Ærøguide 2022 DANSK

Page 38

ÆRØS FORTID OG HISTORIE

JÆTTESTUE VED LINDSBJERG STENALDER Flere steder på Ærø finder du spændende spor fra oldtiden. Kæmpehøje, jættestuer og stendysser vidner om vores forfædres tilstedeværelse gennem mere end ti tusind år. Ved siden af Rise Kirke finder du bl.a. en stor og velbevaret stendysse i bådform fra stenalderen og i Lindsbjerg og Kragnæs kan du opleve velbevarede jættestuer.

VIKINGETIDEN Vikingetiden har indtil for få år siden været et nærmest ukendt kapitel i Ærøs historie, men opdagelsen af handelspladsen ved Havsmarken på Ærøs sydøstkyst har givet et helt andet perspektiv på denne periode. Opdagelsen placerer Ærø centralt som et vigtigt led i verdens på den tid største handelsrute. I 2021 påbegyndte Langelands Museum yder-

mere en udgravning i Havsmarken, der viser tegn på, at der allerede i vikingetiden var skibsbyggeri på Ærø. Ved Vejsnæs Nakke ses sporene af Skt. Alberts Kirke. Det genskabte anlæg består af en op til 3 meter dyb grav og et kraftigt voldanlæg, som dateres tilbage til vikingetiden omkring år 1000. I 1300-tallet blev anlægget omdannet, idet der blev opført en kirke på stedet. Rundt om kirken er afdækket et halvt hundrede grave, hvoraf mange er børnegrave. NYERE TID Fra 1300-tallet og frem til 1864 var Ærø henholdsvis samlet og delt i en række enklaver under tysk hertugdømme. Ærø lå uden for det danske kongeriges toldmure, og der var skabt grundlag for et blomstrende smugleri, som var leve­ vejen for en lang række ærøboer. I 1750 samles Ærø til én administrativ enhed. En mindesten ved Olde Mølle markerer samlingen.

SØBY VOLDE 38 > Ærø Guide 2022

VIL DU VIDE MERE? Besøg øens museer og læs mere på visitaeroe.dk/fortidsminder.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.