DE SKØNNE ÆRØSKE
STRANDE Hos mange starter en livslang kærlighed til Ærø på stranden. Hver sommer søger glade badegæster fra de nærliggende lystbådehavne og campingpladser til strandene. Men også resten af året bliver de lange ærøske kyster flittigt brugt. Både til fiskeri, vandsport, gåture, vinterbadning og meget andet.
nen og campingpladsen. Her er badebro, børnevenligt og lavvandet. Den fine sandstrand ligger smukt i bugten ud mod Urehoved, hvor du ofte vil finde kitesurfere på de mere blæsende dage. Langs stranden finder du 71 af de i alt 90 fine, ærøske badehuse, deriblandt dette års forside-badehus.
STRANDENE VED SØBY Godt afskærmet i en bugt ved et smukt, lille næs ligger Søby Strand med fin sandbund og badebro. Stranden er børnevenlig og ligger kun et stenkast fra legeplads, lystbådehavn og café. Tæt på Søby langs den strækning, de lokale kalder ”Jørbæk rundt”, finder du Jørbæk Strand, som er en smuk og lang stenstrand omgivet af vild natur og græssende køer. Via badebroen kommer du nemt ud til sandbunden i det turkise vand.
ERIKS HALE VED MARSTAL I udkanten af Marstal ligger Eriks Hale tæt på lystbådehavn og campingplads og med to slags hav; Eriks Hale er nemlig en landtange. På den ene side kan du bade i det børnevenlige og lune Lille Hav, som er en lukket, lavvandet bugt mellem havnen og stranden. På den anden side finder du den friske Østersø, hvor bølgerne indimellem kan stå højt. Eriks Hale byder også på en helt særlig gåtur, hvis du følger halen til vejs ende. Læs mere på visitaeroe.dk/kalkovnen.
VESTERSTRAND VED ÆRØSKØBING Ud for Ærøskøbing ligger Vesterstrand blot få minutters gang fra lystbådehav-
DE SMUKKESTE SOLNEDGANGE Hvis du er på jagt efter de smukkeste solnedgange ved kysten, skal du søge
mod Tværbymark eller Voderup på den vestlige side af Ærø. Her går der ild i himlen de fleste aftener – eftermiddage, hvis du besøger os i de koldere måneder. GÅ I VANDET MED DE LOKALE På Ærø bades der året rundt, og De ærøske Vinterbadere går i vandet fra BP-Huset på Ærøskøbing Havn hver morgen kl. 8 i perioden 1. september til 1. maj. Alle er velkomne. GÅ PÅ OPDAGELSE EFTER STRANDENS KRYDDERURTER I både Ærøskøbing og Marstal kan I komme med på guidede ture, hvor I finder spiselige planter ved strandene: • Eriks Hale: Lokale Knud Nielsen fører an og finder snapseurter og spiselige planter. • Vesterstrand: Naturvejleder og sanker Nils Ørum fører an og kommer med tips til høst og tilberedning. Find mødested og tidspunkter på: visitaeroe.dk/begivenheder
PSST! VIDSTE DU AT... Risemark Strand faktisk er en naturiststrand? Stranden blev officielt indviet i 2014 og bliver hyppigt besøgt af naturist-foreninger.
14 > Ærø Guide 2022