GT10-2024

INDHOLD

FRUGT & BÆR

24 Først kom æblerne – så kom bierne

26 Godt det er overstået

27 En mørk begyndelse

44 Forsøgsnyt fra Randwijk

46 Grossist og detailkæde i tæt samarbejde

GRØNTSAGER

37 EU-samarbejde om økologiske frø

40 Teknik til grøntsager og kartofler

42 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i babyleaves

PRYDPLANTER

10 Bæredygtighed er en proces

30 10.000 kvadratmeter haveplanter

32 Klædt på til eksport

GENERELT

6 På date med robotter

13 Gartnerivejledningen giver udfordringer

14 Miljøstyrelsen på gartneribesøg

16 Undgå faldgruber med gratis pesticidtjek

18 Husk syn af sprøjter i væksthuset

19 Flere sprøjter skal nu synes

20 Få styr på biodiversiteten

22 Alternative midler – viden på tværs af grænser

34 Vild med grønt

Glimt

Dansk Gartneri

Nyt om planteværn

Navne 51 Det sker

PK Revision

bliver en del af BDO i Odense

Pr. 1. oktober 2024 flytter PK Revision ind hos det lokale BDO-kontor i Odense. Sammenlægningen sker på baggrund af en fælles målsætning om at skabe et endnu stærkere fagligt fællesskab i hjertet af Odense.

Vi ser frem til at forene vores lokale ekspertise og engagement, så vi fortsat kan tilbyde de lokale erhvervsdrivende den bedste service og rådgivning.

Palle Knudsen Partner, statsautoriseret revisor paknu@bdo.dk

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Fødevareministeren erkender behov for stabile rammevilkår

Fødevareminister Jacob Jensen bragte den 24. september 2024 et debatindlæg hos Børsen under titlen: ”Høje fødevarepriser kalder på mere stabile vilkår for producenterne”. Udgangspunktet er prisstigningerne på fødevarer, som i høj grad påvirker forbrugerne, når de er ude at handle. I sit indlæg gør ministeren derfor opmærksom på nødvendigheden af, at dansk fødevareproduktion skal være konkurrencedygtig, og at producenterne derfor skal have forudsigelige vilkår.

Det kan vi i Dansk Gartneri kun være enige i. For i erhvervet oplever vi ofte det modsatte. Nye regler, nye krav til registrering og tilsyn, der efterhånden har større karakter af ”find nålen i høstakken” end af at håndhæve reglernes egentlige formål. Vi skal selvfølgelig indiskutabelt følge reglerne og gældende lovgivning. Og vi skal også tage ansvar i den grønne omstilling, hvilket vi som erhverv i høj grad allerede gør ved at reducere alt lige fra energiforbrug til forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Det bør dog være i et kontrolleret regelhav, hvor det er muligt at navigere, så vi samtidig kan udvikle erhvervet. Det burde også være en selvfølge, at Danmark forbliver konkurrencedygtig, så vi sikrer, at ikke alene produktion af fødevarer som frugt og grønt men også planter og træer, fortsat kan udvikles.

Men der skal imidlertid kriser til i verden, inden man i vores danske andedam indser nødvendigheden af, at vi skal sikre et vist ”beredskab” og en høj grad af selvforsyning. I Dansk Gartneri besøgte vi vores svenske kolleger medio september i forbindelse med Nordic Meeting. Her er man fra erhvervets side allerede i gang med at efterleve nye retningslinjer fra de svenske politikere om ”Preparedness and Food security” i svensk fødevareproduktion. Mon ikke et sådant tiltag fra vores svenske naboer også inspirerer danske politikere, så vi på den måde igen får en tilpasning af lovgivningen, der tilgodeser vores erhverv. For krise eller ej, så leverer vi som branche både sunde og sikre men også nødvendige produkter.

Vi er derfor fra Dansk Gartneris side meget enige i, at der fra politisk hold skal ryddes op i barrierer og bureaukrati. De danske fødevaremyndigheders opgave bør i lige så høj grad være at rådgive som at kontrollere. Så vi kvitterer for fødevareministerens gode tanker og tilbyder, at vi med glæde bidrager med input til, hvordan vilkår og rammer kan optimeres for vores grønne erhverv. For ét er sikkert. Der skal ro over det ustabile regelhav.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

140. årgang

Udkommer næste gang den 21. nov. 2024

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S

Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Kvalitets- og miljøchef Merih G. Tesfamicael og salgschef Claes Bastrup, PKM A/S, har begge et stærkt fokus på at fremme bæredygtigheden i væksthusgartneriets produktion af potteplanter. Foto: Lotte Bjarke

På date med robotter

Robotleverandører og gartnere mødtes til temadagen Robotter i gartneriet for at se hinanden i øjnene, tale sammen og komme tættere på muligheder for og ønsker til automation i gartnerisektoren

Martin Bøgeskov, Glade Grønsager, gav robotleverandørerne en lektion i gartneri for begyndere på en rundvisning i produktionen.

Lotte Bjarke

Samtale fremmer forståelsen. Sådan lyder teksten til en gammel tv-reklame med et udsagn, der vel nærmest har eviggyldig relevans. Det gælder ikke mindst, når det handler om at udbrede anvendelsen af robotteknologi i gartnerisektoren. For ingen kan komme uden om, at der er en kløft mellem hverdagen i gartnerierne og livet i teknologivirksomhederne. Som gartner kan man gå og drømme om mindre manuelt arbejde, men har måske svært ved at forestille sig, at der er andre muligheder end at tage fat. Som robotingeniør har man sjældent noget skarpt billede af, hvad det egentlig er for processer, der får gartneriproduktion til at løbe rundt.

Der skal fyres op under automation

Det var baggrunden for, at Food & Bio Cluster i samarbejde med Odense Robotics havde indbudt begge parter til en temadag med overskriften Robotter i gartneriet

Sjældent er der set så mange lyseblå skjorter i et agurkgartneri, som da Food & Bio Cluster i samarbejde med Odense Robotics havde inviteret til temadag om Robotter i gartnerier. Målet var at få robotleverandører og gartnere til at tale sammen og gensidigt inspirere hinanden for at sætte skub i automation i gartnerisektoren.

den 10. september 2024. En temadag, der udspillede sig i væksthusgartneriet Glade Grønsager i Otterup, hvor robotleverandørerne kunne opleve praktisk gartneriproduktion fra første parket, mens gartnerne kunne opleve en række robotter live på en udstilling i gartneriets pakkehal.

Marie-Louise Larsen fra netværket Odense Robotics kunne fortælle, at produktionsdanmark generelt halter bagud, når det gælder implementeringen af robotteknologi ikke mindst, når det handler om de såkaldt kollaborative robotter, der arbejder side om side med virksomhedens medarbejdere uden at være hegnet ind.

Det hører med til baggrunden for, at temadagen blev til i regi af den nationale klynge, Food & Bio Cluster, der er sat i verden netop for at hjælpe virksomheder med at accelerere innovation og bæredygtigt udvikling indenfor fødevarer og bioressourcer. Der skal med andre ord skrues op for

tempoet i virksomhedernes automation generelt, og det gælder også i gartnerisektoren, hvor biologiske processer, vejrmæssige udfordringer og et uforudsigeligt marked er med til at komplicere produktionen set i forhold til implementering af robotter og andre højteknologiske hjælpemidler.

Gartneri for begyndere

Efter en kort introduktion inviterede Martin Bøgeskov, Glade Grønsager, på rundvisning i agurkgartneriet. Sjældent er der set så mange mænd i lyseblå skjorter på én gang i et gartneri, og der var ingen tvivl om, at robotfolkene fik både overraskelser og ahaoplevelser ud af mødet med praktisk gartneriproduktion.

- Vi ved jo ikke, hvad de står og mangler i gartnerierne. Vi skal også lære. Det er et helt nyt segment for os. Det, jeg er mest overrasket over, er, hvor pæne gulvene er. Her kan vi jo sagtens køre med robotterne, lød det efterfølgende fra Peder Grejsen fra robotvirksomheden Scanlox.

Marie-Louise Larsen opsummerede indtrykkene fra den guidede rundtur:

- Rigtig mange manuelle processer.

- Grønne agurker, der skal plukkes i en skov af blade.

- Planter, der skal vikles op og lægges ned hver uge.

- Dagsproduktion, der er fuldstændig afhængig af vejret.

- Et uforudsigeligt forbrug, der skifter med vejr, vind og tilbudsaviser.

Fra A til B

De meget konkrete indtryk udmøntede sig hurtigt i en fælles fornemmelse af, at nok er der masser af muligheder for automation af gartneriproduktion, men også at de i hvert fald i første omgang koncentrerer sig om processer, hvor ting skal flyttes fra A til B. Robotten, der kan høste agurker eller binde planter op, er ikke lige om hjørnet. Til gengæld er der jo mange processer i de fleste gartnerier, hvor medarbejdere flytter rundt på planter, produkter eller kasser og skubber rundt med vogne eller paller. Især i forbindelse med pakning, emballering og palletering er der mange af den slags processer, der tydeligt tændte robotleverandørerne.

En robot, der kan plukke agurker mere effektivt end en medarbejder, er næppe lige om hjørnet. Den vil formentlig være for langsom og have svært ved at tjene sig ind, fordi de grønne agurker gemmer sig i en skov af grønne blade.

Det største potentiale for yderligere automation i agurkgartneriet i Otterup knytter sig til pakkeriet, hvor en del processer allerede udføres med hjælp fra teknologi. I det hele taget er robotter, der kan flytte ting fra A til B, den teknologi, robotleverandørerne tror mest på, kan løfte gartneriproduktionen.

Den selvkørende robot fra Scanlox er designet til at flytte paller og også f.eks. CC-containere, hvis den udstyres med en monogaffel. Den har brug for at vide, hvor den skal hente pallen, og hvor den skal sættes af igen. Robotten kan køre både frem og tilbage og sidelæns, og den kører uden om, hvis den er ved at kollidere med noget på sin vej.

Robotten fra Grau Engineering kan flytte objekter skånsomt, idet robotarmen er forbundet til en pumpe, der får den til at suge f.eks. et æble eller en tomat op i en blød gummimuffe, så den ikke lider overlast. Armen kan udstyres med vision-teknologi, så den kan detektere objekterne efter størrelse og farve eller tælle dem.

- I industrivirksomhederne er det simpelthen et problem at finde medarbejdere, der gider skubbe rundt med ting, sagde Morten Bodilsen fra CesTek med en klar forventning om, at det er en situation, der også kan ramme gartnerisektoren.

Dagen blev rundet af med endnu et indlæg fra praksis, hvor Torben Roll, der er produktionsdirektør for Nordic Greens, fortalte, at gartneriet har fokus på potentielle mandskabsproblemer, fordi det er tungt arbejde f.eks. at plukke tomater.

- Generelt ar automation og håndtering i det hele taget en udfordring i gartnerier, der typisk er opstået ved knopskydning. Mit bedste råd til leverandørerne er: Kom ud og besøg os, få noget inspiration og hør vores erfaringer, sagde Torben Roll. n

4 x Robots præsentererede en kollaborativ deltarobot, der kan flytte næsten hvad som helst fra A til B. Robotten arbejder med fire arme i stedet for de sædvanlige tre. Det betyder, at den har et firkantet arbejdsområde, der kan være op til pallestørrelse. Den kollaborative robot arbejder hurtigt, er nem at flytte rundt og kræver ikke afskærmning.

Æbler uden plast

I Østrig har supermarkedsmastodonten Lidl forbudt al indpakning af æbler i plast. Siden midten af maj er alle æbler i østrigske Lidl-butikker solgt i emballage uden plast. I stedet for plast samt karton og pap med plastcoating anvendes nu net fremstillet af cellulose og FSC-certificeret, genanvendeligt pap og karton.

Lidl i Østrig har siden 2022 solgt alle emballerede citrusfrugter i emballage lavet af cellulose. I 2025 er det målet, at 50 procent af al frugt og grønt i Lidl Østrig skal være plastfrit emballeret, skriver lidl.at.

Bedre æblesæson

Nordtyske æbleavlere i Niederelben havde en noget bedre sæson i 2023-2024 end sæsonen før. Det viser salgsstatistik fra producentorganisationerne, der er opgjort i begyndelsen af juni, hvor tallene er kumuleret for hele sæsonen. Tallene viser, at der blev solgt 13 procent færre æbler i sæsonen 2023-2024 i forhold til den udbytterige sæson i 20222023. Til gengæld er prisen omkring 60 procent højere i 2023-2024 i forhold til sæsonen før, hvor afregningspriserne på æbler var rekordlave – både til frisk konsum og til forarbejdning. I 2022-2023 endte den gennemsnitlige afregningspris på æbler til frisk konsum i Niederelben på 2,86 kr. pr. kg, mens afregningsprisen i 2023-2024 lå på 4,64 kr. pr. kg for æbler til frisk konsum. For æbler til forarbejdning var gennemsnitsprisen i 2022-2023 på 70 øre pr. kg, mens den i 2023-2024 var på 1,29 kr. pr. kg. Tallene fremgår af markedsstatistik i det tyske fagblad Mitteilungen des Obstbauversuchringes des Alten Landes i juli måned.

Øget salg af økologi

Nye tal viser, at salget af økologi i første halvår af 2024 steg med fem procent målt i mængde og med 3,5 procent målt i kroner og øre sammenlignet med første halvår af 2023. Det er grøntsager, kød, drikkevarer, fjerkræ og fisk, der primært steg, mens der var et lille fald i markedsandelen for frugt- og mejeriprodukter.

- Det er en positiv nyhed, at salget af økologi stiger igen efter en periode med stagnerende salg. Inflationen er dæmpet, og i takt med, at de store prisstigninger er stoppet, er forbrugernes efterspørgsel på økologi nu steget igen, siger Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

Automatisk regntag

Et regntag, der åbner og lukker i løbet af få minutter, må være en drøm for enhver sødkirsebæravler og måske også andre frugtavlere. Systemet er afprøvet i Østrig de seneste to år, og i 2024 blev det første eksemplar installeret hos en sødkirsebæravler i Holland. Systemet kan åbne/lukke rækkevis eller hele arealet. Plasten strammes til ved hjælp af elmotorer. Ud over en 230 V forbindelse er det muligt at tilkoble solpaneler til et lille batteri. Regntaget, der kan åbnes/lukkes flere gange dagligt efter behov, kan kobles på en vejrstation, så det automatisk åbner/ lukker efter en forudbestemt indstilling. Manuel kontrol via en smartphone er også mulig. Det er det østrigske firma FruitSecurity, der har lanceret det fuldautomatiske Powerflex system. Prisen ligger omkring 250.000 euro pr. hektar ekskl. moms. Den forventede levetid for plasten er 10 år og for selve systemet 20 år.

Større forbrug uden moms

I februar og marts 2024 fjernede dagligvarekæden Lidl et beløb svarende til momsen på al frugt og grønt. Resultatet af den momsfri-kampagne i februar og marts blev et markant løft på i gennemsnit 13 procent i salget af frugt og grønt på landsplan, oplyser kæden. I nogle få kommuner var der en forbrugsstigning på over 20 procent, viser tal fra dagligvarekæden. I Vesthimmerland Kommune steg salget med hele 31 procent. Ifølge professor Jørgen Dejgaard, Institut for Ressourceøkonomi ved KU, er det forventeligt med en stigning på 15-20 procent, hvis man fjerner momsen, og det vil derfor have en effekt på forbruget, sundheden og dermed en sygdomsforebyggende effekt, siger han til Avisen.dk.

Foto: FruitSecurity Holland

Foto: Lidl Österreich

GLIMT | fra nær & fjern

Nyt halkoncept på IPM 2025

Når IPM 2025 går i luften 28.-31. januar 2025, kan man ikke længere blindt følge de baner gennem det store messekompleks i Essen, man plejer at gøre. Der bliver nemlig byttet rundt på flere af de faste elementers placering. Det skyldes, at Landgard Spring Order Days indtager hal 1A i underetagen under hal 1, der plejer at rumme en række aktivitet samt nyhedsstanden, hvor de nominerede plantenyheder til IPM Novelty Award præsenteres. Nyhedsstanden flytter til hal 4 sammen med Horticulture Infocenter, mens FDF World med trendudstilling og floristscene flytter til hal 5. En omorganisering, der alt andet lige må betyde, at der bliver mere opmærksomhed omkring aktiviteterne, når det ikke kræver en tur omkring underetagen for at opleve dem.

Klistrende pesticid

Prisbelønnet hybenvin

En hybenvin fra Højsgaard Mikrovineri i Nykøbing Sjælland vandt i år publikumsprisen – en pris, der hvert år uddeles i et samarbejde mellem kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem, SuperBrugsen og Kvickly. 100 dedikerede madentusiaster havde i år indsendt produkter, hvoraf 12 finalister gik videre til finalen i Folkets Madhus til uddeling af flere produktpriser og en publikumspris. Mere end 3.500 stemmer blev afgivet online, og med over 500 stemmer løb Højsgaard Mikrovineri med publikumsprisen for deres hybenvin. På vineriets hjemmeside beskrives vinen som en hedvin, der er god til oste og desserter. Hybenfrugterne er sanket langs strandene i Odsherred. De hele bær fermenteres på ståltank i fire-seks måneder, hvorefter de modnes på små franske og amerikanske fade i to år.

Hollandske forskere fra universiteterne i Wageningen og Leiden har udviklet en helt ny form for pesticid, der fungerer som en biologisk barriere og dermed beskytter afgrøder mod skadedyr og svampesygdomme. Det består af en klistret substans, der sprøjtes på bladene som 1 mm små perler, der fanger for eksempel thrips men ikke større insekter. Perlerne holder i tre måneder på bladene og bliver ikke vasket af i regnvejr. Fangsten betyder, at thripsene ikke når at angribe planterne og heller ikke at smitte dem med plantesygdomme, de bærer rundt på. Inspirationen til nyskabelsen kommer fra naturen nemlig den insektædende soldug plante, der netop benytter sig af kirtelhår med klistrede perler til at indfange sit bytte. Produktet består af risolie, der er blendet i laboratoriet og er således ikke mere giftigt end stegeolie, skulle det finde vej til forbrugeren. I udviklingsarbejdet er der i første omgang fokuseret på thrips, men andre skadevoldere som f.eks. den frygtede Suzuki frugtflue forventes også at kunne bekæmpes ad denne vej.

Første Euro Plant Trays leveret

Bestræbelserne på at udvikle en ny, fælles europæisk standardløsning til en genbrugelig bakke til plantetransport er trådt ind i en ny fase.

Produktionen begyndte i august 2024 som planlagt, og bakkerne bliver nu leveret ud til de første kunder. Der er foreløbig bestilt 1,5 mio. bakker, der produceres af tyske Bekuplast. Organisationen bag Euro Plant Tray vurderer, at alene de første 1,5 mio. bakker vil spare markedet for 250 tons engangs-plastbakker det første år. Den første bakke er en multitray til pottestørrelser 10,5-13 cm, men der er flere modeller i pipeline. Euro Plant Tray GmbH arbejder med flere modeller for leje af bakker. De RFID-mærkede bakker indgår i et poolsystem, og der bliver etableret depoter rundt om i Europa. Læs mere på www.europlanttray.com.

Direkte-til-forbruger bølgen ruller

Vi har alle sammen lært, hvad B2B og B2C betyder. Nu kommer D2C som en ny måde at handle på. D2C står for Direct to consumer, på dansk Direkte til forbruger. En handelsform som flere og flere i design- og møbelindustrien benytter sig af, skriver Erhvervsmagasinet Designbase. Når man som leverandør distribuerer direkte til slutforbrugeren, er der selvsagt fordyrende mellemled at spare væk. Til gengæld skal man have særdeles godt styr på logistikken, hvis ikke det skal ende i administrativt bøvl. Magasinet fortæller om den hollandske virksomhed Droppery, der har specialiseret sig i at få logistikken til at køre for D2C virksomhederne. Det Amsterdam baserede firma, der netop har udvidet med 20 nye partnere, hjælper leverandørerne ved at skalere op og forenkle logistikken og dermed til at fremme salg over grænser, idet der arbejdes med flere forskellige modeller for distribution, alt efter om man selv vil stå for forsendelse, levere til centralt lager eller have varerne afhentet.

Bæredygtighed er en proces

En bakkevasker sikrer genbrug af formeringsbakker.

LED-lamper og nye gardiner sparer energi, og andelen af sphagnum i vækstmediet falder. Skridt for skridt øger PKM bæredygtigheden i produktionen

Fra vindmøller til potteplanter PKM handler med de største detailkæder i Europa, og her er arbejdet med bæredygtighed en helt afgørende salgsparameter, der kræver indsigt og viden på begge sider af bordet. Derfor blev stillingen kvalitetsog miljøchef oprettet for syv år siden - først med Alice Sørensen og i de seneste tre år med Merih G. Tesfamicael på pinden - og det har gjort en stor forskel.

Grundlæggeren af potteplantegartneriet PKM A/S i Odense, Poul Madsen, havde et motto, der er velkendt i gartnerikredse. Aldrig færdig altid på vej. Det er måske mere aktuelt nu end nogensinde og i hvert fald meget betegnende for gartneriets ukuelige indsats for at fremme bæredygtigheden i virksomheden på alle niveauer. - Jeg synes, vi har gjort rigtig meget, og jeg mærker tydeligt, at bæredygtighed er et tema, der betyder noget for vores kunder. Når vi kan fortælle om vores tiltag og landvindinger, er det som om, prisen rykker lidt længere ned på dagsordenen, siger Claes Bastrup, der er salgschef hos PKM. For PKM som for gartnerisektoren generelt er en af de største udfordringer dog, at arbejdet med bæredygtighed er så svært

at synliggøre for offentligheden. Og det er måske netop det, gartneribranchen aktuelt har så meget brug for.

- Floradania Marketing prøvede at give den et startskud på Handelspladsen for potteplanter i august med en temaudstilling og åbne gartnerier. Men det døde lidt i alle aktiviteterne. Nu er der kommet nye kræfter til, og vi forventer gode takter i den kommende tid. Vi har tabt, hvis konklusionen bliver, at det har vi prøvet, og det gik ikke så godt. Det er vigtigt, at branchen bruger noget krudt på det her. Skal vi holde fast i den danske gartneriproduktion, er vi nødt til at fortælle om alt det, vi gør, og alt det vi er gode til. Det er vi desværre ikke så gode til endnu, fastslår Claes Bastrup.

- Rigtig mange kunder efterspørger information om alt fra sphagnum til plastic. Alt det en sælger som mig ikke kan forholde sig til. Derfor er det virkelig værdifuldt, at vi selv har en ”nørd”, der kan kommunikere med kvalitetschefer i den anden ende. Det giver fordele og fikspunkter, at vi har en så vidende person som Merih at trække på, siger Claes Bastrup.

Merih G. Tesfamicael er uddannet produktionsingeniør og har tidligere arbejdet med alt fra vindmøller til trykkerimaskiner.

- Jeg havde aldrig så meget som overvejet gartneribranchen, før jeg faldt over et jobopslag og kom på besøg hos PKM, hvor jeg opdagede, at gartneriet jo i bund og grund er en produktionsvirksomhed - og en fascinerende en af slagsen, siger Merih G. Tesfamicael.

450.000 gange genbrug

Produktionsingeniøren færdes i dag som en fisk i vandet i gartneriet, hvor han stolt viser rundt til nogle af de seneste miljøtiltag, der har rykket produktionen i bæredygtig retning.

Første stop på turen er en næsten to år gammel bakkevasker indkøbt for 1,5 mio. kr. umiddelbart efter corona- og energikrisen.

- I gamle dage blev formeringsbakkerne kun brugt en enkelt gang. I januar 2018 gik vi i samarbejde med Modiform over til at sende dem retur til genanvendelse. Men med bakkevaskemaskinen kan vi bruge de samme bakker igen og igen. Vi havde estimeret 8-10 gange, men det er vi langt forbi.

PKM A/S i Odense er I fuld gang med at installere LED-lamper i 70.000 m2 væksthuse. Det vil mindske energiforbruget til vækstlys markant og dermed yderligere mindske produktionens CO2-aftryk. Det er i forvejen reduceret med 63 procent på varme- og elforbruget i perioden 2005 til 2023.

Lotte Bjarke

På mindre end to år er 450.000 bakker gået igennem maskinen og derefter genbrugt, forklarer Merih G. Tesfamicael.

Et andet område, hvor det er lykkedes PKM at tage et stort skridt mod bæredygtighed er opnåede energibesparelser, der kan mærkes på det CO2-aftryk, virksomheden efterlader.

- I samarbejde med Lillegaard Teknik har vi udført beregninger, der viser et mindsket CO2-aftryk fra vores varme- og el-forbrug på 63 procent fra 2005 til 2023, siger en tydeligt stolt Merih G. Tesfamicael, der forklarer, at besparelsen skyldes flere forskellige faktorer. Mere grøn energi, investering i flowkontrolleret kunstlysstyring og samtidig et øget fokus internt, der betyder, at medarbejderne er blevet mere opmærksomme på at skrue ned for energiforbruget, når det er muligt.

Stadig på vej

Endnu større energibesparelser er inden for rækkevidde, idet PKM investerer stort i udskiftning af HPS-lamper med LEDlamper i 70.000 m2 væksthuse, og mange steder samtidig får installeret mere varmebesparende gardiner.

- Alt i alt nærmer vi os 70 procent mindre CO2-aftryk, selvom vi kun regner fra 2005, understreger Merih G. Tesfamicael. Listen over tiltag, der spiller en rolle i PKMs arbejde med bæredygtighed er lang. Andelen af sphagnum i vækstmediet er reduceret fra 85 til 70 procent og er stærkt på vej ned mod 50 procent. Gartneriet deltager i en række projekter, bl.a. Optipotte, der har som mål at mindske gartneriernes

pesticidforbrug. Desuden arbejder gartneriets forædling målrettet på at udvikle nye sorter med fokus på sundhed og naturlig kompakthed netop for at mindske behovet for kemiske hjælpestoffer yderligere. - Her hos PKM er vi tilhængere af at tage processen frem mod bæredygtighed trin for trin. Vi forcerer den ikke, for vi vil ikke stå med halvsløje planter. Men det sværeste er og bliver kommunikationen. Vi og Dansk Gartneri i det hele taget gør så meget, men vi har som branche ikke formået at nå helt ud til forbrugerne med alle de gode historier. Det er helt afgørende, at vi kommer fordomme omkring gartneribranchen til livs, og det gør vi bedst med information. Vi har hos PKM besluttet at blive bedre til at formidle om vores udvikling hidtil og den videre rejse. Vi håber, at flere i branchen vil gøre det samme, siger Claes Bastrup. n

Merih G. Tesfamicael (tv) er uddannet produktionsingeniør og kom til PKM med erfaringer fra helt andre brancher. For ham er en produktionsvirksomhed en produktionsvirksomhed, og salgschef Claes Bastrup (th) understreger, at det er en stor gevinst for virksomheden at have fået nye kompetencer og nye øjne på gartneriets produktion og processer.

Takket være investeringen i en bakkevasker genbruger PKM nu gartneriets formeringsbakker mange gange. Merih G. Tesfamicael, der er kvalitets- og miljøchef hos PKM, fortæller, at forventningen var, at bakkerne ville kunne genbruges 8-10 gange, men at det mål for længst er passeret. Foreløbig er 450.000 bakker vasket i anlægget.

TVANGSAUTIONER

TVANGSAUKTION: GARTNERIEJENDOM

En stor gartneriejendom beliggende i Nordfyns

Kommune, sælges på tvangsauktion. Ejendommen er indrettet til gartneri og rummer flere væksthuse samt tekniske anlæg.

Adresse: Stavelsager 10, Stavelsager, 5400 Bogense

Auktionsdato: Tirsdag den 5. november 2024 kl. 09.00

Sted: Retten i Odense, Tinghusgården, Albanigade 30, 2. sal, 5000 Odense C

Areal: Et samlet areal på 107.124 m2 heraf vej 540 m².

Lejemål: Beboelsen og erhvervsdelen er udlejet.

Beskrivelse af ejendommen:

Større gartneriejendom med samlet væksthusareal på ca 26.145 kvm jf. BBR. Væksthusene er beliggende Hjortebjergvej 26, Hjortebjerg, 5471

Søndersø. Der medfølger ældre bolig fra 1900 beliggende Stavelsager 10, Stavelsager, 5400

Bogense på selvstændig matrikel.

Ejendommen er noteret som landbrug. Beboelsen og væksthuse er udlejet.

TVANGSAUKTION: GARTNERIEJENDOM

En stor landbrugsejendom beliggende i Nordfyns Kommune, sælges på tvangsauktion. Ejendommen er ideel til gartneri eller anden landbrugsrelateret virksomhed og rummer flere væksthuse samt tekniske anlæg:

Adresse: Uggerslevvej 33B, 5450 Otterup

Auktionsdato: Tirsdag den 5. november 2024 kl. 09.30

Sted: Retten i Odense, Tinghusgården, Albanigade 30, 2. sal, 5000 Odense C

Areal: Grundareal: 23.813 m² heraf vej 828 m2. Lejemål: Erhvervsdelen er udlejet.

Beskrivelse af ejendommen:

Gartneriejendom med samlet væksthusareal på ca. 13.843 kvm jf. BBR. Ejendommen er beliggende i Uggerslev.

Ejendommen er noteret som landbrugsejendom uden beboelse. Væksthuse er udlejet.

Beskrivelse er udarbejdet på baggrund af BBR-ejermeddelelse. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger. For nærmere oplysninger/salgsopstilling henvises til www.tvangsauktioner.dk. Henvendelse vedrørende fremvisning af ejendommen kan ske til rekvirenten

Focus Advokater P/S, mail: jeb@focus-advokater.dk, tlf. 63 14 20 11.

Odense M Cortex Park Vest 3

Tel +45 63 14 20 20 mail@focus-advokater.dk

Svendborg

Det Gule Pakhus

Tel +45 63 14 20 20 mail@focus-advokater.dk

Kolding Toldbodgade 10, 4

Tel +45 75 71 20 20 mail@focus-advokater.dk

København K Amaliegade 40 B, 2.

Tel +45 63 14 20 20 mail@focus-advokater.dk

Gartnerivejledningen giver udfordringer

En række undersøgelser skal danne grundlag for en revidering af den fem år gamle Gartnerivejledning, der giver store udfordringer for gartnerierne specielt i Odense Kommune.

Selv om Vejledning om pesticidholdigt spildevand og pesticidholdigt affald fra væksthusgartnerier, i daglig tale Gartnerivejledningen, nu har fem år på bagen, er der stadig meget debat om, hvordan indholdet i vejledningen skal tolkes. Dansk Gartneri har, både før og efter Gartnerivejledningen udkom, været i dialog med både Miljøstyrelsen og Miljøministeriets Departement omkring tolkning af vejledningen, og hvilke udfordringer, der er ved, at kommunerne tolker vejledningen på den måde, de gør. Dansk Gartneris dialog med Miljøministeriet har medført, at der sidste år blev udarbejdet tre FAQ’er, som er en præcisering af gældende lovgivning. Dette medførte, at det blandt andet blev muligt at dyrke i eller på jorden uden at skulle søge om nedsivningstilladelse, samt at det blev muligt at vaske væksthusene indvendigt med rent vand. Desuden fik Dansk Gartneri lovning på, at der skulle startes op på en revidering af Gartnerivejledningen.

Det er primært forhold omkring indtrængende regnvand, manglende opsamling af kondensvand fra endegavle, gardiner og trempler samt indvendig vask i åbne væksthuse, der giver anledning til diskussioner med myndighederne, og derfor er det netop undersøgelse af vandstrømme, der er i fokus i forbindelse med arbejdet med Gartnerivejledningen. Undersøgelserne skal danne grundlag for, at Miljøstyrelsen kan lave en mere præcis vejledning på området.

Vandstrømme under lup

Dansk Gartneri indkaldes tre-fire gange årligt til møde med Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, Odense Kommune og HortiAdvice, hvor arbejdet med revurdering af Gartnerivejledningen diskuteres. Seneste møde var i juni, hvor Miljøstyrelsen lagde op til, at der skulle laves en undersøgelse af kondensvand og vaskevand fra indvendig vask for at se, om der er pesticidrester i vandet.

Efterfølgende er det blevet besluttet, at der i stedet for at opsamle og analysere kondensvand skal kigges på metoder til at undgå dannelse af kondensvand, for eksempel isolering. Miljøstyrelsen har meldt ud, at dette arbejde vil blive igangsat snarest.

Miljøstyrelsen arbejder samtidig på at udarbejde mulige repræsentative opstillinger til et forsøg med opsamling og analyse af vaskevand og har desuden besluttet, at der i samme omgang skal laves undersøgelser af indtrængende regnvand. Undersøgelserne skal vise, om der er indhold af miljøfarlige stoffer i vandet med henblik på at afgøre, hvorvidt vaskevand og indtrængende regnvand bør udløse krav om nedsivningstilladelse. Disse undersøgelser vil blive igangsat inden udgangen af 2024.

Flere lovgivninger spiller ind Derudover holder Dansk Gartneri møde med medarbejdere fra Miljøministeriet

Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde forsøgsopstillinger, der skal vise, om der kan findes miljøfarlige stoffer i vaskevand og indtrængende regnvand i væksthusgartnerierne, og dermed om der kan stilles krav om nedsivningstilladelse. Undersøgelserne vil blive sat i værk inden udgangen af 2024

to-tre gange årligt, hvor der er fokus på, hvilke udfordringer myndighedernes tolkning af den nuværende Gartnerivejledning giver for gartnerierhvervet.

Seneste møde var i september, hvor Dansk Gartneri kom med input til det, brancheorganisationen ser som de største udfordringer i forhold til myndighedernes tolkning af den nuværende Gartnerivejledning. Departementet samler input fra både Dansk Gartneri og Kommunernes Landsforening, og de samlede input danner grundlag for Miljøministeriets og Miljøstyrelsens beslutning om, hvilke konkrete undersøgelser der skal sættes i gang.

Arbejdet med revidering af Gartnerivejledningen kompliceres af, at flere forskellige lovgivninger spiller ind i forhold til gartneriområdet, og Miljøministeriet arbejder lige nu på at udarbejde et notat om de juridiske snitflader mellem pesticidlovgivningen, spildevandslovgivningen og jordforureningslovgivningen, som forhåbentlig kan hjælpe med at bringe klarhed over nogle af de problematikker, som pt. diskuteres.

Den reviderede udgave af Gartnerivejledningen vil blive udarbejdet på baggrund af notatet og resultaterne af de igangsatte undersøgelser. Dansk Gartneri følger begge dele tæt og vil løbende bidrage med input fra erhvervet. n

Trine Andersen, HortiAdvice trin@hortiadvice.dk

Colourbox

Miljøstyrelsen på gartneribesøg

Den sidste onsdag i august havde Dansk Gartneri inviteret medarbejdere fra Miljøstyrelsen på gartneribesøg for at sikre den gode dialog mellem styrelsen og erhvervet.

Peter Larsen-Ledet og Gitte Hallengreen Jørgensen, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

17 nysgerrige medarbejdere fra Miljøstyrelsen deltog i Dansk Gartneris gartneribesøg i Stigeområdet på Fyn, hvor der særligt var fokus på plantebeskyttelsesmidler. Det var bl.a. et mål at fortælle om de problematikker, gartnerierne møder i forhold til godkendelsessystemet.

Jakob Christensen, Gartneriet Fashion Flowers, og Thomas Kjær Larsen, Gartneriet Møllerhøj, lagde gartnerier til, da Dansk Gartneri præsenterede Miljøstyrelsens medarbejdere for nogle af de udfordringer, de mange regler om bekæmpelsesmidler udløser. Det blev til en spændende dialog om alt lige fra etiketter på bekæmpelsesmidler til gebyrer på godkendelse af sprøjter.

Vejledning om bekæmpelsesmidler Miljøstyrelsen har i 2019 udarbejdet folderen ”Regler for erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler for jordbrugere”, hvor man på 20 sider har lavet et sammenkog af den omfattende Kemikalielov (eller Bekendtgørelse af lov om kemikalier, som den retteligt hedder). Dette for at hjælpe de professionelle jordbrugere, herunder gartnerierne, til at forstå den komplekse lovgivning.

Gartnerne ville gerne kvittere for, at disse vejledninger blev udarbejdet. De oplyste desuden, at man holder sig ajour med lovgivningen ved bl.a. at deltage i sprøjteopdateringskurser og gennem rådgivning

Thomas Kjær Larsen, Gartneriet Møllerhøj, har allerede i halvandet år gjort brug af digitale sprøjtejournaler ved hjælp af GreenLog og glæder sig over, at Miljøstyrelsen aktuelt har fokus på potentialet i denne løsning.

via de fagligt dygtige konsulenter fra HortiAdvice. Men også, at man som gartner i dag skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på ikke at komme galt afsted som følge af vejledninger, der ikke er direkte målrettet erhvervet, og et utal af love, der hele tiden ændres, mens nye kommer til.

Digitalisering imødeses

Når det gælder sprøjtejournaler, ser erhvervet frem til en kommende digitalisering. Det forventes, at det fra 1. januar 2025 ikke længere vil være tilladt blot at føre disse i papirform. Det går desuden fint i tråd med Miljøstyrelsens SJI-system, hvor man

en gang årligt skal indberette det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler.

Her kunne Gartneriet Møllerhøj oplyse, at man i løbet af de sidste halvandet år har gjort brug af GreenLog, hvor sprøjtejournalerne føres digitalt. Og her glæder man sig over, at Miljøstyrelsen allerede er inde og vurdere på denne løsning, som gartneribranchen er i gang med at udvikle. Håbet er, at man på sigt som gartneri både kan spare tid og undgå utilsigtede fejlindtastninger, da systemet har indbygget en høj grad af ”automatisk egenkontrol”.

Biologisk bekæmpelse

De danske gartnerier kunne desuden oplyse, at man i de senere år har sat tempoet op omkring udfasningen af pesticider, der i dag i stort omfang erstattes med biostimulanter og biologisk bekæmpelse. Således fortalte Jakob Christensen, at Fashion Flowers forventer at være helt fri for syntetiske pesticider inden for få år. Det skyldes både et godt forædlingsarbejde fra småplanteleverandører, men er

også en følge af udviklingen inden for alternative bekæmpelsesmidler. Der lød dog en lille bøn fra gartneriet om, at Miljøstyrelsen vil tage reglerne for etiketter på bekæmpelsesmidler op til overvejelse. Etiketter på dunke, der håndteres med handsker, risikerer til tider at forgå hurtigere, end man får brugt midlerne – særligt de syntetiske. Her vil alternative løsninger, f.eks. digitale etiketter, være ønskelige. Miljøstyrelsen kunne fortælle, at det er en mulighed, der allerede bliver kigget ind i.

Hensyn til medarbejdere og planter

Lanser, kærresprøjter og sprøjtebomme blev der også tid til at vende på dagen. Ved overvejelser om sprøjtetyper er man i gartnerierne meget opmærksomme på kravene til sprøjterne og effekten af sprøjterne, og endelig har gartnerierne selvfølgelig også fokus på deres medarbejderes arbejdsmiljø. Så også på dette område har man forståelse for de mange krav, men samtidig travlt med at følge med i de mange forskellige lovgivninger samt opdaterede regler.

Tak til Miljøstyrelsen

Dansk Gartneri vil gerne takke både Miljøstyrelsen og de to gartnerier, der lagde virksomheder til besøget. Velvilligheden og åbenheden fra begge sider er med til, at vi som branche kan have en konstruktiv dialog med styrelsen. Det betyder, at vi taler samme sprog, når der skal findes løsninger. Løsninger på en miljølovgivning, der nogle gange er mere kompleks, end den burde være, og andre gange faktisk giver god mening, når man bare forstår sammenhængen. Vi glæder os allerede til næste besøg. n

Sprøjteteknik er forskellig

Vækstretardering var et konkret eksempel på en dialog, hvor gartnerierne kunne vise, at f.eks. restriktionen, hvor sprøjtefører kun må behandle 0,1 ha. pr. dag, ikke giver mening, idet anvendt sprøjteteknik er meget forskellig. Her vil det være ønskeligt, at der differentieres mellem sprøjteteknikker.

Gartneriet Fashion Flowers kunne fortælle 17 gæster fra Miljøstyrelsen, at gartneriet forventer at kunne udfase syntetiske pesticider i løbet af få år takket være landvindinger i planteforædlingen og udviklingen af alternative plantebeskyttelsesmidler.

Digital sprøjtejournal

Med den nye sprøjtejournalbekendtgørelse, som forventes at træde i kraft 1. januar 2025, skal alle professionelle brugere føre sprøjtejournal i et digitalt format. Det vil være i denne bekendtgørelse, de nationale regler fastsættes, og først der man kender detaljeringsgraden for, hvor hurtigt det skal skrives ind i et digitalt system.

Undgå faldgruber med gratis pesticidtjek

Hvis du vil mindske risikoen for fejl og mangler ved et kontrolbesøg fra Landbrugsstyrelsen, kan du med fordel takke ja til et konsulentbesøg, hvor håndtering, opbevaring og anvendelse af pesticider gennemgås.

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

Dansk Gartneri og HortiAdvice har gennem de seneste par år samarbejdet om problematikken med dårlige statistikker ved kontrolbesøg af Landbrugsstyrelsen. Et samarbejde der blandt andet har givet gartnere og avlere mulighed for at få et gratis besøg af en konsulent fra HortiAdvice. Et besøg med fokus på håndtering, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Meget relevant

Gennem de seneste par år er der gennemført omtrent 200 gratis besøg hos gartnerier, planteskoler og frugt-, bær- og grøntsagsavlere. Ved hvert besøg tages der udgangspunkt i virksomhedens egen

indretning og brug af plantebeskyttelsesmidler. Konsulenten medbringer en liste med punkter, som besøget kan tage udgangspunkt i. Derved huskes det hele, og besøgene bliver mere ens, uanset hvilken konsulent der kommer på besøg. Alle besøg har vist sig at have relevans uanset virksomhedens størrelse, og om der anvendes mange planteværnsmidler eller kun få mikrobiologiske midler. Regler om håndtering, syn, vaskeplads, journalskrivning og andet gælder også, hvis man kun bruger mikrobiologiske midler eller har en økologisk produktion.

Fejl udbedres før kontrolbesøg Ved alle de hidtil gennemførte besøg har der været noget at komme efter – noget, som kunne gøres anderledes eller bedre,

og i en del tilfælde er der også fundet midler, hvor godkendelsen er udløbet. Formålet med besøgene er at hjælpe gartneren/ avleren, så håndtering og rutiner lever op til alle de eksisterende regler om plantebeskyttelsesmidler og derved undgå fejl og mangler ved et eventuelt kontrolbesøg.

Mange typer af fejl

Det er ikke muligt at liste de hyppigste fejl og mangler. De er meget forskelligartede, og ved alle besøg har der været noget, der kunne ændres på. Det kan være omkring vaskepladsreglerne, påfyldning og vask af sprøjter samt krav til kontraventiler og vandur. Det kan også være oplysninger om godkendelser til ’Mindre Anvendelse’, hvor dosering og antal behandlinger kan være anderledes end på etiketten, og at det er

Ved et gratis besøg om pesticidhåndtering gennemgås reglerne i vaskepladsbekendtgørelsen ud fra, hvilke sprøjter og midler der bruges. Det gælder uanset, om det er i et væksthus eller på friland. Løsningerne til sikker påfyldning kan være meget individuelle.

Bestil et gratis besøg

Resten af 2024 kan man fortsat benytte sig af muligheden for at få et gratis besøg med gennemgang af reglerne, gode rutiner og adfærd ved anvendelse af kemiske og mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler. Kontakt gerne din faste HortiAdvice-konsulent eller Niels Enggaard Klausen, tlf. 2917 0496, der vil koordinere, at der bliver sat en aftale i kalenderen

Tabel 1. Landbrugsstyrelsens kontroller i væksthusgartnerier i perioden 2020-2022 viser, at det procentvise antal af gartnerier, hvor der er fundet overtrædelser, falder år for år. Det skyldes formentlig en generel øget opmærksomhed hos gartnerne og de gratis besøg om pesticidhåndtering.

vigtigt at have brugsanvisningen liggende i en printet udgave. Nogle plantebeskyttelsesmidler bruges i så små mængder, at en dunk kan holde i mange år, før den er tømt. I mellemtiden kan etiketten blive beskadiget, eller godkendelsen kan udløbe, og hvad gør man så? Det er også en kendt problematik.

Etiketter

Omkring etiketter er der også mange krav. Hvis disse krav ikke er opfyldt, kan dette resultere i en overtrædelse. Det kan ske, at forhandleren ikke påsætter etiketten efter reglerne, i sådanne tilfælde er det

gartneren/avleren, der står med problemet ved en kontrol. Det er også et af de emner, der snakkes om ved et besøg.

Mikrobiologiske midler

Mikrobiologiske midler anvendes i stigen-

Et eksempel på et parallelprodukt, hvor etiketten siger, at det er LFS Propamocarb + Fosetyl-Al, som er identisk med Previcur Energy. Problemet er bare, at midlet ikke har en godkendelse til Mindre Anvendelse til prydplanter og planteskolekulturer. Bruges det sådan, vil det være ulovlig anvendelse.

til forår 2025 bestilles nu for

tilbydes bredt sortiment af grønt-

Husk syn af sprøjter i væksthuse

Udstyr til pesticider skal synes for at være lovligt. I væksthuse er gødningskar ikke længere undtaget for syn, hvis de benyttes til mikrobiologiske pesticider

Henrik Pedersen, SKL Danmark, hhp@ctfeurope.dk

Siden 2013 har der været krav om, at udstyr, der bruges til udbringning af pesticider, skal synes. Udstyr skal senest synes første gang, når det er fem år gammelt. Formålet med det lovpligtige syn er at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet ved udbringning af sprøjtemidler.

Gødningskar skal også synes

Der har tidligere været undtagelser for syn for visse typer af udstyr, heriblandt gødningskar. Men med frist den 1. juli 2025 for første syn er gødningskar nu også omfattet af synskrav, hvis de benyttes til at udbringe pesticider. Kravet gælder også, hvis de kun benyttes til mikrobiologiske pesticider. Mange sprøjter i væksthuse har frist for syn i løbet af det næste halve år. Hvis et

Lanse med to dyser. Spredebilledet på den bagerste dyse er uensartet. Dysen skal derfor renses eller skiftes.

Kærresprøjter som denne højtrykskærresprøjte skal synes hvert tredje år. Det samme gælder bomsprøjter og andet udstyr.

gødningskar bruges til udbringning af mikrobiologiske pesticider, f.eks. Gnatrol, så sørg for at få karret synet, når synsmedarbejderen alligevel er i gartneriet. Gødningskar skal kun synes hvert 6. år. Kærresprøjter, bomsprøjter og andet udstyr skal synes hvert 3. år. Det er fremover kun hånd- og rygsprøjter, der er undtaget for periodisk syn.

Typiske fejl og vedligehold

Synsmedarbejdere rapporterer om, at det ofte er de samme fejl, der går igen ved mange syn. Som sprøjteejer har du ifølge reglerne pligt til løbende at vedligeholde dine sprøjter. Hvis du hele tiden er opmærksom på fejl på sprøjten, er der sjældent behov for reparationer, når synsmedarbejderen kommer på besøg.

På kærresprøjter ses ofte utætheder ved samlinger og ventiler. Det er desuden et krav, at filtre kan renses med fuld tank. Det kan kræve, at der monteres ekstra haner ved sugefiltret. På sprøjtelanser ses fejl i form af drypning, og at håndtaget ikke kan låses, når sprøjten ikke er i brug. Dysen i lansen må desuden ikke være slidt, så spredebilledet er uensartet.

Også på bomsprøjter ses ofte utætheder. Selvom sprøjten måske altid kører med samme tryk, så skal det være muligt at regulere doseringen, og trykmålinger skal være præcise. Herudover ses på bomsprøjter ofte beskidte eller ødelagte filtre. n

Hans

Niels Enggaard Klausen

For en god sprøjtning med ensartet dosering er det vigtigt, at filtre er rene.

Alt sprøjteudstyr – bortset fra hånd- og rygsprøjter – i grøntsagsproduktion, på planteskoler og i frugtplantager skal nu synes. Det gælder også specialbygget udstyr.

Flere typer af sprøjter skal nu synes

Ved opstart af sprøjtesyn for mere end 10 år siden, blev flere typer af sprøjter undtaget. Fra 1. juli 2025 er det kun hånd- og rygsprøjter, der er undtaget krav om periodisk syn.

Hans Henrik Pedersen, SKL Danmark, hhp@ctfeurope.dk

I grøntsagsproduktion, på planteskoler og i frugtplantager benyttes både standard mark- eller tågesprøjter, men ofte benyttes også sprøjteudstyr, der er opbygget til en specifik anvendelse, f.eks. til sprøjtning i rækker. Hvis ikke udstyret er en hånd- eller rygsprøjte jf. definitionen i synbekendtgørelsen, skal det synes. Første syn skal foretages senest fem år efter købsdato.

Granulatspreder og vægesprøjte

Der har tidligere været undtagelser for syn for visse typer af udstyr, heriblandt

Find din synsmedarbejder

granulatspredere. Men med frist den 1. juli 2025 for første syn er granulatspredere nu også omfattet af synskrav, hvis de benyttes til at udbringe pesticider. I Danmark er det kun sneglemidler, der udbringes i granulatform.

En anden type udbringningsudstyr, der tidligere har været undtaget, er vægesprøjter (weed wipers). Her gælder nu også frist for første syn den 1. juli 2025. Det gælder dermed for begge typer udstyr, at anvendelse af usynet udstyr er ulovligt efter denne dato.

• Husk at bestille tid til syn i god tid, før synsfristen udløber.

• Det er kun værksteder, der har gennemgået en ekstra uddannelse, der kan syne udstyr, der benyttes i væksthuse.

• På Miljøstyrelsens liste er disse synsvirksomheder markeret med VS.

• Liste med synsvirksomheder: www.bit.ly/synvirk

• Miljøstyrelsens side om syn af sprøjter: www.bit.ly/mst-syn

For de to typer af udstyr – granulatspredere og vægesprøjter – gælder et syn i seks år. For andre sprøjtetyper er varigheden kun tre år. Har du en granulatspreder eller en vægesprøjte, bør du få disse synet, hvis synsmedarbejderen alligevel kommer på besøg.

Forberedelse til syn

Synsmedarbejdere oplever ofte en del fejl på udstyr, der er hjemmebygget, eller som er ombygget til specielle formål. Der kan mangle filtre, pumpeydelsen kan være utilstrækkelig, eller dyser kan være ubeskyttede. Det er også et krav, at dyser ikke må dryppe fem sekunder efter, at sprøjtning er ophørt. Alle kravene til sprøjter kan ses i synsvejledningen.

En synsmedarbejder kan gennemgå sprøjten, før han starter synet. Han kan da pege på nødvendige ændringer, som man evt. selv kan foretage, før synet foretages. Der er dog fejl, som synsmedarbejderen først kan finde, når han foretager målinger. Det gælder f.eks. væskeflow fra dyserne og tab af tryk mellem manometer og dyse. Husk, at der gælder krav til sprøjteejere om løbende at vedligeholde sprøjten imellem syn. n

Få styr på biodiversiteten

Der er kommet mere fokus på og nye krav til biodiversitet i

GlobalG.A.P. standarden. Biodiversitet er et vidt begreb, og der findes ingen standard for en biodiversitetsplan. Det giver mulighed for at tilpasse en plan til egen bedrift.

Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Biodiversitet kan overordnet beskrives som mangfoldigheden af levende organismer og deres samspil i alle miljøer, så altså mangfoldigheden af dyr, planter, bakterier, svampe m.fl. og i forskellige økosystemer. Biodiversiteten kan derfor styrkes ved at øge antallet af arter og af økosystemer, som netop er levesteder for arter. Jorden i marken er levesteder, det samme gælder læhegn, skovbryn, krat, sten- eller jorddiger og andre småbiotoper samt uproduktive områder på en bedrift. Disse levesteder kan derfor indgå i planen for biodiversitet, alt efter hvad der giver mening på den enkelte bedrift. Det meningsfulde kan

på én bedrift være at styrke biodiversitet i jorden og for andre bedrifter at bevare eller etablere levesteder for nyttedyr.

Nye krav

I den nye GlobalG.A.P. version er der i forhold til biodiversitet to ’mindre’ krav og én anbefaling, man skal være opmærksom på:

• En plan for biodiversitet, der som minimum skal indeholde følgende dele:

- Status/udgangspunkt for biodiversiteten.

- Tiltag/mål for, hvordan biodiversiteten beskyttes og øges i forhold til udgangspunktet.

- En overvågningsplan som basis for en plan for opfølgning og tilpasning.

• En plan for beskyttelse af biodiversitet, som er en iværksættelse af forskellige

tiltag i biodiversitetsplanen for at beskytte biodiversiteten. Som eksempler nævnes her bl.a. IPM, reduceret pesticidforbrug, bevarelse af ikke-produktive arealer som habitater og etablering af ly for nyttedyr.

• En plan for forøgelse af biodiversitet (anbefaling), som kan indeholde en plan for at genoprette, forbedre eller øge arealer med skov eller andre naturarealer.

Der er ingen standard for en biodiversitetsplan, så det kan være en general plan, der tilpasses egen bedrift. Denne artikel er tænkt som inspiration til én overordnet måde at gribe biodiversitetsplanen an på.

Status og plan for biodiversitet

Det er nyt at skulle beskrive status for biodiversitet, og spørgsmålet er, hvad den er på en bedrift. Med udgangspunkt i levesteder kan der på en bedrift være flere typer, og nogle eksempler er jord- og stendiger, veterantræer, bare jordstykker/skrænter og småbiotoper som skovbryn/krat og læhegn. En status for biodiversitet kan derfor siges at være hvilke og hvor mange levesteder, der findes på en bedrift. Et overblik og beskrivelse af disse elementer kan indgå i en biodiversitetsplan og være et første mål for at beskrive status, som er udgangspunktet for delplanen om at beskytte og øge biodiversiteten i forhold til udgangspunktet. En kortlægning af levesteder kunne udformes som en beskrivelse af type og antal og f.eks. dokumenteres med kort, fotos og/

Et læhegn med flere arter og strukturer af træer og buske for enden af en æbleplantage. Læhegn har stigende værdi i forhold til biodiversitet med stigende antal af arter og alder af træer og buske, dybde og forskellige strukturer både i læhegnet og under læhegnet. Det kan fremhæves i og være en del af en biodiversitetsplan specifikt for læhegn.

eller lister. En overvågningsplan kan være at sætte navn på den ansvarlige person og tidsfrist for opgaven. En opfølgning på et tiltag skal være målbart og kan også være et ja/nej til, om målet er nået. En tilpasning kan være en plan for bevarelse og eventuelt forbedring. Et eksempel på en forbedring for læhegn er at lægge sten eller dødt ved i bunden. En forbedring for ikke-dyrkede arealer er at lade dem stå urørt og lade urter og græsser vokse.

En specifik plan

For produktionsarealer med mange læhegn som i frugtplantager kan en oplagt plan omhandle læhegn og krat af buske og træer omkring plantagen, som netop bidrager til at fremme biodiversiteten med levesteder og fødekilder. Der er stor forskel på læhegn både i sammensætning og struktur, og der er derfor flere tiltag, der kan overvejes i forhold til læhegn og krat samt deres etablering og pasning. De vigtigste nøgleord her er hjemmehørende - jo flere, jo bedre og jo ældre, jo bedre. Ved etablering af læhegn kan en overordnet plan for biodiversitet indeholde følgende tiltag: Plantning af flere hjemmehørende og gerne hvidblomstrende arter med forskellig blomstringstid og struktur/højde. I tillæg kan en plan for etablerede læhegn indeholde følgende tiltag: Bevarelse af gamle træer, døde træer og buske i læhegn samt at efterlade dødt ved i bunden af læhegn, lade undervækst af brændenælder

Sten, der flyttes fra marken og samles i en bunke, er et godt levested for markfirben og insekter, hvis stenene bevares og får lov at ligge urørt. De har værdi og kan indgå i en plan med tiltag om bevarelse.

og andre urter stå og efterlade/placere marksten i kanten af læhegn.

Ukurante hjørner af marker eller andre ikke-produktive arealer kan også inddrages i en biodiversitetsplan med et behov for at få kortlagt, hvor og hvor mange der findes. Det kan have som formål at lave en plan for, hvad der kunne gøres på disse arealer i forhold til biodiversitet.

Tag et år ad gangen

Det er vigtigt at have i tankerne, at der er tale om et løbende arbejde med biodiversitet og ikke en endelig plan. Det er derfor vigtigt blot at starte et sted, som er relevant i forhold til egen bedrift. Det kan handle om at få sat ord på nogle af

bedriftens eksisterende forhold og elementer, som har værdi i forhold til biodiversitet. Det er et udgangspunkt, som kan pege på en retning for fremtidige tiltag til at beskytte og/eller øge biodiversiteten. Der er flere konkrete måder at komme i gang på end en overordnet plan om at få styr på biodiversiteten. Eksempler kan være alt lige fra at sætte fuglekasser op og overvåge, om de bliver brugt, til at lade undervækst i læhegn eller på ikke-produktive arealer stå. Det kan også være at etablere blomsterstriber som ly til sommerfugle og andre insekter. Eksemplet bevarelse af ikke-produktive arealer indgår i det andet krav i forhold til biodiversitet og er en plan for beskyttelse af biodiversitet. n

Hvad er status, eller hvad findes af biodiversitetsværdier på bedriften?

Kortlægning af biodiversitetsfremmende elementer.

Hvem er ansvarlig for opgaven, for en løbende opfølgning og for tidsfristen?

Ja/nej i forhold til, om målet blev nået. Eventuelt en vurdering af bevaringsværdige elementer og mulige nye tiltag.

Tabel 1. Tabellen er et eksempel på, hvordan man overordnet kan arbejde med en biodiversitetsplan i GlobalG.A.P. version 6.0.

Brændenælder er kendt for at huse sommerfuglelarver af takvinger som nældens takvinge, t.v., og derudover finder man ofte også mange andre insekter som en bille i familien blødvinger, t.h.

Projektet AgroBioConnect er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Alternative midler – viden på tværs af grænser

I et nordisk netværk deler gartnerierhvervets konsulenter og forskere viden om alternative midler, der er blevet mere nødvendige at få kendskab til i takt med, at kemiske midler udfases.

Bisgaard og Lotte Bjarke

Selv om flere og flere aktivstoffer og dermed plantebeskyttelsesmidler forsvinder fra markedet, skal gartnerikulturer fortsat beskyttes mod skadedyr, svampe og ukrudt, hvis man vil have en konkurrencedygtig produktion. Alternative midler som f.eks. basisstoffer og lavrisikomidler bliver derfor mere og mere interessante, men det er en meget forskelligartet gruppe af midler og ofte med en lavere effekt end traditionelle pesticider. Desuden ligger der ikke en nøje opskrift på, hvordan de skal bruges for at få optimal virkning. For at opnå større viden om de anderledes, alternative midler er et nordisk samarbejde søsat med støtte fra Interreg ØKS, så man i et netværk kan dele viden om de nye midler og dermed bedre kan bistå erhvervene i de enkelte lande. Projektet kører i perioden 2023-2025.

Fælles problematik

Midt i september mødtes 60 konsulenter og forskere fra Sverige, Norge og Danmark til et fælles todages møde hos HortiAdvice i Odense. Med en række faglige oplæg suppleret med besøg i gartnerier både på friland og i væksthus blev der udvekslet masser af viden. Det blev synligt, at der er udfordringer med både at udføre forsøg med alternative midler og ikke mindst med rådgivning i praktisk anvendelse af midlerne.

Julie Schou Christiansen, HortiAdvice, der leder projektet med samarbejdet om alternative plantebeskyttelsesmidler i de tre lande, præsenterede kort projektet Alternativ plantebeskyttelse i specialafgrøder. - Projektet er opdelt i fire arbejdspakker bl.a. en arbejdspakke med kortlægning af relevante basisstoffer og lavrisikomidler, en arbejdspakke med forsøg med udvalgte skadegørere og en arbejdspakke med kompetenceudvikling og implementering. Vi sidder med en fælles problematik i de tre lande, og ved at dele viden opnår

vi en synergieffekt, sagde Julie Schou

Christiansen og understregede, at de alternative midler på sigt kan være med til at udvikle gartnerierhvervet i en bæredygtig retning.

Der mangler fortsat viden

En lang række demonstrationer og afprøvninger af alternative midler i praksis er sat i søen i projektet, hvor de er fordelt og koordineret mellem landene, så dobbeltarbejde undgås.

Udfordringen for konsulenter og forsøgsfolk er, at de traditionelle forsøgsdesigns er udarbejdet til traditionelle, altså kemiske plantebeskyttelsesmidler. De har en helt anderledes effekt end de alternative midler, der desværre ikke har de samme totalløsninger at byde på. Derfor er kombinationer af behandlinger og blandinger af midler også på dagsordenen, ligesom der eksperimenteres med sprøjteteknik. Ideen bag forsøgsrækkerne er samtidig at scanne mulighederne for udvalgte skade-

60 fagkonsulenter og forsøgsfolk fra Norge, Sverige og Danmark mødtes i september hos HortiAdvice i Odense som et led i Interreg ØKS projektet Alternativ plantebeskyttelse i specialafgrøder for at udveksle viden og erfaringer.

Svenske, norske og danske grøntsagskonsulenter udveksler erfaring om bekæmpelse af skadedyr i en dansk, økologisk spidskålmark i forbindelse med et fælles møde om alternative bekæmpelsesmidler.

Annemarie

Christian Drejer, Torup Bakkegård, fortalte de nordiske besøgende om dyrkning og afsætning af frilandsgrøntsager fra ca. 1.500 ha.

gørere som f.eks. meldug og bladlus, der giver problemer i mange forskellige kulturer ud fra den antagelse, at virker midlet mod den ene slags meldug eller den ene art bladlus, virker det måske også mod en anden. Det kan indsnævre antallet af afprøvninger i første runde, hvor der er så rigeligt at gå i gang med.

Til gengæld står det også klart, at det i praksis vil være nødvendigt at etablere viden og erfaring fra kultur til kultur og skadegører for skadegører, ja måske også fra gartneri til gartneri, for at få maksimalt udbytte af de alternative midler.

To dages udveksling af viden og erfaringer mellem nordiske konsulenter og forskere gav gode muligheder for at dele viden, men det blev også konstateret, at der fortsat er meget at arbejde med for projektets arbejdsgrupper. Der er brug for flere forsøg og meget mere viden om de alternative plantebeskyttelsesmidler, så erhvervet kan få de bedste råd om, hvordan kulturerne kan beskyttes bedst muligt. n

Partnere i projekter

Syv norske, svenske og danske partnere er med i projektet om alternative plantebeskyttelsesmidler.

- Nibio

- Dansk Gartneri

- Lantbrukarnas Riksförbund

- Aarhus Universitet

- HortiAdvice

- Jordbruksverket

- NLR

En ny måde at tænke gartneri

Prydplantegruppen i Interreg ØKS projektet var på et spændende gartneribesøg hos PKM A/S i Søhus, hvor gartneriets stadige arbejde for at fremme bæredygtigheden i produktionen gav anledning til mange spørgsmål fra de skandinaviske konsulenter. Biologisk bekæmpelse, bladgødning, biostimulanter, LED-lys og reduceret sphagnumindhold i vækstmedierne er nogle af de tiltag, der viser vejen i en tid, hvor det er nødvendigt at tænke gartneri og produktion på en ny måde.

Før besøget gav konsulent Anne Krogh Larsen, HortiAdvice, de norske og svenske kolleger en hurtig orientering om de politiske og miljømæssige udfordringer, der ligger til grund for den nødvendighed. Der blev rullet en del med øjnene og udstødt mangt et protesterende jamen, til historien om en tolkning af definitionen af åbne henholdsvis lukkede væksthuse, der ikke er kendt magen til andre steder. Det har betydet, at de fleste gartnerier, der da

Frilandsgrøntsager

Et af gartneribesøgene gik til Torup Bakkegård og Orelund ved Assens, hvor der blev set på marker med grøntsager samt en rundvisning i pakkeri og lagerhaller. Torup Bakkegård og Orelund har så småt taget hul på at anvende alternative plantebeskyttelsesmidler i bl.a. løg, men har endnu ikke den store erfaring.

- Vi dyrker ca. 1.500 ha grøntsager, heraf 430 ha økologiske. Hovedkulturen er kål, hvor spidskål er den største med ca. 250 ha og et samlet areal med blomkål, broccoli og hvidkål på tilsammen godt 250 ha. Såløg og grønne ærter er også begge store kulturer, hver især med godt 250 ha. Hertil kommer sukkermajs, asparges, jordbær, knoldselleri og salat, fortalte driftsleder Christian Drejer, der primært har ansvar for kål og for selve markdriften.

- En af vores store udfordringer er at finde frisk jord med mulighed for vanding til langtidsforpagtning. Derfor ligger jordene meget spredte, og mange ligger helt op til 40 km fra lager og pakkeri, så der er meget arbejde med kommunikation, koordinering og logistik, fordi vi har meget kørsel med produkter på vejene, sagde Christian Drejer til de skandinaviske konsulenter.

sagen begyndte at rulle, ville registreres som lukkede væksthuse, i dag går efter at indrette sig på kravene til åbne væksthuse. Men heller ikke det er nemt, fortalte Anne Krogh Larsen, idet det ikke alene handler om, hvilke midler, der er godkendt til det ene eller det andet. Der er også forskelle i doseringer, antal behandlinger med videre, der gør det vanskeligt for gartnerierne at navigere. Dertil kommer truslen om krav om nedsivningstilladelse. Hun understregede, at alle arbejder stenhårdt for at minimere anvendelsen af kemiske hjælpemidler i gartnerierne, men at det lige nu har karakter af en kamp for overlevelse. n

Der blev stillet mange spørgsmål til brugen af biologisk bekæmpelse og erfaringer med fangplader i forskellige farver i Rhipsalidopsis og Campanula, da prydplantegruppen i Interreg ØKS projektet besøgte væksthusgartneriet PKM A/S i Søhus.

Først kom æblerne, så kom bierne

Da Susanne Hansen og Anders Lindgård blev økologiske frugtavlere, gik der ikke mange år, før de også blev biavlere. I dag har parret 11 bifamilier, 6 ha frugttræer og -buske og et eldorado for bestøvende insekter.

Rolf Tulstrup Theuerkauf, Danmarks Biavlerforening, rt@biavl.dk

Række op og række ned står det ene blomstrende æbletræ efter det andet. Mellem rækkerne vidner mælkebøtternes frøstande om, at her har været helt gult mellem trærækkerne for ikke så forfærdelig mange dage siden.

- Vi har også anlagt urtebælter i plantagen med bl.a. stenkløver, sennep, honningurt, blodkløver og cikorie, fortæller Susanne Hansen, økologisk frugtavler fra Kyse nær Næstved.

Den fede sjællandske muld gør det dog vanskeligt at få urtebælterne til at fungere optimalt.

- Vi oplever desværre, at urtebælterne ofte gror til i græs, følfod og bynke. Følfod er jo ellers en god biplante, men den vokser så kraftigt, at dens blade skygger så voldsomt, at urterne ikke får mulighed for at vokse ordentligt, siger Susanne Hansen.

Det skal være økologisk og nemt

Det stod ellers ikke i kortene, at parret skulle være frugtavlere. Begge havde karrierer i København, hun som økonom og han

Susanne Hansen og Anders Lindgård dyrker en pesticidfri, økologisk frugtplantage

– Kysøko – mellem Næstved og Fuglebjerg. De har lavet flere tiltag for at skabe gode betingelser for bier, nyttedyr og fugle, bl.a. er der opsat omkring 250 fuglekasser, fordi fugle er et vigtigt led i skadedyrsbekæmpelsen.

Både honningbier, enlige bier og humlebier er vigtige for bestøvningen af Kysøkos frugttræer og -buske.

med selvstændig konsulentvirksomhed. Efter Susanne Hansens fars død overtog parret gården, som hidtil havde været drevet som konventionelt landbrug.

- Da vi for sytten år siden flyttede ind, blev jeg ottende generation på gården, som har været i familiens eje siden sidst i 1700-tallet. Anders og jeg vidste, at den fremtidige drift skulle være økologisk, og at det skulle være nemt, altså ikke for bøvlet og arbejdstungt, fortæller Susanne Hansen.

På et møde i Økologisk Landsforening mødte de en økologisk æbleavler fra Djursland, og de blev meget besnæret af hans fortællinger om sin æbleplantage. Året efter plantede parret de første 1,5 ha med æbletræer, hvilket blev starten på frugtplantagen med navnet Kysøko – en sammentrækning af stednavnet Kyse og økologi. Efter et par år blev Anders Lindgård fuldtids på bedriften. Siden har parret erfaret, at det med at det skulle være ”nemt” ikke helt holdt stik. Derfor har de også to ansatte samt et antal frivillige via wwoof.dk.

Der skal bier til

Siden starten er der ad flere omgange sket udvidelse af plantagen, så den i dag er på 6 ha med i alt 9.000 frugttræer og 2.000

frugtbuske. Æbletræerne er fordelt på omkring 80 sorter, hvoraf en del er gamle sorter, der dog kun findes som enkelttræer eller i et begrænset antal.

Parret vidste fra begyndelsen, at når man vil have frugttræer, så er man også nødt til at have bier for at sikre bestøvningen. Derfor kontaktede de en biavler og indgik en aftale om leje af bifamilier.

- Ærligt talt, så syntes vi, at det var lidt dyrt at leje bierne. Da vi samtidig havde en frivillig på gården, som var fascineret af biavl og godt kunne tænke sig at lære det, blev vi enige om, at vi da kunne købe et par bifamilier, siger Susanne Hansen.

Kysøkos plantage

• Æbler

• Pærer

• Blommer

• Kirsebær

• Ribs

• Stikkelsbær

• Solbær

• Kvæder

• Havtorn

• Honningbær/majbær

Som sagt, så gjort. I 2013 flyttede de første bifamilier ind på gården, og Susanne Hansen meldte sig på begynderkursus i Flakkebjerg Herreds BF.

Siden da er begejstringen for biavl og foreningslivet blot vokset. De 11 bifamilier er ikke helt nok til at dække bestøvningsbehovet, og derfor allierede parret sig i foråret med en biavlerkollega, som har 5-6 bifamilier stående i nærheden af frugtplantagen. Kollegaen kan til gengæld bruge Susanne Hansens store, flotte slyngerum.

Afsætning

- Prøv at smag, siger Anders Lindgård, mens han stiller seks flasker æblemost frem. Vi starter med de sødeste for at slutte af med den mest syrlige, men helt vidunderligt aromatiske most af Belle de Boskoop. - Vi laver 16 forskellige sortsrene typer æblemost. Al mosten, der er ufiltreret og upasteuriseret for at bevare smagen, hældes på plastflasker og fryses ned, fortæller Anders Lindgård, der også laver most af solbær, ligesom der årligt mostes 300 kg ingefær indkøbt fra Peru til at blande sammen med æblemost.

Foruden mosten sælger parret også sortsrene æble- og pærechips, frysetørret frugt, æblecidereddike og naturligvis både frisk frugt og honning.

- For et par år siden begyndte vi at presse honningen i stedet for at slynge. Efter min mening er der meget mere smag i den pressede honning, fortæller Anders Lindgård, der hver lørdag står med Kysøkos produkter på Bondens Marked på

Susanne Hansen og Anders Lindgård drøfter træernes udvikling. De hvide markiser over rækkerne af frugttræer er et forebyggende tiltag mod skurv.

Østerbro i København. Restauranter er også en væsentlig del af kundelisten, bl.a. den verdenskendte restaurant Noma, som er begejstret for Kysøkos hvide ribs, og Michelin-restauranten Alouette, der køber most. Hertil kommer bagerier, barer og en konferencearrangør. Det lokale salg er meget begrænset.

Tiltag for bestøverne

Susanne Hansen og Anders Lindgård har den helt klare opfattelse, at pesticider, selvom de er naturlige og godkendte til økologi, ikke hører til i økologien.

- Derfor kalder vi produktionen for pesticidfri økologi. Det er godt for bierne og en række andre nyttedyr, siger parret, der foruden fraværet af pesticider har lavet en række tiltag til gavn for insektlivet.

- Efter juni er der så godt som ingen trækkilder for bierne her i området. Derfor har vi rundt om i plantagen udlagt urtebælter med bivenlige planter. Vi er klar over, at både honningbierne og mange af de enlige bier og humlebier er vigtige for

Bestøverportalen

• På www.bestøverportalen.dk findes en gratis ’datingfunktion’, hvor jordbrugere kan søge bifamilier til bestøvning.

• Funktionen giver ligeledes mulighed for, at biavlere kan tilbyde deres bifamilier til bestøvning.

• På portalen findes også en lang række artikler og faktaark om bestøvning af forskellige afgrøder, herunder frugt og bær.

bestøvningen. Vi har også plantet levende hegn, etableret sandbunker til de enlige bier, lavet stensætninger og lagt halmballer ud, siger Susanne Hansen.  Frugtplantagen er derfor et sandt eldorado af levesteder og fødemuligheder for bestøverne, så de kan klare bestøvningen af de mange frugttræer og -buske. n

Artiklen blev første gang bragt i Dansk Biavl nr. 6, juni 2024, hvor den kan læses i sin fulde længde.

Rundt om i frugtplantagen har Susanne Hansen og Anders Lindgård etableret flere tiltag for bestøverne som bihoteller og kvasbunker.

Der er ufatteligt mange blomster, som skal bestøves i løbet af en ganske kort periode.

Godt det er overstået…

Jordbærsæsonen 2023-2024 på friland stod i vandmandens tegn. Stort set våd fra start til slut.

Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

I denne artikel om den seneste sæson for jordbær dyrket på friland, kommer man ikke uden om, at det mest vil handle om regn. Ifølge DMI blev perioden juli 2023-juni 2024 nemlig de vådeste 12 måneder i træk målt nogensinde, det vil sige siden 1874. Hvis man sammenligner med de seneste 10 år, faldt der i nævnte periode næsten 50 procent mere nedbør end normalt og hele 88 procent flere nedbørsdage end normalt, se tabel 1. Kun i september 2023 og marts 2024 regnede det mindre end normalt. Der er selvfølgelig forskelle hen over landet. Eksempelvis var sommeren i år ret tør på dele af øerne, hvilket betyder, at især jyderne har haft det endnu vådere, end landsgennemsnittet antyder.

Det våde år har givet masser af problemer. Rødmarv har været værre end i mange år, ukrudtsbekæmpelsen var vanskelig, og der var betragteligt flere svampesprøjtninger end i fjor for at forebygge især gråskimmel. Alligevel har andre sygdomme som læderråd og sortråd, der burde blive forebygget af disse sprøjtninger, optrådt hyppigt.

Den røde marv i et længdesnit af en jordbærrod afslører, at planten er angrebet af rødmarv.

Rødmarv, der forårsages af Phytophthora fragariae, blev en stor udfordring i år efter mange måneder med meget nedbør. Svampesygdommen ses som pletter, hvor planterne ikke vil vokse eller går ud.

Varierende udbytter

Ud fra svarene på vores årlige spørgeskema om sæsonen ser vores fornemmelse om, at udbytterne var 20 procent under det normale, ud til at passe. Over halvdelen har svaret, at udbytterne var meget eller lidt under det normale, mens cirka en tredjedel siger, at udbytterne var lidt over eller meget over det normale. Det, som vi har set, og som undersøgelsen peger på, er, at der har været dårlig overvintring på grund af rødmarv og vand samt ødelagte bær som følge af regnopløste bær men også hagl. Overraskende nok har gråskimmel ikke været så stort et problem i år, og mange deltagere, som fulgte med i gråskimmelvarslingerne, angiver, at de har sparet mellem en halv og én svampesprøjtning i forhold til det, de ville have sprøjtet uden varslingen. De lavere udbytter betød til gengæld, at der var gode priser, og at alle bær kunne sælges. En del steder blev selvpluk også reduceret, fordi jordbærrene blev plukket til salg fra boder og butikker. Svarerne i undersøgelsen viser også, at to tredjedele af deltagerne har haft et normalt til meget godt år økonomisk set. Dette er glædeligt, selvom alle har haft et besværligt og hårdt år.

Flere i tunnel

Arealet med frilandsjordbær falder fortsat og blev i 2023 opgjort til 766 ha. Samtidig stiger produktionen af jordbær i substrat. Også jyderne begynder nu at komme med, og der er nok ingen tvivl om, at flere vil følge. Samtidig er der en del seriøs interesse for at starte små jordbærbedrifter op som følge af den støtte, der er til unge landmænd. HortiAdvice har søgt støtte til at lave en grundig dyrkningsvejledning og kursusmateriale rettet mod begyndere i substratdyrkning af bær. Vi håber, at denne finansiering kommer på plads. n

Tabel 1. Mængden af nedbør, antal nedbørsdage og antal soltimer fra juli 2023 til juni 2024 sammenlignet med et normalt år udregnet som gennemsnit af 10-årsperioden 2011-2020. 1 Gennemsnit af perioden 2011-2020.

En mørk begyndelse

Årets jordbærproduktion under overdækning begyndte mørkt, hvilket senere på sæsonen satte flere producenters tålmodighed på prøve.

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

For de tidlige plantninger af remonterende sorter i overdækket produktion var der mangel på solskinstimer og reduceret indstråling i marts måned. Mangel på indstråling efter plantning er en stor udfordring ved produktion af remonterende sorter, da det forsinker dannelsen af de blomster, som skal give bær til anden høstperiode.

Krav til blomsterinduktion

For at blomsterinduktionen for de remonterende sorter for alvor kan begynde, skal der være en døgntemperatur på minimum 10°C pr. døgn i en uges tid, daglængden skal være på mere end 12 timer pr. dag, og indstrålingen skal være på minimum 900 J pr. cm2 pr. dag. Måske skal indstrålingen endda være højere, hvis planterne er dækket med fiberdug, og/eller de står i tunneler med høj skyggefaktor som f.eks. gammelt eller beskidt plast.

Derudover er det vigtigt, at energibalancen i planten er positiv, så jo større udbyttepotentiale for første høstperiode, des større risiko er der for, at blomsterdannelsen bliver forsinket. Der kan ske sporadisk

blomsterinduktion ved forhold, der er mindre optimale end dette, og det vil ses som enkelte pletvise planter med enlige spredte blomsterklaser.

Høst under middel

Antallet af solskinstimer i marts var ifølge DMI kun på 92,7 timer mod normalt 138,4 timer i gennemsnit i perioden 2011-2020. I de tidlige plantninger af sorten ’Favori’ resulterede dette i, at flere producenter fik en lang pause mellem første og anden høstperiode, og mange producenter

Kom til Jordbærkonference

Høsten af remonterende jordbær i overdækkede produktioner forventes i år at blive lidt under middel på grund af den mørke begyndelse på sæsonen.

Tidlig plantning af remonterende jordbær under fiberdug på en overskyet dag i foråret 2024.

ventede utålmodigt på, at høsten skulle gå i gang igen. Dette var frustrerende, specielt i en periode hvor der manglede danske jordbær.

De arealer, som først blev plantet fra omkring midten af april, havde nemmere ved at holde planten i balance, hvilket betød, at de senere plantninger næsten ingen pause havde mellem første og anden høstperiode. Høsten er endnu ikke helt afsluttet, men forventningen er, at udbytterne flere steder vil ligge lidt under middel på grund af den mørke begyndelse på sæsonen. n

• Tirsdag den 3. og onsdag den 4. december 2024 afholder Jordbær-hindbærklubben og HortiAdvice traditionen tro den årlige Jordbærkonference i Brædstrup.

• Begge dage kan du høre relevante indlæg indenfor bær. Dele af konferencen vil igen i år være opdelt i to sideløbende sektioner, så flere emner indenfor bærdyrkning kan blive omtalt.

• Den 3. december er der god tid til at besøge erhvervsrelaterede firmaer på deres stande.

• Den 3. december er der fælles middag og hyggeligt samvær med rig lejlighed til at vende sæsonen med kollegaer.

Vi glæder os til at se jer alle til nogle spændende, lærerige og hyggelige dage. Sæt kryds i kalenderen og hold udkig efter programmet. Vel mødt.

DANSK GARTNERI | Nyheder

Ny bekendtgørelse producentansvar

Miljøministeriet sendte den 20. september 2024 en ny bekendtgørelse om udvidet producentansvar for emballage i høring. Bekendtgørelsen giver svar på nogle af de uklarheder, der er om de miljøgraduerede bidrag samt reglerne for indberetning og tilbagetagning af genbrugsemballager.

Desuden lægges der op til, at der kommer krav om medlemskab af en kollektiv ordning, og at listen af omfattede emballagekategorier udvides med yderligere fire materialekategorier. De nye materialekategorier omfattes i første omgang ikke af betalingsforpligtelser. Endelig kommer der krav om, at producenter hvert år inden den 1. juni skal indberette oplysninger om mængden af emballage, som producenten har tilgængeliggjort i det foregående kalenderår.

Dette gælder også for 2024.

Trine Andersen, trin@hortiadvice.dk

Du kan nu søge om permanent ekstensivering

Det er nu muligt at søge om permanent ekstensivering med henblik på at forbedre klima, miljø og biodiversitet. Du kan søge permanent ekstensivering i ansøgningsskemaet, som du kan finde i Tast selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Du kan søge permanent ekstensivering fra den 2. september 2024 til den 31. oktober 2024.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er kun ejeren af arealet, der kan søge om permanent ekstensivering. Landbrugsstyrelsen trækker oplysninger om ejerskab fra Den Offentlige Informationsserver (OIS) til brug for ansøgningsskemaet. Ved brug af oplysninger, som ikke stemmer overens med OIS, er der risiko for midlertidig blokering i ansøgningsskemaet.

Vær opmærksom på, at der er en række krav, der skal opfyldes. For eksempel skal arealet indgå i et klima- eller vandprojekt. Læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Tilskud til udtagning af lavbundsjord

Fra den 1. oktober 2024 og frem til den 29. november 2024 er det muligt at søge tilskud fra Klima-Lavbundsordningen til projekter, der bidrager til at reducere landbrugets udledning af CO2 samt udledningen af kvælstof til vandmiljøet og til at skabe forbedrede muligheder for biodiversitet.

Klima-Lavbundsordningens primære formål er udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt. Store projekter med en høj andel af kulstofrig jord prioriteres højt, men projekter, hvor der gennem ydelsesordningen Multifunktionel Jordfordeling kan opnås større sammenhæng mellem arealer og synergi med andre natur- og miljøindsatser, prioriteres højest Ud over at kompensere lodsejere for at tage arealer ud af drift dækker tilskudsordningen også udgifter til nødvendige undersøgelser samt anlægsomkostninger til at lukke grøfter, fjerne dræn og på anden vis skabe naturlig hydrologi på de lavtliggende landbrugsjorder.

Tilskud fra Klima-Lavbundsordningen kan søges af private lodsejere, kommuner og fonde. I årets ansøgningsrunde er der afsat en pulje på 147 mio. kr. til nye klima- og lavbundsprojekter. Læs mere om, hvordan man søger på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Aflæs jordbundstyper i Internet Mark Kort

Du kan nu få et overblik over dine markers jordtyper, og hvilke regler der gælder for, hvad du må foretage dig på markerne i efterårs- og vinterperioden.

Landbrugsstyrelsen har oprettet en ny funktion i Internet Mark Kort (IMK), som gør det lettere at aflæse, hvilke jordbundstyper dine marker består af. Det nye kort gælder for de nationale jordbearbejdningsregler fra den 1. august 2024. Jordbundstypen afgør blandt andet, hvad der må foretages på marken i efterårsog vinterperioden, og hvad din kvælstofnorm fastsættes ud fra. De nye jordbundstypeklassifikationer kan medføre ændringer i, hvad der gælder på dine marker i forhold til GLM 6-kravet om jorddække. I forhold til GLM 6 kan det gamle kort anvendes indtil den 1. februar 2025, hvis det nye kort betyder, at jorddækkekravet skærpes. Læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm

Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

TEMADAG:

Fremtidens

Den 13. november kl. 10:30 til Hvidkærvej15:00 29, Odense

Vækstmedier/

Biosubstrate 2

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor

DAGSORDEN:

Velkomst

Helle Hestbjerg, TI, og Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice

• pH-styring og Ca-forsyning i alternative vækstmedier

Kaj Lønne Nielsen, Queen Genetics

• Vandhusholdning i alternative vækstmedier

Holdbarhed (long term trial)

Forsøg med forskellige komposttyper

Thayna Mendanha, AU

Frokost

• CO2-aftryk – hvor meget batter det at bruge alternativer til spagnum

Sven Erik Lanng, Pindstrup Mosebrug

• Afprøvning: Potteroser og Campanula, blandt andet noget om holdbarhed i potteroser og vandhusholdning

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice

• Afprøvning: Planteskolekulturer

Tilpasning af gødning, overvintring, pH

Margit Bæk Jensen, HortiAdvice

Ka e

• Opsummering projekt fremtidens vækstmedier – hvad har vi lært, og hvor står vi nu?

Praktiske erfaringer fra gartnerierne

Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice

Pris kr. 550 ex. moms.

Tilmelding på Gartnershop.dk senest den 6. november

Etiketter• Tekster• Markedsføring Emballage• POS • Digitale løsninger

michael.schach@floramedia.de Tel.: +49 (0)711-518 582-42

Kom godt i gang med

GreenLog

GreenLog er din nye, elektroniske sprøjtejournal, udviklet af HortiAdvice.

MED GREENLOG FÅR DU:

- Mindre risiko for bøder for fejl

- Opdateret overblik over godkendte midler

- Mindre bøvl med årets indberetning

- En billig løsning - også til MPS - på licens

- Gratis konsulenthjælp til installering

- Gratis IT-support indtil du er selvkørende

Kontakt konsulent

Charlotte Holde, HortiAdvice, og hør mere om, hvordan du kommer godt i gang med GreenLog. Telefon 2349 6614, E-mail chol@hortiadvice.dk

www.hortiadvice.dk

10.000 kvadratmeter haveplanter

Plantarium/Groen-Direct messerne i august bliver stadigt mere internationale. Messearealet var udvidet med 10 procent i forhold til sidste år, så der nu fremvises alt godt til haven på 10.000 m2

Lotte Bjarke og Kristian Krogh Baagøe, Gasa Group, kkr@gasagroup.com

Kristian Krogh Baagøe og Plantarium/Groen-Direct

Det var i år fjerde gang, dobbeltmessen Plantarium/Groen-Direct udspillede sig i Hazerswoude i det sydlige Holland i august. Kombinationen af den traditionelle Plantarium messe med gennemtænkte stande, der eksponerer den enkelte planteskoles produkter, og Groen-Directs præsentation af sæsonens varer fra primært hollandske producenter på række og geled, så de er umiddelbart sammenlignelige, har åbenbart bidt sig fast.

Årets augustmesse var fuldstændig udsolgt trods det, at messearealet var udvidet med 10 procent sammenlignet med sidste år. 229 udstillere var på plads med et sortiment af alt, hvad man kan forestille sig af planter til haven fra den mindste, bunddækkende staude til store træer. De hollandske arrangører har arbejdet målrettet på at give begivenheden et mere internationalt anstrøg. Det udmøntede sig i knapt 50 internationale udstillere, der

Buddleja davidii Butterfly Candy® Little Cerise er sidste nye skud på stammen af små, kompaktvoksende sommerfuglebuske, der er helt oplagte til krukkebrug. Sorten, der har forbløffende store blomsterstande, opnåede bronzemedalje i nyhedskonkurrencen.

Besøgende fra nær og fjern strømmede ind, da augustudgaven af Plantarium/ Groen-Direct slog dørene op for den fjerde udgave af dobbeltmessen den 21. august 2024 i Hazerswoude i det sydlige Holland.

benyttede sig af lejligheden til at møde den strøm af hollandske og internationale indkøbere og fagfolk, der lagde vejen forbi for at handle og ikke mindst for at søge inspiration og orientere sig om tidens tendenser.

Prestigefyldt nyhedspris

Et stærkt fokus på nyheder og innovation har alle dage været Plantariums adelsmærke, og sådan er det heldigvis stadig. Prisuddelingen er prestigefyldt, og bemærkelsesværdigt er det, at såvel prisen for bedste plantenyhed og prisen for bedste markedsinnovation i Green Retail Awards ikke gik til hollandske virksomheder men til henholdsvis en polsk og en belgisk udstiller.

Det var Vitroflora Group fra Polen, der løb med prisen for bedste nyhed for Agastache Beelicious Pink, der er en steril, meget blomsterrig og meget længeblomstrende sort med tæt og kompakt vækst og et hav af fyldige blomsterspir i en smuk pink nuance. At stauden samtidig virker som en magnet på bier, var også med til at dupere det højt estimerede dommerpanel fra Royal Boskoop Horticultural Society.

Der var nærmest medaljeregn over Agastache Beelicios Pink fra polske VitroFlora Group, der kunne løbe med prisen for bedste plantenyhed i Green Retail Awards.

De besøgende var ikke i tvivl. Den småblomstrede Catharanthus roseus Soirée Light Pink Dark Eye fra MNP/Suntory var alles kæledægge og løb selvfølgelig med publikumsprisen.

Der var i alt 35 nominerede nyheder med i konkurrencen, hvoraf 10 opnåede bronzemedalje, fire sølv og for første gang fik hele tre guldmedalje om stænglen.

Småblomstrede charmører Dommerpanelet bag bedste markedsinnovation er sammensat af en gruppe aktører fra den internationale scene som f.eks. skandinaviske Plantasjen. De pegede på konceptet Naturrosa® fra belgiske Meerplant som vinderen. Naturrosa-serien består af småblomstrede, naturnære bunddækkende roser i seks farver. Også de besøgende havde mulighed for at vælge deres favoritter i Groen-Directs traditionsrige nyhedskonkurrence, der afgøres i løbet af messen, ved at gæsterne giver deres begejstring til kende ved hjælp af grønne bolde, der smides i en beholder under kandidaterne. Her var der ingen tvivl om, at den småblomstrede Catharanthus roseus Soirée® Light Pink Dark Eye fra MNP/ Suntory charmerede sig til vinderværdigheden. Mon ikke den som ny udplantningsplante finder vej til mange krukker i de kommende år. n

Veronica Candela Blue er eksponent for en tendens i forædlingen, der tilsiger naturlig kompakt vækst kombineret med stor blomstrerigdom.

Hydrangea paniculata Groundbreaker Blush var en af de tre nyheder, der opnåede guld i dysten om at blive året bedste plantenyhed. En smuk sort med blomster, der spiller i det flødefarvede og sart lyserøde farvespektrum i de lette, topformede blomsterstande.

Et internationalt panel af blandt andet indkøbere fra detailkæder og grossister valgte konceptet Naturosa® fra belgiske Meerplant som vinder af prisen for bedste markedsintroduktion i Green Retail Awards.

Klædt på til eksport

Gasa Group repræsenteret af Brian Borup, var i september inviteret til en kongres for stiklingeproducenter i Guatemala for at formidle de krav til produktion og kvalitet, europæiske gartnerier stiller.

Brian Borup, Gasa Group, brb@gasagroup.com, og Lotte Bjarke

Brian Borup

Der er langt fra Guatemala og andre mellemamerikanske lande til Danmark og EU. Ikke bare i afstand men også i mentalitet. Til gengæld er der en efterhånden lang tradition for samhandel, når det gælder stiklinger til produktion af potteplanter i Europa. Derfor er det vigtigt at forstå de forhold, der eksisterer på hver side af Atlanten, hvis samhandlen skal fungere til begge parters tilfredshed.

Set fra Guatemala er det europæiske marked krakilsk og krævende men ikke desto mindre interessant. Kendskabet til produktionsforholdene er ikke stort. De lokale producenter er mere orienteret mod USA og Nordamerika, hvor gartneriproduktionen sjældent ligger på det samme teknologiske stade som i Europa, og hvor myndighedskrav mv. er langt mere lempelige.

Det betyder, at det giver god mening at formidle de krav og udfordringer, de europæiske producenter står overfor til deres mellemamerikanske leverandører. Ellers har de ringe muligheder for at forblive eller blive leverandører til det eftertragtede marked.

MPS-certificering er et krav

Hvis man som europæisk producent vil levere potteplanter til større detailkæder, er som minimum en MPS-certificering et uomgængeligt krav. Certificeringen stiller også krav om certificering bagud i kæden, så grundlæggende er det kun mellemamerikanske gartnerier med en MPScertificering, der kan komme i betragtning som leverandører til f.eks. Gasa Groups Young Plants afdeling og dermed til europæiske gartnerier.

Udvalget af stiklinger er enormt i Guatemala og andre mellemamerikanske lande, hvor de produceres under vidt forskellige forhold fra lukkede væksthuse med insektnet for vinduerne over simple skyggegivende konstruktioner til egentlig markkultur. Her er det Marantha moderplanter i god vækst.

Sådan en certificering er det et fåtal i Guatemala, der har, så det indsnævrer desværre feltet af potentielle leverandører. Det er lige meget, hvor spændende og flotte produkter du har som mellemamerikansk gartner, hvis du ikke samtidig kan levere en MPScertificering. Det er et vigtigt budskab på en konference som III Congresso de Plantas ornamentales Follajes y Flores, der fandt sted 5.-7. september i Antigua, Guatemala, med omkring 300 deltagere.

Vigtige pointer

Udover certificering er der mange pointer, der er væsentlige at understrege overfor både eksisterende og potentielle leverandører til det europæiske marked. Det handler først og fremmest om tillid og leveringssikkerhed. De europæiske producenter køber stiklinger på kontrakt, og de er ligeglade med, om solen skinner, eller det regner hos stiklingeleverandøren. Deres produktion er nøje planlagt efter, at den aftalte mængde stiklinger ankommer til tiden. Ellers bliver hele produktionsplanen slået ud af kurs. Af samme grund er det vigtigt at plædere for, at stiklingeproducenten

Det betagende landskab i Guatemala giver optimale forhold for produktion af stiklinger til stueplanteproduktion i Europa. Mange af de grønne planter, der er populære i Danmark og Europa, er hjemmehørende i Mellemamerika og dermed nemme at opformere og masseproducere.

ikke lader sig friste af et godt tilbud og afsætter til tredjemand, så den indgåede kontrakt ikke kan opfyldes.

Lige så vigtigt er kvalitetsniveauet i leveringen. Den skal bare sidde lige i skabet. Det nytter ikke noget at pakke små og store stiklinger i samme kasse. De kræver forskellig produktionstid, og det dur ikke i en højteknologisk produktion, hvor det skaber forsinkelser og ekstra håndtering. Et budskab, der vakte stort gehør og forståelse blandt kongressens tilhørere.

Endelig er emballage, opbevaring og transport et vigtigt element i et godt samarbejde mellem gartnere på hver side af kloden med Gasa Groups mellemkomst. Man kan producere de flotteste stiklinger, men hvis de bliver pakket lemfældigt eller fragtet til lufthavnen på en åben bil, så får de en dårlig start på deres rejse mod Europa, og det afslører sig hurtigt, når de når frem. Også den pointe var det nemt for tilhørerne at følge.

Aloë vera dyrkes som markkultur, hvor der kan høstes stiklinger direkte i marken.

Sortlistet kemi er no go

Spørgsmålet om brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler er det også vigtigt at tage i betragtning i begge ender af forsyningskæden. Nissen flytter som bekendt med, og det var ret chokerende for de lokale producenter at høre om den europæiske praksis, hvor fund af ulovlige pesticider ved stikprøvekontroller kan udløse store bøder til det ramte gartneri, selv om det selv holder sig 100 procent på dydens smalle sti.

På den baggrund giver det masser af mening at holde sig totalt fra midler på den berygtede sorte liste og være klar over, at pesticidkrav er vidt forskellige fra Mellemamerika og for den sags skyld Nordamerika til Europa. Overtrædelser betyder, at samarbejde ophører øjeblikkeligt.

Det samme gør andre overtrædelser af krav i certificeringerne som f.eks. brug af børnearbejde. Alt samarbejde indstilles øjeblikkeligt. Derfor er det vigtigt for Gasa Group, at samarbejdet med producenterne er tæt og bygget på tillid. Det er vigtigt at se hinanden i øjnene under besøg i virksomhederne, ikke bare for at følge op på produkter, kvalitet og produktionsforhold men også for at kunne inspirere hinanden og måske udvikle helt nye produkter. n

Det er ret almindeligt, at moderplanterne dyrkes i store poser eller små sække, der kan klippes stiklinger fra.

Moderplanter af Tillandsia under en helt enkel skyggekonstruktion i marken.

Det er vigtigt at have fokus på optimal pakning og emballering i de mellemamerikanske stiklingegartnerier, for det er en lang rejse, de rodløse planter skal ud på, før de når deres destination i et europæisk væksthusgartneri.

Der var stor lydhørhed for de pointer, der knytter sig til eksport af stiklinger fra Guatemala til Europa, som Brian Borup, Gasa Group, præsenterede på en stiklingekongres for Guatemalas producenter i september. Et marked der lokalt betragtes som krakilsk og krævende men ikke desto mindre interessant.

Kvalitet er en afgørende parameter for succes, men kvalitet i pakkearbejdet er lige så vigtigt. F.eks. må små og store stiklinger ikke pakkes i samme kasse, for det giver forstyrrelser i produktionsplanen i de højt mekaniserede gartnerier i Europa.

Vild med grønt

Et skarpt panel af vinderkokke og deres hjælpere på samme scene på Fødevaredagen. Vinderne af tre store konkurrencer i 2024:

Sine Andersen, Danmarks Bedste Kantine (nr. to fra venstre), Sebastian Holberg, Bocuse d’Or Europa (nr. fire fra venstre) og Bjarke Jeppesen, Årets Kok (nr. to fra højre).

Pris, smag og nye forbrugerkompetencer er vigtige nøgleord, hvis danskerne skal vælge flere grønne måltider. Det var der enighed om blandt en række af branchens udøvere på Fødevaredagen.

Annemarie Bisgaard

Landbrug & Fødevarer/Morten Beck og Annemarie Bisgaard

Fødevaredagen, der er årets store dag for hele fødevarebranchen, samlede for 10. gang aktører og beslutningstagere fra dagligvarehandlen og foodservicesektoren samt producenter i flotte rammer på Hindsgavl Slot midt i september. Formålet med dagen er at inspirere og blive klogere på nye tendenser samt udfordringer og muligheder i fødevarebranchen. Hovedtemaet var i år ansvarlighed i værdikæden.

De allervigtigste

- I er vigtige, måske de allervigtigste. Det hele begynder med jer. Hvis der ikke var noget at putte i munden, så ville alt andet være ligegyldigt. Der ligger et kæmpeansvar på alle jeres skuldre, og I er nogen af de få, der har magten til at ændre noget i den måde, vi dyrker og forbruger fødevarer på, lød det uden tøven fra dagens moderator, tv-vært og iværksætter Morten Resen, da han satte scenen for godt et par hundrede deltagere.

Han er selv en del af branchen, idet han sammen med sin hustru har skabt app’en Mambeno – en digital måltidskasse med madplaner og mulighed for varelevering fra Rema 1000. App’en har i dag ca. 30.000 familier som medlemmer.

Prisen er vigtigst Med baggrund i en ny Voxmeter-undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse, der viser, at kun 55 af danskerne spiser grøntsager dagligt, handlede én af sessionerne med titlen ’Go Green’ på Fødevaredagen om, hvordan vi får danskerne til at spise flere grøntsager. Til at belyse emnet var inviteret tre af erhvervets stemmer, der i deres hverdag har indflydelse på, hvad danskerne spiser. Det første bud kom fra kommunikationschef Christian Mouroux, Ikea Danmark, hvor ca. 40 procent af butikkernes ni mio. kunder køber et måltid mad. Omregnet betyder det, at Ikea Danmarks restauranter ser verer ca. 3,5 mio. måltider årligt. - Det vigtigste greb til at skubbe forbruget i den rigtige retning er meget, meget enkelt. Det handler om pris. Det er fuldstændig indiskutabelt. Prisen kan få danskerne til at gå i den rigtige retning, fastslog Christian Mouroux og nævnte, at 10 procent af de velkendte ’middagsboller’, som det svenskejede selskab serverer i Danmark, er baseret på planter. Det svarer til 2 mio. ’grøntsagsboller’ og 20 mio. ’kødboller’ årligt.

- Derfor er vores mantra, at alle plantemåltider skal koste det samme eller mindre end det tilsvarende kødmåltid. Det er sådan, vi gør, for at skubbe på den grønne omstilling. Hvis man vil opnå endnu mere, skal prisen blot være endnu lavere. Det er den eneste vej til at få forbrugerne til at spise mere plantebaseret, fastslog Christian Mouroux.

Smagfuldt og nemt

Næste bud kom fra Aarstiderne, hvor Heidi Boye har siddet i direktørstolen siden foråret. Hun var enig i, at prisen er vigtig, fordi ”Danmark er et tilbudsland”.

- Dernæst er smag vigtig, og her har Aarstiderne rykket sig rigtig meget, når det gælder om at få mere smag og mere grønt i måltiderne. Vi arbejder f.eks. målrettet med at reducere kødmængden i vores frikadeller til fordel for flere rodfrugter, så kødprocenten kommer ned, mens smagen fortsat er i top til både børn og voksne, sagde Heidi Boye og pegede på endnu en faktor.

- Nemheden er afgørende. Det skal være nemt at lave grønne måltider, ikke mindst i børnefamilier, hvor man vil holde fast i gryderne samtidig med, at det ikke må tage for lang tid. Det arbejder vi hårdt for at tage højde for i måltidskasserne, nævnte Heidi Boye og understregede, at det tager tid at opbygge kompetencer. Det gælder også, når man skal lære at lave mere grøn mad. - Hvor mange af jer kan f.eks. hurtigt remse tre retter op med kikærter, spurgte Heidi Boye med et smil de 55 producenter, indkøbere og organisationer på tilhørerækkerne. Kun et par stykker rakte hånden i vejret.

Mads P

Direktør Mads Pedersen, Nordic Greens, gav som den tredje et bud på hvilke greb, der kan virke.

- Vi skal starte med os selv – kigge indad. Som gartnere har vi ikke været de mest innovative til at producere efter smag, mindre fodaftryk og uden at sprøjte. Samtidig skal vi blive bedre til at formidle både nemme og sjove opskrifter dér, hvor de unge er, d.v.s. på TikTok og Instagram. Her kan influencere gøre opskrifter sjove og interessante, sagde Mads Pedersen og understregede, at smag nok er den faktor, der betyder mest i forhold til et øget forbrug. Diskussionen om lokale varer blev også endevendt, og alle tre indledere var enige om, at lokale varer er lig med danske varer, men forbrugerne kan alligevel godt være i tvivl om, om det er bedst at vælge udenlandske økologiske eller danske konventionelle varer, når de står i butikken. - Vi skal hjælpe både forbrugere og forhandlere, så det er nemt for dem at vælge rigtigt. Aarstiderne har for nyligt lanceret en køb-dansk-kasse, der er blevet meget populær. Det viser, at dansk produktion faktisk betyder noget for mange forbrugere, konkluderede Heidi Boye.

Landets bedste kokke

’Smagen af en vinder’ var sidste programpunkt på Fødevaredagen, hvor de ypperste madhåndværkere var indbudt til at kigge fremad og sætte ord på smag på fremtidens menu. De tre skarpe kokke var køkkenchef Sine Andersen, vinder af Danmarks Bedste kantine 2024, køkkenchef Bjarke Jeppesen, vinder af Årets Kok 2024 og selveste Sebastian Holberg, vinder af Bocuse d’Or Europa 2024. De fortalte om deres forskellige veje til at nå toppen via

deres fokus på smag, planter, økologi, bæredygtighed og animalske produkter. Hver især fremtryllede de fantastiske små, delikate, grønne retter af gode, danske råvarer og fyldt med velsmag, som de godt 80 gæster i Fødevaredagens session kunne nyde. Branchen er i vild udvikling. Forhåbentlig kan disse landets dygtigste kokke inspirere resten af branchen til nye, grønne og sunde madoplevelser i landets kantiner og restauranter, så flere bliver vilde med grønt. n

Vinderne af Kantineprisen 2024, køkkenchef Sine Andersen, fremtryllede denne lækkerbisken – en sprød ballon med blødt fyld baseret på bl.a. kikærter, blå kartofler, rygeost, purløgscreme og urter.

Christian Moroux, Ikea Danmark.

Heidi Boye, Aarstiderne.

Mads Pedersen, Nordic Greens.

Stor interesse på Fødevaredagen 2024 for at høre om, hvordan man kan producere og sælge mere og give grøntsagerne mere plads på tallerkenen.

Fysisk eller digital*

Birkholm Planteskole A/ S | Farremosen 4, 3450 Allerød | Tlf 4817 3126 mail@birk-holm dk | Din totalleverandør af planter

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse” En del af Biobest Group siden 2017

Frisk fra trykken! borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk 30 år i Danmark

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

Tor vegade 39 . DK-7160 Tørring 22 . Telefax (+ 45) 75 8 0 20 33 e - mail: Info@egedal dk

Egedal power rake tværstrigle

Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer

Egedal plantemaskine type C

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Plantning af grønsags- og planteskoleplanter

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Egedal bedformer massano Opsætning af så- og plantebede vha. dobbelt rotor system

Torvegade 39 · 7160 Tørring · Tlf. +45 75 80 20 22 · info@egedal.dk www.egedal.dk

EU-samarbejde om økologiske frø

Med udgangen af 2036 skal grøntsagsproducenter i EU anvende økologiske frø. Det bliver en udfordring at nå dertil, da der er tale om mange kulturer og ofte små arealer sammenlignet med landbrugsafgrøder.

Malene Kræfting og Karen Munk Nielsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, malk@icoel.dk

Et internationalt samarbejde er nødvendigt, hvis grøntsagsbranchen i EU skal nå målet om 100 procent økologiske frø i produktionen efter 2036. Avlere og virksomheder i Europa opererer på samme marked, og derfor skal avlerne så vidt muligt have ensartede rammer at producere under, når det gælder frø og udsæd.

Ens regler, forskellig praksis

Der gælder i princippet allerede samme regler for anvendelse af økologisk udsæd i alle EU-lande. Praksis er imidlertid forskellig fra land til land, når det gælder dispensationer fra kravet om økologisk udsæd. Ligeledes er der stor forskel mellem lande på antallet af kulturer i Kategori 1, dvs. kulturer, hvor man vurderer, at der er tilstrækkeligt udbud af relevant, økologisk frø- og formeringsmateriale.

Det er konklusionen i en analyse af forholdene i en række europæiske lande, som blev fremlagt på et tværnationalt møde for branchens aktører i maj 2024.

Økologiske gulerodsfrø er et eksempel på, hvorfor det kan være vanskeligt at skaffe frø af de ønskede sorter. Det skyldes, at en del sorter er vanskelige at opformere økologisk. Fra 2037 skal alle frø i økologisk grøntsagsproduktion være dyrket økologisk.

Lande uden Kategori 1-liste

Analysen omfatter 14 europæiske lande og viser, at seks lande (Østrig, Irland, Island, Litauen, Storbritannien og Nordirland) ikke har en Kategori 1-liste, mens de øvrige otte (Belgien, Schweiz, Tyskland, Danmark, Frankrig, Luxembourg, Holland og Sverige) har mindst én art eller sortsgruppe opført under Kategori 1.

Kun agurk og løg er opført på Kategori 1 i mere end ét land, mens andre arter kun optræder på et enkelt lands Kategori 1-liste.

Specialistgrupper

En forudsætning for at få flere arter på Kategori 1-listerne er, at der foretages en kvalificeret vurdering af det tilgængelige frøudbud. Den opgave skal varetages af specialister på området. I Danmark er Landbrugsstyrelsen ansvarlig for specialistgrupperne. Planen var oprindeligt at etablere op til 15 grupper, men denne plan er under revision, så der sandsynligvis bliver færre og mere behovsbetonede møder i relevante specialistgrupper. Sverige, UK, Nederlandene og Frankrig har etableret 4-5 specialistgrupper.

Forskellig praksis for dispensationer i nabolande og Kategori 1-afgrøder påvirker udbuddet af økologiske frø landene imellem. Med øget kommunikation kan vi skabe mere lige vilkår for landmænd og

Sidsel Birkelund Schmidt og Morten Telling

Der er behov for at stimulere den økologiske frøproduktion. Det kan ske gennem et internationalt samarbejde, så EU’s grøntsagsavlere kan så 100 procent økologiske frø i markerne efter 2036.

virksomheder, og som udgangspunkt kan specifikke afgrøder være i fokus. Når et land lister en art i Kategori 1, kan det påvirke andre landes syn på arten. Større gennemsigtighed og øget samarbejde mellem landene kunne strømline kategoriseringsprocessen og skabe lige konkurrencevilkår. Et eksempel på specialistgrupper i Sverige:

• Korn og bælgfrugter

• Foderplante-frø

• Kartofler

• Grøntsager og frugt

Europæisk netværk

Der er behov for at stimulere den økologiske frøproduktion. Det kan et netværk på

tværs af landegrænser bidrage til. I et netværk er det muligt at give inspiration til og udveksle viden med aktører i andre lande vedrørende specialistgrupper, nationale handlingsplaner, udfordringer i frøproduktionen og resultater fra økologiske markforsøg i sammenlignelige klimaregioner. Et europæisk netværk kan bidrage til kommunikationen mellem frøfirmaer, landmænd/avlere og myndigheder. Lande med relativt lille økologisk grøntsagsareal kan i fællesskab og med større vægt efterspørge økologiske frø samt levere vigtige data til frøproducenterne om de nationale markeder og potentialet for at øge den samlede efterspørgsel af bestemte sorter. n

Møder i 2024-2025

• I maj 2024 blev der holdt et tværnationalt møde for branchens aktører. Mødet var arrangeret af EU-projektet LiveSeeding i samarbejde med det tyske projekt RoadmapsOekoPVM og det danske projekt Økologiske grøntsagsfrø skal fremtidssikres.

• Mødet var første skridt til at etablere et europæisk netværk med deltagelse primært af nordvest-europæiske lande, som deler samme udfordringer.

• I eftersommeren 2024 er der afholdt et møde i en mindre gruppe vedrørende frø til småplanter.

• Der afholdes endnu et møde i 2025 med henblik på at udbygge netværket af avlerrepræsentanter, frøvirksomheder og myndigheder.

Figur 1. Arter af grøntsager på Kategori-1 lister i seks lande. Jo mørkere farve, jo flere lande har arten på listen.

Nyt produkt: AMI SIMplex! det NyeSte Skud på StAMMeN

I rækkeN Af voreS AMI-produkter

9 Brugervenligt touchdisplay

9 Præcis vandingskontrol

9 Fleksibel opsætnings af gødningsgrupper

9 Forprogrammering af gødningsrecepter

9 DGT on the Go-App kan tilkøbes og tilsluttes

Emballager til det bedste vi

Vi er med på JORDBÆRKONFERENCEN 3. december på Hotel Pejsegården – vi glæder os til at vise dig alle vores sæsonaktuelle emballager

Husk at Bunzl har alt, hvad du skal bruge, som f.eks. toiletpapir, håndklæde- og aftørringsruller samt dispensere og alt til håndhygiejne, engangshandsker, arbejdshandsker, arbejdstøj, fodtøj, rengøringsmidler og rekvisitter.

Teknik til grøntsager og kartofler

Den årlige demonstrationsdag i Borgeby for grøntsags- og kartoffelproduktion er et besøg værd. I år viste svenskerne spændende teknik og dyrkningsforsøg med fokus på bl.a. et ændret klima.

rdv@hortiadvice.dk

På demodagen i Borgeby i Sverige i begyndelsen af september blev der sædvanen tro vist teknik og tekniske løsninger til kartoffel- og grøntsagsproduktion. Temaerne var i år rettet mod robuste dyrkningssystemer med hensyn til klima og påvirkning af ekstremvejr, integreret plantebeskyttelse og vanding. Desuden var der aktiviteter omkring kartoffeldyrkning såsom sortsafprøvninger, stenstrenglægning, gødskning og meget andet. Her gives et udpluk af indtryk fra dagen.

Drypvanding af løg

I et demoareal med løgdyrkning blev der fremvist tre forskellige vandingsstrategier: Bomvanding, drypvanding i løg på fladt bed samt drypvanding af kamme med to rækker løg pr. kam.

I parcellerne med drypvanding blev Netafim-slanger med 30 cm mellem ventilerne udlagt i én arbejdsgang i ca. 10-17 cm dybde sammen med såning med en Monosem

Biblomme, Lobularia maritima, i en balje placeret midt i en salatparcel for at tiltrække bl.a. svirrefluer, der kan undertrykke angreb af ferskenbladlus og salatbladlus.

såmaskine med en påmonteret Metasa slangeudlægger. Drypslangerne var monteret ved start og på tværs af parcellen med en fødeslange af brandslangetype, som tillod forsigtig kørsel henover.

I demoen blev der efter montering af drypslangerne på hovedslangen ikke kørt i marken længere, og bekæmpelse blev udført rent kemisk fra et udyrket spor. I demoen blev det tilstræbt at give samme vandmængde – 130 mm i alt – til alle parceller. Ved bomvanding er der givet 15 mm vand ad gangen, mens der gennem drypslangerne blev vandet løbende samtidigt med, at der blev tilført gødning dagligt via vandingsvandet. I marken kunne der tydeligvis ses forskel, idet alle bomvandede løg havde lagt sig ned, dog med det in mente, at løgene i parcellerne med drypvanding var etableret en uge senere.

Efterafgrøder forud for kål

Anvendelsen af overvintrende efterafgrøder og deres eftervirkning i hvidkål blev synliggjort i demoparceller. Forskellige plantearter i blandinger og i renbestand – med og uden bælgplanter – var sået i starten af oktober og fik lov at vokse videre i foråret, hvorefter de blev afpudset i slutningen af maj og efterladt på marken. Den 11. juni

Teknikdag i Borgeby

• Hvert år holdes Potatis- og hortofältdagen i Borgeby lige nord for Malmø. I år gæstede ca. 500 besøgende arrangementet den 4. september.

• Undervejs afvikles rundvisninger til demoarealer med både grøntsager og kartofler.

• Arrangøren er HIR Skåne i samarbejde med SLU Arnarp, Hushållningssällskapet, Lyckeby og LRF Trädgård.

Richard de Visser og Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice,

Den svenske Hortofältdag i Borgeby blev i år holdt i næsten 30 graders varme den 4. september. Her var der demonstration af maskiner og rundvisning i robuste dyrkningsforsøg med hensyn til klima med blandt andet vandingsstrategier og efterafgrøder. Foto: Anna Falk, HIR Skåne AB.

blev der plantet hvidkål i biomassen sammen med rækkegødskning med 120 kg N med plantemaskinen Mulchtec, der kan plante i plantemateriale. Der er ikke foretaget udbyttemålinger på hvidkålen endnu, men demoeffekten viste tydeligt, at C/Nforhold og sammensætning af efterafgrøde har stor betydning for kålens udvikling. Ren vintervikke havde laveste C/N-forhold (9,3), og det var tydeligvis den parcel, hvor kålene stod bedst. Det beregnede kvælstofbidrag fra vintervikke var på hele 361 kg total-N pr. ha. De fleste parceller havde som basis en græs- eller kornafgrøde tilsat mere eller mindre andel bælgplanter eller bælgsæd. Dette førte til betydeligt højere C/Nforhold med dermed sammenhængende symptomer på næringsstofmangel i kålene. Det var tydeligt, at andelen af bælgplanter bør være høj, og at en stor andel af f.eks. rug giver væsentlige udfordringer for tilgængeligheden af næringsstoffer for hvidkål.

Integreret plantebeskyttelse

Anvendelse af lokkeplanter til at opformere nyttedyr i kål og salat blev demonstreret ved henholdsvis bankerplanter af biblomme, Lobularia maritima, samt undersået vinterhvede i broccoli. Biblommen blev

I kammen med to rækker løg er der udlagt én drypslange i ca. 10 cm dybde.

placeret i baljer eller udplantet i rækken i icebergsalat for at tiltrække svirrefluer for at undertrykke et angreb af ferskenbladlus og salatbladlus. For at opnå en tidlig blomstring, der er afgørende for den forventede effekt, var de etableret i baljer. Samdyrkning af kål og korn ser ud til at kunne mindske angreb af lus og jordlopper i kålene. I demoparceller blev der sået vinterhvede i hver række mellem broccoli, der først blev plantet efter såning. I hveden udsættes bladlus, der går specifikt på korn, men som også tiltrækker nyttedyr, der ernærer sig af de lus, der går på kål. Derfor vil nyttedyrene være tidligt til stede i kålkulturen. Vinterhveden har brug for en kuldepåvirkning for at strække sig. Derfor vil den ikke genere kålene, mens de er i marken. Ved såning om foråret eller sommeren vil den buske sig og fylde så meget, at den kan erstatte ukrudtsbekæmpelse mellem rækkerne. Til gengæld var der i demoparcellerne en stor konkurrence om næring og vand, som der skulle kompenseres for. Den hollandske konsulent Frank Druyff, Koppert, stillede spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med den høje udsædsmængde og høje etableringsfrekvens for at opnå den ønskede effekt. n

Vintervikke med et C/N-forhold på 9,3 fungerer godt som forfrugt til hvidkål. I en tilsvarende parcel med vinterrug som forfrugt med et C/N-forhold på 4,3 blev meget af næringen til hvidkålen immobiliseret.

Artiklen bringes i forbindelse med projektet ’Klimavenlig produktion af frilandsgrøntsager’.

Sammenligning af vandingsstrategier i løg. Til venstre for den hvide stok i forgrunden er det bomvanding, til højre er det drypvanding.

Kombineret løgsåmaskine og slangeudlægger til drypvanding.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i babyleaves

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Lars Møller og Yding Smedie & Maskiner

En ukrudtsrenser med navnet Rukaby fra den tyske virksomhed Feldklasse blev demonstreret i beddyrket spinat hos Dangrow Agro i Yding den 10. september 2024. Desværre på en dag med voldsom regn, men det lykkedes alligevel for arrangørerne – Yding Smedie & Maskiner og Feldklasse GmbH – at vise de 39 fremmødte fra frilandsgartnerier og planteskoler, hvordan ukrudtsrenseren fungerer. Spinaten, der var sået på bede med 7 cm rækkeafstand på let sandjord, stod med kimblade og de to første løvblade udfoldet. Man skulle derfor tro, at det var en udfordring at bekæmpe ukrudt uden at beskadige de små kulturplanter.

To rækker klinger

Rukaby er konstrueret med to rækker valser med vertikale klinger, hvor tænderne

på klingerne kører ned i jorden. Den forreste række af klinger har spidse tænder, som bryder jordskorpen og kører rundt med samme hastighed som fremkørselshastigheden. Den efterfølgende række af klinger er med vinklede renseknive i tænderne. Renseknivene er hydraulisk drevet og kan indstilles til at rotere lidt hurtigere end fremkørselshastigheden, så ukrudt trækkes op af jorden.

- Antallet af klinger, afstanden mellem klingerne og vinklernes bredde kan tilpasses efter behov afhængig af rækkeafstand og kultur. De vinklede klinger fås i fire bredder fra 2 til 5,5 cm. Som tommelfingerregel skal bredden af de vinklede klinger svare til rækkeafstanden minus 4 cm. Det vil sige, at til en rækkeafstand på 6 cm anvendes vinklede klinger på 2 cm, forklarede maskintekniker Gerrit Meyer fra Feldklasse, der ligger i Meerbusch nær Düsseldorf, midt i et stort område med grøntsagsproduktion. Her har Feldklasse specialiseret sig i produktion af ukrudtsrensere til frilandsgartnerier.

Under demonstrationen i Dangrows spinatbede var det umiddelbare indtryk, at

En tysk maskine til ukrudtsbekæmpelse i grøntsager udmærker sig ved at kunne køre i spæde planter på bede med små rækkeafstande. Maskinen blev demonstreret i Yding i september.

Demo af den tyske ukrudtsrenser Rukaby på bede med spinat til babyleaves. Det er en stor fordel, at bedene er flade og ikke hule. Maskinen renser ikke bedkanter og spor. Den kan også køre i gulerødder på kamme og i planteskoler med frøplanter på bede.

ukrudtsrenseren udfører et rigtig pænt stykke arbejde, når den kører på bede med spæde spinatplanter med kimblade. Spinaten må helst ikke være ret meget større end 1-2 løvblade.

Maskinen kan være følsom overfor sten. Selv om skærene ser spinkle ud, er det ifølge Gerrit Meyer kun med de bredeste skær, der kan opstå problemer.

Indarbejder gødning

Dangrow dyrker både konventionelle og økologiske babyleaves, som ofte skal tilføres gødning på jordoverfladen umiddelbart efter fremspiring. Her er det tanken, at den tyske ukrudtsrenser skal indarbejde gødningen i jordoverfladen, så gødningen er hurtigere tilgængelig for planterne. Det gælder specielt gødningspiller til de økologiske spinatbabyleaves med en produktionstid på blot fire uger.

Kamerastyring

Ukrudtsrenseren kører i en ramme med hydraulisk sideforskydning, som korrigerer ujævnheder, og kamerastyring af

Klinger med vinklede renseknive i tænderne kan køre hurtigere end fremkørselshastigheden.

samme type, som vi kender fra den engelske Garford rækkerenser. Desuden sidder der en sensor ved jordoverfladen, som automatisk styrer dybden og kan indstilles til at køre klingerne i dybder fra 9 til 28 mm.

Alt efter jordtype og jordens indhold af sten kan klingerne holde til at rense fra 30 ha til flere hundrede hektar. Maskinen fås i fem arbejdsbredder fra 1,3 meter til 2,7 meter samt som en foldeversion til tre bede i seks meters bredde. Prisen for en ét-beds maskine er ca. 380.000 kr.

Flere kulturer

Rukaby bliver i dag anvendt i babyleaves, salatkulturer, krydderurter, gulerødder, løg og planteskoleplanter i flere lande i Europa, bl.a. hos den tyske frøplanteskole Bunk Jungpflanzen og hos en større gartner i Skotland med 600 ha gulerødder.

- Hos gulerodsavleren bliver gulerødderne sået på bede i trippelrækker, og der bliver renset inde i disse trippelrækker. Renseren kører også i gulerødder på Gotland, nævnte Gerrit Meyer og understregede, at Rukaby kan rense inde i flerrækkesystemer, hvis blot afstanden i dobbelt- og trippelrækkerne er mindst fire centimeter. n

Den forreste valse er med klinger med spidse tænder. Under skærmen sidder den bagerste valse med renseklinger.

Artiklen bringes i forbindelse med projektet ’Ny teknologi til bekæmpelse af ukrudt i frilandsgrønsager.

CLOSECYCLE WORKSHOP

Organiske recirkulerede materialer til forbedring af jordfrugtbarhed i grøntsagsproduktionen

27. november 2024 Ved HvidkærvejHortiAdvice, 29, 5250 Odense SV Kl. 10-15

Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet vil fra 2025 stille skarpt på e ekt af tilførsel af organiske recirkulerede materialer på jordens frugtbarhed og kvalitet i grøntsagsproduktion.

E ekten skal undersøges i langtidsforsøg på AU’s forsøgsstation i Auning på Djursland.

Som optakt hertil vil AU kortlægge problemerne i jorden i produktionen, og til disse forsøg ønsker AU input fra gartnere, konsulenter og forskere. Derfor inviterer AU sammen med HortiAdvice til en workshop, hvor udfordringer, erfaringer og viden om jordfrugtbarhed diskuteres.

PROGRAM:

10.00 – 12.00 Ka e og velkomst. Faglige oplæg om udfordringer med jordfrugtbarhed i grøntsagsproduktion. Indlæg fra forskning, igangværende projekter og praksis.

12.00 Frokost

12.45 – 15.00 Efter frokost diskuteres i grupper udfordringer ved jordens frugtbarhed i grøntsagsproduktion, og erfaringer hermed. På baggrund af opsamling af disse diskussioner vil der derefter fastlægges en plan for afprøvning i langtidsforsøg i Auning.

Vi konkluderer til sidst og slutter kl. 15.00

Tilmelding senest den 20. november 2024 til signe. vaerbak@food.au.dk.

Som opfølgning vil der i det nye år blive inviteret til en tilsvarende workshop med producenter af organiske jordforbedringsmidler og gødninger.

Forsøgsnyt fra Randwijk

Hvis man som dansk frugtavler vil lade sig inspirere af relevante frugt- og bærforsøg, er den hollandske forsøgsstation i Randwijk et oplagt sted at kigge indenfor.

Annemarie Bisgaard

Maya Bojesen og Annemarie Bisgaard

Forsøgsstationen i Randwijk, der ligger ca. 100 km sydøst for Amsterdam, har gang i et hav af praksisnære forsøg og demonstrationer med kernefrugt, stenfrugt og bær. Der er altid masser af information og inspiration at hente, når forsøgsstationen i samarbejde med sine partnere, bl.a. Delphy og Fruitconsult, en gang om året inviterer til en international dag med guidede ture på engelsk, tysk og hollandsk.

I år var det den 15. august, hvor over 400 besøgende, herunder en håndfuld danske frugtavlere, så og hørte om de mange forsøg, afprøvninger og demonstrationer. Der var også mulighed for at se maskiner blive demonstreret samt besøge firmastande med maskiner, udstyr, nye sorter m.m.

Højt udbytte i 2D-system

På den engelskguidede rundvisning fortalte konsulenterne René Albers og Willem Kalle, begge Fruitconsult, om en række udvalgte forsøg i æbler og pærer.

Den hollandske forsøgsstation i Randwijk inviterer hvert år til en international dag – i år den 15. august – hvor de mange forsøg og demonstrationer vises frem for grupper på engelsk og tysk. Her af Willem Kalle (blå t-shirt) og René Albers (brun t-shirt).

Vi så bl.a. forsøg med det italiensk patenterede Bibaum-system i træer af ’Elstar’, som blev påbegyndt for syv år siden. Træerne i 2D-systemet har to lige store hovedstammer dannet ved okulation på én rod. Fordelene ved Bibaum er nem beskæring, mindre vekselbæring, bedre frugtkvalitet samt nem udtynding og høst. I 2023 gav træerne 80 tons pr. ha, og samtidig er frugterne meget ensartede i størrelse, og frugtfarven er fin. De høje udbytter og den gode kvalitet skyldes primært, at der kommer meget lys ind i træerne, forklarede René Albers.

Støvregn mod solskold

På forsøgsstationen er der i år etableret et nyt sprinklersystem for at forebygge solskoldning af æbler. Dyserne sidder på en tynd, vandførende slange oven over trærækken. Systemet starter automatisk, når temperaturen på æbler, der vender

Et nyt system mod solskoldning af æbler. En meget fin tåge af vand douches automatisk over trærækken, når temperaturen på æblernes overflade bliver for høj.

mod sydvest, når 47 grader. Der er tale om fint forstøvet vandtåge, som sprøjtes ud over træerne, og dermed er det ikke store vandmængder, der efterfølgende generer færdslen i plantagen. Indtil videre undersøges det, hvordan optimal sprinkling kan gennemføres, fortalte Willem Kalle.

Færre Wellant, flere Bloss ’Wellant’ er en af mange æblesorter på forsøgsstationen. Den har i flere år været en populær æblesort i Holland, fordi den blev godt betalt ved eksport til Tyskland – op til 90 eurocent pr. kilo. Men nu har tyske frugtavlere selv plantet ’Wellant’ i større stil, så den hollandske eksport er faldet drastisk, og sorten bliver derfor ikke plantet mere. ’Wellant’ er ikke interessant på det hollandske hjemmemarked. Sorten ’Wurtwinning’ (tidligere WUR29) fremhæves som en ny, god sort. Den er en krydsning mellem Honey Crisp og Natyra/ Sprank og har for nyligt fået handelsnavnet Bloss. I Holland er det en klubsort, men i Tyskland kan den plantes frit. Rene Albers karakteriserede Bloss som sprød, saftig og med god smag. Desuden er den skurvresistent og har ikke tendens til hvertandetårs bæring. Til gengæld kan den angribes af meldug og kræft. Bloss er også med i demonstrationen af nye sorter i Danmark og Sverige.

Meget regn giver ofte udfordringer i plantagen. En vibrerende grubber med to tænder fra Ossenbruggen blev demonstreret. Arbejdsdybden er 7,5-55 cm og arbejdsbredden 180 cm. En tromle lukker græsmåtten til.

Forskellige 2D- og 3D-systemer er under afprøvning i æbler. Det todimensionelle system Bibaum med 120 cm mellem træerne er en meget produktiv træform.

Opadgående grene

En af de store udgiftsposter i dyrkning af kernefrugt er beskæring, der kan tage over 100 timer pr. hektar, og derfor er det vigtigt, at beskæringen resulterer i maksimalt udbytte af kvalitetsfrugt. I Holland lægges der vægt på at stimulere opadgående vækst i træerne, fordi disse grene er mere vitale, og frugterne bliver større end på nedhængende grene. Derfor fjernes nedhængende grene, mens de oprette bevares. Årsskuddet i enden af grenen klippes tilbage til cirka 10 cm, såkaldt click-beskæring. På den måde afstives grenen, og væksten ledes ud i enden af grenen. Efter nogle år med click-beskæring erstattes grenen af en ny, yngre gren, der er bygget op på samme måde. Fordelen ved opadgående grene er også, at det er nemmere at få en god virkning af kemiske udtyndingsmidler. Desuden er beskæringsmetoden forholdsvis enkel at instruere ufaglærte medarbejdere i. n

I Holland fokuserer beskæringen på at bevare de opadgående grene, fordi frugterne bliver større end på nedhængende grene. Nedhængende grene er ofte svage og mister vitaliteten.

En robotarm med kamera og sensorer, som WUR udvikler på, høster æbler ved hjalp af vakuum.

Mekanisk frugtudtyndingsmaskine fra italienske BMV, hvor vibrerende gummistænger udtynder frugter inde i træet. Antal omdrejninger kan varieres fra 12-16 pr. minut. Fremkørselshastigheden er 1,8 km i timen. Æblerne skal være 20-30 mm ved udtynding.

Grossist og detailkæde i tæt samarbejde

Den hollandske grossist Vogelaar Vredehof og Hollands største detailkæde har de seneste tre år haft et tæt samarbejde om salg af æblesorten Sprank. Et samarbejde, der fører til høje afregningspriser.

og pakkevirksomhed, der ledes af tredje generation med tre ejere.

Den hollandske frugthandelsvirksomhed

Vogelaar Vredehof har eksisteret i mere end 90 år. Den familieejede virksomhed har oprindeligt rødder i frugtdyrkning. I 1990’erne blev frugtplantagen solgt til et familiemedlem, og siden har Vogelaar Vredehof udelukkende været en grossist-

Virksomheden, der har 130 fuldtidsansatte, 40 deltidsansatte plus 80 medarbejdere ansat via vikarbureau, er fordelt på to lokationer med hovedkontoret i Krabbendijke i det sydvestlige Holland og en filial i Enspijk i den centrale del af Holland. Begge lokationer ligger i Hollands store områder med frugtavl. Derudover er der datterselskaber i Frankrig og Portugal. I disse to lande dyrkes, pakkes og sælges æbler og pærer, mens der i Portugal også dyrkes, pakkes og sælges stenfrugt.

Æbler fra flere lande

Vogelaar Vredehof er en af de største private aktører indenfor salg af æbler og pærer på det hollandske marked. Under et besøg i Holland i august mødte Gartner Tidende den ene af ejerne, Kees Vogelaar, i Enspijk, hvor han fortalte, at der er ca. 100 avlere tilknyttet virksomheden. Hovedfokus er på æbler, der udgør 75 procent af den totale årlige omsætning på ca. 110.000 tons frugt.

- De sidste 25 procent er primært pærer, som udelukkende produceres i Holland og Belgien, og 80 procent af pærerne går til eksport. 70 procent af æblerne kommer fra hollandske og belgiske avlere, mens resten kommer fra avlere i Frankrig, Italien, Sydafrika og Chile, fortalte Vogelaar.

Den skurvresistente sort med brandnavnet Sprank sælges kun i Albert Heijns butikker. Sortens navn er ’Magic Star’. Den sælges under brandnavnet Natyra, når den dyrkes økologisk.

Sorter

Vogelaar Vredehofs største æblesort er ’Elstar’, der sælges fra august til juni. Andre æblesorter er blandt andre ’Jonagold’, ’Pink Lady’, ’Gala’ og Sprank.

- Sorten ’Junami’ bliver ikke plantet mere, fordi udbytterne er for lave. Så vil vi hellere udvide med ’Elstar’. ’Kanzi’ plantes efterhånden også kun i begrænset omfang på grund af sortens følsomhed for kræft. Hvis der skal nye sorter ind, skal de helst ikke være for storfaldne, og de skal være modstandsdygtige mod skurv, sagde Kees Vogelaar og nævnte ’Conference’ og ’Comice’ som de vigtigste pæresorter.

Kees Vogelaar er den ene af tre ejere af den hollandske, familieejede grossistvirksomhed Vogelaar Vredehof, der årligt sælger ca. 110.000 tons æbler og pærer, både hollandsk og udenlandsk producerede. Ca. 85.000 tons produceres i Holland og Belgien.

- De første ’Conference’ plukkes i uge 34, men vi sender dem først ud i butikkerne i begyndelsen af september efter formodning ved 15 grader for at sikre, at frugten har en god smag, når den når kunderne, understregede Kees Vogelaar og fremhævede partnerskabet med Albert Heijn som altafgørende for salget.

Albert Heijn er Hollands største supermarkedskæde med 1.200 butikker, der i 2023 tegnede sig for 37 procent af

Annemarie Bisgaard

supermarkedssalget. Kæden satser på frugt af høj kvalitet.

- Allerede sidst i 1960’erne begyndte vi at samarbejde med Albert Heijn, og kæden har siden været en vigtig strategisk partner for hele vores frugtsalg. I Holland sælges der fem gange så mange æbler som pærer, så derfor er æbler vigtige for os, selv om det hollandske areal med æbler er faldet meget de senere år, forklarede Kees Vogelaar og nævnte, at Vogelaar Vredehof i februar 2024 også indgik et strategisk partnerskab med supermarkedskæden Delhaize i Belgien.

Krav til leverandører

Når nye avlere ønsker at blive leverandører til Vogelaar Vredehof, stilles der en række krav.

- Først og fremmest ser vi på, om der er kontinuitet i den pågældende frugtavlsbedrift. Der skal f.eks. være udsigt til generationsskifte, hvis ejeren er oppe i årene. Desuden er der krav om flere certificeringer, bl.a. kræver Albert Heijn, at avlerne skal være med i programmet ’Beter voor Natuur & Boer’, hvor hovedtemaerne er biodiversitet, en robust jord og målrettede klimatiltag. Hvis avlerne lever op til disse krav, får de en merbetaling pr. kilo afhængig af sort, fortalte Kees Vogelaar og understregede, at både hollandske og udenlandske avlere skal være GlobalG.A.P.-certificeret og ligeledes have certificeringen ’AH Grow’, som er Albert Heijns supplerende krav til GlobalG.A.P. Den handler om risikostyring med hensyn til hygiejne og pesticidrester. Vogelaar Vredehof tilbyder avlerne hjælp til administration og certificeringer og ser gerne, at avlerne også anvender registreringssystemet AgroManager.

- Vogelaar Vredehof har aftaler med avlerne om mængden af frugt, de kan levere. Nogle

avlere kan derfor have andre salgskanaler ud over os, sagde Kees Vogelaar, der også nævnte, at Albert Heijn er på vej til at blive B-Corp certificeret, hvilket betyder, at de skal leve op til høje standarder, når det gælder socialt ansvar og miljø. Emballagemønstret har ændret sig efter perioden med corona. Nu sælger Vogelaar Vredehof flere æbler i poser og bakker frem for løs frugt. Sorterings- og pakkeenhederne hos Vogelaar Vredehof er på begge lokationer certificeret efter den internationale IFS-standard som en garanti for fødevaresikkerheden.

Sprank – en succes

Flere og flere supermarkeder markedsfører deres ’egne’ sorter af æbler. Et eksempel er sorten ’Magic Star’, der er modstandsdygtig overfor skurv og kendes under navnet Natyra, når den er økologisk dyrket. Den sælges i Albert Heijn under brandnavnet Sprank –et navn som Albert Heijn har eneret til. - Sprank er en unik sort, som vi har fulgt siden 2014. I test blev den altid nummer ét eller to, når det gjaldt frugtkvalitet og hyldeliv. Derfor lavede vi en eksklusiv aftale med Albert Heijn om at sælge den under navnet Sprank. Sidste år løb Sprank endda med prisen som ”Årets bedste produkt” blandt 228 udvalgte produkter i alle hollandske detailbutikker. 57.000 forbrugere var med i afstemningen, smiler Kees Vogelaar, der roser sorten for sin karakteristiske smag, saftighed, sødme og sprødhed. - Sprank er en sen sort, som vi høster 20. oktober-10. november og sælger fra november til maj. Den udmærker sig også ved sine gode lagringsevne, og vi vil gerne kunne sælge den helt indtil august, men det har vi endnu for få æbler til, lød det fra direktøren, der i 2023 solgte 3.000 tons Sprank.

- I 2028 forventer vi at have 8.000 tons, idet vi regner med, at yderligere 50 ha Sprank bliver plantet de næste to år. I øjeblikket bliver Sprank dyrket hos 18 avlere på ca. 100 ha. Nye avlere skal som minimum plante 3 ha, og de skal etablere haglnet, sagde Kees Vogelaar og nævnte, at Sprank i 2022 og 2023 opnåede flotte afregningspriser – langt højere priser end andre sorter. n

Vogelaar Vredehof har egne biler til fragt af frugt.

Albert Heijn sælger flere æbler i poser og bakker end løse æbler. Det er ofte de store størrelser, der sælges som løse æbler.

WORKSHOP

LED, klimastyring, næringsoptagelse og plantefysiologi

Den 23. oktober kl. 09.45 – 14.30 ved HortiAdvice, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

GÅ-HJEM-MØDER om Varmepumper og LED lys

PROGRAM

09.45 Velkomst og ka e

10.00–12.00 Muligheder og udfordringer med LED

Hvad er lyskvalitet, og hvordan påvirker den planternes fysiologi og vækst?

Katrine Kjær, HortiAdvice

Hvordan påvirkes planternes næringsoptagelse af ændrede klimaforhold under LED lamper

Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice

Hvordan sikres et aktivt og godt klima til planter i et væksthus med LED lamper

Jesper Mazanti Aaslyng, HortiAdvice

12.00-12.30 Frokost

12.30-13.30 Diskussion af udfordringer og muligheder med LED lamper i gartnerierne

13.30-14.30 Diskussion af form og omfang af LED ERFA grupper, hvordan skaber vi en god dialog og et godt læringsmiljø på tværs

Gå-hjem-møder I samarbejde med Kemp & Lauritsen, Nordic Green Solutions (NGS), Rosa Danica, Markhaven og HortiAdvice inviterer vi til to spændende gå-hjem-møder om nye teknologier til væksthusproduktion.

24. oktoberGartnerietLufthavnvejMarkhaven, 53, 5270 Odense N

MARKhaven arbejder på at blive fri for fossile brændsto er. I 2018 satte de sig et mål om at være fossilfri inden 2025. De har derfor sammen med NGS konverteret deres varmeforsyning til varmepumper.

29. oktober

Rosa Danica, Kertemindevejen 33, 5290 Marslev

Rosa Danica er ved at udskifte sine kunstlys til LED som Kemp & Lauritzen installerer. Kom og se det nye lys og hør om LED lamper og software fra HortiAdvice, der sikrer, at lyset slukker, når el-prisen er høj.

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær, hindbær, brombær, blåbær, kirsebær og blommer

Æbler og pærer

Bladselleri, porrer, forårsløg, bundtløg og løg

Switch 62,5 WG (1-201)

Conserve (64-51)

Pomoxon Extra (1067-4)

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop.

Der er tilføjet hånd og rygsprøjte.

Dispensation for anvendelse af Conserve mod pletvingefrugtfluen er ophørt 28. september. Anvendelses- og opbevaringsforbud efter udløb af dispensation

Anvendelses- og opbevaringsforbud efter udløb af dispensation

9. september

Conserve (64-51)

Anvendelses- og opbevaringsforbud efter udløb af dispensation 29. august

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Havebrugets Mindefond

En eller flere legatportioner i Havebrugets Mindefond uddeles af bestyrelsen til:

1. Praktikere indenfor plantedyrkning – fortrinsvis inden for læplantning og frugtdyrkning.

2. Forsknings-, forædlings- og oplysningsarbejde inden for det under punkt 1 anførte område.

3. Personer eller institutioner, der har fremmet eller ønsker at fremme frugtavlen i Danmark.

4. Videnskabeligt som praktisk betonede opgaver, herunder 1. Plantedyrkning, 2. Produkternes indhøstning, opbevaring og teknik, 3. Havekunst, 4. Teknik, 5. Økonomi, 6. Historie, 7. Studierejser til udlandet

Ansøgning vedlagt budget sendes til sekretariatet for legatbestyrelsen mærket ”Mindefond” Ansøgningsfrist er 15. november 2024

Havebrugets Mindefond

Att.: Tine A. Jensen

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV taj@hortiadvice.dk

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Videnscenterchef ansat

Styregruppen for det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug har ansat Lene Overgaard Bruun som videnscenterchef pr. 1. oktober 2024. Hun kommer fra en stilling som forlagschef hos Seges Innovation P/S og bringer derfor en omfattende erfaring med sig inden for uddannelsesverdenen og det grønne område.

Det nye grønne videnscenter har til formål at styrke uddannelse og viden inden for det grønne område. Indsatsområderne er landbrug, gartneri og skovbrug – og fokus bliver i høj grad på grøn omstilling og anvendelse af ny teknologi. Lene Overgaard Bruuns første opgaver vil være at udvikle en mål- og aktivitetsplan for centrets indledende periode samt at vurdere behovet for de yderligere ansættelser i videnscentret. Videnscentret er udsprunget af et samarbejde mellem 17 uddannelsesinstitutioner – bl.a. landets tre gartnerskoler - der deler en vision om at fremme grøn omstilling og digitalisering inden for erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelser. Centrets fysiske placering bliver i Beder tæt på Aarhus på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Nye skove for folket

Folkeskove er blevet en ny trendy måde at gøre noget for klima og biodiversitet. Senest melder teglvirksomheden Egernsund Wienerberger, at den sammen med sine nordiske søsterorganisationer har plantet 2.300 træer i Anebjerg Folkeskov i Skanderborg. Den nyeste del af denne jyske folkeskov, der nu samlet er på 238 ha, blev indviet den 21. september 2024. Træerne er købt og plantet i samarbejde med den danske interesseorganisation Growing Trees Network, som arbejder målrettet med at skabe nye folkeskove med fredskovstatus i Danmark. I 2025 og 2026 planlægger Egernsund Wienerberger at plante et tilsvarende antal træer i Norge og Litauen.

Mona H. Christensen går på pension

Konsulent Mona H. Christensen fratræder pr. 15. oktober 2024 sin stilling som konsulent hos HortiAdvice for at gå på pension. Hun er uddannet hortonom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og har siden 1995 været ansat i HortiAdvice. Mange gartnerier har gennem årene nydt godt af hendes store viden indenfor tilskudsordninger, ligesom hun med stor omhu og grundighed har bidraget til den interne revision af større projekter. Mona H. Christensen har desuden arbejdet med IT-løsninger og hjemmesider, hvilket vi også har nydt godt af i HortiAdvice. Vi ønsker hende held og lykke i tiden fremover.

Ny formand i Food

Anne Arhnung afløser landmand og restauratør Kim Rahbek Hansen på formandsposten i Food Organisation of Denmark, forkortet Food. Food står bag en række madbegivenheder i Danmark, herunder Madens Folkemøde og Aarhus Food Festival samt flere andre tiltag, såsom Det Grønne Rejsehold. Organisationens formål er at fremme dansk gastronomi og fødevarekultur.

Anne Arhnung, der tidligere var direktør i Landbrug & Fødevarer, har igennem de seneste par år indtaget en række bestyrelsesposter. Nu ser hun frem til at være med til at facilitere de store forandringer, som dansk fødevareproduktion er på vej ind i.

- Den nyligt indgåede trepartsaftale, klimaforandringerne, fokus på biodiversitet og havets tilstand vil få en kæmpe impact på, hvordan hele fødevaresystemet kommer til at se ud i fremtiden, og dermed den platform som den danske gastronomi skal stå på, siger hun i en pressemeddelelse fra Food.

Jordbær-hindbærklubben

Jordbær-hindbærklubben afholder generalforsamling den 3. december 2024 i forbindelse med Jordbærkonferencen. Dagsorden ifølge vedtægterne.

PK Revision flytter til BDO

Palle Knudsen og hans fem revisions- og regnskabsmedarbejdere i PK Revision flytter pr. 1. oktober 2024 ind på BDO’s kontor i Odense som følge af den aftale, der blev offentliggjort i april i år. Sammenlægningen af PK Revision og BDO i Odense sker på baggrund af et ønske og en ambition om at blive en del af et endnu stærkere fagligt fællesskab i Odense og bidrage til et lokalt forankret revisionskontor af en størrelse, som også i fremtiden kan tiltrække medarbejdere og fastholde et attraktivt rådgivningsmiljø i og omkring Odense. Palle Knudsen, der som partner i og stifter af PK Revision har drevet det lokale revisionshus i 25 år, ser meget frem til at blive en del af BDO. - Vi glæder os alle til at flytte ind hos BDO i Odense. Matchet mellem os og BDO har fra begyndelsen været lige i øjet. Vi arbejder med den samme tilgang til at møde vores kunder og hinanden i øjenhøjde. I de nye rammer får vi det bedste af to verdener. Vi fortsætter vores nuværende, lokale revisions- og rådgivningsydelser, og samtidig får vi flere faglige muskler, som kun vil komme vores kunder og medarbejdere til gode, siger Palle Knudsen. Når sammenlægningen træder i kraft, vil der være 105 medarbejdere tilknyttet BDO’s kontor i Odense. Det lokale kontor er en del af den landsdækkende BDO-organisation med mere end 1.800 medarbejdere.

DET SKER

2024

23.10.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense

29.10.2024 Temadag om nøddeproduktion, Taastrup

O5.-07.11.2024 Royal FloraHolland Trade Fair, Aalsmeer, Holland

05.-07.11.2024 IFTF, Vijfhuizen, Holland

24.-28.11.2024 SIMA, Paris, Frankrig

27.11.2024 Løg- og gulerodskonference, Leicester, England

26.-29.11.2024 Agromek, Herning

03.-04.12.2024 Jordbærkonference, Brædstrup

2025

08.-09.01.2025 Plantekongres, Herning

09.-10.01.2025 Soft Fruit Conference, ISFC, Holland

27.-28.01.2025 Årsmøde Dansk Løgavlerforening, Vejle

28.-31.01.2025 IPM, Essen, Tyskland

01.-03.02.2025 Formland Garden, Herning

05.-07.02.2025 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland

07.-11.02.2025 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland

11.-13.02 2025 Norddeutshe Obstbautage, Jork, Tyskland

11.-14.02.2025 BioFach, Nürnberg, Tyskland

18.-20.02.2025 HortiContact, Gorinchem, Holland

19.-21.02.2025 MyPlant & Garden, Milano, Italien

06.03.2025 Dansk Gartneri, Grøn Dag 15.-17.05.2025 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster

20.-24.05.2025 Chelsea Flowershow, London, UK

30.05-01.06.2025 Roskilde Dyrskue

10.-12.06.2024 GreenTech, Amsterdam

10.-13.06.2025 FlowerTrials, Tyskland og Holland

13.-15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

24.-26.06.2025 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

25.-26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

03.-05.07.2025 Landsskuet, Herning

19.-21.07.2025 Kirsebærfestival, Kerteminde

15.-24.08.2025 Copenhagen Cooking med løg som hovedtema

03.-04.09.2025 Interaspa Praxis, Bremen, Tyskland

03.-05.09.2025 Have & Landskab, Ledreborg

09.-15.11.2025 Agritechnica, Hannover, Tyskland

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Grøn revolution:

Fremtidens salat kommer fra Nordic Greens

I sommeren 2023 lancerede vi en ny generation af dansk convenience-salat dyrket med avanceret teknologi i vores væksthuse på Fyn. Salaten er uden pesticider, ekstra sprød og holder sig frisk i op til 14 dage uden at skulle skylles før brug.

Vi har store ambitioner om at revolutionere salatproduktionen og sætte nye standarder for ESG-initiativer i fødevareindustrien. Her er nogle af de resultater, vi allerede har opnået:

• Op til 75% lavere energiforbrug sammenlignet med vertical farming

• Op til 35% lavere varmeforbrug i forhold til traditionelle drivhuse

• Op til 90% lavere vandforbrug end frilandssalat

• Energi fra egne solceller dækker al basisstrøm i 9 ud af 12 måneder

• 100% brug af opsamlet og renset regnvand

• Brug af genanvendelige plastemballager

Dansk salat, når det er bedst

Vores salater fås i disse brands:

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com

Mobil: +45 30921745

Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB

Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg

Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com

Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S

Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Steenbek Technic A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen

Langstedvej 61 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg

+45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Smedemestervej 1, 5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn Etiketter

Pallenet

Kontakt os og få et tilbud

Pöppelmann GmbH & Co. KG Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany) Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

SCANDINAVIA

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS

Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Jylland: Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Jack Foged A/S Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

fremtidige samarbejdspartner til danske kraftvarmeværker!

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk Færch Køl

Færch Køl

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S

Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S

Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234

info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby

Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk

Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision

Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/

Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LEVERANDØRLISTE

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DHS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø

Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 11 2024 udkommer den 21. november

Deadline den 6. november

Nr. 12 2024 udkommer den 18. december

Deadline den 4. december

Nr. 1 2025 udkommer den 30. januar

Deadline den 15. januar

Kontakt Karin hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Udnyt planternes vækstpotentiale

YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

• NPK-gødning til alle kulturer

• Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN

Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist

Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Besøg yara.dk og få mere information