GT12-2024

INDHOLD

FRUGT & BÆR

28 Sødkirsebær i centrum

54 Vi sparer tid på maskinbeskæring

GRØNTSAGER

34 Sortsdemo i blomkål

36 Sortsdemo i spidskål og rødkål

40 Forædling og produktion af økologiske frø

42 Begrænset effekt af biostimulanter

46 Stor europæisk løghøst

52 Affald bliver til kompost og varme

PRYDPLANTER

18 På sporet af gartneribranchen

21 Fra økonomi til gartneri

22 Praktikanter beriger gartneriet

24 Studietur med alsidige oplevelser

27 Energibesparelse med sidegevinst

48 Echinotrips – biologi og livscyklus

50 Massefangst af echinotrips

GENERELT

6 Ny bekendtgørelse om producentansvar

12 Gartneruddannelsen på ny kurs

14 Fra praktikant til leder på rekordtid

16 Læse- og skrivevenlig arbejdsplads

44 Undgå greenwashing

Glimt

Dansk Gartneri

Nyt om planteværn

Krebs’ klumme

Navne

Det sker

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Gartnerierne vil det gode miljø

Miljøminister Magnus Heunicke ønsker nu en redegørelse fra Miljøstyrelsen om kontrol med sprøjtemidler, idet ”tusindvis af indberetninger afslører muligt overforbrug af sprøjtemidler, som kan true grundvandet!”. Det kunne man læse i aviserne den 5. december 2024.

Dansk Gartneri er forvisset om, at langt størstedelen af de sprøjtejournalindberetninger som landmænd, gartnerier og skovbrug har indsendt til Miljøstyrelsen, er helt efter bogen. Når man læser videre i artiklerne, som fyldte aviserne i starten af december, angives det, at der i ”landbrugets sprøjtejournalindberetninger KAN være indberetninger af forbrug af sprøjtemidler, der overtræder reglerne for anvendelse”. Men uanset hvad der er fakta, ruller bolden nu, og det kommer formentlig til at få konsekvenser for erhvervet.

Fra branchens side er vi imidlertid godt forberedt, idet både producenter, gartnerskoler, rådgivere fra HortiAdvice, Dansk Planteværn og Dansk Gartneri igennem mange år har haft fokus på pesticider og alternative bekæmpelsesmidler. For blot at nævne nogle af de mange tiltag, som vi har arbejdet med, kan her fremhæves:

• Grøn Plantebeskyttelse, hvor man har fokus på, at tilstrækkelige bekæmpelsesmidler er tilgængelige og på optimering af etiketter.

• App’en Kemitjek, der kan benyttes, og hvor lovlige og ulovlige midler fremgår.

• Rådgivning om pesticidanvendelse, hvor alle gartnerier har haft mulighed for et få et tjek af deres pesticidbeholdninger og sprøjtejournaler.

• Intelligent Sprøjtejournal, hvor man får hjælp til at udfylde sprøjtejournalerne.

• Sprøjteopdateringskurser afholdt af skolerne.

Når dette er sagt, vil vi dog gerne fra Dansk Gartneri opfordre til, at man trods skærpede indrapporteringskrav og de utallige lovpligtige registreringer fra myndighederne, fortsat giver området den nødvendige opmærksomhed. Der skal blot enkelte forseelser til, før hele branchen kan risikere nye krav og nye reguleringer.

Nogle af vores medlemmer har på det seneste meddelt, at nu orker de snart ikke mere med de mange restriktioner, der kommer i en lind strøm fra myndighederne. Det har vi fra Dansk Gartneri fuld forståelse for, og derfor fortsætter vi også vores indsats med at fortælle om de mange gode indsatser, der allerede er foretaget, og om alle de gode arbejdsgrupper der arbejder for, at vores branchen fremadrettet kan producere de sunde grøntsager, de sunde frugter, samt træer og buske, der forskønner vores natur, og de potteplanter, som skaber liv i hjem og i haver. For det er liv og sunde fødevarer, som både forbrugere, politikere og landmænd, gartnerier og skovbrug i sidste ende gerne vil have. Og det er netop det, som vi fra gartnerierhvervet kan levere.

God jul til alle.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 30. januar 2025

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Sofia Ettahede er i praktik i salgsafdelingen i Gartneriet Lundager A/S som et led i uddannelsen til handelsøkonom.

Foto: Lotte Bjarke

Ny bekendtgørelse om producentansvar

En ny bekendtgørelse om producentansvar for emballage er sendt i høring, men forventes at blive vedtaget. Det bliver blandt andet obligatorisk at være medlem af en kollektiv ordning.

Andersen, HortiAdvice, trin@hortiadvice.dk

Bjarke

Den 20. september 2024 blev den seneste bekendtgørelse vedr. det udvidede producentansvar for emballage sendt i høring. Det er vigtigt at understrege, at bekendtgørelsen i skrivende stund er i høring, og at den altså endnu ikke er vedtaget. Det forventes imidlertid, at bekendtgørelsen vil blive vedtaget uden større ændringer i forhold til udkastet.

Bekendtgørelsen indeholder nogle mere detaljerede beskrivelser af, hvordan producentansvaret skal implementeres. Et af kravene er, at det pr. 1. januar 2025 bliver obligatorisk, at alle, der er omfattet af producentansvaret, skal være medlem af en kollektiv ordning. At være medlem af en kollektiv ordning betyder, at du som producent melder dig ind i den kollektive ordning og herefter sørger for at rapportere til den kollektive ordning, hvilke mængder af emballage som din virksomhed placerer på det danske marked.

Herefter står den kollektive ordning for at indrapportere data til myndighederne samt for alt omkring indsamling og behandling samt afsætning af den behandlede emballage til genanvendelse.

Emballage med logo er dit ansvar

Det er gartneriernes ansvar at indrapportere korrekte data til de kollektive ordninger. Det, der skal indberettes, er mængden af emballageaffald, der distribueres første gang på det danske marked. Emballage, der ikke er specialfremstillet, og som også bruges af andre i branchen – såkaldt generisk emballage – indrapporteres af emballageproducenten/ -forhandleren.

Emballager med logo, specialdesignet emballage eller emballage, der importeres direkte fra udlandet, skal det enkelte gartneri selv indberette.

Mikrovirksomheder er undtaget fra reglerne om registrering og indberetning, medmindre mikrovirksomheden importerer sine emballager direkte fra udlandet, eller selv producerer egne emballager.

Mikrovirksomheder er i bekendtgørelsen defineret som: ”Enhver fysisk eller juridisk person, der beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning, forstået som det beløb, der er indtjent i en bestemt periode, eller en årlig balance, forstået som en oversigt over virksomhedens aktiver og passiver, der ikke overstiger 15 mio. kr.”

Flere emballagekategorier

I den nye bekendtgørelse er listen over emballagekategorier, der skal indberettes, udvidet til også at omfatte porcelæn, keramik, tekstil og kork. I første omgang bliver disse emballagetyper dog ikke omfattet af betalingsforpligtelser. Det gælder stadig, at hvis mængden af emballager, der skal registreres, er under 8 tons, så skal der laves en mindre detaljeret indberetning, end hvis mængden er over 8 tons.

Gartnerierne skal senest 1. juni 2025 indberette den endelige mængde af registreringspligtig emballage for 2024. Denne indberetning af endelige emballagemængder for foregående kalenderår skal foretages årligt inden den 1. juni.

Når gartneriet laver indberetningerne, er det vigtigt samtidig at få lavet en beskrivelse af egenkontrollen, hvor det er skrevet ned, hvordan data er blevet til, samt metoden der er brugt til beregning af mængder. Denne beskrivelse skal gartneriet kunne fremvise, hvis en myndighed kommer på tilsyn.

Gradueret pris

Den kollektive ordning står for det praktiske i forhold til indsamling og håndtering af emballageaffaldet, men udgifterne til

indsamling, behandling og genanvendelse af emballagerne skal betales af dem, der sætter emballagerne på det danske marked. Prisen for de enkelte materialekategorier er endnu ikke kendt, men det er næsten sikkert, at der inden for hver materialekategori vil komme en graduering af prisen, så de mest miljørigtige emballager bliver billigere end de mindst miljørigtige emballager. Nogle materialekategorier vil have tre prissatser, mens andre materialekategorier kun har to eller én sats. Den nye bekendtgørelse beskriver designkriterierne for de enkelte materialekategorier samt de enkelte satser. Det vil sige, hvilke kriterier til design og indholdsstoffer der afgør, hvilken sats der skal betales for den enkelte materialekategori. Bekendtgørelsen lægger op til, at hvis en emballage ifølge designkriterierne ender i satsen for den mindst miljørigtige emballage, så vil det betyde en meromkostning på 35 procent, som lægges oven i de operationelle omkostninger. Den merudgift, som de mindst miljørigtige emballager skal betale, skal efterfølgende indgå som en slags bonus og altså en reduceret udgift til indsamling og behandling af de mest miljørigtige emballager. Dette skal give virksomheder et økonomisk incitament til at udskifte de mindst miljørigtige emballager med mere miljørigtige emballager.

Danmark er bagud

Reglerne for det udvidede producentansvar for emballage kan virke indviklede og besværliggøres yderligere af, at reglerne implementeres forskelligt i de forskellige EU-lande. Danmark har ventet længe med at implementere reglerne, og stort set alle andre medlemslande har haft producentansvar for emballage i mange år. Om der på sigt sker en harmonisering af reglerne, så alle medlemslande har samme regler, er endnu uvist, men Dansk Gartneri og HortiAdvice følger udviklingen og vil løbende informere om nye tiltag og regler på området. n

Trine

Lotte

Kollektive ordninger

VANA, www.vana.dk

Emballageretur, www.emballageretur.dk ERP, www.erp-recycling.org

Husk

1. Kun emballager, der distribueres første gang på det danske marked, skal indberettes.

2. Emballage, som gartneriet køber af en udenlandsk leverandør, skal gartneriet altid selv indberette.

Kend dit ansvar

Hvis kassen er købt af en dansk forhandler og uden logo, og en lignende kasse bruges af andre gartnerier, så er det producenten/distributøren, der har ansvaret for indberetning. Svøbet er til gengæld med logo og skal derfor indberettes af den, der ejer logoet, nemlig gartneriet.

Posen er med logo og skal derfor indberettes af den, der ejer logoet, altså gartneriet.

Etiketter betragtes som emballage og skal indberettes. Er der logo på etiketten, eller er etiketten lavet specielt til ét gartneri, skal den indberettes af gartneriet.

Hvis potten er købt af en dansk forhandler og uden logo, og en lignende potte bruges af andre gartnerier, så er det producenten/distributøren, der har ansvaret for indberetning.

Potten er med logo og skal indberettes af den, der ejer logoet, som i dette tilfælde er forædlingsvirksomheden.

Potten er med logo og skal indberettes af den, der ejer logoet, i dette tilfælde gartneriet.

& Glædelig jul godt nytår

Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår!

Gartnerimaskiner Transportbånd Højtryksrenser/hedvandsrenser

62 61 60 30 fgm.dk

Glædelig jul fra Birkholm Planteskole

planter og

Vi ønsker alle vores kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

Vi ser frem til samarbejdet i 2025.

Biologisk plantebeskytttelse

JUL og godt nytår

Borde i de rigtige størrelser og højder, viser dine vare perfekt...

Rådgivning - Byggeri - Indretning - Inventar

Lundegårdsvej 1 · DK-5690 Tommerup · Tlf. +45 63 76 70 50 www.garditec.dk · e-mail: post@garditec.dk

1 - DK-5690 Tommerup - Tlf. +45 63 76 70 50 - www.garditec.dk - e-mail: post@garditec.dk

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

CB Maskinser vice

holder hjulene i gang

Salg, montage, ser vice og reparationer af alle gar tnerimask iner

Vi ønsker alle en glædelig samt et godt nytår!

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19 a – 5672

Telefon 65 33 17 08

E-mail: cbmask inser

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. +45 86 24 58 83

GLIMT | fra nær & fjern

Britisk nuludledning

Den britiske detailgigant Marks & Spencer går efter en drastisk reduktion af CO2-udledningen i hele forsyningskæden. Det skal bl.a. ske med mere automatiseret dyrkning, mindre forbrug af diesel og brug af grøn gødning. Sammen med kædens faste leverandør af rodfrugter, gartneribedriften Huntapac, har de lavet et forsøg, hvor pastinakker dyrkes ved hjælp af robotter til såning og ukrudtsbekæmpelse og droner til plantebeskyttelse. Desuden er jordbearbejdningen minimal. De første resultater med pastinakdyrkning efter disse metoder viser en CO2-reduktion på 46 procent i forhold til standarddyrkning af pastinakker, skriver fagbladet Fruitteelt. Huntapac arbejder også med programmet ’Farming with Nature’ for at forbedre biodiversiteten på ejendommen. Målet for Marks & Spencer er en netto nulpåvirkning af miljøet i hele forsyningskæden i 2040.

Kommune tester biokul i højbede

Foto: Vallensbæk Kommune Vallensbæk Kommune går forrest med et nyt og innovativt klimaforsøg, hvor man tester, om biokul i bybeplantning kan reducere vandings- og plejeomkostninger og samtidig indgå som en del af kommunens klimamål ved at binde CO₂ i jorden. I forsøget er der etableret 24 højbede, hvor halvdelen af bedene er tilsat certificeret biokul, mens den anden halvdel fungerer som kontrolbede uden biokul. Der måles forskelle i bedenes behov for vanding, vækst og vedligeholdelse. Forsøget overvåges af ingeniørvirksomheden Sweco, og resultaterne vil kunne danne grundlag for en business case for brug af biokul i fremtidige grønne anlægsprojekter. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. Forsøget er en del af EU-projektet Power Bio, der med 23 andre kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner undersøger nye, grønne metoder til blandt andet at håndtere biomasse som græs og strandopskyl i Østersøregionen.

Pærer har erstattet æbler

For 30 år siden var det hollandske æbleareal på ca. 15.000 ha og pærearealet på ca. 6.000 ha. I 2024 er billedet nærmest omvendt, hvis man ser på de seneste tal fra Nederlandse Centraal Bureau voor de Statistiek. De viser, at der nu er 5.220 ha med æbler og 9.930 ha med pærer, skriver fagbladet EFM.

Plantefars er ikke slået igennem

De mange særlige produkter med plantefars og plantedrikke i detailforretninger er langt fra slået igennem hos forbrugerne. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, hvor det fremgår, at kun 23 procent af danskerne bruger de plantebaserede alternativer som erstatning for kød, fisk eller mejeriprodukter. De plantebaserede drikkevarer har størst succes. At der ikke er flere, der har taget alternativerne til sig, kommer bag på seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet, Sisse Fagt.

- Mange peger på, at alternativerne ikke altid smager særlig godt, og at der er for mange ingredienser i. Folk vil gerne have, at der er grøntsager i deres grøntsagsbøffer og ikke alle mulige smagsforstærkere og stabilisatorer, lyder det fra Sisse Fagt. Undersøgelsen viser også, at danskerne er meget opmærksomme på, at der er tale om forarbejdede alternativer og ikke råvarer.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.391 voksne mellem 18 og 80 år, der har ført kostdagbog og deltaget i et personligt interview. Det er primært kvinder i alderen 18-49 år, der bruger produkterne.

Markant flere sødkirsebær

Kirsebærproduktion i Tyrkiet har taget et ordentligt hop op ad de seneste 10 år – en stigning på 65 procent. Nu dyrkes der ca. 100.000 ha med kirsebær, hvoraf ca. 80 procent er sødkirsebær. Det er især eksporten, der understøtter den stigende produktion. Tyrkerne dyrker over 100 forskellige sorter af sødkirsebær, hvor den gamle sort ’Napoleon’ og nogle nyere varianter af denne sort er de mest populære. Men også mere moderne sorter som ’Celeste’, ’Early Lory’, ’Kordia’, ’Regina’, ’Sam’ og ’Sunburst’ bliver plantet. I 2024 var udbyttet af tyrkiske sødkirsebær på ca. 700.000 tons, skriver Fruitteelt. I Danmark er arealet med sødkirsebær ca. 160 ha ifølge tal fra Landbrugsstyrelsen.

Økologiske Spisemærker i 2025

Sidste år fjernede regeringen – i første omgang – finansieringen af Det Økologiske Spisemærke. Det udløste dengang et ramaskrig i den professionelle køkkenbranche, hvilket resulterede i, at regeringen fandt godt tre mio. kroner, så Fødevarestyrelsen alligevel kunne videreføre mærket i 2024.

I Finansloven for 2025 har Det Økologisk Spisemærke nu fået endnu et år, men kun et enkelt år. At det kun er et enkelt år, kritiseres af formanden i Økologisk Landsforening, Michael Kjerkegaard. - Det kræver lidt af en investering at lægge om til økologi. Hvis der kun er finansiering for et år, ønsker man måske ikke at gøre den indsats, det kræver at søge og blive godkendt. Hvis vi skal have nye ind i økologien, så kræver det stabilitet og ro, lyder det fra økologiformanden i følge FødevareWatch. Økologisk Landsforening slår på tromme for, at finansieringen af Det Økologiske Spisemærke skal på finansloven i alle de fire år, som budgettet løber over. 3.500 spisesteder i Danmark har det Økologiske Spisemærke.

Bliv anlægsgartner i Vestjylland

FloraHolland får ny CEO

Steven van Schilfgarde, der har været CEO for Royal FloraHolland gennem de seneste seks år, træder tilbage ved årsskiftet efter eget valg. Han efterfølges af Pieter Bootsma, der pt er virksomhedens CVO, pr. 1. januar 2025. Der er sket meget i de år, Steven van Schilfgarde har siddet ved roret for plantebranchens største internationale B2B aktør, og det er det fundament, den nye ledelse nu vil bygge videre på. Implementeringen af den digitale platform Floriday er en vigtig milepæl for FloraHolland, men også en ny logistikplatform og etableringen af Members Council, der har givet medlemmerne større indflydelse, fremhæves som store landvindinger. Forude venter en bred vifte af forretningsmuligheder, der kombineret med et effektivt logistik set-up skal bringe FloraHolland ind i fremtiden som et attraktivt og bæredygtigt sundt kooperativ, lyder visionen fra Pieter Bootsma.

Den 20. januar 2025 byder uddannelsescentret Mercantec Ulfborg Kjærgaard velkommen til anlægsgartnerelever på grundforløb 2. Det sker i samarbejde med Jordbrugets Uddannelsescenter Århus i Beder, som i forvejen udbyder uddannelsesforløbet. Baggrunden er, at den vestjyske skole ønsker sig mere aktivitet i området, og anlægsgartnere som målgruppe passer godt sammen med de elever, der allerede er på skolens maskinføreruddannelse. Samtidig oplever lokale læremestre, at elever springer fra, hvis de skal på skole i Beder eller længere væk. Skolen råder over et 100 ha stort område med bl.a. en testkirkegård, store sandarealer til at køre med maskiner på og både inden- og udendørs sandkasser til undervisning i fliselægning.

Fra sennepsmark til litiumbatterier

Et internationalt forskerteam med bl.a. forskere fra Wageningen Universitetet i Holland er i færd med at undersøge, om det er muligt at udvinde nikkel fra planter, der har optaget grundstoffet fra jorden. Nikkel er nødvendigt i fremstillingen af litiumbatterier, der bl.a. anvendes i el-biler. Hvis det er muligt, kan det spare kloden for miljøskadelig minedrift. Forskningen koncentrerer sig i første omgang om planter fra sennepsslægten, der er kendt for at kunne absorbere metaller fra jorden og indbygge dem i plantevævet. En proces, der er kendt som phytomining. Forskerne analyserer planternes DNA for at identificere gener, der kan fremme optagelse og lagring af nikkel. Med den viden er det måske muligt at frembringe sorter, der er ekstra gode til at akkumulere nikkel og dermed har potentiale som bæredygtig nikkelleverandør. Det fortæller Wageningen Universitet i sit nyhedsbrev.

Fra student til faglært

Midt i december 2024 gik en ny kampagne i luften for at øge opmærksomheden på uddannelserne til bl.a. gartner og anlægsgartner blandt unge med studenterhue, der er i tvivl om næste karriereskridt. Kampagnen med titlen Fra student til faglært fortæller om muligheden for at omsætte den gymnasiale baggrund til en praktisk og meningsfuld karriere i naturens ånd. Målet med kampagnen er at udvide rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne, der nemt går under radaren, så også denne gruppe bliver opmærksom på de muligheder, der er i branchen. Den udspiller sig 100 procent på de sociale medier, hvor den er målrettet målgruppen, så hvis du ikke er faldet over den, er det fordi, du netop ikke tilhører målgruppen. Hands-on, Jordbrugets Uddannelser, 3F og Uddannelsessekretariatet står bag Fra student til faglært. Kampagnen er finansieret af AUB-midler, der er en del af trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar.

Gartneruddannelsen på ny kurs

Når et nyt hold gartnerelever starter på gartnerskolerne i august 2025, vil de møde en opdateret gartneruddannelse. Væk er de tre specialer, mens et antal valgfri moduler gør det muligt at designe sin egen uddannelse.

Sidste gang gartneruddannelsen blev opdateret var i 2015. Siden er der ikke flyttet et komma, men meget er sket i samfundet såvel som i erhvervet. Det er baggrunden for, at Det faglige udvalg for gartneri, der er sammensat af GLS-A og 3F, har givet uddannelsen et gennemgribende serviceeftersyn og opgraderet den, så den leverer på de behov, gartnerierhvervet af i dag har.

- Den nye struktur træder i kraft i august 2025, og selv om alle detaljer endnu ikke er på plads, ligger den grundlæggende model fast, fortæller Lotte Julin Bock, GLS-A, der er tilforordnet bestyrelsen for Det faglige udvalg for gartneri.

Det faglige udvalg er sat i verden for at sætte retning for erhvervsuddannelsen på branchens vegne, mens det er skolerne,

der skal udmønte det, der er besluttet. Undervejs i den lange proces det er at skabe forandring i uddannelsessystemet, hører udvalget såvel branchefolk som skoler og elever.

Tre specialer forsvinder

Sammenligner man den nye uddannelse med den hidtidige, springer det i øjnene, at de tre velkendte specialer - væksthusgartner, planteskolegartner og havecentergartner - helt forsvinder.

- Fremover skal man have en bredt funderet gartneruddannelse. Vi har spurgt i erhvervet, og dels oplever vi, at lærepladserne, altså gartnerierne, ikke nødvendigvis er så specialiserede, som de tidligere har været. Dels lyder det fra erhvervet, at de er fløjtende ligeglade med, hvilket speciale ansøgeren har, når bare de får en ansøgning fra en faglært gartner, påpeger Lotte Julin Bock.

Udvalget har også lyttet til eleverne, der generelt efterspørger mere fokus på den grønne omstilling på gartneruddannelsen. Det er ikke noget, der i øjeblikket bliver undervist i.

- Pludselig dukker Den regenerative landbrugsskole op og får 25 elever. Det gør den, fordi der er noget, gartneruddannelsen ikke byder ind med. Der mangler en kasse, der hedder friland. De kasser – specialer – vi har i dag, passer ikke rigtigt mere. Dem, der gerne vil dyrke frilandsgrøntsager, skal da også have en identitet i uddannelsessystemet. De rammer et eller andet sted mellem planteskole og landbrug og har i det hele taget mange fællestræk med andre gartnerelever, understreger Lotte Julin Bock.

Design din egen uddannelse

Den nye uddannelse bliver skruet sammen af et tre-ugers grundforløb med generel biologi og naturfag, efterfulgt af 18 ugers

Fremtidens gartnerelever får mulighed for selv at designe deres uddannelse efter interesser og jobmuligheder takket være en ny uddannelsesmodel med valgfrie moduler.

Lotte Bjarke

JU Århus

obligatoriske grundfag med f.eks. plantedyrkning, plantekendskab, bæredygtig produktion og grøn forretningsforståelse. I dag er det blot 10 uger.

Herefter følger den virkelige nyskabelse nemlig otte uger med valgfrie fag i et modulopbygget system, hvor man selv kan designe sin egen uddannelse, alt efter om man er interesseret i f.eks. væksthusproduktion, planteproduktion på friland, grøntsager, frugttræer, detailsalg, afsætning eller maskiner og teknik.

Modulerne er hver især af to ugers varighed.

- Det er ikke vores ønske, at alle tre skoler skal udbyde alle moduler. Det kan godt være, man bliver nødt til at rejse til en anden skole i to uger, hvis man vil have hydroponi eller regenerativ dyrkning. Men der er jo fine skolehjem. Det her er også en øvelse i at kvalitetssikre uddannelsen, så standarden på de enkelte moduler bliver højere og volumen på holdene større, forklarer Lotte Julin Bock.

- Det giver mulighed for, at skolerne kan opkvalificere undervisere på særlige områder og dermed gøre modulerne attraktive. Udvalget formulerer kompetencemål for modulerne, mens det er skolerne, der bestemmer, hvordan de skal udmøntes.

Vi ved, det er en stor kamel at sluge, når man ikke længere skal gøre det, man er vant til, men vi er simpelthen nødt til at følge med tiden. Ellers har vi ingen eksistensberettigelse, tilføjer hun. Sprøjtecertifikat vil ikke længere være obligatorisk, men ligge som et af modulerne.

- Unge økologer går helt i baglås, hvis de skal tage sprøjtecertifikat, og desuden er vi vel der, hvor det ikke nødvendigvis er alle i gartneriet, der behøver at have et sprøjtecertifikat, pointerer Lotte Julin Bock.

AMU-sti til faglært gartner

Parallelt med implementeringen af den nye model for gartneruddannelsen er det planen at etablere en AMU-sti, der gør det muligt for ufaglærte at tage de enkelte kurser og ad den vej samle merit – i sidste instans til en hel gartneruddannelse. Det kan bl.a. komme branchens mange udenlandske medarbejdere til gode.

- Tanken er, at vi kommer derhen, hvor fagene kan samlæses mellem gartnerelever og AMU-kursister igen for at skabe større volumen, med det potentiale det giver for at sikre kvalitet og bæredygtig økonomi på uddannelserne. Vi er nødt til at spejle virkeligheden på arbejdspladsen i

VÆRT

uddannelsen og ude på skolerne, og dermed også til at håndtere udlændige i uddannelsessystemet, siger Lotte Julin Bock.

Uddannelsesreform på vej

En sidste men nok så væsentlig del af baggrunden, for at det er nødvendigt at sætte ny kurs for gartneruddannelse nu, er, at der træder en uddannelsesreform i kraft i 2030. Herefter vil erhvervsuddannelserne ikke længere have status af ungdomsuddannelser. I stedet bliver der etableret praktiske gymnasiale EPX-uddannelser ud fra den betragtning, at alle unge skal have mulighed for at gå i gymnasiet med det ungdomsliv, det indebærer.

Den nye struktur kommer uundgåeligt til at betyde, at der bliver skåret i de nuværende ungdomsuddannelser. På gartnerskolerne vil indholdet af det nuværende grundforløb 1 og en del af grundforløb 2 således overgå til EPX-uddannelsen. Derfor optræder f.eks. sprogfag ikke i den nye uddannelsesplan, idet langt de fleste, der starter på en gartneruddannelse i dag, allerede har et godt fundament på det område.

Det faglige udvalg arbejder aktuelt for, at der også skal være en grøn linje på den kommende EPX-uddannelse. n

- for en international praktikant

Er du motiveret for at dele din viden og erfaring med elever fra hele verden?

Travel to Farm har mere end 100 års erfaring med at placere praktikanter fra alle verdensdele hos danske praktikværter i den grønne sektor. I de seneste år er størstedelen af vores praktikanter til gartnerier kommet fra Brasilien, Vietnam, Sri Lanka men vi får også praktikanter fra bl.a. Spanien. Udvekslingen er en work-experience, hvor formålet er at de udenlandske praktikanter skal lære om dansk gartneri og tilegne sig praktiske færdigheder og viden, som de kan bruge i deres hjemland - imens de lærer om dansk kultur. Vi har fokus på at finde det bedste match imellem vært og praktikant, som skaber overensstemmelse mellem parternes forventninger.

Som vært får du en motiveret og interesseret praktikant, som indgår i den daglige drift i din produktion.

Ønsker du at blive praktikvært for en udenlandsk praktikant, står Travel to Farm klar til at hjælpe.

Fra praktikant til leder på rekordtid

Nyuddannede Kristian Nestler skriver ESG-regnskaber og leder 30 medarbejdere hos Danmarks næststørste tomatproducent.

Maria Evald, Erhvervsakademi Aarhus, maev@eaaa.dk

Kristian Nestler er vokset op med gartnerfaget. Hans farfar og oldefar var gartnere, og det samme er hans far og tvillingebror. At Kristian selv skulle træde ind i erhvervet, var derfor næsten en selvfølge.

- Jeg har fået gartnerfaget ind med modermælken og synes rigtig godt om branchen, fortæller Kristian Nestler, der er opvokset på Gartneriet Nestler i Ølstykke. Han er fjerde generation i en familie af gartnere. Men han brød med traditionen for at gå den faglærte vej. I stedet tog han en gymnasial HHX-eksamen og efterfølgende en videregående uddannelse som jordbrugsteknolog på Erhvervsakademi Aarhus.

- Jeg så det som en dannelsesrejse. Det var spændende at møde andre med samme interesse for planteproduktion, fortæller den 24-årige jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion i gartneri.

Valget af uddannelse var gennemtænkt:

24-årige Kristian Nestler gik direkte fra eksamenslokalet til en lederrolle hos Danmarks andenstørste tomatproducent, Østervang Sjælland A/S på Stevns, hvor han har ansvar for bl.a. ESG-regnskaber og 30 ansatte. Foto: Privat.

- Jeg ser en fordel i at forstå økonomien bag virksomheden og vide, hvordan et regnskab er skruet sammen. På både HHX og jordbrugsteknologuddannelsen lærer vi en masse om virksomhedsøkonomi. Denne uddannelsesvej virkede oplagt for mig, fordi jeg gerne vil noget mere bogligt og noget med ledelse, forklarer han

Direkte fra studie til job

Under uddannelsen var Kristian Nestler i praktik to steder: Først hos et mindre gartneri i Bjæverskov med produktion af julestjerner og senere hos Østervang Sjælland, en af landets største tomatproducenter. Mens han stadig var praktikant, fik han tilbudt stillingen som driftsleder, da den nuværende går på pension.

Jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion i gartneri er en nicheuddannelse, som kun udbydes i Aarhus, men hvor der er nærmest jobgaranti.

- Mange af os får job, allerede inden vi er færdige med studiet, pointerer Kristian Nestler. Tre dage efter sin afsluttende eksamen stod han i spidsen for 30 medarbejdere. De er faglærte, lærlinge og ufaglærte grøntsagspassere.

- Jeg havde ikke lige regnet med, at det gik så hurtigt med at komme i job, siger Kristian Nestler, der bor i Køge en mindre køretur fra arbejdspladsen på Stevns.

Som driftsleder udfører Kristian Nestler både ledelsesopgaver og praktisk arbejdepræcis, som han foretrækker det.

Truckcertifikat og personaleledelse

Som driftsleder udfører Kristian Nestler både ledelsesopgaver og praktisk arbejde. Hans arbejdsdag går med kvalitetskontrol, ESG-opgaver, medarbejderansvar og planlægning af den daglige drift i samarbejde med sine lederkolleger. Hans mudrede arbejdsbukser vidner om, at dagen også byder på masser af fysisk arbejde ude i drivhusene.

- Jeg kan godt lide at være ude på gulvet. Jeg plukker og pakker også agurker og giver et nap med, hvis nogen er bagefter. Der er en god balance mellem det praktiske og det boglige, og jeg trives, når jeg får lov til at bruge både min krop og mit hoved,

Ejer Peter Krage fra Østervang Sjælland vil gerne ansætte flere jordbrugsteknologer. ”De er dygtige til mange ting,” siger han. Foto: Mikael Larsen/Gasa Odense Frugt og Grønt.

siger Kristian Nestler, der også arrangerer danskundervisning for gartneriets bulgarske, litauiske og ukrainske ansatte. Med kurser i gaffeltruck, teleskoplæsser og sprøjtecertifikat fortsætter han selv sin faglige udvikling. På sigt kunne han godt tænke sig at videreuddanne sig indenfor ledelse.

To års videregående uddannelse og en studentereksamen har rustet mig godt til opgaverne her, men er stadig ikke lang tid. Man kan altid gå mere i dybden med tingene, men uddannelsen har givet mig en god basisviden både plantefagligt og økonomisk. Lige nu får jeg det praktiske ind under huden. Jeg lærer hele tiden af mine dygtige kolleger, og jeg kan også trække på erfaringer hjemme fra Gartneriet Nestler, siger Kristian Nestler.

Miljøkrav og certificeringer Østervang Sjælland høster hvert år 4.500 tons tomater, agurker, auberginer og peberfrugter. Virksomheden er ikke kun førende på tomater, men også på bæredygtige løsninger. Med branchens første og største solvarmeanlæg og CO2 til plantegødning og fotosyntese fra Amager Ressourcecenter, tager gartneriet en førertrøje i klimakampen. Kristian Nestler spiller en nøglerolle i arbejdet med miljøkrav og certificeringer som GlobalG.A.P.

- Det er spændende at være en del af en storproduktion som denne, der er godt i gang med at fremtidssikre sig og har fat i den lange ende med bæredygtig produktion. Her sker hver dag nye ting samtidig med, at vi har vores rutiner, og jeg lærer hele tiden nyt, fortæller han.

Praktisk og boglig ballast Østervang Sjælland beskæftiger omkring 90 ansatte om sommeren og 21 om vinteren. Kristian Nestler er gartneriets eneste jordbrugsteknolog. Ifølge Peter Krage, medejer af Østervang Sjælland, er der bruge for flere som Kristian.

- Vi har brug for folk, der både har den praktiske og boglige ballast. Kristian er et godt eksempel på, hvad uddannelsen kan føre til, siger han og opfordrer flere til at uddanne sig til jordbrugsteknolog. Både for at imødekomme branchens stigende krav til veluddannet arbejdskraft, men også fordi mange gartneriansatte er på vej på pension.

- Det er en rigtig god uddannelse. De er dygtige til mange ting. De har en faglig indsigt og forståelse for både grøn og økonomisk bundlinje. Erhvervet mangler dem, siger Peter Krage. n

Studerende fra Erhvervsakademi Aarhus arbejder med klimadata og ESG-analyser i det nye fag, der klæder dem på til at lede grøn omstilling i gartneri- og landbrugssektoren. Foto: Erhvervsakademi Aarhus.

Grøn omstilling på skemaet

Jordbrugsteknologer og professionsbachelorstuderende i natur og jordbrugsproduktion på Erhvervsakademi Aarhus bliver nu uddannet til at drive grøn omstilling i gartnerierhvervet og landbruget. Med faget om klima og ESG (Environmental, Social and Governance) får de studerende redskaber til at analysere, måle og rapportere virksomhedernes klimaaftryk og ESG-praksis – kompetencer, der er efterspurgte i både gartneri- og landbrugssektoren.

- Faget er superrelevant. Jeg bruger dagligt denne viden i mit arbejde med Global G.A.P.-certificering, siger Kristian Nestler, nyuddannet jordbrugsteknolog og driftsleder hos Østervang Sjælland A/S, der er en af Danmarks største tomatproducenter. Også studerende Caroline Østergaard Appelgren er begejstret.

- Det har givet mig indsigt i, hvad ESG betyder for virksomhederne. Det er et komplekst område, men noget alle skal forholde sig til, fortæller hun.

Praktisk læring og eksamen

Som en del af undervisningen fik de studerende i år adgang til klimadata fra Staudegaarden og testede deres viden i praksis gennem eksamensprojekter. Forløbet udbydes foreløbigt til jordbrugsteknologer med speciale i gartneri, jordbrugsøkonomi og ledelse og til professionsbachelorstuderende i natur og jordbrugsproduktion. Grøn omstilling har længe fyldt på uddannelserne, men det er første gang, at studerende eksamineres i faget. Med et optag på 144 studerende denne sommer uddanner Erhvervsakademi Aarhus omkring 60 procent af landets jordbrugsteknologer.

Om jordbrugsteknologuddannelsen

Den toårige uddannelse til jordbrugsteknolog udbydes i Odense, Slagelse og Aarhus. I Aarhus udbydes som eneste sted i landet en række specialeretninger, bl.a. planteproduktion i gartneri. Erhvervsakademi Aarhus uddanner 60 procent af landets jordbrugsteknologer. Derudover udbydes urban landskabsingeniør og professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion med specialisering indenfor gartneri. Dimittenderne har nærmest jobgaranti og gør en forskel ude i den enkelte virksomhed i forhold til at arbejde med miljøforbedringer, produktudvikling og ledelse.

I 2024 søgte 185 ind på en af jordbrugsuddannelserne på Erhvervsakademi Aarhus, 144 blev optaget. De optagne kommer med både faglært baggrund som f.eks. gartnere og/ eller med en gymnasial eksamen. Der er ansøgningsfrist via kvote 2 den 15. marts 2025 og kvote 1 den 5. juli 2025 på optagelse.dk. Læs mere på eaaa.dk/jordbrug

Læse- og skrivevenlig arbejdsplads

Alle medarbejdere i Birkholm Planteskole har sammen været på læse- og skrivekursus. Resultatet er bedre intern kommunikation, bedre inklusion og færre fejl.

skolens medarbejdere, d.v.s. omkring 25 kursister, der helt generelt var positivt overraskede og meget engagerede. Kurset lægger vægt på at introducere en række værktøjer, der typisk ikke er længere væk end mobiltelefonen og sjældent koster noget.

Det var lidt af et tilfælde, at Birkholm Planteskole besluttede at benytte sig af et tilbud fra GLS-A/Den Grønne Konsulenttjeneste om at blive Læse- skrivevenlig virksomhed. Men en beslutning, der nu giver daglige gevinster i virksomheden, både i marken og på kontoret.

- Det begyndte med, at jeg ledte efter noget helt andet på Den Grønne Konsulenttjenestes hjemmeside og faldt over kurset Læseskrivevenlig virksomhed. Jeg tænkte, at det da kunne være relevant, og gik videre med det, fortæller Aurelia Kratschmer, der er salgs- og udviklingsmedarbejder i Birkholm Planteskole.

Dernæst gik det slag i slag. Der blev arrangeret et onlinemøde med Bill Vernegren, der er efteruddannelseskonsulent ved Den Grønne Konsulenttjeneste, og Allan Madsen fra virksomheden Ordlab, der står for kurset.

- Kurset bliver skræddersyet til den enkelte virksomhed, så det er vigtigt, at underviseren ved f.eks. hvilke sprog, der er repræsenteret i virksomheden, og om der er ordblinde i medarbejderstaben for at kunne finde frem til de læse- skrive- og oversættelsesværktøjer, det giver mening at introducere, forklarer Aurelia Kratschmer.

En eftermiddag for alle

Det skræddersyede kursus blev afholdt på en enkelt eftermiddag for alle plante-

- Jeg tror, vi alle sammen fik åbnet øjnene for de mange muligheder, vi har lige ved hånden. F.eks. for at tage et billede af en hvilken som helst tekst og få den oversat til sit eget sprog. Eller for at indtale en besked og få den ud som tekst på et andet sprog. Man kan tale beskeder ind, hvis man har svært ved at skrive og få dem læst op, hvis det kniber med at læse, fortæller Aurelia Kraschmer, der sammen med Kristina Schjellerup har ansvaret for at holde gryden i kog, ligesom de introducerer nytilkomne til principperne bag Læseskrivevenlig arbejdsplads, som Birkholm Planteskole nu kan kalde sig.

I begyndelsen af december blev der efterfølgende afholdt et evalueringsmøde, igen for alle, ikke med henblik på at introducere yderligere værktøjer, men for at holde fast i det, der har givet værdi i virksomheden.

Skaber inklusion i hverdagen

At kurset har givet værdi, er der ingen, der er i tvivl om, selv om det selvfølgelig er forskelligt fra person til person, hvor meget det anvendes i hverdagen. Men situationer som forståelse af bureaukratiske skemaer om feriepenge, MitID osv., der skal udfyldes af ikke dansktalende, eller noget så enkelt som samtale mellem medarbejdere i produktionen, der kommer fra vidt forskellige lande, er oplagte eksempler.

- Hvis man ikke helt forstår hinanden,

opstår der nemt misforståelser, og det kan betyde, at der bliver begået fejl. Især når der er travlhed, er det vigtigt at minimere fejl, og det kan de redskaber, vi har lært at kende, medvirke til. Generelt er det en landvinding, at det skaber mere inklusion på arbejdspladsen. At vi bliver mere en fælles front, siger Kristina Schjellerup, der også benytter sig af online redskaber til formulering af vanskelige e-mails.

- De yngre medarbejdere forstod mulighederne først og kunne bagefter hjælpe de lidt ældre men mere fagligt erfarne medarbejdere. Det betød, at der opstod nye forbindelser, og at rollerne skiftede. På den både kom der også lidt teambuilding over det, tilføjer hun.

- Der er flere ting i det her. Dels taler vi basalt om produktionsoptimering, men generelt er det en god investering ikke kun i produktionen. Der er også noget fremtidssikring i det. En virksomhed med sammenhold er en attraktiv arbejdsplads for nye medarbejdere, og i en tid, hvor færre vælger gartnerierhvervet, er vi nødt til at genopfinde os selv, siger Aurelia Kratschmer.

Færre misforståelser

Morten Schjellerup, der er indehaver af Birkholm Planteskole, er ikke bleg for at indrømme, at han på forhånd var skeptisk, men heller ikke, at han nu er imponeret over den effekt, kurset har haft på dagligdagen.

- Jeg troede, at nu kom der en sælger, der bare ville sælge en hel masse. Men sådan var det jo slet ikke. Jeg så, at medarbejderne engagerede sig i det og virkelig kunne bruge det til noget. Tilgangen var, at underviseren var kommet for at hjælpe, og han

Lotte Bjarke

var tydelig i sit sprog. Alene det åbner op for muligheder. Jeg vidste godt, at min telefon kan bruges til mange ting. Jeg havde bare aldrig tænkt på, at den kunne bruges i virksomhedsregi, siger Morten Schjellerup, der oplever, at det er blevet nemmere

at komme på tværs af sprogskel, og at det munder ud i færre misforståelser.

- Nu skal vi bare huske at minde hinanden om at bruge det, så vi får holdt færdighederne ved lige og bliver endnu bedre, understreger han. n

Klar til grøn uddannelse?

Vi starter grundforløb 2-4 gange om året på erhvervsuddannelserne, fx anlægsgartner, gartner, greenkeeper, groundsman, skov- og naturtekniker, blomsterdekoratør, dyrepasser – og vi udbyder en lang række kurser til branchen.

Roskilde Tekniske Skole www.rts.dk • 46 300 400

Relevant for ESG-rapportering

GLS-A har udviklet en mærkningsordning, så virksomheder kan blive registreret som Læse- skrivevenlig arbejdsplads. Et forhold, der kan fremhæves i ESG-rapporten under S.

Uddannelsen er betalt af GLS-A / 3F kompetencefonden og er derfor gratis for GLS-A’s medlemsvirksomheder. Der ydes lønrefusion fra kompetencefonden jf. gældende retningslinjer. Medarbejdere fra virksomheder, som ikke er medlem af GLS-A, kan ikke deltage i uddannelsen.

TOTALLEVERANDØR

TOTALLEVERANDØR

På sporet af plantebranchen

Fra produktion til handel

Rekruttering er et tema, der fylder mere og mere i hverdagen i mange brancher. Det gælder også i gartneribranchen, hvor virksomhederne anno 2024 selvfølgelig har brug for dygtige, fagligt uddannede gartnere, men også mange andre kompetencer. Kompetencer, der findes derude, hvis bare gartnerierne og alle dem, der ikke har en gartnerirelateret uddannelse i bagagen, ellers kan finde hinanden.

Erhvervsakademiet UCL i Odense har en lang række uddannelser at byde på og lægger i undervisningsforløbet vægt på at skabe kontakt mellem de studerende og erhvervslivet.

- Vores uddannelser er skabt til erhvervslivet, og det, vores studerende allerhelst vil, er at få indtryk fra erhvervslivet. Stort set alle lærere her har en baggrund i erhvervslivet, og vi synes, det er lækkert at krydre deres undervisning med input fra eksterne erhvervsfolk fra den virkelige verden, der hentes ind som undervisere. Vores uddannelser er alsidige, og for os handler det om at kombinere teori og praksis på bedste vis, fortæller John Bech Hansen, der er lektor i business og IT ved UCL.

John Bech Hansen har faktisk selv en baggrund i gartneribranchen fra den tidligere eksportvirksomhed Bøg Madsen og fra Garta. Derfor er han også godt klædt på, når det handler om at bringe de studerende på sporet af erhvervet og formidle de muligheder, det rummer.

- Det er så spændende med gartnerivirksomhederne, der jo i vid udstrækning har udviklet sig fra at være produktionsvirksomheder til at være handelsvirksomheder. Nogle producerer, nogle sælger, og nogle fragter. Gartnerne har altid været gode til at dele forsyningskæden op i elementer og få det hele til at hænge sammen. Gartnerisektoren har i det hele taget været utroligt fremsynet. Tænk bare på Danpot og på CC-containerne, der er kendt i hele Europa, siger John Bech Hansen. Han underviser bl.a. på handelsøkonomuddannelsen, hvor der er tradition for branchedage, hvor de studerende kan møde aktører fra specifikke brancher. Sidste år var gartneribranchen på programmet med en branchedag med overskriften ”International handel med planter”. Her fortalte gartnerier, eksportører og transportører om branchens særkende.

Matchmaking på branchedag I forlængelse af branchedagen afholdes virksomhedsbesøg, og derefter skal de

Tæt på den virkelige verden. Det er et slogan for UCL i Odense, der bl.a. uddanner handels-, finans- og markedsføringsøkonomer. Uddannelser, der giver kompetencer, som efterspørges i gartnerierhvervet.

UCL udbyder 40 videregående uddannelser, 35 akademi- og diplomuddannelse samt efter- og videreuddannelse fordelt i fem byer. I Odense kan man blandt meget andet blive handelsøkonom. På en branchedag den 26. februar 2025 får de studerende mulighed for at lære gartneribranchen at kende.

studerende udarbejde en skriftlig analyse af branchen ud fra et forretningsmæssigt grundlag.

- Grundlæggende handler det om det forretningsmæssige. Men der ligger også et egoistisk motiv bag. Kunne det her være noget for mig? Den skjulte dagsorden er at matche studerende og erhvervsliv og finde praktikpladser, pointerer John Bech Hansen, der endnu har til gode at få et nej, når han inviterer branchefolk ind. Handelsøkonomuddannelsen er speciel, fordi den omfatter otte måneders lønnet praktik, hvor de studerende indgår på lige fod i virksomhedens team af f.eks. sælgere.

- De studerende mister deres SU i praktikperioden, så selvfølgelig skal de have løn. Erfaringen er, at de efterfølgende bliver hapset. Det er nok otte ud af 10, der får jobbet bagefter, siger John Bech Hansen, der håber at kunne skabe yderligere match mellem studerende og gartnerierhvervet, når årets branchedag løber af stablen den 26. februar 2025 med indlæg fra Gasa Group, Gartneriet Lundager A/S, Alex Andersen og Floradania Marketing. - Den nye klasse deltager selvfølgelig, men hele branchen er velkommen. Der er masser af plads i auditoriet og kaffe på kanden i pausen, hvor der er mulighed for networking og for at lære UCL at kende, lyder det fra John Bech Hansen. n

Lotte Bjarke

UCL

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Fra økonomi til gartneri

Til juni næste år bliver Sofia

Ettahede færdiguddannet som handelsøkonom. Planen er at fortsætte med det arbejde, hun allerede er godt i gang med på sin praktikplads hos Gartneriet Lundager A/S.

Det har været en stejl læringskurve at få styr på hundredvis af plantesorter for Sofia Ettahede, der er i praktik som handelsøkonomstuderende i salgsafdelingen i Gartneriet Lundager A/S.

Hvad kan jeg blive? Det er et spørgsmål, der suser rundt i hovedet på rigtig mange unge, der står overfor at vælge uddannelse og fremtidigt erhverv. Klassiske fag som læge, sygeplejerske og advokat kender alle. Men hvor mange ved egentlig, hvilke karrieremuligheder gartnerierhvervet har at byde på? Det vidste 22-årige Sofia Ettahede ikke, da hun begyndte på sin uddannelse til handelsøkonom på erhvervsakademiet UCL i Odense. Men det ændrede en branchedag med overskriften ”International handel med planter” arrangeret af skolen på. Her fortalte en række aktører fra plantebranchen om de mange forskellige kompetencer, der er brug for i en branche, der har det med at gå under radaren eller i værste fald er kendt som følge af negativ medieomtale. - Jeg har altid været glad for planter og har faktisk engang for længe siden tænkt på gartnerierhvervet. Men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle begynde, og det er jo først nu, jeg forstår, hvor stort og hvor bredt og hvor vidt det rækker. Jeg har på en måde fået et job, man ikke ved, eksisterer, siger Sofia Ettahede.

Forelsket i gartneribranchen

I forlængelse af branchedagen og efterfølgende virksomhedsbesøg skulle de studerende skrive en opgave om branchen, og Sofia Ettahede blev hurtigt fanget af emnet.

- Jeg har valgt at fokusere på salg i min uddannelse. Jeg arbejder med tal, salg, markedsføring og logistik og lærer om organisation og ledelse. Det hele hænger jo sammen, og det giver mig gejst at arbejde med en virkelighedsnær situation, hvor man skaber vækst og værdi, fortæller hun. Handelsøkonomuddannelsen indbefatter otte måneders praktik i en virksomhed. Det førte Sofia Ettahede til Gartneriet Lundager A/S i Odense. En udpræget succes, der ikke slutter med praktikperiodens udløb. - Jeg er blevet forelsket i mit arbejde og forelsket i branchen. Det er virkelig fedt at komme ud og mærke, at man er en del af teamet. Der er mange ældre i den her branche, men hos Lundager er vi et forholdsvist ungt team. Som virksomhed har gartneriet fokus på fremtidssikring, og man får lov til at udvikle sig. Det er så fedt, at virksomheden kan se et potentiale i, at jeg er ung og gør det så godt, jeg kan. At de vil tage den investering i mig og rent faktisk lytter til, hvad jeg siger, understreger Sofia Ettahede, der som en stor fjer i hatten allerede har fået tilbudt arbejde hos Gartneriet Lundager A/S efter endt uddannelse.

Uanede muligheder

At være specialiseret i grønne miniplanter, er noget de færreste unge kan relatere til. Samtidig påvirker den ofte negative medieomtale af gartnerierhvervet selvfølgelig den vordende handelsøkonom.

- Vennerne er glade for, at jeg har fundet en hylde, jeg er glad for. Det ligger selvfølgelig i baghovedet, at erhvervet konstant er i tale. Det er sgu ærgerligt. Det er ærgerligt, at der bliver set ned på erhvervet. Det er slet ikke den oplevelse, jeg har, nu jeg er kommet bag kulisserne og kan se, hvor meget der investeres i bæredygtighed. Men sådan er det jo tit. Når man ikke ved noget, antager man – og det, man antager, er tit forkert. Der er så meget viden og så mange gode ting i branchen, som de færreste kender til, pointerer Sofia Ettahede. I sit daglige virke udarbejder den unge praktikant tilbud til sin kundeportefølje og holder kundemøder, men hun har også kig på andre funktioner i virksomheden, det kunne være spændende at gå ind i i fremtiden. - Foreløbig er det rent salg, jeg arbejder med. Jeg elsker at holde kundemøder og snakke med folk. At fortælle, hvordan vi gør, og hvordan vi udvikler produktionen og virksomheden. Men jeg kunne også tænke mig at arbejde med f.eks. SoMe, som jeg tror på kan udnyttes endnu bedre, end vi gør i dag til at gøre det fedt for unge øjne også. Lundagers satsning på keramik, der bliver et stadigt større element i virksomheden, er også et område, hvor jeg kunne drømme om at få en fod indenfor i fremtiden. Der er så mange muligheder her og plads til mange, nye, unge menesker. Det ved folk bare ikke, understreger Sofia Ettahede. n

Lotte Bjarke

2. - 4. FEBRUAR 2025

Vær med når blomsterbranchen

Spring 2025

Formland er nordens mest inspirerende fagmesse inden for design, interiør og livsstil.

Oplev de seneste trends og kollektioner fra danske og internationale brands inkl. 3 koncepthaller med fokus på botanik, blomster og udeliv.

Netværk med udstillere, specialister og andre professionelle aktører i branchen, udforsk den helt nye Greenhouse trendinstallation, deltag i det stærke faglige program med bl.a. Søren Vester, og få værdifulde insights og inspiration.

Læs mere om udstillerne, det faglige program og køb jeres billetter

www.formland.dk · @formland_official · #formland Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

Praktikanter beriger gartneriet

Potteplantegartneriet Rosa Danica har en lang tradition for at have udenlandske studerende i praktik. Det er unge, der vil ud at opleve verden, og som samtidig har en forståelse for planter.

Emanuele Schuh Ross, til højre, og Laura Pavanelli Izidoro, til venstre, studerer agronomi i Brasilien, men er i øjeblikket praktikanter hos Rosa Danica, hvor produktionschef Lise Brems er glad for deres engagement, faglige baggrund og gode humør.

Lotte Bjarke

Emanuele Schuh Ross og Laura Pavanelli

Izidoro læser agronomi i Brasilien. De er henholdsvis 25 og 22 år og godt i gang med studierne derhjemme, men havde samtidig en drøm om at prøve at arbejde i udlandet. Via organisationen Travel to farm, der netop hjælper unge som dem til at få realiseret deres drøm, landede de i januar i år hos Rosa Danica i Marslev, hvor de har fået sig en på opleveren. Deres 12 måneders ophold er blevet forlænget til 18 måneder, for kemien er rigtig god og deres arbejde værdifuldt for gartneriet.

Brasilianernes uddannelse er bredt funderet, men potteplanteproduktion havde ingen af dem haft inde på radaren, før kontakten til Rosa Danica. Her blev de hurtigt en del af teamet i gartneriet, hvor de

indgår i mange forskellige arbejdsprocesser i produktionen.

- Jeg vidste faktisk slet ikke, at der er potteplanteproduktion i Brasilien, men det har jeg fundet ud af, at der er, siger Emanuele Schuh Ross, der kommer fra en kvæg- og sojabønnefarm i den ene ende af det store land.

- Jeg forstod slet ikke processen tidligere og vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Men jeg så muligheden for at prøve at arbejde i udlandet inden for mit fagområde, lyder det fra Laura Pavanelli Izidoro, der er fra den anden ende af Brasilien.

Praktik fører til bachelorprojekt Lise Brems, der er produktionschef hos Rosa Danica, er primus motor i gartneriets arbejde med unge praktikanter.

- Vi gør en del ud af det i samarbejde med Travel to farm. Vi kan lide at arbejde med unge og at se folk fra andre steder i verden, og samtidig er det svært at finde danske unge, der vil vores branche. Det er en win win det her. De vil gerne ud at opleve, og samtidig har de en grundlæggende forståelse for planter og en ivrighed efter at lære mere, siger Lise Brems, der har haft praktikanter af vidt forskellig nationalitet. Brasilianere er nogle af dem, hun er meget glad for. - De er altid smilende og har en positiv attitude, fortæller hun og glæder sig over, at Emanuele Schuh Ross, der efter praktikopholdet skal i gang med sin bacheloropgave, har spurgt om hun må skrive den om rosenforædling.

- Emanuele har hjulpet med det praktiske arbejde i forbindelse med vores test af 1.500 nye sorter fra Kordes forædling. Det er normalt arbejde, en faglært gartner skulle udføre, men det er ikke nemt at finde unge danskere. Så når vi ser unge fra udlandet engagere sig i det, skal de da også have en mulighed for at blive en del af det, siger Lise Brems, der har fået grønt lys fra Kordes til projektet.

Det største du kan gøre for dig selv

De to brasilianske piger får løn som studerende og arbejder 37 timer om ugen som alle andre i gartneriet med ekstra timer, når det går stærkt og færre, når der er mindre travlt. Det betyder, at de kan optjene feriedage, som de begge har brugt til at rejse rundt i Europa og opleve legendariske storbyer som Paris, Wien og Amsterdam.

- Vi finder ud af, at vi kan gøre en masse selv, som vi ikke vidste, at vi kunne og aldrig havde gjort i Brasilien, siger Laura Pavanelli Izidoro, der tilføjer, at skulle hun have klaret alt papirarbejdet i forbindelse med opholdet selv, havde hun nok sat sig ned og grædt. Det er der heldigvis god hjælp til i gartneriets kontor, ligesom de unge bliver indkvarteret sammen i huse, hvor de har eget værelse og fælles faciliteter. Det i sig selv er en læringsproces, når man bor sammen med andre unge med vidt forskellig baggrund og kultur.

- Jeg rejste selv som ung og arbejdede bl.a. i USA. For mig at se, er det nok det største, du kan gøre for dig selv i dit liv. Man bliver nemt snæversynet, hvis man bare bliver i Danmark, siger Lise Brems med en klar opfordring til unge danskere om at følge brasilianernes eksempel. n

Præcisions såmaskine med vakuum til at så grøntsags-frø, solsikke, græskar og majs.

Frøstørrelse fra ca. 1 til 6 mm.Nye modeller kan leveres fra 1 rk. med el-drift og op til 8 rk.

Repræsentant for Wizard i Norden: Kontakt Svend Skov på mobil +45 20456144 eller mail svend.skov@olesen.mail.dk.

Forhandler: GMC-Fyn

Kontakt Kristian Jørgensen, mobil 21 64 66 70 Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg, tlf. 64 72 14 60

Se mere på www.wizardplanters.com

inviterer til

VINTER MØDE

Sæt kryds i kalenderen onsdag den 15. januar 2025

”Kig ind i fremtiden”

Mødet afholdes hos Byggros, Østbirkvej 2, 5240 Odense NØ

Programmet findes på www.danskeplanteskoler.dk

Tilmeldingsfrist den 6. januar kl. 12.00 Skriv til Margit på mjen@hortiadvice.dk

where

Sæsonbestemte og festlige dekorationer, blomsterhandlerartikler og havedejeninger

Glæd dig til at opdage verdens største udvalg af sæson- og festdekorationer, blomsterhandlerartikler og havepynt. Et enestående eventprogram, der fremviser de nyeste temaer og trends, venter dig.

Få din billet på christmasworld.messefrankfurt.com

dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22

Studietur med alsidige oplevelser

Som en del af gartneruddannelsens første hovedforløb på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus i Beder har gartnerelever fra væksthus-, planteskole-, og havecenterlinjen været på en studietur til Holland og Tyskland.

R.M. Krogh, I.J. Asplund, A. Sivebæk, og S. Skibsted, Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus, ldc@ju.dk

Besøgene gav os indblik i produktion og salg af planter, samt hvordan de forskellige virksomheder har opbygget deres forretning. Det var interessant, at emner såsom sphagnumfri jord og bæredygtighed blev diskuteret ved stort set alle besøgene. Desuden var det teknologiske aspekt i fokus hos langt de fleste af producenterne, hvor den fremtidige arbejdskraft sandsynligvis vil blive langt mere maskindrevet.

Permakultur og egenproduktion Planteskole- og havecenterelever besøgte Kwekerij Bulk, en planteskole beliggende mellem byerne Utrecht og Rotterdam. Der produceres en stor variation af planter med et stort fokus på ikke at anvende kemi og kun bruge dyrkningsmedier uden sphagnum. De var optaget af permakultur og specielle planter. Det gav stor inspiration at se et sted, der har valgt at gå mod den traditionelle produktion af planter og taget konsekvenserne af det, da det på mange måder skaber udfordringer for dem. De Batterijen er en planteskole med et lidt

atypisk havecenter. De producerer et stort udvalg af frugttræer, som de også sælger i deres havecenter til private kunder. De har en stor ekspertise indenfor området, og det var en vild oplevelse som besøgende at vide, at de frugttræer man kunne købe, var dyrket på markerne omkring havecenteret. Det giver en helt særlig kundeoplevelse og er en situation, man ikke oplever i Danmark på samme måde. Også her blev der testet sphagnumfri dyrkningsmedier til nogle af frugttræerne, men desværre ikke med lige så gode resultater, som med sphagnum.

Sære svampe og gekkoer

Væksthuselevernes første stop var hos ‘Fungi Factory’ i Utrecht. Her produceres forskellige svampe til enten at spise eller med henblik på lægelige egenskaber. Til trods for at stedet er småt og primitivt, er deres sortiment stort: Konge- og almindelig østershat, stor parykhat, shiitake, broget læderporesvamp, skinnende lakporesvamp og pindsvinepigsvamp. De

Gartnerelever fra de tre studieretningervæksthus, planteskole og havecenter - har sammen været på studietur til Holland for at opleve den hollandske gartnerisektor med egne øjne.

sælger blandt andet de spiselige svampe til lokale restauranter, hvorimod de ikkespiselige bliver tørret og solgt som pulver/ granulat til te og lignende. Deres koncept er overordnet set bæredygtighed, som kom til udtryk ved maksimal udnyttelse af ressourcer, genbrug og social bæredygtighed. Et utroligt spændende sted med dedikerede og inspirerende mennesker, der videreformidlede deres viden og engagement virkelig fint.

Vi besøgte også det store bromelia-gartneri ‘Bunnik Bromelia’. Her havde de nogle meget interessante tanker og erfaringer med biologisk bekæmpelse. Udover at have nyttedyr som snyltehvepse og jordrovmider, havde de også både gekkoer og slanger. Gekkoerne har de til at spise edderkopper, som ellers ødelægger blomsterne, og slanger bruges mod mus, der søger ind i varmen i vinterhalvåret. Vi fik også en god og faglig forklaring på deres lidt anderledes måde at give vand og gødning på.

Træer til Disney World

Sidst på ugen havde eleverne et fælles besøg hos planteskolen Bruns Pflanzen i Bad Zwischenahn. Den 600 ha store planteskole producerer op til 50 år gamle solitære planter, allétræer, nåle- og løvfældende træer samt rododendron og andre stedsegrønne planter. Planteskolen producerer især træer til europæiske projekter, såsom til bypladser og landskabsparker, men også til private haveejere.

En stor tak

En stor tak skal lyde til Kirsten Wiedemanns Mindelegat, uden denne støtte var turen ikke mulig. Desuden fortjener vores undervisere ligeledes en stor tak for at have planlagt alle besøgene samt at sørge for turens forløb. Efter turen er vi fyldt med ny faglig viden samt et stærkere sammenhold i klassen og på tværs af specialerne. Det har været interessant at se, hvordan gartnerfaget er udenfor Danmarks grænser, og vi er glade for, at vi har fået muligheden for at opleve det.

På turen blev eleverne guidet rundt i bus, hvor bonsai, espalier og formklippede træer strakte sig i rækkevis. Særligt imponerende var de store formklippede træer til Disney World, der bl.a. blev beskåret som Mickey Mouse. Foruden det store produktionsområde har Bruns planteskole også en Rododendronpark i Gristede. Her findes mere end 1.000 rododendron og azaleaer. Parken blev oprindeligt etableret i 1950’erne af brødrene Erich og Wilhelm Bruns, der havde en idé om at skabe en systematisk samling af forskellige plantesorter, der skulle studeres og udvikles som Gristeder-nyheder. I dag bliver parken dog udelukkende brugt som et grønt frirum, der nydes af besøgende og byens indbyggere.

Havecenter med atmosfære

Lidt uden for Hamburg ligger det 20.000 m2 eksklusive havecenter Garten von Ehren. Havecenteret har rødder helt tilbage til 1865, hvor det oprindeligt startede som en planteskole. Havecenteret har både ansatte til salg af planter, betjening i deres café samt fire haveplanlæggere. Haveplanlæggerne designer alt fra japanske haver, sommerhushaver og middelhavshaver for private kunder eller virksomheder.

De fokuserer på at have fuldmodne træer, så kunden kan få et stort træ med det samme, og altså ikke skal vente 30 år på det. Desuden udbyder de også events og foredrag, f.eks. et kursus i beskæring, eller hvordan man bedst anlægger et bed. Besøget hos Garten von Ehren var inspirerende og der var en behagelig atmosfære. Planterne var af høj kvalitet, og det var et sted, man havde lyst til at tilbringe sin formiddag - både udenfor blandt planterne og indendørs i cafeen, hvor man kunne få sig en kop kaffe, eller en morgenplatte tilberedt på grillen. n

Bunnik Bromelia er et højt specialiseret væksthusgartneri, der blandt andet producerer ananas i potter og benytter gekkoer i den biologiske bekæmpelse.

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Logistikvej 25B

5250 Odense SV Tlf. 70 22 04 01

Stiklinger

Småplanter

Halvfabrikata

Ellepotter m.m.

Energibesparelse med sidegevinst

I 2022 testede FloriPartner, om det er muligt at sænke temperaturen i produktionen af julestjerner. Det gik godt. Nu er testen gentaget, og det går stadig godt. Ovenikøbet med en sidegevinst.

Der var pyntet op til jul i FloriPartners forsøgshus, da resultaterne af årets sortsafprøvning blev præsenteret midt i november. De mange sorter er dyrket ved en alternativ temperaturstrategi, der viser sig både at spare energi og reducere retaderingsbehovet.

Efter en pause sidste år, er der igen pyntet op til jul i FloriPartners forsøgshus i Stige. Bord efter bord er fyldt med - primært røde - julestjerner i et væld af sorter, men også hvide, farvede og endog prikkede sorter bliver præsenteret på bordene. Meningen med det hele er at vise julestjerneproducenterne, der er kunder til FloriPartners stiklinger fra forædlingsvirksomheden Selecta, at det i en strøm af nye sorter er vigtigt at vælge rigtigt, så man ikke alene får de flotteste, men også dem der arter sig bedst i produktionen og giver den største juleglæde hjemme hos forbrugeren.

Levere temperaturregime

Udover muligheden for at sammenligne sorter gør prøvedyrkningen det muligt at udfordre den almindelige dyrkningspraksis. - I 2022 prøvede vi at sænke temperaturen i produktionsforløbet til 13 grader i stedet for de gængse 18 grader. Et eksperiment ud løst af, at energiomkostningerne stak helt af. Til alles overraskelse opdagede vi, at det faktisk er muligt at dyrke julestjerner ved lavere temperatur, uden at det går nævne værdigt ud over produktionstiden og faktisk resulterer i bedre kvalitet, samtidig med at man altså sparer på den dyre energi, fortæller Torben Fisker Olsen, FloriPartner. Men én svale gør som bekendt ingen som mer og får ikke umiddelbart flertallet af gartnerier til at lave om på dyrkningsprak sis. Derfor er testen gennemført igen i år, med den forskel at temperaturen hæves til 16 grader i de sidste tre uger af produktionen for at minimere risikoen for gråskimmelangreb.

Reduceret retarderingsbehov Mens medaljer almindeligvis har en bag side, synes det ikke at være tilfældet her.

Faktisk tværtimod. Begge år har testen vist, at julestjerner dyrket ved lav temperatur bliver mere naturligt kompakte og dermed har et mindre retarderingsbehov. Det er en sidegevinst, der vækker interesse i produktionen, hvor muligheden for at reducere behovet for retarderingsmidler generelt er i søgelyset. Når man ændrer dyrkningspraksis, er det vigtigt, at sorterne følger med. Det er jo ikke alle sorter, der reagerer ens på ændringer i produktionsplanen. Der er endnu en årsag til, at en lang række velkendte, nyere og nye sorter holdes op mod hinanden i forsøgshuset i Stige.

- For FloriPartner er det vigtigt at være på forkant med potentielle produktionsvanskeligheder. Vi gennemfører den omfattende afprøvning for at være sikker på, at det er de rigtige valg, vi træffer, og de rigtige råd, vi giver vores kunder, siger Torben Fisker Olsen.

Christmas Time på vej

Siden 2016 har 'Christmas Feelings'® været dominerende i den nordiske julestjerneproduktion, og sådan er det fortsat. Men der er lovende boblere lige i hælene på den, og der er gode sorter, der kan supplere 'Christmas Feelings'® og dermed gøre det muligt for producenten at få en lang salgssæson, uden at skulle f.eks. stikke eller mørklægge ad flere omgange. Et nyt og lovende skud på stammen, der kunne opleves i forsøgshuset, er sorten 'Christmas Time'®, der udmærker sig ved en meget ensartet internodieafstand, der ikke umiddelbart lader sig påvirke meget af ydre faktorer så som temperaturniveau. Samtidig har den en smuk stjerne i den rigtige julerøde farve og mørkegrønne blade, så Torben Fisker Olsen spår den en god fremtid som supplement til 'Christmas Feelings'®. Ikke mindst fordi den generelt kræver mindre retardering. n

'Christmas Time' er navnet på en ny lovende sort, der forventes at kunne supplere den populære ’Christmas Feelings’.

Lotte Bjarke

Sødkirsebær i centrum hos Selleberg

Lige om hjørnet venter julen, hvor den søde kirsebærsauce er uundværlig, når den klassiske juledessert med ris og fløde skal glide ned. Selleberg producerer på 15. år en håndholdt version af sødkirsebærsauce.

Kasper Leander, medejer af Selleberg Specialiteter, med den frosne råvare af sødkirsebærsorten ’Noir de Basle’, der anvendes til kirsebærsauce og andre håndholdte færdigprodukter med kirsebær.

Kirsebærsauce findes i forskellige prisniveauer og kvaliteter, der bl.a. afhænger af andelen af bær og sukker samt af opskriften og emballagen i øvrigt. Hos Selleberg Specialiteter, der ligger på Selleberg Herregård ved Marslev på Østfyn, er der siden 2010 blevet produceret kirsebærsauce og kirsebærsirup som kvalitetsprodukter.

De første par år var det ud fra gårdens egen avl af sødkirsebær, da den daværende ejer, Søren Hvenegaard Lassen, indrettede et lille produktionskøkken i en af gårdens længer og i samarbejde med kokken Jacob Klitgaard udviklede en række opskrifter. I 2017 kom gården på nye hænder, og plantagen med sødkirsebær er i dag halveret til ca. 4 ha og er ikke længere i kommerciel drift. Produktionskøkkenet lejes ud til Selleberg Specialiteter, der er et brand under Kær ApS, og som ejes i fællesskab af Keld Askær og Kasper Leander.

Tyske sødkirsebær

- Sødkirsebærrene køber vi hos en dansk grossist, men bærrene er af tysk oprindelse. Det er svært at finde danske, udstenede, store sødkirsebær på frost, selv om det vil have stor interesse, fordi vi så kan sætte et dansk flag på emballagen. Det vil se godt ud, men det vil alligevel ikke betyde, at vi kan sætte prisen op, da vi i forvejen ligger i segmentet af forholdsvis dyre luksusprodukter, fortæller Kasper Leander, der siden foråret 2024 har ejet 20 procent af Kær ApS, mens stifteren Keld Askær ejer resten.

De sidste par måneder før jul er der en gang om ugen travlt i produktionskøkkenet med kirsebærprodukter til Selleberg Specialiteter. Kirsebærsaucen er hovedproduktet, men også alkoholfri gløgg baseret på kirsebær er en bestseller. Dagens produktion er valnødder i kirsebærsirup, som Ulla Thomas her fylder på glas.

Annemarie Bisgaard

Både produktionskøkken og gårdbutik med eksklusive delikatesser ligger på herregården

Selleberg i Marslev ved Kerteminde, hvor der er stort rykind op mod jul.

Håndlavet kirsebærsauce fra Selleberg med 79 procent kirsebær koster 78 kroner for et glas med 300 gram i gårdbutikken.

Under Kær paraplyen er også andre specialvirksomheder, nemlig Svendborg Kafferisteri og Annas Gourmet. Kasper Leander har indtil for nyligt selvstændigt drevet et økologisk surdejsbageri, Leanders, i Svendborg, hvor Keld Askær nu er blevet medejer.

Den rene vare

- De udstenede tyske sødkirsebær af sorten ’Noir de Basle’ er store, mørke og af meget fin kvalitet med lidt mere syre end de fleste sødkirsebærsorter. Hvis danske avlere kan levere noget tilsvarende til 20-25 kroner pr. kilo, hører vi meget gerne, lyder det interesseret fra Kasper Leander, der også har forsøgt at skaffe danske stikkelsbær til en produktion af stikkelsbærmarmelade, men her faldt leveringen på, at de danske bær ikke kunne fås uden den tørre ’blomst’ i bærrets ende. Derfor bliver der også her købt udenlandske råvarer. Kun i et enkelt produkt – syltede grønne tomater – anvendes fynske råvarer.

- Vi har stor fordel af, at kirsebærspecialiteter fra Selleberg har været kendt i en årrække, og vi bruger også stadig den opskrift på kirsebærsauce, som har været grundlaget på herregården gennem årene. Det er en opskrift med 79 procent sødkirsebær plus rørsukker og krydderier. Der tilsættes hverken vand eller nogen form for konservering, så det er den rene vare, siger Kasper Leander.

Gløgg af kirsebær

De tre største produkter hos Selleberg Specialiteter er kirsebærsauce, kirsebærgløgg og kirsebærmost.

- Kirsebærprodukterne udgør omkring halvdelen af vores omsætning, hvoraf kirsebærsaucen er den største. Det er en håndholdt produktion, som vi laver i to glasstørrelse, dels til private, dels til horeca-segmentet. Det bliver årligt til ca. 8.000 af de små glas. Til produktionen af gløgg laver vi selv gløggekstrakten på basis af krydderier og kirsebærmost, som

hverken pasteuriserings- eller tappeanlæg, fortæller Kasper Leander, der også har en række andre produkter med kirsebær på hylden: Marmelade, kompot, chutney, vin, likør, gin, most og valnødder i kirsebærsirup. Hertil kommer en række andre produkter baseret på blommer, jordbær, hindbær og hyben.

Afsætning

Produkterne fra Selleberg Specialiteter sælges dels i herregårdens egen gårdbutik, der har åben fem dage ugentlig det meste af året, dels i specialbutikker, osteforretninger, vinhandlere, museumsbutikker, på julemarkeder samt online fra Kær Specialiteters webshop.

- Vi har lige fået ny hjemmeside og webshop, og markedsføringen har været i gang i et par måneder, så nu håber vi, at endnu flere finder vej til samlingen af eksklusive delikatesser, så forbrugerne kan forkæle sig med lidt godt på julebordene, lyder det fra Kasper Leander, der samtidig gør sig tanker om næste års opskrifter med sødkirsebær. Måske kirsebærsaucen skal produceres i en børnevenlig udgave. n

Mange forskellige produkter med sødkirsebær fra Selleberg Specialiteter. Det bedst sælgende er kirsebærsauce, der også fås i store glas med 1.100 gram.

Gartnerens foretrukne

Gartnerens foretrukne

Jord-, kloak- og

anlægsentreprenør

Mere end 30 års erfaring

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

Tyrsbjergvej 51 · 5210 Odense NV · Tlf. 63 98 00 46 www.flexgardin.dk · E-mail: info@flexgardin.dk

Glædelig jul og godt nytår

tlf. 6263 1225

Trunderupvej 1C • 5683 Haarby

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Rovero Plasthus og Venloblok, nyt og brugt

Bassiner med og uden overdækning

Åben og lukkede bassiner

Plasthuse

Skyggehaller, lukket eller automatisk

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Ser frem til et godt samarbejde også i 2025.

Vi ønsker kunder og forretningsforbindelser en glædelig Jul og et godt Nytår!

5471 Søndersø

Biltelefon 40 33 90 33

E-mail: info@jeepplastic.dk www.jeepplastic.dk

DANSK GARTNERI | Nyheder

Konditionalitetsregler kan gøre fejl dyrere

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø indfører en ny definition af bedriftsbegrebet, fordi Kommissionen har påpeget, at den eksisterende model er mangelfuld i forhold til EU-retten. Det kan betyde, at virksomheder skal anses som én bedrift, hvis samme fysiske eller juridiske person har bestemmende indflydelse over virksomhederne. Styrelsen oplyser, at det i den sammenhæng ikke har nogen betydning, om der indsendes én ansøgning om tilskud eller ej i de tilknyttede virksomheder. Det kan medføre, at hele bedriften bliver sanktioneret, hvis en tilknyttet virksomhed i en bedrift overtræder kravene for konditionalitet og social konditionalitet. Har samme ejer flere virksomheder, kan overtrædelse på den ene bedrift altså medføre nedsættelse af landbrugsstøtten på alle bedrifter. Styrelsen skal derfor have oplyst, hvordan de bagvedliggende ejerskabsstrukturer er for virksomhederne. Landbrugerne skal melde dette ind i forbindelse med deres fællesskemaansøgning for 2025. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er indtil nu kun bekendt med, at det nye bedriftsbegreb skal implementeres i konditionalitet og social konditionalitet.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Social konditionalitet

Det følger af EU-retten, at medlemslandene senest den 1. januar 2025 skal etablere et system med administrative sanktioner mod visse modtagere af landbrugsstøtte, hvis de ikke overholder en række arbejdsgiverforpligtelser.

Fra 2025 skal modtagere af landbrugsstøtte således kunne sanktioneres med nedsættelse af landbrugsstøtten eller udelukkelse fra at modtage landbrugsstøtte, hvis de ikke overholder arbejdsgiverforpligtelser vedrørende arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Dette kaldes social konditionalitet.

Social konditionalitet har til formål at knytte fuld udbetaling af landbrugsstøtte til overholdelse af grundlæggende arbejdsgiverforpligtelser med henblik på at bidrage til udviklingen af socialt bæredygtigt landbrug.

Arbejdsgiverforpligtelserne, som social konditionalitet omfatter, gælder som udgangspunkt allerede i dag, og indførelsen af social konditionalitet har på denne måde alene betydning for de sanktioner, som kan indtræde ved manglende overholdelse af forpligtelserne.

Det er i skrivende stund uvist, om f.eks. manglende tidsregistrering for ansatte i et gartneri vil kunne medføre nedsættelse af landbrugsstøtte på ejerens bedrifter, hvor der modtages landbrugsstøtte.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Etableringsstøtte 2025-2027

Tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø viser, at der i 2024 forventes at være blevet ydet etableringsstøtte ved overdragelse af 11 væksthusgartnerier og 38 frilandsgartnerier. I skrivende stund er en ny bekendtgørelse for etableringsstøtteordningen i høring. I 2025 åbner en ny ansøgningsrunde, hvor unge gartnere og landbrugere kan søge om etableringsstøtte inden for følgende to indsatsområder:

• Etablering søges, hvis du er ung gartner eller landbruger og på vej til at etablere dig.

• Fastholdelse søges, hvis du er ung gartner eller landbruger og allerede har etableret dig, men endnu ikke har fået etableringsstøtte. Du må på ansøgningstidspunktet ikke have været i gang i mere end fire år.

Det bliver også et krav, at den unge gartner eller landbruger skal have en stemmeandel på mere end 50 procent, hvilket skal fremgå af Virk, og en ejerandel på mindst 25 procent.

Dansk Gartneri informerer nærmere, når ordningen åbner.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Skrappe miljøkrav for landbruget

Den 18. november 2024 præsenterede regeringen den politiske aftale om Grøn trepart, herunder rammerne for kravet om landbrugets reduktion af kvælstof.

Finansministeriet havde udarbejdet tre scenarier for, hvordan kravene til reduktion af kvælstof i landbruget kunne sammensættes. Regeringen indledte forhandlingerne med at hælde mod scenarie 3, som bestod af en CO2-afgift for landbruget på godt 373 kr. pr. ton CO2 samt støtte til blandt andet skovrejsning og vådområder samt brug af reduktionsteknologier. Dette blev dog mødt af kritik fra oppositionen, som anså dette scenarie for at være uambitiøst. Efter flere ugers tovtrækkeri har regeringen valgt at tage udgangspunkt i det skrappeste scenarie, nemlig scenarie 1 med den undtagelse, at landmændene på Bornholm fritages for krav om yderligere kvælstofreduktion.

Scenarie 1 betyder, at CO2-afgiften for landbruget vil være på godt 745 kr. pr. ton CO2, som vil blive gradvist indfaset i 2027-2030. Med denne aftale vil landbruget skulle reducere 14.100 tons kvælstof om året. En anden del af aftalen rummer, at omkring 10 procent af den eksisterende landbrugsjord skal anvendes til fordel for klimaet, herunder at 250.000 ha ny skov skal plantes.

Molle Marie Hinchely Kyhn, momh@danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen

Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

DANSK GARTNERI | Nyheder

Indberetning til Gartneriers risikodata

Virksomheder, der producerer planter, skal fremadrettet indberette oplysninger om deres aktiviteter, så Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan planlægge sine kontroller. Styrelsen har til formålet udviklet tast selv-løsningen Gartneriers risikodata til løbende indberetning af oplysninger, som er af betydning for styrelsens tilrettelæggelse af et mere risikobaseret plantesundhedstilsyn.

Virksomheder, der er registreret før den 1. januar 2025, skal lave den første indberetning af produktionsforhold i Gartneriers risikodata senest den 31. januar 2025. Gartnerierne skal være opmærksomme på, at det er virksomhedens eget ansvar at indberette visse oplysninger om produktionsforhold i Gartneriers risikodata. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fremhæver, at et af formålene er enklere kontrolløsninger for virksomhederne, så dialog og vejledning samt inspektionsgebyr kan undgås. En vejledning til det nye program er udgivet. Der vil løbende blive afholdt webinarer, som virksomhederne kan deltage i, der oplyser virksomhedsejere om programmet og den nye indberetningsmodel. Vær derfor opmærksom på datoer for disse events.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Træemballage ved eksport af træer

Der er internationalt fokus på de planteskadegørere, som kan følge med træemballagen ved eksport. For mange lande er der et krav om, at træemballage skal være ISPM 15-mærket ved import. Det er derfor ofte nødvendigt at anvende specialfremstillet ISPM 15-mærket træemballage, og derfor anbefales det af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen at benytte træemballage-samlesæt fra godkendte producenter af ISPM 15-træemballage.

Hvis du monterer stivere eller andet træ på ISPM 15-mærkede paller, så der kan pakkes flere træer på hver palle, skal du være registreret og godkendt til det af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Digitale plantesundhedscertifikater

Norge har etableret et nyt elektronisk system for plantesundhedscertifikater. Systemet hedder DigiPlant, og Danmark er udvalgt til at være det første land, som fra den 1. november 2024 kan overføre papirløse certifikater direkte fra Traces NT til DigiPlant. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har været med i samarbejdet om de elektroniske plantesundhedscertifikater, og derfor er Danmark valgt som samarbejdsland i forhold til implementering af DigiPlant. Udviklingen er vigtig, da Norge er Danmarks største importland for planter og planteprodukter uden for EU.

Alle plantesundhedscertifikater kan fra den 1. november 2024 sendes digitalt til Norge – bortset fra reeksportcertifikaterne, da tekniske udfordringer betyder, at reeksportcertifikaterne ikke kan læses ind i DigiPlant på nuværende tidspunkt. Danmark har siden oktober 2022 udstedt elektroniske plantesundhedscertifikater via Traces NT. Systemet er løbende udviklet, så det i højere grad er tilrettet praktiske behov, og der arbejdes løbende på, at flere tredjelande kan modtage elektroniske certifikater.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Grøn trepart: Skovrejsning

Ministeriet for Grøn Trepart vil med den nye aftale etablere mere skov i landet og dermed investere i mere og bedre natur og biodiversitet. Målsætningen er at rejse i alt 250.000 ha ny skov i Danmark.

Der er afsat ca. 22 mia. kr. til skovrejsning frem mod 2045. Heraf er ca. 20 mia. kr. afsat til en ny national tilskudsordning, som skal etableres inden udgangen af 2025 og sikre 230.000 ha ny privat skov. Skovene bliver fredskov og skal rejses uden brug af pesticider og gødning. Derudover vil der være en forhøjet tilskudssats til etablering af 80.000 ha urørt skov frem mod 2045. Tilskudsordningen skal målrettes områder, hvor der er et særligt behov for at reducere kvælstofudledningen. Desuden er der frem mod 2045 også afsat ca. 2,4 mia. kr. til urørt statslig skov.

Tilskudsmodellen for privat skovrejsning genbesøges senest i 2027 med henblik på at evaluere ordningens effekt.

Dansk Gartneri vil arbejde for, at den fremtidige skovrejsning i videst muligt omfang skal ske ved brug af danskproducerede træer fra danske producenter.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Grøn trepart: Økologi

Det er aftalepartiernes ambition at fordoble det økologiske areal i 2030 i henhold til landbrugsaftalen fra 2021. Aftalepartierne er i den forbindelse enige om fortsat at arbejde for at understøtte efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport i tråd med regeringens økologistrategi.

Aftalepartierne er enige om, at en samlet klimaløsning for dansk landbrug ikke skal fortrænge økologisk produktion i forhold til konventionel produktion, og der er enighed om at afsætte en ramme på i alt 20 mio. kr. i 2025-2026 til økologisk landbrug.

Der vil blive igangsat en analyse af effekter af klimareguleringen på økologisk landbrugsproduktion med henblik på at afdække de teknologiske muligheder og praksisser for økologer. På baggrund af analysen vil aftalepartierne tage stilling til, om basissatsen for økologisk arealtilskud skal justeres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (CAP) med henblik på at modvirke eventuelle negative effekter på økologisk produktion af en CO2e-afgift.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Tomatskrumpevirus

Skadegørerstatus for tomatskrumpevirus (ToBRFV) er blevet ændret fra en karantæneskadegører til en reguleret ikke-karantæneskadegører (RNQP).

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har løbende inddraget Dansk Gartneri i processen, idet man ønskede at høre producenternes holdning til, om denne virus skulle overgå til at være en reguleret ikke-karantæneskadegører.

Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på grøntsagsfrø af tomat må ikke overstige de niveauer, som fremgår af bilag 2 i direktivet, hvilket forventes at blive 0.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Sortsdemonstrationerne i årets blomkålshold blev afholdt på Birkemosegård (foto) og Højvang Grønt i uge 36 og 37. Der var stor entusiasme hos både producenter og frøfolk ved begge lejligheder.

Sortsdemo i blomkål

Danske blomkålsavlere har igen i år haft mulighed for at vurdere, om en eller flere nye sorter af blomkål kan være egnet til deres produktion. Det skete ved Åbent hus-arrangementer på Fyn og Sjælland.

Ole H. Scharff, HortiAdvice, ohs@hortiadvice.dk

Karina Frandsen og Ole H. Scharff

For at sikre kvaliteten af dansk produceret blomkål for fremtiden har HortiAdvice i 2024 afholdt demonstrationer af et enkelt sommerhold af blomkål som led i et projekt støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Klimaændringer med varmere somre og nytilkomne skadegørere afstedkommer et stigende behov hos producenterne for at kunne vælge nye og forbedrede sorter.

Samme to værter

På baggrund af de succesfulde demonstrationer i blomkål i 2023 blev det besluttet at lægge demonstrationerne i 2024 hos de samme to værter, nemlig på Birkemosegård i Bogense og Højvang Grønt i Sandved. Den typiske udviklingstid for sorter plantet ved midsommer – uge 26 – er 70-80 dage under danske forhold. Åbent husarrangementerne i marken var henholdsvis den 6. og den 11. september. I år deltog i alt seks sorter, og der var ingen gengangere fra 2023. Enkelte sorter vides at have specifikke egenskaber som ’ekstra hvid’ (’Cardex’) eller ’kålbrokresistent’ (’Paxton’ og ’Clasic’).

Våd eftersommer

Planterne blev leveret fra JH Planter i uge 26 som speedlingplanter i 300-huls bakker og blev plantet umiddelbart herefter. Jordtyperne er JB4 på Fyn og JB5 Sjælland. Vejret har generelt været godt grovejr med normale sommertemperaturer og med nedbør over normalen på Fyn og lidt under normalen på Sjælland. Efter hoveddannelsen var der perioder med ret høje temperaturer frem mod høst. Generelt var sorterne alle brugbare og kun med få kvalitetsskader såsom frønnethed. Hos flere sorter var der igen i år tydelige revner og hulheder i stokken som følge af for kraftig vækst under hoveddannelsen.

Det fugtige vejr i eftersommeren udfordrede også sorternes bladsundhed, og der blev konstateret en del sygdomme på ældre blade – i ingen tilfælde dog i nærheden af selve produktet.

Et varmefrembrud under hoveddannelsen gav på Sjælland generelle tipburnskader på yderbladene i varierende grad hos alle sorter. Den generelle fugtighed over sæsonen gav dårligere rødder, der ikke kunne følge med fordampningen sidst i perioden, i særdeleshed ikke på Sjælland, hvor sommeren generelt var mere tør og varm.

To af sorterne, ’Clasic’ og ’Paxton’, er resistente mod tre af fire anerkendte racer af kålbrok. Der blev dog kun fundet kålbrok på Fyn i en enkelt sort, ’Carlota’. Det kan bero på en tilfældig smitte i marken.

God dialog på demodagene Igen i år har opbakningen til sortsdemonstrationerne været rigtig god med en fin deltagelse på demodagene af både producenter og frøfirmaer. De fremmødte blev bedt om at komme med kommentarer til de enkelte sorter samt en bedømmelse af vigtige egenskaber som vækstkraft,

fik kommentarerne: Lidt høj og hul stok, gule inderblade og tipburn, let at

’Fleming’ (tidligere SGC2179) var ikke fuldt udviklet på de to demonstrationslokaliteter, så vurderingen er udeladt. På Sjælland havde sorten tipburn på omgivende blade ligesom de øvrige sorter.

gulfarvning af hovederne m.m. Derudover blev producenterne bedt om at vurdere, hvilke af sorterne de kunne tænkes at anvende i sæsonen 2025.

Snakkelysten var stor, og det blev bl.a. debatteret, om introduktionen af ekstra hvide sorter (her sorten ’Cardex’) er et plus eller et minus for erhvervet. Repræsentanterne fra frøleverandørerne orienterede desuden om de forventede nyheder i sortimentet og om forædlingen frem mod nye resistenser mod sygdomme.

Brugbare sorter

Også i dette års demonstration blev alle sorter vurderet som brugbare til salg til konsum, selvom det kan være svært at dele sol og vind lige, når der er forskel i udviklingstiden og dermed i salgskvaliteten på selve demodagen.

Sorterne ’Clasic’ og ’Fleming’ fik bedste helhedsvurdering på Fyn, men var på begge lokaliteter de seneste sorter og knapt skæreklare. På Sjælland var sorterne meget ens i udtryk, så der var ingen klar præference hos deltagerne. De to sorter fra Syngenta var igen de senest udviklede sorter. ’Carlota’ var generelt den

tidligst udviklede og havde været skæreklar i fire-fem dage ved begge demodage.

Rapport om sorterne

På baggrund af observationer og vurderinger ved Åbent hus-arrangementerne udarbejder HortiAdvice en samlet rapport med detaljer om sorternes egnethed fra begge kåldemonstrationer. n

Sommerhold af blomkålssorter

Seks sorter af blomkål, der blev plantet omkring midsommer, deltog i demonstrationen i 2024. Sortsejeren er nævnt i parentes.

• ’Cantoria’ (Bejo)

• ’Carlota’ (Bejo)

• ’Paxton’ (Rijk Zwaan)

• ’Fleming’ (Syngenta)

• ’Clasic’ (Syngenta)

• ’Cardex’ (Bayer)

’Clasic’ fik kommentarerne: Lidt for åben, tipburn i omgivende blade.

’Cardex’ fik kommentarerne: Uens i hovedstørrelse, meget let i vægt, luftigt hoved, opret vækst, tipburn i omgivende blade.

’Cantoria’

skære.

’Carlota’ fik kommentarerne: Let råd i bund og kålbrok, let frønnethed og tipburn, mangler lidt løv.

’Paxton’ fik kommentarerne: Hul indeni, brede skuldre, ujævnt hoved og tipburn, svær at skære.

Sortsdemo i spidskål og rødkål

Igen i år har der været sortsafprøvning i hovedkål for at hjælpe avlerne til at tage beslutning om, hvilke sorter der passer bedst ind i deres produktion og afsætning.

Karina Frandsen og Julie Schou Christiansen, HortiAdvice, juch@hortiadvice.dk

Karina Frandsen og Niels Dalgaard

I 2024 har der været sortsdemonstration i både spidskål og rødkål. Rødkålssorter til industri blev også demonstreret i 2023, mens det var første gang, der var demonstration af spidskålssorter.

Spidskål

Frøleverandører havde tilmeldt seks spidskålssorter til demonstrationen med fokus på efterårssorter og sorter til lagring.

Planterne blev leveret fra JH Plant i uge 30 og etableret i storparceller på en JB-4 jord ved Torup Bakkegård ved Assens. Den 19. september blev sorterne vurderet af avlere og frøleverandører ved et åbent arrangement i marken. Et godt udgangspunkt for en sådan vurdering er, at sorterne har vokset side om side i samme mark.

Sortsdemonstrationen blev afholdt tidligere, end vi i første omgang forventede, men det viste sig at være det helt rigtige tidspunkt. For flere sorter var tidspunktet optimalt, mens det for andre sorter var 4-14 dage før høst eller 5-9 dage efter det optimale høsttidspunkt.

Sorter af spidskål vurderes ved en markdemonstration på Torup Bakkegård den 29. august 2024 med deltagelse af både avlere og frøfirmaer.

På demonstrationen blev der også diskuteret kvalitetsparametre i forhold til afsætning til butikker. Et par svenske deltagere fortalte blandt andet, at man i Sverige sælger spidskål efter vægt, mens de her i Danmark sælges pr. styk.

Rødkål

For danske producenter af rødkål til industri har udfordringen i flere år været et vigende sortiment. Til industri er det en vigtig sortsegenskab, at rødkålen har en god holdbarhed på marken og er egnet til høst med maskine. I demonstrationsprojektet, som HortiAdvice har gennemført i 2023 og 2024, bød frøfirmaer selv ind med de sorter, som de

Sort

rødkål

Frøfirma Planteuge Udvikling dage Kommentar

Lammefjorden Samsø

’Romanov’ Hazera 17 20 90-110

’Resima’ Rijk Zwaan 17 20 110-130 Vurderet positivt begge sæsoner

’SGX0122’ Syngenta 17 20 120

’SGX0100’ Syngenta 17 20 120

Tabel 1. Demonstrerede rødkålssorter til industri på Lammefjorden og på Samsø i 2024. Referencesorten er på begge lokationer ’Futurima’.

ønskede at få afprøvet. Feltet af rødkålssorter var indskrænket væsentligt i år på baggrund af erfaringer fra sidste år.

Rødkålssorterne blev afprøvet henholdsvis på Lammefjorden og Samsø med ca. tre ugers forskel i plantetidspunkt, idet høstkampagnerne ligger forskudt hos de fabrikker, som aftager rødkålen.

Alle sorter i demonstrationen blev etableret i storparceller med 1.800 planter. På Lammefjorden lå demoarealet på Vejlegaarden og på Samsø hos Morten Alexandersen, Pillemark.

Sorterne blev vurderet ud fra deres egnethed til maskinhøst, farve, hovedform og vægt samt indre og ydre kvalitet.

Enkelte af sorterne så meget lovende ud, og producenterne ønsker at afprøve dem igen i den kommende sæson. Det gælder blandt andet sorterne ’Resima’, ’Davaro’ og SGX-sorterne.

Hvis man sammenholder vurderingerne fra 2023 med 2024, blev ingen af sorterne vurderet ens i de to år. Tendensen er dog, at et par af sorterne klarede sig bedre under stressende vejrpåvirkninger.

Våd og vanskelig sæson

Sæsonen 2024 var præget af store mængder nedbør specielt i april og juli, en normal gennemsnitstemperatur og en markant lav indstråling i april.

Begge lokaliteter var udfordret af besværlig jordbearbejdning som følge af store nedbørsmængder hen over vinteren og i foråret. Plantebedene så umiddelbart pæne ud, men formentligt har iltmængden i jorden været reduceret og dermed også en reduceret omsætning i jorden. Den høje

Demonstrationsmarken med spidskål på Torup Bakkegaard ved Assens i 2024.

Spidskål vurderes bl.a. visuelt på ydre og indre kvalitet.

jordfugtighed i løbet af sæsonen har bevirket, at planterne ikke satte rødderne ret langt ud. Den tilstand gør det vanskeligt for planterne at få fat i vand og næring i varme, tørre perioder, og tilvæksten blev derfor ikke prangende. Trykket af skadedyr var forholdsvis stort igennem sæsonen, hvilket også påvirkede både tilvækst og kvalitet. n

Spidskålssorter

• ’Emiliano F1’ (Bejo)

• ’Sajama’ (Syngenta)

• ’Grivola’ (Syngenta)

• ’Lincma’ (Rijk Zwaan)

• ’15-1075 Earl’ (Hazera)

• ’15-1110 Baron’ (Hazera)

• ’Antonio’ (reference) (Bejo)

Læs mere

• Vurderingerne af de enkelte sorter af både spidskål og rødkål er at finde på www.hortiadvice.dk. Klik på Projekter > Sortsdemonstration.

Rødkålssorten ’Resima’ blev positivt vurderet både i 2023 og 2024 i demonstrationer på Lammefjorden og på Samsø.

• Sortsdemonstrationerne er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Tak til frøleverandører for bidrag med sorter.

Sorter af rødkål til industri vurderes på Lammefjorden den 29. august af avlere fra Lammefjorden samt repræsentanter fra de enkelte frøfirmaer.

løg. Meget faste løg med rigtig god skalkvalitet. Velegnet til mellemlang lagring.

HYBING F1

Meget tidlig gylden Rijnsburger med stort udbytte af runde løg. Anbefales ikke til langtidslagring.

HYTUNE F1

Tidlig rund vækstkraftig

Rijnsburger hybrid med stærkt rodnet, særdeles opret løv og kraftigt vokslag. Faste løg og god skalkvalitet. Til mellemlang lagring.

HYGATE F1

Tidlig Rijnsburgerhybrid til lagring og med en middel resistens mod fusarium (IR: Foc). Meget faste runde løg med super skalkvalitet. Sorten kendetegnes af et meget stærkt rodsystem. Særdeles stærk mod spiring på lager.

HYSKY F1

Tidlig Rijnsburger til langtidslagring med en middel resistens mod fusarium (IR: Foc). Kraftig og sund top med kraftigt vokslag. Flotte faste gule løg. Har i danske forsøg været den senest skydende sort på lager.

velegnet til langtidslagring og sent skydende på lager.

HYROAD F1

Middeltidlig Rijnsburger med stort udbytte. Meget faste løg og super skalkvalitet. Trives godt på alle jordtyper. Særdeles stærk mod spiring på lager. Meget velegnet til langtidslagring.

HYLANDER F1

Rijnsburger med høj resistens mod løgskimmel (HR: Pd). Runde faste løg med god skalkvalitet. Højtydende sort med middeltidlig afgroning. Velegnet til langtidslagring.

HYSINGER F1

Sen Rijnsburger til langtidslagring. Runde, gyldne og meget faste løg med stærk skal. Sorten skyder meget sent på lager. Meget stærkt rodnet. Giver et meget stort udbytte. Særligt velegnet til lette jorde.

HYSTORE F1

Top kvalitet og udbytte! Kraftigt rodnet og sund top med kraftigt vokslag. Højt udbytte af store runde faste løg. Særdeles velegnet til langtidslagring.

Flotte faste løg med god skalkvalitet og højt udbyttepotentiale.

REDLANDER F1

Rød Rijnsburger med høj resistens mod løgskimmel (HR: Pd). Rundt fast løg med god skalkvalitet. Vækstkraftig sort med middeltidlig afgroning. Giver stort udbytte og skyder sent på lager. Anbefales til middel/lang lagring.

RED RAY F1

En sort som allerede er kendt som stikløgssort. Giver et meget stort udbytte af mørkerøde løg med fantastisk skalkvalitet. Middeltidlig afgroning. Meget faste løg som kan langtidslagres

RED TIDE F1

Hovedsorten inden for rødløg! Flot rundt rødløg med middeltidlig afgroning. Fantastisk flot mørkerød farve og faste løg med god skalkvalitet. Anbefales også til langtidslagring.

RED BARON

Velkendt rød sort med god lagerevne. God på kraftige jordtyper.

: Fås også eller kun som økologiske frø Udviklingstid: Antal dage fra såning til høst. Hårdhed: Indikerer hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring.

Skalkvalitet: Indikerer skalkvaliteten bedømt i maj. Højt tal betyder, at sorten besidder en god lagerevne.

STIKLØG

Spiring på lager: Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager. Relativt udbytte: Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100. HR = Høj resistens / IR = Middel resistens / Pd = Løgskimmel / Pt = Pink root / Foc = Fusarium

f Bejo Nordic tilbyder 1. klasses hollands-avlede stikløg i et stort sortiment. Kontakt os for en snak om stikløg!

u Troy F1

u Jagro F1

u Hercules F1*

u Sturon*

u Tarmo F1

u Boga F1

u Red Light F1

u Redlander F1 KUN

u Red Ray F1

u Red Baron*

* sælges i 5 kg og 20 kg sække. Alle øvrige sorter sælges kun i hele paller (1000 eller 1200 kg)

Bejo

Bejo Nordic A/S | Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark

T +45 6447 1300 | E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk

Forædling og produktion af økologiske frø

Det økologiske frøfirma

Sativa Rheinau i Schweiz arbejder sammen med gartnere for at udvikle nye grøntsagssorter, der er modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr.

Den økologiske sektor vil gerne være uafhængig af input fra den konventionelle produktion, det vil sige undgå brug af f.eks. konventionelle grøntsagsfrø.

De større og kendte leverandører af grøntsagsfrø tager initiativer til at producere økologiske frø og udbyde dem på markedet. Disse sorter er næsten udelukkende valgt blandt eksisterende sorter fra den konventionelle produktion. Anderledes forholder det sig hos en række af de mindre kendte firmaer, der specialiserer sig i produktion af økologiske frø.

Både OP-sorter og hybrider

Syd for Danmark findes der flere firmaer, som både forædler og producerer økologiske grøntsagsfrø. I de fleste tilfælde handler det primært om OP-sorter (open pollinated), der er nemmere at frembringe end hybrider. Disse firmaer tager stærkt afstand fra GMO (genetisk modificerede organismer) og NGT (nye genomiske teknikker). Eksempler på sådanne firmaer er Reinsaat

GmbH i Østrig, Kultursaat e.V. i Tyskland, De Bolster B.V. i Holland samt Sativa Rheinau AG i Schweiz.

Aftagerne af de økologiske og biodynamiske frø er især havemarkedet, market gardens, mindre producenter samt leverandører til saftindustrien.

Frø til økologer

HortiAdvice besøgte i sommer det schweiziske frøfirma Sativa Rheinau, der siden 1999 har haft som mål at sikre en selvstændig og GMO-fri frøproduktion til økologer og biodynamikere. Sativa er kendetegnet ved både at have forædling, produktion og

Gulerodsfrø spiretestes i spireskab ved 20°C i henholdsvis 7 og 14 dage for spireenergi og spireprocent.

Lars Møller og Richard de Visser, HortiAdvice, rdv@hortiadvice.dk

Lederen af Sativa Rheinaus forædlingsafdeling, Noémi Uehlinger, fortæller om opformering af økologiske gulerodsfrø i tunnel.

Sativas kontorer med laboratorium og underjordiske opbevaringsfaciliteter.

salg, der er samlet som en kontinuert proces, så de kan leve op til deres mission om at være med i hele forsyningskæden. Udgangspunktet for virksomhedens avlsmål er, at økologisk dyrkning hænger sammen med et lavere gødningsinput, et øget ukrudtstryk og begrænsede muligheder for at bekæmpe skadegørere. Desuden udgør havemarkedet en betydelig del af omsætningen, hvilket også stiller andre krav end til markbrug – heriblandt spiringsprocent og frøstørrelse.

Samarbejder med avlere

Sativa forædler nye sorter på et ca. 10 ha stort areal på friland og i 4.500 m2 væksthus. Desuden opformerer og vedligeholder Sativa sorter af såvel landbrugsafgrøder, efterafgrøder og grøngødningsplanter som blomster og grøntsager.

Virksomheden driver desuden afdelinger i Italien og Tyskland, og den arbejder sammen med ca. 100 avlere omkring opfor-

mering i Schweiz, Tyskland, Holland, Italien og Frankrig. Det er også disse lande, der er de primære markeder for Sativa.

I Rheinau, der ligger i den nordligste del af Schweiz, er der etableret moderne frørensnings- og opbevaringsfaciliteter samt tekniske bearbejdningsanlæg af frøene – f.eks. til pilletering, farvning, kalibrering, slibning og varmtvandsbehandling med damp.

Flest OP men også F1

Stort set alle sorter hos Sativa er OP-sorter, men virksomheden arbejder også på en serie hybridsorter af sukkermajs, der skal til afprøvning, formentlig i 2025. Netop F1 sukkermajs er interessante, da de økologiske OP-sorter har svært ved at blive anvendt af gartnerne. Sativa erkender udfordringerne ved at forædle på baggrund af hybrider. Det skyldes dels, at de biodynamiske producenter, der er en del af ejerkredsen, ikke er begejstrede for hybrider, dels at forædling af hybrider er baseret på

Med en helt specielt primingsteknik med tilsætning af alger har Sativa opnået en forbedret spireprocent, spireenergi og spirehastighed i persillerod. Her forklaret af Lala Randriamanantsoa.

en særdeles nøje og velstyret proces, der er meget vanskeligere end OP-forædling.

Priming med alger

Priming af frø er en mulighed hos Sativa – dog ikke i stor målestok. Virksomheden har eksperimenteret med traditionel priming med vand, men også med tilsætning af algeekstrakt – f.eks. algen Ascophyllum nodosum – i persillerod. Persillerod kræver traditionelt priming på grund af den lange spriringstid.

I Sativas egne eksperimenter er der gjort den interessante iagttagelse, at priming tilsat alger giver bedre fremspiringsprocent, fremspiringshastighed og spireenergi end traditionel priming. Med priming tilsat alger opnås en hurtigere fremspiring, og persillerod spirer mere ensartet over en kortere periode. Specielt for persillerod er dette vigtige egenskaber for at opnå en mere sikker ukrudtsstrategi og i sidste ende mere ensartede og konkurrencedygtige persillerødder. n

Fakta om spiring

• Spireprocent i frø af persillerod: Procentdel normalt spirede frø efter 14 dage ved 20°C og otte timers lys dagligt.

• Spirenergi i frø af persillerod: Antal normalt spirede frø efter syv dage.

• Spirehastighed: Den tid det tager at nå fra 20 til 80 procent spiring. En god spirehastighed er vigtig, da frø, der spirer hurtigt, ofte har en bedre overlevelsesevne under naturlige forhold.

Begrænset effekt af biostimulanter

Projekt Biovækst er officielt afsluttet med en temadag afholdt på Seges den 3. oktober 2024 med mange deltagere. Ingen af de afprøvede biostimulanter gav entydige resultater.

Lene Eva Christensen, HortiAdvice, lchr@hortiadvice.dk

I projektet 'Biovækst - Udvikling af et nyt testsystem for biostimulanter til forbedret vækst og kvalitet af spisekartofler og frilandsgrøntsager’ har der været arbejdet med udvalgte biostimulanter i afgrøderne spisekartofler, løg og snackgulerødder. Ved den afsluttende temadag blev forsøgsresultater fra projektet fremlagt, og to indbudte forskere fra henholdsvis Italien og Belgien gav en grundig gennemgang af biostimulanter med forsøgsresultater i frugt og grøntsager samt arbejdet med at finde en ny, egnet biostimulant, baseret på mikrobiologi.

I første del af projektet blev afprøvninger foretaget i væksthus under kontrollerede forhold.

Fra forsøgsværterne blev der hentet dyrkningsjord, så afprøvninger foregik i samme jordtyper, som indgik i de senere afprøvninger på friland.

Der blev arbejdet med to gødningsniveauer med 100 procent tilførsel af N og 50 procent af den normale N-tilførsel.

Biostimulanterne blev tilført i den mængde og med det interval, som de medvirkende firmaer anbefaler.

Væksthusforsøg uden signifikans

Afprøvning af biostimulanter under kolde dyrkningsbetingelser i gulerødder blev gennemført for at se, hvorvidt disse midler evner at kompensere for den stress, som frøet og de små kimplanter udsættes for i spiringsfasen. Hvis en eller flere af disse biostimulanter har den effekt, betyder det, at en tidligere såning er mulig.

Desværre var der intet entydigt svar og ingen signifikant forskel mellem midlerne. I kartofler blev planterne udsat for tørkestress i otte dage 53 dage efter lægning i den periode, hvor kartoffelknoldene dannes. Heller ikke her var der et entydigt svar og ingen signifikant forskel mellem midlerne.

I projektet Biovækst er en lang række biostimulanter på markedet afprøvet i marken. Her gennemgås resultaterne i en spinatkultur.

Biostimulanter afprøvet i projektet:

Navn Indeholder

B-Mox Frysetørrede mikroorganismer

Proradix Frysetørrede bakterier (Pseudomonas sp)

Vesta Svampe og bakterier blandet med humussyre

Humi first Humus- og fulvinsyre

Silica Power Silicium

Acadian Ekstrakt fra Ascophyllum nodosum

Salisyl Pure Planteekstrakt fra Salix sp. Ekstraktet indeholder salicylsyre

Stub Set Restprodukt fra fermentering af bakterier. Indeholder S, Cu, Fe og Mn.

Crop Set Restprodukt fra fermentering af bakterier. Indeholder S, Cu, Fe og Mn.

Combi Set En kombination af Stub Set og Crop Set.

Aminosol 9 % organisk N fra hydrolyseret animalsk protein. Består af mere end 20 forskellige aminosyrer, mineraler og mikronæringsstoffer.

Mange data fra friland analyseres

Hvor væksthusparcellerne er ensartede celler med ensartet vanding og eventuelt tilskudslys, så er det helt anderledes under frilandsforhold, hvor der kan være stor forskel i boniteten i den afprøvede mark. Der arbejdes fortsat med den store datamængde, som er opsamlet gennem forsøgene i snackgulerødder, løg og spisekartofler, hvor man ser nærmere på udbytter, størrelsesfordeling og holdbarhed af produkterne, men ingen af de afprøvede biostimulanter gav entydige resultater.

En metaanalyse, hvor man sammenligner resultater fra 181 forskellige videnskabelige forsøg under dyrkningsmæssige forhold, viste, at man i gennemsnit kan se en udbytteforøgelse på 18 procent og en større effekt på grøntsager på mindre dyrkningsegnede jorder. I denne undersøgelse indgår IKKE resultater fra Danmark. n

Udvikling af ny biostimulant

Biostimulanters funktion

Professor Youssef Rouphael, Napoli Universitet:

• Biostimulanters funtion er ikke at supplere næring til planterne eller beskytte planten mod sygdomme og skadedyr. Det er IKKE et pesticid og IKKE en gødning, men et produkt, som øger plantens tolerance for at modstå abiotisk stress og/eller giver en bedre udnyttelse af næringsstoffer, så planten vokser bedre.

• Biostimulanter deles op i mikrobiologiske plantestimulanter og ikke-mikrobiologiske plantestimulanter.

• Biostimulanter må ikke indeholde definerede tungmetaller i større mængder, ligesom mængden af phosphonater skal være mindre end 0,5% vægtmæssigt.

• Biostimulanter må selvfølgelig heller ikke indeholde human patogener bakterier.

Biovækst

Projektet Biovækst har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations-program (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Geert Haesaert, Universitet i Gent, præsenterede et projekt, hvor der arbejdes med at udvikle en ny biostimulant baseret på mykorrhiza.

Første skridt var undersøgelse af mykorrhiza i jorde i Congo. Herefter rendyrkning, artsbestemmelse og karakterisering ved hjælp af DNA, udvælgelse af egnede isolater, afprøvning under væksthusforhold, formulering af produktet og afprøvning på friland i udvalgte afgrøder - for så endelig at have et produkt, som kan markedsføres. En proces, som tager tid og koster mange penge.

KREBS’ KLUMME

Trine Krebs, Grøn Sjæf i Food Organisation of Denmark

TEMAMØDE: LED muligheder og udfordringer

DAGSORDEN:

Fordi grøntsager er vidunderlige

Jeg er endnu engang blevet interviewet til et medie om, hvorfor danskerne ikke dropper at spise alt det kød og i stedet går i gang med knoldselleri, grønkål og skalotteløg. Journalisten spørger helt forundret: ”Jamen, Trine, nu hvor du har været i gang i så mange år med at formidle grøntsager til danskerne, og det viser sig at være ret meget op ad bakke, hvorfor giver du så ikke bare op?”

Her er mit svar: ”Fordi jeg ved, at et højt grøntsagsindtag giver maksimal vitalitet til mennesker og klode… og fordi jeg holder helt utroligt meget af at lave mad med de smukke, smukke grøntsager. For mig er det en daglig, højæstetisk oplevelse. Det er mig umuligt at gå forbi en smuk palmekål, uden at røre ved den og straks få lyst til at lave tusinde retter. Kan vi forene skønhed og vitalitet, så er der fuld plade på meningsfuldhed i livet. Det rager mig i øvrigt, hvad andre mennesker gør, jeg er kun til rådighed for dem, som gerne vil spise flere grøntsager. For mig er der kun én vej: De skal spises med glæde og velbehag.”

Jeg har formidlet danske grøntsager i snart 25 år, og det slår mig, at vi er blevet bedre til at spise flere grøntsager, men den facon, vi taler om det på, er stadig alt for nedslående. Drop skyld og skam. Du behøver ikke redde kloden og sidde med nedadvendte mundvige. Grøntsager er vidunderlige. Punktum. Og de glider ned med noget godt kød ’on the side’. Eller en bælgfrugt. Eller en lille sovs. En klat smør.

Mandag den 13. januar kl 13.00 Hvidkærvej 29, Odense

13.00 Velkommen, Jesper Mazanti Aaslyng, HortiAdvice

13.05 Kom godt i gang med LED, Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice

13.30 Hvordan påvirkes næringsoptagelse og risikoen for sygdomme – og hvad kan man gøre for at modvirke negative virkninger, Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice

14.00 LED i væksthusgrønsager, erfaringer fra Finland og Island, Frida Helgadottir, HortiAdvice.

14.30 Kaffe og kage

15.00 Hvordan påvirkes vores nyttedyr, når vi skifter fra HPS til LED, Nina Jørgensen, Bioplant.dk

15.25 Klimastyring med LED lamper, Jesper Mazanti Aaslyng, HortiAdvice

Tilmelding på Gartnershop

Sidste frist: tirsdag den 7. januar 2025

Pris: kr. 400,00 excl. moms.

Er du klar til at automatisere og optimere dit gartneri?

Hos FGM A/S og 4XROBOTS A/S har vi indgået et samarbejde for at udvikle innovative robotløsninger, der erstatter manuelle arbejdsopgaver. Robotterne er designet til at arbejde side om side med mennesker, hvilket sikrer en sikker og effektiv løsning uden behov for indhegning. Dette betyder, at du kan være tæt på dine afgrøder og samtidig nyde fordelene ved automatisering.

Ønsker du at høre mere om, hvordan vores løsninger kan hjælpe dig med at automatisere og optimere dine arbejdsprocesser? Kontakt os via telefon eller e ­mail, som du finder nedenfor. Vi kommer gerne ud og præsenterer vores forslag til en skræddersyet løsning for dig.

Vores seneste løsning, udviklet til en kunde i USA, er en avanceret robotcelle bestående af fire robotter. Robotterne er integreret i et fuldautomatisk moving gutter system, hvor robotterne effektivt fjerner planter efter høst.

Michael Mortensen CSO

+45 53 56 37 50 mm@4XROBOTS.com

www.4XROBOTS.com

Ulrik Rasmussen CEO and Sales

+45 40 16 63 73 ur@fgm.dk

www.fgm.dk

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.)

Jordbær på tabletop på friland eller i tunnel på friland

Frilands- og væksthusgartneri

Frilands- og væksthusgartneri

Milbeknock (631-13)

Teldor WG 50 (18-343)

Teldor WG 50 (18-343)

Bemærkninger

Godkendelse af tilføjelse af jordbær i tabletop på friland eller i tunnel på friland til mindre anvendelse af Milbeknock EC i jordbær.

Fornyet godkendelse af Teldor WG 50. Teldor WG 50 er regelret godkendt til svampebekæmpelse i blomme, kirsebær, jordbær, hindbær, ribs og solbær på friland. Tomat, agurk, jordbær, brombær, hindbær, ribs, solbær og prydplanter i åbne og lukkede væksthuse.

Teldor WG 50 har fortsat en godkendelse til mindre anvendelse i vin, prydplanter og planteskolekulturer i væksthus og på friland, i solbær, ribs og stikkelsbær, i blåbær, i prydplanter og planteskolekulturer dyrket i potter i åbne væksthuse og i jordbær dyrket i render i åbne væksthuse samt på tabletop på friland eller i tunneler på friland

Rabarber friland

Rodeo Plus (18-673), Roundup

Ultra XL (18-678), Roundup XXL (18682), Gallup 360-k (357-10), Gallup Premiumw 360 (357-19), Glypper Go (396-94), Taifun (396-93) og Boom efekt (756-6)

Godkendelse til mindre anvendelse af en række glyphosatprodukter mod ukrudt i rabarber

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Stor europæisk løghøst

Den europæiske løghøst anslås at blive betydeligt højere i år end i 2023.

Den store europæiske løghøst skyldes hovedsageligt en arealudvidelse i mange lande. Udvidelsen af løgarealet er formentlig motiveret af, at priserne på løg har været gode de seneste to sæsoner. Det dyrkede areal er fra 2023 til 2024 steget med 17 procent i Polen, 15 procent i Spanien, 12 procent i Holland, 13 procent i Tyskland, 10 procent i England og 8 procent i Danmark. Kun i Frankrig er arealet faldet (-2 procent), skriver det tyske markedsbureau AMI på baggrund af de europæiske løgavleres årlige novembermøde. Vejret har imidlertid udfordret den europæiske løgdyrkning i 2024. Det våde forår forsinkede såningen, og det omskiftelige vejr i dyrkningssæsonen øgede presset fra sygdomme og skadedyr. Alligevel lyder høstestimatet på 7,3 mio. tons – en stigning på 13 procent i forhold til 2023. Ifølge tal fra HortiAdvice er udbyttenedgangen

i Danmark på ca. 15 procent trods 100 ha flere løg i 2024 end i 2023.

Rekordstort areal i Holland

Der er store forskelle i udbytter og løgstørrelser afhængig af jordbund, vandingsmuligheder og plantesundhed i de forskellige lande. Andelen af store løg er i de fleste lande mindre end i 2023, kun Spanien og Holland har flere store løg end sidste år, skriver AMI. Udbyttet af økologiske løg ligger ifølge tallene under gennemsnittet. Forklaringen er især det våde forår og angreb af løgskimmel.

Tyskland melder om flere løg til langtidsopbevaring, og flere avlere har investeret i bedre lagre.

I Holland har løgarealet aldrig tidligere været så stort – det blev i 2024 udvidet med ca. 3.400 ha i forhold til 2023. Den samlede løghøst i Holland nåede i år et rekordhøjt

tal, og udbyttet af såløg blev ifølge AMI i gennemsnit 46 tons pr. ha.

Det forventede rekordudbud af løg i sæsonen 2024-2025 fører til en højere grad af selvforsyning i Europa, og der forventes ifølge AMI ingen tidlig afslutning på sæsonen. n

Det europæiske løgudbytte steg i 2024 med 13 procent i forhold til 2023 primært på grund af arealudvidelser.

Annemarie Bisgaard

Undgå greenwashing

Hvordan undgås green washing? Forbrugerne vil gerne træffe mere klima- og miljøbevidste valg, men hvordan kommunikerer man om sine gode tiltag uden at gøre sig skyldig i greenwashing?

Som producent kan det være svært at finde ud af, hvilket ben man skal stå på, når det kommer til korrekt markedsføring af produkter. Samtidig med at man gerne vil markedsføre sine produkter og fortælle om sine gode tiltag, er det også vigtigt at gøre det uden at risikere at lave utilsigtet greenwashing.

Med de officielle certificeringsmærkninger kan dette nemt udgås, men uden dem opfordrer Miljømærkning Danmark til, at man følger disse retningslinjer:

• Dokumentation er nøglen

I henhold til markedsføringslovens § 13 skal alle påstande om faktiske forhold kunne dokumenteres. Det betyder, at enhver påstand – om det drejer sig om energireduktion, CO2-reduktion, produktionsfasen eller vandbesparelse – skal kunne dokumenteres med data.

• Undgå vage påstande

Miljømærkning Danmark afholdt den 24. oktober 2024 et seminar med udgangspunkt i en ny rapport om forbrugeradfærd –den hidtil største i Norden. Her tegnede sig et tydeligt billede af, at danske forbrugere har både motivationen og villigheden til at ændre deres adfærd, når det kommer til at træffe mere klima- og miljøbevidste valg.

Undgå ord og absolutte termer som ”bæredygtig”, ”miljøvenlig”, ”miljørigtig”, ”grøn” og ”klimavenlig”. Disse ord er for generelle og kan være svære at dokumentere korrekt. Hvis man er yderligere i tvivl om, hvorvidt man kan tillade sig at markedsføre sit produkt, kan man altid kontakte Forbrugerombudsmanden for at være på den sikre side.

Vi har en branche med gode produkter, hvor der bliver gjort en masse tiltag for klima og miljø. Det er derfor vigtigt, at vi husker at kommunikere dette ud til forbrugeren, så de kan have det med i regnestykket, når de står og skal vælge mellem produkterne. n

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er, når en virksomhed markedsfører sig på klima- og miljøbevidste tiltag, som der ikke er data for.

Hvad er greenhushing?

Greenhushing er, når en virksomhed bevidst holder sine klima- og miljøbevidste tiltag tilbage og ikke markedsfører sig på disse tiltag i frygt for at blive beskyldt for greenwashing.

Hvad kan man gøre?

Hvis virksomheden har reduceret vandforbruget med 20 procent og har dokumentation for det, kan og bør den bruge det i markedsføringen. Hvis virksomheden er i tvivl, kan den kontakte Forbrugerombudsmanden. På den måde undgås både greenwashing og greenhushing.

Hos SW Horto finder du gulerodssorter fra Seminis til hele sæsonen

Vær et skridt foran med de tidlige sorter

Carvora og Cahoot

Vær tryg med lageropbevaring med vore sorter til hovedsæsonen

Catania og Caribou

Velkommen til at kontakte os!

Malene Helen Haagh Thorball, Dansk Gartneri, gihj@danskgartneri.dk

Colourbox

Echinotrips – biologi og livscyklus

Nye skadevoldere kræver nytænkning i forhold til bekæmpelse. Det gælder bl.a. echinotrips, der kom til Europa med en sending stiklinger i 1993.

Simon Petersen, praktikant HortiAdvice, Erhvervsakademi Aarhus. kkja@hortiadvice.dk

En sending Syngonium stiklinger fra USA til Holland i 1993 skulle blive starten på et nyt skadedyrsproblem i Europa. Sendingen indeholdt nemlig trips af arten Echinothrips americanus. Disse trips skulle vise sig at blive et stort problem i gartnerierne, da de holder til på undersiden af bladene. Det gør dem svære at sprøjte med sprøjtebom – især da mange af de nye biologiske midler er kontaktmidler. Der skal derfor nytænkes i forhold til bekæmpelsen af disse skadevoldere. Her får du relevante fakta om echinotripsens morfologi, livscyklus, forekomst, skadesbillede samt bekæmpelse.

