2 minute read

De skønne ærøske strande

Next Article
Overnatning

Overnatning

Hos mange starter en livslang kærlighed til Ærø på stranden . Hver sommer søger glade badegæster fra de nærliggende lystbådehavne og campingpladser til strandene . Men også resten af året bliver de lange ærøske kyster flittigt brugt . Både til fiskeri, vandsport, gåture, vinterbadning og meget andet .

STRANDENE VED SØBY Godt afskærmet i en bugt ved et smukt, lille næs ligger Søby Strand med fin sandbund og badebro . Stranden er børnevenlig og ligger kun et stenkast fra legeplads, lystbådehavn og café . Tæt på Søby langs den strækning, de lokale kalder ”Jørbæk rundt”, finder du Jørbæk Strand, som er en smuk og lang stenstrand omgivet af vild natur og græssende køer . Via badebroen kommer du nemt ud til sandbunden i det turkise vand .

VESTERSTRAND VED ÆRØSKØBING Ud for Ærøskøbing ligger Vesterstrand blot få minutters gang fra lystbådehavnen og campingpladsen . Her er badebro, børnevenligt og lavvandet . Den fine sandstrand ligger smukt i bugten ud mod Urehoved, hvor du ofte vil finde kitesurfere på de mere blæsende dage . Langs stranden finder du 71 af de i alt 90 fine, ærøske badehuse, deriblandt dette års forside-badehus .

ERIKS HALE VED MARSTAL I udkanten af Marstal ligger Eriks Hale tæt på lystbådehavn og campingplads og med to slags hav; Eriks Hale er nemlig en landtange . På den ene side kan du bade i det børnevenlige og lune Lille Hav, som er en lukket, lavvandet bugt mellem havnen og stranden . På den anden side finder du den friske Østersø, hvor bølgerne indimellem kan stå højt . Eriks Hale byder også på en helt særlig gåtur, hvis du følger halen til vejs ende . Læs mere på visitaeroe .dk/kalkovnen .

DE SMUKKESTE SOLNEDGANGE Hvis du er på jagt efter de smukkeste solnedgange ved kysten, skal du søge mod Tværbymark eller Voderup på den vestlige side af Ærø . Her går der ild i himlen de fleste aftener – eftermiddage, hvis du besøger os i de koldere måneder .

GÅ I VANDET MED DE LOKALE På Ærø bades der året rundt, og De ærøske Vinterbadere går i vandet fra BP-Huset på Ærøskøbing Havn hver morgen kl . 8 i perioden 1 . september til 1 . maj . Alle er velkomne .

GÅ PÅ OPDAGELSE EFTER STRANDENS KRYDDERURTER I både Ærøskøbing og Marstal kan I komme med på guidede ture, hvor I finder spiselige planter ved strandene: • Eriks Hale: Lokale Knud Nielsen fører an og finder snapseurter og spiselige planter . • Vesterstrand: Naturvejleder og sanker Nils Ørum fører an og kommer med tips til høst og tilberedning .

Find mødested og tidspunkter på: visitaeroe .dk/begivenheder

PSST! VIDSTE DU AT...

Risemark Strand faktisk er en naturiststrand? Stranden blev officielt indviet i 2014 og bliver hyppigt besøgt af naturist-foreninger .

This article is from: