FJELSTED OG HARNDRUP KIRKER
KIRKEBLAD September - December 2020
Orienteringsmøde – og snart valgforsamling Torsdag d. 13/8 blev der holdt orienteringsmøde i Fjelsted Kirke. Her kunne man høre om menighedsrådets arbejde og kommende opgaver. Vi er et 2-sogns pastorat med 1 menighedsråd, der består af 4 valgte medlemmer fra hvert sogn. Derudover er præsten selvskreven til menighedsrådet og der skal være en medarbejderrepræsentant. Vi er så heldige, at begge vores gravere deltager i møderne og ligeså vores eksterne regnskabsfører. Det giver et rigtig dynamisk arbejde med kirken, kirkens aktiviteter og overblik over investeringer. Menighedsrådet har et budget på ca. 2,5 millioner, hvoraf en stor del går til lønninger, mens resten er til drift, vedligehold og kirkelige aktiviteter.
I den forgangne periode har bygning af Kirkehuset i Fjelsted fyldt rigtig meget og ligeså den sidste del af renoveringen af præstegården. I den kommende valgperiode vil restaurering af Harndrup Kirke komme til at fylde rigtig meget. En opgave, der allerede er taget hul på, men som kun er i sin spæde start. 15. september er der valgforsamling i Harndrup Forsamlingshus kl 19.00. Det kaldes ligeledes et opstillingsmøde. Kan der findes kandidater nok, og kommer der ikke yderligere valglister, er der fredsvalg, og dermed er det næste menighedsråd fundet. Vi er i den situation, at flere af forskellige årsager ønsker at stoppe, så der er kun få der genopstiller. Vi håber selvfølgelig, at der sidder nogle derude, der har lyst men blot ikke har sagt det højt. Det kræver ingen specielle kompetencer, men lyst og tid til at arbejde med kirken på flere måder. Hvis du gerne vil høre mere, er du velkommen til at kontakte en af os fra menighedsrådet. Sys B. Jørgensen, formand
Coronarestriktioner ved bladets udgivelse: Vi skal alle tage ansvar for det der sker lige omkring os og er man særlig sårbar, så bær mundbind og tag sprit med selv. Vi forsøger at gennemføre arrangementer selvom vi ikke ved hvad vej det går med smitten. Måske kan det blive nødvendigt at aflyse, men hold øje med informationer og hjælp os med selv at tage forholdsregler. Vi kan på nuværende tidspunkt lukke 60 personer ind i kirkerne. Lidt flere hvis der ikke synges. Hvis du vil være sikker på en plads, så kom i god tid. Nogen kan opleve at blive afvist ved døren. Der vil fortsat være sprit ved indgangen og markeret på bænkene hvor man må sidde. Dvs. blomster eller snore ved bænkene. Åben salmesang med afstand, starter igen i september. Kaffe i præstegården den 1. onsdag i måneden, holder fortsat pause. Kørsel til kirke: ring på 6154 5959, men sørg selv for at beskytte dig.
Højtidligheder i kirken. Efter nedlukningen af Danmarks kirker, er vi atter åbnet, dog med begrænsninger af antallet af kirkegængere. Det har betydning om deltagere tilhører ”samme husstand”, hvor det er muligt at sidde gruppevis, eller der derimod er tale om enkeltpersoner. Derved bliver deltagerantallet betydeligt lavere.
I forbindelse med kirkelige handlinger, samt enkelte gudstjenester, anvendes sangark i stedet for salmebøger, således smittekæder forhindres mest muligt. Disse sangark vil også fungere som deltagerkort, således vi ikke overstiger det begrænsede deltagerantal, med utilbørlig smitterisiko til følge. Før udbruddet, deltog jeg gerne i mindesammenkomster. Desværre er dette ikke længere muligt, idet jeg er hjertepatient og derfor helst skal undgå større forsamlinger, hvor der er mulighed for besøgende udensogns fra. Mine varmeste tanker er forsat hos jer, og skulle der blive brug for sjælesorgssamtaler, står jeg stadig til disposition, blot det kan ske enkeltvis, eller højst tre, på mit kontor i præstegården. Dette gælder også begravelsessamtaler, der ligeledes desværre for nuværende må begrænse sig til 2-3 deltagere, på mit kontor, pga. risikoen for smittefare. Michael Juul, præst
Menighedsrådsmøderne er offentlige og starter kl. 18.30. De afholdes skiftevis i Fjelsted og Harndrup Kirkehuse. Datoer for resten af 2020: 8/9 (Ha), 6/10 (Fj), 17/11 (Ha).
Minikonfirmander Vi glæder os igen i år til at byde alle elever på 3. klassetrin velkomne, til at deltage i minikonfirmandforløbet i Fjelsted Harndrup pastorat. Det gælder også børn der ikke er døbt. Vi begynder tirsdag den 22 september, og slutter søndag den 22. november, hvor minikonfirmanderne vil få overrakt deres diplom i forbindelse med gudstjenesten i Fjelsted kirke kl 10.30. Undervisningen foregår hver tirsdag mellem kl 14.30 og 16.00. (Uge 42 undtaget). Viser det sig at alle minikonfirmander allerede kan komme kl 14.15, vil mødetidspunktet blive rykket dertil. Undervisningen foregår primært i præstegårdshaven (Fjellerupvej 35), men også Harndrup kirke vil blive inddraget.
Såfremt deltagerantallet er under fem elever, vil undervisningen blive aflyst i år og alle vil modtage en ny invitation til næste skoleår. Michael Juul, sognepræst og Lise H. Petersen, organist.
Konfirmander 2021 Det er ikke længere muligt at tilmelde sig på hjemmesiden, så kontakt mig på tlf. 64 88 11 11, hvis tilmeldingen ikke allerede er sket. Undervisningen begynder i uge 41. Dvs. tirsdag den 6. oktober kl. 8.20, samt torsdag kl 8.00. Af hensyn til smittefaren vil undervisningen i år primært komme til at foregå i kirkehuset ved Fjelsted kirke. Der vil igen i år blive tilbudt bustransport.
Michael Juul, sognepræst
Husk opstillingsmøde til menighedsrådsvalg i Harndrup Forsamlingshus 15. september kl. 19.00 Høstgudstjeneste i Fjelsted Kirke 4. oktober kl. 16.00 FDF medvirker som sædvanligt. Frugt og grønt modtages med tak. Violinist Hanne Askou, samt Lykke og Lise underholder. Efterfølgende går vi i Fjelsted Forsamlingshus og spiser sammen. Der holdes auktion over donationerne og pengene går ubeskåret til menighedsplejen i vores sogne. Pris for spisning: voksne 75 kr, børn 35 kr. (excl. drikkevarer). Tilmelding på tlf. 6154 5959, senest 30/9
Alle helgen søndag d. 1. november I år fejrer vi Alle helgen ved gudstjeneste i Harndrup Kirke kl. 17.00 og i Fjelsted Kirke kl. 19.00. I skrivende stund ved ingen, i hvor stor omfang pandemien vil få indflydelse på afholdelsen af disse gudstjenester. Hvis antalsbegrænsningen fortsat er en realitet til den tid, vil man modtage et begrænset antal adgangskort i forbindelse med invitationen til gudstjenesterne, således alle familier, der har mistet en af deres kære, vil få mulighed for at være repræsenteret. I forbindelse med Alle helgens gudstjenesterne, har vi igennem en årrække tændt lys for de afdøde og afsluttet med at bære disse lys ud på gravene. Såfremt det er muligt, vil vi også gøre dette i år. Muligvis under anden form end tidligere.
50 års orgeljubilæum i Fjelsted kirke Onsdag den 18. nov kl. 19.00 afholdes der koncert, samt foredrag i Fjelsted kirke i forbindelse med orgelets 50 års jubilæum, ved organist Erik Kure fra Skt. Nikolai Kirke i Vejle, der desuden også er uddannet korleder og klokkenist. Udover et spændende foredrag, ledsaget af billeder, vil vi blive trakteret med iørefaldende musik af bl.a. D. Buxtehude, J. S. Bach, John Stanley, W. A. Mozart, N. W. Gade, I.P.E Hartmann, Carl Nielsen, Erik Kure, m.fl.
DIN MUSIK, MIN MUSIK! Kære lille orgel, TILLYKKE med din fødselsdag. I 50 år har du klinget smukt i Fjelsted Kirke. I kirke- og orgelsammenhæng er det kort tid, men vi har musiceret sammen i 41 år, og det er jo en stor del af din levetid. Det har vist sig, at vi er et godt match! Ingen af os er skabt til de store orgelværker. Med kun 5 stemmer og intet pedal (og dermed dybde) mangler du musklerne, og selv mangler jeg tålmodigheden til at indstudere alle de noder, så jeg kan være bekendt at optræde med dem. Men det er alt sammen ligegyldigt, for vort virke er i en landsbykirke! At understøtte salmesangen, få gudstjenesten til at hænge sammen fra start til slut, det kan vi; gudstjenesten er ikke en koncert. Det er i høj grad din fortjeneste, at jeg i dag spiller, som jeg gør. Så når mine organistkolleger hører om "mit" lille orgel og ikke kan forstå, at jeg kan leve med det, må jeg svare, at det lige netop er det, jeg gør! LEVER med det. Uge efter uge, hele kirkeåret. Din musik, min musik! God vind i fremtiden. Din organist Lise.
”De 9 læsninger” i Fjelsted Kirke 29. november kl. 9.00 og Harndrup Kirke kl. 10.30. En vekslen mellem 9 forskellige læsninger fra både Det gamle Testamente og Det nye Testamente og med salmer der forbereder os på julens komme.
Luciaoptog i Fjelsted Kirke 13. december kl. 16 Traditionen tro medvirker FDF med sit flotte Luciaoptog i forbindelse med gudstjenesten. Derefter er menighedsrådet vært ved et lille traktement, hvor der bydes på gløgg og småkager, samt godteposer til børnene.
Julegudstjenesten den 24. december I år vil der være 2 gudstjenester i hver kirke, se tidspunkterne på bagsiden af bladet.
Åben salmesang i hverdagen Hver tirsdag kl. 16:30 - 17:30 Lige uger i Fjelsted kirke, Ulige uger i Harndrup kirke Kom når du vil - gå når du har lyst KUN salmesang Opstart i Harndrup kirke 8/9
Vi siger velkommen til: Thea Grouleff Sørensen . Astrid Slettemose Dhalvad Dabelsteen . Emil Nørregaard Toft Rasmussen . Josefine Hagbart Petersen.
Vi siger til lykke til: Pernille Sikjær Nielsen og Jesper Trane Andersen
Vi mindes: Karl Ejner Jørgensen. Gudrun Egebjerg. Poul Bonne Sørensen. Else Marie Frederiksen Carsten Christian Rasmussen
Michael Juul sammen med konfirmanderne inden den store dag.
Siden sidst: Gudstjeneste i Lysningen efterfulgt af Kagens Dag
Enggudstjeneste i Harndrup
Fra informationsmødet i Fjelsted kirke. Gruppen Braoinin underholdt efterfølgende
Kirkehøjskolen i Middelfart Provsti Mellem frygt og håb Lørdag d. 14. november 2020 kl. 9-12. ”Den 8. dødssynd– hvad er et menneske værd?” v. Ole Hartling, tidl. formand for Etisk Råd. Husby Forsamlingshus , Skræppedalsvej 6, 5592 Ejby Lørdag d. 16. januar 2021 kl. 9-12 ”Biblen” Hvorfor skal vi have en ny oversættelse? V. Else Kragelund Holt, lektor emeritus. Balslev Forsamlingshus, Granlyvej 1, 5592 Ejby Se detaljeret program på www.kirkehøjskolen.dk
Præst: Michael Juul, Fjellerupvej 35, 5463 Harndrup Tlf. 64881111 E-mail: miju@km.dk Formand: Sys Borcher Jørgensen, Harndrup Skov 21, 5463 Harndrup Tlf. 29138066 E-mail: harndrupskov@gmail.com Graver Harndrup: Anette Kej, Kildevej 10, 5463 Harndrup Tlf. 64881869 tirs.-fre.kl.12-12.30 E-mail: harndrupkirke@mail.dk Graver Fjelsted: Lene Nielsen, Jægersmindevej 6, 5463 Harndrup Tlf. 64881599 tirs.-fre.kl.12-12.30 E-mail: fjelstedkirkegaard@mail.dk Kordegn Grethe Hansen: Mobil nr. 21468103. Hverdage 9-12
GUDSTJENESTER SEPTEMBER 2020 — JANUAR 2021
DAGENS NAVN
FJELSTED
HARNDRUP
Bemærk
September 6
13.s.e.trin
13
14.s.e.trin.
9.00*
9.00*
20
15.s.e.trin.
10.30
27
16.s.e.trin.
* Jens Chr. Rothmann * Dorthe Stæhr Nielsen
9.00 10.30
Oktober 4
17.s.e.trin.
16.00*
* Høstgudstjeneste m. violin
11
18.s.e.trin.
10.30
18
19.s.e.trin.
10.30
25
20.s.e.trin.
9.00*
* Jens Chr. Rothmann
November 1
Allehelgen
8
19.00
22.s.e.trin
15
23.s.e.trin
10.30
22
Sidste s. i kirkeåret
10.30*
29
1.s .i advent.
17.00 14.00*
* Dorthe Stæhr Nielsen
9.00 Minikonfirmand afslutning
9.00
10.30 9.00
”De 9 læsninger”
December 6
2.s.i Advent
10.30
13
3.s.i Advent
16.00*
20
4.s.i Advent
24
Juleaften
25
Juledag
26
2. Juledag
27
Julesøndag
* Lucia gudstjeneste
9.00 10.00
11.30
14.00
16.30
10.00*
* trompetspil 10.30
9.00 *
Indslev kirke
* Lars Højland
16.00*
* Vi ønsker hinanden godt nytår
Januar 1
NYTÅRSDAG
Følg med på www.fjelsted-harndrup-kirker.dk Eller på ”hva`så fjelsted harndrup”