December 2023 · Nr. 125
avisen
I dette nr: • Korttelefonordningen, forvaringsdømte • Boganmeldelse 'De siger jeg er psykopat' • Monitorering af tvang • Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder.
LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark
&
avisen UDGIVER Landsforeningen af Patient rådgivere og Bistandsværger i Danmark, LPD ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Erik Dahlgaard erikdahlgaard@live.dk Indhold fra LPD-avisen må citeres med angivelse af kilde jf. lov om ophavsret. Avisen modtager gerne mate riale, men påtager sig intet ansvar for indsendt materiale. Avisen forbeholder sig ret til at forkorte/ redigere i indsendt materiale. LAYOUT OG TRYK Mark & Storm Grafisk A/S Avisen udkommer 4 gange årligt Oplag: 950 Materiale sendes til erikdahlgaard@live.dk WWW.LPD-INFO.DK
Leder Den aftale om finansloven, som et meget bredt flertal i folketinget vedtog i slutningen af november, udmøntede 400 mill. Til det psykiatriske område. Dette sker som en del af den politiske udmøntning af en 10 års plan for psykiatrien, som faglige organisationer har arbejdet meget grundigt med i en længere periode. Det er glædeligt, at man kommer i gang, der er et stort arbejde forude, hvis man fra politisk hold ønsker at ligestille den psykiatriske indsats med den somatiske indenfor sundhedsvæsnet. Den nye bevilling har fokus på bl. a.: - Børn og unge - Øget tryghed - Forebyggelse af vold - Nedbringelse af tvang Regeringen redegør for, at dette er starten på det kommende arbejde, hvor man påtænker at skele til det faglige oplæg, som Social- og Sundhedsstyrelsen har faciliteret. Vi følger området og håber det lykkes på en god måde. Forslag til forbedret retssikkerhed for børn og unge under 15 år. I dette nr. kan man læse, at der foreslås en forbedret retssikkerhed for børn og unge under 15 år, som bliver udsat for tvang i psykiatrien. Ifølge forslaget kan de unge under 15 år nu selv give informeret samtykke til en given behandling. Hvis de ikke ønsker behandling, får de mulighed for at få beskikket en patientrådgiver og klage over tvang, de bliver således ikke helt underlagt forældrenes eller værgers tilsagn om tvangsmæssig behandling. Forslaget er ikke så langt, så den færdige lovændring kendes ikke endnu. Fra LPD hilser vi denne forbedrede retssikkerhed velkommen, og håber det bidrager til øget fokus på, at informere og snakke med de unge og børnene om den behandling man påtænker at påbegynde.
Bestyrelsen i LPD
2
Formand og redaktør Erik Dahlgaard Tambogade 55 7790 Thyholm 30 62 81 93 erikdahlgaard@live.dk
Sekretær Britta Nielsen Hyacintvej 3 9380 Vestbjerg 29 60 24 27 brittahn84@gmail.com
Bestyrelsesmedlem Connie Smidstrup Hyrupvej 6 7140 Stouby 61 65 55 74 smidstrup1@hotmail.com
Næstformand Dorthe Skarsholt Falkenstrøm Godthåbsvej 50a 9230 Svenstrup 25 32 77 69 skarsholt@live.dk
Bestyrelsesmedlem Bo Ulrik Madsen bum2985@outlook.com
Regnskabskontrollant Winnie Kirchheiner Søndertoften 183 2630 Taastrup
Kasserer Anders Ole R. Andersen Lønnebjergvej 9 8600 Silkeborg 21 44 97 03 hanneoganders8600@ gmail.com
Bestyrelsesmedlem Jes Højris Hansen, Strandparken 10, 1. TH, 8000 Århus C jeshojris@gmail.com
Regnskabskontrollant suppleant Else Marie J. Rosendahl Vismarlundvej 8, 6500 Vojens 25 68 51 00 juhler.rosendahl@gmail.com
LPD · avisen 125 - December 2023
Indhold Arbejde med optagelse og aflytning af forvaringsdømtes samtaler med bistandsværgen. Foreningen har i længere tid arbejdet med at få Direktoratet for Kriminalforsorgen til at undersøge og rette fejl i håndteringen af anvendelsen af en korttelefon ordning for de forvaringsdømte. Efter en del henvendelser og meget lang ventetid har direktoratet erkendt og rettet en ulovlig praksis, hvor man optog og kunne aflytte samtaler mellem forvaringsdømte og deres bistandsværge eller advokat. Der er kommet et notat desangående, som kan læses i avisen. Vi vil hermed opfordre bistandsværger som har klienter med forvaringsdom til at være opmærksomme på, om den rigtige praksis bliver fulgt fra fængslernes side.
Skrivelse, korttelefonordningen, forvaringsdømte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
Boganmeldelse: De siger jeg er psykopat . . . . . . . . . . . . . . . .
6
Udkast: ændring af psykiatriloven . . . . . .
7
Monitorering af tvang, 2022-2023 . . . . .
17
Essay 'Vild vej' . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
26
Det psykiatriske Patientklagenævn. Den 1. december flyttede Det Psykiatriske Patientklagenævn placering fra Erhvervsministeriet til at høre under Indenrigsog Sundhedsministeriet. Samtidig er betjeningen flyttet fra Nævnenes Hus i Viborg til Styrelsen for Patientklager, som er placeret i Århus. Se presse meddelelse om dettte. Hermed ønskes alle, der har berøringsflade med LPD, et godt nytår Forside: Seng til bæltefiksering
Erik Dahlgaard Redaktør
1. Suppleant Brian Olsen Lolland 61 26 85 45 projektlederbo@gmail.com 2. Suppleant Kirsten Madsen Frederiksborggade 42, 5. th. 1360 København K 60 69 27 39 kirstenmads@gmail.com
LPD · avisen 125 - December 2023
www.LPD-info.dk
December 2023 · Nr. 125
avisen
I dette nr: • Korttelefonordningen • Boganmeldelse 'De siger jeg er psykopat' • Monitorering af tvang • Essay 'Vild vej'
LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark
&
3
Center for Sikkerhed Koncern Sikkerhed (KSI) Direktoratet for Kriminalforsorgen
Dato 25. september 2023 Sagsnr. 23-70-0089
Til Kriminalforsorgens Advokatforum Til Foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark
Den 30. juni 2022 orienterede Direktoratet for Kriminalforsorgen Det Danske Advokatsamfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark om uretmæssige optagelser af samtaler på kriminalforsorgens korttelefonordning for indsatte sammen med en nøjere redegørelse af 22. juni 2022 for hele forløbet. Forud herfor præciserede direktoratet i juni måned 2022 overfor kriminalforsorgsområderne, at bistandsværger, der er nærtstående til den indsatte, heller ikke måtte optages og aflyttes, ligesom direktoratet via kriminalforsorgsområderne iværksatte en øget kontrol med telefonordningen for at sikre, at samtaler mellem de grupper, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, ikke fremadrettet blev påhørt, optaget eller aflyttet. Der blev umiddelbart herefter igangsat et arbejde med at færdiggøre nye retningslinjer, ansøgningsblanketter mv. samt udfærdige en implementeringsplan for tilbagekaldelsen af daværende ringetilladelser. I forbindelse med de yderligere undersøgelser af sagen viste det sig nødvendigt at vurdere andre grupper af opkaldsmodtagere, som muligvis var omfattet af bestemmelsen i § 56, stk. 1. Dette arbejde har vist sig vanskeligere end umiddelbart antaget, og er derfor endnu ikke afsluttet. Det har så videre forsinket arbejdet med at udfærdige nye retningslinjer vedrørende godkendelse og oprettelse m.m. af opkaldsmodtagere i korttelefonordningen. Det forventes snarest afsluttet. Retningslinjerne skulle udgøre grundlaget for tilbagekaldelse og genbehandling af ringetilladelserne. Den gennemgang blev I ligeledes i skrivelsen af 30. juni 2022 orienteret om. Da imidlertid sagen har trukket langt ud over det rimelige i forhold til denne udmelding, igangsætter direktoratet på baggrund af nogle midlertidige retningslinjer gennemgangen af de eksisterende ringetilladelser, der er oprettet før redegørelsen den 22. juni 2022. Det var den større gennemgang, som kriminalforsorgen ønskede at iværksætte som en ekstra sikkerhed for, at ingen personer omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1 var blevet overset i de første, grundige afdækninger. Da det indbefatter et meget stort arbejde og gennemgang af op mod 8.000 ringetilladelser, ønskede direktoratet, at gennemgangen kunne ske på baggrund af de blivende retningslinjer og afventede derfor den afklaring, som nævnt ovenfor. Det skal stærkt beklages, at gennemgangen af de ca. 8.000 ringetilladelser ikke, som lovet, er gennemført, og at I ikke tidligere er blevet orienteret herom.
Strandgade 100 | 1401 København K | Tlf. 7255 5555 dfk@krfo.dk | www.kriminalforsorgen.dk
4
LPD · avisen 125 - December 2023
Arbejdet med at tilbagekalde de daværende ringetilladelser og genbehandle i overensstemmelse med nye retningslinjer vil blive igangsat nu. I forbindelse med arbejdet med at lukke og genbehandle ansøgninger vil der derfor i indeværende uge blive udsendt vedhæftede varslingsskrivelse til de indsatte. Som det fremgår af varslingsskrivelsen, vedrører det alene ringetilladelser oprettet før redegørelsesdatoen den 22. juni 2022 (omtalt som nuværende ringetilladelser i redegørelsen). Det vil af retningslinjerne fremgå, at bistandsværger fortsat ikke kan blive oprettet på korttelefonordningen, og at dette også gælder bistandsværger, der er nærtstående til den indsatte, samt at hvis en institution overvejer at oprette en advokat på kortelefonordningen, skal dette forinden forelægges Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Derudover vil der på den nuværende ansøgningsblanket i rubrikkerne, hvor det erklæres, at man ikke er bistandsværge eller ikke er omfattet af persongruppen, hvor der kan føres ukontrollerede telefonsamtaler, blive tilføjet, at man skal gøre kriminalforsorgen opmærksom på, hvis denne status ændres. Til orientering vedhæftes den nye ansøgningsblanket. I forlængelse heraf kan det overvejes at opfordre jeres medlemmer til at være særligt opmærksomme på reglerne, hvis de overvejer at ansøge om at blive oprettet som opkaldsmodtagere i korttelefonordningen. Jeg skal endnu engang beklage forløbet, og skulle denne skrivelse give anledning til spørgsmål, kan der rettes henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen på e-mail: CSI@krfo.dk. Der vil snarest blive taget initiativ til et møde i advokatforum, hvor direktør, Ina Eliasen deltager, med henblik på drøftelse af ovenstående.
Med venlig hilsen Anne Erlandsen Centerdirektør
Side 2 af 2
LPD · avisen 125 - December 2023
5
Boganmeldelse
De siger jeg er psykopat Tine Wøbbe i samarbejde med Kristina Antivakis En fantastisk spændende bog, der giver et sjældent indblik i, hvad det vil sige, at have en dyssocial personligheds struktur. Bogen har en spændende opbygning, hvor 6 personer med egne ord fortæller, hvordan det er at lide af psykopati.
Efter hver persons fortælling er der et kapitel, hvor psykolog Tine Wøbbe giver sit faglige perspektiv på personens livshistorie. Desuden er der kapitler, der beskriver psykopatiens væsen, som viser sig på forskellige måder hos forskellige mennesker. Bogen kan anbefales til alle, der interesserer sig for mennesker med personlighedsforstyrrelser. Connie Smidstrup
6
LPD · avisen 125 - December 2023
UDKAST
Forslag UDKAST til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder,– videregivelse af fælles oplysnin2.3.1.3 Evaluering af fælles udrykningsteams pilotprojekt for udger til politi i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, anvendelse af rykningsteams mellem politi- og sundhedsmyndigheder fra september 2021 metaldetektorer, m.v.) 2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser §1 2.3.3. Den foreslåede ordning Forslagi psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. I2.4. lovRettens om anvendelse prøvelse af af tvang spørgsmål af erstatning for frihedsberøvelse eller 185 af 1. februarpå2022, somtilændret ved § 6efter i lovretsplejelovens nr. 1185 af 8. juni 2021, tvangsfiksering psykiatriske afdelinger kapitel 43 a§ Lov 1om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. i lov nr. 2617 af 28. december 2021 og lov nr. 2618 af 28. december 2021, 2.4.1 Gældende ret (Styrkelseforetages af mindreårige patienters rettigheder, videregivelse af oplysninfølgende ændringer: ger til politi i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, anvendelse af 2.4.1.1 Psykiatriloven metaldetektorer, 1. § 1, stk. 4, ophæves, og i stedet m.v.) indsættes: 2.4.1.2 Retsplejeloven »Stk. 4. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til 1 anvendelse af retsplejelovens kapitel 43 a i behandling. 2.4.1.3 Dom fra Højesteret§ om sag om godtgørelse for tvangsfiksering I lov om Stk. anvendelse af tvangunder i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse nr. For patienter 15 år kanm.v., forældremyndighedens indehavere give 2.4.25.Indenrigsog Sundhedsministeriets overvejelser 185 af 1. februar 2022, som ændret ved § 6 i lov nr. 1185 af 8. juni 2021, § informeret samtykke til behandling. 1 i lov nr. 2.4.3 2617 Den af 28.foreslåede decemberordning 2021 og lov nr. 2618 af 28. december 2021, foretages Stk. følgende ændringer: 6. Uanset forældremyndighedens indehavers informerede samtykke ef3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det ofter stk. 5, foreligger der tvang i de tilfælde, hvor patienter under 15 år ikke fentlige 1. § 1, stk.giver 4, ophæves, og isamtykke stedet indsættes: informeret til behandling. Forældremyndighedens indeha4.patient, Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet »Stk. 4. En der er fyldt 15 år, skal kan fremgå selv give samtykke tilm.v. vers informerede samtykke af informeret patientjournalen.« behandling. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8. Klimamæssige Stk. 5. For6.patienter under 15konsekvenser år kan forældremyndighedens indehavere give informeret2. behandling. IMiljø§ 1, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4,« til: »stk. 5,«. 7.samtykke ogtil naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten indehavers informerede samtykke efStk. 6. Uanset 3. I §forældremyndighedens 4, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: » Det samme gælder ter stk. 5, for foreligger der tvang i de hvor patienter under1515år.« år ikke forældremyndighedsindehavere til patienter 9. Hørte myndigheder og tilfælde, organisationer m.v. under giver informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indeha10. Sammenfattende vers informerede samtykke skalskema fremgå af patientjournalen.« 4. § 4, stk. 6, ophæves. Stk. 5 og 61.bliver herefter stk. 7 og 8. Indledning Det er en afgørende prioritet for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og 2. I § 1, stk. 5, der bliver at stk.det7, psykiatriske ændres »stk. område 4,« til: »stk. 5,«. Moderaterne), bliver løftet markant og varigt, efter at psykiatrien længe har været underprioriteret og udfordret. 3. I § 4, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: » Det samme gælder for forældremyndighedsindehavere til patienter under 15 år.« Det første skridt i en langsigtet opbygning af psykiatrien blev taget med indgåelsen af Aftale om finansloven for 2020, hvor der var enighed om at styrke ved at afsætte 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Det næste 4. § 4, stk.psykiatrien 6, ophæves. vigtige skridt blev taget med Aftale om 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022, som tog udgangspunkt i det faglige oplæg 6
LPD · avisen 125 - December 2023
7
UDKAST
fra Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen. Med aftalen om løft af psykiatrien 2024 af 24. november 2024, er der taget hul på yderligere anbefalinger fra det faglige oplæg med igangsættelse af en række initiativer i 2024 inden for centrale områder, hvor oplægget peger på, at der er behov for at sætte ind. Aftalepartierne (Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige) er således enige om at prioritere række indsatser der vil give psykiatrien et markant og reelt løft, herunder bl.a. øget tryghed og forebyggelse af vold og mindre tvang i psykiatrien. Således fremgår det bl.a. af aftalen, at sikkerheden forbedres ved, at rammerne i psykiatrien er i orden og ved at klæde personalet bedre på til at forebygge og håndtere konfliktsituationer, som kan risikere at munde ud i voldsepisoder. Der afsættes midler til konkrete tryghedsskabende indsatser, som kommuner og regioner efterspørger. Det fremgår endvidere af aftalen, at efter man ikke kom i mål med tvangsmålsætningerne i perioden 20142020, er aftalepartierne er enige om en ny overordnet målsætning for mindre tvang i psykiatrien. Målsætningen indebærer, at anvendelsen af de tvangsformer, der opleves mest indgribende og opstår i akutte situationer (bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang) nedbringes frem mod 2030 med op mod 40 pct. og ikke under 30 pct., og at der er særligt fokus på børn og unge. Indenrigs- og sundhedsministeren forhandler den konkrete målsætning med Danske Regioner som led i indgåelse af nyt partnerskab. Udfordringerne i psykiatrien er også afspejlet i udviklingen af anvendelsen af tvang over for børn og unge på psykiatriske afdelinger, hvor der de senere år er sket en væsentlig stigning. Udover arbejdet med nedbringelse af tvang i henhold til aftalen om løft af psykiatrien med en ny overordnet målsætning om mindre tvang i psykiatrien], ønsker regeringen at der sker en styrkelse af rettigheder for mindreårige patienter under 15 år. Derfor stiller regeringen forslag om, at mindreårige patienter under 15 år får de samme retssikkerhedsmæssige garantier, som patienter der er fyldt 15 år. Patienter under 15 år vil således få ret til en patientrådgiver, hvis de bliver udsat for tvang, og til at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. De senere år er der sket flere tragiske hændelser i psykiatrien. Eksempelvis blev der i juli 2023 begået et drab på et retspsykiatrisk ambulatorium, hvor en patient med en kniv fik adgang til ambulatoriet. Sikkerheden for sundhedspersonale og medpatienter er en stor prioritet for regeringen. De senere år er psykiatriloven bliver justeret flere gange, så det bl.a. er blevet muligt at anvende krops- og bagagescannere. Det er dog afgørende, at både 7
8
LPD · avisen 125 - December 2023
UDKAST
psykiatriske afdelinger og ambulatorier lokalt har de rette værktøjer til at højne sikkerheden på afdelinger og ambulatorier. Regeringen stiller bl.a. derfor forslag om, at der som en del af midlerne til konkrete tryghedsskabende indsatser i henhold til aftalen om løft af psykiatrien, kan anvendes metaldetektorer på psykiatriske afdelinger og ambulatorier på patienter og besøgende ved mistanke om, at patienter eller andre, der søger adgang til afdelinger eller ambulatorier, søger at medbringe farlige genstande som eksempelvis knive eller skydevåben. Regeringen stiller endvidere forslag om, at det vil blive muligt at anvende metaldetektorer rutinemæssigt på retspsykiatriske afdelinger og ambulatorier. Derudover stiller regeringen forslag om, om at sundhedspersoner i forbindelse med fælles udkørsel til personer med eventuelle psykiske lidelser eller udfordringer, mundtligt kan videregive relevante sundhedsoplysninger til politiet om de personer, der foretages fælles udkørsel til. Formålet er sikre, at sundhedspersoner, der sammen med politiet foretager fælles udkørsel, kan videregive oplysninger til politiet, når det er nødvendigt for at politiet og sundhedspersonerne kan vurdere den mest hensigtsmæssige håndtering af den pågældende person. Regeringen stiller derudover forslag om, at en psykiatrisk patients krav om erstatning behandles efter reglerne i kapitel 43 a, uanset om der for retten er tvist om lovligheden af frihedsberøvelse eller tvangsfiksering. Baggrunden for forslaget er at ændre, hvad der er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering er en utilsigtet konsekvens af en gældende ordning for rettens prøvelse af spørgsmål om frihedsberøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a, der stiller patienter, som har fået medhold i Det Psykiatriske Patientklagenævn, dårligere end patienter, som ikke har fået medhold i nævnet. Endelig stiller regeringen forslag om at ophæve to revisionsbestemmelser som vedrører bestemmelserne om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, faste intervaller for den lægelige vurdering, og kapitel 5 b om særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat, således at disse bibeholdes i deres nuværende form, og ikke justeres eller ændres. Der stilles samtidig forslag om at foretage en lovteknisk ændring af psykiatrilovens § 16, hvorefter det vil blive muligt for indenrigs- og sundhedsministeren at ændre hyppigheden af, hvor ofte notater vil skulle udarbejdes af den faste vagt for bæltefikserede patienter.
8
LPD · avisen 125 - December 2023
9
UDKAST
2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Styrkelse af mindreårige patienters retsstilling 2.1.1. Gældende ret 2.1.1.1 Psykiatriloven Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven), at indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling sker på baggrund af informeret samtykke efter reglerne i kapitel 5 i sundhedsloven, medmindre andet følger af denne lov. Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 2, at frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling, kun må finde sted efter reglerne i denne lov. Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 3, at ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke. Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 4, at tvang ikke foreligger i de tilfælde, hvor en patient er under 15 år, og der foreligger informeret samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Det fremgår endvidere af psykiatrilovens § 1, stk. 5, at for patienter, der er omfattet af stk. 4, skal der ikke forsøges indhentet samtykke fra forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende, hvis omgående gennemførelse af en foranstaltning i henhold til denne lov er nødvendig for at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred eller udøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Endelig fremgår det af psykiatrilovens § 4, stk. 6, at mindreårige under 15 år, hvis forældre har givet samtykke til behandlingen, skal tilbydes en opfølgende samtale efter ophør af indgrebet. Det samme gælder den mindreåriges forældre. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom. De nærmere regler er fastsat i afsnit 9 i vejledning nr. 9257 af 19. marts 2023 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien. Der fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 137 som fremsat, side 12, at en psykiatrilovsundersøgelse fra 2004 fandt, at børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling selv fastsatte aldersgrænser for, hvilken lovgivning der blev administreret efter, og at det må antages, at også de øvrige afdelinger, der behandler mindreårige, fastsætter sådanne vejledende aldersgrænser. Det blev på den baggrund vurderet uhensigtsmæssigt, at der i lovgivningen ikke var fastsat regler der præciserede, 9
10
LPD · avisen 125 - December 2023
UDKAST
hvad der gjaldt i forhold til behandling m.v. af mindreårige patienter, og mindreåriges patienters retstilling burde derfor fremgå direkte af psykiatriloven. Det blev i forbindelse med lovforslaget, som dannede baggrund for § 1, stk. 4, bemærket, at der for så vidt angår patienter under 15 år, ikke foreligger tvang, hvis forældrene har givet informeret samtykke til behandlingen. I sådanne tilfælde vil forældremyndighedsindehaveren således kunne samtykke til behandlingen på den mindreåriges vegne uanset, at barnet protesterer, jf. de specielle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, Folketingstidende 2014-15, Tillæg A, L 137 som fremsat, side 9. Det fremgår endvidere, at der således vil være tale om magtanvendelse i forhold til den mindreårige under 15 år, i de situationer, hvor der foreligger informeret forældresamtykke til indgrebet, mens der er tale om tvang i de situationer, hvor forældrene ikke har givet informeret samtykke til behandlingen. Det fremgår endvidere af afsnit 9.1 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9257 af 19. marts 2023 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien, at psykiatrisk behandling, herunder foranstaltninger omfattet af psykiatriloven, af patienter under 15 år, der iværksættes med forældremyndighedens samtykke, ikke betragtes som tvang. Der er derimod tale om magtanvendelse, hvis patienten er under 15 år, og forældrene giver samtykke til en behandling, som er imod den mindreåriges vilje. Magtanvendelsen skal fortsat registreres i tvangsprotokollen, jf. vejledning om registrering af tvang m.v. i psykiatrien. For så vidt angår 15-17-årige patienter, fremgår det af de specielle bemærkninger til § 1, stk. 4-6, jf. Folketingstidende 2014-15, Tillæg A, L 137 som fremsat, side 24, at disse kan give informeret samtykke til behandling. Såfremt denne ikke giver informeret samtykke hertil, er de omfattet af psykiatrilovens regler om anvendelse af tvang i psykiatrien og de deraf følgende retssikkerhedsmæssige garantier. Det fremgår endvidere af psykiatrilovens § 4, stk. 5, at efter ophør af enhver tvangsforanstaltning, skal patienten tilbydes en eller flere samtaler. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom. Det fremgår endvidere af stk. 6, at mindreårige under 15 år, hvis forældre har givet samtykke til behandlingen, skal tilbydes en opfølgende samtale efter ophør af indgrebet. Det samme gælder den mindreåriges forældre. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom. 10
LPD · avisen 125 - December 2023
11
UDKAST
Det fremgår derudover af psykiatrilovens § 24, stk. 1, at der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 f, stk. 1, nr. 2, samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, jf. dog § 40, stk. 4. Det fremgår af § 40, stk. 4, at patientrådgivere alene beskikkes i de tilfælde, hvor den pågældende ikke i forvejen har en sådan eller en bistandsværge efter straffelovens § 71. Endelig fremgår det af psykiatrilovens § 35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus. 2.1.1.2 Sundhedsloven Det fremgår af § 17, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information om den mindreåriges helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det fremgår endvidere af § 17, stk. 2, at såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke. 2.1.1.3. Evaluering af ændringer i psykiatriloven fra 2015 (mindreårige patienters retsstilling og den lægelige vurdering i forbindelse med tvangsfiksering Det fremgår af bemærkningerne til psykiatrilovens § 1, stk. 4, at der tre år fra lovens vedtagelse skulle foretages en evaluering af bl.a. ændringerne vedrørende mindreårige patienters rettigheder, jf. Folketingstidende 201411
12
LPD · avisen 125 - December 2023
UDKAST
2015, Tillæg A, L 137 som fremsat. Det fremgår endvidere, at det i forbindelse med evalueringen b.la. skulle overvejes, om der var grundlag for at justere ordningen om klageadgangen for de 15-17-årige patienter. Sundheds- og Ældreministeriet (nu: Indenrigs- og Sundhedsministeriet) sendte den 2. marts 2020 en evaluering af ændringen til Folketingets tilsyn i henhold til grundlovens § 71, jf. § 71, alm. del, 2019-2020, bilag 60. Det fremgår af evalueringens afsnit 2.1, at lovændringerne vedrørende patienter mellem 15-17 år, havde haft den ønskede effekt og medført en klar og styrket retsstilling for mindreårige psykiatriske patienter, hvorfor der ikke var grundlag for at justere klageadgangen for de 15-17-årige patienter. Sundheds- og Ældreministeriet lagde vægt på den overordnede positive tilbagemelding fra både regioner, faglige selskaber og interesseorganisationer, som havde tilkendegivet, at lovændringen var en forbedring af mindreåriges retsstilling. Både regioner og organisationer oplyste i denne forbindelse, at de 15-17-årige patienter blev oplevet som tilstrækkelig modne til at administrere klageadgangen, og at patienterne kunne reflektere over deres indlæggelse og valg. Dette blev understøttet af det lave antal klagesager fra 15-17årige patienter hos hhv. Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Det fremgår endvidere af afsnit 2.1, at interesseorganisationer i forbindelse med deres bidrag til evalueringen påpegede, at også børn og unge under 15 år burde være omfattet af psykiatrilovens regler om tvang, og at forældrene i højere grad burde blive informeret om, at forældrene kunne undlade at tage stilling til tvangsforanstaltninger. Sundheds- og Ældreministeriet bemærkede som svar herpå, at det fortsat var vurderingen, at det ville være hensigtsmæssigt at følge de samme aldersgrænser som i sundhedsloven, dog uden at der blev foretaget en modenhedsvurdering af de 15-17-årige, jf. sundhedslovens § 17, stk. 2. Ministeriet henviste endvidere til sundhedslovens § 20, stk. 1, hvoraf det fremgår, at patienter, som ikke kan give et informeret samtykke, skal informeres og inddrages i behandlingen i det omfang, barnet eller den unge forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Dette gælder også for psykiatriske patienter under 15 år. Ligeledes skal patienter under 15 år og forældremyndighedsindehaveren tilbydes en eftersamtale efter ophør af tvangsforanstaltningen, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 6, og magtanvendelse skal registreres i tvangsprotokollen, jf. psykiatrilovens § 20, stk. 1. 12
LPD · avisen 125 - December 2023
13
UDKAST
Sundheds- og Ældreministeriet bemærkede endvidere, at ministeriet i 2017 i samarbejde med Børnerådet og Psykiatrifonden udarbejdede informationsmateriale til brug for børn og unge i psykiatrien. Endelig henviste Sundheds- og Ældreministeriet til, at det tydeligt fremgår af vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning, m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger, at forældremyndighedsindehaveren skal informeres om muligheden for at frasige sig stillingtagen til tvang, hvorefter psykiatrilovens bestemmelser om klagemuligheder m.v. finder anvendelse. 2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stort fokus på, at der sker en nedbringelse af anvendelsen af tvang på de psykiatriske afdelinger, særligt for børn og unge under 18 år, hvor der i de senere år er sket en væsentlig stigning. Således har Sundhedsstyrelsen konstateret, at den samlede anvendelse af tvang over for børn og unge under 18 år er steget væsentligt siden 2015, og i 2022 blev i alt 359 børn og unge udsat for tvang i psykiatrien, jf. afsnit 2.5 i Sundhedsstyrelsens monitorering af tvang i psykiatrien – opgørelse for perioden 1. juli 2021-30. juni 2022. I denne forbindelse finder ministeriet, at der udover arbejde med at nedbringe anvendelsen af tvang, bør ske en styrkelse af rettigheder for mindreårige patienter. Således stilles der forslag om, at mindreårige patienter under 15 år får mulighed for at give informeret samtykke til behandling, hvilket indebærer, at indgreb uden informeret samtykke fra patienter under 15 år, vil være tvang, uanset at forældremyndighedens indehavere giver samtykke til behandling. Selvom det fortsatte udgangspunkt er, at forældremyndighedens indehavere vil skulle involveres i behandlingen af den mindreårige, og give informeret samtykke til behandling af mindreårige patienter under 15 år, vil patienter under 15 år, som ikke samtykker til behandlingen, få samme retssikkerhedsmæssige garantier som patienter der er fyldt 15 år. Det vil samtidig betyde, at forældremyndighedens indehavere ikke vil blive stillet overfor det dilemma, at deres informerede samtykke til behandling indebærer, at den mindreårige patient mister retten til at få beskikket en patientrådgiver og eventuelt til at klage, hvis den mindreårige patient ønsker dette. 2.1.3. Den foreslåede ordning 13
14
LPD · avisen 125 - December 2023
UDKAST
Det foreslås, at psykiatrilovens § 1, stk. 4, ophæves, og at der i stedet indsættes tre nye stykker. Forslaget vil ikke medføre en ændret retstilstand for psykiatriske patienter, som er fyldt 15 år, eller i forhold til § 17, stk. 1, i sundhedsloven, men er en konsekvens af forslaget om at ophæve den gældende § 1, stk. 4, i psykiatriloven. Ved ophævelse af denne bestemmelse finder reglerne om mindreårige patienters informerede samtykke i sundhedslovens § 17 anvendelse. Sundhedslovens § 17, stk. 2, indeholder krav om en modenhedsvurdering, som indebærer at en sundhedsperson efter en individuel vurdering kan skønne, at en patient, som er fyldt 15 år, ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, hvorefter forældremyndighedens indehavere kan give informeret samtykke. Da modenhedsvurderingen eftersundhedslovens § 17, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for mindreårige patienter på psykiatriske afdelinger, er der behov for at indsætte en bestemmelse om, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter forældremyndighedens indehavere kan give informeret samtykke til behandling af patienter under 15 år. Det vil indebære, at forældremyndighedens indehavere som udgangspunkt kan give informeret samtykke på vegne af mindreårige patienter, som forholder sig passivt og ikke udtrykker stillingtagen til behandling. Det bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af psykiatrilovens § 2, stk. 3, at patienten under hensyntagen til formålet med indlæggelsen og den enkeltes tilstand skal have mulighed for i videst muligt omfang selv at træffe beslutninger. Endelig foreslås det at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter der vil foreligge tvang i de tilfælde, hvor patienter under 15 år ikke giver informeret samtykke til behandling, uanset at forældremyndighedens indehaver har givet informeret samtykke efter stk. 5. Forældremyndighedens indehavers informerede samtykke skal fremgå af patientjournalen. Dette er en modifikation til udgangspunktet i den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 5.
14
LPD · avisen 125 - December 2023
15
UDKAST UDKAST
Ændringen vil således betyde, at behandling uden informeret samtykke, uanset patientens alder, betyde, vil væreattvangsbehandling. vil endvidere beÆndringen vil således behandling uden Det informeret samtykke, tyde, atpatientens begrebet magtanvendelse de forslåede ændringer ikke længere uanset alder, vil være med tvangsbehandling. Det vil endvidere bevil kunne anvendes i forbindelse med afændringer patienter under 15 år. tyde, at begrebet magtanvendelse medbehandling de forslåede ikke længere
vil kunne anvendes i forbindelse med behandling af patienter under 15 år. Der vil ikke være en nedre grænse for, hvornår mindreårige patienter kan afvise givevære informeret samtykke behandling. Indenrigs- og SundhedsDer vilatikke en nedre grænsetil for, hvornår mindreårige patienter kan ministeriet henviser i denne forbindelse til proportionalitetsprincippet, som afvise at give informeret samtykke til behandling. Indenrigs- og Sundhedsfremgår af psykiatrilovens 4, som bl.a.tilindebærer, at jo mere indgribende ministeriet henviser i denne§ forbindelse proportionalitetsprincippet, som tvangstiltag er, og jo yngre§den mindreårige patient er, jomere mereindgribende vil tale for, fremgår af psykiatrilovens 4, som bl.a. indebærer, at jo at behandlingens kanden opnås ved brug af alternative Således tvangstiltag er, ogformål jo yngre mindreårige patient er, jo metoder. mere vil tale for, fremgår det af bemærkningerne til § 1, at et alvorligt indgreb som eksemat behandlingens formål kan opnås ved brug af alternative metoder. Således pelvis tvangsfiksering i udgangspunktet anvendes over som for mindrefremgår det af bemærkningerne til § 1, atikke et alvorligt indgreb eksemårige, jf. Folketingstidende, 2014-15, Tillæg L 137 som fremsat, side 9. pelvis tvangsfiksering i udgangspunktet ikkeA,anvendes over for mindreMinisteriet bemærker på denne baggrund, at A, ministeriet formoder, det9.i årige, jf. Folketingstidende, 2014-15, Tillæg L 137 som fremsat, atside praksis er meget sjældent forekommende at der vil blive iværksat tvangsforMinisteriet bemærker på denne baggrund, at ministeriet formoder, at det i anstaltninger for sjældent mindre børn. Ifølge dataatfra Sundhedsdatastyrelsens Elekpraksis er meget forekommende der vil blive iværksat tvangsfortroniske Indberetningssystem anvendelse af magtanstaltninger for mindre børn.(SEI) Ifølgeblev datader fraregistreret Sundhedsdatastyrelsens Elekanvendelse for færre end fem mindreårige patienter på syv til ni år i af 2021 og troniske Indberetningssystem (SEI) blev der registreret anvendelse magt2022. For såfor vidt angår på 10 år, patienter blev der registreret anvendelse af anvendelse færre endpatienter fem mindreårige på syv til ni år i 2021 og magtanvendelse hhv.patienter seks patienter i 2021 patienter 2022. 2022. For så vidtfor angår på 10 år, blevog der9registreret anvendelse af magtanvendelse for hhv. seks patienter i 2021 og 9 patienter 2022. Derudover foreslås det at ophæve psykiatrilovens § 4, stk. 6, hvorefter patienter underforeslås 15 år ogdet forældremyndighedens indehavere skal opDerudover at ophæve psykiatrilovens § 4, stk. 6, tilbydes hvorefterenpatifølgende samtale, forældremyndighedens indehavere givetensamenter under 15 år oghvis forældremyndighedens indehavere skal har tilbydes optykke til behandlingen. som konsekvens af, at der medhar de givet foreslåede følgende samtale, hvis Dette forældremyndighedens indehavere samændringer vil være tale om tvangsbehandling, såfremt patienter under 15 år, tykke til behandlingen. Dette som konsekvens af, at der med de foreslåede ikke giver informeret uanset forældremyndighedens ændringer vil være talesamtykke, om tvangsbehandling, såfremt patienter indehaveres under 15 år, samtykke. ikke giver informeret samtykke, uanset forældremyndighedens indehaveres samtykke. Patienter under 15 år vil i stedet blive omfattet af psykiatrilovens § 4, stk. 5, hvor det fremgår, skal tilbydes en eller flere samtaler efter ophør Patienter under 15atårpatienten vil i stedet blive omfattet af psykiatrilovens § 4, stk. 5, af enhver tvangsforanstaltning. hvor det fremgår, at patienten skal tilbydes en eller flere samtaler efter ophør af enhver tvangsforanstaltning. På baggrund af de foreslåede ændringer af psykiatrilovens § 1 foreslås det at udvide psykiatrilovens § 4, stk. 5, således at forældremyndighedens indePå baggrund af de foreslåede ændringer af psykiatrilovens § 1 foreslås det havere til psykiatrilovens patienter under§15 år også skal tilbydes en opfølgende samtale at udvide 4, stk. 5, således at forældremyndighedens indeefter ophør af enhver form for tvang. UDKAST en opfølgende samtale havere til patienter under 15 år også skal tilbydes efter ophør af enhver form for tvang. Patienter under 15 år vil endvidere få ret til at få beskikket en patientrådgiver, jf. psykiatrilovens 24, og få ret jf. psykiatrilovens § 35. Patienter under 15 år vil§ endvidere få til retattilklage, at få beskikket en patientrådgi-
ver, jf. psykiatrilovens § 24, og få ret til at klage, jf. psykiatrilovens § 35. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, samt bemærkningerne hertil. 15 15 15
2.2. Anvendelse af metaldetektorer på psykiatriske afdelinger og psykiatriske ambulatorier 16
2.2.1. Gældende ret LPD · avisen 125 - December 2023 Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 1, at indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling sker på baggrund af informeret samtykke efter
Monitorering af tvang i psykiatrien Opgørelse for perioden 1. juli 2022 – 30. juni 2023
LPD · avisen 125 - December 2023
17
Monitorering af tvang i psykiatrien Opgørelse for perioden 1. juli 2022 – 30. juni 2023 © Sundhedsstyrelsen, 2023 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk Elektronisk ISBN: 978-87-7014-575-6 Sprog: Dansk Version: 01 Versionsdato: 14. november 2023 Design og layout: Sundhedsstyrelsen Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen Udgivet af Sundhedsstyrelsen November 2023
18
LPD · avisen 125 - December 2023
Indholdsfortegnelse 1. Introduktion............................................................................................................................................................................ 4 1.1. Baggrund 1.2. Datagrundlag 2. Sammenfatning og vurdering ............................................................................................................................. 6 2.1. Voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger 2.2. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse 2.3 Bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang 2.3. Tvangsmedicin 2.4. Udvikling i tvang blandt børn og unge 3. Resultater .............................................................................................................................................................................. 10 3.2 Alle typer tvangsforanstaltninger 3.3 Bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang 3.4 Tvangsmedicinering 3.5 Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse Bilagsfortegnelse ...............................................................................................................................................................32
Monitorering af tvang i psykiatrien
LPD · avisen 125 - December 2023
3
19
1. Introduktion Tvang berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder; retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet. Tvang i psykiatrien kan ikke helt undgås, men når tvang udøves, skal det ske så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Udøvelse af tvang skal således altid finde sted under videst muligt hensyn til patientens integritet og værdighed. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip fastlægger, at tvang på en psykiatrisk afdeling ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det, som man forsøger at opnå – hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal man bruge dem. Sundhedsstyrelsen har et kontinuerligt fokus på, at brugen af tvang skal reduceres til et minimum for at sikre patienternes selvbestemmelsesret og menneskerettigheder, og udgiver halvårligt nær-
værende monitoreringsrapport med udvalgte data for anvendelse af tvang overfor mennesker med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen vil, i forbindelse med offentliggørelse af rapporten og regionernes data, bede regionerne om at forholde sig til deres anvendelse af tvang samt hvilke indsatser, regionerne har iværksat for at nedbringe tvang. Der vil ligeledes være en systematisk drøftelse af dette på det kommende møde i Task Force for Psykiatriområdet.
1.1. Baggrund Anvendelse af tvang er reguleret i ”Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien” (psykiatriloven)1, der giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke (boks 1). I 2014 indgik det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse en national partnerskabsaftale med regionerne om at halvere brugen
Boks 1 Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Psykiatriloven giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen må dog kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende af hensyn til patientens helbred eller for at afværge nærliggende fare for patienten selv eller andre. Tvang kan i henhold til psykiatrilovens § 1, stk. 2 udelukkende finde sted i forbindelse med indlæggelse og behandling på psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på offentlige sygehuse. Psykiatriloven regulerer en række tvangsforanstaltninger, men det følger af mindstemiddelsprincippet, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 1. Der er to vejledninger, der knytter sig til psykiatriloven, hhv. vejledning nr. 9257 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien af 19. marts 2023 og vejledning nr. 9256 om registrering af tvang m.v. i psykiatrien af 19. marts 2023. Fordi tvangsanvendelse er så indgribende, er der retssikkerhedsgarantier knyttet til beslutninger om tvangsanvendelse. Bl.a. skal patienter, der udsættes for tvang, have beskikket en patientrådgiver, tvangen skal protokolføres og indberettes, og patienten har mulighed for at klage over tvangsindgrebet og skal modtage en eftersamtale.
1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.: LBK nr. 936 af 2. september 2019 (Psykiatriloven). Link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936
4
20
Monitorering af tvang i psykiatrien
LPD · avisen 125 - December 2023
af bæltefikseringer samtidig med at den samlede brug af tvang skulle reduceres frem mod udgangen af 2020. Siden da har regionerne arbejdet med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, og Sundhedsstyrelsen har halvårligt offentliggjort en monitoreringsrapport om anvendelsen af tvang i psykiatrien. I partnerskabsperiodens afsluttende rapport, årsrapporten fra 2020, blev det konstateret, at til trods for det store arbejde og regionernes skærpede fokus på området var den samlede brug af tvang under partnerskabsperioden steget, og målene blev altså ikke indfriet.2 For at understøtte arbejdet med at nedbringe tvang har Sundhedsstyrelsen i 2021 udgivet Anbefalinger for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser3, der tager afsæt i eksisterende forskning, viden og gode erfaringer med at forebygge og nedbringe tvang samt peger på, hvor der kan ske forbedringer i forhold til eksempelvis det tværsektorielle samarbejde. Ambitionerne for det fremadrettede arbejde med nedbringelse af tvang i psykiatrien er også et fokus i Sundhedsstyrelsens Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser4. Her er et af de faglige mål for den samlede indsats, at børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre tvang og magtanvendelse5. Endvidere anbefales en række tiltag, som kan bidrage til at nedbringe tvang både før og under indlæggelse. I Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed6, fra september 2022, er det blevet aftalt, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes i løbet af de næste 10 år. I aftalen lægges der op til, at der skal forhandles et nyt partnerskab med Danske Regioners Formandskab og evt. regionerne. Frem til den nye tvangsmonitoreringsmodel og en ny partnerskabsaftale foreligger, fortsætter den halvårlige monitorering med enkelte justeringer. Denne monitoreringsrapport er den femte rapport i den mellemliggende periode og omhandler anvendelsen af tvang i psykiatrien i perioden 1. juli 2022–30. juni 2023. I følgende kapitler angives perioden ’2022/2023’.
Monitorering af tvang i psykiatrien, årsrapport 2020 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser. 4 Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan. 5 Her menes tvang i henhold til psykiatriloven og magtanvendelse i henhold til serviceloven. 6 Psykiatriaftale_2022_FinalVersion.pdf (sum.dk). 2
3
1.2. Datagrundlag Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet den nationale model til monitorering af anvendelsen af tvang, hvor anvendelsen af tvang følges gennem indikatorer inden for følgende udvalgte områder7: • • • • • • • • •
Anvendelse af alle typer af tvang (aggregeret) Anvendelse af bæltefiksering Anvendelse af remme Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Anvendelse af fastholdelse Anvendelse af tvangsmedicinering Anvendelse af personlig afskærmning over 24 timer Anvendelse af tvangsindlæggelse Anvendelse af tvangstilbageholdelse
De enkelte indikatorer og udviklingen over tid, både nationalt og fordelt på regioner, fremgår af bilag 18. De bagvedliggende data for den samlede monitorering kan downloades på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside. Rapporten er baseret på data fra Landspatientregisteret (LPR), Danmarks Statistik og Register over Tvang i Psykiatrien (TiP). Ved de fleste indikatorer er der fastlagt en baseline, som er et simpelt gennemsnit af årene 2011-2013. I de seneste år har Sundhedsstyrelsen derudover medtaget andre indikatorer, hvor der ikke er inkluderet en baseline, men hvor data sammenlignes med data fra 2011/2012. Dette gør sig for eksempel gældende for antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt bæltefiksering. En ændring af psykiatriloven i juni 2015 medførte, at det blev obligatorisk at indberette al tvang for børn og unge fra og med 15 år uanset værges samtykke9. Grundet denne ændring i registreringspraksis kommenteres der derfor på udviklingen i anvendelsen af tvang blandt børn og unge siden 2015/2016 og ikke siden 2011-2013.
7 Sundhedsstyrelsen kommenterer ikke på indikatorer om remme og personlig skærmning over 24 timer, men data kan findes i bilag 1 og 5. 8 Data opgjort pr. 100.000 er afrundet til nærmeste hele tal. 9 Data før 1. juni 2015 inkluderer ikke tilfælde af tvangslignende foranstaltninger med forældresamtykke (magtanvendelse). Sådanne foranstaltninger iværksat mod den mindreåriges vilje, men med informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, er i den nye psykiatrilov fra 2015 lovpligtige at registrere, mens dette ikke var tilfældet i den tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som magtanvendelse. tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som magtanvendelse.
Monitorering af tvang i psykiatrien
LPD · avisen 125 - December 2023
5
21
2. Sammenfatning og vurdering
Monitoreringen for perioden 1. juli 2022 – 30. juni 2023 viser, at der i alt var 6.028 mennesker (børn, unge og voksne), som blev udsat for tvang i psykiatrien, og at det fortsat er forskelligt, hvor meget tvang, der bliver anvendt på tværs af regionerne. I indeværende kapitel sammenfatter og vurderer Sundhedsstyrelsen udviklingen dels for voksne og dels for børn og unge, der er blevet udsat for tvang.
2.1. Voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger På landsplan er det i løbet af de sidste 10 år ikke lykkedes at reducere det samlede antal voksne, der udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger. Hvor der i gennemsnit var 5.632 voksne i 2011-2013, som blev udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger, var der 5.686 voksne i 2022/2023. Der ses i 2022/2023 regionale forskelle i hvor mange voksne, der udsættes for en eller flere typer tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere. Region Hovedstaden har i 2022/2023 det relativt højeste antal voksne, der er blevet udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger med 147 voksne pr. 100.000 borgere, men er samtidig den region, der har reduceret antallet mest siden 2011-2013. I regionen er der dog sket en stigning fra 2021/2022 til 2022/2023 på 10 voksne pr. 100.00 borgere, der udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger. Region Midtjylland har det laveste antal (104 pr. 100.000) i 2022/2023. I Region Nordjylland er antallet steget siden 2011-2013, og der er 116 voksne pr. 100.000, der er blevet udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger i 2022/2023. I Region Syddanmark er antallet faldet siden 20112013, og antallet af voksne, der udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger i Region Syddanmark, er 119 pr. 100.000 borgere i 2022/2023. Slutteligt er antallet i Region Sjælland stort set uændret siden 2011-2013, og antallet af voksne, der udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger, er i 2022/2023 109 pr. 100.000 borgere.
6
22
2.2. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse I 2022/2023 er 3.118 voksne blevet tvangsindlagt, og 2.342 voksne er blevet tvangstilbageholdt. I 2011-2013 blev 2.871 voksne tvangsindlagt og 2.344 voksne tvangstilbageholdt, og antallet af voksne der tvangsindlægges og tvangstilbageholdes er således stort set uændret på landsplan (se bilag 5). Det seneste år er både tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser blandt voksne stort set uændret. I Region Sjælland og Region Midtjylland ses siden 2021/2022 en marginal nedbringelse i antal voksne, der tvangsindlægges pr. 100.000 borgere. Der ses regionale forskelle ved særligt anvendelsen af tvangstilbageholdelser, hvor Region Hovedstaden ligger højere end de øvrige regioner med 72 voksne pr. 100.000 borgere, der er blevet tvangstilbageholdt i 2022/2023, hvilket er en stigning fra 65 pr. 100.000 borgere i 2021/2022. I Region Midtjylland er 35 voksne pr. 100.000 borgere tvangstilbageholdt i 2022/2023. Hvis man ser på det samlede antal tvangsindlæggelser, er det steget markant siden 2011/2012, hvor der nationalt var 3.413 tvangsindlæggelser, mens tallet i 2022/2023 var 5.168. Det svarer til en stigning på ca. 50%. Samtidig er andelen af tvangsindlæggelser på farlighedsindikation10 steget siden 2011/2012. I 2011/2012 udgjorde andelen af patienter, der indlægges på farlighedsindikation, 58% af alle tvangsindlæggelser, hvorimod de i dag udgør 68%. Når antallet af voksne, der tvangsindlægges, er uændret, mens antallet af tvangsindlæggelser er steget, indikerer det, at der er sket en stigning i hvor mange gange, den enkelte person bliver tvangsindlagt. Forebyggelsespotentialet vurderes at være større efter første tvangsindlæggelse, og det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde om at forebygge gentagne tvangsindlæggelser mellem borger/ patient, de pårørende og de relevante regionale
10 Tvangsindlæggelser kan finde sted, hvis et af følgende to indikationer er opfyldt: 1) Helbredindikation og 2) Farlighedsindikation, hvor patienten er til fare for sig selv eller andre. Ifølge psykiatriloven kan ”Tvangsindlæggelse på farlighedsindikation kan finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre”. Kilde: Psykiatriloven (retsinformation.dk)
Monitorering af tvang i psykiatrien
LPD · avisen 125 - December 2023
og kommunale fagpersoner. Samtidig indikerer stigningen i andelen af tvangsindlæggelser, som forekommer på farlighedsindikation, at patienterne er meget syge, når de indlægges i psykiatrien, og det understøtter ligeledes, at der er et uindfriet potentiale for en bedre opsporing, forebyggelse eller behandling af den psykiske lidelse. Der er generelt behov for et større fokus både nationalt og lokalt på at forebygge tvangsindlæggelser og at udbrede gode erfaringer med bl.a. styrket tværsektorielt samarbejde. Ligeledes er der et behov for mere viden om forløbet forud for en tvangsindlæggelse med henblik på i højere grad at forebygge tvangsindlæggelser og øge kvaliteten i den samlede indsats på tværs af sektorer. Nedbringelsen af tvangsindlæggelser har også betydning for anvendelsen af tvang under indlæggelse, da der er større risiko for at blive udsat for tvang under indlæggelse for patienter, der er indlagt med tvang, sammenlignet med patienter, der er indlagt frivilligt.
2.3 Bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang På nationalt niveau blev bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang anvendt 19.569 gange i 2022/2023, svarende til en stigning på ca. 25% sammenlignet med 2011-2013. Udviklingen varierer på tværs af regionerne. Bæltefikseringer På landsplan er antallet af personer (børn, unge og voksne), der er blevet bæltefikseret, faldet fra 2.035 i 2011-2013 til 1.161 i 2022/2023, hvilket svarer til et fald på ca. 43%. Der er dog sket en stigning i anvendelsen af bæltefikseringer siden 2021/2022 i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Region Hovedstaden har siden 2011/2012 det største fald i antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt bæltefiksering, mens det mind-
ste fald ses i Region Nordjylland. Region Hovedstaden og Region Sjælland har det laveste antal registrerede personer, der er blevet bæltefikseret (hhv. 15 og 12 pr. 100.000 borgere) i 2022/2023. Samtidig er der over en årrække sket et fald i det samlede antal bæltefikseringer, og siden 2011-2013 er der sket en væsentlig reduktion i anvendelsen af de langvarige bæltefikseringer. Antallet af bæltefikseringer over 48 timer er mere end halveret, da antallet er faldet fra 777 i 2011-2013 til 313 i 2022/2023. Siden 2021/2022 ses en stigning i anvendelsen af bæltefikseringer under 24 timer, særligt de bæltefikseringer, der varer 0-2 timer. Et samlet fald i anvendelsen af bæltefikseringer siden 2011-2013 skal sammenholdes med, at der samtidig er sket en samlet stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin med tvang og fastholdelser siden 2011-2013. Udviklingen i anvendelsen af bæltefikseringer dækker generelt over store regionale forskelle, når man ser på antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere. I 2022/2023 er der fx i Region Hovedstaden registreret 35 bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, mens der i Region Midtjylland er registreret 151. Siden 2021/2022 har både Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark haft en stigning i antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, mest markant i Region Midtjylland, som har registreret 39 flere i 2022/2023 end i 2021/2022. Selvom Region Midtjylland har flest registrerede bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, er det også den region med flest af de kortvarige bæltefikseringer (0-2 timer). Region Hovedstaden og Region Syddanmark har det største antal af længerevarende bæltefikseringer (>48 timer). Region Sjælland har i det seneste år haft et markant fald i både de korte og langvarige bæltefiksering og har registeret 26 bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, og er regionen med færrest bæltefikseringer pr. 100.00 borgere.
Monitorering af tvang i psykiatrien
LPD · avisen 125 - December 2023
7
23
Fastholdelser Nationalt er 1.052 personer (børn, unge og voksne) blevet fastholdt i 2022/2023. Det er varierende, om regionerne har nedbragt antal personer, pr. 100.000 borgere, der fastholdes i perioden 2011/2012 til 2022/2023. Region Syddanmark har i 2022/2023 færrest personer, der fastholdes (7 pr. 100.000 borgere), mens antallet er højest i Region Hovedstaden (24 pr. 100.000 borgere) og Region Nordjylland (27 pr. 100.000 borgere). Udviklingen i antal personer, der er blevet fastholdt, er stort set uændret siden 2021/2022. I 2022/2023 var det samlede antal fastholdelser 4.695 svarende til en stigning på ca. 66% siden 20112013, hvor antallet var 2.824. Den samlede stigning dækker dog over store regionale forskelle. Den største stigning i anvendelsen af fastholdelser ses i Region Sjælland, som har haft 160 fastholdelser, pr. 100.000 borgere, i 2022/2023 - en stigning på 121 fastholdelser, pr. 100.000 borgere, siden 2011/2012. Som den eneste region har Region Midtjylland haft en faldende tendens i perioden 2011/2012 til 2022/2023, hvor de er gået fra at have 49 til 42 fastholdelser pr. 100.000 borgere. Siden 2021/2022 er antal gange, der fastholdes, faldet fra 4.951 til 4.695. Faldet det seneste år ses i tre ud af fem regioner. Akut beroligende medicin med tvang På landsplan har i alt 2.347 personer (børn, unge og voksne) fået akut beroligende medicin i 2022/2023, hvilket er stort set uændret siden 2021/2022. Siden 2011/2012 ses en mindre stigning i alle regioner undtagen Region Hovedstaden, i antal personer pr. 100.000 borgere, der har fået akut beroligende medicin med tvang.
Der er blevet givet akut beroligende medicin med tvang 10.152 gange i 2022/2023. Til sammenligning blev akut beroligende medicin med tvang givet 7.133 gange i 2011-2013, hvilket svarer til en stigning på ca. 42%. Der ses en stigende tendens i alle regioner i perioden, men det varierer, hvor stor stigningen er. Stigningen er særlig markant i Region Sjælland, hvor antallet af gange, der er givet beroligende medicin med tvang, er steget fra 65 til 154 pr. 100.000 borgere siden 2011/2012, svarende til en stigning på ca. 137%. Siden 2021/2022 er udviklingen aftaget marginalt på landsplan, hvilket dækker over store regionale forskelle. Fx har Region Sjælland det seneste år reduceret antallet af gange, der gives akut beroligende med tvang pr. 100.000 borgere fra 233 til 154, mens antallet er steget fra 145 til 163 i Region Midtjylland og fra 114 til 134 i Region Nordjylland. En del af den regionale variation i anvendelsen af særligt bæltefikseringer og fastholdelser kan skyldes, at Sundhedsstyrelsens vejledninger til psykiatriloven (Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien og Vejledning om registrering af tvang m.v. i psykiatrien) blev revideret i 2020. I den forbindelse blev bl.a. omstændighederne vedrørende anvendelse af fastholdelse præciseret, herunder den maksimale varighed af en fastholdelse11. En mulig årsag til den store forskel på tværs af regionerne kan således fx skyldes variation i fortolkning af vejledningerne og registreringspraksis. Derfor pågår der løbende et samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen og regionerne om at ensarte fortolkning og registreringspraksis på tværs af regionerne.
Ift. registrering af bæltefikseringer blev det indført, at man nu skal indberette alle bæltefikseringer, som foretages i forbindelse med tvangsbehandlinger og at der skal registreres en ny bæltefiksering hver gang en patient har været løsnet af bæltet i længere end 15 min. Disse ændringer kan være årsag til stigningen i særligt de korte bæltefikseringer på 0-2 timer. Det kan også betyde, at flere løsnes tidligere og har brug for endnu en efterfølgende bæltefiksering.
11
8
24
Monitorering af tvang i psykiatrien
LPD · avisen 125 - December 2023
2.3. Tvangsmedicin I hele landet er 860 personer (børn, unge og voksne) blevet tvangsmedicineret i 2022/2023. Det er en stigning på i alt 193 personer, der har fået medicin med tvang, siden 2011-2013, hvor 667 personer blev tvangsmedicineret, hvilket svarer til en stigning på ca. 30%. Der ses også en stigning i alle regioner siden 2011/2012, når man ser på personer, der har fået tvangsmedicin pr. 100.000 borgere. I 2022/2023 har Region Hovedstaden flest personer pr. 100.000, der har fået tvangsmedicinering (20 pr. 100.000), mens Region Sjælland har færrest (11 pr. 100.000).
2.4. Udvikling i tvang blandt børn og unge Den samlede anvendelse af tvang over for børn og unge under 18 år er særligt steget de seneste år og i 2022/2023 er i alt 342 børn og unge blevet udsat for tvang i psykiatrien. I 2019/2020 var der 264 børn og unge, der blev udsat for tvang, hvilket er en stigning på ca. 29% fra 2019/2020 til 2022/2023. I årene forinden (siden 2016/2017) var udviklingen ellers faldende. Det skal bemærkes, at der generelt er tale om små tal ift. børn og unge, og at tallene derfor kan være udtryk for tilfældig variation. Anvendelsen af tvang overfor børn og unge er dog varierende på tværs af regionerne. Antal børn og unge, der er blevet udsat for tvang pr. 100.000 borgere, er i 2022/2023 højest i Region Sjælland (47 pr. 100.000) og Region Hovedstaden (34 pr. 100.000). Antallet er lavest i Region Nordjylland, hvor 23 børn og unge pr. 100.000 borgere i 2022/2023 er blevet udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger.
Antal børn og unge, der tvangsindlægges, er steget markant siden 2015/2016. I 2022/2023 er 185 børn og unge blevet tvangsindlagt, mens der var 133 i 2015/2016. Der er særligt de seneste år registreret flere tvangsindlæggelser blandt børn og unge, og i dag udgør tvangsindlæggelser ca. halvdelen af den samlede anvendelse af tvang over for børn og unge under 18 år. I 2022/2023 blev i alt 114 børn og unge tvangstilbageholdt. I 2015/2016 var antallet 107. Når man ser på børn og unge pr. 100.000 borgere, der tvangstilbageholdes, ses der en variation mellem regionerne. Region Hovedstaden og Region Sjælland har det højeste antal børn og unge, der er blevet tvangstilbageholdt i 2022/2023 med hhv. 13 og 14 børn og unge pr. 100.000 borgere, imens Region Midtjylland har 6 børn og unge pr. 100.000 borgere, der er blevet tvangstilbageholdt. Det er bekymrende, at anvendelsen af tvang på børne- og ungeområdet12 er steget de seneste år. Særligt bekymrende er stigningen i antal tvangsindlæggelser, som i 2022/2023 udgør en væsentlig andel af tvangsanvendelsen overfor børn og unge. Det tyder på, at børn og unge ofte er meget syge, når de indlægges i psykiatrien, og at der derfor er behov for bedre opsporing, forebyggelse og/eller behandling af psykiske lidelser hos børn og unge, der er i risiko for en tvangsindlæggelse. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er centralt at få mere viden om årsager til den høje anvendelse af tvang overfor børn og unge, forebyggelse af tvang overfor børn og unge samt at få viden om, hvilke konsekvenser det har, at børn og unge i en tidlig alder udsættes for tvang.
Tallene for de enkelte regioner fsva. børn og unge er små. Ændringerne fra år til år, kan være udtryk for tilfældige variationer, og dermed ikke nødvendigvis en signifikant ændring.
12
Monitorering af tvang i psykiatrien
LPD · avisen 125 - December 2023
9
25
Vild vej
Essay af Britta Nielsen
”Vi ses på fredag,” siger hun, mens han går ind på afdelingen igen. Det var et godt møde med plads til både alvor og lidt latter. Hun åbner døren og haster ned ad trapperne. Passer på ikke at falde i kørestolsrampen, imens hun bemærker bilen, som holder parkeret på fliserne, og uniformerne. Hun fortsætter med hurtige skridt ind gennem forhallen, men fornemmer alligevel, at der sidder en ung kvinde ude i haven. En kvinde, hun kender. Hun standser op, går hen til reolerne med brochurer og magasiner. Hun bladrer lidt, imens hun stiller sin nysgerrighed. Der er hende. Hun sidder ude i gårdhaven – pakket ind i et tæppe. Ansigtet er gråt og trist og smertefyldt. Smerten er håndgribelig. Den unge kvinde bøjer sig frem, så hendes bryst og lår mødes, og samtidig trommer hun den anden fod mod bordbenet. Medicinen giver mange glæder. Hun er ikke alene derude. Der er flere mænd og kvinder i fleecetrøjer og jakker. Det er en kølig sensommerdag. Nogle går hvileløst rundt, og andre sidder omkring de runde borde og ryger og drikker kaffe – og taler. Hun taler ikke. Hun sidder og kigger ud i intet. Krumbøjet og jaget. Det er som at se en film uden lyd. Sært fascinerende. Da hun har stået og kigget alt for længe, går hun videre og ud gennem hovedindgangen. Ned til bilen, ud på landevejen – i sine egne tanker. Ved jo, at hun ikke møder hende mere i dag. Og nok ikke i en rum tid. Savner hende allerede… Hun triller ned ad bakken, kører ud på landevejen over det flade engareal, ned på motorvejen og til sidst det langsommelige stykke igennem byen. Hver morgen. Og hver eftermiddag. Det sker, at hun møder Antonsen. Hun kender ham ikke, men ved, at det er Antonsen. En ældre mand i træsko og med en plasticpose knuget sammen i hånden eller stikkende ud fra lommen i den vatterede blå arbejdsjakke. Han ser hende ikke, for han kigger ned i jorden og ind i buskadset langs vejen. Antonsen samler flasker. Og ikke af nød – man siger, at Antonsen har købt en helt ny bil for sine flaskepenge, men det er nu nok bare sladder. Hun får lyst til at råbe hej, men gør det ikke. Han ville nok heller ikke se hende. Hun kan se markerne og lidt længere ude, parallelt med landevejen, den nye motorvej. Der er klynger af træer omkring nogle små vandhuller og en smuk himmel. Tidligere var der køer på markerne, og det nød hun – sådan nogle store gumlende køer. Om vinteren er der flokke af svaner, men for det meste er der kun hestene tilbage – slanke og aristokratiske går de omkring og nipper til græsset. Der er stilhed og ro. Roen kom, da motorvejen tog trafikken. 26
Hun holder af det. Hver dag. Det sker, at hun har ondt af en stakkel, som aser af sted på cykel i regn eller slud ud over den ensomme og lange landevej. En morgen bliver hun overrasket – hun er vant til cyklisterne, vant til pigen, som stod og ven-tede på skolebussen, men som nu er vokset op og har sit helt eget liv et andet sted og vant til de to små gamle mennesker, som altid går tur på cykelstien med hinanden. i hånden – hun ser langt ude på det mest bare og forblæste stykke landevej en ensom fodgænger. Da de passerer hinanden, ser hun, at det er en ung kvinde. Hun går rask til med det røde bølgende hår hoppende og dansende i vinden, hænderne ned langs siden og tasken over skulderen. Hvor skal hun hen? Hun ser energisk ud, men går i sin egen verden. Hun er dedikeret, dedikeret til at gå. De møder hinanden flere gange, adskillige gange. Både om morgenen og hen på eftermiddagen – ja, af og til også om aftenen. Hun har lyst til at tilbyde et lift. Nysgerrigheden skvulper i hende, men hun ved godt, at det skal hun ikke. Kvinden er i sin egen verden. En verden af vind og vejr, musik i ørerne og gang. På vej. LPD · avisen 125 - December 2023
Det hænder, at hun har en cykel med. En høj, sort, gammeldags mormorcykel, som hun trækker ved siden af sig. En sjælden gang cykler hun. I et adstadigt tempo, let vuggende fra side til side, som om cyklen er for høj til hende. Som Antonsen, pigen, som ikke er der mere, og de to små mennesker, bliver kvinden en del af hendes hverdag. Der er kommet noget forunderligt ind i hendes helt almindelige liv. Men en dag går det op for hende, at kvinden er væk – hun har ikke set hende længe. Hun har travlt, hun stormer med hurtige skridt igennem forhallen og ud på trappen. Efterårssolen skinner skarpt, hun misser med øjnene og er lige ved at buse ind i kvinden, som tænder en cigaret. Der står flere mennesker derude. De nyder solen og cigaretterne. Hun står helt stille og føler, at tiden er gået i stå. Det er en film i slow motion. ”Det er jo dig,” udbryder hun og kunne have bidt tungen af sig selv. Det lyder tåbeligt. I bedste fald intetsigende. Hun har mast sig ind på et fremmed menneske. Hun ser, at kvinden ikke er helt ung, ansigtet er lidt brugt, der er mange fregner og en enkelt piercing ved munden. Kvinden kigger lidt usikkert på hende. Går et skridt tilbage – som for at undgå den næsten angribende talebobbel , som kom ud af hendes mund. Hun er kommet alt for tæt på. Hun ved det godt. ”Ja, jeg har set dig mange gange på landevejen, og nu står du her.” Hun kan mærke, at hun træder vande, forøger at komme i land, men ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun har
allermest lyst til at æde alle sine ord, gøre det sagte usagt og liste væk i stilhed. Kvinden står længe, kigger på cigaretten og siger så: ”Ja, det er mig. Og nu står jeg her.” ”Ja, ja, det gør du. Jeg har tænkt så meget på dig – hvorfor du går og hvorhen.” Ordene kommer farende ud af hende. Hun kan ikke dække nysgerrigheden, den er helt klædt af. Kvinden tænker sig om og siger tøvende, næsten famlende efter ordene: ”Det gør mig godt at gå. Jeg får det bedre. Der kommer ro på mine tanker.” Det er slut nu. Hun er trådt ind over et medmenneskes grænser og er sluppet fra det. Måske har kvinden slet ikke lyst til at være en del af hendes verden. Hun tripper lidt og siger: ”Hej.” Hun går ned ad trappen, ned til bilen. Kører ud på landevejen. Hjem. ”Skvadderhoved,” udbryder hun pludselig højt, men det hjælper ikke. ”Hvad er det, du har gjort? Al din forbandede venlighed. ” Da hun drejer ud af rundkørslen og ind på landevejen, savner hun hende. Hvordan kan man savne noget, man aldrig har haft? Hun finder ro med Antonsen, med pigen, der var engang og de to små mennesker. Det sker, at hun ser en prik i det fjerne, men nej! En morgen op mod jul ser hun hende igen. Kender hende på lang afstand. Den raske gang, det dansende hår. Hun smiler for sig selv.
Kontingent DET ER NU MULIGT AT BETALE KONTINGENT VHA. BETALINGSSERVICE Vi er nu oprettet hos PBS, så du kan tilmelde din betaling hertil, så det årlige kontingent bliver trukket. Vi har indberettet oplysninger på registrerede medlemmer For tilmelding til PBS via dit pengeinstitut/netbank skal du bruge følgende oplysninger: PBS nr.: Debitorgruppe: Kundenr.:
09736204 00001 dit medlemsnummer som står på adresselabelen bag på LPD Avisen.
Opkrævninger udsendes sidst i december med opkrævning i januar
LPD · avisen 125 - December 2023
27
Returneres ved varig adresseændring
avisen LPD Co/ Erik Dahlgaard Tambogade 55 7790 Thyholm
avisen
Medlems kontingent på kroner 350 bedes indbetalt til vores netbank.
Regnr.: 9090 Kontonummer: 0004654765
&
LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark
ET STÆRKT TEAM... - med online markedsføring i fokus
Odensevej 9 | 5750 Ringe | Tlf. 62 62 22 77 | www.mark-storm.dk