GT11-2024

INDHOLD

FRUGT & BÆR

12 Gråskimmelvarsling i jordbær fungerer

16 Udfordringer med økojordbær i tunnel

22 Øget udbytte med klimastyring i tunnel

29 Æbler i Danmark

48 Åbent Hus i nye æblesorter

50 Blommer fortjener mere opmærksomhed

GRØNTSAGER

20 Behov for nye sorter i plukærter

26 Erfaringer med laserteknologi

40 Agurkproduktion på parkeringspladsen

52 Kontrol af nematoder ved samdyrkning

PRYDPLANTER

8 To priser til gartnerisektoren

28 Fremtidens potteplanter uden kemi

42 Nyt liv i gammel messe

44 Sund jord – sunde byer

GENERELT

6 Væksthuse er velkomne i Varde

24 Kamp om ressourcerne i Island

32 LED-effekt på vækst og biologi

34 Bevar et aktivt væksthusklima

36 LED-lys påvirker klimaet

38 LED-lys og nyttedyr

45 Væksthusdyrkning boomer

46 For lidt dansk i de offentlige køkkener

51 Et hårdt år for økologerne

HVER GANG

10 Glimt

25 Krebs' klumme

30 Nyt fra Dansk Gartneri

53 Nyt om planteværn

54 Navne

55 Det sker

Exploring nature never stops

f bejonordic.dk

I BEJO NORDIC ER VI KLAR MED VORES NYE PRODUKTKATALOG – FYLDT MED DE BEDSTE SORTER

OG SPÆNDENDE NYHEDER

CARLOTA F1

Carlota er en tidlig blomkål med en rigtig god dækkeevne. En fast og tung kål med flot hovedfacon. En god sort til forår og sommerdyrkning.

PUNCHER F1

En meget produktiv, tidlig porre til sommerproduktion. Sorten er meget stærk mod stokløbning og trips. Puncher F1 har langt høstvindue og kan høstes ind i efteråret.

BEJO 3661 F1

En meget spids spidskål med en flot rød farve og god smag. En tidlig og meget produktiv sort, der anbefales til hele sæsonen.

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Retssikkerhed er afgørende

Det er nu fem år siden, at ”Vejledning om pesticidholdigt spildevand og pesticidholdigt affald fra væksthusgartnerier” ­ bedre kendt som, ”Gartnerivejledningen” ­ blev publiceret. Siden har den skabt en del uønsket røre i vores branche.

Dansk Gartneri har siden publiceringen af vejledningen været i dialog med de myndigheder, som vejledningen er udarbejdet til, men også med den myndighed, som har udarbejdet den, idet vi mener, at vejledningen efterfølgende er blevet anvendt ganske utilsigtet.

”Vejledningens primære formål er at præcisere de lovgivningsmæssige krav og hjælpe kommunerne til at kunne vurdere de konkrete muligheder, der er i forhold til håndtering af pesticidholdigt spildevand og pesticidholdigt affald fra gartnerier”. Utilsigtede tolkninger resulterede for to år siden bl.a. i et produktionsforbud, som den ansvarlige myndighed for spildevand efterfølgende måtte trække tilbage.

Dette skete, efter at Dansk Gartneri havde været i dialog med Miljøministeriet omkring kommunernes håndhævelser i forbindelse med brug af vand i gartnerierne, hvorefter der blev udarbejdet en FAQ om ”Benyttelse af rent vand til nedvaskning samt nedsivning i åbne væksthuse”. Heri præciserede Miljøministeriet konkrete eksempler, som var relevante for kommunernes varetagelse af deres myndighedsopgave i gartnerierne.

Kort efter blev der udstedt et nyt forbud for en anden forseelse, og her var Dansk Gartneri igen i dialog med bl.a. advokater for at høre om forseelsernes karakter og myndighedernes reaktion. Der var entydige svar fra to uafhængige advokater. Forseelsen med opbevaring af ikke godkendte eller ikke længere tilladte pesticider var et lovbrud, men at produktionsforbuddet efter deres vurdering var ugyldigt, fordi forbuddet ikke var proportionelt. Et forbud må ikke udstedes, medmindre påbud er utilstrækkeligt, sagde advokaterne desuden.

Dansk Gartneri bakker derfor det pågældende gartneri op i dette forhold, idet vi ønsker at undgå, at produktionsforbud gives i andre tilfælde, end når øvrige sanktioner er udtømte for myndighederne. Dette for at vi kan få bekræftet, at retssikkerheden er gældende for vores medlemmer.

Opbevaring af og brug af ulovlige midler kan og vil vi som branche ikke stå på mål for. Slutteligt skal der derfor også lyde en kraftig opfordring fra Dansk Gartneri om, at man som gartneri fortsat holder sig helt opdateret på alle miljømæssige områder, idet selv de mindste forseelser, som måske ikke engang reelt skader miljøet, men hvor der alligevel kan være en minimal risiko, desværre er med til at skade hele vores branches omdømme.

Dansk Gartneri fortsætter samarbejdet med de relevante myndigheder, for at gartnerivejledningen bliver genåbnet, så vi kan sikre, at vores medlemmer kan drive gartneri i Danmark også i fremtiden.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

140. årgang

Udkommer næste gang den 18. dec. 2024

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106­8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass

Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Akvarieplantegartneriet

Tropica A/S i Egå er kåret som Årets læreplads efter indstilling fra Blanca Mallebrein, der er i praktik som væksthusgartnerelev i gartneriet.

Foto: Lotte Bjarke

0867

Svanemærket tryksag

Væksthuse er velkomne i Varde

Mads Sørensen, der er borgmester i Varde, har en vision om at skabe et nyt erhvervseventyr i kommunen, hvor overskudsvarme fra datacentre udnyttes af store væksthusarealer.

Væksthusgartnerier har altid haft en tendens til at samle sig i klynger i områder, hvor der er adgang til billig varme. I takt med den teknologiske udvikling, ændrer verden sig, og nye muligheder opstår. Måske står Varde Kommune i det vestjyske på kanten af et nyt erhvervseventyr, hvor væksthusproduktion – ikke mindst af fødevarer – kan komme til at spille en helt central rolle.

Her er højt til loftet og langt mellem husene. Samtidig bor vi et sted, hvor vi har fået en del infrastruktur. Oversøiske datakabler

går i land i kommunen, og vi har rigtig meget el­infrastruktur i kraft af den grønne omstilling, der er lig med solcelleprojekter, vindenergi osv. Tre nye havvindmøllerparker er også på vej her. Det gør Varde til et hotspot for datacentre, der har brug for grøn strøm i rigelig mængde og høj leveringssikkerhed. Det arbejder vi strategisk med, og derfor har vi screenet Varde Kommune og fundet 23 områder, hvor datacentre og væksthuse kan placeres, forklarer Mads Sørensen, der er venstreborgmester i Varde Kommune.

Mads Sørensen, der er borgmester i Varde Kommune, ser store fremtidsperspektiver i at tiltrække datacentre og væksthusgartnerier til kommunen, der har store mængder grøn strøm og tilsvarende leveringssikkerhed at byde på.

40 ha væksthuse på vej

Hvad har det med gartnerisektoren at gøre, kan man spørge sig selv. Men det er faktisk ikke så lidt, spørger man Mads Sørensen, der har flere henvendelser fra virksomheder, der er interesserede i at placere nye datacentre i kommunen. Det første så konkret, at der er indsendt principansøgning, afholdt borgermøder og iværksat indledende myndighedsbehandling med udarbejdelse af lokalplan mv. for det område nær kommunens andenstørste by, Ølgod, der er udset til projektet.

Vi har fået en henvendelse fra det islandske datacenter Atnorth, der sammen med svenske Wa3Rm, der udvikler væksthus­

Det islandske datacenter Atnorth har i samarbejde med svenske Wa3Rm, der udvikler væksthusprojekter, store planer for et 175 ha stort areal ved Ølgod i Varde Kommune. Planen er at opføre et gigantisk datacenter og 40 ha væksthusgartneri, der kan udnytte overskudsvarmen fra datacenteret. En principansøgning ligger til behandling hos kommunen. Ill.: Atnorth, www.atnorth.com

Lotte Bjarke

Atnorth, Colourbox og Lotte Bjarke

projekter baseret på udnyttelse af overskudsvarme fra andre industrier, har købt et areal på 175 ha ved Ølgod. Her vil de opføre dels Danmarks største datacenter, dels 40 ha væksthuse, der skal udlejes til produktion, fortæller Mads Sørensen, der har kontaktet Dansk Gartneri for at blive klogere på fremtidsmulighederne i sådan et projekt.

Det er vigtigt for os som kommune at vide, hvad det er for et setup, vi skal skabe for at få projektet til at lykkes. Behov for f.eks. faglige kompetencer, medarbejdere og myndighedsbehandling, lyder det fra borgmesteren.

Lokal fødevareproduktion

Set fra borgmesterkontoret har projektet stort potentiale også for at blive en model for flere projekter fra samme skuffe.

Vi kan mærke, at behovet for data stiger i takt med, at kunstig intelligens vinder frem. Det betyder, at vi alle sammen får større og større behov for data. Historisk set er Varde en landbrugskommune. Her opstår en ny definition af fødevareproduktion, som vi gerne tager til os. Vi har udpeget mulige placeringer for kommende datacentre og har et udtalt ønske om, at projekterne generelt forholder sig til, hvordan overskudsvarmen kan anvendes. Væksthusproduktion er energitung, men her produceres varmen lige ovre hos naboen. Det er en sund tilgang til lokal produktion af fødevarer med et minimalt CO2­udslip, fastslår Mads Sørensen. Han tilføjer, at det projekterede anlæg samtidig vil skabe omkring 500 nye arbejdspladser, heraf de fleste relateret til gartneriproduktionen. Det er mange i Varde Kommune.

Erhvervsvenligt klima

Mads Sørensen er ikke i tvivl om, at væksthusbranchen har et kæmpe potentiale, når fremtidens fødevareproduktion skal sikres. I Varde kommune kalder han det en win­win for alle parter.

På den lange bane kommer vi alle sammen til at nytænke fødevareproduktion. Sektorkobling, som den vi ser i projektet, giver bare god mening, fordi én type produktion genererer et restprodukt, der har værdi i en anden. Vi har fokus på CO2­udslip, og også det gør ideen om lokal fødevareproduktion rigtig god. Vi vil skabe lokal produktion af danske fødevarer til danske forbrugere, fordi det giver mening. Forhåbentlig kan en ny stor operatør gå ind og erstatte import, siger Mads Sørensen, der ser væksthusprojektet som et nyt element i den lokale jordbrugsproduktion.

Vi kommer til at producere fødevarer på en ny måde. Lukkede systemer, hvor man kan optimere udbyttet, bliver en ny del af den lokale fødevareproduktion. Varde Kommune er rundet af jordbruget. Vi er underlagt de samme regler som alle andre kommuner, men vi er vant til at operere med et kæmpe landbrugssegment, og vi er vant til at finde fornuftige løsninger til gavn for alle parter. Det er vigtigt, at vi kan bo i harmoni med hinanden, og det er vigtigt at finde de løsninger, der giver mening, understreger borgmesteren, der mener, at kommunen har et godt indblik i, hvad der skal til af rammevilkår.

Nytænkning af gartnerisektoren

Mads Sørensen kan glæde sig over, at projektet har fået en positiv og konstruktiv reaktion på de borgermøder, der allerede er afholdt med op til 300 deltagere. Han forventer, at myndighedsbehandlingen af principansøgningen vil være færdig i begyndelsen af 2026, hvorefter udførelsen af det første projekt kan gå i gang. Til den tid ligger det forhåbentlig også fast, hvilken og med hvem ved roret gartneriproduktionen i det spritnye væksthusareal kommer til at materialisere sig.

Det er jo en helt ny måde at tænke væksthusproduktion på. Du bor til leje og skal derfor ikke tænke på etableringsomkostninger.

Set fra borgmesterstolen i Varde giver det mening at skabe lokal fødevareproduktion med minimalt CO2-udslip takket være sektorkobling, hvor overskudsvarme fra f.eks. et datacenter udnyttes til væksthusproduktion.

Det gør det lidt nemmere at komme i gang. Det her er første skud på stammen, men der er et kæmpe potentiale, hvis man vil være en del af en ny væksthusklynge, siger Mads Sørensen, der understreger, at der er en stor og kompetent pulje af lokal arbejdskraft at trække på takket være en stærk tradition for jordbrug i området. Samtidig er der gode erfaringer med at tiltrække og integrere international arbejdskraft lokalt.

Flere lokalt producerede gartneriprodukter ­ det giver bare så god mening. Kommunen har kontakt til en lang række interesserede datacentre. Vi står altid til rådighed for at hjælpe interesserede gartnerier med et match, fastslår Mads Sørensen. n

| Birkholm Planteskole A/ S | Farremosen 4 3450 Allerød | | Tlf 4817 3126 | mail@birk-holm dk |

Birkholm Planteskole ønsker alle en god plantningssæson

To priser til gartnerisektoren

Akvarieplantegartneriet Tropica blev kåret som Årets læreplads, og Oskar Murberg, der er i lære hos Hobbyhaven, snuppede titlen som Årets lærling, da GLS ­A og 3F uddelte årets priser.

Fredag den 11. oktober 2024 blev spændingen udløst, da Gartneri­, Land­ og Skovbrugets arbejdsgivere, GLS­A, og 3F Den grønne gruppe for tredje gang kårede Årets læreplads og Årets lærling under festlige former i to virksomheder. Et initiativ, der er blevet godt modtaget blandt virksomhederne, ikke mindst i gartnerisektoren, der i år løb med begge titler. Det er virksomhederne, der indstiller kandidater til Årets lærling, mens det selvfølgelig er lærlingene, der har mulighed for at

indstille virksomheder til Årets læreplads. Proceduren er herefter den, at et udvalg med medlemmer fra GLS­A og 3F vurderer de indkomne forslag og nominerer kandidater til priserne. Derefter tager udvalget på virksomhedsbesøg for at opleve, hvordan samspillet mellem lærlinge og læreplads er i praksis, før de beslutter sig for, hvem der skal være årets vindere. På festdagen blev priserne overrakt af formand for 3F Den grønne gruppe Allan Busk, og formand for GLS­A Helle Reedtz Thott.

Marianna Eskesen, indehaver af Hobbyhaven, fremhæver Oskar Murbergs gode evne til at tale med kunderne i havecentret og al den ros, han får for sin viden og formidlingsevne, som baggrunden for, at hun har indstillet ham til titlen som Årets lærling.

Oskar Murberg, der har sin læreplads i havecentret Hobbyhaven i Hasselager, er udnævnt til Årets lærling af GLS-A og 3F Den grønne gruppe.

Årets lærling

I havecentret Hobbyhaven i Hasselager var der flag og morgenbrød, da Oskar Murberg på indstilling fra sin arbejdsgiver Marianna Eskesen storsmilende fik tildelt den fornemme titel som Årets lærling af Allan Busk. Foruden hæderen omfatter prisen et rejsegavekort og et gavekort på et besøg af en pølsevogn til glæde for vinderens kolleger på arbejdspladsen.

Lotte Bjarke

I sin indstilling af Oskar Murberg skrev Marianna Eskesen bl.a.: ”Oskar er altid klar på en udfordring. Han er megagod til at tale med kunder og får meget ros for god og kompetent rådgivning. Han er meget engageret og nysgerrig på at lære nyt om planter og har allerede en meget stor planteviden”.

Elsker planter

Oskar Murberg fortæller, at han egentlig startede på Jordbrugets Uddannelsescenter på et grundforløb som dyrepasser, men at det ikke lige var ham. I stedet valgte han at gå i sin fars fodspor og skiftede til gartnerlinjen.

Jeg valgte specialet havecenter for også at lære noget om salg, og så fordi det gav mulighed for at lære noget om mange slags planter. Her har vi ikke bare én kultur men måske 3.000, der skal have forskellig vanding. Jeg ved ikke endnu, hvilken vej fremtiden skal bringe mig. Det kan også være noget med produktion. Jeg elsker at snakke med folk, der brænder for det, de gør, og jeg elsker planter. Det har jeg fra min far, der tidligt lærte mig at så et frø og tage en stikling. Det er noget, jeg gerne selv vil give videre. Jeg var ikke så meget for skolen, men her har jeg virkelig fundet min hylde, siger Årets lærling.

Årets læreplads

Blanca Mallebrein er i gang med sin uddannelse til væksthusgartner og har siden februar haft sin gang i akvarieplante­

gartneriet Tropica i Egå. Den læreplads er hun så begejstret for, at hun valgte at indstille gartneriet til årets læreplads.

I indstillingen lød det bl.a.:

”Min læreplads er årets bedste, fordi den tager godt hånd om elever, giver dem en god og grundig oplæring samt har gartnere, der er villige til at svare på alverdens spørgsmål. Der er rig mulighed for at lære hver dag, og man er selv med til at forme sin uddannelse ved at komme med ønsker. Man får lov til at være med i alle processerne. Min læreplads kunne ikke være bedre. Jeg går glad hjem hver dag med en følelse af, at jeg nok skal blive den bedste væksthusgartner, jeg kan blive, hos Tropica”. Efter et besøg i virksomheden fulgte udvalget indstillingen, og den 12. oktober kunne Helle Reedtz Thott overrække beviset på den fornemme titel til produktionschef Kurt Sandvad under overværelse af omkring 60 medarbejdere, der yderligere kan se frem til et besøg af en pølsevogn.

Verdens bedste elevuddannelse

Kurt Sandvad overrakte omgående den medfølgende enorme buket blomster til Blanca Mallebrein med en kæmpe tak for indstillingen.

Vi siger rent faktisk til vores elever ved ansættelsen, at vi har tænkt os at give dem verdens bedste elevuddannelse. Det kan jo bare være en floskel, men vi mener det faktisk og synes, vi har noget at have det i, sagde Kurt Sandvad i sin takketale. Han nævnte, at man som virksomhed har

Akvarieplantegartneriet Tropica i Egå er kåret som Årets læreplads efter indstilling fra Blanca Mallebrein, der er i praktik i det stærkt specialiserede gartneri.

Helle Reedtz Thott (forrest), der er formand for GLS-A, overrakte prisen til Årets læreplads til produktionschef Kurt Sandvad (bagerst). Han overrakte omgående kæmpebuketten, der fulgte med æren, til Blanca Mallebrein, der havde indstillet sin læreplads til prisen. Allan Busk, der er formand for 3F Den grønne gruppe, overrakte prisen til Årets lærling.

et både moralsk og praktisk ansvar for at være med til at uddanne morgendagens faglærte gartnere.

Der skal være en høj faglig kvalitet hos os nu og i fremtiden, og når vi har sådan et ønske, kan vi jo lige så godt prøve at gøre os umage med opgaven, sagde Kurt Sandvad, der ikke er i tvivl om, at gartneriet har meget at byde på rent fagligt og desuden har fantastisk dygtige medarbejdere, der er gode til at dele ud af deres viden. En nødvendighed i en virksomhed, der er så specialiseret som Tropica.

Der er ingen lærebøger, og vi bruger også de unge til at få inspiration fra. De kommer med nye ideer, måske skøre ideer, og det er med til at skubbe os, forklarer Kurt Sandved, der arbejder med LEAN i virksomheden, hvor alle medarbejdere indbydes til at komme med input om både stort og småt. Netop muligheden for at give sit besyv med er noget af det, Blanca Mallebrein er begejstret for hos Tropica som læreplads.

Elever får lov at bidrage, og man kan mærke, at virksomheden ikke bare tager elever for at tage elever. Det har givet et nyt perspektiv, at man som en ung person kan blive lyttet til, siger Blanca Mallebrein. n

Internationale lønmodtagere

Der er stor forskel på tværs af brancher, når det gælder andelen af internationale lønmodtagere. I 2023 var andelen 34 procent inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, mens den kun var 3 procent inden for sundhed og socialvæsen. Til sammenligning udgør alle internationale lønmodtagere, der har været i Danmark i højst 10 år, 8,4 procent af det samlede antal lønmodtagere. Det viser tal fra Danmarks Statistik. En fordeling af internationale lønmodtagere efter branche og statsborgerskabsland viser også store forskelle. De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere er polske, rumænske, svenske og ukrainske med henholdsvis 14, 10, 7 og 6 procent. Der er en overvægt af mænd blandt internationale lønmodtagere, de udgør 62 procent. Blandt øvrige lønmodtagere er andelen af mænd 51 procent.

Færre kontrolbesøg

Fra 1. oktober 2024 kan fødevarevirksomheder se frem til færre kontrolbesøg og dermed spare både tid og penge. Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at ét af de opfølgende kontrolbesøg efter en anmærkning bliver afskaffet. Hidtil har fødevarevirksomheder, der fik en indskærpelse efter et kontrolbesøg, automatisk haft to opfølgende kontrolbesøg. Nu fjernes det sidste besøg, medmindre der er tale om alvorlige overtrædelser. Fødevarekontrollen vil fremover blive mere målrettet og risikobaseret, idet Fødevarestyrelsen fremover primært vil tjekke virksomheder, hvor der er størst risiko for problemer. Virksomheder, der har fået en anmærkning før 1. oktober 2024, vil dog stadig få de to besøg som hidtil.

Effektiv maskinhøst af græskar

Høst af græskar er normalt en arbejdskrævende proces, men på den økologiske gård De Terp i Holland har man fundet en anden løsning, fordi det er svært at skaffe nok høstpersonale. De Terp kontaktede maskinfirmaet Hegro Agriservice for at få produceret en ombygget traktor med en opsamlingsenhed forrest og transportbånd og kasser på en vogn bagerst. Maskinen betjenes af én chauffør plus to mand ved transportbåndet. Der er plads til otte storkasser á 2,5 m3, hvor græskarrene falder skånsomt ned. Maskinen, der er produceret i to arbejdsbredder, 2,85 og 2,35 meter, kørte for første gang i Holland i efteråret 2024. Kapaciteten ligger på 120 kasser á 2,5 m3 pr. dag, skriver fagbladet Groenten & Fruit. På YouTube ses en video af maskinen i marken. Søg på ’De Terp Squashpackers’.

Nøddedyrkning stiger i Holland

Flere og flere hollandske landmænd og frugtavlere går ind i nøddeproduktion, især valnødder og hasselnødder. En af dem er Gaston Michielsen i Rilland, der har plantet godt 28 ha med nødder og dermed er den største hollandske nøddeavler. På sigt vil han også plante gårdens sidste 26 ha til med nødder. Finansieringen kommer fra udlejning af jord til solceller. Baggrunden for udvidelsen er et stigende nøddeforbrug, bl.a. fordi det i Holland anbefales at spise 25 gram nødder om dagen. I dag importeres de fleste nødder. Når valnøddetræerne kommer i produktion om fire­fem år, vil Gaston Michielsen selv stå for forarbejdning og salg, skriver NFO.

Smart robot til pakning

En ny, smart robot fra det hollandske firma Arco

Solutions kan pakke den aflange pæresort ’Conference’, så de alle vender i den ønskede retning, og samtidig tjekker den frugten for form og farve, herunder hvor meget skrub der er på pærerne, om der er skurvpletter eller frugtråd. Det betyder, at robotten kan pakke partier af ensartede pærer stort set uden fejl.

I pakkeprocessen bliver frugten fotograferet adskillige gange fra alle sider. Ved hjælp af AI inddeles frugterne i tre kvalitetsklasser. Ved hjælp af vakuum kan en gribearm flytte op til 60 frugter i minuttet over i en kasse med en formstøbt bakke, så ensartede pærer alle ligger i den retning, man ønsker.

Den samlede længde på robot og bælter er 6,65 meter, hvoraf robottens egen længde er 3,20 meter.

Firmaet vil udvikle robotten til også at pakke andre pære­ samt æblesorter, skriver EFM.

GLIMT | fra nær & fjern

Krav om certificering fra 2026

Fra 1. januar 2026 bliver det et krav at have en certificering, der lever op til retningslinjerne i Floriculture Sustainability Initiative, FSI, hvis man vil være leverandør til Royal Flora Holland. I dag hidrører 83 procent af organisationens omsætning fra certificerede produkter. FSI­standarden hviler på tre velkendte søjler, GAP, miljø og sociale forhold. Afhængigt af hvilket land, produktionen foregår i, er det forskelligt, hvilke certificeringer, der lever op til standarden, man typisk har som producent, men størsteparten vil være GlobalG.A.P. eller MPS­systemet. Royal Flora Holland fremhæver i sin medlemsavis, at målet med initiativet er at fremme bæredygtighed og at opnå fuld transparens i hele kæden og dermed vise, at plantebranchen er progressiv og tager sit samfundsmæssige ansvar.

Myplant & Garden i Dubai

Beregn dit miljøaftryk

MPS er på banen med en opdateret version af HortiFootprint Calculator, der kan beregne de miljømæssige konsekvenser af produktion. Det nye værktøj giver et mere omfattende billede, men er ifølge en pressemeddelelse samtidig lettere at betjene. Hvor den tidligere version var koncentreret om CO2­aftryk, dækker den nye en hel række miljømæssige aspekter fra vand­ og energiforbrug, emballage og arealanvendelse til klimaforandringer. Desuden beregner den klimaaftrykket pr. produkt og ikke for virksomheden som helhed, hvilket er et stort fremskridt f.eks. i forbindelse med ESG­regnskab. Grundlaget for beregningerne er data indsamlet til brug for MPS­systemet, og beregningen leverer samtidig på krav fra FloriPEFCR.

Den succesfulde, unge italienske fagmesse, Myplant & Garden, ekspanderer med Myplant & Garden Middle East, der løber af stablen i Dubai Exhibition Centre, UAE, 15.­17. november 2025. Messen bliver den første italienske B2B messe i den grønne sektor i Dubai og samtidig den eneste begivenhed for prydplantesektoren i Mellemøsten, hedder det i en pressemeddelelse. Målet er at komme med på den bølge, der drives af et voksende klientel, der interesserer sig for bæredygtig udvikling og biodiversitet, og samtidig vil messen finde sted tæt på en af verdens største og vigtigste logistik hubs. Saudi Arabien, Bahrain, UAE, Kuwait, Oman og Qatar importerede i 2023 plantemateriale for 390 mio. dollars. I den sammenhæng har den italienske eksport en forsvindende lille andel, trods det at landet ellers er verdens tredje største eksportør. Det er det, der nu skal laves om på.

Julestjernekampagne går i luften

Win-win for træer og miljø

Med til julens mange traditioner hører en julestjernekampagne, der spreder viden om og inspiration til anvendelse af den ultimative juleblomst. Bag kampagnen står julestjerneforædlernes markedsføringsorganisation Stars for Europe, der samarbejder med Floradania Marketing og Hillebro.com om den danske kampagne. Kampagnen omfatter udsendelse af pressemeddelelser med baggrund, gode råd og masser af inspiration til at anvende julens stjerner både traditionelt og med et twist i tidens ånd. På Handelspladsen for potteplanter i oktober var der en inspirationsudstilling og opfordring til at bruge det gratis POSmateriale, kampagnen stiller til rådighed på www.sfe­trade.com og i billedbanken på www.starsuniteeurope.eu. Forbrugerne kan finde inspiration på Facebooksiden Julens stjerne og på Instagram, hvor kampagnen samarbejder med en lang række influencere.

Johansens Planteskole og virksomheden Box of Green har indgået et nyt partnerskab, der skal sikre bedre etablering af nyplantede træer på enkel og bæredygtig vis. Box of Green har udviklet en stenuldsboks, der i kraft af sit vand­ og iltindhold sikrer, at rødderne hurtigt søger ud i det optimale vækstmiljø, som stenulden tilbyder. Det styrker træets etablering, idet rødderne udvikler sig nedad i jorden i stedet for at søge op mod overfladen, hedder det i en pressemeddelelse. Stenuldsboksen er fremstillet af stenuld og lidt harpiks og indeholder således ikke miljøfremmede komponenter. Over tid gennemvokser træets rødder stenulden. Samarbejdet indebærer, at træer fra Johansens Planteskole plantet i Box of Green genplantes uden beregning, hvis de skulle gå ud.

Foto: Stars for Europe

Gråskimmelvarsling i jordbær fungerer

To år med demonstration af gråskimmelvarsling har vist, at varslingen fungerer, og at mange jordbæravlere har sparet sprøjtninger.

Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

Da gråskimmel altid har været et stort problem i frilandsjordbær, har opmærksomheden på at sikre en god forebyggelse været stor. En forebyggelse, som i årtier har haft form af tre­fem rutinesprøjtninger i blomstringsperioden. Plansprøjtning har historisk fungeret fint og været en god forsikring, men også en tidskrævende og halvdyr forsikring, som har resulteret i pesticidresistent gråskimmel og mange sprøjterester i bærrene.

Amerikansk varslingsmodel

Varsling har været forsøgt udviklet, men ofte har modellerne været hæmmet af, at de viste, hvornår der havde været infektion, mens vores fungicider var forebyggende, og derfor ikke ville hjælpe på en allerede indtruffet infektion.

De seneste to år har vi med støtte fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget demonstreret en amerikansk varslingsmodel, som også tager vejrudsigten

Varsling mod gråskimmel i jordbær kan hjælpe til med at få flotte jordbær på friland med et mindre forbrug af fungicider.

med i beregningerne. Da giver det pludselig mening at kombinere varsling med forebyggende midler.

Vådt år

De fleste vil huske sommeren 2024 for at være våd. I juni og juli var nedbøren 50 procent højere end normalt, og antallet af dage med regn var 90 procent højere end normalt. I maj måned var der tørre perioder, selvom gennemsnitstallene endte med

at vise, at det var en normal måned. I et så vådt år skulle der vel megen sprøjtning til for at undgå gråskimmel? Svaret er nej i følge varslingen. I gennemsnit over landet var der fire infektionsperioder fra 1. maj til 31. juli, altså i løbet af tre måneder. Da blomstringen i jordbær jo ikke tager tre måneder, betød det, at de fleste kunne nøjes med én­to sprøjtninger mod gråskimmel.

Ikke helt præcis endnu

Modellen viser altså, at der i gennemsnit var behov for fire sprøjtninger mod gråskimmel, når man vidste, hvordan vejret endte med at blive.

I praksis kom der flere varslinger på baggrund af vejrudsigterne. Så for dem, som fulgte varslingerne, gælder, at de kørte mere end fire gange fra maj til juli på grund af forudsigelser om, at der kunne ske infektion. Er det skidt? Selvfølgelig er det bedst, hvis varslingen helt nøjagtigt forudsiger, hvornår der skal sprøjtes og ikke andet. Dér er vi ikke endnu, men det er trods alt bedre at sprøjte en gang for meget end en gang for lidt, hvis det samlede antal sprøjtninger fortsat er lavere, end det var tidligere.

Meldugvarsling

I fjor endte vi med at anbefale en række meldugsprøjtninger i stedet for gråskimmelforebyggelse i maj måned, fordi tørt vejr er kendt som meldugvejr. Og så var vi jo lige langt, hvad angår forbrug af pesticider.

I år så vi i stedet på varslingsmodeller for meldug, hvor der findes både en britisk, en fransk og en tysk. Briternes har et ry for at være ubrugelig, og franskmændene stoler ikke selv på deres egen. Den tyske er foreløbig på forsøgsstadiet og mest rettet mod indendørs brug i tunneller, så der findes indtil videre ikke en model, som fungerer på friland. Vi kørte dog vores klimadata i den tyske model, som siger noget om, om der er risiko for infektion, hvis der er meldugsporer til stede.

Den tyske model viste, at der i den tørre periode i maj var meget begrænset risiko for infektion, mens den var betydeligt højere i juli, hvilket også passer godt med, at vi observerede meget meldug i nyplantede ubeskyttede jordbær i august. Der bør ses mere på en praktisk anvendelse af meldugmodeller i samspil med gråskimmelmodeller.

Det, som er sparet, er tjent I den tørre forsommer i fjor rapporterede avlerne, at de foretog ca. 1,5 sprøjtning mindre end normalt, mens det tilsvarende tal i det våde år 2024 var 0,5 sprøjtning mindre end normalt. Er det tilfredsstillende? Jeg vil sige ja, det er det. En halv sparet behandling er ikke meget i år, men det skal tages med i billedet, at det var et særdeles vådt år, og på trods af det våde år, var der kun få avlere, som rapporterede om gråskimmelproblemer.

Så man kan sige, at varslingsmodellen har sparet gennemsnitsavleren for 500­1.500 kr. pr. ha de to seneste år, da en sprøjtning

Forebyg gråskimmel

Optimal forebyggelsesstrategi for gråskimmel:

• Indsend jævnligt gråskimmelprøver til undersøgelse af pesticidresistens. Så ved du, hvilke pesticider, som virker.

• Benyt robuste sorter og moderat kvælstofgødskning og hold rækkerne smalle.

• Hold øje med varslingen.

• Brug en god sprøjteteknik, så du rammer dét, som skal rammes.

typisk koster 1.000 kr. pr. ha plus arbejdstiden. I forhold til kulturens værdi er det håndører, men vigtigere er det nok, at vi ved kun at behandle akkurat de gange, der er behov, sikrer, at gråskimmel ikke bliver resistent, at travlheden for avleren bliver mindre, og at mængden af pesticidrester i danske jordbær reduceres.

Fremtiden for varslingen

Varslingen fungerer altså. Efter ønske fra flere vil vi prøve at se på muligheden for at lave en landsdækkende, kollektiv varsling, som man kan abonnere på. Det er selvfølgelig også muligt at få sin egen helt private varsling, hvis man har en vejrstation eller en DMI­station tæt på, men det burde være billigst at lave en fælles varsling. n

Figur 1. Trods rekordagtige mængder vand i juni-juli 2024 udløste det kun fire tilfælde af infektion med gråskimmel i løbet af sommeren på varslingsstationen St. Jyndevad. Der var heller ikke store mængder gråskimmel hos en nærliggende jordbæravler.

Figur 2. Udskrift fra Fruitweb’s meldugvarsling for St. Jyndevad i perioden maj-juli 2024, som viser meget lav infektionsrisiko i perioder af maj og juni og høj infektionsrisiko i slutningen af maj, juni og næsten hele juli.

Vi ses til Jordbærkonferencen

3. og 4. december 2024 på

NPK-gødning sikrer kvalitet og højt udbytte

Yaras vandopløselige NPK-gødninger er skræddersyet til gartnere og produceret ud fra velkendte vandopløselige kvalitetsgødninger. Indeholder samtlige makro- og mikronæringsstoffer. Til frugt og bær anbefales:

YaraTera™ KRISTALON® BROWN

YaraTera™ KRISTALON® INDIGO

YaraTera™ KRISTALON® SCARLET

Se hele produktserien på yara.dk/yaratera

Vi er på Jordbærkonferencen 3. december på Pejsegården. Kom forbi vores stand og få en snak med Niels Holmenlund.

niels.holmenlund@yara.com www www.yara.dk

Emballager til det bedste vi ved!

Vi er med på JORDBÆRKONFERENCEN 3. december på Hotel Pejsegården – vi glæder os til at vise dig alle vores sæsonaktuelle emballager

Bunzl Food • Greve Main 30 • 2670 Greve • Telefon 77 40 33 00

Husk at Bunzl har alt, hvad du skal bruge, som f.eks. toiletpapir, håndklæde- og aftørringsruller samt dispensere og alt til håndhygiejne, engangshandsker, arbejdshandsker, arbejdstøj, fodtøj, rengøringsmidler og rekvisitter.

Mød os på Jordbærkonferencen

Ny revolutionerende rovmide (Phyto bio Plus) mod spindemider Lobularia banker plante Svirreflue

Kom og snak med Christian og Erik om 2025 biologisk strategi på standen

Vi glæder os til at møde jer på vores stand sammen med vores leverandør Kraege.

Konventionel jordbærproduktion i spanske tunneler, hvor stålbuerne er sat på et fælles tunnelbueben. Når der ventileres i siderne, er det en god idé at rulle plasten indad.

Udfordringer med økojordbær i tunnel

Arealet med økologiske jordbær er næsten halveret på ét år. Det vil være oplagt at dyrke flere økologiske jordbær i tunnel, men her er produktionen besværlig efter gældende regler.

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

I Landbrugsstyrelsens ’Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter’ kan det ses, at der er sket et markant fald i det økologiske jordbærareal fra 88 til 45 ha fra 2022 til 2023. Dette er et fald på næsten 50 procent af det økologiske jordbærareal på bare ét år. Det konventionelle frilandsareal med jordbær er også reduceret til det halve, men det er sket over de seneste 10 år. I 2024 faldt det traditionelle frilandsareal til under 700 ha.

Få overdækkede øko-jordbær

Den årlige danske jordbærproduktion forventes dog ikke at være faldet tilsvarende, da en del af den traditionelle jordbærproduktion i dag dyrkes i overdækkede systemer, hvor de gennemsnitlige udbytter er

markant højere. Men omstruktureringen i dyrkningsmetoderne har givet en forskydning af den samlede danske høstprofil i forhold til tidligere.

For den økologiske produktion er kun en meget lille andel af jordbærproduktionen dyrket i overdækkede produktionssystemer og dette til trods for, at en af de største risikoparametre for økologisk produktion er nedbør og dens indflydelse på forekomsten af gråskimmel og forringelse af kvalitet til følge.

Stationære til konventionel

Ved konventionel produktion af jordbær på midlertidigt overdækkede arealer er der en tendens til, at tunnelerne bliver stærkere og kraftigere for bedre at sikre dem mod

vind og vejr. Dette betyder, at tunnelerne bliver mere stationære, og flere producenter skifter fra produktion i jord til produktion i andre vækstmedier samt produktion på tabletop.

Flytbare til økologi

Dette er ikke muligt i den økologiske produktion. Efter de gældende regler for økologisk produktion skal planter på nyetablerede arealer have adgang til bundjorden, og det betyder, at økojordbærproducenter er nødt til at flytte tunneler fra ét areal til et nyt ca. hvert tredje år for at opretholde et godt sædskifte.

Det skal med i overvejelserne, når tunneltypen skal vælges. Tunnelerne skal med fordel være så lette som muligt, men de

skal samtidigt kunne modstå det skiftende vejr. Dette er en svær balance. Det kan desuden være vanskeligt at finde nye, egnede økoarealer hver gang, der skal plantes –arealer, som lever op til de ønskede krav til en god lokalitet for økologisk jordbærproduktion i tunnel.

Lokalitet til økojordbær

Arealet skal først og fremmest være økologisk og egnet til jordbærproduktion, hvor der helst ikke skal have været dyrket jordbær tidligere. Derudover skal der være adgang til vand af den ønskede kvalitet med tilladelse til vanding, og lokaliteten skal helst være beskyttet mod for megen blæst. Det kan også være en god idé at overveje, hvordan tunnelerne skal placeres på arealet, da det har betydning for flere parametre. Husk også at have fokus på topografien af arealet, så der ikke er alt for store højdeforskelle, og hvis der er lavninger, er det vigtigt, at der er gode dræn. Det er desuden fornuftigt at tjekke med kommunen, om de kræver både landzone­ og byggetilladelse til opsætning af plasttunneler. Normalt vil der kunne gives kommunal tilladelse til tunneler i sædskifte med vilkår om oprulning af plasten fra 31. august til 1. marts.

Jordbærproduktion i solotunneler på højbede af plast. Solotunnelerne er her opsat med brug af en dobbelt stålbuefod. Derfor står tunnelerne relativt tæt på hinanden.

Eftertilmelding

Har du glemt at tilmelde dig Jordbærkonferencen, kan du kontakte

Dan H. Christensen, HortiAdvice, mobil 2165 5051, for at høre, om der skulle være ledige pladser.

Konventionel jordbærproduktion i fritstående solotunneler, hvor der er større afstand til nabotunnelen, hvilket gør ventilation ved opløftning af plast i siderne mere effektiv og nemmere.

Valg af tunnel

Ved valg af plasttunneler står valget ofte mellem solo­ eller multiplasttunneler, de sidste også oftest kaldet spanske tunneler. Solotunnelerne er fritstående, mens de spanske tunneler deles om stolperne i siderne. Ved valg af solotunneler kan de være helt fritstående, eller de kan stå tættere sammen, hvis de deles om en dobbelt stålbuefod. Solotunnelerne er bedst egnede i yderpunkterne af sæsonen, mens multitunnelerne bedst fungerer som overdækning i midten af sæsonen, da de har en mere åben struktur. Det er dog muligt at opsætte sideskørter, men de vil oftest ikke være helt så tætte sammenlignet med solotunneler.

Beslutning om tunnel

Der er mange ting at tage stilling til ved valg af tunneltype. Hvordan skal stål­

buernes konstruktion se ud? Hvilken form skal de have? Hvor brede, høje og lange skal tunnelerne være? Hvilken plasttype er bedst? Hvor mange jordbærrækker kan der være inde i tunnelen? Skal der døre i og evt. hvilke?

Det har også betydning for ventilationen, hvor på stålbuen buen sidder, og hvor meget plads der er til næste tunnelbue. Ved ventilering skubbes plasten oftest op til buen, men er der kun lidt plads mellem buen fra den ene tunnel til den næste tunnel, giver det ikke ret meget rum for luftudskiftning.

Er du interesseret i at vide mere om tunnelproduktion, vil det være en god idé at deltage i Jordbærkonference 2024 den 3. og 4 december. Her vil der både være tunnelfirmaer til stede, og der er indlæg om valg af tunneltype og produktion i tunnel. n

Prosper – økologiske jordbær i tunnel

• Prosper er et projekt, hvis mål er at udvikle og implementere et nyt dyrkningssystem for økologisk dyrkede jordbær i tunnel.

• I projektet vil der især blive arbejdet med forebyggelse af meldug og trips, som giver udfordringer i både økologisk og konventionel jordbærproduktion i tunnel.

• Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings­ og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

• Projektets titel: Prosper ­ Promote organic strawberry production under protected conditions in Denmark.

3. og 4. december 2024 på Hotel Pejsegården i

Køb dine jordbærplanter hos Olssons

Stort udvalg i sorter og plante typer.

Ring og hør nærmere om kvalitet og pris

OLSSONS FRØ - Poul Erik Ølgaard · Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se · pe.oelgaard@olssonsfro.se

Selskabet for små og store avlere!

Dedikeret samarbejdspartner

Pioner Gødning og Special Produkter til Jordbær

Vi anbefaler

Pioner Basis NPK + Mikro

* Pioner Basis Gul

* Pioner Basis Rød

Pioner NPK Makro og separat Mikro tilsætning

* Pioner NPK Gul

* Pioner NPK Rød

* Kan kombineres med Pioner Jordbær Mikro

Bladgødskning og Biostimulanter

* Azelis Seaweed

* Aminosol

* Biofol Multimicro Fluid

* SalicylPure

* SilicaPower

Azelis hjælper gerne med gødningsplaner tilpasset råvand og udviklingstrin.

Kom forbi og hils på os ved Jordbærkonferencen – og få en brochure med hjem

Behov for nye sorter i plukærter

Produktionen af danske plukærter foregår hos omkring

80 avlere. En pæn del af dem viste interesse for at se et demonstrationsprojekt i sensommeren, hvor nye lovende ærtesorter blev vist frem.

Karina Frandsen, HortiAdvice, kfr@hortiadvice.dk

I de seneste år har der været en politisk målsætning om at øge produktionen og indtaget af bælgplanter som en del af omstillingen mod en mere plantebaseret kost og en reduktion af CO2­udledningen.

I Danmark dyrkes der ca. 1.000 ha med plukærter, og avlerne anvender stadig de samme sorter som for 20­30 år siden. Det vil sige ’Utrillo’, ’Avola’ og ’Maxigolt’. Ofte fremhæver avlerne udfordringer som dårlig fremspiring, dårlig vækst, sygdom samt lave udbytter med disse sorter. Spørgsmålet er, om det skyldes klimaet, eller om de gamle, kendte sorter er ved at være slidt op. HortiAdvice har derfor gennemført et demonstrationsprojekt i 2024 med fokus på bedre bælgfrugter til frisk konsum.

Nye og gamle sorter

Produktionen af plukærter har brug for et løft, hvor der vises både kvantitative og kvalitative forbedringer af det eksisterende ærtesortiment. Derfor er der behov for at demonstrere andre sorter af plukærter, både nye og gamle. ’Utrillo’, ’Avola’ og ’Maxigolt’ har længe været de foretrukne sorter og har skubbet andre, endnu ældre sorter ud af markedet.

Etablering af sortsdemonstrationen var planlagt til uge 20, men etableringen blev forsinket på grund af vejret, og der blev først sået i uge 23.

Torup Bakkegaard var vært for demonstrationen, hvor 11 sorter med ’Utrillo’ som referencesort blev etableret i storparceller på en mark tæt ved Assens. Alle sorter var

Interessen for at se markdemonstrationen med plukærter i Assens den 15. august var positiv. Omkring 25 deltagere vurderede en række sorter af plukærter.

etableret med samme maskine og udsædsmængde. Planen var egentlig at tilpasse udsædsmængden til sorterne enkeltvis, men det blev opgivet på grund af travlhed. I forvejen var vejret ustadigt, og det blev prioriteret, at etableringen var vigtigst.

Meldugtolerante sorter

Parcellerne blev passet som den øvrige del af marken med gødning samt svampe­ og skadedyrsbekæmpelse. I løbet af kulturtiden udmærkede flere af sorterne sig på vækst og sundhed. Der var generelt bedre fremspiring, når man sammenlignede demosorterne med ’Utrillo’ på det omliggende areal.

En vigtig observation i demonstrationen var, at meldugtolerancen var langt bedre

Flere af de afprøvede sorter havde flotte bælge og blev også vurderet positivt på både smag og sundhed som ’Allsun’ på billedet.

Ærter på Jordbærkonference

Da mange jordbæravlere også dyrker ærter til frisk konsum, er der programsat et indlæg om ærtesorter ved Dan H. Christensen, HortiAdvice, på Jordbærkonferencen i Brædstrup den 3.­4. december 2024. Kom og hør det.

på størstedelen af de afprøvede sorter end hos ’Utrillo’. Meldug har i de senere år ødelagt mange sene hold af ’Utrillo’ og ’Maxigolt’. Nogle af prøvesorterne havde tydeligvis ikke behov for behandling med svampemidler. De klarede sig fint uden.

Sunde sorter, høje udbytter I uge 33 blev demoarealet fremvist for avlere og frøleverandører, der vurderede alle sorter. Reelt set var der 12 sorter med i demonstrationen, men ’Dorian’ var etableret på et andet areal i uge 20 og var overmoden på dagen. Også ’Premium’, der er en tidlig sort, var overmoden på dagen for arrangementet og skilte sig derfor negativt ud. Den kan være værd at prøve til tidlig produktion og bør testes igen sammen med andre tidlige sorter. Flere af sorterne fik høje vurderinger på smag, plukkelethed og sundhed. Tre­fire af sorterne, der var med i demonstrationen, vurderes til at kunne afløse de gamle kendte sorter, som har været dyrket de seneste 30 år.

’Utrillo’ er en sort, som er kendt for at give store bælge, der nærmest praler med sit udseende. Men når man åbner bælgene, er de ofte ikke fyldte. Flere af de nye, afprøvede sorter havde også relativt prangende bælge, men de var til gengæld fyldte, og det har stort betydning udbyttemæssigt. Ingen sorter faldt helt igennem, og det samlede helhedsindtryk på demonstrationsarealet var, at de afprøvede sorter stod bedre end ’Utrillo’, og planterne var sundere. Kvaliteten af plukærter er derfor mulig at forbedre ved at skifte sort. Det kan også øge

udbyttet, idet sorterne er sundere og har en mere ens plantebestand. Det kan medføre en plukning mindre, og at der kan spares timer på høsten. Enkelte af sorterne præsterede også deciderede høje udbytter. n

Flere af sorterne af plukærter fik høje vurderinger på smag, plukkelethed og sundhed. Nummersorten 'SV1022QG' fik flotte bemærkninger på parametre som sundhed, smag og bælgform. Sorten minder meget om 'Maxigolt'.

Sorter af plukært

I demonstrationen deltog følgende sorter:

Sorter fra SW Horto

• 'SV0893QF'

• 'SV1022QG'

• 'KV0713'

• 'Lakeshore'

• 'Early Onward'

• 'Onward'

• 'Allsun'

• 'Premium'

Sorter fra Syngenta

• 'Larango'

• 'Grundy'

• 'Vivado'

Læs mere

Vurderingerne af ærtesorterne vil være at finde på www.hortiadvice.dk. Søg på ’Projekter’ > ’Bedre bælgfrugter til frisk konsum’.

Øget udbytte med klimastyring i tunnel

For at opnå større udbytte og bedre kvalitet af jordbær i tunneler, der er en dyr produktionsform, er det vigtigt, at klimaet styres bedst muligt. Et nyt IT­klimasystem demonstreres i et projekt.

Detailhandlen har de seneste år vist stigende interesse for bær fra overdækkede produktionssystemer, da bærrene herfra i størstedelen af sæsonen holder mærkbart længere end fra traditionel frilandsproduktion. Derudover kan bærleverancen af både forårs­ og efterårsproduktionen forlænges. Derfor er en stor del af de bær, som i dag sælges igennem detailhandlen, produceret i plasttunneler.

Skift til remonterende

Produktion i plasttunneler er dog meget mere omkostningstung end på friland, så det stiller store krav til, at udbytteniveauerne optimeres samtidig med, at kvaliteten opretholdes gennem hele sæsonen. For at opnå størst muligt udbytte pr. hektar har mange af producenterne, som leverer til detailhandlen, skiftet fra junibærende til remonterende jordbær. Det betyder, at der høstes bær fra både efterårsinitierede blomster samt bær af blomster initieret i løbet af sæsonen i samme år som høståret. Hvis alt

går vel, kan der høstes bær fra midt maj til slut september. Det kræver dog, at klimaforholdene i tunnelen og energibalancen i planten er gode for at opnå optimal rodudvikling, planteetablering, blomsterinitiering og bærudvikling over en lang sæson.

Periodevise udfordringer

Perioden fra blomsterinduktion efterfulgt af initiering og indtil høst er stærkt relateret til antallet af vækstgradtimer også kaldet ’Growing Degree Hours/GDH’. Det betyder, at mange af vækstparametrene kan forklares med øget viden om tunneltemperaturen, men også indstråling og luftfugtighed har afgørende betydning for plantens fotosyntese.

Flere producenter har udfordringer med udbyttesvingninger og haltende kvalitet i dele af sæsonen, hvor specielt høsten sidst på sæsonen giver udfordringer flere steder. Øget vidensdeling via klimamålinger og klimastyring er tiltrængt for at imødegå dette. Ved produktion i væksthus er der stor tradition for måling og styring af klimaparametre som temperatur, luftfugtighed, indstråling og CO2 for at kunne optimere produktionen mest muligt. Dette ønskes overført til projektet for bedre jordbær med klimastyring i tunnel.

Online klimamålinger

I 2024 har fem større producenter af jordbær i tunnel opsat sensorer i stort set alle deres tunnelblokke fra omkring begyndende plantning, hvorefter vi har kunnet følge med i temperatur og luftfugtighed i tunnelerne online gennem hele sæsonen.

Sensorer for temperatur og luftfugtighed med trådløs forbindelse til en lokal basisstation blev opsat i flere tunnelblokke omkring plantning i foråret 2024. Optimalt bør en sensor placeres i skygge, så den ikke rammes af direkte sol. Sensoren bør også placeres under eller i bladmassen, så målingerne bedst muligt afspejler mikroklimaet omkring planten.

Fokus på klima i tunnel

Arbejdet med klimamålinger i tunnel foregår i projektet ’Bedre jordbær med klimastyring i tunnel’.

Projektet har til formål at implementere kendte teknologier fra væksthuse til producenter med bærproduktion i tunneler.

Projektet har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

I nogle af tunnelblokkene længst væk fra basisstationerne har der dog været lidt udfordringer med at opsamle onlinemålinger fra sensorerne, og vi har måttet erkende, at de store mængder stål i tunnelerne og de til tider store typografiske forskelle mellem tunnelerne gør, at afstanden til basisstationen nogle gange nedsættes i forhold til målinger i væksthuse.

Dette kan i nogle tilfælde betyde krav om en ekstra basisstation for tunnelproducenter, hvis signalerne fra nogle sensorer ikke opfanges. I andre tilfælde er det blevet løst ved at sætte et længere kabel på sensoren, så senderen kunne placeres højere oppe, mens målingen fortsat blev foretaget i plantehøjde.

Ved konventionel produktion af jordbær i tunnel stiger andelen af systemer med tabletop, da dette øger udbyttet og forbedrer kvalitet og arbejdsforhold i forbindelse med plukning.

Alt i alt er vi blevet en del klogere gennem det første år med målinger, og vi har indsamlet en stor mængde data fra flere forskellige tunneltyper og dyrkningssystemer, som kan øge vores viden om klimaforholdene i tunnelerne i Danmark. Ønsker du at høre mere, så er der et indlæg om emnet på Jordbærkonferencen den 4. december 2024. Projektet forsætter i 2025. n

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

7. – 11. 2. 2025

FRANKFURT / MAIN

Vær med til at indstille

Årets Gartner 2025 og Dansk Gartneris Innovationspris

Om Årets Gartner

Formålet med prisen er at hædre en person, virksomhed, gruppe eller forening, som i kraft af handlemåde og nytænkning har virket som inspirator for andre og ydet en indsats for at styrke samarbejde, videndeling og innovation i gartnerierhvervet.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling.

Om Dansk Gartneris Innovationspris

Prisen har til hensigt at hylde en person, virksomhed, organisation, forening eller videninstitution, der f.eks. gennem udvikling af nye produkter eller metoder har ydet en helt ekstraordinær indsats for at fremme innovativ nytænkning i gartneribranchen. Det overordnede krav er, at det skal leve op til betegnelsen ”årets innovative ide”.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling, hvis bestyrelsen for Dansk Gartneri finder, at der er en egnet kandidat og et tilstrækkeligt økonomisk råderum.

Hvilke krav og kriterier stilles der?

Krav og kriterier for priserne kan findes på www.danskgartneri.dk under ”Om Dansk Gartneri”.

Hvem kan indstille kandidater?

Sæsonbestemte og festlige dekorationer, blomsterhandlerartikler og havedejeninger

Glæd dig til at opdage verdens største udvalg af sæson- og festdekorationer, blomsterhandlerartikler og havepynt. Et enestående eventprogram, der fremviser de nyeste temaer og trends, venter dig.

Få din billet på christmasworld.messefrankfurt.com

dimex@dimex.dk

Tlf. 39 40 11 22

Medlemmer af Dansk Gartneri kan indstille kandidater, hvis projekter/aktiviteter opfylder et eller flere kriterier og de stillede krav.

Hvem udgør dommerkomiteen?

Prismodtagerne udvælges blandt kandidaterne af bestyrelsen for Dansk Gartneri.

Hvad får prismodtagerne?

Prisen er et indrammet diplom samt 25.000 kr.

Deadline er den 1. januar 2025

Begrundede forslag skal sendes skriftligt enten pr. e-mail til danskgartneri@danskgartneri.dk eller pr. brev til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V.

Kamp om ressourcerne i Island

I Island er produktionen i væksthusgartnerier bygget op om billig energi, men spørgsmålet er, om det kan blive ved. Gartneriernes elkontrakter udløber nemlig i 2025.

Væksthusgartneri i det nordlige Island, hvor der dyrkes agurker, peberfrugt og tomater.

Frida Helgadóttir, HortiAdvice, frih@hortiadvice.dk

I Island er der omtrent 50 kommercielle væksthusgartnerier, hvor der produceres tomater, agurker, peberfrugt, salater, jordbær, krydderurter, potteplanter og snitblomster. Afhængigt af kulturen er der produktion året rundt i en eller anden grad. Gennemsnitsstørrelsen på et gartneri er ca 2.500 m2, og den største væksthusproducent har rundet 14.000 m2

Billig energi

I 1994 begyndte det første gartneri at dyrke planter med lystilskud. Siden dengang er antallet af gartnerier, der anvender kunstlys, steget, og i dag bliver der overvejende anvendt kunstlys i den islandske væksthusproduktion. Islændinge har gennem årene haft nem og billig adgang til rigelige mængder af varme og energi. Den primære kilde er vand og geotermisk energi. Placeringen af gartnerierne har det tilfælles, at de ligger tæt på arealer med geotermisk aktivitet, dvs. i skellet mellem de nordamerikanske og euroasiske kontinentalplader, hvor vandet varmes op i undergrunden. Gartnerierne har derfor nem adgang til store mængder varmt vand til opvarmning af væksthuse,

og det varme vand og billig energi har gjort det muligt at producere planter i væksthuse året rundt.

I vintermåneder med længere perioder med kulde kan tilgængeligheden af varmt vand begrænses på grund af ekstraordinær efterspørgsel på varmt vand. I disse tilfælde har gartnerne tyet til at tænde for HPSlamperne for at opretholde temperaturen i væksthusene.

Konkurrence

I den seneste tid har der været stigende opbygning af badesteder til turismen rundt om i Island. Det har i nogle tilfælde begrænset muligheden for at anvende det varme vand til opvarmning af væksthusene. I fremtiden forventer man i Island at se yderligere konkurrence om det varme vand. Hertil kommer, at der i øjeblikket sker en omstrukturering af elmarkedet i Island, så alle elkontrakter ophører i løbet af 2025. Det betyder, at der fremover vil være åbent udbud på el. Dette vil presse elpriserne op, og forventningen er, at om fire år vil elprisen være steget med 100 procent, medmindre der bliver taget nye varmeværker i brug.

Peber dyrket i hybridbelysning i islandsk gartneri.

Afprøvninger i Island

De islandske gartnere kæmper videre og undersøger mulighederne for fremtiden, formentligt med ændrede dyrkningsstrategier. I denne vinter – det vil sige fra september 2024 til april 2025 – afprøves der på gartnerskolen i Island produktion af peberfrugt under tre forskellige lyskilder: HPSlamper, hybridlys (50:50 HPS og LED) og ren LED­belysning.

Efterspørgsel på peberfrugt har været stigende i Island de seneste år, hvor produktionen har stået stille. Derfor har der været et ønske om at undersøge muligheden for at dyrke peberfrugt i vinterhalvåret, og om det er en rentabel produktion. n

Rådgiver gartnere i Danmark og på Island

Frída Helgadóttir, der er konsulent i HortiAdvice, er ud af en islandsk gartnerfamilie og rådgiver nu også gartnere i sit hjemland.

Annemarie Bisgaard

Konsulent Frída Helgadóttir, HortiAdvice, 38 år, har, som man næsten kan høre på efternavnet, rødder i det islandske. Hun er født og opvokset sammen med tre søskende på et større landbrug i Reykholt en times kørsel fra Reykjavik, hvor forældrene drev et landbrug med 360 ha jord, 80 ha skov, 55 malkekøer og 30 styk kødkvæg og et mindre væksthusgartneri med bl.a. peber og persille.

Fanget af biologien

Så jeg har både malket køer, passet peberplanter samt høstet og pakket persille i lange baner på gartneriet, som min morfar egentlig startede. Et arbejde jeg godt kunne lide – lige bortset fra brandmærker på armene efter persillehøst, fortæller Frída Helgadóttir, der i perioder også havde fritidsjob hos andre islandske gartnerier med bl.a. tomater og blomster samt i en skovplanteskole. Arbejdet gjorde, at hun ad den vej fattede interesse for biologi.

Efter gymnasiet rejste jeg til Danmark og gik i gang med uddannelsen Naturressourcer på KU og fandt hurtigt ud af, at dét var det helt rigtige. Min drøm var derfor at tage kandidatuddannelsen og rejse tilbage til Island som rådgiver, fortæller Frida, der dog ret hurtigt måtte ændre planerne.

Opfyldt drøm

Jeg mødte nemlig min danske mand, og allerede i studietiden fik vi barn, så nu er vi bosat i København. I 2018 var jeg heldig at få konsulentjob hos HortiAdvice, og det har udviklet sig så gunstigt, at jeg også rådgiver gartnere i Island, så drømmen er næsten gået i opfyldelse alligevel, lyder det fra konsulenten, nu med en børneflok på tre.

Rådgivningen i Island er en aftale, som HortiAdvice har indgået med den islandske salgsorganisation, Sölufélag Garðyrkjumanna. Rådgivningen foregår typisk på telefon eller via onlineværktøjet InfoGrow, der gør det muligt for væksthusproducenter at optimere produktionen, siger Frida Helgadóttir, der har speciale i væksthusgrøntsager og krydderurter og to gange om året rejser på rådgivningsbesøg hos gartnere på vulkanøen, hvor resten af familien bor.

Forældrene solgte malkekøerne i 2000 og fortsatte med produktion af peber og persille i væksthuset indtil 2008, hvor Fridas søster overtog ejendommen. Gartneriet er i dag lukket til fordel for et hestestutteri. n

Solidarisk grøntsagssamfundskontrakt. Tak

Jeg læser Trepart. Jeg tænker på danske grøntsager, urter, frugter, svampe og bær, som ikke fylder en linie. Jeg hører grossisterne tale om, at hvis de ikke kommer med lavest mulige pris, så vinder de ikke udbud, og det betyder, at der er for få danske varer i deres bud. Jeg hører politikere tale om flere støtteordninger og momsregulering. Jeg hører, at der er alt for få penge derude blandt gartnerne, og at sæsonen endnu engang har været benhård, og at Landbrugsstyrelsen er helt urimeligt flere år bagud med at udbetale tilskud. Jeg får lyst til at sige højt: Halløj, vi, der laver grøntsager, vil bare kunne konkurrere på lige vilkår.

Vi vil ikke skrive ansøgninger. Vi vil ikke have støtte. Vi vil være dygtige gartnere, der finder spændende, nye sorter. Vi vil lave høj kvalitet med lækker smag, sprødhed og friskhed, så mange flere instinktivt får lyst til at fylde kurven. Vi vil gerne lave langstrakte aftaler, så vi kan investere.

Grøntsager, frugt, bær, urter og svampe er de vigtigste råvarer i den grønne omstilling. De skal være så lokale som muligt, fordi de smager bedst, og fordi de er den robuste strategi i en uvis verden. Hvor er vores ledere henne, så den danske gartner kan få de bedste betingelser for at forsyne vores nordlige hemisfære på lige vilkår? Vi skal ikke straffes for at have de bedste arbejdsforhold i verden. Vi skal hyldes. Det er på tide, at alle de, der gør det godt og effektivt og svarer direkte ind i en solidarisk grøntsags­samfundskontrakt, får alle fordele. Tak. n

Trine Krebs, Grøn Sjæf i Food Organisation of Denmark

Erfaringer med laserteknologi

HortiAdvice har besøgt et par gulerodsproducenter i Schweiz, som i 2024 har arbejdet med en amerikansk laserweeder til ukrudtsbekæmpelse, for at høre om deres erfaringer i praksis.

Lars Møller og Richard de Visser, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Bekæmpelse af ukrudt er en af de kulturforanstaltninger, der gennem tiderne er anvendt rigtig mange timer på. Nu er innovative computerløsninger med kameraer, kunstig intelligens og laserstråler så

småt begyndt at sætte dagsordenen, når det gælder ukrudtsbekæmpelse i frilandsgrøntsager rundt omkring i verden. Det gælder også i Schweiz, hvor HortiAdvice i sommer besøgte et par økologiske gartnere i den nordlige del af landet. De har begge taget den nye teknologi til sig, hvor et kameravisionssystem identificerer ukrudtet og ved hjælp af optik målretter laserstråler præcist mod ukrudtsplanterne.

Første overkørsel er vigtig

Et af gartnerierne var den økologiske bedrift Aschmann Biolandbau, der er en af de større producenter i Schweiz med produktion, vask og pakning af grøntsager fra egne 100 ha samt lønarbejde med såning, høst, vask og pakning af grøntsager for andre gartnerier.

På Aschmann Biolandbau producerer de gulerødder, løg, pastinak, cikorie og rødbeder. Tom Aschmann er yngste generation og har lige overtaget gartneriet fra sine forældre.

Aschmann Biolandbau har sammen med to andre investorer købt en laserweeder fra amerikanske Carbon Robotics til sæsonen 2024.

Da maskinen med nogen forsinkelse endelig ankom i juni, viste det sig, at den ikke kunne bruges i praksis helt som planlagt. Maskinens kapacitet er nemlig størst lige efter fremspring af ukrudt og gulerødder, når planterne er helt små. Det vil sige otte dage efter sidste brænding. Herefter bliver gulerødderne hurtigt for store til, at den effektivt kan fjerne ukrudt i rækkerne. Ukrudt mellem rækkerne fjernes billigere og hurtigere med en renser end med laserweeder, fortalte Marco Keller, som er medejer af laserweederen og står for den daglige drift hos Aschmann.

Økologisk frilandsgartner Urs Hilzinger viser et kort over kameraoptælling af ukrudts- og gulerodsplanter på en mark, der er luget med laserweeder fra Carbon Robotics. Laserweederen kørte otte dage efter brænding af ukrudt inden gulerøddernes fremspiring. Efterfølgende bliver markerne renset og håndluget.

Lars Møller

Anden og tredje gang, man kører med laserweederen, skal den bruge mere energi og skyde laserstråler flere gange mod større ukrudt for at slå det ihjel, hvorved kapaciteten bliver markant lavere. Det er altså den første overkørsel, der er den vigtigste, understregede Marco Keller.

Tung maskine

Men maskinens helt store problem er vægten i en sæson som 2024, hvor der regnede rigtig meget. Ved Aschmann Biolandbau faldt der mere end dobbelt så meget nedbør som normalt i perioden fra oktober 2023 til august 2024.

Med produktion af gulerødder på relativt tung jord og mange regnvejrsdage var der kun et begrænset antal dage, hvor den 4,5 tons tunge laserweeder kunne køre på markerne. Kameraer og lasere fungerer fint i regnvejr, men de skal bruge mere energi på at brænde ukrudt. Hvis man ikke rammer ottendedagen efter fremspiring, men først kan køre ugen efter på grund af våd jord, er det for sent, og kapaciteten er for lille. I løg er det muligt at køre mere end én gang, men timingen er meget vigtig, sagde Marco Keller.

Også håndlugning

For at udnytte laserweederens kapacitet bedst muligt ændrede Aschmann Biolandbau strategi.

I løbet af sommeren har vi tilbudt laserweederen på maskinstationsbasis, hvor økologiske gulerodsavlere i området er blevet tilbudt en overkørsel med maskinen otte dage efter sidste brænding, fortalte Marco Keller, der forventer, at udlejning

bliver laserweederens primære opgave i de kommende år.

Laserweederen har med den strategi luget godt 60 ha gulerødder i 2024. Men selv med laserweederen skal der fortsat håndluges i gulerodsmarkerne.

2024 var ekstrem. Normalt bruger vi ca. 150 timer til håndlugning af gulerødder. I år har vi brugt over 200 timer inklusive laserweederen, indskød Tom Aschmann og påpegede, at det skyldes manglende tid til at lave et falskt såbed samt regn både før og efter såning.

Ifølge Marco Keller har de store forventninger til en helt ny, selvkørende laserweeder fra det spanske firma Caterra. Det er en anden type laserteknologi, hvor maskinen kun vejer en brøkdel af maskinen fra Carbon Robotics. Ifølge Aschmann kommer laserweederen fra Caterra ikke til salg men kan lejes for én sæson ad gangen til en pris, som de forventer bliver omkring 160.000­200.000 kr. pr. sæson.

Våd sæson

Et andet besøg var hos den økologiske gartner Urs Hilzinger, som er en af de gulerodsproducenter, der i år har luget med laserweederen fra Carbon Robotics. Også han fortalte om en ekstremt våd sæson.

Vi måtte i år begynde svampesprøjtning med kobber og svovl ekstra tidligt for at holde gulerodstoppen sund, sagde Urs Hilzinger, der også dyrker selleri, rød­ og hvidkål, savoykål og kartofler.

Gulerødder til kasselager bliver typisk sået i perioden juni til midt juli alt efter sort og plantetal og med et forventet udbytte på 40 tons salgbare gulerødder pr. ha. På

På iPad viser Marco Keller, t.h., hvordan han i 2024 styrede ukrudtsbekæmpelse med laser weeder i gulerødder, rødbeder, cikorie og løg. Konsulent Richard de Visser, HortiAdvice, i midten, kigger med.

grund af regn blev en del af gulerødderne sået relativt sent i 2024 med sorten Laguna i et lidt lavere plantetal.

Det var kun til gulerodsmarkerne, at Urs Hilzinger lejede laserweederen til at luge.

Lige inden gulerøddernes fremspiring brændte jeg ukrudt væk med gasbrænder, og otte dage efter brænding kørte laserweederen over marken og fjernede ca. 85 procent af ukrudtet. Det resterende ukrudt blev håndluget på samlet set 50 timer, fortalte Urs Hilzinger og nævnte, at leje af laserweederen kostede 7.550 kr. i timen. Det betød, at til en mark på 1,6 ha løb lejen af laserweederen op i 43.725 kr. Hertil kommer 9.940 kr. for håndlugning. Også Urs Hilzinger nævnte maskines vægt som den helt store udfordring.

Det skal helst være tørt, når den kører, og det var der ikke mange chancer for i 2024, slet ikke når man skal tage højde for, at laserweederens kapacitet er størst på ukrudt i kimbladstadiet. Alligevel er jeg begejstret for teknologien med kameraer, som både tæller ukrudt, artsbestemmer ukrudt og tæller gulerodsplanter, sagde Urs Hilzinger og viste, hvordan laserweederen tæller og kortlægger både kultur­ og ukrudtsplanter og danner et meget overskueligt kort over fordelingen. n

Graff Growing, der producerer Hibiscus, og Rosa Danica, der producerer potteroser, arbejder sammen med HortiAdvice i GUDP-projektet GreenerGrown, der sigter mod at udfase brugen af kemiske pesticider i de to gartnerier.

og som har vist potentiale til at erstatte brugen af traditionelle pesticider. Midlerne er desværre bare ikke altid effektive nok til, at de kan afhjælpe problemerne i praksis. Det er ofte kontaktmidler, som helst skal ramme skadegørerne meget præcist, for at de virker.

Fremtidens potteplanter uden kemi

Den løbende udfasning af

pesticider til åbne væksthuse og et øget

fokus på miljø betyder, at behovet for at reducere brugen af kemi i væksthusproduktion af potteplanter er større end nogensinde før.

Niels Enggaard Klausen og

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

Lotte Bjarke

Et nyt projekt, ’GreenerGrown’, bevilget af GUDP sætter netop fokus på denne problemstilling. I projektet, som er blevet til i et samarbejde mellem Rosa Danica, Graff Growing og HortiAdvice, vil vi i løbet af de kommende tre år arbejde med at udfase brugen af pesticider i de to gartnerier. Vi vil blandt andet arbejde med at gøre planterne stærkere og mere modstandsdygtige overfor sygdomsangreb ved at fremme det naturlige samspil med gode vækststimulerende mikroorganismer. Vi vil også have fokus på, hvordan vi får de mikrobiologiske midler til at virke bedst muligt. F.eks. har det vist sig, at et mere iltrigt vækstmiljø i potten kan fremme de

gode aerobe mikroorganismer og hæmme anaerobe patogene mikroorganismer. Iltindholdet i potten kan påvirkes af vandingsfrekvens og falder også i takt med øget omsætning af vækstmediet, samtidigt med at planten bliver ældre og i højere grad fylder potten ud med rødder, der hurtigt optager den ilt, der er til rådighed. Mikrobiologiske midler kan også modvirke hinanden. F.eks. hæmmer Bacillus amyloliquefaciens i Serenade mange af de mikroorganismer, der findes i andre mikrobiologiske midler under laboratorieforhold. Det er derfor vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan vi bedst bruger de mikrobiologiske midler, så de etablerer sig godt i vækstmediet og virker efter hensigten.

Stiller krav til sprøjteteknik

Udover mikrobiologiske midler er der en række biopesticider/lavrisikomidler, som allerede er godkendt til åbne væksthuse,

Her ligger der et stort udviklingsarbejde med fokus på optimering af sprøjteteknik. Blandt andet vil vi i projektet arbejde med sprøjtetåge og med en sprøjtetunnel, som planterne kan passere igennem, så sprøjtevæsken både rammer planterne nedefra og fra siderne.

Plantedyrkning uden pesticider handler i høj grad også om godt IPM. Hvordan registrerer vi sygdoms­ og skadedyrsangreb i så god tid, at det er muligt at bekæmpe problemet med de alternative midler. Måske er svaret varslingssystemer og kunstig intelligens eller bare nogle mere skemalagte procedurer for overvågning og registrering.

Mål at dele viden

Udviklingen af alternative metoder, mikrobiologiske midler og lavrisikomidler går heldigvis stærkt i øjeblikket, men det er også noget af en jungle, hvor der sjældent foreligger overvældende evidens for, hvor godt de forskellige midler og metoder virker i praksis.

Der kommer også flere og flere alternative produkter som biostimulanter, gødninger og alternative vækstmedier på markedet, men der virker til at være meget stor usikkerhed om, hvordan de forskellige alternative produkter kan registreres og godkendes i både EU og Danmark.

I løbet af projektet vil vi søge den nyeste viden om effekten af de nye midler, metoder og produkter, og gøre vores bedste for at udbrede viden både i Gartner Tidende og i form af temadage og åbent hus­arrangementer. Vi ønsker også at dele viden fra vores afprøvninger og erfaringer fra de to gartnerier og håber på, at andre gartnerier også vil spille ind med deres viden og erfaringer med alternative dyrkningsmetoder i praksis. n

Æbler i Danmark

En ny bog stiller skarpt på æblesorternes slægtshistorie og afslører nye og også overraskende sammenhænge. Forfatteren har kortlagt sorternes DNA.

Lotte Bjarke

Æbler i Danmark – Sorternes historie og oprindelse er en ny bog af Bjarne Larsen, der er forsker, hortonom og gartner med en livslang passion for havebrug og planter. I sin forskning har han arbejdet med nye DNA­analysemetoder, der har gjort det muligt at komme et skridt længere ned i sandheden om æblesorternes oprindelse.

I bogen afslører han nogle af sine opdagelser som f.eks., at ’Alsisk Citronæble’, ’Vejløæble’, ’Venus’ og ’Æbeltoftæble’ viser sig at være genetisk identiske og altså repræsenterer en og samme sort. I bogen finder man æblesorters stamtræer, og de analyserede sorter beskrives både historisk, genetisk og i forhold til egenskaber.

Foruden det grundige forskningsbaserede indhold rummer bogen en historisk gennemgang af æbledyrkning gennem tiderne, et fyldigt afsnit om forædling og meget mere æbleviden og ­baggrund. Bogen er hele vejen igennem illustrereret med formidable, naturtro tegninger af de mange sorter, skabt af Katja Anker, der er hortonom og botanisk illustrator. Alt i alt et helstøbt og smukt værk fyldt med viden for enhver, der interesserer sig for æbledyrkning såvel i private haver som professionelt. n

Æbler i Danmark – Sorternes historie og oprindelse

Forfatter: Bjarne Larsen

Illustrationer: Katja Anker

Aarhus Universitetsforlag 2024

168 sider

Pris: 299,95 kr. ISBN 978 87 7219 773 9

DANSK GARTNERI | Nyheder

Ny naturlov på vej

En ny naturlov har stået på regeringens to do­liste, siden den kom med sit regeringsgrundlag.

I forbindelse med trepartsforhandlingerne har grøn trepartsminister Jeppe Bruus varslet, at en ny natur­ og biodiversitetslov er på vej, hvor man vil sætte nye mål om beskyttet natur.

Det eneste, der endnu er slået fast, er, at regeringen vil arbejde for at lave 20 procent beskyttet natur i Danmark inden 2030. Både i EU og FN har man sat internationale mål om, at det skal være 30 procent af naturen i henholdsvis EU og verden, der skal være beskyttet.

Ansøgningsfrist forlænges

Ansøgningsfristen for at søge om tilskud til permanent ekstensivering er forlænget med en måned, og du kan derfor nu søge tilskuddet frem til den 29. november 2024.

Permanent ekstensivering giver tilskud til udtagning af landbrugsjord for derved at mindske udledningen af kvælstof og CO2 samt fremme biodiversiteten.

Der kan søges om engangsbeløb på enten 82.000 kroner eller 35.500 kroner pr. hektar, afhængigt af om arealet har været et omdriftsareal eller haft status som permanent græs i perioden 20212023.

Indgår man i ordningen, må der hverken bruges pesticider eller gødning eller laves jordbearbejdning på arealet. Arealet må derimod gerne afgræsses eller få taget slæt, og du må gerne lave tiltag, som gavner biodiversiteten som for eksempel at udså hjemmehørende arter.

Permanent ekstensivering kan søges på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Differentieret moms på frugt og grønt

I foråret bestilte regeringen en analyse af mulighederne for en lavere momssats på frugt og grønt. Analysen fra Skatteministeriet viser nu, at differentieret moms på frugt og grønt har både fordele og ulemper.

Danskerne vil spise mere frugt og grønt, hvis satsen sættes ned fra de nuværende 25 procent til 15 procent, ligesom det på sigt vil føre til færre tilfælde af livsstilssygdomme og belaste sundhedsvæsnet i mindre grad.

På den negative klinge forventes det at skabe et hul i statskassen på et milliardbeløb og koste ekstra administrative udgifter for erhvervslivet. Samfundsøkonomisk er der tale om et samlet tab på 125 mio. kroner.

Skatteminister Rasmus Stoklund forholder sig åbent til analysens resultater. Han anser det som et værktøj, der kan være med til at understøtte sunde valg i hverdagen, og vil nu gå i dialog med detailbranchen og interessenter.

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Udtagning af lavbundsjorde

Fra den 1. oktober 2024 og til den 29. november 2024 er det muligt at søge tilskud fra Klima­Lavbundsordningen til projekter, der bidrager til at reducere landbrugets udledning af CO2 og udledning af kvælstof til vandmiljøet samt til at øge biodiversiteten. Klima­Lavbundsordningens primære formål er at udtage kulstofrige lavbundsjorder for at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

Store projekter med en høj andel af kulstofrig jord prioriteres højt, men projekter, hvor der gennem ydelsesordningen Multifunktionel Jordfordeling kan opnås større sammenhæng mellem arealer og synergi med andre natur­ og miljøindsatser, prioriteres højest. Ud over at kompensere lodsejere for at tage arealer ud af drift dækker tilskudsordningen også udgifter til nødvendige undersøgelser og anlægsomkostninger til at lukke grøfter, fjerne dræn og på anden vis skabe naturlig hydrologi på de lavtliggende landbrugsjorder.

Tilskud fra Klima­Lavbundsordningen kan søges af private lodsejere, kommuner og fonde. I årets ansøgningsrunde er der afsat en pulje på 147 mio. kroner til nye klima­ og lavbundsprojekter. Læs mere om, hvordan du søger tilskud til udtagning af lavbundsjord på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Nyt Ministerium for Grøn Trepart

Med regeringsrokaden den 28. august 2024 oprettede SVM­regeringen et nyt Ministerium for Grøn Trepart med Jeppe Bruus ved roret. Hovedopgaven for det nye ministerium lyder på at omlægge landbrugsjord til natur og skov, forbedre vores vandmiljø og understøtte en bæredygtig landbrugs­ og fødevareproduktion.

Det nye ministerium får to styrelser. Helt nyoprettet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, mens Naturstyrelsen overgår fra Miljøministeriet til det nye ministerium.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er dannet ud fra det gamle Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen er omdannet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Landbrugs­ og Fiskeristyrelsen.

Ca. 90 procent af medarbejderne fra Landbrugsstyrelsen overflyttes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det betyder, at det derfor fortsat er de samme kontrollører, der gennemfører kontrollen af plantebeskyttelsesmidlerne.

Blandt de 10 procent af medarbejderne, der ikke flyttes over i det nye ministerium, er enheden Planter & Biosikkerhed. Denne enhed varetager kontrollen med karantæneskadegørere og eksportforanstaltninger og hører under den nye sammenlagte Landbrugs­ og Fiskeristyrelsen. Også her vil det være samme kontrollører, som kommer på besøg.

Alle ændringer forsøges gennemført, så de organisatoriske forandringer forstyrrer virksomhederne mindst muligt.

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

DANSK GARTNERI | Nyheder

Regler om BNBO

Den 1. juli 2024 trådte bekendtgørelsen om frister for og krav til aftaler vedr. BNBO i kraft, og den pålægger kommunerne at sikre, at der er forsøgt indgået frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) inden den 31. december 2024.

Er en aftale ikke indgået senest den 31. december 2024 inden for det boringsnære beskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.

Erstatning, der gives til lodsejeren for, at der ikke må benyttes pesticider til konventionel brug på arealet, vurderes individuelt. Vilkårene kan være meget forskellige rundt om i landets kommuner.

I Dansk Gartneri er vi opmærksomme på, at vores branche kan rammes særligt hårdt i forbindelse med kommende forbud og påbud, hvilket bliver konsekvensen, hvis man ikke indgår en frivillig aftale. Vi vil derfor gerne have en melding, hvis din ejendom er beliggende i et BNBO. Mail kan sendes til gihj@danskgartneri.dk, hvor du giver en status for din ejendom – også hvis en aftale er indgået.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Høringssvar efter kontrolbesøg

Mange får ikke afgivet et høringssvar i forbindelse med de overtrædelser, der findes ved kontrolbesøg, som nu udføres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Når du afgiver høringssvar, har du mulighed for at forklare de omstændigheder, der er årsag til, at kontrolløren har vurderet, at der er sket en overtrædelse.

Høringssvaret bruges, når Miljøstyrelsen efterfølgende behandler sagen, og det kan blive udgangspunkt for, at det ikke registreres som en overtrædelse.

Dansk Gartneri vil derfor gøre opmærksom på, at det er vigtigt at afgive høringssvar. Efter kontrolbesøget modtager man en besøgsrapport, som angiver de områder, hvor der er skønnet en overtrædelse. Det er i denne rapport, der skal laves et høringssvar.

Har du brug for hjælp til at udforme et høringssvar, er HortiAdvice behjælpelig med input eller selve udformningen af et svar. Spørgsmål af mere overordnet karakter kan stilles til Dansk Gartneri.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

LED-effekt på vækst og biologi

LED­lampernes røde og blå bølgelængder påvirker planters vækst og udvikling på en anden måde end traditionelle HPS ­lamper. Det er værd at vide, når man skifter vækstlysanlægget ud i væksthuset.

kkja@hortiadvice.dk

Lotte Bjarke

LED­lamper har typisk en helt anden farvesammensætning domineret af røde og blå bølgelængder end de traditionelle HPSlamper, hvor bølgelængderne primært ligger i det gule og orange område. Derfor opleves det synlige lys i et væksthusgartneri med LED­lamper også meget mere rødt end i et væksthusgartneri med HPSlamper.

De røde LED­dioder har sammen med de blå oprindeligt været de mest energieffektive, men det er faktisk også de bølgelængder, der giver bedst mening i forhold til planters fotosyntese. De primære pigmenter klorofyl A og B absorberer netop de røde og blå bølgelængder bedst.

Det røde og blå lys har også en vigtig

betydning for planternes vækst og udvikling, da planternes fotoreceptorer især aktiveres af blå og røde bølgelængder. Aktiveringen af receptorerne driver vigtige udviklingsprocesser som frøspiring, strækningsvækst, blomstring, åbning af spalteåbninger, dannelse af klorofyl og andre typer af farve­ eller smagsstoffer.

LED kompenserer vinterlys I løbet af året ændres både sollysets styrke, og farvesammensætning. Om vinteren, når vi bruger allermest vækstlys, står solen lavere, og det betyder, at andelen af langrødt lys i forhold til rødt lys øges. Samtidigt spredes det blå lys mere end det røde lys, når solen står lavt, og derfor vil andelen af

blåt lys i forhold til det røde lys også være mindre om vinteren.

Det overvejende røde og blå lys i LED­lampernes vækstlys kompenserer derfor rigtig godt for den ændrede farvesammensætning af sollyset om vinteren, og dette har ofte har en positiv effekt på både kvalitet og kompakthed i flere potteplantekulturer.

Langrødt lys øges i plantemassen

Når lys rammer planternes øverste blade, vil 80 procent af det synlige lys, 400­700 nm, blive absorberet enten i fotosyntesen eller af fotoreceptorer. 10 procent af lyset reflekteres, og de resterende 10 procent sendes videre ned gennem plantemassen. Til gengæld er det kun 20 procent af det langrøde lys, 700­750 nm, som absorberes, hvorimod 50 procent reflekteres, og 30 procent sendes videre ned i plantemassen. Derfor øges mængden af langrødt lys, uanset om lyset kommer fra solen, HPSeller LED­lamper.

Langrødt lys giver øget strækningsvækst i planter, fordi det langrøde lys sender et signal til planten om, at den står i skygge. Det er en udfordring i plantekulturer, som man gerne vil holde kompakte. Samtidigt hæmmer den øgede mængde langrødt lys de forsvarsmekanismer i planter, som fremmes af det røde lys, hvilket f.eks. kan

Det er ikke afklaret, om og hvordan sammensætningen af farvespekteret fra LED-lamper påvirker fangsten af skadedyr på limplader ophængt i væksthuse med LED-anlæg.

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice

LED-lamper har typisk en helt anden farvesammensætning domineret af røde og blå bølgelængder end de traditionelle HPS-lamper, hvor bølgelængderne primært ligger i det gule og orange område.

Interlighting, hvor planterne belyses af LED-lys både ovenfra og med strenge mellem planterne, er kendt fra væksthusgrøntsagsproduktion. Måske en vej til at mindske mængden af langrødt lys mellem potteplanter og dermed mindske strækningsvæksten.

hæmme plantens evne til at bekæmpe meldug og gråskimmel.

En øget mængde langrødt lys i forhold til rødt lys har også vist sig at give bedre betingelser for skadevoldere som hvide fluer, spindemider og bladlus i et studie ved Wageningen Universitet fra 2022, hvor tomatplanter blev dyrket under forskellige forhold mellem langrødt og rødt lys.

Den bedste metode, til at undgå at forholdet imellem langrødt og rødt lys øges, er at sætte planterne på afstand, så lyset kan trænge bedre ned igennem plantemassen. Alternativt kunne man måske belyse planterne nedefra med røde LED­dioder, men det er vist kun afprøvet som interlighting i tomat­ og agurkekulturer. Heldigvis er det også sådan, at mange af de nye LED­lamper er designet, så lyset bliver mere diffust. Diffust lys giver færre slagskygger end det direkte lys og trænger derfor også længere ned i plantemassen.

Lysets farve påvirker mikrolivet

Der er ikke udført mange studier af sammenhængen mellem lysets farver og de mikroorganismer, som trives på planter i et væksthus udstyret med forskellige typer af lamper. Men i et enkelt studie fra 2017 viste en svensk forskergruppe, at der sker et skift i forekomsten af forskellige svampegrupper på planternes blade under forskellige typer af lamper.

Under LED­lamper var der en øget forekomst af svampe i den gruppe, som indeholder meldug­ og gråskimmelformende svampe, samt i en gruppe der indeholder Fusarium og Trichoderma. Til gengæld var gruppen af svampe, der indeholder Cladysporium, Alternaria og Penicillium, mindre under LED­lamper.

I artiklen var svampene ikke bestemt til artsniveau, men kun til gruppe, og derfor er det svært at konkludere, hvor stor en betydning lysets farvesammensætning i

praksis har på risikoen for øget sygdomsforekomst af de patogene svampe.

LED-lys, nyttedyr og skadedyr Insekter er primært sensitive til UV­lys, samt blå, grønne og gule bølgelængder. De er sjældent sensitive til rødt lys, og derfor er det også interessant at diskutere, om det overvejende røde lys i LED­lamper har en effekt på tilstedeværelse og aktivitet af nyttedyr og skadelige insekter i væksthuset.

I et enkelt canadisk studie kunne det konkluderes, at en række insekter faktisk trivedes rigtig godt under rødt LED­lys, sammenlignet med andre typer af lys. Et andet studie viste, at der ikke var nogen tydelig effekt af forskellige lyskilder på fangst af skadelige insekter på gule og blå fangplader, men der var en tendens til, at fangpladernes farve havde mindre betydning under LED­lamper sammenlignet med HPS­lamper. Umiddelbart ser der altså ikke ud til, at LED­lampernes farvesammensætning har den store betydning for nyttedyr og fangst af insekter på fangplader, men vi ved stadig meget lidt, og det kunne være interessant at undersøge, om der alligevel er nogle effekter af LED­lyset, som vi lige nu ikke er opmærksomme på, eller som vi kan udnytte bedre. n

Figur 1: Lysfordeling i en typisk rød/blå LEDlampe sammenlignet med lysfordelingen i en HPS-lampe.

Bevar et aktivt væksthusklima

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skifter fra HPS ­ til LED­lamper, så man undgår at forringe plantekvaliteten i bestræbelserne på at spare energi.

Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice, ius@hortiadvice.dk

Lotte Bjarke

Når man skifter fra traditionelle HPSlamper til LED­lys, påvirkes en lang række forhold i væksthuset: mikroklima, transpiration, plantens vækst, risiko for svampeangreb og en række andre forhold. Hvordan påvirkes f.eks. fordampning, bladtemperatur og kalciumoptagelse?

Aktivt klima med HPS

Med HPS­lamperne har vi været vant til, at både planterne og luften blev varmet op, når vi tændte for lysanlægget. Den direkte varmestråling fra lamperne har givet en højere bladtemperatur, og den tilførte energi har i perioder med mildt vejr betydet, at gardinerne åbnede, og/eller vinduerne gik op. Alt sammen forhold der er med til at give det, vi kalder et aktivt klima, som holder gang i transpirationen.

Den lave varmestråling fra LED­lamper kan så give den modsatte effekt: Bladtemperaturen er lavere, vi har ikke behov for at åbne vinduer eller gardiner for at slippe af

med overskudsvarme, og fugtigheden mellem planterne vil stige, hvis ikke vi aktivt forsøger at modvirke det. Lavere bladtemperatur og højere fugtighed vil resultere i lavere fordampning under LED. Det gælder især i de perioder, hvor lamperne er tændt, og gardinerne er trukket for.

Både forsøg og praktiske erfaringer viser, at plantetemperaturen i gennemsnit er 1,5 grader lavere under LED i forhold til HPS. Det betyder så også, at afstanden til dugpunktet falder, så der er større risiko for nedslag (dannelse af kondens) på planterne, først og fremmest i de koldeste dele af væksthuset. Konsekvensen er altså større risiko for en række sygdomme som gråskimmel og falsk meldug, hvis ikke man gør noget for at ændre klimaet.

Optagelsen af kalcium påvirkes Ændringerne i klimaet påvirker optagelsen af næringsstoffer generelt, men det kan især have en negativ indflydelse på de næringsstoffer, der er immobile og ikke kan flyttes fra én del af planten til en anden. Det drejer sig især om kalcium, men de fleste mikronæringsstoffer er også immobile. Når kalcium optages, sker det med vand­

Det er vigtigt at sikre et aktivt klima, der holder gang i planternes fordampning, der driver bl.a. kalciumoptagelsen. Ventilatorer kan være med til at fordele varmen i væksthuset.

strømmen, og derfor transporteres kalcium til de dele af planten, der har en høj fordampning. De dele af planten, der har en relativt lav fordampning (skudspidser, knopper, frugter og bladrande) har sværere ved at gøre sige gældende, og det kan resultere i kalciummangel, der typisk ses som tipburn, svidninger i skudspidser, griffelråd i tomater, bladrandskader i hortensia og julestjerner og generelt svagere planter, der er mere modtagelig for sygdomme.

Hold fordampning i gang

Det vigtigste er at arbejde med sin klimastyring for at sikre et aktivt klima, hvor planternes fordampning holdes i gang. Der er flere elementer, man kan arbejde med. For det første kan det være nødvendigt at hæve lufttemperaturen for at kompensere for den lavere bladtemperatur. Hævningen skal ske samtidig med, at lamperne tændes eller eventuelt lidt før, så bladene er varmet op, inden spalteåbningerne åbnes, fordampningen går i gang, og fugtigheden stiger. I grøntsagskulturer og i huse med rendeborde vil det oftest give mening at tilføre den ekstra varme i bunden af huset, men det afhænger af husets indretning. Brug af ventilatorer og luftbevægelse er også vigtige elementer, både når det gælder om at holde gang i kalciumoptagelsen, og når det gælder om at mindske risikoen for gråskimmel. Ventilatorer vil også være med til at fordele varmen og undgå kolde pletter i husene.

Der bør også være et ekstra blik på vandingsbehovet, der vil blive lavere, når fordampningen er reduceret, og det vil ofte være gavnligt at øge EC i vandingsvandet en smule.

Ovennævnte tiltag vil alle kunne hjælpe med at holde fordampningen i gang og dermed sikre kalciumoptagelsen. Hvis der alligevel skulle være tegn på kalciummangel, kan bladgødskning med kalciumklorid eller kalksalpeter være en god løsning. n

Den ultimative LED løsning til effektiv lysstyring

Philips Greenpower TLF 2.0 tilbyder innovative muligheder for at tilpasse lysspektret og spare energi, så du kan maksimere udbyttet og minimere omkostninger.

Fleksibelt og justerbart lysspektrum

Optimer dit lys på helt nye måder, med fleksibelt og justerbart lys-spektrum. Uanset om du ønsker at spare på elektriciteten, øge udbyttet eller kombinere begge dele, kan du nu skabe skræddersyede lysopskrifter, der passer præcist til dine behov.

Optimer lysfordelingen med Quadro Beam Quadro Beam-linsen er designet til at minimere antallet af lamper, eller sikre en optimal lysuniformitet – selv i lave drivhuse.

Effektivitet og kontrol

Med et lysudbytte på op til 5150 µmol/s og mulighed for både trådløs og trådet styring, er TLF 2.0 det ideelle valg for gartnerier, der ønsker effektivitet, fleksibilitet og høj kvalitet.

Ring til Henrik Jørgensen og få en snak om, hvordan vi kan løse dine lysbehov.

Tel. +45 20 80 99 15 • hj@horticoop.dk www.horticoop.dk

SCANDINAVIA A/S

LED-lys påvirker klimaet

LED­lamper sparer på energiforbruget, men påvirker også klimaet og derved plantevæksten. Det er vigtigt at have fokus på planternes klima, når lamperne installeres.

Jesper Mazanti Aaslyng, HortiAdvice, jeaa@hortiadvice.dk

Jesper Mazanti Aaslyng og Lotte Bjarke

Desværre har vi set flere udfordringer ved overgangen til LED­lys. Det er vigtigt at holde ekstra godt øje med klimaet og plantevæksten. LED­lamper giver mere lys pr. watt, der tilføres, men det betyder også, at varmestrålingen fra en LED­lampe er mindre end fra en HPS­lampe. Den mindre varmestråling har stor betydning for planternes klima og kræver, at vi holder godt øje med, hvad der sker. Figuren viser en HPS­ eller LED­lampe og den varmestråling, der kommer fra lampen. Varmestrålingen opvarmer planterne og luften omkring planterne. Når luften varmes op, vil den stige opad, hvilket genererer en opadrettet luftstrøm. Da LEDlamperne har mindre varmestråling, har vi mindre luftbevægelse end med HPSlamperne. LED­lamperne kan derfor give et mere ”dødt” klima uden luftbevægelse.

Stillestående luft isolerer Luftbevægelsen påvirker det, vi kalder planternes og bladenes grænselag. Grænselaget er en form for isolering omkring bladene, der består af stillestående luft. Et tykt grænselag medfører, at planterne har sværere ved at komme til at fordampe vand og derved sværere ved at optage næringsstoffer. Selvom fordampningen falder, så stiger fugtigheden mellem planterne, da der ingen luftbevægelse er. Samtidig er der også mere modstand mod at optage CO2,

Et hybridanlæg med både LED-lamper og HPS-lamper kan fremme et godt klima i væksthuset, men er ikke en langtidsholdbar løsning, da HPS-rør på sigt vil udgå.

hvorfor fotosyntesen også falder. Det døde klima kan derfor nedsætte fotosyntesen, og det øger risikoen for sygdomme og kan give ernæringsmæssige problemer. Grænselaget påvirkes ikke kun af kunstlyset og klimastyringen, men også af typen af planter og plantetætheden. Hvis man

skal undgå de problemer, der ses ved skifte til LED­lamper, er det vigtigt at undgå, at grænselaget bliver for tykt.

Klimastyring med LED-lamper Når der bruges LED­lys, er det vigtigt at kompensere for den manglende varme­

stråling med en højere lufttemperatur. 1­2 grader højere lufttemperatur har vist sig at være passende, men desværre er det ikke alle steder, at varmesystemet kan levere den nødvendige ekstra opvarmning. Her må man prøve med andre foranstaltninger.

Gardinsprækker og ekstra ventilation kan også bruges til at sætte mere bevægelse i luften omkring planterne og derved mindske grænselaget. Desværre medfører det også et ekstra opvarmningsforbrug, dog slet ikke sammenlignet med besparelsen ved at gå over til LED­lamper.

Luftbevægelsen i væksthuset kan også øges med horisontale blæsere, vifter eller lignende udstyr, der rører rundt i luften. Der skal ikke så meget til for at mindske grænselaget. Amerikanske undersøgelser har vist, at en luftbevægelse på mellem 0,25 og 0,5 m/s er nok.

Udover vifter og blæsere findes også udstyr, der kan øge luftbevægelsen, samtidig med at energiforbruget til opvarmning generelt nedsættes. Eksempler på den type

LED-lys giver energimæssig gevinst, men det er nødvendigt at være opmærksom på, at det også udløser klimaændringer i væksthuset, man er nødt til at tage højde for.

udstyr er LS ClimaFlow fra Ludvig Svensson og Air & Energy fra Ammerlaen.

Affugtning reducerer grænselag

Affugtning med varmepumper eller andet affugtningsudstyr kan også medvirke til at mindske grænselagets tykkelse på grund af selve affugtningen og den mekaniske ventilation, den medfører.

Enkelte LED­lamper har indbygget ventilation, der blæser luft ned mod planterne. Derved flyttes varmeenergi fra lampen ned mod planterne, og grænselaget bliver derved ikke så tykt. Et eksempel på sådan en lampe er LEDFan Toplight fra Food Autonomy. Nogle gartnerier har mulighed for at tilføre mere varme fra varmerør direkte over planterne. Hvis det er muligt, er der ingen tvivl om, at det vil være et godt tiltag. Hybridanlæg, hvor man har både LED­lamper og HPS­lamper, er også en mulighed, der kan vurderes, når lamperne indkøbes. Det vil helt sikkert være en god mulighed, men da HPS­rørene udgår, er det ikke er langtidsholdbar løsning. n

Hold øje med planternes klima

Når LED­lamperne installeres, er det vigtigt at holde øje med klimaet. Mål klimaet i plantehøjde og følg med i, hvad der sker. Klimaet kan enten måles med håndholdt udstyr i plantehøjde eller ved brug af trådløse sensorer i plantehøjde.

HortiAdvice har god erfaring med trådløse sensorer fra Aranet. Sensorerne er relativt små og kan placeres mellem planterne. Her kan man så måle temperatur, fugtighed og lysniveau. Værdierne ses på en hjemmeside, og der kan arbejdes med klimaet for at sikre, at det lever op til det ønskede.

Billederne tv. viser en kombineret temperatur og fugtighedssensor samt en lyssensor. Sensorerne gør det muligt at følge, hvad der sker med klimaet i plantehøjde. Derved også om der er behov for at justere klimaet: Sætte temperaturen om dagen op, øge ventilationen eller kigge på gardinstyringen.

Aranet sensorer er trådløse og sender måleværdierne til en basestation, der er på nettet med Wifi, Ethernet eller et Sim­kort. Værdierne overføres til en sky og vises på en hjemmeside, der kan ses på en computer eller telefon. Kontakt forfatteren for yderligere oplysninger.

Figur 1: Varmestråling fra kunstlyset og hvordan den har betydning for planteklimaet.

LED-lys og nyttedyr

Brugen af LED­lys i gartnerier repræsenterer et betydeligt

teknologisk fremskridt, men det er essentielt at forstå og overvåge, hvordan LED­lyset påvirker nyttedyr til bestøvning og biologisk plantebeskyttelse.

Lysets sammensætning kan påvirke fangsten af skadedyr på limplader. Konkret viden om sammenhænge vil kunne bruges strategisk til at fremme skadedyrsbekæmpelse.

Forståelsen, af hvordan LED­lys påvirker planters optimale vækstbetingelser, er kompleks og ikke ens for alle planter og endda ikke mellem forskellige vækststadier. Det ville være en glædelig nyhed, hvis det forholdt sig anderledes simpelt i insekternes og midernes verden. Men også her er der mange faktorer, der har indflydelse på insekternes biologi og i sidste ende deres effektivitet som nyttedyr.

Insekter og mider påvirkes af lys

Planter absorberer let blåt (400­500 nm) og rødt lys (600­700 nm) til fotosyntese, hvilket har været et vigtigt fokuspunkt i udviklingen af LED­lys. Insekters syn består af fotoreceptorer, der opfatter lys omkring 300 til 650 nm. Dette inkluderer ultraviolet

Nina Jørgensen, Borregaard Bioplant, nina.jorgensen@biobestgroup.com

Biobest Group

(UV) lys, som ikke er synligt for mennesker, samt blå og grønne områder af lys indtil begyndelsen af den røde del af spektret. De fleste insektarter, vi møder i gartnerierne, er således ikke følsomme over for rødt lys (Figur 1). Rovmider har ikke øjne som sådan, men de har dog stadig nogle specialiserede receptorer på deres krop, som gør dem i stand til at reagere på lys, herunder UV­lys.

Sanserne påvirkes

Der findes mange måder, hvorpå LED­lys kan påvirke insekter. Lad os kigge på nogle eksempler:

Orienteringssans

Det har længe været kendt, at humlebier ikke kan operere under rene HPS­lysforhold. For at navigere effektivt og finde blomster, så skal de være i stand til at se alle de bølgelængder, der omfatter deres visuelle sanser, herunder UV­lys. Det har begrænset humlebiernes arbejdstid til dagtimerne, hvor naturligt lys er tilgængeligt. Humlebier kan navigere bedre under bredspektrede LED’er sammenlignet med HPS. Det anbefales at inkorporere grønt lys ved 540 nm til LED­lys for at fremme flyvning og bestøvning.

Kønsratio

I et forsøg med LED­lys og bladlussnyltehvepsen Aphidius ervi blev det observeret, at under 100 procent rødt lys var omkring 80 procent af de nyklækkede voksne snyltehvepse hanner, mens en blanding af 25 procent rødt og 75 procent blåt lys gav en 50:50 kønsfordeling.

Humlebier, der hjælper til med bestøvning i væksthuset, bruger bl.a. UV, blåt og grønt lys til at navigere. Derfor navigerer de bedre under bredspektret LED-lys end i det begrænsede spektrum fra HPS-lamper.

Det antyder, at rødt lys alene kan skabe en skæv kønsfordeling, som kan påvirke snyltehvepsens populationsdynamik og dermed deres effektivitet som nyttedyr.

Levetid og formeringsevne

Rovinsekter som Orius går i diapause, der er en slags hviletilstand, når daglængden bliver kort. Kortere dagslængder signalerer vinterens komme, og hunnerne ændrer stofskifte og stopper med at producere æg. Dette kan hæmme deres effektivitet som nyttedyr, hvis ikke kunstigt lys anvendes. I forsøg fra Canada fandt forskere, at selvom Orius insidiosus udviklede sig hurtigt om sommeren, så levede hunnerne længere og producerede flere æg under køligere forhold om vinteren med supplerende LED­lys i 20 timer. Hunnerne lagde i gennemsnit næsten tre gange så mange æg under lysdioder med lavintensitet blåt lys om vinteren.

Skumrings- og nataktive nyttedyr

Nogle nyttedyr er aktive i skumringsperioden eller om natten. LED’er, der forlænger fotoperioden eller udsender intenst lys aften og nat, kan undertrykke deres naturlige aktivitet. For eksempel anvender bladlusgalmyggen, Aphidoletes aphidimyza, skumringsperioden til parring og søgning efter bladluskolonier, hvori de kan lægge deres æg. Brug af rødt LED­lys med lav lysintensitet i en overgangsperiode inden mørke kan være med at efterligne skumringstid og derved bidrage til at opretholde galmyggens naturlige livscyklus.

Naviger i kompleks viden

Selvom det ikke er fuldt klarlagt, hvilken farvesammensætning, lysintensitet og fotoperiode, der er bedst for alle typer af planter og insekter, så peger alt i retning af, at LED­lys byder på en række fordele i sammenligning med det traditionelle HPS­lys.

Vi har talt med en væksthusproducent i det nordlige Sverige, som anvender nyttedyr året rundt. De har gennem 10 år gjort sig nogle gode erfaringer med LED­lys. Fra blå/ rød primært til nu fuldspektrum hvidt lys. Det hvide lys har en lang række fordele i deres produktion, der grundet beliggenhed har perioder med meget lidt naturligt lys. Producenten har ikke umiddelbart oplevet udfordringer med almindeligt anvendte nyttedyr til bl.a. trips­ og bladlusbekæmpelse under fuldspektrum LED­lys. Det hvide til rosa lys har desuden den fordel, at det gør det lettere at se skadedyr på planterne sammenlignet med lys fra HPSlamper eller lilla lys fra LED.

Påvirkning af fangst på fangplader Et andet aspekt ved brugen af LED­lys er, hvorvidt det kan påvirke fangsten af skadedyr på blå og gule fangplader anvendt til varsling. Forskere i Canada fandt, at under HPS­belysning var antallet af trips på fangplader højest direkte under lysarmaturer, mens antallet faldt i udkanten af HPSzonen. Under rød/blå LED­lys var antallet af trips, derimod højere i udkanten af det belyste område. Det kan have betydning for data, der indsamles til vurdering af bekæmpelsesbehov under forskellige lyskilder.

Lysets sammensætning påvirker kønsfordelingen i populationer af bladlussnyltehveps, Aphidius ervi. Derfor har lyset betydning for snyltehvepsens effektivitet som nyttedyr.

Figur 1: Insekters lysfølsomhed adskiller sig fra menneskers og planters. Planter absorberer let lys i den blå og røde ende af spektret, hvorimod insekter responderer bedst på grøn/gul, blå og UV-lys. Illustration: Labbé and McCreary (AAFC).

Som et andet interessant eksempel kan nævnes, at der i forsøg er set højere fangst af blomstertrips, Frankliniella occidentalis, på blå fangplader belyst med højintensitets blåt lys. En sådan viden vil kunne bruges strategisk til bekæmpelse.

Nye muligheder for at finjustere LED­lysets effekt på insekter og mider er et område med mange ukendte faktorer

og igangværende forskning. Nyere LED­lys har den fordel, at lyset kan finjusteres efter ønsket formål. Som ny viden ruller ind, og vi bliver klogere på, hvordan bestemte forhold kan anvendes til fordel for nyttedyr og samtidig gøre livet surt for skadedyrene, så kan denne viden omsættes til praksis og blive et nyt redskab i værktøjskassen i et optimeret biologisk plantebeskyttelsesprogram. n

Er du klar til dEn

mørkE tid?

Vi kan hjælpe dig med flere forskellige typer af LEDlamper, og vi laver en lysplan for at sikre, at du får den helt rigtige løsning.

Et eksempel er vores Grow Horti-lampe:

9 Et 245W armatur, der fås som både 230V og 400V

9 Nem installation med plug & play

9 4 forskellige lysprofiler af det blå lys, som forprogrammeres til den ønskede kultur

9 Afgiver overvejende hvidt arbejdslys

Kontakt os og hør mere om vores produkter og løsninger tilpasset din forretning.

Agurkproduktion på parkeringspladsen

Lokalt producerede væksthusgrøntsager til svenske forbrugere hele året rundt er et koncept, der vinder frem i Sverige. LED­lys gør det muligt trods begrænset naturligt lys i vinterhalvåret.

Lotte Bjarke

Agtira

Omkring 70 procent af det svenske forbrug af væksthusgrøntsager importeres i dag. Men det står måske til at ændre sig. Tidligere var det umuligt at dyrke en lang række grøntsager af den enkle grund, at der var for lidt dagslys i vinterhalvåret. Men LED­lampernes indtog kombineret med skræddersyede lysopskrifter skaber en ny situation. Det har virksomheden Agtira i samarbejde med Signify forstået at udnytte. Resultatet er foreløbigt fire væksthusanlæg til agurker, tomater og krydderurter, der er i drift. Fælles for dem er, at de er placeret helt tæt på forbrugerne.

Produktion som en service

Agtira AB har udviklet konceptet Farming as a service. Virksomheden bygger og driver større, skræddersyede væksthusanlæg for sine kunder, der typisk er fødevarekæder og lokale grossister, der vil tilbyde friske grøntsager hver dag året rundt. Det nyeste projekt omfatter 3.000 m2 væksthusanlæg udstyret med Philips GreenPower LED toplighting og Greenpower LED Interlighting, fortæller Signify i en pressemeddelelse. Gartneriet placeres klos op ad et supermarked i Haninge lidt nord for Stockholm, så de producerede grøntsager dels er ekstremt friske, når de lander i butikken, hvilket reducerer madspild, dels ikke skal transporteres mere end nogle få meter, hvilket reducerer CO2­belastningen.

Behov for lokale grøntsager Udover et generelt svensk behov for lokalt producerede grøntsager, er bæredygtighed også på agendaen blandt svenskerne og dermed for Agtira og virksomhedens kunder i detailsegmentet.

Når vi dyrker i eller lige ved siden af supermarkedet, minimerer vi transport, der kræver fossile brændsler. Og når de høstede grøntsager ender på hylderne i butikken samme dag, som de er plukket, øger det kvaliteten, næringsværdien og forbedrer smagen, hvilket har høj prioritet for os, ligesom det giver længere holdbarhed i butikken, så madspild minimeres, siger Dumitru Mititelu, der er COO for Agtira. Han tilføjer, at man ikke skal tage fejl af, at projektet har været alt andet end nemt under de svenske forhold, men at tæt samarbejde med LEDleverandøren har gjort det muligt.

Vi er altid åbne for initiativer som dette, der giver nye, friske alternativer for lokale markeder. Det faktum, at vi kan bidrage til at opfylde det mål som lysleverandør, er selvfølgelig dejligt, siger Udo van Slooten, der salschef for Philips Horticulture Solutions i Signify. n

Agtira opfører og driver væksthusanlæg for sine kunder i detailsegmentet, hvor væksthusgrøntsager kan produceres helt tæt på salgsstedet med optimeret kvalitet og minimeret miljøbelastning til følge. Her anlæg i Östersund, hvor Ica Maxi er kunden. På 1.200 m2 produceres 85 tons agurker, 11 tons tomater samt 40.000 potter med krydderurter.

En del af Biobest Group siden 2017

30 år i Danmark

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

Din Servicepartner

Vi hjælper med: • Styring af LED vækstlys fra Hortilux med og uden dæmp og stand-by til el-nettet

borregaard@bioplant.dk

Nyt liv til gammel messe

Vivai Porcellato var rykket ud under åben himmel med sit store sortiment af ældgamle oliventræer og formklippede stedsegrønne makrobonzai.

Arrangør og en lang række samarbejdspartnere gør en stor indsats for at puste nyt liv i plantefagmessen Flormart – Green Italy, der afholdes i Padova i september.

Tesi Group,

af

Flormart er Europas ældste plantemesse. 25.­27. september 2024 var det faktisk 73. gang, messen udspillede sig midt i det norditalienske planteskoleområde omkring Padova. Det er dog ikke 73 år siden, messen så dagens lys, for i en periode har den været afholdt to gange om året. Men under alle omstændigheder er messen en aldrende dame, der med årene har tabt noget af pusten og fået lidt rynker. Det har arrangørerne i samarbejde med en række erhvervsorganisationer og offentlige instanser sat sig for at gøre noget ved med en ansigtsløftning, nye initiativer og aggressiv informationsstrategi.

I september løb messen af stablen for tredje gang med titlen Flormart – Green Italy, og for at sikre liv og summen i messehallerne var internationale indkøbere og journalister inviteret på messe­ og virksomhedsbesøg. En gedigen omkostning må man formode, for delegationen omfattede vitterligt folk fra nær og fjern, der fik både rejse og hotelophold betalt.

Det store spørgsmål er så, om det virkede. I pressemeddelelserne efter messen bliver

den udråbt som en succes, og det er naturligvis vigtigt, at arrangørerne er glade og entusiastiske. Om udstillerne så også er det, skal være usagt, men der forekom umiddelbart temmelig tomt og ret stille i de to messehaller trods de mange inviterede gæster.

Først og fremmest planter

Flormart – Green Italy bød på 125 udstillere, flest italienske men også enkelte, franske, spanske og polske stande. I alt 7.000 m2 i to haller bød først og fremmest på planter men også på maskiner som lifte, klumpmaskiner og græsklippere.

Planteudbuddet omfattede såvel ungplanter som færdigvarer af typiske italienske og sydeuropæiske planter i alle størrelser: Ældgamle oliventræer, makrobonzai træer, rigtig mange frugttræer og bærbuske også i den – set med danske øjne – eksotiske afdeling og et væld af kugleklippede og opstammede stedsegrønne.

Her var Agave, Bougainvillea, Nerium og andre lækkerier, hvor man som dansker nok vil være nødt til at bekymre sig om hårdførheden.

Lotte Bjarke

Giorgio

der er en

Italiens største og vigtigste planteskoler, viste cremen af italienske produkter på sin store stand på Flormart – Green Italy.

Plantenyheden Rosa ’Michele Cantatore’ er noget så usædvanligt som en rose uden torne. Fra Vivai Cantatore Michele Molfetto.

Temaområde skabt til at give inspiration, stof til eftertanke og rum til dialog om beplantningens betydning i det offentlige rum.

Med en grøn agenda og fokus på bæredygtighed og klima var messens loungeområder indrettet med møbler fremstillet af pap.

Desuden var der etableret en række inspirationsområder med hovedvægt på beplantningens betydning i by og på land. Områder, hvor der var forsøgt at skabe rum i den rå messehal vha. store planter i potter, hvor der var plads til at slå sig ned og slappe af eller holde møder.

Grønt på agendaen

Messen blev afholdt på en baggrund af en udfordret italiensk plantebranche præget af faldende produktion. Det beskrives i lederspalten i det italienske fagblad Linea Verde, hvor redaktøren nævner en 2024 rapport fra det italienske statistikbureau, Istat, der bl.a. viser med 2023­tal, at volumen af planteskoleplanter er reduceret med 3,9 procent. Klimarelaterede udfordringer får skylden for såvel produktionsnedgang som faldende efterspørgsel i perioder med ekstremt vejr. Omvendt oplever Italien også, at opmærksomheden på beplantningens betydning er voksende, og dermed er håbet, om at kurven vender påny, så absolut lysegrønt. Redaktøren nævner Flormart som en afgørende mulighed for at skabe øget opmærksomhed om beplantningens globale betydning og opfordrer sektoren til at stå sammen om at sprede det budskab og sætte grønt på agendaen, som messens temaområder netop var designet til. n

Der var trængsel i planteskolen Società Agricola Maistrello Vivai Saonara, da Destination Green on the Road bragte omkring 60 inviterede internationale indkøbere og pressefolk på besøg for at opleve italiensk planteskoleproduktion fra første parket.

Plantenyheden Buddleja x Tiny Buddy® fra franske Minier sætter nye standarder for, hvor lille en Buddleja kan være.

Bonzai produceret i Pistoia bliver det nye sort, lyder det fra Giorgio Tesi Group, der har overtaget et lokalt bonzaigartneri og viderefører navnet Franchi Bonzai som et brand.

Fire prisvindere

Flormart ­ Green Italy havde genoplivet messens nyhedskonkurrence, der efter en fagjurys gennemgang af kandidaterne og votering førte til uddeling af fire priser på messens førstedag.

Easy Car fra Salmec Srl. var prisvinder i Flormart-Green Italys nyhedskonkurrence. Den giver mulighed for at automatisere og lette håndteringen af cc-containere især i væksthuse.

Maskinproducenten Holmac tog imod Destination Green on the Road, der omfattede gæster fra nær og fjern. Her fortæller salgsdirektøren om produkterne til indkøbere fra Group Nurseries Shams O Fay fra Jordan.

Grønt til virksomheder: Easy Car fra Salmec Srl. giver mulighed for at automatisere og lette håndteringen af cc­containere især i væksthuse. En elektrisk truck eller traktor, som containeren skubbes op på. Den kan køre i begge retninger og drejer 180 grader rundt om sig selv, så den er nem at manøvrere, selvom pladsen er trang.

Grønt til sport og fritid: En ny sort af trompetkrone, Campsis x tagliabuana Ebony & Red® fra franske Minier Solution Pro, der udmærker sig ved sit skinnende mørke løv og store røde blomster.

Grønt til industriområder: Den elektriske maskine Mean Gren Majoris Riv 152 fra Bruno Stefano, der er en græsklipper, der kører udelukkende på strøm og arbejder 7­8 timer på en opladning. Grønt til kommercielle områder: En nyudviklet pavillon beklædt med slyngplanter fra Società Agricola Romiti Vivai. Dommerpanelet beskrev den som en innovativ løsning, der kan erstatte den klassiske pavillon med en naturlig struktur, der skaber et grønt og skyggefuldt refugium i bymiljøet.

Sund jord - Sunde byer

Der handler om Jord. Sådan lød indledningen på invitationen til HL365 Efterårstræf

med overskriften Sund jord – Sunde byer. Det blev afholdt på Kold College i Odense den 3. oktober 2024.

Margit Bech Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk

HL365, der er en serie af grønne temadage for fagfolk over en bred kam arrangeret af organisationen bag fagmessen Have & Landskab, tiltrak 70 tilhørere fra næsten lige så mange forskellige firmaer og fag. Der var alt fra anlægsgartnere, planteskoler, kommuner og landskabsarkitekter til studerende, bygningsarkitekter, boligselskaber, entreprenører og kompostfirmaer blot for at nævne nogle. De kom for at høre en række indlæg fra forskellige eksperter på podiet, der holdt foredrag og formidlede, hvad der er vigtigt i netop deres arbejde, og hvad de mener, der skal til, for at det i større grad vil lykkes at plante mere og bedre i vores byer, uanset om hensynet er regnskyl, parkeringspladser eller biodiversitet.

Vigtigt at lære af hinanden

Uanset hvilket fag man havde, så lagde alle vægt på, at det er vigtigt at lære af hinanden og forstå de andres udfordringer rent fagligt. Derfor er det vigtig at mødes på

tværs af fag, når der skal etableres store anlæg, f.eks. retablering af beplantninger efter opførelse af en metrostation. Men det kan være svært, for tidsplanerne er altid meget knappe.

Formidling er meget vigtig til borgerne, som skal færdes i de nye omgivelser til hverdag. Især ”vild med vilje”­beplantninger giver diskussioner, fordi borgerne ikke synes, at de er pæne nok.

Lærke Kit Sangill, Vandcenter Syd, formidlede på bedste vis, hvordan de laver regnvandsopsamling med træer, stauder og enårige planter. Hun forklarede, at de altid sætter stauderne på rækker og sår de enårige arter imellem, for det ser velordnet ud, og det synes de fleste borgere godt om.

Lad naturen gøre arbejdet

Helle Hestbjerg, Teknologisk Institut, gav foredraget ”Vækstsubstrater: Et quickfix eller en vedvarende løsning til dårlig jord?"

Som afslutning kom hun med følgende vigtige pointer, som favner hele dagens emne meget præcist:

• Tænk over, hvad du finder æstetisk smukt og forsøg at udfordre dig selv

• Tænk fra enkelhed til diversitet

• Tænk lokalt: Hvad gror af sig selv i den eksisterende jord?

• Tænk biodiversitet ­ planter, insekter, fugle og dyr

• Lad naturen gøre arbejdet, hvor det er muligt

• Tilfør forskelligt organisk materialekompost, flis, græs, afklip og planter

• Tænk succession dvs. plantesammensætningens forandring over tid

• Tænk formidling. n

Omkring 70 deltagere fra alle hjørner af den grønne sektor deltog i en HL365 temadag med overskriften

Sund jord – Sunde byer i begyndelsen af oktober. Helle Hestbjerg gav et foredrag med overskriften "Vækstsubstrater: Et quick-fix eller en vedvarende løsning til dålig jord?"

Væksthusdyrkning boomer

Væksthusdyrkning boomer og optager samlet set et stadig større areal af kloden.

Forskere fra KU har kortlagt 1,3 mio. ha med væksthuse.

60,4 procent står i Kina

Maria Hornbek, Det natur­ og biovidenskabelige fakultet, KU, maho@science.ku.dk

Getty Images via KU

Forskere fra Københavns Universitet, KU, har ved hjælp af AI og detaljerede satellitbilleder kortlagt verdens væksthusproduktion. Det overraskende resultat fortæller, at langt den største del af verdens væksthuse findes i det globale syd, hvor Kina i førertrøjen distancerer sig fra alle andre lande. På verdensplan er væksthusproduktionen i kraftig stigning, viser studiet. Det store boom sker dog ikke i Europa, men i lav­ og mellemindkomstlande i det globale syd. Kortlægningen viser, at væksthusdyrkning ­ hvad end det foregår i glashuse eller på åbne marker overdækket med plastic ­ dækker mindst 1,3 mio. ha. af Jordens overflade. Det nye tal er næsten tre gange højere end tidligere estimater.

Kina på en suveræn førsteplads Væksthusproduktionen fordeler sig på 119 forskellige lande, hvoraf Kina tegner sig for hele 60,4 procent af det samlede areal. På andenpladsen kommer Spanien med 5,6 procent.

Hvor de store klynger med væksthuse i det globale nord blev etableret i 1970erne og ’80erne, skød de frem i det globale syd to årtier senere. Og hvor der nu er sket en vis stagnation i det globale nord, fortsætter væksten i lande i Asien, Afrika og Mellemog Sydamerika. I dag har det globale syd et 2,7 gange så stort væksthusareal som det globale nord.

En stærk årsag til, at Kina arealmæssigt er det altdominerende land, er ifølge forskerne landets socioøkonomiske udvikling. De store klynger af væksthuse er placeret tæt ved store byområder. En stærk økonomi gennem det seneste årti og fremvæksten af en købestærk bybefolkning, der efterspørger frisk frugt og grønt, er baggrunden. Samtidig får landmænd, som ellers ikke ville kunne finansiere denne dyrkningsform, økonomisk støtte af regeringen til at bygge væksthuse og lære dyrkningsteknikkerne.

Fordele og konsekvenser

Statslig støtte til væksthusproduktion ses også uden for Kina ­ især i tørre og semitørre egne, der traditionelt ikke er blevet dyrket. 50 procent af arealerne med væksthusproduktion ligger i regioner, der har begrænsede ressourcer som f.eks. knaphed

Væksthusproduktion omkring store byer i Kina er vokset hurtigt som følge af en stærk økonomi, der har udløst øget efterspørgsel på frisk frugt og grønt.

Top-10-lande

1. Kina, 60,4 procent

2. Spanien, 5,6 procent

3. Italien, 4,1 procent

4. Mexico, 3,3 procent

5. Tyrkiet, 2,4 procent

6. Marokko, 2,3 procent

7. Sydkorea, 1,8 procent

8. Japan, 1,7 procent

9. Nederlandene, 1,4 procent

10. Frankrig, 1,3 procent

på vand. Derfor giver væksthuse muligheden for lokal fødevaresikkerhed og for at bidrage til at bekæmpe fattigdom i det globale syd, påpeger forskerne. Væksthusproduktion kan på grund af det kontrollerede miljø have en række store fordele i form af bl.a. et højere og mere stabilt udbytte, effektive vandingssystemer, mere præcis dosering af gødning og næringsstoffer samt bedre mulighed for at kontrollere kvaliteten af afgrøderne. Men der er også en bagside af medaljen, og forskerne håber, at kortlægningen bliver springbræt til undersøgelser af konsekvenserne af væksthusproduktion. Har den f.eks. afhjulpet fattigdom i landdistrikter? Påvirker den efterspørgslen og kvalitetskravene for frugt og grønt? Og hvilke konsekvenser har den for forbrug af grundvandsressourcer, gødning og kemikalier? Den slags spørgsmål er vigtige at få svar på, hvis vi skal sikre en bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling af sektoren, understreger de. n

For lidt ’dansk’ i offentlige køkkener

På et møde om samarbejde mellem offentlige køkkener og danske frilandsproducenter blev det diskuteret, hvordan dansk frugt og grønt kan komme til at fylde mere i udbudssortimentet.

Hver dag bliver der lavet ca. én mio. måltider i offentlige køkkener. Det kræver mange – rigtig mange – råvarer, men kun en beskeden del af den frugt og grønt, der anvendes, er dansk produceret. Konkrete tal er vanskelige at finde i statistikker, men anslået ligger tallet på 30 procent for grøntsager og 10 procent for frugt. Derfor var der fokus på spørgsmålet ’Hvordan får vi mere dansk frugt og grønt ind i de offentlige køkkener’, da en god snes madprofessionelle og indkøbere fra offentlige madindkøb samt en god håndfuld sjællandske grøntsagsproducenter fra både friland og væksthus mødtes på Thorsbjerggaard ved Skælskør den 19. september 2024. Invitationen kom fra det madpolitiske fællesskab ’Madfællesskabet’ med grøn chef Trine Krebs fra Food

Organisation of Denmark (Food) som moderator.

Prisen bestemmer

Prisen har stor betydning, når det offentlige køber ind. Problemet er blandt andet, at mange køkkener er begrænsede af det udbud som SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsaftale, tilbyder. Her er prisen afgørende for hvem, der vinder udbuddet. Der bliver ikke set på hverken oprindelse, friskhed, vitalitet, miljø eller bæredygtighed, indledte Trine Krebs, der utrætteligt arbejder for at få mere dansk frugt og grønt på tallerknerne.

Samtidig er den hjemlige grøntsagsproduktion presset af produktionsomkostninger, og det danske areal med frugt og grønt er faldende, bl.a. fordi det er svært at

få økonomi i produktionen, og fordi antallet af generationsskifter er begrænset. Hvis de offentlige køkkener kunne købe meget mere dansk produceret frugt og grønt, ville det hjælpe på folkesundheden, det vil skabe en mere robust fødevaresikkerhed, og det vil øge frugt­ og grøntsagsarealet i Danmark. Vi har brug for at skabe gode rammer for den gren af landbruget, der producerer de fødevarer, som vi rent faktisk skal spise flere af, nemlig frugt og grønt, fortsatte Trine Krebs, inden hun gav ordet videre til Madfællesskabets sekretariatschef Pelle Øby Andersen, direktør i Food.

Politikerne skal på banen ­ Det er masser af gode argumenter for at producere mere dansk frugt og grønt. Det smager godt, det er friskt og sundt, og produktionen er med til at skabe arbejdspladser. Hvis man kigger på tallene, er udviklingen desværre entydig, nemlig at det danske areal med især frugt og bær er kraftigt faldende, men også arealet med grøntsager både på friland og i væksthus er faldet, sagde Pelle Øby Andersen og henviste til tal og kurver i magasinet Grønt, som Food udgav i forbindelse med det nationale topmøde om frugt og grønt i foråret.

Annemarie Bisgaard

Et godt afbræk i dagens møde mellem de offentlige køkkener, indkøbere og producenter var en tur rundt i marken på Thorsbjerggaard, der blandt andet producerer græskar og sukkermajs i stor stil. Her et flot syn af en 10 ha stor mark med høstklare halloweengræskar. Peter Brødsgaard, tidligere ejer af Thorsbjerggaard, forklarede om produktionen og håndteringen af de tunge græskar.

Vi skal have en national strategi for, hvordan vi skal udvikle frugt­ og grønterhvervet, og derfor skal vi fortsætte med at banke på rent politisk. Det kommer ikke af sig selv. Alle må hjælpe til og tage ansvar, understregede han.

SKI-aftalen

Der er noget paradoksalt i, at et velfungerende landbrugsland som Danmark ikke har en større selvforsyningsgrad. Vi ved godt, at pris er den vigtigste faktor, så det bliver nødvendigt at dreje på politiske håndtag for at få det til at lykkes. Det skal bl.a. ske i forhandlingerne i den grønne trepartsaftale, der i den kommende tid sætter rammen for den fremtidige danske fødevareproduktion. Eksempelvis kunne man se på, hvordan vi aktivt bruger de mange offentlige måltider til også at være en drivkraft for langt mere danskproduceret frugt og grønt, sagde Pelle Øby Andersen, der pointerede, at Food har indsendt alle de forslag, der kom frem på det nationale topmøde til politikerne på Christiansborg.

Under dagens netværksmøde blev der flere gange vendt tilbage til aftalen med Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI­aftalen, der blev omtalt som en generel udfordring. Benjamin Larsen, markedschef i Cater Grønt, der er Dansk Caters frugt­ og grøntgrossist, ser gerne, at både SKI og andre offentlige udbydere ikke kun har prisen som den vigtigste faktor.

Hvis vi spørger køkkenerne, tror jeg, at de hellere vil have et dansk Ingrid Marie æble end et udenlandsk Royal Gala og hellere et dansk end et tysk blomkål. Hos Dansk Cater vil vi meget gerne de danske råvarer, men vi skal naturligvis opveje tilbuddet i forhold til de kriterier, som udbuddet tildeles efter. Hvis eksempelvis et udenlandsk æble koster det halve af det danske, så kan vi stå i en situation, hvor vi måske skal vælge det udenlandske fremfor det dyrere danske – og det kommer til at presse de danske avlere i fremtiden, nævnte Benjamin Larsen.

Klimaaftryk

Det fik Trine Krebs til at spørge, om der er andre værdier end prisen, som danske avlere kan levere på. Det kan være særlige sorter, bedre smag, friskhed eller bæredygtighed. De fem sjællandske gartnere var enige om, at de er bedre til at levere på både friskhed og på bæredygtighed, fordi

Pelle Øby Andersen, direktør i Food, opfordrede på mødet alle i branchen til at gøre dansk frugt og grønt til et politisk fokusområde, så andelen af danske råvarer i de offentlige måltider kan stige. Samtidig håber han, at politikerne ændrer rammevilkårene for dansk frugt- og grøntproduktion, så produktionspriserne kan holdes nede.

afstanden fra mark til mund er kortere end, hvis varerne købes ude i Europa. ESG­rapporter fra den enkelte bedrift kan måske også få betydning fremover. Thorsbjerggaard arbejder i øjeblikket på at udregne egne tal for CO2­aftrykket til virksomhedens ESG­rapport, så de ikke skal benytte Concitos gennemsnitstal, der findes i den store klimadatabase.

Trine Krebs, grøn chef i Food, arbejder ihærdigt for, at politikerne skal tage stilling til en national strategi for, hvordan den faldende danske frugt- og grøntproduktion kan vendes, så den kommer til at stå i front for en planterig udvikling.

Madfællesskabet

Det kan forhåbentlig komme til at betyde, at CO2­aftrykket fra vores sukkermajs bliver lavere end fra de sukkermajs, der kommer fra Spanien. Det element, håber vi, kan komme til at spille en rolle hos SKI fremover, så indkøberne på aftalen kan se, hvordan deres klimarapport over CO2aftrykket på deres indkøb ser ud, lød det fra ejeren af Thorsbjerggaard, Christian Duus Olesen. n

• Madfællesskabet arbejder for, at oplandet producerer flere af de fødevarer, der forbruges i byen, og at der kommer en større forståelse for og indsigt i produktionsformer.

• Madfællesskabet består af otte kommunale og regionale partnere fra hele landet, som i fællesskab sætter madpolitiske dagsordner sammen.

• Den overordnede strategi lægges af styregruppen, som består af borgmestre og regionsrådsmænd fra medlemmerne i Madfællesskabet.

• Sekretariatet for Madfællesskabet ligger hos Food Organisation of Denmark med Pelle Øby Andersen som sekretariatschef.

Åbent Hus i nye æblesorter

Danske frugtavlere blev i begyndelsen af september inviteret

til besigtigelse og smagning af 14 nye æblesorter med forskelligt modningstidspunkt fra midt august til midt oktober.

Annemarie Bisgaard

Maya Bojesen og Annemarie Bisgaard

De nye æblesorter, der i 2022 blev plantet på tre forskellige lokaliteter i Danmark, blev vist frem den 4. september 2024 hos frugtavler Kim Nielsen, Brenderup. Yderligere to sorter – ’Alnova’ og ’Pixie’ – blev plantet i 2023. Alle sorterne er også plantet på en lokalitet i Sverige og på den hollandske forsøgsstation i Randwijk. I Kim Nielsens plantage på Fyn er sorterne plantet på et areal, hvor forfrugten er æbler, og hvor der ikke er etableret drypvanding.

Fire sorter udgår

Sorterne er blandt andet udvalgt, fordi de er enten robuste eller resistente overfor

’Wurtwinning’ eller ’Bloss’ modner omkring 10.-15. oktober. Sorten er plantet flere steder i Europa og også på 1,5 ha i Danmark.

skurv. Allerede nu vurderes det, at fire af sorterne ikke kommer til at fortsætte. ­ Det gælder den tidlige sort ’Summercrisp’, hvor frugten er småfalden, den får ikke tilstrækkelig farve, og den bliver fedtet, hvis man venter på farven. En anden sort, der udgår, er ’Shalimar’, fordi den er for sen til danske forhold, og frugterne får sodplet. Endelig vil også sorten ’Pixie’ udgå, idet det allerede nu står klart, at den er modtagelig for frugttrækræft. Kræftangrebene er også meget tydelige på Randwijk forsøgsstation. Den fjerde sort, som udgår, er nummersorten ’WUR25’. Den udgår, fordi sorten ’WUR28’/’Wuranda’, som modner umiddelbart efter, vurderes at være bedre på flere punkter, fortalte konsulent Maya Bojesen, HortiAdvice, der leder projektet med nye æblesorter i Danmark. Projektet er sat i søen i samarbejde med Fruitconsult i Holland.

I demonstrationsarealet var der på dagen ikke fjernet grene med frugttrækræft, så det var tydeligt at se, hvilke sorter der er modtagelige. Inden bladfald bliver grene med sår fjernet.

Tidligst høstede

I projektet lægger vi vægt på sorter med forskellige modningstidspunkter. De tidligste sorter – ’Deljonca’, ’Rave’, ’WUR6’ og ’SweeTango’ – blev i år høstet i perioden 14.­20. august, ca. 10 dage tidligere end sidste år. Derefter er de lagt på køl ved 5­6 grader, så vi kan bedømme dem i dag, sagde Maya Bojesen, der under gennemgangen i plantagen fortalte om de enkelte sorter suppleret af Stephan Geerlings, Fresh Forward i Holland, der som ejer af de såkaldte WUR­sorter også deltog i Åbent Hus­arrangementet.

Der var pænt fremmøde af frugtavlere trods travlhed med høstarbejde til en Åbent Hus-dag den første onsdag i september, hvor der blev set på nye æblesorter på et demonstrationsareal plantet hos frugtavler Kim Nielsen, Varbjerg.

’Wuranda’, tidligere ’WUR 28’, har et flot skinnende, rødt udseende. Skal høstes i Danmark i begyndelsen af september og kan lagres på almindeligt køl i et par måneder. Æblerne på billedet stammer fra Holland.

’Pia 41’ er en gul sort, der skal høstes i oktober, og som

rigtig godt. Spørgsmålet er, om forbrugerne er klar til at købe gule æbler.

’Zouk 32’ eller ’Coryphée’ er en flot, pink sort, der smager godt. Plukkeklar midt i september.

Sorterne

• ’Deljonca’ – plukket 14. august – har bedre holdbarhed end ’Discovery’.

• ’Rave’ også kaldet ’First Kiss’ – plukket 18. august – har tendens til at blive storfrugtet.

• ’SweeTango’ – plukket fra 25. august – er kendt for sin gode smag. Det er en klubsort, der er plantet en del i Tyskland. Den får nemt ridser og skrub på frugthuden.

• ’WUR06’ med navnet ’Wursixo’ – plukket 20. august – er skurvresistent. Der er plantet 30 ha i Norge under navnet ’Eden’. Frugterne er meget faste med en god balance mellem syre og sprødhed. Kan lagres på almindeligt køl til november­december. Alle kan købe træerne, og frugten kan sælges frit. Udbytteniveau er 30­35 tons pr. ha. Det første og andet år kan nogle af frugterne vise glassethed.

• ’WUR 15’ vil ifølge Stephan Geerlings formentlig udgå af forædlingsprogrammet, da den ikke kan måle sig med ’Wuranda’.

• ’WUR 28’ med navnet ’Wuranda’ skal plukkes, når frugten har et skinnende, rødt udseende. Der er plantet ca. 30 ha i Norge under navnet ’Fryd’, og det tænkes, at den måske har potentiale til at erstatte 'Aroma'. Meget saftigt, sprødt, sødt og aromatisk æble. Lagringsperioden er

to, måske tre måneder på almindeligt køl. Hvis den skal opbevares længere, kræver det SmartFresh. Alle kan købe træerne, og frugten kan sælges frit. Udbyttepotentiale 30­35 tons pr. ha.

• ’Zouk 37’ er en fransk sort, der endnu ikke var klar til høst ved Åbent Husarrangementet i september.

• ’Pia 41’ er en gul, skurvresistent sort, der sidste år blev høstet omkring 12. oktober. Frugterne bliver til den store side og smager ”vanvittig godt”, lød meldingen under arrangementet. Kan lagres længe med SmartFresh. Træet er sundt og blomstrer tidligt. Sorten kan købes frit.

• ’Daliclass’ minder om sorten ’Rubens’ i udseende. Høstet 22.­25. september i 2023.

• ’Zouk 32’, også kaldet ’Coryphée’, er en flot, pink sort, der smager godt. I 2024 er den plukkeklar midt i september.

• ’WUR 29’ med navnet ’Wurtwinning’ eller ’Bloss’ modner omkring 10.­15. oktober. Lagring indtil januar på almindeligt køl eller indtil maj med SmartFresh. God smag og meget sprød. Det er en klubsort. Sorten er plantet i Holland, Tyskland og Schweiz. I Danmark er der plantet 1,5 ha. Udbytteniveau 45­50 tons pr. ha.

Grundstammer

Projektet omfatter også en demonstration af nye æblegrundstammer, som ligeledes er plantet i Kim Nielsens plantage. Det er sorten ’Elrosa’ plantet på grundstammerne G11 og G41, der sammenlignes med ’Elrosa’ på M9 og M9 RN29. Træerne på M9 er plantet i to forskellige dybder for justering af vækstkraften med podestedet henholdsvis 5­10 cm over jorden og ca. 25 cm over jorden.

Fordelen ved G11 og G41 er bl.a., at de skulle være sundere ved genplantning, og at de ikke danner luftrødder. For at registrere forskellen i grundstammernes vækst måles stammediameteren på træerne. Umiddelbart ser det ud til, at æblerne på grundstammen G41 giver større æbler, og der er pæne udbytter på både G11 og G41, konstaterede Kim Nielsen. n

smager

Blommer fortjener mere opmærksomhed

Dansk blommeproduktion får for lidt opmærksomhed, selv om danske blommer kan smage fremragende. Et nyt projekt med to dyrkningssystemer skærper interessen for blommeproduktion.

Det danske blommeareal er mindre end 100 ha, men burde være større, fordi dansk producerede blommer næsten altid roses for smagen. I et nyt blommeprojekt med demonstration af intensive dyrkningssystemer på Pometet er målet at øge udbytte, kvalitet og stabilitet i dansk blommedyrkning. Det kan være med til at øge den danske produktion. Konsulent Helle Mathiasen, HortiAdvice, der leder blommeprojektet, benyttede en lejlighed, hvor et par gode håndfulde frugtavlere alligevel var samlet, til at præsentere nogle af de blommesorter, der er med i projektet. Det foregik den 4. september 2024 hos frugtavler Kim Nielsen i Varbjerg.

Smag på sorterne

Selv om projektet ikke handler specifikt om afprøvning af blommesorter, er der god grund til at gøre opmærksom på projektet ved at smage på nogle af de blommesorter, der indgår, sagde Helle Mathiasen og nævnte projektets seks udvalgte sorter: ’Katinka’, ’Opal’, ’Jubilæum’, ’Haroma’, ’Joganta’ og ’Topend Plus’. Hun havde også taget enkelte andre blommesorter fra Pometets store blommesamling med.

Nogle af projektsorterne er høstet færdige – det gælder ’Katinka’, ’Opal’ og ’Jubilæum’. ’TopEnd Plus’ er slet ikke klar endnu og er derfor ikke med i dag, men smag på ’Haroma’, ’Joganta’ og flere andre sorter, opfordrede Helle Mathiasen, der fortalte lidt om de forskellige blommesorter:

’Haroma’ er en selvbestøvende sveskeblomme med supergod og sød smag, men sorten er modtagelig for Monilia. ’Joganta’ er en sen, storfrugtet sveskeblomme, der smager godt, men kan have tendens til, at stenen knækker, hvilket giver indre skader og gummiflåd på frugten. Det er uheldigt for spisekvaliteten, sagde Helle Mathiasen, der også kom ind på flere af de øvrige sorter. Den meget sene og storfrugtede sort ’Topend Plus’ blev omtalt som en sort, der kan være vanskelig at lykkes med blandt andet på grund af for sen modning under danske forhold. En avler fortalte, hvordan han med held lagrer sorten i 10 dage, hvorefter spisekvaliteten kommer helt i top.

Kom og se projektet

Blommeprojektet ser på to plantesystemer med espalier og spindeltræer, der er plantet i foråret 2023.

Indtil videre er der fokus på etablering samt beskæring og formning under etablering. Alle sorterne er podet på grundstammen Wavit, der har mindre kraftig vækst end St. Julien A, sagde Helle Mathiasen, der flere gange om året sender faglige nyhedsbreve ud om projektet til alle interesserede. Projektet fortsætter næste år. Det samme

Helle Mathiasen, HortiAdvice, fortalte den første onsdag i september om blommesorter ved et møde på Fyn - bl.a. om sorter, der indgår i et nyt projekt om intensive dyrkningssystemer til blommer.

gør udsendelse af nyhedsbreve, hvis flere skulle have lyst til at modtage dem. ­ Jeg vil også opfordre jer til at besøge Pometet i Taastrup for at se træerne på demoarealet, og hvordan vi har beskåret dem ret hårdt fra starten. Pointen er bl.a. at lave nogle regler for beskæring, som nemt kan formidles, og også om vi kan opnå en mere ensartet modning af blommerne for derved at mindske antallet af plukninger og sikre rettidig høst. En udfordring for flere sorter er nemlig at bestemme det rette høsttidspunkt. De bliver typisk plukket for tidligt og ikke, når de er spiseklar. Det vil være godt at få ændret, så danske blommer kan få mere opmærksomhed og blive efterspurgt, sagde Helle Mathiasen. n

En del æbleavlere dyrker også blommer, og derfor præsenterede Helle Mathiasen det nye blommeprojekt og blommesorter på et møde for æbleavlere.

Annemarie Bisgaard

Et hårdt år for økologerne

Efter et år med meget modvind på cykelstien opfordrede formanden for Økologisektionen i L&F på årsmødet til, at afsætningsselskaberne kommer længere frem i skoene og afregner varerne til en fair merpris.

Annemarie Bisgaard

Landbrug & Fødevarer og

Annemarie Bisgaard

På årsmødet i Økologisektionen under Landbrug & Fødevarer den 24. oktober prikkede formanden Hans Erik Jørgensen til afsætningsselskaberne.

Vi skal have en fair merpris for vores produkter. Det skal afsætningsselskaberne hjælpe med. Og her skal de altså længere frem i skoene. Selv om de på mange måder gør det godt, så får vi mindre for vores råvarer end vore tyske kolleger, selv om prisniveauet i butikkerne i nogle tilfælde er det samme. Hvor forsvinder pengene hen? Er det udelukkende på grund af et højere omkostningsniveau i Danmark end i Tyskland? Jeg undrer mig, lød det fra Hans Erik Jørgensen, der selv er økologisk slagtegriseproducent på Sydfyn.

Et hårdt år

Formandens budskab kom ovenpå et hårdt år for økologerne i 2023.

Der har været lige lovlig meget modvind på cykelstien. Høje energipriser, foderpriser, inflation, faldende efterspørgsel og lave afregningspriser. En rigtig dårlig kombination. Heldigvis ser det ud til, at forbrugerne er på vej tilbage til økologien.

Det viser den seneste forbrugerundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. Der ligger en kæmpe kommunikationsopgave forude. Så er det altså nu, lød det fra Hans Erik Jørgensen med henvisning til både afsætningsselskaber og organisationer.

Regenerativt landbrug

Formanden kom i sin beretning også ind på emnet regenerativt landbrug.

Økologien leverer på mange af de parametre, der internationalt forbindes med regenerering og opbygning af en levende, frugtbar jord. Hvis der skal mærkes eller anprises, kræver det en fælles definition og fælles produktionskriterier. Det er vigtigt for at undgå greenwashing. Men der er mange faglige og markedsføringsmæssige diskussioner, der først skal tages. Vi skal være vågne og sikre, at økologien ikke bliver taber i det her spil, sagde Hans Erik Jørgensen og lagde på den måde op til eftermiddagens debat, der netop handlede om økologisk og regenerativt landbrug.

Genvalg og nyvalg

Ved generalforsamlingen blev Hans Erik Jørgensen genvalgt som formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. Efter kampvalg til den øvrige del af bestyrelsen blev Johanne Schimming, Hegnsholt Landbrug ved Lejre, valgt ind i stedet for Jens Peter Pors Eriksen. n

Økologisk landmand Hans Erik Jørgensen blev genvalgt som formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer på årsmødet den 24. oktober.

Større bedrifter

Fra 2022 til 2023 faldt det økologiske landbrugsareal med 6.500 ha, og hver ottende økolog lukkede og slukkede. Til gengæld er de økologiske bedrifter blevet 24 ha større i gennemsnit, og gennemsnitsalderen på økolandmænd er faldet med godt ét år.

Økologernes årsmøde blev holdt hos Axel Månsson A/S med 260 deltagere.

Kontrol af nematoder ved samdyrkning

Ved at samdyrke gulerødder med rug kan gulerødderne måske blive beskyttet mod rodgallenematoder. Det undersøges i Norge på bagrund af positive resultater fra lignende danske forsøg.

Mette Vestergård, AU Flakkebjerg, mvestergard@agro.au.dk

Rodgallenematoder, Meloidogyne spp., er et problem i særligt den økologiske gulerodsproduktion, men de kan også forårsage udbyttetab og kvalitetsforringelser i en række andre grøntsagskulturer. Rodgallenematoder har et meget bredt

Nye undersøgelser skal vise, om gulerødder samdyrket med rug kan nedbringe angreb af nematoder på gulerødderne.

spektrum af værtsplanter, såvel afgrøder som ukrudtsplanter. Det betyder, at det er særdeles svært at kontrollere dem med et fornuftigt sædskifte.

Kløver i sædskiftet

De store problemer i den økologiske gulerodsproduktion skyldes primært, at kløvergræs er en vigtig komponent i det økologiske sædskifte. Kløver er nemlig en fremragende værtsplante for rodgallenematoder, og vi ser derfor en opformering af rodgallenematoder på arealer med kløvergræs. Oftest viser kløverplanterne dog ikke rigtigt symptomer på angrebene, så man kan altså risikere en kraftig opformering af rodgallenematoder på sin mark uden at se tegn på det. Uden at være klar over det, risikerer man så kraftige angreb af rodgallenematoder på en efterfølgende gulerodsafgrøde.

Udveksling af forsvarsstoffer

På Aarhus Universitet­Flakkebjerg undersøger vi virkningen af planters naturlige forsvarsstoffer på blandt andet nematoder. Vi ved for eksempel, at nogle kornafgrøder producerer benzoxazinoider (BXer), som er aktive mod insekter, visse svampesygdomme og rodgallenematoder. BXer frigives fra rødderne til jorden. Vi fik derfor den idé, at planter med stor modtagelighed for rodgallenematoder måske kunne opnå

Figur 1. Vi eksponerede hvidkløver for syntetiske benzoxazinoider (BXer). Efter 3 uger blev planterne overført til jord med rodgallenematoder. Vi bestemte, hvor mange nematoder der havde inficeret rødderne 2, 5 og 7 uger efter overførsel fra medie til jord. Eksponeringen til BXer reducerede nematodeangreb i mere end en måned.

beskyttelse ved at vokse ved siden af planter, der frigiver mange BXer til jorden.

Samdyrkede planter

I første omgang fandt vi, at hvidkløver, som ikke kan producere BXer, optager BX gennem planternes rødder – både, når vi fodrede rødderne med syntetiske BXer, og når hvidkløveren voksede ved siden af rug, der producerer og frigiver relativt store mængder BXer.

Derefter flyttede vi kløverplanterne over i jord med rodgallenematoder. Vi fjernede altså kløverplanterne fra BX­kilden for at se, om de var bedre beskyttet alene af at

Hvidkløver voksede i medie tilsat syntetiske BXer

Efter 3 uger overførte vi kløverplanterne til jord med rodgallenematoder

have optaget BXer. Her fandt vi, at færre nematoder invaderede kløverrødder, der havde optaget BXer (Figur 1 og 2). Resultaterne tyder altså på, at i hvert fald nogle grupper af forsvarsstoffer kan udveksles mellem samdyrkede plantearter, og at samdyrkning kan være en vej til at nedbringe nematodeangreb betydeligt. I opfølgende forsøg har vi også set, at opformeringen af rodgallenematoder på hvidkløver er klart reduceret, når kløveren dyrkes sammen med rug.

Gulerødder sammen med rug

Indtil videre har vi undersøgt disse sammenhænge under kontrollerede forhold i væksthus. Vores næste skridt vil være at undersøge, om vi ser tilsvarende gode resultater i marken, og om også gulerødder kan opnå beskyttelse mod rodgallenematoder ved samdyrkning med rug. Vi er partnere i projektet ’ImpACT of plant parasitic nematodes in carrots’, som ledes af NIBIO (Norsk Institutt for Bioøkonomi). Det giver os mulighed for at gennemføre lige netop

de undersøgelser i de kommende vækstsæsoner. Her vil vi i det sydlige Norge gennemføre samdyrkningsforsøg med gulerødder og rug på arealer med høje tætheder af rodgallenematoder.

Forskningen er støttet af Villum Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond og Norges Forskningsråd. n

Figur 2. Kløverplanter blev dyrket alene eller sammen med benzoxazinoid (BX)-producerende rugplanter i forholdet 1 kløver:2 rug eller 1 kløver:4 rug i 5, 8 eller 11 uger. Herefter overførte vi kløverplanterne til jord med rodgallenematoder og undersøgte, hvor mange nematoder der inficerede rødderne. Samdyrkning med BX-producerende rug reducerede efterfølgende angreb på kløverrødderne.

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område

Bladgrøntsager, gulerødder, jordbær og prydplanter

Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Serenade Soil Active (18­681)

Æble, pære, kvæde Madex Pro (748­2)

Frilandsgartneri, skovbrug og frugtavl

Roundup Flex 500 (18­687)

Udvanding/behandling i jord/sprøjtning. Mindre anvendelse på etiketten.

Godkendelse af Madex Pro mod æblevikler i æble, pære og kvæde

Godkendelse af nyt glyphosatprodukt. Se vilkår for anvendelse på Middeldatabasen

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Delphy på nye hænder

Royal Peterson Projects and Solutions har overtaget aktiemajoriteten i det hollandske rådgivningsselskab Delphy. Peterson er en rådgivningsvirksomhed med speciale i certificeringer. Ifølge Delphys direktør Jacco van der Wekken vil det nye ejerskab give yderligere muligheder for ekspansion og styrke Delphys strategi. HortiAdvice har et tæt samarbejde med Delphy, der har en aktiepost i HortiAdvice A/S.

Opkøbet vil ikke berøre HortiAdvice, idet Delphy fortsætter som en selvstændig organisation med uændret strategi. Jacco van Wekken fortsætter som hidtil i bestyrelsen for HortiAdvice, siger Jan Jensen Hass, adm. direktør i HortiAdvice.

Ny institutleder

Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, har fået ny institutleder. Det er Anne Louise Dannesboe Nielsen, der 1. november 2024 flyttede skrivebordet til Skejby for at starte i det nye job. Hun kommer senest fra en stilling som centerchef for fødevareteknologi på Teknologisk Institut i Aarhus. ­ Fødevarer er et ekstremt vigtigt område i øjeblikket, især i forbindelse med den grønne omstilling. Fødevareproduktion er kilden til mange af vores emissioner, så det er et område, hvor vi kan gøre en kæmpe forskel. Det, der driver mig, er at være med til at sikre, at cellebaserede og plantebaserede fødevarer bliver en succes, fordi det vil have en kæmpe effekt, siger Anne Louise Dannesboe Nielsen, der er uddannet civilingeniør i kemi fra Aalborg Universitet, hvor hun også tog sin ph.d.

Anne Louise Dannesboe Nielsen afløser Michelle H. Williams, der 1. juni blev udnævnt til prodekan på Aarhus Universitet. I den mellemliggende periode har Hanne Lakkenborg Kristensen fungeret som konstitueret institutleder.

Cannabisfabrik udvider

Den lollandske producent af medicinsk cannabis, Valeos Pharma A/S, har sikret sig en aftale med den britiske medicinalvirksomhed Celadon Pharmaceuticals Plc. Aftalen betyder, at Valeos udvider sit produktionsareal med 500­1.000 m2 oven i de 450 m2, virksomheden har i dag. I 2025 forventes partnerskabet med Celadon at udgøre op til 50 procent af Valeos Pharmas årlige salg af medicinsk cannabis. Den øgede omsætning som følge af samarbejdsaftalen vil gøre det muligt for Valeos at blive profitabel i regnskabsåret 2025, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

på syv personer fra landbrugets

For en børsnoteret virksomhed som Celadon har det været centralt, at vi har en EU­GMP­certificering fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark, fordi styrelsen har et godt ry internationalt, siger administrerende direktør for Valeos Pharma, Morten Snede, der tidligere har været direktør i andre cannabisproducerende gartnerier bl.a. ved Odense.

Dansk projekt nomineret

Karens Minde Aksen i Københavns Sydhavn er nomineret til at deltage i slutspurten om den internationale Green Cities Award 2024. Ti europæiske lande deltager i konkurrencen, og prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med fagmessen IPM i Essen i januar 2025. Inden da vil de nominerede projekter blive bedømt af en international ekspertjury. De indsendte projekter blev i første omgang vurderet på, hvordan de udnytter merværdien af grønne infrastrukturer og desuden understøtter de fem temaer i Green Cities kampagnen. Det er klima, biodiversitet, social sammenhængskraft, trivsel og økonomi. Karens Minde Aksen er 600 m lang og ligger i et 37.000 m2 stort område i Københavns Sydhavn. En teglklinkebelagt flodseng er projektets bærende element, der slynger sig ind og ud mellem de store eksisterende træer og fungerer både som sti og vandførende element. Københavns Kommune og Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, er bygherre på projektet, mens Schønherr er totalrådgiver.

økologiske verden lagde vægt på Christine Frosts engagement i deres vurdering – at hun har øje for både vigtigheden i detaljen og også evner at tage sin viden op i helikopterperspektiv og se på erhvervets udviklingsmuligheder. Samtidig forholder hun sig kritisk og reflekteret til det praktiske i at drive landbrug. Christine Frost går på Kalø Økologiske Landbrugsskole og er i praktik på en kvæggård. Ni unge landbrugsstuderende var indstillet til prisen, der endte med tæt opløb med 19­årige Patrik Christensen på andenpladsen, mens titlen som Årets Bobler blev tildelt 25­årige Jakob Aarup Pedersen (t.h. på foto), der er i praktik hos Aksel Månsson, hvor han under uddannelsesforløbet har stået for indkøring af den amerikanske Carbon Robotics Laser Weeder til ukrudtsbekæmpelse i marken.

Foto: Thomas Hjort Vesterbæk

Vinderen af Årets Økoelev 2024 blev 22­årige Christine Frost fra Himmerland. Et enigt dommerpanel

Aarstiderne solgt til Dagrofa

Det 25 år gamle og velkendte grøntog måltidskasseselskab Aarstiderne A/S blev sidst i oktober solgt til dagligvarekoncernen Dagrofa. Aarstiderne, der har hovedadresse i Humlebæk, har foruden stifterne Thomas Harttung og Søren Ejlersen haft den hollandske kapitalfond Triodos Impact Stratgegies med som ejer. Men fremover står Dagrofa bag Aarstiderne, hvis ellers Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsens godkender købet, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Dagrofa står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og LetKøb samt Dagrofa Foodservice, m.fl. Aarstiderne har ca. 260 medarbejdere og omsatte i 2023 for 569,4 mio. kr. – godt 90 mio. kr. mindre end året før – men fik til gengæld vendt et underskud på 35,4 mio. kr. til et overskud på 8,6 mio. kr.

Tiden var inde til at tage næste skridt og gøre Aarstidens produkter og måltidsløsninger tilgængelige for endnu flere danskere, siger Søren Ejlersen i pressemeddelelsen. Dagrofa har de tre seneste år øget markedsandelen i detail og forbedret resultatet. Tallene fra 2023 viser en omsætning på 19,4 mia. kr. og et overskud på 89 mio. kr.

Med Aarstiderne som en del af Dagrofa kan vi forstærke vores innovationskraft på madscenen og tilbyde vores kunder nogle unikke, økologiske og lokale højkvalitetsprodukter, siger koncernchef i Dagrofa, Tomas Pietrangeli og understreger, at for kunderne vil Aarstiderne fortsat være at finde i landskabet.

Mindeord om Peter Ørum

Peter Ørum, 82, døde torsdag den 17. oktober 2024 i sit hjem i St. Charles, Illinois, efter fire måneders kamp med en kompleks og sjælden form for lymfekræft. Peter kom hjem i hospice care den 23. september og var omgivet af familie og venner fra det tidspunkt til sin bortgang. Peter blev født den 4. december 1941 i Søborg. Han tilbragte sine tidlige dage med gøremål i sin fars lille planteskole, og efter 8. klasse begyndte han på gartneruddannelsen på Spejlborg Planteskole i Brønderslev. Han læste videre på Vilvorde Gartnerskole, som på det tidspunkt lå vest for København.  I 1965 gik Peter ombord på et skib og sejlede over det barske Atlanterhav til USA for at få arbejdserfaring på D. Hill Nursery i Dundee, Illinois. Han mødte hurtigt sin kommende hustru, Irma, og den 4. februar 1967 giftede Peter og Irma Bodil Hertzmann sig. De fejrede 52 års ægteskab sammen. Som et team grundlagde og opbyggede de Midwest Companies i planteskoleindustrien, herunder Midwest Groundcovers LLC og Midwest Trading Inc.

Peter var optaget af at fremme samarbejdsrelationer mellem Danmark og USA gennem sit lederskab og engagement i A­Plant 2000 ApS med Norðîc®­mærket. Han var virkelig et ikon i planteskolebranchen både herhjemme og i udlandet med mottoet “Life is not always easy, but it is always interesting.”

Under pandemien besluttede Peter, at han ville skrive sine erindringer, og i 2022 udgav han People, Plants & Politics, som kan fås på: www.midwestgroundcovers.com/blog Malene Nygaard

Fuldt ejerskab af grønt slagteri

Det Varme Værksted er et grønt slagteri og delikatesseværksted i Randers. Aarstiderne har siden 2021 haft 55 procent af ejerskabet af værkstedet, der før den tid hed Delle Kompagniet. Nu har Aarstiderne overtaget virksomheden fuldt ud, skriver FødevareWatch. De seneste år har Aarstiderne leveret alle råvarer til produktionen i Det Varme Værksted, og der har været et samarbejde om produktudvikling og produktion af fars og frikadelleprodukter, der i høj grad er baseret på bl.a. rodfrugter og bælgfrugter til f.eks. falafler, grønne farser, hummus og grønne deller. Alle produkter, som sælges i Aarstiderne og til engroskunder. Det Varme Værksted havde i 2023 et overskud på 2,6 mio. kr. efter skat og en egenkapital på 5,8 mio. kr.

Vertikale landbrug har det svært

Det er svært at drive store vertikale landbrug i Danmark. Flere har prøvet, og mange er stoppet eller gået konkurs. Det gælder bl.a. Refarmed, Kaya Herbs og Infarms danske datterselskab samt robotvirksomheden Seasony, der leverer udstyr til vertikale landbrug. Det skriver Børsen.dk. Én af de få, der er tilbage, er Nordic Harvest i Taastrup, der producerer salat og krydderurter. Ifølge adm. direktør Anders Riemann har der været fokus på at opbygge en ny teknologi i et nyt marked, og derfor har der ikke været positive tal på bundlinjen, siden Nordic Harvest blev stiftet i 2019. Virksomheden arbejder pt på at få flere investorer med ombord, og Anders Riemann håber at kunne lukke en aftale med en europæisk infrastrukturfond i løbet af efteråret, så der bliver mulighed for udvidelse og automatisering, siger han til Børsen.dk

DET SKER

2024

24.­28.11.2024 SIMA, Paris, Frankrig

27.11.2024 Løg­ og gulerodskonference, Leicester, England

26.­29.11.2024 Agromek, Herning

03.­04.12.2024 Jordbærkonference, Brædstrup 05.12.2024 Jordbundens Dag, Aarhus

2025

08.­09.01.2025 Plantekongres, Herning

09.­10.01.2025 Soft Fruit Conference, ISFC, Holland

27.­28.01.2025 Årsmøde Dansk Løgavlerforening, Vejle

28.­31.01.2025 IPM, Essen, Tyskland

01.­03.02.2025 Formland Garden, Herning

05.­07.02.2025 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland

07.­11.02.2025 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland

11.­13.02 2025 Norddeutshe Obstbautage, Jork, Tyskland

11.­14.02.2025 BioFach, Nürnberg, Tyskland

18.­20.02.2025 HortiContact, Gorinchem, Holland

19.­21.02.2025 MyPlant & Garden, Milano, Italien

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK­9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com

Mobil: +45 30921745

Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB

Långebergavägen 40 SE­256 69 Helsingborg

Tlf. +46(0)42­29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com

Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S

Erhvervsvangen 18, DK­5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings­ og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Steenbek Technic A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

E­mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen

Langstedvej 61 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E­mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E­ mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK­2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp­lauritzen.dk www.kemp­lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning

Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon­nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Nordic ApS

C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Smedemestervej 1, 5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El­truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK­6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st­plast.dk

Mail: sales@st­plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT­M2 (halvpalle indv. mål), UT­M3 og UT­M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool­koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni­troll.com eller via mail rentatrolley@uni­troll.com UNIQUE ­ UNITED ­ UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug­danmark.dk

FORSIKRINGER

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E­mail: bk­pack@bk­pack.dk www.bk­pack.dk, www.butik.bk­pack.dk Fuglenet – Bionet ­ Tætvævede PP­sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole

Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn Etiketter

Pallenet

Kontakt os og få et tilbud

Pöppelmann GmbH & Co. KG Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany) Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E­mail: gaf@garfors.dk

SCANDINAVIA

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D­25499 Tangstedt info@clasen­baumschulen.de www.clasen­blaubeeren.de Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829­0 Fax +49 5071/9829­27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh­planter.dk, Mail: jh@jh­planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO­planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S­254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek­as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk­gartneri­montage.dk www.dansk­gartneri­montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS

Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E­mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima­service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117­4131 www.oekologisk­goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

E­mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E­mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB­udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish­Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d­uc.dk, d­uc@d­uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak

HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

DLG

Kontakt din lokale DLG­afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie­ og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup­el.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint­Gillis­Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Jylland: Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El­Installationer, VVS­ installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings ­ og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt­dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings­ og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Jack Foged A/S

Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack­foged.dk, www.jack­foged.dk

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

bjerge, VI flytter resten.

fremtidige samarbejdspartner til danske kraftvarmeværker!

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas­ og oliebrændere, Gas­ og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

HS Maskinimport v/Holger Suhr

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E­mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

HortiAdvice

E­mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk Færch Køl

Færch Køl

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima­/ vandings­/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E­mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E­mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S

Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234

info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle­/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt­, grønt­, køle­ og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E­mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov­, have­, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

PLANTER TIL PLANTESKOLER

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E­mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed ­ software

SOFTWARE

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D­70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 ­ 42

Totalleverandør inden for LED­belysning og klima­, vandings­ og gødningsanlæg

michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby

Mobil 30 59 48 68

E­mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk

Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser

REGNSKAB OG

REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision

Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/

Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LEVERANDØRLISTE

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED­belysning og klima­, vandings­ og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DHS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok­ og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile­ og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns­drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR­nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh­vaegte.dk, johs@cbh­vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø

Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp­lauritzen.dk www.kemp­lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED­belysning og klima­, vandings­ og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 12 2024 udkommer den 18. december

Deadline den 4. december

Nr. 1 2025 udkommer den 30. januar

Deadline den 15. januar

Nr. 2 2025 udkommer den 27. februar

Deadline den 12. februar

Kontakt Karin hvis du skal have en annonce med i de kommende blade. Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

2. - 4. FEBRUAR 2025

Garden & Outdoor

bliver endnu større til Formland Spring 2025

Formland er nordens mest inspirerende fagmesse inden for design, interiør og livsstil.

Oplev de seneste trends og kollektioner fra danske og internationale brands inkl. 3 koncepthaller med fokus på botanik, blomster og udeliv.

Netværk med udstillere, specialister og andre professionelle aktører i branchen, udforsk den helt nye Greenhouse trendinstallation, deltag i det stærke faglige program med bl.a. Søren Vester, og få værdifulde insights og inspiration.

Læs mere om udstillerne, det faglige program og køb jeres billetter

www.formland.dk · @formland_official · #formland

Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning