KorintherBREVET - Nr. 110 - Marts 2021

Nr. 1 1 0

M a r t s 2 02 1

Korinther-

B R EV ET

Gradatim vincimus - Vi sejrer gradvist Lokal- og kirkemagasin Korinth & Øster Hæsinge

Jørgen Back Olsen

Indholdsfortegnelse:

MARTS 2021 NR. 110

Side 1:

Kære læsere...

Den Gamle Redacteur

Side 2:

Jagthornet

Den traditionelle fællesjagt på ræv

Side 6:

KInFormation

En ildsjæl af de helt store har forladt os

Side 10:

Halmpressen

Permakultur Halmpressen

Side 12:

Hestens Mule

Heste og vinter

Side 16:

Naturen lige nu

Vild (med) have

Side 22:

Bøgebjerg Børnehus Side 24:

Nyt fra Børnehuset

Kirkebladet Marts/Maj 2021 Side 40:

Lokalrådet

Hvad sker der?

Siden sidst

Vinterstemning ved "Åndehullet"

Foto: Jens Ørum

Næste udgivelse: uge 21, 2021.

Næste deadline: fredag den 30. april 2021.

Redaktionen:

Forsidefoto: Jørgen Back Olsen

Annoncepriser:

Jes Fechtenburg

7253 3902

Helside pr. år

kr. 2.420

Ole Buhl Nielsen

6265 1 1 2 1

Halvside pr. år

kr. 1 .513

Side pr. år

kr. 1.210

1/8 side pr. år

kr. 1.029 kr. 666

Jens Ørum

6265 1555 / 4074 4 158

Bo Ellegaard Nielsen

4010 5426

Lars Frandsen

228 1 1 891

Lille annonce

Allan Sørensen

3065 1854

Hanne Larsen

5152 3399

Materiale mail: redaktoer.km@gmail.com Layout: Mark & Storm Grafisk tlf. 62 62 22 77

Kære læsere...

Endnu engang må jeg på disse linjer omtale en der ikke er her mere. Torben Pedersen gik bort efter kort tids sygdom lige før nytår. Bisættelsen fandt sted på årets sidste dag. I en kirke der var så fyldt som den kan være i denne tid. Lars Frandsen og Jan Hansen har skrevet mindeord.

Så kom vinteren. I skrivende stund sidder jeg og skuer ud over de sneklædte marker. I nat var det den koldeste nat i 9 år. Her på Viadukten var temperaturen nede på under -20 i nat. Brrr.

Så »fastfrosset« kan man sige om situationen generelt. Fastfrosset fordi vi nu i mere en een forstand ikke kan røre os ret meget. Coronapandemien gør at alt foreningsliv er gået i stå. Smittetallene er godt nok lave lige nu, men er det så ikke lige præcis nu vi skal holde fast og ikke åbne for meget?

Vi risikerer bare at skulle starte helt forfra. Jeg tror vi må væbne os med ekstra ekstra tålmodighed, og få kvalt skidtet helt. Pas på jer selv derude... Kulden har i skrivende stund også et andet offer: Smedens hus i Øster Hæsinge brænder.

Optøning af et frossent vandrør er angiveligt årsag til, at overetagen på huset står i lys lue. Alle er heldigvis ude, men der er omfattende materiel skade.

Her ved tasterne kan jeg følge med på Facebook; »Nødberedskab Øster Hæsinge« er omgående i gang: »har I« »jeg har« »hvis I skal bruge« »I kan være hos os« osv.

um Jens Ør

Her mærker man det lille samfunds styrke: Et netværk der i nødens stund hurtigt bliver spundet ud under en. Mine tanker går tilbage til da Karen og Kenneth Hynkemeier for en del år siden stod i vejkanten af Egneborgvej - med fire børn og en kasse gamle billeder under armen - og så deres hus brænde ned til grunden. Efter få timer var de installeret i et hus med møbler, legetøj, husgeråd m.m.

Det er muligt, at vi i hverdagen tøffer lidt rundt i vores egne bobler.

Men når »skidtet rammer el-blæseren« Så er vi der...

I denne udgave af Korintherbrevet er vi startet på en frisk. Vores mangeårige grafiker - Birgit Valentin - er gået på pension. Så vi står ikke bare overfor et nyt år, men også en ny grafiker - Troels Rønbøl - der har en masse nye ideer. Og der har været »fri leg for grafiker« denne gang. Det bærer bladet præg af. Vi har frisket grafikken lidt op, håber det falder i de ærede læseres smag.

Som vanligt har vi spændende læsestof på menuen, så god læselyst!

Den Gamle Redacteur – Jens Ørum

1

Den traditionelle fællesjagt på ræv Af: Keld Storm I skrivende stund, er min verden i den grad præget af kong vinter, der har indhyllet landet i et is- og snetæppe. Minus 21 bød termometeret mig godmorgen med, da jeg forlod min trygge og varme seng, for at give mig i kast med dagens dont. Det er muligt, at der er noget der hedder global warming, men i øjeblikket lader den lokale noget tilbage at ønske.

Endvidere er min verden, som nok også mange andres, præget af fortsatte coronarestriktioner, og deraf følgende hjemmearbejde.

Med temperaturer som i øjeblikket, er det jo da positivt ikke at skulle have gang i køretøjet for at komme på arbejde. Alt i alt er det nu også hyggeligt med en vinter, som minder blot en smule om de vintre der prægede min barndom.

De varede dog fra november til marts ligesom temperaturerne var markant lavere, og snedriverne rigtig meget højere. Vejrliget har også givet mulighed for en jagtform som efterhånden ellers har trange kår, nemlig sporjagt i sneen. For mine elever på jagt- vildt og naturholdet, som jo også er hjemsendt, tror jeg, det var en god opgave, at skulle i sneen og fotografere spor, som vi så senere forsøgte at artsbestemme via deling på skærmen. På eget terræn var der, ikke overraskende, overvægt af dådyr og fasanspor, men også hare, ræv og mårdyr (nok ilder) var der plads til.

2

Jagthornet Ellers er januar og til dels februar traditionelt de måneder, hvor der afholdes fællesjagt på ræv. Tidligere stoppede jagt på andre arter for manges vedkommende 31.12, hvilket jeg tænker er en årsag til placeringen af rævejagterne i januar.

Til fællesjagt på ræv er det en fordel med store såter, hvilket nemmest opnås, hvis der indgås aftaler med flere lodsejere. I og med der ikke har været andet at jage i januar, har de aftaler nok været nemmere at indgå her. Endvidere har rævene rolletid (parringstid) i januar/februar, hvilket giver en øget aktivitet. Så længe jeg kan huske tilbage, har der været afholdt fællesjagt på ræv i min lokale jagtforening i januar måned. Typisk har det kunne samle en 20-30 deltagere, hvilket også er påkrævet da det er relativt store arealer der skal dækkes af. Som skytte på post, er rævejagt for nogen en udfordring, idet der skal stås stille i måske op til en time inden drevet når frem.

Ræven er jo ikke det dummeste dyr i skoven, og vil oftest forlade området i god tid og med afstand til driverne. Dermed har den også god mulighed for at sondere terrænet før den bevæger sig ud i det fri.

Står man ikke stille lister den videre, og finder et sted, der virker mere sikkert. I og med det er januar kan det også være en ganske kold fornøjelse at stå på post, hvilket man dog kan imødegå ved fornuftig påklædning.

Ud over skytterne er der naturligvis også et hold drivere der går igennem – typisk med hunde. Personligt er det sædvanligvis det hold jeg er på, da jeg har hund – og ikke er specielt velegnet til at stå stille.

Udbytterne på rævejagterne er meget begrænsede. Uden decideret at have regnet på det, anslår jeg udbytterne på de rævejagter jeg deltager i til at være omkring 1 ræv i gennemsnit pr. jagt.

Som driver er sandsynligheden for at nedlægge ræv noget nær nul, da den ofte lister af i god tid.

Er der endelig ræv inden for skudhold i driverkæden, er det meget sjældent der kan afgives skud, da der er løse hunde og medjægere at tage hensyn til. Som skytte skal man også være ret heldig (eller stillestående) for at få mulighed til ræv. Nu kan man måske så undres over, hvorfor man som jæger så deltager i sådanne jagter?

Tjaa… for det første, er en del af det at være jæger også at holde rævebestanden på et fornuftigt niveau, idet de jo ikke har andre naturlige fjender end mennesket.

Derudover er det jo til stadighed en naturoplevelse at komme ud uagtet udbyttet, og ingen kommer hjem uden at have set/oplevet noget. Ligeledes er jeg sikker på at hundene der deltager har en fantastisk dag.

Slutteligt er det nok heller ikke uden betydning at der typisk sluttes af med gule ærter, øl/vand og måske en enkelt snaps. Alt dette naturligvis krydret med anekdoter og historier fra de sidste ca.

30 års rævejagter.

Desværre måtte dette års fællesjagter på ræv aflyses grundet corona, så det bliver nok en del af historierne de næste 30 år.

Ræven har jagttid fra d. 1.9 – 31.1, og må desuden reguleres uden forudgående tilladelse i februar, i egne hvor den forvolder skade. Årligt nedlægges der ca.

30.000 ræve i Danmark.

3

Skolemuseum – Året, der er gået Af: Gærup Skolemuseum 2020 blev ikke, som vi havde forventet. Coronarestriktioner gjorde, at museet måtte holde lukket i lange perioder, historiske undervisningsforløb og andre arrangementer måtte aflyses. Men der skete heldigvis også meget godt, blandt andet: • Foreningens første ordinære generalforsamling i februar • I juni besøg af fire 8. klasser til undervisning anno 1784 • I august besøg af lærerkollegiet fra Faaborg Gymnasium • Også i august besøg af Kultur- og Lokalsamfundsudvalget i FaaborgMidtfyn kommune • I september godkendte kommunalbestyrelsen en ny brugsaftale mellem kommunen og foreningen og den 1. oktober overdrog borgmester Hans Stavnsager nøglerne til ejendommen til foreningen • Bestyrelsens årlige møde med Museumsrådet blev afholdt i oktober, mens vi desværre måtte aflyst den årlige fest for de frivillige i november

4

Tak til alle, der i årets løb har bidraget til skolemuseets aktiviteter og drift!

Året, der kommer Forhåbentlig bliver 2021 mere normal end det forgangne år. Vi planlægger i hvert fald efter det og glæder os til at se både børn og voksne, gæster, frivillige og medlemmer i årets løb. Sæt allerede nu X i kalenderen til: Tirsdag den 23. marts ordinær generalforsamling i Foreningen Gærup Skolemuseum.

Lørdag - søndag den 8. - 9. maj Skolehistoriske Dage 2021.

Den 8. til 15. september historiske undervisningforløb "Gå i skole som i 1784 og 1958" for 4. og 5. klasser i kommunen Alle forbehold nye corona restriktioner!

Mærk historiens vingesus ved Skolehistoriske dage i maj Af: Ole Buhl Nielsen, Bestyrelsen for Gærup Skolemuseum Foto: Gærup Skolemuseum Der vil være et sus af Danmarkshistorie over Brahetrolleborg sogn, når Gærup Skolemuseum holder Skolehistoriske dage den 8.-9. maj 2021. Et spektakulært indslag ved de skolehistoriske dage bliver en dramatiseret opførelse af lærer Pades forsvarsskrift fra 1796. I forsvarsskriftet møder vi lærer Johannes Pade, der lidenskabeligt forsvarer sig mod en række forældreklager over hans undervisning af deres børn på den Reventlowske skole i Haagerup. Der indgik i klagen dengang en utilfredshed over, at han var blevet skilt fra sin kone, der endog havde slået ham med en tørv! Skuespiller Klaus Søndergaard har skrevet manuskriptet på baggrund af Pades forsvarsskrift, som skolemuseet udgav for to år siden, og Klaus Søndergaard opfører selv stykket.

Det bliver som at møde en lærer, der er trådt lige ud af historien i 1790’erne. De skolehistoriske dage byder også på en levendegørelse af kronprins Frederiks besøg på Brahetrolleborg i sommeren 1789. Bl.a. kan vi møde kronprinsen, den senere kong Frederik VI, ved Grønderup skole, hvor han taler med børnene og vi følger ham ud på Skyttegården ved Brændegård sø, hvor han spiser et godt fynsk måltid mad hos Mads Skytte og hans kone. Deltagerne på denne tur ind i Danmarkshistorien får lov at smage samme menu, som kronprinsens fik i 1789. På de skolehistoriske dage vil der også være foredrag om salonkulturen sidst i 1700-tallet. Her skal vi bl.a. høre om datidens ”influencere”, nemlig de kvinder, der holdt disse saloner for de højere kredse.

En af de mest kendte var Charlotte Schimmelman, der var søster til Sybille Reventlow på Brahetrolleborg. Foredraget holdes af Kristine Dyrmann, der som PhD-studerende har fordybet sig i salonkulturen i Danmark. Et andet stykke Danmarkshistorie oprulles, når professor emerita Ingrid Markussen fortæller om lærerseminariet Bernstorffsminde, der blev oprettet her i sognet i 1790’erne og var Danmarks første lærerseminarium uden for København. Fra dette seminarium udgik en generation af veluddannede skolelærere, der var prægede af greve Johan Ludvig Reventlows tanker og ideer om oplysning og pædagogik, som var langt forud for sin tid. Foredragene og opførelsen af Pades forsvarsskrift kommer til at foregå i den smukke ombyggede kostald i Brahetrolleborgs avlsgård, mens kronprinsens besøg anno 1789 bliver en tur ud til de steder i sognet, hvor historien udspillede sig. Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Vi krydser fingre for, at de skolehistoriske dage kan gennemføres i maj uden for mange coronaforhindringer. Det bliver nødvendigt med tilmelding og der vil også blive tale om en vis deltagerbetaling. Hold øje med opslag om dette, når tiden nærmer sig, fx på museets hjemmeside www. gaerupskolemuseum.dk eller på www. facebook.com/skolemuseum.

Det bliver anden gang, vi holder skolehistoriske dage; første gang var i 2019 og planen er, at det bliver en tilbagevendende begivenhed hvert andet år.

5

En ildsjæl af de helt store har forladt os Jan Hansen, Formand for Korinth Hallens bestyrelse og Lars Hedegård Frandsen,

K InFormation Torben Pedersen (privatfoto)

Formand for Korinth IF har skrevet mindeord om Torben Pedersen, der sov ind kort før nytår.

I 2015 kom Torben Axel Pedersen med sin Bodil som ud af det blå her til Korinth. Som tilflyttere fra Odense i en moden alder skulle otium’et nydes i Korinth i skønne omgivelser tæt på Arreskov Sø. Ikke blot på sofaen skulle det vise sig. De mange år som aktive i OKS i Odense blev i de senere år vekslet til et kæmpe bidrag i Korinth.

Korinth Hallen skulle fra januar 2017 overgå til at være en frivilligt drevet hal, og halbestyrelsen efterspurgte i den grad frivillige til blandt andet at stå i hallens café på hverdagsaftener og i stævne-weekender. Torben og Bodil bød sig til, og det blev starten på det hele. Torben blev siden instrueret i gulvvaskemaskinen i hallen, og så indgik han så også i turnus med at vaske halgulvet.

Mangen en fredag/lørdag aften og nat er tilbragt med at servere mad og drikke i forbindelse med spisninger til forskellige selskaber. Plus en del andre forefaldende ting. Torben var altid klar.

Torben nåede endda at blive formand for Korinth IF på et tidspunkt hvor KIF havde brug for hjælpen. Og blev derefter valgt i halbestyrelsen.

6

Æret være Torbens minde!

Torben stillede sig simpelthen til rådighed, hvor og når der var brug for det.

Torben slap ikke helt kontakten til sin gamle klub OKS, hvor han stadig kom, deltog og hjalp til. Torben blev også en legendarisk dommer for Korinth IF’s årgang 2006 hold på hjemmebane.

De unge jublede når der kom kommentarer som ”det er ikke den kongelige ballet” hvis et indkast blev taget stående på ét ben. Torben var respekteret på banen, og spillerne kom hurtigt op at stå igen, når han bad dem ”tørre øjnene”.

Torben var også selv meget aktiv i senioridrætten på petanque banen og på de forskellige ture i ind- og udland.

Torben er et smukt eksempel på, hvordan man som ny i et område kan blive en del af fællesskabet og sætte sit store aftryk. Vi har meget at takke Torben for.

Den 26. december 2020 sov Torben ind efter et år præget af sygdom.

Nyt fra Korinth Hanne Larsen I skrivende stund er vi stadig lukket ned på grund af Corona, og der er endnu ingen udmeldinger om hvornår vi må åbne op igen. I mellemtiden klarer vi vores bestyrelsesmøder over google meet, og det fungerer fint, men vi glæder os dog til, at vi kan holde vores møder på normal vis – ansigt til ansigt.

Medlemstallet er faldet en smule her under anden nedlukning, hvilket er forventeligt. Vi vil gerne takke alle jer der har valgt at bevare jeres medlemskab, og så håber vi, at vi får flere medlemmer på listen, når vi forhåbentligt snart må åbne op igen. På trods af Corona er vi kommet gennem 2020 med et lille overskud, og regnskabet er nu sendt til revision.

Der er planlagt generalforsamling til torsdag d. 18. marts, så sæt lige et forsigtigt kryds i kalenderen, så må vi se om det kan lade sig gøre at mødes. Derudover måtte vi jo aflyse vores Fitness Tryday som skulle være løbet af stablen d. 12. januar.

K orinth i form Den er udskudt til 29. august. Fitness Tryday er et landsomspændende arrangement, hvor man kan prøve forskellige former for fitness, som den lokale afdeling udbyder. Her kan man få en snak med de forskellige instruktører og bestyrelsen byder på rundstykker.

Reserver allerede nu dagen – det plejer at være super hyggeligt. I 2020 havde også vi planlagt et foredrag med en spændende foredragsholder, som vi desværre måtte aflyse på grund af forsamlingsforbuddet.

Vi håber at det i stedet kan arrangeres her i 2021. Derudover har bestyrelsen tidligere budt på rundstykker den 1. lørdag i måneden. Det er også en af de aktiviteter vi glæder os til at kunne genoptage.

Ordinær generalforsamling Med forbehold for fornyede coronarestriktioner indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling i den selvejende institution

KORINTH-HALLEN

Onsdag den 14. april 2021 kl. 19:30 I KORINTH-HALLENS café - Vinkelvej 5, Korinth, 5600 Faaborg

Dagsorden efter vedtægterne

7

Vi står sammen om vores by Af: Helge Brunse, Bestyrelsen for Korinth og Omegns Grundejerforening Kære grundejere i Korinth og omegn!

Når det sner, må vi lade cyklerne stå, for mange veje bliver ikke holdt snefrie.

Med vintervejret i februar kom de gamle kendte problemer tilbage med fuld styrke. For efter et par milde år var vi lige ved at tro, at det ikke bliver vinter mere.

Men i år fik vi så alligevel sne og frost.

Mange steder i vort område bliver veje og fortove holdt snefrie af kommunen, mens andre veje ikke bliver holdt, det gælder for eksempel Søboparken og visse dele af Sybillesvej.

For de fleste kan det lade sig gøre at holde fortovet nogenlunde fri for sne, hvis man er flittig.

8

Men det er ikke let for almindelige borgere at holde selve vejen fri for sne, så vi observerer nogle gener med, at folk kører fast, og bilerne har svært ved at komme frem med post og hente skrald og genbrug.

Vi har også fået henvendelse fra borgere der er utrygge ved, at vejene er mere eller mindre ufremkommelige, så det for eksempel er svært at rekvirere sygetransport. Heldigvis er der stor hjælpsomhed og forståelse for, at man hjælper hinanden i vanskelige tider. De fleste synes dog, at det er en kommunal opgave at holde vejene fremkommelige.

Vi i grundejerforeningen siger dette til vores politikere, og det må I også gerne.

Naturgassen I sidste nummer af Korintherbrevet nævnte vi de mange henvendelser om planerne om at skrotte naturgassen.

I skrivende stund må vi dog sige, at det ikke i overskuelig tid ser ud til, at afgifterne på naturgas stiger så meget, at det kan betale sig at skifte til varmepumpe, med mindre gasfyret er slidt.

Botilbud Korinth ser frem til 2021 Af: Nina Dam, Leder af Døgnpsykiatrien og Rusmiddelcenteret FMK, Sundhed og Omsorg Foto: Botilbud Korinth

Hvis huset er 140 m3 kan skiftet udføres for omkring 100.000 kr. efter tilskud, og så skal gasprisen stige en del for at få økonomi i skiftet.

Botilbud Korinth har som alle steder været ramt af Corona og botilbud har på linje med plejehjemmene, været ramt af besøgsrestriktioner. Vi har derfor været mere indendørs og mere isoleret fra omverdenen, end vi plejer og det kan føles ensomt for beboerne på et botilbud.

Vi mener, at priserne på varmepumper er høje lige nu, og det er faktisk umuligt at få en pris på selve varmepumpen, firmaerne giver kun priser på hele opgaven.

Vi har derfor forsøgt at gøre det hyggeligt sammen og arrangeret flere ting som har kunnet lade sig gøre med de nødvendige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Mon ikke priserne falder når der kommer mere konkurrence på området?

Flere firmaer har ordninger, så man kan leje varmepumpen, men man bør altså lige gøre sig den ulejlighed at regne på, hvilken pris man har betalt om 10 år eller 20 år.

Vi har bl.a. holdt en bankoaften med afstand og håndsprit og det var en stor succes i en hverdag, der ellers godt kan blive lidt monoton under Corona.

I Grundejerforeningen har vi hjemtaget forskellige tilbud på at skifte fra gasfyr til varme­pumpe (luft/vand).

Husk også, at gasselskabet tager næsten 10.000 kr. for at man kan komme ud af aftalen om leverance af gas.

Vi glæder os til sommeren 2021, hvor vi forhåbentlig igen kan få en mere normal hverdag.

Grundejerforeningen holder generalforsamling her i foråret, når coronasituationen tillader, og et af forslagene til beslutning er, at kontingentet bliver nødt til at stige fra 40 kr. til 50 kr., fordi vi nu betaler negativ rente til banken.

9

Permakultur Halmpressen Af: Niels Christiansen Den gængse måde at dyrke landbrugsjorden på kræver et ret stort input af energi til jordbearbejdning, og denne bearbejdning kan med tiden reducere jordens humusindhold. Humus virker som en svamp, der holder på vand og næringsstoffer. Et højt humusindhold er ønskeligt for at planterne kan have vand til rådighed i tørkeperioder, og for at undgå udvaskning af næringsstoffer til søer og vandløb. Humus fremmer også nyttige mikroorganismer i jorden.

Humus dannes ved mikroorganismers nedbrydning af dyre- og planterester.

Kulstof er hovedingrediensen i humus.

Jordbearbejdning ilter jorden, så kulstoffet i humus omdannes til CO2, og mængden af humus reduceres.

Andre dyrkningssystemer med reduceret eller ingen jordbearbejdning er blevet udviklet, men disse metoder kræver typisk anvendelse af glyphosat (Roundup) hvert år for kontrollere ukrudtet. Bl.a. pga. glyphosats negative virkning på vitale mikroorganismer i jorden og i menneskers og dyrs tarmsystem, er glyphosat problematisk. Forsøg har vist, at glyphosat reducerer kvælstoffikserende bakterier i jorden og derfor begrænser væksten af kvælstoffikserende planter (bælgplanter).

Halmpressen Derfor kan effekten af kløver, der ofte anvendes som kvælstoffikserende plante, blive reduceret og medføre øget behov for tilførsel af kvælstofgødning. Desuden er det usikkert om glyphosat får en fornyet godkendelse, når den nuværende godkendelse udløber i 2022.

Derfor er mange landmænd nok tilbage­ holdende med at investere i en kostbar specialsåmaskine til såning uden forudgående jordbearbejdning.

En løsning på ovenstående problemer kan være permakultur, der har vundet frem i de senere år. Permakultur-metoden går ud på overvejende at dyrke flerårige planter, så jorden ikke skal bearbejdes og tilsås på ny hvert år.

Indtil videre er metoden fortrinsvis blevet udviklet til dyrkning af frugt og grønt.

Frugttræer og buske er flerårige.

Flerårige grøntsager er blevet udvalgt og fremavlet. Jeg er selv begyndt at dyrke flerårige grøntsager i min køkkenhave.

h t t p s : // t i n y u r l . c o m / g l y p h o s a t e - e f f e c t s

10

Engelsk trækål Der er beskrivelser af mange flere permakulturplanter i bogen ”Permakulturhaven” af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomp. I denne bog er også vejledning i etablering og pasning af en permakulturhave.

Hvis du vil have en nem og produktiv køkkenhave, hvor du ikke skal bruge en masse tid på at grave have og etablere nye planter hvert forår, så kan det anbefales at indføre permakulturplanter.

En anden fordel ved permakultur er, at de flerårige planter typisk danner et stort og dybt rodsystem, så de bedre kan modstå tørke.

Nogle få eksempler på flerårige grønt­s ager er.: • Engelsk trækål: Stor busklignende kålplante, der kan forsyne dig med friske kålblade en stor del af året. Den kan blive 10 år gammel.

• ”Nine Star” broccoli: Flerårig broccoli-plante.

• Flerårig kål: Kålplante med grønkålslignende blade.

• Pibeløg: Ligner store purløg.

• Bronzefennikel: Flerårig fennikelplante.

• Krydderurter: F.eks. mynte, oregano, purløg, timian og mange andre er flerårige.

Det er en god måde at få frisk grønt en stor del af året og spare på indkøb af grøntsager. Der arbejdes med at fremavle flerårige kornsorter.

Korn er i familie med græs, der som bekendt gror i adskillige år, når det først er etableret. Det er derfor nærliggende at fremavle flerårige græsser med store kerner som alternativ til en-årige kornplanter. Husdyr kan med fordel integreres i permakultur-landbrug. Nogle anderacer er gode til at spise dræbersnegle og kan holde denne plage nede.

Indiske løbeænder er en sådan anderace, der tilmed lægger mange æg, der kan anvendes til konsum. Høns kan indhegnes i frugtplantager og holde skadedyr som larver nede. Nogle landmænd er også begyndt at holde kvæg og grise i permakultursystemer.

Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer indenfor permakultur.

11

C a s p ia n

Heste og vinter Tekst og foto: Fru DoZ Læ og foder Nu er det for alvor blevet vinter i Danmark, og meget koldt også om natten.

Det er flot med alt det sne, men de fleste hesteejere synes nok alligevel ikke det er så sjovt endda. Hestene som sådan er godt nok indrettet så de sagtens kan klare kulden og, hvis de har et hus at gå ind i er det heller ikke et problem for dem at gå i løsdrift, selv om vinteren.

De skal bare have adgang til vand, tørt leje og godt grovfoder; hø eller wrap.

Om vinteren, hvor hestene får mindre motion vil det være en god ide at skære lidt ned på krybbefoderet, men aldrig på grovfoderet. Mange gange kan man faktisk se at hestene, både i regn og snevejr, faktisk foretrækker at stå ude i stedet for at gå ind i deres skur eller anden løsdriftstald. Men står de ude om vinteren siger loven at de skal have muligheden. Så er det op til dem selv om de vil benytte sig af det. Et gammelt ordsprog siger noget med, at man kan godt trække hesten til vandtruget , men du kan ikke tvinge den til at drikke.

12

Hestens Mule Dækken Nogle heste har behov for at gå med dækkener om vinteren. Rideheste og stævneheste er som regel klippet på enten hele kroppen eller dele af kroppen alt efter behov, og er derfor nødt til at gå med dækken. Hvis man har en hest som sveder meget under ridning, er det nemlig at foretrække at man klipper den på kroppen, så den hurtigt kan blive tør igen.

Den islandske hest derimod, klippes stort set aldrig, den er fra naturens side ret hårdfør og tåler dog godt at komme på fold selvom den er svedt. Nogle andre heste gøre naturligvis også.

Hesten er så smart indrettet at, hvis den fryser så begynder den straks at sætte mere pels. Derfor er der også mange heste som sagtens kan klare sig uden dækken, da deres natur er at sætte en kæmpe vinterpels. Når det så igen bliver varmere så begynder de stille og roligt og tabe deres vinter pels.

Sko Heste står rimelig godt fast på deres ben, men det kan sommetider blive så glat at man er nødsaget til at sætte såkaldte mordax i skoene, så hesten bedre kan stå fast.

Gr a pp

En slags pigge som skrues i skoene. Snesåler kan også nogen gange være en god ting at sætte i, hvis hesten bærer sko. Da heste med sko har tendens til at samle en masse sne under sine hove når de går med sko, og derfor er der større risiko for at hesten enden glider eller vrikker om.

Snesåler kan man, med lidt snilde, godt lave selv, hvis man har noget tyndt plastik f.eks. fra en spand eller lign. Så tegner man op efter inderkredsen af hestens sko, og så klipper man dem ud.

Dernæst bøjer man dem lidt sammen og kiler dem fast i skoen. De kan godt være lidt svære at få til at passe helt nøjagtigt, men det er i hvert fald billigere end at få sin smed til at sætte snesåler i.

Motion, fold tid og skader De fleste heste kan godt lide sne, og som udgangspunkt skal heste ud så meget som muligt.

Der kan dog være tider hvor foldtiden er nedsat. Det er meget forskelligt synes jeg, hvordan folk holder deres heste.

Nogen heste kommer ud rigtig tidligt om morgenen og står ude hele dagen, og dette i al slags vejr. Det er meget forskelligt, hvad folk vælger.

Wil la s

Nogen er jo nødt til at lukke deres heste tidligt ud inden de skal på arbejde osv.

Det kommer også meget an på, hvilke heste man har synes jeg. Nogen trives godt med det, andre ikke og, der synes jeg, at man skal se på, hvordan hver enkelt hest trives.

Vælger man at lade sine heste stå ude hele dagen, bør de have stråfoder ud i så stor en mængde, at de har til hele dagen.

Om vinteren kan det for nogen være svært at få motioneret deres heste, da de fleste ridebaner fryser og, der som nu ligger store mængder sne. Så må man enten motionere det man kan, og eller så må man køre i ridehus og ride.

Desværre følger manglende plads til at lave krumspring på folden tit til friske og vilde heste.

Så når hestene komme på blødere bund i f.eks. ridehus, så er, der gang i dem, og man skal på nogen heste passe på man ikke får en flyvetur. Når de tit mudrede folde fryser, bliver de meget knoldede og nogen decideret farlige at være hest på. Derfor gør den manglede plads til at løbe på folden, at de fleste heste bare står stille og æder det meste af dagen, og de får rørt sig for lidt.

13

Men nogen heste passer nu alligevel ret godt på dem selv men, der kan være enkelte uheldige imellem, hvor diverse kode leds forvridninger samt i værste fald knoglebrud kan være nogen af de typiske skader. For at undgå skader og at hestene løber for meget rundt om vinteren, kan man etablere mindre folde, hvor hestene kan stå en og en. Og man kan med fordel lave de folde med bedre underlag, så de ikke bliver mudrede og derfor altid vil være plane at gå på.

Man ser også flere heste som bliver forfangne om vinteren, selvom de ikke har set skyggen af græs, nogen kalder det ”vinterforfangenhed”, eller akut forfangenhed. Det skyldes at de heste som er disponeret for forfangenhed nemt kan udvikle en akut betændelsestilstand i lamellerne i hoven, når de går på den frosne og knoldede jord. Derfor anbefaler dyrlæger og smede tit at sådanne heste får såkaldte sygebeslag eller boots på.

Vand på folden Det kan være svært at holde vandet på foldene om vinteren frostfrit. Der findes dog flere løsninger på at holde vandet tøet op. Der er de dyre løsninger med frostfri drikkestationer som er nedgravet, og baljer med varme i . Og så er der den billige , hvor man fylder nogle små flasker med saltet vand. Så flyder de rundt og vandet kan ikke nå at fryse. Det er virkelig snart, og billigt. Heste er ikke som vi mennesker særlig glade for helt koldt vand, og i nogen tilfælde kan koldt vand faktisk medføre kolik hos hesten. Studier viser at heste drikker ca. 40 % mindre vand, hvis det nærmer sig frysepunktet. Så pas ekstra godt på din hest her om vinteren.

Kilde: malgretout.dk - fra hestefolk til hestefolk

14

Nyt fra Kulturhuset Af: Mirell Damgaard Her ånder alt fred og idyl. Eller sådan da, for som resten af landet er vi jo også stadigvæk lukket ned grundet COVID-19.

Det er ikke spor idyllisk, men det giver os alle tid til at reflektere over livet og opdage naturen omkring os og glæde os til, at vi atter må samles. Vi finder ud af, at ting som vi tog for givet, ikke er en selvfølge og det giver os et nyt syn på omverden.

DET BLIVER SÅ GLÆDELIGT NÅR VORES LAND OG VERDEN ÅBNER OP IGEN!

Personligt, så glæder jeg mig til alle de små ting som gør mig glad.

Vores møder i bestyrelsen, vise film, se film, hilse på folk i biografen og jeg ved at teaterfolkene har det på nøjagtig samme måde.

Alle de små klubber der bruger kulturhuset og udlejning til fester og sammenkomster, ihh hvor vi savner det hele! Al livet i huset!

Når jeg går forbi huset, er der alligevel lidt liv dernede, for der går en lille arbejderbi og sysler med noget som bliver fantastisk at tage i brug, så der er endnu mere at glædes over. På forhåbentlig snart gensyn i lyset og i mørket.

15

Naturen lige nu: Vild (med) have Af: Erik Ehmsen, Illustrationer: Jakob Sunesen Biodiversitet og tab af arter er aktuelle emner, når vi taler om naturen. De fleste ønsker nok, at naturen med alle dens planter, dyr, fugle og fisk har det godt.

Hver især kan vi gøre noget. Ofte skal der meget lidt til for at forbedre vilkårene for dyr og planter, og nogle gange kan det såmænd gavne at være lidt doven.

Jeg vil prøve at give nogle ideer til, hvordan vores haver kan blive lidt mere naturvenlige. Et godt sted at starte er i det plantecenter, hvor man køber sine haveplanter. Her er det en god tommelfingerregel at købe planter, der er danske. Mange udenlandske planter er ligegyldige for havens insekter.

Danske planter er tilpasset dansk natur, og dermed er dyrene tilpasset de planter, der findes her i forvejen. F.eks. har et dansk egetræ over 200 insekter, der udelukkende lever på eg, hvor et ahorntræ blot har 10 insekter tilknyttet.

16

Der er dog en enkelt udenlandsk plante, som jeg holder meget af, nemlig buddleja eller sommerfuglebusk, som den hedder på dansk. Det gør jeg, fordi den i sensommeren tiltrækker masser af dagsommerfugle. Krydderurter er et andet godt valg: timian, rosmarin, merian m.fl. Endvidere er det en god idé at spørge, om de planter, man køber, producerer pollen og nektar.

Nogle planter er nemlig fremavlet udelukkende for form eller farve, men har intet at byde insekterne.

En anden ting, man kan spørge om, er, hvornår planterne blomstrer. Det er om foråret, at de fleste insekter har svært ved at finde føde. De fleste af os er nok blevet overrasket over den summen, der er i et piletræ om foråret; det viser blot, at nogle planter tiltrækker mængder af insekter, når de blomstrer. “Gæslingerne” på piletræer er formidable til at servere pollen til humlebier og andre.

Jeg er meget doven, når det gælder græsslåning. Derfor gøder jeg aldrig min plæne og skal kun slå græs halvt så tit som naboerne. Jeg har græssamler på plæneklipperen og sørger for, at det afklippede græs ikke gøder plænen.

Det bedste ved min dovenskab er, at min plæne har mange blomster. Ranunkel, to arter af kløver, bellis, brunelle, høgeskæg, tveskægget ærenpris, pomeranshøgeurt og andre. Jeg og humlebierne og de enlige bier elsker blomsterne i min græsplæne!

Indrømmet: Mælkebøtterne fjerner jeg - jeg synes, de er flotte, men de har det med at overtage alt, og så giver de ikke så meget til insekterne som de andre arter.

Bagerst i haven, gerne gemt bag nogle buske, er det fint at smide grenaffald.

Pindsvinet vil bruge bunken som dagskjul gennem sommeren og måske gå i hi i bunken om vinteren.

Det er en pragtfuld nabo at have i sin have; hvis man er heldig, tager den endog for sig af dræbersneglene.

Den letteste måde at se, om man har pindsvin i sin have, er ved at kigge efter deres små sorte 3-4 cm lange lorte på græsplænen. Vil man have rigtig mange insekter og fugle i haven, er et vandhul den bedste investering, man kan gøre.

(Husk lige på at indhegne, hvis man har eller får besøg af småbørn!!)

Et vandhul giver mængder af oplevelser, og størrelsen er næsten ligegyldig - alle vandhuller tiltrækker dyr. Jeg vil fraråde fisk i vandhullet, da de fleste fisk vil æde haletudser af frøer og salamandre.

Lav vandhullet et sted i haven, hvor der kan komme masser af sol ned i det.

Varmen gør, at frøer og salamandre vil besøge det og lægge æg i det. I vores nærområde findes både den store og den lille vandsalamander.

17

Begge arter er meget smukke i deres yngledragter om foråret. Tag børn eller børnebørn med på opdagelse ved vandhuller i nærområdet og fang dyr og planter til jeres eget vandhul.

De fleste vandinsekter skal nok komme af sig selv, men det er sjovt at fange og sætte dyr ud i sit eget vandhul. Jeg er så heldig, at de rockere, der boede her før mig, lavede en stendige i haven.

Mellem de store sten bor der mus og mængder af forskellige humlebier og enlige bier (de stikker ikke). Det er hyggeligt, og så bestøver de mine æbletræer. Man kan lave sin egen lille røse i sin have; en røse er en stor bunke sten, gerne uden jord imellem. Det er et fantastisk gemmested for mange dyr.

Lige et hop tilbage til musene: Inden døre er de en pestilens, udendørs er de sjove, og så graver de jo huller. Det udnytter humlebierne, hvis dronninger hvert forår flyver søgende rundt i området for at finde et gammelt musehul, hvor de kan bygge deres rede op.

Hvis man har købt en af disse humlebikasser, der sælges rundt omkring, er det en god idé hvert forår at finde en gammel muserede og lægge den i kassen.

Så lugter humlebierne sig lettere frem til et egnet bosted. For nogle mennesker vil ideerne måske blive lidt dyrere end beregnet; jeg kender i hvert fald nogle, hvis fotointeresse startede med havens planter og insekter.

Rigtig god fornøjelse med din vilde have!

18

19

Skovhuggerens højsæson Af: Catharina Reventlow-Mourier Foto: Jens Ørum I disse Coronatider bliver der gået ture i den danske natur som aldrig før, ikke mindst i skovene. Netop nu ligger der mange steder store stakke med træ af forskellig størrelse og kvalitet, ligesom der ligger enkelte små og store kævler i siderne af skovvejene.

Dette skyldes, at i efteråret, og særligt vinteren, samt først på foråret foregår de primære hugstaktiviteter i skoven. Årsagen til dette er først og fremmest, at det er markant nemmere at fælde træerne, når der ikke der ikke er blade på disse eller saftstigning og vækst. Dernæst spiller også vejret en afgørende rolle.

Det har indflydelse på at kunne færdes hensigtsmæssigt i kulturerne og derved minimere skader på øvrige træer og jordbunden mm.

For nåletræers vedkommende gælder det, at skovning hovedsageligt foregår med maskine. En skovningsmaskine skal typisk fælde 200 m3/dag for at det giver mening for både maskinfører og skovbruget. Det svarer i grove træk til 280 træer pr. dag – selvfølgelig meget afhængig af, om der er tale om en tynding eller fladehugst, hvilket alderen er med til at afgøre.

Dette er også en af de væsentligste årsager til, at opgaverne typisk varetages af skoventreprenører, da det kun er de fær-

20

Skovtrolden reste skovdistrikter, som selv ejer hhv. fælde- og udkørselsmaskiner. Ellers ville man ganske enkelt løbe tør for træ i løbet af meget kort tid! Nåletræsbevoksninger på Fyn og Sjælland bliver typisk 40-50 år hvorimod de samme bevoksninger, på de sandede jorde i Jylland, bliver mellem 70 og 80 år. Når man fælder nåletræet inden for de angivne tidsrum, skyldes det, at de ofte begynder at få sygdomme og rådner nede og inde fra, hvis de bliver ældre.

Dermed bliver træet ubrugeligt til produktionsformål. Nåletræ benyttes primært til konstruktionstømmer, til pallematerialer, cellulose og endelig til træpiller og flis. Træet aflægges i de længder der er relevant for den enkelte kunde, og derfor møder man stakke i skoven af forskellig størrelse og udtryk, afhængig af dette.

Løvtræ fældes typisk motormanuelt. Årsagen til dette er, at der er begrænsninger på diameterstørrelsen og vægten, som skovningsmaskinerne kan håndtere. Løvtræ er gennemsnitlig fem gange større i vægt og volumen end nåletræ, når de bliver fældet.

Dette er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, for der sker naturligvis også tyndinger i yngre kulturer, og dermed fælder man mindre træer.

Dette gøres for at skabe plads i bevoksningerne således, at tilvæksten kan lægges over på færre træer, hvorved disse kan opnå større diameter og dermed større anvendelse til diverse formål.

Men som udgangspunkt er det løvtræ der fældes, når man hører motorsaven brumme.

De to sidste udgør kernen i en lokal succeshistorie, nemlig P.A. Savværk, der bl.a. udmærker sig ved at levere elementer til produktion af Wegners Y-stole, der er en verdenskendt dansk designklassiker. ´Der er fortsat en betydelig del af det danske løvtræ som eksporteres til østen.

Et bøgetræ fælder man oftest i alderen 100-120 år afhængig af lokaliteten og boniteten, som er et udtryk for jordens kvalitet og egnethed til dyrkning.

Hvis bøgen bliver for gammel, opstår der typisk rødkerne, hvilket er en misfarvning af træet inde fra. Dette forringer ikke træets styrke, men det falder i værdi grundet farveforringelsen. Eg fældes typisk ved 120-150 år og hugsten gennemføres i dette interval for at undgå ringskøre, som betyder at træet falder fra hinanden langs årringene.

Her skæres det ofte til finér og anvendes til dekoration i møbler mv. Ligesom med nåletræet anvendes også restprodukterne fra løvtræshugster til bl.a. brænde, træpiller og flis. Det er generelt god stil at man, over tid, ikke hugger mere end sin gennemsnitlige tilvækst.

Et problem der umuliggør, at man kan save træet til planker. Øvrige løvtræer fældes primært i alderen 80 til 100 år.

Løvtræ anvendes hovedsageligt til byggeri, gulve og møbler.

Tilvæksten er et udtryk for den masse, som skoven vokser med pr. år. Afhængig af træartssammensætningen vil en tilvækst på Fyn ligge på mellem 8 og 15 m3 fastmasse pr. år. Ved at følge princippet om ikke at hugge mere end den gennemsnitlige tilvækst over tid, vil der altid fortsætte med at være skov, og der vil være plads til vedproduktion sideløbende med de mange andre ydelser, som de danske skove skal levere.

21

Nyt fra Børnehuset Tekst og foto af: Mathilde Agger, afdelingsleder Ligesom alle andre steder i samfundet, er hverdagen i Bøgebjerg Børnehus ramt af corona-restriktioner.

Forældrene skal aflevere og hente deres børn uden for huset, børnene kan ikke lege frit på tværs af stuerne, vi vasker og spritter hænder hele dagen og vi har måtte udsætte vores store projekt Fortælling og Fællesskab.

Indtil videre har vi holdt corona’en ude af huset, og på trods af de ekstra opgaver og det besvær restriktionerne fører med sig, så møder personalet glade på arbejde hver dag, forældrene afleverer børn i mørke, blæst, regn og slud med smil på læben, og ungerne er muntre, energifyldte, nysgerrige, initiativrige og trives, så det er en fryd at være på arbejde.

22

Bøgebjerg Børnehus

Mens vi venter på at corona-stormen løjer af, prøver vi at gøre hverdagen i børnehaven så indholdsrig for børnene som muligt. Gymnastiksalen står tom, mens skolebørnene er hjemsendt, så her kan børnehavebørnene boltre sig, råbe, løbe og spille bold. Vi arbejder med vinter-tema og laver mange kreative ting, -og heldigvis faldt der lidt sne, så vi kunne lave sneboldkamp og bygge snemænd på legepladsen.

I denne uge bygger vi et mudderkøkken på legepladsen, hvor børnene kan lege med de potter, pander og andet køkkentøj, som forældre og personale har doneret til formålet.

Skolelederen orienterer Tekst og foto: Jes Fechtenburg, Skoleleder Vinterbrev Så er vi efter jul og nytår på Bøgebjergskolen, i det mest specielle skoleår jeg har oplevet. Da vi startede efter sommerferien var der corona i hverdagen, og vi fortsatte også med de rutiner, som var startet op inden sommerferien, så som håndvask, holden afstand mm. Men det var aftagende og vi var så småt ved at tænke, at det nok snart var overstået.

Men coronaen fyldte mere og mere i løbet af efteråret og i den sidste uge op til julblev vores 5.-6. klasser hjemsendt 2 dage før jul og alle vores juletraditioner måtte vi aflyse. Og efter juleferien blev det meste af samfundet lukket ned og hele skolen blev lukket, så der kun var nødpasning på skolen og ellers nødundervisning hjemme i alle klasser.

Men mandag 8. februar var en god dag, da her fik 0.-4. klasse lov til at komme tilbage til skolen igen. Det var fantastisk dejligt med liv og glade børn på skolen igen. Jeg vil rose elever og forældre for jeres samarbejdsvilje og personalet for at have lavet et fantastisk stykke arbejde både i børnehave og skole, og for at overholde alle de regler der skal overholdes.

Men heldigvis fik vi, trods coronaen, også julet og pyntet op på skolen og i børnehaven således at julestemningen alligevel fik bredt sig rundt i landsbyordningen.

Renovering af skolen Så er vi kommet i gang med renoveringen af skolen. Det bliver bare super godt.

Det meste går helt efter planen, og flere steder er håndværkerne foran tidsplanen. Der er dog lidt udfordringer med lofterne i det tidligere N/T lokale, hvor der fremover skal være SFO. Lærerne er flyttet fra deres forberedelsesrum over gymnastiksalen til det tidligere EDB rum i den modsatte ende af skolen. Der er kommet nyt lys og gulv, så det er blevet et meget lysere rum og lærerne har fået et fint arbejdslokale.

I lærernes tidligere rum skal der være bibliotek. Her går det helt som planlagt.

Der er blevet lavet hul i væggen, hvor der fremover er et kæmpe stort vindue, hvor eleverne faktisk kan sidde inde i vinduet og kigge ud på gangen! Det bliver et fint og spændende rum.

23

Nyt bibliotek Vi er også ved at få reetableret den tidligere gang, så man kan gå fra kontorgangen ned til aulaen. Her er de også nået rigtig langt. Der er fjernet et vindue, og de er næsten færdige ogi gang med at male.

Derefter skal den gamle ”glasgang” fjernes, da dens funktion, at man kunne gå i tørvejr, nu ikke er nødvendig længere.

På gangen er der også etableret et nyt toilet og et nyt handicaptoilet i samme område, som de to andre toiletter er placeret. Derer også lavet en glasdør fra aulaen ind til den tidligere børnehaveklasse. Her skal forårs-SFO være og SFO kan bruge lokalet om eftermiddagen.

Det næste der skal arbejdes med er etableringen af SFO i det tidligere N/T rum.

Her skal der flyttes en væg og dermed bliver musiklokalet lidt mindre.

24

Det går de i gang med efter jul. Også scenen bliver renoveret, hvor der bl.a. skal laves en bred trappe fra scenen ned i aulaen, så man kan sidde og evt. få undervisning.

Endelig skal N/T lokalet flyttes til det nuværende billedkunstlokale.

Her skal der også laves nyt gulv og males. Det ser ud til, at færdiggørelsen af SFO bliver lidt forsinket, så hele byggeriet først bliver færdig lige inden påske.

Vi regner med, at vi laver et arrangement her i foråret, hvor forældre og andre lokale beboere bliver inviteret op til rundvisning i alt det nye, som der bliver lavet. Elever og personale glæder sig rigtig meget til at det hele skal tages i brug og til at vise jer alle rundt i de nye renoverede lokaler.

Nødpasning og nødundervisning Pga. frygt for yderligere smittespredning har der været nødundervisning i alle klasser, så lærerne underviser eleverne hjemme.

Det fungerer faktisk rigtig godt og vi kan se at, især de ældste elever, har gode erfaringer fra foråret, hvor der også blev lavet nødundervis- ning.

Men der er forældre der ikke har mulighed for at passe deres børn derhjemme, så derfor blev der etableret nødpasning i SFO. Vi havde 18-20 børn fra 0.-4. klasse i nødpasningen og som I kan se, begyndte 0.-1-klasse også at få undervisning virtuelt. De er bare dygtige.

