GT nr. 1 2024

Fremtidens gartnere Miljøet lige nu

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

1 | 2024 18. januar

INDHOLD FRUGT & BÆR 24 Bugsamlere til tidlig bestøvning 26 Lille bille – stor skade

GRØNTSAGER 36 Gem de gode løg 38 Nyt varslingssystem for løgskimmel 40 Engelsk kålbedrift med eget salg

42 Efterafgrøder i grøntsager 44 Efterafgrøder og pløjefri produktion PRYDPLANTER 10 Arbejdsliv og privatliv i balance 18 Videreuddannet til arbejdsglæde 32 Agerpadderok mod plantesygdomme 34 På vej mod mindre kemi

12 2

gartner tidende 1 | 2024

24

GENERELT 16 Miljøet lige nu 12 Unge vil gerne etablere sig 14 Servicetjek til gartneruddannelsen 16 Ny uddannelse til fremtidens medarbejdere 20 Purpose er nerven i virksomheden 22 Gartnerelever på studietur 30 Få styr på emballagen 46 Klimaklogt netværk for alle 48 Følelser er ikke langtidsholdbare

HVER GANG 18 Glimt 23 Nyt om planteværn 28 Dansk Gartneri 50 Nyt om navne 51 Det sker gartner tidende 1 | 2024

3

Annonoce Gartnertidende 2020.pdf

1

29.12.2019

12.32

Vi vil fortsat være din effektive logistikpartner i 2024

4

gartner tidende 1 | 2024

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Lotte Bjarke, Redaktør, Gartner Tidende, post@lottebjarke.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

Dit nye Gartner Tidende Velkommen til dit nye Gartner Tidende.

Det er hele tre nyheder i det kinderæg, Gartner Tidende serverer i 2024.

• Ny forside og nyt layout • Ny hjemmeside • Elektronisk blad til abonnenter Gartner Tidende er et af Danmarks ældste fagblade. Måske det ældste, der har haft samme navn siden første udgivelse i 1885. Tidende er et gammelt ord for nyheder, og det er stadig som i det allerførste nummer det, der er bladets mission: At formidle nyheder, viden og inspiration på tværs af hele gartnerisektoren. Men af og til har sådan en gammel dame brug for en ansigtsløftning for at følge med tiden. Det har Gartner Tidende fået med den nye forside og det nye layout, som redaktionen har glædet sig til at præsentere.

Mange af Gartner Tidendes trofaste abonnenter har efterspurgt muligheden for at læse bladet elektronisk. Den mulighed får de nu parallelt med det fysiske blad. Dermed kan Gartner Tidende både læses på iPad, telefon eller computer i hyggekrogen derhjemme eller på farten og som altid deles med alle medarbejdere fra leder til elev i frokoststuen. Men husk, det er kun for abonnenter.

Det kræver login at få adgang til det elektroniske blad, der findes på Gartner Tidendes nye hjemmeside på www.gartnertidende.dk. En hjemmeside, hvor vi har samlet alle informationer om bladet fra udgivelsesplan til medieinformation og kontaktoplysninger. Det er nemt at registrere sig via hjemmesiden. Tryk på den røde knap Abonnér på forsiden, så kommer du direkte til registreringsformularen.

Gartner Tidende udgives af rådgivningsvirksomheden HortiAdvice og er medlemsblad for brancheorganisationen Dansk Gartneri. Det betyder, at bladet har et betydeligt bagland af Danmarks mest specialiserede faglige konsulenter såvel som erhvervspolitiske konsulenter, der alle formidler deres viden i bladets spalter. Derfor kan du som læser altid være sikker på at være opdateret om dit erhverv.

Endnu en nyhed er, at alle nu kan følge @gartnertidende på det sociale medie Instagram, hvor vi deler billeder og videoklip fra hele erhvervet. De fungerer som appetitvækkere på magasinets indhold, men kan også stå alene og dermed medvirke til at fremme erhvervets synlighed ikke mindst i den unge generation.

140. årgang Udkommer næste gang den 15. februar 2024 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393 Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

5041 0867 Svanemærket tryksag

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk Abonnement

Solveig Sjørring Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Fremtidens gartnere Miljøet lige nu

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

1 | 2024 18. januar

Forside: Mathias Christensen, der er søn af Lotte og Henrik Christensen, har pr.

1. oktober 2023 købt 25 procent af Gunnar Christensens Planteskole.

Foto: Lotte Bjarke

gartner tidende 1 | 2024

5

Det hjalp meget på forståelsen af gartnerierhvervets udfordringer, da først miljøminister Magnus Heunicke (S) og siden ledende medarbejdere fra Miljøministeriet kom på gartneribesøg og ved selvsyn kunne opleve, hvordan moderne væksthusgartneridrift foregår, og dermed fik indblik i, hvad der er op og ned på diskussionen om nedsivning.

lukke gartnerier i en tid, hvor erindringen om minksagen kan give de fleste politikere nervøse trækninger.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kom på sit første gartneribesøg midt i maj, hvor han ved selvsyn kunne opleve moderne gartneridrift og ikke mindst effekterne af Odense Kommunes tolkning af Gartnerivejledningen. Udmeldingen fra ministeren til Dansk Gartneri var efterfølgende, at der selvfølgelig skal være plads til gartnerier i Danmark, og at det er en sag, der skal gøres noget ved. Det er i den sammenhæng, en genåbning af Gartnerivejledningen er kommet på bordet.

Miljøet lige nu Det forgangne år har budt på nyt fokus i miljødebatten omkring væksthusgartnerier. Dansk Gartneri har fået hul igennem til Miljøministeriet, der rækker erhvervet en hjælpende hånd Lotte Bjarke

Dansk Gartneri har fået et mundtligt løfte om, at den forkætrede Gartnerivejledning vil blive genåbnet, så der fortsat kan drives væksthusgartneri på lovlig vis på dansk grund. Men før det kommer så vidt, kan der nemt gå flere år, for der skal mange undersøgelser til som grundlag for en mere præcis og praktisk anvendelig vejledning.

Men i mellemtiden har de danske gartnerier – ikke mindst dem med adresse i Odense Kommune – fået en håndsrækning fra de allerøverste lag i det politiske system. Det fortæller Trine Andersen, der er miljøkonsulent i HortiAdvice og dermed har den komplicerede virkelighed, der ligger bag den enorme usikkerhed, der i de seneste

6

gartner tidende 1 | 2024

år har præget væksthusbranchen, helt tæt inde på livet.

Der er plads til gartnerier 2023 begyndte ellers voldsomt med driftsforbud, politianmeldelser, krav om nedsivningstilladelser og ligefrem lukning af gartnerier i Odense Kommune.

- Der blev lagt ud med en hård linje, og der blev indsendt en masse ansøgninger om nedsivningstilladelser. Dog blev det til knapt så mange svar tilbage, siger Trine Andersen, der glæder sig over, at en række begivenheder hen over året har taget noget af brodden i kommunens fremfærd.

For lidt hen på året kom der et vendepunkt affødt af en kædereaktion med faktorerne en ny regering og en ny miljøminister og en kommune, der rent faktisk begynder at

FAQ’er præciserer loven En genåbning kræver imidlertid, at definitionerne af en række elementer i Gartnerivejledningen kommer helt på plads. Hvad er f.eks. nedsivning? Er det når en dråbe vand bryder jordoverfladen, som Odense Kommune mener. Eller er det, når vandstrømme kan følges ned i jorden? Og i så fald hvor dybt?

Det vil tage lang tid, så i første omgang har Miljøministeriet udarbejdet et par såkaldte FAQ’er. FAQ står for frequently asked questions, altså hyppigt stillede spørgsmål, og er at betragte som en vejledning til en lov.

Altså en vejledning, der præciserer lovens formål og fortolkning, og som sådan skal følges af f.eks. Odense Kommune.

- FAQ’en fungerer som en direkte lov, idet den kommer fra ministeriet. Det er det, man kan gøre på den korte bane. Det har medført, at der nu er en række forhold, der alligevel ikke skal reguleres, forklarer Trine Andersen, der f.eks. peger på vask af glasset inde i gartneriet.

- Den FAQ vedrører Rent vand og definerer, at rent vand ikke er spildevand. Når der ikke er tale om spildevand, kan der ikke forlanges nedsivningstilladelse, og det betyder, at gartnerierne gerne må vaske. Men kun med vand og højtryksrenser, pointerer Trine Andersen, der tilføjer, at der aktuelt arbejdes på at få godkendt rengørings- og desinfektionsmidler til den vigtige opgave.

- Den store udfordring er, at det er nærmest umuligt at adskille miljøspørgsmål fagligt

og politisk. Først skal vi finde ud af, hvad det er, der skal undersøges, så skal vi finde en uvildig, faglig instans, der kan stå for undersøgelserne, der vil strække sig over mindst et år. Men kan vi bare få Odense Kommune til at træde lidt vande, så er meget nået, siger Trine Andersen.

Rent vand med gødning En anden FAQ har overskriften Dyrkning i jord i væksthuse, og den er kommet producenter af økologiske væksthusgrøntsager til tiltrængt hjælp.

- I henhold til Miljøbeskyttelsesloven er vand tilsat gødning ikke spildevand.

Vand med pesticider godkendt til åbne væksthuse er spildevand, men da der er gennemført miljøvurdering af pesticider til åbne væksthuse, er der i godkendelsen taget højde for, at disse midler ikke er problematiske. Så derfor kan der ikke forlanges en nedsivningstilladelse, når der kun anvendes midler til åbne væksthuse.

Derfor kan man ikke med loven i hånden kræve nedsivningstilladelse, når der dyrkes økologisk i bundjorden i åbne væksthuse, siger Trine Andersen.

Forvent prøver fra returkar Det tyder ifølge Miljøministeriet på, at

Odense Kommune har fået blandet forskellige lovgivninger sammen, og at det er det, der har affødt de mange krav om nedsivningstilladelser, der altså nu forhåbentlig er sat i bero, da Odense Kommune stadig har deres advokater til at kigge på FAQ’erne, indtil Gartnerivejledningen er blevet opdateret. Myndighedernes tilsyn fortsætter imidlertid, og Trine Andersen påpeger, at man som gartner må forvente, at der kan blive taget prøver fra returkarrene.

Flere midler til åbne væksthuse Det er vigtigt at bemærke, at de lempelser, der er sat i værk som følge af Miljøministeriets FAQ’er alene gælder åbne væksthuse.

Hvis man vælger at benytte pesticider m.v., der kun er godkendt til lukkede væksthuse, har man fortsat store udfordringer.

- Derfor er opfordringen fra Dansk Gartneri da også helt klart, at så mange gartnerier som overhovedet muligt opererer med åbne væksthuse. Hvis midlerne til lukkede væksthuse er helt nødvendige, taler vi nok om, at der i fremtiden skal være betongulve i gartneriet, forklarer Trine Andersen.

- Dansk Gartneri arbejder i øjeblikket på højtryk for at få flere midler godkendt til åbne væksthuse. Også retarderingsmidler, der er en af de store udfordringer. Men der

Slut med Sæson Sæson-kampagnen er slut efter 17 år med opskrifter direkte til forbrugerne. I 2024 bliver markedsføringen rettet mod detailkæder, foodservice og offentlige køkkener Peter Larsen-Ledet, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk Sæson

Efter at have forsynet de danske forbrugere med opskrifter, madplaner og indbydende fotos som inspiration til at anvende sæsonens frugt og grønt via Sæson-kampagnen siden 2007, er Sæson-universet lagt ned ved årsskiftet. Årsagen til nedlukningen er bl.a. et ønske om, at markedsføringen fremover skal være Business-to-Business og ikke som nu Business-to-Consumer. Beslutningen blev truffet af Frugt- og grøntudvalget i efteråret, idet udvalget vurderede, at mange

store producenter i dag selv varetager markedsføringen over for forbrugere, og at dette ikke længere skal ske fra centralt hold.

Detailkæder og foodservice I 2024 har man derfor i stedet ansøgt om fire projekter med fokus på promovering

sker fremskridt i øjeblikket, og alt tyder på, at der også vil være registreret retarderingsmidler til åbne væksthuse i fremtiden, og dermed endnu flere gartnerier, der ikke behøver at arbejde med lukkede væksthuse, siger Trine Andersen.

Gamle dage kommer ikke igen De nye vinde fjerner noget af usikkerheden og gør det lidt nemmere at være gartner.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og Trine Andersen understreger, at de ”gode, gamle dage” aldrig kommer igen.

- Fremtiden vil byde på investeringer og på ændrede arbejdsgange. Vi kommer ikke tilbage til en tid, hvor man bare kunne gøre tingene, fordi sådan har man altid gjort.

Måske skal der små enheder til, der er helt lukkede, i kombination med store, åbne væksthuse. Måske vil fremtiden bringe helt nye løsninger. Det er kompliceret stof, det her, men det er positivt, at erhvervet har fået hul igennem til miljøministeren og Miljøministeriet, der gør, hvad de kan for at hjælpe, siger Trine Andersen, og peger på, at det er meldt klart ud fra Miljøministeriet, at Dansk Gartneri skal med på råd, når Miljøstyrelsen udarbejder fremtidens retningslinjer for gartneridrift i Danmark. n

af frugt og grønt over for detailkæder, foodservice og offentlige køkkener. Tre af projekterne har modtaget tilsagn: • Den offentlige sektor, Fremtidens vækstmarked • Gartneriernes styrkepositioner • Grønt Akademierne Projekterne vil blive gennemført af Landbrug & Fødevarer med Lærke Kirstine Lund, sektorchef for planter og planterige fødevarer, som projektleder.

Kommunikation fra L&F Kommunikationen omkring projekterne til frugt- og grøntproducenterne vil fra 2024 ske gennem Landbrug & Fødevarer samt via Dansk Gartneris sekretariat, hvor studentermedhjælper Malene Haagh Thorball vil sikre, at resultaterne af projekterne formidles. n

Siden 2007 har Sæson-kampagnen inspireret forbrugerne til at anvende mere frugt og grønt i madlavningen med udvalgte og spændende opskrifter som her med squashfrikadeller.

gartner tidende 1 | 2024

7

GLIMT | fra nær & fjern Sødkirsebær i Chile

Meget mere skov

Arealet med sødkirsebær i Chile er vokset markant de senere år, fra 25.000 ha i 2017 til 61.000 ha i 2022. I 2023/2024 forventes 64.000 ha sødkirsebær i Chile. Sødkirsebærrene dyrkes primært i områder, hvor forårsfrost ikke er en udfordring. I områder med høj nedbørsrisiko anvender avlerne plasttag. Blandt de førende sorter er bl.a. Santina, Lapins og Regina, men også Bing, Sweetheart, Skeen og Kordia produceres i større eller mindre grad.

Det vigtigste salgsmarked for chilenske sødkirsebær er Kina, skriver AMI. Sødkirsebær har arealmæssigt overhalet alle andre frugtarter i Chile. De næststørste produktioner i chilenske frugtplantager er valnød, hasselnød, druer og avocado. Arealet med abrikoser og fersken er faldet.

Færre pesticidrester Dansk frugt, grønt, korn og kød indeholder færre sprøjtemiddelrester end tilsvarende udenlandske, viser den årlige pesticidrapport 2022 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Der blev fundet pesticidrester i 20 procent af danske prøver med konventionelt dyrkede grøntsager, mens der i konventionelt dyrkede grøntsager fra andre EU-lande og tredjelande var restindhold under grænseværdien i hhv. 58 og 56 procent af prøverne.

Tilsvarende blev der fundet pesticidrester i 51 procent af danske prøver med konventionelt dyrket frugt, mens der i frugt fra andre EU-lande og tredjelande blev fundet restindhold under grænseværdien i hhv. 83 og 86 procent af prøverne.

I danske prøver blev der kun fundet indhold over grænseværdien i én prøve. Det var i en prøve af æble, hvor overskridelsen dog ikke udgjorde en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne, skriver Fødevarestyrelsen.

Hjælp til franske økologer I august sidste år fik den franske regering godkendt en plan om en støttepakke til den økologiske landbrugs- og gartnerisektor i Frankrig med 60 mio. euro. Denne nødhjælpsplan, godkendt af EU, gælder for økologiske jordbrug, hvis økonomi er styrtdykket de senere år. To betingelser skal være opfyldt for at få del i støtten: Et tab på minimum 20 procent af ’bruttodriftsoverskuddet’ og en reduceret likviditet på 20 procent i perioden juni 2022-maj 2023 sammenlignet med samme periode i 2018-2019. Nødhjælpen skal gå til landmænd og gartnere, der er økologisk certificeret eller er under omlægning, skriver EFM.

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2024 vil styrke Klimaskovfonden med 100 mio. kr. til sikring af mere skovrejsning og mere udtagning af lavbundsjord.

Med denne ekstra bevilling forventer Klimaskovfonden, der pt. har gang i 77 projekter på i alt 735 ha at kunne etablere yderligere cirka 3.500 ha skov og udtage 200 ha lavbundsjord. Det er et skridt på vejen mod regeringens ambitiøse skovplan, hvor målet er at etablere 250.000 ha ny skov svarende til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm tilsammen. Det er knapt 40 procent mere end det nuværende danske skovareal.

Klimaskovfonden ser skovrejsning som en klimahandling, der også beskytter drikkevand, mindsker kvælstofudledning, skaber mere plads til natur og giver danskerne nye naturoplevelser. Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl er forperson i Klimaskovfonden, der blev dannet i 2021.

For lille viden om råvarer Danskerne har ikke stor viden om, hvornår råvarer er i sæson. Det viser en ny måling fra den selvejende videns- og forandringsorganisation Madkulturen, der hvert år undersøger danskernes mad- og måltidsvaner. I undersøgelsen indgik svar fra 2.187 repræsentativt udvalgte danskere om deres måltider, madvalg og forhold til råvarer.

Og over halvdelen af de adspurgte kunne ikke nævne en eneste råvare i sæson i september

8

gartner tidende 1 | 2024

måned, skriver FødevareWatch. Konkret blev der spurgt, hvilke af 10 råvarer, der var i sæson i september. Det drejede sig om disse: Palmekål, grønne bønner, broccoli, spinat, grønne asparges, ærter, squash, stenbiderrogn, blåmuslinger, rødspætte. (Kursiv viser de rigtige svar). 54 procent af de adspurgte fik nul rigtige svar, 34 procent havde 1-3 rigtige svar, mens 13 procent svarede rigtigt på 4-5 af råvarerne.

GLIMT | fra nær & fjern Peach Fuzz er årets farve Pantone Color Institute har for 25. gang udpeget årets Pantonefarve. Peach Fuzz Pantone 13-1023 TCX er navnet på farven, der efter alt at dømme vil præge produktudvikling, indkøb og meget mere indenfor mode, interiør, emballage osv.

Så har du planter på produktionsplanen med blomster i den særlige fløjlsagtige, blide bløde ferskenfarvede nuance, som Peach Fuzz står

for, rammer du plet i årets trend. Pantone Color Institute udpeger årets farve på basis af globale trendanalyser uafhængigt af kommercielle interesser. Pantone systemet anvendes vidt og bredt, når farver skal defineres og beskrives, så man er helt sikker på, at man taler om det samme i den svære disciplin at beskrive en farve.

Skoleklasser på studiebesøg

Stående vand i frugtplantager I forbindelse med Groot Groen Plus plantemessen i Zundert-området på grænsen mellem Holland og Belgien først i oktober 2023, havde messearrangøren i samarbejde med kommunerne og lokale skoler arrangeret studieture for skoleklasser til planteskoler i området. Formålet var at give skolebørnene indblik i erhvervet, der fylder meget i området, og at understrege, at det har stor betydning for branchen at tiltrække sig interesse fra kommende generationer af planteskolefolk.

Royalt besøg på IPM Essen

Foto: Kongehuset

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte til Danmark gæster på invitation fra Flora Dania tyske IPM Essen ’24, der løber af stablen 23.-26. januar i Messe Center Essen.

Prinsesse Benedikte vil deltage i den officielle åbning som gæst og siden besøge den danske fællesstand i hal 6, hvor Flora Dania fejrer IPM's 40-års jubilæum og dansk deltagelse næsten fra første færd med en ceremoni. I år udstiller 22 danske gartnerier på fællesstanden, der omfatter 300 m2. Prinsesse Benedikte besøgte senest den danske fællesstand i 2010. De 40. udgave af IPM Essen, der kalder sig verdens største plantemesse, byder på 1.400 udstillere fra 50 forskellige nationer og tiltrækker besøgende fra hele verden.

Store nedbørsmængder kan medføre stående vand på jorden, men er ingen katastrofe for frugtavlen ifølge den hollandske rådgiver Joris Wisse fra CAF. Til netmediet nfo.nl siger han, at både æble- og pæretræer kan tåle at stå i vand et godt stykke tid, når de er i dvale.

I Holland er oversvømmelserne især udbredt omkring de store floder. Når de går over deres bredder, kan nedsivningsvand passere under digerne, som strømmer ind i frugtplantagerne. Der er også vådt i andre områder med frugt på grund af kraftig nedbør. Her er situationen mindre alvorlig.

Ifølge Joris Wisse er pæretræer lidt mere modstandsdygtige over for vand end æbler pga. en stærkere grundstamme. Den største udfordring er, at vandet gør beskæringsarbejdet vanskeligere. Desuden kan store vandmængder ødelægge ørentvisternes reder, hvilket er uheldigt, da ørentvister er nyttige i bekæmpelsen af pærebladlopper.

Nyt videnscenter på vej Regeringen har afsat midler til oprettelse af Videnscenter for jord- og landbrug, der skal arbejde for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for jord- og landbrugsområdet. Erhvervsuddannelserne og særligt jord- og landbrugsuddannelserne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Derfor er der behov for at understøtte uddannelserne i at følge med i den hastige teknologiske udvikling i en tid, hvor klimaudfordringer og bæredygtig produktion stiller store krav til dansk jord- og landbrug, hedder det i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet. Håbet er også, at videnscentret kan hjælpe med at styrke interessen for jordbrugsuddannelserne, så flere unge får lyst til at engagere sig i erhvervet. Konkret afsættes 4,4 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til drift af videnscentret samt 7,5 mio. kr. i 2024 og 3 mio. kr. i 2025 til udstyr til videnscentret.

gartner tidende 1 | 2024

9

TEMA | Fremtidens gartnere Mathias Christensen er 29 år, har en kandidatgrad i revision fra CBS og fire års erfaring som revisor. Nu glæder han sig til at kunne bruge sine kompetencer til at udvikle Gunnar Christensens Planteskole i Fjenneslev.

planter? Nej, mener Lotte og Henrik Christensen, Gunnar Christensens Planteskole i Fjenneslev, der selv har været hele turen igennem. De har taget de første skridt til et glidende generationsskifte med deres ældste søn Mathias Christensen med en helt anden dagsorden end den, der var på bordet, da de selv for 25 år siden stod foran et generationsskifte med Nina og Gunnar Christensen, der etablerede planteskolen i 1962 i Roskilde og flyttede til Fjenneslev i 1965.

Arbejdsliv og privatliv i balance Mathias Christensen, der er søn af Lotte og Henrik Christensen, har pr. 1. oktober 2023 købt 25 procent af Gunnar Christensens Planteskole som startskud for et glidende generationsskifte Lotte Bjarke

”Det er en livsstil at være gartner”. Det er en sætning, der er hørt igen og igen blandt planteproducenter af enhver slags gennem de seneste årtier. Mange har arbejdet solen sort i produktionen og har med stolthed kunnet se udkommet i form af gode pro-

10 gartner tidende 1 | 2024

dukter, veldrevne virksomheder og i bedste fald også pæne tal på bundlinjen.

Men i en tid, hvor de gode og især yngre medarbejdere, der har potentiale til at overtage virksomhederne, ikke ligefrem hænger på træerne, er det måske ikke det bedste signal at sende til omverdenen. For behøver man virkelig arbejde 100 timer om ugen for at lykkes med at producere

Et vigtigt signal til de unge Mathias Christensen, der er 29 år, er bogstaveligt talt vokset op midt i planteskolen sammen med sine tre søskende og har ikke kunnet undgå at registrere, hvor mange kræfter, forældrene har lagt i deres livsværk. Men i dag er situationen en helt anden, end den var dengang for 25 år siden, og det glæder både Mathias Christensen og forældrene sig over.

- Det er en helt anden verden i dag.

Dengang havde vi selv en væsentlig del af timerne, men vi var også kun 12 medarbejdere. I dag har vi 50 årsværk, så nej, vi arbejder ikke 100 timer mere. Det batter simpelthen ikke noget, at vi arbejder mere, og vi vil gerne vise, at det er muligt at have en normaltidsstilling med faste arbejdstider og tre ugers ferie, selvom man er virksomhedsejer. Det er et vigtigt signal til den unge generation, at det er muligt både at have et familieliv og drive en virksomhed.

Det er så vigtigt i dag, understreger Lotte og Henrik Christensen.

En revisor i planteskolen Derfor passer Mathias Christensen, der har småfolk derhjemme, sine faste arbejdstider, og selvom planteskolen i sagens natur kræver en ekstra indsats i perioder, rammer den årlige arbejdstid så nogenlunde de 37 ugentlige timer. Sådan har det været, siden han for tre år siden blev ansat i forældrenes virksomhed, som han ser et stort potentiale i at være en del af, selvom han er uddannet på Copenhagen Business

School, CBS, som cand.merc.aud. der er en kandidatgrad indenfor revision, og har arbejdet fire år som revisor.

Så hvad laver han egentlig i en planteskole, er et nærliggende spørgsmål.

- Umiddelbart tænker man ikke på en revisor i en planteskole. Jeg ved ikke, hvornår en sommerfuglebusk skal klippes. Men jeg ved, at den skal klippes. Jeg er jo vokset op her og har arbejdet her som ung. Men jeg har noget andet at komme med i form af en bred forståelse for regnskaber. Jeg arbejder mere overordnet, og det er også vigtigt. Man skal kunne forstå virksomheden og dens processer. Man skal have den viden, der betyder, at man kan stille de rigtige spørgsmål. Som revisor arbejder man med døde tal. Man arbejder retrospektivt og er ikke med til at præge fremtiden. Det er der mulighed for her, og det er med til at gøre det spændende, siger Mathias Christensen.

Vigtigt at komme i gang Tankerne om et fremtidigt generationsskifte har Lotte og Henrik Christensen haft i nogle år. Af samme grund blev virksomheden ændret fra en enkeltmandsvirksomhed til et aktieselskab i 2020, da Mathias Christensen blev ansat i planteskolen.

- Det var det første skridt til at åbne op for en fremtidssikring. Det gør det nemmere, når man har et aktieselskab, så virksomheden kan deles op i bidder, siger Lotte Christensen.

I samme periode har Lotte og Henrik Christensen haft både deres egne roller, arbejdsliv og virksomhedens struktur under lup.

- Det inspirerer mig helt vildt at se de generationsskifter, der sker eller er i gang hos kolleger, hvad enten det er med børn, nye kræfter udefra eller ligefrem kapitalfonde.

Jeg er 54 år, og jeg kan jo i hvert fald se, at det vigtigste er at komme i gang i tide.

Det må være nemmere, når det er med ens søn, fordi vi kender hinanden så godt, siger Henrik Christensen.

- Men også mere følsomt, når man på den måde blander familie og arbejde, supplerer Mathias Christensen. Familien har lovet hinanden at være åbne og huske også at snakke om det, der er svært. Og samtidig at sørge for at kunne skille arbejdsliv og familieliv ad.

For mange kasketter Lotte og Henrik Christensen er ikke på nogen måde ved at pensionere sig selv, men understreger, at de om 15 år vil være ude af ejerkredsen. Indtil da handler det om at strømline virksomheden og dens organisation yderligere.

- Som gammel ejer skal man kunne se, at der er noget at overtage. Jeg er plantemand, og jeg kan slet ikke analysere tal, som Mathias kan. Nu har han været med i tre år og oplevet både stor medgang og det modsatte. Og det har ikke skræmt nogen af parterne. Det er vigtigt, at erfaringen er her, men også vigtigt, at ny erfaring kommer til. Vi har så bred en skare af medarbejdere, unge som ældre, erfarne som nye og elever samt sæsonarbejdere. Det giver en enorm diversitet, der er vigtig for helheden, siger Henrik Christensen.

- Det giver energi at give videre. Som ejerleder har du ofte for mange kasketter, men vi er meget opmærksomme på, at mine mange kasketter ikke skal hænges på Mathias. Vi skal forstå at udnytte alle kompetencer. Det giver en stor glæde at se, hvor godt det bliver, understreger han og glæder sig også over, at det samtidig giver mere luft til hans egne interesseområder, der er planterne og udvikling af produktion og salg i samarbejde med kunderne.

Nøglen er knowhow Som nyansat i virksomheden var Mathias Christensen som alle andre medarbejdere

på en turnus, der bragte ham hele vejen rundt fra kontor til produktion og ekspedition. Hans nærmeste foresatte er ikke forældrene men Bent Jensen, der er produktionschef og har personaleansvaret.

- Det er vigtigt, at man ikke kommer ind, fordi man er søn, men fordi man har noget at komme med. Derfor har jeg også vænnet mig til de faste arbejdstider, der er ligesom dem, alle andre har. Jeg er en del af holdet, siger Mathias Christensen, der aktuelt er ved at udvikle en app, der skal effektivisere arbejdsgange i produktionen. Når det projekt er på skinner, vil han i højere grad begynde at fokusere på helheden i virksomheden.

- Man bliver en del af ejerkredsen, fordi man har kompetence. Det gælder også resten af familien. Der er plads til alle, der har noget at byde på. Da jeg begyndte her for tre år siden, vidste jeg ikke, at jeg ville eje 25 procent i dag. Men jeg tror på produktet, og det planteskolen står for.

Nok er jeg revisor, men jeg har også mavefornemmelse. Nøglen til en god fremtid er den knowhow, vi har bygget op. Vi har en rigtig god balance mellem unge og erfarne i dag, og jeg er ikke i tvivl om, at fremtidens knapkapacitet er kloge hoveder. Det gælder om at have den gode knowhow. Vi kan digitalisere meget og gøre beslutningerne nemmere. Men det kræver stadig gartnerisk viden at drive en planteskole, fastslår Mathias Christensen. n

Det første skridt til et generationsskifte i Gunnar Christensens Planteskole blev taget 1. oktober 2023, da Mathias Christensen (i midten) købte 25 procent af virksomheden af forældrene Henrik og Lotte Christensen.

gartner tidende 1 | 2024

11

TEMA | Fremtidens gartnere

Unge vil gerne etablere sig Der var fuldt hus på Bygholm Landbrugsskole den sidste mandag i november, hvor omkring 340 primært unge deltog i en stort anlagt temadag om unges etablering i landbrug og gartneri Mona H. Christensen, HortiAdvice, mhc@hortiadvice.dk

om, hvordan de har etableret sig, og hvilke udfordringer de stødte på undervejs i processen.

Fødevareministeriet og Mona H. Christensen

Forskellige etableringsmåder De fire unge – tre landmænd og en planteskolegartner – var den røde tråd i temadagen med deres forskellige historier: • Mathias Hansen overtog en kvæggård ved generationsskifte og ejer gården i selveje. Fra starten en mindre gård, der senere er udvidet til 200 ha.

• Jonas Ellitsgaard Jensen, 31 år, købte en gård i selveje, ikke i et generationsskifte, ved hjælp af banklån samt pantebreve fra den forrige ejer. Producerer grise og dyrker 185 ha.

• Christian Frigaard, 32 år, overtog en planteavlsgård sammen med en investor og har dannet et ApS med begrænset og personlig hæftelse.

Både landbrugs- og gartnerierhvervet står over for et stort generationsskifte de kommende år. Det var baggrunden for, at Landbrugsstyrelsen i samarbejde med en række organisationer holdt en temadag den 27. november 2023 om unges etablering i landbrug og gartneri. Mange af deltagerne var studerende på landbrugsog gartnerskoler, og mange havde et ønske om at etablere sig som selvstændige.

Temadagen bestod af en række faglige oplæg krydret med fire unges fortællinger

12 gartner tidende 1 | 2024

Der var fuldt hus – og endda en venteliste – til en temadag om unges etablering i landbruget og gartneriet. Mere end 300 unge deltog fra uddannelserne produktionsleder, agrarøkonom, jordbrugsteknolog og gartner på andet hovedforløb.

• Sofie Stage Pedersen, 36 år, overtog pr.

1. januar 2024 halvdelen af Joel Klerk Planteskole ved hjælp af en ’Earn-outmodel’, som gør, at hun køber sig ind i planteskolen lidt ad gangen. Hendes andel af overskuddet bliver i virksomhe den og indgår som betaling. Sofie Stage Pedersen er oprindeligt uddannet indenfor økonomi og jura og har arbejdet med dette – men kørte sur i det – og valgte at blive gartner i stedet. Hun søgte praktik plads hos Joel Klerk Planteskole og har nu arbejdet tre-fire år i branchen.

Afstem forventningerne Alle indlægsholdere på temadagen delte gavmildt ud af deres erfaringer og videregav gode råd til andre med lyst til at etablere sig. Forventningsafstemning var et af de råd, der gik igen og igen: • Afstem med den nuværende ejer eller familie ved generationsskifte.

• Afstem med banken eller investor.

• Afstem med søskende.

• Afstem med ægtefælle/kæreste og børn.

• Afstem med dig selv – gør du dette af pligt overfor din far/mor/onkel?

igen. Det er lige så vigtigt eller vigtigere, end hvordan du kommer ind i aftalen. Sørg så vidt muligt for at eje din egen bolig. Hvis alt går galt, så kan du i det mindste beholde din og din families hjem, sagde han.

Arrangører • Temadagen var arrangeret af Landbrugsstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, LandboUngdom, Dansk Gartneri, Finans Danmark, Danske Landbrugsskoler, Tænketanken Frej og Bygholm Landbrugsskole.

• Blandt oplægsholderne var Fødevareministeren, Nordea, Eksport- og Innovationsfonden, Rema 1000, en virksomhedsrådgiver, en socialkonsulent og fire unge, nyetablerede.

Robusthed er vigtigt Uddannelse indenfor landbrug eller gartneri er en grundlæggende forudsætning, men også økonomi er vigtig. Der blev også lagt stor vægt på erfaring. De fire unge havde alle erfaring fra andet arbejde eller havde rejst ud i verden, inden de blev selvstændige. Det har givet dem en robusthed og en ballast, som er vigtig, når tingene måske ikke går som ventet. Eller når der sker uforudsete hændelser som en Covid19-pandemi eller krige, der ændrer verdensbilledet.

De fire blev spurgt om, hvad der var den ’rigtige’ alder til at overtage. Svaret var ”måske sidst i 20’erne… men det er selvfølgelig helt individuelt”.

Rådgivning God rådgivning både ved overtagelse og ved drift er meget vigtigt, også at den unge vælger sine egne rådgivere. Det er ikke en

Sofie Stage Pedersen fortalte på temadagen om, hvordan hun har skiftet en uddannelse i erhvervsøkonomi og -jura ud med en gartneruddannelse og nu har overtaget halvdelen af Joel Klerk Planteskole.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser generationsskiftet i landbrug og gartneri som en af sine hovedprioriteter.

god idé kun at bruge den revisor, som faren altid har brugt. Det er afgørende med god kemi og tillid til rådgiveren, der skal turde stille de rigtige og også de ubehagelige spørgsmål.

En rådgiver koster penge – selvfølgelig.

Men ifølge 32-årige Christian Frigaard er 50.000 kr. til rådgivning, set i forhold til gårdens pris, givet godt ud.

- Det er i sidste ende dig, der skal stå på mål for resultatet. Det kan dreje sig om mange år, og om hele dit livsgrundlag, så det er meget vigtigt, at du er enig i beslutningerne. Sørg for at have god kontakt til banken, både når det går godt, og når det går mindre godt, lød rådet fra Christian Frigaard.

Det er dit liv Det kan være en livsstil at være selvstændig landmand eller gartner. Men der skal også være plads til andet. Solveig Høj, socialkonsulent med 35 års erfaring, fortalte, at hun ofte bliver tilkaldt, når tingene går skævt. Som regel som konsekvens af manglende eller dårlig rådgivning. Den unge ser drømmegården for sig, men ser ikke de faldgruber, der måske er.

- Prioritér og inddrag ægtefælle/kæreste og børn. Sørg for at deltage i erfagrupper og netværk med andre. Drøft udfordringer med ’nogen’. Få sparring fra andre, der måske har prøvet noget lignende før, var nogle af rådene fra Solveig Høj.

Den unge landmand Christian Frigaard kom også med gode tip: - Inden overtagelse eller køb skal du overveje, hvordan du kan komme ud af det

Unge skal have bedre vilkår Fødevareminister Jacob Jensen nævnte, at 75 procent af landbrugsejerne er over 50 år, og derfor er det en hjertesag for ham, at de unge får bedre vilkår i landbruget.

- Landbruget skal udvikles, og fremtidens landmænd og gartnere skal forandre landbruget og dyreholdet. De unge skal finde nye måder at gøre tingene på, nævnte ministeren og understregede hvilke områder, der allerede er blevet forbedret: - I 2023 kom der flere midler til etableringsordningen, så alle, der opfylder betingelserne, kan få etableringsstøtte. Ordningen er desuden ændret, så praktisk erfaring og ikke udelukkende uddannelse fremover vil tælle med i bedømmelsen af, om man kan få etableringsstøtte, sagde Fødevareministeren. n

Etableringsstøtte Etableringsstøtte er et éngangsbeløb på 745.000 kr. for heltidsbedrifter. En række betingelser skal være opfyldt for at få etableringsstøtte. Her er nogle af dem: • Virksomheden skal have et CVR-nummer.

• Den unge skal være under 41 år ved indsendelse af ansøgning.

• Landbrugsuddannelse, agrarøkonom eller andet. Praktisk erfaring tæller med.

• Der skal være indgået en tinglyst købsaftale eller ejerskifte, • Den unge skal eje mindst 25 procent af bedriften og have en 50 procent bestemmende andel.

• Etableringsstøtte kan søges igen fra den 1. februar 2024 til den 22. april 2024.

• Ordningen kan søges hvert år frem til 2027.

• Læs mere på et faktaark ved at skanne QR-koden:

gartner tidende 1 | 2024

13

TEMA | Fremtidens gartnere

Service-tjek til gartneruddannelsen Fremtiden kalder på en ny gartneruddannelse. Derfor har fagligt udvalg for gartneruddannelsen iværksat et eftersyn af uddannelsen med de tre specialer væksthus, planteskole og havecenter Lotte Bjarke

Danske gartnerier er under forandring.

Der foregår store politiske omvæltninger i vores omverden, og der er tekniske landvindinger, som kommer til at betyde ændringer i dyrknings- og arbejdsmetoder på gartnerierne.

- Gartner-uddannelsen har brug for et service-tjek, siger forperson for det faglige udvalg, Karin Olsen, der til daglig er uddannelseskonsulent i 3F Den Grønne Gruppe.

- Vi skal sikre os, at de kommende faglærte gartnere har de rette kompetencer til at løfte erhvervets stolte traditioner. Der stilles store krav til hele gartneribranchen

i forbindelse med grøn omstilling og bæredygtighed fra både politisk hold men også fra forbrugerne. Og så har vi brug for højt kvalificerede faglærte, der har indsigt i og ved, hvordan man bruger de nye teknologier, der skal være med til at effektivisere og foretage de nødvendige omstillinger i branchen, understreger hun.

Vil øge interesse for faget Derfor har fagligt udvalg iværksat en proces, hvor både branche, men også lærlingene bliver inddraget i at designe fremtidens gartneruddannelse.

- Vi håber, vi kan sende en skitse til Undervisningsministeriet i efteråret 2024, så vi kan gå i luften med de nye tiltag fra sommeren 2025, fortæller Karin Olsen.

Hun fremhæver, at arbejdet med fremtidens gartneruddannelse, også skal være med til at få flere unge til at blive interesseret i at blive gartner.

- Selvom mange danskere – også de unge interesserer sig for bæredygtighed og i høj grad vil spise økologisk og grønt, så må vi desværre konstatere, at der er sket et fald i antallet af unge, der er interesseret i at producere fødevarer og planter til os, siger Karin Olsen.

3F og GLS-A har en fælles strategi om at tiltrække unge til branchen. Derfor har de et tæt samarbejde om to superstærke digitale kampagner: ”Workgren” og ”Futurefood”.

De unge bruger de digitale platforme til at blive inspireret til og blive trygge i deres uddannelsesvalg.

Læremesterens værktøjskasse Men der skal mere til end at fange de unges opmærksomhed på de sociale medier.

Derfor arbejder fagligt udvalg også med initiativer i folkeskolen for at stimulere og ”så frø” hos de unge helt ned i 13-års alderen.

- Der er også en kæmpe opgave i at sikre, at de gartnerier, der skal oplære de unge, er klar til det uddannelsesansvar, der er forbundet med at oplære nye unge gartnere til branchen, forklarer Karin Olsen.

- De unge, der søger uddannelsen i dag, har store forventninger til at bidrage og blive hørt på virksomheden, hvor de står i lære.

Det kræver noget nyt af lærestederne. Et af de initiativer, vi derfor har lanceret, er en podcast-serie, som hedder ”læremesters værktøjskasse”, hvor læremesteren kan hente tips og tricks at blive en toptunet læreplads, pointerer hun.

- Der skal mange forskelligartede indsatser til for at nå i mål med at få flere unge til at vælge ikke kun en erhvervsuddannelse, men også at få deres blikket rettet mod en nicheuddannelse som gartneruddannelsen er, må vi konstatere, siger Karin Olsen. n

Lyt og læs Oplev branchens to stærke kampagner for at skabe øget tilgang til gartnerisektoren på hjemmesiderne www.futurefood.nu og www.workgreen.dk Hvis du går ind under podcasts på www.futurefoods.nu kan du ovenikøbet lytte til podcasts direkte fra uddannelserne

14 gartner tidende 1 | 2024

Mod sørgemyg • Biologisk middel til bekæmpelse af sørgemyggelarver i prydplanter, krydderurter og salat i væksthus.

• Giver hurtig og effektiv kontrol.

• Skånsom mod nyttedyr.

• Også godkendt til økologisk produktion.

Nordisk Alkali Anemonevænget 2 | 4330 Hvalsø | www.nordiskalkali.dk

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. gartner tidende 1 | 2024 Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

15

TEMA | Fremtidens gartnere

Ny uddannelse

til fremtidens medarbejdere Ny uddannelse i Aarhus skal imødekomme de stigende faglige krav i gartnerbranchen til bl.a. en klima- og miljøvenlig produktion og få unge til at ville gøre karriere i en branche, der i den grad mangler hænder Maria Evald, Erhvervsakademi Aarhus, maev@eaaa.dk Erhvervsakademi Aarhus

Mange væksthusgartnerier og planteskoler har ifølge brancheorganisationer ledige stillinger indenfor grøn omstilling, produktudvikling og produktionsstyring.

Særligt de store væksthusgartnerier er udfordret.

Konsekvensen er mistet salg og markedsandele ikke blot herhjemme, men på verdensmarkedet.

Det vil en ny, erhvervsrettet 3,5-årig uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus gerne ændre på.

Biologi plus økonomi Professionsbacheloruddannelse i natur og jordbrugsproduktion med specialisering i gartneri er den første af sin slags.

Det særlige ved uddannelsen er kombinationen af det merkantile og det jordbrugsfaglige.

- Der er stort fokus på, at danske produktionsgartnerier ikke alene skal være leverandører af kvalitetsplanter, men også være ledende spillere i kampen for at beskytte vores jord og bidrage til den grønne omstilling. Det kræver øget faglig indsigt i biologiske sammenhænge og forståelse for både en grøn og en økonomisk bundlinje, siger lektor Marianne Jepsen fra Erhvervsakademi Aarhus, der står bag uddannelsen og er den første herhjemme til at udbyde den.

Mangel på arbejdskraft I brancheorganisationen Dansk Gartneri glæder man sig over en ny uddannelse på området. Gartnerierhvervet er lige nu i gang med at omstille sig til nye vilkår og udfordringer i forhold til klima og bæredygtighed. Men der er mangel på arbejdskraft samtidig med, at mange gartnerier

står over for et generationsskifte. Det fortæller administrerende direktør Peter Larsen-Ledet fra Dansk Gartneri.

- Gartneribranchen er udfordret. I sidste ende kan arbejdskraftmanglen resultere i mistet salg og markedsandele. Derfor er det vigtigt, at vi får nogle flere veluddannede faglærte og specialister ind i faget, siger han.

Flere kloge hoveder ønskes Også i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-

Fakta om uddannelsen - 3,5-årig professionsbacheloruddannelse i natur og jordbrugsproduktion med specialiseringsmulighed indenfor gartneri.

- Uddannelsen kombinerer det merkantile og det jordbrugsfaglige.

- Der er obligatorisk praktik.

- Dimittenderne kan gøre en forskel i forhold til at arbejde med miljøforbedringer, produktudvikling og ledelse.

- De studerende lærer at udvikle bæredygtige løsninger og får en forståelse for både en grøn og en økonomisk bundlinje.

- De første studerende begyndte på uddannelsen i august 2023. Der er ansøgningsfrist via kvote 2 den 15. marts 2024 og kvote 1 den 5. juli 2024 på optagelse.dk.

- Læs mere på eaaa.dk/jordbrug

Ny uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus skal hjælpe gartnerierhvervet med talenter, der kan arbejde praktisk og strategisk med at udvikle og drifte væksthusgartnerier, planteskoler og de grønne følgeerhverv.

16 gartner tidende 1 | 2024

bejdsgivere, GLS-A, står flere kloge hoveder og hænder højt på ønskelisten.

- Hvis ikke vi kan få den nødvendige specialiserede arbejdskraft, kan vi ikke overleve, siger Anne Marie Hagelskjær Smit, direktør i GLS-A. Engang skulle en gartner vande blomster og beskære planter, men i dag efterspørger gartnerierne ansatte med flere kompetencer end blot grønne fingre og styr på fotosyntesen.

- Kravene stiger til de ansatte i gartneribranchen, fordi der er mange nye ting i spil, såsom AI, den tekniske og digitale transformation, robotteknologi og grøn omstilling. I dag skal en gartner kunne rulle sin biologiske viden ud i et produktionsap-

parat, pointerer Anne Marie Hagelskjær Smit.

Stærkt fagligt miljø Erhvervsakademi Aarhus udbyder i forvejen den to-årige uddannelse til jordbrugsteknolog med specialisering indenfor gartneri.

Erhvervsakademi Aarhus uddanner 60 procent af landets jordbrugsteknologer indenfor mange forskellige specialeretninger samt professionsbachelorer i jordbrugsproduktion og urbane landskabsingeniører. Dermed kan de nye studerende trække på husets stærke faglige miljø inden for både det merkantile og det naturvidenskabelige og jordbrugsfaglige. n

Søger arbejdskraft konstant Væksthusgartneriet Knud Jepsen A/S søger konstant arbejdskraft, men der er langt mellem kandidaterne.

Derfor går gartneriet nye veje med blandt andet Employer branding Maria Evald, Erhvervsakademi Aarhus, maev@eaaa.dk

Knud Jepsen A/S ansætter i gennemsnit fem nye medarbejdere om året.

Væksthusgartneriet, der er blandt Skandinaviens største, beskæftiger 140 ansatte, og de kommer ikke af sig selv, fortæller Knud Jepsens driftschef Søren Korup.

- Konkurrencen er hård, og det er udfordrende at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Vi søger konstant efter kvalificerede ansøgere med faglig baggrund og interesse for vores erhverv, siger han.

I forsøget på at blive kandidaternes førstevalg går væksthusgartneriet Knud Jepsen nye veje med Employer Branding og øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Brug for fagspecialister Virksomheden med hovedsæde i Hinnerup er verdens største producent og forædler Kalanchoe.

Knud Jepsen har outsourcet noget af produktionen til Tyrkiet og Vietnam og ansat jordbrugsteknologer til at stå med det overordnede ansvar.

- Jordbrugsteknologer og gartnere er den faggruppe, vi mangler mest til at arbejde

Færre gartnere de næste ti år Antallet af faglærte anlægs- og produktionsgartnere falder med 15-17 pct. over de næste ti år. Faldet er større end faldet i det generelle antal faglærte.

Ifølge fremskrivningen kommer der et fald i antallet af faglærte inden for gartner-relaterede uddannelsesgrupper på ca. 2.100 færre faglærte inden for de områder, der er mest relevante for gartnerområdet. Også dimittendtallet på jordbrugsteknologuddannelsen med speciale i gartneri har været faldende siden 2015.

Kilde: SMVdanmark og EAAA.

- Der er en manglende viden blandt unge mennesker om, hvor spændende vores branche er, siger Søren Korup.

Om eksponering på LinkedIn, et karrieresite på firmaets website, større synlighed på uddannelsesmesser og øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner vil skaffe et af verdens førende blomsterbrands mere kvalificeret arbejdskraft, må tiden vise. n

med drift, produktudvikling og salg, siger Søren Korup.

Kan I ikke bare ansætte udlændinge? Nej, lyder svaret.

- Videnstunge opgaver eller den bæredygtige omstilling kan ikke udelukkende løses af udenlandsk arbejdskraft, pointerer Søren Korup, der har en baggrund som faglært gartner og en akademiuddannelse i ledelse.

Employer branding og LinkedIn I forsøget på at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft har virksomheden ansat en HR-medarbejder og lanceret en Employer branding-strategi.

Driftschef Søren Korup (tv.) og HR Student Assistant Jonas Buhl Nissen fra Knud Jepsen A/S håber, at nye tiltag med Employer Branding og tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner vil skaffe væksthusgartneriet mere kvalificeret arbejdskraft.

Selvom man er et prisbelønnet væksthusgartneri og førende blomsterbrand på det europæiske og danske marked, er det udfordrende at skaffe den nødvendige arbejdskraft. ”Vi søger konstant efter kvalificerede ansøgere med faglig baggrund og interesse for vores erhverv,” siger driftschef Søren Korup fra Knud Jepsen A/S.

gartner tidende 1 | 2024

17

TEMA | Fremtidens gartnere

Videreuddannet til arbejdsglæde Da Philip Søby videreuddannede sig fra jordbrugsteknolog til professionsbachelor i jordbrug, åbnede det døren til flere spændende arbejdsopgaver, mere ansvar og arbejdsglæde Maria Evald, Erhvervsakademi Aarhus, maev@eaaa.dk

Tidligere tilbragte Philip Søby meget af sin arbejdsdag i væksthusgartneriet Graff Growing i Sabro ude blandt planterne i væksthusene. I dag er mange arbejdsopgaver rykket ind til hæve-sænkeskrivebordet på kontoret. Efter at han blev professionsbachelor, avancerede han fra jordbrugsteknolog til Resource Manager i gartneriet.

- Det ekstra videns- og uddannelsesniveau har gjort noget godt ved min arbejdsglæde, fordi jeg nu kan tage mig af mere komplicerede opgaver indenfor f.eks. ledelse, miljøcertificering, produktionsstyring og produktudvikling, siger den 31-årige professionsbachelor i jordbrug.

Arbejder i et krydsfelt Forfremmelsen har givet nye punkter på opgavelisten. Der står produktionsplaner,

trivsels- og ansættelsessamtaler, plantebeskyttelsesprogrammer, miljøforbedringer, kontakt til gartneriets samarbejdspartner i Vietnam, ledelse, strategi og meget mere.

- Jeg har en varieret opgaveportefølje og meget ansvar, og det er præcis det, jeg kan lide ved jobbet, konkluderer Philip Søby, der har en baggrund som jordbrugsteknolog, salgsassistent og leder i Brugsen.

Hos Graff Growing står Philip Søby også for daglig ledelse af gartnerelever, gartnere, udenlandske gartnerpraktikanter fra Vietnam og ufaglærte ukrainere.

Philip ville udfordres For Philip Søby var det ønsket om et mere udfordrende arbejdsliv, der fik ham til at læse videre til professionsbachelor på Erhvervsakademi Aarhus. Her havde han nogle år forinden uddannet sig til jordbrugsteknolog med speciale i gartneri.

- Jordbrugsteknologuddannelsen var for mig en god grunduddannelse. På bacheloruddannelsen blev jeg virkelig udfordret.

Her blev jeg den tand skarpere og mere teknisk end tidligere som gartner og jordbrugsteknolog, fortæller Philip Søby.

Fordi han allerede var jordbrugsteknolog, kunne han med halvandet års ekstra studietid blive professionsbachelor. Under begge sine studier arbejdede Philip Søby hos Graff Growing som praktikant og senere fastansat.

Trips-ekspert I sin bacheloropgave fordybede Philip Søby sig i Echinotrips, et lille skadedyr på halvanden millimeter. Han læste flere hundrede videnskabelige artikler og fandt ud af, hvordan Graff Growing med forskellige slags rovmider kan bekæmpe skadedyrene.

- Jeg kortlagde mulige biologiske og kemiske bekæmpelsesmuligheder, der ville egne sig hos gartneriet Graff Growing.

Derudover udarbejdede jeg forslag til flere forskellige bekæmpelsesstrategier til gartneriet og fremtidige alternative løsningsforslag på skadedyrsproblematikken.

Det gav mig en kæmpe indsigt at dykke så grundigt ned i et emne. Det er en viden, som vi bruger i dag i vores plantebeskyttelse, fortæller Philip Søby.

Anbefaler mere uddannelse Philip Søby anbefaler andre at videreuddanne sig.

- Jeg anbefaler alle i branchen at læse videre, både for at øge vidensniveauet og for at blive en mere attraktiv arbejdskraft.

Det giver nogle muligheder, hvis man vil skifte arbejdsopgaver, udfordres og kunne bidrage med mere, siger han, der er meget glad for sit job.

- Det er en spændende branche at være en del af. Der sker så meget nyt hele tiden, og det står aldrig stille. Det er så omskifteligt, og vi skal handle og skrue på knapperne hele tiden. Men der er behov for, at der kommer nye unge, ambitiøse mennesker til, som vil noget med branchen, understreger han. n

31-årige Philip Søby videreuddannede sig fra jordbrugsteknolog til professionsbachelor i jordbrug og avancerede til Resource Manager hos Graff Growing A/S i Sabro.

18 gartner tidende 1 | 2024

En del af Biobest Group siden 2017

NYT HOLDOPSTART TIL SEPTEMBER

Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse (GPL) Skal din virksomhed være med til at sætte kursen i branchen?

GPL giver medarbejdere i gartnerier, planteskoler eller havecentre de rette værktøjer til at understøtte virksomhedens og branchens udvikling.

30 år i Danmark ”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

Uddannelsen er en akademiuddannelse og har et omfang på 60 ECTS-point.

Få mere information på dgkt.dk eller kontakt:

Skal din virksomhed forme fremtiden?

Lotte Julin Bock ljb@gls-a.dk

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Godt nytår Vi starter året med at præsentere vores nye hjemmeside www.swhorto.dk

Husk at bestille l Grønsagsfrø l Fiberdug l Jordbærplanter l Læggekartofler

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

gartner tidende 1 | 2024

19

TEMA | Fremtidens gartnere

Purpose er nerven i virksomheden

Gode medarbejdere hænger ikke på træerne. Derfor er det vigtigt at ramme plet med jobannoncer, der appellerer direkte til potentielle medarbejdere, så de kan identificere sig med virksomhedens overordnede formål: Purpose

Gartnerierhvervet er udfordret af mangel på kvalificerede medarbejdere. Derfor er der et generelt behov for at vise og kommunikere, at gartnerbranchen har et spændende og meningsfyldt formål: Purpose Jens Jørgensen, HortiAdvice, jjo@hortiadvice.dk Colourbox

Annoncering efter medarbejdere undergår forandring, for dagens medarbejdere har ofte så stor en bredde på deres kompetencer, at de nemt kan arbejde i forskellige brancher. Derfor er det nødvendigt at arbejde målrettet med at tiltrække de gode medarbejdere.

Virksomheder, der arbejder med formålsdrevet ledelse – med Purpose - har bevidst defineret deres Purpose og bruger det aktivt i kommunikationen med de nye medarbejdere, man gerne vil i dialog med.

Dermed er annonceringen metodisk meget mere modtager-orienteret, og faktuelle ting om virksomheden er mere henvist til opslag på hjemmesider eller andre medier.

Purpose kræver involvering Medarbejderen skal kunne identificere sig med virksomhedens Purpose, og vigtigst i

20 gartner tidende 1 | 2024

forståelse er, at Purpose ikke sat i verden for direkte at styre mod eller øge bundlinjen.

Purpose er sat i verden for at drive langsigtet og bæredygtig vækst i virksomheden.

Purpose bliver til i en proces med inddragelse af alle ansatte. Det er et indhold, som alle kan identificere sig med. Derfor kræver skabelse af virksomhedens Purpose høj grad af involvering. Resultatet af en proces ender med et Purpose udsagn, der også underbygges med eksempler og detaljeret uddybning. Selve Purpose kan godt være dynamisk og tilpasses med tiden, men stadig i proces med involvering af alle.

Checkliste til annoncering • Fængslende tekst og gode overskrifter • Sørg for at fokusere på, hvad medarbejderen ønsker sig og får som det bedste ved at arbejde hos jer • Et kig bag kulissen der også handler om kolleger og menneskeliggør jobbet • Mere fokus på tryghedssiden og klare rammer i jobbet • Øget fleksibilitet og forventning om nærværende ledelse

• Løbende feedback i ansættelsen • Sørg for at der på forskellige sociale medier findes info med korte interessante og modtagerorienterede budskaber. n

Nøgleprincipper bag Purpose • En tidløs sandhed • Udfordrer og udvider vores tanker og viden • Opfylder et fundamentalt behov i os • Et ”kampråb” der appellerer til alle og vækker kollektive ambitioner • Baseres på etos, virksomhedens ophav og historie • Transformativ med potentiale til at skabe en fundamental forandring • Det skal inspirere • Udgangspunkt i en overbevisning om at tingene kan gøres på en anden og bedre måde • Historiefortælling

Vi er gartnernes opkøber af anlæg..!

Vi tilbyder bl.a.: • Opkøb af gasmotorer og udstyr.

• Demontage af anlæg.

• Rømning af maskinrum og kedelhaller.

• Flytning af udstyr.

• Indsætning af anlæg.

Forhør nærmere om vores tilbud eller kommissionsaftaler.

VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...

Tro flytter bjerge, VI flytter resten.

Vi er den fremtidige samarbejdspartner til gartnerierne!

Møllersmindevej 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Praktikanter

LANDBRUGETS JOBSERVICE Horticulture-studerende ønsker at komme i praktik i den grønne branche i Danmark som led i deres uddannelse.

Vi har 25 års erfaring med rekruttering af medarbejdere til den grønne branche og landbruget.

Praktikanterne taler GODT engelsk og er meget motiverede for at komme til Danmark og lære mere om branchen.

Flere tusinde har i denne periode nydt godt af vores komplette service.

Landbrugets Jobservice forestår alt service i den forbindelse, herunder:

Hvis det ønskes kan nuværende kunder kontaktes for yderlig information omkring vores formidling og kvaliteten heraf.

• Screening af kandidater, og herunder sprogtest • Udarbejdelse af CV • Udarbejdelse af kontrakter, blanketter og ansøgningsskemaer • Praktikanterne har opholds- og arbejdstilladelse ved ankomst til Danmark • Transport til Danmark • Registrering hos SKAT • Opfølgende besøg på arbejdsstedet • Årligt event for både arbejdsgiver og arbejdstager • Online samtale mellem praktikant og arbejdsgiver inden underskrivelse af kontrakt

ak Ring oguligfåheendesn om m aktikanrntere . for pr LANDBRUGETS JOBSERVICE Stilledalsvej 3 · Haagerup · 5600 Faaborg Tlf. +45 62 80 00 91 Peder Top: Mobil +45 30 27 91 91 pt@lajo.dk www.landbrugetsjobservice.dk

gartner tidende 1 | 2024

21

TEMA | Fremtidens gartnere

Gartnerelever på studietur En flok væksthus-, planteskole- og havecentergartnerelever fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus var i september på en lærerig og spændende studietur til Holland og Tyskland Jenny Løgstrup og Blanca Mallebrein, Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, mmh@ju.dk

Eleverne på væksthuslinjen, besøgte Bunnik Bromelia, der producerer fire forskellige plantekulturer: Guzmania, Aechmea, Vriesea og Ananas. Det var meget fascinerende at høre om gartneriets markedsføring, hvor der lægges stor vægt på mærkedage og årstider ved at sælge produkter med flotte designs, der matcher anledningen. Det var en meget medrivende oplevelse for væksthusgartnerelverne at få lov til at træde ind i Bunnik Bromelias prægtige væksthuse. Virksomheden emmer af fokus på teknologi og automatisering.

Tværfaglig skole i Holland Vi blev modtaget af to engagerede og passionerede lærere på skolen Yuverta i Utrecht. Lærerne fortalte om skolens opbygning, formål og samarbejde med virksomheder om grønne projekter. De gav os derefter en interessant rundvisning på skolen.

Vi fik til opgave at undersøge de hjemmehørende arter, som kunne findes inden for et bestemt areal på skolen. Dertil fik vi en plante-app udviklet af Yuverta til at identificere arter. Det var en virkelig lærerig opgave - og noget vi med tiden kunne indføre på vores egen skole. Appen havde en utrolig høj træfsikkerhed.

Planter til Disney Ved besøget hos Bruns Planzen, der er 600 ha stor, blev eleverne guidet rundt i bus af indehaveren. De producerer bl.a. store formklippede træer til Disney. Planteskolen har et stort sortiment af træer og

22 gartner tidende 1 | 2024

buske, som sælges i hele Europa. Det er imponerende, at de har passet træer, der er helt op til 40 år gamle.

Der er taget initiativ til at gøre byen Utrecht grønnere ved at plante diverse træer og buske på altaner og tagterrasser.

Det er et meget innovativt forsøg på at inkludere naturen i det travle bymiljø. Trods spekulationer om hvorvidt det er muligt at placere træer på altaner, beundrede og værdsatte vi et tiltag, som man sjældent ser i praksis. Der er en igangværende debat med henblik på, at menneskers helbred nyder godt af planters tilstedeværelse i byerne - derfor er projektet aktuelt og vigtigt i vores tid.

Garten von Ehren er et indbydende havecenter med stort sortiment af planter af alle slags. For tiden specialiserer de sig i at sælge tørketålende planter, da der pga. klimaforandringerne er en stor efterspørgsel, fra kunderne, på lige præcis den type planter.

Hjem med nyt perspektiv Efter denne tur vendte vi hjem med et nyt perspektiv på, hvordan man som

Gartnerelever fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus oplevede en lang række vidt forskellige gartnerier, da de var på studietur til Holland og Tyskland i 2023. Her hos Noordland Paprika.

gartner, kan drive en virksomhed - hvad end det er væksthus-, planteskole- eller havecenter. Med dette perspektiv kan vi på vores egen karrierevej lade os inspirere til at tænke innovativt og nyt, så vi kan gå den endnu ukendte fremtid i møde med fleksibilitet og mod, som vil styrke andres såvel som vores eget erhverv – nemlig gartnerbranchen.

En stor tak til Kirsten Wiedemanns Mindelegat, der gjorde det muligt at opleve anderledes måder at producere og sælge planter på, og en ekstra tak til vores lærere på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, der aldrig fejler i at motivere os til at blive de bedste gartnere, vi hver især kan blive. n

På besøg hos Maxima Park Rijnbeek Perennials BV. Kwekerij Bulk Plantentuin Esveld Acer Frugtavler – Æbleplantage.

Dry Hydroponics Arcadia Crysanten Bunnik Bromelia Rovawee B.V. Intratuin Leidsche Rijn Yuverta-skole Noorland Paprika Bruns Planzen Garten von Ehren

BE

FRØ, STIKLØG, PLANTER og KNOLDE, REDSKAB og TILBEHØR

OLSSONS FRØ 2024 2022

OlssonkatalogDK2024.qxp_Layout 1 24.11.2023 12:47 Side 1

NYHED

L V STI

OR

2024

YE T N

NYHED

K AT

G ALO

Optimer din dyrkning med analyser!

Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse.

Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.

På denne måde kan du holde øje med, om næringsvandingen følger den ønskede opskrift, og om planterne effektivt optager den tilførte næring. Vil du vide mere?

NYHED

200224

2

NYHED

Kontakt os:

NYHED

NYHED

Olssons Frö GRØNSAGER • KRYDDERURTER •PLANTER & KNOLDE MELLEMAFGRØDER • LANDSCAPING • BLOMSTER • TILBEHØR

+46(0)725-26 20

OLSSONS FRØ Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Mobil +45-40 33 37 22 pe.oelgaard@olssonsfro.se, www.olssonsfro.se OLSSONS FRÖ AB • Mobil +45-40 33 37 22 • pe.oelgaard@olssonsfro.se • www.olssonsfro.se

Felicia Ekdahl Marknad Hortikultur

1.

Adriana Zonari Lindblad Marknad Analyser

+46(0)708-45 43

lmiab.com

NYT | om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren.

De nyeste står øverst.

Område

Middel

Bemærkninger

Frilandsgartneri, frugtavl

Rodeo Plus (18-673)

Godkendelse af nyt glyphosatprodukt

Frilandsgartneri og frugtavl og skovbrug

Boom Efekt (756-6)

Godkendelse af nyt glyphosatprodukt

Bederoer Betasana 160 SE (1046-13)

Godkendelse af Betasana 160 SE, som er det fortsættende produkt i forhold til Betasana 160, reg.nr. 501-43 i forbindelse med firmaskifte. Betasana 160 er afmeldt og har fået opbevarings- og anvendelsesforbud fra 30/5 2025.

Bederoer Metafol 700 SE (1046-12)

Godkendelse af Metafol 700 SE (nyt navn og reg. nr.) tidligere Metafol 700, reg.nr. 501-42, som er afmeldt og har fået opbevarings- og anvendelsesforbud fra 30/5 2025.

Frilandsgartneri Stomp CS (19-205)

Omklassificering af Stomp CS. Den nye klassificering betyder, at der kommer et nyt faresymbol GHS08 på etiketten, og en ny H-sætning, H361d. Samtidig får produktet et nyt afstandskrav:

Bederoer UPL Metafol (1046-4)

Godkendelse af UPL Metafol, der er det fortsættende produkt i forhold til SweDane Metafol 700, reg.nr. 501-41, som er afmeldt og har fået opbevarings- og anvendelsesforbud fra 30/5 2025

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

gartner tidende 1 | 2024

23

Bugsamlere til tidlig bestøvning

Murerbier flyver tidligt og samler pollen på undersiden af bagkroppen og flytter derfor effektivt pollen fra blomst til blomst. Det kan udnyttes til bestøvning af frugt om foråret

Lise Hansted, Danmarks Biavlerforening og Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Honningbier og humlebier er nogle af de kendte effektive bestøvere i frugtavl. Begge samler de pollen og nektar i pollenkurve, som sidder på bagbenene og er en samling af kraftige hår. Murerbier arbejder på en lidt anden måde, og de er effektive til at flytte rundt på pollen.

Det er ofte en fordel for bestøvningen, at der er forskellige bier til stede, som arbejder forskelligt i blomsterne. Derfor kan murerbier være et godt supplement til bestøvningen. Murerbier kan fremmes i plantager ved at sørge for redesteder og fødekilder.

Pollen på maven Murerbier er enlige bier, og de er bugsamlerbier, som samler pollen i nogle lange stive hår på undersiden af bagkroppen. Når de indsamler pollen og nektar i f.eks. æbleblomster, kravler de rundt ovenpå blomsten på en måde, så de kommer i kontakt med både støvfang og støvdragere. Da pollenet sidder ’løst’ i hårene, afsættes det nemt på støvfang i næste blomst. Derfor er murerbier effektive bestøvere. Et andet karaktertræk, som gør dem til effektive bestøvere, er, at de ikke flyver lige så langt efter føde, som honningbier kan.

Murerbier er bugsamlere, som samler pollen i nogle lange stive hår på undersiden af bagkroppen. Fordelen, ved at pollen er samlet på maven, er, at det nemt afsættes på støvfang, når bien besøger næste blomst. Foto: Lise Hansted

24 gartner tidende 1 | 2024

Aktive om foråret Murerbier bygger rede i færdiglavede gange i f.eks. hule plantestængler. De overvintrer som voksne bier i rederne. Om foråret kommer først hannerne frem og derefter hunnerne. De parrer sig, og derefter finder hunnen et egnet redested, hvor hun kan lægge sine æg.

Hun anlægger yngelcellerne i en række. I hver celle placerer hun et bibrød bestående af pollen og nektar, lægger et æg og forsegler cellen med mudder blandet med spyt, hvorefter hun fortsætter med den næste celle. Inderst i reden lægger hun befrugtede æg, der udvikler sig til hunner og yderst de ubefrugtede æg, der bliver til hanner. Efter nogle uger dør hun, og først næste år kommer hendes afkom frem.

Indkøbte bibokse I udlandet findes firmaer, der forhandler rød murerbi og den i

To kendte bestøvere i frugtplantager, honningbi til venstre og mørk jordhumle til højre. Bemærk, at pollenkurvene på bagbenene er tydeligt fyldt med gult pollen og nektar.

Danmark mere sjældne tidlig murerbi til udsætning i plantager. På den hollandske forsøgsstation i Randwijk hænger der i plantagen bokse med tidlig murerbi, som er en art, der flyver meget tidligt og endnu tidligere end rød murerbi.

Boksene bliver sat ud før blomstring og indeholder kokoner med både hunner og hanner samt bambusrør, der kan bruges til rede.

Flyvningen og æglægning fortsætter ind i juni, og boksene med murerbier skal derfor blive i plantagen indtil sidste halvdel af juni eller starten af juli. Herefter tages de ned og opbevares udendørs et sikkert sted, indtil de sendes retur til firmaet (ved udlejning) eller opbevares på køl fra tidlig vinter (ved køb) indtil næste forår.

Rød murerbi og tidlig murerbi I Danmark findes flere arter af murerbier, hvor den mest almindelige og udbredte er rød murerbi, Osmia bicornis. Ifølge danske observationer ligger hovedflyvningen af

tidlig murerbi fra starten af april, mens den for rød murerbi finder sted fra slutningen af april og ind i maj. Flyvningen fortsætter i juni, og derfor er der behov for fødekilder efter træernes blomstring.

Rød murerbi er den mest almindelig murerbi i Danmark, og flyvningen matcher blomstringen i sten- og kernefrugt.

Rød murerbi har et bredt fødegrundlag af blomster men samler meget gerne pollen og nektar fra blomster i ranunkelfamilien og ikke mindst rosenfamilien, som tæller både kerne- og stenfrugter. Rød murerbi er en meget god bestøver af æbler men ifølge et tidligere dansk studie ikke interesseret i Stevnsbær.

Egen opformering Murerbier kan findes naturligt forekommende i frugtplantager, så en oplagt mulighed er at arbejde målrettet mod at øge forekomsten. Med opformering af danske murerbier er man sikret en forekomst af murerbier, der er tilpasset danske forhold,

Bambusrør er ligesom andre hulrum i træer eller mure ideelle til redebygning for murerbier. De forseglede bambusrør er fyldt med kamre med et æg og føde til den kommende larve.

Indkøbte bokse med tidlige murerbier hænger i plantagen på Randwijk forsøgsstation i Holland. Boksene indeholder kokoner med både hunner og hanner samt bambusrør, der kan bruges til rede.

hvilket er vigtigt for synkroniseringen mellem bier og blomster og for opformeringen af bierne.

Lokal opformering handler om at sikre både fødekilder, også udenfor træernes blomstring, samt redesteder. De bygger reder i hulrum, som kan være f.eks. bambusrør, der skal være af en vis længde og diameter. Den rette længde og diameter er en af de vigtige faktorer for at lykkes med lokal opformering af murerbier, så anbefalingen vil være at finde og følge de gode råd. På Danmarks Biavlerforenings hjemmeside findes information om både at bygge et bihotel, samt hvad man generelt kan gøre for at sikre fødegrundlag og redesteder. n

gartner tidende 1 | 2024

25

Larvens ekskrementer holder sammen på kronbladene, så de danner en ’hætte’.

Blomsterne åbner sig aldrig men bliver brune og sidder til efter blomstring.

Foto: Magnus Gammelgaard, plantesygdomme.dk

Lille bille

- stor skade Har man først én gang stiftet bekendtskab med æblesnudebillen, får man respekt for, hvor meget den kan ødelægge.

De seneste par år er den blevet mere udbredt herhjemme Maya Bojesen, HortiAdvice og Matty Polfliet, Fruitconsult, myb@hortiadvice.dk Maya Bojesen og Magnus Gammelgaard, plantesygdomme.dk

skjul: Sprækker i bark, under grenstykker på jorden, i små hulrum i opbindingsmateriale og støttesystem. Selvom æble er dens primære værtsplante, kan den overvintre på andre træer, hvor den kan finde skjulested. Pæretræer, læhegn og skov i nærheden kan fungere som overvintringssted.

Tidligt forår Sidst på vinteren kommer de voksne frem fra overvintring og søger mod deres foretrukne værtsplante. De bliver aktive, når temperaturen kommer over 10-12°C. De kan komme frem allerede før knopbrydning, og så tidligt som ved knopbrydning kan de begynde at optage næring fra knopperne.

Efter parring stikker hunnen hul og lægger æg i hver enkelt blomsterknop. Nogle gange vil man før blomstring kunne se små huller i rosetbladene: Det er der, hvor hun-

Det bliver tit sagt, at æblesnudebillen blot hjælper med at udtynde. Med denne tilgang kan æblesnudebillen imidlertid opformere sig og på et tidspunkt føre til særdeles betydelig udbyttereduktion og misdannede frugter. I litteraturen findes kilder, som nævner 90-100 procent skade. I Holland blev der i 2023 set op til 80-90 procent udbyttereduktion som følge af angreb af æblesnudebiller.

Overvintring Den voksne æblesnudebille, Anthonomus pomorum, er 3,5-6 mm lang med et karakteristisk V på ryggen. Den overvintrer som voksen bille alle steder, hvor den kan finde

26 gartner tidende 1 | 2024

Den voksne æblesnudebille, der er 3,5-6 mm lang, kendes på sit karakteristiske V på ryggen.

Under kronbladene findes en gul larve.

Den har spist støvdragere og griffel.

Uden bestøvning og befrugtning kan der ikke blive sat frugt.

nen har stukket igennem, da hun lagde æg.

Hver hun kan lægge op til 40-50 æg.

Ny generation Omkring 10 dage senere klækker æggene.

Larverne spiser støvdragere og griffel og spiser også af kronbladene. Efter en måneds tid forpupper larverne sig under kronbladene. Et par uger senere kommer de frem som voksne, der spiser af æbletræernes blade i nogle uger, før de søger til deres overvintringssteder. De kan også spise af frugterne, mens de er små, hvilket resulterer i forkorkede pletter på frugten ved høst.

Massefangst En metode til at reducere populationen består i at lave kunstige overvintringssteder i form af små bundter af opbindingsmateriale, som hænges op i plantagen i maj-juni. Billerne vil så opsøge materialet for overvintring. Bundterne tages ned om vinteren og behandles, så billerne destrueres. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at billen kan overvintre i stort antal i blandt andet bambusstokke, der bruges i støttesystemet. Så effektiviteten af denne metode afhænger af, hvad billen ellers har af overvintringsmuligheder.

Et genopstået problem Historisk set var æblesnudebillen en alvorlig skadevolder før udviklingen af bredspektrede insekticider. Efter at brugen af selektive og skånsomme bekæmpelsesmetoder har vundet frem, er æblesnudebillen igen blevet et problem.

Før der var insekticider til rådighed, var

Nogle gange udvikler blomsten sig alligevel til frugt. Den bliver fladtrykt med karakteristisk misformning omkring blomsten.

Hvis de voksne æblesnudebiller fra den nye generation spiser af frugterne lige efter blomstring, udvikles forkorkede pletter.

frostskade en af de faktorer, der kunne påvirke populationen af æblesnudebille.

Ved omfattende frostskade er der kun få blomster, som larverne kan udvikle sig i, og der bliver nedgang i populationen.

I konventionel produktion er Lamdex godkendt til bekæmpelse af æblesnudebille. I økologisk produktion er Spruzit Neu godkendt til bekæmpelse af æblesnudebille.

Behandlingen skal ske, når den voksne bille lægger æg. I praksis kan det være svært at bestemme, hvornår det præcist er.

Det sikreste er at holde øje med temperaturen, knoppernes udviklingstrin og tage bankeprøver. En pegepind for at tage bankeprøver er på den første lune dag i marts, når temperaturen kommer over 10oC.

Præference for sorter Ligesom for andre skadevoldere har æblesnudebillen sandsynligvis sortspræferencer. Dette kommer igen an på blomstringstidspunkt og træernes alder. Træer med ru eller sprækket bark, som giver gode overvintringsmuligheder, vil være steder, hvor billen trives. Også æbletræer, som står i nærheden af læhegn og lignende, kan blive hårdt angrebet. Æblesnudebillen kan også angribe pærer, men der ses langt fra så stor skade som i æbler.

Fruitweb I simuleringsprogrammet Fruitweb ligger en model for æblesnudebillens opsøgning af sin værtsplante om foråret. Modellen er ikke valideret under danske forhold.

Det første, der varsles, er, hvornår de allerførste biller kan forventes ved en bankeprøve. I 2023 var det ifølge Fruitweb i februar. Det næste er, hvornår der kan forventes flere biller i træerne. I 2023 var dette ifølge programmet i sidste halvdel af marts til begyndelsen af april. Modellen udpeger dage med potentielt mange biller, men kommer ikke med anbefaling til behandlingstidspunkt.

Udtynder ikke bare Da æblesnudebillen reducerer mængden af blomster og kan sammenlignes med hård udtynding, vil træet som regel sætte mange blomster til året efter.

Ifølge nogle kilder er behovet for bekæmpelse mindre, hvis der er mange blomster, da angreb af æblesnudebillen så kan betragtes som en udtynding. Dette er imidlertid en risikabel strategi. Set fra billens vinkel er det blot en fordel med mange blomster, som den kan lægge æg i og derved opformere sig. Det er i stedet mængden af biller, som er afgørende for, om der skal sættes ind med bekæmpelse.

Har man et år opdaget omfattende skade, bør der absolut sættes ind med bekæmpelse det efterfølgende år – også selv om der er mange blomster. n

gartner tidende 1 | 2024

27

DANSK GARTNERI | Nyheder Aftale om energiparker

Miljø- og klimateknologi

Regeringen har indgået en aftale med SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om at bane vejen for udbygningen af vedvarende energi på land. Med aftalen bliver der skruet op for den årlige bonus til naboer til vindmøller og solceller samt indbetalingen til den grønne pulje, som den enkelte kommune råder over. På den måde ønsker aftalens partier, at det skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Aftalen skal understøtte målet om at firdoble elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030. Her skal den gå fra ca. 12 mia. kWh til 50 mia. kWh.

Nu kan gartnerier, planteskoler samt frugt- og bæravlere igen søge om tilskud til projekter, der reducerer miljø- og klimapåvirkningen og bidrager til den grønne omstilling inden for indsatsområderne energi, pesticider og næringsstoffer.

Ansøgningsrunden for Miljø- og klimateknologi er åben frem til den 31. januar 2024. Puljen er på hele 570 mio. kr., hvoraf 49 mio. kr. på forhånd er reserveret til gartnerierhvervet. Der er derfor særligt gode muligheder for at opnå tilsagn i denne ansøgningsrunde.

Læs mere om Miljø- og klimateknologi 2023 i Tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk og søg via Tast selv. Hvis du har brug for hjælp til udarbejdelse af ansøgningen, står Mona Christensen fra HortiAdvice gerne til rådighed på telefon 2024 8364.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

400 mio. kr. til energiforbedringer I 2024 forventes der at blive afsat 400 mio. kr. til energiforbedringer. Energistyrelsen forudser, at både Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen vil genåbne for ansøgninger i løbet af foråret 2024. Disse puljer vil samlet tilbyde ca. 400 mio. kr. til danske borgere, der har til hensigt at implementere energibesparende tiltag i deres boliger.

Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning, der henvender sig til danske boligejere, hvis boliger er klassificeret med energimærkerne E, F og G, og som ønsker at gennemføre energiforbedringer i deres huse. Varmepumpepuljen er specifikt rettet mod danske borgere, der ønsker at erstatte deres primære varmekilde med en varmepumpe. Yderligere oplysninger om Energistyrelsens tilskudspuljer kan findes på hjemmesiden SparEnergi.dk/tilskud.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Privat skovrejsning i 2024

Skub i den grønne politik Regeringen har oprettet et nyt udvalg med finansminister Nicolai Wammen i spidsen, der skal sætte skub i den grønne danske politik. Udvalget hedder Grønt Udvalg og skal fungere som en pendant til de andre magtfulde regeringsudvalg, Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget. Dansk Gartneri mener, at det er nødvendigt med et styrket fokus på beslutningsprocesserne i den grønne omstilling. Gartnerierne ønsker at fortsætte deres bidrag til, at der kommer mere grøn energi på land, men har brug for hurtigere politisk handling.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Rapport om CO2-afgift forsinket Rapport om CO2-afgift på landbruget kommer først til næste år. Mens der allerede er en politisk aftale på plads for en CO2-afgift på industri, som inkluderer væksthusbranchen, må de gartnere, der ikke medregnes heri, vente med klarhed til det nye år. Oprindeligt var det meningen, at delrapporten om landbrug skulle være blevet fremlagt allerede sidste efterår. Årsagen til udskydelsen er, at ekspertgruppen ifølge Michael Svarer mangler bedre tal på blandt andet udtagning af lavbundsjorde samt implementering og udvikling af pyrolyse. Til nyhedsmediet AgriWatch siger skatteminister Jeppe Bruus (S): ”Jeg havde forventet, at ekspertgruppen var klar i efteråret 2023. Nu har den meddelt, at den først udkommer til februar.

Det tager jeg til efterretning, selvom jeg havde foretrukket, at den var klar nu.”.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

28 gartner tidende 1 | 2024

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 20 21 14 05

Danske Planteskoler har fremsendt høringssvar til udkast til bekendtgørelse og vejledning om tilskud til privat skovplantning i 2024. Hensigten med høringssvaret er blandt andet: - At opnå større fleksibilitet og øget incitament til skovtilplantning - At få nye, klimarobuste træarter på artslisten - At få godkendt provenienser af småbladet lind fra det nordvestlige Polen Ansøgningsrunden forventes at åbne i februar 2024 og lukke i juni 2024. Der er afsat 90 mio. kr. til ansøgningsrunden. Du kan læse mere om mulighederne for tilskud til privat skovrejsning i vejledningen og bekendtgørelsen, som du finder i Tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Næstformand for Dansk Gartneri Henrik Hansen JH Planter Ingersvej 4 2640 Hedehusene henrik@jh-planter.dk Telefon 51 53 88 66

DANSK GARTNERI | Nyheder Gebyr for rottebekæmpelse

For få søgte tilskud til skovrejsning

Miljøministeriet har udstedt en bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter med en ny model for opkrævning af gebyr, som i nogle tilfælde giver grotesk høje regninger til for eksempel væksthusgartnerier.

Det nye er, at gebyret opkræves på baggrund af ejendommens størrelse og ikke ejendommens værdi, som hidtil. Miljøstyrelsen begrunder ændringen med, at kommunerne fra 2024 ikke længere har adgang til oplysninger om ejendomsværdier, da opkrævningen af ejendomsværdiskat overgår til staten. Derudover mener Miljøministeriet, at en model, hvor gebyret opkræves på baggrund af arealet, er mere retvisende i forhold til forekomst af rotter.

I de opkrævninger, som kommunerne nu har udsendt, er rottebekæmpelsesgebyret i nogle tilfælde nærmest eksploderet. I et konkret tilfælde fra et væksthusgartneri er gebyret til rottebekæmpelse steget fra omkring 7.300 kr. om året til næsten 100.000 kr. om året.

Dansk Gartneri er i dialog med Miljøministeriet med henblik på at få ændret opkrævningsmodellen, så det for eksempel bliver muligt for kommunerne at differentiere gebyrsatserne, ud fra hvilken type af bygning der er tale om.

Årets ansøgningsrunde til privat skovrejsning er afsluttet. Landbrugsstyrelsen har i ansøgningsrunden modtaget 123 ansøgninger, og der er samlet set søgt tilskud til skovrejsningsprojekter for omkring 28 mio. kr. Bevillingen var til sammenligning på 135 mio. kr.

Landbrugsstyrelsen forventer, at projekterne på sigt vil kunne bidrage med omkring 878 ha ny skov til glæde og gavn for vandmiljø, natur, klima samt vores drikkevand. Landbrugsstyrelsen finder dog ikke, at søgningen til ordningen er tilfredsstillende, og styrelsen vil nu undersøge mulighederne for at understøtte en øget søgning i fremtidige ansøgningsrunder.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Unge har fået etableringsstøtte Landbrugsstyrelsen tilbyder fra 2023 en hjælpende hånd i form af en etableringsstøtteordning, hvor unge landbrugere og gartnere kan få et tilskud på ca. 745.000 kr., når de etablerer sig med en heltidsbedrift. Efter fødevareminister Jacob Jensens ønske er udbetalingerne nu rykket frem, så pengene hurtigere kan komme ud at arbejde.

De første 120 unge landbrugere og gartnere har allerede modtaget deres tilskud. Der er givet tilsagn for i alt 319 mio. kr., og styrelsen har i skrivende stund udbetalt 63 mio. kr. Landbrugsstyrelsen forventer, at 200 unge landbrugere og gartnere har fået udbetalt deres tilskud ved årsskiftet, og at de sidste vil være færdigbehandlet den 1. marts 2024.

I 2024 forventes ansøgningsrunden at være åben fra den 1. februar til den 22. april.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Lukkede påfyldningssystemer Miljøministeriet vil nedsætte en arbejdsgruppe om lukkede påfyldningssystemer på teknisk niveau bestående af Miljøministeriet og en række organisationer, herunder Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri. Det er aftalepartierne bag Sprøjtemiddelstrategi 20222026, der på et møde den 1. december 2023 besluttede at oprette den tværfaglig arbejdsgruppe, som skal se nærmere på mulighederne og udfordringerne i forhold til at fremme udbredelsen af teknologien lukkede påfyldningssystemer til gavn for sundhed og miljø. En arbejdsgruppe på teknisk niveau er desuden anbefalet af både Dansk Planteværn og Landbrug & Fødevarer.

Som et element i aftalen om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er der blevet udarbejdet en analyse af mulighederne for at fremme udbredelsen af præcisionsteknologi i forbindelse med udbringning af sprøjtemidler samt brugen af lukkede påfyldningssystemer. Analysen viser, at udbredelsen af præcisionsteknologi går støt fremad, og at der ikke er grundlag for at indføre obligatoriske krav. For så vidt angår lukkede påfyldningssystemer er teknologien endnu i udvikling, og det er nødvendigt at undersøge nærmere, hvorledes udviklingen kan styrkes, herunder hvilke barrierer der er.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Færrest pesticidrester i dansk

Gebyrerne for forstligt formeringsmateriale ophæves. Fra den 1. januar 2024 ophæves alle gebyropkrævningerne for kåring, kontrol, ekspeditioner og operatørernes registrering på herkomstkontrolordningen, idet fødevareminister Jacob Jensen har besluttet, at ordningen ikke længere skal finansieres gennem brugerbetaling via gebyrer, men fremover skal bevillingsfinansieres.

Kårings- og kontrolordningen under bekendtgørelse nr. 1418 af 1. december 2023 om forstligt formeringsmateriale har hidtil været finansieret ved fuld brugerbetaling. Dette overgår pr. 1. januar 2024 til bevillingsfinansiering. De relevante bestemmelser i betalingsbekendtgørelser ophæves, da gebyrerne i ordningen er omfattet af beslutningen om ændring i finansieringen.

På baggrund af den danske pesticidkontrol 2022 konkluderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at restindholdene af pesticider i fødevarer på det danske marked generelt overholder gældende regler. Der er – som i de foregående år – oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der også i 2022 hyppigere pesticidrester i udenlandskproduceret frugt og grøntsager end i danskproduceret. I de danske og udenlandske fokusafgrøder (gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede) har andelen af prøver med pesticidrester ligget på et nogenlunde stabilt niveau de seneste fem år. Der ses udsving mellem de enkelte år, men der er ikke grundlag for at konkludere markante tendenser i udviklingen.

Der er en større andel af prøver med multiple fund (mere end ét pesticid i samme prøve) i prøver fra tredjelande og i prøver fra andre EU-lande sammenlignet med prøver fra Danmark. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. Indholdene af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Forstligt formeringsmateriale

gartner tidende 1 | 2024

29

Få styr på emballagen

- producentansvaret er lige om hjørnet I begyndelsen af 2024 skal virksomhederne – også gartnerier, frugtplantager og planteskoler – registrere sig og indberette forventede emballagemængder for 2024. Det er en stor opgave, men der er hjælp at hente Christina Yde Hammer, VANA, cyh@vana.dk

regler, hvor danske virksomheder får udvidet producentansvar for deres emballage.

Lotte Bjarke, Annemarie Bisgaard og VANA

Miljøgradueret betaling Producentansvaret er en del af EU's mål om at nedbringe mængden af affald og sikre øget genanvendelse af særligt emballageaffald i de kommende år. Princippet er, at producenten skal betale for de emballager, som de markedsfører, baseret på en såkaldt miljøgraduering. Det vil sige, at det bliver dyrere, hvis emballagerne er svære at genanvende. Genbrugsemballager slip-

Fra 1. juli 2025 bliver alle danske virksomheder økonomisk ansvarlige for deres emballageaffald – også inden for gartneribranchen. Kravene om registrering i 2024 er første trin i implementeringen af de nye

per med at betale én gang. Det kommende producentansvar for emballage gælder alle brancher og emballagetyper og er altså ikke særligt møntet på gartnerbranchen.

Kom på forkant Registreringsperioden hos Dansk Producentansvar åbner 1. april 2024, så det er lige om hjørnet.

- Derfor bør man som virksomhed også komme på forkant med reglerne allerede nu, f.eks. ved at danne sig et overblik over de emballager man bruger, og hvilke flow de gennemløber. Det gælder både emballagens vægt, materiale, sammensætning, og om den er målrettet erhverv eller privatforbrugere, siger fagchef for cirkulær økonomi, Rikke Halkjær Kristensen, VANA - Dansk Emballageansvar, og anbefaler følgende fem trin til at få taget hul på den omfattende opgave: 1) Find ud af om, din virksomhed er omfattet af producentansvaret.

2) Meld dig ind i en kollektiv ordning.

3) Få overblik over alle jeres emballager.

4) Registrér din virksomhed på producentansvar.dk.

5) Reducér jeres emballagemængder, og optimér jeres design og materialer.

Alt skal indberettes - Potter, bakker, kasser, dunke, sække, poser: Al emballage skal indberettes. Der skal i første omgang indberettes i kilo, hvor store mængder man forventer at sende på markedet i 2024, og hvor meget der går til henholdsvis erhvervsemballage og husholdningsemballage. Med andre ord skal man vurdere, hvor stor en del af ens

Registrering af virksomhedens emballager skal ske i perioden 1. april-30. september 2024. Alle typer emballager er omfattet af krav om registrering.

30 gartner tidende 1 | 2024

emballage, der ender hos private forbrugere, og hvor stor en del der ender i virksomheder, forklarer Rikke Halkjær Kristensen.

- Derudover skal man inddele emballagemængderne i en række kategorier – eller fraktioner, som er det ord, Miljøstyrelsen bruger. Kategorierne er papir, pap, plast, glas, metal, aluminium, træ samt mad- og drikkevarekartoner. Man skal desuden oplyse, om emballagen skal sorteres i en given fraktion, som restaffald eller som farligt affald. Og så skal man vælge den kollektive ordning, man enten allerede har meldt sig ind i eller ønsker at blive medlem af, uddyber Rikke Halkjær Kristensen.

Ingen betaling i 2024 De indberetninger, som virksomhederne har pligt til at foretage i 2024, fører ikke til krav om betaling. Kravene om indberetning indføres i 2024, for at myndighederne kan få et billede af, hvor store emballagemængderne er.

Bagatelgrænse på 8 tons I de kommende regler for producentansvar er der en bagatelgrænse på 8 tons emballage om året. Kravene til din virksomheds indberetning vil afhænge af, om I er over eller under denne bagatelgrænse. Det betyder i praksis, at virksomheder, der sætter mindre end 8 tons emballage på markedet årligt, skal indberette færre oplysninger om deres emballage og vil blive pålagt færre administrative gebyrer.

Som virksomhed under bagatelgrænsen behøver man ikke at indberette data om emballagen fordelt på fraktioner og affaldstyper. Men fra producentansvaret træder i kraft i 2025 kan det være en god idé at gøre det alligevel, afhængigt af hvad

Som en del af producentansvaret for emballage skal emballageaffald sorteres før bearbejdning. På dette gartneri er udfordringen løst med tydeligt mærkede containere.

Om VANA • VANA er en kollektiv ordning, som gennem medlemskaber tilbyder hjælp til at håndtere producentansvaret for emballage.

• Som medlem er man garanteret, at man lever op til sine juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser i forbindelse med bl.a. indsamling og genanvendelse af emballageaffaldet.

• Indtil producentansvaret træder i kraft tilbyder VANA bl.a. vejledning, webinarer, værktøjer og viden til virksomheder som forberedelse til de nye lovkrav.

• Læs mere om producentansvaret på vana.dk

ens emballage består af. Det skyldes, at det gebyr, man skal betale under bagatelgrænsen for håndtering af ens emballageaffald, vil være en gennemsnitspris pr. ton emballage, man sætter på markedet. Og da det koster mere at behandle f.eks. plast fremfor pap, vil det derfor kunne betale sig at indberette mere omfattende data, jo mere miljøvenlig ens emballage er.

Al emballage skal indberettes, både potter, bakker, kasser, dunke, sække, poser, m.v., fortæller fagchef for cirkulær økonomi, Rikke Halkjær Kristensen, VANA.

Fordele ved kollektiv ordning Selve implementeringen af EU's emballagedirektiv i dansk lovgivning sker fra den 1. juli 2025. Og de nye krav betyder helt konkret, at danske virksomheder bliver økonomisk ansvarlige for den emballage, de markedsfører på det danske marked.

Det er en stor opgave, der blandt andet kræver fuld indsigt i, hvordan man bruger emballage i sin virksomhed, og hvilke materialer denne emballage består af.

- Som kollektiv ordning påtager vi os det praktiske, økonomiske og juridiske ansvar for producentansvaret på vegne af vores medlemmer. Opgaverne tæller rent praktisk bl.a. indsamling, sortering og bearbejdning af emballageaffald. Men ud over det rent praktiske, som for nogle virksomheder kan være en uoverkommelig opgave, er der også mange fordele, både økonomisk og juridisk, ved at være med i en kollektiv ordning, forklarer Marianne Roed Jakobsen, adm. direktør i VANA – Dansk Emballageansvar. n

Om producentansvaret Alle virksomheder, der sender emballage på det danske marked, skal registrere sig på producentansvar.dk med MitID Erhverv.

Der åbnes for registrering den 1. april 2024, og sidste frist for registrering er den 30. september 2024.

Selve implementeringen af EU's emballagedirektiv i dansk lovgivning sker fra den 1. juli 2025, og først herfra følger et betalingskrav for selve håndteringen af virksomhedens emballageaffald ud fra, hvor miljøvenlig og genanvendelig selve emballagen er.

gartner tidende 1 | 2024

31

Agerpadderok

mod svampesygdomme I projektet Demonstration af effekt af alternative bekæmpelsesmidler i planteskolekulturer er agerpadderok afprøvet i rosenproduktion. Effekten kunne besigtiges på en faglig dag Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk Margit Bæk Jensen og Marianne Bachmann Andersen

Der bliver færre og færre virkningsfulde traditionelle plantebeskyttelsesmidler, så derfor afsøges mulighederne for at anvende alternative produkter. De alternative bekæmpelsesmidler har typisk en mere ”grøn” profil, og så vidt vides, findes der endnu ikke resistens mod biologisk eller fysisk virkende bekæmpelsesmidler. Det betyder, at når man har fundet et brugbart produkt eller metode, vil den umiddelbart være robust i mange år.

Stråleplet og rust i roser Stråleplet og rust i roser er udfordringer,

som er vanskelige at bekæmpe med de traditionelle plantebeskyttelsesmidler, vi har til rådighed. Angrebet bliver normalt synligt hen på sommeren.

Tørret agerpadderokke top har vist effekt på sygdomme i mange afgrøder. Det indeholder bl.a. silicium, kiselsyre, flavonoider, alkaloider og tanniner. Silicium styrker plantens cellevægge og giver sundere planter med et tæt rodnet og øget modstandskraft mod sygdomme og skadedyr. Når svampenes hyfer vokser ind i en plantecelle, dækkes de af silicium, og væksten begrænses. Måske er det årsagen til, at agerpadderok har effekt på sygdomme. I sphagnum er der meget lidt silicium.

Godkendt som basisstof Agerpadderok er godkendt som et basisstof og må også anvendes i økologisk produktion. Produktet skal ikke skrives

i sprøjtejournalen, der er ingen behandlingsfrist, og det kræver ikke certifikat eller godkendt udstyr at anvende det.

Som tørt materiale må agerpadderok anvendes i prydplantetræer, som tilhører slægten Prunus og roser og mod følgende sygdomme: Monilia, meldug, rosenstråleplet og rosenrust. Ifølge anvisningerne skal materialet blandes med vækstmediet og lægges rundt om de enkelte planter. Der laves en opblanding af 90 g tørret agerpadderok i 1 l organisk afdækningsmateriale.

I demonstrationsforsøget i roser blev den almindelige sphagnumblanding brugt.

To demonstrationer i år Den 28. juni 2023 blev der sat to demonstrationer i gang i containerroser i henholdsvis sorterne 'Aveline Renaissance’ og ’Santana’ hos Grønlykke Planteskole og ’Memoire’ hos Buddes Planteskole.

Produktet skal anvendes forebyggende og blev derfor lagt på rundt om roserne i forbindelse med potningen, dvs. lige før de kom ud på pottepladserne.

Der anvendes 100 kg pr. ha = 1 kg pr. 100 m2, og der laves som nævnt en blanding af 90 g tørret agerpadderok i 1 l vækstmedie.

Produktet kan købes hos Solhjulet og er klar til brug. En ”behandling” koster ca. 50 øre pr. potte.

Demonstrationen på Grønlykke Planteskole mislykkedes desværre, fordi den voldsomme storm ”Hans”, som hærgede i august 2023, ødelagde planterne på pottepladsen.

Tydelig effekt Den 22. september 2023 blev planterne på Buddes planteskole bedømt.

Der var helt klart effekt af agerpadderok blade på toppen af potten lagt ud i forbindelse med potningen. Planterne havde væsentligt mindre stråleplet og rust end de ubehandlede planter. De tørrede blade var ikke at se på toppen af potten mere.

Planteskolens standardbehandling gav dog de sundeste og flotteste planter. Standar-

På en faglig dag for planteskoler præsenterede Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, resultaterne fra en demonstration i projektet Demonstration af effekt af alternative bekæmpelsesmidler i planteskolekulturer, hvor agerpadderok afprøves mod svampesygdomme i containerroser.

Fra højre mod venstre: To roser i standardbehandlingen i Buddes Planteskole, to med agerpadderokkeblade tilsat øverst i potten og to ubehandlede.

32 gartner tidende 1 | 2024

den består af behandling med Amistar, Signum, Serenade ASO (18-581), Bacillus amyloliquefaciens (QST 713)+ 2 l Acadian (tangekstrakt + kalium) + Wetcit Neo (spredeklæbemiddel).

Om vi kunne have fået større effekt ved at anvende både agerpadderok og Acadian ved vi ikke, men det kunne være interessant at undersøge. n

Siltac til bekæmpelse af insekter

Tørret top af agerpadderok blandes med vækstmediet og lægges omkring hver enkelt plante øverst i potten.

Tak til årets forsøgsværter som endnu en gang har gjort det muligt dele viden til stor glæde for alle i branchen.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

I en anden del af projektet Demonstration af effekt af alternative bekæmpelsesmidler i planteskolekulturer er der fokus på Siltac SF til bekæmpelse af insekter.

Baggrunden er dels forsøgsresultater fra AU Flakkebjerg, som viser god effekt af Siltac mod stammelus og ædelgranlus samt hvide fluer under kontrollerede sprøjteforhold, dels svigtende effekt af traditionelle insekticider mod voksne øresnudebiller.

Foto Øresnudebiller efter Siltac SF er en silikonepolymer. Når man sprøjter det ud, (1 spalte – eller måske et rundtdøde ”lup udsnit”?) Øresnudebiller døde efter behandling med Siltac SF, men kun når midlet dækkede hele insektet. Det stiller danner det en slags gummifilm hen over det, som bliver behandling krav til sprøjteteknikken. med Siltac ramt, herunder insekter – såvel nyttedyr som skadedyr. De SF, men kun når midlet ramte insekter bliver herved immobiliserede. Midlet skal dækkede hele insektet.

Det stiller krav til sprøjte- ramme insektet direkte for at have effekt. Effekten er helt afhængig af, om insektet får middel på hele kroppen. De teknikken. biller, som f.eks. kun fik lidt på et ben, kravlede videre efter et øjeblik. Samme udfordring er der med flere af de ”alternative” produkter, for ingen af dem er systemiske, som de fleste af de traditionelle insekticider er. Produktet har ikke effekt på insektæg.

Siltac går hurtigt i opløsning som følge af fugt på bladene og i omgivelserne. Der er ingen behandlingsfrist og ingen krav til sprøjtejournal eller autorisation.

Din Servicepartner Styring af LED vækstlys: Dæmp og stand-by til el-nettet

• LED vækstlys fra Hortilux med og uden dæmp.

• Solcelleanlæg og energioptimering • Automatiseringsprocessor • Styringer til maskin- og procesanlæg

Tænk BÆREDYGTIGT og vælg den originale vandingspose med lang HOLDBARHED.

DØGNVAGT 62 63 12 25

Stol på den grønne alligator!

Birkholm Planteskole A/S

Farremosen 4 · 3450 Allerød . Tlf. 4817 3126 . birk-holm@birk-holm.dk

Trunderupvej 1C • Haarby • Tlf. 62631225 • www.kemp-lauritzen.dk

gartner tidende 1 | 2024

33

På vej mod

mindre kemi De danske planteskolers motivation for at udskifte kemiske plantebeskyttelsesmidler med alternative low-risk midler er stor. I et projekt afprøves alternative midler og metoder Marianne Bachmann Andersen, Hortus Advising, mba@hortusadvising.dk

Større uafhængighed af kemisk plantebeskyttelse. Det er et vigtigt punkt på dagsordenen i mange danske planteskoler og titlen på et projekt i regi af Danske Planteskoler. Nogle planteskoler har allerede opbygget en stor viden omkring nogle midler og metoder, mens andre først lige er begyndt at udskifte de kendte kemiske plantebeskyttelsesmidler.

Meldug og skurv Udfordring med bekæmpelse af meldug i flere af planteskolernes planter er blevet større. De kemiske bekæmpelsesmidler er ikke længere effektive, og de effektive midler er ikke længere til rådighed. Meldug er derfor en oplagt skadevolder at forsøge at bekæmpe med alternative midler. Afprøvning af forskellige strategier har været gennemført i Quercus ssp. – både 1/0,

34 gartner tidende 1 | 2024

2/0 og i allétræer. Parallelt er Crataegus monegyna og Acer campestre behandlet på lignende vis.

Skurv i prydmalus (allétræer) er i nogle år et stort problem. Angrebsgraden af skurv afhænger meget af vejret, og det er nødvendigt at behandle forebyggende.

Strategien med brug af alternative midler

Lars Strarup, Møllegårdens Planteskole, er altid åben for nye tiltag. Her fortæller Rasmus Moth om Multikraft Gemüse, som er blevet afprøvet i Acer campestre og Crataegus monegyna som eneste middel i 2023.

Der er god opbakning til afprøvning af alternative bekæmpelsesmidler hos P. Kortegaards Planteskole, som gennem de seneste tre år har arbejdet med bl.a.

Serenade ASO og Acadian

er derfor spændende – kan vi booste planternes eget immunforsvar nok til, at de ikke rammes af skurven?

Projektets gennemførsel Alle planteskoler, som ønskede at deltage i projektet, fik udarbejdet en plan for gennemførsel. Kultur, areal/lokation, midler, doseringer og behandlingsintervaller blev på forhånd estimeret inden forårets start. De første behandlinger er typisk startet i uge 1820, og der er behandlet frem til ca. uge 37. Vi

Meldug i containerplanter Prydbuske, prydtræer og roser dyrket i containere har generelt gode vækstbetingelser, men der er udfordringer med både meldug og andre bladsvampe.

Strøjerplant, Gunnar Christensens Planteskole, Agtrupvig Planteskole, Buddes Planteskole og Danplanex Planteskole har alle gennem sæson 2023 helt eller delvist udfaset brugen af de kendte kemiske plantebeskyttelsesmidler med Serenade ASO + Acadian og Natriumbicarbonat. Behandlingerne er udført efter vurdering af smittetryk i den enkelte planteskole, og de har alle mindsket brugen af kemi og samtidig opnået den plantekvalitet, som de ønsker.

Per Buchhave viser rundt i Danplanex helt nye planteskole i Rødekro.

Meldug i Quercus ssp.

Anders Vadstrup Sørensen viser os marken med 1/0 Quercus, som i år ikke har set skyggen af de traditionelle meldugmidler.

Danplanex Planteskole producerer et bredt sortiment af prydbuske i potter – på friland og i plasthuse.

har løbende vurderet behovet for behandlinger og registreret angrebsgrad, så planterne ikke fik dårligere vækstbetingelser.

Alle behandlinger er udført med det udstyr, som planteskolerne i forvejen anvender.

Opfølgning på behandlingerne er sket i forbindelse med konsulentens rutinemæssige besøg i planteskolerne.

man bruger tid på monitering og ekstra fokus på skadevoldernes tidlige stadier.

Projektet har vist sig at have stor interesse fra en bred vifte af de danske planteskoler på tværs af produktionsmetoder. Denne erfaringsudveksling er meget værdifuld, og mon ikke lidt flere af kollegerne melder sig på banen, når vi igen i 2024 laver planer, gentager succesen og tilføjer nye midler til afprøvning. n

Erfa-gruppe I 2023 har 11 forskellige danske planteskoler udskiftet et eller flere af deres ”normale” kemiske bekæmpelsesmidler med en anden strategi, hvor midler som Natriumbicarbonat, Serenade og Acadian har spillet en større rolle. Der er behandlet i mange forskellige kulturer på tværs af produktion i mark og på containerpladser.

Nogle af resultaterne af indsatsen blev udvekslet og delt på to faglige eftermiddage i oktober og november 2023. Det højaktuelle emne og de to eftermiddage har gødet jorden for et unikt erfa-samarbejde på tværs af planteskolerne.

Gode resultater kræver tid Vi kan med den meget brede afprøvning af alternative midler i projektet konkludere, at det er muligt at reducere kemisk plantebeskyttelse uden tab af kvalitet. Det er kun muligt at opnå de gode resultater, hvis

Produktionen af allétræer og skov-/ hæk og læplanter af Quercus er hvert år plaget af voldsomme angreb af meldug.

Erfaringer med brug af en blanding af Serenade ASO og Acadian (biostimulant) har vist, at planterne styrkes og mindre svampeangreb holdes nede på et niveau, hvor det hæmmer planterne minimalt. Denne erfaring har vi i produktionen af allétræer, men det er først i år, at afprøvningen er blevet gennemført i helt unge kulturer. Hos Johansens Planteskole har de således behandlet deres produktion af 1/0 og 1/2 Quercus ssp. med hhv. Serenade + Acadian (tre gange) samt Natriumbicarbonat (tre gange).

Anders Vadstrup Sørensen, som er produktionsleder hos Johansens Planteskole er meget positiv over resultatet og ønsker at udvide strategien til flere af planteskolens kulturer.

Meldug i Crataegus monegyna Meldug er en skadevolder, der hindrer planternes vækst, hvis angrebet er voldsomt.

Det gælder om at holde smittetrykket så langt nede, at endeskuddenes vækst ikke standser.

Kulturtiden for Prima Færdig Hæk hos Møllegårdens Planteskole tager fem-seks år, og vi oplever udfordringer med meldug i hele kulturens udvikling. De sidste år inden opgravning er smittetrykket aftagende. Vi vurderede derfor, at det ville være mindre risikabelt at udføre en alternativ behandling i denne del af kulturtiden.

Efter otte behandlinger med Natriumbicarbonat kan vi konkludere, at der på intet tidspunkt har været så højt et smittetryk, at planterne har mistet deres kvalitet og tilvækst.

Efter 10 behandlinger med det fermenterede produkt Multikraft Gemüse, er der ligeledes ikke konstateret et så højt smittetryk, at planterne har mistet deres kvalitet og tilvækst.

Det er højst sandsynligt afgørende for effekten af behandlingerne, at midlerne bringes ud tidligt i sæsonen, så planternes forsvarsmekanismer øges, og at et mindre smittetryk dæmpes. Hos Møllegårdens Planteskole kan vi med disse erfaringer arbejde videre med udfasning af kemisk plantesbeskyttelsesmidler.

gartner tidende 1 | 2024

35

Gem de gode løg Den europæiske løgsæson 2023 var dyrkningsmæssigt ikke god, primært på grund af vejret. Derfor forventes færre løg til salg, så det kan formentlig betale sig at passe godt på de gode løg på lageret Peder Krogsgaard, HortiAdvice, pkl@hortiadvice.dk Peder Krogsgaard og Annemarie Bisgaard

Euronion er en unik, europæisk løgforening for avlere, pakkeriejere, sælgere, forskere og konsulenter. Foreningen, der hverken har vedtægter eller udgifter til administration, har i mere end 25 år beskæftiget sig med emner som produktion, opbevaring og markedsføring af løg i Europa.

De deltagende lande er England, Holland, Frankrig, Spanien, Tyskland, Polen, Italien, Sverige og Danmark. Årets møde i Italien På det årlige novembermøde i 2023 blev dyrkningssæsonen diskuteret, og der blev udarbejdet en opgørelse over forventningerne til den samlede løghøst.

Danmark bidrager også med en opgørelse over, hvilke planteværnsmidler der er

Primusmotor i Euronion, David O’Connor fra England, konkluderede, at hele løgsæsonen fra såning til høst var udfordret af vejret.

36 gartner tidende 1 | 2024

blevet henholdsvis godkendt og forbudt.

Det er forsøgsleder Peter Hartvig, AU, der indsamler disse oplysninger for alle deltagende lande. Den goodwill betyder, at Danmark har adgang til Euronion, selv om den danske løgproduktion på 60.000-70.000 tons ikke fylder meget i den samlede europæiske løghøst på 6-7 mio. tons.

Løgåret i Europa Fælles for alle medlemslande i Euronion, bortset fra Spanien, hvor løgvæksten i lange perioder var mere harmonisk, er, at

2023 absolut ikke var et godt løgår rent dyrkningsmæssigt. Udbytterne var på det jævne. Mange af fortrædelighederne, som vi kender fra den danske sæson, er fælles for alle lande. Det gælder f.eks. høje priser på både hjælpestoffer og arbejdskraft, udfordringer med Fusarium, trips og løgskimmel, dårlige sædskifter, mangel på vandingsvand, vanskeligheder med såbed, færre planteværnsmidler, strukturskader, langvarige perioder med tørke og regn samt høje temperaturer i varme perioder, Desuden har en ny udfordring meldt sig på banen, nemlig svampesygdommen Stemphyllium vesicarium, på dansk løg ringplet, der er blevet et problem, efter at Dithane ikke længere kan anvendes.

Udbytte og kvalitet På trods af at løgarealet i Europa var tre procent større i 2023 sammenlignet med året før, og der efter høst blev estimeret et udbytte på 6,5 mio. tons eller 300.000 tons mere end i 2022, forventes der i år færre løg til salg. Det skyldes primært det vanskelige dyrkningsår, hvor løgene ikke voksede harmonisk, hvilket har resulteret i meget store problemer med kvaliteten på lagrene.

Euronion • Det går på skift mellem landene at holde Euronions årlige novembermøde. I 2023 var mødet i Bologna i Italien, i 2024 bliver det i Sverige.

• Mødet var denne gang sponsoreret af maskinvirksomheden Bulltec impianti og frøfirmaet Hazera.

• Danske deltagere var traditionen tro forsøgsleder Peter Hartvig, AU, løgavler Jens Kjeldahl, formand for Avlerforeningen af Danske Løgavlere og Peder Krogsgård, HortiAdvice.

• Euronion holder hvert år i juni et onlinemøde.

Figur: 2 spalter Figur: 2 spalter Der var ikke godt vejr til løgdyrkning i Europa i 2023. Det resulterede mange steder i middelmådige udbytter og halvdårlig kvalitet. Derfor forventes stor frasortering og færre salgbare løg end i 2022.

Figur: 2 spalter

Figur 1. Løgarealets udvikling i Europa i 1.000 ha. Samlet areal i Ty Holland, England, Belgien, Østrig, Litauen, Tjekkiet, Sverige og Dan et prognosetal. Kilde: AMI. Figur 1. Løgarealets udvikling i Europa i 1.000 ha. Samlet areal i Tyskland, Spanien, Figur 1. Løgarealets udvikling i Europa i 1.000 ha. Samlet areal i Tyskl Frankrig, Holland, England, Belgien, Østrig, Litauen, Tjekkiet, Sverige og Danmark.

Holland, England, Østrig, Litauen, Tjekkiet, Sverige og Danma Tallet fra 2023/2024 er etBelgien, prognosetal.

Kilde: AMI. etFigur: prognosetal.

Kilde: AMI. 2 spalter

Især i Holland, Tyskland og Polen var løgene åbne og våde i løghalsen, og derfor var de meget vanskelige at tørre. Disse lande er derfor bekymrede for lagerholdbarheden. Det samme har vi oplevet i Danmark, men vi er vant til og har erfaring Figur 1. Løgarealets udvikling i Europa i 1.000 ha. Samlet areal i Tyskland, Spanien, Frankrig, med at tørre løgene meget længere tid end Holland, England, Belgien, Østrig, Litauen, Tjekkiet, Sverige og Danmark. Tallet fra 2023/2024 er et prognosetal. Kilde: AMI. vore kolleger i de tre nævnte lande.

Figur: 2 spalter

Mangel på løg Figur: 2 spalter Hvis vi ser tilbage på høståret 2022, der heller ikke var imponerende udbyttemæssigt, blev der totalt udsolgt af løg inden ny høst i 2023. Det betød, at priserne startede på et højt niveau i kalenderåret 2023, og det høje prisniveau på konventionelt dyrkede løg fortsatte også efter høsten 2023. I modsætning til 2022 har der efter den seneste høst også været høje priser på røde, konventionelt dyrkede løg. Der ses ikke de samme prisstigninger på økologiske løg.

Min anbefaling er som altid ikke at satse Figur 2. Produktionen af løg i EU og England i 1.000 tons. Kilde: AMI. hele butikken på at sælge alle løgene sidst Figur 2. Produktionen af løg i EU og England i 1.000 tons. Kilde: AMI. på sæsonen. Man ved aldrig, hvad der sker.

Figur 2. Produktionen af løg i EU og England i 1.000 tons. Kilde: AM Hvis løgene i eksempelvis Holland bliver Figur: 2 spalter så dårlige, at de ikke kan eksporteres ud af Europa, kan der blive for mange løg, der 1,468 1,454 af løg i EU og England 1,371 Figur 2. Produktionen tons. Kilde: AMI. 1,314 i 1.000 skal afsættes inden for den europæiske 1,215 1,208 grænse.

Figur: 2 spalter Men der er ingen tvivl om, at der igen kommer til at mangle løg, inden den nye høst er klar i 2024. Opfordringen på Euronion887 Figur: 2 spalter mødet var, at hvis man har løg af god 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023p kvalitet liggende på lageret, skal man have is i maven og vente med at sælge.

Figur 3. Det totale udbytte af såløg i Holland er i 2023 det laveste siden 2018.

Derfor: Gem de gode løg. n Kilde: AMI.

1,371

1,371

1

1,454

1,314 1,4 1,314

1,454

887

gartner tidende 1 | 2024

37

Løgskimmel er en af de mest alvorlige sygdomme i løg. I takt med at der bliver færre pesticider til rådighed, er der behov for udvikling af nye værktøjer, som kan minimere risikoen for udbyttetab ved et lavere pesticidforbrug.

Nyt varslingssystem for løgskimmel En ny smartphone app kan indrapportere fund af løgskimmel, kombineret med en vejrbaseret model, som kan beregne risikoen for sygdomsudvikling. App’en testes i praksis i 2024 Isaac Kwesi Abuley, Jens Grønbech Hansen og Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, ikabuley@agro.au.dk

Løgskimmel, Peronospora destructor, udgør en alvorlig trussel og kan I visse år medføre betydelige udbyttetab i løgproduktionen i Danmark. EU's farm to fork strategi og den nationale pesticidhandlingsplan kræver, at pesticidforbruget reduceres. Derfor er der behov for at udvikle værktøjer, som kan minimere risikoen for udbyttetab ved et lavere pesticidforbrug.

Tidligere modeller Løgskimmel kan kun udvikle sig, hvis der på samme tid er smitstof til stede og favorable vejrforhold for sygdomsudvikling. Forskning har vist, at mængden af smitstof lokalt er kritisk for behovet for bekæmpelse af løgskimmel. Beslutningen om at udføre forebyggende bekæmpelse kan ske med en vejrbaseret risikomodel eller ved at bedømme tilstedeværelsen og mængden af aktive svampesporer i

38 gartner tidende 1 | 2024

marken i prøver indsendt til laboratoriet.

Metoden med at teste for smitstof ved indsendelse af en prøve til laboratorie er imidlertid et problem, fordi løgskimmel er meget aggressiv, og sygdommen kan have udviklet sig betydeligt, inden man får svar fra laboratoriet.

En ny løsning Sammen med konsulenter fra HortiAdvice arbejder Aarhus Universitet med at udvikle en smartphone app, som kan indrapportere fund af løgskimmel, kombineret med

Figur 1. MildewAlert APP (webversion) til registrering af løgskimmel i Danmark.

en vejrbaseret model, som kan beregne risikoen for sygdomsudvikling.

Vi vil i det følgende introducere denne måde at lave varsling. Målet er, at systemet

skal udrulles i 2024. Den første version, der er udviklet, er på engelsk, men til sæsonen 2024 vil der være en dansk version, som sammen med konsulenter og avlere er tilrettet de helt specifikke behov, som løgavlerne i Danmark har.

Registrering med app’en Som en del af Innovate-IPM-projektet, finansieret af Miljøministeriet, er der udviklet en ny app kaldet ‘MildewAlert’ (figur 1) til at overvåge angreb af løgskimmel i Danmark. Appen er frit tilgængelig i webversionen og via Survey123-appen - tilgængelig i både App Store og Google Play.

MildewAlert APP-Dashboard MildewAlert har et dashboard til visning af appens resultater (figur 2). Rapporterede angreb af løgskimmel i MildewAlert APP er angivet på kortet for at vise, hvor angrebet er fundet. Udover lokalitet og angrebsgrad vil man kunne se information om sort, vækststadie, type af dyrkning (konventionel mark, forsøg eller have), samt om angrebet er fundet i løg fra frø eller sætteløg.

Derfor MildewAlert APP MildewAlert APP kan vise sig at blive et værdifuldt værktøj i kampen mod løgskim-

mel i dansk løgdyrkning. Udover at varsle hvor de første angreb findes, og hvordan sygdommen udvikler sig, indsamles mange vigtige data på en struktureret måde: - Rettidig beslutningstagning: App’en giver data i realtid om udbrud af løgskimmel, så avlerne hurtigt kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag f.eks. om start af forebyggende behandling mod løgskimmel.

- Strategisk anvendelse af ressourcer: Ved at visualisere rapporterede udbrud på Danmarkskortet kan landmænd strategisk allokere ressourcer, hvor der er mest brug for dem. Denne målrettede tilgang øger effektiviteten af brugen af fungicider og bidrager til en mere bæredygtig løgproduktion.

- Omfattende information: MildewAlert APP Dashboard giver et omfattende overblik over, hvor og hvornår der først registreres angreb men også detaljer om sort, vækststadium, findested, anvendt udsædsmateriale og angrebsgrad. Disse oplysninger er vigtige for at forstå dynamikken i løgskimmel, og hvordan vi kan reducere alvorlige angreb.

- Understøttende forskning og samarbejde: De indsamlede data hjælper ikke kun avlerne, men bidrager også til forskning om udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til

Figur 2. MildewAlert-Dashboard, der viser rapporterede angreb i MildewAlert APP (udvalgte data fra 2023).

forebyggelse og bekæmpelse af løgskimmel. Ved et samarbejde mellem avlere, konsulenter og forskning kan vi mere målrettet udvikle værktøjer, vejledninger og metoder, som peger mod en langsigtet udvikling af en bæredygtig løgproduktion – økonomisk såvel som miljømæssigt.

Kampagnen i 2024 Appen blev udviklet og valideret i 2023.

I 2024 planlægger HortiAdvice sammen med AU og avlerne at teste systemet under praktiske forhold.

Målet er at forstå den regionale udbredelse og sygdomsudvikling af løgskimmel i Danmark, herunder forskelle mellem konventionelle og økologiske produktionssystemer samt haver dyrket af borgere med interesse for løgproduktion. Vi sigter mod at dække hele Danmark, så InnovateIPM projektet inviterer alle interessenter i løgindustrien i Danmark til at deltage i kampagnen. n

Mere om projektet • Resultater og fotos er offentligt tilgængelige på InnovateIPM hjemmesiden: www.agro.au.dk/ forskning/projekter/innovate-ipm.

• Projektet er finansieret af Miljøministeriets pesticidforskningsprogram.

gartner tidende 1 | 2024

39

Engelsk kålbedrift med eget salg I kålavlens mekka i det østlige England besøgte HortiAdvice i efteråret en spændende familiebedrift, der er gået fra at have en fast salgsaftale med en supermarkedskæde til nu at sælge på det frie marke Ole H. Scharff, HortiAdvice, ohs@hortiadvice.dk

Engelske Windy Ridge Veg er en familiedrevet bedrift med ca. 400 ha grøntsagsproduktion på de fede, lave jorder i Lincolnshire i området kaldet The Fens, nord for den store bugt The Wash i det østlige England.

HortiAdvice besøgte bedriften i forbindelse med en studietur til ’Open Days’ eller rettere kåldagene i uge 41 i dette område.

Grøntsagsproduktionen på Windy Ridge Veg blev startet op for ca. 75 år siden. Mark Nundy, der i dag er tredje generation på gården, har efter flere års gradvist generationsskifte taget over efter sin far Mick Nundy, der stadig har sin gang på gården og hjælper til, hvor han kan.

Om fjerde generation følger efter, står endnu hen i det uvisse, da Mark Nundys søn ikke umiddelbart viser interesse for kålproduktion. Han er ifølge faderen mere interesseret i vertical farming og IT, så det kan ikke helt udelukkes, at der kan ske en kobling af interesserne over tid.

Vandingskapaciteten øges Grundlæggende kan der ikke vandes på markerne. Det er helt normalt for området, der som regel er begunstiget af en jævn strøm af nedbør i vækstsæsonen samt en naturligt høj grundvandsstand. De senere år har der været enkelte sæsoner, hvor der har manglet vand, f.eks. i 2018 og i 2023.

Det ses som et forvarsel om klimaforandringer, der kan gøre det vanskeligt eller umuligt at producere grøntsager i området, hvis ikke der kan vandes. Derfor etableres nu flere og flere boringer i området, og i perioder kan der også vandes fra nogle af afvandingskanalerne.

Virksomheden stræber efter at kunne levere egen produktion af hvidkål året rundt, og vinterblomkål er også på dyrknings-

40 gartner tidende 1 | 2024

oversigten. Ud over kål produceres der år for år en stigende mængde af græskar til halloween.

Sortsafprøvning og firmaforsøg Hos Windy Ridge Veg har en del af DNA’et længe været at servicere de større frøfirmaer i området ved at facilitere og huse firmaernes årlige sortsdemonstrationer, der vises frem i uge 41. Faktisk startede disse aktiviteter helt tilbage i 1977 før Mick Nundys tid som ejer.

Windy Ridge Veg tilbyder en fuld pakke, der består i at lægge jord til og detailplanlægge forsøgene, at producere alle udplantningsplanter og efterfølgende etablere og passe

dem. I 2023 havde de aftale med frøfirmaerne Rijk Zwaan, Hazera og Seminis om dette. I takt med, at flere frøfirmaer er blevet overtaget af kemivirksomheder som Bayer og BASF, lægger Windy Ridge også jord til en del forsøg med agrokemi.

Laver egne småplanter For selv at kunne have styringen med plantetidspunkter året igennem har Windy Ridge Veg for længe siden valgt at lave alle småplanter selv. Ifølge Mark Nundy er det en god forretning.

De bruger bakker med tre forskellige størrelser af plantehuller alt efter kåltype og tidspunkt på sæsonen. De første kålplanter til udplantning i marts 2024 blev sået i uge 41.

Udplantning sker med en ikke-fuldautomatisk plantemaskine, der er produceret lokalt. Virksomheden har derudover et rigtig godt samarbejde med den lokale Valtra traktorimportør, så de får lov at afprøve nogle af de allernyeste traktormodeller først.

Netdækning af planterne er et nødvendigt onde i dette område, hvor de rigelige mængder af grøntsags- og landbrugsprodukter på markerne opfodrer massevis af duer. Der er eksempelvis mange ringduer med glubende appetit på kålplanter. Derfor netdækkes op mod 90 procent af planterne i de første uger efter etablering.

Mark Nundy, t.v., og hans far Mick Nundy i kålpakkeriet på deres bedrift Windy Ridge Veg.

Ind på det frie marked For fem år siden besøgte Gartner Tidendes udsendte også Windy Ridge Veg på samme tidspunkt af året. Dengang blev de fleste produkter solgt til en enkelt supermarkedskæde. Samarbejdet fungerede fint og gav tilsyneladende overskud, så Nundys løbende kunne investere i forbedring af produktionsapparatet.

Men siden er det blevet mere og mere vanskeligt for Windy Ridge at få salgsaftaler, der kan give overskud og indtjening til farmen. Supermarkederne vil ikke

Tre forskellige bakketyper, der anvendes til produktion af grøntsagssmåplanter hos Windy Ridge Veg.

honorere de stigende afregningspriser med ca. 10 procent for at kompensere for øgede udgifter til arbejdskraft, hjælpestoffer osv. i kølvandet på Covid-19 og som følge af inflationen.

Efter moden overvejelse besluttede Windy Ridge Veg forud for 2022-sæsonen at fravælge aftaler med supermarkedskæden og i stedet producere til det frie marked.

Håbet var at kunne udnytte bedriftens mange gode kontakter i ind- og udland til at udfylde hullerne i de perioder, hvor supermarkeder og grossister ikke kunne følge med.

Det har vist sig at være en succesfuld strategi, hvor bundlinjen er mindst lige så god som før. Familien vurderer, at før ændringen var op mod 100 ha med grøntsager en form for buffer eller spild, der som regel alligevel endte med at blive pløjet ned.

Ud over grøntsagsproduktion og forsøgsarbejde bytter Windy Ridge Veg en del jord med naboerne, der dyrker korn og kartofler. Det giver et vist sædskifte, og der er etableret topmoderne lagerfaciliteter hos Nundys til bl.a. kartofler. n Virksomheden skilter tydeligt med eget brand på salgsemballagen.

Brexit formularer Mick og Mark Nundy vurderer, at Brexit ikke har betydet så meget for produktion af grøntsager, som de ellers havde frygtet.

Den største udfordring er de mange forskellige formularer, der skal udfyldes, når der skal sendes varer ind og ud af landet, men alt i alt har de ikke haft dårligere økonomi efter Brexit.

HAR DU BEHOV FOR KØL

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

• Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Kom med et bud!

NYE VARER

6 cm potte TO 6 D Circular taupe - 11 kasser á 3.660 stk 7 cm potte TO 7 D Ton – Terra - 9 kasser á 3.330 stk 12 cm potte VCG 12 Circular taupe gray 3 paller á 18.564 stk.

15 cm potte VCG 15 Circular taupe gray 1 palle á 10.206 stk.

19 cm skål VSA 19 Circular ton gray - 20 kasser á 584 stk.

21 cm skål VSA 21 Circular ton - 17 kasser á 408 stk.

6 cm 12 huls Normpack 442 uden huller sort, 2 paller á 3.456 stk.

6 cm 12 huls Normpack 442 med huller sort, 4 paller á 3.456 stk.

7 cm 16 huls Normpack 216 sort, 1 palle á 2.400 stk.

10 cm 9 huls Normpack 209 sort, 1 palle á 2.400 stk.

12 cm 6 huls Normpack 206 sort, 1 palle á 2.400 stk.

14 cm 8 huls Eurodan sort, 2 paller á 1.680 stk.

Afhentes på Telemarken 7 · 5600 Faaborg AE Roses ApS · Harley Eskelund he@roses-forever.com · +45 51 57 19 80

gartner tidende 1 | 2024

41

Efterafgrøder i grøntsager er svært men ikke umuligt

I grøntsager er det en udfordring at få indpasset efterafgrøder.

I store træk er der fire måder at gribe det an på for at få efterafgrøder til at passe ind i et intensivt sædskifte med grøntsager Richard de Visser, HortiAdvice, rdv@hortiadvice.dk Lars Møller og Richard de Visser

Der er efterhånden dannet en god praksis for efterafgrøder i landbrugsafgrøder.

Men i grøntsager er de vanskelige at passe ind, da grøntsager ofte høstes for sent til rettidig etablering af en eftersået efterafgrøde. Desuden er grøntsager – f.eks. kål – betydeligt mere følsomme overfor sædskiftesygdomme end landbrugsafgrøder er, hvilket giver begrænsninger i valg af efterafgrødearter.

Frugtbarhed under pres Anvendelse af grønne marker vinteren over og en biomasseproduktion til gavn for jordens frugtbarhed er en vigtig indsats for en forbedring af jordens frugtbarhed, som er under stort pres i et grøntsagssædskifte.

42 gartner tidende 1 | 2024

Flere økologiske grøntsagsproducenter eksperimenterer med at få efterafgrøder passet ind i intensive sædskifter på flere måder. I store træk er der tale om fire indsatsområder:

• Eftersåning efter en grøntsagskultur.

• Såning forud for en grøntsagskultur.

• Såning på ubevokset jord i grøntsagsmarken.

• Undersåning af grøntsager.

Eftersåning Den mest anvendte metode er såning efter grøntsager. Denne metode er at foretrække, hvis det er muligt. Det kan gøres efter de fleste tidlige grøntsager, hvor høst finder sted så tilpas tidligt, at en efterafgrøde kan etableres, hvilket normalt vil sige senest i midten af august. Her afhænger artsblandingen af jordtypen og den efterfølgende afgrøde. På sandjord er overvintrende blandinger nødvendige. Der bør altid indgå bælgplanter i blandingen for at forstærke vækstpotentialet i efterafgrøden.

Såning forud for grøntsager Skal der etableres en grøntsagskultur senere på foråret, er det også muligt at etablere en sensået efterafgrøde året før – en efterafgrøde, der vil vokse videre om foråret.

I kørespor mellem gulerodsbede er der sået kløvergræs for at sikre god bæring i forbindelse med optagning af gulerødder.

I forlandet til en gulerodsmark er der her etableret plantedække af en kløvergræsblanding for at sikre bæring af store maskiner i de våde måneder.

Undersåning af sukkermajs med kløver udbragt ved bredspredning i slutning af juli.

efterafgrøden. Tidspunkt for såning er nøglen, da efterafgrøden ved for tidlig såning opfører sig ligesom ukrudt.

I selleri, hvor Septoria er et problem, kan det være en fordel at etablere en ikke-konkurrerende afgrøde fra midten af august.

Formålet er at øge jorddækket mellem rækkerne og derved reducere vandplask fra jorden, der er smittevejen for Septoria.

Manual på gartnerinfo I projekt Grønne Løsninger til Grønne Sager er der udarbejdet en manual, som beskriver nogle af de erfaringer, økologiske avlere og konsulenter har gjort med efterafgrøder på forskellig vis. Manualen findes på www.gartnerinfo.dk. n

Virkning af efterafgrøder

Hos grøntsagsvirksomheden Bioselect på Tåsinge har man i mange år etableret en blanding af 50 kg vinterhavre og 50 kg vintervikke pr. hektar. Vinterhavren har erstattet vinterrug, da rug tømmer jorden effektivt for vand om foråret, rug er svær at slå ihjel, og rugplanterne danner nogle metabolitter, der kan være hæmmende i løgproduktion. Vinterhavre og vintervikke kan etableres sent – dvs. i starten af oktober, og de vil udvikle sig i forårsmånederne.

Forland, vandingsspor, kørespor Op mod halvdelen af arealet i en grøntsagsmark kan være ubevokset. Det skyldes, at vi gerne vil have kontrol med jorden mellem rækkerne og mellem planterne, og

derfor holdes jorden sort her. Det bevirker, at mængden af organisk stof tilført i en grøntsagsmark er lav. Men plantedække på forland samt i vandingsspor og kørespor kan derimod etableres uden konkurrence for afgrøden. På sandjord i gulerod etableres eksempelvis kløvergræs for at sikre bæring i de våde måneder.

Undersåning Flere økologiske grøntsagsproducenter eksperimenterer med undersåning af grøntsager, f.eks. i kål eller hokkaido. Her er det afgørende, at efterafgrøden skal etableres så sent, at ukrudt er bekæmpet, og at der ikke er konkurrence om vand, lys og næringsstoffer mellem kulturen og

Blandinger af efterafgrøder har en flersidig og dokumenteret positiv virkning, herunder: • Øget konkurrence mod ukrudt og en reduceret ukrudtsbiomasse • Øget jorddække.

• Mere effektiv kvælstofretention.

• Forskellige arter i en blanding komplementerer hinanden, så de arter, der klarer de lokale vækstforhold godt, understøtter væksten af svagere arter.

• Stabilitet i udvikling og etablering.

• Blandinger af efterafgrøder og grøngødning med bælgplanter og ikke-bælgplanter bidrager mere optimalt til den efterfølgende afgrøde på grund af et lavere C/N-forhold i plantebiomassen. Det resulterer i øget tilgængelighed af næringsstoffer.

gartner tidende 1 | 2024

43

Interessen for efterafgrøder forud for dyrkning af grøntsager er stigende. Her i en demonstrationsparcel hos gartneriet Dangrow, der har sin egen efterafgrødeblanding med honningurt og vintervikke.

Efterafgrøder og pløjefri produktion Er det en god ide at indarbejde efterafgrøder i grøntsagssædskiftet, og er det muligt at dyrke pløjefrit før etablering af grøntsager? Disse emner blev demonstreret og diskuteret i en porremark ved Bjerringbro Karina Frandsen, HortiAdvice, kfr@hortadvice.dk

En markdemonstration hos gartneriet Dangrow i begyndelsen af november skulle vise, at man ved hjælp af overvintrende efterafgrøder kan sikre opsamling af næringsstoffer i efteråret, sikre liv i jorden hele vinteren, passe på organisk materiale samt producere biomasse og næringsstoffer til en grøntsagskultur, som etableres det følgende forår. Demonstrationen blev også brugt til at se på en porrekultur uden forudgående pløjning.

Arrangørerne bag demonstrationen var HortiAdvice i samarbejde med FRDK. Høj udsædsmængde På det første af de to fremviste arealer skal en sen grønsagskultur etableres i 2024.

Derfor ønskes en overvintrende efterafgrøde, som samler kvælstof, producerer grøngødning og biomasse, og som efterlader en

Annette Vestergaard, FRDK, viser, at hele muldlaget i marken med efterafgrøder er infiltreret med rødder.

44 gartner tidende 1 | 2024

frugtbar, levende jord, der holder bedre på vand og næringsstoffer.

De overvintrende efterafgrøder skal være konkurrencestærke og ikke tillade opfor-

mering af ukrudt. Af den årsag er der valgt en højere udsædsmængde, end man normalt vil gøre før landbrugsafgrøder. Den højere udsædsmængde blev også valgt, fordi kornmarken blev høstet sent – umiddelbart inden den 20. august.

Evne til overvintring Der blev demonstreret tre blandinger af efterafgrøder. Vintervikke og blodkløver bliver ikke rigtig tætte og konkurrencedygtige ved sen såning. Til gengæld er der gode chancer for, at de overvintrer og producerer næringsstoffer og biomasse i foråret. Honningurt, sorthavre og olieræddike udvintrer men vil stadig dække for ukrudt samt beskytte vikke og kløver mod barfrost. Cikorie er primært iblandet for at løsne jorden i dybden.

Konsulent Lars Møller, HortiAdvice, påpegede, at de høje udsædsmængder var baseret på sidste års erfaringer fra en anden mark, hvor parcellerne var for lysåbne, og ukrudtet havde frit spil. Den producerede biomasse var også for lille i forhold til indsatsen.

Liv i jorden Alle parceller med efterafgrøder fremstod sunde og tætte på trods af et meget vådt efterår. Annette Vestergaard, FRDK, der rådgiver i sund jord og dyrkningssystemer, kunne med spadestik vise, at rodnettene på alle arter fremstod friske og hvide. Stort set hele muldlaget var infiltreret med rødder. Kvælstoffikserende arter havde dannet bakterieknolde på rødderne. Flere arter af regnorme blev fundet, både i muldlaget og i de dybere jordlag. Enkelte løbebiller blev også fundet. Desværre blev der også fundet kåluglelarver, kållus samt kålfluelarver i olieræddikerne. Det gav en god diskussion om artsvalg og sædskifte.

Selv om det havde regnet en del dagen før demonstrationen, fremstod arealet velafdrænet. Kun i sprøjtespor kunne man

ane traktose. Annette Vestergaard fremhævede, at denne skade kunne have været afhjulpet delvist ved en grubning inden etablering af efterafgrøden. Efter grubning er det vigtigt, at der etableres en efterafgrøde eller kultur for at holde jorden åben.

Ellers risikerer man, at åbningen slemmer sammen og gør skaden værre.

Porrer efter efterafgrøder Det andet fremviste areal var etableret med porrer dels med pløjning, dels uden pløjning. Forud for porreafgrøden blev der på arealet i eftersommeren 2022 etableret otte parceller med efterafgrøder samt en kontrolparcel. Allerede i efteråret 2022 fremstod enkelte parceller ’tynde’ på grund af for lille udsædsmængde samt vildtets interesse for afgrøderne. Dermed kunne ukrudt etablere sig. Dårlige parceller blev nedvisnet i april. De gode parceller blev nedpudset omkring 1. juni.

Tanken bag projektet er at plante grøntsager uden pløjning og med bedopsætning for at forbedre jordstrukturen, passe på organisk stof og næringsstoffer i jorden og øge jordens vandholdende evne. Det tørre forår i 2023 og den store biomasse i de tre baner med overvintrende vintervikke

Tabel 1.

DLF Max 25 med cikorie og sorthavre.

Arter

Udsæd kg/ha

Frø procent

Sorthavre

24

14%

Cikorie

2

36%

Honningurt

4

27%

Vintervikke

26

12%

Olieræddike

6

11%

I parceller med grøngødning indtil plantning – her Kvælstoffabrikken uden korsblomstrede – står fuglegræs tæt i rækkerne som tegn på overskud af kvælstof til porrerne.

medførte en kraftig udtørring af jorden i dybden. Den store rodmasse fra grøngødningen trak vand op, så jorden tørrede ud i dybden. Derfor blev jorden grubbet og vandet inden udplantning af porrer den 14. juni. Alternativt burde marken have været grubbet i efteråret og vandet op inden afpudsning og etablering af grønsager.

Forskel mellem parceller Visuelt var der stor forskel mellem porrernes farve og størrelse i parcellerne.

De første fire parceller/baner med hhv.

CarbonFarm, Vinterærter, Maisstruktur og Bodengare blev nedvisnet i det tidlige forår p.g.a. dårlig overvintring. Yderrækkerne med porrer var mindre og lysere som tegn på, at porrerne led af N-mangel.

I banerne med Kvælstoffabrikken, Kvælstoffabrikken uden korsblomstrede og Vintervikke/klinte, som alle overvintrede fint og blev stående frem til plantning, stod porrerne tættere, mere mørke i farven, og yderrækkerne stod fint. I den sidste bane med sortbrak i efteråret og frem til plantning stod porrerne med lysere farve og svage yderrækker.

I parceller med grøngødning indtil plantning stod fuglegræs tæt i rækkerne som tegn på overskud af kvælstof til porrerne.

Jordprøver for nitrat-N i pløjelaget viste, at der stort set ikke var overskud af kvælstof, men prøverne siger ikke noget om, hvor god jorden er til løbende at frigive kvælstof til porrerne.

terafgrøder og grøngødning. Både Annette Vestergård og Lars Møller påpegede, at når efterafgrøder dyrkes forud for en højværdiafgrøde, er det vigtigt ikke at spare på udsæden. Desuden skal man være parat til at destruere efterafgrøden, når vejret ikke længere er gunstigt for fortsat vækst, eller hvis der kommer uønsket vækst af ukrudt.

Ukrudtstrykket var lidt større i demonstrationsmarken, hvor der ikke var nedvisnet, hvilket var forventeligt. Udtørring af jorden er ikke ønskeligt for den efterfølgende kultur men omvendt kan udtørring af jorden med efterafgrøder bruges konstruktivt i det tidlige forår, så man kan komme tidligere i marken. n

Tabel 2. FRDK Kvælstoffabrikken.

Spar ikke på udsæden Der blev talt meget om management i ef-

Arter

Tabel 4. Overvintrende efterafgrøders produktion af biomasse.

Udsæd kg/ha

Frø procent

Honningurt

6,8

69%

Efterafgrøde 2022

Strategi

Nedvisnet

Biomasse t/ha

Vintervikke

17,7

7%

CarbonFarm

Pløjefri

Ja

0

Blodkløver

3,7

18%

Vinterærter + sorthavre

Pløjefri

Ja

0

Olieræddike

2,7

7%

Maisstruktur

Pløjefri

Ja

0

Bodengare

Pløjefri

Ja

0

Tabel 3. Dangrows egen blanding.

Kvælstoffabrikken

Pløjefri

Nej

32

Arter

Kvælstoffabrikken uden korsblomst

Pløjefri

Nej

15

Vintervikke + klinte

Pløjefri

Nej

39

Udsæd kg/ha

Frø procent

Honningurt

11,0

75%

Rug + honningurt

Pløjefri

Ja

0

Vintervikke

59,0

25%

Sortbrak

Pløjet

Ja

0

gartner tidende 1 | 2024

45

Ved et netværksmøde tidligere på året besøgte Netværk for klimaklogt og bæredygtigt gartneri nichevirksomheden Dansk Vanilje.

overlevelse, og derfor vil vi også fokusere på, hvordan vi i fremtiden holder fast i de unge og viser, at erhvervet er attraktivt for dem.

De seneste års usikkerhed og kriser har betydet, at vi løbende har tilpasset vores emner til den pågældende situation eller krise, og selvom det ikke er noget, vi håber på, vil vi gøre det samme i 2024.

Klimaklogt netværk for alle Netværk for klimaklog og bæredygtig væksthusproduktion har samlet væksthusgartnerierne de seneste tre år, støttet af først GUDP og efterfølgende af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Katrine Heinsvig Kjær, Hortiadvice, kkja@hortiadvice.dk Nordic Greens og Katrine Heinsvig Kjær

Netværket for klimaklog og bæredygtig væksthusproduktion har sat spot på topaktuelle emner som greenwashing, forbrugeradfærd i en krisetid, vertikale dyrkningssystemer, fremtidens energiformer, plast og genbrug og ikke mindst, hvordan vi holder fast i den gode historie om Dansk Gartneri.

Vi vil gerne brede netværket lidt mere ud, og derfor er alle inviteret til at melde sig ind og deltage i netværksmøderne i 2024.

Netværket skifter derfor også navn til: Netværk for klimaklogt og bæredygtigt gartneri Mindre kemi og flere unge Noget af det, vi vil fokusere på i 2024, er samspillet imellem mikrobiologi og planter, og at finde løsninger der kan erstatte brug af kemi. Transport og kvalitet er også

46 gartner tidende 1 | 2024

For alle der vil inspireres Medlemmerne i netværket er en bred palet af forskellige typer af gartnerier, der både producerer potteplanter, grøntsager og vertikale landbrug. Vi har alle fire erhvervsskoler med i netværket, og de studerende nyder især godt af at komme tættere på erhvervet. Samtidigt bliver vi klogere på deres interesser og faglighed.

Virksomheder som Horticoop, Jiffy, Pindstrup, Senmatic og Ny Vraa Bioenergy er også med, samt flere mindre virksomheder med tilknytning til erhvervet. Vi håber på at kunne byde velkommen til flere producenter fra især planteskoler, frugt og bær, og grøntsagsproduktion på friland, da vi fremadrettet gerne vil være et inspirerende netværk for alle i den danske gartnerisektor. n

Netværk for klimaklogt og bæredygtigt gartneri

Det sidste netværksmøde i 2023 blev afholdt hos Nordic Greens, hvor gartneriejer Mads Pedersen fortalte om den nye, højteknologiske salatproduktion som optakt til en workshop om historiefortælling om gartneriproduktion i Danmark. vigtigt. Hvordan viser vi, at lokalt dyrkede prydplanter, frugt og grøntsager er at foretrække fremfor udenlandske, og hvordan hjælper vi forbrugerne til at vælge rigtigt?

Rekruttering af unge gartnere og jordbrugsteknologer er vigtigt for erhvervets

• Netværket er et vidensdelingsnetværk for hele gartneriervhervet, og samler både traditionelle og mere nytænkende virksomheder på tværs af afgrøder og produktionsmetoder.

• Netværket tilbyder en række netværksmøder, virksomhedsbesøg og workshops, der skal give deltagerne ny inspiration samt et attraktivt sted at mødes og udveksle viden og ideer.

• Medlemskabet giver adgang til to til fire netværksmøder og virksomhedsbesøg for op til to personer fra hver virksomhed om året. Medlemsskabet er også en del af støtten til netværket, så vi har bedre mulighed for at invitere eksterne foredragsholdere.

• Kontakt Katrine Heinsvig Kjær, kkja@hortiadvice.dk for at høre mere om netværket, og medlemskab.

Der indkaldes hermed til

Flora Danias ordinære generalforsamling Torsdag d. 29. februar 2024 kl. 14:30.

Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Dagsorden jævnfør sektorens vedtægter §9: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Bestyrelsens beretning om sektorens virksomhed i det forløbne år.

3. Aflæggelse af sektorregnskab med årsberetning samt forelæggelse af sektor budget, herunder fastsættelse af næste års kontingent.

4. Evt. indkomne forslag.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling samt forslag fra medlemskredsen fremsendes til bestyrelsen og skal være formanden i hænde inden d. 1. februar 2024 jævnfør vedtægternes §7.

Forslag til kandidater, som fremsættes af sektorens medlemmer, skal være underskrevet af mindst 5 medlemmer og ligeledes være sektoren i hænde senest d. 1. februar 2024.

Yderligere program for dagen tilgår.

Med venlig hilsen Bestyrelsen i Flora Dania

gartner tidende 1 | 2024

47

Følelser er ikke langtidsholdbare Man skal både forstå, hvem man selv er som virksomhed, hvordan man passer ind i den nære omverden, og hvordan ens fortælling passer ind i trenden, hvis virksomhedens fortælling skal stå stærkt Lotte Bjarke

Det nytter ikke noget at producere verdens bedste planter og fødevarer, hvis der ikke er nogen, der ved det. Så enkelt kan gartnerierhvervets situation ridses op, hvis man tager den helt store pensel i brug. Det stod klart efter en spændende eftermiddag med Netværk for klimaklogt og bæredygtigt gartneri den 22. november 2023 hos Nordic Greens i Bellinge, hvor Dan Holt Højgaard fra DeltagerDanmark/Teknologirådet tog deltagerne med gennem en workshop med fokus på historiefortælling.

- Det, som folk går og tror, er sjældent rigtigt. Det er ikke det rigtige, der vinder, for det er ikke en rationel diskussion. Dem, der tror det, får ikke noget gennemført.

Synlighed er ikke en kamp om at have ret.

Det er en kamp om følelser, og følelser er ikke langtidsholdbare, sagde Dan Holt Højgaard og lancerede tre bobler, man som virksomhed er nødt til at kende og forstå, fordi det er i fællesmængden mellem de tre, den gode fortælling, der kan nå hele vejen ud til forbrugerne, findes: Virksomhedens identitet og fortælling, dens rolle i det nære miljø og dens rolle i trenden.

Selvforsyning vs. industri Faktum er, at erhvervet producerer alle de rigtige og trendy ting.

- Frugt, grøntsager og planter er trendy, og I producerer præcis de tre ting. Men ingen ved det. Vi har et match mellem det, I producerer og det, der er moderne, men I er alt for dårlige til at fortælle, at vi har alt det trendy herhjemme, sagde Dan Holt Højgaard.

Han understregede, at det er vigtigt at være bevidst om, hvordan man som virksomhed og branche vil fremstå.

- Man skal passe på med at markedsføre sig som Bonderøven, hvis det er en fabrik,

48 gartner tidende 1 | 2024

man har. Det handler om selvforsyning versus industri. Skal vi støtte vertical farming og industriel produktion eller gå ind for hjemmeproduktion. Klimaforskerne er delt på det spørgsmål. Derfor ligger der meget i, hvordan man vil fremstå. Skal vi give slip og sige det: Moderne gartneri er en industri – det er fabrikker. Jeg tror, kimen til at løse det ligger her. I kan lægge tal på bordet, der dokumenterer bæredygtighed. I har fortællingen om industrien, men skal samtidig omfavne selvforsyning. Selvforsyning

bliver aldrig nogen trussel mod jer. Derfor skal I hjælpe forbrugerne med at udleve deres drøm og så sørge for, at der er varer på hylderne til dem. Understrege, at I gør det her for klimaets skyld. Hvis man som industri tror, man skal smadre den drøm om selvforsyning, så går man galt i byen, fastslog Dan Holt Højgaard.

Fortæl hvorfor du laver det Et vigtigt budskab fra workshoppen var, at fortællingen skal serveres rigtigt, og uden at man fortaber sig i teknikaliteter, som kun branchen selv forstår.

- Man bruger meget energi på at fortælle, hvad man laver, og det bliver hurtigt meget teknisk. Nogen går så langt som til at fortælle, hvordan de laver det. At de udbetaler løn f.eks. Men meget få husker at fortælle, hvorfor de laver det. Dem der lykkes med at sælge meget, er vildt gode til at fortælle, hvorfor man skal købe deres produkt. Producerer man blomster, er det ikke mindst for at gøre folk glade. Fortæl det, pointerede Dan Holt Højgaard og understregede, at plantebranchen har en stærkere fortælling om sine produkter end f.eks. kvægbranchen.

- Hvis ikke kvægbranchen finder en anden måde at tale om det her på, er den den første, der ryger. I har en meget stærkere fortælling. Den skal I forstå at udnytte, lød opfordringen fra Dan Holt Højgaard. n

Det er vigtigt at fortælle ikke bare hvad og hvordan, man producerer sine gartneriprodukter men også hvorfor. Det var et af de centrale budskaber fra Dan Holt Højgaard, da Netværk for klimaklogt og bæredygtigt gartneri holdt workshop med overskriften Lokal forankring og historiefortælling i november 2023.

Gartner / Gartnertekniker Jordbrugsteknolog med kompetence på grønsagsdyrkning søges til udviklingsprojekt på Færøerne.

Har du lyst til at prøve at bo og arbejde på Færøerne? Har du en relevant uddannelse og praktisk kundskab om grønsagsdyrkning? Da synes vi, at du skal søge stillingen som gartnerfaglig medarbejder ved et projekt med fokus på at øge selvforsyningsgraden af grønsager på Færøerne.

En øget selvforsyningsgrad af grønsager er et prioriteret sagsområde i den færøske landbrugspolitik. Mange initiativer er i gang på forskellig vis rundt på øerne; først og fremmest i form af dyrkning på friland og i koldhustunnel.

For at styrke aktiviteten på området har de færøske landbrugsmyndigheder bevilget projektmidler til at finansiere et udviklingsprojekt i grøntsagsproduktion - i første omgang for 2024.

Projektpartnere er ”Búnaðarstovan”, ”Veltan” og ”Grøni Háskúlin”; se nærmere om disse nedenfor.

Til at forestå det daglige projektarbejde søger vi en dygtig gartner/gartnertekniker/jordbrugsteknolog med kompetence inden for grønsagsdyrkning samt praktisk erfaring fra frilandsdyrkning og dyrkning i koldhustunnel.

Ansættelsen sker på færøske arbejdsmarkedsvilkår og til gældende tarif, og er i første omgang tidsbegrænset til 2024. Hvis projektet forlænges, vil det være muligt at forlænge ansættelseskontrakten.

Ansættelsesmyndigheden er ”Búnaðarstovan”, som ligger i Kollafjørður nord for Tórshavn, men arbejdspladsen bliver hovedsageligt i bygden Sandur, i tæt tilknytning til ”Veltan” og ”Grøni Háskúlin”.

Stillingen er en fuldtidsstilling med gode muligheder for selvstændigt at tilrettelægge arbejdstid og arbejdsopgaver. Der vil være perioder med stort arbejdspres, og vi forventer en fleksibel indstilling til arbejdstider og arbejdsindsats m.m., alt efter sæson og efter behov.

Arbejdsopgaverne vil være alsidige, og vi forventer bl.a. praktiske dyrkningsforsøg af grønsager både på friland og i koldhus i samarbejde med ”Búnaðarstovan” og ”Veltan”.

Af andre arbejdsopgaver kan nævnes: • vejledning til medlemmerne af ”Veltan” og andre interesserede angående dyrkningsteknik, plantekultur, valg af plantemateriale m.m.

• at tilrettelægge kurser om forskellige emner inden for grønsagsdyrkning sammen med ”Veltan”, “Búnaðarstovan”, ”Grøni Háskúlin” og andre.

• at udføre systematiske dyrkningsforsøg og at dokumentere arbejdsgang og resultater m.m.

Vi søger en person som trives med at arbejde selvstændigt og målrettet, som evner at formidle praktisk og teoretisk viden, og som kan samarbejde med både nybegyndere og erhvervsmæssige aktører i lokalsamfundet.

Vi forventer en person som er uddannet gartner/ gartnertekniker/jordbrugsteknolog med kompetence inden for grøntsagsdyrkning eller med anden tilsvarende uddannelse.

Projektledelsen vil være behjælpelig med at skaffe logi.

Ansøgningsfristen er 10. februar 2024.

Vi sigter efter at få stillingen besat pr. februar/marts 2024 eller snarest derefter.

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til hhv. Jens Ivan í Gerðinum, landbrugsrådgiver ved ”Búnaðarstovan”, tlf. +298 299012, eller til Katrin Petersen, styreleder for ”Veltan”, tlf. +298 221953.

Ansøgninger skal stiles til: Búnaðarstovan, Frammi í Dal 166, FO-410 Kollafjørður, Færøerne.

E-mail: bst@bst.fo. Mærk ansøgningen ”Gartner til grønsagsdyrkning”.

Om projektsamarbejdet: Veltan er en interesseorganisation for folk, som dyrker grønsager på Færøerne. Grøni Háskúlin er en selvejende institution, som underviser i bl.a. dyrkning og bæredygtig madproduktion.

Búnaðarstovan er landbrugsstyrelsen på Færøerne, som bl.a. tilbyder kurser og rådgivning til landbrugssektoren.

gartner tidende 1 | 2024

49

NYT | om navne Mindeord om Lone Vind Taklo Lone Vind Taklo har den 23. november 2023 fået fred efter en lang, hård og uretfærdig kamp mod kræftsygdom. Hun blev kun 61 år, men bevarede håbet og kampgejsten til det sidste. Hun var så sej.

Gennem næsten 10 år fra maj 2006 til oktober 2015 havde Lone sin flittige gang i den danske potteplantesektor, hvor hun som marketingkonsulent var med til at skabe grundlaget for Floradania Marketings internationale pressenetværk. Hun deltog utrætteligt i de mange messer, der var i potteplanteprocenternes kalender i den periode, og var altid klar med et skarpt input og en humoristisk analyse. Hun havde en stor aktie i etableringen af det internationale netværk af pressekontakter, som Floradania Marketing har glæde af den dag i dag.

Lone var pligtopfyldende, grundig, alvidende og altid interesseret i, hvordan andre havde det. En god samtalepartner, opmærksom, lyttende og reflekterende, men også vedholdende og stædig. Altid klar til at give et nap med, uanset hvad det gjaldt.

Lone havde et usædvanligt godt sprogøre, der kom hende til gavn i det internationale pressearbejde. Hun var oprindeligt uddannet ED i Engelsk fra Syddansk Universitet og cand.ling.merc, Ph.d. i Italiensk fra CBS. Hendes kærlighed til Italien og alt, hvad der var italiensk, fornægtede sig aldrig, og hun var en udsøgt fornøjelse at nyde italienske retter sammen med.

Efter sin ansættelse i Floradania Marketing, fortsatte hun karrieren som lektor på UCL Erhvervsakademi i Odense, indtil hun måtte opgive kampen mod kræften.

Lone efterlader sig børnene Mirella og Christian. Æret være hendes minde.

AMN, AAR, LB

Slut med snitgrønt

Det er slut med snitgrønt og salat fra Flensted Snitgrønt, der lukker sin fabrik i Skovlunde uden for Varde. Flensted Snitgrønt, der hører under Flensted Food Group, siger dermed farvel til 50 medarbejdere. Det skriver netmediet Dagligvarehandlen.

Lukningen skyldes et ønske om at koncentrere kræfterne på kartofler og forenkle Flensted Food Group-forretningen. Ifølge Flensteds adm. direktør, Lene Rasmussen, handler det også om, at markedet for frisksnittet grønt og salatblandinger ikke længere er lønsomt – trods flere redningsforsøg. Flensted Snitgrønt landede i 2022 et underskud på 35 mio. kr. mod minus 3,6 mio. kr. året forinden. Flensted Food Group havde et overskud i 2022 på 613.000 kr.

Som led i det øgede fokus på kartoflerne starter Flensted i 2024 udvidelsen af selskabets kartoffelfabrik i Skovlunde.

Klar til at levere

Skidt år for Orskov Foods De sidste par års vanskelige markedsforhold har ramt frugtselskabet Orskov Foods A/S i Oure med et markant underskud for regnskabsåret 2022-2023. Resultatopgørelsen viser et nettoresultat på minus 22,6 mio. kr. trods en stigning i nettoomsætningen på ca. 63 mio. kroner til 535 mio. kr. Året før var underskuddet på 2,1 mio. kr.

Ifølge ledelsesberetningen skyldes underskuddet i det seneste regnskabsår stigende omkostninger indenfor primært transport, energi og finansiering. Selskabet har som en reaktion på de i løbet af året faldende priser på det globale marked foretaget en nedskrivning af varelageret i datterselskab på ca. ni mio. kr. Med det seneste underskud er selskabets egenkapital faldet til knapt 50 mio. kr.

Selskabet forventer et 0-resultat og en omsætning på ca. 500 mio. kr. i det kommende regnskabsår.

Orskov Foods driver frugtplantage og mostvirksomhed, håndterer og sælger frugt og har fabrikker i Danmark, Polen og Chile.

50 gartner tidende 1 | 2024

Landbrug & Fødevarer har udgivet en håndbog med titlen ’Klar til at levere’ med en oversigt over 70 danske producenter af økologisk frugt og grønt. På et Danmarkskort kan man se, hvor producenterne bor, og med en farve er det angivet, hvilken type råvare de producerer. Bogen, der er på 40 sider, er opdelt efter kategorier, f.eks. frugt og bær, grøntsager, drikkevarer, bælgfrugter o.s.v. I hver kategori er der en kort beskrivelse af og et billede fra hver bedrift med kort beskrivelse af produkterne, og hvem der står bag – med angivelse af både postadresse og mailadresse.

Bogen kan downloades digitalt, eller man kan få den tilsendt som en fysisk bog. Bogen er målrettet de madprofessionelle, så det er nemt for dem at finde økologiske frugter, bær, grønt, svampe, mel, drikkevarer og andre planterige produkter i deres lokalområde eller i hele Danmark. Bogen er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

DET SKER Dangrow overtager Yding Grønt

Den østjyske salat- og grøntsagsvirksomhed Yding Grønt A/S i Østbirk kæmpede i efteråret 2023 for overlevelse, men forløbet endte med en konkurs. Ejerkredsen bag selskabet var grøntsagsproducenterne Dangrow A/S, Axel Månsson A/S og Danroots A/S, der købte Yding Grønt i foråret 2022.

Konkursboet blev midt i december 2023 købt af Frandsbjerg Invest A/S i Hobro, der er storinvestor i landbrug, vindmøller og ejendomme. I spidsen for Frandsbjerg Invest står Søren Rasmussen, der også var bestyrelsesformand i Yding Grønt og har være medejer af Dangrow Group siden starten af 2021. Frandsbjerg Invest har købt alle Yding Grønts bygninger og jordtilliggende, mens et nyt selskab med navnet Dangrow Convenience A/S har købt fabriksinventar og maskiner og skal drive salat- og grøntsagsvirksomheden fremover.

Adm. direktør for det nye selskab Dangrow Convenience med knapt 100 medarbejdere bliver Uffe Krogh Jepsen, der også er adm. direktør for Dangrow Group i Bjerringbro, hvor der er ca.

160 medarbejdere i højsæsonen. Den tidligere adm. direktør for Yding Grønt, Ole Holst Bjerregaard, forlod jobbet i forbindelse med Dangrows overtagelse af aktiviteterne.

2024 23.-26.01.2024 IPM, Essen, Tyskland 26.-30.01.2024 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 30.01.2024 Æble- pæreklubben, generalforsamling, Odense 30.01.2024 Kernefrugt temadag, Odense 04.-06.02.2024 Formland, Herning 05.-06.02.2024 Årsmøde, Dansk Løgavlerforening, Vejle 07.-09.02.2024 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland 13.-16.02.2024 BioFach, Nürnberg, Tyskland 14.-15.02 2024 Norddeutshe Obstbautage, Jork, Tyskland 21.-23.02.2024 MyPlant & Garden, Milano, Italien 29.02.2024 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Middelfart 05.-07.03.2024 HortiContact, Gorinchem, Holland 13.-14.03.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 13.-15.03.2024 R-24 robotmesse, Odense 17.-19.03.2024 FoodExpo, Herning 21.-25.05.2024 Chelsea Flowershow, London, UK 31.05.-01-06.2024 Madens Folkemøde, Maribo 31.05.-02.06.2024 Roskilde Dyrskue, Roskilde Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Ny ledelse i Axel Månsson A/S Fra årsskiftet står en ny ledelse i spidsen for familievirksomheden Axel Månsson A/S i Brande.

- Efter næsten et halvt århundrede som selvstændig i landbruget med produktion af grøntsager, økologiske æg og siden biogas og hoteldrift er jeg glad for at kunne annoncere en spændende ny æra for virksomheden, siger Axel Månsson, 67 år, der nu har overladt den daglige ledelse til adm. direktør Peter Borreby. Den nye direktør har erfaring fra landbrugssektoren bl.a. som udviklingsdirektør i Patriotisk Selskab og senest som CEO for Giesegaard & Juellund Godser samt Webro Agro I/S. - Selvom jeg træder tilbage fra min nuværende position, vil jeg fortsat være aktivt involveret i virksomheden, især i min nye rolle som bestyrelsesformand, siger Axel Månsson, der vil yde den nødvendige støtte til den nye ledelse. Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor det understreges, at visionen fortsat er at producere sunde, økologiske fødevarer og skabe en mere bæredygtig fremtid.

www.jelitto.com PRODUCTION · BREEDING · SEED TECHNOLOGY

Stauder, græsser og krydderurter

Få

på skærmen

Som abonnent på det trykte Gartner Tidende kan du nu også læse dit blad elektronisk.

Det kræver at du registrerer dig: Send en mail til Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk med firmanavn, adresse og mailadresse.

Du vil derefter modtage en mail med brugernavn og et kodeord, du kan ændre til dit eget.

Følg @gartnertidende på Instagram

gartner tidende 1 | 2024

51

LEVERANDØRLISTE

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

IntroCert v. Lis Sørensen Langstedvej 61 5690 Tommerup Telefon: 40 68 20 30 E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt.

Op til 100% genanvendt plast.

CO2

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål).

Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker.

Pool-koncept. Udlejning eller salg.

Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

SCANDINAVIA A/S

Strandmøllen A/S Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher NNZ Scandinavia ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

DUG-Danmark Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug-danmark.dk FORSIKRINGER

Steenbek Technic A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek-as.dk www.steenbektechnic.dk Specialister i gartnerimaskiner.

Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz og ISO maskiner.

52 gartner tidende 1 | 2024

Bakumer27 Straße 73 Jordløse Møllevej DK-5683 Haarby

49393 Lohne (Germany) Tlf.: 64 73 12 59 Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 Bk-pack ApS bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk teku@poeppelmann.com Jordløse Møllevej 27, www.poeppelmann.com/teku 5683 Haarby ApS

Jordbærbakker / Plastbakker

Telefon 64 73 12 59 Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål

Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

BUNZL FOOD Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

KV

NE ETS T I L A

til ethvert formål.......

OR

F

Pöppelmann GmbH & Co. KG

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1, 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner.

Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

NERN RT

T

Schur Pack Denmark a/s Schur Englandsvej 12,Pack Denmark a/s 7100 VejleEnglandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com spd@schur.com, schur.com schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ES

EMBALLAGE

G

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com Mobil: +45 30921745 Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter.

Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

CERTIFICERING

GA

ANALYSER

SIK RIN

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

LEVERANDØRLISTE FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www. lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21 Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19 Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

GARDITEC A/S Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter.

Læs mere på øgro.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk Jylland: Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

SCANDINAVIA A/S

Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

SeedCom Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.seedcom.dk seedcom@seedcom.dk

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit.

Alt i stiklinger og småplanter.

Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com 100% økologisk gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstofsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83 Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

Agromanager Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28 NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN AS Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5250 Odense SØ.

Tlf 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard 40 30 83 99

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Jack Foged A/S Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

gartner tidende 1 | 2024

53

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens ber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

a.: smotorer og udstyr.

Horticoop Scandinavia A/S af anlæg.

Omega 15, 8382 Hinnerup maskinrum og kedelhaller.

Telefon +45 87 36 99 00 dstyr.

Varme VI HAR STOR ERFARING I genvinding E-mail: info@horticoop.dk Brine køling AT BAKSE RUNDT re om vores tilbud Alarm anlæg www.horticoop.dk MED STORE ELEMENTER...

ADAP-KOOL overvågning onsaftaler.

ge, VI flytter resten.

SOFTWARE

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, Salg, service og montage af Køle og fryse rum www.faerchkol.dk Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg Landsdækkende service af køle-/fryseCO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser.

ODENSE

Energi opImering Fugtstyring

Køleteknik

mtidige artner til danske ærker!

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S JMF A/S - Jysk Maskin Flyt j 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk Telefon 66 17 44 15 Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Tlf. +45 24 84 33 22 www.odensecool.dk Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. fryseanlæg Maskinflytning.

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser REGNSKAB OG REVISION

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 Vagttelefon: 20 80 11 00 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg.

Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

54 gartner tidende 1 | 2024

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37 Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

MASKINER

Maskinservice CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m.

Lovpligtig syn af sprøjter.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Dansk Skovkontor Kalundborgvej 92, 4180 Sorø Telefon 57 83 01 10, www.dansk-skovkontor.dk ad@dansk-skovkontor.dk

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk RÅDGIVNING

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Totalleverandør af alt til friland – Din foretrukne samarbejdspartner.

Ring og hør nærmere.

LEVERANDØRLISTE VÆGTE

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan as Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

DHS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise.

Alt i inventar.

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VÆKSTLYS

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse.

Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 2 2024 udkommer den 15. februar Deadline den 31. januar Nr. 3 2024 udkommer den 14. marts Deadline den 28.februar

VOKSEMEDIER

$2)6(53% Nr. 4 2024 udkommer den 18. april SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33 Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

(/,, .$%2",/+ Deadline den 3.april ) 452.+%9 02/*%+4 Nr. 5 2024 udkommer den 16. maj .9"9'.).' 02/*%+4%2).'

4/4!,%.42%02)3% Deadline den 1. maj 25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

Nr. 6 2024 udkommer den 13. juni Deadline den 29. maj Nr. 7/8 2024 udkommer den 11. juli Deadline den 26. juni Nr. 9 2024 udkommer den 12. september Deadline den 28. august WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 1 | 2024

55

FORMLAND SPRING 4.- 6. FEBRUAR 2024

Spar 60% på din billet med koden: Formland79G

Oplev et stærkere Formland Garden og Green house-koncept Botanik og udendørsoaser fylder betydeligt på Formland Spring. Både i form af flere udstillere, et bredere sortiment, flere specialister samt det inspirerende ”Green House”, der byder indenfor i en ekstraordinær ”grøn” verden.

formland.dk