GT4-2024

INDHOLD

FRUGT & BÆR

6 Årets gartner – specialist i nicher

24 Få unge kræfter ind i virksomheden

26 Conference kan vi selv dyrke

42 Kom godt fra start med blommer

GRØNTSAGER

16 Udfordringer for væksthusgrøntsager

44 Bladribbesnudebillen

46 Sundt sædskifte og pløjefri dyrkning til kål

48 Grøntsager er helten

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Optimer din dyrkning med analyser!

Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse. Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.

Under hele marts måned tilbyder vi op till 15% rabat på vandanalyser (inklusive klorid)!

LEDER

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

For miljøets skyld

Den mest miljørigtige bil er den, der kører længst på literen. Sådan var det engang – før der kom brint og nu el-biler. Skal man sammenligne i dag, er det nødvendigt at gøre det op i målestandarder, der kan sammenlignes.

Samme tankegang skal ses bag ESG-afrapporteringer, som er en ny registreringsform, som alle virksomheder snart kommer til at stå over for, herunder også gartnerierne. En naturlig automatreaktion er her at sige, at man som virksomhed nu blot bliver belastet med endnu en påført registrering, som ikke skaber værdi.

Men fra Dansk Gartneris side opfordres til, at man tænker ESG som en vej til at fintune sin virksomhed inden for områderne miljø (Environmental), arbejdsforhold (Social) og god virksomhedsledelse (Governance). For kan der måles på noget, er det også ofte muligt løbende at forbedre det.

Som man kan læse i denne udgave af GartnerTidende, skal man ikke være så bekymret for at lade sig måle efter disse ESG-standarder. For i Danmark har vi tradition for at gøre tingene effektivt – og ikke mindst ordentligt. Og endelig kommer der så nu en målemetode, der belønner danske virksomheder for at være både strukturerede, bæredygtige og redelige.

Så når danske planteskolevarer, potteplanter, frugt eller grøntsager fremadrettet skal sammenlignes med internationale varer, behøver vi ikke blot ty til flosklen om, at vi formentlig har nogle af de mest bæredygtige produkter i verden. Så kan vi med sammenlignelige data anskueliggøre, at vi faktisk har nogle af de mest bæredygtige produkter og produkter produceret under ordentlige forhold.

Det giver så også virksomheder incitament til at være at være innovative, idet man fremadrettet langt hen ad vejen vil kunne kigge sine i kolleger i kortene og lære, hvordan de bedste i klassen agerer. Derfor vil man konstant kunne lære af hinanden og gøre produktionen mere bæredygtig – for medarbejdernes og miljøets skyld.

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

140. årgang

Udkommer næste gang den 16 .maj 2024

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S

Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass

Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Johan Laubjerg, Laubjergs

Planteskole i No, blev kåret som Årets Gartner på Dansk Gartneris Grøn Dag den sidste dag i februar. Foto: Annemarie Bisgaard.

Årets gartner – specialist i nicher

Tæt på Vesterhavet dyrker Laubjergs Planteskole råvarer og udvikler nicheprodukter, som de selv sælger. En helt speciel og innovativ virksomhed, der sikrede Johan Laubjerg prisen som Årets Gartner

frugtproduktion ved den jyske vestkyst ikke kunne lade sig gøre. Johan Laubjerg, 39 år, har lyttet til det hele fra barnsben og især siden 2007, hvor han efter tre år stoppede med studiet på hortonomuddannelsen, fordi han hellere ville gå den praktiske vej og følge i forældrenes fodspor.

Johan Laubjerg, Laubjergs Planteskole ApS i No, fik på Grøn Dag prisen som Årets Gartner 2024 for en innovativ tilgang til både produktion og afsætning. Familievirksomheden tæt på Ringkøbing og kun 12 km fra Vesterhavet ligger i et område af Danmark, hvor det nærmest er imod alle odds at have gartneri og frugtplantage. Planteskolen, som ikke kun er en planteskole, hviler på mange ben med et moderne

havecenter, planteskole, rosenhave, mosteri, destilleri samt frugtplantage. Netop frugtavl er en væsentlig del af produktionen i Laubjergs Planteskole, der har 6 ha æbler, 1 ha pærer, 7 ha valnødder samt lidt blommer, hyld og hindbær.

Anparter på unge hænder Virksomheden blev etableret af Johans forældre, Martha og Søren Laubjerg, i 1981 på en bar, forblæst mark uden læhegn. De trodsede advarslerne om, at

- Jeg synes, det er sjovt at have med produktion og handel at gøre. Derefter tog jeg i stedet den klassiske gartneruddannelse og supplerede efterfølgende med HD-fag i økonomi, fortæller Johan Laubjerg, der således blev godt rustet til at træde ind i forældrenes livsværk. I 17 år har han taget aktiv del i virksomheden, og de seneste år har generationsskiftet været langsomt på vej. 1. januar 2024 kom der til at stå adm. direktør på hans visitkort, og han har også overtaget majoriteten af selskabets anparter. Forældrene er stadig med på fuld kraft, så det er et stærkt trekløver, der sammen med et team af fem-seks medarbejdere dagligt får hjulene til at rulle i oasen bag klitterne.

Store investeringer

Det har i mange år ligget i kortene, at Johan en dag skulle overtage Laubjergs Planteskole, og derfor er der hen over en årrække foretaget store investeringer i virksomheden.

- Hvis man ikke investerer i fremtiden, kan det ende med at blive en sovepude, og at man i sidste ende må lukke. Det kan være den barske virkelighed. Så derfor har vi brugt mange penge på at bygge op, så vi har en berettigelse i fremtiden, fortæller Johan Laubjerg og nævner en større modernisering af hele havecentret i 2010 samt senere investeringer i maskiner og udstyr til et mosteri, en valnøddeplantage og for fire år siden også et destilleri, hvor æbler forvandles til spiritus.

- Destilleriet er en fantastisk ting, fordi vi her kan sikre, at alle råvarer fra plantagen bliver opbrugt, og der er en ubegrænset holdbarhed på de færdige produkter, lyder det med vestjysk stolthed.

Valnøddeplantagen i Laubjergs Planteskole blev startet i 2015 og er i dag vokset til 7,0 ha med den seneste plantning i efteråret. Plantagen er et eksempel på virksomhedens innovative tilgang til nye produktioner og afsætningsmetoder, som er en af bevæggrundene for, at Johan Laubjerg i år fik tildelt prisen som Årets Gartner.

Annemarie Bisgaard

Turisterne i det vestjyske område bliver ledt godt på vej med skilte flere steder til Laubjergs rosenhave, planteskole og destilleri.

Fra jord til bord

Familien Laubjergs mission er, at de vil lave alt selv. Det er her de bor, dyrker, forarbejder og sælger. Alt er gennemsyret af autentisitet – noget, som kunderne godt kan lide.

- Vi bor i et område med masser af turister og sommerhusejere året rundt. Det er en chance, vi har med netop vores beliggenhed, selv om jeg på gartnerskolen lærte, at man ikke kan dyrke frugt vest for Herning. Men det er ikke sådan, det forholder sig. Vores æblehøst starter cirka en uge senere, end den gør på Sydfyn, smiler Johan Laubjerg og næv ner, at den seneste æble sort i plantagen er Topaz, der normalt høstes sidst

Sortsren Vesterhavsmost lavet på egne æbler er en af de populære specialiteter på hylderne i havecentret. Sælges også i Meny og Coop-butikker. Unge træer af æblesorten Gråsten plantet foråret 2023.

i oktober. Familien dyrker i alt en halv snes æblesorter plus en hel del forsøgssorter. - Selv et lille antal træer af specielle eller gamle sorter kan nemt bruges, fordi de hver især kan give nogle få hundrede flasker most. Det er noget, forbrugerne sætter stor pris på. De vil gerne prøve nye nicheprodukter, pointerer årets gartner.

Markedsføring

Laubjergs Planteskole ligger ude på landet, og selv om der er skiltet godt til den ved hovedvejen, skal kunderne alligevel igen og igen gøres opmærksom på de mange muligheder, som virksomheden byder på. - Ud over vores hjemmeside, så brander vi os meget via turistforeningen. De er rigtig dygtige. I hele det vestjyske turistområde har de sat store touch-skærme op, så forbrugerne kan trykke sig ind på alle mulige aktiviteter. Her dukker vores reklamer også op, dels for rosenhaven og havecentret, dels for frugtplantagen, mosteriet og destilleriet. Det får mange kunder til at kigge forbi, og vi forsøger at være parate til at give dem en god, spontan oplevelse, en smagsprøve og eventuelt en rundvisning, siger Johan Laubjerg, der sammen med sine forældre i store træk følger den forretningsplan, som de sammen lagde for nogle år siden.

- Den bliver løbende opdateret, men retningen ændrer sig ikke vildt, heller ikke selv om det nu er mig, der har stafetten. Vi snakker sammen dagligt og er fælles om beslutningerne, understreger Johan Laubjerg, der håber, at valnødderne giver så stor en høst i år, at de i fællesskab kan tage hul på et helt nyt stykke udviklingsarbejde i form af nøddesnacks, valnøddeolie, valnøddesnaps, m.m. til de nichesultne Vesterhavskunder. n

Seneste nye produkt fra Laubjergs destilleri med navnet Tonow er æblebrandyen Altantis, der er lagret på egetræsfade.

Laubjergs Planteskole

• Laubjergs Planteskole ApS hviler på flere ben: Havecenter, planteskole, rosenhave, æble- og valnøddeplantage, mosteri og destilleri

• Virksomheden blev etableret i 1981 som en frugtplantage af Johan Laubjergs forældre, Martha og Søren Laubjerg. I 1987 åbnede de havecentret.

• Johan Laubjerg har siden 1. januar 2024 været adm. direktør og har majoriteten af anparter.

• Areal: 7,0 ha æbler/pærer, 7,0 ha valnødder, 1,0 ha planteskole, 1,0 ha havecenter.

70 procent af de Kalanchoë, der produceres af Knud Jepsen

A/S – også kendt som Queen®, har i et eller andet omfang fået indsat rol-gener, der gør dem naturligt kompakte, så brugen af vækstretarderingsmidler kan minimeres.

Nye grønne milepæle på vej

Slut med kemisk plantebeskyttelse og vækstretarderingsmidler, ud med sphagnum og ind med 100 procent LED-vækstlys. Gartneriet Knud Jepsen A/S har ambitiøse mål frem mod 2030, men er allerede godt på vej

På Dansk Gartneris Grøn Dag den 29. februar 2024 modtog Frands Jepsen, Gartneriet Knud Jepsen A/S, Dansk Gartneris Innovationspris 2024. Baggrunden var den innovative tilgang til stadig udvikling og forbedring af både produkter og produktion, der kendetegner væksthusgartneriet i Hinnerup. Sådan har det været i 85 år, men udviklingen har taget ekstra fart de senere år, og Queen®, som gartneriet hedder i daglig tale med reference til et af branchens stærkeste brands, er et af de vigtige lokomotiver i det danske gartnerierhverv.

Det var fremsynet, da gartneriet skabte sit brand, der i dag er kendt verden over, og det var bemærkelsesværdigt, som gartneriet satsede benhårdt på forædling. Langtidsholdbare snitblomster, ethylen-resistente planter og rol-transformation som en vej til kompakte planter er blot nogle af gartneriets mange milepæle, der har vakt opsigt verden rundt.

Queen Grows Greener

Dansk Gartneris direktør, Peter LarsenLedet, overrakte prisen til Frands Jepsen. - På det seneste har Gartneriet Knud

Jepsen arbejdet ud fra konceptet Queen Grows Greener, med fokus på bæredygtighed i både produktionsprocessen, omkring emballagen og transporten. I Queen Grows Greener informerer I ikke kun om, hvad I allerede har gjort for at producere mere bæredygtigt, men I sætter jer også konstant nye, ambitiøse mål, sagde Peter Larsen-Ledet om baggrunden for, at den fornemme pris i år gik til det jyske gartneri. - Særligt jeres erklærede mål om genetisk udvælgelse af nye, stærke sorter, der kan produceres helt uden brug af kemikalier fra 2030, vurderer indstillingsudvalget, gør jer fortjent til at skulle modtage Årets Innovationspris 2024, pointerede Peter Larsen-Ledet.

Planternes CO2-aftryk

Så der er flere grønne milepæle på vej, for selv om gartneriet allerede har gjort mere end de fleste, er der altid nye mål at styre efter.

- Det er flere år siden, vi begyndte at snakke om CO2-aftryk her i gartneriet. Vi fik et projekt, hvor vi med hjælp fra Deloitte fik beregnet CO2-aftryk på hele vores potteplanteproduktion, så vi kunne holde den op mod f.eks. importerede planter. Spørgsmålet var bare, hvad vi skulle bruge tallene til, så længe de ikke sagde folk noget, siger Frands Jepsen og understreger, at

gartneriet er klar, den dag forbrugerne ser på CO2-aftryk, som de tæller kalorier. I den sammenhæng placerer de langtidsholdbare Kalanchoë planter sig flot i sammenligning med andre kulturer. Tal der måske vil kunne udløse en stærk renæssance til f.eks. lokalt producerede potteplanter.

- Jeg tror på, at CO2-aftryk bliver noget, folk kommer til at gå op i. Det optimale ville være, hvis vi kunne komme ned på nul. Vores rapport viser, hvor de største udfordringer er, og det er der, vi skal tage fat. Men vi skal også huske at fortælle, hvad vi allerede har gjort. Vi har gjort en masse, men vi skal videre, for vi er ikke i mål. Det er hele den fortælling, vi kalder Queen Grows Greener, forklarer Frands Jepsen.

Kemifri i 2030

Derfor er Queen aktuelt i fuld gang med at skifte alle vækstlyslamper ud med energibesparende LED-lamper. Målet er 100 procent LED i løbet af de kommende år. Sphagnum er et andet fokusområde. I dag er 20 procent af gartneriets spagnumforbrug erstattet af andre fibre, men målet frem mod 2030 er at udfase sphagnum helt, så der er gang i forsøgene med alternative vækstmedier internt, ligesom Queen deltager i offentlige forskningsprojekter om emnet.

Lotte Bjarke Queen og Lotte Bjarke

Når det gælder kemisk plantebeskyttelse, er Frands Jepsen ikke i tvivl om, at den kan udfases fuldstændigt frem mod 2030.

- Det kræver, at vi giver den fuld gas med biologisk bekæmpelse, men for mig at se er der ingen anden vej. Der sker rigtig meget lige nu. Der kommer nye bakterier, svampe osv, og vi er klar, når de bliver tilgængelige, så ja, jeg tror virkelig på, at vi er kemifri inden 2030, understreger Frands Jepsen.

Opvarmning med biomasse og fjernvarme baseret på affald, bæredygtig emballage og fokus på transport er andre parametre, der fremmer bæredygtigheden i gartneriets produktion.

Forædlingsindsats afgørende Gartneriets stærke forædlingsindsats i Queen Genetics® er også tiltænkt en stor rolle på vejen mod en grønnere fremtid. - I vores forædling har vi fokuseret stærkt på ethylen-resistens og holdbarhed. Det giver mindre svind i butikkerne og har øget salget pr. kvadratmeter. Siden 1980 har vi mere end fordoblet holdbarheden hjemme hos forbrugerne. Det er noget, der bliver lagt mærke til, siger Frands Jepsen, der ser minimering af behovet for kemiske

Frands Jepsen, Gartneriet Knud Jepsen, har modtaget Dansk Gartneris Innovationspris 2024 for gartneriets stadige stræben efter at optimere produktion og produkter og samtidig minimere virksomhedens klimaaftryk.

retarderingsmidler i planteproduktionen som det næste store kapitel i gartneriets fortælling.

Queen Genetics har nemlig udviklet og fået verdenspatent på rol-transformation, der kan gøre planterne kompakte uden brug af kemi. Omkring 70 procent af de sorter af Kalanchoë, der produceres i gartneriet, har fået indsat rol-gener i et eller andet omfang.

Skræddersyede plantesorter

De specialiserede forædlere i Queen Genetics arbejder nu intenst med rol-transformation af en lang række planter, så gevinsten i form af mindre behov for retarderingsmidler kan indløses hurtigst muligt. - Vi har to medarbejdere, der ikke laver andet. Når vi tager nye kulturer ind, skal det kunne lykkes med rol-transformation, understreger Frands Jepsen og nævner, at der er bl.a. Aster, Rosa, Cannabis, Euphorbia, Hebe og Lisianthus i pipeline, og fremviser reagensglas med bittesmå rol-transformerede roser. Også Rol-transformerede potteroser er stærkt på vej.

Kai Lønne Nielsen har som R&D Manager for Queen Genetics store forventninger til potentialet i rol-transformation.

Forædlerne i Queen Genetics arbejder intenst på at anvende rol-transformation i en række forskellige kulturer. Der er blandt andet Aster, Euphorbia, Hebe, Lisianthus og her Rosa i pipeline.

- Gartneribranchen er udfordret på mange fronter. Når det gælder udfasning af vækstretardering, er rol-transformation løsningen. Men vi skal videre. Vi skal udvikle sorter, der passer til forskellige produktionsvilkår, som f.eks. 35 graders varme i Brasilien eller begrænset adgang til vækstlys, nævner Kai Lønne Nielsen som fremtidige mål for forædlingen og dermed potentiale for flere grønne milepæle. n

Kort om rol-transformation

Rol-transformation bygger på en naturligt forekommende proces. Bakterien Agrobacterium rhizogenes angriber planterødder i naturen, hvilket får planterne til at danne forgrenede, hårde rødder. Fra disse rødder skyder til tider en ny plante frem, der typisk har udpræget dværgvækst og derfor hurtigt bliver udkonkurreret i den virkelige verden. Men i laboratoriet er det en anden sag. Her styres transformationen, og kun de planter, der er kompakte, udvælges. Dværgvækst er en eftertragtet egenskab i forædlingssammenhæng, da den kan hjælpe forædlerne i deres stræben efter at udvikle kompakte sorter, der ikke skal retarderes.

Den jordlevende bakterie er meget udbredt, og naturlig transformation sker spontant i naturen, hvorved fragmenter af bakteriens egne gener indsættes i plantens genom. Dette er i modsætning til andre genteknoloier, som fører til genmodificerede organismer, GMO’er. Her har typisk andre arter af bakterier været ”flyttemænd” for gener, som er overført fra helt andre organismer, for eksempel planter og dyr, og dette vil aldrig forekomme i naturen.

Tomatblade som plantenæring

Tonsvis af tomatblade bliver bortskaffet i løbet af vækstsæsonen, når planterne løbende afblades. Det satte gang i tankerne hos svenske Tobias Tarler, der kørte læs efter læs af blade bort som affald blandt andet fra Nordic Greens i Trelleborg. Derfor kontaktede han det svenske landbrugsuniversitet SLU med en opfordring til at undgå det spild af næringsstoffer, processen indebar. Ideen passede perfekt ind i SLU-projektet Cirkulær Bioøkonomi. Forskerne separerede tomatbladene i en grøn juicefraktion og en fiberfraktion. Juicen blev opvarmet, så proteinerne koagulerede og derefter centrifugeret til en fast fraktion og en brun juice. Når juicen blev tilført planterne justeret til samme kvælstofniveau som den sædvanlige mineralske gødning, fungerede den godt som gødning til bl.a. pak choi og salat. Forsøg med at anvende fiberfraktionen i vækstmediet gav i første gang ikke samme positive resultat.

Penge til grøn teknologi

Et blik på de seneste ansøgninger til ’Miljøog klimateknologi 2024’ viser, at der er meget stor interesse for at investere i grønne teknologier. Til den historisk høje tilskudspulje på 570 mio. kr. har 1.550 ansøgt om 400 mio. kr. til både landbrug og gartneri. Alle ansøgere, som lever op til kravene, kan forvente at få tilsagn, skriver Landbrugsstyrelsen. Til gartneriområdet er der 29 ansøgninger til et samlet beløb på 49,6 mio. kr. De fleste ansøgninger fra gartnerier har reduktion af energiforbruget som indsatsområde (48,5 mio. kr.).

Dette er den sidste miljøteknologiordning, som finansieres med midler fra Landdistriktsprogrammet. Projekter under ordningen, der lukkede for ansøgninger 31. januar, skal gennemføres inden for ét år regnet fra den dag, man har indsendt ansøgning.

Enklere at starte gårdbutik

Tiden er løbet fra Fødevarestyrelsens efterhånden 10 år gamle og omfattende blanket til registrering af fødevarevirksomheder. En ny digital registreringsløsning fra Fødevarestyrelsen gør det nu nemmere at foretage den lovpligtige registrering for at starte gårdbutik eller indrette et spisested.

- Med den nye løsning har vi både forenklet den blanket, man skal udfylde, gjort sproget i blanketten mere forståeligt og sørget for, at man med det samme får en kvittering med besked på, om man må gå i gang, eller om man skal vente på et opkald fra Fødevarestyrelsen, siger fødevaredirektør Tejs Binderup, der understreger, at der er langt færre spørgsmål at tage stilling til i den nye løsning.

Fødevarevirksomhederne anvender registreringsløsningen ca. 50.000 gange hvert år. Den nye registreringsløsning findes evt. ved at søge på ’Registrering af fødevarevirksomhed’ i en søgemaskine.

Kilde: Viola

Færre hollandske æbler

For første gang er den hollandske æblehøst kommet under 200.000 tons. En ny prognose fra efteråret 2023 siger 199.000 tons eller 15 procent mindre udbytte end i 2022. Det skriver fagbladet Fruitteelt, hvor det også forklares, at en af årsagerne til det lavere totaludbytte bl.a. er, at der er ryddet arealer, samt at æblerne var lidt mindre i 2023.

Mange af de store æblesorter i Holland undtaget Kanzi gav mindre udbytte sidste år. Størst udbyttenedgang var der i Rød Boskoop og Golden Delicious med 25-27 procent, mens udbyttenedgangen lå på 12-15 procent for sorterne Elstar, Jonagold, Junami og Wellant.

Kombiløsning mod ukrudt

Kemiske løsninger til ukrudtsbekæmpelse er indenfor de seneste årtier gradvist tilbagerullet. Derfor undersøges alternative muligheder. I et nyt GUDP-projekt med titlen Termose, skal et nyt termisk bekæmpelseskoncept afprøves i markafgrøder, frugtplantager og på banelegemer. Konceptet er en tretrinskombination af metoder –først en dampbehandling, der sprænger cellerne, derefter tilførsel af saltet natriumformiat, der udtørrer cellerne, og til sidst skal mikrobølger sætte svingninger i de tilbageblevne vandmolekyler fra dampningen og ødelægge det overlevende plantevæv fra de første to behandlinger. Der er allerede påvist bedre bekæmpelseseffekt ved kombination af de tre metoder sammenlignet med f.eks. flammebehandling, varmt vand og damp alene. Det uvisse er, hvordan de tre metoder bedst anvendes og doseres i forhold til ukrudtsarter og ukrudtsstørrelse.

Projektet løber til og med 2027, og deltagerne er Aarhus Universitet, Weed Fighter, KMC, Agrovi, Klarskov Frugt og Banedanmark.

Et år med to ansigter

2023 var et svært og uforudsigeligt år for Royal FloraHolland og for producenterne. FloraHollands årsrapport fortæller, at varemængden var 3,2 procent mindre end i 2022, mens den gennemsnitlige salgspris var 2,2 procent højere. En fremgang, der dog ikke kunne udligne effekten af inflationen. Dermed er marginen udfordret på tværs af sektoren, og FloraHolland kom ud af 2023 med et resultat på -17 mio. euro efter skat. Omvendt blev det året, hvor FloraHolland fik implementeret en række historiske ændringer, så 2023 kommer til at stå som et år med to ansigter. Forventningerne til 2024 er et nulresultat som følge af et stramt budget, besparelser og allerede implementerede tarifstigninger, hedder det i årsrapporten, der udkom den 2. april 2024.

Præcisions såmaskine med vakuum til at så grøntsags-frø, solsikke, græskar og majs.

Frøstørrelse fra ca. 1 til 6 mm.Nye modeller kan leveres fra 1 rk. med el-drift og op til 8 rk.

Repræsentant for Wizard i Norden: Kontakt Svend Skov på mobil +45 20456144 eller mail svend.skov@olesen.mail.dk.

Se mere på www.wizardplanters.com

Alternativ transport af planter

På Handelspladsen for potteplanter i marts præsenterede Uni-Troll i samarbejde med Euro Pool System et alternativt transportsystem til planter baseret på 100 procent cirkulær emballage. Ideen er at skabe et alternativ til de millioner af plastbakker, der i dag bruges, når planterne rejser fra gartneri til butik. Plastbakkerne udløser store mængder affald, og med udsigten til det kommende producentansvar for emballage formentlig også en ekstraregning. På Handelspladsen viste virksomhederne, hvordan EPS foldekasser, der allerede er udbredt i mange sektorer, der forsyner detailhandlen, bl.a. frugt og grønt, også kan bruges til planter. EPS-kasser cirkuleres gennem et vaskeanlæg i Horsens og kan dermed genanvendes 50-60 gange. Kasserne passer på Uni-Trolls reolvogne, og detailhandlen er vant til at arbejde med dem. Derfor ønsker Uni-Troll og Euro Pool System nu at teste kassernes potentiale i plantebranchen i samarbejde med involverede led i distributionskæden. Testen vil foregå i et begrænset og lukket kredsløb med udvalgte producenter i Danmark.

En del af Biobest Group siden 2017

30 år i Danmark

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

En ny normal

Kriser og krige skaber nye vilkår og behov for forandring også i et traditionelt omstillingsparat gartnerierhverv. Men erhvervet er udfordret på udvikling af skatter og afgifter, der er behændigt pakket ind i Grøn Omstilling

Skatter, afgifter og gebyrer, der ikke forekommer hverken logiske eller retfærdige. Og overfortolkede miljøregler, der i værste fald lukker gartnerier trods regeringens løfte om, at målet er udvikling, ikke afvikling af den danske gartnerisektor. Det var de temaer, der i sagens natur stod øverst på dagsordenen, da Dansk Gartneri afholdt sin generalforsamling på Grøn Dag den 29. februar 2024 i Middelfart.

Køb mere dansk

Omkring 80 deltagere i generalforsamlingen lyttede til bestyrelsens beretning om året, der gik, fremlagt af dels formand Mikael Petersen dels næstformand Henrik Hansen.

- Mange medlemmer startede 2023 med forsigtighed. Efter en årrække med corona, krige, energikriser og ekstrem inflation var alle afventende, og en del udsatte plantningen, for ingen vidste jo, om den næste krise var lige om hjørnet. Men heldigvis skulle forbrugerne have frugt og grønt, og mange ville gerne have planter til hjemmet og til haverne. Så helt i stå gik efterspørgslen heldigvis ikke, sagde Mikael Petersen indledningsvist. Samtidig undrede han sig over en dansk detailhandel, hvor kæderne mener, alting skal være så billigt som muligt – også billigere, end der kan produceres til på dansk grund. - Det skal vi have lavet om på og forklaret, så der bliver købt mere dansk, understregede Mikael Petersen.

Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri, lagde vægt på gartnerierhvervets udfordringer med skatter og afgifter, da han aflagde første del af bestyrelsens beretning på brancheorganisationens generalforsamling.

Den grønne skattereform

Formanden slog til lyd for, at det er vigtigt at udvikle erhvervet og tilpasse det til den nye normal, der er en realitet.

- Som branche har vi altid tilpasset os, og det vil vi også gøre fremadrettet. Men det er ikke omkostningsfrit at være innovativ. Derfor er stigende afgifter og skatter gift for vores erhverv. Her tænker vi især på afgifter, der behændigt er pakket ind i en forceret Grøn Omstilling, lød det fra talerstolen. En lurende udfordring for erhvervet er den grønne skattereform, der bliver indfaset fra 2025 blandt andet med en ny, fast CO2-afgift for industrien, der også omfatter væksthusproduktion. I 2030 vil den udgøre 750 kr. pr. ton CO2.

- Selvom der er afsat midler i skattereformen, ligger det Dansk Gartneri meget på sinde at minde regeringen om ambitionerne fra regeringsgrundlaget om at udvikle –ikke afvikle – den danske fødevareproduktion. Det vil vi blive ved med at holde dem op på, sagde Mikael Petersen. Den negative effekt af den kommende CO2afgift bliver for nogle gartnerier forstærket af nye geografisk differentierede tariffer, der betyder, at det i nogle områder kan blive op til 10 gange så dyrt at købe energi som i andre.

- De differentierede geografiske tariffer sigter mod at styrke el-systemet i lyset af den grønne omstilling. Desværre udgør tarifferne en økonomisk trussel mod gartnerivirksomheder, som befinder sig i de geografiske røde zoner, sagde Mikael Petersen.

Genåbning af vejledningen

Miljøstyrelsens gartnerivejledning og i særdeleshed Odense Kommunes fortolkning af vejledningen har givet mange grå hår i gartnerierhvervet de seneste år. Heldigvis ser det nu ud til, at der er et lille lys for enden af tunnelen.

- Jeg tror egentlig, at alle gartnere, der har læst gartnerivejledningen ved, at den ikke er forenelig med at drive gartneri. Det har været et langt sejt træk, men da miljøminister Magnus Heunicke kom på gartneribesøg, kunne han godt se, at der var ting i vejledningen, der ikke passede med virkeligheden. Resultatet er, at der nu er udsigt til en genåbning af vejledningen, sagde Mikael Petersen og pointerede, at de FAQ’er, der aktuelt lægger en dæmper på aggressiv fortolkning, for så vidt ikke er noget nyt men en præcisering af vejledningens intentioner. - Nogle ting blev løst ved de FAQ’er, der kom fra ministeriet. Et af de springende punkter er at finde ud af, om der sker nedsivning fra væksthusgartnerier. Vi er ikke i tvivl om, at dette IKKE sker, og nye forsøg

Lotte Bjarke og Annemarie Bisgaard

Der var godt fyldt op i salen på Severin i Middelfart, da omkring 80 deltagere i Dansk Gartneris generalforsamling lyttede til beretning, faglige indlæg og prisoverrækkelser.

starter lige om lidt, sagde Mikael Petersen Formanden kunne samtidig fortælle, at der fra Dansk Gartneris side arbejdes intenst på at få godkendt flest mulige midler til åbne væksthuse.

- Vi har fået svar fra EU, der fastslår, at der ikke findes ét lukket væksthus i Europa. En del midler er kun godkendt til lukkede væksthuse alene fordi, producenterne af midlerne så ikke skal betale vanlig pesticidafgift. Holdningen til at få ændret på det har været helt unik, sagde Mikael Petersen og sendte en venlig tanke til miljøministeren og hjælpsomme Venstre-politikere på Christiansborg.

Etableringsstøttet til unge

I anden halvdel af bestyrelsens mundtlige beretning fokuserede Dansk Gartneris næstformand Henrik Hansen bl.a. på etableringsstøtte til unge, plantebaserede fødevarer og økologisk væksthusproduktion i bundjord.

- Med den nye støtteordning ’Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere’ tilbyder regeringen en hjælpende hånd til de unge, som har mod på et liv som selvstændig. Ordningen, som åbnede i 2023, ser ud til at have meget stor interesse, sagde Henrik Hansen og understregede, at generationsskiftet i gartnerierhvervet i en længere periode har haltet bagefter.

- Det kan skyldes flere ting. Eksempelvis at den ældre ejerfamilie vil blive boende og måske neddrosler eller bortforpagter f.eks. en frugtplantage. Det kan også

skyldes dårlig økonomi i virksomheden, så ingen hverken kan eller vil etablere sig på grund af stigende energiomkostninger eller urimelige miljøkrav til f.eks. et væksthusgartneri, sagde næstformanden og tilføjede, at den nye støtteordning passer fint til gartnerierhvervet, hvor tilskudsgrundlaget er arbejdsindsatsen og ikke antallet af hektar. Desuden åbner ordningen også mulighed for etablering i selskabsform. Ordningen er åben hvert år frem til 2027.

Plantebaserede fødevarer

Sidste efterår lancerede fødevareminister Jacob Jensen en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Den sender et vigtigt signal om, at plantebaserede fødevarer er fremtiden.

- Handlingsplanen indgår som et vigtigt element for gartnerierhvervet i den brede politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Det er positivt, at regeringen vil styrke den plantebaserede fødevaresektor gennem konkrete initiativer, f.eks. Bioordningen for varieret planteproduktion, hvor man kan opnå ekstra arealtilskud ved grønne tiltag, samt Plantefonden, som åbnede sin anden ansøgningsrunde i februar 2024.

- Undersøgelser, som KU har gennemført i tilknytning til handlingsplanen, viser, at der er stigende efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer i både Danmark og Europa. Alt i alt må man sige, at fremtiden ser fornuftig ud for de danske gartnerier, der producerer spiselige produkter.

Henrik Hansen aflagde for sidste gang som næstformand anden del af bestyrelsens beretning. Han havde valgt ikke at genopstille til posten og blev afløst af Michael Kongstad.

Produktion i bundjord

I efteråret 2023 kom Aarhus Universitet med en ny rapport om miljøaspekter ved økologisk væksthusproduktion i bundjord. I forlængelse af rapporten vil Landbrugsstyrelsen undersøge, om der bør være særlige krav til, hvordan og hvor meget der må vandes. Styrelsen vil også se på, om reglerne for kvælstof og fosfor kan ændres, så økologerne kan få lov til at bruge mere anden organisk gødning, sagde Henrik Hansen og påpegede, at Dansk Gartneri ser rapporten som et godt grundlag for et nyt sæt regler, der både tager hensyn til miljøet og produktionen.

- Mens undersøgelserne blev gennemført, fik de fem involverede, økologiske væksthusgartnerier en midlertidig dispensation, men nu er de generelle regler for brug af næringsstoffer igen trådt i kraft. De små mængder næringsstoffer, der må anvendes, resulterer i, at økologiske væksthusproducenter tvinges til at købe eller forpagte landbrugsjord for at få gødningsregnskabet til at hænge sammen. Dansk Gartneri finder det paradoksalt, at de danske regler for brugen af næringsstoffer stiller sig i vejen for en økologisk produktion af væksthusgrøntsager i bundjord. Foreningen har derfor anmodet fødevareministeren om at finde en løsning til det tidspunkt, hvor de nye regler for brugen af næringsstoffer træder i kraft, sagde Henrik Hansen. n

Udvikling og grøn omstilling skal følges ad

På Grøn Dag satte fødevareminister Jacob Jensen ord på, hvad der fylder for ham i gartneribranchen. Det gør især generationsskifte og den grønne omstilling

Annemarie Bisgaard

Steen Brogaard

Fødevareminister Jacob Jensen (V) deltog på Grøn Dag den 29. februar 2024 med en kort videohilsen på storskærm foran godt 80 deltagere fra gartneribranchen. Han indledte med at fortælle, hvor imponeret han var blevet over danske gartneriers dedikation til innovation og bæredygtighed baseret på hans besøg hos Gartneriet Rosborg og Nordic Greens sidste år. - Jeres branche viser en imponerende indsats for den grønne omstilling, hvilket er positivt, da danskerne nu er mere opmærksomme på plantebaseret kost med lavt klimaaftryk. Det er produkter, som I kan være med til at levere. Men selv om der er gang i en positiv udvikling, så ved jeg også godt, at omkostningerne til jeres produktion er stigende, sagde Jacob Jensen, der i hovedtræk fokuserede på generationsskifte og bæredygtighed i sin tale.

De unge og det grønne

Den nødvendige omstilling mod en grønnere fremtid kræver investeringer i både materielle og menneskelige ressourcer.

- En af de allervigtigste opgaver er, at vi fra politisk hold bidrager til at tiltrække fle re unge til landbrugs- og gartnerisektoren. Vi står over for et generationsskifte, hvor vi i de kommende år skal have flere unge ind i sektoren og gøre dem klar til at overtage stafetten, sagde ministeren for fødevarer landbrug og fiskeri, der glædede sig over

ordningen med etableringsstøtte for unge under 41 år. Ministeren betragter denne ordning som en central del af indsatsen for generationsskifte.

- Med en ny generation på vej står gartnerierhvervet lige som resten af samfundet også over for en uundgåelig grøn omstilling. Den vil få betydning for jeres fremtidige produktion, sagde Jacob Jensen, der

bemærkede, at gartnere flittigt søger støtte fra erhvervspuljen i Energistyrelsen. Det betragtede han som et positivt bidrag til branchens bæredygtige udvikling.

Pesticider

Ministeren kom også ind på situationen omkring pesticider.

Fødevareminister Jacob Jensen vil sammen med miljøministeren arbejde på at fremskynde godkendelsesprocessen for alternative plantebeskyttelsesmidler.

- Her tænker jeg bl.a. på jeres mangeårige indsats med at finde alternativer til pesticider så som biologiske bekæmpelsesmidler. Og der er grund til at rose jer for at levere danskproducerede kvalitetsprodukter med færre pesticidrester end i importerede varer, fremhævede han. - Sammen med miljøministeren arbejder jeg på at fremskynde godkendelsesprocessen for alternative plantebeskyttelsesmidler, så I kan fortsætte med at dyrke på en tidssvarende og ansvarlig måde, sagde Jacob Jensen og nævnte, at EU-Kommissionens plan om at sænke landbrugets brug af pesticider med 50 procent er taget af bordet.

- Jeg mener, at der er behov for en mere realistisk tilgang end Kommissionens såkaldte SUR-forslag. Det ville i praksis betyde et pesticidforbud i stort set hele Danmark. For mig er balancerne vigtige. Vi skal have en erhvervsudvikling og en grøn omstilling til at gå hånd i hånd. Det er mit udgangspunkt og dét, jeg vil arbejde for, lovede han. n

Udfordret af strukturudviklingen

Væksthusarealet med potteplanter falder, og det samme gør antallet af producenter. Det kom frem på Flora Dania sektorens generalforsamling på Grøn Dag den 29. februar 2024

Allerede sidste år var strukturudviklingen i den danske potteplanteindustri på dagsordenen i bestyrelsens beretning på generalforsamlingen, og siden er det gået stærkt. Det fortalte Flora Dania sektorens formand på brancheforeningens generalforsamling, der blev afholdt på Dansk Gartneris Grøn Dag i Middelfart den sidste dag i februar.

- For et år siden stod det klart, at der var en voldsom strukturudvikling i gang. Og i år har den været virkelig voldsom, sagde Nicolai Abildgaard i bestyrelsens beretning til en generalforsamling, der blot talte 13 stemmeberettigede medlemmer men heldigvis en del andre interessenter i og omkring branchen.

Færre producenter

Flora Dania havde i det forgangne år 76 producerende medlemmer, hvilket er fem færre end året før, ligesom der er blevet to færre salgsselskaber i organisationen som følge af opkøb/sammenlægninger. Væksthusarealet er faldet fra 1.763.150 m2 i 2022 til 1.475.406 m2 i 2023.

Samtidig faldt omsætningen i 2023 til index 96 sammenlignet med 2022, men det blev heldigvis i nogen grad udlignet af prisstigninger. Tal der dokumenterer strukturudviklingen sort på hvidt, og som i sagens natur påvirker Flora Danias mange aktiviteter. - Det er interessante tal at holde øje med. Det er en voldsom nedtur efter den opgang, vi oplevede efter corona. Vi er i den grad kommet ned på jorden igen. Det er en udvikling, vi håber, vi kan få stoppet, understregede Nicolai Abildgaard.

Miljø øverst på dagsordenen

Formanden gennemgik de opgaver og aktiviteter, der har optaget bestyrelsen i det forgangne år. Listen tæller Danpot, miljø, markedsføring og logistik. Alt sammen områder, der fortsat vil være på dagsordenen i 2024 suppleret med fokus på ESG, bæredygtighed og CO2-aftryk. Nye fokusområder, der vil udløse nye krav, der kommer til at ramme alle aktører i branchen. - Vi kan ikke opfinde den dybe tallerken alle sammen eller sidde med hvert vores Excel-ark. Vi har søgt midler til at

udarbejde en fælles standardløsning, som vi kan anbefale medlemmerne, lød det fra Nicolai Abildgaard.

- Vi har arbejdet utroligt meget med miljø. Mest i Dansk Gartneri men også i Flora Dania. Og det er ikke kun i Odense, for pludselig meldte Landbrugsstyrelsen sig også med strenge krav. Vi har brugt ufatteligt mange penge på noget, der er helt hen i hampen. Vi håber ikke, det kommer til at fylde lige så meget i fremtiden, understregede han.

Danpot kræver udvikling

Salgssystemet Danpot fylder rigtig meget i bestyrelsesarbejdet, fordi det er ekstremt vigtigt for branchen. Som alle IT-baserede systemer kræver det løbende udvikling og ressourcer for at bevare sin værdi.

- Vi forsøger at få flere med og har lige for nyligt fået hul igennem til BilligBlomst, ligesom vi arbejder med nemlig.com. Det bliver nok løsninger som dem Coop og Salling Group har. Det bliver den måde, vi fremadrettet vil arbejde på, så de ikke bare kan være med for producenternes regning, fastslog Nicolai Abildgaard.

Også logistik er et emne, der løbende optager bestyrelsen.

Line Hougaard Andersen, Floradania Marketing, fortalte, at 2024 også kommer til at byde på fire Handelspladser og håber, at det vil være muligt at åbne en række gartnerier for besøgende i forbindelse med august udgaven af Handelspladsen. Et ønske fra flere producenter - og inspireret af FlowerTrials.

- Der har ikke været det store spektakel i 2023, men det skal være slut med at pege fingre. Vi skal alle blive bedre til at indlevere til de rigtige tider, for det er bare en konkurrenceparameter, sagde Nicolai Abildgaard, og fortalte, at det projekt til udvikling af et track and trace system, der blev søgt midler til i 2023, er blevet forlænget og forventes afsluttet i 2024. n

Lotte Bjarke

Nicolai Abildgaard aflagde som formand for Flora Dania sektoren bestyrelsens beretning på generalforsamlingen på Dansk Gartneris Grøn Dag.

Udfordringer for væksthusgrøntsager

Økonomi og erhvervspolitik udfordrer fortsat producenter af væksthusgrøntsager, fortalte sektorens formand, da han aflagde bestyrelsens beretning på årsmødet

I forbindelse med Grøn Dag i Middelfart den sidste dag i februar holdt Væksthusgrønsagssektoren, VGS, årsmøde med 14 deltagere. Formanden Henrik Hansen omtalte i bestyrelsens årsberetning bl.a. branchens økonomiske status og de erhvervspolitiske udfordringer.

Stigende omkostninger

- 2023 var igen-igen et økonomisk udfordrende år, dog faldt energipriserne gudskelov fra det fuldstændig vanvittige niveau, vi så i efteråret 2022. Men priserne ligger fortsat på et historisk højt niveau – en oplysning, der mangler i pressens fortælling, sagde Henrik Hansen og nævnte, at forbrugerne tror, at priserne falder i takt med, at inflationen falder.

- Det stemmer ikke overens med CO2-afgifterne, der fremover vil påvirke prisen på danskproducerede grøntsager. Også leverandørerne til gartnerierhvervet påvirkes af de nye afgifter, så produktionsomkostningerne vil uundgåeligt stige. Hertil kommer

manglen på kvalificeret arbejdskraft, og at overenskomsterne lægger op til betydelige lønstigninger. Alt i alt er det ikke realistisk at fastholde priserne på vores varer, hvilket bør kommunikeres stærkere til både politikere og detailhandel, lød det fra formanden, der på baggrund af klimaudfordringerne både i Danmark, men i særdeleshed i Sydeuropa, opfordrede danske indkøbere til at tænke på forsyningssikkerhed, når det gælder danske grøntsager.

Politiske udfordringer

Fynske gartneriers årelange strid med Odense Kommune ser ud til at lysne takket være hjælp fra Miljøministeriet. - Det ligger mange års hårdt arbejde bag for at komme til dér, hvor vi er i dag, men det er stadig forkasteligt, hvad nogle af vores medlemmer har været og er udsat for, sagde Henrik Hansen og kritiserede Odense Kommune for i høj grad at have tilsidesat god forvaltningsskik i adskillige sager. Den nye CO2-afgift, der skal indfases fra 2025 til 2030, fik også ord med på vejen i beretningen.

Chefkonsulent Silas Berthou, Dansk Gartneri, supplerede med at fortælle, at der i

Adm. direktør Johnny Albertsen, Rosborg, (i midten), fortalte på årsmødet, at en styregruppe med bl.a. to afsætningsorganisationer arbejder på at få mere dansk produceret frugt og grønt ind i de offentlige køkkener. Det kræver kontakt med beslutningstagerne, som bl.a. er byrådene i kommunerne.

Henrik Hansen, JH Planter, aflagde bestyrelsens årsberetning i Væksthusgrønsagssektoren i forbindelse med Grøn Dag den 29. februar.

den grønne skattereform ligger en kompensation til gartnerierhvervet i erkendelse af, at det kan være svært at nå omstillingen til grøn energi. Lige nu er der en dialog i gang omkring, hvordan kompensationen skal udmøntes, og hvilket niveau den skal ligge på.

Organisationen

Dansk Gartneris organisation har igen været igennem et år med udskiftninger på flere poster.

- Men nu er en mere permanent løsning på vej med ansættelse af to nye medarbejdere: Gitte Hallengreen Jørgensen, der skal arbejde med plantebeskyttelse og miljø samt være sekretær for VGS, og Ditte-Marie Rye Jensen, der skal arbejde med kommunikation og public affairs. Med disse nyansættelser står Dansk Gartneri stærkt rustet til fremtiden, understregede Henrik Hansen. n

Genvalg i VGS

VGS er et forretningsudvalg under Dansk Gartneri. Der var genvalg til to medlemmer, som var på valg. Udvalget består af:

• Henrik Hansen (formand)

• Mads Pedersen (næstformand)

• Jens Christian Hansen

• Johnny Albertsen

• Michael Kongstad

Annemarie Bisgaard

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område

Væksthus

Frilandsgartneri, frugtavl og planteskoler

Grøntsager i åbne og lukkede væksthuse

Agurk i åbne og lukkede væksthuse

Grøntsager og jordbær friland

Middel (reg. nr.)

Admiral 10 EC (526-5)

Roundup Flex XXL (18-683) og Roundup XXL (18-682)

Spruzit Neu (364-67)

Gallup 360-K (357-10)

Goltix SC 700 (396-22) Metamitronholdige produkter

Gartneri Movento SC 100 (18-549)

Grøntsager og jordbær i lukkede væksthuse

Requiem Prime (18-599)

Frugtavl Madex Top (404-11)

Frugtavl Madex (404-7)

Gartneri Mospilan SG (561-3)

Bemærkninger

Midlet er afmeldt fra 1. januar 2025, og der er opbevaring- og anvendelsesforbud fra 1. juli 2026.

Produkterne er afmeldt fra 15. december 2024, og der er anvendelsesog opbevaringsforbud fra 15. juni 2026.

Godkendelse af Spruzit Neu til mindre anvendelse mod bladlus, mellus, trips og væksthusspindemider

Godkendelse af nyt glyphosatprodukt

Ny opdateret brugsanvisning for mindre anvendelse af metamitronholdige produkter i rodfrugter og jordbær.

Afmeldt og godkendelsen udløber 1. maj 2024. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 31. oktober 2025

Afmeldt 11/8 2025. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 11/2 2027

Madex Top er blevet afmeldt i forbindelse med overførsel til nyt firma. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. oktober 2025

Afmeldt. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. maj 2026

Omklassificereret efter CLP-reglerne. Omklassificeringen betyder, at midlet fremover skal være tilføjet et nyt farepiktogram GHS08 og faresætningen H361d.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse. Van(d)vittigt

Få styr på eget tilsyn

Et vigtigt element i at sikre plantesundheden er, at planteskoler og gartnerier fører tilsyn med deres egne planter og har styr på handelsdokumenter, der sikrer sporbarheden

EPPO

Planteskoler og gartnerier, som skal udstede plantepas, har sammen med myndighederne en vigtig rolle i at sikre, at planteskadegørere ikke spreder sig i EU. Ved udstedelsen af plantepas, skal I selv foretage tilsyn af jeres planter i produktionen, så I er sikre på, at planterne er fri for EU-regulerede planteskadegørere. Det er altså ikke skadegørere som bladlus og mellus, der er i fokus her, men derimod skadegørere, I normalt ikke ser i Danmark. Det kræver ekstra stor opmærksomhed.

Krav til eget tilsyn

Overordnet stiller plantesundhedsforordningen følgende krav til jeres eget tilsyn:

• I skal beskrive de kritiske punkter i produktionen i forhold til plantesundheden. Det er blandt andet årsagen til valg af kontroltidspunkt, og hvad I kontrollerer for. Læs mere om kritiske punkter nedenfor.

• Der skal foreligge skriftlig dokumentation for de tilsyn, I udfører.

• I skal gemme den skriftlige dokumentation for tilsynene i mindst tre år. Der er ikke fastsat krav til, hvor tit I skal udføre eget tilsyn af de kritiske punkter, da behovet kan være meget forskelligt. Behovet afhænger blandt andet af, om det er produktion i væksthus eller på friland, hvilke kulturer der produceres og virksomhedens aktiviteter, så som hvor meget der indkøbes fra andre lande. I kan starte med at foretage tilsyn hver 14. dag i en periode og derefter justere antallet af tilsyn i takt med de erfaringer, I gør jer.

Find de kritiske punkter

Et kritisk punkt er en fase eller arbejdsgang, der kan udgøre en risiko for plantesundheden og sporbarheden af plante-

partier. Nedenfor kan I se eksempler på, hvad der kan udgøre et kritisk punkt.

• Ved modtagelse af planter

• Før afsendelse af planter

• Ved import fra 3. lande

• Ved flytning af planter internt i virksomheden

• Ved ompotning, sortering og pakning

• Tidspunkter på året hvor regulerede skadegørere udgør en særlig risiko

• Afvandingsanlæg som kan medføre risiko for spredning af potentielle skadegørere

• Sporbarhed, herunder om det tydeligt fremgår hvilke arter, antal og oprindelse planter har på faktura mv., samt om der er påført sporbarhedskode på plantepasset

• Påført plantepas på handelsenhederne

• Mærkning med beskyttet zone plantepas

Krav til dokumentation

Det er tilstrækkeligt, at I laver en overordnet beskrivelse af, hvad I har identificeret som kritiske punkter i forhold til

plantesundheden. Det er altså ikke et krav, at der er en beskrivelse af de kritiske punkter for hvert tilsyn, I udfører i virksomheden.

Som en hjælp til at overholde kravene har Landbrugsstyrelsen lavet to skabeloner, som I kan bruge til at dokumentere de kritiske punkter i forhold til plantesundheden.

Skabelonerne kan I finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk. Det er valgfrit, om I bruger skabelonerne, og I kan derfor også vælge at bruge eksisterende IT-systemer i virksomheden til at overholde dokumentationskravene.

Hvis I vælger at bruge egen skabelon eller IT-system er det også vigtigt at gemme grundlæggende oplysninger om tilsynet, så som navn på vedkommende der har udført tilsynet, dato og hvilke dele af virksomheden, som har været inspiceret.

Der skal også være en beskrivelse af de kritiske punkter, I har identificeret.

Har I gennemgået de kritiske punkter uden at observere noget usædvanligt, er det også vigtigt at gemme denne dokumentation.

Vær også opmærksom på at få noteret, hvilke regulerede skadegørere I laver tilsyn for, da det ikke er tilstrækkeligt alene at se efter almindeligt forekommende skadegørere.

Kend symptomerne

Der er under tilsynet behov for at have fokus på, hvilke dele af planten skadegørerne kan findes på, og hvilke symptomer der kan være.

• Planteskadegøreren Ripersiella hibisci (hvide lus på billedet) er et eksempel på en af de planteskadegørere, som primært findes ved rødderne. Symptomer på den øvre del af planten ses først ved meget kraftige angreb.

• Planteskadegøreren Anoplopora chiensis er en barkbille, hvor det f.eks. er nødvendigt at holde øje med udgangshuller på stammen. Der vil typisk kunne findes runde udgangshuller på op til cirka 1 cm på den nederste del af stammen.

Planteskadegøreren Ripersiella hibisci (hvide lus på billedet) er en af de planteskadegørere, som primært findes ved rødderne. Symptomer på den øvre del af planten ses først ved meget kraftige angreb.

Jeppe Rendbæk Andersen, Landbrugsstyrelsen, jepand@lbst.dk

Kend dine skadegørere

For at finde frem til hvilke skadegørere og symptomer, som kan være relevante for din virksomhed at se efter, kan I gøre følgende:

• Se på de kulturer, som I har indberettet via Landbrugsstyrelsens tast selv-løsning Gartneriers risikodata.

• Slå op i Landbrugsstyrelsens Vejledning til producenter og omsættere af planter til plantning m.m. om reglerne for plantesundhed og -kvalitet i bilag 3., hvor I kan finde relevante planteskadegørere ud fra kulturen.

• Når I har fundet en relevant planteskadegører i bilaget, kan I via Landbrugsstyrelsens faktaark eller via EPPO (gd. eppo.int) og EFSA’s (EFSA pest survey card gallery) databaser finde konkrete oplysninger om skadegørerens biologi samt symptomer på planter.

Pligt til at anmelde fund

I takt med klimaforandringer og stigende temperatur samt en stor samhandel imellem lande forventer vi, at der vil ske en stigning i forekomsten af planteskadegørere i Danmark. Det er vigtigt, at der bliver sat ind tidligt, hvis man finder en

Planteskadegøreren Anoplopora chiensis er en barkbille, hvor det f.eks. er nødvendigt at holde øje med udgangshuller på stammen. Der vil typisk kunne findes runde udgangshuller på op til cirka 1 cm på den nederste del af stammen.

planteskadegører, og en forudsætning for at kunne sætte effektivt ind og begrænse spredning er et grundigt tilsyn med planterne.

Findes en karantæneskadegører under et tilsyn i virksomheden, er der krav om, at Landbrugsstyrelsen informeres. – Alle har pligt til at anmelde mistanke om fund af karantæneskadegørere, også ansatte i gartnerier og planteskoler. På

Pindstrup-substrater med Forest Gold

Landbrugsstyrelsens hjemmeside er der mulighed for at anmelde et fund, understreges det fra Landbrugsstyrelsen. Er der spørgsmål til kravene vedrørende eget tilsyn og plantepas kan Landbrugsstyrelsen kontaktes på telefon 3395 8000. I er også velkomne til at tage kontakt til vores plantesundhedskontrollører, når de kommer på kontrol, hvis I har behov for vejledning. n

Opnå bedre dræn og luftindhold

Forest Gold fra Pindstrup er træfibre, som er designet til brug i substrater, og som blandes med Pindstrup-sphagnum. Blandinger med Forest Gold giver

– bedre luftindhold og dræn

– sundere rødder og bedre vækst

– reduceret risiko for overvanding af sensitive planter

– forbedret vandfordeling og tør overflade

– færre alger og mindre levermos på overfladen af substratet

– mere ensartede planter

– kortere produktionstid

– mindre CO2-aftryk

Forest Gold er godkendt til økologisk produktion

Kontakt os og hør, hvordan Forest Gold kan forbedre din produktion:

Henry Fruekilde

4075 1415

Torben Møller

2080 9563

Grøn omstilling i gastronomien

Tre dage spækket med masser af råvarer, grøn gastronomi og nyheder fyldte messehallerne i Herning, da jubilæumsudgaven af Foodexpo med fokus på grøn omstilling blev afviklet

Bæredygtighed var i højsædet, da Nordens største fødevaremesse, Foodexpo, for 10. gang løb af stablen i MCH Messecenter Herning midt i marts. Én ud af 10 haller var dedikeret til et bæredygtighedsunivers med titlen ’Naturens Spisekammer’, der satte fokus på økologisk og plantebaseret mad for at gøre Foodexpos besøgende fra foodservice og dagligvaresektoren klogere på bæredygtighed i fødevarebranchen. Hallen var opdelt i aktivitetsområder, hvor der blev inviteret til opdagelser og udforskning af råvarerne i Marken, nysgerrighed i Grovkøkkenet, madglæde i Gårdhaven og debat på Gårdspladsen.

Populær greenie

I Grovkøkkenet var et af de store trækplastre en drop-in workshop, hvor det københavnske formidlingsfirma Rub & Stub underviste gæsterne i at forvandle helt

almindelige danskdyrkede grøntsager, krydderurter m.m. til velsmagende, grønne smoothies. Mænd og kvinder i alle aldre strømmede til.

- Vi er løbet helt over ende med dette tiltag, hvor vi inspirerer folk til at spise meget mere grønt. Det gøres nemt med gode råvarer, f.eks. rester af grøntsager og en god kraftig blender, der på sekunder kan lave den lækreste greenie (grøn smoothie/ red.). Så er det nemt at komme op på 500 gram grøntsager dagligt, og samtidig er det sundt for både os og klimaet, fortæller Irina Bothmann, der er medstifter og ejer af Rub & Stub.

Tid, smag og samvær

Foodexpo 2024 bød over tre dage på et meget stort aktivitetsprogram med alt fra kokkekonkurrencer til faglige indlæg og debatter. Et af de interessante indlæg blev

Lav din egen grønne smoothie, også kaldet en greenie. Det tilbud hittede hos både mænd og kvinder i alle aldre i Grovkøkkenet i en af Foodexpo hallerne. Formidlingsfirmaet

Rub & Stub fortalte, hvordan f.eks. frossen grønkål, spinat, avocado og ærter blendes med smagsgivere som mynte, ingefær, citron, persille, vanilje, honning og peanutbutter samt en væske i form af juice, havremælk eller et surmælksprodukt.

leveret af trendforsker Kirsten Østergaard fra firmaet Firstmove.

- Firstmoverne har handlet på klimakrisen i meget lang tid. De går efter kvalitet, ikke mængder og heller ikke flere produkter. De har for længst udliciteret madlavningen til udespisning, take away, street food, kantiner, convenience stores, tankstationer m.v. For dem handler det om tid, smag, nytænkning og samvær. Derfor bygges der nu også lejligheder i Nordhavn i København uden køkkener. Madlavning og fødevareindkøb har ikke længere firstmovernes interesse, og deres indkøb i detailforretninger er minimalt, sagde Kirsten Østergaard, der skitserede ti nye trends, hvoraf én netop handlede om tid. Trenden er, at der både arbejdes og forbruges mindre, og det giver rigelig af tid, som skal bruges på at finde ud af, hvad tiden skal bruges til. n

Annemarie Bisgaard

Bimi fra frøfirmaet Sakata produceres på licens. De fleste dyrkes i Spanien med England som den største aftager. I Danmark er der kun én avler af Bimi. Kendskabet forsøger Sakata at udbrede med demonstrationer i danske supermarkeder. Her serveret lynstegt med citron og parmesan.

Micro Greens i Ringe har ud over produktionen af økologisk mikrogrønt også startet en produktion af svampe, bl.a. denne pindsvineagtige, kompakte Lions Mane, der dyrkes på kaffegrums.

Trendforsker Kirsten Østergaard, Firstmove, fortalte i et indlæg på Foodexpo om fremtidens tendenser: ”Her vil fødevarebehovene forfines mere og mere, så det bliver ikke nemmere som producent. Forbrugerne vil i fremtiden købe ind på bl.a. plantevelfærd, nøjsomhed, naturlighed, sæson, nydelse og sundhed.”

Thy Økobær oplever stigende efterspørgsel efter danske, økologiske bærprodukter, bl.a. råsaft til festivaler og B-to-B. Seneste skud på stammen er en serie af 100 ml flasker med sirup til drinks og desserter.

En nyhed fra den unge virksomhed Vild Is i Thy er tre varianter af økologisk sodavand i festlige, farverige dåser – Aronia, hvide ribs og havtorn – baseret på lokale råvarer fra Thy Økobær. Havtornfrugterne er sanket i Thy Nationalpark.

Det svenske firma Roots vil gerne ind på det danske marked og deltog med en stand på Foodexpo med rodfrugter, kartofler og løg til conveniencemarkedet.

Om FoodExpo

• En faglig messe for alle, der beskæftiger sig professionelt med mad. Her kan man få føling med fremtidens fødevarer og nye trends.

• Foredrag, debatter, workshops samt en række fagkonkurrencer som Danmarks bedste kok, bedste tjener, bedste konditor, bedste bager og bedste romkugle.

• 13 brancheforeninger og -organisationer står bag messen.

• 460 udstillere og 21.550 besøgende i 2024.

• Næste Foodexpo er 22.-24. marts 2026.

Fra sæsonansat til medejer

Gartneriet Rousing har ændret navn til Rousing & Co, og Preben Rousing har lagt planerne om at lukke gartneriet ned i løbet af nogle år på hylden. Nanna Richter er nu medejer af gartneriet ved Skanderborg

godt ind i den økologiske tankegang, og hun er rigtig god at sparre med fagligt. Og så er det jo ikke uvæsentligt, hvad man selv byder ind med på en arbejdsplads. Du har simpelthen alle de kompetencer, der skal til, Nanna, understreger Preben Rousing.

Preben Rousing, der er 64 år, havde egentlig gået og tumlet med planer om at stoppe, da han mødte Nanna Richter og kom på bedre tanker.

Alle dage er sjove dage. Sådan lyder den hjertelige beskrivelse af jobbet som sæsonansat i Gartneriet Rousing, der producerer økologiske grøntsagsplanter og krydderurter i bakker til udplantning i 10.000 m2 egne væksthuse og 1.500 m2 tillejede. Det var lidt af en tilfældighed, at Nanna Richter, der er 31 år, kom i kontakt med Preben Rousing, men en af den slags tilfældigheder, der må være drevet af forsynet.

- Det begyndte i corona-tiden, hvor der var fart på, og vi manglede personale i gartneriet. Vi producerer 620.000 bakker, der skal ekspederes på syv uger, så når det går stærkt, går det virkeligt stærkt, fortæller Preben Rousing, der benyttede sig af en lokal Facebookgruppe i håbet om at finde de nødvendige hænder.

Ad omveje blev Nanna Richter, der ikke begår sig på Facebook, men bor lokalt, opmærksom på opslaget og gik på gartneribesøg. Hun blev selvfølgelig hyret med det samme, og da første sæson var overstået, tænkte hun bare på at finde på noget at lave, indtil næste sæson startede, og hun kunne komme tilbage.

Passer perfekt ind

Nanna Richter er uddannet jordbrugsteknolog og har en professionsbachelor i jordbrug, så den faglige baggrund er absolut i orden, selvom hun ikke lige havde tænkt på gartnerfaget som en fremtidsmulighed. - Jeg havde ikke drømt om at blive gartner,

Siden 1. januar 2024 har Preben Rousing og Nanna Richter hver ejet halvdelen af Rousing & Co. I/S, der er specialiseret i økologisk produktion af grøntsagsplanter i bakker til udplantning i haver.

og jeg havde aldrig tænkt på at blive selvstændig. Jeg begyndte at læse med baggrund i min interesse for naturen, men jeg kan godt lide at have noget i hænderne, så tanken om job i en offentlig forvaltning eller en tilsynsmyndighed, der ellers ville være oplagt, blev ærligt talt mindre og mindre interessant, fortæller Nanna Richter. Hun faldt hurtigt rigtig godt til i gartneriet, hvor kollegerne og ikke mindst Preben Rousing var lige så glad for hende, som hun var for dem.

- Med sin baggrund passer Nanna rigtig

- Egentlig er det jo synd at smide et godt koncept ud med badevandet. Vi kan godt tillade os at sige, at vi har en stor markedsandel i vores niche, og vi er den eneste økologiske producent af bakkevarer. Så efter højsæsonen sidste år, spurgte jeg Nanna, om hun ville være med. Den skulle hun lige tænke over, husker Preben Rousing.

- Det kom helt uventet, men jo mere jeg tænkte, jo mere spændende lød det. Jeg var ikke i tvivl om, at et parløb med Preben ville kunne fungere. Jeg kendte til alt det praktiske, omend ikke til det der foregår inde ved skrivebordet, men jeg besluttede, at jeg ikke ville lade mig styre af frygt, fortæller Nanna Richter.

Lotte Bjarke

Porreplanter er den største kultur fra Rousing & Co., der har omkring 40 forskellige grøntsags- og krydderurtesorter i produktionen, der tæller 620.000 bakker årligt.

Håber på etableringsstøtte

Sammen stiftede de to et interessentskab, Rousing & Co. I/S, stik imod alle gode råd fra omverdenen, der talte for et A/S eller et ApS.

- I et I/S hæfter vi solidarisk med hud og hår. Vores holdning er, at hvis ikke vi selv tror på det, hvorfor skal andre så betale for det? Vi tror virkelig på det, og nu har jeg da været her i 32 år, siger Preben Rousing, der er blevet tanket op med ny energi af de spændende fremtidsplaner for gartneriet. Konstruktionen er den, at det er produktionsselskabet, der er lagt over i et I/S, hvor de hver ejer 50 procent. Husene, som selskabet lejer, er stadig Preben Rousings for ikke at risikere, at uforudsigelige fremtidige krav og regler trækker tæppet væk under gartneriet.

Nanna Richter har søgt om etableringsstøtte og krydser fingre for, at hun kommer i betragtning. Det vil lette processen betydeligt, og hun er ikke i tvivl om, at

hun lever op til de formelle krav. Midler til købet af det halve gartneri har hun lånt af Preben Rousing, der på sigt håber på, at hans nye kompagnon vil overtage hele virksomheden. Men de næste tre til fem år gælder det parløb.

Konstant brainstorming

Gartneriets koncept er blevet skåret til de senere år for at fokusere på kerneforretningen nemlig grøntsagsplanter i bakker. Derfor er der færre krydderurter i produktion og næsten ingen blomster tilbage. Viola, som indtil for et par år siden var en stor forårskultur i gartneriet, er helt droppet.

Aktuelt til kommende sæson

l Grøntsagsfrø

l Jordbærplanter store planter til 2025 bestilles nu

l Fiberdug, insektnet og markvæv fås i flere størrelser

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ swhorto.dk

- Nu fokuserer vi på det, vi er bedst til, nemlig grøntsagsplanter, som vi har i et virkelig bredt udvalg. F.eks. 13 slags kål og 9 slags salat, ialt omkring 40 sorter. Mere har vi simpelthen ikke plads til. Faktisk kunne vi godt lige bruge 10.000 m2 mere, siger Preben Rousing, der har solgt 90 procent af produktionen på forhånd til kunder i hele Norden og også enkelte tyske gennem markedets salgsselskaber.

- Nu starter vi på at lave en plan for, hvordan vi udvikler gartneriet. Der er masser af muligheder, så det er en konstant brainstorming, der bare også skal rumme, at vi har en økologisk produktion. Vi må f.eks. ikke producere pyntegræskar på bordene, som vi ellers godt kunne tænke os. Men vi skal nok finde på noget, siger Nanna Richter. n

Der er forårsstemning i væksthusene hos Rousing & Co., når frøene i de tilsåede bakker spirer frem i det tidlige forår, så planterne er klar, til det bliver havevejr.

swhorto.dk

Få unge kræfter ind i din virksomhed

Ansæt lærlinge. De stiller spørgsmål, som kan skubbe til din virksomhed og give den et friskt pust. Sådan lyder erfaringen fra pometmester Lasse Lose, der opfordrer til at tage unge ind

Hvorfor lærlinge

Frugtavlen står yderst på tærsklen til et generationsskifte, og derfor er det presserende at få unge ind i erhvervet. Det var baggrunden for, at emnet ’Nye kræfter’ var ét af mange indlæg på Æble/Pæreklubbens temadag den sidste tirsdag i januar 2024. Pometmester Lasse Lose fra Pometet i Taastrup var inviteret til at fortælle om sine erfaringer med elever eller rettere lærlinge, som de hedder i dag.

- Siden jeg blev ansat på Pometet for seks år siden, har vi opgraderet antallet af både faglærte gartnere og lærlinge. I øjeblikket har vi fire lærlinge og fire uddannede gartnere. Ikke alle elever er hos os i hele deres uddannelsesforløb. Det er helt normalt, at de også er i andre virksomheder under uddannelsen, fortalte Lasse Lose, der understregede, at gartnerbranchen skal være stolt af at kunne fortælle den gode historie. Det bør man gøre nytte af over for unge, der gerne vil bruge hænderne.

- Det er vigtigt for Pometet at uddanne gartnere, ellers bliver det svært i fremtiden at få fat i uddannet personale. Lige i øjeblikket mangler Pometet en udlært gartner med speciale i frugt og bær, men vi kan ikke finde nogen. Derfor bliver vi nødt til selv at uddanne folk med de kompetencer, som vi har brug for, sagde Lasse Lose.

- En anden vigtig grund til at ansætte lærlinge er, at de giver et løft til den faste stab – en ny dynamik i virksomheden. Lærlinge stiller spørgsmål, fordi de unge i dag vil vide noget om det, de laver. De skal ikke holde mund, som man forventede af dem i gamle dage. De er opdraget til at søge viden. Det betyder, at de er med til at skubbe til os, så vi tænker over, hvad vi laver – og det er sundt. Sænk paraderne og lyt til og lær af deres spørgsmål, understregede han.

Forskellig baggrund

Pometets nærhed til København gør, at stedet får op mod 30-40 ansøgninger pr. læreplads.

- Vi går efter dem, der sætter sig ind i vores virksomhed, og hvad vi arbejder med

– ikke dem, der søger, fordi Pometet ligger godt i forhold til bustransport, sagde pometmesteren, der typisk benytter hjemmesiden Lærepladsen.dk til opslag. Her er det nemt for eleverne at finde virksomheder. - Mange ansøgere er studenter, og mange er startet på en universitetsuddannelse men finder ud af, at de hellere vil bruge hænderne. Andre har været på arbejdsmarkedet, f.eks. arbejdet med omsorg eller i kokkefaget. Ofte kan kompetencer fra et helt andet fag være meget brugbare og give et løft til virksomheden. I alt fald har disse mennesker taget er aktivt valg om, at de gerne vil arbejde i vores branche, pointerede han.

- Kun de færreste gartnerelever kommer direkte fra folkeskolen. Til gengæld kommer en del med en romantisk drøm, fordi de eksempelvis har set Bonderøven i tv. De får et kæmpe kulturchok, når de kommer ud i erhvervet. Men hvis man giver dem plads og tager sig af dem, så ender mange af dem med at blive grebet af arbejdet, sagde Lasse Lose og nævnte, at der findes flere måder at skrue et elevforløb sammen på.

Fleksibel skole

- Der findes frygtelige historier om at have elever ansat, bl.a. at skoleopholdene ligger på dårlige tidspunkter. Men uddannelsessystemet er blevet meget mere fleksibelt, end det var tidligere. Skolerne er udmærket klar over problematikken og er behjælpelige med at få praktikperioder og skoleforløb til at hænge sammen. Det bedste er at tage en dialog med skolen, inden forløbet starter, sagde Lasse Lose, der først indgår uddannelsesaftale efter en periode med praktik.

Pometet i Taastrup har hele tiden to-fire gartnerlærlinge i plantagen. På billedet er tre lærlinge – sidste forår – i gang med at plante æbletræer til et nyt projekt.

Annemarie Bisgaard

Pometet og Annemarie Bisgaard

- Min grundregel er, at eleverne først skal i praktik, inden vi ansætter dem i et lærlingejob. Vi skal se hinanden an. Hvis det går godt, så kigger vi på deres uddannelsesplan, der afhænger af, hvilke forudsætninger de kommer med. Ofte er der perioder, man kan rykke rundt på, så planen kommer til at passe både virksomhed og skole. - Typisk laver jeg en kortaftale – en aftale på ét til halvandet år afhængig af, hvornår skoleforløbet ligger. Jeg er ikke fan af aftaler, der varer hele uddannelsesforløbet. Det er sundt for eleven at komme ud til andre arbejdsgivere og se andre virksomheder. Vi gør altid en indsats for at hjælpe dem videre, men hvis det ikke lykkes, kan de vælge skolepraktik eller sætte uddannelsen på pause. Men som arbejdsgiver er man altså ikke låst fast på en lærling i fire år, fastslog han.

Voksenlærlinge

Så er der spørgsmålet om løn. Hvis det er en ung under 25 år, er lønsatserne ligetil. - Hvis de er over 25 år, er det mere kompliceret. Her er der mulighed for voksenlærlingeløn afhængigt af, hvad den unge har lavet tidligere, og om kommunen giver voksenlærlingetilskud. Tjek altid op på det først, idet det varierer fra kommune til kommune. Hvis den unge ikke har baggrund inden

for faget, er der ingen krav om voksenlærlingeløn. Det kan dog tilrådes alligevel, men det er ikke et krav. Hvis den unge har arbejdet med faget før i f.eks. ét år, så har han/hun en relevant baggrund og skal dermed have voksenlærlingeløn, sagde Lasse Lose, der altid kontakter skolen, når en lærling har søgt. For ham er det vigtigt at hente oplysninger om ansøgeren for at opnå det rigtige match – for begge parters skyld.

Andre kompetencer

Ved at tage unge mennesker ind i virksomheden, får man ifølge pometmesteren pr. automatik også nye kompetencer ind. - De unge er f.eks. gode til sociale medier. Det kan vores noget gråhårede branche i høj grad bruge til at promovere sig med. Bed jeres lærling om at tage nogle billeder eller en video, når I beskærer, høster eller noget helt tredje. Det behøver ikke være så opstillet eller poleret. Det handler om at være ærlig og vise hverdagen. Det er den, folk gerne vil se. De unge kan hurtigt lave korte historier, så gør brug af den bonus, I får ved at tage en lærling, sagde Lasse Lose og sluttede med et opråb: Se at få friske kræfter ind i jeres virksomhed. Det er en fornøjelse, når man finder de rigtige. Og nødvendigt, hvis erhvervet skal overleve. n

Pometmester Lasse Lose, der tidligere har undervist på en gartnerskole, har haft mange elever igennem Pometet de seneste seks år. Han ser det som et løft til arbejdspladsen hele tiden at have nysgerrige unge til at stille spørgsmål.

Conference på grundstammen Q Eline i to-toppe-system på forsøgsstationen Randwijk i Holland. Træer på Q Eline kræver ekstra fokus på vanding og gødning.

Conference kan vi selv dyrke

Klimaforandringerne gør det muligt at dyrke pærer af sorten Conference af god kvalitet under danske forhold

Maya Bojesen, HortiAdvice, og Jan Peeters, Fruitconsult, myb@hortiadvice.dk

Jos de Wit og Maya Bojesen

Selvom navnet klinger fransk, stammer pæresorten Conference oprindeligt fra England, hvor den vandt førsteprisen i 1885. Når frugtavlere herhjemme tænker på sorten, er det først og fremmest som bestøver til Clara Frijs og som importerede pærer i supermarkedet. Flere forhold gør, at vi må spørge os selv, om tiden er moden til seriøs satsning på dyrkning af sorten i Danmark.

Varmere

Årets gennemsnitstemperatur i Danmark er nu på niveau med forholdene i Holland i 1990’erne. Højere sommertemperaturer og længere vækstsæson betyder, at det er muligt at dyrke Conferencepærer af god kvalitet i Danmark. Forudsat, at der er vandingsmulighed,, ses det, at plantninger med sorten i Danmark klarer sig udmærket. Samtidig har vi indenfor de senere år set, at hvis temperaturen er høj om sensommeren, bliver der udfordringer med, at Clara Frijs modner meget hurtigt, og dermed bliver plukkevinduet kort.

Marked

Satsning på en seriøs produktion af danske Conferencepærer vil udvikle det danske pæreforbrug yderligere og gøre det muligt at forsyne det danske marked med egne pærer over en længere periode. Markedet er allerede opbygget, så risikoen ved at begynde med Conference er begrænset. Ved at dyrke Clara Frijs, Conference, Lucas og Xenia vil det danske marked kunne være dækket af dansk producerede pærer fra september til april.

Plantesystem og Q Eline

I forhold til plantesystem kan man overveje ’to-toppe træer’ plantet på 120 cm afstand eller ’run-through’ spindeltræer plantet på 80 cm afstand. Run-through er træer, hvor topskuddet ikke er klippet tilbage i planteskolen eller er skåret tilbage meget højt. Træet har således fra starten en relativ kraftig midtstamme.

Skrub på frugten er en velkendt sortsegenskab ved Conference. Ved brug af grundstammen Q Eline mindskes tendensen til skrub, så frugterne fremstår med glattere overflade. Ved plantning på Q Eline skal man imidlertid være ekstra påpasselig med vanding og gødning ikke mindst i etableringsårene, da tilvæksten ellers går i stå. Når først træer på Q Eline har etableret sig, gør de det godt. Hvis nogen danske frugtavlere vil gå i gang med større plantninger af Conference, vil plantning på Q Eline have den fordel, at frugterne udseendemæssigt vil overgå de importerede pærer.

Bestøver

Ideelt set bør bestøversorten udgøre 5-10 procent af arealet. Den bedste bestøver er

en diploid sort, der blomstrer lidt før hovedsorten, og som blomstrer rigt hvert år. Det bør også være en sort, hvor frugterne adskiller sig udseende- eller modningsmæssigt fra hovedsorten, så de ikke bliver blandet under plukningen. Endelig bør sorten også være robust overfor sygdomme.

I Holland bruges Doyenne du Comice som bestøver til Conference, men sorten har nogen tendens til vekselbæring. Herhjemme kunne Herrepære være en mulighed. Clara Frijs som bestøver til Conference er måske også en mulighed, men Clara Frijs har tendens til vekselbæring – navnlig hvis den ikke udtyndes.

Skurv

Mange af de udenlandske undersøgelser og erfaringer med pæreskurv er fra sorten Conference. I udlandet blev Conference førhen kategoriseret som modstandsdygtig mod skurv, men betragtes i dag som meget modtagelig. Om det også er tilfældet herhjemme, er uvist. Der er mange ubesvarede spørgsmål omkring pæreskurv. Større satsning på pærer i Holland og Belgien fremfor æbler betyder øget behov for mere viden om pæreskurv. Der pågår omfattende forskning på forsøgsstationen Randwijk i Holland.

Stemphylium og bladlopper

Som andre pæresorter kan sorten blive angrebet af svampesygdommen Stemphylium. I Danmark er der ingen midler godkendt mod Stemphylium. Der er meget ved

Stemphylium, som der fortsat ikke findes viden om, men én ting går igen: Der ses en sammenhæng mellem træernes kondition og angreb. Træer, som af den ene eller anden årsag er svækkede, er mere udsatte for angreb.

Pærebladlopper er en anden skadevolder, som kan blive en udfordring fremadrettet. Movento SC 100 bliver forbudt 31. oktober 2025. De seneste års erfaringer med Siltac SF giver imidlertid forventning om, at angreb af pærebladlopper kan klares med Siltac SF.

Udtynding og vækstregulering

Det er først, når træerne bliver omkring 10 år, at der kan være behov for udtynding. De fleste, som har udtyndet Clara Frijs med Pomoxon, har bemærket, at Conferencetræerne indimellem ikke tåler midlet. De pærer, som ikke falder af, bliver små og skrubne. Når der er behov for kemisk ud tynding i Holland og Belgien, anvendes Brevis. Ændrede beskæringsprincipper betyder imidlertid, at kemisk udtynding generelt set ikke er et tema i sorten. I Danmark er det kun Regalis Plus, som er godkendt til anvendelse i pærer – Kudos er det ikke.

Forsøg på Randwijk i 2020-2021 med prohexadion-calcium, der er aktivstoffet i de to midler, viser hæmning af dannelsen af blomsterknopper til året efter. Brug af midlerne bevirker 15-20 procent færre blomsterknopper året efter. Derfor anbefales kemisk vækstregulering med disse produkter ikke i pærer. n

Frugterne får en finere overflade, når der plantes på grundstammen Q Eline.

Pærer i Holland

• Produktionen er steget de seneste 25 år og er nu på omkring 10.100 ha.

• Heraf udgør arealet med Conference cirka 8.000 ha.

• Udbytterne ligger på omkring 45 tons pr. ha, men nogle avlere har gennemsnitsudbytter på 60-65 tons pr. ha.

• 80 procent af de hollandske pærer eksporteres til en lang række europæiske lande.

Rød Conference er en forholdsvis ny klon. Arealet med Rød Conference er kun på 15-20 ha i alt i Holland og Belgien.

Tærskler for indberetning af statsstøtte

EU-Kommissionen har nedsat tærsklerne for indberetning af statsstøtte. Ændringen har betydning for de virksomheder og bedrifter, der er omfattet af reglerne for blandt andet afgiften på landbrugsdiesel, bundfradraget i CO2-afgiften, tilbagebetaling af CO2-afgift for kvoteomfattede virksomheder, afgiften på biogas samt spildevandsafgift.

Tidligere var tærsklerne for at indberette statsstøtte 500.000 euro for hver ordning, men nu er det besluttet at nedsætte grænsen til 100.000 euro. Det vil alt andet lige betyde, at flere virksomheder og bedrifter kan være omfattet af reglerne og skal indberette statsstøtte til Skatteforvaltningen.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2024. For støtte, der kan henføres til perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, skal der supplerende ske en indberetning, hvis støtten udgør 100.000 euro eller derover.

Dansk Gartneri opfordrer til, at man kontakter sin skatterådgiver, hvis man kan være i målgruppen med de ændrede tærskler.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Tag billeder af brakmarken

Fra 2023 skal der årligt udlægges mindst fire procent af det samlede omdriftsareal med ikke-produktive elementer, for eksempel brak. Dette er især aktuelt for producenter af frilandsgrøntsager og visse typer af planteskoler.

Tag billeder af brakmarken, hvis den slås 1. april – 30. april. Da der ikke længere skelnes mellem forårsslåning og sommerslåning i forbindelse med indberetning vedrørende grundbetaling, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt at kunne billeddokumentere, at man har slået sit brakareal.

Landbrugsstyrelsen foretager en række satellitanalyser til at kontrollere korrektheden af landbrugers ansøgningsgrundlag og til at kontrollere en række støttebetingelser for arealstøtteordninger. Når man slår et areal, hvor der ikke er væsentlig forskel i højden af plantedækket før og efter en slåning, er der risiko for, at satellitterne ikke kan se en slåning af brakmarken. Det kan være tilfældet, hvis det er en brakmark, der er udlagt første år.

Hvis man slår din brakmark fra den 1. april til og med den 30. april, anbefaler Landbrugsstyrelsen, at der tages billeder med Landbrugsstyrelsens app, så man har dokumentation, hvis man modtager en høring til efteråret som følge af den satellitbaserede kontrol af aktivitetskravet for grundbetaling.

Landbrugsstyrelsens app er geolokaliseret, dvs. den bruger mobiltelefonens GPS til at fastsætte, på hvilke marker man har taget sine billeder og gemmer billederne i dens indbyggede billedarkiv. Man mister dog billederne, hvis man skifter telefon i den givne periode.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Bedre beskyttelse af grundvandet

Regeringen ønsker bedre beskyttelse af grundvandet og Miljøminister Magnus Heunicke har den 29. februar 2024 fremsat lovforslag om målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, og forholdet til beskyttelseszonen på 25 meter omkring vandboringer.

Lovforslaget har til formål at styrke den målrettede beskyttelse af drikkevandet mod forurening med pesticider i BNBO og indeholder således en bestemmelse om, at vandforsyningen eller kommunen og ejeren eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom skal forsøge at indgå aftaler om dyrkningsrestriktioner, køb og salg af hele eller dele af ejendommen eller aftale om stop for erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO, hvor kommunalbestyrelsen har vurderet, at en beskyttelsesindsats er nødvendig.

Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, og BNBO således ikke er beskyttet, vil kommunalbestyrelsen i de tilfælde være forpligtet til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i form af plantebeskyttelsesmidler i BNBO. Et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO vil efter den foreslåede ordning skulle modsvares af fuldstændig erstatning.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. Efter denne dato gælder dog en frist på seks måneder, der giver de frivillige aftaler en sidste chance.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

CO2-kvoteordning udvides

I 2023 besluttede EU at udvide den eksisterende CO2-kvoteordning (ETS1) med et nyt system til handel med kvoter for fossile brændstoffer, som bruges til opvarmning i bygninger, transport på veje og visse andre områder. Som følge heraf har Folketinget vedtaget en ny lov om CO2-kvoter (ETS2), som blandt andet kræver overvågning af emissioner og rapportering fra den 1. januar 2025.

Denne udvidelse inkluderer blandt andet brændstofoperatører, der leverer brændstof til forbrug, som bruges inden for bygninger (til opvarmning og køling), vejtransport og andre industrier. Hvis du som brændstofoperatør er underlagt punktafgift til Skat for brændsler, er det muligt, at du også vil blive omfattet af det nye ETS2.

Dansk Gartneri er blevet informeret om, at Energistyrelsen udsender informationsbreve til de virksomheder, som man forventer vil blive omfattet af ordningen. Hvis du har spørgsmål vedrørende dette brev, kan du kontakte Energistyrelsens postkasse på ETS2@ens.dk.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

DANSK GARTNERI

Tilskud til privat skovrejsning

Nu er det igen muligt at søge om tilskud til privat skovrejsning, og i år har Landbrugsstyrelsen skruet markant op for tilskuddene. Det sker på baggrund af, at søgningen til ordningen sidste år var mindre end forventet.

Ansøgningsrunden er åben frem til den 31. juli 2024, og der er afsat 90 mio. kr. til ordningen i årets ansøgningsrunde. Som noget nyt i forhold til 2023-ansøgningsrunden er ”lokalitetsbestemt” småbladet lind fra det nordvestlige Polen (frøzonerne PL10 og PL30) igen kommet på provenienslisten. Det er sket efter ønske fra Danske Planteskoler. Derudover har Landbrugsstyrelsen imødekommet ønsker fra Danske Planteskoler om at godkende brugen af polsk rødeg og spidsløn kåret som ”lokalitetsbestemt”, når visse forudsætninger er opfyldt.

Kravene til herkomst er nærmere beskrevet i Danske Planteskolers nyhedsbrev til medlemmerne udsendt den 27. marts 2024. Vær opmærksom på, at ansøgerne om tilskud skal kunne dokumentere, at det er de rigtige arter og provenienser, som er blevet anvendt ved tilplantningen.

Læs mere om Privat skovrejsning 2024 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Fra juletræsplantage til klimaskov

Klimaskovfonden åbner forårets ansøgningsrunde den 15. april 2024, og der er ansøgningsfrist den 31. maj 2024.

Når ansøgningsrunden åbner, vil ejere af juletræsplantager som noget nyt kunne få støtte til at omlægge til varig skov med CO2effekt. Kravene er blandt andet, at der indplantes andre træarter, så den nye skov lever op til Klimaskovfondens skovkriterier og kan pålægges fredskovspligt.

Den tidligere juletræsplantage må ikke være ældre end 20 år, og projekter, der søger støtte, skal være over 5 ha. Klimaskovfonden giver op til 65.000 kr. i tilskud pr. hektar.

Læs mere om tilskud fra Klimaskovfonden på www.klimaskovfonden.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Akutpakken for vandmiljøet

Nu starter forhandlingerne om akutpakken for vandmiljøet. Regeringen og aftalepartierne bag finanslov 2024 har afsat 405 mio. kr. til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. Akutpakken skal bidrage til at nå målene i vandrammedirektivet. 80 mio. kr. blev med aftalen øremærket til at understøtte indsatsen med udtagning af lavbundsjorde. De resterende 325 mio. kr. skal nu forhandles mellem partierne.

Miljøministeren lægger op til, at midlerne i akutpakken skal bruges til at fjerne mest muligt kvælstof i de sårbare fjorde og farvande, som er hårdest ramt af tilbagevendende iltsvind: ”Mit oplæg til partierne er, at langt hovedparten af de 325 mio. kr. bruges til at opkøbe jord, bygninger eller anlæg, som i dag er barrierer for, at store kvælstofreducerende projekter rent faktisk lykkes”, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse. Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Ansøgninger i fællesskemaet

I ansøgningsperioden 1. februar – 22. april kan du udfylde og indsende Fællesskema 2024 ved at logge ind i Landbrugsstyrelsens selvbetjeningssystem Tast selv.

I fællesskemaet kan du blandt andet søge om grundbetaling, grønne tilskud fra bio-ordningerne til indsatser for klima, miljø og biodiversitet, målrettet kvælstofregulering og udbetaling af miljø- og økologitilskud.

Du kan ændre i fællesskemaet og sende et forsinket fællesskema til og med ændringsfristen den 17. maj 2024. Læs mere om tidsfristerne i fællesskemaet på Landbrugsstyrelsen hjemmeside www.lbst.dk. Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Miljø- og klimateknologi 2023

Ansøgningsrunden for Miljø- og klimateknologi 2023 lukkede den 31. januar 2024, og Landbrugsstyrelsen har nu opgjort, at gartnerierne har søgt om i alt 49,6 mio. kr. i tilskud til investeringer i ny miljø- og klimateknologi. Det er ny rekord.

Alle ansøgere, som lever op til kravene, kan forvente at få tilsagn. 48 mio. kr. var på forhånd reserveret til gartnerierne, men fordi andre indsatsområder inden for jordbruget er underansøgt, er der tilstrækkeligt med midler til rådighed til, at Landbrugsstyrelsen kan imødekomme alle gartneriansøgninger.

Ansøgningerne fra gartnerierne fordeler sig på indsatsområder således: reduceret energiforbrug i gartnerierne 48,5 mio. kr., reduceret pesticidforbrug i gartnerierne 0,6 mio. kr. og reduceret næringsstofforbrug i gartnerierne 0,6 mio. kr. Antallet af ansøgninger fordeler sig på indsatsområderne med henholdsvis 24, 3 og 2.

Miljø- og klimateknologiordningen har til formål at reducere miljøog klimapåvirkninger fra primære jordbrugsbedrifter, herunder gartnerier, planteskoler samt frugt- og bærproducenter. Læs mere om ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Bestilling hos Team Plantetilsyn

Hvis du ønsker at eksportere varer og i den forbindelse har behov for et plantesundhedscertifikat, er det vigtigt at være opmærksom på de gældende frister for bestilling af kontrollen.

Man skal være særligt opmærksom på frister i forbindelse med, at Team Plantetilsyn i Augustenborg holder lukket dagen efter Kristi himmelfartsdag den 10. maj 2024 og grundlovsdag den 5. juni 2024 samt helligdage.

Administrativ kontrol ved eksport af frø og vegetabilske konsumvarer samt kævler og kartofler m.v. har en behandlingstid på to hverdage for anmeldelser modtaget inden for styrelsens åbningstid.

Skal man have fysisk kontrol i forbindelse med eksport af planter, planteprodukter eller andre objekter, hvor fysisk eksportkontrol ønskes foretaget mandag-fredag, skal anmeldelsen ske senest samme dag kl. 9.00. Anmeldelse til eksportkontrol af juletræer og kævler skal dog ske inden kl. 14.00 to hverdage før ekspeditionsdagen. Eksportkontrol, der ønskes foretaget på lørdage, søndage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, skal anmeldes inden kl. 14.00 to hverdage før ekspeditionsdagen.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Kom godt i gang med

ESG

ESG-rapporten bliver fremover et krav for at opnå finansiering. Men den kan også bruges til strategisk udvikling og i markedsføringsøjemed. Og de nødvendige data behøver ikke at fylde mere end fire sider

renoveret eller bygget nyt eller måske tilkøbt arealer.

Definer risikoområder

En nok så vigtig del i indledningen er virksomhedsejerens vurdering af risikoområder. Hvor er der udfordringer og plads til forbedringer. Refleksioner, der skal vise, at der er tænkt fremad. Hvad sker der, hvis der kommer en CO2-afgift, eller vandstanden stiger. Kan vi blive ved med at tiltrække nye medarbejdere eller hvad, hvis ejerlederen bliver syg eller dør?

- Det er vigtigt at være klar over, at det handler om helheden. Ikke kun om produktionen, som jordbrugere typisk er vant til at fokusere på. Her kommer begrebet dobbelt væsentlighed ind i billedet. Det handler om, hvordan virksomheden både udvikler egen bedrift i en bæredygtig retning og samtidig fokuserer på at levere på de krav, der er fra aftager/kunde/finansiel samarbejdspartner til dokumentation for virksomhedens bæredygtige udvikling, siger Ivan Damgaard.

Klima er det store scoop

CSR, LCA, GAP, MPS, IFS og nu også ESG. Listen over datakrævende systemer er lang og kan hurtigt komme til at virke uoverskuelig, når nu der også er en produktion at tage vare på i hverdagen. Men måske er det ikke så slemt, når lige man kommer ned i materien. Gartner Tidende har besøgt Ivan Damgaard, der er chefkonsulent ved Seges Innovation P/S, hvor han blandt andet arbejder med implementering af ESG i landbruget. Han understreger, at mange af de data, der skal til for at udarbejde en ESG-rapport, der tilfredsstiller finanssektoren, allerede er indsamlet i forbindelse med f.eks. virksomhedens certificeringer og lovmæssige krav.

- Det vigtigste budskab er, keep it simple. ESG handler i bund og grund om at skabe overblik og få struktur på de mange data, som alle virksomheder indsamler. Certificeringer betyder, at man allerede har godt styr på sine data, og her er gartnerisektoren langt fremme. Data er først noget værd, når de er struktureret, siger Ivan Damgaard, der samtidig understreger, at ejerlederen ikke står alene med opgaven. Bestyrelse, rådgivere, medarbejdere og kunder spiller også ind.

Fortælling om virksomheden

Ivan Damgaard viser et eksempel på en ESG-rapport fra en landbrugsbedrift, der nærmest får blodtrykket til at falde hos Gartner Tidendes udsendte. Den fylder nemlig kun fire sider og forekommer ikke alene overskuelig men egentlig også nyttig, ikke kun fordi den leverer på de parametre f.eks. pengeinstitutterne kræver, men samtidig fungerer som et værktøj til ledelsesog virksomhedsudvikling. Det er i virkeligheden to sider af samme sag, for som Ivan Damgaard forklarer, er beviset på, at virksomheden har sat kurs og har evne og vilje til at udvikle sig i bæredygtig retning nærmest lige så vigtigt som de konkrete tal. Første side i rapporten er ren prosa. Her indgår f.eks. fortællingen om virksomheden. Hvem har skabt den, hvilken produktion handler det om, hvad fokuseres der på strategisk, og hvordan er virksomhedens samspil med lokalsamfundet. Dertil konkrete fakta om virksomhedens størrelse, medarbejderstab, arbejdsområder og omsætningsstørrelse. En oversigt over milepæle i virksomhedens udvikling er også en god ide. Hvornår er der f.eks. gennemført generationsskifter,

ESG står som bekendt for Environment = miljømæssige forhold, Social = sociale forhold og Governance = Ledelsesmæssige forhold.

De næste tre sider i rapporten er viet til hvert deres bogstav.

- Klima er det første store scoop. Der er mange investorer ude i verden, der gerne vil investere i grønne/bæredygtige virksomheder enten direkte eller via andre nationale finansielle aktører. Og lige nu er det især virksomhedernes klimapåvirkning, der har stor opmærksomhed fra disse investorer og dermed også f.eks. gartneriernes finansielle samarbejdspartnere, siger Ivan Damgaard.

I ESG-rapportens afsnit om de miljømæssige forhold i virksomheden begynder tallene at dukke op. CO2-udledning fra forskellige processer i produktionen er en nøglefaktor. Her fremgår desuden fakta vedr. forbrug af gødning, energi, vand og pesticider. Alt sammen både i de seneste år og med et mål for det nuværende og fremtiden. Igen for at vise, at der er fokus på udvikling og forbedring af de miljømæssige forhold.

Desuden kan der redegøres for, om der er tiltag til fremme af biodiversiteten, minimere spild, reducere plastforbrug og andre

Lotte Bjarke

faktorer relevante for den enkelte produktion.

- Livscyklusanalyser, der giver et overblik over klimaaftryk f.eks. helt ned på potteniveau, er et spændende element her.

I ESG-rapporten er det i første omgang CO2 e-aftryk på virksomhedsniveau, det handler om, men hvis vi kan komme helt ned på produktniveau, bliver det for alvor interessant. Så kan forbrugerne vælge, om de vil købe den dyre vare med det lille CO2e-aftryk, eller den billigere med et højere CO2 e-aftryk. Dermed kommer der en ny konkurrenceparameter i spil. Kravene til at levere et produktaftryk på f.eks. en containerplante vil ofte også komme fra planteskolens aftager, der skal sælge videre til en anlægsgartner eller eksportør, der så skal levere data om produktaftryk videre til sin kunde for at opfylde dennes krav - der tales om kædeansvar, pointerer Ivan Damgaard. I forlængelse af et skema med ovennævnte data gennemgås hvilke miljømæssige tiltag, der er gennemført de seneste år, hvilke der aktuelt implementeres, og hvilke der er planlagt i nærmeste fremtid. Igen i prosaform.

Licens til at producere Samme model gentages for de sociale og miljømæssige forhold i virksomheden. Et

Ivan Damgaard arbejder med implementering af ESG i landbrugssektoren for Seges Innovation.

skema, hvor der redegøres for konkrete forhold og en oversigt over gennemførte, igangværende og planlagte tiltag på området.

Når det gælder sociale forhold, f.eks. ansættelsesforhold, arbejdsulykker, kompetenceudvikling, medarbejderomsætningshastighed, socialt ansvar og sygefravær. Og når det gælder ledelsesmæssige forhold, f.eks. om der er udarbejdet en strategi, antal bestyrelsesmøder, brugen af budgetter, planer for fortsat drift ved kritiske nedbrud, og om hvordan virksomheden lever op til gældende lovgivning. Virksomheden skal i forvejen leve op til en række økonomiske krav i forbindelse med regnskabsaflæggelse, der er en finansiel rapportering. De økonomiske nøgletal er ikke umiddelbart en del af ESG-rapporten, der er en ikke-finansiel rapportering, men kan med fordel indgå som et supplement, der binder helhedsindtrykket af virksomheden sammen. Et mål med ESG er også, at den finansielle og den ikke-finansielle rapportering smelter sammen til et helhedsbillede af virksomheden.

- Der er i øjeblikket mindre end 25 landbrugsvirksomheder, der står overfor direkte krav om ESG-rapportering. Men indirekte kommer det til at berøre alle, fordi deres aftagere skal udarbejde rapporten.

Derfor er det en rigtig god ide at komme i gang med de tal og parametre, man allerede kender. Vi har to år til at øve os, før alle virksomheder skal udarbejde ESG-rapport. Senere vil der komme sektorspecifikke krav, der vil præcisere oplysninger, som virksomheden bør rapportere på, ligesom der er en EU-taksonomi på vej, der er et klassificeringssystem med definitioner på, hvad bæredygtighed er. Der kommer kriterier og krav til hver eneste sektor, der skal vise, at virksomheden er økonomisk robust og agil. Og ja, ESG-rapporten bliver en licens til at producere, levere og til at opnå bæredygtig finansiering, understreger Ivan Damgaard. n

Anbefaling – skab et overblik, søg indsigt og prioriter benhårdt

- ud fra et mål om virksomheden som et balanceret og bæredygtigt økosystem

EU-standard til beregning af miljøpåvirkning

EU-kommissionen har godkendt en fælleseuropæisk standard for måling af prydplanters miljøpåvirkning, der skal gøre det lettere for gartnerierne at levere data om deres produkter. Det mundrette navn er FloriPEFCR

Det stigende fokus på klimaforandringer, og på produkters og virksomheders miljøpåvirkning har bevirket, at man som virksomhed på EU-markedet, bliver mødt med mange metoder til beregning af virksomhedens/produkternes miljøpåvirkning og CO2-aftryk.

For at gøre det lettere for virksomheder at få lavet valide beregninger har EU-kommissionen foreslået, at der udarbejdes fælles metoder til beregning og måling af miljøpåvirkningen (PEF). PEF (Product Environmental Footprint) er metoder, der er baseret på livscyklusanalyser, og som kvantificerer produktet/produktionens miljøpåvirkning gennem deres livscyklus. PEFCR (Product Environmental Footprint Catagory Rules) er et sæt regler, der beskriver, hvordan miljøpåvirkningen beregnes –herunder CO2-aftrykket. EU-kommissionen har opfordret alle brancher til at indsende branchespecifikke PEFCR til godkendelse, og for blomster og planter har Royal Flora Holland og Universitetet i Wageningen haft et projekt, hvor formålet har været at udvikle og indsende en standard på vegne af branchen. Denne blev godkendt af Kommissionen den 24. februar 2024. Arbejdet med standarden er udført efter de

retningslinjer og krav, der er sat af EUKommissionen, herunder at projektets følgegruppe skal repræsentere mindst 51 procent af branchen i EU.

FloriPEFCR til plantebranchen

FloriPEFCR (Product Environmental Footprint for Floriculture) er nu den nye standard, der i EU er godkendt til beregning af blomster og planters miljøaftryk indenfor 16 påvirkningskategorier - herunder CO2aftrykket og deraf følgende klimaforandringer.

FloriPEFCR tager udgangspunkt i livscyklus for blomster og planter. For potteplanter har den otte stadier, og inden for hvert stadie regnes der på 16 påvirkningskategorier. For potteplanter er de mest relevante påvirkningskategorier klimaforandringer (CO2-aftryk) (47 procent), ressourceforbrug af fossile brændstoffer (33 procent) og partikelforurening (5 procent).

Næste skridt

Nu vil Floriculture Sustainability Initiative (FSI) starte arbejdet med at verificere de værktøjer til beregning af miljøpåvirkningen, som er under udvikling, og som er FloriPEFCR-kompatibel. Når disse værktøjer er

klar, så kan den europæiske blomstersektor gå i gang med at beregne og indberette miljøpåvirkning, der kan sammenlignes og verificeres. Ved hjælp af FloriPEFCR og beregningsværktøjerne bliver det også muligt at arbejde målrettet på at reducere blomster og planters miljøpåvirkning samt undgå udokumenterede løfter om bæredygtighed og miljøvenlige produkter. n

Påvirkningskategorier i PEFCR

• Klimaforandringer (CO2-aftrykket)

• Ozonnedbrydning

• Human toksicitet (kræft)

• Human toksicitet (ikke-kræft)

• Partikelforurening/atmosfærisk støv

• Fotokemisk ozondannelse (menneskers sundhed, ioniserende stråling)

• Forsuring

• Eutrofiering land

• Eutrofiering ferskvand

• Eutrofiering havmiljø

• Økotoksicitet ferskvand

• Forbrug af land

• Forbrug af vand

• Ressourceforbrug mineraler og metaller

• Ressourceforbrug af fossile brændstoffer

Colourbox

Anne Krogh Larsen, HortiAdvice, akl@hortiadvice.dk

FSI (Floriculture Sustainability Initiative)

FSI er en international organisation, der arbejder for en gennemsigtig og ansvarlig produktion og handel med prydplanter. Fokuspunkter er blandt andet miljø og reduktion af branchens CO2-aftryk. Medlemmer af FSI er forpligtet til at reducere prydplanters og blomsters miljøpåvirkning. Blandt FSI’s medlemmer hører Gasa Group, Blomsterlandet, Florensis, Dümmen Orange, Dutch Flowergroup, MPS, Aldi, Ikea, Mester Grøn, Afri Flora, Royal Flora Holland, Syngenta, Koppert, GlobalG.A.P., Selecta, Tuinbranche Nederlande, Wagagai og Union Fleurs.

Kilde: Broekema, R., Helmes R., Vieira M., Hopman. M, Gual Rojas P., Ponsioen T., Weststrate J., Verweij-Novikova, 2024. Product Environmental Footprint Category Rules for Cut flowers and Potted plants; Final version. Wageningen, Wageningen Economic Research, Report 2024-023. 136 pp.

HortiFootprint calculator beregner CO2-aftryk

Gartnerier vil inden længe blive mødt med krav om, at man skal dokumentere og opgøre, hvordan virksomheden og virksomhedens produkter påvirker miljø og klima, og i den forbindelse skal der beregnes CO2-aftryk.

Gartnerier, der er med i MPS, kan rimelig nemt beregne CO2-aftrykket ved hjælp af værktøjet HortiFootprint Calculator (HFC). Værktøjet bygger på FloriPEFCR og giver lige nu et underbygget og sammenligneligt tal for CO2-aftrykket. Omkring 70 procent af data til beregning af CO2-aftrykket henter HFC direkte fra registreringerne i MPS ABC.

Manglende data omkring for eksempel udgangsmateriale, sphagnum, transport og emballage skal indtastes direkte i HFC. CO2-aftrykket bliver beregnet på årsbasis og kan herfra omregnes til CO2-aftryk pr. areal enhed og eventuelt pr. plante. Ud over at beregne CO2-aftrykket er HortiFootprint Calculator også et værktøj, der kan bruges til at beregne, hvordan ændringer i produktionen f.eks. valg af emballage eller vækstmedie påvirker CO2-aftrykket. Det er hermed et værktøj, der kan hjælpe med målrettet at arbejde hen mod en reduktion af CO2-aftrykket.

Den nuværende version af HFC beregner CO2-aftrykket, men efter godkendelsen af den endelige version FloriPEFCR vil HFC blive fuldt tilpasset FloriPEFCR, så alle stadier af plantens livscyklus samt de 16 påvirkningskategorier indgår i beregningen af miljøpåvirkningen. Som andre værktøjer skal HFC verificeres af FSI (Floriculture Sustainability Initiative), og det forventes, at en opdateret/ny version af HFC er klar i løbet af sommeren 2024. n

Figur 1: Livscyklus og processer for blomster og planter, der indgår i FloriPEFCR.

ESG med fokus på sociale forhold

Ingen virksomheder kommer uden om ESG i fremtiden. ESG-rapporten forventes at få lige så stor betydning som virksomhedens regnskab, og den skal godkendes af en revisor.

ESG betyder helt grundlæggende, at virksomheder skal afrapportere deres miljøpåvirkning, deres sociale forhold og ledelsesforhold. E for Environment, S for Social og G for Governance. Medlemmer af GLS-A er godt på vej

Stephan Vinther Petersen, GLS-A, svp@gls-a.dk Colourbox

Måske I allerede har stiftet bekendtskab med ESG-afrapporteringen. Hvis ikke, så er det noget, I ikke kan komme uden om i fremtiden. Selvom begrebet ESG stadig er forholdsvis nyt, har det allerede fået stor fokus, og især i landbruget er man godt i gang.

Det forventes, at ESG-rapporten om 10 år har lige så stor betydning for virksomheden som regnskabet, og den skal godkendes af en revisor. Rapporten bliver således et bevis på driften af virksomheden og en måde at kommunikere virksomhedens bæredygtighedsstrategi overfor f.eks. investorer.

Selvom der endnu ikke er deciderede krav til mindre virksomheder, så står store virksomheder allerede over for afrapporteringskrav. Det kan betyde, at de stiller krav til deres underleverandører, da de skal give et fyldestgørende billede af deres samlede aktiviteter. Derfor vil det indirekte smitte af på mindre virksomheder.

Socialt certifikat for medlemmer

I GLS-A har vi særligt fokus på den sociale del af ESG-afrapporteringen. Vores medlemmer har via deres medlemskab forpligtet sig til at overholde overenskomsten, og det er en stor fordel, når virksomheden skal afrapportere på hele ”S”-delen, som er den sociale del af ESG.

Overenskomstmæssig løn er særlig vigtig i forhold til vurderingen af, hvad der kan betragtes som en rimelig løn, fordi der ikke er nogen lovgivning i Danmark, som fastlægger dette.

I ESG-afrapporteringen er det vigtigt, at læseren kan stole på de oplysninger, der bliver leveret. Derfor har vi i GLS-A udarbejdet et socialt certifikat, som vores medlemmer kan vedlægge deres ESG-afrapportering. Heri dokumenterer vi, at den pågældende virksomhed er medlem hos GLS-A og derfor har forpligtet sig til at overholde en række sociale forhold. Certifikatet giver dermed virksomheden et konkret bevis på de sociale forhold i virksomheden. Tillid til afrapporteringen er vigtig, og det vil vi gerne hjælpe vores medlemmer med. Dertil kan virksomheden føje yderligere tiltag.

Gratis ESG-uddannelse

I GLS-A anerkender vi, at det kan være svært at finde rundt i de mange afrapporteringskrav, så derfor har vi lavet en formel ESG-konsulentuddannelse, som er gratis for vores medlemmer. Uddannelsen er skabt sammen med Erhvervsakademi Aarhus og støttet af overenskomstens kompetencefond, så der kan søges lønrefusion ved deltagelse.

På uddannelsen bliver deltageren uddannet i at benytte ESG nøgletal som et værktøj til at registrere og kommunikere virksomhedens bæredygtighedsstrategi. Det er således en uddannelse, hvor man som virksomhed kan komme på forkant med ESG ved at uddanne en eller flere ansatte til at være virksomhedens egen ESG-konsulent.

Det kan også være, at I bare gerne vil vide mere om, hvad ESG er, og hvordan I skal forholde jer til det nu eller i fremtiden. Der er ingen krav til forudgående kendskab til området. Så alle kan være med. Vi har indtil videre haft deltagere fra alle vores brancher, så det er bestemt en uddannelse, der er blevet taget godt imod. n

Er din virksomheds data forsikret?

Som gartneriejer har du formentlig helt styr på, at din virksomheds fysiske værdier, såsom bygninger, maskiner og produktion, er forsikret ved f.eks. storm, brand og indbrud. Men hvad med virksomhedens data? Er du forsikret mod tyveri af dem?

Eller mod de driftsmæssige konsekvenser heraf? Og har du en kriseplan, hvis din virksomhed udsættes for et cyberangreb?

Truslen for cyberkriminalitet mod danske virksomheder er meget høj. Men selvom konsekvenserne af et angreb kan være vidtrækkende, har mange virksomheder ikke en plan for, hvad de skal gøre, hvis de rammes af et cyberangreb.

Et cyberangreb kan have alvorlige konsekvenser

Mandag morgen. Du fyrer op under pc’en. En friskbrygget kop kaffe ved hånden. Klar til at få styr på weekendens indkommende mails og et par administrative opgaver, før du skal ud at se til produktionen.

Men argh...! Dit mailprogram vil ikke åbne, og du kan ikke komme ind i nogle af dine mapper!?

En note dukker op på skærmen: Du er blevet hacket, dine filer er låst, og de vil først blive dekrypteret igen, når du har betalt en løsesum!

Du ved ikke, hvad der lige har ramt dig, og spørgsmålene står i kø: Får du nogensinde adgang til dine data igen? Hvad skal du gøre nu? Hvem

kan hjælpe? Hvad vil det koste? Hvor lang tid vil det tage? Og hvordan skal du drive din virksomhed imens?

Scenarierne er mange og konsekvenserne uoverskuelige, hvis man som virksomhedsejer står alene overfor krisehåndteringen og følgerne af et cyberangreb.

Det er derfor vigtigt at forholde sig til truslen og have en plan for, hvordan du kan sikre din virksomhed bedst muligt – og ikke mindst, hvad du stiller op, hvis et cyberangreb rammer.

Mange virksomheder har ikke de nødvendige kompetencer til håndtering af IT-kriminalitet, og de fleste vil derfor have behov for konsulentbistand. Det er omkostningsfuldt. Det samme er tab af data som følge af et cyberangreb og de driftsmæssige konsekvenser heraf.

En cyberforsikring kan være en god løsning For de fleste virksomheder er en cyberforsikring derfor en god investering.

GARTNERNES FORSIKRING

En cyberforsikring dækker typisk omkostningerne, som følger af et sikkerhedsbrist, hvor vigtige data går tabt, eller der sker persondatabrud. Cyberforsikringen dækker også et evt. erstatningsansvar overfor tredjepart.

En god cyberforsikring stiller også et beredskab af IT-konsulenter, juridisk bistand og PR-konsulenter til rådighed, som du kan gøre brug af, hvis din virksomhed udsættes for et cyberangreb.

Man kan også overveje en netbanksforsikring, som dækker tab ved netbanksindbrud. Som erhvervsvirksomhed dækker banken nemlig ikke et indbrud i din netbank, hvis du f.eks. udsættes for et hackerangreb.

Tjek din forsikring og få styr på dit cyberberedskab

Har du allerede en cyberforsikring, så tjek, om den dækker din virksomheds behov i tilfælde af, at I udsættes for et cyberangreb. Har du ikke en cyberforsikring, så snak med din forsikringsrådgiver om dine muligheder.

Og... få lavet en opdateret kriseplan, så alle i virksomheden ved, hvad de skal gøre i tilfælde af, at I rammes af et cyberangreb.

Voksemediets klimapåvirkning

Med Growing Media Europe’s LCA-værktøj kan forskellige voksemediers klimaeffekt beregnes og sammenlignes, så valg af recept kan træffes på et mere oplyst grundlag

PivoYabel1

ve producAon Inbound transportOutbound transportProcessing and packaging of growing media Use and end of lifeHovedtotal Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Der er to grunde til at forsøge at foretage bæredygtige valg i hverdagen: du skal, og det giver mening. Det kan imidlertid være svært at sammenligne materialer eller løsninger, der ikke umiddelbart ligner hinanden, så hvordan sikrer man sig, at det valg, man foretager, nu også er det rigtige? Der udviklet et værktøj til at hjælpe med netop dette valg. Værktøjet hedder LCA, der er en forkortelse af Life Cycle Assessment, og det kan bruges på alle typer produkter og løsninger.

En fuld LCA er en gennemgang af en løsnings samlede bæredygtighedspåvirkning, dvs. indvirkning på klima, biodiversitet, vandforbrug, havforsuring og mange andre parametre. I praksis refereres der oftest til klimapåvirkning, dvs. den mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med fremstilling af et produkt eller en løsning.

CO2e skaber sammenlignelighed Emission af nogle gasser har større klimaeffekt end andre. Alle klimaeffekter omregnes til effekten af CO2, kaldet CO2-ækvivalenter eller CO2e. Når alt er omregnet til samme enhed, kan den samlede klimaeffekt sammenlignes for produkter og løsninger, - som eksempel kan klimaeffekten af en kubikmeter voksemedie sammenlignes med klimaeffekten af en flyrejse. Det er altså muligt at sammenligne ting, som slet ikke ligner hinanden.

PivoYabel1

Der er en række valg at foretage, når man går i gang. Først skal der defineres en funktionel enhed, dvs. den enhed LCA’en dækker. For voksemedier vil den funktionelle enhed typisk være en kubikmeter, dvs. der regnes i CO2e pr. m3 Dernæst skal der foretages en afgrænsning af den del af værdikæden, beregningen dækker. Det er for eksempel vigtigt, om transport fra fabrik til forbruger er med i beregningen. En meget vigtig afgrænsning, når der skal laves en LCA for voksemedier,

er, om ”End-Of-Life”, dvs. den mængde klimagasser, der produceres, når produktet nedbrydes over tid, er inkluderet eller ej. For et voksemedie baseret på sphagnum kan denne del være op til 80 procent af den samlede klimapåvirkning.

Eksempler på klimapåvirkning

Growing Media Europe - den europæiske brancheorganisation for producenter af voksemedier - har udarbejdet guidelines for LCA, og baseret på disse guidelines er der lavet et værktøj, som kan beregne klimapåvirkningen fra forskellige recepter på voksemedier. I figuren er vist beregnet klimaeffekt af tre forskellige recepter:

1. 100 procent sphagnum med 1 kg gødning og 4 kg kalk

2. 70 procent sphagnum + 30 procent træfibre med 1 kg gødning, 2,8 kg kalk og 150 gram urea.

3. 35 procent træfibre + 35 procent kompost + 30 procent kokos med 1 kg gødning, 250 gram kalk og 150 gram urea.

Use and end of life Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Brugsfase og End-Of-Life

Forarbejdning og pakning

Processing and packaging of growing media Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Beregningerne er lavet for produktion på Pindstrups fabrik i Kongerslev og levering i 4 m3- storsække på Fyn.

Outbound transport Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Transport til kunde

Inbound transport Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Intern transport

Produktion af råvarer og additiver

Cons;tuent or addi;ve produc;on Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Use and end of life Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Processing and packaging of growing media Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Outbound transport Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Inbound transport Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Cons;tuent or addi;ve produc;on Climate change (kg CO2 eq) (Sum)

Umiddelbart er der ikke er stor forskel på de tre recepter, hvis End-Of-Life udelades fra beregningen. Hvis End-Of-Life inkluderes, er der dog stor forskel. Klimapåvirkningen kan reduceres fra 233,84 til 173,43 kg CO2-e pr. kubikmeter, svarende til 25 procent, ved at erstatte 30 procent af volumen med Forest Gold, der er træfibre fra Pindstrup. Ved at vælge et sphagnumfrit dyrkningsmedie kan der reduceres til 43,77 kg pr. kubikmeter, svarende til 80 procemt, sammenlignet med produktet baseret på 100 procent sphagnum.

Kontakt gerne Pindstrup, hvis vi skal beregne klimaaftrykket for den recept, du bruger. n

Sven Erik Lanng, Pindstrup Group, sel@pindstrup.dk

Skal du i gang med din første ESG-rapport?

Så kom nemt fra start med ESGreenTool Report

Med ESGreentool Report er det nemt at få synliggjort dine bæredygtige tiltag i din frugt- og grøntsagsproduktion.

Rapporten er skræddersyet til jordbruget, og den indeholder mere end 100 målepunkter, f.eks. inden for biodiversitet, arbejdsforhold og ledelse. Og så er rapporten anerkendt af flere af landets banker.

Kom i gang nu på esgreentool.dk eller ring til kundeservice på 70 15 50 15

GLOBALG.A.P

Nye krav i version 6.0

Fra 1. januar 2024 bliver alle GlobalG.A.P. audits gennemført efter den nye GlobalG.A.P. standard version 6.0. Med den nye version følger nye krav

Lis Sørensen, IntroCert, lis@introcert.dk

Annemarie Bisgaard

Den nye GlobalG.A.P. standard version 6.0 (v6.0) er kommet i to udgaver, en grundlæggende SMART-udgave og en GFSudgave. I GFS-udgaven er langt flere krav ufravigelige samtidig med, at kravene til ekstern audit er skærpet, særligt når der dyrkes afgrøder med høj fødevarerisiko. Om producenten skal bruge SMART eller GFS vil typisk afhænge af, hvad aftageren af produkterne forlanger.

Nye krav i v6.0

Langt størstedelen af kravene i v6.0 er gengangere fra den tidligere version. Nye emner i standarden er især inden for områder, som de seneste år har været en vigtig del af samfundsdebatten: Klimaaftryk, bæredygtighed, ansvarlig brug af ressourcer, biodiversitet og madspild. De vigtigste ændringer og tilføjelser i v6.0 for frugt- og grøntsagsproducenter er krav til:

• Forbedringsplaner.

• Registrering af energiforbrug.

• Registrering af vanding.

• Arbejdsmiljø.

• Beskyttelse af biodiversitet.

Forbedringsplaner

Forbedringsplaner kendes fra mange andre standarder, og de er med v6.0 nu også blevet en del af GlobalG.A.P. standarden. Det er blevet et ’ufravigeligt krav’, at der er udarbejdet planer for forbedringer inden for hvert af disse områder:

• Generelle forbedringer.

• Biodiversitet.

• Reduceret energiforbrug.

• Bevarelse af jordens gødningstilstand og frugtbarhed.

• Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM).

Forbedringsplaner skal være målbare, det vil sige, at eksterne auditorer skal kunne vurdere, om punkter i forbedringsplanen er opfyldt eller ej. En beskrivelse kunne f.eks. være: ”Vi havde i 2023 10 reklamationer, men vil reducere antallet til mindre end 5 i 2024”. Det er op til den enkelte producent at vælge, hvilke emner man vil arbejde med inden for de enkelte områder. Valget vil naturligvis afhænge af, hvad der er mest relevant hos den enkelte producent.

Det er et ’ufravigeligt krav’, at forbedringsplanerne bliver evalueret hvert år. Om producenten har opnået målet eller ej indgår ikke i kravet, men skal beskrives i evalueringen. Med kravet om forbedringsplaner i standarden er det ikke længere muligt at have de samme afvigelser år efter år, da

I den nye GlobalG.A.P. standard version 6.0 er der stort fokus på vanding. Nye krav i standarden betyder, at vanding skal registreres, så den samlede tilførte vandmængde for hver afgrøde kan beregnes efter hver dyrkningssæson.

standarden kræver, at producenten løbende arbejder med at opfylde ikke-opfyldte ’mindre krav’.

Stort fokus på vanding

Globalt set er ferskvand, især grundvand, en begrænset ressource, da grundvand skal deles mellem byer, landbrug, industri m.m. Det Europæiske Miljøagentur EEA anslår, at en tredjedel af Europa har stor risiko for at opleve vedvarende eller periodisk vandmangel, og dette tal forventes at stige i fremtiden.

Samtidig er ferskvand helt essentielt ved dyrkning af frugt og grønt. Det er derfor et vigtigt emne i v6.0, at vand bruges så hensigtsmæssigt som muligt og med hensyntagen til det øvrige samfunds behov. Nye krav i standarden betyder, at vanding skal registreres, så den samlede tilførte vandmængde for hver afgrøde kan beregnes efter hver dyrkningssæson. En ny anbefaling i standarden er således, at vandforbruget pr. kg. afgrøde skal beregnes, og at der skal tænkes i måder at optimere vandingen på.

Registrering af energiforbrug

Registrering af energiforbrug (diesel, strøm, gas) ved dyrkning, høst, lagring, sortering og pakning er blevet et ’ufravigeligt krav’. Det er derfor vigtigt at få indarbejdet et system, så alle energikilder kan opdeles i

mængder brugt til de enkelte frugt- eller grøntsagsafgrøder og brugt til andre afgrøder f.eks. til landbrugsafgrøder. Samtidig er en forbedret energieffektivitet et af de punkter, der skal indgå i forbedringsplanen.

Arbejdsmiljø i fokus

Arbejdsmiljø er udbygget i v6.0 med krav om skriftlige sikkerhedsregler på ejendommen, og at medarbejderne skal være instrueret i disse, hvilket skal kunne dokumenteres. Samtidig har enkelte krav fra GlobalG.A.P.’s tillægsmodul om social ansvarlighed, GRASP, fundet vej til standarden, så medarbejderne nu skal være orienteret om standarden, og hvilken betydning den har for deres arbejde.

Biodiversitet skal beskyttes

Krav vedr. biodiversitet er blevet udvidet i v6.0, så der nu er flere ’mindre krav’ inden for biodiversitet. Her er det især småbiotoper som læhegn, remiser og lignende, der findes på de fleste ejendomme, som standarden har fokus på. Den eksisterende biodiversitet skal beskyttes og arealer, der ikke kan bruges til landbrugsproduktion, skal forvaltes med fokus på at øge biodiversiteten.

Tidlig audit i 2024

Producenter, der får ekstern audit tidligt i 2024-sæsonen, skal være opmærksomme på, om de nye v6.0-krav kan opfyldes, da grundlaget for audit vil være dokumentationen for vækstsæson 2023. De fleste frugt- og grøntsagsproducenter har audit i juli-september, hvor udfordringen er mindre, da der findes registreringer for størstedelen af 2024-sæsonen.

Nu kun to afvigelser

I GlobalG.A.P. v5.2 havde frugt- og grøntproducenter typisk 75-100 ’mindre krav’, som var relevante. Det gav ofte mulighed for op

til fire afvigelser, når ’95 procent-reglen’ skulle opfyldes. I den nye v6.0 har frugt-og grøntsagsproducenter maksimalt 64 relevante ’mindre krav’. At der er færre krav, betyder ikke, at emner er forsvundet fra standarden, men blot at flere krav er skrevet sammen. Med færre krav i kategorien ’mindre krav’ er det nu kun muligt at have to afvigelser for at overholde ’95 procent-reglen’.

Få planlagt nye tiltag

Det er vigtigt at komme i gang med de nye krav i v6.0, da en del nye krav skal opfyldes rent praktisk, så som:

• Hvordan får vi registreret energiforbrug i de enkelte afgrøder?

• Hvordan får vi tilrettelagt registrering af vanding, så den samlede vandmængde brugt i hver afgrøde kan dokumenteres?

• Hvordan får vi information om energiforbrug hos evt. underleverandør, der arbejder i marken?

• Hvordan er vores sikkerhedsregler beskrevet, og er det tilstrækkeligt?

• Hvilke emner skal vi arbejde med i forbedringsplanerne?

• Og hvilke praktiske tiltag medfører disse planer?

Det kan anbefales at sætte sig ind i de nye krav i v6.0 allerede nu, så den kommende sæsons arbejde og registreringer kan planlægges hensigtsmæssigt i forhold til de nye krav i v6.0. n

Registrering af energiforbrug – diesel, strøm, gas – ved dyrkning, høst, lagring, sortering og pakning er blevet et ’ufravigeligt krav’ i den nye version 6.0.

Tre typer af krav

GlobalG.A.P. indeholder tre typer krav:

• Ufravigelige krav: Alle relevante ufravigelige krav skal opfyldes.

• Mindre krav: Mindst 95 procent af de relevante mindre krav skal opfyldes.

Tabel 1. Sammenligning af antal krav og anbefalinger i den hidtidige og de to nuværende versioner af GlobalG.A.P.

• Anbefalinger: Det er frivilligt om anbefalinger opfyldes.

Virkninger af kompostekstrakt

Virker kompostekstrakt? Det korte svar er ja – hvis forholdene er rigtige. Det er konklusionen efter forsøg med kompostekstrakt til spinat under optimale forhold i væksthus

Et forsøg med kompostekstrakt viser en meget tydelig effekt på udbytterne i spinat dyrket i potter i væksthus. I en hybridsort af spinat var udbyttefremgangen i forsøget ca. 28 procent og i en OP-sort ca. 33 procent. Alle udbyttestigninger var stærkt signifikante, og dermed var effekten af kompostekstrakt på udbyttet overvældende god (figur 1).

Mikroliv i kompostekstrakt

Den anvendte kompostekstrakt indeholdt masser af mikroliv. Under mikroskop undersøgte vi, om mikrolivet i jorden blev ændret ved at tilsætte kompostekstrakt. For hovedgrupperne af mikrolivet i jorden var der en forskel i gennemsnit af alle behandlinger. Men der var stor variation mellem mikroskopopgørelserne, og ingen af behandlingerne resulterede i signifikante

forskelle (figur 2). Dog var der en meget tydelig tendens til effekt af kompostekstrakt på mikrolivet, da antallet af bakterier, svampe, protozoer og nematoder blev øget, mens antallet af ciliater gik tilbage – præcist som forventet.

Næringsindhold i spinaten  Næringsstofanalyser af hele spinatplanter viste, at kaliumindholdet i planterne steg, når der blev tilført kompostekstrakt. Indholdet af kalium var signifikant højere i de behandlede led. Laboratoriet, der gennemførte analyserne, har udviklet normtal for, hvor meget kalium spinat skal indeholde. Som det fremgår af figur 3, stiger kaliumindholdet op i normalområdet. Det betyder, at kompostekstrakten har haft en balancerende virkning på indholdet af kalium i planterne. Tilsvarende er indholdet

Forsøget

• 240 potter med spinat blev dyrket i et drivhus i efteråret 2023. Halvdelen af potterne fik kompostekstrakt, den anden halvdel fik kun vand.

• Potterne var gødet med Binadan, så der var tre gødningsniveauer (ugødet, halvgødet og fuldgødet). Det vil sige, at potter uden gødning var en meget næringsfattig jord.

• To sorter blev afprøvet: En OP-sort fra Bingenheim og en hybridsort fra SeedCom.

• Jordblandingen var en ugødet sphagnumjord kalket op til pH 6 og tilsat lidt ekstra ler.

• Spinaten blev sået den 12. september og høstet den 7. november.

Frank van Beek, Green Holistic, og Ole Engellyst, Rådgivning by Engellyst, oleengellyst@outlook.dk

Forsøg med kompostekstrakt til spinatplanter dyrket i potter i væksthus. De to rækker til venstre har fået kompostekstrakt, og de to rækker til højre har ikke fået ekstrakt. Gødningsniveauet er ugødet i alle potter.

Kompostekstrakt

• Komposten består af 55 procent flis og derudover dybstrøelse plus lidt grøntsager og halm. Der er tale om en aerob kompostering.

• Kompostekstrakt laves af kompost opblandet med vand, hvorefter blandingen gennembobles med luft i ca. 20 minutter. Derefter sies store partikler fra, og ekstrakten anvendes direkte på jord/frø.

• Kompostekstrakt forveksles ofte med kompost-te, der fremstilles ud fra ekstrakt, hvor der tilsættes næringsstoffer som melasse, huminsyre osv. Derefter opformerer man mikroorganismerne ved at lade blandingen gennemboble i 1-2 døgn før udsprøjtning på planter.

Figur 1. Effekt på udbyttet af en OP-sort og en hybridsort af spinat dyrket i potter efter tildeling (Plus) af kompostekstrakt sammenlignet med planter, der ikke har fået kompostekstrakt (Minus).

af fosfor og calcium i planterne også steget ved anvendelse af kompostekstrakt. Modsat er der en gruppe af næringsstoffer, som falder i spinatplanterne, når der tildeles kompostekstrakt. Det gælder indholdet af både totalkvælstof og ammoniumkvælstof samt magnesium og natrium. Alle disse næringsstoffer er signifikant forskellige, når der er tildelt kompostekstrakt.

Konklusion

Forsøget med spinat viser, at kompostekstrakt virker, når forholdene er optimale. Ved at anvende kompostekstrakt stiger udbytterne (signifikant), og der er en tydelig tendens til, at indholdet af mikroliv i jorden stiger (ikke signifikant). Næringsstofindholdet blev også tydeligt påvirket (signifikant for de fleste makronæringsstoffer).

To væsentlige forudsætninger skal være opfyldt for, at kompostekstrakt fungerer:

• Komposten skal være af en høj kvalitet –det vil sige, at der både er svampe, bakterier, protozoer og gavnlige nematoder i komposten, hvilket vi undersøgte i mikroskop.

• Mikrolivet skal have gode forhold for at etablere sig i jorden. Jorden må ikke være tør, og den skal være iltrig. Vi er overbeviste om, at kompostekstrakt har en meget vigtig rolle at spille i fremtidens både økologiske og konventionelle gartneri.

Tak til Folkesparekassen for donation til forsøget, til Ib Borup Pedersen for levering af en del af komposten og til Hanne Gundersen for deltagelse i mikroskopanalyserne. n

Figur 2. Der er ikke signifikant forskel på mikrolivet i jorden efter tilførsel af kompostekstrakt (Plus) sammenlignet med jord, der ikke har fået tilført kompostekstrakt (Minus).

Figur 3. Indhold af kalium i OP-sort og en hybridsort af spinatplanter efter tildeling (Plus) af kompostekstrakt sammenlignet med planter, der ikke har fået kompostekstrakt (Minus). Normtallene er de grønne søjler i tabellen.

Kom godt fra start med blommer

Projektarealet på Pometet er etableret i foråret 2023 med seks sorter af blommer med træer, der skal formes til henholdsvis spindel, t.h., og espalier, t.v. Foto er taget 23. august 2023.

Blommer dyrkes i dag hovedsageligt som spindeltræer. Formning af træerne fra start er afgørende og begynder efter plantning. Et nyt projekt sætter fokus på netop etablering af blommer til spindelsystem

Det er nu året efter plantning i et demonstrationsareal med blommer på Pometet, og træerne er blevet beskåret målrettet formning til de to intensive systemer –spindel og espalier – for at komme godt fra start. For spindel er målet med formningen af de unge træer at få opbygget en bund- og midtersektion af grene samt en top, men udgangspunktet eller plantematerialet har betydning for, hvor langt man når første år. Uanset plantemateriale er det vigtigt at være over træerne fra start for at få formet dem som grundlag for god og fuld bæring tidligst muligt.

Beskæring i etableringsåret

Beskæringen i 2023 blev en form for kompromis, da der manglede bundgrene i mange af træerne. Hvis der mangler bundgrene, klippes hovedstammen normalt tilbage til én meter for at stimulere dannelse af sidegrene i bunden.

Vi valgte at omgå en tilbagebeskæring af hovedstammen ved i stedet at stimulere dannelse af nye/flere bundgrene med øjesnit i bunden. Alt efter antallet af sidegrene langs hovedstammen blev der udvalgt et

passende antal. De resterende sidegrene blev fjernet, sidegrene blev klippet tilbage, og toppen blev klippet tilbage til ca. 50 cm over de øverste grene.

Træerne har reageret lidt forskelligt på øjesnit, og ud af de seks sorter er der en tendens til, at sorterne Topend Plus, Opal og Katinka har reageret godt eller bedst og dannet sidegrene fra hovedstammen i bunden. Generelt er træerne vokset godt til i 2023.

Smal ligebenet trekant

Når der beskæres til spindel, sigter man mod et træ med en smal top og en bredere bund, så træet får form som en opret eller spids trekant med sidegrene fra knæhøjde og op – og med de længste/kraftigste sidegrene nederst. For at komme dertil betyder det i træernes andet år og efterfølgende, at:

- sidegrenene skæres tilbage i en vis længde alt efter placering (top, midt eller bund).

- overflødige og/eller ’forkerte’ sidegrene fjernes.

- i toppen vælges en top, konkurrerende grene fjernes, og andre sidegrene klippes tilbage.

- årsskud fra stammen tippes. Beskæringen sikrer lys ned gennem træet

og brydning af blomster- og vækstpunkter/ bladknopper på grenene samt nyvækst fra skudspidsen. Ved at klippe sidegrene tilbage stimuleres brydning af knopper og dermed også vækstpunkter langs grenen, der på sigt kan blive til nye frugtbærende grene og/eller erstatningsgrene. En sidegren bliver klippet tilbage hvert år, og særligt for bundsektionen i træet betyder det også, at risikoen for bare grenpartier minimeres.

Hovedregler

Beskæringen af blommetræerne er inspireret af udviklingen med klikbeskæring indenfor kernefrugt. Der er valgt følgende hovedregler for beskæring af grene:

- Første år klippes bundgrene tilbage til en længde på 25-30 cm, og andet år beskæres nyvæksten tilbage til en længde på 15 cm og tredje år til 10 cm. De efterfølgende år, og indtil grene skal erstattes, klippes tilbage til en længde på 5 cm.

- Første år klippes sidegrene i midten og toppen tilbage til en længde på 15-20 cm, andet år klippes nyvæksten tilbage til en længde på 10 cm og de efterfølgende år til 5 cm, indtil grene skal udskiftes.

Projektet fortsætter i 2024, og væksten i træerne bliver fulgt. n

Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Blommetræerne blev plantet 24. april 2023 og beskåret 17. maj 2023. Foto viser sorten Topend

Plus den 23. august, hvor der har været god tilvækst i bund, midt og top, t.v., og en god reaktion på øjesnit i bunden, t.h.

Før og efter beskæring i sorten Katinka 8. marts. I år 1 (2023) er sidegrene klippet tilbage til henholdsvis 25-30 cm i bunden og 15-20 cm i midten og toppen. I år 2 (2024) er nyvæksten på sidegrene klippet tilbage til 10-15 cm i bunden og 10 cm i midt og top. Toppen er klippet tilbage, og årsskud fra stammen er tippet.

Et træ efter beskæring i bund, t.v., i midten og i toppen, t.h. I bunden er nyvæksten på sidste årsskud klippet tilbage til en længde på ca. 15 cm, i midten til en længde på ca. 10 cm. Toppen er klippet tilbage, og sidegrene tæt på toppen er klippet tilbage til en længde på 10-15 cm. Små sidegrene fra hovedstammen og 1-års sidegrene er tippet.

Blommeprojektet

• Projektet startede i 2023 og handler om etablering og demonstration af intensive dyrkningssystemer af blommer.

• På Pometet er der etableret et areal med seks udvalgte sorter i to intensive systemer: Spindel og espalier.

• Aktiviteter vil være formidling af fakta om etablering og beskæring gennem åbent hus-arrangement, artikler og nyhedsbreve til en netværksgruppe af avlere.

• Kontakt Helle Mathiasen, hmat@ hortiadvice.dk, hvis du ønsker at være en del af netværksgruppen og høre nyt om projektet.

Bladribbesnudebillen - et stigende problem i kål

Bladribbesnudebiller har været et alvorligt skadedyr i kinakål i nogle år. Nu ses den også i andre kåltyper, især spidskål. En svensk undersøgelse viser, hvornår billen flyver, og hvordan den kan påvises

Annemarie Bisgaard

Anton Sandmark og

Annemarie Bisgaard

Bladribbesnudebillen er de seneste par sæsoner blevet et tiltagende problem i danske kålmarker, især i spidskål men også i blomkål og broccoli. Ofte er der kun tale om lokale angreb, der kan være ret alvorlige i perioder fra sidst maj til sidst i juni. Det kan være vanskeligt at opdage de voksne biller, da de er godt camoufleret og nemt lader sig falde til jorden.

Svensk undersøgelse

I Sverige, hvor der er godt 1.600 ha med kål (2020), heraf 92 ha med spidskål, er bladribbesnudebillen, Ceutorhynchus pallidactylus, et meget stort problem i kålmarkerne – ofte så alvorligt, at kålene ikke kan sælges. Den svenske kandidatstuderende Anton Sandmark fra landbrugsuniversitetet SLU har behandlet bladribbesnudebillen i en eksamensopgave med både litteraturstudie og markforsøg, hvor han sammenligner og beskriver metoder, der er mest effektive for fangst af bladribbesnudebillen i kål og raps. Det fortalte han om på HortiAdvice’s temadag for kålavlere sidst i februar.

Typiske skader i kål

- De klassiske skader efter bladribbesnudebillens larver er minering i bladstilke, hvilket kan føre til vækstforstyrrelser. I 2021 var der så store problemer med bladribbesnudebiller i spidskål og kinakål i Sverige, at mange kålhoveder måtte kasseres. I 2022 var der færre skader, men i 2023 var kålavlerne igen plaget af skadedyret med påvirkninger af både udbytte og kvalitet, fortalte Anton Sandmark og nævnte, at skaderne efter bladribbesnudebillens larve kan ses på de fleste korsblomstrede planter både forår og efterår. På nederste del af bladstilken ses typisk gnavskader.

Den voksne bladribbesnudebille, Ceutorhynchus pallidactylus, er 2,5-3,5 mm lang med en gråbrun grundfarve, et plettet udseende og orangerøde fødder. Et kendetegn er bl.a. en lys plet under halsskjoldet.

Vanskelig at bekæmpe

- I kålproduktion findes der ingen skadetærskler for bladribbesnudebillen. Bekæmpelse skal foretages på de voksne, æglæggende biller, da midlerne ikke virker på hverken æg eller minerende larver. I Sverige kan anvendes pyretroiderne Mavrik og Nexide samt midlet Mospilan i hovedkål, rosenkål, blomkål og broccoli. Alternative plantebeskyttelsesmidler som sæber eller olier har vist at påvirke billerne negativt, men det er ikke kortlagt ved hvilke afgrødestadier, at effekten er god, sagde Anton Sandmark.

Nye gnavskader efter bladribbesnudebillens larver i spidskål.

Anton Sandmark fra Sveriges Lantbruksuniversitet undersøgte sidste år, hvilken metode der er mest effektiv til fangst af bladribbesnudebillen.

Gule fangskåle eller limplader Anton Sandmark udførte i 2023 forsøg med fangst af bladribbesnudebillen i fem kålmarker nær Skånes vestkyst. To fældetyper – en gul limplade og en gul fangskål – blev sat op med fem meters mellemrum. De tidligste i spidskål den 3. april og de seneste i blomkål den 8. maj. I de tidlige kål, der var dækket med fiberdug, blev fælderne placeret ved siden af fiberdugen. I de marker, der ikke var dækket med fiberdug, blev fælderne placeret i de yderste rækker. De gule fangskåle forsynes med en dråbe opvaskemiddel og vand i bunden, som insekterne fanges i. De gule limplader blev sat op i vertikal position i marken. Fælderne blev aflæst en gang om ugen fra uge 14 til uge 30. Målet med undersøgelsen var at kortlægge indflyvningen af bladribbesnudebillerne og finde ud af ved hvilken metode, der fanges flest.

Resultater

- Der blev fanget signifikant flere bladribbesnudebiller i de gule fangskåle end på de gule limplader, og gule fangskåle er derfor et mere sikkert valg til overvågning. Til gengæld faldt toppene i fangsterne på de samme tidspunkter uanset fældetype. Der

Typiske larveskader i ældre bladstilke på blomkål.

blev blot ikke fanget så mange biller på limpladerne som i de gule fangskåle.

- Vi observerede fangst af bladribbesnudebiller allerede den første uge (uge 14). Derfor bør overvågningen starte tidligere, eksempelvis i forbindelse med plantning, for at være sikker på, hvornår indflyvningen begynder, fortalte Anton Sandmark, der i sin rapport konkluderer, at overvågning med limplader er en brugbar metode som indikator for indflyvning af bladribbesnudebiller i marken. Det gælder også, selv om gule limplader fanger færre biller. Af andre fordele ved de gule limplader nævnte han, at de er velkendte for avlerne at bruge, og at de også fanger andre interessante skadegørere. n

Bladribbesnudebillens biologi

• Én generation årligt. Overvintrer som voksen i de øverste jordlag.

• Flyver ind fra hegn samt skov- og markkanter fra medio april til medio maj, når lufttemperaturen er 12 grader. Billerne spiser af bladkanter, stængler m.v.

• 40-100 æg lægges på undersiden af bladstilken eller i midternerven i maj måned. Æglægningsperioden er ca. to måneder, og udviklingen fra æg til larve er 5-7 dage.

• Hunnen bruger snuden til at bore et hul, hvor æggene lægges med bagkroppen.

• Tre larvestadier i juni måned. Larverne gnaver gange i stængler og kålhovederne, så de ikke kan sælges.

• Forpupning sker i jorden, tager tre uger.

• Det voksne insekt flyver ud af marken i september-oktober og lever af korsblomstrede planter indtil overvintring.

Kåltemadagen sidst i februar var et nyt tiltag, som mange af de danske

kålavlere deltog i.

Gul limplade og gul fangskål placeret med fem meters mellemrum i et skånsk forsøg, hvor fangst af bladribbesnudebiller registreres.

Sundt sædskifte og pløjefri dyrkning til kål

En større, nordtysk kålproducent i Ditmarsken har omlagt produktionen til pløjefri dyrkning og ser allerede efter få sæsoner en positiv effekt på sin jords frugtbarhed og bæreevne

Lars Møller og Ole H. Scharff, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

I det nordtyske område Ditmarsken, der ligger i delstaten Slesvig-Holsten, har kål gennem generationer været en meget stor kultur, fordi jord og klima er optimale til formålet. Også andre grøntsager og kartofler dyrkes, og det har derfor ikke altid været muligt at opretholde de bedste sædskifter.

Langt sædskifte

I forbindelse med projekt sortsdemonstration i rødkål og blomkål samt Rijk Zwaan’s kåldag i februar besøgte vi gården Gemüsehandel Hagge i Neuenkirchen. Her talte vi med ejeren Peter Hagge, der bl.a. dyrker ca. 300 ha med hvidkål, rødkål, savoykål og blomkål. Hertil kommer andre grøntsager og kartofler.

- Produktion af hovedkål kræver sund jord og sundt sædskifte, hvis man vil have en

stabil produktion i mange år, fortæller Peter Hagge, der er tredje generation af kålavlere på gården.

- Langt de fleste kålproducenter i Ditmarsken kører et meget presset sædskifte med et-to kålfrie år, fordi markedet i Tyskland for salg af kål i disse år er godt. Men det er kortsigtet og holder ikke i længden, siger Peter Hagge og nævner, at jordpriserne i Ditmarsken er steget voldsomt de seneste år, bl.a. på grund af efterspørgsel på jord til solcelleanlæg og vindenergi. Han er bange for, at det på den lange bane er risikabelt at investere i jord og produktion af kål og samtidig køre et usundt sædskifte.

Adm. direktør Peter Hagge er ejer og tredje generation i Gemüsehandel Hagge.

På det nordtyske gartneri Gemüsehandel Hagge dyrkes 300 ha med kål. Bedriften har både eget pakkeri og snitteri. Her er der gang i afpudsning af hvidkål.

Gode erfaringer med pløjefri

Hos Gemüsehandel Hagge satser de på at sikre produktionen på den lange bane med sundt sædskifte og pløjefri produktion samt ved at udvikle deres snitteri og transport- og salgsselskab.

Jorden i Ditmarsken er inddæmmet silt –jordpartikler med en meget fin kornstørrelse – som typisk opdeles i gammel og ny jord. På den gamle jord har de seks-syv frie år mellem kål, på nye jorde fire-fem kålfrie år.

Peter Hagge fortæller, at de begyndte i det små med pløjefri dyrkning for fem år siden, og 2023 var det første år, hvor ikke en eneste hektar blev pløjet. Erfaringerne er gode.

Gemüsehandel Hagge har en kassetipper, der kan anvendes til forskellige typer af kasser.

Efter afpudsningen kører hvidkålen videre til størrelsessortering på en automatvægt fra det tyske firma Rilo og ruller derefter stille ned ad rampen i de ønskede størrelsesintervaller.

- Efter blot to år med pløjefri produktion kan vi tydeligt mærke forskel. Alene mængden af regnorme og jordens evne til at holde på vand i tørre perioder og afdræne vand i våde perioder er meget synlig, siger Peter Hagge og fortæller, at de i det meget våde efterår 2023 kunne høste flere dage i deres kålmarker end nabogartnerierne med pløjet jord kunne.

Peter Hagge tilføjer, at grubning er en vigtig del af den pløjefri dyrkning, men også en svær opgave, hvor kun den bedste mand kører med grubberen. Timing, plantedække og måden, grubberen anvendes på, er vigtige elementer.

Vanding på den inddæmmede jord er ikke muligt, da der er salt i grundvandet. Vanding er derfor kun muligt via rørlægning fra områder uden for den inddæmmede jord, hvilket er dyrt og kun sker i begrænset omfang.

Eget snitteri

Peter Hagge leverer kål hele året rundt og hjælper gerne andre kålproducenter med både salg og levering. I stedet for at udvide produktionen har han investereret i snitteri og transport og hjælper naboer med afsætning af understørrelser og affald til køerne. Gemüsehandel Hagge leverer kål til det meste af Europa, herunder en lille eksport til Danmark. Eksportdelen er stigende, specielt til Østeuropa. Alle steder i Europa opleves arbejdskraft som den begrænsende faktor for kålproduktionen, hvilket har givet Hagge nye muligheder for eksport.

Lange arbejdsdage

- Generelt er det svært at finde medarbejdere til høst og pakkeri. Vi har 100 ansatte i sommerhalvåret og 35 medarbejdere i

vinterperioden. Arbejdsugen er på seks dage med 10 timer pr. dag med fuld løn for alle timer. Til gengæld har medarbejderne fri, når der ikke er noget at lave på gartneriet. - Vi har gode erfaringer med at ansætte unge mennesker. De er med til at gøre arbejdspladsen mere spændende. De skal blot lære at tage selvstændige beslutninger, og de skal vide, at de ikke bliver slået ihjel, hvis de laver fejl, lød det med et glimt i øjet fra Peter Hagge.

Sygdomme

De største udfordringer i kålmarkerne er bladplet (Alternaria) og trips. I 2023 var ringplet eller kålbladplet (Mycosphaerella brassicicola) et stort problem i Ditmarsken. Men sammenlignet med andre kålproducenter i Tyskland er klimaet langs vestkysten sundt for kål. Hvide fluer er ikke set i kålene de seneste fem år. Til gengæld er kålbrok et kæmpe problem i Ditmarsken på ejendomme med anstrengt sædskifte.

- Kuren mod kålbrok er 20 år uden brassicaarter og masser af calcium tilført jorden. Hvis jorden pløjes, klasker den sammen og giver perioder med iltfrie forhold og dermed gode betingelser for kålbrok.

Økologi - egen driftsledelse

Gemüsehandel Hagge dyrker 250 ha økologisk. Den økologiske produktion kører adskilt fra den konventionelle produktion med egen driftsledelse, maskiner, sædskifte, pakkeri og salg. Den økologiske produktion, der sker i samarbejde med andre økologiske producenter ved Naturland og Demeter, stiller større krav til timing af operationer, maskiner, rækkeafstand, sædskifte, kompost, sorter o.s.v. Da Peter

Beboelsescontainere anvendes hos Gemüsehandel Hagge til sæsonarbejdere.

Hagge købte den økologiske ejendom, blev der indgået en aftale om at fortsætte produktionen isoleret og uændret i 10 år under Naturland og Demeter.

Konsoliderer sig

Peter Hagge høster rød- og hvidkål til kølelager og starter med salg fra kølelager midt i januar. Prisen på hvidkål lå i februar på ca. 2,38 kr. pr. kilo ab mark og godt 11 kr. pr. kilo i supermarkederne.

Den nordtyske kålgartner forudser, at de store supermarkedskæder i Tyskland bliver endnu mere dominerende og vil lægge yderligere pres på prisen og konkurrencen i fremtiden.

- Man skal ikke forvente, at prisen på kål stiger i takt med omkostningerne. Nu gælder det om at konsolidere sig, lød den afsluttende bemærkning fra Peter Hagge, der ikke har planer om at udvide produktionen før tidligst om to-tre år. n

Gemüsehandel Hagge

• Peter Hagge, der er midt i 30’erne, overtog Gemüsehandel Hagge som tredje generation efter sin fars død.

• Gemüsehandel Hagge er opdelt organisatorisk efter produktion og opgaver: Kål, hvede, kvæg, transport og handel samt en økologisk virksomhed.

• De vigtigste afgrøder er:

- 1.000 ha hvede

- 300 ha kål

- 300 ha kløver

- 100 ha græs

- 250 ha økologi

Grøntsager er helten

Mange vil gerne spise mere grønt og mindre kød, men har svært ved at give helt slip på de velkendte og elskede retter med kød. En løsning kan derfor være at tilberede dem i en grønnere version

Nina Preus, Landbrug & Fødevarer, npre@lf.dk

Peter Kam og Betina Hastoft

Landbrug & Fødevarer gennemfører løbende repræsentative undersøgelser, hvor vi sætter fokus på danskernes madkultur og måltidsvaner. Her ser vi, at både grøntsager og bælgfrugter har en vigtig plads i måltiderne. Når vi spørger danskerne, hvad de fik at spise til aftensmad dagen før, så var der minimum én grøntsag eller bælgfrugt på tallerkenen i otte ud af ti måltider. Typisk er det løg og tomat, der indgår i mange middagsretter, suppleret med agurk, salat, peberfrugt og kartofler, som mange også har med i måltidet.

Forventning om flere grøntsager

Samtidig vil mange gerne spise mere grønt og planterigt, og hver tredje dansker mener selv, at de i fremtiden vil spise mere mad fra planter, end de gør i dag. Mad og drikke, der kommer fra planter eller er lavet af planter, kan dog være mange forskellige ting. Når danskerne skal pege på, hvilke typer mad og drikke fra planteverdenen, som de forventer at spise mere af i fremtiden, så ligger grøntsager på førstepladsen efterfulgt af frugt og bær,

kartofler, rodfrugter og pasta/nudler. Grøntsager er altså dét, som flest forventer at spise mere af i fremtiden.

Kødretter mest populære

Tidligere undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer har dog vist, at det i praksis kan være ret svært at spise mere grønt og planterigt på trods af alle de gode intentioner. I hverdagen har mange danskere et meget rutinepræget forbrugsmønster, og det er ofte de samme klassiske retter, som får hverdagen til at hænge sammen.

Justering af mængderne

Når det diskuteres, hvordan vi kan omstille den danske madkultur i en grønnere retning, er der mange, der taler om, at vi skal have flere kødfrie dage og vegetariske måltider. Faktum er dog, at det både i 2022 og 2023 har ligget forholdsvist stabilt, hvor mange beskriver deres madadfærd som enten ”Jeg spiser som hovedregel kød hver dag” (halvdelen) eller ”Jeg spiser kødfrit én eller flere dage om ugen” (hver tredje). I alt er det omkring 85 procent af danskerne, der placerer sig selv i én af disse to grupper. I modsatte ende er det blot tre procent, der svarer, at de ikke spiser kød og fisk, mens én procent ikke spiser nogle animalske råvarer. Noget der ligeledes ligger stabilt gennem de seneste år. Dette

tyder på, at der er en stor potentiel målgruppe, for hvem det ikke handler om bevidst at udelukke bestemte kategorier, men måske i stedet snarere handler om at justere på mængderne af kød og grønt i retterne.

Bolognese og frikadeller

Hvis man skal ændre fordelingen mellem kød og grønt, kan det være en rigtig god idé at tage udgangspunkt i det velkendte, der kan laves uden opskrift og ikke koster ekstra tid eller penge. I en ny undersøgelse blandt 2.000 danskere spørger vi derfor alle dem, der spiser kød til aftensmad minimum én dag om ugen, om de kan forestille sig at spise favoritretter med kød i en grønnere version. De skal ikke undvære kødet i retten, men blot skrue ned for mængden og i stedet tilføje flere råvarer fra planteriget. Her kan forbrugerne især forestille sig at spise pizza og forskellige retter med hakket kød i en grønnere version i forhold til det, de plejer. Eksempelvis er retter som lasagne, spaghetti bolognese, frikadeller og boller i karry højt på listen over retter, man godt kan forestille sig at justere.

Førstepladsen til grøntsager

Interessant bliver det så, når vi spørger dem, hvad de gerne vil tilføje mere af for at gøre retten grønnere. Her kommer grøntsager nemlig på en suveræn førsteplads over de ingredienser, som man gerne vil tilføje mere af i retten i stedet for kødet. Det gælder alle retterne, der indgår i undersøgelsen, at grøntsager ligger på førstepladsen over ingredienser fra planteriget, man gerne vil tilføje mere af. Og for omkring hver tredje af disse forbrugere er det

Grøntsager spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af madkulturen. Grøntsager er nemlig på førstepladsen over det, danskerne kan forestille sig at tilføje mere af, når de skal lave deres favoritret i en grønnere version. For hver tredje er det vigtigt, at råvarerne er økologisk producerede.

samtidig vigtigt, at råvaren er økologisk produceret.

Den gode smagsoplevelse

Når danskerne skal handle dagligvarer, er god smag, værdi for pengene, lav pris, god kvalitet og sundt de fem vigtigste valgkriterier. At god smag ligger nummer 1 på listen, er ikke overraskende og understreger, at gode smagsoplevelser ligger centralt i forbrugernes præferencer. Når der skal vælges planteråvarer til aftensmaden, så er det også her den gode smag, som flest lægger vægt på. På anden- og tredjepladsen finder vi kvalitet og pris, mens sundhed er rykket op på fjerdepladsen, sammenlignet med når danskerne køber dagligvarer generelt.

Skal danskerne ændre vaner og lok kes til at justere deres favoritretter eller købe og spise nye og anderle des råvarer, end de er vant til, er det vigtigt at sætte fokus på smagsop levelser. Det skal smage godt og være noget, som man kan samles om. I både produktudvikling og kommunikation om fødevarer kan man med fordel sætte fokus på smag og tekstur, og gøre fortællinger om smag til en del af fortællingen om produkternes kvalitet. Tænk f.eks. over, hvad din råvare passer godt sammen med – eller fortæl om, hvordan den kan tilberedes, så smagen bliver ekstra god og gør grøntsagen til en ny favorit i middagsmaden. n

Spaghetti bolognese er en af de retter, som forbrugerne tænker er nem at justere til en grønnere version med flere grøntsager i kødsaucen.

Undersøgelsen er en del af projektet Markedsinformation og forbrugerindsigter, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Mennesket bag maden

I december 2023 holdt Tænketanken Frej i samarbejde med 3F konferencen ”Mennesket bag maden” på Christiansborg. Formålet var at starte en samtale om medarbejdernes vilkår i danske fødevarevirksomheder og restauranter

Stephan Vinther Petersen, GLS-A,

Til at diskutere medarbejdernes vilkår samledes erhvervet, forskere, arbejdsmarkedsparter, uddannelsesrepræsentanter, meningsdannere og madentusiaster til konferencen.

I debatterne diskuterede deltagerne bl.a., hvordan fødevarebranchen kan gøres til et attraktivt arbejdssted for alle fra lærling til almindelig ansat. Der var stort fokus på arbejdsvilkår, rekruttering, fastholdelse og det sociale ansvar, som virksomhederne skal tage, hvis de vil have en berettigelse på det danske arbejdsmarked.

Fakta fra konferencen

• Tre ud af fire i hotel- og restaurationsbranchen tjener under dagpengesatsen

• 41 procent i jordbruget tjener under dagpengesatsen

• Arbejdskraften i disse erhverv har ofte flere typer beskæftigelse på samme tid

• Branchen er præget af højt arbejdstempo og uforudsigelig arbejdstid samt alvorlige arbejdsskader

• Hver tredje arbejder uden kontrakt og har oplevet arbejdsløshed inden for et år

• En stor del af arbejdskraften foretrækker fleksibilitet i deres arbejdsliv.

Bæredygtighed er mere end klima Generelt var der enighed om, at alle parter skal være med til at skabe gode og sunde arbejdspladser. Bæredygtighed er mere end blot klima. Det gælder også de ansatte i brancherne. Derfor skal vi huske at fremhæve de mange gode historier om social bæredygtighed.

GLS-As direktør, Anne Marie Hagelskjær Smit deltog også i debatten, og hun havde et klart budskab.

- Jeg ønsker, at mine medlemmer kan rekruttere de bedste medarbejdere og lærlinge - både nu og i fremtiden. Det er i stigende grad vigtigt, at virksomhederne tager et socialt ansvar for deres medarbejdere og bruger det i deres rekruttering, fastholdelse og ESG-afrapportering. Virksomhederne skal være dygtige til at fortælle om de gode

Anne-Marie Hagelskjær Smit, der er direktør for GLS-A deltog i debatpanelet ved konferencen Mennesket bag maden, hvor hun fremhævede det sociale ansvar, arbejdsgiverforeningens medlemmer tager.

historier i brancherne, hvis vi også vil være i stand til at rekruttere dygtig arbejdskraft i fremtiden, sagde Anne-Marie Hagelskjær Smit.

GLS-A har udarbejdet et S-certifikat, der dokumenterer det sociale ansvar, som medlemmerne tager, ved at give deres medarbejdere en overenskomst. Det certifikat kan de vedlægge ESG-rapporten som dokumentation.

- En anden succeshistorie fra vores medlemskreds er den efteruddannelses-konsulenttjeneste, som vi har oprettet sammen med fagforeningerne. Den Grønne Konsulenttjeneste hjælper både vores medlemmer og deres ansatte og er bevis på, at vi løfter ansvaret i fællesskab, pointerede GLS-As direktør. n

svp@gls-a.dk

Workshop om vask af rodfrugter

I et nystartet GUDP-projekt med titlen ’OptiClean’ er der fokus på hygiejnen ved vask af rodfrugter. En række spørgsmål søges besvaret: Hvad bør man være opmærksom på, og hvor bør fokus være, hvis hygiejnen på det eksisterende produktionsudstyr skal forbedres? Hvordan er tilvæksten af mikroorganismer i produktionen? Hvor kommer de fra, hvordan spredes de, og hvordan kan de måles?  På en workshop stilles der skarpt på, hvordan hygiejnen på produktionslinjen hænger sammen med den efterfølgende holdbarhed. Workshoppen, der er gratis, holdes den 23. maj 2024 hos Force Technology i Vejen. Program og tilmelding findes på www.forcetechnology.com > ’Viden og kurser’ > ’Arrangementer’.

Gammel Estrup Gartneri og Limfjords Danske Rodfrugter er blandt deltagerne i projektet. Lektor Merete Edelenbos, AU Food, er projektleder.

Ny brugtbørs til maskiner

En ny platform til salg af brugte grøntsags- og kartoffelmaskiner har set dagens lys på Facebook. Initiativet til siden kommer fra Amy og Ask Rasmussen, Kiselgården.

- Vi har oprettet siden, fordi de lidt mere specielle maskiner til grøntsager, både til mark og pakkeri, nemt forsvinder i mængden på de mange sider med landbrugsmaskiner på nettet, siger Amy Rasmussen og pointerer, at siden allerede har en hel del medlemmer, så interessen er der.

Amy og Ask Rasmussen dyrker selv kål, græskar, knoldselleri, salat og kartofler på ca. 80 ha ved Ugerløse.

Ny ejer og direktion i Uni-Troll

TPS Holding II A/S overtager pr. 1. marts 2023 Uni-Troll Europe ApS. Efter flere års samarbejde, er det besluttet at etablere Uni-Troll Europe APS som et selvstændigt datterselskab i koncernen. I den forbindelse tiltræder Finn Jacobsen som ny CEO, og den nuværende CEO Søren Bøgede Andersen fratræder. Finn Jacobsen har mange års erfaring som CEO fra produktionsvirksomheder og stor erfaring fra netop trolley og rullecontainer branchen. Det er målsætningen at fortsætte den positive udvikling, som samarbejdet mellem selskaberne har opnået. Det forventes, at selskabet yderligere vil styrke sin internationale position, og sammen med kunderne sikre optimering af hele logistikkæden, fra producent og helt ud til detailhandlens butikker. Dette gennem et bredt sortiment af lastbærere i ISO format.

Hanne Lindhard går på pension

Konsulent Hanne Lindhard Pedersen (62) fratrådte pr. 31. marts 2024 sin stilling som frugtavlskonsulent hos HortiAdvice for at gå på pension.

Hanne blev i 1987 ansat som forsker indenfor frugt og bær på Danmarks Jordbrugsforskning i Årslev (senere Aarhus Universitet). I 1993-1996 tog hun en ph.d. indenfor området og var i en periode også forskningsleder for frugt og bær.

Siden 2011 har Hanne været ansat som frugtkonsulent i HortiAdvice – i første omgang i en delt stilling mellem Aarhus Universitet og HortiAdvice. Senere overgik hun til fuld tid i HortiAdvice for at beskæftige sig med kernefrugt og industribær med særlig vægt på økologi.

Mange frugt- og bæravlere – både økologiske og konventionelle – har gennem årene nydt godt af Hannes store faglige viden, hendes meget positive, tålmodige og ydmyge tilgang til opgaver af enhver art samt hendes store indsigt og engagerede ekspertise indenfor området. Hanne er fagligt nysgerrig og har varetaget mange forskelligartede opgaver. Hun går altid i dybden med de opgaver, hun bliver stillet, lige som hun har bidraget med et utal af inspirerende, faglige artikler i erhvervets brancheblade gennem alle årene, både i rollen som forsker og som konsulent.

Vi ønsker Hanne det allerbedste otium.

Frø til efterafgrøder

Efterafgrøder.dk er en nyetableret virksomhed med erfarne folk bag. Med hjemmesiden som omdrejningspunkt leverer Efterafgrøder.dk et bredt sortiment af frø til efterafgrøder fra den tyske producent Freudenberger Feldsaaten. Gartneriet Rousing ved Skanderborg har i mere end 10 år distribueret efterafgrødefrø fra den tyske producent for FRDK, men i forbindelse med en reorganisering har FRDK valgt ny leverandør og distributør. Det er baggrunden for, at Preben Rousing valgte at etablere den nye virksomhed i samarbejde med den tyske leverandør. I 2024 er ejerkredsen udvidet med Jacob Winther Nymann, der har 15 års erfaring med efterafgrøder fra bl.a. GUDP-projekterne OptiPlant og OptiTill, som planteavlskonsulent og som udvikler for Freudenberger Feldsaaten i relation til det danske marked.

PK Revision bliver en del af BDO

Fra den 1. oktober 2024 bliver PK Revision, Odense, en del af den landsdækkende revisionskoncern BDO. Palle Knudsen fortsætter sit arbejde for små og mellemstore danske virksomheder herunder mange gartnerier i BDO-regi. Baggrunden for, at PK Revision har taget dette skridt, er stigende krav til IT-systemer i revisionsbranchen, der er vanskelige at leve op til for en mindre virksomhed. BDO har udviklet egne IT-systemer, der kan håndtere krav til kvalitetssikring, ESG og mistanke om hvidvaskning.

21.-25.05.2024

31.05.-01-06.2024

31.05.-02.06.2024

04.06.2024

06.06.2024

07.-09.06.2024

11.-13.06.2024

11.-14.06.2024

12.06.2024

16.-18.06.2024

20.06.2024

25.-27.06.2024

26.-27.06.2024

02.-07.07.2024

04.-06.07.2024

19.-21.07.2024

07.08.2024 Frugtprognosekonference, Ungarn

14.-15.08.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 13.-15.08.2024 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 17.-19.08.2024 Formland, Herning 21.-22.08.2024 Plantarium/GroenDirect,

28.-29.08.2024

under broen, Middelfart Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

NYT HOLDOPSTART TIL SEPTEMBER

Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse (GPL)

Skal din virksomhed være med til at sætte kursen i branchen?

GPL giver medarbejdere i gartnerier, planteskoler eller havecentre de rette værktøjer til at understøtte virksomhedens og branchens udvikling.

Uddannelsen er en akademiuddannelse og har et omfang på 60 ECTS-point. Få mere information på dgkt.dk eller kontakt:

Lotte Julin Bock ljb@gls-a.dk

Skal din virksomhed forme fremtiden?

Den nye Viola wittrockiana Delta Pro serie leverer en komplet palette af atraktive farver med helt særlig ensartethed og tidlighed imellem farverne, både i forår og efterår produktion.

• Højeste niveau af programmerbar og ensartethed på tværs af farverne.

• Ensartet blomstring på tværs af farverne.

• God kompakt, ensartet vækst på tværs af farverne.

• Korte blomsterstængler, hvor blomsten vender opad.

Kontakt Pernille Ratjen for uddybende information omkring sortimentet.

Pernille.viborg_ratjen@syngenta.com

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Mobil: 29 37 10 96

www.syngentaflowers.com

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com

Mobil: +45 30921745

Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S

Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB

Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg

Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com

Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S

Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev

Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Steenbek Technic A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

E-mail: pea@steenbek.dk

www.steenbek.dk

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen

Langstedvej 61 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk

Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

CO2

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg

+45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00

www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10

E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com

Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Schur Pack Denmark a/s

Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s

Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com

schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S

Kokbjerg 25, 6000 Kolding

Tlf. 76 34 28 00

www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Scandinavia ApS

C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ

T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Pöppelmann GmbH & Co. KG

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany)

Fon: +49 4442 982321

ST PLAST a/s

Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 75 47 04 04

www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt.

Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS

Østerbro 4, 5690 Tommerup

Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål).

Passer til standard ISO kasser og

Normpack 200 plantebakker.

Pool-koncept. Udlejning eller salg.

Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com

UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund

Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk

Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com

www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

GARTNERNES

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Smedemestervej 1, 5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk

Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk

Netsække med og uden snøre

Netsække med banderole

Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk KVALITETSNET

Lukketråd - Sygarn Etiketter

Pallenet

Kontakt os og få et tilbud

Fax: +49 4442 982342 teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku

FORSIKRING

Gartnernes Forsikring

Dansk Jordbrug

Hovedkontor:

Struergade 24, 2630 Taastrup

Tlf. 43 71 17 77

www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

SCANDINAVIA A/S

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt

Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene

Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www. lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22

www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SeedCom

Energivej 7, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 64 47 13 00

www.seedcom.dk seedcom@seedcom.dk

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stikling

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV

Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS

Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N.

Telefon 86 78 69 88

E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre

Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS

Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje

Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

KLIMA-, VANDINGS- OG

GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S

Energioptimering og service

Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå

Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk

Mail: dkconq8@gmail.com

100% økologisk gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstofsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling

Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S

Lundagervej 21, 8722 Hedensted

Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S

Hedelundvej 10, 5270 Odense N

Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14

El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Dansk VandingsTeknik

Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk

info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00

www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45

LEVERANDØRLISTE

Jack Foged A/S

Drivhusvarme, autoriseret VVS

Fangelvej 98, 5672 Broby

Telefon 62 69 10 60

Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C

Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

Husqvarna Danmark A/S

Vicath EQ ApS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk kraftvarmesektorens

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle

Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg

Nordrupvej 88, 4100 Ringsted

Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Salg/service: Senmatic A/S

Industrivej 8, 5471 Søndersø

Telefon: 64 89 22 11

Vagttelefon: 20 80 11 00

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S

Landholmvej 12, 9280 Storvorde

Telefon 7010 0234

info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

ODENSE Køleteknik

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S

Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

MASKINER

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby

Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

HS Maskinimport v/Holger Suhr

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk

Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole

Kongeåvej 10, 6600 Vejen

Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk

Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov

Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision

Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab

Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ

Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk

Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima

www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/

Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven

+ Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22

www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø

Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård

Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

DHS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk

Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø

Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu

30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø

Biltelefon 40 33 90 33

Tlf. 64 89 20 68

info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk

Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆGTE

CBH Vægte ApS

Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S

Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

VÆKSTLYS SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk

www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning

Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S

Industrivej 8, 5471 Søndersø

Tlf: 64 89 22 11

Vagttlf: 20 80 11 00

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 5 2024 udkommer den 16. maj

Deadline den 1. maj

Nr. 6 2024 udkommer den 13. juni

Deadline den 29. maj

Nr. 7/8 2024 udkommer den 11. juli

Deadline den 26. juni

Nr. 9 2024 udkommer den 12. september

Deadline den 28. august

Nr. 10 2024 udkommer den 10. oktober

Deadline den 25. september

Nr. 11 2024 udkommer den 21. november

Deadline den 6. november

Nr. 12 2024 udkommer den 18. december

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV

Bil 20 15 12 14

CVR-nr 31349435

info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk

Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

Deadline den 4. december

Karin Svensson

Tlf. 21 37 98 06

ksv@hortiadvice.dk