Lokalen Uge 16 - 2022

Page 1

LOKALEN Uge 16 - 2022

Lokalbladet for Hillerslev Sogn (Nybølle-Hillerslev-Sallinge-Højrup) Nummer 73


Næste Lokalen er uge 32 – 2022 - materialet sendes til Kirsten Bay SENEST: søndag den 24. juli 2022 Redaktør: Kirsten Bay Skerningvej 4, 5750 Ringe Tlf.: 21 73 71 84 - E-mail: bay@lite.dk

Økonomi: Claes Ipsen Højrupvej 18, 5750 Ringe Tlf.: 20 95 08 04 - E-mail: claesipsen@gmail.com Udbringning af ekstra blade: (til annoncører, kirke m.v.) Bo Utoft

Kære læser af Lokalen Jeg har fjernet den kalender, som plejer at være på de midterste sider. Det er dyrt at få trykt bladet, og det der plejede at være noteret i kalenderen, står under de forskellige områder. Både kirken, husholdningskredsen og idrætsforeningen har på ”deres egne sider” en oversigt og dato på de forskellige arrangementer! Kirsten Bay Oversigt over formænd/kontaktpersoner på sognets forskellige foreninger. Så skal du i kontakt med en af foreningerne – kan nedenstående personer kontaktes. Beboerforening/Lokalråd

Formand

Grethe Jacobsen 40 98 59 80

Menighedsråd

Formand

Herdis Holme

Hjemly

Skoledirektør

Brian Bastiansen 62 64 10 24

Idrætsforeningen

Formand

Anders Højgaard 27 73 92 57 Nielsen

Husholdningskredsen

Formand

Agnete Holm Larsson

62 66 15 94

62 64 16 38


Nyt fra Lokalrådet Generalforsamling Så har vi igen holdt den årlige generalforsamling, og blev helt overrasket over den store opbakning og fremmøde. Vi nåede at blive 26 personer, så Grethe var lidt nervøs for at vi ikke havde bestilt nok mad, men det gik. Arne Kløverpris styrede mødet, som han plejer, og stor tak for det. Også stor tak til de nye tilflyttere til vores skønne område, som bakker op om Lokalrådet. Lokalrådet konstitueret sig: Formand: Grethe Nørgaard Jacobsen, Sallinge Næstformand: Per Olsen, Nybølle Kasserer: Claes Peter Mylord Ipsen, Højrup Sekretær: Lykke Weber Mikkelsen, Hillerslev Menigt medlem: Lis Svenstrup, Nybølle Menigt medlem: Line Lahn Sørensen, Sallinge Menigt medlem: Jette Nielsen, Hillerslev Suppleanter: Laila Halberg Christensen, Hillerslev Preben Schjøtler, Nybølle Vi er allerede trukket i arbejdstøjet, og er i gang med at arrangere affaldsindsamling og en masse andre ting i årets løb, og derfor vil vi gerne bede om lidt støtte i forbindelse med vores arrangementer med evt. kr. 100. Vi har i nogle år ikke været rundt og bede om penge, da vi mener, at det skal være helt frivilligt om man vil støtte med et bidrag. Pengene går f.eks. til støtte til dilettanterne, trykning og udbringning af Lokalen, spis sammen arrangementer, kaffe, øl, sodavand, kage, mad til f.eks. generalforsamling, affaldsindsamling, kirkearrangementer og meget andet. Lokalrådet kan evt. støtte lokale initiativer. Reg.nr. 0828 kontonummer. 2673665 til indsættelse af støttebidrag.


Ukrainske flygtninge Faaborg-Midtfyn Kommune har udpeget Landsbycenteret som værende egnet til at huse flygtninge fra Ukraine. Lige i skrivende stund ved vi ikke så meget, men der er ca. 10 ledige lejligheder. Lokalrådet vil i den nærmeste tid deltage i oplysningsmøder, det første møde er allerede 30. marts. Det er Faaborg-Midtfyn Kommune som vil oplyse og drøfte modtagelsen af Ukrainerne, fortælle om kommunens ansvar og hvad vi, som frivillige, har af muligheder. Der er taget initiativ til et møde tirsdag d. 5. april i Hillerslev Landsbycenter, hvor vi, som frivillige, skal igangsætte forberedelser og organisere en masse hjælp. Vi forventer indflytningen sker i løbet af april og at det formentlig bliver mødre med børn. Alle som har lyst er velkommen til at bidrage. Lokalrådet forsøger at orientere løbende, men vi forventer at vi har kort tid til at informere ud. Hvis du er interesseret så hold øje med de sociale medier eller kontakt bestyrelsen i Lokalrådet.


I denne tid, hvor der forberedes dilettant 2022, fik jeg lyst til at undersøge lidt af historien om dilettant i Hillerslev. Det ser ud til, at det næsten er 100 år siden de første forestillinger, og så vidt jeg kan se på gamle arkivalier, er de første dilettant-opførelser i Hillerslev Sogn, startet ca. i 1928/1929. Det første billede jeg kan finde, er fra arkivet.dk og dateret 1920-1930

Så er der det her fra 1936, hvor man opførte ”En Børsbaron”. Astrid Hansen Sigurd Larsen Magna Larsen Ada Simonsen Bondesen Inger Kløverpris Peder Martedal Lærer Højrup Rasmussen Jørgen Bonde Hvad der i forhold til dilettant de mellemliggende år, kan jeg ikke finde noget om, MEN i 1979/80 startede Kristen Birkmose dilettant i Hillerslev. Han var flyttet til Hillerslev i 1978, og havde tidligere spillet amatørteater i Nr. Lyndelse. Den første forestilling der blev spillet var ”Sikke en sommer” af Torben Nielsen.


Kristen fortæller, at man dengang spillede på en meget lille scene i aulaen på Hillerslev Skole (Det nuværende Landsbycenter). Den største opsætning i den periode på 5-6 år, hvor Kristen var med, var ”Nødebo Præstegård”. En kæmpe succes, og et stort tilløbsstykke. Da de skulle opføre stykket lørdag aften, var der så mange interesserede, at de besluttede sig for at lave en ekstra forestilling lørdag formiddag kl. 10. De regnede med at der måske kom en 15-20 stykker om formiddagen, men der var helt fyldt op til begge forestillinger! Først i 1990’erne og indtil nu, med undtagelse af et par år, har der været dilettant i Hillerslev. I årenes løb, er der rigtig mange mennesker der har brugt en masse energi og tid på vores kære dilettant. Det er et kæmpe arbejde, selvfølgelig øver man og opfører stykket, men udover det, bliver der bl.a. lavet scene, foretaget indkøb, arrangeret mad, musik og meget, meget mere. Det er et meget omfattende arbejde at få det hele arrangeret, der kommer godt 200 tilskuere i de 2 dage stykket opføres. Dilettant i Hillerslev, har i mange år, hørt under Hillerslev Sogn beboerforening, nu Lokalrådet. Dilettant afdelingen er for år tilbage, blevet en helt selvstændig enhed i Lokalrådet. Man selv er ansvarlig for alt, lige fra planlægning og hele forløbet til gennemførelse af de 2 opførelser. Der har i årenes løb, været mange forskellige dilettant-ansvarlige. Marianne Bryld, er nu dilettant-ansvarlig og har været det de sidste 10 år. Også rigtig mange af deltagerne har været med i mange år, jeg kan ikke nævne alle de fantastisk engagerede deltagere, men så vidt jeg er orienteret er de to her, dem der har været med i længst tid, og det er ca. 25 år.

Keld Bay og Kjeld Andresen


Heldigvis har vi her hos os, kunnet blive ved at opretholde den fantastiske tradition, nemlig Dilettant i Hillerslev, så det kan vi godt være stolte af. Mange steder hvor der tidligere har været dilettant, er man stoppet, sikkert af forskellige årsager, men VORES dilettant, er MEGET populært, og jeg håber på, at det vil fortsætte i rigtig mange år endnu. I år opfører vi forestilling (i nyere tid) nummer 30! Mange tak til Sven Wisnewski, Bodil Riis-Jensen, Keld Bay og Kristen Birkmose for hjælp til denne lille historie. Det er ikke muligt for mig at opliste alle stykkerne, ligesom jeg heller ikke kan opliste alle de fantastiske skuespillere og medhjælpere der har været med i alle de år, men herunder, vil jeg vise et par billeder fra dilettant i Hillerslev.

April 2022 - Kirsten Bay




Her er børnedyrskuekomiteen fra 1946 Verdens første børnedyrskue, blev stablet på benene af en håndfuld 13-årige knægte i Hillerslev på Fyn for 77 år siden! Jeg lader her Asger Larsen fortælle sin egen historie. Den udkom i Morgenposten søndag den 25. juni 1978. ”Når man er 13 år, ser man med mild overbærenhed på de voksne. Man må på den ene side affinde sig med dem, udnytte deres hjælp, - samtidig med, at man på den anden side klart erkender, at de egentlig ikke har fattet ret meget af, hvad det egentligt er, det drejer sig om her i livet. Man er i den alder selv meget klogere, mere sikker, - og dog erkender man, at man gør klogest i at holde denne viden sådan nogenlunde for sig selv. Sådan omtrent var det, jeg følte, da jeg som trettenårig blev valgt som formand for ”komiteen”, bestående af syv andre, yngre drenge, hvis fantasi og gå-på-mod ikke stod meget tilbage for den unge formands. Vi kunne godt lide at planlægge UTOPIA, og vi prøvede en gang imellem at realisere utopiske ting. Blandt andet påbegyndte vi en opførelse af en Holberg komedie i en roekælder.” Møder i vejgrøften Om planlægning og forberedelsen skiver Asger Larsen (AL): ”Da, der ikke var meget andet, der optog os om aftenen – det var før TV tiden, - holdt vi mange ”bestyrelsesmøder”, der havde en loges hemmelighed over sig. Var vejret til det, blev mødet holdt i grusgraven eller vejgrøften. Langt om længe modnedes ideen:


Vi ville lave et børnedyrskue i lighed med de store dyrskuer, som nok har været højdepunkterne for nogle af os i årene forud. – Altså vi skulle afholde verdens første – og historiens mest enestående – børnedyrskue!! Først skulle der planlægges. Vi var helt enige om, at vi i så vid udstrækning som muligt ville undgå voksne, der hele tiden ville give ”gode råd”. – Dem havde vi ikke brug for! – Spørgsmålet var så, hvis forældre ville blande sig mindst muligt. Af ovenstående grunde blev mine forældre udelukket. Vi fandt ud af, at vi nok mest burde holde os til Poul Eriks. – Det viste sig at være klogt. Hans mor havde en skrivemaskine, - dengang en stor sjældenhed!” Billedbladet kom ikke ”Og så kom der gang i sagerne: Vi kontaktede først sognefogeden for at få polititilladelse til arrangementet. Det voldte ingen vanskelighed.” Bagefter fortalte Asger Larsen om alle de forberedelser der skulle til, for at et så stort arrangement kunne løbe af stablen. Blandt andet skrev han: ”Det var desuden givet, at pressen skulle dække begivenheden. Formanden skrev derfor til Billedbladet om at sende en journalist og en fotograf. Desværre mødte de aldrig frem! Vi drøftede indgående, om det ville være muligt at installere et højtaler-anlæg på pladsen, men da det viste sig, at det ville koste os 35 kr., måtte disse planer skrinlægges.” Der blev indsamlet gaver til både tombola og gevinster, bagt æbleskiver og fundet piger og drenge til boder og andet. Assensvej 184 i Hillerslev 1946 Det første børnedyrskue Selve dyrskuet blev en succes, og AL skrev videre: Det mest positive ved første børnedyrskue var måske var måske, at det slog bro mellem alle grupper af børn i sognet. Der var et godt samarbejde mellem børn fra Hjemly og den kommunale skole, ligeledes et fint samarbejde mellem drenge og piger. Vi fik megen positiv omtale, - især da vi skænkede overskuddet – 70 kr. – til Red Barnet. Det var et ganske pænt beløb, når man tager i betragtning, at entreen var 25 øre for voksne og 10 øre for børn.”


En undersøgelse sidst i 1970’erne gav det resultat, at børnedyr-skuet i Hillerslev i 1945 var det første. Billederne er fra 1946, lokalarkivet har ingen billeder fra børnedyr-skuet i 1945. Marts 2022 Sven Wisnewski


Nyt fra Hillerslev Idrætsforening Fodbold Vi har på alle holdene kunne ser stor tilgang til, efter at det med Corona er kommet lidt på af stand, det er vi i HIF rigtig glade ved. Det er så dejligt at man igen kommer og støtter det lokale. Så tusind tak for det....... Der er også rigtig stor tilgang til fodbold, vi har hen over vinteren trænet hver mandag, hvor vi har været 22-24 personer. Så det kunne ikke være mere fantastisk. Nu er det ved at være turnerings start, og igen i år, har vi fået nyt tøj, og er helt klar! Stor tak til de sponsorer, der har fået det til at lykkes........ Som noget nyt har vi hver mandag, hvor vi spiller hjemme, tændt op i grillen! Kom ned og se fodbold, og nyd en dejlig kold øl og en god grill pølse! Vi håber at rigtig mange har lyst til at komme og bakke os op, se nedenstående kampprogram – vi ses! Anders H. Nielsen



Indoor cykling ….. er slut for denne sæson. Det har været en sæson, der desværre igen var præget af covid-19. Deltagerne skal have stor ros, for at holde ved gennem sæsonen, og det vil vi rigtig gerne takke for! Vi håber på god opbakning igen når vi starter til efteråret. MIX MTB Fra onsdag 30. marts har vi igen sat gang i sommer MIX MTB. Vi kører hver onsdag kl. 17.00 til 19.00 med start fra klubhuset, vi fortsætter med at køre om søndagen kl. 9.00 til ca. 11.00 også med start fra klubhuset. Vi kører i flere forskellige tempi og forskellige ruter. Det er derfor ingen forudsætning, at hverken du eller din MTB er toptunet, vi har mere fokus på at komme ud og nyde naturen. Vi kører mest på stier og markveje, og sjældent på deciderede MTB spor. Vi efterlyser kvinder der kunne tænke sig at deltage! Ved spørgsmål kontakt Klaus på 25 56 08 60.


Hillerslev Husholdningskreds 15. marts var foredragsholder Jette Seidenschnur i Landsbycentret for at fortælle om hendes liv i Jehovas Vidner, et liv som er forbundet med mange forbud og krav. Som ung blev hun døbt og gift inden for Jehovas Vidner og så er det svært at komme ud af. Efterhånden begyndte længslen efter et liv i frihed. Jette Seidenschnur begyndte at arbejde hos en fotograf og da forretningen skulle afhændes, blev hun tilbudt at overtage den, og det gjorde hun. Det var meget interessant at høre om.

Snak med Marianne Salomon fra Korinth, der er ophavskvinde til ”Dinfritid-Korinth”, der er et kreativt sted, som henvender sig til folk i Korinth og området omkring. Som medlem af foreningen (det koster 20 kr. for et kalenderår), er det meningen at man kan komme med ideer til fremtidige aktiviteter. Der er allerede planlagt en masse nyt her til foråret 2021, f.eks. forskellige emner, mad, negle, vandløb/åer, de forskellige årstider, foredrag og meget mere. Marianne har tidligere boet i området Rudme Herringe, hvor hun var aktiv i Kværndrup Husflidsskole, men da hun flyttede til Korinth, ville hun gerne være en del af området hvor hun bor, og gik så i gang med at planlægge at lave et kreativt fællesskab som en aftenskole med masser af forskellige aktiviteter. I april 2021 blev der afholdt stiftende generalforsamling, og på grund af Corona, var det siddende udenfor, iført jakker og håndsprit. Din fritid Korinth, har fået hjælp fra Botilbud i Korinth. Her afholdes små kurserne, med max 8 personer. Beboerne på Botilbud Korinth, vil gerne åbne dørene ud til samfundet og vil rigtig gerne have, at folk kommer derop. De er meget hjælpsomme, og hjælper med alt det praktiske omkring de arrangementer der foregår der, bl.a. bager kage, laver kaffe og stiller stole frem. Der bliver også lavet et lille håndarbejdskursus, og et mindre pileflet-kursus så dem der bor der også kan prøve aktiviteterne af.


Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9 . 5750 Ringe Telefon 62 62 22 77 www.mark-storm.dk





Nyt fra præsten Jeg tror mange var spændte på, hvad 2020 ville bringe – mon verdenen blev grønnere, mon vi blev rigere, mon alt blev bedre? I stedet endte vi med en global pandemi med enorme konsekvenser til følge… Nåh, men så kom vi så til foråret 2022 og alt tegnede noget lysere og pandemien var på tilbagetog, og frygten begyndte efterhånden at forsvinde – og bang, så angreb Putin Ukraine og der udbrød pludselig krig på europæisk jord, og samtidig så vi enorme prisstigninger på alt (husk at dette er skrevet i begyndelsen af marts – hvem ved, hvordan verden ser ud, når dette bliver læst). Så hvad skuer vi frem mod? Det hele kan næsten føles som uoverkommeligt – der synes ikke bedring i den nærmeste fremtid. Og dette er hårdt! Det er hårdt ved os alle sammen. Først krævede pandemien store menneskelige ressourcer og nu står vi med en krig, der synes at kunne kræve store økonomiske ressourcer og enden synes langt væk. Så er det at vi må tilbage til Monty Python og deres fantastiske sang – always look on the brigth side of life – Se altid på livets lyse side. Jeg ved godt det kan lyde lettere lalleglad bare at se på livets lyse sider, når der nu er så meget andet, der fylder i livet, men der er gudskelov også mange gode sider, og vi skal virkelig huske de gode sider, for ellers bliver livet alt for hårdt. Nok skal vi huske de alvorlige sider i livet, men bekymringerne kan vi ikke tage på forskud. Jesus talte også om bekymringer, og her er hvad han sagde: Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? … Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. (Matthæusevangeliet kap 25, vers 25 og 33-34) Nyt om kirkelivet På kirkefronten har vi haft travlt i foråret 22. Vi oplever en stigende kirkegang og en generel stor interesse for vores arrangementer. Vi glæder os derfor til de kommende måneder og ikke mindst til sommerkirken, som også har været rigtig godt besøgt. Vi kan glæde os over at der har været rigtig mange barnedåb og det gør ikke noget hvis det fortsætter. Det er altid dejligt at møde de mange glade dåbsforældre og ikke mindst de små børn.


På konfirmandfronten glæder vi os over at 19 konfirmander skal konfirmeres i år i vores kirker. Det har været 2 rigtig gode hold, som har deltaget aktivt i både undervisning og gudstjenester. Nyt fra menighedsrådet Alle menighedsrådsmøder er offentlige og der holdes møder følgende dage: onsdag 30. marts 17.00 i Hillerslev, Assensvej 185 med offentligt regnskabsmøde torsdag 28. april 19.00 i Espe, Snarupvejen 6 med syn af kirke 16.00 tirsdag 24. maj 19.00 i Vantinge, Ruevejen 15 med syn af kirke 16.00 onsdag 15. juni 19.00 i Hillerslev med syn af kirke 16.00 Vi har udarbejdet en række visionsmål, som vi håber, kan aflæses i vores arbejde for kirkerne og for sognene med initiativer til fællesskab og sammenhold. Visionerne for vores kirke- og menighedsliv kan læses på hjemmesiden evhsogne.dk. Således på vej mod sommer og forhåbentlig lysere tider ønskes I alle Guds velsignelse. Sognepræst Simon Jylov Sogneudflugt 2022 – 19. maj Vi skal til Koldinghus og se udstillingen “Mary & Kronprinsesserne”. En guidet tur og mulighed for at se sig lidt omkring i Koldinghus´ andre udstillinger. Der er gode adgangsforhold til udstillingen “ Mary & Kronprinsesserne” Dernæst kører vi til Restaurant Oven Vande ved Volden, hvor vi nyder kamsteg med alt tilbehør og kaffe med kage til dessert. På vej hjem kører vi ind til Den Reformerte Kirke i Fredericia, hvor sognepræst Simon Jylov vil fortælle om kirken og dens historie. Der er tid til at kigge sig lidt omkring og få en gang at drikke. Herefter går turen hjem og vi forventer at være hjemme ca. kl. 17. Program: Kl. 8.30 Afgang fra Vantinge i bus 1 Kl. 8.30 Afgang fra Hillerslev i bus 2 Kl. 8.45 Afgang fra Espe Der er en egenbetaling på 250 kr. pr deltager, som afregnes under frokosten. Drikkevarer på restaurant er for egen regning. Tilmelding senest 1. maj til: Sognepræst Simon Jylov. Ring på 92 43 25 25 (dog ikke mandage) eller sende en mail til sijy@km.dk. Sendes der en mail oplyses navn(e),mobilnummer, bopælssogn og opsamlingssted.


Årets konfirmander 2022 Konfirmander i Hillerslev kirke 1. maj Otto Gade Johnsen Sander Schwitzer Juhl Nicoline Jørgensen Markus Mylord Ipsen Lucas Langkjær Møllebjerg Konfirmander i Vantinge kirke 8. maj Julie Elisabeth Kristensen Asta Friis Engholm Gjesing Emil Virkelyst Madsen Simone Elisabeth Snedker Konfirmander i Espe kirke 13. maj Clara Ilum Celine Ilum Ea Homelife Vever Anna Burglin Stage Rasmussen Kanja Nordkrone Jeppesen Johanne Lydersen Aagaard Rasmussen Josefine Hindborg Greve Christian Barrett Krogh Christensen Alberte Kjærsgaard Bred Daniel Lübbert


Konfirmandindskrivning 2022 I år samles vi i Espe kirke 9. oktober kl.10.30 for at indskrive de nye konfirmander. Jeg vil derfor gerne inviterer de der skal konfirmeres i 2023 med til gudstjenesten samt deres forældre. Konfirmandindskrivningen er digital, og vi vil efter gudstjenesten gennemgå indskrivningen, så alle kan følge med. Begge forældremyndighedsindehavere skal skrive under digitalt – det er derfor ikke nok at sende én forældre. Hvis der er forhold der gør, at begge ikke kan være til stede samtidig, så skal indskrivningen ordnes hjemmefra efterfølgende. Konfirmandundervisningen begynder i uge 43, og går frem til og med påsken 2023. Der er konfirmandundervisning om tirsdagen i præstegården i Espe kl. 8-9.30 og i Hillerslev præstegård om torsdagen kl. 8-9.30. Typisk vil elever fra Nordagerskolen følge undervisningen om tirsdagen, og eleverne fra Hjemly friskole, Heldagsskolen i Korinth og Tingager vil typisk følge undervisningen om torsdagen. Man er velkommen til at følge det hold man helst vil, men det kræver at man taler med den skole, hvor børnene går, om, hvilken dag de har fri til konfirmandundervisning. Vi sørger for transport fra konfirmandundervisningen til skolen. I ferier og ved aflysning skal man selv sørge for transport. Jeg glæder mig meget til at hilse på alle de kommende konfirmander! Sognepræst Simon Jylov


Kommende kirkelige aktiviteter I det sene forår og i sommerperioden har vi planlagt en række forskellige arrangementer og gudstjenester, som vi gerne vil inviterer alle med til. De er som følgende: Befrielsesgudstjeneste 4. maj kl. 19.00 afholder vi i Espe kirken en markering af befrielsen. Ved en kort og stemningsfuld gudstjeneste markerer vi at Danmark atter blev frit, og vi vil også sætte lys i vinduerne, og synge nogle af befrielsens sange og salmer. Konfirmationer Traditionen tro holdes der konfirmation på de tre første søn- og helligdage i maj. I Hillerslev 1. maj, i Vantinge 8. maj og i Espe 13. maj – alle dage kl. 10.30. Vi glæder os til at fejre konfirmanderne. Gudstjenesterne er åbne for alle, men jeg vil dog henstille til, at man lader familierne til konfirmanderne fylde kirken først, og ved deltagelse sætter sig bagerst – på forhånd tak. Gratulationskort kan afleveres i våbenhuset før og under gudstjenesten. Kristi himmelfarts koncert - ”Huskoncert” 26. maj er der arrangeret en kirkekoncert/musikgudstjeneste i Espe kirke. Da vi ikke har navnet helt på plads endnu, mens dette blad blev lavet, kan man orientere sig på vores hjemmeside evhsogne.dk eller på Facebook. Pinsen 2022 5. juni afholdes der Pinse. Vi begynder kl. 9 i Espe, og derefter er der gudstjeneste kl. 10.30 i Vantinge, hvor det hele rundes af med en festgudstjeneste. Efter gudstjenesten i Vantinge byder vi på et stykke lagkage i anledning af, at Pinsen er kirkens fødselsdag. Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag kl. 11 i Hillerslev. I år danner kirkegården ved Hillerslev kirke en smuk ramme for den traditionsrige friluftsgudstjeneste 2. pinsedag for hele Midtfyn. Til gudstjenesten deltager både et folkekor og forskellige musikere. Efter gudstjenesten indbydes der til samvær i det grønne – stole, tæpper og kaffe- og/eller frokostkurv medbringes selv.


Gudstjenesten afholdes på kirkegården på Kirkegyden 3a, 5750 Ringe, Hillerslev. Enhver der kunne være interesseret i at være med i folkekoret, er velkommen. Tilmelding er senest d. 23/5 til korets dirigent Ulla Poulsen på 20 32 01 52 /Up1955@gmail.com. Folkekoret øver torsdag 2. juni kl. 19-21 i konfirmandstuen i Hillerslev, Assensvej 185” Sangaften i Hillerslev 7. juli er der sangaften i Hillerslev kl. 19.00. Vejret afgør om vi sidder inde eller ude, men uanset hvad der sker, så vil der blive sunget fra vores store danske sangskat. Sommerkirke Igen i år inviterer vi til sommerkirke i juli måned. Alle er velkomne og alle arrangementer er selvfølgelig gratis. Sommerens gudstjenester er lette og enkle. 3. juli er der gudstjeneste kl. 10.30 i Hillerslev. 10. juli er der gudstjeneste kl. 10.30 Espe med efterfølgende frokost i kirkelunden. 17. juli er der gudstjeneste kl. 10.30 i Vantinge. 24. juli er der gudstjeneste kl. 10.30 i Hillerslev. 31. juli er der gudstjeneste kl. 10.30 i Espe kirke med efterfølgende kaffe i præstegården. Kirkekaffe i præstegården Søndag 31. juli, inviterer sognepræsten alle søndagens kirkegængere med ned i præstegården, hvor der bydes på en kop kaffe. Hvis vejret tillader det, er haven åben, og ellers vil vi drikke en kop kaffe sammen i præstegårdens stuer. Sensommerkoncert Søndag 2. oktober inviteres der til sensommerkoncert i Espe kirke kl. 19 med bandet ’Fruens øje’. Fruens Øje er tre mennesker, der fortæller historier. Det er gamle ballader i nye klæder med tidløse fortællinger om mennesker, der tackler livets op- og nedture. Trioens lyd er en blød blanding af sang og strygere. Et impulsivt samspil, der afspejler dynamikken i historiernes forløb. Fruens Øje ser ind i menneskers liv, og fortæller deres historier. Ane Drewsen: Sang, Jonas Clausen: Violin/mandolin, Frederik Mensink: Kontrabas.


Kontakt oplysninger til kirken Mail:

7750@sogn.dk

Sognepræst:

Simon Langeskov Jylov Snarupvejen 6, Espe 5750 Ringe Tlf.: 92 43 25 25 Mail: sijy@km.dk

Graver Espe, Vantinge og Hillerslev:

Organist: Menighedsrådsformand:

Næstformand:

Kasserer og Kirkeværge (Espe + Vantinge): Kirkeværge Hillerslev:

Øvrige medlemmer:

Laila Hansen Tlf.: 61 62 77 53 Mail: ehvhgraver@hotmail.com Asger Agerskov Buur Herdis Holme, Holmevej 11, Espe Tlf.: 62 66 15 94 – 60 49 37 92 Mail: herdisholme@yahoo.dk H. Chr. Lunderskov, Askevænget 4, Espe Tlf.: 29 60 54 85 - Mail: hclunderskov@hotmail.com Torben Nielsen, Dalsmøllevej 9, Vantinge Tlf.: 20 46 12 51 Mail: tvsn-dals@privat.dk Inger Marie Bæk, Fuglebakken 2A, Hillerslev Tlf.: 52 23 80 70 Mail: i.m.baek@outlook.com Mail: Espe: Heidi Michlenborg og Merete Brun-Nielsen (kontaktperson) Vantinge: Benna Andersen og Hanne Christoffersen (Chris) Hillerslev: Ellis Andresen, Anette Frømsdorf og Ejner Kløverpris

Øvrige adr. på Espe – Vantinge - Hillerslev menighedsråd: se www.sogn.dk


Gudstjenesteplan Dato

24. april 1.s.e påske 1. maj 2.s.e påske 4. maj 8. maj 3.s.e. påske 13. maj Bededag 15. maj 4.s.e påske 22. maj 5.s.e. påske 26. maj 29. maj 6.s.e. påske 5. juni Pinsedag 6. juni 2.pinsedag 12. juni Trinitatis søndag 19. juni 1.s.e. trinitatis 26. juni 2.s.e. trinitatis 3. juli 3.s.e trinitatis

Espe

Vantinge

9.00

19.00 Befrielsesgudstjeneste 10.30 Konfirmation

24. juli 6.s.e trinitatis

10.30 10.30 Konfirmation

10.30 Konfirmation 9.00 ELJ

15.00 Koncert Kristi himmelfart

10.30

9.00

10.30

10.30

10.30

14.00 Udendørs 10.30

9.00 10.30

9.00

10.30 10.30 Sommerkirke

7. juli 10. juli 4.s.e. trinitatis 17. juli 5.s.e. trinitatis

Hillerslev

19.00 Sangaften 10.30 Sommerkirke Frokost i kirkelunden

10.30 – Sommerkirke 10.30 Sommerkirke


31. juli 10.30 - Sommerkirke 7.s.e. trinitatis Kaffe i præstegården 7. august 9.00 10.30 8.s.e trinitatis 14. august 9.00 juli 10.30 - Sommerkirke 9.s.e31. trinitatis LKA 7.s.e. trinitatis Kaffe i præstegården 21. august 9.00 7. august 9.00 10.30 10.s.e trinitatis KB 8.s.e trinitatis 28. august 9.00 14. august 9.00 11.s.e trinitatis LKA 9.s.e trinitatis LKA ELJ:21. Evaaugust Lykke Jensen9.00 (Herringe-Gestelev) LKA: Lene Kjær Andersen (Ringe) KB: Karen Blauenfeldt Hvor intet andet er anvist er det den stedlige præst. 10.s.e trinitatis (Ringe). KB 28. august 9.00 11.s.e trinitatis LKA ELJ: Eva Lykke Jensen (Herringe-Gestelev) LKA: Lene Kjær Andersen (Ringe) KB: Karen Blauenfeldt (Ringe). Hvor intet andet er anvist er det den stedlige præst.




Hillerslev Sogns Lokalråd FORMAND Grethe Jacobsen

Lindehusvej 8 Sallinge

40 98 59 80

grethe.n.j@live.dk

NÆSTFORMAND Per Olsen

Assensvej 118 Nybølle

20 16 98 40

Per.Susanne@olsen.mail.dk

KASSERER Claes Peter Mylord Ipsen

Højrupvej 18

20 95 08 04

claesipsen@gmail.com

SEKRETÆR Lykke Veber Mikkelsen

Fuglebakken 7 Hillerslev

61 72 08 09

lykkevebermikkelsen@ gmail.com

Menigt medlem

Lis Svenstrup Nybølle

Menigt medlem

Suppleant Laila Christensen

Line Lahn Sørensen Sallinge Jette Nielsen Hillerslev Kirkegyden 7 Hillerslev

42 32 48 14

Hal-hov@hotmail.dk

Suppleant Preben Schjøtler

Assensvej 109 Nybølle

40 57 84 82

presus@huspost.dk

Menigt medlem


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.