Med denne lille gennemgang af byggeriet og et lille indblik i de meget specielle omstændigheder vi har lavet skole på, og ikke er helt færdige med, vil jeg ønske for os alle sammen, at denne frygtelige virus, der har lavet om på både hverdagen derhjemme og i skolen, snart forsvinder, så vi efter vinterferien i uge 8, langsomt kan vende tilbage til normal hverdag igen. Men pas fortsat godt på jer selv og på hinanden.

25

Nye Agrarøkonomer og produktionsledere uddannet på Dalum Landbrugsskole Tekst: Anni Jette Geisler - Sekretær Foto: Dalum Landbrugsskole I Fredag, den 29. januar 2021 afsluttede 32 elever deres uddannelse som agrarøkonom og 23 elever deres uddannelse som produktionsleder på Dalum Landbrugsskole. De holdt afslutning dagen før, den 28. januar.

En noget anderledes afslutning, end vi plejer pga. Corona, men så festligt som det nu kunne lade sig gøre. En virtuel afslutning med goodie-bags, der blev live-streamet på skolens Facebookside.

Fakta: • Uddannelsen som Agrarøkonom er det sidste trin inden for landbrugets lederuddannelser, og den fører direkte til en spændende karriere inden for landbrugserhvervet.

• Uddannelsen som Produktionsleder er det første trin inden for landbrugets lederuddannelser, og man kan herefter videreuddanne sig til agrarøkonom (det sidste trin inden for landbrugets lederuddannelser).

• For at kunne tage uddannelsen som Produktionsleder skal man være uddannet faglært landmand.

Uddannelsen som Landmand (2. hovedforløb) er det sidste trin inden for landbrugets grund­ud­dan­nelse.

26

10. klasse skal fortsætte på Dalum Landbrugsskole Politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet, at Dalum Landbrugsskoles særlige 10. klassestilbud med linjefag i hest og maskiner fremover skal gøres permanent. - Årets julegave kom ikke ned gennem skorstenen i år. Den kom fra Faaborg-Midtfyn Kommune, og det er den bedste julegave, vi kunne ønske os, siger forstander Jens Munk Kruse fra Dalum Landbrugsskole.

Skolen har som et forsøg de seneste to år haft tilladelse til at udbyde 10. klasse på afdelingen i Korinth, og det er en meget positiv evaluering af det forsøg, som har overbevist politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune om at gøre 10. klassestilbuddet permanent.

Vi er meget positive overfor det nye 10. klassestilbud. Det er et rigtig godt initiativ, som går fint hånd i hånd med kommunens øvrige 10. klassestilbud, så selvfølgelig bakker vi op, siger borg­ mester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager.

Tiltrækker elever fra hele landet Dalum Landbrugsskole får henvendelser fra interesserede elever i hele landet, og på det nuværende hold er der elever fra både Fyn, Sjælland og Bornholm.

Formelt er der tale om en helt almindelig 10. klasse, men tæt kontakt med dyr, natur og maskiner har fået mange af de nuværende elever til at overveje en fremtid inden for landbruget.

Vi kan sagtens bruge flere dygtige unge mennesker i landbruget, så vi er da glade for, at mange af de nuværende 10. klasseelever vil fortsætte på landbrugsuddannelsen, siger Jens Munk Kruse.

Der er allerede nu tikket tilstrækkeligt med tilmeldinger ind til endnu en 10. klasse i 2021, og forstanderen venter spændt på at følge udviklingen frem til 1. marts 2021, som er fristen for at søge ind på en ungdomsuddannelse næste år. Jeg håber, at vi næste år kan få to 10. klasser på Dalum Landbrugsskole.

Det er skønt at komme ind i hestestalden eller på værkstederne og mærke aktiviteten og glæden, når de unge samles og hygger sig med deres interesser, siger forstanderen.

Det her er jo en oplagt mulighed for at prøve tingene lidt af, inden man skal vælge uddannelse.

27

BRAHETROLLEBORG & Ø. HÆSINGE SOGNE

KIRKEBLAD Marts – Maj 2021

28

Gudstjenester Mærkedage Søndag den 7. marts

Marts – Maj 2021

Brahetrolleborg

Krarup

Ø. Hæsinge

 10.00

-- --- ---

--- --- ---

Søndag den 14. marts

--- --- ---

9.00

10.30

Søndag den 21. marts

 14.00

--- --- ---

--- --- ---

Søndag den 28. marts

9.00

10.30

--- --- ---

Torsdag, den 1. april

19.00

--- --- ---

10.30

Fredag, den 2. april

 16.00

10.30

--- --- ---

Søndag den 4. april

10.30

--- --- ---

9.00

Mandag den 5. april

9.00

10.30

--- --- ---

Søndag den 11. april

9.00

10.30

--- --- ---

Søndag den 18. april

10.30

--- --- ---

9.00

Søndag den 25. april

--- --- ---

 14.00

--- --- ---

Fredag den 30. april

9.00

--- --- ---

10.30

Søndag den 2. maj

10.30

9.00

Søndag den 9. maj

10.30

--- --- ---

9.00

Torsdag den 13. maj

9.00

10.30

--- --- ---

Søndag den 16. maj

10.30

--- --- ---

9.00

Søndag den 23. maj

10.30

9.00

--- --- ---

3. søndag i fasten

Midfaste

Mariæ bebudelse Palmesøndag Skærtorsdag

Langfredag Påskedag

2. påskedag

1. søndag efter påske

2. søndag efter påske

3. søndag efter påske Bededag

4. søndag efter påske 5. søndag efter påske

Kristi Himmelfartsdag 6. søndag efter påske Pinsedag

Mandag den 24. maj

Fælles friluftsgudstjeneste kl. 10.30

2. pinsedag

Søndag den 30. maj Trinitatis

9.00

--- --- ---

10.30

: Radiogudstjeneste i DR P1 : Koncert : Sognepræst Therese Strand Kudajewski Sognepræsten:

Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 65 11 21. E-mail: obn@km.dk. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag.

Sognepræsten holder fri i weekenden den 12.-13. december og ferie i perioden 2. januar-11. janu­a r 2021.

Sognepræst Therese Strand Kudajewski, tlf. 62 61 94 54, mail: matn@km.dk, Svanninge-Faldsled passer embedet i disse perioder.

Organist: Ian Heilmann, tlf. 25 89 17 32

Graveren ved Brahetrolleborg kirke: Jan Frederiksen, tlf. 61 77 40 58

Graveren ved Ø. Hæsinge kirke: Lydinge Hus og Haveservice v/ Søren Wollesen, tlf. 22 14 17 21

Graveren ved Krarup kirke: Karsten Hansen, tlf. 20 63 13 42

Kirkebilen:

Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02.

Husk at bestille i god tid og senest middag to dage før.

29

Gudstjeneste fra Brahetrolleborg kirke i radioen Søndag den 7. marts kl. 10.02 sender Danmarks Radio gudstjeneste fra Brahetrolleborg kirke i radioens P1. Gudstjenesten skal vare ca. 55 minutter og det er længere end den tilladte halve time, hvis der skal være en menighed til stede i kirken.

Derfor kan man ikke fysisk komme i kirke og deltage i radiogudstjenesten.

I stedet kan man sidde hjemme i sin stue og gå i kirke i radioen.

Brahetrolleborg kirke afholder Passionskoncert Vi håber, at vi til påske må være så mange i kirken, at det giver mening at holde passionskoncert langfredag den 2. april kl. 16.00 i Brahetrolleborg kirke.

Ved koncerten medvirker violinisten Elisabeth Zeuthen-Schneider, der før har givet meget vellykkede koncerter i kirken, samt kirkens organist Ian Heilmann.

Der vil desuden være korte læsninger, der passer til langfredags særlige stemning og karakter.

Der vil være gratis adgang.

30

Corona-opdatering Der er nu gået et år med coronaen og vi har haft flere forskellige regelsæt at arbejde efter i kirkerne.

For tiden må vi være 37 personer til gudstjenester og kirkelige handlinger i Brahetrolleborg kirke, 24 personer i Ø.

Hæsinge kirke og 20 personer i Krarup kirke. Gudstjenester og kirkelige handlinger må kun vare ca 1/2 time og vi synger ikke fællessalmer.

I stedet synger kirkesangeren solo.

I skrivende stund ved vi ikke, hvornår disse regler ændres, men vi oplyser om ændringer på hjemmesiden www.brahetrolleborgkirke.dk og ved opslag på Facebook og ved opslag i kirkerne.

Bliver det påske i kirken eller på pulpituret i år?

Sidste år var kirkerne coronalukkede i påsken, så i stedet for mange mennesker i kirke til påskens gudstjenester, sendte vi på Facebook fra orgelpulpituret i Brahetrolleborg kirke.

Alt tyder på, at vi kan holde påskegudstjenester for en menighed i kirkerne i år.

Dog vil vi sætte et kamera op, så det er muligt at følge nogle af påskes gudstjenester hjemmefra på Facebook.

Påske og opstandelse Ole Buhl Nielsen, sognepræst I påsken fejrer vi Jesu opstandelse fra de døde påskedag efter hans lidelse og død langfredag.

Her er et uddrag fra påskedags prædiken sidste år, hvor landet var coronalukket: ”At få livet givet nyt tilbage kan vi alle længes efter i en tid, hvor meget er lukket ned. Men som en skrev på Facebook forleden: Solen er ikke aflyst; Foråret er ikke aflyst; Venskabet er ikke aflyst; Læsningen er ikke aflyst; Sangen er ikke aflyst; Havets brusen er ikke aflyst; Hengivenhed er ikke aflyst; Kreativiteten er ikke aflyst; Fantasien er ikke aflyst; Venligheden er ikke aflyst; Brevskrivningen er ikke aflyst; Latteren er ikke aflyst; Påsken er ikke aflyst; Troen er ikke aflyst. Håbet er ikke aflyst; Kærligheden er ikke aflyst. Husk det nu!

Hvis opstandelse er at få livet nyt tilbage, møder vi opstandelsen i det nære, når livets glæde pludselig går op for os midt i, at vi er lukket ned.

Jeg tror også, at det kan være en opstandelse i ens indre at vågne op efter en operation eller på vej ud af en respirator, nemlig en stærk oplevelse af at få livet givet nyt tilbage. Og jeg tror og håber, at der er reel opstandelse i evigheden: at vågne op på den anden side døden og høre Kristus kalde med kærlighed i stemmen: Vågn op du som sover, stå op fra de døde, for jeg lyser for dig.

Glædelig påske!

31

Konfirmationsholdet 2020

En samtale med præsten Enhver kan få et besøg eller en samtale med sin sognepræst. Det kan være om svære problemer og tanker, eller måske sorg eller sygdom.

Man er velkommen til at kontakte mig for at aftale nærmere, på tlf. 62 65 11 21 eller mail til obn@km.dk.

Konfirmations­ datoer 2021

I denne tid, hvor vi kun sjældent holder nadver ved gudstjenesterne, kommer jeg også gerne i hjemmet og holder en hjemmealtergang eller vi kan mødes i kirken og holde en kort nadver dér.

Ole Buhl Nielsen, sognepræst

foto: Ole Buhl Nielsen Det ser desværre ikke for lyst ud for muligheden for at holde konfirmationer i april, som det ellers har været planen. Derfor bliver det i år også muligt for de vordende konfirmander at blive konfirmeret i august i stedet for.

De nye konfirmationsdatoer er søndag den 22. august i Krarup kirke, lørdag den 28. august i Ø.

Hæsinge kirke og søndag den 29. august i Brahetrolleborg kirke.

Konfirmationerne kommer til at foregå om formiddagen, men endnu er det præcise tidspunkt ikke lagt fast, undtagen i Ø. Hæsinge hvor det bliver kl. 10.00. Det vil stadig være muligt at blive konfirmeret på de oprindelige datoer i april, hvis nogen ønsker det.

32

Friluftsgudstjeneste Forhåbentlig kan vi samles udendørs til gudstjeneste sidst i maj, så vi vover at planlægge med en friluftsgudstjeneste for alle tre sogne i pastoratet 2. pinsedag kl. 10.30.

Nærmere følger om, hvor gudstjenesten holdes.

Ønsker du at annoncere i Korintherbrevet Kontakt Jens Ørum på tlf. 4074 4158

33

Ø H Ko n o mi Ny spændende massør i Korinth Tekst: Jens Ørum Foto: Privatfotos Vini Hedegård Nielsen har indrettet sig i no. 24 på Reventlowsvej. På det værst tænkelige tidspunkt for nærkontakt mellem mennesker har Vini etableret sig som massør. »Men klinikken, og jeg, er så klar, når alt det her corona-halløj er overstået« siger Vini.

Vini, fortæl lidt om dig selv, og hvad er din tilgang til Korinth?

Jeg er 55, jeg bor her med min kæreste.

Jeg har to voksne børn, og to børnebørn.

Plus lidt bonus børn og børnebørn.

Jeg er født og opvokset i Skalbjerg ved Vissenbjerg. Har boet i Kværndrup indtil for nylig. Min kæreste og jeg ville gerne flytte sammen. Og tilfældigt finder vi dette hus til leje.

Ja, helt tilfældigt er det jo ikke; min datter bor også her i byen. Jeg er uddannet Sosuhjælper, men har altid været tiltrukket af tanken om at blive behandler.

Så jeg sprang ud i det og tog massøruddannelse for tre år siden.

34

Vini Hedegård Nielsen

Jeg er stadig sosu, men er gået lidt ned i tid for at arbejde med massagen. Jeg ville gerne gå all-in på massagen, men det er jo ikke rigtig tiden lige nu her under coronapandemien.

Der findes masser af forskellige slags massører, er din en bestemt retning?

Fysiologisk dybdemassage. En massageform hvor du går dybt i musklen. Det lyder voldsomt, men jeg vil altid tilpasse »hårdheden« efter klientens ønsker og smertetærskel. Altså behandlingen tilpasses klienten. Og så har jeg koblet lidt velvære på med hotstone, ansigtsmassage og aromaterapi bl.a.

Kan du kort fortælle hvad hotstone og aromaterapi er?

Hotstonemassage: Massøren masserer med 37 grader varme sten, som efterfølgende lægges på strategiske steder på kroppen. Det hører til i velværekategorien, og er meget afslappende.

Aromaterapi: her bruger man æteriske olier (Æteriske olier er koncentrerede, aromatiske planteekstrakter udvundet ved presning eller dampdestillation af blomster, bark, blade, frugter og rødder.

De har været anvendt i tusinder af år til kosmetiske , naturmedicinske og religiøse formål. Red.) Der masseres kun langs rygsøjlen og, under fødderne. Begge er meget blide og afslappende massageformer Endelig har jeg øreakupunktur på programmet.

Det kan være en hjælp til rygestop, vægttab, mod angst m.m.

Hvem er dine kunder?

Alle! Indgangen er ofte at man har et problem; infiltrationer, smerter, skævhed i kroppen eller lign. Men, behandlingen er for alle! Ingen er udelukket her. Høj, lav, tyk og tynd. Og alle vil have stor glæde af behandlingen.

Hvordan tror du din forretning vil udvikle sig?

Jeg tror at der er en god muligheder for mig her. Så vidt jeg ved er, der ikke andre massører i området. Jeg synes også det kunne være interessant at lave noget samarbejde med andre behandlere/terapeuter.

Fysiologisk Massage v/ Vini Hedegård Nielsen Reventlowsvej 24, Korinth, 5600 Faaborg www.hedegaard-massage.dk Mail: hedegaar66@gmail.com Tlf.: 53 30 57 66 - Åbent efter aftale.

Fysiologisk dybdemassage

35

www.facebook.com/hjemlyfriskole www.hjemlyfriskole.dk

36

Nye kokke i Øster Hæsinge Forsamlingshus Af: Jens Ørum Efter Karen og Kenneth Hynkemeier ønskede at sætte fokus på deres forretning i Ringe, er der kommet hele to nye kokke til i Øster Hæsinge Forsamlingshus. Den 1. september 2020 overtog Michael og Kristoffer stafetten.

Michael og Kristoffer er brødre, og de nye kræfter i huset. Michael kommer fra Glamsbjerg, og er 38 år. Uddannet indenfor handel og marketing, men har i mange år beskæftiget sig med madlavning på hobbybasis, ofte sammen med Kristoffer.

Har de sidste mange år arbejdet som key account manager sideløbende med hans store fritidsinteresse for madlavning og som festarrangør. Kristoffer på 26 år er fra Odense, og er udlært kok for 6 år siden. Han har huseret på bl.a. Coccoo’s Nest i Odense, og som souschef på Tornøes Hotel i Kerteminde.

K r is tof f

er

M ic h a e l

Vi fortsætter lidt i samme ånd som Karen og Kenneth. Men vi har tænkt på at dele op i forskellige spor: 1. Det klassiske forsamlingshus med suppe, steg og is.

2. Skolemad og andet ud af huset.

3. Lokale arrangementer, fælles­spisning, fredagsbar, banko, brunch osv.

Hvordan vil huset udvikle sig over de kommende år, med jer ved roret?

Vi brænder begge for at give gæsterne en god oplevelse, og vil derfor gøre alt for at opnå den fulde kundetilfredshed.

Vi har mange ideer for hvad vi vil med huset. Vi vil gerne lave forskellige events: koncerter, foredrag, optræden m.m. Det handler om at bruge lokalerne maksimalt. Vi vil gerne være »Byens Hus« så det er også lidt, hvad folk spørger efter.

Hvordan er I to landet i Øster Hæsinge?

Kristoffer: Vi har en faster der bor her i byen. Og blev derigennem opmærksom på stedet. Første gang for 4 år siden, da blev det dog ikke til noget. Michael: Vi ville gerne væk fra »free lance« konceptet. Det blev til for meget bøvlet logistik med to fuldtidsjob. Og da muligheden her åbnede sig igen, tog vi en dyb indånding og slog til.

Hvad er jeres forretningside?

Spørg efter det du ikke ser! Vi er åbne for forslag... Vi vil også gerne lave firmamad, altså frokost som bringes ud til virksomheden. Det vi håber på, er et aktivt hus med gang i den; fester, aktivitet i hverdagen.

Måske med tiden a la carte, hvem ved. Øster Hæsinge Forsamlingshus Øster Hæsingevej 53, 5600 Faaborg Tlf.: 52 11 40 65 Mail: kontakt@ohforsamlingshus.dk Web: www.øhforsamlingshus.dk

37

KØ H k u l t u r Mange arrangementer i lokalområdet er aflyst grundet corona i hvert fald dem "kulturredaktionen" har kunnet opsnuse. Så med alle forbehold for nye restriktioner taget, bringer vi her forårsprogrammet.

D. 8. maj – 30. maj Lørdag - søndag kl. 11.00-17.00

Galleri Korinth Galleri Korinth Reventlowsvej 15, 5600 Korinth, Faaborg www.gallerikorinth.dk, Tlf. 42 40 32 01 info@nebrot.dk

D. 10. april – 2. maj Lørdag - søndag kl. 11.00-17.00

Pia Brix-Thomsen har de sidste 25 år markeret sig stærkt på kunstscenen med sine energifyldte og farvemættede abstrakte værker.

Især bemærker man i hendes værker passionen og talentet for atarbejde med lys og dybde.

Fernisering lørdag d. 8.5 kl. 14

D. 4. april – 27. maj Torsdag - mandag kl. 11.00-17.00

Helga Benediktsdóttir & Tina Hvid “Mine malerier skal ikke opleves igennem tankerne, men igennem sanserne” Sådan beskriver den islandske kunstner Helga Benediktsdóttir sine malerier: afklarede og velovervejede farveblandinger, former og linjer.

Barbara Kroll D og Jose Fijnaut NL Vi får et genbesøg af den tyske kunstner Barbara Kroll og hendes portrætter af kvinde, mænd og dyr og hendes veninde den hollandske billedhugger Jose Fijnaut.

Fernisering lørdag d. 10.4 kl. 14

Fernisering fredag d. 4.6 kl. 17.00

38

Gærup Skolemuseum – Museet for De Reventlowske Skoler Foreningen Gærup Skolemuseum Sybillesvej 3, Korinth, 5600 Faaborg Telefon 2175 0282 (formanden) E-mail info@gaerupskolemuseum.dk www.gaerupskolemuseum.dk

Tirsdag den 23. marts Ordinær generalforsamling i Foreningen Gærup Skolemuseum.

Lørdag - søndag den 8. - 9. maj Skolehistoriske Dage 2021.

Se omtale i bladet.

Korinth Hallen Vinkelvej 5, Korinth, 5600 Faaborg Tlf. 62 65 14 35 info@korinthhallen.dk

Onsdag den 14. april kl. 19:30 KORINTH-HALLEN Ordinær generalforsamling.

Dagsorden efter vedtægterne.

Torsdag den 18. marts Korinth I Form Ordinær generalforsamling

Den 8. til 15. september

Søndag den 29. august

"Gå i skole som i 1784 og 1958" Historiske undervisningforløb for 4. og 5. klasser i kommunen.

Tryday. Se omtale i bladet

39

Korinth

∅. Hæ sin ge

L o k a l r å d e t Korinth & Øster Hæsinge for Lokalrådet – siden sidst Af Allan Sørensen Siden sidste indlæg i Korintherbrevet er vi desværre blevet et fast medlem mindre i lokalrådet.

Vores sekretær og kasserer Nina Magelund har valgt at trække sig af helbredsmæssige årsager. Rådet står derfor lige nu overfor at skulle finde en afløser for hendes plads. I den forgangene tid har lokalrådet fuldt op på disse emner:

Bordbænkesæt Det er lykkes at finde en sponsor til to nye bordbænkesæt som erstatning for de gamle på stationspladsen. Kim Axelsen fra Korinth Savværk vil gerne bidrage med selve træet til bænkene, mens lokalrådet vil stå for at samle dem.

Forhåbentligt er de klar til brug inden forårets kommen, så både byens borgere og vores togturister kan sidde godt og splintfrit, når de opholder sig på pladsen.

40

Affaldsindsamlingen Den årlige affaldsindsamling vil i år løbe af stablen den 18. april.

Sæt derfor X kryds i kalenderen allerede nu, så vi kan få en hyggelig dag sammen og en ren by. Som der plejer, vil der på dagen blive udleveret gribetænger, handsker og reflekterende veste.

Borgerbudget Borgerbudget er igen i år en realitet.

Der er dog sket en ændring i forhold til afstemningsproceduren. Sidste år stemte man på projekter indenfor hvert lokalområde, hvorfor hvert lokalområde også var sikret en vinder til et projekt. Men i år foregår afstemningen egnsvis.

Det vil sige, at et hvilket som helst projekt indenfor faaborgegnen kan vinde. For at undgå at en bys størrelse kan få uforholdsmæssigt stor indflydelse på hvilke projekter der vinder, vil afstemningsproceduren forløbe således, at stemmerne vægtes i forhold til byens størrelse.

Det betyder eksempelvis, at et projekt i Faaborg skal have et forholdsvis større antal stemmer, i forhold til et projekt i Korinth, for at vinde.

Endvidere vil der være en øver grænse for, hvor stort et beløb et projekt kan få tilkendt: max beløbet er 50.000 kr.. I alt uddeles 150.000 kr. til Faaborgegnen.

For uddybende information omkring borgerbudget følg følgende link: https://www.fmk.dk/borgerbudget Landsbyplan/udviklingsplan Den nedsatte styregruppe har, siden sidste blad, haft en del møder både internt i gruppen og med det konsulentfirma, der skal hjælpe os igennem processen.

Vi er stadig i den idérige fase af forløbet, hvor det diskuteres, hvad en udviklingsplan skal indeholde.

I forhold til den proces arbejdes der på at afholde arrangementer, hvor borgerne kan komme og dele idéer og tanker, der kan indgå i det videre arbejde.

Kulturkaravanen Af Nina Magelund Teatret Kimbri har henvendt sig til lokalrådet med ønsket om at gæste Korinth fredag d. 25/5 med en kulturkaravane i hestevogn. Hestene bliver spændt for vognene d 14. april 2021 på Møn og 67 dage og 750 km senere spændes de fra igen i Skagen d. 21/6.

Det vil blive et farverigt følge af heste, vogne, dansere, skuespillere, musikere, visuel artists, antropologer mm. Efter Korinth vil karavanen drage videre mod Haastrup.

Som forberedelse vil teatret besøge alle værtsbyer på ruten for at finde lokale samarbejdspartnere, som de kan skabe en oplevelse for byen sammen med.

Lokalrådet vil gerne støtte op om projektet og hjælpe med formidling til lokalaviser samt kontakt til foreninger og institutioner i området. Vi forestiller os, at den bagerste fodboldbane på sportspladsen vil kunne bruges til formålet.

Det kunne blive en festdag for byen.

Se mere om teatret her: www.teatretkimbri.dk/anbefalinger

41

v/ Ulrik Rasmussen l 6024 8440 www.korinthtomrerforretning.dk e-mail: ulrik@korinthtomreforretning.dk

42

l Nybyg - tilbyg - ombyg

l Forsikringsskader

l Erhvervsbyggeri

l Køkken og bad

l Døre og vinduer efter mål

l Totalentreprise

Jeg har brug for dig!

Hvad har du gjort for din by i dag?

Den lille indsats har stor betydning!

Alt i skov - park - have og landbrugsmaskiner Aut. forhandler af JINMA • FOTON ONJ 4 WD Traktor • MTD • Cub Cadet • Echo

62 64 12 82

Reventlowsvej 20 A

Ø. HÆSINGE SMEDIE v/Anders Tegen

Ø. Hæsingevej 37 • Ø. Hæsinge • 5600 Faaborg Se mere på hjemmesiden: www.o-haesinge-smedie.dk atsmeden@mail.dk

Hvad har du gjort for din by i dag?

Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Jeg har brug for dig!

Hvad har du gjort for din by i dag?

Den lille indsats har stor betydning!

43

Din lokale DÆK leverandør Handelsfirmaet P A Christensen Lykkevalg 18 Korinth

Alt i Dæk og montering Vinteropbevaring af campingvogne Aut. Camping Gas Testcenter

Tlf. 40 27 29 30

Åbningstider: Torsdag og fredag kl. 9.00 til 17.00

Både herre- og damefrisør

DALUM LANDBRUGSSKOLE Afdeling Korinth · Spanget 7 · DK-5600 Faaborg Tel. +45 66 13 21 30 dalumls@dalumls.dk · www.dalumlandbrugsskole.dk

44

Kontaktpersoner: Brahetrolleborg Sogn:

Korinth Idrætsforening:

Graver: Jan Frederiksen Tlf.: 6265 2017

Formand: Lars Frandsen Tlf.: 2281 1891

Menighedsrådsformand: Annette Knudsen Tlf.: 5152 2480

Faaborg ØH:

Kirkeværge: Bente Magelund Pedersen Tlf.: 2965 5721

Kontaktperson: Bo Ellegaard Nielsen Tlf.: 4010 5426

Korinth I Form:

Øster Hæsinge Sogn:

Kontaktperson: Hanne Larsen Mail: hannel630@gmail.com

Graver: Søren Wollesen Lydinge Hus og Haveservice Tlf.: 2214 1721

Bøgebjergskolen:

Kirkeværge: Egon Jensen Tlf.: 2033 5115

Skoleleder: Jes Fechtenburg Tlf.: 7253 3902

Formand for menighedsråd: Hans Søberg Tlf.: 6264 1029

Afdelingsleder: Mathilde Agger Tlf.: 7253 4470

Kirkelige adresser:

Støtteforeningen for KIF:

Sognepræst: Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4 Tlf.: 6265 1121

Kontaktperson: Niels-Christian Aagaard Mail: støtteforeningenforkif@gmail.com

Korintherbrevet er et kirke- og lokalblad for Brahetrolle­b org og Øster Hæsinge sogne.

Bladet udgives fire gange årligt: primo marts og juni, samt ultimo august og novem­b er.

Bladet udgives af foreningen Korinth Medier. Bladet optager hovedsageligt stof fra foreningens medlemmer.

I det omfang der er plads, kan der optages materiale fra andre.

Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte indsendt materiale.

Korintherbrevet udgives endvidere på www.korinth.dk Korintherbrevet optager annoncer efter regler og priser fastsat af Korinth Medier.

Henvendelse ang. annoncer til Nina Magelund tlf.: 21 45 76 67 eller mail: nina.magelund@hotmail.dk Dette no. er trykt i 1250 eksemplarer.

Bladet omdeles i alle tilgængelige postkasser i Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne.

Omdeling foretages af spejderne i Korinth.

Henvendelse herom til spejderleder Ronny Kjær tlf.: 42 34 11 06

LOKALRÅDET:

Se mere på www.korinth.dk Formand

Kasserer og sekretær

Medlem

Knud Erik Rasmussen

Nina Magelund

Allan Sørensen

Tlf.: 2990 2250 benterasmussen50@gmail.com

Tlf.: 2145 7667 Skovvej 7, Korinth

Tlf.: 3065 1854 nybo@newmail.dk

Medlem

Medlem

Medlem

Mads Franklin

Peder Månsson

Bent Dau

Tlf.: 2614 0345 malermadsfranklin@hotmail.com

Tlf.: 2229 2737 johansen5600@hotmail.com

Tlf.: 2096 3716 Vinkelvej 8, Korinth

Ingeniørfirmaet 2 8 3 Bygnings1 5 62 6 Kvalitet Fagsted 7, Korinth, 5600 Faaborg

Faaborg

Statsaut. ejd.mæglere, Valuar MDE

edc.dk

Skal du sælge din bolig?

Bestil et gratis Salgstjek.. ...og få fastlagt din boligs aktuelle markedsværdi

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9 | 5750 Ringe Telefon 62 62 22 77 www.mark-storm.dk

Kanalvej 2 Faaborg 62 61 48 00 KOM GODT VIDERE