Gartnertidende nr. 1 2024

IPM Essen ’24 Ny teknologi

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

2 | 2024 15. februar

INDHOLD FRUGT & BÆR 9 Nyt fra Skattestyrelsen 38 Udgangspunkt og teknik er afgørende 39 Investering i afløvning 40 På tur til Huelvas bærmekka 42 Færre danske æbler

GRØNTSAGER 20 Porreproduktion i vandkultur 22 Løgskimmel kan bremses 30 Teknologimesse i Hannover 32 Hightech til økologisk produktion 34 Svært at gødske efter plantesaftmåling 36 Græskar kan også blive syge

40 2

gartner tidende 2 | 2024

28 PRYDPLANTER 6 Vintermøde kom vidt omkring 12 Grønt boost anno 2024 14 Dänische hygge i højsædet 16 Teknologioplevelser på IPM 18 Plantenyheder med blikfang 28 RosaDanica jonglerer med lyset 43 Ny importkontrol til UK GENERELT 8 Flere planterige fødevarer 24 Håret engtæge angriber mange kulturer

HVER GANG 10 Glimt 26 Dansk Gartneri 42 Nyt om planteværn 46 Navne 47 Det sker gartner tidende 2 | 2024

3

GRØN DAG Torsdag den 29. februar 2024

Severin Kursuscenter Skovsvinget 25, 5500 Middelfart PROGRAM: Kl. 14.30 – 15.30 Generalforsamling i Flora Dania Kl. 14.30 – 15.30 Årsmøde i Væksthusgrøntsagssektoren Kl. 15.30 – 16.00 Kaffepause Kl. 16.00 – 17.00 ”Den økonomiske tilstand – både i særtilfælde og generelt” Indlæg ved finanskommentator og journalist Ole Krohn Kl. 17.00 – 19.00 Generalforsamling i Dansk Gartneri med deltagelse af fødevareminister Jacob Jensen Kl. 19.00

4

gartner tidende 2 | 2024

Afsluttende middag Tilmelding på Dansk Gartneris hjemmeside senest den 20. februar 2024

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

Grøn Dag er medlemmernes dag Dansk Gartneri ser frem til d. 29. februar 2024, hvor der afholdes Grøn Dag, og hvor brancheforeningen afholder den årlige generalforsamling – i år med forventet deltagelse af Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

Traditionen med Grøn Dag har ikke så mange år på bagen, men det er en vigtig tradition. Det er dagen, hvor flere af sektionerne ligesom Dansk Gartneri afholder deres generalforsamlinger. Det er dagen, hvor man får sat strukturen for det kommende års arbejde. Der er afstemninger om bestyrelser, årsrapporter og ikke mindst budgetter for, hvilke aktiviteter og projekter, der skal køre det kommende år. Og det er medlemmerne, der er med til at afgøre, hvem, der skal sætte retningen for fremtiden.

Ved at vælge de rette folk til bestyrelserne.

140. årgang Udkommer næste gang den 14. marts 2024 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393 Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

5041 0867 Svanemærket tryksag

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Der skal derfor lyde en stor tak til de mange medlemmer, der deltager i organisationsarbejdet, hvad enten det er i udvalgsarbejdet, i de enkelte sektioners bestyrelser eller i Dansk Gartneris bestyrelse. Alle er de med til at sikre, at erhvervets interesser varetages, og rammebetingelserne herfor sikres.

Annoncer

Høringssvar, møder og foretræde for ministerier og styrelser er nogle af de styrker, som en velfungerende forening har. Og med de mange sager, som erhvervet konstant konfronteres med, er det alfa og omega, at bestyrelserne har fingeren på pulsen, så problemstillinger kan præsenteres på vegne af medlemmernes interesser og med tilhørende løsningsforslag, som flugter med politikernes dagsordner.

Abonnement

Solveig Sjørring Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Det handler om f.eks. kompensationsordninger i forbindelse med Grøn Omstilling, nye energiafgifter, komplicerede miljøregler, tilskudsordninger eller rottebekæmpelsesgebyr-bekendtgørelser. Alt det, der betyder noget i medlemsvirksomhedernes hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi som erhverv kan tale med en tydelig stemme i erhvervets interesse. Og det gør vi med en stærk forening og en aktiv og engageret medlemskreds.

Dansk Gartneri glæder sig til at se jer alle til Grøn Dag den 29. februar 2024.

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Forside:

IPM Essen ’24 Ny teknologi

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

2 | 2024 15. februar

Den danske fællesstand på IPM Essen ’24 blev officielt åbnet af Hendes Kongelige Højhed Prisesse Benedikte, der efterfølgende besøgte gartnerier på fællesstanden.

Foto: Lotte Bjarke

gartner tidende 2 | 2024

5

Vintermøde

kom vidt omkring Danske Planteskolers Vintermøde bød som altid på et spændende program med nye input og stof til eftertanke.

Blandt andet med fokus på eget tilsyn i relation til plantesundhed og implementering af ESG Danske Planteskolers Vintermøde 2024 gav et indblik i arbejdsgangen på Danish Crowns store griseslagteri i Horsens, hvor 90.000 grise hver uge slagtes og skæres ud til flæske­stege, koteletter og andet godt.

Lotte Bjarke Colourbox og Lotte Bjarke

Danske Planteskoler kan det der med at give medlemmerne nye oplevelser. 2024 udgaven den 16. januar blev ingen undtagelse, da en stor flok lettere forfrosne planteskolefolk mødte op på parkeringspladsen foran Danish Crowns griseslagteri i Horsens. De blev talt og gennet indenfor, heldigvis ikke ad samme vej som de 90.000 grise, der slagtes hver uge på slagteriet.

Rundvisningen bød på en fascinerende historie om en gigantisk, international virksomhed, hvor styr på tingene og sporbarhed spiller en væsentlig rolle. Og efter oplevelsen af medarbejdere i lange rækker, der parterede grise på akkord, nok også på mange gode argumenter for at blive gartner.

Kend din karantæneskadegører Nye regler på plantesundhedsområdet stiller nye krav til planteproducenterne. Eget tilsyn er nøgleordet, som Jeppe Andersen

fra Landbrugsstyrelsen definerede for de op mod 50 planteskolefolk, der var samlet til Vintermødet på Hotel Hedegarden i Vejle.

- Der er et meget stærkt fokus på virksomhedens egen evne til at opdage de regulerede skadegørere, som vi skal undgå, kommer ind i EU. Det kræver viden om plantesundhed, evne til at spore forsendelser og så netop udførelse af eget tilsyn, sagde Jeppe Andersen og forklarede, at tilsynet skal foregå i de faser af produktionen og ved flytning af planter, som har betydning for plantesundheden.

Skriftlig dokumentation kræves Der skal være skriftlig dokumentation for tilsynet, og oplysningerne skal gemmes i tre år. Tilsynet er ikke en specifik ting, men afhænger af risikoparametre i virksomheden og for kulturen. Landbrugsstyrelsen byder på et skema, der kan udfyldes og

Danske Planteskolers Vintermøde på Hotel Hedegaarden i Vejle den 16. januar 2024 bød på et spændende og afvekslende program for de næsten 50 deltagere.

6

gartner tidende 2 | 2024

fungere som dokumentation for eget tilsyn.

- Kunsten er, at man skal ud og lede efter noget, man ikke er vant til at se. Det kræver opmærksomhed på symptomer og på forvekslingsmuligheder, sagde Jeppe Andersen, og anbefalede hjemmesider fra internationale organer som Efsa og Eppo, der fungerer som opslagsværker, når man skal lære potentielle skadegørere at kende.

Endnu et krav til planteproducenterne er, at de skal have en praktisk anvendelig handlingsplan for, hvad der skal gøres i tilfælde af fund, idet hurtig handling er helt afgørende for at afværge potentielle katastrofer.

Ingen undgår ESG ESG-regnskabet er en udfordring, der aktuelt tårner sig op foran virksomhederne.

To indledere på Vintermødet dissekerede begrebet og forsøgte at afmystificere det. Tilbage står to klar budskaber: Ingen

virksomhed kommer uden om at forholde sig til ESG. Og det er måske ikke helt lige så overvældende, som det umiddelbart ser ud til. Mange af de data, der skal til for at komme i hus med ESG-regnskabet, har virksomhederne nemlig allerede genereret i andre sammenhænge.

For det handler i bund og grund om at have data på de tiltag virksomheden gør på det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige felt. Data, der dokumenterer, hvor virksomheden er, og hvor den er på vej hen.

- Det at begynde at arbejde med sin forretning er svært. Især risikoledelse er svært, fordi det er negativt betonet. Men det er vigtigt. I er nødt til at følge med i det her, og hvordan det rammer jer. Det bliver en licens til at producere, en licens til at levere og en licens til at opnå bæredygtig finansiering, sagde Ivan Damgaard fra Seges Strategi og Vækst og understregede, at alle bliver ramt, selvom det på papiret kun er de største virksomheder. De vil jo være nødt til at stille krav til deres underleverandører, og så ruller snebolden.

Robusthed er afgørende Ivan Damgaard pegede på, at mange af de parametre, der indgår i ESG, er noget, virksomhederne allerede arbejder med.

- Det er kompleksiteten i det, der forvirrer ejerlederne, sagde han og opfordrede til, at man går sammen i netværk for så at sige ikke at skulle opfinde den dybe tallerken alt for mange gange.

Ivan Damgaard nævnte samtidig ESG-indsatsens store betydning for virksomhedernes fremtidige finansiering.

- Virksomhedens robusthed er en forudsætning for virksomhedens finansiering.

Her kommer risikostyring ind i billedet, selvom det er svært at snakke om. Hvad

Ivan Damgaard, Seges Strategi og Vækst, understregede, at ESG-rapportering er en opgave, der kommer til at berøre alle virksomheder, store som små.

kan true virksomheden på den lange bane?

Hvis man kan vise, at man via finansiering kan mindske risici og dermed blive mere robust, har man stadig mulighed for finansiering. Kan man ikke det, er det vigtigt at have en exitstrategi, fastslog han.

Hvis I ikke har data så ti stille Michael von Bülov, ESG4Business, arbejder med implementering af ESG i bygge- og anlægssektoren, og har i princippet gjort det i 20 år. Tidligere hed det bare CSR og handlede ikke så meget om miljø som om de bløde ting, som han fremhævede.

Dermed var budskabet også fra Michael von Bülov, at ESG-rapportering ikke er raketvidenskab, men at det er umuligt at komme udenom.

- Tricket lige nu er, at de gode grønne historier skal kunne dokumenteres. Man skal være meget præcis og kunne dokumentere alt det, man fortæller. Pointen er, fortæl det nu, det bliver efterspurgt. Men også, at hvis I ikke kan dokumentere jeres historie, så ti stille, understregede han.

Michael von Bülov pointerede desuden, at der er den sidegevinst ved ESG-arbejdet, at man kommer længere frem i køen blandt kunderne, når man f.eks. kan dokumen­ tere, at man har reduceret sit energi- og pes­ticidforbrug.

betyder, at man direkte kan se, hvordan ens forbrug har udviklet sig.

I takt med at CO2-aftrykket er kommet mere i fokus har også MPS styrket sit fokus på den faktor.

- I samarbejde ned Wageningen Universitet i Holland har MPS udviklet Horti Footprint Calculator, der er en model til beregning af CO2-aftryk. I modellen indgår pesticider, gødning, energi, råvarer, transport, voksemedier, potter og emballage. 70-80 procent af de nødvendige data kan trækkes direkte i MPS-systemet, sagde Anne Krogh Larsen, der forklarede, at målet er at komme helt ned på kulturniveau, så forskellige produkters CO2-aftryk kan sammenlignes. n

Sammenlignelige produkter Før man drukner i de mange krav om data, der følger med ESG-rapportering, er det værd lige at kigge i computeren en ekstra gang. For der indsamles allerede en strøm af data i virksomhederne, f.eks. i forbindelse med de certificeringer, som flere og flere har.

En af de mest udbredte i prydplanteproduktionen er MPS. Anne Krogh Larsen, HortiAdvice, der arbejder med MPS for de danske producenter, fortalte, at MPS kan hjælpe med store mængder data, når det gælder E’et i ESG altså miljøelementet. MPS har længe haft fokus netop på at minimere ressourceforbruget, og det Jeppe Andersen fra Landbrugs­ styrelsen udlagde reglerne for eget tilsyn med regulerede skadegørere, der fremover skal følges i produktionsvirksomhederne.

Arne Urskov, Exoskeletter.dk, demonstrerede, hvordan exoskeletter kan lette arbejdet med tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. En løsning, der måske kan give point i ESG-regnskabet.

gartner tidende 2 | 2024

7

Der er stor og stigende interesse for grønne råvarer fra planteriget inden for foodservicesektoren.

Foodservicesektoren dækker over de mange professionelle køkkener, der tilbereder måltider til alle aldersgrupper hver dag.

Det vil sige køkkener i offentlige institutioner og i landets mange kantiner, caféer, restauranter og take-away.

Flere planterige fødevarer i foodservice Branchefællesskabet PlanteVærket har set på, hvilke afgrøder der har et potentiale på markedet, særligt i foodservice Kristina Kok Finne, L&F, krfi@lf.dk Colourbox

Der er kommet flere fødevarer fra plante­ riget på tallerknerne i landets kantiner, institutioner og restauranter. Salget af grønne råvarer til foodservice er gået markant frem, hvor brugen af bønner, linser, salat og grøntsager er vokset markant. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der blev delt på Landbrug & Fødevarers konference ’State of the Union: Planterne på marken og på markedet’ i slutningen af 2023. Bag konferencen stod Branchefælles­ skabet Planteværket, der samler produ­ center og virksomheder, der producerer afgrøder og forarbejdede fødevarer baseret på planter.

8

gartner tidende 2 | 2024

Bønner, linser og ærter Fremgangen er særligt tydelig i kategorien ’linser, bønner og ærter’, der har haft en stigning på hele 76 procent fra 2021 til 2022. Det betyder, at der i 2022 blev købt og tilberedt ærter, linser og bønner for 40,1 mio. kr. i den danske foodservice. Det glæder Landbrug & Fødevarers sektorchef for planter og planterige fødevarer, Lærke Kirstine Lund.

- Det er rigtig positivt, at de grønne råvarer er i så markant fremgang i vores store foodservice-sektor. Det betyder, at tilgængeligheden forbedres, når både børne­ havebørn, skolebørn og de voksne på f.eks. arbejdspladser får serveret mad, der er baseret på planter. Det er godt for både forbrugerne og for branchen, siger Lærke Kirstine Lund.

Fine og grove grøntsager - De madprofessionelle er uddannet til at arbejde med fødevarer og til at kreere smagfulde måltider, og i den offentlige del af sektoren – det vil sige i kommuner og regioner – er der et stort og strategisk fokus på at købe og tilberede mad med flere planter. De offentlige køkkener står samlet for cirka én mio. daglige måltider. Derfor overrasker det mig ikke, at foodservice­ sektoren aftager store mængder af afgrøder og planterige produkter, fortæller Lærke Kirstine Lund.

Også kategorien ’fint grønt’ er i vækst. Fra 2021 til 2022 steg brugen af grønt såsom salat, tomater og agurker med cirka 52 procent, hvilket gav en samlet omsætning på lidt over én mia. kr. i 2022. I samme periode steg også ’grove grøntsager’ med 32 procent svarende til en omsætning på 609 mio. kr.

Trenden fortsætter Hos Landbrug & Fødevarers sektor for planter og planterige fødevarer forventes det, at den store interesse for de grønne råvarer vil fortsætte med at stige inden for foodservicesektoren.

- Vi har både et håb og en forventning om, at tendensen i foodservice vil fortsætte. Og så håber vi selvfølgelig også på, at det kan være med til at inspirere danskerne til at putte lidt flere planter og grøntsager på tallerkenen derhjemme, siger Lærke Kirstine Lund. n

PlanteVærket

PlanteVærket er Landbrug & Føde­ varers branchefællesskab for planterige fødevarer, der støtter de virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.

En række virksomheder er gået sammen for at styrke de plantebaserede mål­ tiders produkters plads på markedet.

Nyt fra

Skattestyrelsen Vanen tro stillede Skattestyrelsen op med et indlæg på Jordbærkonferencen for at fortælle producenterne om seneste nyt i forhold til udenlandske medarbejdere Annemarie Bisgaard

I lighed med tidligere år var fagkonsulent Tina Toft Pedersen, Skattestyrelsens udlandsafdeling, med på Jordbærkonferencens program. I januar var hun også på Æble/Pære klubbens temadag.

- Jeg er her for at fortælle seneste nyt, men også for at I kan få lejlighed til at stille spørgsmål. Det er en god måde at have dialog på frem for telefon eller mail, indledte Tina Toft Pedersen sit indlæg, hvor hun fortalte om en ny udgave af blanket 04.063 til anmodning om skattekort, kreative fradrag og det nye TIN-nummer.

Ny udgave af blanket - Blanketten 04.063 til anmodning om skattekort og et dansk skattepersonnummer til lønmodtagere er kommet i en ny og forenklet udgave, så processen bliver hurtigere. Blanketten er opdelt anderledes, så alt vedr. ansættelse og kontrakter er samlet i ét afsnit, fradrag i et andet afsnit, osv., og desuden er der nu en landeliste, hvor man selv vælger pågældende land. Det samme gælder valgmuligheder til adresselister vedr. danske adresser, sagde Tina Toft Pedersen og nævnte, at Skattestyrelsen i 2023 uddelte ikke mindre end 90.000 skattekort til udenlandske medarbejdere.

Feltet med spørgsmålet ’Hvor ofte rejser du hjem’ er også ændret, så der nu er er mulighed for at skrive supplerende oplysninger. Dermed kan vi bedre vurdere, om den udenlandske medarbejder er fuldt skattepligtig, begrænset skattepligtig, har de dobbelt domicil m.m., sagde Tina Toft Pedersen og nævnte, at der efter ønske fra arbejdsgiverne nu også er et link til udfyldelse af ny blanket, så man ikke skal tilbage til start.

Undgå kreative fradrag Tina Toft Pedersen havde også et opråb med fra sine kolleger vedr. det supplerende

oplysningsskema til årsopgørelse – blanket 04.069 – der bruges til indberetning af f.eks. kørselsfradrag og rejsefradrag.

- Rigtig mange arbejdstagere indberetter mange ens og ’runde’ tal. Det er mystisk, at man hos samme arbejdsgiver lige netop har kørt det samme antal kilometer og derfor har præcist det samme fradrag.

I årsopgørelsen skal det være de korrekte og faktiske tal, der fremgår. Hvis arbejdstagerne er usikre på fradrag, kan de ringe til Skattestyrelsen. Det er gratis. På den måde kan vi måske slippe for mange kreative fradrag, sagde Tine Toft Pedersen, der også opfordrede til at sende de supplerende oplysningsskemaer ind enkeltvis, ikke med flere personer i samme mail, idet det giver problemer med GDPR. Send dem ind via skat.dk, vælg ’Kontakt’ > ’Skriv til os’ > ’Indsend/Indberet’ > Blanketter > Blanket 04.069 – Supplerende oplysninger til årsopgørelsen.

TIN-nummer Fra 1. januar 2024 skal der som noget nyt indberettes et TIN-nummer i forbindelse med lønindberetning – et skatteidentifikationsnummer eller et Tax Identification Number – for medarbejdere, som har adresse i udlandet. TIN-nummeret skal indberettes uanset beløbets størrelse – der er ingen bagatelgrænse.

- Det er et nummer, der bruges til at identificere skattepligtige borgere i de enkelte lande i EU for at sikre os, at data er korrekte på den korrekte person. Den danske udgave af TIN-nummeret er CPR-nummeret.

Hvis medarbejderen endnu ikke har fået sit TIN-nummer fra skattemyndigheder i sit hjemland, indberetter I i første omgang navn, adresse, fødselsdato m.m. Når TINnummeret er klar, kan I indberette det i eIndkomst, lød det fra skatteeksperten. n

Fagkonsulent Tina Toft Pedersen, Skattestyrelsens udlandsafdeling, gav på Jordbærkonferencen en kort opdatering vedrørende skattereglerne for udenlandsk arbejdskraft og svarede på spørgsmål fra avlerne.

gartner tidende 2 | 2024

9

GLIMT | fra nær & fjern Tvillingetest af vegansk kost Et amerikansk studie med 22 par enæggede tvillinger viser, at man ved at udskifte kød med veganske produkter kan nedbringe risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Den ene tvilling fik blandet, sund og animalsk kost, mens den anden fik vegansk. Allerede efter otte uger viste forsøget, at sunde og raske mennesker med vegansk kost kan blive mere modstandsdygtige over for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det skriver Videnskab.dk.

- At de finder en forandring efter så kort tid, er overraskende, siger professor Lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet om forsøget. Han påpeger dog, at forsøget kunne optimeres, hvis studiet havde varet længere end otte uger, hvis der havde været flere testpersoner, og hvis også personer fra risikogruppen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme var med i forsøget.

Tilskud til grøn omstilling En ny ansøgningsrunde i GUDP er åben frem til 29. februar 2024. Her er det igen muligt at søge om tilskud til projekter, der har fokus på den grønne omstilling af fødevaresektoren. Der er ca. 100 mio. kr. i puljen, og GUDP’s bestyrelse har især fokus på at bevilge projekter, som gør en forskel for klimaet eller vandmiljøet eller har fokus på

klimatilpasning og effektiv ressourceudnyttelse. Det er også værd at bemærke, at bestyrelsen har øget fokus på netværksprojekter, som gør en forskel for natur og biodiversitet – det kan evt. være interessant for virksomheder, der vil arbejde med deres grønne profil.

Robothøst af pærer Hollandske forskere på Wageningen Universitet har udviklet en prototype af en griber, der kan høste pærer. Høst af pærer er anderledes end æbler, idet pærernes stilk skal vippes opad i en drejende bevægelse. Denne plukkebevægelse er integreret i pæregriberen, mens selve robotarmen bringer griberen til den rette plukkeposition. Det betyder, at robotarmen også kan anvendes til andre værktøjer og funktioner som f.eks. beskæring, skriver forskeren Jochen Hemming på wur.nl.

Det er en lille elektrisk motor, der driver bevægelsen af griberen. Et kompakt 3D-kamera på griberen tager billeder af frugten og beregner afstanden til frugten. Disse data kobles til en algoritme, der kalkulerer den korrekte plukkeposition og det rette sted at placere griberens sugekop.

Universitetet testede pæregriberen i efteråret 2023 på sorten Conference på Randwijk forsøgsstation.

Resultaterne viste, at robotten var i stand til at finde frugterne og høste dem uden beskadigelser.

Nogle frugter inde i træet kunne være vanskelige at finde, og derfor er smalle træer nemmest at høste, skriver fagbladet EFM. Foto: Wageningen University and Research.

Hollandsk gulerodskartel

Færre hektar med knoldselleri

Fire nederlandske virksomheder har deltaget i et gulerodskartel, der begrænser konkurrencen på gulerodsmarkedet i Holland, Tyskland og Belgien. De fire virksomheder er Laarakker, VanRijsingen, Veco og Verduyn, der i perioden 2009-2018 opdelte markedet efter salg og til dels også efter sorter. De lavede en aftale om, at to af virksomhederne stod for leverancer til tyske aftagere, mens de to andre virksomheder skulle holde sig fra det marked. En anden aftale var, at en af virksomhederne ikke dyrkede og solgte de gulerødder, som konservesindustrien foretrækker.

Aftalen blev afsløret, og det hollandske konkurrencetilsyn har givet firmaerne bøder på over 2,5 mio. euro. Det skriver dagbladet Politiken på baggrund af oplysninger fra forbrugermyndigheden Autoriteit Consument & Markt.

Det europæiske areal med knoldselleri er på fire år faldet fra 13.150 ha i 2018 til 11.110 ha i 2022. Polen er den største producent med 4.820 ha (2022) efterfulgt af Holland med 1.850 ha. I Tyskland er det samlede areal med knoldselleri faldet fra 1.660 ha til 1.580 ha på fire år, men arealet med økologisk dyrkede selleri stiger. I Belgien er arealet faldet fra 940 ha til 700 ha.

Hvis man ser på udbyttetallene, er de ikke faldet i samme takt. På europæisk plan var udbyttet af selleri i 2022 på ca. 402.000 tons mod ca.

413.000 tons i 2018. Det relativt lille udbyttefald skyldes primært et højere planteantal pr. hektar.

Største europæiske eksportør af knoldselleri er Tyskland. Forbruget af knoldselleri varierer mellem landene.

I 2022 var forbruget i Polen på 3,1 kg pr. husstand, og i Tyskland 0,6 kg pr. husstand. Tallene stammer fra EuroStat og er refereret i fagbladet Groenten & Fruit.

10 gartner tidende 2 | 2024

GLIMT | fra nær & fjern Drypvanding til små arealer

Ny læring for landbrugselever

Den svenske virksomhed Spowdi AB har vundet titlen som Top Innovator i konkurrencen Smarter Climate Farmers Challenge, der afholdes af World Economic Forum. Spowdi vandt konkurrencen med et soldrevet drypvandingsanlæg til små arealer, der gør det muligt for producenter med små arealer at spare op til 80 procent vand takket være drypvandingen helt uden CO2emission. Anlægget vejer blot 15 kg og er nemt at installere for en enkelt person. 150 W anlægget kan udbringe 1.500 l vand i timen og kan dermed dække knapt en halv hektar. Øget produktion med mindre vandforbrug og ingen CO2-emission og dermed et mere bæredygtigt produktionssystem var begrundelsen for førstepladsen, idet World Economic Forum påpeger, at 30 procent af verdens fødevareproduktion faktisk foregår på små arealer.

Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg har fået to mio. kr. i støtte af Tietgenfonden til at bygge et væksthus på 85 m2 samt til at installere en lille container, der skal bruges til et grønt læringsmiljø med fokus på teknologi og nye dyrkningsmetoder. Både i væksthuset og containeren skal der dyrkes grøntsager og krydderurter i alternative vækstmedier og i vand.

- Vi vil gerne demonstrere for eleverne, hvordan fremtidens landbrug og gartneri kan se ud, og samtidig vil vi have fokus på en egenproduktion, som skolens køkken og vores 278 årselever i fællesskab kan samarbejde om. Dermed håber vi også, at eleverne får lyst til at spise flere grøntsager, når de selv har været med til at dyrke dem, siger skolens forstander Lars. M. Andersen.

De nye dyrkningsfaciliteter forventes at stå klar i løbet af forsommeren.

Pris til Roses Forever Bizz Holland, der er de hollandske planteskolers markedsføringsorganisation, uddeler hvert år i samarbejde med IPM Essen årets Show Your Colours Award i forbindelse med messen. Prisen gik i år til konceptet Rosa Plant’n’Relax fra danske Roses Forever. Motiveringen fra det professionelle dommerpanel, der sammen med messepublikummet kårer vinderen, lød, at Plant’n’Relax præsenterer rosen som en gave. Brandnavnet fortæller præcist, hvad meningen med produktet er, nemlig plant og slap af, lød det fra juryen, der også fremhævede rosens duft. Rosa Eskelund, Roses Forever, fik overrakt prisen af Eva Kähler-Theuerkauf på vegne af IPM på Bizz Hollands stand torsdag den 25. januar 2024. 11 planter var nomineret til prisen, der går til produkter, der kan lidt mere end sædvanligt.

Blåaks er Månedens Plante

FleuroSelect guld til Coreopsis

Månedens Plante er en ny slagkraftig kampagne, der går i luften i marts 2024. Bag kampagnen står hele værdikæden fra producent over detailled til haveejer i skikkelse af organisationerne Danske Planteskoler, Danske Havecentre og Haveselskabet. Ideen bag Månedens Plante er at sætte fokus på den gode, danske plantekvalitet, der sikrer succesoplevelser og skaber haveglæde i danske haver.

Blåaks, Sesleria heufleriana Norðîc® ’Overdam Blue’® er Månedens Plante i marts. Det er en vintergrøn prydgræs, der blomstrer med fine aks i februar-marts og danner et smukt bunddække året rundt.

Blåaks er såvel tørketålende som kan gro i fugtig jord.

FleuroSelect, der er prydplanteforædlernes brancheorganisation, har lanceret to nye guldvindere, der repræsenterer gennembrud i forædlingen, f.eks. når det gælder innovation, skønhed eller dyrkningssikkerhed. Farveskønhedsøje, Coreopsis tinctoria CreamRed, fra Van Hemerts & Co. (billedet) løb med den ene guldmedalje for sin iøjnefaldende farvekombination i blomsterne, tidlige blomstring og kompakte vækstform.

Sorten er frøformeret.

Endnu en guldmedalje gik til kantlobelie, Lobelia erinus F1 Masterpiece Blue with Eye fra Benary, der er den første F1 hybrid af Lobelia erinus på markedet, der fuldt lever op til de stiklingeformerede sorter.

gartner tidende 2 | 2024

11

TEMA | IPM Essen ’24 De ni messehaller bugnede først og fremmest af planter, men også af teknik, tilbehør og haveprodukter. Meget var, om man så må sige, som det plejer at være, men egentlige nyheder krydrede oplevelsen, ligesom en messe som IPM som altid er et godt sted at opsnuse de nyeste og måske kommende trends.

Klimatolerante planter, bæredygtige materialer og miljøvenlig produktion var buzz-ordene på 2024 udgaven af IPM Essen, hvor 100.000 m2 messehaller var fyldt med alle former for planter, teknik og tilbehør Lotte Bjarke

Fagmessen IPM, der favner prydplantesektoren bredt, kunne i år fejre sit 40-års jubilæum 23.-26. januar. Det hjalp 36.000 besøgende med, ligesom 1.403 udstillere fra 43 lande bidrog til at sætte gang i festen. Enkelte tomme kroge og et par ekstra loungeområder kunne ikke sætte skår i glæden,

og en spørgeundersøgelse viste efterfølgende, at 71 procent af de besøgende var beslutningstagere mod 66 procent året før.

Derfor gør det mindre, at besøgstallet var dalet lidt sammenlignet med året før. Kvalitet er jo, som arrangørerne fremhæver, vigtigere end kvantitet i hvert fald i messesammenhæng. Det blev også fremhævet af flere danske udstillere.

Til gavn for miljø og bundlinje IPM havde på forhånd skrevet overskrifter med de ord, der er på alles læber lige nu.

Internationalt såvel som i Danmark, kan vi konstatere. Klima, bæredygtighed, biodiversitet og miljø er det, der sætter dagsordenen for både produktion og salg også i plantebranchen, og det reflekterede messens aktivitetsområder. Mange af messens udstillere havde også tolket på de tendenser.

Det blev på forhånd slået stort op, at årets udgave af Discovery Center, hvor kreatøren Romeo Summers formidler ideer til vareeksponering i detailhandlen, blev afviklet med temaet Natural Grow, og med bæredygtighed som omdrejningspunktet.

Budskabet var klart og tydeligt, at fokus på bæredygtighed i detailleddet såvel som i produktionen ikke kun vil være til gavn for miljøet i fremtiden men også for virksomhedernes bundlinje og for befolkningernes trivsel.

Produkter fra 18 udstillere blev præsenteret i Discovery Center, hvor plakater satte streg under fordelene ved plasticfri potter, sphagnumfri voksemedier, bæredygtig indpakning og planters mange gode egenskaber. Selve udstillingen var ærligt talt lidt af en skuffelse, men budskabet om, at verden har brug for et grønt boost, og at planter er en del af løsningen, stod klart.

Klimaplanterne kommer Klimaplanter er et nyt begreb, der dukkede op igen og igen i såvel Discovery Center som rundt omkring på messestandene. Om der ligger en klar definition af klimaplanter, skal være usagt, for begrebet bruges lidt i flæng om planter, der gavner miljøet takket være deres CO2-samlende egenskaber, planter der skaber psykisk og fysisk trivsel, og planter der trives trods høje temperaturer og tørke eller voldsom nedbør.

I Landgards Biophilic Gallery på IPM Essen ’24 kunne messens 36.000 besøgende vælge at få sig et grønt boost midt i messemylderet.

I Discovery Center blev der formidlet ideer til eksponering og sameksponering af bæredygtige produkter til inspiration for forbrugerne om at gå bæredygtighedens vej. En vej, der ikke alene er til gavn for miljøet men også for bundlinjen, lød parolen.

Klimaplanter der tåler vejrgudernes ekstremer, er nye i plantebranchens fokus. Serien ’PlantaMorgana’ fra Selecta er et eksempel.

Det samler planter, der ifølge Selecta er økologisk vigtige, fordi de klarer sig fint i varme og tørre perioder med meget lidt vand.

’Hitze Profis’ fra Kientzler samler, som navnet siger, udplantningsplanter, der ikke går til i varme, tørre perioder.

Brandet Air so Pure® for luftrensende stueplanter der i en årrække har været eksponent for det tema, fik endnu en tur i Discovery Center.

Ellers var det bemærkelsesværdigt at stort set alle planter i Discovery Center kom fra den hollandske staudeplanteskole Rijnbeek Perennials, der gennem de seneste ni år har formået at erstatte sphagnumbaserede vækstmedier med et alternativ, planteskolen har udviklet sammen med en producent. Mediet indeholder blandt andet kompost, risskaller, kokosfibre og andre naturlige overskudsfibre, fortæller Arno Rijnbeek, der selvsagt ikke vil løfte sløret for præcist, hvad der er i designermediet.

Til gengæld bliver det flittigt brugt i planteskolens markedsføring, og sælges også i små sække til forbrugersegmentet.

Rijnbeek Perennials har udviklet en række staudemix, f.eks. et mix af tørketålende stauder, der udvikler dybe rødder og modstår varme uden at kræve en masse

vanding. Mix med titlen ’Spring insects paradise’, ’Biodiversity mix’ og ’Native plants mix’ er andre eksempler på, hvordan planteskolen går målrettet efter at ramme tidens trend på en måde, der kan anvendes direkte i detailleddet. En mulighed der altså blev grundigt markedsført i Discovery Center.

forbrugerne at vælge de bæredygtige produkter. Bag varemærket ligger planter dyrket i sphagnumreduceret substrat, uden bifarlige midler og i plasticfri potter. I første omgang er det muligt at få Anthurium, Gerbera, orkideer, sukkulenter og vilde stauder med Respect Nature mærket.

Landgard opfordrede også messens besøgende til at snuppe et ’biofilic boost’ i en bambustunnel, hvor man midt i messemylderet havde mulighed for at gå en tur og mærke den ro og velvære, planteatmosfæren skaber. Og det virkede faktisk. Som vi jo alle sammen ved. n

Gør bæredygtighed nemt I det hele taget er koncepter, der gør det nemt for detailhandlen at eksponere varer på en inspirerende måde fortsat i høj kurs.

Gasa Group er med på den bølge og præsenterede på sin stand i den internationale hal 1 en række eksempler på, hvordan planter kan kombineres og præsenteres, så de appellerer til den moderne forbruger.

Biodiversitet, plasticfri potter, et nyt ’Easy Christmas mix’ er eksempler.

Tyske Landgard slog sig stort op på et ’Respect Nature Concept’ med et varemærke designet til at gøre det nemt for

Gasa Group havde sat bæredygtighed på agendaen ved at fokusere på bl.a. biodiversitet og plasticfri potter.

’Respect Nature Concept’ fra Landgard er designet til at gøre det nemt for forbrugerne at gå bæredygtighedens vej.

Hollandske Rijnbeek Perennials har sammen med en producent udviklet et sphagnumfrit voksemedie, der ikke alene anvendes i produktionen, men også sælges i forbrugerforpakninger.

gartner tidende 2 | 2024

13

TEMA | IPM Essen ’24 Den danske fællesstand på IPM ’24 var designet med inspiration fra Torvehallerne i København og havde en umiskendelig dansk udstråling. mellemkomst en årlig tradition at give den fuld gas med en flot fællesstand som udstillingsvindue for alt det, Danmark har at byde på, når det gælder planter.

Dansk enklave Fællesstanden 2024 var ingen undtagelse. Med et lækkert og kreativt design, der umiskendeligt signalerede dansk enklave med rød-hvide bannere, var 22 udstillere på plads på fællesstanden, der yderligere var omgivet af danske stande, hvor individuelle gartnerier, eksportører og leverandører bidrog til at skabe helhed med et markant dansk fingeraftryk fra de i alt 31 danske udstillere på IPM ’24.

Floradania Marketings messeteam havde med udgangspunkt i stemningen i Torvehallerne i København skabt årets version af fællesstanden, hvor den danske hygge som traditionen nærmest foreskriver, bidrog til at gøre et besøg til en god og afslappet oplevelse. For nu at stjæle et slogan fra dagligvarehandlen, så vil de danske udstillere jo gerne have, at gæsterne bliver lidt længere. Og det gjorde de så at dømme efter trængslen på standen. Her var god atmosfære, kaffe på kanden og mulighed for at slå sig ned og få en god snak med såvel producenter som salgspersonale.

Dänische hygge i højsædet Med inspiration fra Torvehallerne i København bød den danske fællesstand på IPM Essen ’24 på charmerende og hyggelig atmosfære og skabte gode rammer for international dialog med de danske gartnere Lotte Bjarke

IPM Essen fejrede i år sit 40-års jubilæum.

Næsten lige så længe har der været dansk deltagelse på plantemessen, der gennem årene har fået stadig større international betydning. Eksportselskabet Exposa var pioner som den første danske deltager i

14 gartner tidende 2 | 2024

1987, men fik hurtigt følgeskab af de mange daværende eksportvirksomheder, der repræsenterede den danske plantebranche samt førende danske leverandører til gartneri­sektoren.

Siden blev det med Floradania Marketings

Kom indenfor, slå dig ned og slap af i de hyggelige danske omgivelser midt i det travle messemylder. Den danske fællesstand skabte gode rammer for dialog mellem besøgende, producenter og salgsselskaber.

Prinsesse Benedikte spurgte interesseret ind til det stadige udviklingsog forædlingsarbejde, der ligger bag introduktionen af nye planter, da hun besøgte Lundager, hvor Ove Lundager forklarede om processen.

Royal støtte til branchen Som en ekstra fjer i hatten, takkede Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte ja til at forestå den officielle åbning af den danske stand i forlængelse af den officielle åbning af IPM Essen ’24, hvor prinsessen også deltog til stor glæde for de tyske arrangører.

Stor var den internationale forundring, da Prinsesse Benedikte blev modtaget på den danske fællesstand under afslappede former, der matchede standens udtryk.

En rigtig prinsesse, men uden stort sikkerhedsopbud og opstyltede former. Det giver opmærksomhed på den store bane.

Prinsesse Benedikte åbnede den danske stand ved at så et frø for fremtiden. Små Lathyrus frø blev med omhu sået i to

lerpotter og vandet op, som det sig hør og bør. Derefter besøgte prinsessen udvalgte gartnerier på fællesstaden og omkring den for at tale med de danske udstillere, der mødte en oprigtigt planteinteresseret prinsesse.

Det var tredje gang, Prinsesse Benedikte beærede den danske fællesstand med et besøg på IPM Essen, og Dansk Gartneris direktør, Peter Larsen-Ledet takkede i sin velkomsttale behørigt for hendes betydningsfulde støtte til den danske gartnerisektor.

Den danske fællesstand på IPM Essen ’24 blev til med støtte fra Udenrigsministeriet The Trade Council. n

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte besøgte efter den officielle åbning af fællesstande udvalgte udstillere og fik en plantesnak med gartnerne. Bodil Clara Johansen, Thoruplund, fortalte om familiegartneriets historie og om den forædling, der er en af gartneriets styrker.

Feldborg Growers bød som nabo til Floradania Marketings fællesstand på et gigantisk udvalg af grønne planter og spændende koncepter.

Markedsstemning og et stort udvalg af farverige blomster kendetegnede 2024-udgaven af den traditionsrige danske fællesstand på IPM Essen ’24.

Gasa Group var nærmeste genbo til den danske fællesstand med en indbydende og inspirerende stand, hvor der var dækket op i grønne omgivelser. En flittigt fotograferet stand.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte forestod den officielle åbning af den danske fællesstand ved at så et frø for fremtiden.

Nicolai Abildgaard fik Prinsesse Benediktes fulde opmærksomhed, da han fortalte om ByGrowers produktion af Royale Pelargonier. En fortælling der vakte minder for prinsessen, der husker dem fra Dronning Ingrids have på Gråsten Slot.

gartner tidende 2 | 2024

15

TEMA | IPM ’24

Teknikoplevelser på IPM ’24 Som altid var der en pæn stor teknik udstilling i den store hal 3 på IPM Essen. Der var mange stande, men ikke så meget nyt. De mest interessante ting afhænger af øjnene, der ser, men især et par trends faldt i øjnene Leverandører af teknik og tilbehør til gartnerisektoren samles i den store teknikhal på IPM Essen. Særligt udviklingen indenfor dyrkningsmedier, LED-belysning og software tiltrækker sig opmærksomhed.

Jesper Mazanti Aaslyng, HortiAdvice, jeaa@hortiadvice.dk Jesper Mazanti Aaslyng og Lotte Bjarke

Der er internationalt stort fokus på dyrkningsmedier, og der var mange stande med forskellige produkter. Naturligvis sphagnum og mange blandinger med sphagnum i. En del kokos, men også flere andre substrater der anprises for at være bæredygtige. Forskellige komposter f.eks. men ikke noget der virker som det store gennembrud for at undgå brugen af sphagnum.

LED-lamper vinder frem Der kommer flere og flere LED-lamper til og mange med ret avancerede styringer. Flere LED-lamper er begyndt at have indbyggede ventilatorer. Ideen er at blæse varm luft fra væksthusets kip ned til planterne. Derved får man både LED-lampens varme ned til planterne, men også bragt den opstigende

16 gartner tidende 2 | 2024

varme luft ned til planterne. Det sparer energi og giver planterne en højere temperatur. Ulempen kan være de mange bevægelige dele i lamperne, der måske skal skiftes, og måske giver en baggrundssummen. Plusser og minusser må opvejes, men for planterne og energiforbruget er det helt sikkert interessant.

Software og sensorer Der er kommet meget mere software og sensorer på messen. Hvor det tidligere primært var klimacomputer producenterne, der stod med software og sensorer, så er der nu flere firmaer, der leverer software til alle dele af produktionen. Sensorer til substratet, der hjælper med at optimere væksten, trådløse sensor af forskellig slags, beregning af miljøbelastning og meget mere.

HortiAdvice deltog på IPM Essen ’24 på den danske fællesstand med et spændende udvalg af software og sensorer, der gør det muligt at registrere en lang række parametre.

HortiAdvice var selv på messen med software til planlægning, budgettering, produktionsstyring og energibesparelser. HortiAdvice har et samarbejde med Robtelli fra Danmark, der har udviklet en automatisk skadedyrsregistrering og Aranet fra Letland, der har udviklet en bred vifte af trådløse sensorer til gartnerierhvervet. Robtelli og Aranet sensorerne blev også vist frem. n

Fleksibel klimastyring med flerlags-gardiner Garditec er specialist i flerlags-gardiner i flere kombinationer.

Flerlags-gardiner giver mulighed for luftcirkulation med fuld skygge, foruden at de er energibesparende.

Kan laves som både et eller to anlæg.

Kontakt os for mere information www.garditec.dk

Lundegårdsvej 1 · DK-5690 Tommerup · Tlf. +45 63 76 70 50 · www.garditec.dk · e-mail: post@garditec.dk

Pindstrup-substrater med Forest Gold

Mere ensartede planter og hurtigere roddannelse Forest Gold fra Pindstrup er træfibre, som er designet til brug i substrater, og som blandes med Pindstrup-sphagnum. Blandinger med Forest Gold giver – forbedret vandfordeling og tør overflade – færre alger og mindre levermos på overfladen af substratet – bedre luftindhold og dræn – reduceret risiko for overvanding af sensitive planter – sundere rødder og bedre vækst – mere ensartede planter – kortere produktionstid Forest Gold er godkendt til økologisk produktion

Kontakt os og hør, hvordan Forest Gold kan forbedre din produktion:

Henry Fruekilde 4075 1415 Torben Møller 2080 9563

gartner tidende 2 | 2024

17

TEMA | IPM Essen ’24

Plantenyheder med blikfang Der er mange gode grunde til at tage på fagmesse. En af de vigtigste er det boost af ny inspiration, der følger med, når man tager en pause fra hverdagen og oplever noget nyt Lotte Bjarke

Egentlig er det utroligt, at der kan blive ved med at være plantenyheder at komme efter i prydplantesektoren. Men planteriget er som bekendt enormt, og når man dertil sætter drevne forædlere og nye forædlingsteknikker, er resultatet en lind strøm af nyskabelser med nye, bedre og helt uventede egenskaber, der appellerer til både producenter og slutbrugere. En ny farve, en mere holdbar blomst, varme- eller tørketolerance eller måske et elimineret behov for kemisk vækstretardering.

IPM Essen ’24 havde som sædvanligt meget at byde på også på nyhedsfronten, både i den traditionelle nyhedskonkurrence og i alle hjørner af messehallerne.

Neuheitenschaufenster, der er IPM’s nyhedskonkurrence, præsenterede i alt 54 plantenyheder fra 31 udstillere. Der blev delt priser ud i syv kategorier samt en ærespris til messens mest bemærkelsesværdige nyhed. Dommerpanelet fokuserede blandt andet på klimaplanter, blomsterrigdom, plejebehov om oplevelse. n

Bellis perennis Bam Bam Red fra Syngenta Flowers er en glad nyhed til forårssortimentet. De strittende konblade og gode farvekombinationer giver et helt nyt udtryk til en gammel kending.

Der arbejdes fortsat på at skabe nye og bedre sorter af Phalaenopsis.

I bestræbelserne på at ramme plet hos moderne forbrugere har Anthura skabt Phalaenopsis Anthura Nazare, der er naturligt kompakt med korte stængler og ikke skal bindes op. Stor blomsterrigdom i kaskader omkring potten. Det er det, forbrugerne vil ha’, lød det fra standen.

I kategorien blomstrende stueplanter gik prisen til orkideen Zygopetalum Oxygen Optimistic fra Alpha Orchids Breeding.

En duftende og blomsterrig nyskabelse i orkidesortimentet med en spændende farvekombination i blomsterne.

Catharanthus roseus er en kultur, der er gået lidt i glemmebogen. Men det har MNP Suntory tænkt sig at ændre på med den nye serie Soirée®, der omfatter fem farver. De nye sorter er stiklingeformerede og dermed ensartede og nemme at programmere. De er naturligt kompakte og fyldt med ganske små blomster, og minder i det hele taget ikke meget om de klassiske Catharanthus.

Serien blev kåret som IPM Neuheit i kategorien udplantningsplanter.

18 gartner tidende 2 | 2024

Tradescanthia huminiensis Pink Paradise er en spændende plantenyhed med fantastiske løvfarver i lysende rødlilla nuancer skabt af det danske gartneri Lundager.

Neuheitenschaufenster er IPM’s officielle nyhedskonkurrence. I alt 54 plantenyheder dystede om at få den fornemme titel IPM Neuheit i syv forskellige kategorier.

Cyclamen Windbell med særegne, klokkeformede blomster kommer hele vejen fra Kina og blev præsenteret af den kinesiske forædlingsvirksomhed Brighten Breeding.

Levende dekorationer er en ny ide fra Succulents Unlimited. Echeveriastiklinger stukket direkte i et kokosmedie, så planterne har rod og dermed lang holdbarhed. Dekorationerne fremstilles i Kenya og kan også leveres f.eks. som virksomhedslogo til domicilet.

Mangave Mad about Mangave® Praying Hands fra Plantipp bv familien er et eksempel på, at potentialet for at skabe plantenyheder er enormt. Mangave er en ”ny” planteslægt, der er opstået ved krydsning af arter af Manfreda og Agave. Nye planter med arkitektoniske former som Agave og unikke farver og farvetegninger fra Manfreda. Praying Hands er nyeste skud på stammen i serien Mad about Mangave®, der blev tildelt IPM Essens ærespris som årets mest spændende plantenyhed.

Rhododendron obtusum Star Style® Pink fra Heinje Baumschulen er en azalea med sælsomme, stjerneformede blomster. Fuldt hårdfør ifølge planteskolen.

Der er stadig stort fokus på grønne stueplanter. En nyhed fra Ansu vof, der for nyligt vandt prisen Glazen Tulp i Royal FloraHollands nyhedskonkurrence, er Aglaonema Painted Celebration, der har blade i de mest fantastiske farvekombinationer.

I nyhedskonkurrencens staudekategori løb Helleborus hybrida Frostkiss Vibey Velvet fra AllPlant med prisen. Den har smukke bourgognefarvede blomster, der løfter sig elegant over løvet.

gartner tidende 2 | 2024

19

Porreproduktion i vandkultur

I Belgien forsøger man med dyrkning af porre i vandkultur for at minimere udfordringer med tab af næringsstoffer og pesticider til jord og overfladevand samt for at undgå pesticidrester i porrerne

På forsknings- og videncentret Inagro i Belgien kan man se porrer dyrket i rør på flamingoplader, der flyder på vand med næringsstoffer i recirkulation, hydroponics.

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Der er pres på de belgiske porreavlere. Talen om pesticidrester og forurening af jord og overfladevand er på samfundets dagsorden. Samtidig er det blevet vanskeligere at skaffe arbejdskraft, og klimaet er under forandring med tørre perioder, der stiller krav om tilstrækkelig vandingskapacitet.

Ved det belgiske forsknings- og videncenter Inagro har forskerne sammen med en gruppe porreproducenter udviklet en produktion af porre i vandkultur, også kaldet hydroponics. Her kan tab af næringsstoffer til grund- og overfladevand undgås og brugen af pesticider kan reduceres kraftigt.

Desuden kan systemet mekaniseres, så det letter på behovet for arbejdskraft.

Bæredygtigt og billigere Porrerne plantes gennem hvide plastrør, som står på en flamingoplade, der flyder på vand. Vandet recirkuleres med næringsstoffer. Udviklingstiden er 80-120 dage om sommeren og 200 dage om vinteren. Forskerne har vist, at de med denne metode kan høste tre gange årligt. Plantetallet er fire gange højere pr. m2 end ved produktion på åben mark.

Ifølge Inagro har beregninger vist, at systemet er bæredygtigt og billigere end tradi­ tionel produktion i marken. Sorterne er ikke helt de samme som i en markkultur.

Produktionen er konventionel med sprøjtning mod trips og rust, men det giver ifølge Inagro ikke problemer med pesticidrester hverken i vandet eller i porrerne.

Sygdomme og skadedyr med jordsmitte undgås ved denne dyrkningsmetode, ligesom jord heller ikke er et problem i salgsproduktet.

Der er udviklet en robot, som kan høste porrerne fra en hydroponics produktion uden hjælp af menneskehænder. Robotten er lukket inde i et bur og klarer selv at skære stokkene fri af rødder, rør og plader og efterfølgende også rengøre plader og rør, så de straks kan genanvendes.

20 gartner tidende 2 | 2024

På computerskærmen ses, hvordan porrerne høstes bag den afskærmede robot.

Frost og høst Frost om vinteren er ikke et problem, fordi der er salt og næringsstoffer i vandet, og fordi vandet hele tiden recirkuleres.

Høst er til gengæld en udfordring. Til det har de sammen med en af porreavlerne udviklet en høstrobot, som uden håndarbejde skærer porrerne fri af pladerne og rengør plader og rør til genanvendelse.

Konceptet og robotten blev færdigudviklet i 2023 og skal implementeres hos den første porreavler, Hubert Boudry, i 2024. n

LIFE SCIENCES

Agricultural &

Forebyg mod stress, sygdom og skadedyr med biostimulanter fra Azelis

Environmental Solutions

Ved korrekt brug af biostimulant produkter fra Azelis, påvirkes sunde planter mindre af stress, sygdom og skadedyr, og opnår styrke til bedre vækst.

Dette resulterer i bedre plantesundhed, større udbytte, og bedre holdbarhed.

Azelis hjælper gerne hele vejen fra småplante til høstning. Vores produkter er afprøvet i væksthuse i Danmark og Norge, og vi rådgiver gerne om brugen af produkterne i forhold til dit individuelle behov.

Den rigtige kombination af biostimulanterne Azelis Seaweed (det tidligere Acadian), Argicin Plus, Cuprum, Salicyl Pure, Silica Power og Amisol giver synergier.

Kontakt Technical Manager Annika Slaatto på telefon +45 20368762, eller mail annika.slaatto@azelis.dk for individuel rådgivning og udarbejdelse af individuel biostimulantplan.

Innovation through formulation

visit azelis.com

THE GREEN WAY

TO GROWTH

KINER TIL ALT I SPECIALMAS ANTESKOLER GARTNERI OG PL

Egeskovvej 10 · 8700 Horsens · Tlf. +45 7578 2230 · www.ysm.dk

gartner tidende 2 | 2024

21

Løgskimmel kan bremses Valg af løgsort og alternativ kemi kan reducere problemer med løgskimmel. Forsøg viser nemlig markante forskelle i sorters modtagelighed for løgskimmel og lovende resultater for alternative midler Peter Hartvig og Isaac Kwesi Abuley, AU Flakkebjerg, og Jens Grønbech Hansen, AU Foulum, peter.hartvig@agro.au.dk Peter Hartvig

Flere forsøg med fokus på løgskimmel bliver i 2023-2025 udført i et forsknings­ projekt i Flakkebjerg i Miljøstyrelsens pesticidforskningsprogram. Kort fortalt går projektet ud på at reducere afhængig­ heden og forbruget af kemiske fungicider i danske spiseløg. Dette skal opnås ved at kombinere valg af sorter med alternative midler og et varslingssystem for løg­ skimmel. Sidstnævnte er omtalt i Gartner Tidende nr. 1, 2024.

I 2022 blev der også udført forsøg i Flakke­ bjerg med alternative midler til bekæmpelse af løgskimmel. Forsøget indgik i et projekt finansieret af Miljøstyrelsen, hvor mulighederne for at erstatte kemi overfor de alvorligste svampesygdomme i løg og gulerødder blev undersøgt. Disse forsøg er omtalt i Gartner Tidende nr. 7, 2023.

Sorters modtagelighed I 2021 blev en række løgsorter afprøvet

for ’robusthed’ ved Institut for Fødevarer, AU, bl.a. modtagelighed for løgskimmel.

Alle sorter blev angrebet, men i varierende grad. Ved udvælgelse af sorter til forsøgene i 2023 var det derfor naturligt at tage udgangspunkt i nogenlunde samme sorter, der allerede var en del viden om. Se tabel 1.

Sommeren 2023 var våd i juli og august, og det gav nogle fine løgskimmelforsøg. I figur 1 ses resultater af løgsorters modtagelighed for løgskimmel på to sjællandske lokaliteter. Der er ikke behandlet med svampemidler i forsøgene, og det gav op til 90 procent angrebne blade, da sygdommen toppede. Søjlerne er relative tal, baseret på AUDPC (areal under sygdomskurven). Jo højere søjler, jo større angreb. Som det ses, så blev de fleste sorter angrebet, og der var ingen signifikant forskel.

Fire sorter – Hylander, Redlander, Restora og EXP 388 – skilte sig imidlertid ud, og fik næsten ikke noget angreb.

Der er stor forskel på løgsorters robusthed i forhold til modtagelighed for løgskimmel. I forsøg på Flakkebjerg i den våde sommer 2023 var der op til 90 procent angrebne blade i ubehandlede parceller. Hylander, t.v., var en de sorter, der næsten ikke blev angrebet, mens Hystore, t.h., blev kraftigt angrebet af løgskimmel. Foto er taget 29. august.

22 gartner tidende 2 | 2024

Biopesticider og basisstoffer Alternative midler kan være mange ting, men oftest er der tale om biopesticider eller basisstoffer. Biopesticider er bekæmpelsesmidler af naturlig oprindelse, f.eks. mikrobiologiske midler eller planteudtræk. Basisstoffer er midler, der ikke anses at udgøre en fare for mennesker, dyr og miljø, men som har en effekt på skadegørere. En del basisstoffer anvendes i fødevareindustrien.

I Flakkebjerg er der de senere år afprøvet en del biopesticider og visse basisstoffer overfor forskellige skadegørere. I løg samler interessen sig især om Armicarb (kalium­bikarbonat), der i flere forsøg har vist at have en vis effekt på løgskimmel.

I figur 2 er gengivet resultater af et forsøg i 2023, hvor en række midler er afprøvet alene og i blanding. Armicarb har som det eneste alternative middel haft signifikant effekt, når det anvendes alene. Men særlig interessant er det, at der synes at kunne opnås en forøget effekt ved at blande med nogle af de øvrige midler, der alene kun har svag virkning.

Spændende perspektiver Udover de nævnte forsøg er forskellige additiver afprøvet i 2023 i håb om at kunne optimere effekten af udvalgte biopesti­ cider. Der er kun fundet få og små forskelle, men alle forsøg (også sortsforsøgene) vil blive gentaget i 2024, hvorfor der er en chance til.

Sort

Frø leveret af

Hyton

Seedcom

Hystore

Seedcom

Hylander

Seedcom

Hygate

Seedcom

Hyroad

Seedcom

Redlander

Seedcom

Restora

Seedcom

EXP 388

Seedcom

BGS 377

Seedcom

Fasto

Hazera

37-117 (Viggo)

Hazera

Redrover

Hazera

Tabel 1. Sorter af løg, afprøvet i forsøg, hvor modtagelighed for løgskimmel vurderes.

Ved valg af løgsort skal flere dyrkningsegenskaber tages i betragtning. Udbytte, skalkvalitet, lageregenskaber er nogle af de vigtigste. Modtagelighed for løgskimmel har hidtil ikke været en egenskab, der har været vægtet højt hos konventionelle

avlere, men i takt med at udbuddet af kemiske fungicider reduceres, må det antages, at sorternes sygdomsmodtagelighed er noget, som både avlere og forædlere vil interessere sig betydeligt mere for.

Tilsvarende må nogle af de alternative løs-

Figur 1. Relativt angreb af løgskimmel i ubehandlede løg på to lokaliteter i 2023. Data er baseret på summerede værdier for angreb fra slutningen af juli til begyndelsen af september. Høje søjler = stort angreb, lave søjler = lille angreb. Søjler med samme bogstaver er ikke signifikant forskellige (kan kun sammenlignes indenfor samme lokalitet).

­ inger (biopesticider) forventes at tiltrække n sig større interesse. Selvom de ikke helt er på niveau med kemien, så synes nogle af dem at have berettigelse alligevel. Enten til at supplere kemien eller i sorter med mindre modtagelighed overfor løgskimmel. n

Figur 2. Procent effekt overfor løgskimmel af udvalgte alternative midler og blandinger heraf. Data er baseret på summerede værdier for angreb fra slutningen af juli til begyndelsen af september. Søjler med samme bogstaver er ikke signifikant forskellige.

Torvegade 39 . DK-7160 Tørring Egedal power Telefon (+45) 75 80 20 22 . Telefax (+45) 75 80 20rake 33 tværstrigle www.egedal.dk . e-mail: Info@egedal.dk

Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer

Aktuelt til kommende sæson Egedal plantemaskine type C Plantning af grønsags- og planteskoleplanter

l

Grøntsagsfrø

l

Jordbærplanter

l

Fiberdug og insektnet

l

Spagnum “kvalitet” fra svenske moser i bulk, big-bales eller sække

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Egedal bedformer massano Opsætning af så- og plantebede vha. dobbelt rotor system

Torvegade 39 · 7160 Tørring · Tlf. +45 75 80 20 22 · info@egedal.dk

www.egedal.dk

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

gartner tidende 2 | 2024

23

Håret engtæge, Lygus rugulipennis, kan volde alvorlig skade i en række vidt forskellige kulturer fra agurker og jordbær til kål. Foto: Magnus Gammelgaard, plantesygdomme.dk

Håret engtæge angriber mange kulturer Håret engtæge er en skadevolder, der går igen i mange kulturer. Hvilke observationer ser vi i de forskellige væksthuskulturer og kan vi lære noget af hinanden?

Frida Helgadottir og Nauja L. Jensen, HortiAdvice, frih@hortiadvice.dk

Projektet ’IPM-strategi mod håret engtæge ved produktion af agurker’ har kørt i sæsonerne i 2022-2023. Formålet med projektet var at kunne monitere indflyvningen af håret engtæge i agurker i væksthuse for at kunne sætte ind med rettidig behandling.

Denne artikel er udarbejdet med støtte fra Miljøstyrelsen.

Skadebilledet varierer Håret engtæge volder skader i mange vigtige afgrøder. Den suger plantesaft i blomster, fra vækstpunktet eller de nye skud, hvilket kan resultere i, at væksten i plantedelen stopper eller nye skud bliver krøllede. Alt efter hvilken afgrøde, viser skaderne sig i forskellige formater.

I kål kan det give blinde planter. I agurker resulterer det i, at topskuddet visner, planten skal herefter danne nye sideskud, og produktionen sættes derfor et par uger tilbage. Det kan også give deforme frugter. I jordbær ses skaderne som misformede bær.

Uanset afgrøde, kan håret engtæge volde store økonomiske skader, hvis den først får etableret sig i kulturen.

Indflyvning på varme sommeraftner Håret engtæge kan have to indflyvninger i væksthuse om året. Den første indflyvning kan ske i det tidlige forår, efter at den voksne tæge har afbrudt vinterhi. Den anden

24 gartner tidende 2 | 2024

indflyvning, som volder de største skader, forekommer i sensommeren, omkring juliaugust.

Forskning udført i Tjekkiet i 80’erne belyste, under hvilke forhold håret engtæge flyver. Det viste sig, at engtægerne fløj mest mellem kl. 18 om aftenen og 1 om natten, men de så også nogen flyvning i dagtimerne. Ved varme, stille sommeraftener, når gennemsnitstemperaturen kl. 21 var 20,6°C, blev der fanget flest flyvende voksne håret engtæger. Der blev kun fanget håret engtæge, når temperaturen om aftenen kl. 21 var over 14°C. Håret engtæge kan dog blive tvunget til at flyve, hvis den vegetation, den befinder sig i f.eks. høstes.

Observationer i jordbær i væksthus Ved produktion af jordbær i væksthus ser vi på nogle lokaliteter bærskader efter engtæger og deres nymfer. I sensommer- og efterårsproduktionen ved væksthusproduktion af jordbær med høst både efterår og forår, plantes der nye planter i et tomt væksthus i slutningen af juli-begyndelsen af august, og her ser vi nogle gange udfordringer med engtæger, som kommer ind gennem topvinduerne af væksthusene ved blomstring og begyndende bærsætning i slut august-begyndelsen af september.

Flere års erfaringer har dog vist, at vi oftest kun ser problemer med bærskader på

planter, som står op ad væksthusstolper, som holder tagkonstruktionen. Vores tese er, at de voksne engtæger så vidt muligt sparer på energien til at flyve og derfor lander på det første og bedste de møder efter at være kommet ind gennem topvinduerne. Dette er i jordbærvæksthusene oftest de lodrette væksthusstolper, og derefter krævler de nedad til de støder på de første blomsterklaser, hvor de lægger æg og forårsager skade.

Observationer i agurker I 2022 og 2023 kørte projektet ’IPM- Strategi mod håret engtæge i produktion af agurker’.

Projektets formål var at undersøge, om der kunne moniteres for engtæger og derved sætte rettidigt ind med behandling, samt at undersøge effekten af alternative bekæmpelsesmidler mod skadevolderen.

Håret engtæge fanges bedst ved at bruge blå fangplader. Der blev fanget få individer i juni og juli, men antallet steg i august måned. For at afprøve om engtægen kravler ned ad stolper, som observeret i jordbærvæksthuse, og for at se, om skaderne samler sig heromkring, blev der i 2023 sat blå rollertape rundt om stolper. Her blev der fanget engtæger, men der blev ikke observeret skader. Afprøvningen kunne dog ikke gentages, da agurkeplanterne hurtigt voksede op til toppen af huset.

Det kunne være interessant at se, om der via monitering kan ses de samme mønstre for indflyvning og skader, som i jordbærproduktionen, så længe agurkeplanterne er et godt stykke fra topvinduerne.

Alternative overvågningssystemer De seneste år har Wageningen Universitet i Holland arbejdet på at udvikle modeller, der ud fra temperaturforholdene udregner, hvornår håret engtæge når det voksne stadie, og vil kunne begynde indflyvning til væksthusene.

Da den flyver mest på varme sommer­ aftner, vil det på disse aftner være smart at lukke vinduer i væksthusene. Dette er dog oftest ikke muligt, da det vil resultere i for høj temperatur inde i væksthusene.

I stedet bør der sættes ekstra ind med overvågning via limplader for på den måde at forhindre eller mindske skaden i produktionen.

Med tilkomsten af overvågning ved brug af kunstig intelligens vil monitering kunne gøres mindre arbejdskrævende. Her vil typisk en sensor kunne monteres på en limplade, som så vil kunne identificere skadevolderen. Dette er dog en ny teknologi, som ikke er så anvendt endnu, men det går stærkt i

øjeblikket, hvilket gør, at vi i den nærmeste fremtid nok begynder at se mere af den slags overvågning. n

200 arter i naturen

I Danmark findes der ifølge naturbasen.dk ca. 200 arter af blomstertæger, Miridae, hvoraf nogle betragtes som skadevoldere på kulturafgrøder. Der ses bl.a. skader efter følgende arter: håret engtæge, Lygus rugulipennis, havetæge, Lygociris pabulinus, og treplettet nælde­ tæge, Liocoris tripustulatus.

TOT

En af dem, som forårsager størst skade, er håret engtæge, der kan angribe mange forskellige kulturer, som f.eks. agurker, jordbær og kål.

Blå limfælder til monitering af håret engtæge i agurkeproduktion. Foto: Frida Helgadottir.

Din Servicepartner

På friland går den igennem to generationer om året. Det voksne individ overvintrer i træer og buske, og i det tidlige forår begynder den at søge efter føde på egnede værtsplanter. Her kan den lægge æg, og de nyklækkede grønne nymfer gennemgår flere nymfestadier, før de når til det voksne stadie.

TOTALLEVER

Styring af LED vækstlys: Dæmp og stand-by til el-nettet

• LED vækstlys fra Hortilux med og uden dæmp.

• Solcelleanlæg og energioptimering • Automatiseringsprocessor • Styringer til maskin- og procesanlæg

DØGNVAGT 62 63 12 25

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk Trunderupvej 1C • Haarby • Tlf. 62631225 • www.kemp-lauritzen.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58

DRIVHUS • GARDINER • BORD • RE gartner tidende 2 | 2024

25

DANSK GARTNERI | Nyheder Husk, at Erhvervspuljen er åben

Ny ansøgningsrunde i ELFORSK

Den 1. november 2023 åbnede Erhvervspuljen for ansøgninger til 640 mio. kr., som der forventes at være i Erhvervspuljen i 2024.

Erhvervspuljen er et økonomisk tilskud til danske virksomheder, der vil spare energi og CO2 fra energirelaterede udledninger. Puljen støtter energi- og CO2-besparende projekter med op til 50 procent og gør det dermed mere rentabelt at investere i en grønnere fremtid.

Du kan søge minimum 10.000 kr. og få op til 112 mio. kr. i tilskud til grøn omstilling af din virksomhed. Virksomheder kan få tilskud til de fleste projekter, der sparer energi eller CO2. Det kan for eksempel være udskiftning af gaskedler til varmepumper eller fjernvarme, udskiftning af ældre belysning til LED eller intern udnyttelse af overskudsvarme. Puljen giver ikke tilskud til solceller.

Nu kan der snart søges tilskud til innovative grønne løsninger, der fremmer den grønne omstilling gennem data, digitalisering og sektorkobling, via ELFORSK-puljen. Der åbnes for en ny ansøgningsrunde til foråret.

Der er 24,25 mio. kr. i puljen, og fristen for ansøgning er den 11. marts 2024. Der kan søges tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter, der har til formål at fremme effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi via data, digitalisering og sektorkobling.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Regeringen har sammen med alle Folketingets partier indgået en aftale, som skal skabe øget forudsigelighed om den politiske håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier.

Aftalen betyder, at der nu er enighed om, at kompensationsordninger såsom hjælpepakker skal anvendes, hvis en fremtidig epidemi udgør et pludseligt, midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien. Det betyder, at regeringen i tilfælde af en fremtidig epidemi vil tage stilling til niveauet for kompensation og vurdere, om det er nødvendigt at yde støtte til virksomheder, og derefter indkalde til drøftelser med Folketingets partier.

Læs mere om aftalen på Erhvervsministeriets hjemmeside www.em.dk.

Lukkede påfyldningssystemer Miljøministeriet har nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe for lukkede påfyldningssystemer på teknisk niveau. En række organisationer har ønsket at deltage, herunder Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri.

Arbejdsgruppen skal se på mulighederne og udfordringerne i forhold til at fremme udbredelsen af teknologien lukkede påfyldningssystemer til gavn for sundhed og miljø. Teknologien er endnu under udvikling, og det er nødvendigt at undersøge nærmere, hvordan udviklingen kan styrkes, herunder hvilke barrierer der er.

Første møde i arbejdsgruppen blev afholdt den 22. januar 2024. På mødet blev det besluttet at indhente teknisk ekspertise og at inddrage erfaringer fra Holland, hvor teknologien forventes implementeret inden for de nærmeste år.

Arbejdsgruppen skal mødes én gang i kvartalet og forventes at kunne fremlægge et udkast til anbefalinger til efteråret.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Kompensation ved epidemier

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

GUDP har åbnet for ansøgninger

Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med Dansk Gartneri henvendt sig til miljøminister Magnus Heunicke med en opfordring til at finde en løsning for de gartnerier og virksomheder, der er blevet opkrævet urimeligt høje gebyrer for rottebekæmpelse i 2024.

Organisationerne har samtidig kvitteret for, at Miljøministeriet har valgt at nedsætte en arbejdsgruppe sammen med Kommunernes Landsforening, som skal komme med forslag til en mere rimelig betalingsmodel. Arbejdsgruppen sigter på at kunne fremlægge et forslag til en ny gebyrmodel inden udgangen af februar med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2025.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri er i dialog med arbejdsgruppen om forskellige løsninger og vil få arbejdsgruppens forslag i høring.

Nu er det igen muligt at søge om tilskud til projekter, der har fokus på den grønne omstilling af jordbrugs- og fødevaresektoren. Puljen forventes at være på 100 mio. kr., og ansøgningsfristen er den 29. februar 2024.

Et nyt år i GUDP er samtidig ensbetydende med en ny handlingsplan.

Det er vigtigt for kommende ansøgere, da handlingsplanen – sammen med GUDP’s strategi for 2023-2027 – sætter rammen for bestyrelsens prioriteter i årets to ordinære ansøgningsrunder. Af handlingsplanen for 2024 fremgår det blandt andet, at bestyrelsen vil understøtte den grønne omstilling af jordbrugs- og fødevareerhvervet samt udviklingen af løsninger, der fremmer en klimaneutral produktion. Bestyrelsen vil prioritere projekter med direkte og målbare klimaeffekter.

Vandmiljøet vil ligeledes have en fremtrædende rolle i bestyrelsens fokus for 2024, og bestyrelsen vil derfor også prioritere projekter, der reducerer udledning af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet.

Endelig ønsker bestyrelsen at prioritere projekter, der understøtter løsninger til bedre udnyttelse af ressourcer og mindre madspild.

Læs mere om ordningen på GUDP-s hjemmeside www.gudp.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskegartneri.dk

Urimeligt gebyr for rottebekæmpelse

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

26 gartner tidende 2 | 2024

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri Henrik Hansen JH Planter Ingersvej 4 2640 Hedehusene henrik@jh-planter.dk Telefon 5153 8866

DANSK GARTNERI | Nyheder Nye genteknologier

Søg om støtte til energiprojekter

Den 24. januar 2024 vedtog ENVI-udvalget udkastet til betænkning fra MEP Jessica Polfjärd (SE) om Nye genteknologier, NGT’er med et flertal på 47 stemmer for og 31 imod. Fire undlod at stemme.

Resultatet bringer EU tættere på en holdning til brugen af ​​NGT’er i EU-Parlamentet. NGT’er er en del af værktøjskassen, der gør det muligt for forædlere at fremskynde deres programmer og bringe hurtigere plantesorter af bedre kvalitet på markedet.

Copa og Cogeca vil fortsætte med at arbejde med MEPs for at forbedre COM ENVI-udkastet til en rapport forud for plenarmødet i begyndelsen af ​​februar.

Forventningen er, at NGT-forordningen kan blive endeligt færdiggjort inden valget til Europa-Parlamentet i starten af juni.

Nu kan der igen søges om tilskud til innovative energiprojekter under Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Der er denne gang 260 mio. kr. i puljen, og fristen for ansøgning er den 4. marts 2024 kl. 12.00.

EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med udvikling og demonstration af nye, grønne energiteknologier, som bidrager til at indfri Danmarks politiske målsætninger inden for energi og klima. Programmet har netop givet 36 energiprojekter tilsagn om tilskud for over 300 mio. kr.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartnerie.dk

Reglerne for småbiotoper i 2024 For at give et overblik over, hvad småbiotoper er, og hvordan du kan modtage tilskud til dem i 2024, har Landbrugsstyrelsen lavet en kort opsummering af reglerne i fem nye faktaark.

Sidste år var trækket på disse ordninger mindre end forventet i CAP-planen.

Udgangspunktet er, at du kan gøre en forskel for den natur, der er på din ejendom. Det kan du blandt andet gøre ved at skabe mere variation i plantedækket og ved at etablere flere ikke-produktive elementer på dine marker såsom småbiotoper. Du har flere muligheder for at modtage tilskud til de småbiotoper, som du vælger at etablere til gavn for miljø, klima og biodiversitet.

Læs mere om de nye faktaark for varieret planteproduktion, økologisk arealstøtte, biodiversitet og bæredygtighed, ekstensivering med slet samt miljø- og klimavenlig græs på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Etableringsstøtte til unge Ansøgningsrunden for Etableringsstøtte til unge landbrugere 2024 er åben for ansøgning i perioden fra den 1. februar til 22. april.

Ordningen har som formål at styrke unge landbrugere og gartneres mulighed for succesfuld etablering og efterfølgende fastholdelse inden for erhvervene, blandt andet ved at styrke den egentlige egenkapital for den unge landbruger eller gartner.

Tilskudsbeløbet er på forhånd fastlagt som en standardiseret sats for henholdsvis heltids- og deltidsbedrifter. Der gives et tilskud på ca. 745.000 kr. til heltidsbedrifter og ca.

372.500 kr. til deltidsbedrifter.

Fra 2024 har Landbrugsstyrelsen gjort det muligt også at søge tilskud på baggrund af relevant praktisk erfaring som supplement til uddannelseskravet. Derudover er det ikke længere et krav, at du vedhæfter en forretningsplan.

Er du ung landbruger eller gartner, og overvejer du at blive selvstændig? Så bør du se eller gense det webinar om etableringsstøtteordningen, som Landbrugsstyrelsen afholdt den 17. januar 2024 om dine muligheder for at få etableringsstøtte.

Læs mere om ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Momsrabat på frugt og grønt I februar trækker Lidl et beløb fra forbrugerpriserne på frugt og grønt svarende til, at momsen er fjernet. 365discount valgte at sænke prisen tilsvarende den 25.-31. januar 2024.

I Danmark har vi som udgangspunkt 25 procent moms på alle varer og ydelser. De fleste andre lande benytter mulighederne for differentieret moms med en lavere sats på for eksempel medicin og sunde fødevarer såsom kød, mælkeprodukter, fisk, frugt og grønt.

I 2022 oplyste Skatteministeriet, at forbrugerne vil spare omkring 8 mia. kr. om året, hvis fødevaremomsen sænkes fra 25 procent til 15 procent, og at staten vil lide et tilsvarende provenutab. Hvis momsen kun sænkes på frugt og grønt, vil besparelsen hos forbrugerne og tabet hos staten ligge i størrelsesordenen 2-2,5 mio. kr.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Ny økologisk særpulje I samarbejde med ICROFS har GUDP nu åbnet årets økologiske særpulje, hvori 70 mio. kr. er øremærket til økologisk forskning og udvikling.

Fokusområderne i økologipuljen, der defineres af ICROFS’s Forsknings- og Udviklingsstrategi 2023, favner blandt andet cirkulær bioøkonomi, klima og miljø, biodiversitet, sundhed og velfærd, fremtidens økologiske forbrugere samt økologi som levevej.

Står du med en god idé til et økologiprojekt, der passer ind i et af årets fokusområder, har du mulighed for at søge. Ansøgningsfristen er den 6. maj 2024 kl. 12.00 (middag). Du finder ansøgnings­ materialet på GUDP’s hjemmeside www.GUDP.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

gartner tidende 2 | 2024

27

TEMA | Ny teknologi

Rosa Danica jonglerer med lyset

Store energibesparelser, lavere omkostninger, nye styringsmuligheder og bedre plantekvalitet er de mærkbare gevinster, efter at Rosa Danica har investeret stort i LED-lamper Lotte Bjarke

”Du må ikke lege med lyset”. Det er en formaning, vi nok er mange, der husker fra vores barndom. Men i potteplantegartneriet Rosa Danica i Marslev, må man gerne lege med lyset og jonglere med effekten efter installationen af nye LED-lamper. Lamperne, der først og fremmest er installeret for at spare strøm og dermed omkostninger, har nemlig givet uventede sidegevinster, der afspejler sig i en plantekvalitet, der med gartneriejer Torben Moth Madsens ord, aldrig har været bedre, fordi lyset kan tilpasses kulturens forskellige faser.

Det var ellers en ikke alt for overbevist gartneriejer, der satte gang i en voldsom investering i 2022, da halvdelen af gartneriets afdeling på Kertemindevejen i Marslev – i alt 3 ha væksthuse – blev udstyret med nye LED-lamper som erstatning for de hidtidige højtryksnatrium lamper, HPS.

– For 10 år siden lagde vi 1.000 m2 til forsøg med LED. Men efter tre uger bad jeg om at få forsøget stoppet. Vi kunne simpelthen ikke få planterne til at gro. LED og roser er en vanskelig kombination, fordi roser er en lyselskende kultur, der også har brug for infrarød varme fra solen eller de traditionelle HPS-lamper. Dem får de ikke fra en LED lampe, for­klarer han.

Men udviklingen går som bekendt hurtigt, når det gælder teknologi, og da elpriserne i sommeren 2022 steg dramatisk, kom LEDbelysning igen ind i overvejelserne.

– Vi havde reelt kun to muligheder, da prisen på strøm i ’22 steg til et niveau, ingen havde forestillet sig. Enten kunne vi helt droppe roserne eller også måtte vi investere os til energibesparelser, der kunne reducere forbruget med 50 procent, siger Torben Moth Madsen.

Roser elsker lys og varme Den forbeholdne gartner skyldtes tidligere forsøg med LED-lamper, der faldt alt andet end overbevisende ud.

En investering i fremtiden Der var mange løsningsmodeller på bordet i løbet af den sommer, men udgangen på det blev, at der blev lagt op til en stor

28 gartner tidende 2 | 2024

Rosa Danica fik i foråret 2023 installeret LED-lamper i halvdelen af gartneriet i Marslev svarende til 3 ha. Det har været så stor en succes, at resten af væksthusarealet nu også får nyt vækstlys.

investering i fremtiden for gartneriet.

– Vi endte med at sige, at vi er gode til det, vi gør, så det fortsætter vi med. Vi var ikke færdige med at drive gartneri, og vi har så mange gode medarbejdere og så mange gode kunder. Vi var klar over, at vi var nødt til at reducere produktionen for at kunne gabe over investeringen, og besluttede derfor at installere LED-lamper i de mest effektive væksthuse, dvs. 3 ha, som er halvdelen af arealet. Dermed kan vi reducere produktionen til det halve om vinteren og skrue op for den om sommeren, fortæller Torben Moth Madsen, der hentede tilbud hjem fra en række forskellige leverandører og søgte om tilskud til det store projekt fra Miljøteknologiordningen, der udløser 40 procent i tilskud i form af et fast beløb pr. lampe.

Sov ikke i 14 dage I efteråret 2022 blev beslutningen endeligt truffet, lamperne blev bestilt i december, og allerede i ugen efter nytår var de første lamper i drift. Valget faldt på et Hortilux anlæg, som Torben Moth Madsen vurderede,

var det mest ideelle til gartneriet i Marslev.

Samtidig havde han gode erfaringer med netop den leverandør, der også har leveret de hidtidige HPS-lamper. Hortilux samarbejder i Danmark med Kemp & Lauritzen, der fik leveret og installeret de mange lamper til foråret 2023.

– Hvor der i forvejen var 1.000 W HPS-lamper. tog vi hver anden ned og installerede to 500 W LED-lamper, så vi fik et hybridanlæg. Men LED-lamperne lyser dobbelt så meget, så vi slukkede HPS-lamperne, der altså blev hængende for en sikkerheds skyld for at være sikker på, at kulturen kunne suppleres med infrarød varme om nødvendigt. Jeg sov ikke i 14 dage, før jeg havde set, at planterne kunne gro under de nye lamper, fortæller Torben Moth Madsen, der heldigvis kunne konstatere, at det kunne roserne godt. Rigtig godt endda.

Bedste kvalitet nogensinde Faktisk konstaterer Torben Moth Madsen, der har produceret roser i 37 år, at kvaliteten af planterne aldrig har været bedre, end den er nu med større blomster, stærkere grene og mere solide planter.

– Den største bekymring var, at vi kom til at mangle den infrarøde varme. Det betød, at vi måtte skrue 1-2 grader op for varmen i huset, så det koster lidt på varmeregningen, men resultatet er overbevisende.

Siden de første LED-lamper vi testede, er effekten nærmest fordoblet hvert år, så vi har alt det lys, vi skal bruge med de nye lamper, siger han. Derfor blev det også allerede sidste vinter besluttet, at der skal sættes LED-lamper op i resten af arealet bortset fra et lille areal, hvor investeringen ikke giver mening.

– Nu får vi også huse med 100 procent LEDlamper, der kan dimmes, dvs. skrues op

I første omgang blev LED-lamperne kombineret med halvdelen af de eksisterende HPS-lamper i et hybridanlæg, hvor HPSlamperne kan tændes, hvis kulturen mangler infrarød varme for at udvikle sig godt.

Det har imidlertid ikke været nødvendigt, så HPS-lamperne er for det meste slukket, mens LED-lamperne leverer lyset.

og ned. Det giver mulighed for at tilpasse lyset til kulturens forskellige faser. Det har enorm effekt på kvaliteten, når vi på den måde kan lege med lyset og tilpasse det planternes individuelle behov, siger Torben Moth Madsen.

Lyset styres med telefonen Han forklarer, at 600 W lamperne giver dobbelt så meget lys som HPS-lamperne, så når de skrues ned til det halve, er der stadig den samme mængde lys til stede.

– Vi kan jonglere med effekten og f.eks. skrue op for lyset tidligt i produktionen for at få vækst og skrue ned sidst i produktionen for at holde færdigvarerne kompakte.

Det hele kan styres fra en app på telefonen.

Alt i alt bliver det gennemsnitlige lys nogenlunde det samme, og vi sparer faktisk 50 procent på lyset som kalkuleret fra begyndelsen, understreger Torben Moth Madsen.

LED-lamperne indeholder knapt 9 procent grønt lys, der gør det mere behageligt at arbejde i end udelukkende blåt og rødt lys.

Lyset i LED-lamperne snyder kameraet, så det ser mere rødt ud, end det gør i virkeligheden. Men som Torben Moth Madsen her viser, er det svært at vurdere planternes farver i det kunstige lys…

Lyset kan skrues op og ned i de nyeste LEDlamper ved hjælp af en app på en telefon.

Det giver helt nye styringsmuligheder i kulturen, der resulterer i endnu bedre kvalitet.

Det ser stadig lyserødt ud, når man lige træder ind i huset, og blomsterne ser neonfarvede ud, mens bladene er næsten sorte.

Men man vænner sig hurtigt til det.

Lidt mere gartner I første omgang blev der valgt lamper uden langrødt lys, men i takt med at gartneriet fik de gode erfaringer med at skræddersy lyset, er der kommet nye tiltag på banen.

– Nu installerer vi lamper med en lille smule langrødt i formeringsafdelingen, hvor vi gerne vil have lidt strækningsvækst, fordi vi skal klippe planterne. Samtidig har langrødt lys positiv effekt på roddannelsen. Omvendt undgår vi langrødt lys i lamperne til færdigvarer, der jo skal holde sig kompakte, siger Torben Moth Madsen, der også nævner, at man nu kan få lamper, hvor man kan tænde og slukke for det langrøde lys.

– Det er vanvittigt spændende det her. Man skal være lidt mere gartner, og det tænder mig virkelig. Jeg er ikke i tvivl om, at det, vi ser nu med LED, kommer til at ændre vores dyrkningsteknik i prydplantesektoren.

Jeg er sikker på at vi vil opdage, at der kan være udfordringer med LED-belysning, som vi i dag endnu ikke har set, men så må vi arbejde med at løse dem. Når flere gartnerier får erfaringer med LED, vil der også være flere erfaringer at trække på, og jeg tror, det er vigtigt, at vi gartnere deler vores erfaringer med hinanden, så vi hurtigere kommer i mål med vores grønne omstilling, uden at det koster for meget tid, inden vi er i mål.

Gartnerierne har altid været mestre i at spare på energien, og det skal da gerne fortsætte, så vi kan være kendte for det fortsat, understreger han. n

… Men når planterne kommer ud i naturligt lys, ser de helt normale ud.

Dog har de større blomster og stærkere grene, end det har været muligt at opnå med HPS-lamperne.

gartner tidende 2 | 2024

29

TEMA | Ny teknologi

Teknologimesse i Hannover Agritechnica er traditionelt dedikeret til store imponerende traktorer og redskaber. Den seneste messe var også præget af en tendens inden for autonomi, automatisering og innovative drivmidler Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Verdens største messe for landbrugsmaskiner, Agritechnica i Hannover, er en enestående mulighed for at danne sig et helhedsbillede af branchens udvikling og de banebrydende teknologier, der anes i horisonten. På den seneste messe, der fandt sted i november 2023, kunne man dykke ned i en verden af teknologiske løsninger inden for grøntsagsproduktion – fra smarte redskaber til avancerede robotløsninger.

Denne artikel udforsker nogle af de mest spændende innovationer, der måske har potentiale til at revolutionere gartneribranchen.

Laser ukrudtsbekæmpelse 2023 var året, hvor ukrudtsbekæmpel­ se med laser for alvor gjorde sit indtog med flere kommercielle løsninger. Weedbot’s Lumina er en af disse. Laser kræver en del energi, hvilket kan være en udfordring for denne teknologi, når vi ser ind i at reducere energiforbruget mest muligt.

Men løsningen fra Weedbot er dog en relativ lavenergi løsning i forhold til en af konkurrenterne på markedet, amerikanske Carbon Robotics, der forventes at entrere det europæiske marked i 2024 med 5-10 redskaber, hvor energiforbruget

formentligt vil være tre-seks gange højere.

K.U.L.T Kress og Weedbot har indgået et samarbejde og præsenterede deres fælles udviklede traktormonterede redskab baseret på laser. De forventer at få tre-fem enheder ud at køre kommercielt til næste år og at følge disse tæt. Udviklingen sker fortsat, og de avlere, der er klar til at prøve løsningen af, skal ikke forvente, at der er svar på alt. På nuværende tidspunkt er redskabet trænet til gulerødder.

Spot sprøjtning Præcisionssprøjtning vinder i disse år for alvor frem, gående fra sektionsstyring til enkeltdyse teknik. Ecorobotix med base i Schweiz er førende inden for spotsprøjtning og er kendt for sin avancerede sprøjte, der præcist udfører ukrudtsbekæmpelse.

Den kan sprøjte et område ned til en størrelse på 6 x 6 cm.

På Agritechnica præsenterede Bayer en lignende sprøjte, som virksomheden arbejder med. MagicSprayer 6000 er navnet, og her er tale om en prototype. Denne kan sprøjte områder ned til 4 x 4 cm. Begge sprøjter – Ecorobotix og MagicSprayer 6000 – har en arbejdsbredde på 6 meter og en fremkørselshastighed på 6-8 km i timen. Bayer arbejder videre med prototypen i 2024, men har ikke umiddelbart planer om at markedsføre den. Det er deres opfattelse, at denne teknologi kan være en vigtig del i at bevare herbicider og begrænse forbruget af dem.

Ukrudtsbekæmpelse med laser er godt på vej ind på markedet. Weedbot og K.U.L.T Kress har indgået samarbejde og præsenterede på Agritechnica deres fælles udviklede traktormonterede redskab baseret på laser.

30 gartner tidende 2 | 2024

Tjekkiske Ullmanna havde en løsning til lugning i rækken med på messen. Denne er baseret på kunstig intelligens, hvilket ikke er tilfældet for alle løsninger på markedet.

En udgave af FarmDroid præsenteret på Agritechnica med spotsprøjte og kamera­ baseret lugejern.

Prototypen MagicSprayer 6000, som Bayer bl.a. arbejder med i forhold til at reducere forbruget af herbicider.

Fendt og Lauwen præsenterede deres E-Vario weeder-koncept – et bud på en traditionel løsning med en ukrudtslugerobot trukket af en traktor, dog 100 procent drevet af elektricitet. Driftstiden på denne løsning begrænser sig til 3-4 timer.

Opgradering af dansk robot Danske FarmDroid præsenterede to tiltag, som måske kan gøre virksomhedens robot mere attraktiv og give den flere opgaver.

En løsning med spotsprøjtning, hvor den enten sprøjter det punkt, robotten har sået, eller hele rækken. Dette giver nogle muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse tæt ved afgrøden, hvor lugejernene ikke kommer ordentligt ind. Potentielt vil den også kunne udbringe mikronæringsstoffer, biostimulanter eller plantebeskyttelsesmidler.

Derudover lancerede FarmDroid også muligheden for at montere K.U.L.T. Kress kamerabaserede lugeløsning K.U.L.T. iSelect med elektrisk åbne-lukkemekanisme i stedet for hydraulisk. Det vil potentielt åbne muligheder for at bruge robotten i plantede kulturer, hvor den ikke kender koordinaterne eller kulturer, der ikke er sået af robotten.

For begge løsninger er der dog formentligt tale om en stille indfasning i 2024, så det forventes kun at blive et mindre antal robotter, der bliver opgraderet eller solgt med disse teknologier, så virksomheden bedst muligt kan sikre en succesfuld implementering.

Lugerobotter mod ukrudt Når man arbejder med tekniske løsninger til at bekæmpe ukrudt, er bevægelige luge­jern ind og ud af rækken efterhånden en teknik, som utallige virksomheder arbejder med, og mange producenter enten bruger eller har prøvet. Eksempelvis kan nævnes F. Poulsen Engineering Robovator, K.U.L.T. iSelect, Ferrari Remoweeder, Garford Robocrop InRow Weeder, Oliver Optyma 2.0, Ullmanna Newmann, Dahlia 4.3, Feldklasse Zurama, Lemken IC-Weeder AI, Farm-ING InRowING 2.4 og Lauwen RF 2050 Intra Row. Det er en teknik, der er har været på markedet i over 10 år. Og en teknik der har bidt sig fast, men den har ikke løst afhængigheden af håndlugning og har ikke skubbet herbiciderne væk. Noget, der rykker sig i disse år, er kunstig intelligens, hvilket gør det muligt for robotten at finde afgrøden, selv hvis der er meget ukrudt omkring.

Selvom der er sket meget med teknikken, efterlades der stadig et areal tæt på planten, hvor ukrudtet kan gro. Især hvis man opererer ved maksimal hastighed, er der en vis mængde jord, der skubbes, med risiko for at afgrøden skubbes.

Fossilfri markdrift De store traktorfabrikanter udforsker alternative drivmidler til dieselolie. En miljøvenlig løsning kan være brugen af naturgas eller biogas til at reducere CO2-aftrykket.

Gasmotorer er veludviklede teknologier, og landbruget bidrager stadig mere til produktionen af bæredygtig biogas. Trods politiske ambitioner om en fuldstændig overgang til eldrift for køretøjer er dette nok ikke realistisk inden for det næste årti.

Derfor er gas en sandsynlig mellemstadiestrategi, hvor man ikke nødvendigvis opnår 100 procent CO2-neutralitet, men stadig leverer betydelige forbedringer. n

Turen til Agritechnica var en del af projektet ‘Ny teknologi til bekæmpelse af ukrudt i frilandsgrønsager’.

Få mere inspiration fra projektet på HortiAdvice’s hjemmeside.

Scan QR koden og se mere.

gartner tidende 2 | 2024

31

TEMA | Ny teknologi

Hightech til økologisk produktion

En af sessionerne på Økologikongressen i efteråret var oplæg og debat om højteknologiske løsninger til gartneribruget. I panelet var fra venstre Erik Havaleska, FarmDroid, gartner Axel Månsson og Nicolai Fog Hansen, Teknologisk Institut. Til højre moderator Richard de Visser, HortiAdvice.

Mangel på arbejdskraft, stigende lønninger og ønsket om en pesticidfri og bæredygtig økologisk grøntsagsproduktion skal løses ved at indføre højteknologi i marken Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk Julie S. Christiansen og Asbjørn Mols Nørgaard

At dyrke grøntsager er en kompleks opgave. Det kan forekomme simpelt, når man ser en lugevogn med mandskab i gang med at luge ukrudt. Men at renholde afgrøder er en kompliceret opgave. Og tilsvarende for de øvrige aktiviteter i dyrkningen, der slutter med høstprocessen. Derfor er det også vigtigt, når man snakker teknologiske løsninger, at holde sig tilbage, når man får indskydelsen ”Kan man ikke bare lige…”.

De teknologiske muligheder er overvældende mange, men når de skal spille sammen og løse en kompliceret opgave, bliver det svært. Der skal investeres mange resurser i at komme i mål med kommercielle løsninger.

32 gartner tidende 2 | 2024

Arbejdskraft og lønninger Økologikongres 2023 satte i en session fokus på en vision for fremtidens økologiske frugt- og grøntproduktion. Med titlen ’Hightech Løsninger til Produktion af Økologisk Frugt og Grønt’ var der oplæg og diskussion om, hvordan højteknologiske løsninger kan forvandle produktionen af økologiske grøntsager.

Sektionsleder Nicolai Fog Hansen, Teknologisk Institut, delte i et oplæg sine indsigter og erfaringer med automation set på baggrund af fremskridtene inden for kunstig intelligens og computer vision. Ønsket om en pesticidfri og bæredygtig produktion møder udfordringerne ved mangel på arbejdskraft og stigende lønninger.

Disse udfordringer har skabt et presserende behov for nyskabende løsninger inden for frugt- og grøntsektoren. Nicolai Fog Hansen ser højteknologiske svar som nøglen til at reducere afhængigheden af manuel arbejdskraft og skabe væsentlige produktionsforbedringer. Målet er at bevæge

sig mod en økologisk frugt- og grøntproduktion, der er automatiseret og mekaniseret, uanset bedriftens størrelse.

Fra begejstring til accept Når man arbejder med teknologi, er det vigtigt at forstå, at teknologier gennemgår forskellige faser igennem deres udvikling.

Nicolai Fog Hansen brugte en model kaldet ’Gartner Hype Cycle’ for at vise, hvordan nye teknologier ofte udvikler sig. Det starter med, at folk bliver virkelig begejstrede (sensation), men så daler begejstringen drastisk, inden teknologien tilpasses og til sidst bliver bredt accepteret af brugerne. Se figur 1.

Det er naturligvis ikke alle teknologier, som når igennem alle disse faser og bliver salgsklare, og tidshorisonten er forskellig for hver teknologi. Men det kan være fornuftigt at tænke på dette, når man hører om en ny teknologi og bliver vildt begejstret, eller når man har investeret i noget, og begejstringen falder drastisk.

’Technology Adoption Curve’ handler om, hvordan forskellige grupper af f.eks. avlere tager imod en ny teknologi. Det starter med nogle få, der er virkelig nyskabende, og så tager flere og flere teknologien i brug, indtil den bliver accepteret af stort set alle. Det er fornuftigt at huske på både ’Gartner Hype Cycle’ og ’Technology Adoption Curve’, især når man tænker på at investere i ny teknologi. Selv, hvis det virker fantastisk i starten, kan entusiasmen falde, men det er vigtigt at være tålmodig og holde fast, hvis man virkelig tror på det.

Paneldiskussion og perspektiver Oplægget fulgtes op af en debat i et panel med Nicolai Fog Hansen, gartner Axel Månsson og konsulent Erik Havaleska. Debatten udfoldede sig omkring de praktiske forhold, udfordringer og muligheder, der står foran avlere af økologiske grøntsager.

I panelet var der bred enighed om, at udviklingen skal drives af inspiration udefra.

Et nationalt udviklingscenter i Danmark blev vurderet til at være urealistisk. Udviklingen sker så hurtigt, og produktionen i Danmark er lille i det store billede.

- Jeg har haft fornøjelsen af at være rundt og besøge en række landbrugsskoler og snakke teknologiudvikling. Her oplever de, at det er svært at være på forkant. Så hvis man laver et center, vil det være svært at være forrest, fordi der sker vanvittigt meget, sagde Nikolai Fog Hansen.

Til gengæld er FarmDroid et godt eksempel på, at Danmark godt kan deltage i udviklingen af ny teknologi. Den Vejen-baserede virksomhed må siges at have en vis succes med over 400 robotter i drift på verdensplan.

Gartnerens perspektiv Gartneriet Axel Månsson slår sig op på at være en førende producent, hvad angår innovation inden for grøntsagsdyrkning.

Gennem årene har virksomheden prøvet til med mange mulige løsninger i produktionen – nogle mere succesfulde en andre.

- Der står nogle maskiner derhjemme, som ikke kører mere. Nogen af dem er vi aldrig lykkedes med at få til at køre optimalt, og så er det klart, at det er vigtigt at slå en streg i sandet og sætte maskinen over i et hjørne og komme videre med noget andet, sagde Axel Månsson under paneldebatten og fortsatte: - Men vi har også maskiner til at stå, hvor teknologien har indhentet de tidligere versioner. Eksempelvis blev det efter tre-fire år med én lugerobot nødvendigt med én mere. Den havde i mellemtiden udviklet sig så meget, at den nye havde en større kapacitet, så den igen dækkede behovet. n

Oplægget på kongressen og denne artikel bringes med støtte fra Produk­ tionsafgiftsfonden for frugt og gartneri­ produkter i projektet ’Økologikongres for gartnere’.

Gartner Axel Månsson har gennem årene prøvet til med mange forskellige teknologiske løsninger i sin økologiske grøntsagsproduktion.

Figur 1. Figuren viser ’Gartner Hype Cycle’ og ’Technology Adoption Curve’, der beskriver teknologiens udviklingsfaser og brugeraccept. Et afgørende punkt er ’Chasm’ eller kløften, hvor teknologien kan fejle, da den går fra tidlige entusiaster til det bredere marked. Overvindelse af denne kløft er afgørende for succes.

Erik Havaleska arbejder deltids som forret­ ningsudvikler hos FarmDroid, der har 400 robotter i drift på verdensplan.

gartner tidende 2 | 2024

33

Svært at gødske efter plantesaftmåling

Der er i 2023 gennemført en demonstration af en metode til måling af nitrat i plantesaft i kål, gulerod og løg. Spørgsmålet er, hvor sikker metoden er, og hvad den kan bruges til Julie Christiansen, Lars Møller og Ole H. Scharff, HortiAdvice, juch@hortiadvice.dk Julie Christiansen og Lars Møller

Der er behov for øget viden om anvendelse af quicktest til måling af nitrat i plantesaft (Horiba’s Laqua Twin NO3). Det er en metode, som i kartofler bruges til optimering af kvælstofgødskning. På baggrund af en artikel i Gartner Tidende nr. 5, 2023 er der udført en demonstration af proceduren for quicktest af plantesaft.

Der er mange parametre, som kan have indflydelse på resultatet af plantesaftmåling. Denne artikel, der omhandler nogle af disse parametre og mulige fejlparametre, leder hen til en procedure for udtagning af plantesaftmålinger. Målemetoden benyttes så vidt muligt på bladstilke for at få viden om den aktuelle næringsstatus i planten.

Dette er en demonstration af metoden.

Nitratindholdet afhænger af, hvor på bladstilken målingen foretages.

34 gartner tidende 2 | 2024

Hvilken plantedel Demonstrationen viser, at der er forskel på, hvilken plantedel der anvendes til quicktest af plantesaft. I broccoli er der for eksempel målt på blade i forskellige udviklingsstadier, hvor quicktesten af plantesaft viser forskellige nitratindhold afhængigt af, hvilket udviklingsstadie de er på. Det tyder på, at nitratniveauet er højest i fjerde udfoldede blad sammenlignet med de yngre blade.

Det tyder også på, at niveauet af nitrat er forskelligt op gennem bladstilken for broccoli, men viser dog ikke entydigt, om det falder eller stiger op gennem bladstilken.

Når vi går over til gulerod, har vi en plante, hvor det er meget vanskeligt at presse

Bladets udviklingsstadie har indflydelse på det målte nitratindhold. I broccoli tyder det på, at nitratniveauet er højest i fjerde udfoldede blad sammenlignet med de yngre blade.

væske ud af blade og stængler. I forsøget på at finde ud af, hvilken plantedel der kan benyttes til quicktest-plantesaft, endte valget på rodens nakke og nederste del af toppen. Her viser målingen, at nitratindholdet i nederste del af toppen er dobbelt så højt som i nakken.

Det tyder således på, at det er meget vigtigt, at det er veldefineret, hvilket blad eller hvilken plantedel som udvælges til plantesaftmålinger.

Det er også forsøgt at foretage plantesaft­ måling på løg. Men hverken forskellige pressemetoder eller forskellig plantedel (hals eller top) vurderes egnet. Den sli­ mede masse, der kunne presses ud, var ikke egnet til quicktest af plantesaft med Laqua Twin NO3.

Tid på dagen For at demonstrere effekten af tidspunkt for prøveudtagning til quicktest af plantesaft

er dette udført på forskellige tidspunkter på dagen. Målingerne viser udsving hen over dagen for både gulerod og broccoli men ikke systematik mellem morgen og sidst på eftermiddag, hvilket kan være resultat af vejrforholdene. Det var forventet, at nitratindholdet i plantesaft var højest om morgenen, og lavere efterhånden som nitrat blev omdannet til ammonium og organiske forbindelser i løbet af dagen.

Spørgsmålet er også, om presning og quicktesten skal foretages straks, eller om plantematerialet kan henligge. Her tyder demonstrationen på, at planteprøven kan opbevares på køl til senere på dagen, hvorimod nitratniveauet falder, hvis plantematerialet henligger på køl i to dage.

Nitrat i plantesaft og jord NitraTjek er en hurtig metode til bestemmelse af nitratindholdet i jorden. Ved metoden bestemmes kun nitrat (ikke ammonium), hvilket kan give en vis usikkerhed for metoden. Men ikke desto mindre vurderes der i en aktuel situation at være en god sammenhæng mellem NitraTjek og N-min analyse (laboratorie). Derimod tyder det ikke på, at der er sammenhæng mellem quicktest af plantesaft og NitraTjek, hvor nitrat i plantesaft måles med Laqua Twin NO3. Quicktest-plantesaft kan således ikke

man presser og tester, har altså også betydning for resultatet.

Plantesaftmålinger og forskellige pressemetoder med Laqua Twin NO3. bruges til at bestemme kvælstofindholdet i jorden.

Presning af plantesaft I demonstrationen er det også undersøgt, om der er forskel på at teste 20 forskellige stængler enkeltvis presset direkte ned på sensoren og derefter beregne gennemsnitsværdien, eller om man kan presse 20 gulerodsstængler i en fællesprøve og derefter teste prøven. Testen viser, at der kan være endog meget stor forskel, og at niveauet er højest i fællesprøven, og lavest når man tester stænglerne enkeltvis. Det kan måske skyldes, at der frigives yderligere nitrat fra plantecellerne, når fællesprøven står et par minutter, før den testes. Måden, hvorpå

Samme rutine Demonstrationen af parametre for quicktesten tyder på, at målingerne påvirkes af den måde, de udføres på: Valg af plantedel, presning, tidspunkt, opbevaring, vanding, gødskning, måling mv. Den rutine, som den enkelte person i marken arbejder efter, ser ud til at have stor betydning for målingerne.

På den baggrund anbefales det, at hvis man implementerer metoden på gartneriet til kvælstofstyring af en kultur, skal man beskrive en fast arbejdsrutine, og plantesaftmålingerne skal udføres af samme person efter samme rutine hver gang. n

• Teorien bag metoden med quicktest af plantesaft er, at målingen kan foretages hurtigt i marken, og man derved straks har et resultat, til forskel fra at sende en prøve til et laboratorium.

• Ideen er at få information om den aktuelle næringsstofstatus i planten.

• Kontakt artiklens forfattere for mere information om demonstrationen af plantesaftmåling.

gartner tidende 2 | 2024

35

Græskar kan også blive syge Normalt er græskar er en forholdsvis let kultur at lykkes med. Men ligesom med alt andet, så er der også udfordringer med denne kultur rent sygdomsmæssigt Lene Eva Christensen, HortiAdvice, lchr@hortiadvice

Græskar er ikke en svær kultur at dyrke, men ingen er som bekendt hævet over sygdom.

Lene Eva Christensen og Lotte Bjarke

Der dyrkes en del græskar i Danmark både som spiselige, men også som pynt til Halloween. Ialt dyrkes ca. 416 ha græskar i Danmark. Desværre kan man ikke se ud fra arealopgørelsen fra Landbrugsstyrelsen, hvilke der er til konsum og hvilke, der udelukkende er beregnet til pynt til Halloween.

Hvorom alting er, så er det mange hektar, der anvendes til denne grøntsag.

Her gennemgås nogle af de sygdomme, man som græskarproducent af og til vil opleve.

Pythium og Phytophthora Disse to grupper af svampe trives godt i våde, tunge jorde, og mange af dem angriber flere forskellige værter. Hvilelegemer af Phytoph­ thora kan overleve mange år i jorden uden værter, for så pludselig at blive et problem.

Ukønnede sporer af Pythium og Phytoph­ thora spredes med vandstænk, med vinden og med redskaber.

Angrebene vil typisk vise sig som kimbrand, nedsat vækst af planten og måske døde planter. Svampen overvintrer i jorden i planterester.

Sclerotinia sclerotiorum Storknoldet knoldbægersvamp, Sclerotinia sclerotiorum, er en svamp, der angriber mange forskellige kulturer. Hvis man har et anstrengt sædskifte med mange grøntsager, kan man risikere, at svampens over­ levelsesorganer, sklerotierne, som ses som små sorte knolde inde i et fugtigt, vattet

mycelium, overvintrer i jorden og angriber planterne. Kolde jorde og høj relativ luftfugtighed fremmer risikoen for angreb.

Storknoldet bægersvamp vil ofte angribe stænglen, men kan også angribe selve græskarret, hvis det ligger direkte på jorden.

Plectosporum I Danmark vil svampen Plectosporum optræde som angreb på selve frugten, hvor der opstår små, hvide pletter, ofte cirku­ lære. Angrebet kan komme pludseligt og forårsage nedsat frugtkvalitet eller helt usælgelige græskar.

Didymella bryonia Didymella bryonia forårsager sort rodråd på frugten, hvor man kan se større grå arealer, som med tiden bliver sorte og rådner. Varme, fugtige somre fremmer angreb.

Sporerne spredes med vand og vind.

I pletterne ses med tiden små sorte sporehuse (pyknider), hvori der findes utallige sporer, der kan spredes og inficere andre græskar.

Phoma cucurbitacearum Angreb af svampen Phoma cucurbitacearum, ligner meget et angreb af Didymella, men det er sjældent, at angrebet er lige så voldsomt.

Didymella trænger ind i græskarret via blomsten og forårsager sort rodråd på frugten.

36 gartner tidende 2 | 2024

Meldug Meldug er en svamp, der ofte optræder, specielt i tørre, varme somre. Svampen

angriber bladene, hvor der ses en kraftig, hvid belægning. Den er sjældent fuldstændigt ødelæggende for kulturen, men det er klart, at fotosyntesen nedsættes kraftigt og dermed udbyttet. Selve frugten bliver ikke angrebet. Sporerne spredes med vinden. Symptomerne ses på oversiden af bladene.

Falsk meldug Bladskimmel, også kaldet falsk meldug, er en svamp, der trives i koldt, fugtigt vejr og ses som gule pletter i bladene. På under­ siden kan man af og til se en grå belægning med svampens sporer, som spredes med vand og vind. Når de rigtige betingelser er til stede, kan angrebet være ret voldsomt og ødelæggende for produktionen. n

Undgå svampesygdomme

Der er stort set ingen pesticider godkendt til brug i græskar – så fore­ byggelse er vejen frem.

• Veldrænede marker – undgå marker med lavninger, hvor der i perioder står vand.

• Sædskifte - brug gerne en korn­afgrøde inden græskarkulturen.

• Undgå sene vandinger, så planterne står våde aften og nat.

• Om muligt, fjern alle angrebne planter for at hindre yderligere smitte.

• Brug sundt frø.

HAR DU BEHOV FOR KØL

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

• Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Tænk BÆREDYGTIGT og vælg den originale vandingspose med lang HOLDBARHED.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Stol på den grønne alligator!

Birkholm Planteskole A/S

Farremosen 4 · 3450 Allerød . Tlf. 4817 3126 . birk-holm@birk-holm.dk

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

30 år i Danmark ”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

FRØ, STIKLØG, PLANTER og KNOLDE, REDSKAB og TILBEHØR

En del af Biobest Group siden 2017

OLSSONS FRØ 2024 2022

OlssonkatalogDK2024.qxp_Layout 1 24.11.2023 12:47 Side 1

BES

T

NYHED

OR IL V

T N

2024 NYHED

YE

K

LO ATA

NYHED

42 022 G 20 NYHED

NYHED

NYHED

Olssons Frö GRØNSAGER • KRYDDERURTER •PLANTER & KNOLDE MELLEMAFGRØDER • LANDSCAPING • BLOMSTER • TILBEHØR

OLSSONS FRØ Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Mobil +45-40 33 37 22 pe.oelgaard@olssonsfro.se, www.olssonsfro.se OLSSONS FRÖ AB • Mobil +45-40 33 37 22 • pe.oelgaard@olssonsfro.se • www.olssonsfro.se

1.

gartner tidende 2 | 2024

37

Udgangspunkt og teknik afgørende Hvor mange procent forbedring af sorteringsresultatet, der kan forventes af maskinel afløvning, afhænger af de givne forhold i plantagen og af, hvor mange blade som blæses af

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

De givne forhold som sort og træform har meget at sige for, hvad der kan opnås med maskinel afløvning. Teknikken har betydning for, hvor mange blade som blæses af, og dermed for lysindtrængningen i træet og frugternes farveudvikling.

Udgangspunkt Sorten har meget at sige for, hvor mange procent en afløvning kan forbedre farven.

Sorter med rød kind og grøn grundfarve

som Elstar og Junami er særligt velegnede til afløvning. I Tyskland er der plantet større arealer med sorten SweeTango, hvor afløvning også er aktuelt. Udover forskelle i sorternes udseende er der også forskel på, hvor fast bladene sidder på træet, og hvor let de blæses af.

I unge træer og slanke, åbne træer, hvor der allerede er god lysindtrængning til alle dele i træet, vil en stor andel af frugterne i forvejen ofte opnå god farve. I tætte træer

Der skal køres meget tæt på træerne, helst så tæt at der skubbes et æble af.

Så er afstanden i orden. Med maskinen REDpulse er afløvningen effektiv op til 40-45 cm fra blæseenheden.

38 gartner tidende 2 | 2024

er problemet med farvedannelse derimod velkendt. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at afløvningsmaskiner ikke kan udrette mirakler. Det er lettere at afløve i smalle træer end i meget brede, tætte træer, hvor luftstrømmen ikke kan nå ind i midten af træet. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at træerne ikke har lange sidegrene, så maskinen og dermed luftstrømmen kan komme så tæt på træets midte som muligt. Forudgående lysbeskæring kan bidrage til effekten af afløvningen.

Teknik Jo højere tryk, jo flere blade blæses af træerne, og jo bedre bliver lysindtrængningen og farveudviklingen. En kilde nævner, at det er ideelt at fjerne op til 50 procent af bladene. Udover tryk har kørehastighed og afstand til træet betydning for, hvor mange blade som blæses af.

Forsøg i Altes Land med maskinen REDpulse viser, at den største effekt opnås, når der køres med det højst mulige tryk (0,8-1,0 bar). Hastigheden skal være forholdsvis lav og ligge på 1,5 km i timen.

Hvis der køres med relativ høj hastighed, blæses der færre blade af. Ved meget højt tryk er der imidlertid større risiko for skader på frugten. For optimering af afløvningen skal der køres så tæt på træet som muligt, men her er der risiko for skader på frugterne.

Tidspunkt Tidspunktet for afløvning er ikke så afgørende for selve farveudviklingen. Lyseksponerede frugter er i stand til at udvikle farve på relativt kort tid. Det er ikke ideelt at afløve længe før, frugten er moden.

Udenlandske undersøgelser viser, at når afløvningen ikke foretages lang tid i forvejen, påvirkes de indre kvalitetsparametre som syre, sukker og stivelse ikke signifikant.

Frugtstørrelsen kan blive mindre, hvis der afløves lang tid før høst, men hvor meget kommer rigtig meget an på sorten.

Det optimale er, at afløvningen er færdiggjort cirka en uge før plukning. I Elstar kan en strategi også være at køre efter første pluk. I udlandet, hvor lysindstrålingen sidst på sæsonen er kraftigere end hos os, og der er fare for solskoldning, bliver det anbefalet at se på vejrudsigten for undgå at afløve lige før dage med høj sol og temperatur. n

Til venstre ses sorten Junami umiddelbart efter afløvning den 19. september. Bladene er blæst helt eller delvist af. Til højre et foto fra samme område 14 dage efter afløvningen, og der er stadig et stykke tid til plukning. Nogle udenlandske registreringer viser, at afløvning kan give forbedring af førsteklasses frugt med så meget som 30 procent.

Investering i afløvning Afregningsprisen på frugt er kritisk lav, så der er meget lille råderum til nyinvesteringer. Hvorvidt det betaler sig at investere i en maskine til afløvning, afhænger bl.a. af afregningsprisen.

Rasmus Madsen og Maya Bojesen, HortiAdvice, rama@hortiadvice.dk

Prisen på en maskine til afløvning ligger på omkring 40.000 euro svarende til ca.

300.000 kr. Det forventes, at maskinen kan holde i minimum 10 år. Betaler denne investering sig? Ja, hvis der kan hentes mere end 30.000 kr. hjem om året ved brug af maskinen, hvilket svarer til en årlig afskrivning over 10 år.

Forbedring Der vil være stor variation i forhold til forbedret sorteringsresultatet, men 15-20 procent er realistisk. I et eksempel med et udbytte på 40 tons pr. ha, hvor sorteringsresultatet uden brug af afløvning ligger på 28 tons klasse 1 svarende til 70 procent, vil denne andel med en forbedring på 20 procent kunne øges til 33,6 tons.

Det skal bemærkes, at det kun er resultatet af farveforbedringen, som giver større

andel klasse 1. Andre årsager til det givne sorteringsresultat såsom frugtstørrelse, skader af insekter og sygdomme med mere påvirkes ikke af afløvningen.

Udover prisen på maskinen og afregningsprisen på frugten er det som påvirker, om investeringen kan betale sig altså: Udbyttet pr. hektar, det forbedrede sorteringsresultat, og hvor stor effekten af afløvningen er i marken.

Andre udgifter Ved en kørselshastighed på 1,5 km i timen og en rækkeafstand på 3,5 meter skal der med en maskine, som blæser til én side, bruges omkring fire timer til at afløve én hektar. Udgiften til kørsel, diesel, vedligehold og forsikring af maskinen skal naturligvis også indgå i regnestykket.

Når der er færre blade på træerne, kan

Nøglefaktorer • Afregningspris • Udbytte pr. hektar • Sorteringsresultat • Maskinens pris • Maskinens levetid • Areal/sorter plukkerne lettere komme til frugten, hvorved der kan spares på plukkeomkostningerne. På grundlag af erfaringer i praksis kan man ved en plukkekapacitet på 135 kg i timen uden afløvning øge kapaciteten til 150 kg i timen med afløvning.

Afløvring betaler sig Har man større arealer med sorter, hvor afløvning er aktuelt, og der er udfordringer med farven, er det absolut aktuelt at overveje at investere i en afløvningsmaskine.

Særligt hvis udbyttet og afregningsprisen på klasse 1 frugt ikke er meget lav.

Maskinens levetid har også betydning for, om investeringen kan betale sig, mens udgifterne til selve kørslen i plantagen og de sparede plukkeomkostninger ikke har afgørende virkning på regnestykket. n

gartner tidende 2 | 2024

39

På tur til Huelvas

bærmekka

Den store sydspanske bærproducent Surexport producerer jordbær, hindbær og blåbær udelukkende i tunneler på flere hundrede hektar. Her er det jordbær på lavbede dækket med sort plast med sorten ’Inspire’ til begyndende høst i januar. Trayplanter til venstre, barrodsplanter til højre.

Man kan kun blive imponeret over de store arealer med bær i Huelva-provinsen i Sydspanien, der er den største eksportør af røde bær i Europa. Men produktionen er ikke uden udfordringer

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

Blå himmel, høj sol, 25 grader og sand så langt øjet rækker. Nej, dette er ikke et ferieminde, men en beskrivelse af, hvordan det var at stå midt i et jordbærfelt i Huelva i november 2023, da HortiAdvice’s to jordbærkonsulenter var med udenlandske kolleger på studietur til Sydspanien.

Mangel på vand Den største bekymring hos de spanske bærproducenter, som vi hørte om på turen, var manglen på vand til vanding. Vand er flere steder den begrænsende faktor for produktionen. Det er ikke tilladt at opsamle regnvand, og der er begrænsninger på, hvor meget vand producenterne må anvende pr. hektar.

På et af besøgsstederne fik vi oplyst, at de kun må anvende 4.000 m3 pr. ha årligt, men i tørre perioder kunne dette sættes yderligere ned. Så hvert år inden plantning må producenterne vurdere, hvor stort et areal

40 gartner tidende 2 | 2024

de forventer, at de har vand til. Ved mangel på vand i vækstsæsonen kan det være nødvendigt at stoppe produktionen på udvalgte arealer.

Produktive blåbærplanter En af de virksomheder, vi var på besøg hos, var firmaet Surexport med meget stor bærproduktion. Her så vi produktion af både jordbær, blåbær og hindbær. Blåbærarealet var relativt stort, og det var imponerende at se, hvor hurtigt små planter vokser til store, produktive planter, hvilket gør det svært at forstå, hvordan vi i Danmark skal kunne konkurrere med Spanien ved produktion af blåbær.

Traditionel jordbærproduktion Surexport havde også store arealer med jordbær, som blev dyrket i tunneler på traditionelle plastovertrukne lavbedssystemer af sand. Hele virksomhedens jordbærareal var med jordbærsorten ‘Inspire’.

Inden opsætning af lavbedene overbruses sandet med sprinklere, hvilket er ret vandkrævende. Størstedelen af jordbærproduktionen foregår på disse lavbedssystemer.

Så vidt det er tilladt, bliver sandet i bedene efter opsætning og inden plantning behandlet med et desinfektionsmiddel.

Plantning af barrodsplanter De fleste jordbærproducenter i Spanien anvender lokalt producerede barrodsplanter, og de planter i forbandt i to rækker pr. bed.

Plantningen sker omkring første-anden uge af oktober med otte planter pr. meter, hvilket giver omkring 70.000-72.000 planter pr. ha. Plantningen sker oftest i 30 grader. På grund af de høje temperaturer vandes med sprinklere, indtil de første rødder er synlige.

Planterne opnår en størrelse på to-tre kroner pr. plante, og høsten forventes at begynde i slut januar eller begyndelsen af februar. Der høstes på planterne i omkring tre måneder, men da plantningen sker over en længere periode, høstes der til omkring slut april-midt maj. De forventer omkring ét kilo jordbær pr. plante, svarende til ca.

70 tons pr. ha.

Trayplanter fra Holland Der bliver lavet forsøg med nye strategier.

Eksempelvis har Surexport de sidste par år

Størstedelen af den spanske jordbær­ produktion foregår i tunneler med plantning af barrodsplanter på sandbede overdækket med plast.

Bærproduktion i Spanien • Det samlede areal med jordbær i Spanien er på omkring 6.500-7.500 ha.

• Blåbærarealet er steget til over 4.000 ha

forsøgt med plantning af trayplanter, som importeres fra Holland. Plantning foregår i første uge af oktober. Første år forsøgte de med syv planter pr. meter, men måtte erkende, at det var for tæt. I 2023 plantede de ca. seks planter pr. meter, svarende til 52.000-55.000 planter pr. ha.

Høsten forventes at begynde lidt tidligere end ved plantning af de traditionelle, mindre barrodsplanter, hvor de regner med begyndende høst omkring juletid-sidst i december. Høsten af trayplanterne forventes til gengæld at afslutte tidligere, omkring slut marts-begyndelsen af april.

Forventningen til udbyttet er også her ca. ét kg jordbær pr. plante, så altså et mindre samlet udbytte pr. ha end i den traditionelle produktion. Men på trods af lavere udbytter og dyrere planter kan de alligevel se fordele ved den tidligere produktion.

Derfor øgede Surexport i 2023 arealet med trayplanter.

• Hindbærarealet er faldet meget de seneste år til under 2.000 ha.

• Huelva har den største andel af bærproduktion på godt 11.000 ha og en årlig jordbærproduktion på omkring 350.000 tons.

• Produktionen i Huelva udgør over 90 procent af den samlede spanske jordbærproduktion.

Største udfordringer Hovedproduktionen af de spanske jordbær foregår fortsat i tunneler på plastdækkede bede af sand. De spanske jordbæravleres største udforinger er på nuværende tidspunkt vandmangel, og så oplever de også mangel på god arbejdskraft. Derudover er der stor konkurrence fra Marokko på grund af deres noget lavere timelønninger, men alt på trods er Spanien fortsat Europas største eksportør af jordbær. n

Som noget relativt nyt udføres forsøg med plantning af større planter – trayplanter fra Holland – fordi de spanske avlere har et ønske om tidligere høst til bedre salgspriser.

Jordbærsorter

31 internationale bærentusiaster fra rådgivningsfirmaerne Delphy og HortiAdvice var i november på tre dages studietur i Spanien, her på besøg hos forædlingsfirmaet Planasa.

• ‘Fortuna’ er den mest dyrkede jordbærsort i Spanien, men dens andel falder.

• ’Rociera’ er den næstmest dyrkede jordbærsort.

• Jordbærsorter, som stiger i markeds­ andel, er klubsorter fra Plant Sciences som f.eks. sorten ‘Inspire’.

gartner tidende 2 | 2024

41

Færre danske æbler Der blev høstet færre danske æbler i 2023 end normalt.

Især udbyttet af sorten Elstar var lavt

rettidigt, fordi det var fristende at skubbe plukketidspunktet. En del æbler blev derfor plukket til den modne side med dår­ ligere holdbarhed til følge. Det kunne vi se, når lagrene blev åbnet, og sorteringen gik i gang, sagde Jan Jager.

Annemarie Bisgaard

Udbyttet i den danske æblehøst i 2023 var et af emnerne, der blev omtalt i Æble/Pæreklubbens bestyrelsesberetning på klubbens generalforsamling den 30. januar.

Formanden, frugtavler Jan Jager, nævnte bl.a., at den samlede mængde af æbler på lager den 1. november var 17 procent mindre end året før.

- Nedgangen i produktionen skyldes bl.a., at der var stor variation i udbytterne af Elstar, og den samlede mængde blev væsentlig mindre – en nedgang på 28 procent alene for denne sort. De lave udbytter i Elstar bevirkede, at der ikke blev plukket

Ny i bestyrelsen På generalforsamlingen blev Frederik Hansen, Tvedemose, valgt ind i bestyrelsen som afløser for Boye Jensen, der har fungeret som kasserer i mange år. Bestyrelsen består hermed af Jan Jager (formand), Niels Mortensen (næstformand), Johan Laubjerg (kasserer), Henning Jensen, Mogens Hastrup, Erik Lolle, Kim Nielsen og Frederik Hansen. Suppleant er Klaus Dalgaard.

Klubben har 59 medlemmer – et fald på seks i det forløbne år. n

Jan Jager.

Frederik Hansen.

Nyt om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssekto

Område

Middel (reg. nr.)

Bemærkninger

Frugtavl, skovbrug og planteskole

Credit Xtreme (347-43)

Godkendelse af nyt glyphosatprodukt. Se vilkår for anvendelse på Middeldatabasen

Frugtavl og skovbrug

Gallup Premium 360 (357-19)

Godkendelse af nyt glyphosatprodukt. Se vilkår for anvendelse på Middeldatabasen

Frugtavl og skovbrug

Gallup Hi-Aktiv 490 (357-18)

Godkendelse af nyt glyphosatprodukt. Se vilkår for anvendelse på Middeldatabasen

Asparges på friland

PowerMax XXL (18-684)

PowerMax XXL er overført til godkendelsen til mindre anvendelse mod ukrudt i asparges

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

42 gartner tidende 2 | 2024

Ny importkontrolmodel i UK Det er en god ide at være i tæt kontakt med sin importør, hvis man eksporterer planter til Storbritannien, da der løbende kan ske ændringer i risikoklassificeringen Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri, bpj@danskgartneri.dk Colourbox

Flere varer skal fremover følges af et plante­ sundhedscertifikat, når de eksporteres til Storbritannien.

Den 31. januar 2024 blev første trin af Storbritanniens nye importkontrolmodel implementeret, hvilket blandt andet betyder, at flere varer skal være fulgt af et plantesundhedscertifikat ved import til Storbritannien, herunder f.eks. juletræer.

Ved eksport af planter og planteprodukter til Storbritannien er det vigtigt at være opmærksom på varens risikoklassificering. Følgende er gældende:

Kirsten Wiedemanns Mindelegat På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.

Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2024.

• Varer med høj plantesundhedsrisiko er fortsat omfattet af certifikatpligten.

• Varer med middel plantesundhedsrisiko blev omfattet af certifikatpligten den 31. januar 2024.

• Varer med middel risiko skal anmeldes til import i Storbritannien inden import.

• Fra den 30. april 2024 indføres dokument-, identitets- og fysisk kontrol af medium risikovarer ved grænsen til Storbritannien.

Storbritannien har oplyst, at der løbende kan ske ændringer i risikoklassificeringen, men at det vil blive varslet mindst tre måneder inden ikrafttrædelse. Derfor er det en god idé at være i tæt kontakt med din importør, så du løbende kan holde dig informeret.

Landbrugsstyrelsen informerer om betydelige ændringer via faglige meddelelser på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk. Her kan du tilmelde dig styrelsens faglige meddelelser om planter og plantesundhed m.v. n

NYT HOLDOPSTART TIL SEPTEMBER

Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse (GPL) Skal din virksomhed være med til at sætte kursen i branchen?

GPL giver medarbejdere i gartnerier, planteskoler eller havecentre de rette værktøjer til at understøtte virksomhedens og branchens udvikling.

Uddannelsen er en akademiuddannelse og har et omfang på 60 ECTS-point.

Få mere information på dgkt.dk eller kontakt:

Lotte Julin Bock ljb@gls-a.dk

Skal din virksomhed forme fremtiden?

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

gartner tidende 2 | 2024

43

Generalforsamling 2024 Selskabets årlige generalforsamling afholdes onsdag den 20. marts 2024 på Thon Partner Hotel Sorø (tidl. Comwell Sorø), Abildvej 100, 4180 Sorø.

Vi indleder med foredrag kl. 15.45, og i forlængelse heraf afholdes generalforsamlingen kl. 17.00.

Efter generalforsamlingen inviterer vi til middag fra kl. 18.30.

Simi Jan er korrespondent for TV2 Nyhederne i Mellemøsten og har i en årrække boet i Pakistan og Afghanistan.

De fleste danskere vil nok kende hende fra TV-skærmen.

FOREDRAG MED SIMI JAN: På job i verdens brændpunkter I dette foredrag får du et enestående indblik i livet som korrespondent i nogle af de farligste områder i verden. Med afsæt i sine egne beretninger fortæller Simi Jan, hvordan det er at rapportere fra verdens brændpunkter. Glæd dig til et medrivende foredrag fortalt med liv og sjæl af en kvinde, som brænder for sit arbejde.

Efter generalforsamlingen byder vi på middag i Sorø Storkro’s hyggelige rammer

DagsorDen 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmetællere 3. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed f.t. 1.1.-31.12.2023 4. Fremlæggelse af den af bestyrelse og direktion underskrevne årsrapport og koncernregnskab f.t.

1.1.-31.12.2023 med revisionspåtegning 5. Godkendelse af årsrapport f.t. 1.1.-31.12.2023 og disponering af årsresultat 6. Orientering om budget f.t. 1.1.-31.12.2024 7. Godkendelse af bestyrelsens forslag til lønpolitik 8. Forslag fra bestyrelsen eller fra medlemmer, herunder de delegerede 9. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg er: •

Advokat Hanne Bender, 2920 Charlottenlund (Ej delegeret)

•

Direktør Ole Snogdal, 5200 Odense V (Region Syddanmark)

•

Gartneriejer Jacob Søegaard, 4000 Roskilde (Region Sjælland/Hovedstaden)

10. Valg fra de delegeredes kreds af suppleanter til bestyrelsen På valg er: •

Claus Christensen, 4632 Bjæverskov

•

Flemming Aaby, 5884 Gudme

11. Valg af statsautoriseret revisor 12. Valg af stemmeudvalg og suppleanter herfor 13. Eventuelt

Der serveres kaffe og te fra kl. 15.15. Middag fra kl. 18.30

44 gartner tidende 2 | 2024

Tilmelding til middag senest 17. marts til marketing@garfors.dk. Den reviderede årsrapport kan rekvireres ved henvendelse til samme e-mail.

Valg til delegeretforsamling i Gartnernes Forsikring GS Stemmeudvalget bekendtgør i henhold til selskabets vedtægter § 11, at valg i samtlige kredse aflyses, da udvalget har modtaget forslag til kandidater svarende til det fornødne antal i de enkelte kredse. Sammensætningen af hele den nuværende delegeretforsamling bekendtgøres hermed, idet de med * markerede således er genvalgt, og de med # markerede er nyvalgt.

Kreds REGION NORDog MIDTJYLLAND

Kreds REGION SYDDANMARK og uden for DANMARK

Som delegeret: • Henning Pedersen, 8362 Hørning • Per Kjærgaard, 8370 Hadsten* • Morten Andersen, 9620 Aalestrup • Erwin Hansen, 8370 Hadsten • Henning Roed, 8920 Randers NV* • Søren Kjeldgaard, 9300 Sæby* • Poul Bach Sørensen, 9500 Hobro • Peter Caludann Kjær, 9800 Hjørring*

Som delegeret: • Per Hansen, 5270 Odense N* • Jan M. Knudsen, 5240 Odense NØ* • Peter Larsen-Ledet, 5230 Odense M • Anett Madsen, 5270 Odense N • Torben Moth Madsen, 5220 Odense SØ* • Keld Augustinussen, 5270 Odense N* • Ole Snogdal, 5200 Odense V • Hans Thomsen, 6440 Augustenborg • Steen Juul Thomsen, 5462 Morud • Steen U. Pedersen, 6740 Bramming • Kirsten Telling Nielsen, 5462 Morud* • Christel Kniep, 5462 Morud* • Flemming Aaby, 5884 Gudme* • Poul Riber, 5270 Odense N*

Som suppleant: • Peter Korup, 9575 Terndrup* • Bo Lynggård Olesen, 7860 Spøttrup# • Svend C. Rasmussen, 9352 Dybvad • Ib Thøgersen, 7755 Bedsted

Kreds REGION SJÆLLAND og HOVEDSTADEN Som delegeret: • Claus Christensen, 4632 Bjæverskov • Kurt Christiansen, 4632 Bjæverskov* • Henrik H. Hansen, 2640 Hedehusene* • Lars Christiansen, 2670 Greve • Jacob Søegaard, 4000 Roskilde • Dennis Vesterager, 2765 Smørum* Som suppleant: • Marianne Nørgaard, 2000 Frederiksberg • Lau Konge, 4682 Tureby • Alex Lund Nielsen, 3320 Skævinge*

Som suppleant: • Erik B.S. Lauridsen, 6823 Ansager# • Bodil Clara Johansen, 5000 Odense C* • Preben Nielsen, 5683 Haarby* • Torben Fisker Olsen, 5270 Odense N* • Tina Nybro Jensen, 5370 Mesinge • Urban Jensen, 5270 Odense N* • Heidi Birkelev Thybo, 6705 Esbjerg Ø* I stemmeudvalget: • Advokat Hanne Bender • Konsulent Ole Sønder Snogdal • Gartneriejer Jacob Søegaard

Gartnernes Forsikring GS . Struergade 24 . 2630 Taastrup . Tlf. 43 71 17 77 . gaf@garfors.dk | 45 gartner tidende 2 2024

NYT | om navne Svensk samarbejde om frugtsalg

Nyt navn til Planteslagterne Et nyt navn skal øge Planteslagternes mulighed for at ramme udenlandske forbrugere. Med navnet PerfectSeason håber Københavner-virksomheden, der producerer plantebaserede produkter med økologiske grøntsager og bælgfrugter, at kunne tage endnu større markedsandele i bl.a. England og Tyskland, som de indtog sidste år, hvor firmaets samlede vækstrate var på 80 procent.

Planteslagterne har siden 2018 haft en ambition om at bringe mere grønt ind i danskernes hverdag i form af rene, økologiske og plantebaserede produkter. Bag virksomheden står stifterne Henrik Have Christensen, Emil Andersen og Emil William Götze, der i sin tid kom med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, men med en fælles målsætning for Planteslagterne. Denne målsætning lever nu videre med PerfectSeason.

Sverige har lang tradition for produktion og salg af svensk frugt.

Men de seneste to år er de svenske avlere ikke blevet kompenseret prismæssigt for de øgede omkostninger, der bl.a. skyldes uroligheder i Europa og skrappe regler for bæredygtig produktion sammenlignet med udenlandsk produceret frugt. For at skabe bedre forhold for de svenske avlere og styrke deres produktion har salgsorganisationerne SydGrönt og Äppelriket valgt at samarbejde fra 1. februar 2024. Det meddeler formændene for de to organisationer, Bertil Trulsson, SydGrönt, og Jan Ehrensvärd, Äppelriket, i en pressemeddelelse.

Tanken er, at partnerskabet skal udvikle sig gradvist. I løbet af foråret vil Äppelriket stadig varetage salget af medlemmernes frugt med støtte fra SydGrönt, men fra 1. juli overtager SydGrönt salgsansvaret for den kommende høst. Planlægning og salg af sæsonen 2024/2025 sættes i gang af SydGrönt i februar.

Planteskole gør kommune synlig Gunnar Christensens Planteskole A/S i Fjenneslev modtog den 8. januar Sorø Kommunes Fyrtårnspris 2024 for at have bidraget væsentligt til at synliggøre Sorø Kommune udenfor kommunens grænser. Prisen uddeles af Sorø Erhvervsudviklingsråd. Malene Frandsen, Nordea Sorø, lagde i Erhvervsudviklingsrådets motivering af prisen vægt på planteskolens store fokus på at producere planter på en sund, grøn og bæredygtig måde med blandt andet brugen af biologisk bekæmpelse. Panelet havde også noteret sig, at Gunnar Christensens Planteskole for nyligt blev udnævnt til Årets læreplads af GLS-A og 3F. En anerkendelse der bidrager til at tiltrække arbejdskraft til kommunen. På billedet fra pris­overrækkelsen ses fra venstre Malene Frandsen, Nordea Sorø, Henrik Christensen og Rasmus Johansen fra Gunnar Christensens Planteskole og Laila B. Carlsen, Sorø Erhverv.

46 gartner tidende 2 | 2024

25 år med grønne kasser I 2024 fylder Aarstiderne A/S 25 år. Selskabet, der blev stiftet af godsejer Thomas Harttung og kok Søren Ejlersen, var blandt de første til at introducere grøntsags- og måltidskasser via internettet direkte til forbrugerne. Gennem årene er der leveret 45 mio. kasser – udelukkende med økologiske varer – og selskabet har været igennem økonomiske op- og nedture undervejs. Derfor har det indimellem været nødvendigt at spænde den grønne sikkerhedssele, ifølge Søren Ejlersen.

I dag leverer Aarstiderne hver uge omkring 250.000 måltider i den ikoniske trækasse til danske og svenske forbrugere. Indholdet og opskrifterne i kasserne justeres løbende, ligesom mængden af grøntsager i måltiderne øges. En ny måltidskasse – Lynhurtige Livretter – er netop lanceret til familier, hvor madlavning ikke må tage mere end 10-15 minutter.

Aarstiderne har ca. 340 fuldtidsansatte, primært på de to gårde Barritskov ved Vejle og Krogerup Avlsgaard ved Helsingør. Siden 2003 har Annette Hartvig Bohé (foto) været adm. direktør og Søren Ejlersen (foto) næstformand i bestyrelsen.

Thomas Harttung er fortsat majoritetsejer.

NYT | om navne Ny seniorkonsulent i Dansk Gartneri Dansk Gartneri har pr. 1. marts 2024 ansat Gitte Hallengreen Jørgensen som seniorkonsulent til at varetage områderne plante­ sundhed, plantebeskyttelse og miljø. Gitte Hallengreen Jørgensen, der er 51 år, er uddannet cand.hort og har de seneste to et halvt år været ansat i Miljøstyrelsen. Fra 2001 til 2017 var hun ansat i HortiAdvice som frugtavlskonsulent og kender således branchen godt.

www.jelitto.com STAUDEFRØ · PRODUKTION · FORÆDLING · FRØTEKNOLOGI

Stauder, græsser og krydderurter - over 3700 frøsorter!

Kommissionssalg Af alle former for frugt og grøntsager tilbydes.

Henvendelse på enten tlf. 40 33 84 30 eller mail.ulrikbrejnholt@gmail.com

DET SKER 2024 14.-15.02 2024 Norddeutshe Obstbautage, Jork, Tyskland 21.-23.02.2024 MyPlant & Garden, Milano, Italien 29.02.2024 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Middelfart 05.-07.03.2024 HortiContact, Gorinchem, Holland 13.-14.03.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 13.-15.03.2024 R-24 robotmesse, Odense 17.-19.03.2024 FoodExpo, Herning 21.-25.05.2024 Chelsea Flowershow, London, UK 31.05.-01-06.2024 Madens Folkemøde, Maribo 31.05.-02.06.2024 Roskilde Dyrskue, Roskilde 04.06.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 07.-09.06.2024 Det Fynske Dyrskue, Odense 11.-13.06.2024 GreenTech, Amsterdam 11.-14.06.2024 FlowerTrials, Tyskland og Holland 16.-18.06.2024 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland 25.-27.06.2024 Glee, Birmingham, Storbritannien 26.-27.06.2024 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 04.-07.07.2024 Landsskuet, Herning 21.07.2024 Kirsebærfestival, Kerteminde 14.-15.08.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 13.-15.08.2024 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 28.-29.08.2024 Maskiner under broen, Middelfart 06.-08.09.2024 Food Festival, Aarhus 14.-15.09.2024 Sydhavsøernes Frugtfestival 15.09.2024 Åbent Landbrug 01.-03.10.2024 FoodTech, Herning 02.-03.10.2024 Elmia Garden, Jönköping, Sverige 23.10.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 24.-28.11.2024 SIMA, Paris, Frankrig 26.-29.11.2024 Agromek, Herning 13.-15.03.2024 Robotevent R-24, Odense Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Få

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld.

Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

på skærmen

Som abonnent på det trykte Gartner Tidende kan du nu også læse dit blad elektronisk.

Det kræver at du registrerer dig: Send en mail til Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk med firmanavn, adresse og mailadresse.

Du vil derefter modtage en mail med brugernavn og et kodeord, du kan ændre til dit eget.

Følg @gartnertidende på Instagram

gartner tidende 2 | 2024

47

LEVERANDØRLISTE

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

IntroCert v. Lis Sørensen Langstedvej 61 5690 Tommerup Telefon: 40 68 20 30 E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt.

Op til 100% genanvendt plast.

CO2

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål).

Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker.

Pool-koncept. Udlejning eller salg.

Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

SCANDINAVIA A/S

Strandmøllen A/S Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher NNZ Scandinavia ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

DUG-Danmark Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug-danmark.dk FORSIKRINGER

Steenbek Technic A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner.

Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

48 gartner tidende 2 | 2024

Bakumer27 Straße 73 Jordløse Møllevej DK-5683 Haarby

49393 Lohne (Germany) Tlf.: 64 73 12 59 Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 Bk-pack ApS bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk teku@poeppelmann.com Jordløse Møllevej 27, www.poeppelmann.com/teku 5683 Haarby ApS

Jordbærbakker / Plastbakker

Telefon 64 73 12 59 Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål

Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

BUNZL FOOD Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

KV

NE ETS T I L A

til ethvert formål.......

OR

F

Pöppelmann GmbH & Co. KG

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1, 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner.

Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

NERN RT

T

Schur Pack Denmark a/s Schur Englandsvej 12,Pack Denmark a/s 7100 VejleEnglandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com spd@schur.com, schur.com schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ES

EMBALLAGE

G

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com Mobil: +45 30921745 Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter.

Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

CERTIFICERING

GA

ANALYSER

SIK RIN

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

LEVERANDØRLISTE FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www. lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21 Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19 Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

GARDITEC A/S Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter.

Læs mere på øgro.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk Jylland: Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

SCANDINAVIA A/S

Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

SeedCom Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.seedcom.dk seedcom@seedcom.dk

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit.

Alt i stiklinger og småplanter.

Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com 100% økologisk gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstofsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83 Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

Agromanager Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28 NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN AS Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5250 Odense SØ.

Tlf 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard 40 30 83 99

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Jack Foged A/S Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

gartner tidende 2 | 2024

49

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens ber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

a.: smotorer og udstyr.

Horticoop Scandinavia A/S af anlæg.

Omega 15, 8382 Hinnerup maskinrum og kedelhaller.

Telefon +45 87 36 99 00 dstyr.

Varme VI HAR STOR ERFARING I genvinding E-mail: info@horticoop.dk Brine køling AT BAKSE RUNDT re om vores tilbud Alarm anlæg www.horticoop.dk MED STORE ELEMENTER...

ADAP-KOOL overvågning onsaftaler.

ge, VI flytter resten.

SOFTWARE

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, Salg, service og montage af Køle og fryse rum www.faerchkol.dk Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg Landsdækkende service af køle-/fryseCO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser.

ODENSE

Energi opImering Fugtstyring

Køleteknik

mtidige artner til danske ærker!

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S JMF A/S - Jysk Maskin Flyt j 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk Telefon 66 17 44 15 Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Tlf. +45 24 84 33 22 www.odensecool.dk Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. fryseanlæg Maskinflytning.

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser REGNSKAB OG REVISION

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 Vagttelefon: 20 80 11 00 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg.

Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

50 gartner tidende 2 | 2024

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37 Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

MASKINER

Maskinservice CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m.

Lovpligtig syn af sprøjter.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Dansk Skovkontor Kalundborgvej 92, 4180 Sorø Telefon 57 83 01 10, www.dansk-skovkontor.dk ad@dansk-skovkontor.dk

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk RÅDGIVNING

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Totalleverandør af alt til friland – Din foretrukne samarbejdspartner.

Ring og hør nærmere.

LEVERANDØRLISTE VÆGTE

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan as Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

DHS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise.

Alt i inventar.

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VÆKSTLYS

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse.

Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 2 2024 udkommer den 15. februar Deadline den 31. januar Nr. 3 2024 udkommer den 14. marts Deadline den 28.februar

VOKSEMEDIER

$2)6(53% Nr. 4 2024 udkommer den 18. april SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33 Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

(/,, .$%2",/+ Deadline den 3.april ) 452.+%9 02/*%+4 Nr. 5 2024 udkommer den 16. maj .9"9'.).' 02/*%+4%2).'

4/4!,%.42%02)3% Deadline den 1. maj 25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

Nr. 6 2024 udkommer den 13. juni Deadline den 29. maj Nr. 7/8 2024 udkommer den 11. juli Deadline den 26. juni Nr. 9 2024 udkommer den 12. september Deadline den 28. august WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 2 | 2024

51

Udnyt planternes vækstpotentiale YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

•

Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

•

NPK-gødning til alle kulturer

•

Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

Besøg yara.dk og få mere information

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.