Dyrup Kirkeblad nr 3 2020

Page 1

Dyrup Kirke

Nr. 3 2020


Dyrup Kirke

Tranehøjen 1, 5250 Odense SV Kirkekontoret Sanderumvej 129, 5250 Odense SV Tlf: 66 17 30 31, Mail: dyrup.sogn@km.dk Kordegn Jane Bach Crewe jabc@km.dk Åbent mandag-fredag kl. 09.30 - 13.00. Den første torsdag i måneden tillige 15.30 - 18.00 Sognepræster Lise Juhl Nielsen(Kbf) · Mandag fridag Ådalsvej 233, 5250 Odense SV Telefon: 51 51 07 01 · ljn@km.dk John Pretzmark Ramskov Telefon: 66 17 06 54 · jr@km.dk Træffes hverdage 12-13, torsdag dog 17-18. Mandag fridag Organist Pavel Refsgård Jensen Telefon: 20 88 74 25 pavel@jubii.dk Kirketjener Merete Hansen Telefon: 29 62 18 03 mak.ibc@live.dk Kirke- og kulturmedarbejer Christina Søndergaard Telefon: 66 17 11 05 kkmedarbejder@dyrupkirke.dk Menighedsrådsformand Poul Verner Jensen Telefon: 21 73 45 21 mettepoul@jensen.mail.dk

Nyt menighedsråd PÅ valgforsamlingen 15. sep 2020 blev der valgt et nyt menighedsråd i Dyrup Sogn. 4 medlemmer blev genvalgt og 4 nye medlemmer indtræder i rådet. Menighedsrådet 2020- 2024 består af: Pernille Damkjær Sanders Poul Verner Jensen Gitte Bryld Pedersen Steen Ostermann Larsen Miré Westersø Frauke Bache Søholm Mette Pedersen Jenny Rohard Suppleanter: Danielle Toppel Ole Bork Nielsen Lisbeth Lykkegaard Olsen Præsterne Lise Juhl Nielsen og John Pretzmark Ramskov er fødte medlemmer. Der skal lyde en stor tak til de afgående medlemmer, der igennem de sidste 4 år har lagt energi og arbejde til gavn for os alle i Dyrup Sogn. Og et hjerteligt velkommen til det nye råd, der indtræder 1. søndag i advent 2020 Menighedsrådsformand Poul Verner Jensen

Kirkebil Henvendelse til kirke- og kulturmedarbejderen senest fredag kl. 12.00

Regnskabsfører Kirsten Sidelmann regnskab@dyrupkirke.dk Redaktion: Lise Juhl Nielsen (ansvarshavende) og Christina Søndergaard.

2

Besøg kirkens altid opdaterede hjemmeside www.dyrupkirke.dk eller følg os på Facebook: Dyrup Sogn og Kirke


Livets træ - kunstværk i kirkens tårn I forbindelse med ombygningen erstattes den nuværende betonvæg i tårnet af perforerede jernplader med et motiv udført af papirklipper Sonia Brandes. Sonia Brandes har klippet ”livets træ”, som computerskæres i jernplader og belægges med bladguld enkelte steder. Legenden om Livets træ Sonia Brandes har taget udgangspunkt i en af middelalderens mest udbredte legender om ”Livets træ”. Legenden findes i mange variationer og livstræet er et meget brugt motiv i kirkekunst, både i middelalderkirker og i moderne kirker. Kort fortalt, fortæller legenden om Adam og Eva, der blev forvist fra Paradisets have, da de havde spist af Kundskabens træ. Ved afskeden får de at vide, at der engang skal ske soning for Adams synd. Uden for paradiset føder Eva sønnerne Kain og Abel, og senere Set. Da Adam er gammel og mærker, at han skal dø, sender han Set til keruben ved paradisporten for at spørge, om det ikke snart er soningens tid. Keruben svarer, at det endnu ikke er tiden, men giver Set tre frø fra Livets træ, som han skal lægge på Adams tunge, når han begraves på Zions Bjerg. Det sker, og op vokser der tre træer: en ceder, en pinje og en cypres. De vokser sammen og bliver til et stort træ, hvor fuglene kan bygge rede. Og så stor kraft er der deri fra Livets træ, at syge, som lægger sig derunder, bliver helbredt. Det er det træ, som Moses skærer sin stav af, som for Farao bliver til en slange, og som kan skille vandene, så folket kan nå frem til Det forjættede Land. Da Salomon skal bygge templet i Jerusalem, mangler de en bjælke, som skal bære adskillelsen mellem det Hellige og det Allerhelligste. De fælder det store træ, men da de vil

skære det til, er det som om træet modsætter sig det. Snart er det for kort, snart for langt; det er som om der bor en egen vilje i det. Til sidst beordrer Salomon det gravet dybt ned uden for byen. Tiden går og regnen skyller jorden væk, og træet flyder ind i Bethesdas Dam, hvor det stadig kan helbrede dem, der bader deri. Så kommer den påske, hvor Jesus skal korsfæstes, og man mangler den tværbjælke, som han skal nagles til. Man fisker træet fra Bethesdas Dam op og bruger det. Og nu hænger Jesus på bjælken fra Livets træ og soner Adams synd. Blodet løber ned ad stammen og ned i jorden og rammer Adams hovedskal, som ligger begravet nedenunder. Men livskraften er så stor, at Jesus står op af graven! Træet i Dyrup Kirke Dyrup Kirkes livstræ kommer til at gå fra gulv til loft i det indvendige tårn, og bliver 8,5 meter højt. Man vil ikke kunne se hele kunstværket på én gang, men forskellige dele vil kunne ses fra forskellige steder i både kirkerum og centerrum. Kunstværket er tænkt i et samspil med træerne i kirkens gårdhave. Nederst ses de fire floder, som udsprang i Paradisets have. Sonia Brandes lader dyrene drikke af floderne, som et billede på, hvordan menigheden drikker af livets vand. I den midterste del ser vi Adam og Eva i Paradisets have omgivet af alle dyrene, og øverst i det parti, der bedst ses fra kirkerummet, ender træet i en kæmpe krone, hvor Jesu korsfæstelse er afbilledet. Om alt går vel, vil kunstværket være færdigmonteret i begyndelsen af december. Lise Juhl Nielsen

”Derpå plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og der satte han Mennesket, som han havde dannet; Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven, og Træet til Kundskab om godt og ondt. Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme” 1. mosebog, kap. 2

3


Luciaoptog gennem Dyrup med lys og sang Søndag den 13. december, start ved Netto kl. 16.00 I denne tid må vi ikke samles mange i kirken til børne­guds­ tjeneste og Lucia som vi plejer. Så i år kommer vi til Jer! Børn og voksne fra spirekoret, juniorkoret og Dyrupkoret går igennem byen med lys og sang akkompagneret af Jakob Larsen på flygelhorn. Vi starter ved Netto kl. 16.00 og følger Dyrupgårds Allé og Ådalsvej mod kirken. Ved legepladsen hvor Dyrupgårds allé bliver til Ådalsvej standser vi op og synger et par sange, ligesom vi også går omkring Dyruphus og synger for beboerne i deres gårdhave. Vi slutter foran kirken, hvor FDF vil stå klar med gløgg og æbleskiver. Her kan du også købe årets juletræ og få en lille DIY -julepose med hjem. Vi håber rigtig mange vil komme ud og tage imod os, når vi går forbi deres hus eller vej!

Julens gudstjenester med tilmelding I disse tider har vi endnu mere brug for håb og trøst end ellers. Juleevangeliet skal selvfølgelig lyde i Dyrup selv i coronatider, og vi gør alt hvad vi kan for, at alle kan komme i kirke til jul. Derfor vil der i år være flere gudstjenester end der plejer. Vi opfordrer til, at man ”tænker lidt ud af boksen”- måske er det i år, at du skal prøve at komme i kirke juledag eller 2. juledag i stedet for juleaften? For at undgå at nogen går forgæves, skal man TILMELDE sig til julegudstjenesterne enten på kirkens hjemmeside, på den ophængte liste i kirken eller på telefon 66171105 (sidste frist for telefonisk tilmelding er 22. dec kl. 12.00). Tilmelding åbner 13. dec. Juleaften kl. 13.00+14.30+16.00 ved Lise Juhl Nielsen (Agner Ellebye medvirker på trompet) Juledag kl. 10.00 Ved Lise Juhl Nielsen (Dyrupkoret medvirker) 2. juledag kl. 09.30 ved Pernille Svendsen Julesøndag kl. 10.00 ved John Pretzmark Ramskov Nytårsaften kl 15.30 ved John Pretzmark Ramskov (Carsten Rosenlund medvirker på sækkepibe)

4


Koncerter Julekoncert med Kaare Norge Torsdag d. 17. december, kl. 19.00

Med sit solospil har Kaare Norge nu igennem flere årtier tryllebundet publikum, høj som lav i alle aldre. Dette har gjort Kaare Norge til en eftertragtet instrumentalist, som mestrer at spænde sit repertoire fra de helt store komponister som Bach, Mozart, Chopin, til de mere folkelige melodier fra nær og fjern, over til de store populære navne som The Beatles og Led Zeppelin, for bare at nævne nogle få eksempler. Koncerten er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Koncert med Christian Søgaard Trio

Torsdag d. 18. marts, kl. 19.00 Viser af Rune T. Kidde og Pernille Plaetner, svøbt i Jazz og Verdensmusik. Det er historien og fortællingen i sangene, der er omdrejningspunktet, når Christian Søgaard Trio underholder. - ”Det handler om noget!” Ozonlag, rygning, kærlighed, kultur­ sammenstød, kirsebær i lommen og havskum på din hud… Tekstforfatterne har noget på hjertet, og instrumenterne, - ja de fortæller muntert videre på historierne, når ordene holder op. Rune T. Kidde og Pernille Plaetner kan begge noget med ord, så man stopper op og lytter. Deres gode humør og ordekvilibrisme rummer meget vid og mange vittige kommentarer til det samfund vi lever i. Melodierne er oftest af Christian Søgaard, men Rune T Kidde har dog også forsynet trioen med en stribe sjove tekster til gamle jazz-evergreens. Musikerne betegner sig alle tre som glade spillemænd. Christian Søegaard på sang og harmonika, Morten Nordal på guitar og Jens Holgersen på kontrabas. Koncerten er gratis, men tilmelding er nødvendig.

5


Gudstjenester december 2020-marts 2021 Søndag d. 29. november

kl. 10.00

1.i. advent Lise Juhl Nielsen (nyt menighedsråd tiltræder)

Søndag d. 6. december

kl. 10.00

2.s.i. advent John Pretzmark Ramskov

Søndag d. 13. december

kl. 10.00

3.s.i. advent Lise Juhl Nielsen

Onsdag d. 16. december

kl. 10.00

Julegudstjeneste i kirken for Dyruphus Lise Juhl Nielsen, kaffe fra kl. 9.00

Søndag d. 20. december

kl. 10.00

4.s.i. advent Lise Juhl Nielsen

Tirsdag d. 24. december

kl. 13.00+14.30+16.00 Juleaften Lise Juhl Nielsen

Onsdag d. 25. december

kl. 10.00

Juledag Lise Juhl Nielsen

Torsdag d. 26. december

kl. 9.30 (uden nadver)

2. juledag Pernille Svendsen

Fredag d. 27. december

kl. 10.00

Julesøndag John Pretzmark Ramskov

Torsdag d. 31. december

kl. 15.30

Nytårsgudstjeneste John Pretzmark Ramskov

Søndag d. 3. januar

kl. 10.00

Helligtrekongers søndag John Pretzmark Ramskov

Torsdag d. 7. januar

kl. 18.30

Mønstringsgudstjeneste Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 10. januar

kl. 11.00

1.s.e. H3K Lise Juhl Nielsen (nytårsjazz)

Søndag d. 17. januar

kl. 10.00

2.s.e. H3K Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 24. januar

kl. 10.00

Sidste s.e. H3K Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 31. januar

kl. 10.00

Septuagesima Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 7. februar

kl. 16.00

Seksagesima Kyndelmissegudstjeneste Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 14. februar

kl. 14.00

Fastelavn John Pretzmark Ramskov

Søndag d. 21. februar

kl. 10.00

1.s. i fasten John Pretzmark Ramskov

Søndag d. d. 28. februar

kl. 10.00

2.s. i fasten Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 7. marts

kl. 10.00

3.s. i fasten Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 14. marts

kl. 10.00

Midfaste Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 21. marts

kl. 10.00

Mariæ bebudelsesdag Lise Juhl Nielsen

Søndag d. 28. marts

kl. 09.30

Palmesøndag Pernille Svendsen

Fernisering med malerier af Ann-Vibeke Munter

Søndag d. 17. januar, efter gudstjenesten

Ann-Vibeke skriver: Mine malerier er sit eget univers, historier fra fortiden, nutiden, fremtiden, mine historier, dine historier. Budskabet i mine malerier er hovedsagelig glæde, men også livet på godt og ondt.

6


Aktivitetskalender 3. dec. Kl. 10.00 11 .dec. Kl. 14-16

Sangeftermiddag

13. dec. Kl. 16.00

Luciaoptog gennem Dyrup

17.dec. Kl. 19.00 7. jan. Kl. 10.00

Vi følger naturligvis ALLE regler og anbefalinger for, hvordan vi kan afholde så coronasikrede arrangementer som muligt. Blandt andet skal man anvende mundbind, når man kommer i kirken. Det vil også i den kommende tid være nødvendigt at tilmelde sig alle kirkens arrangementer og særlige gudstjenester pga. del­ tager­begrænsning. Det kan ske på kirkens hjemmeside, på de ophængte lister i centerrummet eller på telefon til 66 17 11 05.

Læsekreds Nytårsjazz

12. jan. Kl. 19.00

Menighedsrådsmøde

17. jan.

Fernisering med Ann-Vibeke Munter

Efter gudstjenesten

4. feb. Kl. 10.00

Det pt. gældende forsamlingsforbud på 10 personer gælder ikke i kirken. Vi er en del af et såkaldt sektorpartnerskab og dermed underlagt særlige regler.

Julekoncert med Kaare Norge

10. jan. Kl. 11.00

29. jan. Kl. 14-16

Vi må fortsat forsamles i kirken - med tilmelding og mundbind!

Læsekreds

Fredagsåbent med Sonia Brandes Læsekreds

10. feb. Kl. 19.00

Menighedsrådsmøde

14. feb. Kl. 14.00

Fastelavn

26. feb. Kl. 14-16

Fredagsåbent med Niels Ole Frederiksen

4.marts Kl. 19.00

Foredrag ved Peter Øvig Knudsen

21. marts Kl. 11.00

Menighedsrådsmøde

26. marts Kl. 14-16

Fredagsåbent med Søren Hermansen

Kirkens strikkeklub

Mandage fra kl. 13 til 15.30 kan du tage dit håndarbejde med i kirken og hygge sammen med andre skønne kvinder. Der bliver grinet, snakket og drukket en masse kaffe, og så bliver der selvfølgelig også strikket og hæklet en del. Tilmelding er ikke nødvendig, vi har god plads, så vi kan holde afstand.

De almindelige søndagsgudstjenester behøver man ikke melde sig til. Vi tager i alt der annonceres i dette blad forbehold for, at de restriktioner, der er udmeldt fra sundheds­ myndighederne, kan ændre sig. Hold derfor godt øje med kirkens hjemmeside og facebookside, hvor vi løbende vil informere om eventuelle ændringer.

7


Overskrift Foredrag med

Peter Øvig Knudsen

”Min mor var besat” Torsdag d. 4. marts, kl. 19.00 Peter Øvig Knudsen er nok mest kendt for sine bøger med skarpe skildringer af besættelsestiden, Blekingegadebanden og hippiegenerationen. Han har modtaget et utal af priser for sin formidling af historiske temaer på baggrund af dybdegående research. Bogen ”Min mor var besat” er af en mere personlig karakter, faktisk går den langt ind under huden, helt ind i hjertet. Da hans mor dør i 2016 beslutter han sig for at skrive en bog om hende og om det at være barn af en psykisk syg. Som altid går han undersøgende og seriøst til værks. I takt med at han laver interviews med familie og venner til moderen, læser journaler og konsulterer moderens læger, styrer han mod en voldsom depression, der tvinger ham på den lukkede afdeling. Foredraget er gratis, men kræver tilmelding.

8

Vil du synge i kor?

Dyrupkoret er kirkens og byens lokale kor. Vi har eksisteret i 5 år og er i rivende udvikling både musikalsk og socialt. Vi mødes hver tirsdag kl. 18.30-20 til en god gang opvarmning og en korprøve, hvor vi får rørt både sangmuskler og lattermuskler. Vi medvirker ca. 5 gange årligt til kirkens musikgudstjenester og til andre arrangementer, blandt andet Skt. Hans. Optagelse i koret kan ske ved henvendelse til korleder Pavel Refsgaard Jensen, 20 88 74 25.

Kyndelmisselysgudstjeneste Søndag d. 7. feb., kl. 16.00 Vi markerer midvinter ved en lysmesse med dejlig musik og lystænding. Dyrupkoret og fløjtenist Jan Aagaard medvirker.


Fredagsåbent Kaffe og kage koster 25 kr. Tilmelding nødvendig!

Sangeftermiddag

Fredag d. 11. december, kl. 14-16 I Tjekkiet er det blevet forbudt at synge! Det er det heldigvis ikke her, blot vi holder 2 meters afstand og vender i samme retning. Det gør vi denne december eftermiddag, hvor Pavel sidder ved klaveret og Lise forsøger at styre løjerne, når vi synger en lang række af vores dejlige julesange- og salmer. Der bliver også tid til en julehistorie og en quizz.

Niels Ole Frederiksen fortæller fra besættelsestiden Fredag d. 26. februar, kl. 14-16 Tidl. højskoleforstander Niels Ole Frederiksen besøger fredags­ åbent for at fortælle nogle af de skæbnehistorier fra besættelsestiden, som aldrig har nået at blive opskrevet i historie­ bøgerne.Han vil blandt andet fortælle om slaget i Sdr. Felding den 10. feb. 1942. Et ”berømt” slag som fortæller noget om besættel­ses­tidens modsætninger. Om ranke viljer og om folk, der trods samarbejdspolitik nok vidste på hvilken side man stod, når det endelig gjaldt.

Søren Hermansen om ”Herrens Veje” – en DR-TV-serie om tro Fredag d. 26. marts, kl. 14-16

Sonia Brandes om kunsten at klippe i papir Fredag d. 29. januar, kl. 14-16 Sonia Brandes er kunstneren bag Dyrup Kirkes 8,5 meter høje ”Livstræ” som 1. søndag i advent 2020 indvies i kirkens ind­ vendige tårn. Denne eftermiddag vil Sonia fortælle om sine tanker bag og om hvordan et papirklip bliver til. Der bliver naturligvis rig mulighed for at gå på opdagelse i alle de fine detaljer i det nye kunstværk.

”Herrens veje” er en Tv-serie om danskerne og deres tro. Den foregår i Folkekirken og i det moderne danske samfund, hvor forskellige trosopfattelser hvirvler sig ind i hinanden. Sognepræst Søren Hermansen var med som hovedkonsulent for serien. Det bestod i at være den præstelige sparringspartner for forfatterteamet med Adam Price i spidsen. Desuden havde Søren Hermansen et samarbejde med skuespillerne Lars Mikkelsen og Ann Leonora Jørgensen, der spillede hoved­karaktererne i serien. Vi skal høre om processen og se klip fra serien.

9


Særlige gudstjenester 1. søndag i advent 29. november, kl. 10.00

Nytårsgudstjeneste med jazz og frokost Søndag d. 10. jan, kl. 11.00 Vær med til at tage hul på et nyt år så festligt som det kan gøres med gudstjeneste, frokost og jazz. I år spiller Charles Jazzkvartet med til gudstjenesten. Bagefter spiser vi frokost (uden musik), hvorefter de spiller op igen til kaffen. Vi har valgt at skrue en smule ned for lydniveauet i år, så der bliver plads til både snak OG musik. Det koster 150 kr. at deltage og det indbefatter frokost inkl. 1 genstand.

Vi tager hul på et nyt kirkeår med en festgudstjeneste, hvor Per Morten Bye medvirker på trompet. Udover at vi denne søndag kan åbne til de nye og ombyggede lokaler, byder vi også velkommen til det nyvalgte menighedsråd, der tiltræder 1.søndag i advent. Tilmelding er nødvendig til denne gudstjeneste.

Nytårsaftensgudstjeneste med sækkepibe Torsdag d. 31. dec., kl. 15.30 Igen i år siger vi farvel til det gamle år og goddag til det nye med en guds­ tjeneste nytårsaften. Carsten Rosenlund medvirker med mu­sikalske indslag på sin lille sække­pibe af fransk/tysk oprindelse.

10

Tilmelding er nødvendig til kirke- og kulturmedarbejderen eller på kirkens hjemmeside. Deltagerantallet er stærkt begrænset pga corona.

Fastelavn er mit navn… med afstand! Søndag den 14. februar 2021 kl. 14.00 afholder vi fastelavn i Dyrup. Det bliver udenfor, vi skal have kåret en Kattekonge og en Kattedronning og så skal der selvfølgelig være fastelavnsboller! Meget mere ved vi ikke om det arrangement, da vi pga. covid 19 restriktioner og fremtidens smittetryk endnu ikke kan lægge en helt præcis plan for arrangementet. Hold øje med kirkens facebook- og hjemmeside.


Døbte i Dyrup Kirke

2020-08-30 Lucas Munter

2020-08-23 Carlo Steen Sidelmann

2020-08-09 Ellie Mathilde Lining Læbel

2020-08-08 Matheo Elias Nielsen

2020-08-02 Irma Willaing Lock

2020-09-06 Karl Møller Nedergaard Nielsen

2020-10-24 Emma Dewar Nielsen

2020-10-25 Kalle Eigit Lousdal Boutrup

2020-09-13 Conrad Brødbæk Jørgensen

11


Ombygning Lys og farver Som tidligere skrevet er vi i gang med en ombygning af Dyrup Kirke. Med 34 år på bagen havde kirken fået et noget søvnigt og støvet udsenende. Fase 1 af ombygningen, der handlede om bedre lysforhold i selve kirkerummet, blev gennemført forår 2020. Nu er turen nået til de øvrige lokaler. Ombygningen gennemføres i samarbejde med VAAG arkitekter. Lyse sale Kirkens mødesal og konfirmandlokale har fra de blev bygget været meget mørke. En vintereftermiddag gør den søvnige belysning og det ringe lysindfald ikke noget godt for de i forvejen trætte konfirmander. Ligesom foredrag og koncerter lider under meget lidt dagslys. Desuden er vi efterhånden så mange til foredrag mv., at det ofte er nødvendigt at kunne bruge salene i sammenhæng. I skrivende stund er balkonen mellem salene revet ned og håndværkerne er i gang med at etablere ovenlys. Også linoleumsgulvet i konfirmandlokalet skiftes ud med klinker magen til dem der ligger i resten af huset. Vi glæder os til nye, lyse og venlige lokaler med bedre plads til større arrangementer. Kunst i tårnet Et andet sted vi lukker lyset ind er i det indvendige tårn. Oprindeligt var der ”hul igennem” så lyset fordelte sig i huset, men ved ombygningen i 2004 valgte man at lukke tårnet med cement af hensyn til stabiliteten. Nu lukker vi op igen! Læs mere om kunstværket på side 3.

Nye farver I forbindelse med renoveringen har arkitekterne lavet en design­plan for farver og materialer. Kirkens hullede bænkestof får nyt liv med en smuk turkis møbeltekstil vævet hos Kjellerup væveri. De røde døre males og det meste af salenes møblement udskiftes. Vi håber det meste er færdigt inden jul, og glæder os til at vise det hele frem. Menighedsrådet

Kom og vær med!

Søndag den 14. marts kl. 11.00 går startskuddet for årets sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. De penge der samles ind går i år til de mange tusinde fattige verden over, der er hårdest ramt af klimaforandringer. Kunne du tænke dig at bruge et par timer på at hjælpe, så skal du sende en sms til Poul Verner Jensen 21 73 45 21 eller til Christina Søndergaard på 24 40 11 05.

www.dyrupkirke.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.