Morfologi – sådan ser den ud

Echinotrips har en sort krop og hoved samt lange, frynsede vinger, der strækker sig i kroppens fulde længde. Vingerne har lyse

pletter øverst. De har lange, grove hår, også kaldet ”major setae”, på den nedre del af toppladen på forbrystet kaldet pronotum (se illustration). Disse hår kan være svære at se på den mørke krop.

Mellem øjnene sidder der røde ocelli, der er lysfølsomme celler, som bruges, når tripsen skal navigere. Der kan også ses rød pigmentering mellem kroppens segmenter. Forbenene er lyse, mens bagbenene er lyse med mørke femora, dvs. den første del af benet.

Livscyklus fra æg til voksen

Echinotrips’ livscyklus begynder med et æg, der er lagt af en voksen huntrips i plantevævet. Æggene klækker efter 2-4 dage. Herefter starter tripsen sit første nymfestadie, som varer 1-2 dage. Derefter følger det andet nymfestadie, som varer 2-4 dage.

Antenne

Øje

Ocelli

Pronotum

Major and minor setae

Femur

Tibia

Mesonotum

Tarsus

Vinger

Abdomen

Figur 1: To billeder af echinotrips taget gennem mikroskop på grønne fangplader. Til højre ses en illustration af en echinotrips med navngivning af de forskellige kropsdele.

Efter dette kommer præpuppestadiet, som varer 1-2 dage – her begynder tripsen at danne vingeanlæg. Derefter følger puppestadiet, som varer 1-3 dage, hvor vingerne videreudvikler sig.

Det sidste stadie er voksenstadiet, hvor tripsen har fået sin mørke farve, fuldt udviklede flyvedygtige vinger samt evnen til at reproducere sig. En voksen hun lægger ca. 77 æg i løbet af dens levetid.

Sådan kommer den ind Echinotrips kan blive introduceret i en kultur på tre forskellige måder:

• Den har været til stede i den foregående produktion og bliver overført til den nye.

• Den er fløjet ind i væksthuset gennem vinduer og andre åbninger.

• Den følger med indkøbt plantemateriale, f.eks. stiklinger.

Gennem forsøg er det blevet estimeret, at der er ca. 1-2 trips pr. 20 stiklinger. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man køber 15.000 stiklinger, svarer det til omkring 1.500 trips.

Mange værtsplanter

Echinotrips er polyfage og har 106 værtsplanter fordelt på 48 familier. De mest typiske værtsplanter er:

• Impatiens

• Euphorbia pulcherrima

• Dieffenbachia

• Syngonium

• Hibiscus rosa-sinensis

Ude i gartnerierne er det blevet observeret, at en kultur kan være hårdt angrebet af echinotrips, hvor naboborde med anden kultur kan være fuldstændig tripsfrie. Echinotrips er derfor ret selektive i deres valg af værtsplanter.

Skadebilledet

Echinotrips udsuger cellerne i bladene, hvilket får cellerne til at kollapse. Dette resulterer i indsunkne pletter på bladene. n

Livscyklus:

Puppestadie 1-3 dage

Voksen 30-45 dage

Æg lagt i plantevæv 2-4 dage

Præ-puppestadie 1-2 dage

2: Echinotrips’ livscyklus

2. nymfestadie 2-4 dage

1. nymfestadie 1-2 dage

Skader fra echinotrips.

28.-31. JANUAR

UENDELIG GRØN MANGFOLDIGHED

PLANTER

TEKNIK

FLORISTIK

UDSTYR & SERVICEYDELSER

E-BOOK FOR MERE INFO

FIND INSPIRATION TIL DIN FORRETNINGSSUCCES

IPM ESSEN er verdens førende fagmesse inden for gartneri og har hvert år fokus på branchens aktuelle trends: Plantenyheder, tekniske innovationer, nye tendenser inden for blomsterkunst og et omfattende sortiment af diverse udstyr. IPM ESSEN er startskuddet på den nye havesæson til hele den grønne branche. Kom, og vær med!

WWW.IPM-ESSEN.DE #ipmessen #weareipmessen

Figur

Massefangst af echinotrips

Grønne fangplader er langt mere effektive til at fange echinotrips end gule. En kombination af grønne fangplader og biologisk bekæmpelse med Orius har effekt

Simon Petersen, praktikant, Inge Ulsted Sørensen og

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

Inge Ulsted Sørensen og Katrine Heinsvig Kjær

Flere og flere væksthusgartnere oplever problemer med echinotrips, Echinothrips americanus, i deres produktion. Echinotrips er større end de kendte Frankliniella trips, og biologisk bekæmpelse med rovmider er ikke effektivt. Samtidigt er der forsøg, som viser, at echinotrips er mere tiltrukket af grønne fangplader i forhold til gule. Har man kun gule fangplader i gartneriet, risikerer man derfor at opdage dem alt for sent.

Hos tre gartnerier har vi undersøgt, om echinotrips tiltrækkes mere af grønne fangplader end af gule, og efterfølgende har vi testet, om massefangst med grønne fangplader samt to forskellige nyttedyr, Orius majusculus og Franklinothrips vespiformis kan være nyttige værktøjer til bekæmpelse af echinothrips.

Grønne fangplader mest effektive Hos tre gartnerier, Graff Growing, Gartneriet Lammehave og Feldborg Growers, blev

der opsat seks par fangplader bestående af én gul og én grøn plade. Hos Graff Growing blev fangpladerne placeret i deres Hibiscus-kultur, hos Lammehave i Sarracenia og hos Feldborg i Dieffenbachia Kulturerne blev valgt, da gartnerierne tidligere har oplevet angreb af echinotrips i netop disse planter.

Hver uge blev fangpladerne indsamlet og udskiftet med nye. De indsamlede plader blev gennemgået under mikroskop, og antallet af de forskellige skadedyr, som blev fanget på pladerne, blev registreret. På figur 1 er vist det gennemsnitlige antal af henholdsvis echinotrips, sørgemyg og vandfluer, som blev fanget på de grønne og gule fangplader hver uge i tre uger (ialt 72 gule fangplader og 72 grønne fangplader). Hos Graff Growing var der i den pågældende periode ikke mange trips at fange i Hibiscus. Det var der til gengæld hos Feldborg Growers i Dieffenbachia over et område på 40 borde, hvor angrebet var massivt. I Sarracenia-kulturen ved Gartneriet Lammehave var antallet af echinotrips moderat. Entydigt for alle tre kulturer er, at echinotripsen foretrækker den grønne farve, hvorimod sørgemyg og vandfluer i højere grad foretrækker den gule farve. Hvis man vil fange echinotrips, kan det altså anbefales at sætte grønne fangplader op.

Biologisk bekæmpelse

Hos Feldborg Growers og Gartneriet Lammehave blev der testet to forskellige strategier til bekæmpelse af echinotrips. Hos Feldborg blev der på 13 borde opsat

Der er tydelig forskel på mængden af trips på de gule og grønne fangplader.

grønne fangplader til massefangst (1 grøn fangplade pr. m2), og der blev udsat Orius majusculus i hele området på de 40 borde (8 pr. m2 pr. udsætning). Hos Feldborg kørte demonstrationen i seks uger, og der blev udsat Orius i uge 2 og 3. Fangpladerne blev indsamlet og talt hver uge.

Ved Lammehave blev der i første omgang udsat Franklinothrips vespiformis på to borde á 15 m2 (30 pr. m2 pr. udsætning). Desværre var der ikke den store effekt, og en uge før forsøgets afslutning blev der opsat grønne fangplader til massefangst.

Kombination er en god strategi Angrebet i Dieffenbachia var massivt, da vi startede demonstrationen med massefangst på grønne fangplader og udsætning af Orius majuculus, og vores forventninger var derfor ikke så høje. Men som det kan ses på figur 2, viste det sig, at det er muligt at bekæmpe så stort et angreb udelukkende med biologisk bekæmpelse og massefangst på grønne fangplader.

Godt nok var udgangspunktet lidt forskelligt i forhold til, hvor planterne var placeret i væksthuset, men det tyder alligevel på, at når udsætning af Orius kombineres med massefangst på grønne fangplader, så knækker kurven tidligere, end hvis man kun sætter Orius ud. Efter seks uger var angrebet nedkæmpet

Hos Gartneriet Lammehave var effekten af Franklinothrips vespiformis som nyttedyr til bekæmpelse af echinotrips ikke så lovende (se figur 3) Til gengæld viste det sig igen, at massefangst med grønne fangplader kan have en god effekt. Desværre nåede vi ikke at følge effekten af de grønne fangplader længere end en uge, da forsøget sluttede.

Grønne fangplader anbefales

Grønne fangplader til massefangst i kombination med Orius har vist sig at være effektivt til bekæmpelse af echinotrips i Dieffenbachia.

Umiddelbart er det ikke en fordel at vente med at sætte den biologiske bekæmpelse i gang så sent som i demonstrationen i Dieffenbachia, men vi kunne konstatere, at en kombination af massefangst og Orius i store mængder gav god effekt.

Figur 1: Det gennemsnitlige antal af sørgemyg, echinotrips og vandfluer, som blev fanget på grønne og gule fangplader i tre forskellige kulturer over en periode på tre uger.

Det er en forholdsvis dyr løsning, og anbefalingen kunne i stedet være at sætte de grønne fangplader op til massefangst tidligt i kulturen og supplere med udsætning af Orius, hvis antallet af echinotrips begynder at stige. Der var lav effekt af Franklinotrips vespiformis i dette forsøg. Det kan skyldes en negativ vekselvirkning mellem F. vespiformis og Sarracenia, da der er set fin effekt af F. vespiformis i Calathea og Diffenbachia. Til gengæld havde massefangst også her god effekt, og det anbefales at opsætte grønne fangplader til massefangst fra kulturstart i de følsomme sorter.

Tak for værdifuld sparring til Lars Stubsgaard, Borregaard Bioplant. n

HAL 6, 6H28

HAL 6, 6J32

Figur 2: Det gennemsnitlige antal echinotrips pr. fangplade i Dieffenbachia. Orius er udsat i uge 2 og 3.

Figur 3: Effekt af Franklinotrips vespiformis og massefangst med grønne fangplader i Sarracenia. Grønne fangplader til massefangst blev opsat efter to uger.

Skal du på IPM 2025?

Kom forbi Floradanias fællesstand på over 300 m2!

Gå rundt på fællesstanden og mød en masse forskellige danske gartnerier, flotte planter og salgsselskaber!

Affald bliver til kompost og varme

En ny teknologi med kontrolleret kompostering kan effektivt og hygiejnisk omdanne restprodukter til attraktivt dyrkningsmedium med en række positive sideeffekter.

Erik Fog, ICOEL, Hanne L. Kristensen, Julietta Moustaka og Mesfin T. Gebremikael, AU, Svend Daverkosen, Aarstiderne, Christian Ejlersgaard og Pia S. Folkmann, ComFerm ApS, eikf@icoel.dk Erik Fog

Frilandsgrøntsager genererer en stor mængde frasortering, der skal håndteres, og den intensive dyrkning er hård ved jordens kulstofindhold og mikroliv. I økologisk produktion har man desuden udfordring med at skaffe velegnet gødning til grøntsagerne. De udfordringer var udgangspunktet for projektet ComCrop, der er gennemført i årene 2020-2024. Kvælstofsamlende mellem- og efterafgrøder samt kontrolleret kompostering er kernen i projektets undersøgelser. Ideen er et bæredygtigt system, hvor man får kløveren til at samle kvælstof til sædskiftet og kulstof til jorden, og derefter laver man gødning af kløver og restmaterialer i en kontrolleret kompostering med mulighed for varmeindvinding. Et klimavenligt dyrkningssystem.

Vanskelig milekompostering

Kompostering er en velkendt løsning, som kan være nærliggende til håndtering af affaldet fra grøntsagsproduktion. Men kompostering i miler kan under uhensigtsmæssige vilkår være forbundet med betydelig udledning af ammoniak, CO2, metan og lattergas, kompostvarmen bliver ikke udnyttet, og hvis processen ikke er kontrolleret, sikrer den ikke, at ukrudtsfrø og smittekim bliver ødelagt. Dertil kommer, at milekompostering kræver store arealer, der er beskyttet mod nedsivning, og det er et stort arbejde at vende milerne for at få en fornuftig komposteringsproces.

Ny teknologi i komposttromle

Ulemperne ved traditionel kompostering har firmaet ComFerm ApS fundet en

Test i salat af kompost fra komposttromlen. Til venstre umoden kompost med højt ammoniumindhold, i midten mere moden kompost med ammonium og nitrat, til højre traditionelt modnet milekompost med højt nitratindhold.

Folkmann fra ComFerm forklarer processen i den roterende komposttromle, der på en uge kan omdanne grøntsagsrester og halm til en næsten færdig kompost.

Pia

løsning på i form af en roterende tromle, hvor komposteringen foregår under kontrollerede forhold, og hvor de rå biomasser løbende fødes ind i den ene ende og kommer ud som kompost i den anden ende. Ved at styre indfødningshastigheden og luftgennemstrømningen i tromlen kan man optimere kompostprocessen, så der holdes en temperatur omkring 70 grader i flere dage, udvikling af metan og lattergas undgås, fordi der ikke opstår iltfattige områder i den roterende masse, og ukrudtsfrø og smittekim bliver elimineret af varmen. Erfaringerne med tromlen er, at der på blot en uge kan produceres en velduftende kompost, som efter et par ugers eftermodning er klar til at blande i dyrkningsmedier.

Men det helt særlige ved ComFerms patentansøgte teknologi er, at afgangsluften fanger ammoniakken og i samspil med CO2 danner en flydende gødning med op til 5 procent kvælstof. På den måde fjernes en forureningskilde og samtidig opstår et attraktivt gødningsprodukt.

Hurtig proces kræver eftermodning

Der har i projektet været eksperimenteret med at finde den rette blanding af grøntsagsaffald og andre produkter til kompostprocessen. Det handler dels om at få det rette C/N-forhold på ca. 30:1 og tilsætte f.eks. snittet halm, så materialet bevarer en fibrøs struktur gennem hele processen. På Aarhus Universitet er der gennemført forsøg med kompost fra to blandinger af grøntsagsrester og halmpiller med et C/Nforhold på henholdsvis ca. 30 og ca. 40, der efter en uges kompostering var faldet til 24 og 20. Komposten er afprøvet i potteforsøg med salat, hvor den er sammenlignet med traditionel moden kompost og Øgrogødning. Forsøget viste, at de to kompostblandinger havde et højt indhold af ammonium-kvælstof, hvor den ene indeholdt så meget ammonium, at det hæmmede salaten. Vurderingen er, at komposteringsprocessen ikke har været lang nok, og komposten derfor var umoden.

På Aarstidernes landbrug i Barritskov har man afprøvet flere kompostprøver fra komposttromlen og har erfaret, at hvis blot komposten fra tromlen får lov at eftermodne et par uger med to til fire vendinger undervejs, har man en meget god kompost, som kan bruges som dyrkningsmedie for grøntsager.

Test hos Aarstiderne viste, at et par ugers eftermodning af tromlekompost gav en attraktiv kompost til brug i dyrkningsmedier.

Flere kulstofsamlende afgrøder

I projektet har Aarhus Universitet også arbejdet med at udvikle grøntsagssædskifter, der på en gang intensiverer produktionen med dobbeltafgrøder på en del af markerne, minimerer behovet for tilført gødning ved hjælp af kløver og efterafgrøder og undgår pløjning.

Det intensiverede sædskifte med kløver tilførte systemet som helhed mere kvælstof, end der blev tilført med organisk gødning i det traditionelle sædskifte. Udbytteniveauet og kvælstofudnyttelsen er på samme niveau i de to systemer, men begge systemer oplever et fald i udbytteniveauet over de fire år, og det samme gælder indholdet af kulstof i jorden. Selvom det intensive system havde en øget mikrobiel aktivitet i jorden, er der tegn på, at begge systemer ikke er bæredygtige og bør kombineres med andre afgrøder, der kan tilføre mere kulstof og fjerne mere kvælstof.

Værdiskabelse af alle output I Seges Innovation er der regnet på økonomien ved at gøde med gødning fra

tromlekompostering. Der er regnet på et grøntsagssædskifte med kål, kartofler og porre, hvor der er indlagt kløvergræs som forfrugt til kål og porre.

Tre modeller er sammenlignet: 1) Kløvergræsset sælges, der gødes med gylle, 2) Kløvergræsset bruges til grøngødning og 3) Kløvergræs og grøntsagsrester omsættes i komposttromle til kompost og kvælstofgødning.

Resultatet viste, at hvis varmen fra komposttromlen kan sælges til f.eks. fjernvarme og finansiere anlægget, er økonomien i sædskiftet den samme i model 1 og 3, mens grøngødning giver et lidt lavere resultat. Hvis kompostanlægget kan flytte mere af kvælstoffet over i gødningskoncentratet, giver model 3 det bedste økonomiske resultat.

I løbet af projektperioden har ComFerm udviklet og demonstreret sin prototype, og arbejder videre med at få et fuldskala kompostanlæg klar til markedet.

Beregninger fra ComFerm viser, at værdiskabelse af varmen fra komposten kan forrente et komposteringsanlæg, og erfaringerne fra Aarstiderne tyder på, at der er et spændende potentiale i at producere hygiejniseret kompost til produktion af dyrkningsmedier. I forbindelse med væksthusgartnerier vil det være oplagt at udnytte varmen fra komposttromlen og bruge CO2 fra anlægget i væksthusluften samt kvælstofkoncentratet til drypvanding. n

Projektet

Projektet ComCrop er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer & Bæredygtighed, firmaerne ComFerm og Aarstiderne samt Innovationscenter for Økologisk Landbrug / Seges Innovation.

”Vi sparer tid med maskinbeskæring”

Besøg hos tre hollandske frugtavlere indikerer, at der er kommet større fokus på maskinbeskæring af æble- og pæretræer. Det handler om at spare timer på den dyre håndbeskæring.

Topbeskæring af pæretræer

Ved det første besøg i Zeewolde i den sydlige del af Flevoland fortalte den 28-årige frugtavler Eric Dekker, at han er begyndt at maskinbeskære alle sine pæretræer i toppen hvert år.

- Det giver en besparelse på ca. 20 procent af det samlede timeantal til beskæring, som normalt ligger omkring 120-130 timer pr. ha i pæretræer plantet i V-system. Desuden synes jeg, at topbeskæringen med maskine gør det nemmere at se, hvilke hovedgrene der efterfølgende skal fjernes ved håndbeskæring, sagde Eric Dekker, der driver en plantage på 31 ha.

Tre hollandske frugtavlere i Flevoland, som Gartner Tidende besøgte i august, bruger alle maskinbeskæring som en del af løsningen på det tidskrævende beskæringsarbejde i deres æble- og pæreplantager. To af

Frugtavler Eric Dekker, Zeewolde, dyrker 31 ha med frugt, hvoraf halvdelen er pærer, som han maskinbeskærer i toppen hvert år. Området er inddæmmet, meget frugtbart land fra sidst i 1980’erne. Nu er det tredje gang, der plantes frugttræer på jorden, hvilket giver mere balance i væksten end tidligere.

avlerne har i fællesskab investeret i en ny, polsk maskine til formålet. Besøgene hos de tre frugtavlere var arrangeret af Fruitconsult i forlængelse af den internationale Åbent Hus-dag på forsøgsstationen i Randwijk.

Frugtavler Jan Kutschruiter, Kraggenburg, har de seneste tre vintre beskåret toppen og siderne af sine æble- og pæretræer med maskine. Sidste vinter supplerede han denne beskæring med en maskinbeskæring inde i træerne med den polske Grizzly beskæringsmaskine.

Halvdelen er med æblesorten ’Elstar’, den anden halvdel med pæresorterne ’Conference’, ’Sweet Sensation’ og ’Xenia’. Udbytteniveauet i ’Conference’ ligger på ca. 60-65 tons pr. ha, i ’Comice’ på ca. 55 tons pr. ha og i ’Xenia’ på 75-85 tons pr ha.

Frugtavler Philip de Groen, Luttelgeest, mener, at han kan spare 1.500 euro pr. ha (godt 11.000 kr.) ved at maskinbeskære sine æble- og pæretræer både i toppen, på siderne og inde i træerne.

Annemarie Bisgaard

Sommerbillede af ’Conference', der er maskinbeskåret i toppen sidste vinter hos Eric Dekker.

Høje jordpriser

For Eric Dekker, der driver plantagen sammen med sin far, handler maskinbeskæring om at spare tid og dermed penge. - Jordpriserne her i den sydlige del af det inddæmmede polderområde ligger på ca. 200.000 euro pr. ha (ca. 1,5 mio. kr), så for at nå en positiv bundlinje skal driftsudgifterne holdes nede, uden det går ud over frugtkvaliteten og dermed afregningsprisen, fortalte Eric Dekker, der selv lagrer al sin frugt og også pakker en del selv. Resten pakkes af grossistselskabet Vogelaar Vredehof.

