GT9-2024

INDHOLD

FRUGT & BÆR

36 Før tulipaner – nu jordbær

38 Stor interesse for frugtforsøg

46 Endelig et år med gode priser

48 Lille europæisk æblehøst

GRØNTSAGER

20 Ny teknik mod ukrudt

40 Mindre halm og plast i gulerødder

42 Plantning i nedklippet afgrøde

MITRA X Top Light

Its modular design with wireless dimming and control allows easy integration into your greenhouse or indoor facility, improving uniformity and reducing installation costs for perfect growth and seamless operations!

• Save on energy costs with Wireless dimming and control.

• Advanced monitoring with real-time notifications to maintain optimal growth.

• 325 to 1500W, multiple spectrum alternatives and flexible multi-channel options.

• A-brand components and Marketleading lifetime Q90 of 72,000H at 45° ambient temp.

Enchance your greenhouse efficiency and crop success with MITRA X.

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

I bæredygtighedens

navn

I foråret bragte Danmarks Radio et indslag under titlen ”Billig jord til forårets spirende planter kommer med en klimaregning”. Forklaringen er, at det koster op mod 1,5 kg CO2 at producere hvert kilo sphagnum. Emnet blev bragt op igen, fordi man i England nu har valgt at forbyde salget af sphagnum til private. Tilsvarende strømninger ses også i Tyskland, og forventningerne er her, at det ikke alene er salget til forbrugerne, der forbydes, men på sigt også til industrielt brug.

I gartneribranchen har man imidlertid arbejdet på at finde alternativer til sphagnum i flere år, og de store sphagnumproducenter har da også set udfordringerne med produktets klimaaftryk, hvorfor de gennem flere år har afsøgt mulige alternativer. En større producent af sphagnum har som målsætning at øge andelen af alternativer til tørv i deres produkter til 40 procent, og flere potteplanteproducenter rapporterer ligeledes om alternative vækstmedier i deres CSR-rapporter. Først og fremmest for miljøets skyld, men også fordi forbrugerkravene peger i den retning.

Tendensen med at opgøre produkters CO2-fodaftryk i Life Cycle Assesments, LCA-analyser, kommer vi som branche ikke uden om, men heldigvis har vi i gartneribranchen altid været omstillingsparate og frontløbere i udviklingen med diverse certificeringer. Det kommer os til gavn nu, hvor udviklingen mod en mere bæredygtig verden spurter derudad. Tænk blot på branchens løbende fokus på at nedbringe energiforbruget pr. plante, grøntsag eller frugt, reduktionen i brugen af pesticider og forbruget af vand. Som branche har vi hele tiden haft fokus på at optimere og forbedre os, og det vil vi også gøre fremadrettet. For at beskytte miljøet og for at forblive konkurrencedygtige.

I gartneribranchen tager vi allerede ansvar og gør vores del. Heldigvis har vi både dygtige leverandører og rådgivere, der trækker i samme retning. Så den del af udfordringen har vi allerede en fin og ambitiøs plan for. Den anden del er, at vi som branche bliver endnu dygtigere til også at fortælle vores omverden, hvor meget vi allerede gør for at producere bæredygtigt. Også dét arbejder vi aktivt på en målrettet plan for, og Dansk Gartneri ønsker fremadrettet, at vi sammen med medlemmerne kan sætte et endnu tydeligere aftryk på den grønne dagsorden. For vores produkter er en del af løsningen: Sund frugt og grønt; planter, der bidrager til mental sundhed og planteskoleprodukter, der optager CO2.

Sammen skaber vi en grønnere fremtid.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

140. årgang

Udkommer næste gang den 10. okt. 2024 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Jacob Graff har afløst

Poul Graff som CEO for Graff Breeding pr. 1.juni 2024 i et generationsskifte, begge parter har drømt om. Foto: Lotte Bjarke

En stor ære

– et tungt ansvar

Den 1. juni 2024 overtog Jacob Graff roret i familiefirmaet Graff Breeding efter sin far Poul Graff, der har styret i 40 år. Dermed er kursen sat mod fortsat vækst for forædlingsvirksomheden.

Lotte Bjarke

Det er nu otte år siden, Helle og Poul Graff, Graff Breeding i Sabro, fik sig noget af en overraskelse ovenpå juleferien. På skrivebordet ventede en ansøgning til en stilling som assistent for direktøren. En stilling, der havde været oppe at vende over julemaden. Ansøgningen var fra deres søn, Jacob Graff, der dengang var 25 år og i gang med en uddannelse inden for økonomi og IT-systemer. Muligheden blev vendt og drejet på alle niveauer i virksomheden, og udgangen på det hele blev, at Jacob Graff fik stillingen. Siden har han lært alle forædlings-

Jacob Graff er ny CEO for Graff Breeding, siden han 1. juni 2024 afløste sin far Poul Graff på posten. Han er fjerde generation i gartneriet, der blev etableret i 1930. I 2016 blev Gartneriet Graff Kristensen splittet op i Graff Growing og Graff Breeding, der har til huse under samme væksthustag i Sabro.

Forædling af Hibiscus under brandet HibisQs® er kerneproduktet i Graff Breeding. Graff Growing producerer stiklinger af de mange sorter, der sælges kloden rundt og udløser licensbetaling til forædlingsvirksomheden.

virksomhedens facetter at kende og har rejst verden rundt for at besøge kunder sammen med sin far. Nu er direktøruddannelsen fuldført og bestået, og det generationsskifte, som alle parter havde drømt om ville blive resultatet, er en realitet. Siden 1. juni har Jacob Graff været CEO for Graff Breeding, som han er medejer af sammen med Poul Graff og Gert Graff, Graff Growing, mens Poul Graff har fundet sig til rette i en nyoprettet stilling som senior executive for sales and business development. En ansvarsfordeling, der passer begge parter godt. og som er blevet rigtig godt modtaget blandt såvel medarbejdere som kunder.

Otte år med vækst

I dag er Graff Breeding en anderledes virksomhed end den gang for otte år siden, hvor arbejdspresset på Poul Graff blev så stort, at skridtet til at ansætte en assistent blev taget.

- Dengang arbejdede mine forældre halv tid for Graff Breeding og halv tid for Graff Growing, og der var to medarbejdere i forædlingen. Siden er det kun gået en vej, så vi i dag er 14 fuldtidsmedarbejdere i Graff Breeding, fortæller Jacob Graff.

I samme periode er også fokus i forædlingen ændret. I begyndelsen gjaldt det især forædling af Hibiscus under brandet HibisQs®, men i takt med at glade kunder til HibisQs® konceptet, og det partnerskab der fulgte med, begyndte at ønske sig supplerende kulturer, kom Poinsettia, Dipladenia og Lavandula til, hvilket initierede yderligere vækst og dermed også behov for mere fokus på ledelse. - Jeg er fjerde generation i virksomheden. Det er en stor ære at få den tillid, men det er også et stort ansvar. Jeg kan se, at min uddannelsesmæssige baggrund med økonomi og IT er noget værd her, hvor jeg har gode kolleger med kæmpe passion for planter. Jeg bliver aldrig en Poul 2.0. Jeg vil altid være en Jacob 1.0. Som typer er vi vidt forskellige, og vi har haft utallige diskussioner gennem de seneste otte år. Men på bundlinjen supplerer vi hinanden rigtig godt, og jeg har fået al den plads, jeg har

brug for, siger Jacob Graff, der ikke er i tvivl om, at familievirksomheder har deres egne styrker i en kapitaldrevet verden.

- Jeg er her jo ikke fordi, jeg gerne vil have min bonus og så komme videre. Det kan medarbejdere såvel som kunderelationer mærke, understreger han.

Drømmen gik i opfyldelse

For Poul Graff er det også en drøm, der er gået i opfyldelse.

- Jeg er 64 år, så det er helt naturligt, at det er Jacob, der er direktør. Jeg er plantemand og har et fantastisk netværk efter 40 år ved roret, men det, der driver virksomheder i dag, det er IT, AI osv. Alt er automatiseret, og jeg aner ikke, hvordan det fungerer. Derfor er generationsskiftet forløbet helt naturligt både for os og for medarbejdere og kunder. Det er jeg glad for og stolt over, at jeg har fået lov til at opleve, siger Poul Graff, der samtidig glæder sig over, at der er et ungt team af medarbejdere omkring Jacob Graff, der er klar til at løfte virksomheden ind i fremtiden sammen med de internationale gartnerkunder. - I forædling er det vigtigt at få sat alting i system. Vi har alle muligheder, men det er nødvendigt at prioritere. Ellers drukner vi i planter. Data er helt afgørende for systematisering. Det er data, der gør, at vi kan flytte os hvert år, og vel at mærke i den rigtige retning, understreger Jacob Graff. Graff Breeding arbejder som en lille spiller i en forædlingsindustri domineret af store, internationale virksomheder, tæt sammen med sine kunder i partnerskaber, der blandt andet betyder, at det er input fra kunderne, der bestemmer retningen for forædlingen.

- Vi kan forædle hurtigt i den retning, kunderne ønsker, fordi vi har data, men alligevel går der hurtigt 5-6 år, før resultaterne begynder at komme, pointerer Jacob Graff.

Ny rollefordeling

Med de nye titler på visitkortene ændrer rollefordelingen i virksomheden sig, idet Poul Graff styrker sit fokus på innovation, mens Jacob Graff indtager rollen som en mere typisk direktør, der kan se virksomheden i helikopterperspektiv.

- Poul er utrolig innovativ og god til at se muligheder. Og så kan han forstå input fra gartnerne og kanalisere dem ud i forædlingen. Jeg er mere til system i tingene og kassetænkning. De diskussioner, der kommer ud af det, er det, der skaber virksomhedens retning. Vi har været underbemandet i lang tid, men nu skal der være mere tid til at tage dialogen med kunderne, ligesom der er opstået et helt naturligt større behov for, at der er en egentlig direktør herhjemme, siger Jacob Graff, der godt vil garantere, at verden ikke har set de sidste nye kulturer i Graff Breedings sortiment.

Gartnerkunder fra hele verden er med til at udstikke kursen for forædlingen i Graff Breeding. Dipladenia kom til som ny kultur efter ønske fra kunder, der regelmæssigt besøger virksomheden i Sabro for at følge forædlingsresultaterne tæt. Her er det et stort spansk gartneri, der er på besøg.

generationer arbejder

Lavandula stoechas og Lavandula angustifolia er sidste nye skud på stammen i Graff Breedings sortiment. Sorterne under brandet Qdula® er nu stærkt på vej ud på det internationale marked.

Internationalt set er der mange Hibiscus producenter, der også producerer Poinsettia. Derfor var det nærliggende for Graff Breeding at tage udfordringen op og skabe sin egen serie, der markedsføres som Qismas®.

- Der er altid noget i støbeskeen, men nye kulturer skal passe ind i den kundeportefølje, vi har. Når en gartner i Spanien eller Nordamerika åbner døren for os, skal der være noget at sælge året rundt. Derfor kommer ideer til nye kulturer ofte fra kunderne, der f.eks. ønsker sig en tidlig kultur til sæsonstart eller en tørketolerant kultur som følge af ændrede klimaforhold, fortæller Jacob Graff.

Bedre planter der matcher klimaet

Det sætter gang i en proces, hvor Graff Breeding tjekker markedet, for at finde ud af, om der er muligheder for landvindinger.

om

i

- Vi vil kunne løfte kulturen, og vi kommer aldrig til at konkurrere på pris, understreger Jacob Graff og fremhæver virksomhedens succes med Dipladenia som et eksempel. - Dipladenia kulturen er præget af lange, vildtvoksende ranker. Vi gik til forædlingen med et mål om at skabe en plante, der mere kunne sammenlignes med en hortensia. En kompakt, velformet og busket plante. Og det er lykkedes vores forædler. De nye sorter med brandet Qdeville® er så naturligt kompakte, at mange af vores kunder slet ikke retarderer dem. Det er nyt i en kultur, der ellers kræver store mængder vækstretardering for at producere en salgsplante. Den succes har vi har opnået, fordi vi er placeret højt mod nord, hvor vi har fokus på retardering, lys osv. Det er lige præcis det, vi vil. Vi vil bidrage til, at forbrugere i hele verden får bedre planter, der matcher de udfordringer, klimaet giver, fastslår Graff Breedings nye CEO. n

Tre

side

side

hverdagen hos Graff Breeding. Fra venstre Jacob Graff, Poul Graff og Erik Graff Kristensen.

Fields of Innovation

24., 25. og 26. september 2024

De Gouw 41, Grootebroek, 1613 PE, Nederlandene

Se vores seneste innovationer i grøntsager

Netværk med eksperter og avlere fra hele verden

Se de innovative løsninger til bæredygtigt landbrug

Lær mere om at arbejde for Syngenta Vegetable Seeds

K o n t a k t : H e n r i k P e d e r s e n

T: +45 2015 1763

E: henrik pedersen@syngenta com

syngentavegetables.com/da-dk

#syngentavegetableseeds #fieldsofinnovation

Skabt af Syngenta Vegetable Seeds

Vi mangler en national strategi

Hvis der skal være en vej frem for dansk frugt og grønt, er vi nødt til at udvikle en national strategi, så det danske areal med grøntsager, frugt og bær kan øges.

Trine Krebs, Food Organisation of Denmark, trine@thefoodproject.dk

Alle hylder mere plantespisning, men det afspejler sig ikke i en udvidelse af det danske areal af frugt, bær, urter, svampe og grøntsager. Ej heller i en værdiforøgelse for den store værdi, som danske avlere leverer til både sundhed, velfærd, miljø og biodiversitet. Det går rent ud sagt den forkerte vej for alt for mange kulturer, og hvis det skal ændres, så kræver det, at hele samfundet står sammen om en ny dagsorden og nye rammer for markedsføring og salg af dansk frugt og grønt.

På et nyligt afholdt topmøde for dansk frugt og grønt fandt 220 gæster frem til fem vigtige arbejdspunkter, som en samlet branche og samfund er nødt til at reagere på og udvikle en national strategi for. Topmødet foregik den 31. maj 2024 på Madens Folkemøde, og mødet var yderligere åbent for alle folkemødets gæster. Folketingets Fødevareudvalg, detaillister, grossister, madprofessionelle, avlere og borgere. Alle, der har indflydelse på indkøb, salg, fremstilling og spisning af dansk frugt og grønt, var til stede. En hel dag med workshops, diskussioner, oplæg og masser af energi og perspektiver.

Alle er enige om, at det er meget vigtigt, at vi har en stærk lokalt forankret produktion af dansk frugt og grønt, og rigtig mange var meget overraskede over, at det står så sløjt til med afsætningen af vores lokale varer. Til topmødet udkom et magasin, hvor du kan se de tal, som forefindes om

udviklingen i dansk frugt- og grøntproduktion. I magasinet kan du også læse topmødets anbefalinger til, hvad vi som samfund skal gøre for at få brudt den negative spiral. Vores store opgave er inddelt i fem problematikker og ideer til tiltag:

1. Producenternes vilkår i Danmark gør det svært at matche prisen på udenlandske produkter.

2. Frugt og grønt er langt bagefter på markedsføring.

3. Offentlige måltider er ikke danske måltider.

4. Der mangler uddannelse på flere niveauer.

5. Danskerne får flere dårlige leveår i fremtiden.

Jeg håber, at du vil læse magasinet og dele det med politikere, madprofessionelle, køkkener og borgere. ALLE, som kan bidrage til, at vi får samlet en alliance, der vil bakke op om en nytænkende national strategi for en udvidelse af både vores danske frugt- og grøntareal og en værdiforøgelse, ikke bare af vores produktion men også af vores måltider, vores landskaber, vores kultur og i vores glæde over, hvor fantastisk god, sund, grøn mad faktisk kan smage, når bare den er frisk og får tid og opmærksomhed. Både et frø, en plante og et godt måltid skal have de bedste betingelser, så kan de slå benene væk under os.

Vil du skabe en stærkere stemme for, at flere offentlige måltider bliver med danske råvarer, kan du deltage i et temamøde for avlere og offentlige indkøbere på Thorsbjerggaard den 19. september 2024. Læs mere på www.madfællesskabet.dk n

Magasinet Grønt skriver bl.a. om, hvordan vi øger udbuddet og efterspørgslen af dansk frugt og grønt. Magasinet kan læses ved at skanne QR-koden.

Årets gang på markerne

Mange danskere er nysgerrige på landbruget men har hverken en landmand eller gartner som nabo, ven eller familie, som de kan stille spørgsmål til. Nu er der kommet en ny bog, som giver danskere udenfor landbruget svar på, hvilke afgrøder de kan se måned for måned på landmandens marker suppleret med et par stjernedrys fra gartneri, frugtavl og juletræsproduktion. Forfatteren til bogen ’Landbruget set fra bilruden’, agronom Bodil Pedersen, har besøgt fem avlere med relation til frilandsgartneri og frugtavl samt en lang række landmænd, der hver især fortæller om deres glæder og udfordringer ved at producere. Bogen, der er letlæselig, rummer 256 sider med konkret viden og er spækket med flotte fotos, hvor læseren kan lære afgrøderne at kende og blive klogere på alt fra pløjning, såning, gødskning og sprøjtning til lavbundsjorde, efterafgrøder og biodiversitet. Titel: Landbruget set fra bilruden. Forfatter: Bodil Pedersen. Vejledende priser: Trykt bog 399 kr. og e-bog 299 kr.

For få grøntsager på tallerkenen

Kun godt halvdelen af danskerne – 55 procent – spiser grøntsager hver dag. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter. En varieret kost med mange grøntsager gør det nemmere at undgå overvægt, som er en risikofaktor for udvikling af mindst 15 forskellige former for kræft, skriver cancer.dk

- Derfor er det ærgerligt, at kun lidt over halvdelen af danskerne får grøntsager dagligt, siger Susanne Tøttenborg, chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse. Den hyppigste årsag blandt de adspurgte til at udelade grøntsagerne er manglende ideer til variation i opskrifter. Ifølge kræftforsker Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse, er grøntsager en god erstatning til ultraforarbejdede fødevarer, der er koblet til en større risiko for 32 forskellige sundhedsproblemer, herunder overvægt, hjertekarsygdomme og kræft. Det er et meget sundere valg at vælge grøntsager i stedet, siger hun.

Ny frugt- og bæruddannelse

Modsat Danmark satses der i Norge på vækst af en lokal og bæredygtig produktion af frugt og bær. Fagskolen Innlandet har stablet et nyt, toårigt uddannelsesprogram på benene i samarbejde med Telemark og Vestland fylkeskommune. Uddannelsen, der giver 60 ETCS-point, kan foregå sideløbende med et arbejde, idet undervisningen bliver en blanding af online forelæsninger, ekskursioner, opgaver, projekter, selvstudium og vejledning. De studerende kan vælge én af tre retninger: Frugtdyrkning, bærdyrkning eller most- og ciderproduktion. Uddannelsen skal øge kompetencerne og styrke kundskaber i produktion, forædling, økonomi, kvalitet og afsætning gennem hele værdikæden. Målgruppen er både eksisterende producenter, elever med svendebrev eller generel fag- og studiekompetence, lærere, ansatte i ledende stillinger samt ansatte i dagligvarekæder samt grossister. Studiestart er efterår 2024, skriver Norsk Frukt og Bær.

Hunde opsporer frugttrækræft

Dygtige hundes gode lugtesans kan ofte bruges til at opspore narkotika, trøfler og forsvundne personer. Nu er svenskerne ved at undersøge, om hunde også kan opspore svampesygdommen frugttrækræft, der forårsages af svampen Nectria galligena. Frugttrækræft er et problem i alle æbleplantager, hvor træer i en eller anden grad er inficeret. Sygdommen erkendes først, når symptomerne ses på træerne. Hvis man kan opdage infektionen tidligt, evt. inden træerne plantes ud, kan risikoen for smitte til resten af plantagen reduceres. Det er tankerne bag et toårigt svensk projekt, som Sveriges Lantbruksuniversitet, Green Innovation, Kiviks Musteri og Äppleriket samarbejder om, og som afsluttes i efteråret 2024. De foreløbige resultater bekræfter, at hunde rent faktisk er i stand til at sniffe sig frem til de syge træer, skriver træ.dk

Nemmere at indberette emballage

Miljøstyrelsen har ændret retningslinjerne for, hvordan emballageforbrug skal indberettes til producentansvarsregistret ved implementeringen af det udvidede Producentansvar for emballage. Det gør indberetningen nemmere for gartnerierne.

Hidtil er det meldt ud, at ansvaret for salgsemballage, der ikke er specialfremstillet og f.eks. har særlige mål eller er påtrykt logo, ligger hos den, der emballerer sit produkt i emballagen, uanset om det er potter, bakker, bokse eller poser.

Det er nu ændret til, at det er den virksomhed i Danmark, der leverer den såkaldt generiske emballage, der er ansvarlig for indberetningen. Det er dog endnu ikke helt klart, hvordan det skal defineres, hvornår en emballage kan siges at være generisk. Miljøstyrelsens vejledning afventes. Men umiddelbart betyder det, at de emballager, gartnerierne skal indberette, er alle emballager, der købes direkte ved en udenlandsk leverandør, emballager som gartneriet får specialfremstillet eller selv fremstiller samt alle emballager med logo på. Emballager, der kan købes i Danmark og anvendes bredt i branchen, skal gartnerierne ikke indberette.

Husk, at mikrovirksomheder er undtaget for kravet om indberetning, medmindre virksomheden importerer emballager direkte fra udlandet eller selv fremstiller emballager. Trine Andersen

Vanskelig bekæmpelse

Efter en mild og våd vinter er bestanden af pletvingefrugtfluer, Drosophila suzukii, i år stor i Holland. Det har de hollandske sødkirsebæravlere virkelig mærket, især fordi det eneste pesticid, der i 2024 er godkendt i Holland, er Tracer (spinosad) med to behandlinger. En ny godkendelse af midlet Exirel gør, at dette middel nu kun må anvendes hvert tredje år, og da de fleste sødkirsebæravlere anvendte Exirel i 2023, var muligheden ikke til stede i år. Ifølge konsulent Johan Sonneveld er dyrkning af sødkirsebær i Holland nu kun muligt ved at dække træerne på siderne med fintmasket insektnet for at skærme for indflyvning, skriver fagbladet EFM.

Flere polske blåbær

I Polen er dyrkning af de fleste bærarter i tilbagegang, men for blåbærrenes vedkommende stiger produktionen. I 2023 var blåbærarealet på ikke mindre end ca. 12.000 ha, og udbyttet kom op på 67.500 tons. Året før var produktionen på 55.000 tons. Blåbærrene går primært til eksport, men den indenlandske efterspørgsel af blåbær er også stigende. I 2023 købte 56 procent af den polske befolkning blåbær. Det tal var på kun 45 procent i 2020, skriver Groenten & Fruit.

Pris til pink Agastache

I forbindelse med plantemessen Plantarium/Groen Direkt 2024 i august modtog Agastache ’Beelicious Pink’ Green Retail Awards for bedste plantenyhed. Sorten, der er udviklet af polske Vitroflora Group, er en rigtblomstrende Agastache med kraftige pink blomsterspir i et flot farvespil. Ialt var 42 nyheder tilmeldt nyhedskonkurrencen, hvor Royal Boskoop Horticultural Societys dommerpanel stod for udpegning af vinderen.

Prisen for Best Market Introduction gik til belgiske Meer Plant bv for konceptet Naturosa®, der knytter sig til sunde, småblomstrede, naturnære roser til f.eks. bunddække.

Nye og brugte generatoranlæg

Vi tilbyder:

ઊ Rådgivning

ઊ Klimainstallation

ઊ Vinduesautomatik

ઊ Gødningsblandere

ઊ Vandingsautomater

ઊ Pumper

ઊ Ventiler

Servicepartner for

ઊ Regnvandsopsamling

ઊ Eget værksted til specialopgaver

Plantelys

Vanding og gødningsanlæg

Fremtidens vækstmedier

Projektet Fremtidens vækstmedier er nu i sin tredje sæson og nærmer sig en afslutning. Formålet med projektet er at erstatte sphagnum med fortrinsvis lokale biomasser.

Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice, ius@hortiadvice.dk

Inge Ulsted Sørensen og Katrine Heinsvig Kjær

Det har været en god proces, hvor der har været god læring og gavn af den sparring, der har været mellem de forskellige deltagere. Samtidig har de forskellige produktionsbetingelser tydeliggjort, at det, der fungerer i én kultur eller pottestørrelse, ikke nødvendigvis fungerer i andre kulturer.

Campanula og potteroser

De to kulturer adskiller sig ved, at potteroser stikkes med forholdsvis tynde stiklinger, mens Campanula stikkes i en formeringsenhed og herefter pottes op i forsøgsmediet. I de afsluttende forsøg i Campanula er der brugt bark, træfiber og Leca som alternative biomasser. Kontrolblandingen er fra Pindstrup Mosebrug, og der er suppleret med en blanding fra Jiffy, hvor der også indgår kokos og Perlite.

Foto 1 viser de næsten salgsklare planter, og at der generelt kan produceres salgbare planter i alle medier. Der er lidt forskel på udviklingshastigheden, og planterne i vækstmediet fra Jiffy er lidt mindre,

Deltagere i 2024

Rosa Danica A/S, Gartneriet PKM A/S, Gunnar Christensen Planteskole A/S, Majland Stauder, Pindstrup Mosebrug A/S, SW Horto, Scan Peat og HortiAdvice. Sammensætning af de forskellige forsøgsblandinger kan rekvireres hos forfatteren.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

sikkert fordi de var gødet lidt hårdere op. I potteroserne er der arbejdet med træfiber, biofiber og kompost. Som nævnt ovenfor kan potteroser ikke stikkes i noget med knolde og træstumper. Derfor er bark ikke relevant, og der bruges en finere sortering af komposten. Til gengæld er biofiberen nem at arbejde med. Erfaringerne fra i år har været, at de alternative vækstmedier generelt har været hurtigere til at tørre ud. Det kan der nemt kompenseres for i gartneriet, men det kan blive en problematik i salgsleddet.

Frilandsproduktion

I Buddleja og Hydrangea udfører vi demonstrationer med de blandinger, der er vist i tabel 1. Her er der også en 75 procent reduktion med, og den har givet svagere vækst i begge kulturer (foto 2 og 3). Generelt er væksten dog tilfredsstillende i de forskellige parceller, selvom sommeren har været præget af meget regn, og det har gjort det vanskeligt at vedligeholde gødningsniveauet.

Midt i juli måned lå de fleste analysetal for lavt, især i forsøgsblandingerne, men det er lykkedes at indhente niveauet i det forholdsvise tørre vejr, vi har haft i august måned. Majland Stauder har været ny deltager i projektet i år. Her er der afprøvet 40 og 50 procent reduktion samt en hel sphagnumfri blanding fra en hollandsk producent. Hos Majland Stauder produceres planterne i 1 liter potter, og man har erfaret, at en høj andel af træfiber kan drille i pottemaskinen. Generelt har det været muligt at producere salgbare planter i alle blandinger, men der

Biomasser i projektet

• Biofiber fra biogasproduktion, produceret af Dansk Biofiber og Gødning. Biofiberen er udvasket, varmebehandlet og tørret. Det er et meget let produkt. pH er højt, men bufferkapaciteten er lav, så det er nemt at ændre.

• Forest Gold er en ekspanderet, varmebehandlet træfiber af nåletræ. Det er også et let produkt. Træfiber har en høj vandholdende evne, og pH er neutral. Træfiber har et højt C/N forhold. Derfor tilsættes ekstra kvælstof til blandinger med træfiber.

• Komposteret økologisk pileflis og kløvergræs fra Ny Vraa. Det er et forholdsvist tungt produkt. pH ligger mellem 7 og 8, og der er nogen gødningsværdi i produktet. Bidrager også med mikroliv til vækstmediet.

• Modnet bark er bark fra nåletræ, som er delvist komposteret. Det har lav gødningsværdi og et højt C/N forhold, men er alligevel strukturstabilt på grund af et højt ligninindhold.

• Sphagnum har et lavt pH og kommer med et lavt EC. Spagnum har en høj kationombytningskapacitet.

har været nogle udsving i gødningsniveauet, som ikke er helt logiske. Det skal vi se nærmere på, og det er heller ikke holdbart, at komposten ikke er 100 procent ukrudtsfri. Desuden kan vi konstatere, at det 100 procent spagnumfrie produkt vejer væsentligt mere end et traditionelt sphagnumbaseret produkt. Det har betydning både for medarbejderne og for transportomkostninger. n

Hvad sker der nu

Vi er i gang med de afsluttende demonstrationer, hvor vi især kigger på holdbarhed og vandholdende evne. Desuden skal vi sammen med Pindstrup Mosebrug have set på de forskellige blandingers CO2-aftryk. Afsluttende planlægger vi et åbent møde i november eller december, hvor resultaterne fra alle tre år summeres op.

Spagnum 85 % 50 50 30

Kompost

Tabel 1. Bestanddele i blandinger til Buddleja og Hydrangea, angivet i procent fordeling. Billederne viser væksten i de samme blandinger fra venstre mod højre. Kontrol A 1840/1843 A 1841/1844 A 1842/1845

Så kom nemt fra start med ESGreenTool Report

Med ESGreentool Report er det nemt at få synliggjort dine bæredygtige tiltag i din frugt- og grøntsagsproduktion.

Rapporten er skræddersyet til jordbruget, og den indeholder mere end 100 målepunkter, f.eks. inden for biodiversitet, arbejdsforhold og ledelse.

Og så er rapporten anerkendt af flere af landets banker.

Kom i gang nu på esgreentool.dk eller ring til kundeservice på 70 15 50 15

Foto 2: Campanula, ’Get Me’ i fire forskellige blandinger, kontrollen står som nummer 3 fra venstre og blandingen fra Jiffy er helt til højre.

Foto 1: Rosa Kordana ’Amica’ i fire forskellige blandinger, kontrollen står til venstre.

Foto 3: Hydrangea i fire forskellige blandinger. Kontrollen står til venstre.

Foto 4: Buddleja i fire forskellige blandinger. Kontrollen står til venstre.

Mindre sphagnum i potterne

Fire gartnerier og planteskoler har lagt kulturer til demonstration af mulighederne for at reducere mængden af sphagnum i vækstmediet. De er klar til at erstatte halvdelen med andre fibre.

I forlængelse af Handelspladsen for potteplanter den 14. august 2024 blev der afholdt et spændende gå-hjem-møde i HortiAdvice projektet Fremtidens bæredygtige vækstmedier, der er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Her fortalte en række partnere i projektet om baggrunden for at deltage og ikke mindst deres foreløbige erfaringer med at reducere indholdet af sphagnum i vækstmedierne med f.eks. træfibre, kompost og biofibre.

Lise Brems, produktionschef RosaDanica, tror på, at det er muligt at reducere sphagnumindholdet i vækstmediet med 50 procent.

Stort pres fra kunder Potteplantegartneriet RosaDanica er et af de gartnerier, der er i fuld gang med at finde ud af, hvordan fremtidens produktion af bl.a. potteroser skal foregå og er derfor partner i projektet.

- Vi føler et ret stort pres fra vores kunder, og samtidig er det et stort job at indkøbe sphagnum. Vi arbejder med biofiber, træfiber og kompost og pileflis i kombination med biofiber. Det er muligt at lave planter i alle kombinationer, så vi tror på, at 50 procent reduceret sphagnumindhold er muligt, sagde Lise Brems, der er produktionschef i RosaDanica.

Hun påpegede dog samtidigt, at der er ting i gartneriet, der skal tilpasses, når sphagnumindholdet i vækstmediet reduceres.

- Sphagnum fungerer supergodt, så vi skal igennem en proces, hvor vi tilpasser produktionen. Det kræver bl.a. mere vand og gødning, og der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere. Men vi fortsætter afprøvningerne, sagde Lise Brems.

50 procent er inden for skiven Også potteplantegartneriet PKM er godt på vej mod fremtidens vækstmedie, selv om produktionschef Steen Jensen understregede, at det ikke er nogen let opgave, gartneriet er gået i lag med.

- Bare det at skifte sphagnum er jo vildt, så vi gik ind i projektet med en lang række spørgsmål. Kan kulturen trives? Kan vi få stabilt pH og ledetal? Kan vi tilpasse

Steen Jensen, produktionschef PKM, konstaterer, at 50 procent reduktion af sphagnumindholdet i vækstmediet formentlig vil være en realitet i 2026.

vandingsforholdene? Er der materiale nok til rådighed? Kan det passe med plantemaskine og robotter? Og meget vigtigt, kan det holde vand på vejen ud til forbrugeren, spurgte Steen Jensen, der også nævnte det kedelige emne pris som en parameter.

- Det, vi har lært, gør, at vi har reduceret sphagnumindholdet med 30 procent i vores vækstmedie allerede. Så vi tror helt sikkert på, at 50 procent er indenfor skiven. Det når vi nok i 2026. Ensartetheden er fin, og det kan sagtens køre i maskineriet. Så vi arbejder videre, sagde Steen Jensen med det velkendte PKM-slogan: Aldrig færdig, altid på vej.

Vægt er en udfordring

Planteskolen Majland Stauder producerer 1.500 forskellige slags stauder på friland, så det har været nødvendigt at indsnævre sortimentet til projektets demonstrationer. Foreløbigt indgår 15 udvalgte sorter i prøvedyrkningen, der har fungeret tilfredsstillende.

- Vi kører nu med 40 procent reduktion, men har også dyrket i vækstmedier med både 50 og 100 procent reduktion. Der har vi været udfordret af, at 100 procent sphagnumfrit medie optager næring, og så er det tungt. Når vi har 480 planter på en container, er det lig med en meget tung container, sagde Erik Lauridsen, der er direktør for Majland Stauder. Han pointerede, at et tungt vækstmedie kan betyde, at der kan pakkes færre

Lotte Bjarke

planter på en container, hvilket vil øge transportomkostningerne, ligesom et større gødningsbehov vil øge omkostningerne. - Vi er ikke blevet spurgt til det endnu, men det er kun et spørgsmål om tid. Derfor er det godt at vide, at vi kan lave en rigtig fin produktkvalitet med 50 procent mindre sphagnum i mediet, sagde Erik Lauridsen.

Tegn på dårligere overvintring

Gunnar Christensens Planteskole har deltaget i projektet med to kulturer nemlig Buddleja og Hydrangea Konsulent Inge Ulsted Sørensen, der er projektleder, fortalte, at resultaterne herfra tyder på, at et sphagnumreduceret medie muligvis giver dårligere overvintring. Desuden synker mediet mere sammen i potterne i de flerårige kulturer, end det ses med det traditionelle vækstmedie. Men også, at det er planteskolens erfaring, at der kan produceres planter i vækstmedier, hvor andre fibre erstatter en stor del af sphagnumindholdet.

Fokus på bæredygtighed Pindstrup, der som bekendt er leverandør af sphagnumbaserede vækstmedier, er også partner i projektet, for virksomheden ser ind i en fremtid, hvor bæredygtighed og ikke mindst CO2-aftryk fylder på dagsordenen. Det giver udfordringer for sphagnumproducenten.

- Bæredygtighed fylder mere og mere, og Pindstrup er så stor en virksomhed, at vi bliver omfattet af krav til CSR. Vi har 100 datapunkter, der skal indgå i regnskabet om bæredygtighed. Det giver nogle udfordringer men også nogle muligheder, sagde Sven Erik Lanng, der er group sustainability manager i Pindstrup.

Pindstrup har udviklet et værktøj, der, fodret med data, afslører, at 70 procent af CO2aftrykket fra sphagnum stammer fra produktet selv, og dertil kan lægges yderligere 15 procent udløst af overfladeemission fra de moser, hvor der høstes. Der er altså ikke meget CO2-besparelse at hente på f.eks. fabrik eller distribution. Derfor er reduceret indhold af sphagnum den mest oplagte vej til at reducere CO2-aftrykket fra vækstmedier. Værktøjet stiller Pindstrup til rådighed for sine kunder, der dermed kan få et præcist tal for CO2-aftrykket fra netop det vækstmedie, de bruger.

- Vi har genopbygget en fabrik, der producerer biofibre, og vi har bygget en helt ny, dansk fabrik til produktion af træfibre på dansk grund af dansk træ. Vi har også gang i forsøg med kompost i samarbejde med en leverandør. Fra at være i en situation, hvor vi har snakket op og ned ad vægge, er vi godt i gang, og der er ensartede produkter tilgængelige både til hobbysegmentet og til professionel produktion, sagde Sven Erik Lanng. n

Konsulent Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice, fortalte om erfaringer fra Gunnar Christensens Planteskole, der viser, at det er muligt at erstatte sphagnumfibre med andre fibre i vækstmediet, men at der er effekter på planterne, der skal tages højde for.

Sven Erik Lanng, group sustainability manager i Pindstrup, fortalte, at CO2-aftrykket fra sphagnum er så stort, at det er nødvendigt at erstatte en del af sphagnum i vækstmediet med andre fibre for at imødegå krav om bæredygtighed i CSR-regnskabet.

Erik Lauridsen, direktør Majland Stauder, arbejder aktuelt med et vækstmedie med 40 procent andre fibre end sphagnum. Han er ikke i tvivl om, at 50 procent er en mulighed.

På vej mod sphagnumfri vækstmedier

Projektet BioSubstrate har som mål at erstatte 50 procent af den sphagnum, der bruges i danske planteskoler og gartnerier, med fornybare biobaserede bestanddele.

Thayna Mendanha, Institut for fødevarer, AU, Inge Ulsted Sørensen, HortiAdvice og Helle Hestbjerg, Teknologisk Institut, helh@teknologisk.dk

Udviklings- og demonstrationsprojektet

BioSubstrate 2.0 sigter mod at udvikle bæredygtige, højtydende blandingsmedier som alternativ til de traditionelle sphagnumbaserede vækstmedier.

Træfibre, kompost, bark og biofibre, der er behandlede fibre fra biogasanlæg, udgør hovedkomponenterne i de blandinger, som projektet arbejder med. Der er et ønske om at anvende materialer, der er så lokale som muligt. I forlængelse af samme tankegang afprøves tilsætninger af bl.a. havreskaller, søsedimenter og biokul.

Siden projektstart i sommeren 2022 er der udviklet på flere af komponenterne. F.eks. er træfibre med til at give de nye vækstmedier struktur. I et samarbejde mellem Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet og Pindstrup Mosebrug anvendes termokemiske processer for at hindre for hurtig nedbrydning af træfibrene og bevarelse af strukturen. Ligeledes optimeres på produktionen af træfibre for at mindske

udviklingen af fytotoksiske stoffer. Et andet eksempel er samkompostering af pileflis og kløvergræs hos Ny Vraa. Her tilsættes f.eks. biokul eller hestebønnemel med henblik på at fremstille ensartede, stabile produkter med lavt ledetal (EC).

Dyrkningsforsøg til test af kvaliteten  I 2023 og 2024 blev den første runde af demonstrationsforsøg med udvalgte

sphagnumreducerede og sphagnumfri blandinger udført med forskellige kulturer. Forsøgene omfattede jordbær, Buddleja, Kalanchoë (Tabel 1) og krydderurter. Nye substratblandinger blev specifikt formuleret til hver af forsøgskulturerne på baggrund af omfattende blandingsforsøg, og de blev testet mod et traditionelt sphagnum medium.

Tre blandinger med en 75 procent sphagnumreduktion og en sphagnumfri blanding blev testet i dyrkningsforsøg med jordbær og Buddleja på Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, og hos henholdsvis Hunsballe Grønt (jordbær) og Gunnar Christensens Planteskole (Buddleja).

Biomasse Gødning

Tabel 1: Sammensætning af de forskellige vækstmedier, der blev brugt i Kalanchoë dyrkningsforsøg i 2023-2024.

Figur 1. Forsøg med Kalanchoë: Sorter a: Agnes, b: Athene, c: Cecilie.

Rækkefølgen fra venstre mod højre svarer til listen over substratblandinger i Tabel 1.

For Kalanchoë blev 25, 50, 75 og 100 procent sphagnumreduktion testet i forsøg hos Queen (Figur 1), og fem andre blandinger med 33 – 100 procent sphagnumreduktion blev testet i forsøg med basilikum hos Økologihaven.

Resultaterne viste, at blandinger med en 50 procent reduktion præsterede sammenligneligt med kontrollen for både Kalanchoë og basilikum. For jordbær og Buddleja opnåedes tilsvarende resultater med en 75 procent reduktion.

Justering af vanding og gødskning. Det har været meget tydeligt, at de nye blandingsmedier kræver justering af den vandingspraksis, vi har været vant til fra de sphagnumbaserede vækstmedier. På Aarhus Universitet skal et igangværende forsøg give os indblik i vandforbruget for fire forskellige vækstmedieblandinger i jordbærproduktion.

Hver enkelt forsøgsplante vejes jævnligt, og vand tilføres, når en mimimumsvægt er nået. Forsøget har til formål at vurdere og sammenligne vandingskravene for hver blanding og give anbefalinger til optimering af vandingspraksis.

Et andet forsøg er planlagt for at vurdere næringstilførslen til Kalanchoë Gennem hele vækstperioden vil næringsbehovet blive vurderet med det formål at kunne foretage nødvendige justeringer i næringsopløsninger under hensyntagen til ændringer i pH,

kvælstofmineralisering/-immobilisering og overskud af nogle næringsstoffer fra nye vækstmediekomponenter som kompost og biogasfibre.

Målet er at maximere fordelene ved de nye innovative substratkomponenter og forbedre styringen af næringsstofferne.

Langtidsopbevaring af vækstmedier

Et langtidsforsøg med opbevaring af de nye sphagnumreducerede blandinger blev etableret i januar 2024 ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, og vil blive afsluttet i august 2024. Forsøget skal give indblik i lagringsstabiliteten.

Ændringer i pH, EC og vægtfylde registreres i prøver opbevaret ved to forskellige temperaturer (5°C og 21°C) for at vurdere den effekt, som opbevaring, tid og temperatur har på nye vækstmediers kvalitet.

Det videre arbejde

BioSubstrate 2.0 er finansieret af GUDP og løber over 3,5 år. Frem til afslutningen med udgangen af 2025 fortsætter arbejdet med videreudvikling af substratkomponenterne og den praktiske brug af dem. Flere demonstrationsforsøg bliver løbende sat i værk, både hos Aarhus Universitet og de fire primærproducenter.

Senest er nye forsøg med jordbær og Buddleja sat i gang i juli måned både hos Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, og hos Hunsballe Grønt og Gunnar Christensens Planteskole. Et forbedret sæt

Seneste dyrkningsforsøg med Buddleja. Kontrollen (længst til venstre) er med 85 % spagnum, 10 % træfiber, 5 % bark. Potterne med de tre øvrige planter indeholder fra venstre mod højre:

Plante 2: 25 % sphagnum, 25 % bark, 25 % træfiber, 25 % biofiber

Plante 3: 25 % sphagnum, 10 % kompost, 25 % bark, 25 % træfiber, 15 % biofiber

Plante 4: 10 % kompost, 30 % bark, 30 % træfiber, 30 % biofiber

Klimakamre med mulighed for tørkeregistrering for den enkelte plante anvendes til forsøg med optimering af vandingsstrategi for de nye blandinger.

vækstmedieblandinger, baseret på resultaterne fra den første runde af forsøg, er blevet skabt specifikt til disse to kulturer.

I Buddleja ses markant mindre vækst i den helt sphagnumfrie blanding til højre , som det fremgår af foto nedenfor. Planten til venstre står i kontrolmediet, som har 85 procent sphagnum. De to midterste planter er med 75 procent reduktion. Væksten er noget svagere, og der er færre grene end i kontrolplanten, men resultatet er brugbart. I forsøgsmedierne indgår modnet bark, træfiber, biofiber og kompost i forskellige andele.

Ud fra de tidligere forsøg, vurderes det, at den mindre vækst især skyldes en påkrævet justering af både vanding og gødskning, når der arbejdes med de nye substratblandinger. En væsentlig del af forklaringen er formentlig, at kvælstoffet bindes af den mikrobielle aktivitet i de organiske materialer. Det er et godt eksempel på, at vi skal tænke anderledes, og at det kræver forsøgsarbejde at nå frem til ikke bare de optimale vækstmedier, men også hvordan de skal håndteres i praksis for at skabe gode resultater. n

BioSubstrate 2.0.

Projektkonsortiet består af Teknologisk Institut, Institut for Fødevarer, Institut for Agroøkologi og Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, AST (Advanced Substrate Technology), Ny Vraa, Gunnar Christensens Planteskole, Knud Jepsen a/s, Hunsballe Grønt og Økologihaven ApS.

Fra kurveflet til kompost

Anders Bach, medejer af Ny Vraa, er ikke i tvivl om, at virksomhedens kompostprodukt, der består af pil og græs dyrket i Vendsyssel, har en fremtid som vækstmedie i gartnerisektoren.

Lotte Bjarke

Når man nærmer sig Tylstrup i Vendsyssel, er det som om, kulturlandskabet ændrer sig. Mark efter mark er det hverken bølgende kornmarker eller skårlagt raps, der dominerer, men derimod svajende pil i lange rækker. Virksomheden Ny Vraa dyrker 500 ha med pil og 300 ha med græs, der blandt andet anvendes til vækstmedier til både havefolk og professionelle gartnere.

Anders Bach, der er en af virksomhedens i dag fire ejere, fortæller, at de første pil blev plantet på ejendommen i 1987.

- Min far plantede pil, da braklægningsordningen kom. Som gammel landmand skal man dyrke sin jord, og pil blev betragtet som en non-food afgrøde, forklarer han.

Man kan så meget med pil

Det viste sig, at pilen var kommet for at blive, for gennem årene er der opstået mange forskellige forretningsmuligheder med den

Pil kan anvendes til mange formål. Ny Vraa arbejder med flere produktlinjer, men har stærkt fokus på mulighederne for at erstatte sphagnum i vækstmedier med komposteret pil.

specielle afgrøde, der i dag dyrkes 100 procent økologisk.

- I begyndelsen arbejdede vi på at udvikle ethanol-produktion, men det var ret håbløst på grund af beskatningssystemet. Vi har produceret pil til egen kurveflet, og vi har udviklet en egentlig produktion af Salixin, der er et indholdsstof i pil, der anvendes til f.eks. kosttilskud og kosmetik. Det, der trigger os, er, at man kan så meget med pil. Hvis ikke det ene går, gør det andet, siger Anders Bach.

Virksomheden, der har 14 ansatte, producerer også et stort antal pilestiklinger, der sælges til bl.a. vildt- og naturpleje formål. Det er med Anders Bachs ord rugbrødsmotoren for Ny Vraa.

Men for 12 år siden udløste en kædereaktion af hændelser endnu et fokus i anvendelsen af pil. Input fra fagfolk og eksperter, der besøgte virksomheden ad flere omgange, førte til, at eksperimenter med pil til kompost blev sat i værk. Og da daværende projektleder på BioSubstrate 1.0 Søren Ugilt fra Teknologisk Institut spurgte, om Ny Vraa ville være med i projektet, der arbejdede med mulige alternativer til sphagnum i vækstmedier, var virksomheden helt klar.

Blod på tanden

Siden er det gået slag i slag, og det er blevet til mange eksperimenter med at udvikle et kompostprodukt med potentiale som vækstmedie.

- Vi udviklede forskellige typer af kompost og lod dem indgå i projektet. Da de kom ud som bedst i test, fik vi endnu mere blod på tanden. Vi fik kontakt med Økologihaven, der fik en big bag til Fyn. Derefter købte de nærmest alt det, vi kunne fremstille, og det gav selvfølgelig endnu mere blod på tanden, siger Anders Bach, der gik i gang med at opskalere produktionen, så andre også kunne få del i pile-græs-komposten. Kompost er et produkt, der gennem årene

har været stærkt omdiskuteret i gartnerikredse. Det har dyrkningsmæssigt gode egenskaber, men der er store udfordringer med ensartetheden, fordi der kan indgå alverdens ting i en kompost og sjældent det samme fra gang til gang.

- Det, der er forskellen på andres kompost og vores, er, at vi selv dyrker pil og græs, som vi komposterer. Det betyder, at vi kan lave præcist det samme produkt fra gang til gang, forklarer Anders Bach.

Status er nu, at Ny Vraa har udviklet sphagnumfri produkter til forbrugermarkedet parallelt med et produkt til det professionelle marked, der aktuelt er i afprøvning i en række gartnerier og planteskoler og samtidigt indgår i flere projekter med fokus på reduktion af sphagnumindholdet i vækstmedier.

Fremtid i gartnerisektoren

Hos Ny Vraa er man ikke i tvivl om, at pilekomposten har en fremtid i gartnerisektoren, og der arbejdes fortsat på at optimere produktet og finde nye veje med inspiration fra bl.a. tidligere tiders jordbrug. Anders Bach har f.eks. gang i dyrkningsforsøg med kompostmediet iblandet lucernemel for at få en langtidsvirkende gødningseffekt ind over.

Sortsforsøg med bl.a. svenske pilesorter skal være med til at optimere fremtidens produktion af pil til mange formål.

Det tager 6-8 måneder at fremstille kompost af pil og græs. Først ligger stakken i marken, derefter flyttes den til asfaltpladsen, og endelig flyttes den under tag til færdigmodning.

- Vi går efter at udvikle et produkt helt uden sphagnum, som gartnerne kan bruge. Den største udfordring er at få tilpasset vandingen. I øjeblikket tester vi produktet i butikkerne og oplever ikke, at vandindholdet i potterne er et problem der. Vand er ret hårdt bundet i kompost, så risikoen for udtørring er ikke stor. Til gengæld bliver potterne tungere, end hvis der var brugt sphagnum eller træbaserede vækstmedier, og det kan give transportudfordringer i yderste instans, siger Anders Bach, der synes, det går for langsomt med at få implementeret nye vækstmedier.

- Jeg tror ikke, der kommer til at ske noget for alvor, før der kommer en afgift eller en ny lovgivning. Der er nye regler for sphagnum på vej i Norge fra 2027, og der gik ikke mange dage, før de første norske forespørgsler kom, fortæller han. n

Pil stikkes i marken og kan høstes efter to år. Derefter kan der høstes hvert andet år i 20-30 år.

Anders Bach arbejder med at videreudvikle kompostproduktet f.eks. ved at blande lucernemel i komposten for at opnå gødningseffekt.

Ny teknik mod ukrudt

En række innovative, teknologiske løsninger til ukrudtsbekæmpelse blev i juli præsenteret og demonstreret på en spændende hollandsk økomarkdag samt hos hollandske grønsagsproducenter.

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

De teknologibaserede løsninger til smart ukrudtsbekæmpelse er efterhånden mange, og de skaber stor interesse om erhvervet. Men hvilke løsninger er de rigtige, og hvilke har potentialet til at blive dominerende på længere sigt? Det er svært at spå om. Et godt sted at starte er at være nysgerrig på teknologien. Hvis man vælger at investere i en løsning, er det vigtigt at finde en løsning, der passer ind i den opsætning, man har i sin produktion. Det kan f.eks. være, om

man er stor, mellem eller lille producent, om man har blandede kulturer eller er specialiseret på nogle få, og om man dyrker på flad mark, i bede eller på kamme.

Spændende tur til Holland

Teknologi og økologi er to emner, der generelt vækker stor interesse i samfundet. Heri ligger et potentiale for erhvervet til at skabe øget interesse, fremstå mere tiltalende og dermed tiltrække de bedste og mest engagerede medarbejdere og ledere. I begyndelsen af juli arrangerede og koordinerede HortiAdvice en studietur til Holland, hvor deltagerne blev introduceret til både avanceret teknologi og økologiske metoder

inden for jordbrug. Under besøget deltog vi i BioVelddag i Lelystad, Flevoland, hvor vi så innovative løsninger som laserbaseret ukrudtsbekæmpelse, elektriske harver og præcisionsrobotter. Udover teknologien blev vi også præsenteret for alternative bekæmpelsesmetoder og automatiseret høst af hovedkål til supermarkeder og industri. Turen, som samlede 12 deltagere fra Danmark og Sverige, gav en værdifuld indsigt i, hvordan moderne teknologi og økologiske tilgange kan optimere landbrugspraksis. Her vises nogle af de maskiner, vi blev præsenteret for. n

’Carbon Robotics LaserWeeder’ er en avanceret ukrudtsbekæmpelsesmaskine, der anvender 30 CO2-laserenheder og 12 kameraer. Den har en arbejdsbredde på ca. seks meter, men kan specialproduceres. Robotten kan præcist målrettes ukrudt tæt på afgrøder uden at beskadige dem. Maskinen benytter en patenteret belysning, der er fire gange stærkere end solens lys, og kan operere både dag og nat, mens den bruger op til 40 kW. Firmaet har leveret to maskiner i Danmark, og maskinen koster ca. 1,4 mio. USD (9-10 mio. kr.) ifølge en aktuel artikel i Los Angeles Times.

’ARW 912’ fra hollandske Andela Techniek & Innovatie er en fuldautomatisk maskine til ukrudtsbekæmpelse med 12 lugeenheder, en arbejdsbredde på ni meter og med en kapacitet omkring 0,5-1 ha i timen. Hver enhed har et kamera, der registrerer ukrudtet og styrer en robotarm, som bekæmper ukrudtet med varme. Med kunstig intelligens og billedgenkendelse fungerer systemet døgnet rundt for at fjerne ukrudt fra en tidlig fase, mens jorden forbliver uforstyrret. Maskinen gemmer billeder og GPS-koordinater i en logfunktion. Den er trænet til afgrøder som løg, gulerødder og cikorie, men algoritmer til andre afgrøder forventes snart. Prisen anslås at ligge omkring 6 mio. kr. ifølge furturefarming.com.

’Andela AEW-180’ er en elektrisk harve, der bekæmper ukrudt mellem rækkerne ved hjælp af elektrisk strøm. Ved at trække tynde metalplader hen over jorden, leverer den strøm til ukrudtet, hvilket eliminerer det, når det kommer i berøring. Dette er en nyhed fra firmaet, og harven har været i testfasen over de seneste tre år.

’Odd.bot Maverick’ repræsenterer en avanceret, fuldautomatisk løsning til ukrudtsbekæmpelse. Denne robot kan operere på forskellige overflader som kamme, flade marker og bede med arbejdsbredder på 1,5-2,2 meter. Maverick er 205 cm lang, 170 cm bred og 155 cm høj og kan håndtere op til én hektar om dagen. Udstyret med to batterier, der giver op til 16 timers driftstid, kan denne robot opgraderes med ekstra batterier og op til tre robotarme for øget effektivitet. Robotten sælges fra i år. Pris er 670.000-895.000 kr. ifølge furturefarming.com.

Artiklen fortsætter på næste side

Zocon Precisions strigle har en arbejdsbredde på 3, 9, 12 eller 15 meter. Den er designet til effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse lige efter såning. Striglen skal køres langsomt for at undgå skader på afgrøden og anvendes hver femte dag i ukrudtsperioden om sommeren. Med hydraulisk justering af tandtrykket på mellem 0,5 og 3,5 kg sikrer striglen et ensartet arbejde over hele bredden. Den store frihøjde og den robuste ramme giver stabilitet og præcision. Striglen har mange justeringsmuligheder, der gør den velegnet til både skånsom harvning og aggressiv jordbearbejdning.

Trabotyx har præsenteret deres nyeste robot til ukrudtskontrol, som kombinerer avanceret teknologi med effektiv ukrudtsbekæmpelse. Udstyret med stereoskopiske kameraer og 20 mm roterende knive kan robotten fjerne ukrudt effektivt. Den dækker 360 meter i timen og kan behandle én hektar på 18 timer. Denne teknologi er specielt velegnet til gulerodsproduktion og planlægges også til afgrøder som løg og pastinak. Prisen forventes at være konkurrencedygtig med manuel ukrudtsbekæmpelse, men robotten er umiddelbart stadig under udvikling.

Ecorobotix Ara er en schweizisk robot til ukrudtsbekæmpelse med en arbejdsbredde på seks meter, opdelt i tre enheder. Den er udstyret med 156 sprøjtedyser, der giver præcis sprøjtning med en opløsning på 6 x 6 cm, hvilket muliggør målrettet anvendelse af herbicider. Ara kan køre op til 7,2 km/t og dække 3-4 ha pr. time. Den er velegnet til både markafgrøder og græsmarker. Vi så den i brug til præcisionssprøjtning i løg efter jordmidler hos en avler med en bedbredde på 2,30 meter, der gjorde, at den blot behandlede to bede ad gangen. I 2024 er mere end 15.000 ha blevet behandlet med Ecorobotix Ara. Prisen er omkring 800.000 kr. ifølge furturefarming.com.

For a better tomorrow!

Staudesortiment til forårs- og sommerproduktion

Vi tilbyder et stort sortiment af stiklinger og frøformerede sorter.

Kontakt os for information om sortiment og produktionsforhold.

DET ER TID AT BESTILLE

Korden 15 · 8751 Gedved · Tlf. 86 26 09 44

E-mail: sales@steenbek.dk · www.steenbek.dk

LED GROW HORTI

Den enkle og effektive LED-lampe.

9 Et 245W armatur, der fås som både 230V og 400V

9 Nem installation med plug & play

9 4 forskellige lysprofiler af det blå lys, som forprogrammeres til den ønskede kultur

9 Afgiver overvejende hvidt arbejdslys

9 Vi vejleder i den rigtige diodesammensætning, og vi laver en lysplan for lysmængde og lysfordeling

Kontakt os og hør mere om vores produkter og løsninger tilpasset din forretning.

Få styr på krav til plantepasset

Har du styr på de krav, der knytter sig til plantepasset? Der er en række krav til dem, der skal udstede plantepas. Et væsentligt krav er, at planterne kan spores tilbage til leverandør og frem til kunde.

Jeppe Rendbæk Andersen, Landbrugsstyrelsen, jepand@lbst.dk

Lotte Bjarke

Ud over sporbarhed, er det et vigtigt krav, at virksomheden har en handlingsplan, der beskriver, hvad den gør ved fund eller mistanke om fund af EU-regulerede skadegørere.

Sporbarhed er vigtigt

Det er vigtigt, at du er i stand til at spore forsendelsen, hvis det viser sig, at det planteparti, du har modtaget eller afsendt, er inficeret med en planteskadegører. Der er følgende krav til sporbarheden af planterne:

• Det skal være muligt at identificere leverandøren af de planter, du har modtaget.

• Det skal være muligt at identificere køberen af de planter, du har leveret til.

• Hvis du udsteder et plantepas, skal oplysningerne fra plantepasset gemmes. Det vil sige det botaniske navn, autorisationsnummer, sporbarhedskode samt oprindelse (punkt A-D). Derudover skal oplysninger om et beskyttet-zone plantepas samt beskyttet-zone skadegører gemmes.

• Hvis du udsteder et nyt plantepas på baggrund af et andet plantepas (f.eks. ved opsplitning af partiet), skal oplysningerne fra det oprindelige plantepas, gemmes.

Oplysningerne skal gemmes i tre år fra den dato, hvor planterne blev modtaget eller afsendt.

Oplysninger skal gemmes

Det er ikke et krav, at selve plantepasset, der er fastgjort til planterne, opbevares, hvis oplysningerne fra plantepasset kan gemmes på anden vis. Det er derfor muligt at gemme plantepasoplysningerne på f.eks. en faktura. Det er heller ikke et krav,

Gartneriets handlingsplan skal ajourføres, hvis man f.eks. leverer julestjerner til Sverige, der er beskyttet zone for Bemisia. Derfor skal der være ekstra fokus på håndtering ved udbrud.

at plantepasoplysningerne, der skal gemmes på en faktura, følger layoutkravene. Det vigtige er, at oplysningerne fra plantepasset gemmes.

Det er også vigtigt for sporbarheden, at man anvender en sporbarhedskode på plantepasset, som angives under punkt C på plantepasset. Det skal være en bogstav-, en talkode eller en kombination. Sporbarhedskoden kan f.eks. henvise til et parti, et hold eller en produktionsdato. Det er som udgangspunkt kun i tilfælde af, at planterne er klar til salg til den endelige forbruger uden yderligere behandling, at der ikke stilles krav om en sporbarhedskode. Det kunne f.eks. være ved salg af potteplanter, som sælges i en pose med påtrykte forbrugeroplysninger.

Det kan være af afgørende betydning, at inficerede planter hurtigt kan spores, så nødvendige foranstaltninger kan træffes, og yderligere spredning undgås.

Handlingsplan ved fund

En handlingsplan er en plan, som trin-fortrin beskriver, hvad virksomheden skal gøre, hvis der er fund eller mistanke om fund af en særlig alvorlig planteskadegører. Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med brancheorganisationer og rådgivningstjenester udarbejdet en skabelon til en handlingsplan, der indeholder de punkter, der som minimum skal indgå i virksomhedens handlingsplan. Du finder skabelonen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk

Handlingsplanen skal være tilgængelig for alle virksomhedens medarbejdere. Det er

derudover vigtigt, at den er ajourført f.eks. med kontaktpersoner i virksomheden, som er ansvarlige for håndtering af de EUregulerede planteskadegørere.

Handlingsplanen skal også ajourføres, hvis der sker ændringer af de fysiske rammer eller aktiviteter, som har betydning for udførelse af planen. Det kunne f.eks. være ved opførelse af et karantænerum til opbevaring af planter, der er mistænkt for at være inficerede.

Det kunne også være, hvis man begynder at levere planter til beskyttede zoner, hvor der skal være ekstra fokus på håndtering ved udbrud. Det kunne eksempelvis være ved salg af julestjerner til Sverige, der er beskyttet zone for Bemisia tabaci. Vær opmærksom på, at du som virksomhed har pligt til at anmelde fund af EU-karantæneskadegørere til Landbrugsstyrelsen. Fund kan anmeldes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Er der spørgsmål vedrørende kravene til handlingsplanen eller sporbarhed, kan Landbrugsstyrelsen kontaktes på telefon 3395 8000. Du er også velkommen til at tage kontakt til vores plantesundhedskontrollører, når de kommer på kontrol, hvis du har behov for vejledning. n

Exploring nature never stops

OPEN DAYS HOS BEJO

Eksempel på et plantepas, hvor følgende oplysninger gemmes: Picea abies, DK-45678, 4569774503, DK. Bemærk, at der påføres sporbarhedskode, som refererer til partiet, da planterne skal videredyrkes i en anden planteskole.

DER AFHOLDES OPEN DAYS HOS BEJO I UGE 39 I HOLLAND. I de inspirerende forsøgsmarker præsenteres det eksisterende sortiment sammen med de nyeste sorter. Der afholdes symposium om rødbeder: Rooted in Succes, onsdag den 25. september, hvor temaet er innovationer i forædling, produktion og markedsføring af rødbeder. Er du interesseret? Så kontakt Bejo Nordic.

Bejo

Bejo Nordic A/S | Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark T +45 6447 1300 | E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk

DANSK GARTNERI | Nyheder

Nye EUDR-forordning

Miljøstyrelsen udsendte i august et brev om, at mikro- og små virksomheder fra den 29. juni 2025 bliver omfattet af forordningen om skovrydningsfrie produkter (EUDR).

Dansk Gartneri vurderer, at det på nuværende tidspunkt kun er relevant for de gartnerier, som bruger pakkegenstande lavet af træ, herunder paller og pap.

EUDR-forordningen skal sikre mod global skovrydning og skovforringelse og derved være med til at bekæmpe klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Forordningen forpligter virksomheder til at sikre, at en række produkter, der handles med i EU, ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse verden over efter den 31. december 2020. Desuden skal virksomheder sikre, at produktionen er foregået i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning, herunder at blandt andet miljølovgivning, menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder respekteres.

Som udgangspunkt skal en virksomhed dermed have en intern procedure med henblik på at indsamle information om produktionskæden.

Dansk Gartneri anbefaler, at man ved indkøb af produkter, som kan indgå i forbindelse med denne forordning, stiller krav til, at virksomheden, hvor man køber træ eller lignende træholdigt produkt, kan dokumentere, at de har undersøgt, om produkterne lever op til de gældende EUDR-krav.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Nyt lovforslag om emballageaffald

Det nye lovforslag, der omhandler indsamling af emballageaffald, er en del af EU’s producentansvar og skal sikre, at Danmark lever op til de genanvendelsesmål, der er sat i EU.

Det nye lovforslag lægger op til, at det i første omgang bliver overladt til stat og kommuner at sætte prisniveauet for indsamling af emballageaffald. Serviceniveauet skal herefter fastsættes frem mod 2027. I den mellemliggende tid skal kommunerne aflægge rapport om indsamlingsordninger og omkostninger herved. Lovforslaget giver stat og kommuner mulighed for selv at prissætte ordningerne, hvilket potentielt kan komme til at inkludere unødvendige ordninger, som vil skulle betales af virksomhederne.

Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Erhverv forholder sig kritiske til det nye lovforslag og vil være med til at sikre, at virksomhedernes omkostninger bliver holdt så lave som muligt. Erhvervslivet bakker op om producentansvaret for emballage, men påpeger, at det er vigtigt, at virksomhederne betaler for en omkostningseffektiv indsamling.

Dansk Gartneri bakker op om Landbrug & Fødevarers arbejde i forbindelse med de nye regler om producentansvar.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Eksportproblemer til flere lande

Dansk Gartneri er i dialog med Landbrugsstyrelsen om flere eksportproblematikker.

Til Storbritannien er der problemer med at eksportere CITESplanter (truede planter). I det danske system fungerer det rigtig fint med at få tilladelse til eksport, men i Storbritannien er det mere langsomt og kan tage et par uger, fra processen starter, og indtil planten er fremme. Det egentlige problem er dog prisen, som skal betales til Storbritannien.

I Norge er der ligeledes nye regler på vej, og der varsles behov for ét certifikat til hver aftager, hvor det tidligere har været nok med ét certifikat pr. lastbil. At der er ét certifikat til hver aftager, er meget almindeligt ved eksport, men der har været mulighed for at lave samlecertifikater til Norge, hvilket har været en fordel i forhold til omkostningerne.

Til De Kanariske Øer er det ændring af status for coloradobillen, som giver udfordringer. Coloradobillen er en karantæneskadegører på De Kanariske Øer. Da coloradobillen kan forekomme i Danmark, er det derfor ikke muligt at eksportere danske kartofler og visse grøntsager til De Kanariske Øer.

Landbrugsstyrelsen arbejder på alle tre problemstillinger.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Overvågning af grundvand

I forbindelse med at Miljøstyrelsen overvåger pesticider i grundvandet, findes der rester af bekæmpelsesmidler, som overskrider kravværdier i deres overvågningssystem. Nogle af disse midler benyttes også i gartneribranchen. Med midler, som potentielt finder vej til grundvandet, er der særlig grund til at nærlæse etiketten, så håndtering og udbringning af midlerne foregår uden risiko for miljøet.

I den nye VAP-rapport er der enkelte fund af midler, som benyttes i gartneribranchen. Det drejer sig om aktivstoffet fluopyram (for eksempel svampemidlet Propulse SE 250, som blandt andet er godkendt til mindre anvendelse i visse løg) og dets nedbrydningsprodukt fluopyram-7-hydroxy. Ligeledes findes der nedbrydningsprodukter efter svampemidler indeholdende aktivstoffet azoxystrobin (f.eks. Amistar, som er godkendt til mindre anvendelse i blandt andet prydplanter, jordbær, grøntsager og planteskoler).

Fundene er ikke i en grad, hvor det på nuværende tidspunkt skønnes relevant at foretage regulering af godkendelsen for disse midler. Vær dog opmærksom på, at etiketter altid skal læses grundigt. Når man følger forskrifterne på de godkendte etiketter, er man sikker på, at man overholder den danske lovgivning og derved passer på miljøet.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

DANSK GARTNERI | Nyheder

Regulering af skadevoldende vildt

Har du fået lov til at regulere vildt uden for jagttiden for at beskytte dine afgrøder, kan du som lodsejer selv gå ind og afmelde tilladelsen til at regulere vildtet.

Reguleringstilladelsen er lavet til at beskytte afgrøder mod skader fra vildt, men er kun gældende, når der er afgrøder på marken. Så snart afgrøderne er høstet, ophører tilladelsen, og der må derefter ikke reguleres for vildt.

Ved selv at afmelde reguleringstilladelsen kan man slippe for stikprøvekontrol af vildtkonsulenter, som kommer for at tjekke de aktive reguleringstilladelser.

Det er ikke et lovkrav at afmelde reguleringstilladelsen efter høst, men det kan spare både egen virksomhed og Naturstyrelsens vildtkonsulenter for kontrolbesøg.

Reguleringstilladelsen kan afmeldes i ansøgningsportalen VILREG.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Indberetning og digital føring af sprøjtejournal

Alle, som professionelt bruger plantebeskyttelsesmidler, skal løbende føre sprøjtejournal. En ændring af sprøjtejournalbekendtgørelsen vil betyde, at alle professionelle brugere skal føre sprøjtejournal i et digitalt format, for eksempel en database eller et Excel-ark. Ændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025 med virkning fra høst-/planperioden den 1. august 2025. De nationale regler afventes stadig.

Føring af sprøjtejournal gælder for alle midler, der har et registreringsnummer, og omfatter dermed også mikrobiologiske midler med et registreringsnummer.

Derudover skal der ved kontrol kunne vises sprøjtejournal for de tre foregående år.

En gang årligt skal det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler indberettes i Miljøstyrelsens SJI-system. Her skal man være opmærksom på, at det kun er de midler, der anvendes på afgrøder/kulturer, som skal indberettes i SJI. Det betyder, at det skal føres i sprøjtejournalen, hvis professionelle brugere f.eks. sprøjter indkørslen med Topgun, men den del af forbruget skal ikke indberettes i SJI.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Tilskud til sløjfning af boringer og brønde

Den 12. august 2024 åbnede Miljøstyrelsen for en tilskudsordning målrettet beskyttelse af grundvandet. Ordningen giver tilskud til sløjfning af boringer eller brønde og kan søges af private. Som privat lodsejer, der har boringer eller brønde inden for et ”indvindingsopland til en almen vandforsyning” eller inden for et ”område med særlige drikkevandsinteresser”, kan der nu søges om tilskud til at sløjfe ubenyttede boringer eller brønde samt tidligere sløjfede boringer eller brønde, der ikke er udført korrekt. Puljen er på 2 mio. kr., og der gives tilskud på op til 15.000 kr. pr. boring eller brønd. Puljen bliver fordelt efter først til mølle-princippet og lukker, når puljen er afsat og senest den 23. september 2024. Læs mere om tilskudsordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Branchens havemesse

2-3 oktober 2024 | Jönköping, Sverige

Velkommen til Elmia Garden – Nordens største havemesse för branchen. Over to inspirerende dage inviterer vi dig til at blomstre og botanisere sammen med de bedste i havebranchen. Her møder du de førende aktører inden for plantematerialer, dyrkningsteknik, krukker, havedekorationer og meget mere.

Det sker på messen:

Flower Grand Prix

Elmia Garden Trends 2025

Forelæsninger

Nyhed: Den Digitale Kunderejse Årets haveprodukt

Nyhed: Bæredygtighedsvandring

@elmiagarden

Lothar Korff og Christoph Steffl, I har været hos Rijk Zwaan i mange år og er ansvarlige for at realisere de kommercielle mål. Hvad anser I for at være de vigtigste milepæle i virksomhedens 100-årige historie?

Steffl: Vi kan se tilbage på en succeshistorie. Vores grundlægger Rijk Zwaan åbnede en frøforretning i Rotterdam i 1924. I begyndelsen var fokus på det hollandske gartnerimarked og eksport til nabolandene. I 1964 blev den første udenlandske afdeling åbnet i Tyskland, efterfulgt af Rijk Zwaan France i 1982. Lige fra begyndelsen har Rijk Zwaan fokuseret på kvalitet og innovation. I dag har vi omkring 4.000 medarbejdere i over 100 lande og mere end 30 datterselskaber.

Korff: En af vores virksomheds særlige styrker ligger helt sikkert i, at vi var den første planteforædlingsvirksomhed, der var aktiv inden for Chain Management tilbage i 1993. Siden åbningen af Retail Centre i Berlin har vi tilbudt vores partnere et ideelt sted til udveksling af viden og inspiration. Takket være denne ekspertise har vi i årevis arbejdet succesfuldt sammen med fødevareforhandlere og producenter. En anden milepæl, jeg husker, var lanceringen af vores forbrugermærke SALANOVA®, den første "one-cut ready”-salat.

I har begge været i virksomheden i mange år - hvad er det, der gør den så speciel for jer personligt?

Korff: Jeg sætter stor pris på, at Rijk Zwaan har givet mig mulighed for at gennemgå så forskellige ansvarsområder i virksomheden og dermed altid være i stand til at videreudvikle mig selv. Fra det første regionale salgsansvar til koordinering af vores kunder i hele Europa. Som ansvarlig for afgrøder er jeg også tæt på vores produkter og kan derfor følge processerne fra forædling til salg.

Steffl: Jeg er helt enig med Lothar. Hos Rijk Zwaan har jeg haft og har stadig mulighed for at udvikle mine egne styrker, både fagligt og personligt. Personligt initiativ og teamwork er meget vigtigt for os.

Interview

Frøvirksomheden RIJK ZWAAN fejrer sit 100-års jubilæum i år. Grund nok til at tage et kig bag kulisserne og finde ud af, hvordan Rijk Zwaan er vokset fra sin oprindelige frøvirksomhed i Rotterdam til den globale virksomhed, den er i dag. Vi gennemførte interviewet med Lothar Korff og Christoph Steffl, begge salgschefer hos Rijk Zwaan i Welver.

Hvordan har værdierne og virksomhedens mission udviklet sig gennem årene?

Steffl: Selv om virksomheden er vokset meget i årenes løb, er vores motto "freshly forward, from foundation to future" og de tilhørende værdier stadig gældende og udgør vores fundament. Det er det, der kendetegner Rijk Zwaan! Mennesket er i centrum - i fortiden, i dag og i fremtiden.

Korff: Vi tænker også langsigtet og lægger stor vægt på at behandle hinanden med respekt i stedet for kun at fokusere på kortsigtede driftsresultater.

Hvordan tror I, at spørgsmålet om bæredygtighed har påvirket virksomheden og dens salgsstrategier gennem tiden?

Steffl: Bæredygtighed er et af vores centrale kernetemaer. Rijk Zwaans koncept er at støtte miljøvenlige teknologier og dyrkningsmetoder og at yde et konkret bidrag til biodiversiteten. I lyset af klimaforandringerne og den voksende verdensbefolkning er det vores opgave at forædle sorter, der bidrager til at sikre udbytte og produktion og dermed til den globale forsyning af sunde fødevarer.

Hvad var eller er de største udfordringer, som I og virksomheden har stået over for i årenes løb og står over for i øjeblikket?

Korff: Der er mange eksempler. Tag vandmangel, klimaforandringer, planteskadegørere eller den aktuelle mangel på arbejdskraft. Vores udfordringer er komplekse. Desuden stiger markedets krav til slutprodukterne konstant. Vores løsninger er lige så varierede som de udfordringer, vi står over for.

Steffl: Den voksende verdensbefolkning, især i Afrika og Asien, øger efterspørgslen efter frugt og grønt. Rijk Zwaan reagerer på denne udvikling ved at forædle sorter, der er tilpasset lokale klimatiske forhold, dyrkningsmetoder og forbrugerpræferencer. Vi har f.eks. forædlet til det afrikanske marked i Tanzania i 15 år. Vi ønsker at tilbyde producenterne højere udbytte med forbedrede, relevante sorter. Vi bringer også vores kunder

sammen med detailhandlere for at forbedre salgsmulighederne. Det giver flere mennesker mulighed for at købe sund og frisk frugt og grønt. Frø er ikke kun grundlaget for sund mad, de har også en positiv social indvirkning.

Hvordan har forholdet til jeres kunder udviklet og ændret sig gennem årene?

Korff: Rijk Zwaans mål er at opdyrke langsigtede relationer baseret på partnerskab. Vores tilgang er at forstå vores kunders behov og indarbejde det i vores dyrkningsarbejde. Vores grundlægger Rijk Zwaan så det på den måde helt fra begyndelsen, og vi forfølger stadig denne centrale tilgang i dag.

Hvad motiverer jer personligt hver dag i jeres arbejde?

Steffl: At arbejde i et team. Kontinuerlig udvikling, både personligt og fagligt, og at nå mål sammen.

Korff: Jeg nyder simpelthen at se mine kolleger tage nye udfordringer op og udvikle sig yderligere i processen.

Hvordan ser I på virksomhedens fremtid inden for de næste 10 til 20 år?

Steffl: På grund af den voksende befolkning og den dermed forbundne efterspørgsel, især efter sunde fødevarer, bliver en sikker og bæredygtig produktion af grøntsager stadig vigtigere. Med vores høje investeringsniveau i forskning og udvikling gør vi vores til at forblive en interessant og kompetent partner inden for fødevareproduktion i fremtiden.

Korff: Jeg tror, vi vil holde fast i det velkendte - innovation og tæt samarbejde med vores kunder! Det er det, der har gjort os til det, vi er i dag.

Lothar Korff, Christoph Steffl, tak fordi I ville tale med os.

Seeds have been our universe for 100 years

From a small shop to the whole world

Our founder Rijk Zwaan would be really surprised to see his company today. After laying the foundations for vegetable breeding with a small seed shop in Rotterdam in 1924, our seeds are now sold in 100 countries.

The further development of our products and the belief in a positive influence on society have shaped the company - always with people at the centre.

Working together with you as partners has made us what we are today. You are an essential part of our success! We would like to thank you and look forward to a continued successful partnership.

100 years Rijk Zwaan

Rijk Zwaan opened a shop for vegetable, flower and plant seeds in Rotterdam 100 years ago and soon began to breed new vegetable varieties himself. Over the decades, subsequent generations have continued his work with great enthusiasm.

60 years Rijk Zwaan Welver

Rijk Zwaan’s first foreign subsidiary was founded in Germany in 1964.

Rijk Zwaan Welver‘s success is based on long-term relationships with partners, customers and suppliers. The corporate culture, which places employees at the centre of its business activities, plays a central role in this.

Celebrate 100 years of Rijk Zwaan with us

Biodiversitet i butikken

Trendzonen Greenhouse – Nature to the people på Formland messen i Herning stillede skarpt på, hvordan planter fremmer biodiversiteten i haverne. Og på hvordan det budskab kan formidles i butikkerne.

Trendzonen Greenhouse – Nature to the people var på augustudgaven af Formland omdannet til et indbydende haveunivers fyldt med inspiration og ideer til, hvordan man kan fremme biodiversiteten i haven. Anna Marie Hillebro Nielsen, Hillebro.com, stod bag designet af trendzonen.

Hele udstillingshallen hoppede, når der blev banket planter til fine, personlige kunstværker ved workshops på trendzonen Greenhouse - Nature to the people.

Formland er et mekka for indkøbere fra interiør- og livsstilsbutikker i Danmark og i vores nabolande. 17.-19. august stod 440 udstillere klar i Messecenter Herning med et gigantisk udvalg af produkter for enhver smag. Det er her, de smarte kommer. Her, man kan få et praj om, hvilke farver og temaer, der bliver uundværlige i den nærmeste fremtid. Her, man kan blive tanket op med inspiration til, hvilke produkter det er vigtigt at have på hylderne i butikken og ikke mindst til, hvordan varerne eksponeres indbydende og tillokkende for travle forbrugere på indkøb. Igennem flere år har plantebranchen været fornemt repræsenteret på Formland takket være et samarbejde mellem messen og Gasa Group. I trendzonen Greenhouse – Nature to the people er planterne omdrejningspunktet på forskellig vis fra gang til gang. Denne gang med en flot og gennemtænkt illustration af, hvordan planternes gode egenskaber kan eksponeres i butikkerne. Hele trendzonen var omdannet til et spændende og afvekslende havemiljø designet af Anna Marie Hillebro Nielsen, Hillebro.com.

Smukke krukker med forskelligt udtryk kombineret til en helhed, placeret på enkle podier og fyldt med sæsonens planter. De samme planter blev også eksponeret i ens krukker for at vise, at der er muligheder til enhver smag og behag.

Eksponering med signalværdi

Anna Marie Hillebro Nielsen havde skabt et helt univers, som messens besøgende kunne gå tur i, og fyldt det med finurlige ideer til såvel have- som butiksindretning med fokus på biodiversitet. Det vakte tydelig begejstring blandt gæster på havevandring fra rum til rum.

En gigantisk sommerfugl omgivet af nektarrige planter, der tiltrækker sommerfugle, sprang i øjnene lysende orange, som den var. Med en madras i midten indbød den til at tage en flyvetur og se verden i sommerfugleperspektiv. Men hvis det nu var butikseksponering, det handlede om, så kunne sommerfuglen lige så vel benyttes som podie til eksponering af sommerfugleplanter og dermed bringe et meget tydeligt budskab til de besøgende om, at her er der hjælp at hente, hvis du gerne vil have sommerfugle i haven.

På samme måde var der i haveuniversets anden ende plantet bivenlige planter i store, smukke bistader. Igen et utvetydigt signal til shoppere, der jo bliver bombarderet med indtryk i f.eks. havecentret. Smukke træ-

Se verden i sommerfugleperspektiv fra ryggen af en gigantisk sommerfugl. Eller snup ideen og brug sommerfuglen som display til nektarrige planter, der tiltrækker sommerfugle, som et signal, der ikke er til at misforstå for shoppende haveejere.

Gamle døre i forskellige farver var dekorativt hængt op på bagvæggen.

skilte gav gode råd til at indrette haven på biodiversitetens præmisser med de rigtige planter kombineret med lidt rod i hjørnerne, vandbassiner, redekasser og meget mere.

Bank en plante

Og sådan kunne man blive ved. Der var smukke krukkesammensætninger fyldt med planter. Der var stisystemer og en bambuslabyrint, der meget vel kunne omkranse en havetrampolin og dermed både skjule installationen lidt og samtidig skabe hulestemning. Der var lysthus med en fin samling af duftpelargonier til at trigge folk med veludviklet samlergen. Siden af lysthuset var beklædt med charmerende fuglehuse designet til lejligheden af gamle dørgreb.

Der var højbede dekorativt fyldt op med spiselige planter. Her og mange andre steder på standen, var der placeret enkle bænke skabt af betonringe og brædder, så man kunne slå sig ned og nyde de mange indtryk. Også en ide på såvel have- som butiksniveau.

Greenhouse – Nature to the people dannede desuden rammen om en række meget populære workshops, hvor deltagerne f.eks. kunne frembringe deres egne kunstværker ved at banke på plantedele med en gummihammer, og derved få dem til at smitte af på fint akvarelpapir. En anden mulighed var at lære at lave små potter af avispapir og stiklingeformere planter. n

Dekorative bistader brugt som blikfang for eksponering af bivenlige planter.

Lotte Bjarke

Forunderlige haver på Flakhaven

Den 25. udgave af Odense Blomsterfestival udspillede sig som en del af H.C. Andersen Festivals 15.-18. august 2024 med et tema i H.C. Andersens ånd: Det skønne, det kunstige, det vilde.

Lotte Bjarke

I år er det 25 år siden, Odense Blomsterfestival første gang satte byen i blomst med de fynske gartnere som primus motor. Siden er der løbet meget vand i Odense Å, og gartnernes rolle i arrangementet er gennem de senere år reduceret betragteligt. Alligevel var det endnu engang lykkedes at omdanne byens centrum til et blomsterhav i de fire dage, Blomsterfestivalen varede. Flakhaven, Odenses ”rådhusplads” spillede den centrale rolle i årets festivaludgave, hvor 10.000 planter charmerede besøgende fra nær og fjern. Det estimeres, at omkring 125.000 blomsterbegejstrede lægger vejen forbi Odense for at opleve festivalen. Så den er stadig et godt udstillingsvindue for danske planter.

Det skønne, det kunstige, det vilde Årets tema, Det skønne, det kunstige, det vilde, var fortolket i De fem forunderlige haver foran rådhuset på Flakhaven. Et rigtigt H.C. Andersen univers, der afspejlede både det ægte og det kunstige og det lyse versus det mørke. Havemiljøer som naturhaven, vandhaven og ildhaven bød på masser af inspiration og indbød til aktivitet for store og små.

På Platanpladsen som nabo til Flakhaven demonstrerede Blomstermanden Johnny Haugaard, hvordan inspirationsmiljøer kan integreres i detailhandlen. Under overskriften De fire årstider havde han skabt små havemiljøer domineret af enten kunstige planter eller den ægte vare. Miljøer, der samtidig rummede egentlige salgsdisplays. Et eksempel på, hvordan shopping kan byde på oplevelser, der fremmer salget. n

Blomstermanden Johnny Haugaard havde skabt et inspirerende butiksmiljø for Plantorama på Platanhaven. Under overskriften De fire årstider kunne man gå fra rum til rum prydet af skiftevis kunstige og ægte blomster. Her forår med kunstige blomstrende kirsebærgrene, der til designerens overraskelse pludselig solgte helt vildt efter iscenesættelsen.

Der var liv og glade dage i Naturhaven på Flakhaven under Odense Blomsterfestival. Genbrugte gasflasker gjorde det ud for musikinstrumenter, der blev flittigt benyttet.

Vandhaven bød på tre vandelementer omgivet af et hav af blå blomster. Oplevelser for alle sanser var tænkt ind i De fem forunderlige haver.

Det kunstige mødte det naturlige i Odense Blomsterfestivals store have på Flakhaven, hvor kæmpestore kunstige blomster voksede frem mellem de skønne rigtige blomster. Når mørket sænkede sig, tændtes lys i de kunstige blomster, der skabte en unik atmosfære.

l Jordbærplanter til forår 2025 bestilles nu for at sikre de sorter og størrelser du ønsker

l Fiberdug, Folie og Markvæv bestilles nu til sæson 2025

l Yderligere tilbydes bredt sortiment af grøntsagsfrø samt såjord og priklebakker

- Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk -

En del af Biobest Group siden 2017

En total messeoplevelse

Danske planter af enhver slags krydret med tilbehør til både producenter og haveejere. Det gjorde messeoplevelsen total, da Plantefagmessen og Handelspladsen udspillede sig side om side.

Det var en god ide, da Danske Planteskolers Plantefagmesse for 10 år siden flyttede til Odense for at blive nabo til Floradania Marketings Handelspladsen for potteplanter. Og det var ikke en mindre god ide, da naboskabet for fem år siden blev endnu tættere,

da Plantefagmessen flyttede ind på Alex Andersens parkeringsplads på Logistikvej umiddelbart foran Handelspladsens hal indenfor i logistikcentret, så der kunne etableres fælles indgang og registrering. Synergieffekten er indlysende, for der er

Floradania Marketings Handelspladsen for potteplanter var som altid krydret med små, spændende inspirationsmiljøer med gode ideer til butikseksponering og indretning med planter skabt af det kreative messeteam.

stort overlap i kundesegmentet for danske have- og potteplanter. Læg dertil, at der er blevet færre producenter af både planteskole- og gartneriprodukter. Naboskabet giver alt andet lige mere at komme efter, når messerne løber af stablen side om side i uge 33.

Der var da også virkelig god gang i den, da startskuddet til to dages plantemesser lød den 16. august 2024. Såvel ude som inde myldrede det med sommerklædte besøgende fra både hjem- og nabolande, der med et enkelt besøg kunne danne sig et overblik over det fristende danske plantesortiment.

Meget at komme efter

Det stopper ikke her med de gode ideer. I år rykkede de to messer endnu tættere sammen i bussen med et fælles program, der bød på bl.a. foredrag og workshops. Desuden er de traditionelle planteudstillere på begge messer hen ad vejen blevet suppleret med stadigt flere leverandører til branchen, så man nu kan opleve f.eks. vækstmedier, frø, krukker og andet tilbehør. Produkter dels henvendt til de producenter, der udstiller på messerne, men nok så meget til deres kunder fra detailhandlen, der typisk handler med alt godt til have- og plantefolket.

Danske Planteskolers Plantefagmesse slog dørene op til to dages messe fyldt med flotte danske planter den 16. august.

Lotte Bjarke

I en temaudstilling langs

Handelspladsens endevæg blev budskabet om gartneribranchens mange tiltag for en stadig mere bæredygtig produktion formidlet. De gode budskaber er også samlet i en folder med titlen Fælles ansvar for den grønne omstilling udgivet af Floradania Marketing.

I år var også Haveselskabet for første gang på plads på Plantefagmessen for at slå et slag for samarbejdet om Månedens Plante, der involverer både forbrugerne, som Haveselskabet repræsenterer, detailhandlen i skikkelse af Danske Havecentre og producenterne, personificeret af Danske Planteskoler. Formålet var at få flere havecentre og producenter til at bakke aktivt op om det gode projekt.

Alt sammen elementer der skaber en totalmesse, der er værd at køre efter, fordi man kan finde så meget under én hat.

En farverig oplevelse

August måned er ideel til fremvisning af rigtig mange forskellige planter på

Plantefagmessen såvel som Handelspladsen. Mangt og meget står i fuldt flor og skaber en flot helhed og en farverig oplevelse. Der er altid spændende nyheder at lære at kende og tendenser at holde øje med. Og så er der den kollegiale snak på tværs af hele branchen, der er så svær at nå i den travle hverdag, men som også folder sig ud i fuldt flor mellem alle de dejlige, danske planter. Som noget nyt havde Floradania Marketing denne gang allieret sig med en række gartnerier, der holdt åbent hus parallelt med Handelspladsen i håbet om at øge attraktionsværdien yderligere. Et initiativ, der ikke brændte voldsomt igennem hos de travle messegæster i første omgang, men som nu vil blive evalueret. n

Beplantning i krukker var et tema, der spandt sig som en rød snor gennem Plantefagmessen og Handelspladsen for potteplanter, hvor flere udstillere havde fulgt opfordringen til at vise ideer til krukker. Teltet bød også på foredrag om emnet ved havedesigner Helle Troelsen. Her Hennecke Stauders bud på en smuk og samtidig naturnær krukke, der har noget at byde på til insekterne.

Planteskolen Johansens-Co, der er nyt medlem af Danske Planteskoler, udstillede for første gang på Plantefagmessen med konceptet Nem hæk.

August er det perfekte tidspunkt til at give et flot og farverigt indtryk af årstidens danske blomster og planter som her hos Majland Stauder.

Nygaards Planteskole slog et slag for Havens Dag 24, der afholdes med temaet Haven i vasen.

Før tulipaner – nu jordbær

I det, der tidligere var Danmarks største tulipangartneri, bliver der nu produceret jordbær og grøntsager til salg i vejbod og gårdbutik. Ejerens hovedindtægt kommer fra en helt anden branche.

Annemarie Bisgaard

Hvad har en virksomhed med udlejning af flere hundrede lifte til byggebranchen til fælles med en væksthusproduktion af jordbær, tidlige kartofler, tomater og andre grøntsager?

Ikke meget, skulle man mene. Men på Strib Landevej 108 ved Middelfart har to meget forskellige virksomheder med samme ejer og administration slået sig ned. Liftene er parkeret i lagerhallerne, og gartneriproduktionen finder sted i de gamle væksthuse, der indtil for fem år siden var fyldt

med aluminiumsborde med tulipaner. I gartnerkredse kan de fleste nikke genkendende til navnet Leif Larsen – tulipankongen – som i en snes år producerede 60-80 mio. tulipaner årligt på denne adresse.

Fra Horsens til Middelfart

- Vi købte tulipangartneriet med tilhørende væksthuse, lagerhaller og 5,5 ha af Leif Larsen i efteråret 2019. Vi havde længe ledt efter en motorvejsplacering i trekantområdet for at komme nærmere vores bopæl på Vestfyn. Den her ejendom har en kanongod beliggenhed tæt på motorvejen, og ejendommen er en langt mindre investering, end hvis vi selv skulle bygge. Desuden dækker de seks haller på ca. 3.000 m2 vores behov for liftopbevaring, fortæller Esben Jensen, der sammen med sin kone Jeanette Jensen driver Horsens Lift ApS.

- Indtil vi købte denne ejendom, havde liftvirksomheden domicil i Horsens, hvor jeg startede med udlejning af lifte for min svigerfar i 1993. Jeanette og jeg overtog virksomheden i 2006, fortæller Esben Jensen, der gennem årene udvidede markant. For fem år siden solgte parret bygningerne i Horsens og flyttede både administration, værksted og ca. 400 lifte til Strib. Siden da har de investeret ca. 12 mio. kr. i ombygning, indretning af administration, gårdbutik og værksted samt påkrævet brandsikring.

Væksthus og mødelokaler

Med købet af gartneriejendommen fulgte ca. 8.000 m2 væksthuse bygget omkring 1970-1980.

- Væksthusene må kun anvendes til gartneri, og derfor besluttede vi at fjerne aluminiumsbordene og udnytte husene dels til jordbærproduktion på tabletop, dels til

Esben Jensen, der oprindeligt er uddannet landmand, har i godt 30 år beskæftiget sig med udlejning af byggelifte, men er nu vendt tilbage til jordbruget med produktion af jordbær, kartofler og grøntsager i væksthus. Her med den remonterende jordbærsort ’Favori’ på tabletop.

dyrkning af afgrøder i bundjorden, siger Esben Jensen, der har investeret i omegnen af en halv mio. kr. til opstart af jordbær. - Produktionen i væksthusene har vi suppleret med en nyindrettet gårdbutik samt konference- og mødelokaler til 150 personer og et dertil hørende, fuldt udstyret industrikøkken, så vi kan facilitere møder og kurser, fortæller Esben Jensen, der har planer om at tilbyde både firmaarrangementer, virksomhedsbesøg, foredrag og andre mindre events. Senest havde en netværksgruppe et arrangement i de nye lokaler, og det resulterede samtidigt i et pænt salg i gårdbutikken. Så han tror på ideen om en kombination af mødefaciliter, gårdbutik og gartneri til formiddags-, frokosteller eftermiddagsarrangementer.

Frk. Jensens Gaardbutik

Gårdbutikken med navnet Frk. Jensens Gaardbutik bugner af spændende, primært danske produkter. Indtil videre er der alt fra most, vin, olier, dansk Kola og gavekurve til gin, konfekt og hjemmesyltede produkter. - Snart vil der også være delikatesseoste og -kød fra små mejerier og slagtere samt frisk frugt og grønt og bælgfrugtprodukter fra fynske producenter. Vi går efter et specialsortiment, som er svært at finde samlet andre steder, siger Esben Jensen, der lige som sin hustru interesserer sig meget for gode råvarer og veltilberedt mad. Eksempelvis er alt brød hjemmebagt af mel på gamle danske kornsorter.

Flotte jordbær i vejboden har holdt prisen på 35 kr. for 350 gram i det meste af sæsonen. I starten af sæsonen var prisen højere.

Det tidligere tulipangartneri på Strib Landevej bruges nu til dyrkning af jordbær og grøntsager, der sælges i gartneriets vejbod og i den tilhørende Frk. Jensens Gaardbutik.

Den store, lyse gårdbutik med gulv-til loftvinduer er smagfuldt og hyggeligt indrettet med overskuelige varereoler samt interiørvarer og loungemøbler. Gårdbutikken passes i det daglige af parrets døtre, Sarah og Emma Jensen, der også arbejder i Horsens Lift.

Mange kulturer

- Jordbær og tidlige kartofler er i år hovedkulturerne i væksthuset. Jordbærrene fylder en tredjedel, kartoflerne stort set resten. En mindre del anvendes til tomater, krydderurter i ampler og blåbær i containere.

- Jordbærsorterne er den tidlige ’Flair’ og den remonterende ’Favori’, begge dyrket på tabletop. Høsten startede i slutningen af april og slutter i oktober. Planterne er sunde, selv om vi ikke sprøjter med pesticider. Vi bruger rovinsekter, tangekstrakt og gødevander. Desværre har der været udfordringer med anlægget til flydende gødning, så det skal vi have udbedret inden næste sæson, hvor vi satser på at udvide jordbærarealet, siger Esben Jensen, der oprindeligt er uddannet landmand.

Drueagurker i jordbærrender Da første hold jordbær var færdighøstede, lukkede Esben Jensen for vandet og klippede toppen af planterne.

- Resten af sæsonen bruger vi renderne til en anden kultur, nemlig drueagurker, som vi har sået direkte i jorden for at genbruge dyrkningsmediet. Det samme gjorde vi sidste år, blot med udplantede drueagurkeplanter. Det gik godt. Bundjorden udnyttes efter de tidlige kartofler til bl.a. netmeloner, vandmeloner, aubergine og chili, fortæller Esben Jensen, der sprudler af nye ideer. - Jeg elsker iværksætteri. Nye ideer popper hele tiden op. Vi plejer at sige, at jeg er speederen, og Jeanette er bremsen. Hun

kører liftkontoret med hård hånd, så jeg kan bruge kræfterne på at sætte nye ting i søen. Når de er i god gænge, håber jeg, at andre tager over, så der er plads til flere nye ideer, griner Esben Jensen, der har hyret en medarbejder til at have ansvaret for kulturerne i væksthusene.

Afsætning

Det meste af produktionen fra væksthusene sælges i vejboden udenfor gartneriet. - I år har vi solgt rub og stub. Prisen har holdt godt med 35 kr. for 350 gram jordbær, i starten var det 35 kr. for 250 gram. Kartofler har ligget omkring 100 kr. pr. kg det meste af sæsonen. Og kunderne har fundet både vejboden og Frk. Jensens Gaardbutik efter markedsføring på Facebook og Instagram, lyder det tilfreds fra Esben Jensen, der allerede har nye planer i tankerne for 2025 – men ikke nogen, han vil røbe endnu. n

Der er fin fremspiring af drueagurker sået direkte i renderne, hvor der i foråret blev dyrket jordbær. Drueagurkerne skal bl.a. sælges som hjemmesyltede i gårdbutikken.

Forskellige tomatsorter – 20 kroner for en bakke – i boden ved vejen.

Esben Jensen begyndte med udlejning af lifte for sin svigerfar i 1993 og overtog virksomheden sammen med sin hustru i 2006.

En stor og flot gårdbutik ud over det sædvanlige er smagfuldt indrettet i ejendommens gamle kølerum, der er fuldstændigt moderniseret med store vinduer og et hyggeligt loungemiljø. Butikken er også åben uden betjening om aftenen og i weekenden.

Stor interesse for nye frugtforsøg

Den nye forsøgsplantage med frugt og bær i Auning er godt på vej med nyetablerede træer og buske og masser af spændende forsøg. Det hele blev vist frem for erhvervets frugtavlere i juni.

Frugtavlerne har stor interesse i at se og høre om AU’s nye forsøgsplantage i Auning, og forskerne lytter gerne til forsøgsideer vedr. dyrkningsmæssige udfordringer. Under besøget i juni fortalte seniorforsker og projektleder Martin Jensen om projektet FrostProInno, hvortil der er bevilget 6,3 mio. kr. i perioden 2023-2027.

Sorter af æbler, pærer, blommer, sødkirsebær, surkirsebær, solbær, ribs og en masse andre buskarter med spiselige bær står nu række op og række ned på forsøgsarealet ved AU Auning på Djursland, som er den nye forsøgsstation for frugt, grøntsager, bær og bælgfrugter. Her har Aarhus Universitet købt 37 ha til forsøg som afløsning for den gamle forsøgsstation ved Årslev på Fyn, der lukkede og slukkede i sommeren 2022. Tre forsøgsmedarbejdere er fulgt med fra Årslev til Auning.

Mange nye sorter

I den nyetablerede forsøgsplantage bliver arealerne med stenfrugt og buskfrugt økologisk dyrket, mens æbler og pærer er fordelt med halvdelen som konventionelt dyrkede og halvdelen som økologisk dyrkede. Det betyder, at forskerne har mulighed for at sammenligne de samme æble- og pæresorter dyrket efter to forskellige dyrkningssystemer. Det sker bl.a. med æblesorterne ’Summer Crisp’, ’Crimson Crisp’, ’Early

Crunch’, ’Freya’, ’Braeburn Marired’, ’Junami’, ’SweeTango’ og ’Zari’ plus de kendte sorter ’Elstar’ og ’Rød Ingrid Marie’.

- Desuden er der anlagt et forsøg med 14 nye æblesorter, 10 træer af hver sort, i et projekt støttet af Promilleafgiftsfonden. Dette forsøg, der gennemføres i samarbejde med HortiAdvice, er også plantet hos to avlere på Sjælland og Fyn samt i Sverige og Holland. Eksempler på disse sorter er ’Deljonca’, ’WUR 15’, ’Wursixo’, ’Wuranda’, ’SweeTango’, ’Pia’, ’Daliclass’ m.fl.

- Det bliver spændende at se, om vi kan finde gode afløsere for ’Discovery’, ’Aroma’ og ’Gråsten’, sagde forsøgsmedarbejder Kim F. Nielsen til et par dusin af erhvervets frugtavlere under en rundvisning, som HortiAdvice og AU Auning i fællesskab havde arrangeret den 27. juni 2024.

- Der er også afsat forsøgsareal til forskellige grundstammer til æble, alle podet med ’Rød Elstar’. Formålet med grundstammearealet er at søge projekter omhandlende tørke- og vandstress affødt af klimaforandringer, sagde Kim F. Nielsen og henviste til grundstammerne i et omdelt bilag. Her var anført Geneva-grundstammer, B9, M26, Pi80, M7, MM106, G210, B118, G814, RN29 og M9.

Tilsvarende er der plantet arealer med pærer, hovedsorterne ’Clara Frijs’ og ’A. Lukas’ samt en række nye robuste og røde sorter.

FrostProInno

Ud over de mange sortsafprøvninger i forskellige frugtarter er der også søsat et stort fireårigt GUDP-projekt, FrostProInno, med beskyttelse af blomster i frugtkulturer mod forårsfrost.

To vandslanger pr. trærække – den ene til drypvanding, den anden til over- eller underbrusning af henholdsvis kernefrugt eller stenfrugt.

Annemarie Bisgaard

- Netop lokationen her i Auning burde være egnet til dette forsøg, idet arealerne er lavt beliggende og frostudsatte. Som en effekt af de stigende temperaturer om vinteren og det tidlige forår er tidspunktet for blomstring i løbet af de seneste 30 år rykket omkring tre uger længere frem, mens sidste dato for sen nattefrost stort set er uændret. Det betyder, at vinduet for frostskader i foråret er blevet længere, og at frostskader opstår nogle steder, hvor de ikke tidligere er set. Konsekvensen af dette er et reduceret udbytte til skade for frugtavlernes økonomi og konkurrenceevne, sagde seniorforsker Martin Jensen, der er leder af projektet.

- I FrostProInno skal vi udvikle og demonstrere løsninger mod frostskader i blomsterknopperne. Æbler vil være hovedmodellen, men pærer og sødkirsebær inddrages også. Vi ser både på løsninger, der kan forsinke blomstringen i det tidlige forår, og løsninger, der kan forstærke blomsterknopperne, så de kan modstå frosten, sagde Martin Jensen og nævnte, at projektet indeholder fem arbejdspakker, der hver især afprøver forskellige værktøjer. Det drejer sig kort om følgende:

Æbletræerne er plantet på 1,0 x 3,3 meter. Støttesystemet er betonpæle for hver otte meter, og en stok af aluminium støtter hvert træ. Der holdes mekanisk rent i hele plantagen de første par år. Senere lægges kompost ud i alle rækker.

Jorden i forsøgsplantagen ligger lavt og udsat for forårsnattefrost. Derfor kan kernefrugttræerne overbruses med vand fra sprinklere placeret på toppen af betonpælene (foto). I stenfrugttræerne er der etableret et system til underbrusning af træerne.

Fra Årslev til Auning

• Forsøgsarealerne i Årslev på Fyn flyttede til Auning på Djursland i 2022, hvor der også er nye bygningsfaciliteter med bl.a. maskinhus, værksted, laboratorium, køle- og fryserum, løgsorteringsrum, mødelokale m.m.

• AU Auning hører under Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

• Selve Institut for Fødevarer har siden 2019 ligget i Agro Food Park i Skejby, hvor forskerne har kontor, og der er væksthuse, klimakamre, administration m.m.

Den nye, indhegnede forsøgsplantage med frugt og bær ved AU Auning er på ca. 10 ha. En række sorts- og grundstammeforsøg er sat i gang lige som et stort fireårigt GUDP-projekt med frostbeskyttelse også er søsat. Syv medarbejdere, heraf to sæsonansatte, arbejder i marken med forsøg i både grøntsager, frugt og bær.

• Knopforstærkere og vegetabilske olier, der forsegler knopperne.

• Beskyttende tåge, som holder på varmen i plantagen.

• Valg af sort og grundstammer tilpasset klimaet.

• Udvikling af indikatorer for knoppers frostfølsomhed.

• Bedre sensorer til måling af mikroklima med henblik på at forudsige faren for frost.

Forberedelser

De nye forsøgsarealer i Auning har tidligere været anvendt til almindelige landbrugsafgrøder.

- For at gøre stedet egnet til forsøg er den lavtliggende jord drænet, arealet er indhegnet med haretæt hegn mod vildt samt et levende, bivenligt hegn. Inde i plantagen er der også plantet læhegn, og der er etableret vandboringer, hydranter, drypvanding og udstyr til gødevanding af frugt- og bærplantagen, ligesom der er trukket strøm ud i plantagen. Endelig er der bygget to store haller, dels til maskiner, dels til forsøgs- og medarbejderfaciliteter, forklarede forsøgsmedarbejder Kim F. Nielsen, der tidligere på året kunne fejre 25-års jubilæum med frugtforsøg.

Det er også Kim F. Nielsen, der har haft ansvaret for den praktiske planlægning og

Konsulent Maya Bojesen, HortiAdvice, havde sammen med forsøgsmedarbejder Kim Nielsen, AU Auning, taget initiativ til at invitere erhvervets frugtavlere på besøg i forsøgsplantagen i juni.

udførelse af forsøgsplantningerne med frugt og bær i samarbejde med forskere, avlere, konsulenter og planteskoler. - Nu gælder det om at lære stedet, jorden og klimaet at kende, så vi kan blive dygtige til dyrkning af forsøgsarealerne. Vi allierer os med mest mulig automatik og overvejer også at søge om midler til et projekt med automatisering for at bakke op om konkurrenceevnen i dansk frugtavl, sagde Martin Jensen og opfordrede avlerne til at komme med forslag til, hvad der eventuelt skal med i et sådant projekt. n

Mindre halm og plast i gulerødder

Halm og plast er essentielt, når man lagrer gulerødder i marken vinteren over på sandjord. Men det er samtidigt knappe resurser. Derfor giver det mening at forsøge at begrænse forbruget

Pernille Kynde og Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, pbk@hortiadvice.dk

Asbjørn Mols Nørgaard

En betydelig del af de danske gulerødder dyrkes på sandjord. De overvintrer typisk i marken under plast og halmdække, da de har dårlig holdbarhed på kasselager. Forventningerne om næsten fordoblede halmpriser sammen med stigninger i arbejdslønninger og plastomkostninger kan føre til omkostninger på omkring 65.000 kr. pr. hektar for halmdækning af gulerødder, i modsætning til de hidtidige omkring 45.000 kr. Stigende halmpriser og øget politisk fokus på bæredygtighed har sat halmdækkede gulerødder til diskussion. Dette skyldes ikke kun den øgede efterspørgsel på halm til energiproduktion, men også brugen af plast, store mængde efterladt halm og den hårde jordbehandling efter våde perioder med kontinuerlig optagning i vinterhalvåret.

Afprøvninger i 2024

I samarbejde med en række avlere, herunder Hedely, Engesvang Økologi, Sdr. Nissum Grønt, Limfjords Danske Rodfrugter og Danroots, har HortiAdvice til hensigt at følge op på demonstrationerne fra 2023 og

Gulerødder på sandjord overvintrer typisk i marken under plast- og halmdække. Her er de klar til optagning efter afdækning af halm og plast.

Måling af halmmængde ved hjælp af halmklip.

præsentere alternativer til eller metoder til at reducere brugen af halm og plast. Der vil i det sene efterår blive afholdt demonstrationer i marken, hvor alle er velkomne til at komme og se med og få en god diskussion af de forskellige metoder.

Vi ser på de mest lovende

I år er de mest brugbare metoder for avlerne blevet udvalgt baseret på erfaringer fra sidste år for at demonstrere, hvad den enkelte avler ser som muligt på egen bedrift.

– Lagring frem til januar:

Metoder til tidlige vinterløsninger er i fokus, da avlerne ser stort potentiale heri. Forsøg med snittet halm og fiberdug i 2023 viste lovende resultater, og disse metoder gentages i 2024. Der vil også være fokus på frosttolerante sorter, der kan modstå den tidlige frost. Desuden vil der blive demonstreret bredsåning af korn på bedene først på efteråret i 2024. Målet er, at kornet bliver tæt nok til at dække jorden og isolere mod frost, så det kan holde jorden frostfri ved let nattefrost.

– Halmmængden og jævn fordeling: Mængden af halm er afgørende for isoleringsevnen sammen med en jævn fordeling, men det optimale niveau er ukendt.

Derfor vil vi demonstrere og måle det ved hjælp af et i projektet udviklet værktøj til vurdering af halmmængde og -fordeling, baseret på halmklip.

– Bioplast:

I 2023 blev et mindre areal dækket med bioplast til efterfølgende nedmuldning som alternativ til traditionelt plast. I 2024 følger vi, hvor effektivt bioplasten nedbrydes i jorden.

– Elefantgræs som alternativ: Der er opstået en ny idé om at anvende elefantgræs i stedet for halm, da dette også bliver undersøgt i landbruget som strøelse til køer. Derfor vil brugen af elefantgræs i stedet for halm blive demonstreret i 2024. n

Projektet ’Gulerødder - alternativer til halmdækning’ er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Tænk BÆREDYGTIGT og vælg den originale vandingspose med lang HOLDBARHED.

Stol på den grønne alligator!

Birkholm Planteskole A/S

Farremosen 4 · 3450 Allerød Tlf. 4817 3126 birk-holm@birk-holm.dk

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S

Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg

Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Din Servicepartner

Vi hjælper med:

• Styring af LED vækstlys fra Hortilux med og uden dæmp og stand-by til el-nettet

• Solcelleanlæg og energioptimering

• Automatiseringsprocessor

• Styringer til maskin- og procesanlæg

+45 62 63 12 25 Haarby | kemp-lauritzen.dk

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Plantning i en nedklippet efterafgrøde

Ingen lugning, mindre vanding. Det var nogle af Fredrik Sahlins drømme for sin fremtidige grøntsagsproduktion, da Godis Grønt i Lejre investerede i en ny tysk plantemaskine.

Stort ukrudtstryk

Fredrik Sahlin har i år forpagtet et nyt 4 ha stort areal til sine grøntsager, hvor der hidtil kun har været dyrket korn.

Ukrudt er en evig udfordring i grøntsagsproduktion, ikke mindst i økologiske marker. Sådan er det også hos Godis Grønt ApS ved Lejre, hvor Fredrik Sahlin sammen med Christina Viuff Sand dyrker økologiske frilandsgrøntsager til lokalt salg i en Kunde Bonde-ordning samt til kantiner og restauranter. I år er arealet på 6 ha med et utal af forskellige grøntsager.

- Helt fra starten havde jeg en drøm om at dyrke jorden på en måde, så man ikke kun tager fra jorden, men også giver noget til både jordens sundhed, til biodiversiteten og til lokalmiljøet. Samtidig vil jeg gerne bruge færre timer og penge på at holde ukrudt væk. Derfor har jeg længe jagtet et system med mindre jordbearbejdning og mere vækst i afgrøden, sagde Fredrik Sahlin, da han den 7. august 2024 viste sin nyindkøbte plantemaskine frem for godt en snes deltagere.

- Ukrudtstrykket er sindssygt stort her, og der er begrænsede vandingsmuligheder, så en dyrkningsmetode, der både kan hæmme ukrudtet og være vandkonserverende, vil være ideel her, sagde Fredrik Sahlin, der for et par år siden så en interessant tysk plantemaskine fra firmaet Live2Give på en svensk messe. Det fik ham til sidste efterår at besøge fire sydtyske gårde, som anvender maskinen, MulchTec Planter, der kan plante planter i et tykt lag afslået efterafgrøde. Kunne maskinen være med til at opfylde nogle af hans drømme om en sundere jord, mindre lugning og bedre vandhusholdning?

- Det så fantastisk ud. De sydtyske avlere var begejstrede for systemet. Selv om efterafgrøder skal have lidt længere vækstperiode i Danmark end i Sydtyskland for at komme op på maksimal mængde biomasse, tog vi en stor beslutning og investerede

Fredrik Sahlin fortæller om det første år med plantemaskinen MulchTec Planter. ”Vi har lært virkelig meget, som vi glæder os til at implementere næste år”.

i maskinen til godt en halv mio. kroner. Det er mange penge for et lille landbrug som os, men vi tror, det er den rigtige vej at gå, sagde Fredrik Sahlin, der har fået ca. 80.000 kr. i støtte fra Food Print Nordic og også håber på støtte fra Landbrugsstyrelsens ’Miljø- og Klimateknologi’.

Begynderudfordringer

Starten på det nye dyrkningssystem begyndte med, at Godis Grønt i efteråret 2023 såede 4 ha rug-vintervikke-blanding. - Midt i maj 2024 høstede vi efterafgrøden fra de 4 ha, lagde materialet i en bunke og håbede, at det ville være nok til at dække

Godis Grønt har investeret i den tyske plantemaskine, MulchTec Planter, som den første i Skandinavien. Maskinen er i 2024 anvendt til mange forskellige afgrøder på to meter brede bede, her majroer.

Annemarie Bisgaard

En hurtigt roterende kniv skærer gennem et tykt lag plantemateriale lige foran planteskæret. Når planterne er i jorden, sikrer trykruller, at jorden trykkes fast om jordpotterne, og at den snittede efterafgrøde skubbes ind omkring planterne.

1 ha mark. Men vi blev klogere. Der var kun nok til ca. 1.000 m2, fordi laget helst skal være minimum 8 cm tykt, lød det fra Fredrik Sahlin, der forårspløjede grøntsagsarealet for at svække tidslerne, inden den afklippede efterafgrøde blev lagt tilbage på marken.

- Derfor måtte jeg ud ’i byen’ for at købe afklippet kløvergræs og snittet halm for omkring 100.000 kr. for at kunne gennemføre systemet i år. Græs og halm fordelte vi ud på bedene med en møgspreder.

- Til gengæld høstede vi i forsommeren de flotteste salater, vi nogensinde har haft. Men derefter begyndte frøukrudtet desværre at komme igennem plantedækket, masser af fuglegræs og snerler. Det lærte os, at jordbearbejdning om foråret i kombination med et for tyndt lag plantedække aktiverer en masse frø til at spire, konkluderede Fredrik Sahlin.

Plan for 2025

- For at reducere ukrudtstrykket næste år vil vi etablere grøntsager i en tidligere kløvergræsmark, der er taget mange slæt på. På den måde regner vi med, at ukrudtspuljen i jorden ikke er så stor. Vi vil gøde efterafgrøden, så den giver så meget biomasse som muligt. Biomassen bliver således produceret på netop den mark, hvor grøntsagerne skal dyrkes. Det er langt billigere end at flytte grønmassen fra en anden mark, forklarede Fredrik Sahlin, der dog også forventer at skulle supplere med materiale udefra.

- Derfor vil en mindre procentdel af vores grøntsager næste år blive dyrket i nedklippet eftergrøde – det bliver primært de sene grøntsager med plantning fra begyndelsen af juni. Det skulle gerne resultere i væsentlig mindre tid på jordbearbejdning, og økonomien bliver forhåbentlig også bedre, understregede Fredrik Sahlin.

Vellykket i år

Han viste to afgrøder frem, hvor konceptet har været vellykket i år. Den ene er grønkål, der overhovedet ikke er luget, og marken er stort set ren. Den anden er porrer, hvor det eneste ukrudt er tidsler, men ifølge Fredrik Sahlin er de hurtige at rykke op, og der er ikke så mange, at de generer porrerne.

- En af forklaringerne på, at grønkål trives godt, tror jeg, er jordtemperaturen. Den er ikke så høj under plantedækket, som hvis jorden var sort. Det kan kålen, som er en strandplante, godt lide, og det samme kan jordens mikroorganismer – de trives bedst i en lidt køligere og fugtig jord. Desuden er plantedækket med til at fodre mikrolivet, lød det fra Fredrik Sahlin.

Maskinen

Den tyske MulchTec Planter er udstyret med en karrusel, der kører rundt med småplanterne som så mange andre plante-

Maskinen er monteret med slanger til vand, som kommer fra en frontmonteret tank på traktoren.

maskiner. I hver af de fire rækker er der lige før planteskoen en hurtigt roterende kniv, og foran den en ’næse’, der kører et stykke ned i jorden for at løfte plantelaget op, så den roterende kniv kan skære en rille gennem det. I samme modul er der også mulighed for at tilføre pelleteret gødning fra gødningsbeholderen. Planterne føres via karrusellen ned i planteskoen, hvorfra de sættes i jorden. Plastfingre griber fat om bladene på den lille småplante, så bladene holdes oppe, mens trykhjul lukker plantedækket rundt om småplanten. Alt på maskinen er elektrisk, idet pto’en driver en generator. Det betyder, at f.eks. planteafstanden nemt og bekvemt kan omstilles på computeren inde i traktoren. Godis Grønt har plantet porrer på 11 cm afstand og kål på 55 cm. n

Bedene med grønkål er slet ikke luget, så her har plantedækket fungeret optimalt som ukrudtshæmmer.

Flot fremmøde, da Godis Grønt fortalte om de første erfaringer med den nye plantemaskine i forskellige grøntsagskulturer.

En velbesøgt temadag om biostimulanter bød på spændende indlæg om bl.a.

lovgivning, sprøjteteknik og erfaring med biostimulanter i praktiske forsøg.

Temadagen var arrangeret af HortiAdvice og Syngenta

Inge Ulsted Sørensen og Charlotte Holde, HortiAdvice, chol@hortiadvice.dk

Niels Enggaard Klausen og Louise Heissel

Martin Kindberg Bitterhoff fra Landbrugsstyrelsen startede dagen med at fortælle om den lovgivning, der er i forbindelse med biostimulanter, og hvordan biostimulanter er defineret. Biostimulanter er produkter, der ikke falder ind under plantebeskyttelsesforordningen. De virker f.eks. ved at stimulere plantens optag af næringsstoffer eller ved at styrke plantens tolerance over for stress.

Effekt skal dokumenteres

Hvis man vil have et produkt anmeldt som en biostimulant (nationalt), skal det anmeldes til Landbrugsstyrelsen, som skal have oplyst alle indholdsstoffer og deres koncentrationer. Hvis de er i tvivl, om der er en mulig pesticidvirkning, bliver produktet sendt videre til Miljøstyrelsen, som så skal afklare, om det er et pesticid. Hvis det ikke er et pesticid, bliver produktet registreret ved Landbrugsstyrelsen, hvor det får et nationalt produkt-ID, hvorefter det nu må bringes i salg.

For biostimulanter er det et krav, at effekten kan dokumenteres, og virksomheder, som har anmeldt biostimulanter, kan til enhver tid blive bedt om at udlevere dokumentation for deres produkters effekt. Der er i Danmark pt. 28 anmeldte biostimulanter, som kan findes på Landbrugsstyrelsens

hjemmeside, www.lbst.dk, under gødningsfortegnelsen - søg på biostimulant. De har produkt-ID EUXXXX eller BSXX.

Optimer effekten

Højere tryk og større væskemængder er ikke ensbetydende med et godt sprøjteresultat. Det var hovedbudskabet i Marcel Hubers, Syngenta OC EAME, indlæg om sprøjteteknik. Additiver kan helt sikkert forbedre effekten, men det er vigtigt at vælge de rigtige. Det, der fungerer godt, når man skal bekæmpe minérlarver, er ikke det bedste, når man skal ramme trips. Marcel Hubers satte fokus på, at det, vi ønsker at opnå med den rigtige sprøjteteknik, er god dækning, at væsken trænger ned i kulturen og så lille tab af sprøjtevæske som muligt. For at opnå dette skal man vælge den rigtige væskemængde og den rigtige dråbestørrelse.

Når det gælder væskemængde, var budskabet, at det aldrig er nødvendigt at bruge mere end 150 liter/1000 m2 , og at 100 liter i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt. Hvis man bruger mere, havner en stor del af væsken på bordet eller gulvet.

Valg af dråbestørrelse bliver ofte et kompromis. Små dråber giver bedre dækning, men de trænger væsentligt dårligere ned i kulturen, og der er stor risiko for afdrift. Derfor er det rigtige valg, ifølge Marcel Hubers, en medium dråbestørrelse.

Vælg additiver med omhu

Hvis man bruger additiver, skal de vælges med omhu. Additiver, der forbedrer optagelsen af et middel, er generelt gode til vækstregulering og systemiske insekt- og

svampemidler. Eksempelvis giver spredemidlet Agral 20 bedre optagelse af Vertimec, og når det gælder bekæmpelse af minérlarver forbedres effekten med næsten 50 procent.

Det er ikke tilfældet, når man skal bekæmpe trips. Her gav tilsætning af Zipper til Vertimec en 10-15 procent dårligere effekt end ingen tilsætning. Forklaringen er, at trips ikke lever inde i bladet. Til gengæld gav tilsætning af sukker en væsentlig bedre effekt af Vertimec.

Vækstregulering er også et område, hvor tilsætning af spredemidler kan have stor effekt. Elasto er et spredemiddel, der generelt er ret skånsomt, og som kan forbedre effekten af Alar og Kompakt. I julestjerner og Kalanchoë har man kunnet reducere mængden af vækstreguleringsmidler med 50 procent ved at bruge Elasto G5.

Biostimulanter i praktiske forsøg Louise Heissel fra Versuchs-und BeratungsringBaumschulen e.V. (VuB) gennemgik forsøg med biostimulanter, som er udført på forespørgsel fra tyske planteskoler. De bliver også mødt af krav om at mindske påvirkningen af miljøet og har været udfordret af klimatiske ændringer, samtidig med at de selvfølgelig vil bevare deres høje produktionsstandard. Hos VuB gennemføres 30-40 forsøg årligt, altid med en standardpraksis som kontrol og med 2-4 gentagelser og også gerne gentagelser over flere år.

VuB har bl.a. undersøgt, om bladanvendelse af kvælstoffikserende bakterier kan forbedre plantesundhed og give øget udbyttepotentiale i Carpinus betulus, Picea abies

Dronebillede fra Blue N forsøget i avnbøg, Carpinus betulus.

og Betula pendula. Forsøgene viste, at brugen af Blue N gav en bedre bladfarve og en (minimalt) forbedret højdevækst. Derudover så planterne bedre ud og virkede sundere. Men en reducering af kvælstoftilførsel kan ikke kompenseres med Blue N, og derfor vil en tilstrækkelig kvælstofgødning fortsat have stor betydning.

VuB har også undersøgt, om Mykorrhiza iblandet substratet til forstkulturer (plugs) kan forbedre væksten/rodvæksten. Her viste forsøgene, at behandlede planter havde en forbedret vækst og en tendens til forbedret rodvækst i forhold til kontrollen.

Ændrede dyrkningsvilkår

Hvilke konsekvenser det har, når der ændres på dyrkningsvilkårene, såsom færre pesticider, andre vækstmedier og lysniveau, kom Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, ind på.

Hun nævnte, at et mere sammensat og biologisk baseret vækstemedie er fødekilde for flere forskellige mikroorganismer, og at disse kan konkurrere mod de mikrobiologiske midler. Det er f.eks. en mulighed i kompost.

Lyset kan have indvirkning på sporulering og spredning af svampesporer, som ofte er

påvirket af ændring i fugtighed og lys. Så når der skiftes fra HPS til LED, kan der være flere udfordringer med fugtigheden og hermed svampe. Til gengæld kan LED-lys med større andel af blåt og rødt lys hæmme specifikke skadevoldere samt fremme planternes egne forsvarsmekanismer.

En opsummering af dette indlæg fortæller, at ændrede dyrkningsvilkår fremmer mikrobiel diversitet og plantesundhed, men at vi mangler viden om, hvordan de forskellige mikroorganismer fremmer/ hæmmer hinanden, når der bruges biostimulanter og mikrobiologiske midler. n

Med sporstof og UV-lys er der muligt at se forskelle på afsætning af sprøjtevæsken. Metoden kan f.eks. bruges til at vurdere væskemængdens og additivers betydning for afsætning på bladene.

LILJEKONVALFONDEN

Køge

Liljekonvalfonden uddeler i november 2024 et antal legater.

Fonden har til formål at yde støtte til:

• Yngre gartnere under 30 år til uddannelse og rejser

Send ansøgning:

Ansøgningslink findes på www.dreiststorgaard.dk/videnognyheder/liljekonvalfonden-koege-2024/ eller via QR-kode

Ansøgningsfrist: 10. oktober 2024

Legatet vil blive udbetalt i november 2024

Ved spørgsmål:

Kontakt advokat Claes Lagerbon Jensen, claj@dslaw.dk eller 5664 0968

Endelig et år med gode priser

Efter flere år med elendige priser på surkirsebær er der i år udsigt til en fornuftig afregningspris. Det benytter Frederiksdal Kirsebærvin til at producere juice af næsten hele årets høst for at skabe hurtig likviditet.

Annemarie Bisgaard

Mens høstfolkene i marken har travlt med at høste 40 ha surkirsebær på Frederiksdal Gods, er Harald Krabbe i vineriet for at presse 10 tons ’Stevnsbær’, der har stået til gæring og nu skal brygges til vin.

- Det er den eneste vin, vi producerer i år. Det bliver til ca. 20.000 flasker. Vi har nemlig rigeligt med vin på lager fra tidligere, så i år bliver stort set hele høsten lavet til juice og koncentrat, fortæller godsejer Harald Krabbe, da Gartner Tidende kigger forbi midt i den travle kirsebærhøst.

Pænt økoudbytte

Høsten af surkirsebær gik i gang den 10. august på Frederiksdal Gods, der dyrker 40 ha med ’Stevnsbær’, heraf 4 ha som økologiske.

- Vi starter høsten med de økologiske, som altid modner før de konventionelle, nok fordi bladene er præget af bladpletsyge. De økologiske surkirsebær gav et pænt udbytte på 12 kg pr. træ eller knapt 5 tons pr. ha. Det er jeg godt tilfreds med, for halvdelen af træerne, ca. 2 ha, er plantet

Harald Krabbe høstede i år et middeludbytte i sine Stevnsbær, men har aldrig tidligere fået så høj en pris. I mange år har afregningsprisen ligget under produktionsprisen.

i 2019 og bliver høstet for første gang i år. Bærrene var flotte, og brix lå på 27, smiler Harald Krabbe og forklarer et kraftigt angreb af bladpletsyge i de økologiske træer med de store mængder vand, der er kommet siden sidste efterår, i alt 1.100 mm mod normalt 600 mm.

Konventionelle

De konventionelt dyrkede arealer med ’Stevnsbær’ på Frederiksdal Gods er i alderen 7-15 år og består af forskellige kloner af Viki og Birgitte.

- Lige nu høster vi på otte år gamle træer af ’Stevnsbær’, og de giver i gennemsnit 16 kg bær pr. træ. Jeg forventer, at udbyttet stiger på de lidt ældre træer, så vi rammer et gennemsnitudbytte i de konventionelle på ca. 20 kg pr. træ. Også her er bærrene af meget fin kvalitet, siger Harald Krabbe, der starter høsten af de første træer i god tid, så de sidste bær, der skal høstes omkring 20. august, også holder kvaliteten.

Efter høst

Så snart bærrene er høstet, lægges låg på de store, grå plastklasser, der køres i en frysecontainer lejet til formålet. - Når der er kasser nok til et vogntræk, bliver de afhentet, typisk så de er klar til morgenproduktionen på Harboes fabrik i Skælskør, der presser bærrene og tapper juicen i to størrelser bag-in-box, siger Harald Krabbe, der har planer om, at knapt 200 tons kirsebær i år skal denne vej. - Juice er et nyere produkt fra Frederiksdal Kirsebærvin, og afsætningen af produktet i 1,5 og 3,0 liters bokse direkte til forbrugere går så godt, at vi benytter de gode råvarepriser til at presse størstedelen af kirsebærrene til juice, så vi kan få hurtig likviditet i virksomheden. Vinlageret fungerer som en god buffer, siger Harald Krabbe, der denne sæson også producerer lidt saftkoncentrat til bulkvaremarkedet – igen fordi prisen er god.

- Vi har efterhånden fået en portefølje af gode udenlandske kunder og feinschmeckere, som kan se værdien i danske ’Stevnsbær’. Tyske grossister kontakter os direkte, fordi de gerne vil købe. Så saft

med høj brixværdi er nem nok at komme af med, og i år er det til en rigtig pæn pris i omegnen af seks kroner pr. kilo bær. Så høj en pris har jeg ikke fået i de 15 år, hvor jeg har været i branchen, siger Harald Krabbe, der håber, at hans kirsebærjuice kan være en døråbner for godsets vine.

Eget brand er vigtigt

Produktionen af industribær kører på meget lavt blus i Danmark, bl.a. andet fordi priserne og markedet er så svingende, at det er svært at forlade sig på.

- Derfor er vi meget glade for, at vi har vores eget brand, så vi kan få en ordentlig pris for varen. Det er svært at få omkostningerne dækket ved at sælge bulkvarer, fordi vi er i konkurrence med verdensmarkedet om at producere billigst muligt, forklarer Harald Krabbe og understreger, at grunden til den høje afregningspris i år skyldes frostskader i polske plantager.

Eksportmarkedet

Juice og vin fra Frederiksdal sælges ikke kun på hjemmemarkedet.

- Vi har lige sendt en container med juice og vin til Japan, og der er også en container

Koldpresset juice af Stevnsbær går som varmt brød fra Frederiksdal Kirsebærvin. Tilsvarende produkter findes ikke i detailhandlen. Halvanden liter koster 125 kr. Den økologiske version 25 kr. mere.

på vej til Singapore, hvor importøren sælger vores produkter shop in shop. Så eksporten hertil går godt, men det har også taget fire år at komme så langt, og det har givet nogle økonomiske knubs undervejs, lyder det fra Harald Krabbe, der har opgivet eksport til Kina efter at have forsøgt i en halv snes år.

- Til gengæld tror vi på Japan som et muligt marked. Det tager lang tid at komme ind, men vi er godt på vej. Det amerikanske marked havde vi et godt greb om, indtil importøren gik konkurs. Det marked vil vi

på maskinen.

Stevnsbær plantet i 2016 gav i år - tredje høstår - 16 kg pr. træ i gennemsnit.

De fyldte storkasser lukkes med et låg og sættes i frostcontainer, inden de fragtes til presning hos Harboe i Skælskør.

forsøge at opdyrke igen i løbet af de næste to-tre år, siger han.

Onlinemarked

Salget af juice og vin direkte til forbrugere er vigtigt for Frederiksdal Kirsebærvin. - I topmånederne sælger vi for 70.000 kr. om ugen fra webshoppen og gårdbutikken, der har åben syv dage om ugen. Amazon er også inde i billedet. Det er en bedre forretning at sælge online end at sælge via grossister og detailbutikker, så lige nu koncentrerer vi os om det tyske online-marked. Men vi bruger også ca. en halv mio. kr. om året på online markedsføring. Det danske firma Bemakers benytter vi til at administrere salg og forsendelser til eksportmarkedet, siger Harald Krabbe, der samtidig understreger, at det koster flere kræfter – både i kroner og ører og ikke mindst i mindset – at drive en salgsog marketingsvirksomhed i forhold til at dyrke og høste bær i marken. n

Mousserende RØD er sammen med årgangsvinen og en kirsebærlikør de tre bedst sælgende vine fra Frederiksdal.

Udbyttet i Stevnsbær på Frederiksdal Gods blev i år gennemsnitligt, i alt ca. 220 tons, heraf 20 tons økologiske. Her høster Danpluk Duo med to transportbånd og to storkasser

Lille europæisk æblehøst

Den samlede æblehøst i Europa falder i år markant i forhold til sidste år på grund af forårsfrost og ugunstige vejrforhold under blomstringen.

Annemarie Bisgaard

Colourbox

Æblehøsten i EU ser i år ud til at falde markant i forhold til sidste år. Det fremgik af den årlige frugtprognosekonference, som World Apple and Pear Association (WAPA) holdt i Budapest i den første uge af august. Konferencen samler alle prognosetal for årets høst af æbler og pærer i EU. Prognosen for æblehøsten viser et fald i det samlede europæiske udbytte på 11,3 procent i forhold til 2023 – helt konkret lyder udbyttetallet fra 20 lande på 10,2 mio. tons. I forhold til de seneste tre år falder årets samlede æbleudbytte i EU med 13,6 procent.

Hvis man ser på prognosen for sorterne, falder udbyttet i den største sort, ’Golden Delicious’, med godt 10 procent i forhold til sidste år. ’Gala’, der er den næststørste sort, forventes at falde i udbytte med

11,1 procent, mens den tredjestørste sort, ’Red Delicious’, ser ud til at stige med knapt tre procent.

Vejret

Årsagen til de lavere æbleudbytter i flere europæiske lande er dårligt vejr og forårsnattefrost i blomstringstiden samt skader som følge af hagl. Udsigterne for sæsonen er overordnet set positive, hvilket skulle give mulighed for bedre afkast til frugtavlerne, skriver WAPA i en pressemeddelelse.

Fra Danmark deltog Æble/Pære klubbens formand Jan Jager i frugtprognosekonferencen. Han havde indsamlet prognosetal om årets danske æblehøst, der viser, at høsten forventes at blive 40 procent større end den lave høst i 2023 og 11 procent større end gennemsnittet af de seneste tre år.

Den årlige frugtprognosekonference afslørede i år et forventet fald i europæisk æbleproduktion, hvor de fleste lande forventer reduceret avl på grund af forårsfrost. Det samlede fald anslås til 11,3 procent i forhold til sidste år.

Pærer

For pærernes vedkommende forventes det samlede udbytte at vokse med knapt fem procent i forhold til 2023. Denne stigning skyldes et markant opsving i Italiens pæreproduktion, selv om pæreproduktionen falder i både Belgien og Holland. Udbyttet af sorten ’Conference’, der er den største sort i Europa, forventes i år at blive 13,5 procent mindre end sidste år. Til gengæld ventes produktionen af den næststørste pæresort, ’Williams’, at stige med 33 procent.

Holland

Hvis man kigger på prognosetal for de enkelte lande, ses, at Holland forventer en æblehøst på niveau med sidste år. Der er stor variation mellem sorterne: Høsten af hollandske ’Elstar’ ventes at stige med 10 procent i forhold til sidste år, mens høsten af ’Kanzi’, ’Rød Boskoop’, ’Wellant’ og ’Golden Delicious’ falder med 12-20 procent. Udbyttet i ’Junami’ forventes i Holland at falde med 27 procent i forhold til sidste år. For pærerne ventes hovedsorten ’Conference’ at falde 6 procent.

Det hollandske areal med æbler er det seneste år faldet fra 5.500 ha til 5.280 ha, hvorimod pærearealet er steget en smule til godt 10.000 ha. Det gennemsnitlige areal for en hollandsk æbleavler er på 5,8 ha og for en pæreavler på 8,7 ha.

Tyskland

Den tyske æblehøst er i år betydeligt lavere end sidste år ifølge tal fra frugtprognosekonferencen - et fald på 16 procent sammenlignet med 2023. Det betyder, at Holland øjner muligheden for en større eksport til Tyskland f.eks. af sorten ’Elstar’, som er en stor sort på det tyske marked, skriver NFO. Den skuffende tyske høst skyldes ekstreme vejrforhold. I det østlige Tyskland er høsten helt op til 90 procent mindre end i 2023, mens haglbyger har taget sin del af høsten i det nordlige Tyskland. Kun omkring Bodensøen forventes en større æblehøst end i 2023. n

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Serenade ASO (18-581)

Turex WG (738-1) Turex WP (738-2)

LALGUARD M52 GR (880-11)

Armicarb (1008-3)

Kumulus S (19-34)

Aliette WG 80 (18-407)

Nissorun 250 SC (561-6)

DiPel DF (526-13)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel) Flexity (19-166)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel) Candit (19-92)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Jordbær dyrket på tabletop (friland og tunnel)

Teldor WG 50 (18-343)

Pirimor 500 WG (396-78) LFS Pirimicarb (318-81)

Bemærkninger

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Brugsanvisningen er opdateret til også at indeholde dyrkning på tabletop

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

WINTER

Trade Fair

Flora Dania 20 24

Du er hermed inviteret til vinterens Handelsplads, hvor du kan opleve den kommende sæsons flotte planter og møde den grønne prydplantebranche!

Dato: 23 oktober 09.00-16.00

Placering: Alex Andersen, Logistikvej 25A, 5250 Odense SV

Tillmelddigher

Helle Reedtz-Thott 50 år

Den 9. august 2024 fyldte Helle Reedtz-Thott 50 år. Hun bedriver meget og bærer mange titler: advokat med speciale i corporate finance, direktør og godsejer samt professionelt bestyrelsesmedlem i mange sammenhænge. Det seneste årti har hun siddet for bordenden, når de største aftaler på det grønne område i landbruget er blevet indgået. Som formand for GLS-A, arbejdsgiverforeningen for gartneri, landbrug og skovbrug, er hun med til at sætte retning og rammer om det danske aftalesystem og det seneste årtis overenskomster. Dette med modpartens respekt og anerkendelse i de forhandlinger, hun indgår i.

Som politisk valgt formand for Sektionen for større jordbrug, hvis medlemmer driver nogle af landets største bedrifter, gør hun sin indflydelse gældende i Landbrug & Fødevarer, hvor hun både sidder i Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen. Helle Reedtz-Thott sidder også med ved bordet i den nyetablerede Planteafgiftsfond, der har til formål at understøtte forskning og udvikling i plantesektoren i Danmark.

Til daglig driver Helle Reedtz-Thott en stor land- og skovbrugsvirksomhed, Gavnø Gods på Sydsjælland, sammen med sin mand, Otto baron Rheedtz-Thott. Hun er optaget i Kraks Blå Bog, der optager fagligt dygtige og anerkendte inden for deres område og dermed har en markant positiv indflydelse på det danske samfund. Helle Rheedtz-Thott har titel af baronesse og bærer også ærestitlerne hofjægermesterinde og kammerherreinde.

Ny projektleder i Flordania

Louise Vendelkær Spenner er pr. 1. august 2024 ansat som ny projektleder i Floradania Marketing, hvor hun overtager stafetten efter Line Hougaard Andersen, der har valgt at læse videre. Louise Vendelkær Spenner kommer senest fra en stilling hos Hverringe Centrum for Restaurering, hvor hun sad som ansvarlig for virksomhedens

SoMe og events. Inden da har hun været ansat i Mix Meister med ansvar for digital markedsføring og har desuden i sin studietid arbejdet i gartneri. Uddannelsesmæssigt har Louise en Pba. i International handel og marketing fra Erhvervsakademiet Lillebælt.

Generationsskifte fuldført

Gunnar Christensens Planteskole A/S blev grundlagt i 1962 af Nina og Gunnar Christensen. Nu har tredje generation overtaget roret, idet Mathias Christensen er tiltrådt som administrerende direktør den 28. juni 2024.

Generationsskiftet har været i støbeskeen de seneste fire år, hvor Mathias Christensen har deltaget i alt fra potning, pasning og vanding i planteskolen til ekspedition af kunder. Dermed har han opnået solid forståelse for den daglige drift og er nu klar til jobbet som administrerende direktør. Mathias Christensen har en baggrund som revisor, og med sin viden om økonomistyring og strategisk planlægning vil han fokusere på modernisering og digitalisering af planteskolen.

- Vi har oparbejdet en stor faglighed og know-how omkring planter. For at sikre den, og at vi også de næste mange år kan være en troværdig leverandør, er der behov for digitale værktøjer. Jeg planter små frø rundt i organisationen og glæder mig til at se dem spire og vokse, siger Mathias Christensen, der blandt andet har fokus på kundeoplevelse og bæredygtig kvalitetsproduktion.

Mathias Christensen afløser sin far, Henrik Christensen, der fortsætter i planteskolen som udviklingsog salgsdirektør, og ser frem til at kunne øge sit fokus på udvikling af sortimentet og i samarbejde med salgsgruppen levere den bedste kundeoplevelse.

Hundebøll stopper som CEO for DLG

Efter 12 år som Group CEO for DLG-koncernen er Kristian Hundebøll fratrådt med udgangen af august med henblik på et løbende drøftet generationsskifte, der skal sikre den langsigtede ledelseskraft i koncernen. Bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen og Kristian Hundebøll som CEO er kommet frem til, at det rette tidspunkt er nu, hvor koncernen er godt i gang med en ny strategiperiode og står overfor at skulle tage de næste vigtige skridt i udviklingen af selskabet.

Kristian Hundebøll blev ansat som direktionsassistent i DLG-koncernen i 2001. I 2003 blev han medlem af direktionen og i 2012 overtog han posten som Group CEO. Under Kristian Hundebølls ledelse er koncernens omsætning vokset fra 48 mia. kr. i 2012 til 67 mia. kr. i 2023.

H&L flytter til Ledreborg

Skandinaviens største fagmesse for den grønne branche, Have & Landskab forkortet H&L, rykker teltpælene op og flytter fra Slagelse til Ledreborg Slot ved Roskilde. Efter 11 udstillinger gennem 22 år

i Slagelse bliver den grønne branches samlingspunkt nu omplantet og skal slå rødder i større og bedre omgivelser 3.-5. september 2025. - Trods en perlerække af stadig flottere udstillinger kunne man lidt frækt sige, at det gentog sig selv og var lidt det samme hvert år. Nu tager vi et stort spring og både håber og tror, at det vil bringe ny kreativitet frem i både os selv og udstillerne, siger planteskoleejer Joel Klerk, der er bestyrelsesformand for Have & Landskab. Beslutningen om at flytte fra Slagelse skyldes stadigt større udfordringer med logistikken.

- Med flytningen til Ledreborg Slot får H&L en optimal infrastruktur, samarbejde med en organisation, der er vant til at afvikle store arrangementer, og ikke mindst nogle af de flotteste parkomgivelser, landet har at byde på, siger Joel Klerk.

Ledreborg stiller op mod 17 ha til rådighed, så det er en markant udvidelse i forhold til de hidtidige 14 ha. H&L er ejet af branchens fire centrale aktører: Danske Anlægsgartnere, Maskinleverandørerne – park, vej og anlæg, Danske Planteskoler og Københavns Universitets Institut for geovidenskab og naturforvaltning. Den seneste udstilling havde 278 udstillere og 11.661 besøgende.

NYT HOLDOPSTART TIL SEPTEMBER

Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse (GPL)

Skal din virksomhed være med til at sætte kursen i branchen?

GPL giver medarbejdere i gartnerier, planteskoler eller havecentre de rette værktøjer til at understøtte virksomhedens og branchens udvikling.

Uddannelsen er en akademiuddannelse og har et omfang på 60 ECTS-point.

Få mere information på dgkt.dk eller kontakt:

Lotte Julin Bock ljb@gls-a.dk

Skal din virksomhed forme fremtiden?

DET SKER

2024

14.-15.09.2024 Sydhavsøernes Frugtfestival

15.09.2024 Åbent Landbrug

17.09.2024 Fødevaredagen, Hindsgavl

19.09.2024 Netværksmøde for offentlige køkkener og dansk frugt- og grøntproduktion, Thorsbjerggaard

24.-26.09.2024 Open Days/Seed meets technology, Holland

25.-27.09.2024 Flormart, Padova, Italien

01.-03.10.2024 FoodTech, Herning

02.-03.10.2024 Elmia Garden, Jönköping, Sverige

02.-04.10.2024 Groot Groen+, Zundert, Holland

23.10.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense

O5.-07.11.2024 Royal FloraHolland Trade Fair, Aalsmeer, Holland

05.-07.11.2024 IFTF, Vijfhuizen, Holland

24.-28.11.2024 SIMA, Paris, Frankrig

27.11.2024 Løg- og gulerodskonference, Leicester, England

26.-29.11.2024 Agromek, Herning

03.-04.12.2024 Jordbærkonference, Brædstrup

2025

08.-09.01.2025 Plantekongres, Herning

09.-10.01.2025 Soft Fruit Conference, ISFC, Holland

27.-28.01.2025 Årsmøde Dansk Løgavlerforening, Vejle

28.-31.01.2025 IPM, Essen, Tyskland

07.-11.02.2025 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland

01.-03.02.2025 Formland Garden, Herning

05.-07.02.2025 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland

11.-13.02 2025 Norddeutshe Obstbautage, Jork, Tyskland

11.-14.02.2025 BioFach, Nürnberg, Tyskland

19.-21.02.2025 MyPlant & Garden, Milano, Italien

15.-17.05.2025 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster

30.05-01.06.2025 Roskilde Dyrskue

13.-15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

25.-26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

03.-05.07.2025 Landsskuet, Herning

15.-24.08.2025 Copenhagen Cooking med løg som hovedtema

03.-04.09.2025 Interaspa Praxis, Bremen, Tyskland

03.-05.09.2025 Have & Landskab, Ledreborg

09.-15.11.2025 Agritechnica, Hannover, Tyskland

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com

Mobil: +45 30921745

Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB

Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg

Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com

Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S

Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Steenbek Technic A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen

Langstedvej 61 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg

+45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Nordic ApS

C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Smedemestervej 1, 5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn Etiketter

Pallenet

Kontakt os og få et tilbud

Pöppelmann GmbH & Co. KG Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany) Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

SCANDINAVIA

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS

Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Jylland: Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Jack Foged A/S Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

fremtidige samarbejdspartner til danske kraftvarmeværker!

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk Færch Køl

Færch Køl

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

ADAP-KOOL overvågning

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S

Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

Vagttelefon: 20 80 11 00

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S

Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

HS Maskinimport v/Holger Suhr

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk

Mobil 40 79 15 29

hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision

Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

LEVERANDØRLISTE

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård

Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk VOKSEMEDIER

DHS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk

Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33 Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S

Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 · Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 10 2024 udkommer den 10. oktober

Deadline den 25. september

Nr. 11 2024 udkommer den 21. november

Deadline den 6. november

Nr. 12 2024 udkommer den 18. december

Deadline den 4. december

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Mod sørgemyg

• Biologisk middel til bekæmpelse af sørgemyggelarver i prydplanter, krydderurter og salat i væksthus.

• Giver hurtig og effektiv kontrol.

• Skånsom mod nyttedyr.

• Også godkendt til økologisk produktion.