![](https://assets.isu.pub/document-structure/220117134122-959fc2bad51c2bed9c2c348f04c83d0e/v1/bd454297e21ce429e0b321da8819d166.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Ærøs fortid og historie
JÆTTESTUE VED LINDSBJERG
STENALDER Flere steder på Ærø finder du spændende spor fra oldtiden . Kæmpehøje, jættestuer og stendysser vidner om vores forfædres tilstedeværelse gennem mere end ti tusind år . Ved siden af Rise Kirke finder du bl .a . en stor og velbevaret stendysse i bådform fra stenalderen og i Lindsbjerg og Kragnæs kan du opleve velbevarede jættestuer . VIKINGETIDEN Vikingetiden har indtil for få år siden været et nærmest ukendt kapitel i Ærøs historie, men opdagelsen af handelspladsen ved Havsmarken på Ærøs sydøstkyst har givet et helt andet perspektiv på denne periode . Opdagelsen placerer Ærø centralt som et vigtigt led i verdens på den tid største handelsrute . I 2021 påbegyndte Langelands Museum ydermere en udgravning i Havsmarken, der viser tegn på, at der allerede i vikingetiden var skibsbyggeri på Ærø .
Ved Vejsnæs Nakke ses sporene af Skt . Alberts Kirke . Det genskabte anlæg består af en op til 3 meter dyb grav og et kraftigt voldanlæg, som dateres tilbage til vikingetiden omkring år 1000 . I 1300-tallet blev anlægget omdannet, idet der blev opført en kirke på stedet . Rundt om kirken er afdækket et halvt hundrede grave, hvoraf mange er børnegrave .
NYERE TID Fra 1300-tallet og frem til 1864 var Ærø henholdsvis samlet og delt i en række enklaver under tysk hertugdømme . Ærø lå uden for det danske kongeriges toldmure, og der var skabt grundlag for et blomstrende smugleri, som var levevejen for en lang række ærøboer .
I 1750 samles Ærø til én administrativ enhed . En mindesten ved Olde Mølle markerer samlingen .
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220117134122-959fc2bad51c2bed9c2c348f04c83d0e/v1/0ef314fb7183881eb9eee5684876760e.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
VIL DU VIDE MERE? Besøg øens museer og læs mere på visitaeroe .dk/fortidsminder .