4 minute read
Populære attraktioner og begivenheder
DE MEST POPULÆRE ATTRAKTIONER OG BEGIVENHEDER
VODERUP KLINT
TYKKE ÆRØ-PANDEKAGER ”Løvtens Paa’kaar” hedder de på ærøsk, og traditionerne omkring dem er mange . Opskrifterne varierer og tilbehøret er svært at blive enige om, men øboerne er enige om én ting; de smager godt og hører sig til . Prøv dem hos bl .a . Boppes Mokka, Fru Berg, Hotel Ærøhus og til de lokale byfester .
ÆRØ JAZZFESTIVAL I uge 31 flokkes godtfolk til Ærøskøbing for at deltage i sommerens jazzfolkefest . Du kan både forvente traditionel og nyskabende jazz, og navnene er ofte verdenskendte .
SØBYGAARD OG SØBY VOLDE Søbygaard vidner om Ærøs hertugelige fortid som del af hertugdømmet Sønderjylland frem til 1867 . Som nabo til herregården finder du voldstedet Søby Volde fra 1100-tallet . Begge er bestemt en udflugt værd .
SØBYGAARDKONCERTERNE Fra maj til september lyder de klassiske toner lystigt fra koncertsalen på Søbyggard, når verdensklasse navne gæster herregården . Her kan du opleve både sang, musik og opera .
VODERUP KLINT Et must see og et af Ærøs bedste udsigtspunkter . Her afløser kæmpemæssige trappetrin hinanden hele vejen mod stranden, og du vil opleve et rigt dyre- og planteliv i det smukke område . Hele Voderup er et internationalt naturbeskyttet område .
ÆRØ JAZZ FESTIVAL
VÆGTERTUR I ÆRØSKØBING Ærøskøbings gamle by er helt unik og tildelt Europa Nostra Prisen for sin velbevarede, men levende bykerne . Gå med vægteren rundt og hør de sjove historier om byen og de gamle bygninger tilsat de originale vægtersange .
ØEN BIRKHOLM Lille, hyggelige Birkholm ligger en kort sejltur fra Marstal . Her finder du flere huse end beboere og ingen spisesteder, men en tag-selv-butik med bl .a . is og måske lidt hjemmebag . Naturen er skøn og vandrevenlig, og der er både shelter og teltplads på havnen . ÆRØ HARMONIKAFESTIVAL I maj måned er der altid liv, glade dage og chance for en god svingom til Ærø Harmonikafestival, i Marstal . Der er gratis adgang og masser af alsidig harmonikamusik .
I CARSTEN JENSENS FODSPOR Carsten Jensens roman "Vi, De druknede" er fortalt i en ramme, der er ganske autentisk, nemlig byen Marstal . Denne tur guider dig rundt i Marstal til en del af de steder og bygninger som optræder i romanen . Gå turen selv eller hop med på en af de guidede ture .
SØBYGAARD SØBYGAARDKONCERTERNE
BYVANDRING MED VÆGTERNE
ÆRØ HARMONIKAFESTIVAL
BADEHUSENE
JULEMARKED I ÆRØSKØBING
ÆRØSKØBING BY
JULEMARKED I ÆRØSKØBING Hvert år lægger Ærøskøbing by brosten til Danmarks nok hyggeligste julemarked . Her er rammerne unikke og intime . Ingen kunstige kulisser . Besøg øen slut november og start december og oplev ægte ø-julestemning .
ÆRØSKØBING BY I Ærøskøbing by møder du både et moderne byliv og det Ærø, der var engang . Cafeer og butikker har til huse i gamle og bevaringsværdige bygninger, og hele bymidten er belagt med brosten . Gå en tur og nyd detaljerne på de fine huse, mens du nyder en hjemmelavet is fra det lokale ismageri .
SKJOLDNÆS FYR Et af Danmarks mest imponerende fyr med en storslået udsigt over Det Sydfynske Øhav og Østersøen på én og samme tid . Fyret kan besøges døgnet rundt .
MARSTAL HAVN På Marstal havn får du en klar fornemmelse af det maritime miljø, byen er
kendt for . Her finder du øhavets største lystbådehavn, og de maritime erhverv ligger side om side med legeområder og spisesteder . Om sommeren er havnen hjemsted for Øhavet Festival, som byder på musik, talks og ø-eventyr .
RUNDVISNINGER OG SMAGSPRØVER HOS DE LOKALE PRODUCENTER Både Ærø Whisky, Ærø Bryggeri, Ærø Cigar og Hattesens Konfektfabrik tilbyder rundvisninger, smagsprøver og andre aktiviteter .
KUNSTHØJSKOLENS SOMMERUDSTILLING Den lokale kunsthøjskole udstiller hvert år på havneområdet i Søby samt rundt om i byen fra juni til september . I sommeren 2022 er temaet reupcycling og målet er at bidrage til klimadebatten med en anderledes vinkel .
I ARTHURS FODSPOR Arthur grundlagde Søby Motorfabrik, der i dag er blevet til Søby Værft – øens største arbejdsplads . På den guidede gåtur ”I Arthurs fodspor” kan du høre meget mere om ham og Søbys udviklings . En gåtur, der er både indholdsrig og morsom . DE ÆRØSKE MUSEER Ærøs museer er ikke kæmpestore, men utroligt autentiske og fyldt med historier om det lokale sø- og godtfolk, de ærøske traditioner og Ærøs kulturarv . Besøg dem på en regnvejrsdag eller som et afbræk fra solens stråler . BADEHUSENE Måske har du hørt om dem? De små, ærøske badehuse . Hele 90 forskellige finder du fordelt på Eriks Hale i Marstal og Vesterstrand i Ærøskøbing .
Find datoer og flere begivenheder på visitaeroe .dk/begivenheder .