1 minute read

Lystfiskeri på Ærø

Next Article
Overnatning

Overnatning

LYSTFISKERI

I VERDENSKLASSE

Uanset vind og vejr finder du altid en god fiskeplads på Ærø . Forholdene for lystfiskeri er optimale året rundt, og det er nemt at nå mange forskelligartede fiskepladser på kort tid .

Øen er 30 km lang og kun 9 km på det bredeste sted, men kan bryste sig af 80 km kystlinje, og du kan fiske bl .a . havørred hele vejen rundt . På sydkysten tårner høje klinter sig op mod himlen, og bunden byder på mange sten . Modsat kan du på nordsiden opleve lavvandede bugter med ålegræs, der strækker sig langs kysten . Særligt nordsiden er velegnet til flue- og vadefiskeri .

I løbet af 15 minutter kan du flytte dig fra én fiskeplads til en anden med helt andre vind- og vandforhold .

VIL DU PRØVE KRÆFTER VED DE ÆRØSKE KYSTER? Lej fiskegrej på Ærø og høst nyttig viden fra de fiskekyndige lokale . Book guidede ture hos Seatrout Ærø – både med og uden familien . Lystfiskervenlig overnatning finder du hos Hanne og Steen på Gæstgiveri Bregninge . Hanne tilbereder gerne din fangst og ellers er der fryseplads på stedet . Du kan også finde nyttig viden og tips til den gode lystfiskerferie på Ærø på visitaeroe .dk/fisk .

I det tidlige efterår kan du desuden tage på Havørredweekend på Ærø . Fiskere fra hele verden mødes her og fisker havørreder en hel weekend – og der er selvfølgelig præmier på højkant!

This article is from: