INDHOLD
FRUGT & BÆR
44 Sene viklere bekæmpes tidligt
46 Bestil øko-planter i god tid
48 Mangfoldighed med fordele
50 Nye sorter bærer frugt
GRØNTSAGER
26 Nyt set-up skal genskabe salatfabrik
32 Løgavlernes dyst om dygtighed
35 Klimaet driller løgavlerne
38 Danske løgavlere i Sydafrika
50 Løg og gulerødder i Skåne
PRYDPLANTER
10 Annes anderledes planteskole
12 Et diskret generationsskifte
14 Danplanex går nye veje
17 Enårig rapgræs volder besvær
20 Flere planter på Formland
22 Skovrejsningsordningen bør justeres
24 Tilbage på 100 procent
GENERELT
40 LED som lyskilde kontra HPS
42 Visionsmøde mellem tomatplanter
HVER GANG
6 Nyt om navne
8 Glimt
28 Nyt fra Dansk Gartneri
54 Navne
55 Det sker
Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk
Foråret kommer
– og det gør løsningerne forhåbentlig også
Foråret er på vej, og det er de reviderede regler for produktionsvilkårene, som gartnerierhvervet kan leve med, forhåbentlig også snart. Gartnerivejledningen, der trådte i kraft d. 14. november 2019, har voldt erhvervet en del kvaler, og de kontrollerende myndigheder har måttet give utilsigtede produktionsforbud, idet vejledningen lod meget tilbage at tolke.
Dansk Gartneri har derfor været i dialog med Miljøministeriet omkring Gartnerivejledningen og havde i 2023 arrangeret gartneribesøg for ministeriet og for selve ministeren for, at de ved selvsyn kunne se, hvilke udfordringer formuleringerne i Gartnerivejledningen gav gartnerne. Ifølge vejledningen kunne f.eks. rent vand pludselig blive til en mulig kilde for forurening.
Heldigvis har der fra ministeriets side været lydhørhed for udfordringerne, hvorfor man på den korte bane fik udarbejdet FAQ’er, som præciserede Gartnerivejledningen. På den lange bane har ministeren lovet, at Gartnerivejledningen vil blive genåbnet, så der kommer præciseringer af, hvordan der skal produceres i gartnerier i fremtiden med fortsat respekt for miljøet.
Både Dansk Gartneri og Kommunernes Landsforening er her i foråret inviteret med til de første arbejdsgruppemøder, så Miljøstyrelsen, der udarbejder vejledningen, kan blive klædt tilstrækkeligt på til at forstå alle de forskellige vilkår, der produceres under i gartnerierne.
Dansk Gartneri forventer, at der bliver fundet fornuftige løsninger, der også vil sikre, at der kan produceres i væksthuse i Danmark i fremtiden. Det har ministeren lovet, så det vil vi se frem til og holde ministeriet op på. Men imens vi arbejder på fornuftige forhold, kan foråret bare komme.
Udgiver: HortiAdvice
Hvidkærvej 29
DK 5250 Odense SV
Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk
Medlemsblad for Dansk Gartneri
140. årgang
Udkommer næste gang den 18.april 2024 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
ISSN 01068393
Layout og tryk
Mark & Storm Grafisk A/S
Odensevej 9, 5750 Ringe
5041 0867 Svanemærket
Redaktør
Lotte Bjarke
Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk
Fagredaktør
Annemarie Bisgaard
Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk
Annoncer
Karin Svensson
Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk
Abonnement
Solveig Sjørring
Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk
Ansvarshavende
Jan Jensen Hass
Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk
Forside:
Anne Nørgaard Nielsen har på tre år forvandlet en bar mark til Annes Planteskole.
Foto: Lotte Bjarke
N ygaards Planteskole
PLANLÆGGER GENERATIONSSKIFTE
HAR DU FAGLIG BAGGRUND OG HAR DU INTERESSE I AT VÆRE SELVSTÆNDIG?
✓ Produktionsplanteskole med bredt sortiment af planter til have og anlæg
✓ Dedikerede medarbejdere med forskellige ansvarsområder
✓ Veletableret kundebase i Danmark og Sverige
✓ Væksthuse på ca. 24.000 m²
✓ Containerplads ca. 90.000 m²
✓ Matrikulært 30 ha i grundareal
Forhør nærmere hos
Agriteam Syd, Brørup
H.C. Hansen på tlf. 0045 29707024 eller mail: hchansen@agriteam.dk
Diskretion en selvfølge!
Syd ApS
Laubjergs Planteskole er Årets Gartner
Jørgen K. Andersen æresmedlem
Laubjergs Planteskole ved Ringkøbing blev i forbindelse med Dansk Gartneris generalforsamling på Grøn Dag den 29. februar i Middelfart kåret som Årets Gartner 2024. Laubjergs Planteskole er en familiedrevet virksomhed, der netop har gennemført et generationsskifte, så Johan Laubjerg er kørt i stilling som direktør og har overtaget aktiemajoriteten i virksomheden efter forældrene Martha og Søren Laubjerg. Siden 2013 har Laubjergs Planteskole udover at drive havecenter og rosenhave også etableret produktion af æbler, pærer og valnødder. De fik ellers advarsler nok om, at det ikke kunne lade sig gøre at producere æbler ved den jyske vestkyst, men ganske som da de plantede rosenhaven til mod alle odds og advarsler, fik de modbevist det, og har i dag 6 ha med æbler, 1 ha med pærer samt blommer, hyld, hindbær og valnødder. Alt forædles i virksomhederne til gourmetprodukter klar til forbrugerne. Det er med baggrund i virksomhedens altid innovative tilgang til både produktion og afsætning, at Laubjergs Planteskole er valgt til Årets Gartner 2024. Prisen blev modtaget af Johan Laubjerg.
Innovationspris til Knud Jepsen A/S
Dansk Gartneris Innovationspris gik i år til Gartneriet Knud Jepsen A/S. Gartneriet har en 85årig historie bag sig med en stadig strøm af innovative ideer og tiltag, der har gjort varemærket Queen® kendt verden over. Dobbeltblomstrede Kalanchoe RoseFlowers®, ethylenresistente Kalanchoë sorter, langtidsholdbare snitblomster og kvantespring i planteforædlingen er blot eksempler. Seneste nyt er konceptet Queen Grows Greener, hvor gartneriet har fokus på bæredygtighed hele vejen fra produktion til emballage og distribution. Et erklæret mål om genetisk stærke sorter, der kan produceres helt uden brug af kemikalier fra 2030, er baggrunden for, at indstillingsudvalget giver Dansk Gartneris Innovationspris 2024 til Knud Jepsen A/S. Gartneriejer Frands Jepsen modtog prisen.
Dansk Gartneris bestyrelse har udnævnt Jørgen K. Andersen, Gartneriet Thoruplund A/S til æresmedlem af brancheorganisationen. Jørgen K. Andersen beklædte posten som bestyrelsesformand i Dansk Gartneri fra 2016 til 2021. I løbet af de fem år kæmpede han for erhvervets rammebetingelser og en af de første sejre, kunne han allerede trække hjem, da regeringen valgte at afskaffe PSOafgiften d. 17. november 2016.
Vi glæder os meget over aftalen, men også til at få lagt den her sag på hylden og komme videre. Nu kan vi koncentrere os om vækst og udvikling. Herunder effektiviseringer og automatiseringer af produktionen, udtalte Jørgen K. Andersen dengang, og tilskrev med vanlig beskedenhed straks æren for resultaterne til forgængeren på posten, nu afdøde Kristian Madsen og Dansk Gartneris mange aktive medlemmer, der havde kæmpet mod PSOafgiften. Der blev mange sager for erhvervet at tage fat på efterfølgende altid med en utrættelig formand i arbejdstøjet. Et utal af ministre, embedsfolk og sågar Dronningen blev besøgt i hans embedsperiode.
– Jørgen K. Andersen kerer sig fortsat om både gartneriet derhjemme, hvor han har overladt tøjlerne til søn og datter, og om gartnerierhvervets fortsatte velbefindende, hvorfor diverse ministre og Folketingspolitikere fortsat kan opnå at få en venlig hilsen, når han skal være sikker på, at de er helt klar over konsekvenserne for gartnerierhvervet af de lovforslag, som regeringen pusler med. Jørgen tager ikke æren for andres arbejde, men er ej heller for stolt til at overtage, når andre bliver nødt til at give faklen videre. Derfor mener vi, at det er ganske naturligt at udnævne Jørgen K. Andersen til æresmedlem af Dansk Gartneri, sagde Dansk Gartneris formand Mikael Petersen i bestyrelsens motivation, da han kunne overrække Jørgen K. Andersen diplomet.
Awardvinder på Fruit Logistica
Igen i år var 10 produkter med i konkurrencen om at blive kåret som den bedste nyhed på den store, internationale messe Fruit Logistica i Berlin. Vinderen blev det spanske firma Unica Fresh med produktet ’Zucchiolo’ – en krydsning mellem zucchini og agurk – der karakteriseres som begyndelsen på en ny produktkategori indenfor grøntsager på det europæiske marked. Zucchiolo, der produceres i en lys grøn, en mørk grøn og senest en gul version, kan indtages frisk og rå i en salat, og grøntsagen kan også tilberedes som en zucchini eller aubergine.
Firmet bag har besluttet, at halvdelen af indtægterne fra salget skal gå til sociale formål som f.eks. kæmpelse af kræft og andre sygdomme.
Faldende areal med grønkål
Arealet med grønkål har været faldende i Europa gennem det seneste årti. I Holland er arealet reduceret fra ca. 700 ha i 2013 til godt 350 ha i 2022. I Belgien er arealet også faldende, mens dyrkningen i Schweiz er steget fra et meget lille areal på 3 ha i 2010 til 33 ha i 2022.
I Tyskland er arealet med grønkål reduceret med ca. 20 procent de seneste 10 år. I 2022 var der 865 ha med grønkål, hvoraf 142 ha var økologisk dyrket. De største, tyske dyrkningsområder er i nord og nordvest, og en stor del af produktionen dyrkes på kontrakt til industri. Godt en fjerdedel af hele grønkålssalget er til forbrugere over 70 år, men de unge er også blevet vigtige forbrugere, fordi grønkål anvendes til smoothies og chips, skrive AMI.
I Danmark blev der i 2022 dyrket 133 ha med grønkål, heraf 102 ha økologisk.
CO2-udledning fra pæreproduktion
Den franske miljøorganisation Citepa har udregnet, at CO2udledningen i pæreproduktionen fra vugge til grav er 527 CO2ækvivalenter (CO2e) pr. kilo pærer. Selve produktionen i plantagen af ét kilo pærer er beregnet til 120 CO2e; køling, sortering og pakning til 94 CO2e; transport mellem kølelager og pakkeri til 70 CO2e; mens forbrugernes CO2udledning pr. kilo pærer er på 211 CO2e som følge af transport til og fra supermarked, skriver fagbladet EFM.
Nyt navn til æblesort
Rekordsalg af frugt
Flere hollandske og belgiske frugtauktioner slog i 2023 omsætningsrekorder. I den hollandske salgsauktion Veiling Zaltbommel steg omsætningen syv procent fra 61,7 mio. euro til 66,5 mio. euro sidste år, bl.a. på grund af stigende areal og nye avlere. Belgiens BelOrta, der overtog den belgiske frugtauktion BFV i 2023 og åbnede et nyt sorteringscenter for æbler og pærer, omsatte for ikke mindre end 626 mio. euro, eller godt 120 mio. euro mere end året før. Det er store tal, der kommer fra avlernes produktion af ca. 200.000 tons pærer, 85.000 tons æbler, 13.000 tons jordbær, 6.000 tons sødkirsebær og omkring 3.000 tons hindbær, brombær, blåbær, ribs og stikkelsbær. Den belgiske REOauktion registrerede en omsætningsrekord i 2023 på næsten 239 mio. euro, hvilket var godt ni procent mere end året før, skriver NFO.
Æblesorten med ’arbejdstitlen’ Wurtwinning (WUR 29) blev døbt i forbindelse med messen Fruit Logistica i Berlin midt i februar. Sortens nye og rigtige navn er nu ’Bloss’, der er en klubsort, som i Holland markedsføres af kooperativet Fruitmasters. ’Bloss’ er en krydsning mellem ’Magic Star’/’Sprank’/’Natyra’ og ’Honeycrisp’, og sorten er robust overfor skurv og meldug ifølge oplysninger fra Fruitmasters. De første dyrkningserfaringer tyder på, at sorten er god til at klare varme og tørke. Sorten er med i det sortsforsøg, som blev plantet på tre forskellige danske lokaliteter i 2022.
Teknologipris til Koppert
På den internationale frugt og grøntmesse Fruit Logistica i Berlin blev en ny pris i år indstiftet, nemlig teknologiprisen. Vinderen af Fruit Logistica Innovation Award Technology blev Koppert med et nyudviklet produkt Mirical, der er en papbakke til nyttedyr. I stedet for plast leveres nyttedyrene i en komposterbar bølgepapenhed, der kan fastgøres direkte på planten. Bølgepap er ideelt for insekterne til at fordele sig, og de er dermed også bedre beskyttet under transport. I alt blev 70 innovationer præsenteret på Fruit Logistica i år.
Tysk prydplanteproduktion skrumper
Den tyske brancheorganisation Zentralverband Gartenbau har haft den tyske prydplanteproduktion under lup. Tallene viser, at markedet er skrumpet med 4 procent til 8,6 mia. euro i 2023. Både produktionen og forbruget er faldet, og det konstateres, at også plantekvaliteten lider, formentlig som følge af voksende omkostninger. Der er 14.000 tyske producenter med 1.650 ha under glas og 4.620 ha friland. De største kulturer er lyng og pelargonier, hver udgør 9 procent af den samlede produktion. Viola udgør 5 procent og Petunia, pottekrysantemum og spanske margueritter hver 4 procent efterfulgt af lavendler og begonier med 3 procent hver.
Kilde: FloralDaily.com
Optimistisk FloraHolland direktør
Trods en mindre nedgang i omsætningen for andet år i træk, er Steven van Schilfgarde som CEO for Royal FloraHolland en optimistisk mand ved indgangen til 2024. I 2023 beløb omsætningen sig til 5,1 mia. euro, hvilket han betegner som skuffende i lyset af de stigende omkostninger, der rammer alle i branchen. Men 2023 ligger stadig på en tredjeplads, når det gælder årsomsætning, så helt skidt er det ikke. Målet er nu at øge omsætningen i 2024, et mål der ifølge direktøren kun kan indfris, hvis alle led i kæden arbejder sammen. Valg i Holland, til EuropaParlamentet og i USA kommer til at definere de fremtidige rammer, og Steven van Schilfgarde understreger, at virksomheden har fuld fart på udrulningen af sin strategi med fokus på videre udvikling af det elektroniske salgssystem Floriday og en agenda, hvor bæredygtighed kommer til at spille en stadig større rolle. Kun ved at være helt klare i vores formidling kan vi overbevise forbrugerne om, at vores sektor er bæredygtig. Det vil være at skyde os selv i foden at udskyde det, lyder det fra toppen af det dominerende hol landske salgsselskab.
Selvlysende Petunia
Store skader på norske væksthuse
Kristiansen Gartneri var et af de væksthusgartnerier, som fik store skader efter kraftigt snefald omkring nytår. I alt er omkring 10 producenter hårdt ramt, og Norsk Gartnerforbund skønner, at katastrofen omfatter op mod 100.000 m2 væksthuse og dyrkningstunneller i områderne omkring Vestfold og Agder i den sydøstlige del af landet. Brancheorganisationen arbejder hårdt med myndigheder og forsikringsselskaber for at få bedre forståelse af skadernes omfang, der giver store menneskelige og virksomhedsmæssige udfordringer for de gartneriejere, der må leve i uvished.
Kilde: GartnerYrket
IPM Essen donerer 1.000 træer
I slutningen af januar 2024 fejrede fagmessen IPM Essen sit 40års jubilæum på mange forskellige måder. En af dem bestod i en gave til alle med en stand på messen i form af en voucher til et træ. Med en kode på voucheren kunne gaven indløses online på platformen Treedom.net, der samarbejder med små landmænd i Afrika, Centralog Sydamerika og Sydøstasien. Landmændene planter så træerne i lokalområdet og bidrager dermed til et bæredygtigt økosystem såvel som til deres egen indkomst. Dem der således har plantet et træ, kan følge deres eget træs udvikling i den fælles IPMskov og følge med i, hvordan skoven vokser.
– Vores hjerte banker grønt, derfor ønskede vi at give vores udstillere en særlig gave ved 40års jubilæet. Initiativet passer perfekt samen med messen, og samtidig er vi med til at gøre planeten en lille smule grønnere og støtte lokalt landbrug, forklarer Andrea Hölker, der er projektmanager for IPM Essen.
Amerikanske forskere har ved hjælp af genmanipulation skabt en Petunia med grønne blade og især blomsterknopper, der udsender et svagt lys som måneskin i mørke. Det skriver Politiken. Det er lykkedes forskerne at isolere gener fra den sjældne, selvlysende svamp, Neonothopanus nambi, fra den sydøstasiatiske jungle og indsætte dem i den hvide Petunias genom. Den genmanipulerede plante er blevet godkendt til markedsføring i USA, idet Petunia hverken er hjemmehørende eller betragtes som invasiv i det nordamerikanske. De første 50.000 planter markedsføres nu i USA af startupvirksomheden Light Bio og kan erhverves for cirka 200 kr. Sandsynligheden for at Firefly Petunia kommer til Europa er mindre end minimal. Den vil aldrig slippe igennem den hårde, europæiske GMOkontrol, siger professor Michael Broberg Palmgren, KU, til dagbladet.
TEMA | Planter til have og anlæg
Annes anderledes planteskole
I løbet af de seneste tre år er en mark udenfor Hjallerup forvandlet til Annes Planteskole. Her producerer Anne Nørgaard Nielsen træer, der bliver podet og skolet til stærke nordjyske træer
Tidshorisonten fra podning til salg er lang, når man selv udfører podninger i mange forskellige højder. F.eks. skal en fuglekirsebærgrundstamme vokse til 180 cm, før den kan podes og blive til et japansk kirsebærtræ.
Anne Nørgaard Nielsen har en klar vision. Hun vil producere træer og buske, der egner sig til nordjyske haver, og hun vil sælge dem direkte til haveejerne på de kanter. Men egentlig begynder historien slet ikke i Hjallerup men på den anden side af kloden i New Zealand. Der boede den nu 36årige planteskoleejer med sin daværende mand i en årrække. Anne Nørgaard Nielsen er oprindeligt uddannet anlægsgartner, men i New Zealand fik hun ikke umiddelbart job indenfor sit fag. Til gengæld fandt hun et job i en planteskole.
– Jeg fandt ud af, at jeg rigtig godt kunne lide at lave planter. Vi podede alle planter selv. Det var håndværk helt fra bunden, fortæller Anne Nørgaard Nielsen, der efter en skilsmisse rejste hjem til Danmark med hovedet fuld af overvejelser.
Gartner på rekordtid Der var brug for at tænke nyt, for mødet med anlægsgartnerfaget i praksis levede ikke rigtig op til hendes forventninger. Det blev for stereotypt og for mange herregårdssten.
– Valget stod faktisk imellem snedker og planteskolegartner, men jeg kunne ikke se mig selv inde i et værksted dag ind og dag ud, fortæller Anne Nørgaard Nielsen, der kontaktede Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, og fandt ud af, at hun kunne tage gartneruddannelsen på rekordtid, fordi hun allerede havde al den praktik, der skulle til.
– Jeg blev uddannet på 78 måneder, men fandt så ud af, at det jeg havde elsket at lave i New Zealand, det skal man kigge meget langt efter herhjemme. Det med at
forædle sine egne produkter og begynde helt fra bunden med en podning, det er der næsten ingen, der gør. Ikke fordi, der ikke er nogen, der vil ha’ produkterne, men fordi produktionen foregår på supereffektiv vis andre steder, forklarer Anne Nørgaard Nielsen, der derfor endnu engang var nødt til at tænke grundigt over tingene.
Planteskole fra bar mark
En planteskole er jo ikke lige noget, man bare banker op af jorden. Det kræver læbælter, vandingsanlæg og gode leverandører, og det kræver tålmodighed, for der går lang tid fra et træ er podet, til det kan sælges.
– Jeg kommer heldigvis fra en familie, der altid siger, det kan vi nok finde ud af. Så jeg tyggede på det, og så skulle det alligevel prøves, fortæller Anne Nørgaard Nielsen, der i første omgang lejede et areal på 1,5 ha af sine velvillige forældre og gik i gang med at hegne ind, skaffe grundstammer, moderplanter osv. Arealet blev hurtigt for lille og måtte udvides, og i dag er der 5 ha planteskole, der næsten men endnu ikke er helt fuldt tilplantet.
Her står en stor mangfoldighed af træer og buske i rækker med to meters afstand og velklippede græsbaner imellem. Bambusstokke og andre støttepædagoger er ikke noget, der bruges, for træerne skal kunne klare det lokale klima og stå på egne ben,
Anne Nørgaard Nielsen har været planteskoleejer siden 2021. I dag råder hun over 5 ha planteskole med et stort sortiment af buske og træer målrettet nordjyske haver.
Anne Nørgaard Nielsen er i fuld gang med at tilplante endnu et areal i planteskolen. Denne gang ikke med lige rækker men med let buede for at skabe et mere naturligt indtryk. Hun har nøje tjekket, at maskiner til græsklipning, rodskæring osv. kan arbejde mellem træerne.
også efter at de har forladt planteskolen. Anne Nørgaard Nielsen passer selv sine planter med hjælp fra familien og passer desuden et arbejde ved siden af, indtil der for alvor kommer gang i salget.
Fremvisningshave for kunder I første omgang blev der købt en masse grundstammer hjem samt større træer som moderplanter. Moderplanterne blev plantet i bede, så planteskolen foruden produktionsarealet fungerer som en fremvisningshave, hvor private haveejere ikke alene kan se, hvordan de udvoksede planter ser ud, men også hvordan de kan kombineres. Det ser godt ud. Anlægsgartneren fornægter sig ikke.
Grundideen i Annes Planteskole er nemlig også at vise private haveejere, hvor mange muligheder der er for at vælge spændende planter til haven. Derfor fungerer planteskolen samtidig som et eksperimentarium for, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre under lokale forhold. Det, der ikke klarer vinteren eller blæser helt i stykker, når det (ofte) blæser, ryger hurtigt ud af sortimentet. – Grundtanken er at producere lokale træer til lokale haver, men også at have så bredt et sortiment som muligt og teste, hvad der giver succes her. Det er en service, jeg vil yde til de lokale, understreger Anne Nørgaard Nielsen.
Der er styr på tingene og orden i rækkerne i Annes Planteskole, hvor træerne er skolet til at klare sig uden støttende bambuspinde, så de også kan klare en strid vestenvind i lokale haver.
Øjenkontakt er vigtig Øjenkontakten med kunderne, er en vigtig grundpille i Annes Planteskole.
– Jeg oplever, at vi alle sammen ligesom træder et skridt tilbage. Vi vil gerne købe kød hos slagteren, brød hos bageren og forhåbentlig også planter i planteskolen, hvor vi ved, der er blevet taget godt hånd om dem hele vejen igennem, og vi selv kan vælge præcist det stykke kød eller det træ, vi vil have, siger Anne Nørgaard Nielsen, der kan glæde sig over, at Hjallerups beboere bakker stærkt op om hendes initiativ.
– Planteskolen ligger godt, lige ud til vejen, hvor mange kommer forbi hver dag. Det er et flot syn, når buskene står der på række
I Annes Planteskole plantes moderplanterne i små havemiljøer, hvor private kunder kan se, hvordan de udvoksede planter ser ud, og hvordan de kan sættes sammen.
og blomstrer, og det skaber nysgerrighed. De lokale har været utroligt søde til at komme her, når der er åbent, og til at komme igen og fortælle om deres oplevelser vidt og bredt. Her kommer kunder fra både Støvring, Frederikshavn og Hjørring, så ja, faktisk fra hele Nordjylland, fortæller hun.
SoMe markedsføring
Planteskolen har ikke åbningstider som et havecenter. Men i plantesæsonen forår og efterår hver weekend og i sommerperioden hver anden. Træer og buske bliver gravet op på bestilling men kun i plantesæsonen. Ellers må man vente, til det bliver plantetid. Mund til mundmetoden har været vigtig for at få udbredt kendskabet til den nye planteskole, men gør det ikke alene. Heldigvis gør de sociale medier det muligt at nå langt omkring også uden et stort markedsføringsbudget. Især Facebook og Instagram har været en stor hjælp men også et stort arbejde.
– Siden august ’23 har jeg fået hjælp til at få lavet opslag, for jeg må konstatere, at jeg ikke selv får det gjort nok. Og er der ingen opslag, er der ingen, der ved, jeg er her, og så kommer der ingen, siger Anne Nørgaard Nielsen, der endnu engang sender en kærlig tanke til de hjælpsomme borgere i Hjallerup. n
TEMA | Planter til have & anlæg
Et diskret generationsskifte
Ved årsskiftet 202223 skiftede Agtrupvig Planteskole i Bjert hænder, da Søren Wilckens efter et femårigt glidende generationsskifte overtog efter Karsten Thode
1.000 m2 nye plasttunneller til vinteropbevaring af planter kom til sidste år. Alle planter bliver vinteropbevaret under tag i tre haller eller tunnellerne.
Tilbage til lærepladsen
Da Karsten Thode for fem år siden kom til Søren Wilckens for at spørge, om han kunne være interesseret i at drive planteskolen videre, var virksomheden på ingen måde et nyt bekendtskab. Faktisk er Søren Wilckens udlært planteskolegartner med læreplads i Agtrupvig Planteskole.
Vi har altid snakket godt sammen, og har også haft en del samarbejde siden, men det at drive planteskole i dag, er noget helt andet, end den gang jeg blev udlært. Derfor aftalte vi at sætte gang i en proces, så jeg kunne mærke efter, om det føltes rigtigt. Og det gjorde det heldigvis, siger Søren Wilckens, der glæder sig over, at samarbejdet fortsætter med daglige besøg af Karsten Thode.
Den viden og erfaring Karsten har, er ikke noget, man kan købe sig til. Jeg kan altid ringe og trække på Karstens 40 års erfaring. Det ville jeg meget nødigt undvære, understreger Søren Wilckens.
Fra anlæg til produktion
Der blev ikke slået stort på tromme, da generationsskiftet mellem Karsten Thode og Søren Wilckens blev gennemført. Det er simpelthen ikke stilen for nogen af de to, og som den nye planteskoleejer præciserer det, så er en af de fornemste visioner jo, at de tilfredse kunder, der er planteskolens adelsmærke, ikke skal opleve den store forandring.
Agtrupvig Planteskole er kendt for at levere træer og buske i god kvalitet til havecentersegmentet. Sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være, fastslår Søren Wilckens.
Her er det ikke enorme partier af enkelte arter og sorter, der fylder i produktionen, men et stort sortiment af velafprøvede sorter, der passer til det skandinaviske klima. Vi slår på, at det er kvalitet, der skal sælge varerne for os. Ikke de store armbevægelser. Vi har partier af måske 200 af den ene sort og 400 af den anden, og vi kunne ikke drømme om at konkurrere med f.eks. storproducenter i Holland. Trænger planten til at blive klippet en ekstra gang, så klipper vi den en ekstra gang, fortæller Søren Wilckens.
Søren Wilckens har ikke ligget på den lade side, siden han blev udlært. Sammen med sin bror, Lars Wilckens, har han de seneste 25 år kørt anlægsgartnerfirmaet Aakjær Grønt. Og gør det for så vidt stadig. Det er primært Lars Wilckens, der står for den daglige drift, men ved årsskiftet 202324 blev han også en del af Agtrupvig Planteskole, så tvillingebrødrene nu kører parløb på to fronter.
Branchen har taget rigtig godt imod os, og vi kender jo både leverandører og kundesegmentet ud og ind, pointerer Søren Wilckens, der ikke har planer om at ændre
på hverken sortiment eller produktionens omfang, om end sortimentet selvfølgelig løbende tilpasses tidens tendenser og den efterspørgsel, de udløser.
Nyt produktionsareal
Helt uden forandringer er generationsskiftet dog ikke sket. En del af den oprindelige planteskole er blevet nedlagt og bolig såvel som arealet, der ligger ned til Kolding Fjord, har Karsten Thode overtaget privat. Til gengæld er der kommet et nyt areal til, så produktionsarealet på 7 ha er intakt. Desuden blev der sidste år opført 1.000 m2 plasttunneller til vinteropbevaring som supplement til de to haller samt en tillejet, planteskolen råder over.
Hele produktionen foregår på strømlinede containerpladser og omfatter pottestørrelser fra 3,5 til 20 liter potter.
Der står træer og buske i et stort sortiment på produktionsplanen. Ungplanter trækkes hjem fra leverandører sidst på året og pottes med det det samme for så at blive sat til vinteropbevaring under tag. Fra begyndelsen af marts bliver planterne sat ud på de klargjorte produktionsarealer.
Jernbaneskinner på højkant
En af de ting, der springer i øjnene på træernes containerpladser, er de solide pæle, der bruges til montering af støtte og opbindingstråde. De er fremstillet af gamle jernbaneskinner, der er støbt forsvarligt ned i jorden. Risikoen for, at de vælter i en storm, er nærmest ikke eksisterende, og det er lige til at komme i gang, når det er tid til forårsforberedelserne.
Der er forår i luften den dag sidst i februar, Gartner Tidende kigger indenfor i planteskolen, og det er tydeligt, at det kribler i fingrene
Solide pæle af gamle jernbaneskinner fastholder støttetråde på træernes containerpladser. Trådene monteres, før træerne sættes ud, og er forsynet med øjer. Det er nemt og hurtigt at stikke bambuspinden ved træet op i øjet, og vupti står det fast. Når der skal pakkes, klippes bambuspinden over, så træerne ligeledes er nemme at pakke.
på Søren Wilckens og hans seks medarbejdere efter at komme i gang med at fylde containerarealerne op med planter og slutte dryppene til hver enkelt. Samtidig ser han frem til, at der kommer gang i årets sæson i havecentrene i Danmark, Norge og Sverige, der er planteskolens primære kunder.
Markedet ændrer sig og en del havecentre er lukket. Men jeg tror på, at der stadig skal bruges planter. Når solsorten fløjter, begynder det hele forfra. Hvis ikke jeg troede på det, var jeg her jo ikke, siger Søren Wilckens, der har sat en medarbejder på opgaven med at profilere Agtrupvig Planteskoles produkter på Instagram.
Det er i hvert tilfælde helt nye toner, men det er en verden, vi er nødt til at kigge ind i. Det er en nem måde at nå en masse mennesker på, uden at det egentlig koster noget. Jeg savner dog øjenkontakten på de sociale medier, siger Søren Wilckens og understreger, at samarbejdspartnere altid er velkomne til at kigge inden for i planteskolen og få en rundvisning. n
Et nyt areal til produktion af buske står klart til at blive fyldt med planter fra midt i marts.
Danplanex går nye veje
Salgsselskabet Danplanex ændrede ejerforhold i 2021 og har siden etableret egen produktion af buske for at kunne følge med efterspørgslen fra eksportvirksomhedens kunder
Danplanex i Rødekro har taget hul på et nyt kapitel af virksomhedens historie, der strækker sig tilbage til 1946. Dansk Plante Eksport, Danplanex, blev skabt af ca. 15 danske planteskoler i en tid, da dansk planteskoledrift havde en førerposition i Europa, og produktionen var alt for
omfattende til at afsætte på hjemmemarkedet. Det nye selskab skulle udelukkende have fokus på eksport.
Men tiderne skifter, og den danske produktion fik efterhånden kamp til stregen. Samtidig skrumpede antallet af medlemmer med planteproduktion. Det var baggrunden for, at Per Buchhave, der havde været ansat i Danplanex i næsten 20 år, heraf de
otte som direktør, følte, at der måtte nytænkning til, hvis ikke virksomheden skulle forsvinde.
Jeg har altid set Danplanex som en god og sund virksomhed og som en god arbejdsplads. Samtidig er der så mange tendenser i samfundet, hvor alt det grønne spiller en vigtig rolle. Nogle gange må man påtage sig et ansvar, og for mig var det vigtigt at bevare den gode virksomhed med de gode medarbejdere, fortæller Per Buchhave, der sammen med sin bror Karsten Buchhave opkøbte alle aktier i Danplanex i sommeren 2021.
Fra medarbejder til planteskoleejer Det begyndte med, at Aarhus Planteskole, som var største aktionær, ville sælge sine aktier.
Aarhus Planteskole var kommunalt ejet og havde sociale formål. Men kommunen besluttede, at det ikke var en kommunal opgave at drive planteskole, og lukkede den derfor ned. Samtidig var der flere aktionærer, der ikke længere producerede, og de ville også gerne sælge deres aktier, fortæller Per Buchhave, der dermed kunne ændre titel fra medarbejder til planteskoleejer foruden direktør for Danplanex. Danplanex er stadig først og fremmest en eksportvirksomhed, men for 67 år siden gik vi også ind på det danske marked i anlægssektoren. Vi har stadig et tæt samarbejde med flere af de tidligere aktionærer, og vi har samarbejde med i hvert fald 200 håndplukkede leverandører rundt om i Europa. Vores filosofi er, at vi har en berettigelse, når vi tilfører værdi i kæden. Kunderne skal have fornemmelsen af, at vi skaffer det, de har brug for. Ikke bare det vi
Per Buchhave har sammen med sin bror opkøbt alle aktier i salgsselskabet Danplanex og har etableret planteskoleproduktion af buske i potter på 3 ha for at være sikker på at kunne opfylde de skandinaviske kunders behov.
har og gerne vil sælge, men præcist det, de har brug for, siger Per Buchhave.
Produktion giver fleksibilitet
Den forpligtelse overfor virksomhedens kunder er baggrunden for, at Danplanex sidste år valgte at etablere egen produktion af prydbuske i potter på i første omgang 3 ha på en ejendom, der ligger blot 1 km fra domicilet i Rødekro.
Dermed er Danplanex både handelsvirksomhed og produktionsplanteskole. Baggrunden er den enkle, at visse produkter ikke længere er så tilgængelige. Alene lukningen af Aarhus Planteskole efterlod et hul. Produktionen er præget af det, vi ofte sælger på det skandinaviske marked. Du kan kalde det søm og skruer. Syringa, Spiraea, Salixtyper f.eks. Det er varer, der ikke længere er så tilgængelige i den kvalitet, vi gerne vil tilbyde, forklarer Per Buchhave, der samtidig gerne vil skabe en virksomhed med et fornuftigt årshjul, gøre noget for at lette rekruttering og desuden drømmer om på sigt at gøre mere ud af virksomhedens sociale ansvar. En mulighed man har, når man driver planteskole.
Tilkøbt ejendom
En landejendom uden for byen men i cykleafstand blev tilkøbt til formålet. Den
Planteproduktionen foregår på en tilkøbt ejendom blot 1 km fra domicilet i Rødekro. Her er der etableret containerplads til produktionen, der bl.a. omfatter Syringa, Spiraea og Salix.
Omfattende kølefaciliteter hører til de vigtige aktiver for Danplanex. Herfra kan eksporteres planter i hvile langt hen på foråret, som de skandinaviske kunder efterspørger.
tidligere ejer, der er uddannet landmand og entreprenørmekaniker, blev boende på ejendommen og varetager driften af planteskolen. Der er jord nok at tage af, men foreløbig omfatter produktionsarealet 3 ha, driftsbygninger samt en række plasttunneller.
Jeg forventer, at egenproduktionen kommer til at udgøre omkring 510 procent af omsætningen. Først skulle vi lige lære at lave planter. Min egen baggrund er lidt rusten på den front, men med den tidligere ejer har vi fået rigtig mange kompetencer med i købet, så det tegner lovende. Vi vil gerne lave endnu flere planter, hvis vi har sikkerhed for at de kan afsættes, men kommer ikke til at producere på ren spekulation, understreger Per Buchhave.
Skandinaviske kunder
I dag eksporterer Danplanex næsten kun nordpå til kunder i Norge, Sverige, Finland og Island. Det er kunder, der kvitterer for, at Danplanex har omfattede køle og frysefaciliteter på domicilet i Rødekro.
Forårsordrer bliver kørt ind på køl, og fra køl direkte ud i bilerne. De nordiske kunder kvitterer for at kunne få varer, der stadig er i hvile, og det indebærer samtidig, at vi kan have mange flere planter på en ladkvadratmeter. Fragt er jo en stor del af
omkostningerne, fordi planter er så billige, så vi arbejder rigtig meget med logistik, siger Per Buchhave, der også har et vågent øje på udviklingen.
Vi følger udviklingen tæt, især når det gælder måden, planter bliver handlet på. Der sker store forandringer i detailleddet, og det traditionelle havecenter er under pres. Det får betydning for os alle sammen. Vi har ikke strategiplaner, der strækker sig 1015 år frem i tiden. Vi arbejder med meget kortere tidshorisonter, siger Per Buchhave, der bl.a. er opmærksom på udviklingen i nethandelssegmentet.
Vi føder allerede i dag det segment om end ikke direkte, men Danplanex kan være en interessant samarbejdspartner takket være vores lager og logistiksetup, og den faglige baggrund vores medarbejderstab har at byde på, siger Per Buchhave. Danplanex har 12 faste medarbejdere her iblandt fire faguddannede sælgere med øje for at vurdere plantekvalitet. n
Kom godt i gang med
GreenLog
GreenLog er din nye, elektroniske sprøjtejournal, udviklet af HortiAdvice.
MED GREENLOG FÅR DU:
- Mindre risiko for bøder for fejl
- Opdateret overblik over godkendte midler
- Mindre bøvl med årets indberetning
- En billig løsning - også til MPS - på licens
- Gratis konsulenthjælp til installering
- Gratis IT-support indtil du er selvkørende
Kontakt konsulent Charlotte Holde, HortiAdvice, og hør mere om, hvordan du kommer godt i gang med GreenLog.
Telefon 2349 6614, E-mail chol@hortiadvice.dk
TOTALLEVERANDØR AF PLANTER TIL DEN GRØNNE SEKTOR
Københavns Universitet Amager
- kontakt os for et godt tilbud til dit projekt
Rhododendron 80-100 Bredballe, Vejle
have Østjysk Gods
Nicolinehuset, Aarhus Ø
- sikker levering
- sikker levering
- høj plantekvalitet
- høj plantekvalitet
- prof. rådgivning
- prof. rådgivning
Kongeåvej 12 · 6600 Vejen
HO L DEN S
Telefon: 75 36 40 99 mail@holden.dk www.holden.dk
Kongeåvej 12 · 6600 Vejen
Telefon: 75 36 40 99 · mail@holden.dk
FÆRDIG HÆK
Vi leverer alt indenfor færdighæk
Er du på udkig efter en pålidelig leverandør af alt indenfor færdighæk? Vi er specialister og tilbyder:
Dansk produceret • Stort sortiment • Høj kvalitet Stabile planter på klump • 3 års grogaranti Nem plantning • Professionel rådgivning Hurtig levering - til firma eller direkte til kunden
www.hortiadvice.dk
TEMA | Planter til have og anlæg
Enårig rapgræs volder besvær
Tre gange ukrudtsmiddel efter knopbrydning – kan planteskolekulturer tåle det? Forsøg over flere år med forskellige behandlingsmetoder skal vise, om der er et potentiale
Peter Hartvig, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dkI Gartner Tidende i februar 2023 beskrev vi besværlighederne med at bekæmpe enårig rapgræs i planteskole. Både kemisk og mekanisk er græsset svært at bekæmpe – ikke mindst hvis det har fået lidt størrelse, inden der sættes ind.
Særligt efter at Select 240 EC ikke længere har kunnet godkendes på dispensation, er det blevet svært. Select kunne ofte anvendes som en nødbremse til at rydde op, når andre tiltag var slået fejl eller ikke helt havde været tilstrækkelige. Men grundet det danske forsigtighedsprincip med hensyn til mulige nedbrydningsprodukter af pesticider i grundvand, så anses det ikke for sandsynligt, at Select kan vende tilbage.
Ingen alternativer til Select Da der heller ikke lige i overskuelig fremtid er udsigt til markedsføring af alternativer til Select, så har planteskolebranchen de senere år måttet tænke ”ud af boksen” i forhold til fremtidig bekæmpelse af enårig rapgræs. Udstyr til radrensning og andre mekaniske metoder er blevet stærkt forbedret, men der skal køres tidligt og flere gange, hvis enårig rapgræs skal bekæmpes ved strigling eller radrensning. Og er jorden fugtig og græsset blevet stort, så er løbet ofte kørt.
Laserweeding og præcisionssprøjtning vil antageligt blive en del af løsningen i fremtiden, men lige nu hvor disse metoder vinder
udbredelse i Danmark (i første omgang i andre afgrøder), så er det en teknologi, der investeringsmæssigt ikke er for alle.
Mere simpelt er det at forsøge at sprøjte på en anden måde med noget af det, som vi har i forvejen. I den forrige artikel beskrev vi et forsøg i 2022, der via et projekt i Danske Planteskoler og en bevilling i Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget, udførtes i samarbejde med Akkerup Planteskole og AU Flakkebjerg. Formålet med forsøget var at se en række planteskolekulturers reaktion på sprøjtning med visse ukrudtsmidler i lave doseringer efter kulturernes knopbrydning.
Forsøget var inspireret af praksis i nogle grøntsager, bl.a. løg, hvor ukrudtsbekæmpelsen ofte starter tidligt med hyppige kørsler med meget lave doser. Denne teknik har især været succesfuld, når der har været tale om vanskeligt ukrudt, der ikke har kunnet bekæmpes, hvis man havde skullet vente med at sprøjte indtil kulturen har opnået et vis udviklingstrin.
Alvorlige skader i 2022
I forsøget i Akkerup i 2022 blev avnbøg, el, eg, liguster, nordmannsgran, rose og sitkagran behandlet tre gange fra omkring knopbrydning og med 1114 dages interval med enten Fenix, Goltix Gold eller Proman. Alle disse ukrudtsmidler har effekt overfor enårig rapgræs, men kun Fenix og Goltix (anden formulering) er godkendt i
Forsøget er udført som et såkaldt matrixforsøg, hvor behandlingerne er udført på tværs af bedene, således at alle kulturer har fået samme behandling.
planteskole, og kun til anvendelse før kulturernes knopbrydning.
Proman anvendes især i kartofler, men en ansøgning til godkendelse til mindre anvendelse i planteskoler er under forberedelse. I Tyskland er midlet afprøvet i mange planteskolekulturer med godt resultat. Generelt blev kulturplanterne skadet forholdsvis alvorligt i forsøget i 2022, og Fenix var den værste. Goltix Gold var dog overraskende skånsom, mens Proman også skadede, men ikke så meget som Fenix. Effekten overfor ukrudt var god – også overfor enårig rapgræs, hvilket blev bekræftet i et supplerende potteforsøg i Flakkebjerg med enårig rapgræs sået i potter.
Nye forsøg i 2023
Trods skaderne i forsøget i 2022, så synes metoden med lave doseringer efter knopbrydning ikke umulig. Men midlerne skal indlysende anvendes på en anden måde, og derfor blev der til et nyt forsøg i 2023også bevilget af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget designet nogle nye strategier. Blandt andet skulle Fenix kun anvendes som jordmiddel før knopbrydning, og doseringerne af Goltix og Proman efter knopbrydning blev reduceret i forhold til forsøget året før. Forsøgsplan for 2023 fremgår af tabel 1. På arealet var der en moderat bestand af enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Ved bedømmelser blev der fundet høj effekt (8199 procent) overfor tokimbladet ukrudt af alle strategier, mens effekten overfor enårig rapgræs også var høj, men med større variation (6498 procent). Kun effekten af 0,75 l/ha Proman som jordmiddel (led 4) vurderedes som utilstrækkelig.
Lovende resultater
Ved bedømmelser for skade på kulturplanterne synes eg, nordmannsgran, rødgran og roser forholdsvis hårdføre, idet skaderne generelt var på et lavt og acceptabelt niveau. I avnbøg, el og liguster var det gennemgående, at Fenix behandlingen før knopbrydning (tidspunkt A) havde skadet mest, og mest ved den høje dosering (1,5 l/ha). Skaderne var størst i avnbøg og el, mens skaderne i liguster må betragtes som
I billedet til venstre er der ikke foretaget bekæmpelse af ukrudt. Til højre viser resultatet af behandling med Fenix efter prikling (0,75 l/ha), fulgt op af tre gange Goltix Gold (0,3 l/ha) efter knopbrydning med 11-14 dages interval. Visse blade på avnbøg har fået gule bladrande, men det vurderes ikke at hæmme planterne væsentligt, og derfor indenfor det normalt acceptable.
Behandling med Proman har i dette tilfælde gjort rent, men også påvirket liguster. Skaden anses som værende på grænsen af det acceptable. For en salgsklar plante vil gulfarvningen næppe være acceptabel. Men bliver planten stående nogle måneder endnu, så vil nyvæksten reducere skadens synlighed.
Ved behov 8-10 dage efter
B. Dosering besluttes efter vurdering af aktuel skade på kulturer
af avnbøg, el, eg, liguster, nordmannsgran, rose og sitkagran.
acceptable, idet skaderne synes at forsvinde over tid.
Proman, anvendt som jordmiddel (tidspunkt A) synes mere skånsom end Fenix, dog var der tydelige skader i avnbøg, men
på et niveau, der vurderes som acceptabelt. Anvendtes Proman som bladmiddel efter kulturernes udspring (tidspunkt B, C og D), så var skaderne på et lavt niveau, der (med enkelte undtagelser) vurderedes som acceptable i de fleste kulturer. Det samme gør sig gældende for Goltix Gold, der også blev anvendt på tid B, C og D. Alt i alt et lovende forsøg, der har demonstreret en anderledes måde at anvende kendte ukrudtsmidler. Forsøget vil blive gentaget i 2024, og hvis resultaterne igen er gode, vil der blive søgt godkendelse til mindre anvendelse n
Beskærersaksen er blevet væk mellem MOBILANE®hækkene
Hjælp med at f inde den, før sæsonen starter!
THEGREEN WAY TOGROWTH
THEGREEN WAY TOGROWTH THEGREEN WAY TOGROWTH
THE GREEN WAY TO GROWTH
Flere planter på
Formland
Den traditionsrige Fagmesse for Blomsterhandlere og Havecentre var i år flyttet til Herning som en integreret del af interiørmessen Formland. Det gav et udvidet publikum for alle de traditionelle havecenterprodukter
Fagmessen for Blomsterhandlere og
Havecentre er fusioneret med Formland. 23 udstillere, der tidligere har udstillet på Fagmessen, var 4.-6. februar at finde på Formland Garden i hal J.
Taler for en gentagelse
I alt 52 udstillere i hal K og nabohallen hal J udgjorde Formland Garden. Der er således plads til flere, når man tænker tilbage på sidste års udgave alene af Fagmessen, der havde 60 udstillere. Hos Danske Havecentre, der fortsat er involveret i processen med at koordinere og skaffe udstillere, er der forsigtig optimisme efter førsteudgaven, og direktør Per Boisen Andersen understreger, at initiativet gennemføres igen på forårsudgaven af Formland i de kommende år, hvor han forventer at flere af Danske Havecentres medlemmer vil bakke op om Formland Garden. Formland Garden er kommet rigtig godt og tilfredsstillende fra land, og vi ser meget frem til næste år, hvor det tyder på, at vi bliver endnu flere udstillere i området. Mange har hæftet sig ved, at vi ved at blive en del af Formland jo har fået et helt nyt publikum, og der ligger selvsagt store muligheder i at mødes med denne for os nye verden og forfølge de synergieffekter, det indebærer, lyder det fra Per Boisen Andersen.
Mere fokus på planter
Fagmessen for Blomsterhandlere og Havecentre, der igennem mange år er blevet afholdt hvert år i januar i Odense af brancheorganisationen Danske Havecentre, er gået nye veje. Efter sidste års messe, hvor begejstringen var begrænset, blev det besluttet at indgå i et samarbejde med Formland messen, der havde et klart ønske om at øge spændvidden i messens ”grønne områder”, der henvender sig til den voksende del af livsstilssegmentet, der også har fokus på haveliv. Resultatet blev et stort område med overskriften Formland Garden på februarudgaven af Formland, der løb af stablen 4.6. februar 2024 i Messecenter Herning. Her fik Formlands hidtidige haverelaterede udstillere følgeskab af godt en snes udstillere
Formland Garden omfattede godt 50 udstillere fordelt i to haller, hvor haverelaterede produkter fra såvel Fagmessens tidligere udstillere som traditionelle Formland udstillere som f.eks. B-Green skabte en helhed med et alsidigt produktudvalg til have- og fritidsliv.
fra Fagmessen, der ikke hidtil har været repræsenteret på Formland. Heraf var cirka halvdelen planteskoler, mens resten repræsenterede alt fra jord og gødning til frø, krukker og andet godt.
Det er sin sag at præsentere planter på en messe, hvor det ellers er interiør og design, der er i fokus, og planteudstillerne oplevede da også, at messens besøgende lige skal vænne sig til, at der også er levende planter at opleve.
Både Gasa Group og Danske Havecentre havde inviteret influencere og journalister på besøg på Formland Garden, hvor de fik præsenteret nyheder og gode historier til fri brug af planteskolerne i hal J. Her er det Morten Sloth fra Gunnar Christensens Planteskole, der fortæller.
– Vi sluttede med et OK indtryk af Formland, hvor vi mødte flere af vores kunder, end vi gjorde det sidste år i Odense, og stemningen var god. Vi følte dog også, at der blev gjort for lidt ud af, at der var en helt ny hal og produktgruppe. Formlands officielle Instagram profil delte f.eks. ikke et
eneste billede eller video fra vores hal, og vi følte ellers, at vi havde gjort os umage for at lave nogle fine stande, pointerer Malene Nygaard Jensen fra Nygaards Planteskole. Set fra branchens synspunkt må det være oplagt at benytte en messe som Formland til at øge opmærksomheden på planternes vigtige rolle i indretning af hus og have som et supplement til vaser, puder og lysestager og alle de andre elementer i indretning af inde og uderum. Man kan drømme om et stærkt udstillingsvindue for danske planter generelt målrettet især det skandinaviske publikum, der gæster Formland. Det kræver flere planter på Formland og i den ideelle verden ikke alene planteskoleprodukter men også et bredt udvalg af gartneriprodukter, som vi kender det fra Handelspladsen for potteplanter og den danske fællesstand på IPM Essen. n
Frodig oase på Formland
I lighed med de seneste år havde Gasa Group i samarbejde med Formland skabt trendzonen Greenhouse –Nature to the people, hvor messens besøgende kan slappe af og trække vejret i en grøn atmosfære
Den grønne trendzone er med placeringen i hal K, hvor en række udstillere, der henvender sig til blomsterhandler og havecentersegmentet, er placeret, blevet et stadigt vigtigere element i interiørmessens øgede fokus på haverum og friluftsliv med naturen som omdrejningspunkt.
Designet af Greenhouse – Nature to the people var denne gang lagt i hænderne på den unge florist Alberte Hammer.
Hun havde skabt en grøn oase med store mængder jord til at skabe rum og niveau og fyldt den med et væld af planter af alle tænkelige slags. Lyssætning og lydeffekter var med til at understrege havestemningen i et Formland univers, hvor lydsporet ellers bestod af pågående elektroniske toner overalt.
Alberte Hammer havde fortolket Gasa Groups fokusområder i de forskellige rum i Greenhouse:
• Covenience, hvor drømmen om enkelhed og balance er i fokus.
• Sustainable Living, med fokus på gennemsigtighed og ansvarlighed i produktionen.
• Biodiversity, som en vigtig parameter for fremtidens liv.
• DIY, med behovet for at skabe personlige oplevelser i en automatiseret verden i centrum.
Der var hyggelig have, park og oasestemning i trendzonen, hvor man vitterligt fik lyst til at slå sig ned, slappe lidt af og drømme sig til et helt andet sted. En tydelig illustration af, hvad planter kan gøre. Omvendt kunne man nok godt savne tidligere års formidling af inspiration til boligindretning og butikseksponering med planter, som taler mere direkte til de besøgende florister og havecentre på indkøbsmission på Formland. n
Skovrejsningsordningen bør justeres
Hvis vi skal i mål med 250.000 ha nye skove, bør skovrejsningsordningen rettes til, så den motiverer lodsejere til at plante skov, og så muligheden for planlægning i produktionen forbedres
Jens Ladegaard Jensen, Johansens Planteskole og Line Kragelund, LiebhaverSkovfogeden, jlj@jhps.dk
LiebhaverSkovfogeden og Lotte Bjarke
Hvert år går muligheden for at plante flere tusinde hektar ny skov i Danmark tabt. Det er en uundgåelig kendsgerning, som vi ikke længere kan ignorere. Skovrejsningsordningen, der burde bidrage til den grønne omstilling, fungerer simpelthen ikke, som den burde. Trods de betydelige midler, EU hvert år stiller til rådighed, går arbejdet med de nye skove for langsomt. Pengene bliver simpelthen ikke brugt, og sidste år blev kun halvdelen af de tilgængelige midler udnyttet. Det er et tydeligt tegn på, at noget er helt galt med Landbrugsstyrelsens skovrejsningsordning. Hvis regeringen vil nå sit mål om at plante 250.000 ha ny skov i Danmark, må den justere ordningen. Den skal gøres mere smidig og mindre navlepillende. Den skal tilpasses skovrejsningens årshjul, så planteskoler og skovrejsningskonsulenter kan følge med og planlægge arbejdet. Og så skal lodsejerne betales bedre og til tiden, hvis man vil motivere dem til at rejse landets nye skove.
Jens Ladegaard Jensen, der er salgskonsulent ved Johansens Planteskole, sætter i samarbejde med skovrejsningskonsulent Line Kragelund, LiebhaveSkovfogeden, fokus på Landbrugsstyrelsens skovrejsningsordning, som de ikke mener, fungerer efter hensigten.
Lavt tilskud og lang sagsbehandling
En af de mest udtalte udfordringer ved skovrejsningsordningen er de alt for lange sagsbehandlingstider hos Landbrugsstyrelsen og i kommunerne. Denne træghed forlænger projekternes tidshorisont med op til flere år, og det skaber frustration blandt lodsejere, konsulenter og planteskoler. Det er i strid med klima og miljødagsordenen, hvor nye skove kan bidrage positivt. Skovrejsningstilskuddet er ikke fulgt med inflationen og er derfor løbende blevet mindre attraktivt at søge. Det er også en hæmsko, at der er forskel på de tilskud, der ydes: Løvskove belønnes med et betydeligt større tilskud (32.000 kr./ha) end nåleskove (20.000 kr./ha) – og det straffer dem, der ønsker at bidrage mest til et hurtigt CO2optag, hvor højproduktive nåleskove netop udmærker sig. Samtidig er der kamp om jorden. Kornpriserne er steget betragteligt. Og vi ser hele tiden nye solcelleparker skyde frem i landskabet, som årligt kan indbringe lodsejerne mellem 1520.000 kr. pr. ha en økonomisk ramme, som skovrejsningens engangstilskud ikke kan hamle op med.
Manglende kontinuitet
Er det nødvendigt at ændre vejledningen hvert år? Kunne vi i stedet lægge den fast i længere perioder på måske tre eller fem år? Det kræver tid at planlægge skovprojekter, og derfor er kontinuitet et nøgleord i vores branche. Et ord, vi desværre ikke kan påklistre skovrejsningsordningen, der hvert år kommer med større eller mindre ændringer. Det har skabt problemer – bl.a. ude hos planteskolerne, der har brug for klare retningslinjer i god tid for at kunne tilpasse produktionen til den aktuelle efterspørgsel på skovplanter. Både planteskoler og konsulenter har brug for tid til at imødegå eventuelle ændringer i de årlige skovrejsningsordninger. Desværre kommer vejledningen ofte alt for sent, og det skaber forvirring og usikkerhed for alle parter. Hvis regeringen vil sætte skub i processen med at etablere 250.000 ha ny skov i
Danmark, så skal den sikre sig, at reglerne ikke modarbejder de aktører, der skal gøre drømmene til virkelighed.
Lås ordningen fast i perioder
Som skovrejsningskonsulenter har vi ofte været nødt til at starte projekterne, før vi kendte vejledningen. Det har skabt usikkerhed, fordi vi risikerer, at projekterne senere i processen skal ændres eller måske slet ikke bliver godkendt. Problemet skyldes, at vejledningen til en ny ordning i mange år først er blevet offentliggjort samtidigt med, at ansøgningsrunden for det pågældende tilskud er gået i gang. På det tidspunkt har projekterne været tegnet og planlagt i flere måneder, og derfor har vi som skovrejsningskonsulenter været nødt til at læne os op ad vejledningen fra den tidligere ansøgningsrunde – og blot håbe på, at der ikke er sket markante ændringer i den nye ordning. Et håb, der dog ofte strander, når den nye ordning offentliggøres. Ikke to år i træk har vejledningerne været helt ens, og som konsulenter er det vores ansvar at fange ændringer i vejledningen – uanset hvor små de måtte være.
Stop EU’s kontroltyranni
Når tilskuddet er søgt, tilsagnet er givet, skoven er plantet og projektet er færdigmeldt – så starter kontrolsystemet ved Landbrugsstyrelsen.
Fordi skovrejsningsordningen er en del af EU’s landdistriktsprogram, er den underlagt strenge krav til, hvordan midlerne bruges. Derfor skal Landbrugsstyrelsen
kontrollere alt fra skovrejsningens arealmæssige omfang til plantetal og valg af plantemateriale – samt hvor mange meter vildthegn, der er sat op for at beskytte den nye skov. Registreres den mindste uoverensstemmelse i ansøgningen, melder Landbrugsstyrelsens systemer om “fejl” til lodsejeren.
En fejl kan f.eks. være, at der er indberettet ti meter hegn for meget. Det svarer til 150 kr. for meget i udbetalt støtte. I virkeligheden søger vi dog sjældent tilskud til for meget hegn – fejlen skyldes som regel, at kontrollørerne måler hegnslinjen på flyfoto, der ikke tager højde for kupereret terræn og derfor underestimerer den reelle hegnslængde.
En sådan ”fejl” resulterer i længere sagsbehandlingstid, fordi projektet nu skal i høring hos lodsejeren, der kan kommentere sagen. De mange hænder, der igen skal behandle sagen, resulterer dermed i yderligere lønomkostninger, der langt overstiger de 150 kr., som EU blev ”snydt” for i første omgang.
Politisk handling nødvendig Medarbejderne i Landbrugsstyrelsen gør naturligvis, hvad de kan for at administrere en skovrejsningsordning, der desværre ikke fungerer optimalt. Men for at sikre opbakning til ordningen blandt lodsejere, konsulenter og planteskoler rundt om i landet mener vi, det er på tide at handle fra politisk hold, hvis vi i fællesskab skal opfylde målet om 250.000 ha ny skov i Danmark. Derfor er det også glædeligt at se, at der
Det er vanskeligt for både producenter af skovplanter og konsulenter at planlægge nye skovarealer, fordi vejledninger tilknyttet skovrejsningsordningen ofte ændres, lyder det blandt andet i kritikken af Landbrugsstyrelsens skovrejsningsordning.
med den nye ansøgningsfrist bliver taget nogle skridt i den rigtige retning. Nu skal vi bare hele vejen i mål, så vi kan få skabt en attraktiv skovrejsningsordning, der bedst muligt støtter op om regeringens egne målsætninger for klima og skov.
Debatindlægget er forkortet af redaktionen. Det har tidligere været bragt i sin fulde længde i Dansk Skovforenings magasin Skoven nr. 4/2023. n
Gør ordningen attraktiv igen
• Den detaljeorienterede sagsbehandling bør erstattes af en mere tillidsbaseret tilgang, hvor Landbrugsstyrelsen i stedet arbejder med bagatelgrænser og stikprøver.
• Mere kontinuitet i ordningen med varsling af ændringer i god tid. Vejledningen bør udkomme et halvt år før, ansøgningsrunden begynder.
• Landbrugsstyrelsen bør levere faglige begrundelse for, hvilke arter og provenienser, der kan anvendes i skovrejsningsprojekter og varsle ændringer i god tid til planteskolerne
• Ansøgningsprocessen bør starte tidligt på året, og svar bør gives inden sommerferien. Heldigvis er Landbrugsstyrelsen allerede i gang med at ændre dette, så man formentligt allerede fra 2024 kan søge tilskud i februar.
Tilbage på
100%
Så er vi tilbage 100%. Sådan lød meldingen til medarbejderne, da det midt i februar blev offentliggjort, at Honoré Holding har købt de øvrige aktionærer ud og nu har det fulde ejerskab af Plantas Group
Lotte BjarkeDet er gået stærkt på mange fronter i Plantas Group de seneste fire år. Indimellem nok også lidt for stærkt, spørger man Michael Honoré, der siden 2006 har skabt den solide platform, det alsidige salgsselskab står på i dag.
Vi har sat mange skibe i søen, og omsætningen er steget med 350 mio. kr. de seneste år. fortæller Michael Honoré
Det der skete i 2020 var, at Plantas Holding solgte aktieandele i alt 45 procent – til to medejere, nemlig Lars BaySmidt med Lars BS Holding og Elkær Gruppen, med det formål at fremtidssikre virksomheden og få større finansielle muskler at arbejde med. Lars BaySmidt havde i flere år siddet i bestyrelsen for selskabet og satte sig nu i direktørstolen, mens Morten Honoré, der er søn af Michael Honoré og økonomiuddannet indtog rollen som CFO.
Ny direktør og ny bestyrelse I løbet af 2023 blev det klart for Morten Honoré, at han skulle afprøve nye muligheder og måtte således meddele, at han ikke kunne deltage i den treårige strategiplan, der var på bordet. Den beslutning gav bølgegang både i familien og i virksomheden. Udgangen på det blev, som meldt ud til medarbejdere og samarbejdspartnere midt i februar 2024, at Honoré Holding tilbagekøbte
de frasolgte aktier for at kunne generhverve det fulde ejerskab af virksomheden. Dermed er Lars BaySmidt fratrådt virksomheden, og Morten Honoré er vendt tilbage som ny CEO, mens Michael Honoré sidder for bordenden i bestyrelsen. En nyhed der er blevet hilst varmt velkommen af såvel medarbejdere som samarbejdspartnere.
Klar til ny start
Nu ligger der en ny strategiplan for de næste tre år på bordet, og Morten Honoré er ikke i tvivl om, hvilket indsatsområde, der har højeste prioritet.
Allerede for fem år siden besluttede vi at begynde at opgradere alle vores ITløsninger. Det er en stor investering, som man ikke umiddelbart kan se resultatet af, men det er en investering, der er helt afgørende for at kunne handle med internationale virksomheder. Det er det første, de spørger til. Har vi ikke de ITløsninger, der gør det nemt at handle med os, har vi ganske enkelt ikke de kunder, siger Morten Honoré. Af samme grund kommer Plantas ITudviklingschef fremover til aktivt at deltage i mange kundemøder, og virksomheden har i dag hele syv ITmedarbejdere, en helt nødvendig post, der kan mærkes i budgettet.
Verden forandrer sig
Michael Honoré, der tilhører branchens gamle skole, er helt på det rene med, at verden har forandret sig, og at der skal nye boller på suppen for at følge med. Sådan nogle revolverhelte som mig er en uddøende race. De spørgsmål, vi bliver mødt med, og som sælgerne på gangene bliver mødt med, drejer sig om miljø, IT og logistik. Det handler ikke kun om produktet. Før var det købmænd som mig, der drev
Morten Honoré, til højre, er ny CEO for Plantas Group, mens Michael Honoré sidder for bordenden som bestyrelsesformand i salgsselskabet.
værket. Morten har en helt naturlig tilgang til økonomi, IT og alt det, der også er nødvendigt. Det er en transformation, der ikke kan stoppes, understreger Michael Honoré. Alene tanken om, at plantekendskabet ikke nødvendigvis kommer i første række, kan nok udfordre en gartner eller to, og også en sælger, der hidtil har haft gartneruddannelsen som primær baggrund.
Men sådan er verden altså. Vi ser det i alle brancher. Dem, der sidder på den anden side af bordet ud hos kæderne, de har typisk en kommerciel baggrund, ved noget om spacemanagement, og de data der viser, hvilke produkter der sælger. Det er data, der kommer til at bestemme, hvad der er på hylderne. Produktkendskabet kommer nogle gange i anden række, mens bæredygtighed og certificeringer har prioritet, siger Morten Honoré.
Data er et nøgleordet
Data er i det hele taget et nøgleord for fremtidens marked for blomster og planter. Det går hånd i hånd med behovet for optimerede ITløsninger, for uden dem, er det umuligt at håndtere alle de krav, der stilles til data og umuligt at opfylde dem på rationel vis. Der bliver spurgt til ESGrapportering, certificeringer osv, og det kræver masser af data også fra producentleddet.
Det her er ikke raketvidenskab, men det er endnu en omkostning, vi ikke kommer uden om. Vi har gennemført CSRrapportering i seks år, og er nu ved at forberede os til ESG. Samtidig har vi i to år forsøgt at udarbejde et klimaregnskab, fortæller Morten Honoré, der pointerer, at det blandt andet kommer til at indebære, at Plantas vil bede om f.eks. data på plasttyper og deres vægt fremover. Vi er nødt til at se det her som en konkurrenceparameter. Når vi har ITsystemerne til at håndtere alle de krav, vi og vores leverandører bliver mødt med, så får vi også en større betydning i værdikæden, hvor mindre virksomheder får svært ved at være med, hvilket vil drive en fortsat konsolidering i markedet, påpeger Michael Honoré. n
Plantas Group
Plantas Group omsætter afskårne blomster og planter på det internationale marked for 1,2 mia. kr. og er dermed en af Europas største grossister på sit felt. Koncernen har selskaber i både Danmark, Tyskland, Holland, Polen og Italien, der sælger og sourcer et bredt produktsortiment. Plantas Group omfatter otte selskaber, der betjener et bredt udvalg af salgskanaler fra grossister, havecentre og florister til supermarkeder og DIY. Koncernen beskæftiger 240 medarbejdere.
Præcisions såmaskine med vakuum til at så grøntsags-frø, solsikke, græskar og majs.
Frøstørrelse fra ca. 1 til 6 mm.Nye modeller kan leveres fra 1 rk. med el-drift og op til 8 rk.
Repræsentant for Wizard i Norden: Kontakt Svend Skov på mobil +45 20456144 eller mail svend.skov@olesen.mail.dk.
Se mere på www.wizardplanters.com
Din Servicepartner
Styring af LED vækstlys: Dæmp og stand-by til el-nettet
• LED vækstlys fra Hortilux med og uden dæmp.
• Solcelleanlæg og energioptimering
• Automatiseringsprocessor
• Styringer til maskin- og procesanlæg
Aktuelt til kommende sæson
l Grøntsagsfrø
l Jordbærplanter
l Fiberdug, insektnet og markvæv
l Spagnum “kvalitet” fra svenske moser i bulk, big-bales eller sække
Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk
Nyt set-up skal genskabe salatfabrik
Nyt navn, ny direktør og nyt setup skal genskabe salatproduktionen i det tidligere Yding Grønt. Med Uffe Jepsen i direktørstolen er virksomheden i fuld gang med at blive strømlinet
Annemarie Bisgaard
Dangrow Convenience og
Annemarie Bisgaard
Det tidligere salatselskab Yding Grønt i Østbirk har levet en omtumlet tilværelse de seneste par år. To rekonstruktioner med halvandet års mellemrum endte i december 2023 med, at banken solgte konkursboet til Frandsbjerg Invest A/S i Hobro med Søren Rasmussen i spidsen. Han var i forvejen bestyrelsesformand i Yding Grønt og har været medejer af Dangrow Group i Bjerringbro siden starten af 2021. Frandsbjerg Invest ejer nu alle bygninger og jordtilliggendet i Yding, mens selskabet med det nye navn Dangrow Convenience A/S har købt inventar og maskiner og skal stå for driften af salatfabrikken fremover.
Dobbeltdirektør
I direktørstolen for selskaberne i både Yding og Bjerringbro sidder den 44årige Uffe Krogh Jepsen, der startede jobbet hos Dangrow i april 2023.
Det fristede med en jobbeskrivelse, hvor direktøren – som det stod – ikke skulle være for fin til at have gummistøvler på, smiler Uffe Krogh Jepsen, da Gartner Tidende møder ham på fabrikskontoret.
Jeg var heldig at få jobbet, der indebar at løfte Dangrows salg og gøre virksomheden mere professionel. Det arbejde påbegyndte jeg i sæsonen 2023, men efter otte måneder kom der så endnu et selskab at være direktør for med købet af konkursboet i Yding. Landbrugs og fødevareproduktion er spændende og minder på mange måder om detailhandel. Det drejer sig om at driftsoptimere og ramme sæsonerne hver gang. Ellers koster det, siger
Dangrow Convenience er det nye navn på salatfabrikken i Yding, hvor der ud over egen produktion af babyleaves vaskes råvarer fra Dangrow i Bjerringbro samt fra andre danske producenter. Udenfor den danske sæson importeres varer fra Sydeuropa.
dobbeltdirektøren, der er opvokset på landet i Kvong ved Varde, har passet køer som barn og er uddannet kommis i detailhandlen. Før Dangrow var han direktør hos ISS i tre år, salgschef hos Dagrofa i seks år og endnu tidligere hos Coop i 20 år, hvor han sluttede som varehuschef i Kvickly.
Skiller tingene ad
Opgaven for Uffe Krogh Jepsen er i de kommende år at få virksomheden i Yding på fode igen.
Hånden på hjertet: For at finde ud af, hvordan økonomien er i de forskellige afdelinger, har jeg skilt produktionerne helt ad. Vi tror fortsat på, at der er en forretning i at dyrke fabrikkens egne grøntsager i marken, bl.a. fordi det giver en god fortælling til de færdige produkter. Men for at finde ud af, hvor pengene tjenes, har vi lagt markproduktionen af babyleaves i Yding ind under markproduktionen af porrer og kål i Bjerringbro, så brødrene David og Caleb Falk fremover har ansvaret for afgrøderne på begge lokationer. De er absolut
Dangrow Convenience producerer ca. 120 forskellige varenumre. Her en vasket og spiseklar salat med Frisee, Radicchio og Rød crisp. Samme produkt kan genfindes i forskellig emballage til forskellige kunder.
de bedste til dyrkning i marken, siger Uffe Krogh Jepsen og understreger, at Dangrow Convenience udelukkende skal være en fødevarefabrik med vask og pakning af salater til convenience.
Automatisering af fabrik
På fabrikken i Yding har direktøren også øje for mulighederne for effektivisering. Under den tidligere direktør blev sortimentet væsentligt reduceret, så den del er ikke i fokus lige nu.
Til gengæld kigger vi på flowet i fabrikken, hvor vi skal have flere processer automatiseret, og køle og frysekapaciteten skal udvides. Målet er både bedre produktkvalitet og nye produkter, som skal komme slutforbrugerne til gode. Ligeledes overvejer vi, om hele fabrikken skal omdannes til ’rent miljø’, så vi udelukkende laver skyllede ready to eatprodukter. I dag har vi en mindre, særskilt afdeling, som udgør ca. 20 procent af produktionen, med uvaskede varer, og det kan ind imellem overraske forbrugerne, at alt ikke er skyllet og spiseklart, siger direktøren, der sælger alle produkter via salgsorganisationen Gasa Nord Grønt til omkring 40 forskellige grossister, kæder og foodservice.
Herudover er Uffe Krogh Jepsen også opmærksom på, om kontrakterne med kunderne er skruet rigtigt sammen. 2023 bød på et fint salg med et udvidet marked og begyndende eksport nordpå. Nu satser han på at løfte salget yderligere ved tæt dialog med kunderne og gennem partnerskaber og produktudvikling.
Synergier
I arbejdet med at få sammenkørt virksomhederne i Bjerringbro og Yding er en række administrative funktioner allerede blevet samlet.
Vi skal finde synergier mellem virksomhederne, og derfor kigger vi alt efter i sømmene, både måden vi gør tingene på og også selve virksomheds og adfærdskulturen blandt de 94 medarbejdere i Yding og de godt 100 i Bjerringbro. Derfor vil både jeg, økonomichefen, produktcheferne og supply chain komme til at arbejde på begge lokationer, så vi hen ad vejen samler det hele under én paraply, siger Uffe Krogh Jepsen og medgiver, at det nye ejerskab, hvor Dangrow Convenience lejer sig ind i bygningerne, gør den økonomiske del af forretningen mindre tung.
Konkurrence
Efter at Flensted lukkede produktionen af snitgrønt i efteråret 2023, er der nu kun to danske virksomheder med forarbejdning af grøntsager til conveniencemarkedet tilbage.
Vi tror på, at der er plads til begge, og også at begge kan have en god forretning. Vi har ingen – som i ingen – interesse i at bekrige kolleger og underbyde hinandens kunder. Det tjener intet formål. Fokus i Dangrow Convenience er udelukkende rettet mod at få virksomheden i Yding til at køre, fastslår Uffe Krogh Jepsen, der pt opererer med en tidshorisont på totre år, inden der er overskud i den østjyske salatfabrik. n
Anlægget til produktion af salater hos Dangrow Convenience skal effektiveres med mere automatisering i form af robotter, så der er mulighed for vækst med den samme medarbejderstab.
Fakta om Dangrow
• Dangrow Group A/S er moderselskabet med følgende datterselskaber:
Dangrow Convenience A/S
Dangrow Agro A/S
Dangrow Organic A/S
• Bjerringbro: 580 ha med porrer, blomkål, broccoli, spidskål, hvidog rødkål.
• Yding: 126 ha med 810 forskellige slags babyleaves.
• Dangrow Group ejes af Frandsbjerg Invest A/S, Østerkrog Holding ApS og Rugballegaard Holding ApS
DANSK GARTNERI | Nyheder
Erhvervsstøtteordninger under lup
Ekspertgruppe sløjfer erhvervsstøtte for 2,3 mia. kr. Regeringen har en ambition om at spare 2 mia. kr. på erhvervsstøtten. Hensigten er, at pengene i stedet skal anvendes til at gøre forsknings og forsøgsfradraget på 130 procent permanent og samtidig lette generationsskifteskatten for virksomheder.
En ekspertgruppe med Christian Frigast som formand har nu afleveret sine første anbefalinger, som vil komme til at indgå i den videre proces til politisk stillingtagen. Ud af i alt 200 støtteordninger foreslår ekspertgruppen hel eller delvis sanering af 58 ordninger. Her er nogle nedslag i de ordninger, som gartnerierhvervet har interesse i, og som udvalget foreslår helt eller delvist saneret:
• Erhvervspuljen – energibesparelser i erhvervene
• Promilleafgiftsfonden for landbruget og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
• Plantefonden og Økologifonden
• Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord
• Straksafskrivning for udgifter til software
• Tilskud til fælles erhvervsfremstød
• Forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder
De omkring 7 mia. kr. i landbrugsstøtte fra EU gennemgås ikke i rapporten, idet der er tale om 100 procent EUfinansierede ordninger. Frigastudvalgets anbefalinger kan læses på Erhvervsministeriets hjemmeside www.em.dk.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
Sanering af Erhvervspunljen
Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte anbefaler sanering af Erhvervspuljen.
En ny rapport om erhvervsstøtte gennemgår knapt 200 erhvervsordninger, herunder Erhvervspuljen, som mange gartnerier har søgt. Erhvervspuljen har til formål at fremme virksomheders energibesparelser og reducere udledningen af CO2 fra energiforbrug. Både små og store private virksomheder kan få tilskud til næsten alle typer projekter, der sparer energi eller CO2 fra energiudledninger. Tilskuddet dækker op til 50 procent af omkostningerne. Rapporten vurderer, at indfrielsen af nationale klimamål, herunder virksomheders energibesparelser og reducering af udledningen af CO2 fra energiforbrug, bør være markedsdrevet med en afgift.
Dansk Gartneri mener, at det er fint løbende at evaluere støtteordninger til erhvervet. Ambitiøse klimamål nås dog ikke alene gennem afgifter. Rapporten mangler en bredere analyse af effekterne ved at gennemføre de vurderinger, som rapporten indeholder, såsom tab af produktion i berørte erhverv.
Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk
Dansk Gartneri
Axelborg,
Telefon: +45 3339 4545
Fax: +45 3339 4141
Sanering af jordbrugets fonde
Frigastudvalget anbefaler en delvis beskæring med omkring en tredjedel af midlerne til Promilleafgiftsfonden for landbruget og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og en sammenlægning.
Eksperternes anbefaling er, at ordningerne saneres delvist svarende til midlerne knyttet til afsætningsfremme og rådgivning. De vurderes at udgøre mellem 40 mio. kr. og 50 mio. kr. årligt frem mod 2030. Det foreslås, at de nuværende midler til forskningsaktiviteter fastholdes, men sammentænkes i regi af for eksempel Danmarks Innovationsfond.
Derudover anbefaler ekspertudvalget omtrent en halvering af midlerne til Plantefonden og Økologifonden.
Dansk Gartneri har orienteret Landbrug & Fødevarer om, at gartnerierhvervet gerne ser, at Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget opretholdes som en selvstændig fond uden yderligere begrænsninger også med hensyn til midlernes anvendelse.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
Grøn trepart
Et nyt udvalg kaldet ”Grøn trepart” i regi af Økonomiministeriet og under ledelse af Henrik Dam Kristensen har fået til opgave at finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst forvalter areal, natur og drikkevandsressourcer.
Det er målet, at Grøn trepart skal finde brede og langsigtede løsninger, som sikrer, at Danmark kommer i mål med klimaambitionerne og den grønne omstilling, samtidig med at vi har et konkurrencedygtigt fødevareerhverv med gode danske arbejdspladser i hele landet.
Treparten består ud over regeringen af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Derudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart.
Treparten havde opstartsmøde den 24. januar 2024 og skal mødes løbende over de næste måneder. Foruden økonomiminister Stephanie Lose deltager også skatteministeren, miljøministeren, klima, energi og forsyningsministeren samt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Senest til juni ventes arbejdet afsluttet. Læs mere om Grøn trepart på Økonomiministeriets hjemmeside www.oem.dk.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
Formand for Dansk Gartneri
Mikael
Gartneriet
Bindekildevej
5250
Telefon
Næstformand
Michael
Glade
5450
DANSK GARTNERI | Nyheder
Rapport om grøn skattereform
Ekspertgruppen for en grøn skattereform har fremlagt sin rapport nummer to.
Rapporten forholder sig til udledninger fra husdyr, gødning, skovbrug og kulstofrige landbrugsjorder (primært lavbundsjorder), ligesom den inddrager mulige effekter af teknologisk udvikling.
Ekspertgruppen anviser tre hovedmodeller, der på forskellig vis kombinerer en afgift på drivhusgasudledninger mellem 250 og 750 kr. pr. ton med fradragsmuligheder og tilskud, der kan finansieres via omlægning af landbrugsstøtten. Modellerne forventes at kunne reducere udslippet med mellem 2,4 og 3,2 mio. tons CO2e fuldt indfaset i 2030.
Rapporten er et input til den grønne trepartsforhandling, som ledes af økonomiminister Stephanie Lose, og som skal komme med et forslag til, hvordan en CO2eafgift på landbruget kan se ud. Her vil ekspertgruppens anbefalinger danne grundlag.
Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk
Skovrejsning som klimaværktøj
Ekspertgruppen for en grøn skattereform har indregnet en miljøgevinst ved skovrejsning i alle tre hovedmodeller. Initiativerne skønnes at etablere 250.000 ha ny skov og indfrier således regeringens målsætning om 250.000 ha ny skov. Til sammenligning fylder Fyn cirka 300.000 ha. Ekspertgruppen har beregnet, at med et tilskud på 92.000 kr. pr. ha vil regeringens målsætning kunne nås i 2045. Omkring 50.000 ha ny skov forventes at kunne blive rejst inden 2030. Omkostningerne frem til 2045 udgør ca. 20 mia. kr.
Ekspertgruppens modeller indeholder etablering af en tilskudsordning for privat skovrejsning på knapt 92.000 kr. pr. ha, som er mere end en fordobling af de nuværende ca. 35.000 kr. pr. ha ved den nuværende støtte til privat skovrejsning finansieret af landbrugsstøtten.
Ekspertgruppen forudsætter, at skovrejsningen finansieres af nationale midler, hvor der hurtigst muligt skal etableres en national skovrejsningsordning under Miljøministeriet, hvorigennem indsatsen kan forvaltes.
Tilskuddet vurderes at kunne øges, fordi det er muligt at kompensere for tabt indkomst fra landbrugsdrift ved omlægningen til skov med nationale midler.
Læs mere om anbefalingerne til skovrejsning i Svarerudvalgets rapport, som findes på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
Højere tilskud til privat skovrejsning
Nu er det igen muligt at søge om tilskud til privat skovrejsning, og i år har Landbrugsstyrelsen skruet op for tilskuddet. Det sker, på baggrund af at søgningen til ordningen sidste år var mindre end forventet.
Både private og kommuner kan søge tilskud. Private ansøgere får tilskud ud fra de faste tilskudssatser. Kommuner får tilskud ud fra de faktiske udgifter, jf. tilbudsloven og udbudsloven.
Ansøgningsrunden er åben frem til den 31. juli 2024, og du søger i Tast selv. Der er afsat hele 90 mio. kr. til ordningen i årets ansøgningsrunde.
Som noget nyt i forhold til 2023ansøgningsrunden er polsk lokalitetsbestemt småbladet lind fra frøzonerne PL10 og PL30 kommet på provenienslisten. Det er sket efter ønske fra Danske Planteskoler/Dansk Gartneri. Læs mere om privat skovrejsning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
Plantefonden åben for ansøgning
Kan du skabe forandring på tværs af plantefødevaresektoren? Så er det måske dig, der skal søge om projektstøtte hos Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Frist for ansøgning er den 5. april 2024.
I årets ansøgningsrunde ønsker bestyrelsen at åbne op for ansøgninger inden for alle af fondens strategiske mål – fra udbud til efterspørgsel – og ser særligt gerne projekter, der involverer flere parter i branchen, siger formand for Plantefonden MarieLouise Boisen Lendal i en pressemeddelelse.
I 2024 udgør den samlede pulje 122 mio. kr. fordelt med 87,5 mio. kr. i Plantefondens ordinære pulje samt 34,5 mio. kr. i en pulje øremærket til forskning inden for plantefødevareområdet.
Foruden et øget fokus på større projekter med flere deltagende projektpartnere på tværs af værdikæden har bestyrelsen for Plantefonden netop offentliggjort årets handlingsplan, der konkretiserer Plantefondens strategiske udviklingsområder til konkrete udviklingsområder.
Få meget mere information om årets ansøgningsrunde på Plantefondens hjemmeside, hvor du også finder strategi, handlingsplan og ansøgningsmateriale.
Adressen er www.plantefonden.dk.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
EU trækker pesticidforslag tilbage
EU’s planer om at skære i brugen af pesticider i unionen med 50 procent inden 2030 bliver trukket tilbage. Det meddelte EUKommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale til EuropaParlamentet den 6. februar 2024.
Ifølge kommissionsformanden er det stadig vigtigt at få håndteret udfordringen med brugen af sprøjtemidler for at skabe en mere bæredygtig og sund fødevareproduktion i Europa, men det skal ske i dialog med landbruget og andre aktører.
Udmeldingen kommer efter uger med demonstrationer, hvor vrede landmænd blandt andet har demonstreret mod begrænsninger i pesticidforbruget – det såkaldte SURforslag. Forslaget blev stillet i 2022 og har siden haft en omtumlet politisk skæbne i EU.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
Naturgenopretningsplan godkendt
Den 27. februar 2024 vedtog EuropaParlamentet med et snævert flertal et forslag til en genopretningsplan for naturen. Den nye lov sætter et mål om genopretning af mindst 20 procent af EU’s land og havnaturområder i 2030 og alle økosystemer, som har behov for genopretning, i 2050. EuropaParlamentet skal godkende forslagene, før Ministerrådet endeligt kan vedtage dem.
Det sidste skridt er, at de nationale regeringer skal implementere lovgivningen.
Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk
DIN DRIVHUSPARTNER SIDEN 1987
Drivadan blev etableret i 1987 som servicepartner for den danske gartnerisektor. I begyndelsen med fokus på varmeløsninger. Drivhus – varme – Danmark blev til Drivadan.
Virksomheden fik en god modtagelse i erhvervet, og snart kom der flere aktiviteter til. Drivadan udviklede, projekterede og leverede rulleborde, mobilborde og komplette drivhuse. Igennem årene blev der opbygget en stor og bred erfaring på tværs af gartnerierhvervet i Skandinavien.
Sådan er det stadig. Drivadan producerer rulle- og mobilborde til gartnerisektoren, vi udvikler skræddersyede specialløsninger til dine behov, både når det gælder inventar og drivhuse. Vi tilbyder servicering af drivhuse og nøglefærdige projekter i totalentreprise.
Et stærkt team: Fra venstre Mads Ladefoged, Drivadan, Mikael Pedersen, MP Byggeservice, Morten Krage, Ammerlaan, Per Ladefoged Drivadan og Steen Rasmussen, seniorkonsulent.
ET STÆRKT FIRKLØVER
Drivadan står ikke alene. Vi er en del af et firkløver af erfarne og specialiserede samarbejdspartnere. I tæt samarbejde kan vi løse enhver opgave for skandinaviske drivhusgartnerier, uanset om det drejer sig om store eller små projekter og give dig præcis den løsning, du har brug for. Som samarbejdspartnere gør vi hver især præcist det, vi er bedst til, og binder alle enderne sammen under vores fælles paraply. Det er din garanti for, at du altid får den rigtige og den komplette løsning.
Drivadan samler projekterne, projekterer mindre drivhusbyggerier og producerer og udvikler drivhusinventar. MP Byggeservice leverer, monterer og udvikler specialløsninger med Drivadan som hovedleverandør.
Ammerlaan Construction med Morten Krage som eksportchef for Skandinavien med kontor hos Drivadan, leverer og monterer storskalaprojekter.
Steen Rasmussen, der grundlagde Drivadan i 1987, er seniorkonsulent, rådgiver gartnerier om byggeri og nventar og binder samarbejdet sammen.
FRA RULLEBORDE TIL MOBILBORDE
Udvikling af specialløsninger til drivhusgartnerier er en kernekompetence for samarbejdspartnerne. Et friskt eksempel blev til og fulgt helt til dørs på en forespørgsel fra Rosborg Bellinge, der ønskede sig mobilborde i en moderplanteafdeling med rulleborde. Sammen fik parterne ideen til at genbruge en stor del af de eksisterende rulleborde.
Ben såvel som varmerør blev stående og liggende, hvor de var, mens der blev monteret en overdel til de nye mobilborde. En unik, besparende og miljøvenlig løsning, der præcist opfylder gartneriets ønsker.
HVEM ER HVEM
Per Ladefoged er administrerende direktør for Drivadan og har siden 2021 været medejer.
”Det er mig, der er ansvarlig for driften og sørger for, at samarbejdet fungerer optimalt. Det er vigtigt for mig, at kunderne føler, at lige meget, hvilken af samarbejdspartnerne, de tager fat i, får de den optimale løsning, hvor vi alle bidrager med lige det, vi er bedst til.
Jeg tror på fremtiden for det skandinaviske gartnerierhverv og føler, at efterspørgslen efter vores omfattende ekspertise er stigende”.
Mads Ladefoged er salgsdirektør for Drivadan og har været en del af ejerkredsen siden 2021.
”Det er mig, der udarbejder tilbud og i den sammenhæng har kundekontakten, både når det gælder professionelle gartneriprojekter og projekter med andre former for glashuse. Jeg ser mig selv som den unge generation i et fremtidsrettet set-up i en branche, jeg tror meget på.
Jeg tror på, at det er vigtigt, at der er en ny generation, der kan støtte og bakke op om drivhusbranchen i hele Skandinavien”.
Mikael Pedersen er grundlægger og indehaver af MP Byggeservice, der servicerer gartnerisektoren på europæisk plan.
”Med mere end 200 kunder i gartnerisektoren, kender jeg erhvervet rigtig godt, og har altid fingeren på pulsen, når der opstår nye behov. Takket være den tætte kontakt til Drivadan som producent, kan vi altid finde den rigtige løsning. Der er ikke plads til to producenter, så det er helt rigtigt at udnytte hinandens kompetencer til gavn for gartnerierne. For mig er det tætte, tillidsbaserede samarbejde, vi har skabt, noget af det smarteste, jeg har hørt om”.
Steen Rasmussen grundlagde Drivadan i 1987 sammen med Carsten Ladefoged og er nu seniorkonsulent.
”Jeg har arbejdet med drivhuse hele mit liv og kender erhvervet ud og ind såvel som hvert et hjørne af et drivhusgartneri med alt, hvad dertil hører. Den viden og erfaring er jeg glad for at stille til rådighed for det unikke samarbejde, vi har skabt. For mig er det vigtigt at binde relationerne sammen fra vores samarbejde og helt ud i gartnerierne. Nu har vi samlet alle drivhusprojekter fra mistbænk til 40.000 kvadratmeter under én paraply. Det er der grund til at være stolt af”.
Morten Krage er eksportchef for Skandinavien for det hollandske drivhusbyggerfirma Ammerlaan Construction og har kontor hos Drivadan.
”Det er min opgave at samle og sælge de store drivhusprojekter, der kræver volumen og ekspertise. Drivhusene bliver leveret direkte fra Holland, og specialiserede teams kommer og monterer dem. Specialister, der ikke laver andet end at rejse rundt i hele verden og montere. Ammerlaan leverer delprojekter og turnkey løsninger til både potteplante- og grøntsagsgartnerier. Vi samarbejder med Drivadan som leverandør af inventar, så det er meget værd, at jeg kan arbejde herfra og få fuld synergi af samarbejdet”.
Løgavlernes dyst om dygtighed
Højvang Grønt på Sjælland vandt titlen som årets dygtigste producent af konventionelt producerede løg på løgavlernes årsmøde. Den tilsvarende titel for økologisk dyrkede løg gik til Agernæs Øko, Assens
Hardy Hansen, Højvang Grønt ved Sandved, vandt titlen som Årets Løgavler, da Avlerforeningen af Danske Spiseløg den 5. februar for 18. gang kårede producenten med det højeste udbytte af konventionelt dyrkede løg. Udbyttet var 67,9 tons pr. hektar, hvilket er lidt lavere end normalt. Gennemsnitsudbyttet hos deltagerne lå i 2023 på 62,3 tons pr. hektar.
Hardy Hansen, Højvang Grønt ved Sandved på Sydsjælland, vandt i år titlen som Årets Løgavler med et udbytte på 67,9 tons pr. hektar i en konventionelt dyrket mark.
Nummer to og tre i den konventionelle del af konkurrencen blev henholdsvis Henrik Petersen, Hasmark Vestergård ved Otterup, der var sidste års vinder, og Jens Chr. Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl, Samsø.
Økologiske vindere
De økologiske løgavlere dystede også om at opnå det højeste udbytte. Her blev
Jesper Mortensen, der har ansvaret for løgproduktionen hos Agernæs Øko ved Assens, vandt for fjerde år i træk konkurrencen om det højeste udbytte i økologisk dyrkede løg.
vinderen Agernæs Øko, Assens, med et udbytte på 37,7 tons pr. hektar. Det er også lidt lavere end normalt. Gennemsnitsudbyttet hos de økologiske deltagere lå i 2023 på 33,6 tons pr. hektar.
Nummer to og tre i den økologiske del af konkurrencen blev henholdsvis Gram Slot og Axel Månsson.
Set over en årrække er udbytteniveauet
Hattrick: Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, vandt to buketter blomster for den bedste løgkvalitet af såvel gule som røde løg og en tredje buket for at opnå andenpladsen i konkurrencen om det højeste udbytte i konventionelle løg.
Løg af sorten Hystore fra Henrik Petersen, fik præmien for bedste kvalitet af gule løg.
i løgavlen hævet i Danmark. Det gælder også hos de økologiske avlere, men kampen mod ukrudt og sygdomme gør det fortsat vanskeligt at avle økologiske løg.
Dårligt løgvejr
Vejret bød på hårde odds for løgmarkerne i 2023. April var kold og våd, mens maj og juni måned var ekstremt tørre. Det betød, at løgene var meget bagefter ved udgangen af juni. Juli og august var våde og kolde, mens september til gengæld var varm og tør, så noget af det tabte blev indhentet, men altså ikke nok, fortæller konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice.
Løgavlerne bedømte helhedsindtryk af både gule og røde løg for at finde vinderen af kvalitetskonkurrencen.
Også ukrudtsbekæmpelsen var vanskelig. Det var svært at komme tidligt nok i gang, og ukrudtet vedblev at spire frem, selv i juli måned. Derudover var sandflugt, haglskader og angreb af skimmel med til at give lavere udbytter. Fusarium var især hård ved de økologiske løg, ræsonnerer konsulenten og påpeger, at vejret drillede i hele Europa. Det betød, at priserne var pæne på de gule, konventionelle løg og meget høje på de konventionelle, røde løg. I de økologiske var der ikke helt samme prisstigning.
Bedste løgkvalitet
På løgavlernes årsmøde blev de røde og gule løg med den bedste kvalitet også kåret. Bedømmelsen blev foretaget af mødets deltagere. Vinderen af kvalitetskonkurrencen for såvel gule som røde løg blev Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, med sorterne Hystore og Red Tide – begge høstet den 21. september 2023. n
Sponsoreret løgkonkurrence
• Løgkonkurrencen har til formål at optimere dyrkningen af løg med hensyn til udbytte og kvalitet, så dansk løgproduktion er internationalt konkurrencedygtig.
• Konkurrencen er sponseret af frøfirmaerne SeedCom, Hazera, Olssons Frö, SW Horto og Grimme Skandinavien.
Sædvanen tro var der også storløgskonkurrence på årsmødet. VB Agro, Lolland, medbragte det største gule løg, som vejede 869 gram. Det største rødløg blev leveret af Jens Chr. Kjeldahl med en vægt på 529 gram.
• Avlerforeningen af Danske Spiseløg har 21 aktive medlemmer, som dyrker i alt 1.465 ha med spiseløg, hvoraf 26 procent er økologisk.
• 65 deltagere var med til løgavlernes årsmøde.
Gartnerier og Planteskolers
Lederuddannelse (GPL)
Skal din virksomhed være med til at sætte kursen i branchen?
GPL giver medarbejdere i gartnerier, planteskoler eller havecentre de rette værktøjer til at understøtte virksomhedens og branchens udvikling.
Uddannelsen er en akademiuddannelse og har et omfang på 60 ECTS-point. Få mere information på dgkt.dk eller kontakt:
Lotte Julin Bock ljb@gls-a.dk
Skal din virksomhed forme fremtiden?
Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.
Klimaet driller løgproduktion
Europæisk løgproduktionen er påvirket af det ændrede klima. Det fortalte løgproducenter fra Tyskland, Østrig og Sverige på danske løgavleres årsmøde
Annemarie Bisgaard
Peder Krogsgård og Annemarie Bisgaard
På løgavlernes årsmøde i begyndelsen af februar fortalte tre udenlandske indlægsholdere fra Tyskland, Østrig og Sverige om løgproduktion i eget område og gav et bud på fremtiden for løg og grøntsagsproduktion i et Europa, hvor klimaet er under forandring.
Klimaet er afgørende
Tyske Lüder Böhling fra producentorganisationen Heide Zwiebel AG i Klein Süstedt mellem Hamburg og Hannover indledte den europæiske løgsession. Han udtrykte bekymring over klimaændringerne, som giver dyrkningsvanskeligheder, ikke kun i deres egen organisation men i hele Tyskland.
I Sydtyskland er løgdyrkningen i gang med at flytte længere nordpå på grund af mangel på vand og det varmere klima. Desuden har salget af især økologiske løg
været faldende. De er blevet for dyre i butikkerne som følge af stigende energipriser og inflation, sagde Lüder Böhling og pointerede, at vejret er en helt afgørende faktor for succes eller fiasko i løg.
I vores nordlige område mærkede vi det i høj grad i 2023, hvor regnmængderne gav store problemer med rådne løg både i løghalsen og i rodkagen. Det giver stor frasortering, fastslog han.
17 løgavlere sammen
Heide Zwiebel AG er en sammenslutning af 17 avlere, der dyrker 878 ha med løg. Organisationen står selv for alt lige fra kvalitetskontrol, lagring og sortering til salg. Der er seks fastansatte plus syv sæsonarbejdere. Vores salgsvolumen er vokset meget de seneste 10 år – i 2013 havde vi ca. 25.000 tons løg, i 2022 lå udbyttet på 41.500 tons. Kapaciteten på kølelager er pt kun på 2.500 tons men er under udvidelse med et nybyggeri til 4.300 tons løg til trækasser. Sorterings og pakkekapaciteten ligger på 20 tons i timen, sagde Lüder Böhling, der er
ansvarlig for salget, som varer otte måneder indtil midten af maj. Heide Zwiebel sælger dels til hjemmemarkedet, dels til eksport til bl.a. Tjekkiet og Rumænien. En mindre del går til industri.
I producentorganisationen har de 17 avlere ingen målsætning om at opbygge kapital. De får hvert år udbetalt pengene fra løgsalget bortset fra salgsomkostningerne, sagde Lüder Böhling og nævnte, at avlerne er certificeret i bl.a. QSG.A.P., og nogle er også certificeret til økologisk produktion.
Østrigske tiltag mod klimaændringer Også østrigske Enno Egelriede fra den 200 år gammel familievirksomhed Zehetbauer Fertigrasen øst for Wien talte om klimaforandringernes indvirkning på løg.
Mere varme og mere sol betyder solskoldning af løgene. Længerevarende tørkeperioder giver udfordringer med vanding. Stigende risiko for hagl og massive regnmængder ødelægger kvaliteten, og vi har også flere og flere udfordringer med trips, smælderlarver og ukrudt.
For at afværge nogle af disse problemer sprøjter vi løgene mod solskoldning, og vi udvider arealet med drypvanding til at omfatte både løg og gulerødder. Vi vil også forsøge at dække jorden mellem rækkerne med halm for at holde temperaturen nede. Desuden reducerer vi løgarealet for at få et længerevarende sædskifte, så der bliver mere end de nuværende femseks år
65 deltagere på løgavlernes årsmøde lyttede intenst til, hvordan udenlandske kolleger oplever den nuværende klimasituation i løgdyrkningen.
mellem løg, fortalte Enno Egelriede, der også arbejder med at tilføre kompost til jorden for at gøre den stærkere og sundere.
Drypvanding på 55 ha
Zehetbauer Fertigrasen dyrker 55 ha med løg. Hertil kommer gulerødder, knoldselleri, sukkerroer, kartofler, sojabønner, kartofler og hvede. En af de store udfordringer i området er, at der kun falder 550 mm nedbør årligt. Vanding er derfor absolut nødvendigt.
Lige efter såning sprinklervandes løgmarkerne dagligt for at fremme spiringen. Efter spiring går vi over til drypvanding. Fra i år skal alle løgmarker drypvandes med to slanger pr. bed i 68 cm dybde, fortalte Enno Egelriede, der ser flere fordele ved drypvanding:
Drypvanding stiller ikke store krav til vandtryk, vind påvirker ikke vandingsresultatet, og der er mindre påvirkning af udbragte jordherbicider. Desuden er det lettere at bekæmpe svampesygdomme, og det er let at tilføre ensartet gødningsmængde med vandingsvandet. Ulemperne er, at drypvanding er dyrt, såningen tager længere tid, drypsystemet skal tilses i sæsonen, og høsten skal planlægges i forhold til, at slangerne skal fjernes, lød det fra den østrigske løgproducent.
Trips og skimmel i 2023
Sæsonen 20232024 har budt på gode løgpriser også i Østrig.
Men desværre var der en del dyrkningsproblemer med voldsomme tripsangreb efterfulgt af problemer med løgskimmel.
Axel Isaksson fra den skånske gård Almhaga fortalte, at de største udfordringer sidste år i bedriftens 450 ha løgmarker var vejret, mangel på kemi, logistik og sandflugt.
Derfor er der kun forholdsvis få løg af god kvalitet. Køberne har heldigvis accepteret vilkårene med både lavere kvalitet og mindre løgstørrelse, fortalte Enno Egelriede og nævnte, at de lagrer løgene i kasser, dels på køl, dels på ventileret lager og udendørs. Zehetbauer Fertigrasen sælger via organisationen Marchfeld, der har 35 medlemmer – primært i regionen, inkl. hovedstadsområdet med to mio. indbyggere. Avlergruppen producerer årligt 10.00012.000 tons konventionelt dyrkede løg samt 3.500 tons økologiske løg.
60 procent af den østrigske løgproduktion sælges i Østrig, 40 procent eksporteres til Ungarn, Polen, Italien og Rumænien i bigbags eller 1025 kg sække. Østrig importerer stort set ikke løg bortset fra økologiske løg.
Skånsk løgproduktion
Svenske Axel Isaksson fra den skånske gård Almhaga i Höllviken syd for Malmø præsenterede sit indlæg sammen med konsulent Oskar Hansson, HIR Skåne.
Almhaga er en af de største løgproducenter i Sverige med 450 ha – heraf 55 ha sætteløg – på noget af Sveriges bedste jord. Vi har både gule og røde løg samt en specialproduktion af skalotteløg og bananløg. De største udfordringer i marken i 2023 var vejret, mangel på kemi, logistik og sandflugt. Der var også mange dådyr i marken, men da vi kom til høst, var det alligevel ikke gået nævneværdigt ud over udbyttet, fortalte Axel Isaksson.
Almhaga pakker selv løg til to grossister lige fra små 250 g pakninger til store 180 kg ottekantede papemballager. Det samlede udbytte ligger på ca. 23.000 tons, og de forsyner det svenske marked med løg 1011 måneder af året.
Enno Egelriede fra den østrigske grøntsagsbedrift Zehetbauer Fertigrasen er fra et område med lav nedbørsmængde. Fra i år vil bedriften benytte drypvanding til 55 ha med løg.
Adm. direktør Lüder Böhling fra den tyske producentorganisation Heide Zwiebel AG med 878 ha løg fortalte, at de er i gang med at udvide lagerkapaciteten til løg markant. Flere andre tyske løgavlere investerer også i bedre løglagre i disse år.
Biokul og andre forsøg
I Sverige har HIR testet brug af biokul gennem de seneste to år med forskelligt resultat. Biokul er fremstillet ved iltfattig forbrænding (pyrolyse) af biologisk materiale. Det første år i 2022 resulterede tilførsel af biokul til jorden i højere løgudbytte, men i 2023 havde tilførslen den modsatte effekt, fordi det var et tørt forår med dårlig fremspiring af løgene. Vi har også observeret dårligere virkning af herbicider ved anvendelse af biokul, fordi kullet kan optage aktivstofferne i ukrudtsmidlet, fortalte Oskar Hansson og nævnte, at biokullet kun blev bragt ned i de øvre jordlag forud for løgenes etablering.
Ifølge den svenske grøntsagskonsulent vil der i løgmarkerne fremover blive arbejdet mere med efterafgrøder for at få tilført kulstof til jorden. Ligeledes vil der i 2024 være fokus på reduceret jordbehandling, test af bladgødskning til løg, drypvanding og bekæmpelse af jorderosion med f.eks. møg eller såning af vinterhvede. n
Vil du også med på vognen?
Udnyt solcellestrøm til køling af dine grøntsager
Styringen fra Tolsma hjælper dig med, at udnytte energien og vejret bedst muligt og dermed benytte de muligheder som findes for, at udnytte billigste strømkilde og køle når strømmen er billigst, uden at det går ud over dine grøntsagers kvalitet.
Vil du vide mere - så få en uforpligtende snak med: Palle Foged Salg og rådgivning af køl & ventilation +45 2010 2637 pf@grimme.dk
En stor del af de dyrkede løg i Sydafrika høstes skånsomt med håndkraft. Løgene er dækket med halm for at beskytte dem mod solskoldning.
Danske løgavlere i Sydafrika
Avlerforeningen af Danske Spiseløg var i januar i Sydafrika, hvor 30 deltagere havde fantastiske oplevelser i kontrasternes land. Der kan dyrkes løg året rundt på grund af forskelligt klima fra nord til syd
Peder Krogsgaard, HortiAdvice, pkl@hortiadvice.dk
Danske løgavleres tur til den sydligste del af det afrikanske kontinent foregik en uge midt i januar, hvor marken ikke kalder, og hvor det er højsommer på den sydlige halvkugle. Turen gik til det sydvestligste hjørne af Sydafrika omkring Cape Town i regionen Western Cape. Her kan klimaforholdene minde lidt om de danske, dog er de lidt
nærmere Ækvator, så det er mere spanske og amerikanske typer af løg, de dyrker. Sydafrika er et stort land med små 2.000 km fra nord til syd, og derfor kan løg dyrkes året rundt.
Produktion og eksport
I Sydafrika dyrkes ca. 8.000 ha med løg, hvor omkring halvdelen eksporteres til andre lande i Afrika samt til Europa og Asien. Tallene skal tages med et gran salt, da der er usikkerhed omkring statistikken. Arealet med løg svinger meget fra år til år, og
landet er delt op i regioner, så noget af den oplyste ’eksport’ er måske til andre sydafrikanske regioner. Der er stort set ingen økologisk løgproduktion i landet. Mange løg bliver solgt på lokale auktioner, ligesom vi gjorde i Danmark for 15 år siden. Der er også direkte salg til butikker. Elektricitet, der bliver produceret fra kul, vandkraft og atomkraft, er en mangelvare, og mange dage lukkes for strømmen i tofire timer. De fleste farme har egen oliedrevet generator, så sortering og pakning kan fortsætte. Der er kun få vindmøller og ingen solceller. Det blev nævnt, at årsagen hertil er, at kobber i ledninger og paneler bliver stjålet.
Sædskifte og sygdomme
De løgavlere, vi besøgte, forsøger at holde et sædskifte med trefire år mellem løg på de samme marker. På trods af det tørre klima er de alligevel løbet ind i sædskiftesygdomme. Fusarium og løgskimmel er de mest udbredte svampesygdomme, som især opstår, når løgvæksten bliver stresset. Mange plantebeskyttelsesmidler, der for længst er forbudt i Danmark, anvendes stadig i Sydafrika. Det gælder eksempelvis Totril, Daconil, Tilt, Ridomil, Acrobat, Gold og Select.
På løgavlernes tur til området omkring Cape Town i januar var der bl.a. besøg hos løgavlere. Løg bliver renset, sorteret og pakket på traditionel vis men med mange medarbejdere, der aflønnes med 10 kr. i timen. Her hos firmaet Broonar.
Håndkraft
De fleste løg er udplantede løgplanter med 750.000800.000 styk pr. ha. Avlerne producerer selv planterne, og ca. 60 procent af de anvendte sorter er hybridsorter. 45 mand kan plante én hektar om dagen. Udbytterne ligger på 5065 tons pr. ha. Produktionsprisen pr. kg løg i 10 kg netsække blev oplyst til 45 rand. Det svarer til ca. 1,60 kr. Heraf går 40 øre til transport over lange afstande.
En stor del af løgproduktionen sker uden ret mange maskiner. De fleste løg bliver høstet med håndkraft. 11 mand kan frilægge én hektar om dagen. Efter frilægning dækkes løgene med halm mod solskoldning i trefire uger. Toppen bliver klippet af med det, vi kender som en fåresaks. I halmen kan der gemme sig slanger – gul og sort mamba. Den sorte er meget giftig, og dens bid er dødeligt.
Vanding er afgørende Klimaforandringerne har også gjort indtog i Sydafrika. Der falder mindre regn, og tørkeperioderne bliver længere. Al dyrkning er derfor afhængig af vanding. Men mens vi var der, steg temperaturen til tæt på 40 grader, og det var knastørt. Ved 40 grader fordamper 1214 mm i døgnet. Løgene vandes med 700 mm i dyrkningsperioden, primært med stationære pivotvandingsanlæg. Vand skal købes og er en begrænsende faktor for dyrkningen.
Kontrasternes land
I Sydafrika er der en verden til forskel fra fattig til rig. Det er det land i verden, hvor der er mest ulighed. Arbejdsløsheden
ligger på 3540 procent, og lønningerne for de lavestlønnede ligger på 100 kr. om dagen med arbejdsdage på mindst 10 timer. Øverst på den sociale rangstige er umådeligt rige familier, og Sydafrika kunne være et fantastisk land, hvis goderne blev fordelt lidt bedre. Landet er rig på forekomst af guld, diamanter og et bredt udsnit af de mineraler, der efterspørges til produktion af forbrugsgoder i den vestlige verden. n
Løghøst foregår nogle steder med en TopAir høstmaskine, der fungerer fint i tørt vejr, men maskinen er hårdere ved løgene end håndhøst. Medarbejdere går efter maskinen for at samle tabte løg op.
De fleste sydafrikanske løg plantes ud, men enkelte arealer sås. Her et areal med såløg, hvor der i køresporene er plantet løg ud for at udnytte pladsen.
Løgavl set fra sidelinjen
Trine Krogsgaard Larsen, der er datter af konsulent Peder Krogsgaard, deltog i Avlerforeningen af Danske Spiseløgs studietur til Sydafrika og fik fornyet sit syn på erhvervet
Efter få timer med løgavlerne opnåede jeg en beundring over, hvor meget man kan snakke om løg.
I ren panik over mødet med en uventet høj telefonregning, slog jeg som det første, da vi lander i Sydafrika, min forbindelse fra. Det var en helt anden historie for avlerne. Som en gruppe teenagere er de dybt afhængige af deres telefoner – eller nok nærmere er dem derhjemme afhængige af,
at de kan kontaktes. For selv om man er i Sydafrika, skal løgene derhjemme passes og sælges.
Jeg er vokset op på en mark, men jeg lærte alligevel en masse nyt på denne tur. Jeg lærte ikke kun, hvor meget man kan tale om løg og hvor mange jokes, der kan laves om løg, men jeg lærte i den grad også noget om, hvor passionerede folk i dansk landbrug er. Jeg sidder tilbage med en
enorm beundring af, hvor meget de brænder for deres felt, og hvordan selv kulturelle forskelle og forskellige sprog bliver nedbrudt, når en sydafrikansk og dansk løgavler mødes. Så kan der snakkes om og kigges på løg i adskillige timer.
LED som lyskilde kontra HPS
Der er en række vigtige overvejelser at gøre sig, når der skal investeres i LEDlamper til væksthuset. Lysets farvesammensætning og kulturens varmebehov hører til de vigtiigste
Katrine Heinsvig Kjær, Hortiadvice, kkja@ hortiadvice.dk og Jesper Mazanti Aaslyng, Hortiadvice, jeaa@hortiadvice.dk
LEDlamper er energieffektive alternativer til HPSlamper, og kan efterhånden både konkurrere på pris, holdbarhed og lyskvalitet. Samtidig kan de erstatte opsætningen af HPSlamper i væksthuset 1:1, og med lidt justering skulle det også blive nemmere at få et mere jævnt klima i væksthuset. En EUbeslutning betyder også, at HPSpærerne vil blive udfaset indenfor nogle år. Nogle producenter har allerede stoppet produktionen.
Der er altså flere gode grunde til at skifte til LEDlamper, og det seneste års tid er der også mange, som har benyttet sig af muligheden for at søge tilskud ved Ordningen for miljø og klimateknologi på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Lysets farvesammensætning
En vigtig parameter, der skal overvejes, når man investerer i LEDlamper, er lysets sammensætning i lampen. LEDlamper til plantedyrkning har typisk en høj andel af rødt og blåt lys, og en mindre andel hvidt eller grønt.
Lysets sammensætning har størst betydning i vintermånederne, fordi solens lys har mindre effekt. Som tommelfingerregel
Sensorer, der kan måle f.eks. lysintensitet, bladtemperatur og luftfugtighed, er nyttigt værktøj, når styringen af væksthusklimaet skal optimeres efter installation af LED-lamper.
kan man sige, at de varme bølgelængder fremmer plantevæksten og giver større blomster, frugter og stærkere rødder, og de kolde bølgelængder som blåt og hvidt fremmer blad og sideskudsdannelse og påvirker bladfarven.
Men der kan være store forskelle på, hvordan både forskellige plantekulturer og sorter reagerer på lysets farvesammensætning. Det er heller ikke nok, at planterne vokser godt, lamperne skal også give et godt arbejdslys og ikke gøre det alt for svært at tjekke for sygdomstegn og kvalitet. Derfor kan det være en god ide at vælge en lampe, der har en stor andel neutralt hvidt lys, selvom man så går lidt på kompromis med effektiviteten.
Øget varmeforbrug med LED
LEDlamper afgiver næsten ingen strålevarme sammenlignet med HPSlamper, og derfor er det meget vigtigt at vurdere behovet for et øget varmeforbrug, især i varmekrævende kulturer før indkøb og opsætning. Den mindre strålevarme fra lamperne betyder omvendt, at bladtemperaturen
LED-lamper er energieffektive og samtidig kan de nye generationer sagtens konkurrere med HPS-lamper på pris, holdbarhed og lyskvalitet. LED-lamperne øger samtidig muligheden for at optimere styringen af lyset til gavn for kulturen, men det kræver indlæring.
ikke falder så meget, når lamperne slukkes, fordi varmen primært kommer fra varmesystemet.
Det er vigtigt at have styr på dimensioneringen at sit varmesystem, før man installerer LEDlamper i hele gartneriet, da der især i varmekrævende kulturer vil være behov for at skrue op for varmen. Her er det især toprørene, som er vigtige som erstatning for lampernes strålevarme. Hvis der ikke er nok varme at hente fra rørene, kan det være en ide at kombinere HPS og LEDlamper, således at det stadig er muligt at bruge varmen fra lamperne, når der er behov for det.
Mikroklima og bladtemperatur
Flere producenter har efter installation af LEDlamper oplevet, at klimastyringen skal justeres, hvis man skal have den samme kvalitet som før. Klimastyring med LEDlamper er en læringsproces, der strækker sig over lang tid. Det kan være en god ide at følge med i starten og måle på, hvordan lamperne påvirker lysfordelingen i væksthuset, samt mikroklimaet og bladtemperaturen i plantemassen. Målingerne er vigtige for at kunne identificere kritiske tidspunkter på døgnet, hvor der kan opstå risiko for kondensering og kuldenedfald.
Hos HortiAdvice kan man nu leje eller købe trådløse sensorer, der måler lysintensitet, temperatur, fugtighed og bladtemperatur. Sensorerne kan flyttes rundt i produktionen, og man kan følge med online, fordi data løbende samles op og vises visuelt. Kontakt Katrine Heinsvig Kjær eller Jesper Mazanti Aaslyng for mere info om trådløse sensorer. n
Optimer din dyrkning med analyser!
Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse. Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.
Kirsten Wiedemanns Mindelegat
fåoptil
Under hele marts måned tilbyder vi op till 15% rabat på vandanalyser (inklusive klorid)!
For mere information kontakt os:
Felicia
Hortikultur +46(0)725-26 20 05
lmiab.com
Adriana Zonari Lindblad
Analyser +46(0)708-45 43 78
På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.
Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.
Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.
Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk. Ansøgningsfristen er den 1. april 2024.
Nyt om planteværn
Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.
Område
Væksthus
Væksthus
Frugtavl; Frugttræer, vindruer, skovbrug og landbrug
Frugtavl; Frugttræer, vindruer, skovbrug og landbrug
Middel (reg. nr.) Bemærkninger
Beloukha (63115)
Alar SG (104616)
Krypt 540 (3579)
Gallup 360K (35710)
Godkendelse til mindre anvendelse mod ukrudt i spiselige og ikke spiselige afgrøder i åbne og lukkede væksthuse
Godkendelse af Alar SG (104616) som er det fortsættende produkt i forhold til Alar 85 SG (5587) i forbindelse med firmaskifte. Alar 85 SG (5587) er afmeldt og har fået anvendelses og opbevaringsforbud 1. juni 2026
Godkendelse af nyt glyphosatprodukt
Godkendelse af nyt glyphosatprodukt
Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.
Visionsmøde mellem tomatplanter
Midt i et væksthus med duften af nyplantede tomatplanter holdt økologiske grøntsags og frugtavlere et visionsmøde om branchens fremtid. Mødet bød også på en inspirationstur rundt i gartneriet
Annemarie BisgaardGartneriet Markhaven nord for Odense dannede den første dag i februar rammen om et årligt ’Åbent Møde’ arrangeret af frugt, bær og grøntudvalget i Økologisk Landsforening. Mødet var først og fremmest et inspirationsmøde med fokus på visioner og drømme for den fremtidige økologiske frugt og grøntbranche. Inden mødet gav gartneriets ejer Klaus Søgård en interessant rundvisning i de økologiske væksthuse med nyplantede tomater plantet direkte i bundjorden. De godt 25 deltagere hørte bl.a. om, hvordan gartneriet arbejder med at skabe en biologisk meget aktiv jord og samtidig reducerer de værste sygdomsproblemer.
Økologi i over 40 år
Gartneriet Markhaven har over 40 år på bagen og er et ud af seks tilbageværende tomatgartnerier i Danmark. Gartneriet er
vokset støt gennem årene og har i dag godt 31.000 m2 under glas. Hovedkulturen er tomatplanter med 31.000 styk i tre af gartneriets blokke, mens en enkelt blok huser 6.000 agurkeplanter. Alle første klasses varer leveres på kontrakt til Coop, anden klasses sælges til mindre grossister. Sæsonen varer fra ca. maj til november. Fra i år skal Markhaven som noget nyt selv pakke dels store tomater i 400 g pakninger, dels små tomater i 150 g pakninger.
Planter fra Finland
På mødedagen var 15 medarbejdere i gang med at plante tomatplanter indkøbt i Finland. Fordelen ved planterne fra det finske, økologiske gartneri er, at de har fået meget lys, idet strøm er billig i Finland på grund af landets forholdsvis store produktion af alternativ energi.
Klaus Søgård
husgrønsagsproducent i over 40 år med tomater som hovedproduktion.
Økologisk plantemateriale har altid været en udfordring. Vi producerede selv planter frem til 2000, men i dag er alle tomatplanter podet af hensyn til planternes sundhed og vitalitet, og det kræver både ekspertise, klimakammer og hygiejniske forhold. Så det er blevet et specialistarbejde, fortæller Klaus Søgård og pointerer, at det er svært at købe tomatplanter med indbygget succes. I år er planterne f.eks. forsinkede i tre uger, og derfor bliver de først plantet i uge 6. Agurkeplanterne plantes i uge 7.
Økologi en selvfølge
Når Klaus Søgård siden karrierens begyndelse i 1983 har dyrket økologisk, var det primært fordi han fravalgte kemi og kunstgødning. Han nåede imidlertid aldrig at tage gartneruddannelsen men overtog i stedet et lille biodynamisk gartneri, som med årene er udvidet med byggerier i perioden 19952008.
Økologien har altid været en selvfølge, men jeg har manglet den grundlæggende viden om næringsstoffer. I 2015 deltog vores formand i et jordfrugtbarhedskursus, hvor jeg fik øjnene op for værdien af god kompost. Siden da har vi hvert år tilført kompost af god kvalitet med en god balance mellem svampe og bakterier til bundjorden, og efter tre år kunne vi konstatere, at vi var blevet fri for jordbårne sygdomme som Verticillium og Fusarium, fortæller Klaus Søgård, der tidligere anvendte kompost og dyre lucernepiller som gødning i løbet af sæsonen. Lucernepillerne kan undværes nu, og dermed er gødningsbudgettet blevet noget mindre. Markhaven har altid anvendt kompost som den vigtigste gødning, men nu er kompostens kvalitet blevet meget bedre.
God kompost virker
I en årrække havde Gartneriet Markhaven jævnligt problemer med planter, der hang, uanset om de fik lidt eller meget gødning og vand. Men det er fortid, efter at Klaus Søgård er begyndt på selv at producere kompost til jorden. Til formålet købte han for fire år siden en landbrugsejendom, hvor han nu dyrker en række forskellige plantearter som lucerne, cikorie, kløver, forskellige græsser, vejbred m.fl., der alle
Nyplantede økologiske tomatplanter plantet i bundjorden, der er forsynet med øverligt nedfræset kompost af Markhavens egen produktion.
Gartner og kaospilot Fredrik Sahlin, Godis Grønt, ledede visionsmødet.
indgår i komposten. Afgrøderne slås af to gange på én sæson omkring 1. juli og igen 10. september. Der dyrkes også piletræ på ca. 1,5 ha, og pileflisen indgår ligeledes i komposten. Efter tomatsæsonen snittes alle tomatplanter og anvendes også i komposten, der er ca. 18 måneder undervejs. Husdyrgødning indgår ikke længere i kompostproduktionen.
Komposten tilføres jorden i tomathusene allerede i efteråret. Det sker i november efter den gamle kultur er ryddet, og huset er vasket og rengjort i uge 47. Komposten udlægges med en ombygget møgspreder på en hård jord, der ikke er vandet de seneste seks uger. Jordbehandlingen er reduceret til et minimum, så derfor fræses komposten kun ganske øverligt ned, så livet i jorden forstyrres mindst muligt. Herefter ligger jorden urørt, til vi planter i begyndelsen af det nye år, fortæller Klaus Søgård.
Visionsmøde
Eftermiddagens visionsmøde for de økologiske frugt og grøntproducenter blev ledet af kaospilot og gartner Fredrik Sahlin, Godis Grønt, der også er bestyrelsesmedlem i frugt, bær og grøntudvalget.
Branchen skal styrkes i fremtiden, og derfor er vi nødt til at rykke sammen og også tale sammen. Det er baggrunden for mødet i dag, indledte Fredrik Sahlin og satte kursen for mødet med en række plusser og minusser i branchen.
Blandt plusserne kan nævnes, at plantebaseret mad er hot, at der er politisk goodwill, og at en forestilling om romantisk livskvalitet tiltrækker nye avlere til branchen. Plusserne overskygges imidlertid af en række minusser, hvor Fredrik Sahlin pegede på en høj gennemsnitsalder, lave afregningspriser hos kæderne, og at for få avlere i branchen tjener gode penge.
Til gengæld ser vi heldigvis flere og flere unge, der starter i det små og bliver selvstændige gartnere i disse år, og det er virkelig positivt, pointerede Fredrik Sahlin og glædede sig over, at de små bedrifter ser ud til at være på vej frem.
Efter et par gode timer med livlig debat og intenst gruppearbejde blev resultaterne skrevet ned og hængt op på en væg. Her kunne frugt, bær og grøntudvalgets medlemmer se, hvordan mødedeltagerne drømmer om, at branchen ser ud om 30 år. Udvalget vil bruge resultaterne som en ledestjerne fremadrettet for at sikre, at udvalgsarbejdet er relevant for den økologiske frugt, bær og grøntbranche. n
Vi er med fra start til slut
Sene viklere bekæmpes tidligt
Selvom bladviklerne går under betegnelsen sene viklere, starter problemet om foråret. Tidlig behandling er derfor afgørende for optimal bekæmpelse både i økologisk og konventionel produktion
Strategien for bekæmpelse af sene viklere bliver mere og mere ens i konventionel og økologisk produktion af kernefrugt. Der er typisk to tidspunkter, hvor der findes viklerlarver og skade: Omkring blomstring og på frugterne før høst. Nogle arter kan også gøre skade på blade og frugter i løbet af sommeren.
Svær artsbestemmelse
Der findes mange viklerarter, som angriber frugterne. Dem, vi normalt taler om, er de mest almindelige. Det er ikke muligt at bestemme, hvilken art der har gjort skade
Typisk skadebillede efter sen vikler, hvor larven har gjort skade før høst. Det er ikke muligt at bestemme, hvilken art der har været på spil ved blot at se på skaden.
ved blot at se på gnav på blomster eller frugter. Larverne – hvoraf de fleste er grønne – er også svære at artsbestemme. Den eneste almindelige art, der kan bestemmes med nogenlunde sikkerhed på baggrund af larvefund, er rød knopvikler, hvor larven er rødlig. En sikker artsbestemmelse kan kun ske ved at indsamle larver og dyrke dem, indtil de forpupper og klækker. På det stadie kan en specialist identificere arten.
Feromonfælder
Brug af feromonfælder med specifikke duftkapsler til de enkelte viklerarter giver en indikation af, hvilke arter der findes i plantagen, og dermed hvordan bekæmpelsesstrategien skal være.
Da der findes flere arter end dem, der normalt sættes fælder op for, giver brug af feromonfælder ikke en fuldstændig sikker identifikation af hvilke eller hvilken art, som gør skade. Er der individer fra udenomsarealer i fælderne, fortæller det ikke, hvad der findes inde i plantagen.
Livscyklus
De fleste af viklerarterne har én generation om året. De overvintrer som små larver spundet ind i en kokon. I april kommer de frem og gnaver på knopper, blomster og
Små overfladegnav tæt på æblets stilk er et typisk symptom på angreb af sene viklere som her under et blad.
blade. I maj/juni forpupper de sig, og tre til fire uger senere kommer de voksne viklere frem. De parrer sig og lægger æg, der klækker efter én til tre uger.
De små larver gnaver på blade og frugter i august og september. Larverne gnaver især, mens de sidder i skjul under blade. I oktober, mens larverne stadig er små, opsøger de barkrevner, hvor de danner et spind og går i vinterdvale. Det følgende forår genoptager larverne deres fødeoptag.
Frugtskrælvikler
Frugtskrælvikleren, Adoxophyes orana, ser vi skader af hist og her. Foreløbig mest i Syddanmark, men der er risiko for, at denne art bliver mere udbredt, jo varmere klima vi får. Arten har to voksne generationer, og larvestadierne findes på tre tidspunkter: Fra sidst i marts til maj, og igen fra sidst i juni til august samt yderligere fra sidst i august til oktober. Larverne kan bekæmpes på disse tidspunkter.
Hækvikler
Hækvikleren, Archips rosana, adskiller sig fra de øvrige viklerarter ved, at den overvintrer som æg, og derfor fremkommer larverne lidt senere om foråret. Skade af hækvikler overrasker typisk, ved at der ses larver og kraftigt larvegnav på frugterne i juni, selvom der er bekæmpet for viklere før blomstring. Det eneste tidspunkt, larver af denne viklerart kan rammes, er under blomstring og eventuelt igen sidst i blomstringen.
Visuel monitering
Der er vigtigt at monitere for larver i plantagen før blomstring. Hvis der bekæmpes, skal man inden for en uge efter behandling huske at kontrollere, om behandlingen virker. En yderligere behandling kan vise sig at være nødvendig. Det anbefales også løbende at tjekke for larver mellem blade og frugter i løbet af sæsonen. Omfanget af skader på høstede frugter vurderes og indgår i bekæmpelsesstrategien det følgende år.
Feromonforvirring
Opsæt 8001.000 Isomatedispensere pr. ha så højt oppe i træerne eller på tråden som muligt. I de yderste 20 meter af plantagen skal dispenserne hænge dobbelt så tæt som inde i plantagen. Ved behandling af områder på mindre end 34 ha er der en betydelig risiko for angreb fra parrede hunner fra ubehandlede naboområder. Der er også erfaring for, at der kan ske stor indflyvning af parrede viklere fra især fra store træer lige uden for plantagen.
Skaden, som larven her forvolder på de små frugter, vil kunne ses ved høst. Afhængig af art er der fare for, at larver af den næste generation gør skade før høst.
Sprøjtning
Ved problemer med sene viklere sættes ind med alle tiltag for at sikre en tilfredsstillende bekæmpelse. Økologiske avlere må anvende Turex og feromonforvirring, mens konventionelle avlere også må anvende Lamdex.
Feromonforvirring alene er normalt ikke nok. Anvendelse af det biologiske middel Turex WG/WP kræver optimale klimaforhold, men midlet er ikke lige effektivt overfor alle sommerfuglearter.
Bekæmpelse med sprøjtning gøres på larvestadierne, det vil for de fleste arter sige forår og sensommer.
Hvis der findes mange viklerlarver og/eller af larver af frostmålere og ugler, bør der sprøjtes. Da Turex WG/WP er en ædegift, kræver det, at temperaturen er over 12150C, for at larverne er aktive og optager midlet. Det er en fordel at behandle, mens larverne er små – det begrænser skaden i forhold til behandling af store larver. Hvis populationen af frugtskrælviklere er stor, anbefales at anvende Capex om foråret og at bruge feromonforvirring. Aktivstoffet i Capex er en virus, som kun virker på denne ene art. Midlet er afmeldt, men et eventuelt restlager må anvendes indtil 1. august 2024.
Forekommer der arter, som ikke er dækket af Isomate CLR, skal man være særligt opmærksom på at få bekæmpet med sprøjtning. Det er vigtigt at holde smittetrykket nede, så der kan forventes god effekt af feromonforvirringen.
Behandlingstidspunkt
For at indsatsen skal give ønsket resultat, er det afgørende, at behandlingen om foråret er effektiv. Hvis langt de fleste larver rammes, reduceres eller udebliver senere angreb helt. Hvis angrebet er stort, eller der forekommer flere arter af bladviklere, der gør skade i plantagen, vil det være en god idé at bekæmpe to gange før afblomstring. n
Bestil økoplanter i god tid
Man får de bedste jordbærplanter, hvad angår både sort og
plantestørrelse, hvis planterne bestilles hos planteproducenterne i god tid – det vil sige etto år inden plantning
Tunnel
Problemer med ustadigt vejr kan imødegås ved at flytte produktionen fra friland ind i overdækkede tunneler. Her er jordbærrene beskyttet mod nedbør, hvorved forekomsten af gråskimmel ved rettidig ventilering af tunnelerne falder markant. Men producenterne skal dog være opmærksom på, at dette kan øge risikoen for stigende forekomst af andre skadegørere, som f.eks. meldug og trips, der trives under de varmere og mere tørre omgivelser.
Dyrkning i bundjord
I 2022 var ca. 10 procent af det danske jordbærareal dyrket økologisk, hvilket er en lille stigning fra 2020, hvor det var omkring seks procent. Procentstigningen skyldes dog især, at det konventionelle jordbærareal faldt, mens der samtidig var en lille stigning i det økologiske jordbærareal.
Vi har ikke set tal fra 2023 endnu, men her forventes det økologiske areal at være faldet lidt. Dette sker på trods af, at efterspørgslen på økologiske jordbær har været stigende de seneste år. Producenternes tilbageholdenhed skyldes nok især bekymring for dyrkningssikkerheden ved økologisk jordbærproduktion. Detailhandelen stiller store krav til kvalitet, holdbarhed og leveringssikkerhed, og især vejret og dets indflydelse på forekomsten af gråskimmel er en af de væsentligste usikkerhedsfaktorer i produktionen.
Har man som producent adgang til økologiske arealer med mulighed for vanding og rimelige læforhold, vil en mulig løsning på dette være at plante jordbærplanter direkte i bede i bundjorden for derefter at opsætte tunneler over planterne fra blomstring og frem til efter høst.
Siden januar 2022 skal økologiske jordbær nemlig dyrkes i bundjorden, og produktion af økologiske jordbær i afgrænsede bede er ikke længere tilladt, medmindre du er en af de producenter, som har dyrket på eksisterende afgrænsede bede før den 28. juni 2017. I så fald må produktionen forsætte på eksisterende arealer frem til den 31.
Tilgængelige sorter
Tilgængelige sorter og plantestørrelser af økoplanter på OrganicXseeds som det så ud i februar 2024 fra planteproducenterne De Kemp og Hof Rabberg
GbR Alke Thiesen:
• Ventebedsplanter1 fra De Kemp: ’Allegro’, ’Rumba’, ’Sonata’ og ’Sonsation’.
• Frigoplanter2 fra De Kemp: ’Allegro’, ’Faith’, ’Falco’, ’Rumba’, ’Salsa’, ’Sonata’, ’Sonsation’, ’Verdi’ og ’Twist’.
• Frigoplanter fra Hof Rabberg: ’Honeoye’, ’Korona’, ’Mieze Schindler’, ’Pegasus’, ’Senga Sengana’ og ’Vima Zanta’.
1 WBH/WBL 2A-/A/A2+
To ventebedsplanter direkte fra marken ved planteleverandøren i november. Da økoplanter luges, er der risiko for, at det kan påvirke plantestørrelsen i de år, hvor der luges ekstra meget. Så det er altid godt at besøge planteproducenten, mens planterne endnu står i marken.
december 2031, da der i disse tilfælde er givet dispensation til at omstille og tilpasse en allerede eksisterende produktion.
Øko plantemateriale
Som udgangspunkt skal økologiske bedrifter anvende økologisk plantemateriale, hvis det er tilgængeligt, hvilket kan tjekkes på databasen OrganicXseeds, der administreres af Landbrugsstyrelsen i samarbejde med FiBL. Her kan økologiske bedrifter se, hvilke jordbærsorter og til dels også hvilke plantestørrelser af økologisk oprindelse, der er tilgængelige.
Det er også oplyst, hvem der sælger de udbudte økoplanter. Pt. er der to planteleverandører, som sælger økologiske jordbærplanter i Danmark, nemlig det hollandske firma De Kemp, som i Danmark forhandles gennem Olssons Frö DK, og det tyske firma Hof Rabberg GbT Alke Thiesen. Det er ikke muligt på databasen at se, hvor mange planter, der er til salg, så her må den enkelte producent kontakte forhandleren for nærmere information.
Bestil i god tid
Det er bedst at være ude i så god tid, at den økologiske bedrift kan kontakte planteproducenten, inden økoplanterne bliver produceret, da det derved oftest vil være muligt at få økoplanterne produceret på bestilling. På denne måde er der størst mulig chance for at få de planter, som bedst lever op til ens ønsker og behov.
Frigoplanter
De fleste af de økologiske barrodsplanter, som er tilgængelig på OrganicXseeds er frigoplanter af traditionelle kortdagssorter. I boksen ses, hvilke sorter der var tilgængelige ved de to planteleverandører i februar 2024. Det er nødvendigt at kontakte forhandleren, hvis man er interesseret i specifikke størrelser indenfor frigoplanter. De mindste sorteringer af frigoplanter vil normalt ikke have tilstrækkeligt potentiale til tunnel, hvis der plantes og høstes samme år. Her kan man normalt kun regne med de største planter indenfor frigoplanter, hvis man skal være rimelig sikker på et vist potentiale. Ved en tidlig forårsplantning vil ventebedsplanter kunne øge potentialet betydeligt.
Ventebedsplanter
I februar 2024 var økologiske ventebedsplanter tilgængelige på OrganicXseeds af sorterne ’Allegro’, ’Rumba’, ’Sonata’ og ’Sonsation’, som alle er fra planteproducenten De Kemp. Ønskes økologiske ventebedsplanter af andre sorter end disse,
Skærmprint fra hjemmesiden www.organicxseeds.dk med jordbær, som på nuværende tidspunkt er opdelt i fire forskellige sortsgrupper: Andet, direkte salg, engros og forarbejdning. Flere af sorterne går igen i flere af sortsgrupperne.
så tag kontakt til forhandleren et til halvandet år inden, planterne skal bruges. Derved vil der være en chance for, at planteproducenten har mulighed for at produ cere ventebedsplanter på bestilling. Kontakt den økologisk planteleverandør, hvis du ønsker at bestille ventebedsplanter med højt udbyttepotentiale.
Minitray- eller trayplanter
I en konventionel tunnel eller væksthusproduktion bruges typisk minitray eller trayplanter for at bruge planter med tilstrækkeligt udbyttepotentiale, når der plantes i samme år som høståret. Der er pt. ikke økologiske minitray eller trayplanter på OrganicXseeds, men hvis producenterne er ude i god tid, kan det være, at man
Projekt Prosper
• Prosper er et nyopstartet projekt fra oktober 2023, hvis overordnede mål er at udvikle og implementere et nyt dyrkningssystem for økojordbær i tunnel.
• I projektet vil der især blive arbejdet med forebyggelse af skadegørere som meldug og trips, der giver udfordringer i både økologisk og konventionel jordbærproduktion i tunnel.
• Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.
• Prosper står for ‘Promote organic strawberry production under protected conditions in Denmark’.
kan få planteleverandørerne til at producere økominitray eller trayplanter på bestilling. Der er dog endnu kun få erfaringer med dette, så det er vigtigt at få afstemt forventningerne, inden produktionen sættes i gang.
Klassifikationer
I databasen er afgrøderne opdelt i sortsgrupper, som igen er opdelt i fire forskellige klassifikationer: Nationalt annex 1/ kategori 1, individuel tilladelse/kategori 2, til bekræftelse/kategori 3 og dispensation ikke muligt.
Disse klassifikationer definerer mulighederne for, om man i den enkelte sortsgruppe kan opnå tilladelse til anvendelse af ikkeøkologisk planteformeringsmateriale. I databasen er jordbær med vegetativt formeret plantemateriale inddelt i fire forskellige sortsgrupper, og i princippet kan de enkelte sortsgrupper godt have forskellige klassifikationer, men på nuværende tidspunkt er alle fire sortsgrupper klassificeret som ’Individuel tilladelse’. Dette betyder, at du som udgangspunkt kan søge om brug af ikkeøkologisk plantemateriale, men det er langt fra sikkert, at ansøgningen bliver godkendt.
Hvis der i individuelle tilfælde gives tilladelse, så er det kun til brug af små frigoplanter, som ikke er egnede til en tunnelproduktion med høst i samme år som plantning. Derfor opfordres man som økologisk bedrift med produktion af jordbær i tunneler til i meget god tid inden plantning (et til to år inden plantning) at kontakte planteleverandøren for at bestille økoplanter af den ønskede sort og størrelse. Hvis tunnelerne kan flyttes rundt på den økologiske bedrift, kan man vælge at plante en mindre plante uden tunnel år ét og så først sætte tunnelen op ved begyndende blomstring i høståret. I dette sidstnævnte tilfælde, så vil det være muligt at anvende en mindre plante. n
Mangfoldighed med fordele
Frugtplantager er flerårige, stabile systemer og ofte omgivet af en vegetativ mangfoldighed som læhegn til gavn for biodiversiteten. Det hænger godt sammen med nye krav om en biodiversitetsplan i GlobalG.A.P.
Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dkJo flere planter og jo større mangfoldighed af plantearter, jo større er mangfoldigheden og forekomsten af nyttedyr. Det er en af grundtankerne i begrebet funktionel agrobiodiversitet, der kort fortalt handler om at udnytte den vegetative mangfoldighed i og omkring et dyrkningssystem. Mangfoldigheden kan bidrage med levesteder for nyttedyr som rovinsekter og edderkopper og dermed også bidrage til regulering af skadedyr.
Fordel ved frugtplantager
I den sammenhæng har frugtplantager den fordel, at de er flerårige dyrkningssystemer med en lang levetid og derfor med en højere grad af stabilitet. Det giver en mulighed for at integrere og ikke mindst opretholde landskabselementer som læhegn og andre ikkeproduktive arealer som småbiotoper, der bidrager til at give plads og
føde til en større mangfoldighed af dyr og planter på dyrkede arealer. Landskabselementer får derved betydning ved at være et redskab til mere natur og biodiversitet på dyrkede arealer og med en indbygget bonus i at kunne bidrage til en naturlig skadedyrsregulering.
15 æbleplantager
Der er således to vinkler på biodiversitet og habitater på dyrkningsarealer: Dels at få skabt levesteder og natur for at øge biodiversiteten generelt på dyrkede arealer, dels den direkte afledte funktionelle værdi af mere biodiversitet. Det er netop den funktionelle værdi af biodiversitet, der er omdrejningspunktet for et nyt projekt, AgroBioConnect, som i Danmark er et samarbejde mellem KU og HortiAdvice. Projektet handler om biodiversitet i og omkring æbleplantager og effekten på
Som en integreret del af en frugtplantage kan et læhegn med en stor mangfoldighed af arter samt efterladt dødt ved give plads til mange arter af insekter.
forekomsten af nyttedyr. Der er udvalgt 15 lokaliteter eller marker, hvor der bliver indsamlet bankeprøver for at undersøge, hvilke nyttedyr der er at finde i plantagen. Der bliver indsamlet prøver på to tidspunkter for at få et indblik i både de tidlige og de lidt senere forekommende nyttedyr. Bankeprøver giver et indblik i, hvilke nyttedyr der findes i træerne og dermed hvilke nyttedyr, der med stor sandsynlighed er ’på arbejde’ og bidrager til regulering af skadedyr.
Observationer i 2023
I 2023 blev der taget i alt 120 bankeprøver på to tidspunkter – i slutningen af maj og juni. Prøverne blev lagt i fryseren og vil blive opgjort på et senere tidspunkt. Der blev dog lavet nogle enkelte bankeprøver som observationer i marken ved hver opgørelse. Ved opgørelsen i slutningen af maj
Nogle eksempler på nyttedyr i bankeprøverne i slutningen af maj: Næbtæge t.v., ørentvist i midten og snyltehveps t.h.
observerede vi flere arter af edderkopper men også næbtæger samt enkelte svirrefluer og mariehøns. Vi finder også insekter uden nytteværdi eller betydning i forhold til skadedyrsregulering eller angreb, altså hverken nyttedyr eller skadedyr. Der vil blive taget prøver to gange igen i 2024 og yderligere nogle ekstra opgørelser af bestøvere i plantagen ved hjælp af fangbakker.
Jo flere jo bedre
Er der mariehøns, svirrefluer og guldøjer, bidrager de til regulering af bladlus, da de alle foretrækker bladlus som fødekilde. Er der edderkopper i prøverne, vil de bidrage bredt til regulering af skadedyr, da edderkopper er supergeneralister og spiser mange forskellige insekter. Edderkopper yder – med stor sandsynlighed – samlet set et godt bidrag, fordi der er mange forskellige. De allerfleste lever som rovdyr, og de har forskellige teknikker til at søge eller skaffe føde.
I 2023 blev der lavet bankeprøver fire steder i hver af de 15 frugtplantager: Én prøve i to forskellige kanter af plantagen, hvor diversiteten af landskabselementer og antal plantearter generelt er større. Desuden blev der lavet to prøver i midten af plantagen, hvor der primært er æbletræer, og diversiteten af plantearter er lav.
På grund af forskelle i fødekilder og tidsmæssig forekomst vil en bred vifte af nyttedyr derfor som udgangspunkt være at foretrække for at opnå en regulering målrettet flest mulige arter af skadedyr. Projektets formål er netop at undersøge effekten af biodiversitet i og omkring æbleplantager på forekomsten af nyttedyr. De 15 lokaliteter er valgt ud fra at skulle repræsentere plantager med mindre eller større grad af biodiversitet omkring marken for at kunne belyse, om der er en sammenhæng mellem graden af biodiversitet og forekomsten og diversiteten af nyttedyr.
Krav i GlobalG.A.P.
Biodiversitet og landskabselementer har også fået en fornyet betydning i sammenhæng med GlobalG.A.P., hvor der er kommet et nyt krav om biodiversitet og habitater i den seneste version, som trådte i kraft 1. januar 2024. Kravet omfatter en biodiversitetsplan inklusiv en plan for, hvordan
biodiversiteten kan beskyttes og øges/forbedres. Det er et krav i kategorien ’minor’, hvor 95 procent af kravene i denne kategori skal opfyldes. Der er ingen standard for, hvad en biodiversitetsplan skal indeholde, så man kan selv vælge fokus. Projektets formål og aktiviteter er derfor også tænkt som et værktøj i kassen til at understøtte beslutninger for biodiversitetsplanen for egen plantage. Gennem projektet vil der blive sat fokus på nogle lavthængende frugter som læhegn og andre småbiotoper, som ofte allerede er til stede og kan tilskrives en værdi i en biodiversitetsplan, samt hvordan disse kan evalueres med et formål om forbedring. De løbende observationer i plantagerne vil derudover bruges til at sætte fokus på udvalgte nyttedyr i prøverne, og på sigt vil resultaterne belyse, hvorvidt biodiversitet i og omkring en plantage har en effekt på forekomsten af nyttedyr. n
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nye sorter bærer frugt
I 2022 blev der plantet nye æblesorter på tre lokaliteter i Danmark. De første frugter blev plukket i 2023, og de første konklusioner kunne drages
Maya Bojesen og Rasmus Madsen, HortiAdvice og Jan Peeters, Fruitconsult, myb@hortiadvice.dk
Maya Bojesen og Annemarie Bisgaard
10 træer af 14 forskellige sorter blev plantet hos henholdsvis Peter Stybe Petersen, Hørve på Sjælland, Kim Nielsen, Varbjerg på Fyn, og i den nye forsøgsplantage i Auning, som etableres af Aarhus Universitet. I 2023 blev det klart, at to af sorterne ikke har potentiale til at fortsætte. Til gengæld blev der plantet yderligere to nye sorter.
Spændende arbejde
Det er interessant arbejde at følge sorterne. Lige fra hvornår de blomstrer, til hvordan de ser ud ved høst, samt hvordan modningstidspunktet ligger i forhold til de sorter, som produceres herhjemme. Kan nogle af de nye sorter supplere eller erstatte nogle af dem, vi allerede har?
Efterhånden som sorterne modner, er det også spændende at smage sorterne og at opleve reaktionen på dem ved fremvisninger og prøvesmagninger.
En af de ting, vi lærte af smagsprøvningerne, er, at det er vigtigt at præsentere en sort, når den er bedst. Hvis den frugt, som præsenteres, er plukket for tidligt og smager surt, eller hvis frugten er for blød efter lagring, fordi den ikke egner sig til at blive gemt, kan en sort blive dømt ude efter en enkelt bid.
Plukketidspunkt
En af udfordringerne, der var i det første år, er, at vi kun har haft en nogenlunde idé om modningstidspunktet. Vi vidste heller ikke præcist, hvordan sorterne skulle se ud ved modenhed. Samtidig betød den meget varme sensommer i 2023, at udviklingen nogle gange gik meget hurtigt. Løbende brug af stivelsestest – også kaldet jodtest – var helt afgørende til at vurdere plukketidspunkterne.
Observationer
Udover plukketidspunktet blev det også observeret, om der var noget, som stak i øjnene.
Sorterne er robuste overfor skurv, og nogle af dem er skurvresistente. I Danmark bliver de sprøjtet som konventionelle. Sorterne står også på forsøgsstationen Randwijk i
Holland, og her behandles de som økologiske.
I løbet af sæsonen 2023 blev der ikke observeret skurv i nogle af sorterne i Danmark. Der blev set lidt meldug først på sæsonen.
Ofte bliver unge træer ikke behandlet så intensivt som træer i bæring. Derfor vil frugterne være mere udsatte for både fysiologiske sygdomme som priksyge og patogene sygdomme som lagerråd.
Frugter fra unge træer Man skal huske på, at der vurderes på frugter fra unge træer. Afhængigt af sortsegenskaberne bliver frugterne på unge træer ofte større, end når træerne bliver større og bærer mere frugt. I forsøget her står der mange forskellige sorter, så der er bedre muligheder for optimal bestøvning sammenlignet ved større plantninger af én sort.
I unge træer er der god lystilgang til alle dele af træet, så farveudviklingen på frugterne er maksimal. Hvordan vil de frugter, som sidder inderst og nederst i træet, se ud, når træerne bliver ældre, og lystilgangen er mindre?
Ved flere anledninger er de nye æblesorter vist frem som her ved temadagen i Æble/Pæreklubben. I 2024 bliver der arrangeret åbent hus, når de tidlige sorter er i sæson.
WUR 28 blev plukket fra omkring den 7. september. Det er vigtigt at vente på, at frugten udvikler den rigtige røde farve.
God men gul
Sorten PIA 41 er skurvresistent. Den skiller sig ud fra de andre sorter ved at være gul. Allerede 34 uger før høst begynder sorten at se plukkeklar ud, men løbende stivelsestest viste, at sorten først kunne plukkes fra omkring 10. oktober og frem.
Ved efterårets og vinterens arrangementer var responsen, at sorten smager fremragende. Det er det samme, der høres fra udlandet.
En anden positiv egenskab er, at den har gode lageregenskaber. Fordi sorten er gul, kan det dog ikke forventes, at den vil blive plantet i større omfang. Det vil være en sort, som måske kan dyrkes til hjemmesalg. Det er ikke en klubsort.
WUR 28 og WUR 29
Den skurvresistente sort WUR 28, der også har navnet Wuranda, er en anden af de sorter, som fik gode bedømmelser ved smagsprøvninger. Den blev plukket fra omkring 7. september. Det er vigtigt at vente på, at frugten udvikler den rigtige, tiltalende røde farve. Hvis den plukkes for tidligt, er dækfarven rødbrun. I Holland ses det, at den kan blive storfalden, og der er måske tendens til vekselbæring. Det er også oplevet, at sorten nogle gange under lagring udvikler en bismag. Det var dog ikke noget, vi registrerede.
WUR 29 er også skurvresistent. Den hedder også Wurtwinning og fik i begyndelsen af februar i år handelsnavnet Bloss. Den smager godt, er fast og har gode lageregenskaber. Det er en klubsort, som plukkes samtidigt med Junami. Det er en sort, der har potentiale, ikke mindst i økologisk produktion. Frugtavler Laust Jensen, Fejø Frugt, er koordinator på sorten i Danmark. Hvis man
PIA 41 hos forsøgsværten på Fyn den 17. oktober 2023. Den skiller sig ud, ikke alene ved at være gul, men også ved at smage rigtig godt.
vil plante den, skal der foreligge en plan for produktion og salg.
Andre sorter
Selvom en enkelt sæson er for lidt til at kunne bedømme en sort fuldstændigt, er der to sorter, som vi vurderer, ikke er noget at satse på.
Den tidligste sort, der er med, hedder Summercrisp, men allerede efter den første sæson er det klart, at den ikke er noget at gå videre med. Den er småfalden. Selvom frugterne får lov til at hænge, udvikler de ikke tilstrækkelig dækfarve, men bliver gule og fedtede.
Sorten Shalimar er blandt de allerseneste, og den skilte sig ikke positivt ud hverken med hensyn til udseende eller smag, og den vil heller ikke blive satset på fremadrettet.
Klubsorten SweeTango har fremragende spisekvalitet, men er udseendemæssigt for
Den skurvresistente sort WUR 29 har Honeycrunch som den ene forældresort. Det er derfra, den har arvet tendensen til gule-brune blade, som skyldes ophobning af assimilater i bladene.
Åbent Hus i 2024
Til september vil der blevet arrangeret Åbent Hus – gerne med deltagelse af sortsejerne – så det er muligt at se og smage de tidligste sorter, når de er i sæson. Både Deljonca, Rave og WUR6 har potentiale.
2024 vil også være det første år, hvor sorterne Alnova og Pixie, som blev tilføjet til plantningen i 2023, bærer frugt.
ujævn. Den er plantet en del syd for grænsen, men avlerne dér er skuffede over, hvordan sorten klarer sig på markedet. Vi ser sorten an et par sæsoner mere i Danmark. n
Tabel 1. Omtrentligt modningstidspunkt af de forskellige sorter i 2023.
Løg og gulerødder i Skåne
Asbjørn M. Nørgaard og Pernille M. B. Kynde, amol@hortiadvice.dk
Oskar Hansson, Stina Andersson og Mariann Wikström
Som Sveriges førende region inden for fødevare og landbrugsproduktion spiller Skåne en central rolle i dyrkningen af frilandsgrønsager som løg og gulerødder. Området er derfor en fremragende kilde til inspiration og dialog om de udfordringer, vi oplever i Danmark. Skånes geografiske nærhed til særligt Sjælland gør det endvidere attraktivt for udveksling af viden og samarbejde over Øresund.
Reduceret pesticidanvendelse
I Sverige er der ligesom i Danmark stor opmærksomhed på bæredygtighed, herunder reduktion af pesticidanvendelse, koordineret af EUreguleringer, herunder EU’s Green Deal, Farm to Forkstrategien og direktivet
for bæredygtig anvendelse af pesticider. Målet er at reducere risikoen og brugen af pesticider med 50 procent i forhold til referenceperioden 20152017 ved at fremme bæredygtig landbrugspraksis. På nationalt plan foreslås en mindre reduktion på 35 procent i Sverige, anerkendende landets tidlige fokus på bæredygtig pesticidanvendelse, selvom en endelig beslutning endnu ikke er truffet.
Svensk klimamærke
Desuden er der i Sverige en voksende forventning til bæredygtighed fra samfundet, især med tanke på miljø og klimapåvirkninger. Dette inkluderer introduktionen af ’Svenskt Sigill’, en klimacertificering for svenske fødevarer og blomster, der omfatter bred bæredygtighed inklusive dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
Bæredygtighed tænkes dog også bredere i kølvandet på pandemi og geopolitiske spændinger. Derfor lægger Sverige øget
vægt på ’Beredskab og Selvforsyning’ for at styrke robustheden i landbruget og national fødevareforsyning.
Fremtidens dyrkningssystemer
Rådgivningsvirksomheden HIR Skåne præsenterede på konferencen initiativer fokuseret på udvikling af mere modstandsdygtige landbrugssystemer, designet til at håndtere fremtidige klimaforandringer med ekstreme vejrforhold – længere perioder med ekstrem varme, nedbør, kulde og tørke. Rådgiverne lægger i deres arbejde særlig vægt på implementering af drypvandingssystemer og berigelse af jorden med organisk materiale gennem brug af efterafgrøder og tilførsel af biomasse.
Rug – en genial efterafgrøde Rug blev fremhævet som den simple men geniale afgrøde for at opnå succes med efterafgrøder takket være dens hurtige vækst, effekt mod ukrudt, og at ren såsæd
er billigt og let tilgængeligt. Rug trives på alle jordtyper, understøtter rotation med grøntsagsafgrøder, spirer ved lave temperatur, kan sås sent og overvintre, har dybdegående rødder og en sanerende effekt, forbedrer jordstrukturen, optager kvælstof og lagrer en betydelig mængde kulstof. Alt i alt mange positive effekter.
Drypvanding
Et andet svensk forsøg viser, at drypvanding i kamme kan reducere ukrudtstrykket med rigtig god effekt. Hollandske erfaringer med drypvanding blev også præsenteret. Christoffel den Herder fra Ceres Horti Advice, nævnte, at udfordringen med drypvanding bl.a. er, at udlægningen skal ske umiddelbart før eller i forbindelse med såning, hvilket er krævende, da det i forvejen er en tid med spidsbelastning. Drypvanding kan blive interessant, hvis man for alvor begynder at mangle vand lokalt, da metoden giver god vandudnyttelse, men det er arbejdstungt og resursekrævende at praktisere i stor skala. Prisen på drypvanding ligger omkring 6.7009.000 kr pr. hektar ifølge Christoffel den Herder.
Phytoplasma i gulerødder
Et mangeårigt svensk forsøg udført af Jordbruksverket med undersøgelse af forekomsten af virus i svenske marker har vist, at
der både er carrot red leaf virus, carrot yellow leaf virus, liberibacter og phytoplasma. Mest blev der fundet phytoplasma. Det ligner meget det resultat, vi så i Danmark, da vi lavede samme forsøg nogle år tilbage. Også i Danmark er det mest phytoplasma, der er bakterien bag de rød/gule/violette gulerodstoppe, som ses i sensommeren.
Lagersygdom i gulerødder
Den største skadegører på lager i Sverige blev også nævnt. Acrothecium er i alle stadier af plantens udvikling, så det er svært at sætte ind overfor den. De vigtigste faktorer, der påvirker mængden af smitstof, er væksttiden i marken, mængden af mekaniske skader, og om der er andre skærmplanter på arealerne. I Sverige er der ifølge Mariann Wikström, Agro Plantarum, god effekt mod Acrothecium af det økologiske frøbehandlingsmiddel Cedress.
Nematodeproblemer
Omfattende analyser i Sverige har kortlagt nematodeforekomster med varierende
Det svenske klima- og bæredygtighedsmærke til grøntsager, andre fødevarer og blomster. Ill. Svenskt Sigill.
Virus i gulerødder fundet i Sverige. Der er tale om carrot red leaf virus. I Danmark er der i tidligere forsøg fundet phytoplasma, som også giver røde/gule/violette gulerodstoppe.
arter, der komplicerer bekæmpelse, da resistens ofte er artsspecifik. Særligt fokuseres på karantæneskadegørerne Meloidogyne chitwoodi og Meloidogyne fallax, som er fremtrædende i sydsvensk kartoffelproduktion.
Klimaforandringer forventes at påvirke nematodepopulationerne i Norden, idet varmere vejr og længere vækstsæsoner kan fremme flere generationer årligt og favorisere arter kendt fra varmere regioner som Belgien, Schweiz og Portugal. Ellers er det rodsårsnematoder – P. crenatus og P. penetrans – der udgør den største udfordring i Sverige, mens rodgallenematoder – M. hapla – der er et betydelig problem på Jyllands sandede jorde, kun forekommer i begrænset omfang og ikke anses for at være et større problem i Sverige.
Ny sygdom i løg
Oskar Hansson, HIR, delte sine oplevelser fra et besøg i USA med fokus på sygdommen Stemphylium leaf blight (Stemphylium vesicarium). Denne sygdom, som bliver et stadigt større problem for løgproduktionen i Nordamerika, medfører, at løgene ikke lægger sig ned efter vækstophør, men derimod visner stående. Dette øger risikoen markant for infektion med forskellige opbevaringssygdomme. En løsning på dette problem er at tromle løgene cirka 23 uger, før de bliver høstet, for at forhindre inficering af lagersygdomme gennem løgtoppen. n På den nyligt
Mindeord om konsulent Henny Andersen
Henny Andersen døde pludselig d. 31. januar 2024, 82 år gammel. Hun var uddannet hortonom og arbejdede i næsten hele sit arbejdsliv for gartnerisektoren. Henny var ansat af Potteplantesektoren og var ansvarlig for at lave dyrkningsforsøg med forskellige potteplantekulturer først på Søhus og derefter i de nye celleopdelte forsøgshuse på Forskningscenteret i Årslev. Her var hun en værdsat kollega, som blev respekteret for sin store viden og erfaring og altid gode humør. Vi kan stadig høre hendes latter.
Henny havde rigtig god kontakt til erhvervet, og hendes forsøg blev altid afsluttet med Åbent Hus for gartnerne, som flittigt mødte op og altid kunne gå hjem med ny viden. Forsøgene var basis for dyrkningsvejledninger til mange kulturer.
Henny afsluttede sin karriere som rådgiver, først i GartneriRådgivningen og senere i privat regi. Hun besøgte potteplantegartnere i hele landet og delte ud af sin store viden indenfor alle kulturer.
Henny efterlader sin søn, svigerdatter og to børnebørn.
Inge Ulsted Sørensen, Conny Wang Hansen og Kirsten R. Starkey
Begæring om konkurs
Østfynske Greenpeas Entreprise ApS i Ørbæk begærede i februar sig selv konkurs af ejeren Peter Skov Johansen. Det skete efter en retssag i Arbejdsretten, hvor virksomheden blev dømt for underbetaling af en række medarbejdere samt at have brudt overenskomsten med 3F. Striden handler ifølge 3F om løn til 286 medarbejdere, som i 2020 plukkede og pakkede ærter på akkord. Greenpeas Entreprise forsøgte uden held en forligsløsning, men blev dømt til at betale én mio. kr. til 3F, skriver Fyens Stiftstidende.
Greenpeas Entreprise havde i seneste offentliggjorte årsregnskab fra 2022 en bruttofortjeneste på 14,7 mio. kr., et nettoresultat på 133.000 kr. og en egenkapital på 49.000 kr. I regnskabet blev sagen også nævnt som en mulig usikkerhed for fremtidig drift. Peter Skov Johansen startede grøntsagsproduktion tilbage i 1977 og har haft ærteproduktion i både Danmark og Portugal.
Ny formand for MPS
Pr. 1. april 2024 sætter Marco van der Zar sig i stolen som bestyrelsesformand for prydplantesektorens certificeringsorganisation MPS. Han er et kendt navn i plantebranchen, hvor han blandt andet har slået sine folder hos Royal FloraHolland og Dümmen Orange. Siden 2020 har han drevet egen virksomhed med fokus på ledelsesudvikling og sidder samtidig i bestyrelsen for Flower Council Holland. Marco van der Zar afløser Gijs Kok, der har været formand for MPS de seneste seks år.
Håndbog for frugt og bær 2024
Håndbog for frugt og bæravlere 2024 er nu udkommet efter den årlige revision, hvor alle tabeller og oversigter opdateres og fornyes. Håndbogen giver et unikt overblik over mulighederne for bekæmpelse af skadegørere i såvel konventionel som økologisk produktion af frugt og bær.
Plantebeskyttelsesmidlernes registreringsnummer fremgår også af Håndbogen 2024, idet disse skal noteres i sprøjtejournalen. Ligeledes indeholder Håndbogen i år oversigter over henholdsvis additiver og midler med fysisk virkningsmekanisme. Desuden findes listen med basisstoffer tilladt i frugt og bær.
Håndbogen er afsendt med post til abonnenter. Uden abonnement kan Håndbogen bestilles på www.gartnershop.dk. Pris 625 kr. plus moms og forsendelse.
Planteværn 2024
Den nyreviderede håndbog Planteværn 2024 præsenterer nye metoder og midler til plantebeskyttelse og vækstregulering i planteproduktionen. Håndbogen indeholder både praktiske vejledninger til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt grundige beskrivelser af tilgængelige midler. Alle godkendte og markedsførte planteværnsmidler til landbrugsafgrøder, frugt, bær, frilandsgrøntsager, prydplanter, væksthuse, planteskoler, golfbaner, rekreative områder, skove, læhegn og juletræer findes i Planteværn 2024. Et detaljeret register gør det nemt at finde de nødvendige oplysninger. Håndbogen omfatter både konventionelle plantebeskyttelsesmidler og mikrobiologiske midler samt basisstoffer. Bogen giver et solidt overblik over tilgængelige metoder, også inden for økologisk planteproduktion. Håndbogen, der er udgivet af Seges Forlag, er på 512 sider og kan bestilles for 449 kr. plus forsendelse i Seges netbutik.
Carl Ras ny Stihl forhandler
Engrosvirksomheden Carl Ras med 22 fysiske butikker fordelt i hele landet udvider sortimentet med motordrevne maskiner til bl.a. anlægsgartnere og producenter indenfor skovbrug og planteskole. Carl Ras er en af landets største leverandører af værktøj og arbejdstøj til håndværkere, industri og institutioner. Stihl er en global koncern, der tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder så som robotplæneklippere, højtryksrensere, motorsave, kratryddere og andre løsninger til såvel private som professionelle brugere.
Ny overenskomst i hus
Arbejdsgiverforeningen GLSA og 3F indgik den 29. februar 2024 aftale om en ny overenskomst for en toårig periode. Forliget dækker medarbejdere ansat i landbrug, skovbrug, gartnerier, planteskoler og agroindustrien. Øget fleksibilitet og arbejdsmiljø har haft et særligt fokus under forhandlingerne, og parterne har indgået aftale om etablering af en konsulenttjeneste, der kan hjælpe virksomheder og medarbejdere i forhold til at opfylde ESGrapportering og lette arbejdet med implementering. Forliget ligger forventeligt på det samme økonomiske niveau, som set på det øvrige private arbejdsmarked.
Vi har oplevet et langt og intenst forhandlingsforløb med vores forhandlingspart. Et forløb, som har givet resultater, der gavner begge parter. Det er aftalen om en konsulenttjeneste på arbejdsmiljøområdet et eksempel på, udtaler Helle ReedtzThott, formand for GLSA. Den nye overenskomst træder i kraft den 1. marts 2024.
Fra SeedCom A/S til Bejo Nordic A/S
Som tidligere udmeldt, bl.a. i forordet til 2024 kataloget, ændrer SeedCom A/S navn til Bejo Nordic A/S. Det er den logiske konsekvens af en udvikling til at være Bejo’s nu 100 procent ejede datterselskab med de nordiske lande som markedsplads. Emailadresser ændres tilsvarende, så de lyder efter skabelonen: @bejonordic.dk for de danske kollegaer, @bejonordic.se for de svenske og @bejonordic.fi for Finland. For at smidiggøre overgangen er SeedCom A/S registreret som binavn, hvilket betyder, at man legalt i en overgangsperiode kan anvende SeedCom A/S uden at gøre sig skyldig i en fejl.
Ny næstformand for Dansk Gartneri
Michael Kongstad, Glade Grønsager, blev på Dansk Gartneris generalforsamling den 29. februar valgt som ny næstformand for brancheorganisationen. Michael Kongstad afløser Henrik H. Hansen, JH Planter, der havde valgt ikke at genopstille på posten. Henrik H. Hansen fortsætter som medlem af Dansk Gartneris bestyrelse.
Ny kommunikationschef i Dansk Gartneri
DitteMarie Rye Jensen, 30 år, er pr. 1. april 2024 ansat som kommunikations og public affairs chef i Dansk Gartneri. Hun er uddannet cand. soc. i politisk kommunikation og ledelse fra Copenhagen Business School og kommer fra en stilling i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor hun siden 2022 har været først presserådgiver og siden taleskiver for ministeren. Inden da var hun ansat i forskellige stillinger hos Venstre og på Christiansborg. – Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt kapitel i Dansk Gartneri i en tid, hvor mange spændende og ikke mindst vigtige dagsordener for erhvervet banker på. Det er vigtigt for mig at lære erhvervet rigtig godt at kende, og jeg håber derfor, at der vil være medlemmer på tværs af erhvervets forskellige grene, der har lyst til at vise mig rundt og lukke mig ind i gartneriets verden, når jeg trækker i arbejdstøjet for Dansk Gartneri, siger DitteMarie Rye Jensen.
13.14.03.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense
13.15.03.2024 R24 robotmesse, Odense
17.19.03.2024 FoodExpo, Herning
21.25.05.2024 Chelsea Flowershow, London, UK
31.05.0106.2024 Madens Folkemøde, Maribo
31.05.02.06.2024 Roskilde Dyrskue, Roskilde
04.06.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense
07.09.06.2024 Det Fynske Dyrskue, Odense
11.13.06.2024 GreenTech, Amsterdam
11.14.06.2024 FlowerTrials, Tyskland og Holland
16.18.06.2024 SpogaGafa, Köln, Tyskland
25.27.06.2024 Glee, Birmingham, Storbritannien
26.27.06.2024 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige
04.07.07.2024 Landsskuet, Herning
21.07.2024 Kirsebærfestival, Kerteminde
14.15.08.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense
13.15.08.2024 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense
28.29.08.2024 Maskiner under broen, Middelfart
06.08.09.2024 Food Festival, Aarhus
14.15.09.2024 Sydhavsøernes Frugtfestival
15.09.2024 Åbent Landbrug
01.03.10.2024 FoodTech, Herning
02.03.10.2024 Elmia Garden, Jönköping, Sverige
23.10.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense
24.28.11.2024 SIMA, Paris, Frankrig
26.29.11.2024 Agromek, Herning
13.15.03.2024 Robotevent R24, Odense
Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk
Reception
I anledning af Peder Gartners 40 års jubilæum og 65 års fødselsdag, vil det glæde os at se kollegaer, forretningsforbindelser, familie, naboer og venner
Lørdag den 7. september mellem klokken
14.00 og 22.00 til reception i Foderstoffen, Rudmevej 121, 5750 Ringe.
Med venlig hilsen
Peder Gartner
Leverandør 50160
2Møller & Madsen
LEVERANDØRLISTE
ANALYSER
EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com
Mobil: +45 30921745
Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.
Eurofins Agro Testing A/S
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk
LMI AB
Långebergavägen 40 SE256 69 Helsingborg
Tlf. +46(0)4229 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com
Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"
AUTOMATISERING
BEKIDAN Maskinfabrik A/S
Erhvervsvangen 18, DK5792 Årslev
Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk
Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.
DANVAN A/S
Totalleverandør af gødnings og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.
Tlf +45 65 92 56 00
www.danvan.dk, danvan@danvan.dk
Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99
Steenbek Technic A/S
Korden 15, 8751 Gedved
Telefon: 86 26 09 44
Poul Erik Mobil: 40 26 09 44
Email: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk
Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz
CERTIFICERING
IntroCert v. Lis Sørensen
Langstedvej 61 5690 Tommerup
Telefon: 40 68 20 30
Email: lis@introcert.dk
Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0
CO2
Strandmøllen A/S
Strandvejen 895, DK2930 Klampenborg
+45 701 02 107 www.strandmollen.dk
Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen
EL- INSTALLATØR OG ENERGI
Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby
Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt
Email: JENFUG@kemplauritzen.dk www.kemplauritzen.dk
Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
Linka Energy A/S
Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655
linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.
BUNZL FOOD
Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk
Hassø
Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle
Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage
Schur Pack Denmark a/s
Schur Pack Denmark a/s
Englandsvej 12, 7100 Vejle
Englandsvej 12, 7100 Vejle
Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com
Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com
schur.com
Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 Email: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding
Tlf. 76 34 28 00 www.logiconnordic.dk, mail@logn.dk
NNZ Scandinavia ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ
T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk
100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri
ST PLAST a/s
Falkevej 3, DK6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 75 47 04 04
www.stplast.dk
Mail: sales@stplast.dk
Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt.
Op til 100% genanvendt plast.
UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup
Tel. 7060 1120
Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UTM2 (halvpalle indv. mål), UTM3 og UTM4 (helpalle indv. mål).
Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Poolkoncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.unitroll.com eller via mail rentatrolley@unitroll.com
UNIQUE UNITED UNIVERSAL
FAGLIGE ORGANISATIONER
Fagligt Fælles Forbund
Tlf. 70 300 300
www.3f.dk, 3f@3f.dk
Fagforeningen for de grønne brancher
DUG-Danmark
Den Unge Gartner
mads2088@hotmail.com
www.dugdanmark.dk
Fyns Gartnerimaskiner A/S
Smedemestervej 1, 5600 Faaborg
Telefon 62 61 60 30
fgm@fgm.dk, www.fgm.dk
Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg Eltruck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom
EMBALLAGE bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk
Pöppelmann GmbH & Co. KG
FORSIKRINGER
Bk-pack ApS
Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby
Telefon 64 73 12 59
Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby
Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany)
Tlf.: 64 73 12 59 ApS
Fon: +49 4442 982321
Fax: +49 4442 982342
teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku
GARTNERNES FORSIKRING
Jordbærbakker / Plastbakker
Email: bkpack@bkpack.dk www.bkpack.dk, www.butik.bkpack.dk
Fuglenet – Bionet Tætvævede PPsække – Kvalitetsnet til ethvert formål
PP sække tætvævet
Lukketråd - Sygarn Etiketter
Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter Pallenet
Gartnernes Forsikring
Dansk Jordbrug
Hovedkontor:
Struergade 24, 2630 Taastrup
Tlf. 43 71 17 77
www.garfors.dk, Email: gaf@garfors.dk
LEVERANDØRLISTE
FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE
Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH
Dorfstrasse 45, D25499 Tangstedt info@clasenbaumschulen.de www.clasenblaubeeren.de
Phone +49 4101 553267
Blåbær og Hascap
FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER
Jelitto Staudensamen GmbH
Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt
Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com
Phone +49 5071/98290
Fax +49 5071/982927
JH Planter ApS
”Hyldegård” Ingersvej 4
Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jhplanter.dk, Mail: jh@jhplanter.dk
Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKOplanter Din planteleverandør!
Lindflora ApS
Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www. lindflora.com, Mail: info@lindflora.com
Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter
Olssons Frø AB
Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22
www.olssonsfro.se
Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se
SeedCom
Energivej 7, 5492 Vissenbjerg
Tlf. 64 47 13 00 www.seedcom.dk seedcom@seedcom.dk
Steenbek A/S
Korden 15, 8751 Gedved
Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbekas.dk www.steenbek.dk
Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.
SW Horto
Tlf. + 45 39 20 60 70
www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum
GARDINER
Dansk Gartneri Montage ApS
Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@danskgartnerimontage.dk www.danskgartnerimontage.dk
FLEXGARDIN
Gardiner i alle afskygninger
Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV
Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk
GARDITEC A/S
Specialist i væksthusgardiner
Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup
Telefon 63 76 70 50
Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk
Jesper Davidsen Gardinsystemer
Sønder Allé 11, 8870 Langå
Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk
GØDNING OG PLANTEVÆRN
Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 51174131
www.oekologiskgoedning.dk
Mail: dkconq8@gmail.com
100% økologisk gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstofsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.
EWH BioProduction ApS
Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje
Telefon 55 96 00 21
Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19
Christian Lund: tlf. 51 30 25 02
Email: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk
www.facebook.com/BioProduction.dk
KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG
Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie og gasbrændere, service og vedligehold
DLG
Kontakt din lokale DLGafdeling
Kundecenter tlf.: 33 68 60 00
Find din lokale afdeling på www.dlg.dk
Daka Denmark A/S
Lundagervej 21, 8722 Hedensted
Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk
Anderup Gartneri Service A/S
Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderupel.dk
Jylland:
Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 ElInstallationer, VVS installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings og gødningsanlæg.
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk
IT
Agromanager
Aststraat 66, 9170 SintGillisWaas phone: BE: +323 303 95 28 NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu
NetPlan system design.dk ApS
Overvejen 71, 5792 Årslev
Borregaard BioPlant ApS
Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N.
Telefon 86 78 69 88
Email: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk
Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40
Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42
Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10
Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12
Sjælland:
Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre
Telefon 44 44 40 12
Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19
Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83
Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59
Telefon 62 67 17 57 Email: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk
Salg og teknisk service af EDBudstyr.
JOBFORMIDLING
D-UC.DK
(DanishUkrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999
Skibbildvej 60 7400 Herning
www.duc.dk, duc@duc.dk 97129297/21662707
Dansk VandingsTeknik
Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov
Telefon 46 49 77 63 finn@dvtdk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.
DANVAN A/S
Totalleverandør af gødnings og vandingsanlæg.
Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk
Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99
Jack Foged A/S
Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby
Telefon 62 69 10 60
Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jackfoged.dk, www.jackfoged.dk
LEVERANDØRLISTE
Færch Køl
kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!
SCANDINAVIA A/S
bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.
Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.
fremtidige samarbejdspartner til danske kraftvarmeværker!
Email: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Færch Køl
JMF A/S - Jysk Maskin Flyt
Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle
Tlf. +45 24 84 33 22
Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.
SCANGROW ApS
Totaleverandør af klima/ vandings/gødningsanlæg
Nordrupvej 88, 4100 Ringsted
Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk
Email: scangrow@post1.tele.dk
DGT by Senmatic
Hesthøjvej 7, 7870 Roslev
Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk
VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...
Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring
37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk
Landsdækkende service af køle/fryserum til konkurrencedygtige priser.
ODENSE Køleteknik
Odense Køleteknik ApS
Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15
www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk
DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk
Salg/service af frugt, grønt, køle og fryseanlæg
MARKEDSFØRING
Gartner Tidende
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk
Tlf. 2137 9806
Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
MASKINER
Totalleverandør inden for LEDbelysning og klima, vandings og gødningsanlæg
Salg/service: Senmatic A/S
Industrivej 8, 5471 Søndersø
Telefon: 64 89 22 11
Vagttelefon: 20 80 11 00
Email: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk
VERDO ENERGY SYSTEMS A/S
Landholmvej 12, 9280 Storvorde
Telefon 7010 0234
info@verdo.com, www.verdo.com/energy
Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.
Max Weishaupt A/S
Varmepumper og solvarme, Gas og oliebrændere, Gas og oliekedler, Døgnservice
Glostrup 43276300
Fredericia 75101163
Aalborg 98156911
KØLEANLÆG/UDSTYR
B & V Køleteknik ApS
Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85
Email: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk
Maskinservice
CB Maskinservice
v/ Carsten Bonde
Fangelvej 19A, 5672 Broby
Mobil 30 59 48 68
Email: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk
Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.
HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org
Maskiner og udstyr til frugtavl.
Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk
Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk
PLANTER TIL PLANTESKOLER
Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen
Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk
Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser
REGNSKAB OG REVISION
BDO
Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk
Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk
PK Revision
Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk
RÅDGIVNING
HortiAdvice
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk
Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.
SOFTWARE
HortiAdvice
Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/
Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk
Telefon: GreenPlan Raven
+ Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37
Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.
TILBEHØR OG VÆRKTØJ
HARTVING ApS
Krogen 11, 8250 Egå
Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
Email: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg
Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se
Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se
SW Horto
Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk
Husqvarna Danmark A/S
Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70
Email: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk
Husqvarna Group er verdens største producent af skov, have, og parkprodukter
Vicath EQ ApS
Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, Email: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed software
Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.
LEVERANDØRLISTE
VANDBEHANDLING
Bevo
Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk
Tel.: 66 19 25 45
Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.
SW Horto
Tlf. + 45 39 20 60 70
www.swhorto.dk, info@swhorto.dk
Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning
VÆKSTHUSE OG TUNNELLER
Danvan A/S
Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.
UV og ozon steriliseringsanlæg.
Cikorievej 4, 5220 Odense SØ
Telefon +45 65 92 56 00
www.danvan.dk, danvan@danvan.dk
DHS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk
Telefon +45 27879400
Drivhuse som blok og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.
VÆGTE
CBH Vægte ApS
Vonsildvej 207, 6000 Kolding
Tlf. +45 7556731
Mob. +45 61607310
www.cbhvaegte.dk, johs@cbhvaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro
Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
Email: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LEDbelysning og klima, vandings og gødningsanlæg
Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø
Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk
VOKSEMEDIER
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
Email: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Jiffy A/S
Industrivej 4, 8550 Ryomgaard
Tlf.: 86 39 43 88
Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com
Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter
Pindstrup Mosebrug A/S
Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk
DRIVADAN A/S
Væksthuse i totalentreprise
Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile og rulleborde.
Fyns Drivhusservice ApS
Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fynsdrivhusservice.dk
Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.
Jeep Veenhouwer
Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø
Biltelefon 40 33 90 33
Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.
MP Byggeservice ApS
Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14
CVRnr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse
Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby
Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt
Email: JENFUG@kemplauritzen.dk www.kemplauritzen.dk
Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LEDbelysning og klima, vandings og gødningsanlæg
Salg/service: Senmatic A/S
Industrivej 8, 5471 Søndersø
Tlf: 64 89 22 11
Vagttlf: 20 80 11 00
DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk
VÆKSTLYS SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
Email: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Kommende udgaver af gartner tidende
Nr. 2 2024 udkommer den 15. februar
Deadline den 31. januar
Nr. 3 2024 udkommer den 14. marts
Deadline den 28.februar
Nr. 4 2024 udkommer den 18. april
Deadline den 3.april
Nr. 5 2024 udkommer den 16. maj
Deadline den 1. maj
Nr. 6 2024 udkommer den 13. juni
Deadline den 29. maj
Nr. 7/8 2024 udkommer den 11. juli
Deadline den 26. juni
Nr. 9 2024 udkommer den 12. september
Deadline den 28. august
Karin Svensson
Tlf. 21 37 98 06
ksv@hortiadvice.dk
Ukrudtsbekæmpelse i løg
• Opfølgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring
• Bekæmper bredbladet ukrudt
• Anvendes i system med jordmidler
• Gentagne behandlinger fremmer effekten
Nordisk Alkali Anemonevænget 2 | 4330 Hvalsø | www.nordiskalkali.dk Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.