2 minute read

Lystbådehavne på Ærø

LYSTBÅDEHAVNE

PÅ ÆRØ

ÆRØSKØBING LYSTBÅDEHAVN

"Man sejler da til en rigtig ø!" Og det kan du i særdeleshed til Ærø . Udover vores fem færger har vi nemlig hele fire lystbådehavne med hver deres charme . De tre større lystbådehavne finder du i Marstal, Ærøskøbing og Søby, og så er der en mindre og utroligt hyggelig lystbådehavn ved Kleven i Ommel .

MARSTAL LYSTBÅDEHAVN Øens største lystbådehavn finder du i Marstal, og den blev i 2019 kåret til Årets Havn af Danske Tursejlere . Marinaen rummer alle ønskelige faciliteter som legeplads, hyggelige grill-huse og gode toilet- og badefaciliteter, og så ligger den i behagelig gåafstand til byen, hvor du finder restauranter, indkøbsmuligheder og ishuse . Udsigten fra marinaen er heller ikke dårlig; her kigger du nemlig mod Eriks Hale – en dejlig badestrand med fotogene badehuse i alle farver . Læs mere om Marstal på side 6-7 .

ÆRØSKØBING LYSTBÅDEHAVN Ved Ærøskøbing Havn finder du en veludstyret lystbådehavn med alle faciliteter, inkl . legeplads, grillplads og minigolfbane, og i gåafstand ligger den velbesøgte badestrand Vesterstrand med de ikoniske badehuse . Der er gode indkøbsmuligheder i nærheden; lige ved siden af marinaen ligger et stort Nettosupermarked, og oppe i byen finder du Ærøskøbing Bageri med lækkert dansk bagværk og kager i solidt udvalg . Læs mere om Ærøskøbing på side 8-9 .

SØBY LYSTBÅDEHAVN Søby Lystbådehavn er privatejet og både veldrevet og hyggelig . Havnen tilbyder gode faciliteter, bl .a legeplads kombineret med grillplads, picnicbænke og kogehus, så du nemt kan tilberede aftensmad, mens børnene leger . I gåafstand finder du både Dagli’ Brugsen, som har et særdeles bredt varesortiment samt Finn’s Bageri & Café med dansk bagværk af den allerbedste kvalitet . Faktisk tager mange øboer gerne turen til Søby for at kunne nyde Finns bagværk til både morgenmaden og kaffen . Søby Havn er en fiskeri- og industrihavn med Søby Værft som omdrejningspunkt, så du vil kunne opleve store coastere og fiskekuttere på vej ind i havnen . Læs mere om Søby på side 10-11 .

KLEVEN HAVN På Ærøs nordkyst ved landsbyen Ommel finder du Kleven Havn, som er en lille hyggelig havn drevet af det lokale Kleven Bådelaug . Havnen har en hyggelig atmosfære og et maritimt miljø, og er et godt alternativ til de store lystbådehavne . Du finder både en mindre toiletbygning samt en primitiv teltplads ved havnen . Desuden har lokale ildsjæle opstillet et vildmarksbad med den smukkeste udsigt på havnen, hvor du kan få varmen på de kølige aftener . De nærmeste indkøbsmuligheder ligger i Marstal ca . 3 km fra havnen .

HAVNEPENGE

På Ærø er vi glade for at hilse på vores gæster . Derfor finder du ingen betalingsautomater i vores lystbådehavne . Betaling sker i stedet til en havneopkræver, der kommer rundt på alle broer hver morgen og aften . Du kan betale kontant (DKK og EURO) og med dansk eller udenlandsk kreditkort .

This article is from: