GT5-2024

Danske orkideer

INDHOLD

FRUGT

& BÆR

18 Præcis rodbeskæring på træniveau

46 Vores generation skal tage et ansvar

50 Nye grundstammer gør det godt

51 M200 - en ny grundstamme til æbler

GRØNTSAGER

20 Hjælp fra robot til flere redskaber

26 Mere frilandsdyrkning på skoleskemaet

38 Flammebehandling i spiseløg

40 Hanespore – et stigende problem

48 Bioplast til vinterdækning af gulerødder

PRYDPLANTER

6 Danske orkideer i en omskiftelig tid

22 Hjælpemidler letter hverdagen

42 Biodiversitet på dagsordenen

44 Opgraderet frøfabrik

GENERELT

8 EU-parlamentarikere på gartneribesøg

12 Robotter i alle afskygninger

14 Fremtidens robotter til væksthus

16 Smart teknologi på friland

24 Forstå dit producentansvar

28 Skruer op for ambitionerne

32 Opbevaring af pesticidholdigt spildevand

34 Færre aktivstoffer i fremtiden

36 Nyt ukrudtsmiddel til væksthus HVER GANG 10 Glimt

30 Nyt fra Dansk Gartneri

43 Nyt om planteværn

54 Nyt om navne

55 Det sker

• Personlig, nærværende & kompetent service

• Over 100 års erfaring med gartneriforsikringer

• Vi skræddersyr den mest optimale forsikringsløsning til dit gartneri

Ring nu på Tlf. 43 71 17 77 eller find din lokale assurandør på www.garfors.dk/kontakt

KUNDEEJET & HELT NEDE PÅ JORDEN - SIDEN 1908

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Omfavn Robotteknologien

Dansk Gartneri var inviteret med som indlægsholder på Robotmessen R24 i Odense Congress Center i sidste måned, hvor jeg blev anmodet om at komme med mit bud på ”Hvilke teknologiske løsninger vil der være behov for i fremtidens produktion af højværdiafgrøder?”. Og eftersom det var en robotmesse, var det selvfølgelig i disse baner, at man forventede, at svaret skulle findes.

Kunstig Intelligens og generativ kunstig intelligens er allerede i dag udset til at være alle branchers endegyldige lyksaligheder, men i første omgang er det vigtigt, at man forsøger at tænke disse nye teknologier ind i ens egen virksomhed – og gerne er nysgerrig på mulighederne.

I gartneribranchen er der allerede tre tydelige tendenser for, hvor teknologien med fordel kan benyttes:

1) Teknologi, der gør de danske gartnerier konkurrencedygtige

2) Teknologi, der sikrer bedre arbejdsmiljø i gartnerierne

3) Teknologi, der kvalitetsoptimerer og kvalitetssikrer produktionen i gartnerierne

Konkurrencedygtighed kan både være automatisering af processer for at spare omkostninger på løntunge arbejdsgange. Men det kan også være med f.eks. klimacomputere, der sikrer, at man producerer bæredygtigt og konkurrencedygtigt i forhold til udlandet.

Teknologi, der sikrer bedre arbejdsmiljø, kan både være teknologier for at undgå ensidigt gentaget arbejde (EGA) og ensidigt belastende arbejde (EBA), som særligt opfattes som en udfordring i planteskolerne. Men her er der også hjælp at hente i exoskeletter, som det fremgår at en artikel inde i bladet.

Endelig er der teknologier til at kvalitetsoptimere og kvalitetssikre produktionen i gartnerierne. Det kan være præcisionssprøjtning eller f.eks. kunstig intelligens i skadedyrsmonitorering.

Teknologien åbner derfor op for mange muligheder for vores erhverv, og man skal – hvor det giver mening for ens virksomhed - gribe teknologiens mange muligheder. Og svaret på det indledende spørgsmål blev derfor også: Fremtidens teknologier, der skal hjælpe gartneribranchen, er dem, som vi slet ikke kan forestille os eller kender til endnu. Men omfavn mulighederne.

Udgiver:

HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

140. årgang

Udkommer næste gang den 13. juni 2024 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass

Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Gartneriet Rønbæk producerer op mod 900.000

Phalaenopsis om året, og der er meget håndarbejde i processen til Marianne Secher og hendes kolleger. Foto: Lotte Bjarke

Gartneriet Rønbæk i Grundfør ved Hinnerup er et af de få tilbageværende danske orkidegartnerier. Gartneriet har kæmpet sig gennem kriserne, og en ny markedssituation med langt mindre orkideproduktion i Europa giver nyt håb for fremtiden.

Danske orkideer

i en omskiftelig tid

Danske orkideer er blevet en sjældenhed gennem de seneste år, hvor corona- og energikrise har ramt produktionen af de varmekrævende luksusvarer hårdt. Gartneriet Rønbæk har med hård krisestyring klaret udfordringerne

Christian Schwartz, der ejer Gartneriet

Rønbæk sammen med sin bror, Søren Schwartz, er tredje generation i gartneriet, der blev grundlagt af Erik og Ove Schwartz i 1978. Siden 2005 har gartneriet udelukkende fokuseret på Phalaenopsis.

Produktionen af Phalaenopsis er raslet ned gennem de seneste par år. Gartneriet Rønbæk er et af de få danske orkidegartnerier, der ikke har kastet håndklædet i ringen og opgivet den omkostningstunge produktion. I resten af i Europa er tendensen den samme. Alene i Holland skønnes det, at der sendes op mod 40 mio. færre orkideer på markedet end før kriserne. Derfor oplever det jyske gartneri lige nu, at der endelig blæser lidt mildere vinde i retning af Grundfør ved Hinnerup.

- Vi får lidt højere priser for vores planter nu. Så på den måde har vi fået et lille boost. Men det var også tiltrængt. Priserne var efterhånden så lave, at det ikke var til at leve af, siger Christian Schwartz, der ejer gartneriet sammen med sin bror, Søren Schwartz.

De to er nu spændte på, om de mildere vinde vil få produktionen til at vokse på ny, og har især et vågent øje på Holland.

- Mange store hollandske orkidegartnerier solgte deres lukrative gaskontrakter og lukkede ned, da energikrisen ramte. Det store spørgsmål er, om de nu køber naboens gartneri og går i gang igen. Foreløbigt er

enkelte startet op men langt fra så mange, som er lukket ned. Forhåbentlig forbliver det sådan. Det er nu engang sjovere, når markedet er lidt sultent, siger Christian Schwartz.

28 grader i 10.000 m2

Gartneriet Rønbæk blev grundlagt af Erik Schwartz og hans far Ove Schwartz i 1978. Indtil 1997 blev der udelukkende produceret grønne stueplanter, men da kom de første Phalaenopsis til på prøve. De eksotiske planter krævede en del tilvænning, men i 2005 røg de sidste grønne planter ud, og siden har gartneriet alene fokuseret på orkideer og har foruden færdigvareproduktion også egen forædling, der genererer licensindtægter fra udenlandske orkidegartnerier.

- I begyndelsen vidste vi intet om, hvordan de skulle dyrkes, men vi lærte det. Og vi lærer stadig. Der kommer altid nye udfordringer, som nu f.eks. en energikrise, der betyder, at man må spare sig selv halvt ihjel. Det gik også ud over planterne, fortæller Christian Schwartz, der understreger, at gartneriet er på ret kurs, men stadig kæmper med efterveerne.

Man skal ikke opholde sig længe i orkidegartneriet, før man forstår, hvorfor energikrisen ramte ekstremt hårdt. Gartneriet Rønbæk omfatter 20.000 m2 væksthuse, og temperaturen i de 10.000 m2, hvor småplanterne gror til og får størrelse, skal ligge på 28 grader. I den resterende del af arealet

Lotte Bjarke

Der er meget håndarbejde i orkideproduktionen. Birgit Kruse forsyner hver enkelt mini Phalaenopsis med en blomsterpind og fæstner blomsterstænglerne til den med en clips.

køles planterne for at få dem til at danne blomster. Køles er dog så meget sagt. Her skal temperaturen ligge på 19 grader.

Jonglerer med energikilder

Så hvad gør man, når gasprisen ryger på himmelflugt, og produktionen er lagt an på et gasfyr? Christian Schwartz lægger ikke skjul på, at det har været ekstremt hårdt og nødvendigt at kæmpe sig fra tue til tue afhængigt af energiprisernes udsving.

- Da det så værst ud, slukkede vi for gasfyret og fyrede op i det gamle kulfyr. Og så tændte vi lamperne, der jo afgiver en del varme, og lod lyset være tændt op mod 24 timer i døgnet. Det er på ingen måde optimalt for planterne, men vi overlevede takket være lamperne og en god elpris, fortæller Christian Schwartz.

Siden har gartneriet fået installeret fjernvarme, men det har også været en dyr fornøjelse. Stikledningen fra Grundfør, hvor byen fik installeret fjernvarme fra Hinnerup Fjernvarme, stod for egen regning, og prisen på fjernvarmen er den samme som den, de private husstande betaler.

- Faktisk er prisen så høj, at vi lige nu har tændt for gasfyret igen. Gasprisen er lavere end fjernvarmeprisen, fortæller Christian Schwartz, der med fjernvarmetilslutningen har fået endnu en streng at spille på i den stadige jonglering med energikilder, der er helt nødvendig.

Internationalt navn

Gartneriet Rønbæk producerer omkring 900.000 Phalaenopsis om året i især 6, 9, 10 og 12 cm, og her kan det mærkes, at markedet for de smukke planter er under forandring. For bare 10 år siden blev kun 10 procent af produktionen solgt i Danmark. I dag går 60-70 procent til hjemmemarkedet, og gartneriets poser med en

dannebrogsfarvet sommerfugl som varemærke signalerer klart, at der er tale om danske produkter. Desuden har de mange nedlukninger af orkideproduktion både hjemme og ude givet øget efterspørgsel og nye kunder i det jyske orkidegartneri. Samtidig har gartneriet formået at skabe sig et navn i internationale orkidekredse for sin forædling, der især er rettet mod sorter til de mindste pottestørrelser. Det begyndte med, at Erik Schwartz i 2005 kom hjem fra Taiwan med to miniplanter af Phalaenopsis

- Det var helt nyt for os, men den ene havde de helt rigtige dimensioner til 6 cm potter. Den fik vi bygget en produktion op af, og siden er der solgt millioner af den sort. Både færdigvarer herfra, og på licens til andre producenter, fortæller Christian Schwartz.

Langvarig forædlingsproces

Forædlingen foregår på den måde, at gartneriets sorter krydsbestøves på et specialiseret hollandsk laboratorium. Herefter kommer frøplanterne til Grundfør, hvor de selekteres. De allermest lovende planter sendes retur til laboratoriet, hvor de meristemformeres. Det kommer der en batch af måske 300 meristemplanter ud af, som derefter kommer tilbage til gartneriet, der tester, om den nye generation ser lige så lovende ud, som den første. Gør den det, går opformeringen for alvor i gang i

Det er nødvendigt at finde sommertøjet frem, når man skal på arbejde i de væksthuse, hvor orkideerne vokser til ved 28 grader.

laboratoriet, der også står for markedsføring og opformering af sorter til licensproduktion i internationale orkidegartnerier.

Det er en lang proces, fordi tiden fra småplante til blomst er så lang, men den betyder, at Gartneriet Rønbæk kan supplere de direkte salgsindtægter med licensindtægter. En forretning, der dog også har kunnet mærke kriserne.

- Energikrisen var også hård ved licensindtægterne, fordi mange af vores kunder simpelthen lukkede ned. F.eks. købte verdens største orkidegartneri i Holland, SoNatural, langt over en million af vores sorter om året, fortæller Christian Schwartz.

Håndværk i højsædet

I Gartneriet Rønbæk er gartnerhåndværket en vigtig grundpille i produktionen, og langt de fleste planter produceres helt fra bunden fra rodede meristemplanter, mens enkelte sorter udefra kommer hjem som pottede småplanter.

Efter de mange kriseudløste eksperimenter med lysniveauet, der er gået fra belysning i døgndrift til minimalt lys for at spare på elregningen, har gartneriet lagt sig fast på en ny belysningsstrategi, hvor plantevækst, blomsterdannelse og produktionstid er i balance. - Normalt har vi kørt lys på i 12-14 timer, men for at spare på strømmen har vi prøvet at reducere belysningen til det halve eller endnu mindre. Men man kan se det på planterne, og det går ud over blomsterdannelsen. Derfor går vi nu i gang med at installere LEDlamper, i første omgang i halvdelen af gartneriet, fortæller Christian Schwartz, der forventer både højere plantekvalitet og billigere elregning for investeringen.

Det, sammen med andre energibesparende tiltag, og den foranderlige tid, som gartneriet har evnet at styre igennem og tilpasse sig, er med til at sikre troen på fremtiden som dansk orkideproducent. n

Når Phalaenopsis køles ved 19 grader begynder blomsterdannelsen.

Småplante af Phalaenopsis klar til potning i et vækstmedie bestående af pinjebark og kokos.

EU-parlamentarikere på gartneribesøg

Dansk Gartneri fik den 19. april fint besøg af Asger

Christensen, V, og Morten Løkkegaard, V, der begge er medlemmer af EU-Parlamentet. Glade Groensager i Otterup lagde gartneri til gå-hjem-mødet med omkring 40 deltagere

Peter Larsen-Ledet, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Med hjælp fra folketingsmedlem Erling Bonnesen, V, havde Dansk Gartneri arrangeret et gå-hjem-møde, hvor Venstres EUparlamentarikere ved selvsyn kunne opleve et dansk væksthusgartneri. Formålet var at sætte gartnerierhvervets vilkår på EUdagsordenen og få gang i en dialog mellem EU-parlamentarikerne og danske gartnere om, hvordan der på EU-niveau kan sikres et stærkere dansk gartnerierhverv med balance mellem grøn omstilling og sund fornuft.

Ny teknologi er trumfkortet Venstres medlem af EU-Parlamentet Asger Christensen var først på podiet. Han har blandt andet været ordfører på den nye lovgivning om forædlingsteknik, NGT, for den liberale gruppe. Her har han arbejdet for at lempe reglerne, med henblik på at metoden CRISPR kan anvendes i EU og dermed kan sikre en hurtigere vej til at gøre vores afgrøder mere resistente mod skadevoldere

og tørke. Indtil for nylig har CRISPR været at betragte som GMO og derfor ikke tilladt at anvende. Han plæderer for, at muligheden for at benytte metoden i EU vil mindske udflytning af viden og arbejdspladser til andre lande, fordi man ikke længere vil vente på langsomme godkendelsesprocesser i EU. Hans budskab til gartnerne var, at ny teknologi og fødevareforsyningssikkerhed er trumfkort i den grønne omstilling. Endnu en pointe fra EU-parlamentarikerne var, at vi fra dansk side skal passe på med at overimplementere EU-lovgivning, så vi havner i en situation, hvor vi bliver ringere stillet i forhold til vores europæiske naboer, og det bliver konkurrenceforvridende.

Hovedvægt på grøn realisme

Efter en spændende rundvisning i gartneriets agurkproduktion, hvor de interesserede politikere oplevede væksthusproduktion på første parket og stillede gode,

Der var trængsel i agurkgartneriet i Otterup, da op mod 40 deltagere i Dansk Gartneris gå-hjem-møde var på rundvisning, så politikerne kunne opleve dansk væksthusproduktion fra første parket.

uddybende spørgsmål, gav Morten Løkkegaard, der er Venstres spidskandidat til det kommende EU-valg, sit indspark af mere generel karakter.

Gå-hjem-mødet blev rundet af med en god dialog med hovedvægt på temaer som energiforsyning, konkurrencedygtighed, emballagedirektiv og grøn realisme i forbindelse med grøn omstilling med blik for hverdagen i væksthusgartnerierne. Der var gode spørgsmål fra engagerede gartnere, der rundede af med at give de to kandidater lektier med hjem til Bruxelles i form af en politisk ønskeliste til det fremtidige EU-arbejde. En liste, der fremhæver de udfordringer, den danske gartnerisektor står overfor på tærsklen til 2025 som f.eks. CO2-afgift, vejskat, højere rente, emballageafgift, ESG-administration, grøn omstilling og lønstigninger.n

Dansk Gartneri holdt 19. april gå-hjem-møde hos Glade Groensager i Otterup med EUbrillerne på. Blandt gæsterne fra Venstre var set fra venstre Erling Bonnesen, MF, Asger Christensen, MEP og Morten Løkkegaard, MEP, der blev hilst velkommen af Dansk Gartneris formand Mikael Petersen og næstformand Michael Kongstad.

Ditte-Marie Rye

Pres på italienske pærer

Det store areal med pærer i den norditalienske region Emilia-Romagna er reduceret med 35 procent – svarende til 15.000 ha – de seneste 12 år. På grund af udfordringer i dyrkningen er udbyttet reduceret endnu mere. I 2023 var udbyttet nede på gennemsnitligt 7,5 tons pærer pr. ha. Problemer med pærernes kvalitet begrænser efterspørgslen, og i kombination med kraftigt øget import fra Spanien og Belgien er priserne langt fra tilstrækkelige til at kompensere de italienske pæreavlere for den lave produktion, skriver fagbladet Fruitteelt.

Flere svenske tomater

I den svenske by Frövig udenfor Örebro er 10.000 m2 nyt tomatgartneri under opførelse. Martin & Servera, der er Sveriges førende restaurantgrossist, og den landsdækkende supermarkedskæde Ica, har indgået en aftale med den ligeledes landsdækkende producentorganisation Svenska Odlarlaget om projektet, skriver det svenske fagblad Viola. I gartneriet, der skal opvarmes med lokal overskudsvarme, skal der produceres 8.000 tons tomater om året. Et væsentligt skridt mod svensk selvforsyning med tomater en stor del af året.

Fald i det økologiske areal

Produktionsarealet med økologiske afgrøder er faldet. Det viser Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse ’Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2023’. Sidste år faldt det danske økologiske areal med to procent svarende til 6.400 ha i forhold til 2022. Dermed udgjorde det økologiske produktionsareal 11,4 procent af det samlede produktionsareal i Danmark, sammenlignet med 11,7 procent året før. I 2023 var der 3.960 bedrifter, som var certificerede eller havde søgt om certificering til økologisk jordbrugsproduktion. Det er 135 færre bedrifter end i 2022 – et fald på 3,3 procent.

Mindre spansk eksport

Den spanske eksport af grøntsager og frugt faldt i 2023 med seks procent i volumen i forhold til 2022 men steg til gengæld én procent i eksportværdi. Ser man alene på grøntsagerne, faldt eksportvolumen med i gennemsnit tre procent. Det største eksportfald skete for tomater og peber – begge faldt med 11 procent, mens eksporten af agurker faldt med fire procent ifølge tal fra Fepex, brancheforeningen for eksport af spansk frugt og grønt. Salateksporten var næsten status quo, kun et fald på én procent, skriver Groenten & Fruit.

Forbud mod plastemballage

EU-parlamentet har vedtaget en ny forordning om emballage, som skal reducere brugen af plast og øge genbrug. Forordningen om emballage skal føre til 15 procent mindre emballageaffald i 2040. Det skal ske ved bl.a. at udfase plastindpakket frugt og grønt i supermarkeder i 2030. Der bliver f.eks. forbud mod, at frugt og grønt under 1,5 kg pakkes ind i plast, dog er der undtagelser for varer, der risikerer stød eller væsketab.

Caféer og restauranter skal tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballage, og de skal tage imod kundernes egne beholdere som alternativ til en engangskop.

Den nye lovgivning stiller krav om, at al emballage kan genanvendes, og der skal indføres grænseværdier for mængden af PFAS i emballage, der er i kontakt med madvarer.

Ifølge tal fra Eurostat genererede borgerne i EU 188,7 kg emballageaffald pr. indbygger i 2021 – en stigning på 10,8 kg i forhold til året før, og næsten 32 kg mere end i 2011.

Mere træ- og biofiber

Den danske sphagnumproducent Pindstrup Mosebrug arbejder på at finde alternativer til sphagnum, da sphagnumproduktion har et negativt aftryk på klima og biodiversitet. Virksomheden forventer, at 40 procent af salget både globalt og i Danmark i 2028 er alternative produkter som træ- og biofibre. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om produkter til private haver. Til formålet tager sphagnumproducenten nye anlæg i brug i både Danmark, Irland og Spanien i år, skriver Finans.dk. Ifølge mediet arbejder Pindstrup systematisk med ESG for at reducere de miljømæssige påvirkninger, herunder at øge andelen af alternativer til sphagnum, at forbedre energieffektiviteten i produktionen og at genoprette moser efter endt brug.

Mikrogrønt tiltrækker kapital

NordGen sikrer ukrainske gener

Mikrogrønt og vertikal produktion har udviklet sig til buzz-ord, hvis man vil tiltrække kapital til planteproduktion. Det er der talrige eksempler på, og nu også et fra det populære TV-program Løvens hule. Her præsenterede Silkeborgvirksomheden Heimdalgaard sin businesscase, der bragte den to ”løver” med ombord for 10 procent af virksomheden hver og en investering på 300.000 kr. Ragner Dixen (billedet), der grundlagde Heimdalgaard i 2021, er egentlig uddannet elektroingeniør og har arbejdet med sensorer til energiovervågning. Den første vertikale produktion af mikrogrønt foregik i to 40 fods containere. Siden er virksomheden og dens produktion flyttet til nye lokaler, en afdeling af en landsdækkende konkurrent er opkøbt, og Heimdalgaard beskæftiger i dag tre medarbejdere og har en omsætning månedligt på bare 80.000 kr. De to investorer ser imidlertid et stort vækstpotentiale for produktionen med udgangspunkt i klimakrisen, der skubber til interessen og behovet for vegetabilske fødevarer.

Nordisk Genressourcecenter, NordGen, er en institution under Nordisk Ministerråd, der er sat i verden for at sikre og bevare genressourcer, der er vigtige for den nordiske jordbrugssektor. I april holdt NordGen møde med den ukrainske genbank og flere internationale eksperter med henblik på at finde en vej til at sikre Ukraines plantegenetiske resurser, der befinder sig i en risikozone pga. krigen i Ukraine. Derfor søgte NordGen om midler fra Novo Nordisk Fonden, som bliver anvendt til at løse Ukraines akutte behov i form af løn til genbankens ansatte og dieselgeneratorer til at holde temperaturen på lageret. Desuden arbejdes der på at etablere en kopi af genbanken i Charkiv i nye lokaler i det vestlige Ukraine.

JU Århus får nye campusfaciliteter

Grænsekontrol bekymrer

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, JU Århus, er i gang med et omfattende byggeprojekt, der skal skabe et inspirerende campusområde, hvor byggeri og de omliggende grønne arealer går op i en højere enhed. Byggeriet er en del af en helhedsplan for skolen og kommer til at bestå af en multihal, kantine, produktionskøkken m.m. Samtidig vil de udvendige arealer gennemgå en omfattende renovering, der inkluderer etablering af nye grønne områder, der vil være til glæde for eleverne, men også vil skabe et indbydende rum for lokalbefolkningen, der her kan nyde naturen og områdets skønhed. Der bliver bl.a. etableret en grøn promenade, som ender ved en ny campusplads ved den nye kantine. Projektet, som forventes afsluttet i 2026, er lagt i hænderne på Erhverv og Bolig Byg A/S, der også opførte skolens nye elevboliger i 2022.

Hollandske eksportører af blomster og planter er bekymrede over nye post-Brexit regler for grænsekontrol, der nu skal implementeres. Storbritannien udruller nemlig anden fase af den Brexit-udløste grænsekontrol, der betyder, at importerede planter og dyr fra EU vil blive tjekket ved ankomsten til Storbritannien. Det strammer skruen for de let fordærvelige produkter, der hidtil er blevet kontrolleret, når de ankom til deres bestemmelsessted. Når kontrollen nu flyttes til ankomsten til landet, frygter eksportørerne store forsinkelser og kaos. Sidste år løb eksporten fra Holland til Storbritannien op i 993 mio.euro, og markedet er således det næststørste for den hollandske gartnerisektor.

Peter Larsen-Ledet, Dansk Gartneri, gav sine bud på, hvilke teknologiske løsninger, gartnerisektoren har brug for i fremtiden.

Robotter i alle afskygninger

Et netværksmøde med overskriften Ny teknologi i produktion af højværdiafgrøder bød på en hæsblæsende tur ind i en verden, hvor udviklingen går lynhurtigt, og det meste er muligt, hvis man har fantasien i orden

Robotteknologien er i fuld gang med at ændre verden. Det gælder også i jordbruget generelt og i gartnerierhvervet i særdeleshed. Opgaver man for bare få år siden ikke kunne drømme om at overlade til andre end en betroet medarbejder, løser robotterne på bedste vis. Robotbranchen er fuld af popcornhjerner, der med et minimum af inspiration fra den virkelige verden, hvor planter på mere eller mindre traditionel vis dyrkes i jord, opfinder løsninger, der kan mindske behovet for arbejdskraft, reducere miljøaftryk og måske gøre tingene endnu bedre, end vi selv kan. Men ingen kan som bekendt alt, så succesraten afhænger af kommunikation, gensidig forståelse og respekt og samarbejde. Odense har status som et internationalt robot- og dronemiljø, hvilket det danske gartnerierhverv, der jo også er godt repræsenteret omkring den fynske hovedstad, må kunne drage fordel af.

Succesrig robotmesse Robotmessen R-24, der blev afholdt i Odense Congress Center midt i marts for tredje gang, er Nordens førende af sin art. Messen er sat i verden for at byde på indsigt i de nyeste trends indenfor robotter, automatisering og droner, så her kan man virkelig få masser af inspiration og en på opleveren i mødet med den fagre nye verden. R-24

Der var fuldt hus foran scenen, da Netværk for klimaklog produktion præsenterede et spændende program under overskriften Ny teknologi i produktion af højværdiafgrøder.

tiltrak i løbet af tre dage omkring 5.000 besøgende heraf mange udenlandske.

Udover et stort antal udstillere havde R-24 mere end 80 oplæg at byde på fra fem scener. Blandt dem var et netværksmøde i Netværk for klimaklog og bæredygtig produktion arrangeret af Food & Bio Cluster Denmark i samarbejde med Odense Robotics og HortiAdvice. Bag overskriften Ny teknologi til produktion af højværdiafgrøder i gartneri, frugtavl og landbrug gemte sig en lang række korte men intense indlæg, der tog de mange tilhørere med på en helikoptertur hen over robotlandskabet i vores del af branchen og det store potentiale, der tegner sig.

Dansk Gartneris direktør, Peter LarsenLedet, var først på podiet med sine bud på, hvilke teknologiske løsninger gartnerisektoren har behov for i fremtiden.

- De løsninger, vi skal ha’, er dem vi ikke kender endnu, eller dem vi slet ikke kan forestille os, sagde Peter Larsen-Ledet og pegede på teknologi, der skaber konkurrencedygtige gartnerier, sikrer et godt arbejdsmiljø og gør det muligt at kvalitetsoptimere i produktion og processer som essentielle. Han understregede, at de teknologiske løsninger udvikles bedst i samarbejde med erhvervet.

Keep it simple

Bjarke Nielsen, Maybe Robotics, gav sit bud på, hvorfor landbruget i fremtiden bliver den mest cool branche at være i, hvis man vil arbejde med teknologi. Han nævnte tre væsentlige drivere for, hvorfor der automatiseres i landbruget, så det bliver stedet at være, hvis man har hang til teknologi. For det første demografien, der betyder, at de

Lotte Bjarke R-24

Marie-Louise Larsen, Odense Robotics, præsenterede en case fra krydderurtegartneriet Rosborg Foods, der købte en robot som løsdel. ”Når du lærer den at kende, finder du ud af, hvad den kan,” pointerede Marie-Louise Larsen.

fleste bor i Asien og Afrika, mens der mangler arbejdskraft i Europa. For det andet, at moderne mennesker skifter arbejde ofte og tager deres kompetencer med sig, og for det tredje klimaforandringerne.

Marie-Louise Larsen, Odense Robotics, præsenterede en case fra krydderurtegartneriet Rosborg Foods, der gennem 10 år har investeret 170 mio. kr. i produktionsareal, robotter mv. En rumraket forklædt som drivhus, kaldte hun gartneriet.

- Når man skal have sin første robot, går man typisk ud og spørger nogen, der har forstand på det. Så får man en stor, forkromet plan, der risikerer at sætte en stopper for det hele. Mit råd er, keep it simple.

Rosborg købte robotten som løsdel. Når du lærer den at kende, finder du ud af, hvad den kan, lød det fra Marie-Louise Larsen.

Robotter på arbejde

Andrei Chabaline fra den hollandske robotvirksomhed Octiva, der er specialiseret i gartnerirobotter, præsenterede en robot, der kan bekæmpe meldug i f.eks. jordbær. Den kører ned mellem rækkerne, kommunikerer via skyen og doserer UV-C stråling til bekæmpelse af meldug i den optimale dosis.

Seasony udvikler mobile robotter til vertical farming skræddersyet til de aktuelle produktionsforhold. Dan Nielsen fortalte

om de fleksible robotter, der er kollaborative, dvs. arbejder side om side med mennesker, der f.eks. høster eller sår. Ifølge virksomhedens beregninger kan der spares op til 75 procent af omkostningerne, når robotterne hjælper til, i forhold til hvis alt arbejdet skal klares af folk på lifte. Den modulært opbyggede robot kan udføre et bredt spektrum af opgaver i produktionen fra at automatisere den interne transport til dataopsamling vedr. fremspiring, sygdomsangreb osv.

Niels Olsen, Robtelli, introducerede den intelligente fangplade, der placeres i kulturen, fanger, fotograferer, identificerer og tæller både nyttedyr og skadedyr, så der kan sættes nyttedyr ud efter reelt behov. Data fra fangpladen sendes via skyen til en server, så der kan leveres f.eks. daglige rapporter, uden at man selv skal ud og tjekke fangplader med en lup.

Victor Søby fra Capra Robotics præsenterede en selvkørende robotplatform, der afhængigt af, hvilket udstyr den monteres med, kan udføre alverdens forskellige opgaver. I et projekt arbejdes der med et

Omkring 5.000 besøgende fra ind- og udland lagde vejen forbi robotmessen R-24 i Odense for at få indsigt i de nyeste trends, når det gælder robotteknologi, kunstig intelligens og droner.

hyperspektralt kamera, der gør det muligt at bestemme sukkerindhold, modenhed, skadedyrsangreb og sygdomstegn i vindruer. Robotten kører i vinmarken om natten, så den går ikke i vejen for det daglige arbejde.

Modeller skal trænes

Henrik Skov Midtiby fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet arbejder med projektet PotBot, der sigter mod at udvikle en løsning til autonom transport af potteplanter i gartnerier. Det sker i samarbejde med et gartneri, en distributør og leverandører af blomstercontainere.

- En blomstercontainer består groft sagt af en bundplade med fire stolper og hylder. Problematikken er at lokalisere den i et dynamisk miljø. Hvor er den henne, og hvor er den i forhold til robotten, der skal hente den? Det svære er at kortlægge et dynamisk miljø, hvor folk også går rundt, forklarede Henrik Skov Midtiby.

I projektet arbejdes der med en 3D-scanner, der kan ”se” blomstercontainerens hjørner fra forskellige vinkler. Efter en køretur med robotten i gartneriet skabes der et kort, der danner grundlag for udvikling af en model, der kan trænes op til at vide, hvor containeren er ved hjælp af store mængder indsamlet data. Når modellen er trænet op, vil den kunne finde og hente en given container i gartneriet.

- Det er work in progress. De dynamiske miljøer er en udfordring, men det er ikke umuligt, sagde Henrik Skov Midtiby og understregede dermed dagens store pointe, som Peter Larsen-Ledet allerede fra programmets begyndelse var inde på: De teknologiske løsninger, der er brug for i gartnerierne, er dem, vi ikke kender eller slet ikke kan forestille os. Der er fuld fart på udviklingen, så det gælder om at spille med, så de kloge hoveder med forstand på robotter, droner og kunstig intelligens også bliver lidt klogere på, hvad det vil sige at dyrke planter i et dynamisk miljø, hvor gartner, klima, jord og planter spiller sammen. n

Netværk for klimaklog og bæredygtig produktion holdt netværksmøde med spændende indlæg og efterfølgende rundvisning på robotmessen R-24.

Fremtidens robotter til væksthus

I kølvandet på netværksmødet Ny Teknologi i produktion af højværdiafgrøder har Gartner Tidende bedt to af erhvervets fagkonsulenter om at pege på teknologi med stort potentiale i gartnerisektoren

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

R-24, Robtelli og Rosborg Foods

Automatisering og robotteknologi er allerede velkendt teknologi i væksthusgartnerierne, og flere steder supplerer stikkerobotter, afstandsrobotter, automatiserede mobilborde, sprøjtebomme, pakkerobotter osv. det tunge og tidskrævende manuelle arbejde. Men der er masser af ny teknologi på vej, og hvis den skal udvikles og ud at virke i praksis, er det vigtigt, at vi netværker på tværs af robotindustri og gartneri. På netværksmødet ’Ny teknologi i produktion af højværdiafgrøder’, som blev afholdt på Robotmessen R-24 den 14. marts, var der blandt andet fokus på de mere avancererede og kollaborative robotter. Fortællingen fra Rosborg Foods, hvor en robotarm

i dag hjælper med at løse opgaver og afhjælper tunge løft, er en rigtig god historie, som jeg tror, flere blev inspireret af.

Robotter er mange ting

Robotter kan være mange ting. På mødet præsenterede Robtelli den nyudviklede intelligente fangplade. Fangpladen har bredt sig til flere væksthusgartnerier, som pt. prøver systemet af. Den intelligente fangplade har potentiale til at forbedre varsling af skadedyrstrykket med udgangspunkt i fastsatte grænseværdier.

Robtelli har udviklet den intelligente fangplade, der kan tælle både skadedyr og nyttedyr i kulturen, og dermed overvåge smittetryk og konkrete behov for udsætning af nyttedyr, uden at gartneren skal ud med luppen og tjekke limplader.

Rosborg Foods investerede i en robotarm uden helt at vide hvad den kunne. I dag afhjælper den blandt andet tunge løft.

I fremtiden skal den også kunne følge antallet af nyttedyr og vurdere, om der er nok individer i forhold til skadedyr. Det store potentiale har resulteret i en bevilling fra Miljøstyrelsen til et projekt, hvor HortiAdvice i samarbejde med Robtelli vil udvikle fangpladens potentiale med fokus på bedre integreret plantebeskytttelse, IPM, og reduceret brug af kemiske sprøjtemidler. - Vi vil gerne blive klogere på hvordan robotindustrien kan byde ind med teknologiske løsninger i gartnerierhvervet, fortæller Jan Lund fra Food & Biocluster Denmark, som også var moderator på dagen. - Derfor er vi også allerede i gang med at planlægge en ny inspirationsdag ved Gartneriet Glade Groensager den 10. september. Tanken er at lade robot-/automationsudviklere mødes med gartnerier i gartneriernes miljø, hvor de så kan demonstrere deres forskellige løsningsmodeller og samtidig lade sig inspirere, siger han. n

Smedemestervej 1 5600 Faaborg

Står I og mangler en ny pottemaskine, så har vi 2 på lager. Ring til Søren på 21 69 16 12 og hør nærmere...

+45 6261 6030 fgm@fgm.dk www.fgm.dk

Husk det snart er tid for syn af jeres sprøjteudstyr. Dette gælder nu også for mobile gødningskar. Bestil tid til næste syn ved Søren på 21 69 16 12

Står I og overvejer renovering, udskiftning eller et helt nyt Multi Layer Sytem, kan vi også tilbyde det. Vi har 12 års erfaring med MGS-Systemer og har projekter i hele verden.

Vil I høre mere om det, kan Ulrik kontaktes på 40 16 63 73. I kan også møde os på Green Tech 2024, 11.-13. juni. Stand nr. 01.626

Grow System Moving Gutter System

Grow System Grow System Moving Gutter System

TEMA | Robotter der batter

Smart teknologi på friland

Farmdroids lugerobot kom binerer såning med GPSteknologi med mekanisk bekæmpelse af ukrudt. Lugerobotten kører på egen strøm genereret af solceller, der lader batteriet op.

Teknologiske fremskridt og gartneres engagement transformerer frilandsgrøntsagsproduktionen, der går en mere bæredygtig og effektiv fremtid i møde

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Lotte Bjarke

Bjarke Nielsen, CEO hos Maybe Robotics, understreger: "Det starter og slutter ved slutbrugeren." Dette citat fremhæver vigtigheden af at tilpasse teknologien til specifikke behov, især i grøntsagsproduktionen på åben mark, hvor vejrliget og terrænet udgør betydelige udfordringer.

Sikkerhed i det åbne land

Når robotter skal arbejde autonomt, især når de bevæger sig rundt i det åbne land, er det af afgørende betydning, at sikkerheden er i top. På robotmessen R-24 præsenterede firmaet AgriRobot dette vigtige aspekt, idet de blev anerkendt som "Robotics Startup of the Year".

Firmaet sigter mod at udvikle et sikkerhedssystem, skræddersyet til

markrobotter, som giver dem mulighed for at operere autonomt sikkert og uden risiko for omgivelserne.

Fremtidens plantebeskyttelse

Innovative løsninger til plantebeskyttelse og ukrudtsbekæmpelse transformerer frilandsgrøntsagsproduktionen. På messen blev Farmdroid præsenteret som en førende repræsentant for hurtig udvikling inden for ukrudtsbekæmpelse i form af såning med GPS-teknologi og efterfølgende mekanisk lugning.

I 2024 står laserbaserede lugerobotter i front. Der kører mindst otte i Europa heraf mindst to i Danmark. Disse robotter kombinerer kamerateknologi og computergenkendelse med laser for en mere præcis bekæmpelse af ukrudt.

Robtellis AI-Skadedyrsdetektor, der tilbyder realtidsidentifikation af skadedyrsangreb, blev også præsenteret på messen. Hidtil har den primært været anvendt i væksthusproduktion, men den har potentiale til mere.

Gartneres rolle er vigtig

Gartnerens og dennes ansattes rolle i den digitale fremtid er afgørende. Ved at tage ejerskab og integrere teknologiske fremskridt, sikres en udvikling til gavn for produktionen.

Et eksempel kunne være produktionsstyringsværktøjer, f.eks. Trendlog Maintenance Planner som kan hjælpe med at optimere på service og vedligehold i en produktionslinje med sortering, håndtering og pakning. Det er op til gartnere at tage aktiv del i den digitale fremtid for frilandsgrøntsagsproduktionen. n

Fokus på teknologi

HortiAdvice sætter igen i 2024 fokus på teknologi i projektet ”Ny teknologi til bekæmpelse af ukrudt i frilandsgrøntsager” med støtte fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Ryk ind i fremtiden med AgroRobTech og

Naïo Technologies

Vi tilbyder praktiske og holdbare ROBOT løsninger til fremtidens landbrug.

ORIO den autonome redskabsbærer til grøntsager og industrielle afgrøder.

OZ den autonome landbrugsassistent til mindre produktioner.

Interesseret, så vent ikke med at kontakte AgroRobTech. Vi kommer gerne forbi og viser vores ORIO eller OZ frem, og tager en snak om fremtidens landbrugsmaskine.

AGROROBTECH

Kontakt

Gitte Nyberg Bech · gnb@agrorobtech.dk · Tlf. 40206370 Marcus Nyberg Bech · mnb@agrorobtech.dk · Tlf. 51523407 www.agrorobtech.dk

Præcis rodbeskæring på træniveau

Dronebilleder, som dokumenterer vækstkraften i kernefrugttræer i løbet af sæsonen kombineret med ny præcisionsteknologi, gør det muligt at automatisere rodbeskæring ud fra det enkelte træs behov

Madsen, HortiAdvice, rama@hortiadvice.dk

Annemarie Bisgaard

I intensiv dyrkning af kernefrugt er det ofte nødvendigt at vækstregulere. Det er ikke ualmindeligt, at der forekommer en del variation i væksten i plantagen som resultat af diversitet i jordbundsforhold, vand, m.m. For kraftigt voksende træer skal hæmmes i væksten, så de kan bruge energien på at lave blomsterknopper. I for svagt voksende

træer er der til gengæld behov for mere vitalitet, så de kan producere nyt ved og god frugt.

Hvis der ikke er styr på vækstbalancen i træerne, er det svært at få efterlevet de udbytter og den kvalitet, man stræber efter. Ny præcisionsteknologi baseret på dronebilleder skal hjælpe med at identificere netop de træer, som ikke er i vækstbalance, og behandle hvert enkelt træ efter dets behov, så træerne i plantagen bliver mere ensartede.

Fra dronebilleder til udførelse

Selve teknologien bag udførelse af automatiseret rodbeskæring bygger på drone-

billeder i høj opløsning fra droner med meget præcise GPS-data. Mange tusinde dronebilleder over plantagen tilegnes en GPS-lokation samt en værdi for bladmassen i træerne, som er optaget på billederne, og inddeles i kategorier af billedbehandlingsvirksomheden Aurea Imaging i Holland.

Kategorierne skal oversættes til en handling i plantagen. Derfor er det vores job at gå ud og validere kategorierne i marken. Man går en tur i hver parcel, hvor der er produceret data, og undersøger hvilken behandling hver kategori af træer skal gives. Om der skal rodbeskæres eller ej, hvor dybt kniven skal i jorden, m.m. Herefter anvendes platformen Agromanager, hvor man kan lave såkaldte ‘tildelingskort’ – det er kort, som en rodskærer kan omsætte til en handling. Vi kan altså med de her tildelingskort fortælle rodskæreren, at når traktoren kører forbi visse træer på en bestemt GPS-lokalitet, skal den udføre den handling, som den er programmeret til.

GPS

og kontrolboks

For at kunne køre dette system skal der kobles teknologi til maskinerne, så det kan automatiseres og GPS-lokaliseres. Det kræver en RTK GPS-receiver, som fortæller rodskæreren, hvor den befinder sig, samt en kontrolboks, som kan oversætte

Orskov Foods har som den første i Danmark investeret i teknologien til den automatiserede udførelse af rodbeskæring. Både danske og svenske frugtavlere mødte talstærkt op til en demonstration af teknikken i den fynske plantage midt i marts.

Rasmus

Rodbeskæring er en almindeligt anvendt vækstreguleringsteknik, som begrænser røddernes volumen og dermed optagelsen af næringsstoffer i for kraftigt voksende træer.

lokaliteten til en handling i rodskæreren. Man skal således bare køre traktoren, og så sætter rodskæreren selv kniven i jorden i den dybde, man på forhånd har bestemt ved hjælp af de føromtalte tildelingskort for de træer, som køres forbi. Mens man kører, kan den automatiserede rodbeskæring følges i realtid ved hjælp af Agromanagers software.

Demonstration i plantage

Teknikken med automatiseret rodbeskæring på baggrund af dronebilleder blev fremvist ved en demonstration i plantagen hos Orskov Foods den 14. marts 2024 for både danske og svenske frugtavlere, hvor 40 deltagere så teknologien i aktion. Orskov Foods har som den første plantage i Danmark investeret i en ny rodskærer fra det hollandske firma H.S.S. Rodskæreren kan integreres med den nye teknologi fra Agromanager til den automatiserede udførelse. Dronebillederne med vækstkraften af træerne blev optaget i sensommeren 2023. Under demonstrationen blev det fremvist, både hvor præcis teknikken er – at de rigtige træer bliver rodskåret –og hvordan man kan tilpasse teknikken til sit eget behov. Det vil sige rodbeskæring i forskellige dybder, enkeltsidet og dobbeltsidet rodbeskæring, m.m., til stor begejstring for de fremmødte frugtavlere.

Gode erfaringer

Ole Andersen fra Orskov Foods, som har haft teknikken under afprøvning det seneste år, ser tilbage på prøveperioden med stor optimisme.

- Det kan være svært at finde det rigtige tidspunkt at rodbeskære på. Ofte er det for vådt og besværligt at køre og rodbeskære i plantagen om vinteren. Samtidig fås den kraftigste effekt af rodbeskæringen ved at udføre den i det tidlige forår, hvor den regulære beskæring af træerne ofte allerede har fundet sted, hvilket gør det svært at vurdere behovet for manuel rodbeskæring af det enkelte træ. At der sæsonen forinden allerede er lavet kort over vækstkraften, giver en masse fleksibilitet i udførelsestidspunktet, som er et af de helt store incitamenter til at komme i gang, forklarer Ole Andersen.

Han forventer, at der i fremtiden vil være en større grad af ensartethed over træernes vækst i plantagen, og han er generelt imponeret over præcisionen af teknologien, som er kommet langt siden introduktionen af de første præcisionsteknologier til frugtavlen.

- Det er fremtiden, understreger han under demonstrationen.

Fremtidens frugtavl

Der er ikke nogen tvivl om, at præcisionsteknologi kommer til at tegne udviklingen inden for landbruget og også frugtavlen. Hvis man på sigt kan reducere mængden af de indsatsstoffer, der bruges i dag, og producere det samme, så er det attraktivt. De umiddelbare, gode erfaringer med den automatiserede rodbeskæring betyder derfor også, at der allerede arbejdes på, hvilke andre arbejdsgange som kan automatiseres og effektiveres. Vækstkraftkortene kan eksempelvis også bruges til præcisionstildeling af gødningsstoffer. Blomstertæthedskort kan bruges til præcisionsudtynding med kemiske udtyndingsmidler. Det siger sig selv, at der venter en gevinst til gavn for både klima og pengepung, hvis man kan bruge mindre plantebeskyttelse og gødning og få det samme eller højere udbytte, og samtidig opnå bedre effekt af de behandlinger, man foretager i plantagen. Derfor kommer vi til at se en hel del udvikling på dette område i de kommende år. n

Træerne bliver inddelt i kategorier på baggrund af væksten optaget på dronebillederne. Kategorierne oversættes herefter til en behandling i marken, og resultatet kaldes et tildelingskort.

Hjælp fra robot til flere redskaber

I Skejby nord for Aarhus afprøver Hans Chr. Carstensen en selvkørende platform, som han er med i udviklingen af, til forskellige redskaber i sin egen mark med jordbær, ærter, græskar og kartofler

Hans Chr. Carstensen er grøntsags- og bæravler på deltid og dyrker bl.a. økologiske jordbær, ærter og græskar på 8-9 ha lejet jord i Skejby nord for Aarhus i samarbejde med et par kammerater. De har sammen firmaet Pluk-selv ApS, som de dannede for et par år siden. I år dyrker de 5 ha græskar, 2 ha jordbær, 1,5 ha ærter, lidt kartofler samt 25 ha hestebønner og slætgræs.

- Egentlig drømte jeg om, at kunderne skulle opleve marken som et slags supermarked, hvor de kunne gå ud i marken og høste mange forskellige grøntsager på hver side af markvejen. Men de første par år har lært os, at vi ikke har tiden til at brede os så meget, fortæller Hans Chr. Carstensen, der gerne vil vise sine marker frem til både børn og voksne, så de kan se og lære, hvor fødevarerne kommer fra.

Oplevelser og produkter

- Det skal være en god oplevelse at komme her. Derfor laver vi legeplads bl.a. med halmballer og en majslabyrint om efteråret til børnene, kaffevogn til de voksne, og i 2023 – som var vores første rigtige jordbærår – entrerede vi med en pizzabager. Det var en stor succes. Vi sælger oplevelser lige så meget, som vi sælger produkter. Både jordbær og halloween- og hokkaidogræskar går

Hans Chr. Carstensen dyrker jordbær og grøntsager på deltid i virksomheden Plukselv ApS og er samtidig fuldtids ansat hos Agrointelli, hvor han har mulighed for at afprøve redskabsbæreren Robotti LR, som han her styrer fra appen på sin mobiltelefon.

som varmt brød. Vi har nærmest ikke kunnet producere nok, siger Hans Chr. Carstensen, der indtil videre har solgt jordbær pr. bakke – uanset vægt – uden bemanding og med betaling via MobilePay.

- Indtil videre hænger det ikke helt sammen økonomisk, men det kommer forhåbentlig i takt med, at vi bliver dygtigere. Der er i alt fald potentiale i produktionen, og beliggenheden kan ikke blive bedre, fordi rigtig mange kører forbi dagligt, smiler Hans Chr. Carstensen, der fra marken har udsigt til

AgroFood Park med omkring 1.500 medarbejdere inklusive sin egen arbejdsplads, Agrointelli, hvor han er produktchef. Hans baggrund er en uddannelse som landmand efterfulgt af driftslederjobs og senere en kandidatgrad i agrobiologi med speciale i robotter. Teknologi og autonomi er det, han brænder for.

Tilpasset praksis

Men teknologi og autonomi gør det ikke alene, når man er nystartet økologisk jordbær- og grøntsagsavler. Det har de tre samarbejdspartnere, der alle har fuldtids arbejde ved siden af landbruget, erfaret. En af udfordringerne er mangel på medarbejdere, når der skal luges ukrudt. - Vi har prøvet at have studerende til at hjælpe med lugning, men det var ikke den store succes, siger Hans Chr. Carstensen, der har adgang til redskabsbæreren Robotti fra Agrointelli. Her har han arbejdet siden 2018 og sammen med ingeniører været med til at tilpasse prototyper af redskabsbæreren – i daglig tale kaldet en robot –til praksis, så den efterhånden kører, som landmænd og grøntsags- og bæravlere gerne vil have det.

Annemarie Bisgaard

Redskabsbæreren er opbygget med lift, pto og hydraulikudtag, som man kender fra en almindelig traktor. Desuden er der en sikkerhedsbumper, to kameraer, en sensor, arbejdslys og gps-antenne. Her sår robotten ærter med en mekanisk såmaskine i et areal, som den først har fræset. Robotten kører på diesel, op til 60 timer på en tankfuld. Motoren har 75 hk, nok til at trække almindelige 3-meter redskaber.

Flest til udlandet

- Når testrobotten ikke anvendes til demonstrationer, tester jeg den på vores mark til både at så, rense og fræse for at teste under virkelige forhold som hos en landmand. Robotten er en god samarbejdspartner, fordi den gør det ud for en ekstra mand alle ugens dage. Den er en stor hjælp, lyder det fra Hans Chr. Carstensen, der ofte hører landmænd sige, at det kan være svært at skaffe den fornødne arbejdskraft.

- Det gælder i alt fald i England, hvor vi har solgt en del robotter til sukkerroedyrkere, der bl.a. sætter såmaskinen på redskabsbæreren. Robotten kører efter GPS og kan derfor følge enten eksisterende A-B linjer eller selv generere en linje, som den kan køre efter igennem hele sæsonen med såning, rensning og sprøjtning. Indtil videre er 50 robotter sendt til udlandet, flest til England og Tyskland, men også til Australien og Canada. Omkring halvdelen af robotterne i udlandet kører på bedrifter, hvor der også er grøntsager, primært løg, salat, pastinak og kål.

- Vi har desværre kun solgt et par stykker herhjemme, måske fordi vi i Danmark i forvejen er godt mekaniseret og har styr på arbejdskraften. Prisen på robotten (1,3 mio. kr. /red.) har nok også noget at sige. Men tilvænningen til en robot i marken stiger formentlig nu, hvor børnesygdommene er luget ud, og vi kan koncentrere os om at forfine detaljer i softwaren. Siden 2021 er softwaren modnet gevaldigt, og

alle praktiske løsninger er tænkt ind i en helhed. Det fungerer rigtig godt. I år, hvor den regntunge jord gjorde det vanskeligt at komme i gang med traditionelle maskiner, har redskabsbæreren haft en ekstra berettigelse med dens lave vægt på ca. tre tons, lyder det fra robotspecialisten.

Egne erfaringer

Hans Chr. Carstensens egne erfaringer med robotten i specialafgrøder er gode. Han bruger den til såning, harvning, rensning, fræsning, plantning og kartoffellægning, men ingen sprøjtning i de økologiske marker.

- Robotten er GPS-styret og forsynet med software. Den kan påmonteres både et simpelt mekanisk redskab og gøre det autonomt, eller der kan sættes et avanceret redskab på, som kan kommunikere med robotten. Det afhænger helt af det udstyr, man har, siger Hans Chr. Carstensen og understreger, at softwaren i robotten er gjort meget brugervenlig, uanset om man

Trods det våde forår lykkedes det Hans Chr. Carstensen at få fræset de to år gamle, økologiske jordbær ved hjælp af robotten et par gange mellem rækkerne midt i april. Sorterne er Sonata, Vima Zanta og Korona.

anvender terminalen på selve maskinen eller en app på telefonen.

- Når en landmand køber en robot, skal markgrænsen først mærkes op enten med robotten eller en GPS-tablet. Derefter kan markgrænsen hentes ind på vores hjemmeside, hvor landmanden ’designer’, hvordan robotten skal køre med hvilke redskaber. Her indtastes f.eks. kørselsretning, hastighed, køremønstre, vendeplads m.v. Softwaren beregner på få minutter en plan for kørslen, og derefter er det blot at trykke på startknappen på maskinen eller på appen i telefonen. Det lyder enkelt… og det er også meget enkelt, forsikrer Hans Chr. Carstensen, der altid kan tilgå softwaren på samtlige solgte robotter – og dermed hjælpe landmanden – når blot forbindelsen til internettet er stabil. n

Robotten kan nemt flyttes fra mark til mark på en lille maskintrailer.

Hjælpemidler letter hverdagen

Moderne teknologi kan give så meget hjælp i det daglige arbejde, at det kan være svært at forestille sig. Danske Planteskolers exoskelet- og robotdag gav syn for sagen

Omkring 30 deltog i Danske Planteskolers exoskelet- og robotdag i Gunnar Christensens Planteskole, heriblandt både planteskolefolk og væksthusgartnere samt to autonome robotter.

Midt i april inviterede Danske Planteskoler til faglig exoskelet- og robotdag i Gunnar Christensens Planteskole i Fjenneslev. Her var det ikke, som det ofte er, når det gælder præsentation af højteknologiske vidundere, teori og fine ord, der var på dagsordenen, men muligheden for i praksis at stifte bekendtskab med resultater af den udvikling, der bare suser af sted.

Praksisnær teknologi

Der var mulighed for at prøve forskellige former for exoskeletter, der kan hjælpe til bogstaveligt talt ved at ophæve eller i hvert fald reducere tyngdekraften i forbindelse med tunge løft. Og der var mulighed for at hilse på en lille, terrængående robot, der afhængigt af hvilket udstyr, den forsynes med, kan udføre så mange og så forskellige opgaver, at man med det forslidte udtryk må sige, at det vitterligt kun er fantasien, der sætter grænsen.

Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, der stod bag planlægningen af dagens program, introducerede den fikse, autonome robot som vor tids traktor. Ligesom da den første traktor blev indført i jordbruget, kan sådan en lille, selvkørende robot forsynes

med forskelligt udstyr. Afhængigt af, hvad man har brug for hjælp til, kan den bære, trække og detektere i marken. Robotten, som Capra Robotic, havde taget med, fulgte med rundt i planteskolen som en lille hund, men stødte selvfølgelig ikke ind i noget på sin vej. Sikkerhedsudstyr er en del af pakken for sådan en robot.

Superkræfter med exoskelet

Arne Urskov fra Exoskeletter.dk har tidligere præsenteret exoskeletter i forbindelse med Danske Planteskolers arrangementer, men denne gang var der mulighed for at prøve skeletterne på egen krop, og det benyttede næsten alle de omkring 30 deltagere sig af.

Det gav anledning til mange sjove scener og overraskede udbrud, for har man ikke før lagt krop til et exoskelet, er det virkelig overraskende, hvor stor en forskel det gør, for ens formåen.

- Jeg kan jo næsten flyve, lød det fra Peter Schjøtt, Peter Schjøtts Planteskole.

- Det er helt utroligt, så meget hjælp man får, hvis man f.eks. skal klippe ned, sagde Morten Sloth, Gunnar Christensens Planteskole, og svingede klippemaskinen med lethed.

- Det er jo ligesom at blive 20 igen, udbrød Rie Østner, Gunnar Christensens Planteskole.

Hvilket exoskelet, der kan lette arbejdet i en given situation, afhænger helt af arbejdsopgaven og i en vis grad også af medarbejderens fysik, så det er vigtigt at prøve sig frem.

Robust robot

Victor Søby fra Capra Robotic havde medbragt to modeller af virksomhedens robot, der måske kan have potentiale i gartnerier og planteskoler. I hvert fald har den i et projekt bevist, at den er absolut terrængående, og den er både vand- og vindtæt, så den kan om nødvendigt spules med en haveslange.

- Mulighederne for, hvad robotten kan bruges til, er nærmest uendelige. Men vi er en flok popcorn-hjernede robotfolk, og vores viden kommer helt til kort, når det kommer til lavpraktiske opgaver. Derfor er det vigtigt, at I kommer med input og ønsker, hvis vi skal udvikle de løsninger, I har behov for, sagde Victor Søby.

Han nævnte en strøm af vidt forskellige opgaver, den lille robot har påtaget sig.

Lotte Bjarke

Fra den helt højteknologiske, hvor den udstyret med et hyperspektralt kamera kan køre rundt i en vinmark og detektere, om druerne er klar til høst eller ved at blive angrebet af svampesygdomme. Til den lavpraktiske, hvor den fragter slagteriaffald væk hos Danish Crown eller bærer metalemner rundt hos Velux.

Morten Sloth, Gunnar Christensens Planteskole, iført et exoskelet, der aflaster ryg og ben.

Peter Schjøtt. Peter Schjøtts Planteskole, følte, han kunne flyve, takket være exoskelettet, der hjælper med at løfte armene.

Danske Planteskolers faglige dag blev afholdt som en del af projektet Robotteknologi og ensidigt nedslidende arbejde, som er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Med det rette udstyr og de rigtige apps kan robotten også f.eks. fjerne ukrudt fra fortove, udføre præcisionssprøjtning, skræmme måger væk ved at udstøde ørnelyde, samle cigaretskod op i bymiljøet eller salte fortove, når der er risiko for frost. Så mon ikke, der er opgaver denne og lignende robotter, kunne løse i planteskoler og væksthuse også? n

Rie Østner, Gunnar Christensens Planteskole, var begejstret over de ekstra kræfter, som exoskelettet, der hjælper til med at løfte armene, gav hende, f.eks. til at pakke tunge planter øverst på en container.

Victor Søby, Capra Robotic, med sin tro følgesvend, den lille robot, der her er udstyret med et hyperspektralt kamera og en saksearm, så den kan detektere f.eks. sukkerindhold og brix-værdi i vindruer, mens de stadig hænger på vinstiokken.

Vækstmedier med nye fibre

Gunnar Christensens Planteskole deltager i HortiAdvice projektet Fremtidens bæredygtige vækstmedier med reduceret indhold af sphagnum og har parallelt sine egne afprøvninger i gang. Projektet er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Bent Jensen præsenterede de foreløbige resultater, hvor der blandt andet er produceret i et medie med 35 procent barkkompost og 15 procent træfibre og tilsvarende med 25 procent barkkompost, 25 procent træfibre og 25 procent pilekompost. Afprøvningen hen over vinteren i Buddleja ’Blåvinge’ viste, at mængden af døde grene efter vinteren øges, jo mere kompost, der er i mediet.

- Vi får flere prøver hjem for at se, hvor langt vi kan komme. Jeg tror på, at planterne kan gro i de nye medier, men vi skal helt klart lære at dyrke i dem, og vores kunder skal også lære at håndtere planter, især når det gælder vandingsstrategi i de nye medier, sagde Bent Jensen.

Henrik Christensen understregede, at det i den store diskussion om sphagnum, er vigtigt ikke kun at fokusere på, hvad vækstmediet er fri for.

- Det er en dårlig historie. Det er langt bedre at fortælle, hvad der rent faktisk er i, pointerede Henrik Christensen.

Nye prøver af vækstmedier vil blive testet i produktionen hos Gunnar Christensens Planteskole, bl.a. dette, der indeholder 55 procent træfibre, 20 procent barkkompost og 25 procent sphagnum.

Forstå dit producentansvar

Alle virksomheder, også gartnerier, der sætter emballage på markedet, skal fremover indberette mængder og typer. Registrering skal ske inden 31. august 2024, men der er er fortsat mange uafklarede spørgsmål

Lotte Bjarke

'Bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage' beskriver de krav, der er til registrering og indberetning af emballager. Men det er meldt ud, at der vil komme en opdatering af bekendtgørelsen i løbet af forår/sommer. Derfor er der stadig mange uafklarede spørgsmål.

Allerede nu kan omfattede gartnerier registrere sig hos Dansk Producentansvar, og registrering skal være foretaget senest 31. august 2024. Ud over registrering, skal de forventede mængder af emballage, der sættes på det danske marked i 2024, også indberettes.

Det skal du indberette

De forventede emballagemængder skal indberettes i kilo fordelt på følgende fraktioner: Pap, papir, jernholdige metaller, aluminium, glas, plast, mad- og drikkevarekartoner og træ.

Desuden skal fordelingen i kilo registreres på henholdsvis husholdnings- og erhvervsemballage. Det betyder, at gartneriet skal give sit bedste bud på, om den emballage, der sættes på markedet, ender i husholdnings- eller i erhvervsaffald, når produktet når slutbrugeren. Det vil sige, om emballagen til slut ender hos en privat forbruger eller hos en virksomhed.

Det er kun de emballager, der placeres på markedet i Danmark, der skal registreres. Dog skal man være opmærksom på, at eksporterede produkter kan være underlagt

producentansvar i de lande, der eksporteres til - det gælder f.eks. alle EU-lande. Alle typer af emballager er omfattet af producentansvaret for emballage, uanset formålet med emballagen. Det vil sige, at der skal indberettes for både salgsemballage (primær emballage), multipak (sekundær emballage) og transportemballage (tertiær emballage).

Hvis et produkt sælges som et private labelprodukt, f.eks. hvis en virksomhed får produktet udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, så vil det være virksomheden, der ejer varemærket, som skal indberette emballagen.

Efterregulering mulig

Helt grundlæggende, så er denne første registrering frem mod august 2024 en foreløbig indberetning, som har til formål at tildele kommunernes emballageaffald til de kollektive ordninger. Det kan dog forventes, at de kollektive ordninger laver et skøn for virksomhedernes pris efter 1. juli 2025 på baggrund af indberetningen, men

prisen vil blive efterreguleret ud fra de reelle mængder emballage, som markedsføres efter 1. juli 2025, når der indberettes igen, på et mere detaljeret niveau. Det betyder, at hvis man kommer til at lave mindre fejl i indberetningerne frem mod august 2024, så vil dette kunne rettes fremadrettet.

Emballage eller ej

I forhold til hvilke emballager, der skal indberettes, så er det værd at kigge på definitioner for forskellige typer emballager. Disse definitioner findes i bilag 1 i 'Bekendtgørelse om visse krav til emballager'. Her ses det, at hvis en urtepotte udelukkende er beregnet til salg og transport af planter, og ikke til at rumme planten i hele dennes liv, så er det en emballage. Men hvis urtepotten er beregnet til at rumme en plante i hele dennes liv, så er det ikke en emballage. Altså: Hvis potteplanten plantes ud, er potten emballage. Hvis potteplanten stilles i en skjuler på sofabordet, er potten ikke emballage.

Mikrovirksomheder bør vente lidt

Som udgangspunkt er alle, der sætter emballager på det danske marked, omfattet af reglerne, dog er de gartnerier, der kommer ind under definitionen af en mikrovirksomhed muligvis undtaget fra krav om registrering og indberetning af emballage. Fordi der stadig er tvivl om, hvorvidt registrering bliver et krav for mikrovirksomheder eller ej, råder vi til, at mikrovirksomheder venter endnu et par måneder med at registrere sig ved Dansk Producentansvar. De endelige regler for mikrovirksomhederne forventes fastlagt i den reviderede bekendtgørelse. Mikrovirksomheder er i bekendtgørelsen defineret som: ”Enhver fysisk eller juridisk person, der beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning, forstået som det beløb, der er indtjent i en bestemt periode, eller en årlig balance, forstået som en oversigt over virksomhedens aktiver og passiver, der ikke overstiger 15 mio. kr.”.

Trine Andersen, HortiAdvice, trin@hortiadvice.dk

Genbrugsemballage skal først indberettes pr. 1. juli 2025, og ved genbrugsemballage forstås den emballage, der genbruges for eksempel efter vask. Emballager, der er fremstillet af genanvendt plast, skal indberettes på samme måde som al anden emballage og inden den 31. august 2024.

Kend din emballagetype

Det er vigtigt at kende de eksakte emballagetyper og emballagematerialer, der benyttes, og at vide om emballagerne kan genbruges, eller om det er engangsemballager.

Hvis et gartneri/salgsselskab modtager planter fra en dansk leverandør, er det leverandøren, der skal indberette emballagen medmindre modtageren påfører planten sit eget brand (private label). I det tilfælde er det modtageren, der har ansvaret for at indberette emballagen.

Hvis et gartneri/salgsselskab modtager produkter fra udlandet, så har det som importør ansvaret for at indberette de emballager/produkter, som de sælger videre. Det vil sige, at hvis de f.eks. får produkter fra udlandet på en palle, som er wrappet med plastfilm, og de derefter sælger produkterne videre, mens pallen/wrappen ender som affald hos modtageren, så har

modtageren kun ansvar for indberetning af de emballager, som de sælger videre. Hvis et gartneri sender under 8 tons emballage på markedet, er det tilladt kun at registrere den samlede forventede mængde tilgængeliggjort emballage i 2024 og fordelingen i kilo på henholdsvis husholdnings- og erhvervsemballage, her skal der altså ikke indberettes i forhold til fordelingen af de enkelte fraktioner.

Krav om egenkontrol

Gartneriet skal føre egenkontrol med, at indberetningskravene opfyldes, og der skal laves en skriftlig beskrivelse af proceduren for egenkontrollen samt dokumentation for, at egenkontrollen er gennemført. Miljøstyrelsen vil føre kontrol med registreringer og indberetninger, og beskrivelsen skal på forespørgsel kunne vises ved en kontrol.

I forhold til den afgift, der følger med producentansvaret for emballager, så er denne del af lovgivningen endnu ikke endeligt vedtaget, men det forventes, at der for plast vil blive tre kategorier af afgifter for hver plasttype. Afgiften vil afhænge af, hvor nemme emballagerne er at genanvende, dvs., at de emballager, der er nemme at genanvende, bliver billigere end dem, der

er svære at genanvende. Der arbejdes desuden med, at afgiften skal være lavere, hvis emballagen indeholder mere end 20 procent genanvendt plast. De præcise kriterier er dog ikke færdige endnu. n

Få hjælp til registrering

Landbrug & Fødevarer har sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og DagSam stiftet den kollektive ordning VANA, som kan hjælpe gartnerierne med registrering og indberetning til myndighederne. Se mere på VANAs hjemmeside. Der findes også andre kollektive ordninger som kan benyttes, for eksempel ERP eller Emballageretur.

Webinar om producentansvar

Dansk Gartneri afholder webinar om det udvidede producentansvar for emballage mandag den 10. juni kl. 10-12 med deltagelse af Landbrug & Fødevarer og VANA. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse er gratis for medlemmer af Dansk Gartneri. Find programmet på www.danskgartneri.dk

Mere frilandsdyrkning på skoleskemaet

En stigende interesse for grøntsagsproduktion kræver udvidet teoretisk og praktisk viden i frilandsdyrkning blandt elever på gartner- og landbrugsskoler

Asbjørn Mols Nørgaard og Annemarie Bisgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Under én procent af det dyrkede areal i Danmark anvendes i dag til produktion af frilandsgrøntsager. Til sammenligning bruges der i Holland 10 procent. En øget produktion afhænger bl.a. af, at nye generationer af landmænd og gartnere finder produktionsformen attraktiv at arbejde med.

Interesse blandt elever

En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer og Innovationscenter for Økologisk Landbrug viser en klar interesse for

grøntsagsdyrkning blandt elever fra jordbrugsuddannelser, her adspurgt Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder og Landbrugsskolen Sjælland. Omkring 18 procent af de 108 adspurgte elever ønsker specifikt at dyrke frilandsgrøntsager.

Mangler undervisning og praktik  - Seks ud af 10 adspurgte elever oplever at have fået ’for lidt’ eller ’ingen’ undervisning og indsigt i grøntsagsproduktion i løbet af deres foreløbige uddannelsesforløb. Dette tyder på, at mange gerne vil have dyrkningsformen mere på skoleskemaet, og at der her er et uudnyttet potentiale.  Et ønske om mere praktik under uddannelsen går igen blandt eleverne, siger Nina Preus, Landbrug & Fødevarer, der har udarbejdet analysen og er forfatter til rapporten.

Skal nye generationer af landmænd og gartnere finde produktion af frilandsgrøntsager attraktivt, kan mere praktik anbefales allerede i grundforløbet, inden eleverne vælger deres specialisering. Sådan fremgår det af rapporten om ’Indsigter fra spørgeskemaundersøgelse blandt fremtidens fødevareproducenter’.

Hun nævner, at hvis arealet til dyrkning af frilandsgrøntsager i fremtiden skal øges, anbefales det at skabe bedre indblik i dyrkningen blandt de studerende gennem praktisk erfaring, så de evt. får lyst til at prøve kræfter med dyrkning af frilandsgrøntsager i fremtiden.

Opgradering af uddannelser  I lyset af den stigende interesse for frilandsdyrkning står jordbrugsuddannelserne over for en vigtig opgave: At integrere grundigere undervisning i frilandsgrøntsagsproduktion. Trods en klar tiltrækning mod dette felt tyder det på en mangel på både teoretisk og praktisk undervisning inden for området.

Med kun en brøkdel af Danmarks dyrkbare areal dedikeret til frilandsgrøntsager – i

skarp kontrast til f.eks. Holland – er potentialet for vækst og innovation indlysende. For at opfylde dette potentiale er der et presserende behov for at udstyre fremtidens gartnere og landmænd med de nødvendige redskaber og viden til at navigere i og udvikle sig inden for frilandsdyrkningens komplekse og krævende verden.

Teknologi og praksis

Samtidig understreger elevernes tilbagemeldinger et kritisk behov for en mere hands-on tilgang til uddannelsen med et særligt fokus på økonomi, bæredygtige energiformer, klimatilpasning og den nyeste teknologi, herunder automatisering og robotteknologi. Denne interesse for teknologi kombineret med en passion for frilandsdyrkning udpeger en vej fremad, hvor moderne innovationer kan mødes med traditionelle dyrkningsmetoder for at skabe en mere bæredygtig og effektiv fødevareproduktion.

For at realisere dette potentiale er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne omfavner og adresserer disse behov ved at tilbyde mere dybdegående kurser og praktikophold, der afspejler de virkelige udfordringer og muligheder, som nutidens og fremtidens gartnere står overfor.

Fremhæver uddannelsesbehov

Innovationscenter for Økologisk Landbrug stod i marts bag en workshop, hvor bl.a. gartnere og uddannelseseksperter samledes for at tackle den voksende efterspørgsel efter frilandsgrøntsagsproduktion inden for jordbrugsuddannelser. Workshoppen havde til formål at udforske effektive måder at integrere dybdegående viden om frilandsdyrkning i de eksisterende uddannelsesprogrammer for at sikre, at de studerende er klædt på til at møde fremtidens landbrugsmæssige udfordringer. n

Øget produktion

Undersøgelsen er en del af projektet ’Mere økologisk frugt og grønt: En robust produktion af fødevarer’.

• Projektet skal skabe fagligt og dyrkningsmæssigt grundlag for en øget produktion af frilandsgrøntsager hos økologiske planteavlere og gartnere.

• Finansiering med midler fra Fonden for Økologisk Landbrug.

• Læs mere i rapporten ’Mere økologisk frugt og grønt: Indsigter fra spørgeskemaundersøgelse blandt fremtidens fødevareproducenter’.

Forbrugersociolog Nina Preuss, L&F, fortalte på Økologikongressen om undersøgelsen fra 2023, hvor der er fokus på de unges syn på fremtidens fødevareproduktion, herunder produktion af grøntsager. 108 elever fra EUD- og EUX-forløb samt studerende til produktionsleder og agrarøkonom indgik i spørgeskemaundersøgelsen.

Praktikanter

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Horticulture-studerende ønsker at komme i praktik i den grønne branche i Danmark som led i deres uddannelse.

Praktikanterne taler GODT engelsk og er meget motiverede for at komme til Danmark og lære mere om branchen.

Landbrugets Jobservice forestår alt service i den forbindelse, herunder:

• Screening af kandidater, og herunder sprogtest

• Udarbejdelse af CV

• Udarbejdelse af kontrakter, blanketter og ansøgningsskemaer

• Praktikanterne har opholds- og arbejdstilladelse ved ankomst til Danmark

• Transport til Danmark

• Registrering hos SKAT

• Opfølgende besøg på arbejdsstedet

• Årligt event for både arbejdsgiver og arbejdstager

• Online samtale mellem praktikant og arbejdsgiver inden underskrivelse af kontrakt

Vi har 25 års erfaring med rekruttering af medarbejdere til den grønne branche og landbruget.

Flere tusinde har i denne periode nydt godt af vores komplette service.

Hvis det ønskes kan nuværende kunder kontaktes for yderlig information omkring vores formidling og kvaliteten heraf.

Ring og få en snak om mulighederne for praktikanter.

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Stilledalsvej 3 · Haagerup · 5600 Faaborg

Tlf. +45 62 80 00 91

Peder Top: Mobil +45 30 27 91 91 pt@lajo.dk www.landbrugetsjobservice.dk

Skruer op for ambitionerne

2023 blev et godt år for Gartnernes Forsikring, der nu skruer op for ambitionerne. Flere erhvervskunder blandt små og mellemstore virksomheder er et mål, og der er et nyt navn til det gamle forsikringsselskab på vej

Ole Snogdal, der er næstformand for Gartnernes Forsikring, aflagde bestyrelsens beretning på generalforsamlingen den 20. marts 2024 i Sorø.

Tallene først: Gartnernes Forsikring fik i 2023 et resultat efter skat på 7. mio. kr.

Resultatet er sammensat af et – forventet – negativt forsikringsteknisk resultat på 4,2 mio. kr. og et positivt investeringsresultat på 13,6 mio. kr.

Det fortalte næstformand Ole Snogdal som vikar for sygdomsramte formand Hanne Bender, da han fremlagde bestyrelsens beretning for generalforsamlingen. Den blev afholdt i Sorø og indledt med et hæsblæsende foredrag fra verdens brændpunkter med journalist ved TV2 Simi Jan. Et foredrag, der med næstformanden ord, satte vores hjemlige problemer i perspektiv. I 2023 blev selskabets strategiplan opdateret.

- De første år af vores forandringsproces, som startede i 2019, har været præget af store ændringer på alle områder i selskabet og et årligt vækstmål på 5 procent, som skulle tage højde for en forandringsproces samtidig med den almindelige drift. Nu er ambitionerne skruet op i den nye strategiperiode. I den nye strategiplan har vi bl.a. sat som mål, at vores erhvervskunder skal udgøre 70 procent af den samlede forsikringsbestand ved udgangen af 2026, sagde Ole Snogdal

Kundeoplevelser er vigtige

Kundeoplevelser er fortsat et strategisk omdrejningspunkt i den opdaterede strategi.

- I en verden, der bliver mere og mere digital – og hvor AI og robotter bliver mere og mere udbredt – vil vi holde fast i den

menneskelige kontakt. Vi skal selvfølgelig følge med udviklingen, herunder f.eks. at kunne levere selvbetjeningsløsninger, men vi mener, at det er lige så vigtigt, at vi tager telefonen, når den ringer, og at vores kunder kan få rådgivning hos et rigtigt menneske. Vi ved af erfaring, at vores fokus på kundeoplevelser er en positiv spiral, som betyder flere kunder, pointerede Ole Snogdal.

Bæredygtighed, etik og mangfoldighed er ligesom i det resterende samfund også ”top of mind” i Gartnernes Forsikring.

- Vi er ikke omfattet af den nugældende lovgivnings krav til bl.a. måltal, politikker og rapportering endnu, men vi vil gerne være med til at gøre en forskel, og vi tror også på, at forbrugernes interesse i stigende grad vil rette sig mod virksomheder, som driver deres virksomhed bæredygtigt og klimaklogt. Derfor har området også fået strategisk fokus i den opdaterede strategi, sagde Ole Snogdal.

Nyt navn på vej

Det grønne erhverv inkl. væksthusgartnerier udgør i dag ca. 28 procent af Gartnernes Forsikrings samlede portefølje. Dette svarer til en bestandspræmie på 50 mio. kr. - Man ville i dag ikke oprette et nyt forsikringsselskab med en præmieindtægt på 50 mio. kr. Det er alt, alt for lidt til, at man kan drive og hele tiden udvikle et forsikringsselskab målrettet et grønt erhverv, som ønsker at tegne forsikringer inden for en så bred produktpalette, som vi tilbyder i dag, lød det fra Ole Snogdal, der pointerede, at

kunder fra det grønne erhverv fortsat er Gartnernes Forsikrings nøglekunder.

- En bestandspræmie på 182 mio. kr. betyder, at vi kan drive den del af vores forretning, som består af det grønne erhverv, som en nicheforretning. En nicheforretning, hvor vi skræddersyr forsikringer og skadebehandling lige præcis til det grønne erhverv. For at forretningen hænger sammen, og vi kan tilbyde dette, er vores forretningsgrundlag løbende blevet udvidet, så vi i dag også forsikrer andre kundegrupper – såvel privatkunder som erhvervsvirksomheder. Navnet ”Gartnernes Forsikring” signalerer en lukket klub, som kan betyde, at potentielle nye kunder ser den anden vej, sagde Ole Snogdal.

Helt nede på jorden

Målsætningen om at tiltrække flere erhvervskunder har sendt bestyrelsen på jagt efter et nyt navn, der formentlig bliver præsenteret på næste års generalforsamling. Det kræver både indsigt i markedet, indsigt i egen virksomhed og indsigt i kunderne at finde det helt rigtige navn. Det er generalforsamlingen, der skal godkende et navneskifte.

- De tre indsigter resulterede i tre ord, nemlig: Helt nede på jorden, Ordentlighed og Menneskelighed. Vi vil gerne finde et nyt navn, som kan rumme vores tradition og tilknytning til gartnerier og det grønne erhverv samtidig med, at vi signalerer, at vi er et seriøst alternativ også til andre kundegrupper, som opfylder vores acceptregler, fastslog Ole Snogdal. n

Lotte Bjarke

Udnyt planternes vækstpotentiale

YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

• NPK-gødning til alle kulturer

• Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN

Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist

Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Besøg yara.dk og få mere information

DANSK GARTNERI | Nyheder

Klimabarometer

For tredje gang gør Green Power Denmark status over udbygningen af vindmøller og solceller og sammenholder det med det politiske mål om, hvor langt Danmark er kommet med den politiske ambition om at firedoble produktionen af grøn strøm fra vindmøller og solceller på land i 2030 i forhold til 2021. Green Power Denmark konkluderer, at 2023 langt fra har været et imponerende år for udbygningen af vind og sol på land.

Danmark har samlet opført 35 MW vindenergi på land i 2023, hvor testmøller udgør 31 MW. Hvis man sorterer dem fra, er der kun blevet tilsluttet én kommerciel vindmølle til nettet med en kapacitet på 4 MW.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen er igen åben for ansøgning. Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til danskere, som bor i huse med energimærkerne E, F og G, og som ønsker at gøre deres hus mere energieffektivt. Sidste år blev der givet tilsagn til 1.373 danske husejere.

Alle tilskud fra Energirenoveringspuljen beregnes ud fra satser, som er fastsat ud fra den estimerede gennemsnitlige markedspris for et givent renoveringsprojekt, og satserne varierer, alt efter hvilket energimærke en bolig har. Energirenoveringspuljen er indtil videre blevet tilført 30 mio. kr. i perioden 10. april – 1. august. Man kan læse mere om puljen på sparenergi.dk.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Energisyn og klimasyn

Energistyrelsen har sendt en bekendtgørelse om nye krav til obligatoriske energiledelsessystemer samt energisyn og klimasyn i høring. Bekendtgørelsen fastsætter regler om følgende:

- Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ skal indføre og vedligeholde et ISO 50001 eller tilsvarende energiledelsessystem senest den 1. august 2026.

- Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ, som ikke indfører et energiledelsessystem, skal gennemføre et energisyn senest den 1. august 2025.

- Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ, som ikke indfører et energiledelsessystem, og som bliver omfattet af aftalen om en grøn skattereform for industri, skal gennemføre et klimasyn.

Dansk Gartneri anbefaler, at man kontakter sin energirådgiver for at få afklaret, hvordan de nye regler vil påvirke ens virksomhed. Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Krav om 4 procent brak forsvinder

EU-Parlamentet har stemt for at lempe tre GLM-krav, herunder kravet i GLM-8 om udlægning af fire procent af omdriftsarealet til brakareal for at kunne modtage landbrugsstøtten fra EU. Det betyder, at GLM-8 kan forsvinde fra 2025.

GLM-8 kravet gælder fortsat for årets ansøgningsrunde. Det vil sige, at landmænd og gartnere, der har omdriftsarealer til rådighed, fortsat skal udlægge mindst fire procent af omdriftsarealet med ikke-produktive elementer og arealer.

Læs mere om GLM-kravene på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Forslag fra Klimarådet

En ny analyse fra Klimarådet viser, at tiltag for bedre vandmiljø og mere biodiversitet vil medføre markante klimagevinster.

Politikerne bør derfor tænke Danmarks grønne mål sammen i de kommende år, understreger Klimarådet.

Klimarådet er af den opfattelse, at det bør være vandmiljø og biodiversitet, som skal være drivende for politikken med hensyn til arealanvendelsen. Tiltag for bedre vandmiljø og biodiversitet vil samtidig medføre markante klimagevinster. Klimarådet mener, at op mod en tredjedel af landbrugsarealet skal tages ud af drift.

Klimarådets rapport skal ses som et indspil til de igangværende forhandlinger i grøn trepart.

Rapporten kan læses på www.klimarådet.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Større CO2-optag end forventet

Skovene vil optage væsentlig mere CO2 end hidtil antaget. Det viser en ny skovfremskrivning fra Københavns Universitet baseret på en ny og mere retvisende måde at udregne skovenes klimaeffekt på.

Forskerne har udviklet en model, som beregner skovens udvikling med udgangspunkt i de enkelte træer. Og holder man den nye metode op imod den indsamlede data fra skovstatistikken, viser det sig, at den nye metode i højere grad afspejler den forvaltning, der rent faktisk sker i de danske skove. Med den nye beregningsmetode vil skovene frem mod 2030 optage næsten 2 mio. tons CO2e mere, end den gamle fremskrivning viste. Det vil øge incitamentet for skovtilplantning ved de igangværende forhandlinger i grøn trepart.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

DANSK GARTNERI | Nyheder

Gebyr for bekæmpelse af rotter

Dansk Gartneri har henvendt sig til borgmestre i flere kommuner vedrørende de urimeligt høje gebyrer for rottebekæmpelse i væksthusgartnerier i 2024. Initiativet er et skridt i retning af en ændring af gebyrbekendtgørelsen, så kommunerne får ret eller pligt til helt eller delvist at tilbagebetale de helt urimelige gebyrer for rottebekæmpelse, som langt de fleste kommuner har været nødt til at opkræve i 2024.

Både Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening er enige i, at væksthusgartnerierne er hårdt ramte af gebyromlægningen. Gebyrbekendtgørelsen åbner imidlertid ikke mulighed for en lavere sats for visse typer af bygninger.

Dansk Gartneri har tillid til, at betalingsmodellen vil blive ændret fra og med den 1. januar 2025, men Miljøministeriet har ikke kunnet anvise en brugbar løsning for 2024.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Mere tid til etableringsstøtte

Unge landbrugere og gartnere får længere tid til at søge om tilskud til Etableringsstøtte til unge landbrugere 2024. Dermed kan flere nå at søge i årets ansøgningsrunde. Den nye ansøgningsfrist bliver den 12. juni 2024. Trods forlængelsen af ansøgningsrunden forventer Landbrugsstyrelsen fortsat at opfylde målet om, at de ansøgere, der har fået tilsagn, kan søge om udbetaling til efteråret. Landbrugsstyrelsen har valgt at forlænge ansøgningsrunden, fordi der er foretaget nogle mindre tekniske justeringer i ordningens bekendtgørelse. Justeringerne har dog primært betydning for styrelsens egen måde at administrere ordningen på.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Stor søgning til Plantefonden

Plantefonden skal bidrage til udviklingen af den plantebaserede fødevaresektor og gøre det lettere for danskerne at vælge sprød salat, bælgfrugter og knasende kål til på deres tallerkener. Plantefondens anden ansøgningsrunde er nu afsluttet og resultatet er, at fonden har modtaget i alt 101 ansøgninger svarende til et tilskud på 334 mio. kr.

I årets ansøgningsrunde er den samlede pulje på 122 mio. kr. fordelt på 87,5 mio. kr. til projekter, der vil gøre det nemmere at lave plantebaseret mad i kantiner eller hjemme i køkkenet, og 34,5 mio. kr. til forskning inden for plantefødevareområdet.

Plantefonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021, hvor det blev besluttet, at der skulle afsættes 675 mio. kr. fra 2023 og frem mod 2030 til at styrke hele sektoren for plantebaserede fødevarer.

I den nyligt indgåede aftale om deludmøntning af Grøn Fond indgår det, at der afsættes yderligere 30 mio. kr. årligt til Plantefonden i 2025 og 2026.

Læs mere om Plantefonden på fondens hjemmeside www.plantefonden.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Flere penge til skovtilplantning

Skovrejsningen styrkes med i alt 625 mio. kr. i den aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier har indgået om fordeling af 5 mia. kr. fra det såkaldte grønne råderum.

Pengene til skovrejsning fordeler sig med 25 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. i hvert af årene 2025-2027 og skal ses i forbindelse med den kommende skovplan. Den nærmere udmøntning aftales efterfølgende blandt aftaleparterne på grund af et oplæg fra regeringen, som har den ambitiøse målsætning, at der skal rejses 250.000 ha ny skov i Danmark.

I aftaleteksten er det fremhævet, at skovrejsning er et virkemiddel, der skal bidrage med optag af CO2 og have en række positive miljøeffekter såsom reduceret kvælstof- og fosforudvaskning til vandmiljøet og øget biodiversitet. Effekterne vil blandt andet afhænge af, hvilken skov der plantes og forvaltes, og hvilken anvendelse af arealet skoven erstatter.

Landbrugsstyrelsen har skruet pænt op for tilskuddene til ansøgerne i ordningen Privat skovrejsning 2024. Det er sket på baggrund af en mindre søgning til ordningen i 2023 end forventet. Budgettet til denne ordning er på 90 mio. kr. om året frem til 2027. Ordningen finansieres 100 procent med midler fra EU’s landbrugspolitik. Derudover har partierne bag finansloven valgt at styrke Klimaskovfonden med yderligere 100 mio. kr. i 2024. For de ekstra penge forventer fonden at rejse 3.500 ha ny skov.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Levende og bæredygtige bymidter

Erhvervsministeren har nedsat et nyt Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling, som skal udmønte 140 mio. kr. til at skabe levende og bæredygtige bymidter i hele Danmark frem til 2029. Midlerne kommer fra EU’s Regionalfond og skal anvendes til at sikre udvikling i alle dele af landet. Støtten skal primært gå til små og mellemstore byer med 4.000-20.000 indbyggere, men større byer kan også modtage støtte, hvis de kan dokumentere udfordringer i samme grad som de mindre byer. Midlerne kan gå til for eksempel omlægning af gågader, klimasikring, øget biodiversitet og udvikling af nye funktioner i byrummet.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Opbevaring af pesticidholdigt vand

Vand fra vaskepladser, hvor der sker påfyldning af pesticider og vask af sprøjter, må ikke ledes til nedgravede beholdere. Det gælder også for nedgravede returkar i gartnerier

Gitte Hallengreen Jørgensen, Dansk Gartneri, gihi@danskgartneri.dk

Særskilt beholder

Den 1. januar 2023 blev det forbudt at anvende nedgravede beholdere til opbevaring af pesticidholdigt vand. Hvis der på en virksomhed opbevares pesticidholdigt vand i en nedgravet beholder, er der derfor tale om et ulovligt forhold. Indtil der er etableret en korrekt løsning med en beholder over jorden, kan man påfylde pesticider på sprøjten og vaske sprøjten i marken på det areal, hvor pesticiderne udbringes. Man skal dog være opmærksom på krav til afstand til overfladevand, vandboringer og naturarealer såsom heder, moser og lignende.

Din Servicepartner

Vi hjælper med:

• Styring af LED vækstlys fra Hortilux med og uden dæmp og stand-by til el-nettet

• Solcelleanlæg og energioptimering

• Automatiseringsprocessor

• Styringer til maskin- og procesanlæg

+45 62 63 12 25 Haarby | kemp-lauritzen.dk Colourbox

Når der i væksthuse er returkar med recirkulerende vandingsvand, må der ikke ledes pesticidholdigt vand, der stammer fra påfyldning af sprøjter eller fra vask af sprøjter, til returkarret. Vand fra påfyldning og vask af sprøjter skal ledes til en særskilt beholder. For både væksthuse og friland gælder, at vand fra vask og påfyldning af sprøjteudstyr skal ledes til en særskilt beholder placeret over jorden, men det må efterfølgende gerne udbringes på det behandlede areal. Det er væsentligt, at den maksimalt tilladte dossering på etiketten ikke overskrides ved udbringning.

Hvor det er praktisk muligt i væksthuse, må man gerne lede opsamlingsvandet fra vaskepladsen tilbage til sprøjten og udbringe det på det behandlede areal. Har man forskellige kulturer, er det vigtigt, at vandet kun indeholder midler, som er godkendt til den kultur, hvor det udbringes.

På bedrifter med en gyllebeholder kan denne benyttes til opsamling af plantebeskyttelsesmiddelholdige rester, hvis den opfylder de gængse regler for gyllebeholdere.

Dansk Gartneri afventer afklaring i forhold til, om vand fra vaskepladser i åbne væksthuse må ledes til gyllebeholder. Det vil ikke være lovligt for vand, der stammer fra lukkede væksthuse.

Krav til beholdere

Andre beholdere kan benyttes til opsamling af plantebeskyttelsesmiddelholdige rester, hvis de opfylder følgende krav:

1. Beholderen skal være tæt og egnet til opsamling af de plantebeskyttelsesmidler, der benyttes på udbringningsvirksomheden.

2. Beholderen må kun bruges til opsamling af vaskevand og rester af plantebeskyttelsesmidler.

3. Beholderen skal være opstillet på et areal, der er indrettet med tæt bund og opkant eller lignende teknisk foranstaltning, der sikrer opsamling af vaskevand m.v. Arealet skal være indrettet, så regnvand ikke kan flyde til arealet, og arealet skal kunne opsamle beholderens indhold.

4. Beholderen skal være forsynet med en tydelig angivelse af, at den indeholder rester af plantebeskyttelsesmidler.

Arealet under en beholder, der er indrettet med opkant, skal regelmæssigt tømmes for regnvand. Efter kraftig regn skal arealet tømmes senest 24 timer efter regnens ophør. Opsamlet regnvand skal anbringes i beholderen.

Mere information om vaskepladser kan findes i Vejledning til vaskepladsbekendtgørelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Hvordan sikrer vi, at der også er dansk frugt og grønt på hylderne til de næste generationer?

Meld dig til det nationale topmøde om vejen frem for frugt og grønt i Danmark.

31. maj 2024 på Madens Folkemøde Engestofte Gods, Lolland-Falster

Tilmeld dig inden 27. maj Det er gratis at deltage. Tilmelding på madensfolkemode.dk

Læs mere

Færre aktivstoffer i fremtiden

Revurdering af aktivstoffer betyder færre aktivstoffer i fremtiden. Det vil øge fokus på sprøjteteknikken. 118 primært kemiske aktivstoffer er forsvundet i perioden 2011 til 2021

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

Udviklingen indenfor aktivstoffer i EU i perioden 2011 til 2021 er beskrevet i en udenlandsk artikel. Hovedpunkter fra denne artikel gengives her, og konsekvenserne af udviklingen i aktivstoffer sammenholdes med sprøjteteknikken i praksis.

Lidt om aktivstoffer

Aktivstoffer, som findes i plantebeskyttelsesmidler, godkendes på EU-plan. Når et aktivstof er godkendt, åbner det for muligheden for, at midler med aktivstoffet kan godkendes. Langt fra alle aktivstoffer er godkendt i Nordzonen, som Danmark tilhører. Blandt andet derfor er udbuddet af midler mindre end i mange andre EU-lande. I artiklen beskrives tre slags aktivstoffer. Kemiske aktivstoffer, biologiske aktivstoffer (planteekstrakter, feromoner, mikrobiologiske midler) og basisstoffer.

Uanset typen af aktivstof, så skal det med regelmæssighed revurderes i EU. Man skal på ny vurdere, om aktivstoffet fortsat må anvendes.

Det sker, at firmaerne bag aktivstofferne ikke ønsker at genansøge, enten på grund af at salget af midler med dét aktivstof er for småt, eller også fordi firmaerne ved, at aktivstoffet ikke kan leve op til kravene ved genregistrering. Det kan også ske, at et aktivstof bliver ansøgt til godkendelse, men bliver afvist af EU.

Færre kemiske aktivstoffer

I perioden fra 2011 til 2021 har der i EU været et tab på 118 aktivstoffer. I samme periode er der også godkendt aktivstoffer, det har dog langt overvejende været biologiske aktivstoffer og basisstoffer. Samlet set falder mængden af aktivstoffer, og forholdet mellem kemiske aktivstoffer og de mere harmløse aktivstoffer ændres derfor. På figuren ses ny-godkendelser af aktiv-

Figur 1. På figuren ses udviklingen i godkendte aktivstoffer i EU i perioden 2011 – 2022. Fra at der udelukkende blev godkendt kemiske aktivstoffer (sorte søjler), godkendes der nu kun biologiske aktivstoffer (stribede søjler) og basisstoffer (grå søjler). Samtidig godkendes der meget færre aktivstoffer.

Kilde: Dr. Patrice A. Marchand

stoffer i perioden. Fra at der udelukkende blev godkendt kemiske aktivstoffer, er der sket en gradvis ændring i retning af, at der kun sker nye godkendelser af biologiske aktivstoffer og basisstoffer. Der er ikke godkendt ét kemisk aktivstof i EU siden 2019.

Midlerne forsvinder

Når et aktivstof ikke bliver ansøgt eller fornyet, så bliver alle midler med dette aktivstof trukket fra markedet. Der vil ofte være halvandet års afviklingsperiode, medmindre aktivstoffet er forbundet med fare, så kan det gå stærkt. Bliver et aktivstof fornyet i EU, så skal landenes Miljøstyrelser efterfølgende godkende alle de midler med det pågældende aktivstof, som er godkendt i landet.

På figuren ses antallet af aktivstoffer, som er forsvundet, de sorte søjler er kemiske aktivstoffer, og de stribede er biologiske aktivstoffer. Årsagen er en blanding af, at de ikke er ansøgt, og at de er blevet afvist. Mange gartnere har nok lagt mærke til, at flere midlers godkendelser er blevet forlænget igen og igen. Alene i 2022 havde 320 ud af 467 midler i Danmark udløbsdato (fordi aktivstofferne blev revurderet i EU årene forinden). Udløbsdatoen betyder ikke nødvendigvis, at midlet udgår, men at Miljøstyrelsen på det tidspunkt skal tage stilling til, om midlet fortsætter eller udgår. Det store antal på så kort tid er det ikke muligt at behandle, derfor er mange midler forlænget.

Grundet at en del aktivstoffer forsvinder, i særdeleshed de ældre, kemiske aktiv-

Figur 2. På figuren ses antallet af aktivstoffer som ved revurdering i EU ikke er blevet godkendt i perioden 2011 – 2022. Især de seneste par år er mange aktivstoffer ikke blevet godkendt. Dermed forsvinder midlerne med disse aktivstoffer også. De sorte søjler er kemiske aktivstoffer. De stribede søjler er biologiske aktivstoffer.

Kilde: Dr. Patrice A. Marchand

stoffer, som det ses på figurerne, så bliver der også trukket mange godkendelser fra det danske marked. Vær derfor omhyggelig med at tjekke registreringsnumre og udløbsdatoer – gerne to gange om året.

Betydning for sprøjteteknikken

Der er ikke godkendt ét kemisk aktivstof siden 2019, andelen af aktivstoffer/midler bliver i større og større grad biologiske samt basisstoffer. Mange af disse har kontaktvirkning. Derfor bliver sprøjteteknik og fuldstændig dækning af planterne, i hvert fald der hvor skadevolderen sidder, vigtigere end nogen sinde før. Med en uens fordeling af sprøjtevæsken eller utilstrækkelig dækning kan man ikke forvente fuld effekt af disse midler. Kalibrering af sprøjten, så dosis og spredebillede på sprøjtevæsken er korrekt hver gang, får større betydning end tidligere.

Egenkontrol med vandfølsomt papir er en mulighed for at kontrollere sprøjtearbejdet. En endnu bedre evaluering af sprøjteteknikken fås ved brug af sporstof og UVlamper.

I hver enkelt sprøjtesituation bliver dysevalg, dråbestørrelse, væskemængde m.m. afgørende. Hvor det er muligt, kan korrekt indstillet luftassistance i nogle tilfælde være en hjælp.

Flere af disse biologiske aktivstoffer forudsætter optimale forhold for at være effektive. Nogle kræver fugt, andre nedbrydes af sollyset, der kan også være krav til minimumstemperaturer. Det er derfor ekstra vigtigt, at læse etiketten på midler med disse aktivstoffer.

Samlet set forudsætter succes og bedst mulig effekt med biologiske kontaktmidler et øget fokus på sprøjteteknikken samt, at de udbringes under optimale forhold. n

Læs hele rapporten

Hele artiklen om aktivstoffernes forsvinden kan læses (på engelsk) ved et klik på QR-koden.

Evolution of plant protection active substances in Europe: the disappearance of chemicals in favour of biocontrol agents | Environmental Science and Pollution Research (springer.com)

Arbejde for plantebeskyttelse

Udviklingen i antallet af godkendte aktivstoffer går kun én vej, nemlig ned. Det betyder, at et større fokus på sprøjteteknik bliver nødvendigt, uanset om man arbejder på friland eller i væksthus, da mange af de midler, der vil være til rådighed, vil være kontaktmidler.

I HortiAdvice arbejder vi for at sikre erhvervet så mange plantebeskyttelsesmidler som muligt, dette gennem at ansøge om mindre anvendelse til midler, som ikke har specialkulturer på etiketten.

Der arbejdes også med at få mest mulig effekt af de biologiske midler i form af at anvende dem bedst muligt. Det samlede arbejde med plantebeskyttelse foregår både i regi af projektet Grøn Plantebeskyttelse og i ØKS Interregprojektet sammen med Norge og Sverige.

Nyt ukrudtsmiddel til væksthus

Nu er det muligt at komme ukrudt under bordene i væksthuse til livs ved hjælp af et ukrudtsmiddel. Svidemidlet Beloukha, der indeholder pelargonsyre, har fået en godkendelse til mindre anvendelse

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

Vi har ikke haft tradition for at få godkendt ukrudtsmidler til brug i væksthuse. Nu er det muligt at anvende et middel med pelargonsyre i spiselige og ikke-spiselige afgrøder i åbne og lukkede væksthuse. Det er midlet Beloukha, som har fået en godkendelse til mindre anvendelse. Husk at printe brugsanvisningen ud og gem den sammen med midlet.

Kan opformere skadevoldere

Selv om der er tørt under bordene, kan der godt stå enkelte ukrudtsplanter under bordene eller langs tremplen i et væksthus med potteplanter. Ved produktion af agurk og tomat, hvor produktionsperioden er adskillige måneder, er der yderligere risiko

for etablering af ukrudt. Det kan være både i rækkerne og langs tremplen. Ligeledes er der behov for bekæmpelse af ukrudt i åbne væksthuse i planteskolerne.

Ukrudt kan være et sted for vækst og opformering af skadedyr eller svampesygdomme. Derfor er det god IPM-skik og giver mening at fjerne det. Gasbrænding kan være risikabelt, derfor bør det være gode nyheder, at man nu kan anvende Beloukha. Det er et svidemiddel, hvorfor man skal ud, mens ukrudtet er småt for at opnå bedst virkning. I nogle tilfælde vil gentagne behandlinger være nødvendige. Netop fordi det er et svidemiddel, er risikoen ved at anvende det heller ikke særlig stor for kulturplanterne. Dog skal man alligevel være varsom.

Afskærmning eller grove dråber

For at undgå risiko for skader giver det sig selv, at man skal have en separat sprøjte til ukrudtsmidlet.

Ukrudt under bordene eller langs tremplerne i væksthuse kan være arnested for spredning af sygdomme og skadedyr. Takket være en godkendelse til mindre anvendelse er det nu muligt at bekæmpe de uønskede planter med ukrudtsmidlet Beloukha.

Selv på ”no name” sprøjter er det ofte muligt at montere en kompakt luftinjektionsdyse. Anvendelse af Beloukha i væksthus er ulovlig, hvis der ikke er monteret afskærmning eller en kompakt luftinjektionsdyse.

Det er desuden et krav i brugsanvisningen, at sprøjten enten er monteret med afskærmning omkring dysen, eller at sprøjten er monteret med en kompakt luftinjektionsdyse, der laver grove dråber.

Hvis sprøjten ikke enten har monteret afskærmning eller kompakt luftinjektionsdyse, vil det være ulovlig anvendelse af midlet.

Midlet er godkendt til pletsprøjtning, men andet end det vil heller ikke give mening. Hvis man blander mere op, end man skal bruge, eller hvis man bliver afbrudt i arbejdet, så skal sprøjten opbevares utilgængeligt for uvedkommende, eksempelvis i et aflukket kemikalierum.

Vær opmærksom på, at det kun er Beloukha, der har den mindre anvendelse til åbne og lukkede væksthuse. Det gælder ikke de andre midler med pelargonsyre. n

F lowerTrials®

11 - 14 Juni 2024

Det internationale event for udplantnings- og potteplanter, som afholdes på mere end 30 adresser i Holland og Tyskland

Ikke mindre end 59 virksomheder indenfor segmentet for udplantnings- og potteplanter glæder sig til at præsentere deres innovative, kreative koncepter og et imponerende udvalg af plantesortimenter. Fra teknisk information til detailinspiration, fra forædlingsgennembrud til de sidste nye trends – enhver professionel inden for blomster og prydplanter har en god grund til at opleve FlowerTrials®

Se en oversigt over de deltagende virksomheder, find vej, og tilmeld dig gratis på www.flowertrials.com

Vores Tomat demohus er nu åbent

Kontakt din lokale Technical Sales Representative Henrik Pedersen - T +45 20151763 - henrik.pedersen@syngenta.com

syngentavegetables.com/da-dk

Flammebehandling af spiseløg

Selektiv flammebehandling af økologiske spiseløg i vækstsæsonen er undersøgt med en nyudviklet ukrudtsbrænder, hvor skærmhøjden kan justeres. På den måde er det muligt at komme tæt på løgene i selve rækken

Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, peter.hartvig@agro.au.dk

Såede løg vokser langsomt og konkurrerer meget dårligt med ukrudt. Effektiv bekæmpelse af ukrudt er derfor blandt de mest afgørende faktorer for en løgproduktions succes eller fiasko.

Økologisk løgareal vokser

Hovedparten af spiseløg i Danmark dyrkes fortsat konventionelt, men andelen af økologisk dyrkede løg er stigende og udgør efterhånden en tredjedel af arealet. Begge produktioner er under pres, hvad angår ukrudtsbekæmpelse. Den konventionelle på grund af EU’s meget restriktive pesticidpolitik, der har betydet bortfald af mange ukrudtsmidler. Den økologiske, fordi der trods forbedrede mekaniske løsninger fortsat er behov for omkostningstung håndlugning.

Nye metoder til ukrudtsbekæmpelse vil derfor blive hilst velkommen. Måske selektiv flammebehandling kan være et af fremtidens værktøjer? I forbindelse med en bevilling fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget har AU Flakkebjerg i 2022 og 2023 haft mulighed for at undersøge dette.

Fordele ved flammebehandling I økologisk produktion vil radrensning ofte være den foretrukne metode til ukrudtsbekæmpelse mellem afgrøderækker, mens man i konventionel produktion helst vil undgå mekanisk bekæmpelse. Det vil man bl.a. fordi, rækkeafstanden ofte er mindre end i den økologiske men også fordi, at nyt ukrudt som regel vil spire frem, når jorden bearbejdes.

Flammebehandling har bl.a. den fordel, at jorden forbliver ubearbejdet, hvorved nyt ukrudt ikke fremprovokeres til at spire. Samtidig har jordens fugtighed ikke den store betydning for effekten som kendt fra radrensning, der virker bedst under tørre forhold.

Selektiv ukrudtsbrænder

Virksomheden Envodan har for nogle år siden udviklet en selektiv ukrudtsbrænder, E-Therm Selekt, der består af brænderenheder placeret mellem afgrøderækkerne. Afgrøden er afskærmet, således at varmen og flammerne rettes nedad mod ukrudtet og samtidig samler afgrødens blade, så de ikke kommer i kontakt med flammerne.

Ved at justere skærmens højde kan flammerne komme tættere på rækken og bekæmpe småukrudt inde i selve rækken. Men risikoen for at skade løgene stiger selvsagt, jo tættere flammerne kommer på

Forsøgsmaskine til flammebehandling mellem afgrøderækker, 4-rækket E-Therm Selekt. Mellem hver række løg er der placeret en brænder. Rundt om brænderen er der monteret stålskærme, der beskytter afgrøden mod flammerne. Ved den laveste skærmhøjde er løgene godt beskyttet, men ved denne indstilling bekæmpes ukrudt i selve afgrøderækken ikke. Hæves skærmene, vil flammerne komme tættere på løg og ukrudt i rækken, hvilket vil give bedre effekt på ukrudtet men også med en større risiko for at skade løgene.

løgene. Så på samme måde som al anden ukrudtsbekæmpelse, er det en balance mellem ønsket ukrudtseffekt og risiko for at skade afgrøden.

Løg tåler en del I 2022 udførtes flere større forsøg med fokus på at undersøge, hvordan løgene påvirkes af forskellige indstillinger af maskinen. Overordnet tålte løgene overraskende meget. Selvfølgelig var der forskel på små og store løg, og om hastigheden var 2,0 eller 4,0 km i timen, samt hvor mange gange der blev kørt. Men selvom løgene nu og da blev påvirket, så var skaderne aldrig så store, at udbyttet blev påvirket. Forsøg i 2023 bekræftede, at løg synes at kunne tåle en del varmepåvirkning. I forsøgene blev der mest kigget på løgene og ikke så meget på ukrudtet. Dette skyldes bl.a., at der gennem tiden er udført og beskrevet mange ukrudtsforsøg med flammebehandling.

Alligevel var der behov for vide mere om netop denne maskines effektivitet. Det skyldes, at normalt brændes hele fladen (før afgrøden spirer frem), men med Selektbrænderen behandles række og rækkemellemrum forskelligt.

Lige under brænderen (i rækkemellemrummet) må effekten forventes at være størst, men som nævnt kan skærmene hæves, så flammerne også kan komme ind til småukrudt i selve rækken. Men hvor stor er effekten egentlig her, hvor behovet for ukrudtsbekæmpelse også er stort? For at undersøge effekten på netop ukrudt i selve rækken blev der designet et specialforsøg, hvor kamille og raps blev benyttet som testplanter.

Resultater

Uddrag af resultaterne af dette forsøg er vist i figur 1. Lige under brænderen midt i rækkemellemrummet er effekten høj overfor alle testplanter, men øges hastigheden ud over 4,0 km i timen, så falder den. I rækken (her udtrykt som ’25 cm til siden’) har der ingen effekt været på kamille, mens begge størrelser af rapsplanter bekæmpes nær ved 100 procent ved de laveste hastigheder. Ved 4,0 km i timen er det dog kun de mindste rapsplanter i rækken, der påvirkes og kun med 50 procent effekt. Så indstilling og hastighed af maskinen skal afpasses efter hvilket ukrudt, der først og fremmest skal bekæmpes. Under brænderne i rækkemellemrummet vil større ukrudt (afhængig af art) kunne bekæmpes, mens der inde i rækken kun kan forventes effekt på helt småt ukrudt.

Kan ikke stå alene

Indtil nu er der ikke solgt mange maskiner, men de få brugeres erfaringer er positive. Forsøgene peger i samme retning, så fra et effektivitetsmæssigt synspunkt fortjener metoden nok mere opmærksomhed. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at metoden egner sig bedst, når afgrøden har en vis størrelse. Således kan metoden ikke stå

alene, men bør hovedsageligt anvendes som opfølgning på andre behandlinger. På sigt kan der også være klimamæssige perspektiver. I dag kører maskinen på

Kamille Små raps Store raps

Figur 1. Procent effekt overfor kamille (to løvblade) og raps (små og store med henholdsvis kimblade og to løvblade) ved flammehandling med forskellige hastigheder. Effekten er målt lige under brænderen samt 25 cm til siden, svarende til midten af afgrøderækken, når brænderen er placeret midt mellem rækker med 50 cm afstand.

Aktuelt til kommende sæson

l Jordbærplanter – friske planter til plantning i august bestilles nu

l Insektnet i mange forskellige bredder - hurtig levering

l Grøntsagsfrø - stort udvalg

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

flaskegas (sort energi), men snart kommer nye biobaserede gasser, der anses som CO2-neutrale. n Geert

del af Biobest Group siden 2017

Hanespore – et stigende problem

Netop her i maj begynder hanespore at spire frem. Hanespore er et tiltagende ukrudtsproblem specielt i rækkekulturer. Planten har en enorm vækstkraft og kan sprede sig voldsomt

Julie Schou Christiansen, HortiAdvice, juch@hortiadvice.dk

Richard de Visser og Julie Schou Christiansen

Hanespore, Echinochloa crus-galli, er en invasiv ukrudtsart i Danmark. Det er en varmeelskende C4 græsart, som kræver en høj varmesum og spirer derfor normalt sent (i maj) og over en relativ lang periode – det

meste af sommeren. I de tidlige stadier er bladlejet sammenrullet. Bladene er lange og ved bladbasis ret brede. De første par blade kan minde om formen på en hanes spore. Væksten er først nedliggende som en roset. Planten har en vækstform og en væksthastighed, der udfordrer såede eller nyplantede afgrøder. Senere vokser hanespore opret og bliver ofte omkring 60 cm – men kan nå helt op til 150 cm højde i meget varme somre. Den er en stærk konkurrent i de fleste

BI OPL bionedbrydelig og komposterbar folie - et bidrag til miljø- og klimaforbedring!

Produceret i henhold til EN 17033 og EN 13432. Nedbrydes ved påvirkning af lys, ilt, temperaturer, fugt samt af bakterier og mikroorganismer i jorden.

Certificeringer: OK Biodegradable SOIL. SKAL Bio Controle. ISO 14001, ISO 26000.

100% bionedbrydelig. CO2 reduktion.

Hæmmer ukrudtsvækst.

Minimerer fordampning. Højere udbytte.

Nedbrydningstid individuel tilpasset den enkelte afgrøde - tilbydes med og uden mikroperforering/udstanset plantehuller.

Egnet til brug på friland og i væksthus – ingen negative påvirkninger af planter og miljø.

Hanespore vurderes som en af verdens værste ukrudtsplanter, og nu breder den sig. I starten er væksten nedliggende som en roset.

De første par blade på hanespore kan minde om formen på en hanes spore.

Bejo Nordic A/S Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark | T +45 6447 1300 E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk | www.bejonordic.se Søren Skøtt | T +45 92 44 64 65 | E s-skott@bejonordic.dk

Kontakt Bejo Nordic for yderligere information

Planten formerer sig ved frø, der dannes fra august og frem til frost. Frøstanden er grøn, som det ses her i en rødbedemark (stort foto) eller rødlig, som det fremgår af marken med rødkål (indsat foto).

rækkekulturer. I store bestande kan planterne overvokse afgrøden og konkurrere om næringsstoffer og indstråling samt vanskeliggøre høstarbejdet.

Verdens værste ukrudt

Planten benævnes af det tyske fagblad Gemüse som det mest skadelige ukrudt i verden. Den kan klare både tørre og fugtige forhold. Dog har hanespore den svaghed, at den ikke er særlig skyggetolerant og udvikler sig ikke i tætte plantebestande. Det kan derfor være en god grund til at indtænke dette element i sædskiftet i form af skyggende og konkurrencedygtige afgrøder.

Planten har en veludviklet trævlerod, som kan nå jorddybder på ned til 100 cm.

Formerer sig ved frø Hanespore formerer sig ved frø, der dannes fra august og frem til frost. Frøstanden er grøn eller rødlig. Planter fra meget sen spiring overlever ikke vinteren. Hanespore er enårig og efterlader typisk ca. 2.000 frø pr. plante eller flere. En stor frøproduktion, som gør, at planten hurtigt breder sig. Frøene kan spire fra en jorddybde på op til 10 cm og holder spiredygtigheden i jorden i 10-15 år.

Da frøene spirer sent og over en lang periode, løser gængs ukrudtsbekæmpelse ikke problemet.

Undgå spredning

Det er vigtigt at undgå, at planten etablerer sig og bliver til store populationer. Dermed er det vigtigt at undgå, at der dannes nye frø. Frø spredes primært med maskiner, redskaber, såsæd, dyr, fugle samt vandstrømme. Det anbefales at undgå at sprede hanesporefrø fra inficerede marker til ’rene’ marker via jord på maskiner og med planterester. Skyl redskaber, før man forlader marken.

Bekæmpelse

For både mekanisk og kemisk bekæmpelse gælder, at hanespore skal være på et tidligt

Middel Godkendt til blandt andet

stadie, for at bekæmpelsen har effekt. Kemisk bekæmpelse skal gerne ske, før planten har to blade. Månederne maj til august er særligt vigtige for at eliminere unge planter af hanespore.

Det anbefales at læse etiketten og være opmærksom på tolerance for afgrøden. Skift mellem middeltyper for at undgå at opbygge resistens.

Ved lugning bør planter af hanespore fjernes fra marken, så de ikke genetablerer ud fra rodfæstet. Har de sat frøstande, skal de brændes. Afpudsning løser ikke problemet, da hanespore efterfølgende vil sætte nye frøstande helt nede ved jorden. n

MaisTer Kun godkendt i majs og nogle bærarter

Agil 00EC Bederoer, rødbede, planteskole

Focus UltraBederoer, rødbede, ærter, bønner, hvidkål, blomkål, broccoli, grønkål, rosenkål, savoykål, kinakål, kålrabi, majroe, jordbær, gulerod, knoldselleri, løg, porre, pærer, æble, planteskole

Bemærkning

Vores modeller er bygget til at gøre landbrugslivet lettere. Vi har en positiv indvirkning på miljøet gennem innovative løsninger og bæredygtig praksis.

Biodiversitet på dagsordenen

Den 29. februar 2024 holdt Norðîc det årlige vintermøde, denne gang med fokus på forholdet mellem natur og design. 120 deltagere lyttede til fire inspirerende foredrag med talere fra ind- og udland

Aurelia Kratschmer, Birkholm Planteskole, ak@birkholm.dk og Marianne Bachmann Andersen, Hortus Advising, mba@hortusadvising.dk

I de seneste år har bæredygtig udvikling været et af de største temaer i den grønne branche som konsekvens af et øget fokus på naturens tilstand. F.eks. konkluderede en rapport udgivet af forskere fra Aarhus Universitet i 2020, at omtrent 54 procent af de danske arter oplever tilbagegang. Et resultat som dette gør indtryk og understreger vigtigheden af handling på området. Netop derfor var biodiversitet et af de centrale emner på årets Norðîc-vintermøde. Mødet, der blev afholdt på RTS Vilvorde i Roskilde, havde overskriften “Fra økologi til design”. Vintermødet var Norðîcs fjerde i rækken og præsenterede i løbet af dagen fire oplægsholdere. På vegne af Norðîcgruppen styrede Morten Schjellerup fra Birkholm Planteskole slagets gang som dagens ordstyrer.

De hjemmehørende arter

Den første på scenen var amerikanske Jens Jensen, Jensen Ecology, der indledte

dagen med en spændende snak om sit arbejde med naturgenopretning i det amerikanske Midwest. I netop dette område er biodiversiteten særligt udfordret, da jorden grundet dens frodighed har været opdyrket i generationer. Med talrige eksempler fra hjemstaten Wisconsin delte Jens Jensen ud af sine erfaringer med genetablering af naturlige kredsløb f.eks. gennem invasivkontrol og udplantning af hjemmehørende arter.

Når store naturområder skal genoprettes, kan det f.eks. gøres ved at brænde

eksisterende planter ned og vente på den store frøpulje, som naturens egne planter har efterladt. En anden metode er at samle frø fra allerede eksisterende planter og så dem i nærområderne. Desuden genplantes nogle af projekterne med planteskoleplanter, der netop er produceret til formålet.

Natur er godt for trivsel

Netop de hjemmehørende arter var også et bærende element i dagens andet oplæg, der blev holdt af biolog Katrine Turner. I fængende vendinger forklarede hun, hvorfor samspillet mellem arter og diversitet er af central betydning. Ganske enkelt handler det om at sikre eksempelvis de hjemmehørende insekters fødekilder og levesteder. Katrine Turner pointerede yderligere, at mere natur også kan have en positiv effekt på menneskets eget - særligt psykiske - velvære.

Katrine Turner udskammer ikke planter, som bidrager til føde for mange insekter. Sommerfuglebusken er et godt eksempel på en fødeplante for mange bier og insekter, men den hjælper ikke insekterne til at opformere sig. Hun viste en meget lang liste af insekter, som eksempelvis bruger pil til at skabe nye generationer. Katrine Turner er ansat hos COWI, hvor projekter om at skabe rammer til det enkelte områdes biologi er i fokus. Hun nævnte også forskellige bæredygtigheds-certificeringer, som byerne skal arbejde med, når der anlægges nyt byggeri. Det er nemlig ikke nok at skrive, at man har gjort noget – det skal moniteres og dokumenteres.

Med plads til alle

Poul Petersen fra Overdam Planteskole, programmets tredje taler, erklærede sig enig med Katrine Turner og understregede ligeledes menneskets egen trivsel som et vigtigt argument i debatten om fremtidens haverum. Med stor entusiasme fortalte han om sin kærlighed til den naturalistiske have. Han fremhævede, hvordan især græsser kan være med til at skabe løsninger i forhold til biodiversitet. Med eksempler fra sin egen have forklarede han, at de nemlig besidder den afgørende egenskab, at de kan fungere som gemmested for havens små dyr både sommer og vinter. Poul Petersens holdning er, at biologerne er vigtige, men at vi selv skal have lov til at bestemme over egne haver. Havens planter skal skabe glæde for haveejerne, og selv

Poul Petersen, Overdam Planteskole og Jens Jensen, Jensen Ecology har begge fokus på biodiversitet i beplantningen.

Biolog Katrine Turner fremhævede som dagens anden taler naturens betydning for menneskers trivsel.

samme glæde kan man også give i det offentlige rum, hvor robuste planter klarer både længerevarende tørke og våde vintre. Han har gennem årene opbygget en stor viden og erfaring med brugen af stauder og græsser – en viden, som han med glæde deler ud af til alle, der gerne vil vide mere.

Haveanlæg med mangfoldighed Dagens program blev afsluttet af havedesigner Austin Eischeid, der med udgangspunkt i egne erfaringer fra f.eks. den sydkoreanske havneby Ulsan illustrerede, hvordan det er muligt at indrette smukke haveanlæg uden at gå på kompromis med mangfoldighed og biodiversitet. Med blandt andre den hollandske havedesigner Piet Oudolf som forbillede præsenterede han sine designprincipper for salen. Principperne talte blandt andet et fokus på vækstsæson og planternes placering i anlægget.

Austin Eischeid har samarbejdet med Jens Jensen omkring flere havedesigns, som favner det naturalistiske udtryk og samtidig er pæne at se på gennem årets måneder. Hans store plantekendskab giver flotte resultater, som både private haveejere og byernes parker vidner om. Han understreger også værdien af at kunne lade sig

Norðîc®

Norðîc er et varemærke, der udspringer af A-Plant 2000. A-Plant 2000 er et arbejdsfællesskab mellem Birkholm Planteskole, Nygaards Planteskole og Midwest Groundcovers, hvis hovedformål er at samarbejde om udviklingen af nye plantesorter.

Norðîc står for høj produktkvalitet, og hele sortimentet lever derfor op til en række strenge kriterier. Disse omfatter blandt andet krav om plantesundhed og tolerance.

Læs mere på nordicplants.dk

inspirere af andre – udover Piet Oudolf har han et årelangt venskab med amerikaneren Roy Diblik.

Blandt talrige eksempler, fortalte han om en større park, hvor vedligeholdelse var et tema. Kunne man nå at passe alle bedene med stauder? En plæneklipper i ”høj position” viste sig at være løsningen. Med bioklip blev stauderne klippet tilbage på ret kort tid. n

Nyt om planteværn

Austin Eischeid med fra Chicago illustrerede, hvordan det er muligt at designe smukke haveanlæg uden at gå på kompromis med mangfoldighed og biodiversitet.

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.)Bemærkninger

Frugtavl/kernefrugt Madex Pro (748-2) Godkendelse af Madex Pro til bekæmpelse af æblevikler i æbler, pærer og kvæder.

Væksthusgartneri, åbne og lukkede Fytosave (1059-2) Godkendelse af Fytosave mod sygdomme i agurk, drueagurk, squash, melon, græskar, tomat, peberfrugt, aubergine og pepino.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Du er hermed inviteret til sommerens Handelsplads , hvor du du kan opleve den kommende sæsons flotte, danske planter og møde den grønne prydplantebranche!

Dato: 4. juni 09.00-16.00

Placering: Alex Andersen, Logistikvej 25A, 5250 Odense SV

Opgraderet frøfabrik

Gartneriet Timmermann er på mange måder et traditionelt potteplantegartneri med et stort sortiment af forskellige kulturer over året. Men gartneriet rummer også en frøfabrik, hvor der produceres frø af egne sorter

Lewisia ’Eldora’ er en serie af Lewisia i et enormt udvalg af farver. Gartneriet Timmermann har udviklet serien, der udmærker sig ved at være remonterende, gennem de seneste årtier. Gartneriet producerer selv sine frø og småplanter.

Gartneriet Timmermann har et usædvanligt stort sortiment af potteplanter i produktion i 23.000 m2 væksthuse i Otterup. Afhængigt af årstiden er husene fyldt med så forskellige planter som Dianthus, Capsicum, Solanum, Selaginella, bregner og grønne miniplanter. Men to kulturer har en særlig status i gartneriet, for de er resultatet af egen forædling og produceres således helt fra bunden med vægt på det gode gartnerhåndværk.

Carex brunnera ’Sophia’ er en beskyttet sort, der adskiller sig fra arten ved en mere opret vækst og stor ensartethed. Lewisia serien ’Eldora’, der er udviklet over mere end 30 år, udmærker sig i forhold til andre ved at være remonterende, så planterne blomstrer igen og igen hen over sommeren. Begge kulturer er frøformerede, og når man har sine egne sorter, er det nærliggende også at producere sine egne frø. Derfor er en del af arealet under glas udlagt til

frøproduktion. Og når man har produceret sine egne frø, er det også oplagt selv at behandle frøene, så man får det optimale udbytte. Derfor har Gartneriet Timmermann sit eget frøbehandlingsanlæg, der netop er blevet opgraderet med nye elementer, der gør frøbehandlingen nemmere og mere udbytterig.

120 forskellige nuancer

Frøproduktionen foregår på bordene i formeringshusene. Lewisia får hjælp fra humlebier, der summer rundt under tunneller, hvor forældreplanterne f.eks. er opdelt i farver for at have en finger med i spillet i forhold til de fremtidige planters farver. Tidligere blev bestøvningen udført manuelt med pensel, og penslen bliver stadig fundet frem, hvis der er nye farver eller specialiteter, der skal fremelskes. Lewisia er en kultur med et helt utroligt bredt farvespektrum.

- Vi arbejder med 120 forskellige nuancer og farvekombinationer. Hvide, gule, orange, lyserøde og pink. Rød er kommet til inden for de seneste år, fortæller gartneriejer Ole Timmermann, der blander frøene inden såning og kun sælger Lewisia i mix-kasser. Når humlebierne har gjort deres arbejde, fjernes tunnellerne, mens frøene modner. De høstes manuelt, og derefter begynder turen gennem frøfabrikken.

Carex er vindbestøvende og får lidt hjælp af en vifte i væksthusene. Frøene høstes manuelt på gammeldags maner, ved at aksene bankes, så frøene drysser ned i en container sammen med avner og skaller, før også de er klar til tørring.

Effektiviseret frøbehandling

Der er således ikke noget nyt i, at Gartneriet Timmermann producerer, høster, sorterer og opbevarer frø af sine egne sorter. Det nye er, at gartneriet købte en række maskiner til formålet, da ExPlant blev opkøbt af et udenlandsk firma og dermed indstillede både forædling og frøproduktion.

- Vi kunne overtage en del, som vi kunne bruge, og så det ikke skulle flyttes til udlandet. Det gav god mening både for dem og for os, fortæller Ole Timmermann og nævner rensemaskine, sold og et tørreanlæg blandt nyinvesteringerne.

- Nu har vi indrettet et tørrerum i et tidligere badeværelse, hvor tørreanlægget

Carex brunnera ’Sophia’ er en beskyttet sort fra gartneriet i Otterup, der selv producerer frø og opformerer planterne.

Lotte Bjarke

er installeret. Det blæser luft op gennem bakkerne, og vi får fortrinsvis opsamlet spiredygtigt frø. Tidligere arbejdede vi helt lavpraktisk med en føntørrer. Det fungerede udmærket, men vi fik mange frø med, der ikke var spiredygtige, så det er blevet meget nemmere og meget mere effektivt at håndtere, siger Ole Timmermann. Det tager et par dage at tørre frøene afhængigt af art og vandindhold. Derefter lægges de på køl, indtil de skal sorteres.

Nye formeringsfaciliteter

Når frøene skal gøres klar til såning, sorteres de ad flere omgange gennem forskellige sold og derefter med sorteringsmaskinen fra ExPlant. Den kan størrelsessortere frøene i tre fraktioner efter vægtfylde og yderligere fjerne golde frø ved at suge luft ud bagfra. Også det virker perfekt.

Der gennemføres herefter spiretest af alle frøpartier, så spireprocenten er kendt, når der skal sås.

Endnu en nyskabelse i gartneriet er et spirerum med konstant temperatur året rundt og LED-belysning.

Udefra ligner det et badeværelse, og det var det også tidligere. Men bag døren gemmer sig nu et tørrerum med et tørreanlæg, der blæser luft op gennem bakkerne. Dermed opsamles primært spiredygtigt frø i processen.

- I mange år har vi sået direkte i væksthusene, og det er gået ok. Men vi har et problem, når sommertemperaturen sniger sig op over 30 grader. Det kan koste os rigtig mange planter, så vi har store forventninger til de nye formeringsfaciliteter, hvor vi selv kan styre temperaturen, fortæller Ole Timmermann.

For at optimere småplanteproduktionen yderligere, udføres der aktuelt forsøg med både kemiske og biologiske svampemidler, da Lewisia er en kultur, der kan byde på svampeproblemer.

Endnu en ny investering i at fremme bæredygtigheden i produktionen er på vej i gartneriet, hvor Ole Timmermann forventer at kunne skifte vækstlyset i formeringshusene og halvdelen af gartneriet ud med LEDlamper i løbet af efteråret. n

Inden såning sorteres frøene i et sorteringsanlæg, der kan sortere i tre fraktioner efter vægtfylde og samtidig fjerne golde frø.

Timmermann Collection

• Lewisia Eldora

• Carex brunnera ‘Sophia’

• Dianthus caryophyllus

• Capsicum annuum

• Solanum pseudocapsicum

• Selaginella apoda

• Selaginella martensii

• Bregner i sortiment

• Charmedorea elegans

• Grønne planter i sortiment i 6 cm

I løbet af efteråret bliver formeringsafdelingen i Gartneriet Timmermann forsynet med LED-lamper for at spare på energien og dermed fremme bæredygtigheden i produktionen.

”Vores generation skal tage et ansvar”

Svend Brodersen, Gram Slot, er i gang med en række klimatiltag, herunder omlægning af agerjord til skovlandbrug med frugt og nødder. Han vil gøre noget for kulstofbinding, biodiversitet og dyrevelfærd

Ved etablering af skovlandbrug på Gram Slot i april hjalp August Sylvester Hermann, Øm Klostergaard, t.h., med planteplan. Her snakker han med landbrugselev Leif Vesterholm, t.v., og Carsten Rosenlund om plantning af hasselsorterne Corabel, Cosford og Emoa 1, der er podet på tyrkisk hassel.

brug, og derfor fortæller vi nu om alt det, vi gør, siger Svend Brodersen på en dag midt i april, hvor der er travlhed med at plante 3.000 frugt- og nøddetræer på nogle af de to godsers regnvåde marker. Da skovlandbrug er en helt ny disciplin for Gram Slot, har Svend Brodersen indgået et samarbejde med det nyopstartede regenerative landbrug Øm Klostergaard ved Roskilde, der også planter skovlandbrug med nødder på ca. 30 ha. Her er agronom August Sylvester Hermann ansat. Han har skrevet speciale om emnet for et par år siden og har et godt kendskab til projektet ’Robust Skovlandbrug’, hvor bl.a. effekten på C-lagring i jord og vedmasse tidligere er undersøgt.

- Derfor hyrede vi August til at lave planteplanen og finde ud af, hvilke arter og sorter af frugttræer og nødder, vi skal plante. Lige nu hjælper han os med det praktiske omkring plantningen, så træerne kommer til at stå rigtigt i forhold til afstand, bestøvere o.s.v., fortæller Svend Brodersen og nævner, at hovedsorterne i æbler er Ingrid Marie og Belle de Boskoop, som overvejende er tiltænkt mostproduktion.

Stor afstand

Klimadagsordenen optager Svend Brodersen meget. Derfor har han sat gang i en lang række tiltag på Gram og Nybøl Godser – i daglig tale Gram Slot – der skal afhjælpe både klimakrisen og biodiversitetskrisen. - Det er min opfattelse, at vores børns generation er bange for, om der er en klode tilbage til deres børnebørn. Vi kan ikke bare overlade problemerne til dem. Det er sindssyg vigtigt, at vi træder i karakter og trykker på knapperne nu. Vi må ikke give op, bare fordi opgaven synes stor. Derfor gør vi nu alt, hvad vi kan med de muligheder, vi har her. Det handler om mere end 30 tiltag, der gavner både klima, biodiversitet og dyrevelfærd – og de skal helst gå hånd i hånd, lyder det fra Svend Brodersen, der som direktør for og medejer af Gram

Slot gerne vil vise, at der findes andre måder at drive økologisk landbrug på. Nogle af de mange tiltag, han i de seneste år har sat i gang i sit landbrug, er bl.a. plantning af skov, dyrkning af lucerne og mere kløvergræs i stedet for majs, mere pløjefri dyrkning, efterafgrøder i næsten alle marker, naturstriber langs vandløb og levende hegn, småbiotoper, ingen soyaimport, øget afgræsning, solceller på staldtage, m.m. Og nu også etablering af skovlandbrug.

Hjælp fra en specialist

- Mange af tiltagene er ikke så synlige for omverdenen, men dét er netop skovland-

Hvert af de 3.000 træer i Gram Slots nye skovlandbrug støttes af en akaciestok, beskyttes med et net mod vildt og med en kokosmåtte mod ukrudt.

Gram Slot har taget 90 ha agerjord ud – fordelt på seks marker – til skovlandbrug, der brydes op i mindre marker. Hvis striberne

Annemarie Bisgaard

med træer regnes sammen, udgør de ca. 10 ha, hvor antallet af træer er stort nok til at opnå det årlige økologiske frugtog bærtilskud på 4.000 kr. pr ha. - Træerne er plantet i dobbeltrækker med 72 meter mellem dobbeltrækkerne af træer. Det passer med Gram Slots maskiner, f.eks. de 36 meter brede bomme på gyllevognene, så landbruget fortsat kan drives rationelt. Mellem dobbeltrækkerne er der fem-seks meter, og mellem træerne i selve rækken er der henholdsvis ca. 5 og 10 meter afhængig af, om det er frugttræer, hassel eller valnød/kastanje, forklarer August Sylvester Hermann.

- Imellem dobbeltrækkerne skal der dyrkes almindelige landbrugsafgrøder med et robust sædskifte inklusive græsfolde til køerne, som dermed giver dem ly og skygge, siger Svend Brodersen om godsets 1.200 køer. Træerne står på kraftige grundstammer, bl.a. A2 til æbler, vildstamme til pærer og St. Julien A til blommer.

Lokal produktion

Svend Brodersen er kreativ og har gennem årene sat gang i mange nye tiltag, helst nogle der rammer forbrugernes tankegang.

- Vi skal møde det marked, der er derude. Forbrugerne bliver mere og mere bevidste om, hvad de køber, og flere vil gerne købe varer fra landbrug, der bevæger sig i den rigtige retning. Vi tror faktisk, at det bliver en afsætningsparameter om nogle år, siger Svend Brodersen og tilføjer, at forbrugerne

Skovlandbrug

Nedenstående arter og sorter indgår i det nyetablerede skovlandbrug på Gram Slot, 3.000 træer i alt: 2/3 er nødder, og 1/3 er frugt.

Æbler: Discovery, Nanna, Rød Aroma, Holsteiner Cox, Topaz, Rød Ingrid Marie, Rubinola, Gala, Junami, Belle de Boskoop, Wilton Star, Elstar.

Pærer: Concorde, Conference, Fritjof, Katrine, Lucas, Clara Frijs, Moskovskaja, Suvenirs.

Blomme: Opal, JoJo, Valor, Jubileum, Grøn Reine Claude, R.C. Oullins.

Kirsebær: Early Star, Stella, Sunburst. Hassel: Corabel, Emoa 1, Gustavs Zellernød, Cosford, Corabel.

Valnød: Fernor, Broadview, Fernette, Lara, Franquette, Saida, Milotai.

Ægte Kastanje: Marigoule, Précoce des Vans, Maravel, Bouche de Betizac, Marsol.

Gram Slot 2024

Dyrker 3.500 ha jord (ejer selv de 1.200 ha), heraf:

• 400 ha kartofler

• 40 ha løg

• 10 ha kål

• 200 ha gulerødder (dyrket af forpagter)

Sanne og Svend Brodersen har ejet Gram Slot i 17 år og driver ud over økologisk landbrug både hotel og restaurant samt arrangerer events og kulturformidling. De beskæftiger ca. 100 ansatte og har 120.000 gæster om året.

bliver mere og mere optaget af, at tingene skal produceres lokalt.

- Det gælder også nødder. Danskerne vil gerne have nødder. Vi har en stor import, og klimaet herhjemme ser ud til at blive bedre og bedre til denne produktion. Derfor skal en fjerdedel af frugttræerne og også et lille areal med nødder – selv om det måske er lidt atypisk – bruges til selvpluk i nærheden af slottet, siger Svend Brodersen, der generelt er åben omkring produktionen på Gram Slot og gerne vil dele sin viden med andre.

- Det skaber glæde hos os, hvis andre kan blive inspireret af det, vi gør. Derfor fortæller vi gerne om vores tiltag og erfaringer. Drømmen er, at der bliver plantet skovlandbrug ud over hele Danmark. Det skal ikke bare være en niche, siger han.

Polske Euginiuz Andrezej, som har arbejdet for Gram Slot i en snes år, hjælper med tildeling af kompost til de gps-placerede plantehuller.

Svend Brodersen, Gram Slot, er fyldt med ideer og virketrang. Hans energi kommer fra den glæde, der er ved at inspirere folk, siger han. Her midt i en mark på Nybøl Gods, hvor frugt- og nøddetræer er plantet i dobbeltrækker med 72 meters afstand.

Robusthed er et nøgleord Træerne i skovlandbruget på Gram Slots jorder plantes i kløvergræsmarker, som efterlader kvælstof til træerne.

- Det er ikke gødning nok, men vi skal gøre os nogle erfaringer, så i første omgang supplerer vi med gyllefibre fra biogasanlæg. Til gengæld regner vi med, at ukrudtet omkring hvert træ i starten kan klares med en kokosfibermåtte på 60 x 60 cm, siger Svend Brodersen, der ikke påtænker at behandle mod sygdomme eller skadedyr.

- Jeg har ingen ambitioner om, at der skal en sprøjte i marken. Robusthed er et nøgleord, og det er bl.a. derfor, vi planter træerne på åbne marker uden læbælter. Vi forventer ikke, at æblerne kommer til at vinde nogen skønhedskonkurrence hvert år, smiler den økologiske slotsejer, der har en plan om at skulle høste de fleste træer med maskine. n

Skovlandbruget på Gram og Nybøl Godser er en del af markplanen og ses i dyrkningsjournalen på mobilen.

Bioplast til vinterdækning af gulerødder

Biobaseret, bionedbrydeligt plast er afprøvet til vinterdækning af gulerødder i marken under halmdække.

En hollandsk plastekspert gav sit besyv med ved en markdemonstration

Lars Møller og Pernille Kynde, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Søren Skøtt og Pernille Kynde

I en mark ved Viborg etablerede HortiAdvice i efteråret 2023 et testareal med bioplast i halmdækkede gulerødder for at undersøge, om biobaseret, bionedbrydeligt plast kan anvendes som alternativ til fossilt baseret plast fremstillet af olie og gas. Ved et ’grøftekantsmøde’ sidst i februar havde vi besøg af Piet van den Oord fra plastproducenten Oerlemans Plastics B.V. i Holland til en snak om bioplast.

Hidtil blakket ry

Tidligere har bioplast – særligt til brug i husholdningen – haft et blakket ry i Danmark. Det har der været flere grunde til:

–

Bioplast fra husholdningen er umuligt at genanvende, hvis det blandes med anden plast.

–

Bioplast efterlader formentligt mikroplast i jorden, men der er endnu ingen certificerede analysemetoder tilgængelige.

– Bioplast kan være meget langsomt nedbr ydeligt, afhængig af type og tykkelse.

– Bioplast indeholder miljøfremmede stoffer.

Nye krav til bioplast

Der er imidlertid nye muligheder i at kunne anvende bioplast på andre måder end i husholdningen, f.eks. som alternativ til halmdækkede gulerødder. Det er en mulighed, dels fordi bioplasten nedmuldes

og ikke blandes med andre typer plast, dels fordi EU-lovgivningen nu sætter klare grænser for og krav til indholdet af miljøfremmede stoffer og til nedbrydningshastigheden. Samtidig tillader flere EU-lande anvendelse af biobaseret, bionedbrydeligt plast i økologisk produktion. Derfor er det på ny relevant at afprøve bioplast til vinterdækning af gulerødder. Tidligere var bioplast relativt dyrt, men ifølge Piet van den Oord er bioplast nu billigere at anvende end traditionel plast. Ved anvendelse af bioplast undgår man samtidig bøvlet med opsamling og bortskaffelse af traditionel plast.

Genanvendelse af plast

EU har fastsat, at 55 procent af al plast i emballage inden 2030 skal genanvendes. - Det vil betyde en stigende efterspørgsel af plast til genanvendelse i en grad, så plast, der kan genanvendes, bliver penge værd. Det gælder også plast fra halmdækning af gulerødder. Det kræver blot, at plasten kan opsamles og rengøres i en grad, så det er muligt at genanvende den, sagde Piet van den Oord og understregede, at den type plast, som anvendes til halmdækning, under de forudsætninger vil være velegnet til genbrug. Fremtiden byder derfor på nye muligheder for både at genanvende traditionel plast og/eller anvende bioplast, mente den hollandske plastekspert.

En demonstration af biobaseret, bionedbrydeligt plast sammenlignet med traditionelt fossilt plast fremstillet af olie og gas satte fokus på, hvordan man kan spare på halm til halmdækning og reducere emission af klimagasser. Hollandske Piet van den Oord (blå jakke) fra Oerlemans Plastics deltog i et markmøde den 28. februar.

Bioplasten, der dækkede gulerødderne indtil sidst i april, er stadig intakt, men kan ikke rulles sammen. Den kan børstes væk fra bedet, og det forventes, at den nedbrydes, når den indarbejdes i jorden. Små huller fra halmen tillader vand at passere igennem plasten.

Observationer af bioplast

Testen af bioplast i den halmdækkede mark ved Viborg viste flere spændende observationer og resultater:

– Bioplasten er let at rulle ud i marken under halmen med eksisterende udstyr. Selvom plasten blot er 15 µm tynd, holder den fint til at blive trukket ud over bedet.

– Jorden under bioplasten er mere fugtig end under traditionel plast, fordi stive strå fra halmen, der lægges oven på den tynde plast, prikker små huller i plasten.

– De små huller i bioplasten bevirker, at der

ikke står vand på bioplasten eller i sporene mellem bedene.

– Varmetabet fra jorden med halmdækket bioplast er lidt større end varmetabet fra halmdækket, fossilt plast på grund af den fugtige jord under bioplasten. Forskellene er dog meget små og ikke af afgørende betydning.

– Sidst i februar var bioplasten delvist nedbrudt, så den var mere skrøbelig. I første uge af april, hvor gulerødderne blev høstet, var bioplasten så skrøbelig, at den let lod sig feje af bedene uden at give problemer i lejer og fejekost.

HAR DU BEHOV FOR KØL

Ingen afsmag fra halm

Det siges, at gulerødder, som kun dækkes med halm og ingen plast, kommer til at smage af halm. For sjov skyld har vi i april 2024 lavet en uformel smagstest, hvor 49 deltagere smagte på den samme gulrodssort dækket dels med bioplast (der næsten var nedbrudt), dels med fossilt plast. Resultatet viste, at deltagerne ikke kunne registrere afsmag af halm, og der var heller ingen forskel på, hvilken gulerod de bedst kunne lide. n

Vaskede gulerødder til smagstest, dyrket dels med bionedbrydeligt plast, t.v., og fossilt plast, t.h.

Optimer din dyrkning med analyser!

Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse.

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.

På denne måde kan du holde øje med, om næringsvandingen følger den ønskede opskrift, og om planterne effektivt optager den tilførte næring. Vil du vide mere?

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Kontakt os:

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

+46(0)725-26 20 05

+46(0)708-45 43 78

Felicia Ekdahl Marknad Hortikultur

Adriana Zonari Lindblad Marknad Analyser

Nye grundstammer gør det godt

Geneva-grundstammerne, der har vist gode takter i europæiske forsøg, demonstreres nu i to danske æbleplantager på Sjælland og Fyn. HortiAdvice følger plantningerne de kommende år

Maya Bojesen og Rasmus Madsen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Maya Bojesen

Geneva-grundstammerne til æble er et resultat af et forædlingsarbejde, der startede helt tilbage i 1968 på Cornell University i staten New York. Det oprindelige mål med forædlingsarbejdet var at udvikle grundstammer, der ville være lette at formere. Det var klart, at grundstammerne skulle have samme vækstregulerende egenskaber og høje produktionsniveau som standardgrundstammen M9. Der blev udvalgt grundstammer med modstandsdygtighed mod visse sygdomme og blodlus samt jordtræthed, der er et problem ved genplantning. Forskellige forsøg i USA og i Europa med nogle af de udvalgte grundstammer har vist, at disse grundstammer klarede sig bedre end standardgrundstammen M9.

Plantet i Danmark

Resultatet af det amerikanske forædlingsarbejde blev en række grundstammer med forskellige egenskaber. Flere af grundstammerne er plantet i forsøgsøjemed rundt om i Danmark.

Ved afprøvninger i udlandet har særligt to af seriens grundstammer udmærket sig, nemlig Geneva-grundstammerne G11 og G41. I forsøg har disse to vist større produktivitet end M9 og end de øvrige Genevagrundstammer. Vækstkraften er lidt større end M9, og Geneva-grundstammerne ser ud til at være sundere ved genplantning. I samarbejde med det hollandske rådgivningsfirma Fruitconsult fik HortiAdvice i 2022 træer af sorten Elstar Elrosa på grundstammerne G11 og G41 til afprøvning. Til sammenligning er plantet Elstar Elrosa på både M9 og den lidt kraftigere M9 RN29.

To værter

Træerne er plantet i tre gentagelser á 10 træer med hver grundstamme hos to værter: Peter Stybe Petersen, Hørve på Sjælland, og hos Kim Nielsen, Varbjerg på Fyn. På Sjælland er træerne plantet på jord, hvor der tidligere har stået pærer, og træerne bliver gødevandet. Alle træer uanset grundstamme blev plantet med podestedet 15 cm over jorden.

Udover grundstammen spiller mange forhold ind på æbletræernes tilvækst. Træer, der er plantet højt, og hvor der ikke er drypvanding, havde meget lille tilvækst i 2023.

På Fyn er der plantet efter æble, og der er ikke udlagt drypvanding, men ved behov kan vandes med vandkanon. Træerne er plantet med podestedet 15 cm over jorden, dog er træerne på M9 plantet i to forskellige dybder med podestedet henholdsvis 5-10 cm over jorden og cirka 25 cm over jorden.

Det er nævnt, at Geneva-grundstammerne – særligt G41 – kan være svage i podestedet, og at der derfor kræves lidt ekstra

Nogle af træerne i frugtplantagen hos den sjællandske vært havde så kraftig tilvækst, at der blev udført selektiv rodbeskæring i marts 2024.

forsigtighed ved plantning, men det var ikke noget, som vi bemærkede.

Stammetykkelse

I maj og juni 2022, da træerne var nyplantede, var det tørt, og træerne blev sat under pres. Særligt betydningen af vandingsmulighed og plantedybde kunne ses på tilvæksten. Forskellen blev endnu tydeligere i løbet af vækstsæsonen 2023. Stammetykkelsen er et af de steder, hvor

I foråret 2022 blev træer af sorten Elstar Elrosa på G11, G41 og M9 plantet i et demo-projekt. I 2023 blev de første frugter plukket.

træernes tilvækst kan vurderes. Stammediameteren blev målt 10 cm over podestedet i marts 2023 og i marts 2024. På begge lokaliteter havde træerne på grundstammen M9 RN29 den tykkeste stamme. På Sjælland gik træerne på M9 RN29 i løbet af vækstsæsonen 2023 fra en gennemsnitstykkelse på 22 mm til 29 mm. På Fyn havde træerne på M9 RN29 i gennemsnit en tilvækst fra 20 mm til 25 mm.

Tilvækst

Nogle af træerne i den sjællandske plantage havde så kraftig tilvækst i 2023, at der var behov for rodbeskæring. Der blev udført selektiv rodbeskæring i marts 2024. Det var flest træer på G11, som havde behov for vækstregulering.

I den fynske plantage var det træerne på M9 med podestedet 25 cm over jorden, som skilte sig ud ved at have markant lille tilvækst. Hvis der ikke havde været tale om en demonstrationsplantning, ville det være tilrådeligt at hyppe jord op om grundstammen for at øge væksten.

Frugtstørrelse

Ved registreringer af høsten i 2023 hos værten på Fyn havde M9 det laveste udbytte. I særdeleshed gav træerne med podestedet 25 cm over jorden små frugter med en gennemsnitsvægt på 126 gram. G41 gav de største frugter med en gennemsnitsvægt på 166 gram pr. frugt efterfulgt af G11 med 151 gram pr. frugt i gennemsnit.

Fortsætter

Det kommer næppe som en overraskelse, at mange andre faktorer end grundstammen spiller ind på væksten, og at dette er tydeligt allerede i etableringsårene. Valg af grundstamme er jo netop en af de ting, hvorved der kan afbødes for indflydelsen af nogle af de andre faktorer. Vi vil følge plantningerne de kommende år og se, hvordan de udvikler sig. n

Tabel 1. Udbytter og frugtstørrelse af sorten Elstar Elrosa på forskellige grundstammer ved høst den 16. september 2023 i frugtplantagen hos den fynske vært.

M200

– en ny grundstamme til æbler

Frugtforskere rundt om i verden arbejder med nye og mere resistente grundstammer til æbler. I England har man et bud på en ny grundstamme, der er mere modstandsdygtig overfor sygdomme

Stine Bach Nielsen, jordbrugsteknologstuderende, stine371@hotmail.com

På forsøgsstationen East Malling i England har frugtforskerne forædlet en ny grundstamme, som blev lanceret i 2023. Grundstammen hedder M200 og er ifølge forskerne mere produktiv og har en kraftigere vækst end den velkendte M9 grundstamme.

M200, der har forældrene Robusta 5 og Ottawa 3, har været undervejs siden 1971. Grundstammen er blevet testet i mange lande, heriblandt Italien og Tyskland, hvor de har set på, hvor modstandsdygtig den er overfor skadedyr og sygdomme.

Resultat af forsøgene Forsøgene viser, at M200 er mere resistent

end M9 og har en bedre ydeevne i genplantet jord.

M200 er modstandsdygtig overfor ildsot –næsten på højde med grundstammen G11. Overfor rodskud, anlæg til nye rødder samt sygdomme, der kommer fra genplantning, er den lige så god som G11. Mod Phytophthora er alle tre grundstammer lige tolerante. Se tabel 1.

Forsøgene har også vist, at M200 i gennemsnit er 35 procent mere produktiv end M9 og omkring 20 procent kraftigere i vækst, men den vokser mindre kraftigt end grundstammen G41. Derudover er M200 nem at formere og er et træ med gode, kraftige rødder. n

Blodlus

Ildsot

Phytophthora

Genplantningssygdomme

Tabel 1. Sammenligning af grundstammerne M9, G11 og M200 i forhold til resistens mod skadevoldere.

Gul: Modtagelig.

Grøn: Modstandsdygtig.

Irene Höller og Dr. Walter Guerra

Væksten på fire forskellige grundstammer på genplantet jord efter fem år. Fra venstre M9, G11, M200 og G41. Det ses, at M200 grundstammen er kraftigere i vækst end M9, men mindre end G41

M9 G11 M200

Kilde: IFO, Daliva & NIAB.

Generalforsamling Danske Planteskoler

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Danske Planteskoler

torsdag den 20. juni 2024 kl. 14.00 hos

Lunderup Markvej 10, 6230 Rødekro.

Kl. 11.00 Rundvisning hos Danplanex.

Kl. 13.00 Frokost.

Kl. 14.00 Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Kl. 17.00 Middag og socialt samvær på Naturperlen, Rødekro.

Programmet er udsendt til foreningens medlemmer.

Bestyrelsen

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58

Tænk BÆREDYGTIGT og vælg den originale vandingspose med lang HOLDBARHED.

Stol på den grønne alligator!

Nyt revisionsfirma på vej

Revision 360 – statsautoriserede revisorer, er et nyt, Odensebaseret revisionsfirma, der slår dørene op den 1. juli 2024. Bag virksomheden står Martin Godskesen og Joachim Filtenborg Flyman. Martin Godskesen er et kendt ansigt i gartneribranchen, idet han gennem de seneste mange år har været medejer af PK Revision. PK Revision bliver pr. 1. oktober 2024 en del af den landsdækkende revisionskoncern BDO. De to indehavere af Revision 360 er begge statsautoriserede revisorer og får følgeskab af yderligere seks medarbejdere heraf fem fra PK Revision. Bag virksomhedsetableringen ligger ønskerne om at være herre i eget hus som selvstændige og om at være tæt på kunderne i det daglige.

Pænt resultat

Årsrapporten fra Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a. viser et resultat for 2023 på 1,1 mio. kroner, hvilket er samme resultat som året før men kun halvt så stort som i 2021. Ifølge ledelsesberetningen er nettoomsætningen steget 15,4 procent til godt 1,3 mia. kr. i forhold til 2022 som følge af flere producenter og udvidelser hos eksisterende. Det samlede resultat for 2023 vurderes som tilfredsstillende. Der er tilbagereguleret 18,5 procent til andelshaverne af de aconto betalte salgsafgifter.

Trods udfordringer med vejret i dyrkningsåret 2023 udtrykker ledelsen i beretningen tilfredshed med, at det lykkedes at skabe en positiv markedsudvikling på både hjemme- og eksportmarkederne.

Gasa Odense Frugt-Grønt går ifølge beretningen ind i 2024 med forhåbning om, at markedet bliver mere forudsigeligt. Der er indgået aftaler med kunder for sæsonen 2024-2025, og der er ansat en kommunikationsmedarbejder, som skal udvikle fortællingen om dansk frugt og grønt.

Virksomheden havde ved udgangen af 2023 en egenkapital på 32,3 mio. kr.

Fynske fødevarer på dyrskue

En ny, stor fødevarefestival ser dagens lys, når Det Fynske Dyrskue åbner i juni. Arrangørerne melder om foredrag, workshops og et stort fødevaremarked, hvor dyrskuet går ’all in’ på friske, fynske fødevarer.

- Vi håber, at vi kan skabe en stor fødevarefestival, som kan være med til at samle hele Fyn om de friske fødevarer. Ambitionen er at skabe en fødevarefestival, som vil udvikle sig, så Fyn får sin egen samlende fødevarefestival, der kan måle sig med flere af de andre store i landet, siger Anita Christoffersen, dyrskuechef for Det Fynske Dyrskue.

Festivalen får sit eget telt og scene til foredrag og workshops. Blandt andet med tv-kokken Umut Sakarya og et fødevaremarked, hvor folk kan gå på opdagelse.

Kokkekonkurrencen Schiøtz Prisen er for anden gang også en del af Det Fynske Dyrskue i år. Her skal professionelle kokke fortolke fynske fødevarer og lade øl indgå i deres retter.

Længere tid til at søge

Ansøgningsperioden for at søge om Etableringsstøtte til unge gartnere og landbrugere forlænges i år med syv uger til den 12. juni 2024. Fristen udskydes, fordi der skal foretages nogle mindre tekniske justeringer i bekendtgørelsen, som primært har betydning for ordningens administration. Trods forlængelsen af ansøgningsfristen forventer Landbrugsstyrelsen fortsat at opfylde målet om, at de ansøgere, der har fået tilsagn, kan søge om udbetaling til efteråret.

Ordningen, der kører i perioden 2023-2027, skal styrke de unges (under 41 år) mulighed for at etablere sig og forblive inden for erhvervene. Ordningen finansieres udelukkende med EU-midler. Den økonomiske pulje er 193 mio. kr. årligt i alle årene.

Ny forening for lokale råvarer

En ny brancheforening

’Lokale Fødevarer

Danmark’ vil skabe mere gennemsigtighed med lokale råvarer og støtte virksomheder, som forarbejder og forædler danske produkter. Mange varer signalerer, at de er danske, men bliver enten forarbejdet i udlandet eller er reelt råvarer, som fragtes til Danmark og pakkes her i landet, skriver den nystiftede brancheforening i en pressemeddelelse.

- Så kommer der et dansk flag på pakken, men det er jo misvisende. Vi vil arbejde for, at forbrugeren kan gennemskue, hvilke varer der er lokalt produceret, siger stifter Jesper Zeihlund, der i en årrække har arbejdet med lokale fødevarer.

- Mange fødevareproducenter føler sig ikke hjemme i de eksisterende organisationer, og har ikke et talerør. Formålet er at give en platform til dem, der arbejder med virkeligt lokale fødevarer, uddyber stifteren.

Brancheforeningen, der også arbejder for en mærkningsordning med konkrete definitioner, går i luften med et arrangement på Brogården den 16. maj 2024. Læs mere på lfdk.dk.

Topmøde om frugt og grønt

For femte gang holdes Madens Folkemøde i år på Engestofte Gods på Lolland, hvor fødevaredanmark samles for at dele viden om, holdninger til og glæde ved mad. Gennem en bred vifte af debatter, workshops, skuekøkkener, smagninger og samtaler dykkes der i løbet af weekenden fredag den 31. maj - lørdag den 1. juni dybt ned madens verden.

En del af folkemødet har specifikt fokus på frugt og grønt. Det sker i fredagens program, som arrangørerne kalder et Nationalt Topmøde om ’Vejen frem for frugt og grønt i Danmark’, hvor tv-bonden Frank Erichsen er vært. Topmødet henvender sig til alle, der dyrker, forarbejder, sælger, forsker i, tilbereder, serverer, lovgiver og køber frugt og grønt.

Blandt topmødedeltagerne på scenen er folketingspolitikere, interesseorganisationer, detailkæder, avlere, grossister, Fødevarestyrelsen m.fl. Se hele programmet på madensfolkemode.dk. Det er gratis at deltage i det Nationale Topmøde, der varer fra kl. 10.30-17.00. Foreningen Madens Folkemøde står bag folkemødet sammen med en række partnere, bl.a. L&F, DI Fødevarer og Lidl.

Fart på BilligBlomst City

I marts åbnede Billigblomst City butik nr. 2 i kædens nye butikskoncept målrettet bylivet, og i april åbner den tredje i hjertet af Aarhus, nærmere bestemt Frederiksgade 83. Dermed kan byboerne få en anderledes shoppeoplevelse sammenlignet med den, de har været vant til i det store plantecenter i Tilst, lyder det i en pressemeddelelse. Butikken bliver en selvbetjeningsbutik, hvor det er nemt og hurtigt at handle. Næste lokation er endnu ikke endeligt på plads, men BilligBlomsts ejer og grundlægger Brian Reenberg, udtaler, at én ting er sikkert. Det stopper ikke her.

DET SKER

2024

21.-25.05.2024 Chelsea Flowershow, London, UK 31.05.-01-06.2024 Madens Folkemøde, Maribo 31.05.-02.06.2024 Roskilde Dyrskue, Roskilde 04.06.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 06.06.2024 Sommerudflugt og ukrudtsmarkvandring, Samsø. Avlerforeningen af Danske Spiseløg 07.-09.06.2024 Det Fynske Dyrskue, Odense 11.-13.06.2024 GreenTech, Amsterdam 11.-14.06.2024 FlowerTrials, Tyskland og Holland 12.06.2024 Øko-Markdag 2024, Kolding 16.-18.06.2024 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

20.06.2024 Danske Planteskoler, generalforsamling, Rødekro 21.06.2024 Sommerudflugt og generalforsamling, Dansk Bærdyrkerforening

25.-27.06.2024 Glee, Birmingham, Storbritannien

26.-27.06.2024 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 02.-07.07.2024 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

04.-06.07.2024 Landsskuet, Herning 19.-21.07.2024 Kirsebærfestival, Kerteminde 03.-04.08.2024 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 07.08.2024 Frugtprognosekonference, Ungarn 14.-15.08.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 13.-15.08.2024 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 15.-18.08.2024 Odense Blomsterfestival, Odense 17.-19.08.2024 Formland, Herning

21.-22.08.2024 Plantarium/GroenDirect, Boskoop, Holland 28.-29.08.2024 Maskiner under broen, Middelfart 31.08-01.09.2024 Økologisk Høstmarked 03.-04.09.2024 Four Oaks Trade Show, Birmingham, UK 05.-07.2024 Green is Life, Warszawa, Polen

06.-08.09.2024 Food Festival, Aarhus 14.-15.09.2024 Sydhavsøernes Frugtfestival 15.09.2024 Åbent Landbrug

24.-26.09.2024 Open Days/Seed meets technology, Holland 25.-27.09.2024 Flormart, Padova, Italien

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com

Mobil: +45 30921745

Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB

Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg

Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com

Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S

Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Steenbek Technic A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen

Langstedvej 61 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg

+45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Smedemestervej 1, 5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug-danmark.dk

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn Etiketter

Pallenet

Kontakt os og få et tilbud

Pöppelmann GmbH & Co. KG Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany) Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku

FORSIKRINGER GARTNERNES FORSIKRING

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

SCANDINAVIA

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www. lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stikling

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83

dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV

Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå

Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

100% økologisk gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstofsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling

Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk Jylland: Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28    NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

LEVERANDØRLISTE

Jack Foged A/S

Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

Vicath EQ ApS

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22 Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

ODENSE Køleteknik

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

MASKINER

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

Vagttelefon: 20 80 11 00 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

Maskinservice

CB Maskinservice

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

HS Maskinimport v/Holger Suhr

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision

Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven

+ Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

LEVERANDØRLISTE

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige:

Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård

Telefon 8974 7489

pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

DHS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J

hfr@dhsupply.dk

Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

VÆGTE

CBH Vægte ApS

Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731

Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

VÆKSTLYS

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15

info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden

5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu

30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø

Biltelefon 40 33 90 33

Tlf. 64 89 20 68

info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk

Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14

CVR-nr 31349435

info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk

Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 Vagttlf: 20 80 11 00

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 6 2024 udkommer den 13. juni

Deadline den 29. maj

Nr. 7/8 2024 udkommer den 11. juli

Deadline den 26. juni

Nr. 9 2024 udkommer den 12. september

Deadline den 28. august

Nr. 10 2024 udkommer den 10. oktober

Deadline den 25. september

Nr. 11 2024 udkommer den 21. november

Deadline den 6. november

Nr. 12 2024 udkommer den 18. december

Deadline den 4. december

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

BATTERIDREVET LANDSKABSPLEJE FRA HUSQVARNA

Til det, der er vigtigt

Hvad er vigtigst for dig? Kraft, ydeevne og produktivitet? Er det vigtigt at kunne arbejde som du vil og være opladet til en fuld dags arbejde? Er det vigtigt, hvem det gøres for? Hvad din indflydelse er, og hvad du efterlader dig? Husqvarna leverer til det, der er vigtigt. Robotplæneklippere, der frigør vigtig ekstra tid. Et fleksibelt udvalg af håndholdte batterimaskiner og smarte, mobile opladningsløsninger. Alt sammen designet til udfordrende arbejdsdage. For i sidste ende handler det om, hvad der er vigtigst for dig. Læs mere om de ting, der virkelig er vigtige på husqvarna.com/electrification