Forside:
LOGO
ÆRØ FOLKEUNIVERSITET ÆRØ efterår FOLKEUNIVERSITET Program 2018 Program efterår 2018
Kulturbevaring,identitet identitetogogturisme turisme Kulturbevaring,
Europakommissionen har gjort 2018 til europæisk kulturarvs-år. I Folkeuniversitetets Europakommissionen har gjort 2018 til europæisk kulturarvs-år. I Folkeuniversitetets efterefterårsprogram benytter vi lejligheden til at sætte fokus på vores kulturarv generelt – men også årsprogram benytter vi lejligheden til at sætte fokus på vores kulturarv generelt – men også på på vores helt egen kultur her på Ærø og ikke mindst, hvad den består af. Vore velbevarede land- vores helt egen kultur her på Ærø og ikke mindst, hvad den består af. Vore velbevarede landog bymiljøer trækker mange besøgende til, og dermed er kulturbevaring en forudsætning for øens og bymiljøer trækker mange besøgende til, og dermed er kulturbevaring en forudsætning turisme. Flere steder i Europa er man begyndt at blive skeptisk overfor omfanget af turisme, da for øens turisme. Flere steder i Europa er man begyndt at blive skeptisk overfor omfanget af hele områder ”sander” til, så kulturmiljøer i stedet bliver til turistmiljøer. Kan det også blive et turisme, da hele områder ”sander” til, så kulturmiljøer i stedet bliver til turistmiljøer. Kan det problem her på Ærø, og hvad betyder det for vores identitet? Vi vil gerne med også blive et problem her på Ærø, og hvad betyder det for vores identitet? Vi vil gerne med efterårsprogrammet 2018 lægge op til udforskning af begreberne kulturbevaring, identitet og efterårsprogrammet 2018 lægge op til udforskning af begreberne kulturbevaring, identitet og turisme samt af, hvordan vi fastholder et lykkeligt liv mellem gammel og ny kultur.
turisme samt af, hvordan vi fastholder et lykkeligt liv mellem gammel og ny kultur.
”Min svogers træ” på højdedraget ved Lille Rise (parkeringspladsen). Fredet og fornyet mindst en gang. Italesat som hjemstavnssymbol både til lands og fra søsiden. Træet kan man navigere efter!” ”Min svogers træ” på højdedraget ved Lille Rise (parkeringspladsen). Fredet og fornyet mindst en gang. Italesat som hjemstavnssymbol både til lands og fra søsiden. Træet kan man navigere efter!”
Lørdag d. 8. september 2018 kl. 10-15.30
Semesteråbning med lørdagsseminar Kl. 10: Introduktion til efterårets tema: Kulturbevaring, identitet og turisme Kl. 10.15: Jane Widtfeldt Meged
Turismens grænseland: mellem localhood, autenticitet og bæredygtighed!
Turismen vokser voldsomt i disse årtier, og frembyder derfor gyldne muligheder for økonomisk vækst ikke mindst i naturskønne og kulturelt bevaringsværdige miljøer. Turismen er dog et tveægget sværd, for den ser ud til at indeholde kimen til at ødelægge netop det, turisten er kommet for at opleve, det uspolerede og det ægte. Jane Widtfeldt Meged vil gå tæt på, hvordan lokale aktører skaber oplevelser med turisterne, samt udfordre turismeindustriens modeord. Med udgangspunkt i sin forskning om guider, livstilsentreprenører og deleøkonomiske forretningsmodeller i turismen stiller hun spørgsmålene; hvor tæt skal turisten egentlig på de lokale, hvad er autenticitet og hvordan skabes den – og er der et særligt turistisk grænseland? Jane Widtfeldt Meged er Lektor, ph.d. på Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Hun er akademisk koordinator på Turistføreruddannelsen på RUC, og er desuden leder for innovationsfondsprojektet INUT samt sidder i flere Advisory Boards og bestyrelser. Kl. 12.00: Frokost Kl. 13.00: Kim Furdal
Fortabt i den lokale kultur?
Vi er fortabt i stedet og den lokale kultur. Hver især forsøger vi at trække de kultur- og naturfænomener frem, der gør netop dette sted til noget ganske særligt. For 50 år siden var de lokale retter noget, vi spiste. I dag er de udtryk og symboler for noget ganske særligt ved netop dette sted. Inden for litteraturen hylder forfattere som Jens Smærup Sørensen og Dan Turell hver deres sted. Samtidig er begrebet ”hjemstavn” kommet ud af skammekrogen for at beskrive en særlig kærlighed til et bestemt sted. Vi er blevet ultra lokale i en global tid. Museumsleder på Ærø Museum, Kim Furdal, trækker nogle tråde i vores tilhørsforhold til stedet, der i dag spiller stadig tættere sammen med udviklingen inden for turistbranchen. Kim Furdal fik i 2012 tildelt en Ph.d. grad på afhandlingen ”Kampen om lokalhistorien” og var 1994-2016 leder af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i Aabenraa. Kl. 14.45: Chris Hammeken
Kultur, identitet og turisme: Hvad gør vi i fremtiden?
Med denne afrunding vil Chris Hammeken fortælle om, hvordan man på Ærø retter opmærksomheden på udfordringer og dilemmaer i kultur, erhverv og turisme. Chris Hammeken er turist- og erhvervschef på Ærø, tiltrådte 1. januar 2018. Hotel Ærøhus, Vestergade, Ærøskøbing. Deltagelse 300 kr. inkl. frokost og kaffe. Tilmelding nødvendig af hensyn til bestilling af frokost: Ulla Graham: e-mail: ulla.graham@mail.dk, evt. sms på tlf: 61712773.
Torsdag d. 20. september kl 19.00
Jan Stubbe Østergaard
Europa, Danmark, Ærø: Antikken og vores identiteter Efter et historisk rids af Antikkens identitetsgivende rolle langs titlens geografiske akse: Europa, Danmark og Ærø, stilles der skarpt på situationen i nutiden. Jan Stubbe Østergård giver et kort overblik over antikforskningens vilkår og satsninger, og disse anskueliggøres ved en mere detaljeret omtale af de seneste årtiers undersøgelser af den (tilsyneladende hvide) antikke skulpturs oprindelige farverigdom. Jan Stubbe Østergaard er Mag.art. i klassisk arkæologi. Ansat 1981-2017 ved Ny Carlsberg Glyptoteks antikke samling senest som forskningsinspektør. Om emnet og forelæserens bidrag: http://classics.oxfordre.com/view/10.1093/acrefore/9780199381135.001.0001/acrefore9780199381135-e-8118 Ærøskøbing Medborgerhus, Pilebækken 30, Ærøskøbing Torsdag d. 11. oktober kl. 19.00
Bente Jensen
På historisk rejse gennem turismens paradokser Turismens historie rummer et mangefold af paradokser, som eksisterer sammen med de skønne sider af ferielivet. Bente Jensen vil med udgangspunkt i eksempler fra dansk turismes udvikling fra 1860erne til ca. 1970, hvor udviklingen blev mere reguleret, sætte fokus på nogle temaer: Skismaet mellem turisme og naturbeskyttelse, modsætninger mellem bevaring og formidling af historiske monumenter, modsætninger mellem dansk og især tysk national identitet og befolkningsgruppers forskellige måder at holde ferie på. Bente Jensen har sit udgangspunkt i forskning i turismens historie på Bornholm. I dette foredrag breder hun perspektivet ud. Bente Jensen er arkivar på Aalborg Stadsarkiv samt ekstern lektor, Aalborg Universitet. Rise Sognehus, Rise Bygade
Semestret afsluttes med en foredragsrække om:
Ærøs kultur og identitet - set fra flere vinkler Vi slutter efterårssemestret med at vende blikket mod os selv på Ærø: Med forskellige vinkler på både kultur og identitet i det ærøske, vil vi udforske forskellige syn på sagen og give plads til at fremlægge og diskutere divergerende opfattelser af, hvad der foregår på vores ø. Det kan blive nogle meget spændende aftener. Torsdag d. 8. november kl. 19.00
Karsten Hermansen
Hvad er en ærøbo? Identitet og realitet! Hvordan definerer vi det ærøske, og hvordan forholder de ”indfødte” og de tilflyttede sig til hinanden? Hvordan efterlever vi traditioner, og er der uskrevne regler, der ikke er så nemme at få fat i? Hvordan lever vi vores liv i samspil og modspil med Danmark (underforstået: som vi ikke altid helt føler os som en del af ). Karsten Hermansen er selv ”indfødt”, og har beskæftiget sig indgående med Ærøsk kultur gennem mange år. Karsten er desuden organist, historiker og meget mere. Menighedshuset, Strandstræde 20, Marstal
Torsdag d. 15. november kl. 19.00
Jens Frøslev Christensen
Hvorfor er der konflikter på Ærø? Ærøs multikulturelle historie Hvorfor har vi på Ærø konflikter og uenigheder, der af og til kommer til udtryk i fordomsfulde og stereotype opfattelser af hinanden? Foredragsholderen argumenterer for, at Ærø i højere grad, end man ofte tror, har en udpræget multikulturel historie og identitet, som har grundlag i historiske erhvervstraditioner knyttet til især søfarts-, landbrugs, købmands- og embedsmandskulturerne. Det erhvervsmæssige grundlag for disse historisk stærke kulturer har igennem mange år har været stærkt på retur samtidig med, at forskellige typer serviceerhverv har vokset sig stærke. Disse er bl.a. knyttet til den ekspanderende turisme, tilflytningen af kunstnere og etableringen af forskellige typer kreative servicevirksomheder. Men selvom de ”gamle” erhvervsbaserede kulturer er på retur, spiller de stadig en vigtig mental og ideologisk rolle, der kan bidrage til at forstå nogle af de konflikter og uenigheder, der fortsat trives på øen. Foredragsholderens analyse tager dels udgangspunkt i faktuelle historiske forhold (herunder den historiske rivalisering mellem Marstal og Ærøskøbing), dels hans eget personlige blik på Ærø. Til denne aften har vi inviteret relevante opponenter til at udfordre eller supplere analysen. Jens Frøslev Christensen er sociolog og Professor på Copenhagen Business School. Han har gennem mere end 30 år haft hus i Voderup og har flere gange bidraget til Ærø Museums årbøger samt holdt mange foredrag baseret på lokalhistoriske Ærø-fortællinger. Bregninge Sognegård, Øster Bregninge 59, Bregninge, 5970 Ærøskøbing Torsdag d. 29. november kl. 19.00
Sine Lyndby
Er Ærøboerne danske? Hvilke idéer har ærøboer tidligere haft om deres tilhørsforhold til land, stat og nation? Hvilke forestillingsverdener udkrystalliserede sig på Ærø, da øboerne i 1848 – under indtryk af Treårskrigen – tog stilling til arten af deres ”danskhed”? Og hvorfor herskede der forskellige (og uforenelige) opfattelser? Hvordan er denne historie senere blevet fortalt og med hvilken betydning for vores opfattelse af ærøboernes nationale identitet i dag? Og sidst, men ikke mindst: Hvordan kan historien om ærøboernes danskhed bidrage til en mere nuanceret national historieskrivning? Sine Lyndby er historiker og etnograf, bor på Ærø og underviser i historie og religion på HF&VUC Fyn Ærø. Ærøskøbing Medborgerhus, Pilebækken 30, Ærøskøbing
Tema:
Kulturbevaring, identitet og turisme
afsluttes med det første møde i forårssemestret 2019, nemlig torsdag d. 17. januar kl. 19 i Medborgerhuset, Pilebækken i Ærøskøbing. Her vil lokale kræfter give deres bud på temaet, og der vil traditionen tro blive serveret lagkage. Vel mødt! Der er almindeligvis ikke tilmelding til Folkeuniversitetets forelæsninger. Man møder op, erlægger 50 kr. i døren for et stimulerende foredrag, en livlig diskussion samt kaffe og sødt. Undtagelser: Til Åbningsseminaret d. 8. september, som koster 300 kr., vil vi bede om tilmelding af hensyn til bestilling af frokost.
Folkeuniversitetets programkomite: Jytte Bjerrum – Kirsten Clausen – Ulla Graham (kasserer) – Inga Blom Thomas Mette E. Havsteen-Mikkelsen (sekretær) – Jørgen Mikkelsen - Gitte Duus (formand) Kontakt: info@gitteduus.dk - tlf. 40 45 83 20
fuko.dk/komite/aeroe-folkeuniversitet