Eric Dekker har de seneste fire år også anvendt mekanisk afløvning af sine ’Elstar’ æbletræer med en blæser kort tid før høst, så han får en bedre farve på æblerne i første plukning, og dermed kan han levere en god kvalitet. Afløvningen starter i begyndelsen af august.

Mangler kvalificeret arbejdskraft

Et andet besøg var hos frugtavler Jan Kutschruiter, Kraggenburg, i den nordøstlige del af Flevoland. Jan Kutschruiter, der er 57 år, har de senere år indskrænket sin frugtplantage til 50 ha æbler og pærer og er stoppet med at pakke frugt selv, da han ikke har udsigt til generationsskifte med sine tre døtre.

- Arbejdspresset i plantagen er fortsat stort, og da det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft til bl.a. beskæring, har jeg valgt at kombinere håndbeskæring med maskinbeskæring. I 2022 og 2023

Den nye polske maskine med navnet Grizzly kan bruges til at klippe ’vinduer’ i æble- og pæretræer. Maskinen, der er frontmonteret, har fire arme hver med to vandrette rundsavsklinger, i alt otte klinger, der kan save grene med en tykkelse på 1-7 cm over. Maskinen er også forsynet med afstandsskiver, der forhindrer, at stammerne saves over. Hver arm er justerbar, og der er hydraulisk regulering af både hastigheden og hældningen. Målet er at skabe lys og luft inde i selve træet. Pris ca. 32.500 euro.

beskar vi toppen og siderne af trærækkerne med henholdsvis en lodret og en vandret knivbjælke, og fra i år har vi kombineret det med en endnu en maskinbeskæring inde i selve træerne med en ny maskine. Det er en polsk model med navnet Grizzly, der er udstyret med vandrette rundsavsklinger, sagde Jan Kutschruiter, der har købt maskinen i fællesskab med sin kollega Philip de Groen.

- I februar-marts 2024 beskar vi træerne for første gang med den nye maskine, efter at vi havde maskinbeskåret både top og sider med knivbjælker, fortalte Jan Kutschruiter, mens vi ser på nogle fem år gamle træer af Elstar-varianten ’Elrosa’, hvor han i år forventede 35 tons pr. ha.

Ifølge konsulent Jan Peeters, Fruitconsult, er en af udfordringerne med maskinbeskæring med knivbjælker eller lodrette, runde savklinger, at de nedhængende grene og grene inde i træet ikke bliver beskåret.

- Det er uheldigt, fordi det er ønskeligt med vitale grene. Grizzly-maskinen er konstrueret med det formål at nå grene inde i træet og også nedhængende grene, forklarer Jan Peeters.

Sparer 1.500 euro pr. ha

Det tredje besøg var hos netop Philip de Groen, 15 km nord for Jan Kutschruiter, hvor den polske beskæringsmaskine Grizzly kunne ses. De to frugtavlere deler ejerskabet af maskinen. Philip de Groen, 64 år, har 24 ha frugtplantage med primært pærer og æbler. Ingen af hans fire døtre er interesseret i at overtage plantagen, og derfor har han planer om selv at fortsætte så længe som muligt.

- Den polske beskæringsmaskine skal hjælpe mig med at spare tid i æble- og pæreplantagen, og indtil videre har den givet mig ekstra motivation til at fortsætte som kernefrugtavler. Før brugte jeg 140-150 timer pr. ha på beskæring af pæresorterne ’Conference’ og ’Lucas’. Med maskinbeskæring af både top og sider og nu også

maskinbeskæring inde i træerne kommer jeg ned på 50-70 timers håndbeskæring pr. ha, smiler Philip de Groen, der også har sødkirsebær og blommer i et glasvæksthus på én hektar i samarbejde med en kollega. For at blive klogere på forskellen mellem maskinbeskæring og håndbeskæring har Philip de Groen i år lavet sit eget lille forsøg med to rækker 'Conference' á 400 meter, hvor han i løbet af efteråret vil sammenligne udbytte, frugtstørrelse og frugtkvalitet, når der beskæres dels med den polske maskine, dels ved håndbeskæring. Indtil videre konkluderer han, at investeringen i Grizzly giver en besparelse i arbejdstid svarende til ca. 1.500 euro pr. ha. n

Frugtdyrkning i Flevoland

Flevoland er et polderområde i den midt-nordlige del af Holland. En polder er et inddiget marsk- eller havområde. Arealerne i Flevoland blev inddæmmet i 1968, og fra først i 1980’erne begyndte landmænd at dyrke dem. Da de første frugtplantager blev plantet, var det således på jomfruelig og næringsrig havbund med højt organisk indhold, hvor vækstkraften var stor. Nu, hvor der har været dyrket flere generationer af frugttræer, er væksten i træerne mere afbalanceret.

Jorden i Flevoland handles i dag til 150.000-200.000 euro pr. ha., og derfor er højværdiafgrøder som grøntsager, frugt, kartofler og sukkerroer typiske afgrøder på de ekstremt dyre og frugtbare jorde.

Vandrette rundsavsklinger forsynet med afstandsskiver.

Æble/Pære klubben

Onsdag den 29. januar 2025 holder Æble/Pære klubben generalforsamling kl. 11.30-12.10 i forbindelse med Kernefrugt temadagen på Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Dagsorden for generalforsamlingen er ifølge vedtægterne.

På valg til bestyrelsen er Jan Jager, Erik Lolle, Mogens Hastrup og Kim Nielsen.

På valg til suppleantposten er Klaus Dalgaard.

Ændring i styrelser

Hovedparten af medarbejderne fra Landbrugsstyrelsen bliver overflyttet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er en ny styrelse oprettet under det nye ministerium Ministeriet for Grøn Trepart. Trepartsministeriet overtager også Naturstyrelsen, der tidligere hørte under Miljøministeriet.

Landbrugsstyrelsen overfører sine opgaver til henholdsvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og til Fiskeristyrelsen, der samtidig ændrer navn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Sidstnævnte skal blandt andet varetage sekretariatsbetjeningen af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden). Styrelsen skal endvidere varetage alle myndighedsopgaver inden for plantesundhed.

25-års jubilæum hos Pindstrup

Onsdag den 2. januar 2025

fejrer Torben Møller og Henry Fruekilde deres 25års jubilæum hos Pindstrup. Begge blev ansat som salgskonsulenter til det danske marked og har gennem alle årene varetaget salget af vækstmedier til den danske gartnerbranche. De kom begge til Pindstrup med solide baggrunde fra gartneriet. Deres dybdegående kendskab til branchen og deres evner til at tilpasse sig de ændringer, der er sket gennem årene, har været meget værdifulde. De har begge formået at skabe og fastholde mange gode relationer, hvilket har bidraget positivt til Pindstrups udvikling. Deres engagement i tilrettelæggelse og planlægning af interne sociale arrangementer har også været meget værdsat. Henry Fruekilde har i mange år været medarbejderrepræsentant i bestyrelsen samt aktiv i personaleforeningen, mens Torben Møller er en vigtig del af festudvalget.

Deres erfaring og ekspertise har bidraget væsentligt til Pindstrups udvikling på det danske og skandinaviske marked. De to har ikke kun været dygtige salgskonsulenter men også værdsatte kollegaer, der altid har været klar til at dele deres viden.

For at fejre deres jubilæum afholdes der et internt arrangement den 24. januar, hvor både kolleger og familier deltager.

Ny energi- og klimakonsulent

Dansk Gartneri har pr. 15. november 2024 ansat Molle Marie Hinchely Kyhn som energiog klimakonsulent. Hun er 30 år og uddannet cand.tech. i Integrerede Fødevarestudier fra Københavns Universitet, med speciale i organisatorisk klimastrategi og bæredygtighedsrapportering indenfor fødevaresektoren. Dansk Gartneris nye konsulent er særligt interesseret i klimavenlig fødevare- og planteproduktion og har derfor en forkærlighed for de danske bæredygtige væksthuse, gartnerier og planteskoler. Molle Marie Hinchely Kyhn glæder sig til at kæmpe gartneriernes kamp og skabe de bedste politiske rammebetingelser for brancheorganisationens medlemmer, når det gælder energi og klima. Hun afløser Silas Berthou, der har fået andet job.

Poul Thage Pedersen 80 år

Torsdag den 2. januar 2025 fylder en af gartneribranchens markante personligheder Poul Thage Pedersen, Lumby, 80 år. Efter færdig cand.hort.-uddannelse 1972 blev han ansat som økonomisk konsulent i Erhvervspolitisk afdeling. Det var i en afgørende periode, hvor bl.a. gartneripolitikken i EF/EU skulle implementeres. Poul Thage var i mange år den centrale figur i Dansk Gartneri, især 1996-2007, hvor han var formand for Dansk Gartneris bestyrelse. Senere medlem af Landbrugsrådet.

Han var medejer af Gartneriet Lumbyholm 1979-2002 sammen med sine tre brødre. Et moderne og marketingorienteret gartneri, der blev ombygget og ekspanderet med respekt for en stolt familietradition. Lumbyholm blev i 2002 generationsskiftet ved sammenlægningen med PKM.

Poul Thage var i perioden 1996-2007 i et antal brancherelaterede bestyrelser, og branchen nød godt af hans store flid, viden og professionelle indsigt i de mange år. Indsatsen blev også belønnet med æresbevisningen ”Ridder af Dannebrog”.

Også lokalt har vi nydt godt af hans store organisatoriske indsats og entusiasme bl.a. som formand for Stige Friskole, i bestyrelserne for Dansk Friskoleforening og Odense Højskoleforening. I mange år har Poul Thage helt naturligt trukket sig fra det organisatoriske arbejde. Dog følges gartneribranchen fortsat, og vi kan stadig have en rigtig god og til tider lidt gammelklog debat herom. Men fokus er nu mest samværet med familien. Hustruen Helene er altid omkring ham, og sammen dyrker de mange kultur-, kunst- og musikarrangementer samt rejser, hvor Poul Thages store lidenskab for historie ofte bliver tilgodeset. Også deres børn, svigerbørn og 12 børnebørn samt haven kræver stor opmærksomhed, og nye særlige solitærtræer bliver tilført.

Heldigvis er der også tid til samværet med os venner. Vi gamle studiekammerater fra KVL’s hortonomlinje HG dimitteret i 1972 holder årligt et træf på tur, men flere er desværre allerede faldet fra. Hyggeligt er det altid at friske gamle erindringer op. Du ønskes hjertelig tillykke med fødselsdagen. Du og familien ønskes alt det bedste fremover. SBA

Torben Møller

Henry Fruekilde

Vandingsanlæg

Vi søger en teknisk velfunderet medarbejder til service og montagearbejde hos vores kunder

Vi fremstiller, monterer og yder service på teknisk udstyr, vandings- og gødningsanlæg, hos gartnerier og planteskoler i Skandinaven.

Arbejdet omfatter montage og service hos vores kunder, samt værkstedsarbejde med produktion af forskelligt udstyr, herunder avancerede gødningsblandere, modtagelse og behandling af ordrer, pakning og forsendelse. Arbejdet foregår både udendørs og indendørs.

Vi forventer:

• Kendskab til arbejde med rør og fittings samt til computerstyringer/elektronik og el arbejde (svagstrøm) vil være en fordel.

• Kørekort er en nødvendighed.

• Dansk i skift og tale.

• Engelsk på brugerniveau, da kommunikation med vore leverandører jævnligt forekommer både skriftligt og mundtligt.

• Mødestabil.

• Fleksibel - vi har i perioder meget travlt og derfor må lange arbejdsdage påregnes.

For den rigtige er det et meget afvekslende arbejde med gode fremtidsmuligheder.

Vi tilbyder frie arbejdsforhold under ansvar med fleksible arbejdstider efter aftale.

Hvis du vil vide mere så ring til:

Kim på tlf. 53 76 80 42 eller Palle på tlf. 40 45 22 42.

Ansøgningen med referencer sendes snarest til kim@scangow.dk, samtaler vil blive afholdt løbende.

Scangrow ApS • Nordrupvej 88 • 4100 Ringsted • Tlf. 47 38 00 42

Scangrow leverer professionelle løsninger inden for alle former for vandingsanlæg, vi beregner og dimensionerer optimale løsninger for den professionelle gartner.

Ny butikskæde på vej

Den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen vil sammen med en halv snes tidligere Irma-ledere i begyndelsen af det nye år åbne et par nye butikker på Frederiksberg og i den indre by i København som start på en ny butikskæde baseret på værdierne fra den lukkede Irma-kæde. Den nye kæde får navnet Alma, der kommer fra start med 20 mio. kr. fra en ekstern investor.

- Vi vil gerne skabe den gode butiksoplevelse igen. At man kan komme ind i nogle butikker, som er nydelige og sanselige, og hvor der faktisk findes medarbejdere, som ved, hvad det går ud på, og som har lyst til at dele den viden med kunderne. Og det tror vi næsten, vi kan genskabe 1 til 1. Altså et miljø, hvor man oplever de samme dyder og de samme værdier, som man gjorde i Irma-tiden, udtaler Alfred Josefsen til dagbladet Politiken ifølge netmediet FødevareWatch. Den 67-årige direktør, der forlod Irma i 2012, da kædens hovedkontor blev lagt ind i Coop-koncernen, sætter økologien og den grønne dagsorden i fokus. Desuden skal der være en skarp udvælgelse af produkter i forhold til deres oprindelse, og hvordan de er produceret. Irma-kæden lukkede i begyndelsen af 2023.

Ny direktion i Gasa Nord Grønt

Gasa Nord Grønt a.m.b.a. har udpeget to direktører som afløser for adm. direktør Lars Verner Christensen, der efter gensidig aftale stoppede den 1. oktober 2024. Sidst i november besluttede bestyrelsen, at en ny struktur med en topersoners direktion fremover skal stå i spidsen for virksomhedens udvikling og vækst. Bestyrelsen udpegede i den forbindelse to nye direktører, nemlig Dorthe Nielsen og Janni Ålholm Madsen, som begge var ansat i administrationen, og som fremadrettet skal sikre et stærkt og målrettet lederskab. Dorthe Nielsen får titel af økonomidirektør og skal lede områderne økonomi, IT, kvalitet og frugtafdelingen. Janni Ålholm Madsen bliver salgs- og marketingdirektør og får ansvar for salgsaktiviteter både på hjemme- og eksportmarkeder samt ansvar for ordrekontor, kommunikation og marketing. Rollen som administrerende direktør vil ikke blive genbesat, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Jordbær- og hindbærproducent Søren Olesen, der fungerede som konstitueret adm. direktør i oktober og november, er efter udnævnelsen genindtrådt som næstformand i bestyrelsen.

- Med Dorthe Nielsen og Jannie Ålholm Madsen i en delt direktørstilling har bestyrelsen fundet en pragmatisk, god og intern løsning. Den skal ses i respekt for såvel omkostningerne som en erkendelse af, at medlemsskaren ikke er så stor, at der er grund til at opbygge en større organisation end nødvendigt, siger Søren Olesen om den nye direktion. Gasa Nord Grønt a.m.b.a, der har 37 producenter som medlemmer, omsatte i 2023 for 951,5 mio. kr. og havde et negativt driftsresultat samt et underskud på knapt to mio. kr. I 2022 var der et overskud på 1,6 mio. kr.

DET SKER

2025

08.-09.01.2025 Plantekongres, Herning

09.-10.01.2025 Soft Fruit Conference, ISFC, Holland

13.01.2025 Temamøde, LED - muligheder og udfordringer, Odense

15.01.2025 Danske Planteskolers vintermøde, Odense

27.-28.01.2025 Årsmøde Dansk Løgavlerforening, Vejle

28.-31.01.2025 IPM, Essen, Tyskland

29.01.2025 Kernefrugt temadag, Odense

29.01.2025 Generalforsamling Æble/Pære klubben, Odense

01.-03.02.2025 Formland Garden, Herning

05.-07.02.2025 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland

07.-11.02.2025 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland

11.-13.02 2025 Norddeutshe Obstbautage, Jork, Tyskland

11.-14.02.2025 BioFach, Nürnberg, Tyskland

18.-20.02.2025 HortiContact, Gorinchem, Holland

19.-21.02.2025 MyPlant & Garden, Milano, Italien

06.03.2025 Dansk Gartneri, Grøn Dag

15.-17.05.2025 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster

20.-24.05.2025 Chelsea Flowershow, London, UK

30.05-01.06.2025 Roskilde Dyrskue

10.-12.06.2025 GreenTech, Amsterdam

10.-13.06.2025 FlowerTrials, Tyskland og Holland

13.-15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

24.-26.06.2025 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

25.-26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

01.-06.07.2025 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

03.-05.07.2025 Landsskuet, Herning

19.-21.07.2025 Kirsebærfestival, Kerteminde

02.-03.08.2025 Nordfyns Rosenfestival, Bogense

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Genvalg i Jordbær-hindbærklubben

• På Jordbær/Hindbærklubbens generalforsamling den 3. december 2024 var der genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Kristian Krogh, Morten Christensen og Lars Kjærgaard Pedersen samt til suppleant Mikkel Breyen Simonsen. Klubbestyrelsens øvrige medlemmer er Claus Hunsballe (formand) og Claus Snebang Jensen.

• Medlemstallet i klubben er på 34 producenter plus syv firmamedlemmer.

• Det danske arel med jordbær er faldet fra 854 ha i 2023 til 785 ha i 2024. Tallet fra 2024 er inkl. konventionel og økologisk frilandsproduktion samt produktion i tunnel.

Claus Hunsballe.

Dorthe Nielsen. Jannie Ålholm Madsen.

Foto: www.alfred.as

Torsdag den 6. marts 2025

Severin Kursuscenter

Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

PROGRAM:

Kl. 14.30 – 15.30 Generalforsamling i Flora Dania

Kl. 14.30 – 15.30 Årsmøde i Væksthusgrøntsagssektoren

Kl. 15.30 – 16.00 Kaffepause

Kl. 16.00 – 17.00 Fælles indlæg for Flora Dania, Væksthusgrøntsagssektoren og Dansk Gartneri

Kl. 17.00 – 19.00 Generalforsamling i Dansk Gartneri

Kl. 19.00 Afsluttende middag

Vær

med til at indstille

Årets Gartner 2025 og Dansk Gartneris Innovationspris

Om Årets Gartner

Formålet med prisen er at hædre en person, virksomhed, gruppe eller forening, som i kraft af handlemåde og nytænkning har virket som inspirator for andre og ydet en indsats for at styrke samarbejde, videndeling og innovation i gartnerierhvervet.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling.

Om Dansk Gartneris Innovationspris

Prisen har til hensigt at hylde en person, virksomhed, organisation, forening eller videninstitution, der f.eks. gennem udvikling af nye produkter eller metoder har ydet en helt ekstraordinær indsats for at fremme innovativ nytænkning i gartneribranchen. Det overordnede krav er, at det skal leve op til betegnelsen ”årets innovative ide”.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling, hvis bestyrelsen for Dansk Gartneri finder, at der er en egnet kandidat og et tilstrækkeligt økonomisk råderum.

Hvilke krav og kriterier stilles der?

Krav og kriterier for priserne kan findes på www.danskgartneri.dk under ”Om Dansk Gartneri”.

Hvem kan indstille kandidater?

Medlemmer af Dansk Gartneri kan indstille kandidater, hvis projekter/aktiviteter opfylder et eller flere kriterier og de stillede krav.

Hvem udgør dommerkomiteen?

Prismodtagerne udvælges blandt kandidaterne af bestyrelsen for Dansk Gartneri.

Hvad får prismodtagerne?

Prisen er et indrammet diplom samt 25.000 kr.

Deadline er den 1. januar 2025

Begrundede forslag skal sendes skriftligt enten pr. e-mail til danskgartneri@danskgartneri.dk eller pr. brev til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V.

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com

Mobil: +45 30921745

Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB

Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg

Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com

Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S

Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Steenbek Technic A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen

Langstedvej 61 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg

+45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Smedemestervej 1, 5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn Etiketter

Pallenet

Kontakt os og få et tilbud

Pöppelmann GmbH & Co. KG Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany) Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku

FORSIKRINGER GARTNERNES FORSIKRING

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

SCANDINAVIA

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS

Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: camw@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131

www.oekologisk-goedning.dk

Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling

Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Jack Foged A/S Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

fremtidige samarbejdspartner til danske kraftvarmeværker!

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk Færch Køl

Færch Køl

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S

Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S

Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234

info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby

Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk

Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision

Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/

Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LEVERANDØRLISTE

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø

Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 1 2025 udkommer den 30. januar

Deadline den 15. januar

Nr. 2 2025 udkommer den 27. februar

Deadline den 12. februar

Nr. 3 2025 udkommer den 27. marts

Deadline den 12. marts

Nr. 4 2025 udkommer den 30. april

Deadline den 11. april

Nr. 5 2025 udkommer den 30. maj

Deadline den 14. maj

Nr. 6-7 2025 udkommer den 3. juli

Deadline den 18. juni

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Nature to the people