1 minute read

Dagligdagens små problemer sat i perspektiv

Selv om vi lever i et velfærdssamfund med utallige goder, har vi ikke svært ved at finde ting, vi er utilfredse med.

Der er alt for ofte kø på motorvejen. Affaldssorteringen er noget bøvl.

Det regner, når der ønskes sol, og omvendt. Mange tv­programmer er elendige, og dem der er gode, har så dårlig lyd, at det er svært at finde hoved og hale i programmet.

Utallige flere eksempler kan nævnes.

Tag blot et kig på avisernes debatsider.

Burde vi måske ikke en gang imellem tage

Piet Heins positive ord til os, når han siger ”Der er en sten, der gnaver i min sko. Hvor er jeg heldig. Tænk, hvis der var to”.

Eller prøve at rette blikket uden for vores grænser, hvor folk sulter, og troen på i morgen ikke er til stede, hvor folk bliver fordrevet

Forsidebilledet

Nu lyser løv i lunde, grønt ligger Danmarks land imellem blanke sunde, et skjold med sølverrand. Frugtblomsters hvide pletter det rige, grønne felt, mens højt de lyse nætter slår ud sit sommertelt.

Sådan lyder første vers i en sang Johannes Jørgensen skrev til en grundlovsfest i 1892. Og det falder helt naturligt at have teksten i tankerne, når man ser bøgens nyudsprungne lysegrønne blade. Som her i ”Bønderskoven” ved Refsvindinge. Smukt ser det ud, og vidner om den sommer, der er på vej.Senere på sommeren har bøgen mørknet sit lyseste blad, som der står skrevet i en sommersang. Det er fra hus og hjem, hvor krigens rædsler rammer uskyldige, børn såvel som voksne.

Så kan vi se vores ofte bagatelagtige problemer i det rette perspektiv.

Redde verden kan vi ikke. Men med et kristent sindelag at være mod andre, som vi ønsker de skal være mod en, kan vi gøre verden en smule bedre at leve i.

For lukke øjnene for det, der sker rundt om i verden, må vi aldrig gøre, selv om vi kan blive ramt af afmagt og mismod.

Når det sker, kan ordene fra denne lille bøn måske hjælpe:

”Herre, giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre de ting, jeg kan. Og visdom til at se forskellen”.

Bjarne Ivan Hansen stadig smukt, og giver tillige mere skygge for den herlige sol, som vi alle håber bliver os så rigeligt til dels i den danske sommer.

Bjarne Ivan Hansen

This article is from: