Hjallese Kirke - Sognenyt nr. 3 2019

Page 1

Sognenyt SOMMER OG EFTERÅR 2019

Hjallese · 36. årgang · nr. 3 · 2019


Om velsignelse – fra Facebook til Folkekirke Når man laver et opslag på sin væg på Facebook, kan man altid vælge at krydre det med en smiley, der udtrykker den sindsstemning eller følelse, der er knyttet til opslaget. Man kan bl.a. føle sig: ”taknemmelig”, ”begejstret”, ”håbefuld”, ”bekymret”, ”frustreret” eller ”inspireret”. Og så kan man vælge den smiley, der har en glorie på sit hoved. Hvis man gør det, viser man, at man føler sig ”velsignet”. Sidst jeg så den smiley brugt, var da en af mine Facebookvenner kundgjorde, at familien ventede en lille ny til sommer. Men faktisk er det ikke så tit, at vi danskere bruger den smiley. Jeg vil tro, at vi som et trosblufærdigt folkefærd ligger noget tilbage i brugen i forhold til f.eks. amerikanerne, der mere bramfrit slynger om sig med det at føle sig velsignet og ønske velsignelse over andre (God bless America!). Læg f.eks. mærke til at vores Dronning netop siger: ”Gud bevare Danmark” og ikke Gud velsigne. I dansk sammenhæng er der dog ét sted, hvor det ikke skorter på velsignelse. Det er selvfølgelig i kirken. Herfra bliver mennesker hver uge sendt ud i hverdagslivet med netop velsignelsen i ryggen. Dåbsbørn, konfirmander og brudepar bliver med håndspålæggelse velsignet, ligesom vi siden 1500-tallet har rundet den danske højmesse af med at lyse den aronitiske velsignelse. En velsignelse, der stammer helt tilbage fra Aron, Moses’ bror, der af Gud fik besked om, at han skulle velsigne israelitterne og sætte Guds navn på dem med ordene: ”Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred” (4. Mos. 6,22-27). I Det Gamle Testamente betyder velsignelse altså blandt andet at få Guds navn sat på sig! Det betyder, at Gud følger dig på nært hold. Han er

2

hos dig. På den måde er velsignelsen virkelighedsudvidende. En understregning af, at du ikke står alene. Derfor er det også vigtigt at huske på, at det er Gud, der er den handlende i velsignelsen – ikke præsten, selvom det ser sådan ud. Velsignelsen er altså langt mere end en følelse en stemning på Facebook. Det er Gud, der løfter sit ansigt eller ser dig og er med dig. Med sin fred, glæde, tilgivelse og håb. For mange er velsignelsen på den måde noget stort og smukt. For nylig hørte jeg én fra menigheden sige, at selvom han godt vidste, at nadveren rent teologisk var gudstjenestens højdepunkt, så måtte han altså indrømme, at det, der betød mest for ham, var at få Guds velsignelse. Den kan altså noget og rammer mange mennesker. En konfirmand formulerede det engang sådan, at det at blive velsignet ved konfirmationsgudstjenesten var som om, ”der kom ro ned i kroppen på en mærkelig svævende måde”. Og et brudepar oplevede, at det at modtage velsignelsen var meget større, end de troede var muligt. Så Guds velsignelse gør noget ved os. Men hvad er det så, der ”sker”? Det er et godt spørgsmål. Selv når fagfolk forsøger at forklare velsignelsen mere teologisk, lader den sig ikke helt indfange. Den beskrives f.eks. som et ”noget ubestemmeligt begreb”. Velsignelse kan forstås som livsfornyelse, nådestilsagn og håbsmeddelelse – og den hører hjemme såvel ved livets store overgange eller beslutninger som i det almindelige hverdagsliv. Sognepræst Anders Aastrup


Nyt fra menighedsråd og præster NYT EMBEDE Da sognepræst Karen Frendø Ebbesen har fået nyt embede som sognepræst i Tommerup sogn pr. 1. august 2019, holder hun sin sidste gudstjeneste i Hjallese Kirke søndag den 28. juli kl. 10.00. Karen blev ansat som sognepræst i Hjallese og Højby sogne i juli 2017, og hun blev hurtigt en vellidt præst i begge sogne. Vi vil savne Karens venlige væremåde og grundige arbejde og ønsker hende al mulig held og lykke i det nye embede. Der bliver mulighed for at sige farvel til Karen efter gudstjenesten den 28. juli, hvor menighedsrådet er værter for et lille traktement med kaffe/ the og brød.

KIRKEFROKOSTER Efter gudstjenesten søndag den 7. juli og søndag den 4. august Det er dejligt at have nogen at spise sammen med. Derfor inviterer vi løbet af året til kirkefrokost efter gudstjenesten i Hjallese Kirke.

Fjorten måneder og to uger. Min tid som vikarierende sognepræst er nu slut i Hjallese Kirke. Det er gået stærkt, synes jeg. Det uprøvede blad, som jeg kaldte mig i kirkebladet sidste år, er nu blevet, om ikke et prøvet blad, så i hvert fald en noget mere erfaren præst. Jeg har haft en fin tid i Hjallese, hvor jeg har fået lov til at være præst på lige fod med mine noget mere erfarne kollegaer, selvom de aldersmæssigt alle er yngre! Anders, Lene og Lisbeth har hjulpet og støttet mig i opgaven med gode kollegiale samtaler, råd og forslag. Kirkens øvrige medarbejdere Ulla, Sanne, Karl og Svetlana har bidraget med deres særlige kunnen og viden i forbindelse med de mange forskellige opgaver som præst, ikke mindst når det drejede sig om ”det praktiske”. Menighedsrådet må jeg heller ikke glemme – endnu en gang tak for at I sagde ja, dengang I blev spurgt, og for samarbejdet i de mange måneder. Og sidst men ikke mindst en STOR tak til menigheden i Hjallese, for at I har hjulpet mig med at blive præst og ikke kun teolog! I skrivende stund ved jeg ikke, hvad der venter efter den 21. maj. Men noget skal nok dukke op. Og nu har jeg noget i bagagen med mig efter dette gode år i Hjallese, hvor jeg har fået lov til at prøve kræfter med såvel forkyndelse, formidling, konfirmander, dåb, vielser samt begravelser – og meget mere af det præster går rundt og laver. Gabriella Dahm

TILMELDING TIL SPISNING: Man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd, men hvis man ved, at man gerne vil spise med, må man gerne give besked på kirkekontoret senest et par dage forinden. PRIS: Kr. 25 for mad og drikkevarer.

3


Sogneudflugt og høstgudstjeneste SOGNEUDFLUGT TIL HERNING OG SØBY BRUNKULSMUSEUM Lørdag den 24. august

Vi kører først til Herning industrimuseum, hvor vi får en fortælling og bliver vist rundt på museet. Efter rundvisningen går vi i museets café og får ”Syerskens Madpakke” (en frokost sandwich). Drikkevarer for egen regning. Derefter går turen til Søby Brunkulsmuseum, hvor vi får en fortælling om brunkulslejren og en guidet tur i bus rundt i området. Derefter kaffe og kage i ”spiseskuret”. På hjemturen finder vi et sted, hvor vi spiser en god middag. PRATISKE INFORMATIONER: Kl. 9.00 Afgang fra Hjallese Kirke. Hjemkomst til Hjallese Kirke kl. ca. 21.00.

HØSTGUDSTJENESTE OG FROKOST Hjallese Kirkes Voksenkor medvirker søndag den 22. september kl. 10.00 Høsten fejres med en stemningsfuld gudstjeneste, hvor kirken er smukt pyntet. Ved gudstjenesten medvirker Hjallese Kirkes Voksenkor sammen med organist Svetlana Prip. Efter gudstjenesten bydes der på frokost og fællessang. TILMELDING: Seneste tilmelding til frokosten er tirsdag den 17. september på kirkekontoret. PRIS: Kr. 30 for frokost.

4

PRIS OG TILMELDING: Kr. 400. Prisen inkluderer fælles bus, entré og rundvisninger samt frokost (drikkevarer for egen regning) og eftermiddagskaffe. Tilmelding og betaling til kirkekontoret senest d. 1. august. Der kan betales med MobilePay til 90357. Husk at angive afsender og formål i beskedfeltet. Der kan være max. 50 deltagere. Ved deadline for indlæg til Sognenyt var alle pladser optaget. Der er dog mulighed for at blive skrevet på venteliste.


Sogneaftner SOGNEAFTEN

SOGNEAFTEN

Kim og kristendommen Torsdag den 29. august kl. 19.00

Tro, sprog og ubærlighed: Om troen i sproget og troen på sproget Torsdag den 31. oktober kl. 19.00

MUSIKFOREDRAG ved sangerinde Trine Lunau og valgmenighedspræst Malene Aastrup En god times tour de force gennem kendte og mindre kendte sange med fokus på det kristne i Kim Larsens poetiske tekstunivers. Blandt andet skal vi høre numre som Masser af succes, Joanna og Langebro. Masser af musik med lejlighed til at synge med undervejs. Sangene bliver sunget og spillet af Trine Lunau, og teksterne udlagt af Malene Aastrup. Kim Larsen var ikke en kristen musiker, men hans tekster er fulde af kristendom. Som tidligere biskop Jan Lindhardt har udtrykt det: Ridser vi lidt i lakken hos danskerne, træder kristendommen frem. Kim Larsen tilhørte 68 oprøret, men han var opdraget i en kristen tradition, gik på Askov højskole og blev uddannet skolelærer i en tid, hvor det kristne hørte naturligt med. Malene Rask Aastrup har siden 2015 været valgmenighedspræst i Ryslinge, og inden dette var hun en årrække sognepræst i Fraugde-AllerupDavinde og Højby sogne ved Odense. Trine Lunau er uddannet sangerinde fra Det fynske musikkonservatorium. Sammen med sin mand, Peter Sund, danner hun duoen Lunau & Sund, der skriver egen musik. Dertil er Trine Lunau kirkesanger i Fraugde-Allerup-Davinde sogne Aftenen indledes med en kort gudstjeneste ved Anders Aastrup . Derefter er der musikforedrag. Pris: Kaffe/the og brød kr. 25.

FOREDRAG ved professor ved Syddansk Universitet, Sune Vork Steffensen Tro og sprog har alle dage været uadskillelige. For eksempel skrev Paulus i den tidligste kristendom til menigheden i Rom, at ”troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Rom 10,17). Troen er således overleveret til os gennem talen og samtalen, og senere gennem nedskrevne tekster. I begge tilfælde er sproget på færde. Men der er samtidig et paradoks i forholdet mellem tro og sprog: Vi ved godt, at vi ikke ved, hvad tro er, men vi har en stærk overbevisning om, at vi ved, hvad sprog er! I dette foredrag tager professor og sprogforsker Sune Vork Steffensen tilhørerne med på en rejse, der udfordrer mange af vore vante forestillinger om sprog. Med udgangspunkt i nyere sprogforskning reflekterer han over, hvad vore forestillinger om sprog betyder for vor forståelse af troens verden. Gennem en række nedslag i den kristne tradition, moderne sprogforskning og personlige oplevelser væver Sune Vork Steffensen en fortælling om det at være menneske i en verden af tro, sprog og ubærlighed. Sune Vork Steffensen er professor i sprog, inter­aktion og kognition på Syddansk Universitet, hvor han forsker i, hvordan sprog, samtale og tænkning fletter sig sammen i menneskets eksistens. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste ved Lene Crone Nielsen. Derefter er der foredrag. Pris: Kaffe/the og brød kr. 25.

5


Højskoleaften HØJSKOLEAFTEN OM BOB DYLAN TORSDAG DEN 3. OKTOBER Anders Thyrring Andersen, mag.art. i litteratur­ historie og sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus. I 2013 medforfatter til bogen Hvor dejlige havfruer svømmer. Om Bob Dylans digtning, Syddansk Universitetsforlag. KL. ca. 18.45: SPISNING

FOREDRAG – SPISNING OG KONCERT torsdag den 3. oktober kl. 17.00-21.30 Ved efterårets højskoleaften vil vi gennem ord og musik sætte fokus på sangeren og sangskriveren Bob Dylan. PROGRAM: Kl. 17.00 FOREDRAG om Bob Dylan ved sognepræst og mag.art. Anders Thyrring Andersen Før syndfloden – De sidste tider og den kristne modernisme hos Bob Dylan Bob Dylan modtog i 2016 Nobelprisen i litteratur. I Danmark er det stadig meget almindeligt at betegne Dylan som en venstreorienteret protestsanger. Det er der ikke belæg for. Derimod står kristendommen helt centralt i hans sangskrivning. Kristendom kommer på mangfoldige måder til udtryk i Bob Dylans univers, og vel at mærke ikke kun i den periode omkring 1980, hvor han trådte frem som erklæret kristen. Det religiøse danner ikke bare grundlag for Dylans produktion lige fra debuten i 1962 til i dag, men udgør kernen i mange af hans sange. Igennem et meget stort antal citater fra og henvisninger til Bibelen går som en af de røde tråde i Dylans sange temaet syndflod og dommedag – hvilket anvendes til en kritik af den sekulære modernitet. Men denne kritik formuleres i et modernistisk billedsprog, således at man kan betegne Dylan som en kristen modernist. I løbet af foredraget vil nogle af Bob Dylans sange blive spillet.

6

Kl. 20.00 KONCERT – DISSING & LAS synger Dylan med Dan Hemmer på kirkeorgel Det lyder som en god idé, og det er det: Bob Dylan sunget og spillet af musikerne og sangerne Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen og med Dan Hemmer på kirkeorgel. Gruppen tilhører den absolutte top inden for den nye generation af dansk musik. De er oplært hos Povl Dissing og er i dag etableret som en unik enhed, der med præcision og samhørighed har fundet deres helt egen lyd og musikalske univers. Dissing & Las har siden 2011 givet en lang række kirkekoncerter med sange og musik af Bob Dylan. Vi glæder os til at kunne byde dem velkommen i Hjallese Kirke.

TILMELDING OG PRIS: Pris for hele arrangementet med foredrag, spisning og koncert koster kr. 150. Drikkevarer til maden kan købes. Billetter til arrangementet kan købes på kirkekontoret enten ved henvendelse telefonisk/personligt i kontorets åbningstid: tirsdag kl. 10.0013.00, torsdag kl. 12.00-16.00, fredag kl. 10.00-12.00. Telefon 6615 2520. Eller på mail: hjallese.sogn@km.dk


Koncerter DUO CON FUOCO Onsdag den 9. oktober kl. 19.00 ”Duo con Fuoco er en slagkraftig og musikalsk slagtøjsduo, der består af Daniel Rahbek Jones og Oskar Hjorth, som til dagligt studerer på Syddansk Musikkonservatorium under Søren Monrad. Daniel og Oskar har spillet sammen siden de var små, da de begge har haft deres musikalske opvækst i Hørsholm Percussion Ensemble, hvor de er blevet oplært af kapelmusikerne Ole Pedersen og Henrik Thrane. Duo con Fuoco spiller både samtidig slagtøjsmusik og klassisk klavermusik, med et repertoire der strækker fra barokken og romantikken med komponister som J.S. Bach og Felix Mendelssohn til den moderne slagtøjsmusik musik, som eksempelvis Steve Reich og Anders Koppel. Duoen blander kendte klassikere, som Frederic Chopins Fantasie Impromptu i Cis-mol, og også værker og arrangementer, der sjældent er hørt i denne konstellation.” Fri entré.

PETERS QUARTET, KRISTINE BECKER LUND OG ODIN-KORET Onsdag den 20. november kl. 19.00 Det er næsten blevet en tradition, at vokalensemblet Peters Quartet fra Skt. Petersborg, sopran Kristine Becker Lund og ODIN-Koret optræder til årets adventskoncert. Der vil blive sunget et blandet program inspireret af advent og jul. Fri entré.

7


Konfirmander KONFIRMANDUNDERVISNING Skulle der være konfirmander, der bor i Hjallese Sogn, eller som går på én af sognets skoler og endnu ikke er blevet indskrevet til konfirmandundervisning, bedes man rette henvendelse til én af sognepræsterne.

Lilleskolen undervises af NN. Dalumskolens ABCDJ-klasser undervises af Lisbeth Petersen. Sognepræsterne oplyser holdene om, hvornår konfirmationsundervisningen begynder.

Hjalleseskolen undervises af Anders Aastrup.

VELKOMMEN TIL NYE KONFIRMANDER Det kommende års 6 konfirmandhold bydes velkommen i Hjallese Kirke i forbindelse med tre festlige velkomstgudstjenester med musik ved vores organist Svetlana Prip og saxofonist Morten Øberg. Vi håber, at mange vil være med til at tage godt imod de unge mennesker og deres familier. Hjalleseskolen: Velkomstgudstjeneste søndag den 25. august kl. 10.00 ved Anders Aastrup. Dalumskolens 7. ABCDJ: Velkomstgudstjeneste søndag den 8. september kl. 10.00 ved Lisbeth Petersen. Lilleskolen Velkomstgudstjeneste søndag den 1. september kl. 10.00 ved Lene Crone Nielsen.

8

KONFIRMATIONSDATOER 2020-2022: Da der bliver stadig færre elever til J-klassen, har vi valgt ikke at offentliggøre en konfirmationsdato flere år i forvejen.

2020: Dalumskolen 7. A+B+C+D+J: Lørdag 18. april. Lilleskolen: Lørdag 25. april. Hjalleseskolen 7. I+G: Lørdag 2. maj.

2021: Lilleskolen: Lørdag 17. april. Hjalleseskolen: Lørdag 24. april. Dalum A+B+D: Lørdag 1. maj. Dalumskolen J: Dato annonceres, hvis der oprettes et hold.

2022: Hjalleseskolen: Lørdag den 23. april. Dalumskolen A+B+D: Lørdag den 30. april. Lilleskolen: 7. maj. Dalumskolen J: Dato annonceres, hvis der oprettes et hold.


For børn og deres familier KIRKENS FØDSELSDAG – Hjallese Kirke fylder 36 Fredag den 13. september kl. 10.00 ADAM OG EVA - Festlig musikforestilling for de yngste. Ved musikere og performere Tine Skau og Guy Moscoso. Historien om Adam & Eva er en kendt fortælling fra bibelen. Forestillingen begynder med, at Vorherres magiske lydmaleri lokker himmel, jord, dyr, det berømte æbletræ og ikke mindst Adam frem af intetheden. Adam og Gud tænder det sidste lys for den syvende skabelsesdag, og Vorherre går træt til ro. Eva gør også sin entre, og Adam må gentage Vorherres formaning om ikke at røre frugterne, men det går som bekendt ikke helt som planlagt. Adam og Evas vej til ”vores verden” går via indsigt og erkendelse og deres skæbnefællesskab løftes af en gensidig kærlighed, der varsomt favner hele publikum. ADAM & EVA er en næsten ordløs musikfore­

stilling, hvor selv de alleryngste kan være med! Musikken fra Haydns ”Skabelsen” dominerer forestillingen, arrangeret for allehånde mulige og umulige instrumenter. Efter forestillingen serveres der en sund og mættende frokost for børnene lavet af kirkens frivillige. TILMELDING: Sognets børnehaver inviteres til arrangementet. Alle andre børn i Hjallese sogn i aldersgruppen 3-6 år er naturligvis også hjertelig velkomne sammen med deres forældre eller bedsteforældre. Tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag den 10. september på tlf. 6615 2520 eller mail: hjallese.sogn@km.dk Det koster ikke noget at deltage.

BABYSALMESANG Opstart nyt hold: Onsdag den 11. september kl. 9.30 Musikpædagog Rikke Petersen og sognepræst Anders Aastrup deltager. Afslutning for holdet aftales under forløbet. Yderligere information og tilmelding på kirkekontoret tlf. 6615 2520 eller på mail: hjallese.sogn@ km.dk Du er også velkommen til at henvende dig til sognepræst Anders Aastrup.

SKOLEPROJEKT 26. september samt 23. og 24. og 25. oktober afholdes der i Hjallese Kirke et undervisningsprojekt for 4. kl. samt 0. – 3. kl. fra Hjallese Sogns tre skoler. Tema er engle. Projektet er et samarbejde mellem Hjallese Kirke og Dalumskolen, Hjalleseskolen og Lilleskolen. Projektet er finansieret af Hjallese Provstis visionspulje.

SPAGHETTIGUDSTJENESTE for mindre børn, hvor ”kirkemusen” med­virker. Onsdag den 2. oktober kl. 17.00 Gudstjeneste for familier med mindre børn. Efter en kort gudstjeneste i børnehøjde serveres spaghetti og kødsovs i menighedssalen. TILMELDING: Senest fredag den 27. september til kirkekontoret eller på mail hjallese.sogn@km.dk FRI: Det koster ikke noget at deltage, men man er velkommen til at give et bidrag til et godt formål, som annonceres ved arrangementets afholdelse. Næste spaghettigudstjeneste er onsdag den 6. november kl. 17.00.

9


Læsekreds – Filmdag LÆSEKREDSEN

FILMDAG

I efteråret mødes læsekredsen følgende onsdage kl. 19.30: 11.sept.: ”Smaragdsliberen” af Anne-Cathrine Riebnitzsky. 16.okt.: ”Kastaniemanden” af Søren Sveistrup. 13. nov.: ”Helvig” første bind af trilogi af Winnie Østergård.

Lørdag den 26. oktober kl. 15.00

Både gamle og nye deltagere i læsekredsen er meget velkomne. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: hjallese.sogn@km.dk

TILMELDING OG PRIS: Kr. 75. Beløbet inkluderer film og forplejning. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: hjallese. sogn@km.dk senest onsdagen før arrangementet finder sted.

DÅB I HJALLESE KIRKE

VIELSE I HJALLESE KIRKE

Overvejer man at lade sit barn døbe, og er der nogle spørgsmål, er man altid velkommen til at henvende sig til sognepræsterne for at høre nærmere.

Det er festligt at fejre sit bryllup i Hjallese Kirke. Om man kommer på egen hånd, sammen med den nærmeste familie eller sammen med hele familien, vennekredsen og en masse andre gæster er op til det enkelte brudepar.

På www.folkekirken.dk kan man også læse mere om dåben og se forskellige film, hvor andre fortæller om deres overvejelser om dåben. Dåb er mulig på søndage og andre hellig­dage.

10

Der vises film i menighedssalen, og derefter er der spisning og hyggeligt samvær. Nærmere oplysninger om filmen kan fås på kirkekontoret i begyndelsen af oktober. Er der en kirkelig handling på dagen, drikkes eftermiddagskaffen i kon­ firmand­lokalerne.

En vielse kan, som udgangspunkt, finde sted i kirken tirsdag-lørdag i dagtimerne og er et tilbud fra kirken til alle, der er medlem af folkekirken. Det koster ikke noget. I skal være så hjerteligt velkomne!


Lionsparken - Besøgstjeneste - Sorggruppe - Café GUDSTJENESTER LIONSPARKEN Torsdag den 11. juli. Bemærk dato! Torsdag den 29. august (altergang). Torsdag den 26. september. Torsdag den 31. oktober (altergang). Alle gudstjenester er kl. 14.00 ved sognepræst Anders Aastrup.

BESØGSTJENESTEN – VI MANGLER BESØGSVENNER Ønsker du en besøgsven, eller kender du nogen, der kunne have glæde af en besøgsven, er du meget velkommen til at kontakte Dalum og Hjallese Kirkers besøgstjeneste. Da der er mange mennesker, der har glæde af en besøgsven, oplever vi i øjeblikket meget stor efterspørgsel, og vi søger derfor nye besøgsvenner. Kunne dette have din interesse, er vi meget interesserede i at høre fra dig. Nærmere oplysninger: Kontakt sognepræst Lene Crone Nielsen tlf. 29278713

FORMIDDAGSCAFÉ Første fredag i hver måned er der for­ middagscafé i kirkens kælder kl. 10-12. Over en kop kaffe eller te og et stykke hjemmebagt brød deler vi spændende historier fra ”gamle dage”. De kommende datoer er: fredag den 5. juli, 2. august, 6. september, 4. oktober og 1. november. Alle er hjertelig velkomne.

SORGGRUPPE FOR EFTERLADTE Ny gruppe begynder i august At miste et menneske man har kendt og elsket trækker dybe spor. Den første tid er ofte fyldt med mange praktiske gøremål, men snart melder hverdagen sig igen, og det er ikke let at finde sig til rette i det forandrede liv. Måske forventer omverdenen, at man er kommet videre, som det hedder, men så let er det ikke, og det kan være svært at tale om; selv med sine nærmeste venner og familie. For sorgen forsvinder ikke, men den bliver en del af os på samme måde, som vi altid bærer de mennesker med os, som vi har elsket. At være ramt af sorg er både smertefuldt og ensomt, men ofte kan det være en hjælp at dele de svære tanker og følelser med andre. I en sorggruppe kan man møde mennesker, som er i samme situation som en selv. Vi mødes 8 onsdage kl. 10-12 hen over efteråret og vinteren. Sorggruppen er åben for alle voksne over 18 år. KONTAKT OG TILMELDING: Har du spørgs­mål eller ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte sognepræst Lene Crone Nielsen på 2927 8713 eller e-mail: LECN@ KM.DK Ønsker man at deltage i sorggruppen, skal man være tilmeldt på forhånd.

11


Eftermiddagsklubben HJALLESE KIRKES EFTERMIDDAGSKLUB PROGRAM FOR EFTERÅRET 2019 Tid: Mandag kl. 14.30 – ca. kl. 16.30. Mandag den 2. september: Carl Erik Lundgaard, Assens. Foredrag og musik:

”Fra polio patient til professionel musiker”. Mandag den 9. september: Anne Jørgensen, Lyø. Foredrag m/billeder: ”Livet på en lille ø, Lyø”. Mandag den 16. september: Kresten Drejergaard, Odense. Foredrag: ”Det fynske sindelag oplevet

af en Vendelbo”. Mandag den 23. september: Mødet starter kl. 14.00.

Helle Guldager, Middelfart. Modeopvisning ved Seniorshoppen. Smart tøj str. 36 – 52. Mandag den 30. september: Annette Winther, Odense. Foredrag m/billeder: ”Undervisning i Grønland”. Mandag den 7. oktober: Erik Bergmann, Ryomgård. Foredrag: ”Chauffør for Hr. Møller”. Mandag den 14. oktober: Tony From Petersen, Assens. Foredrag: ”FN-veteran på Cypern”. Mandag den 21. oktober: Jesper Buhl, Vejle-Allested og Britt ved klaveret. ”Sang og fortælling”. Mandag den 28. oktober: Kirsten Skjold, Odense. Foredrag m/billeder: ”Med mor i Mellemamerika”. Mandag den 4. november: Vagn Hansen, Otterup. Foredrag m/billeder: ”40 år i luften”. Mandag den 11. november: Palle Jensen, Odense. Foredrag: ”Fra Nykøbing Mors til Assens med Peter Willemoes”. Mandag den 18. november: Jette Holm-Jannik, Odense. Foredrag m/billeder: ”Mystik, magi og faraoens underbukser”. Mandag den 25. november: Banko. Mandag den 2. december: Steen Floridon Pedersen, Hjallese. ”Solisterne” Musik og glæde. Alle må synge med. Mandag den 9. december: Lisbeth Hoffmann Petersen, Hjallese. Juleafslutning der slutter med julegudstjeneste. Bestyrelsen for Eftermiddagsklubben:

Formand Næstform. Kasserer Sekretær Bestyrelse ” ”

Lykke Christensen Henny Andersen Dorethe Rosener Jensen Ingrid Kallehauge Larsen Inge Bærholm Jytte Mathorne Lisbeth Leere Villadsen

Brombærvej 16 Jacob Hansens 16 A Guldøjevænget 49 Lindvedparken 14 Bangs Allé 5 Søparken 163 Julagervænget 16

Hjallese Hjallese Hjallese Lindved Dalum Hjallese Hjallese

Tlf. 20833419 Tlf. 40519971 Tlf. 51884711 Tlf. 65957502 Tlf. 61785562 Tlf. 29464199 Tlf. 29914599

Kontingent: Kr. 250 årligt, som indbetales til konto nr. 1551 - 3579409940. I forbindelse med indbetaling skal man huske at opgive medlemsnummer og navn. Der betales herudover kr. 15. pr. gang til kaffe/te, som man bedes lægge ved indgangen. Gæster, som ikke er medlemmer, betaler 65.- kr. for kaffe og foredrag.

12


Siden sidst… SOGNEPRÆST LISBETH PETERSENS 20-ÅRS JUBILÆUM Kollegaer samt tidligere og nuværende formænd holdt tale.

KONFIRMANDER Der har været 107 konfirmander i 2019 ved Hjallese Kirke. Hjallese Kirke havde 119 konfirmander i 2018, som udgjorde følgende andel: 12,8 % af konfirmanderne i Hjallese Provsti. 2,7% af konfirmanderne i Fyens Stift. 0,25 % af konfirmanderne i hele Danmark. Påske

Sidste gudstjeneste på Hjallese Plejecenter

13


DĂĽbsbilleder

14


Praktiske oplysninger KOLLEKTPLAN JULI - OKTOBER Søndag den 15. september og 27. oktober. Det lokale kirkelige ungdomsarbejde (FDF). Søndag den 6. oktober og søndag den 13. oktober: KFUK’s Sociale Arbejde i Danmark

MENIGHEDSRÅDSMØDER Onsdag den 28. august kl. 16.00 Onsdag den 25. september kl. 16.00 Onsdag den 30. oktober kl. 16.00 Onsdag den 27. november kl. 16.00 Alle menighedsrådsmøder er offentlige og foregår i kirkens ”Hjørnestue”.

Søndag 3. november: Kirkens Korshær. Søndag den 10. og 17. november: KFUM’s sociale arbejde i Danmark. Øvrige indsamlinger går til Kirkens Korshærs Herberg i Benediktsgade, Odense. Kollekt kan indbetales på MobilePay 90357. Husk at angive formål i besked feltet.

Hjallese Kirke Hjallesegade 25, 5260 Odense S. Tlf. 6615 2520. Kontortid i Hjallese Kirke: Mandag: Lukket Tirsdag: kl. 10.00 - kl.13.00 Onsdag: Lukket Torsdag: kl. 12.00 - kl.16.00 Fredag: kl. 10.00 - kl.12.00 Hjemmeside: www.hjallesekirke.dk E-mail: hjallese.sogn@km.dk Hjallese Kirke på Facebook: www.facebook.com/HjalleseKirke-164272536951243

LOKALHISTORISK FORENING Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening- og – arkivs foredragsaften i Hjallese Kirkes sal, torsdag den 24. oktober 2018 kl.19.00 - ca. 21.00 Aftenens emne er Fruens Bøge Skov og dens traktørsteder. I pausen serveres kaffe og kage til kr. 20,-

Studenter- og sognepræst Lene Crone Nielsen Graabjergvej 4, 5856 Ryslinge. Tlf. 2927 8713. Træffes ikke mandag.

Hjallese Kirkes menighedsråd: Formand Kaj Oluf Jensen Stensvang 57, 5250 Odense SV Tlf. 2947 1507

Organist og korleder Svetlana Prip Der henvises til kirkekontoret.

Sognenyt Hjallese 36. årg. nr. 3 redigeres af Hjallese Kirkes bladudvalg.

Kordegn Ulla Marie Fisker Tlf. 5151 3225

Kirketjener Sanne Nielsen Tlf. 2258 9941

Sognepræst Lisbeth Petersen Kirketjener og kirkesanger Jacob Hansens Vej 83, 5260 Odense S. Karl Martin Schou Tlf. 6615 2832. Træffes ikke mandag. Tlf. 2327 2347 Sognepræst Anders Finn Aastrup Aaskovvej 2, 5856 Ryslinge. Tlf. 2961 3463. Træffes ikke mandag.

KIRKEBIL Alle, som har besvær med transporten til og fra Hjallese Kirke, kan gratis rekvirere kirkebil til alle gudstjenester og sogneaftener. Kirkebilen, som henter og bringer på adressen, bestilles ved henvendelse til Kirkekontoret, tlf. 6615 2520, senest fredag kl. 12.00.

Besøgstjeneste & sorggruppe: Henvendelse til sognepræst Lene Crone Nielsen tlf. 2927 8713. Redaktør: Ulla Marie Fisker Tlf. 5151 3225 E-mail: umf@km.dk Deadline til næste Sognenyt: Mandag den 2. september Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Ret til ændringer forbeholdes.


Kalender 2019

Juli 7. 10.00

3. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

14. 10.00

4. s. e. trin.

Anders Aastrup

21. NB! 09.30

5. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

28. 10.00

6. s. e. trin.

Karen Frendø Ebbesen

4. 10.00

7. s. e. trin.

Lene Crone Nielsen

11. 10.00

8. s. e. trin.

Anders Aastrup

18. 10.00

9. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

25. 10.00

10. s. e. trin.

Anders Aastrup

29. 19.00

Aftengudstjeneste

Anders Aastrup

1. 10.00

11. s. e. trin.

Lene Crone Nielsen

8. 10.00

12. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

13. 10.00

Kirkens fødselsdag

Anders Aastrup

15. 10.00

13. s. e. trin.

Lene Crone Nielsen

22. 10.00

Høstgudstjeneste

Lisbeth Petersen

29. 10.00

15. s. e. trin.

Anders Aastrup

2. 17.00

Spaghettigudstjeneste

Anders Aastrup

6. 10.00

16. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

13. 10.00

17. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

20. 10.00

18. s. e. trin.

Anders Aastrup

27. 10.00

19. s. e. trin.

Anders Aastrup

31. 19.00

Aftengudstjeneste

Lene Crone Nielsen

August

September

Oktober


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.