Uddrag af nyhedsbrevene

At vi, her 30 år efter at OLFERT FISCHER blev sendt til Den Persiske Golf, kan læse om dagligdagen ombord, det kan vi takke daværende orlogspræst Ejgil Bank Olesen for. Han var udsendt sammen med besætning 2.

Det var Ejgil Bank Olesen der ”opfandt” nyhedsbrevene og var redaktør på dem. Disse breve gjorde det muligt for familier, venner og mange andre hjemme i Danmark at følge med i dagligdagen ombord. Der er igen tvivl om, at disse nyhedsbreve har haft stor betydning, både for dem hjemme i Danmark og efterfølgende været med til at fastholde oplevelsen for besætningen.

Der blev udgivet 9 nyhedsbreve i perioden 18. december 1990 til 7. marts 1991. Gennem en række nedslag forsøger vi at give et billede af besætningens forventninger, oplevelser og følelser. De valgte uddrag er citater med små tilpasninger fra de originale breve.

På de næste par sider bringes et uddrag heraf.

OLFERT FISCHER og USS WISCONSIN

Nyhedsbrev nr. 1.

Golfen tirsdag den 18. december 1990.

Det er i dag fjorten dage siden første halvdel af korvetten PETER TORDENSKIOLDs besætning rejste ned for at møde korvetten OLFERT FISCHER og sidste halvdel af dens besætning. Efter et par dages sejlads med de to besætninger og alle tænkelige former for overlevering både om livet ombord og livet hernede i Golfområdet i det hele taget, vendte korvetten tilbage til basehavnen i Jebel Ale (ca. 40 km fra Dubai) – for at møde sidste halvdel af PETER TORDENSKIOLDs besætning.

Juleforberedelserne er allerede godt i gang, ikke mindst fordi vi her de senere dage har modtaget kasser og pakker med alt, hvad der hører julen til, og fordi vi siden torsdag den 12. december har haft besøg af tre fjernsynsfolk fra forsvarets ITV-video og af direktøren for Forsvarets Velfærdstjeneste, tidligere journalist ved Danmarks Radio Preben Dich, som skal lave en radioudsendelse til P3 den 24. december kl. 14-15 samt et længere indslag til TV-avisen den 23. december samt til TV2 mellem jul og nytår. Bl.a. er der optaget en række scener, hvor man ser et juletræ i forskellige situationer, fra det bliver fældet på Søværnets Eksercerskole i Auderød, sendt ned til Golfen sammen med den sidste del af besætningen fra Flyvestation Værløse, gennem basaren i Dubai, på kamelryg i ørkenen, for så endelig at ankomme i gummibåd til OLFI, hvor det blev bortført af en fra ”nissebanden”. Vi håber, det bliver nogle gode indslag, som I kan glæde Jer over derhjemme i juledagene.

Nyhedsbrev nr. 2.

Det Indiske Ocean, ud for Muscat, Oman. OLFI – nytårsaftensdag 31. december 1990.

I perioden indtil 23. december var vi på patruljetjeneste i Hormuzstrædet og Omanbugten, og det var på alle måder en begivenhedsrig tid. Ud over at gennemføre forskellige øvelser og bygge rutinen op omkring klart skib, gennemførte vores boardingteam en boarding på K V ANDENES den 21. december. Samme dag indgik vi også i en luftforsvarsøvelse med amerikanske fly.

I øvrigt foregår der hele tiden uddannelse og vedligeholdelsesskydning. Den 20. december havde vi vores første RAS i søen under dette togt. Om morgenen før der blev purret, blev vi prajet på poist efter forsyningsrulle. Det var det italienske tankskib STROMBOLI, der forsynede os. Den 23. december og den 25. december benyttede mange sig af muligheden for at deltage i en planlagt bustur i Muscat og omegn. Oman er et spændende, varieret og bjergrigt land med ansigtet vendt ud mod Det indiske Ocean. De sidste 20 år under sultan Qaboos har landet gennemlevet en formidabel udvikling fra en middelalderlig stat med uoplyst enevælde til et moderne arabisk samfund på vej ind i det 20. århundrede med oplyst enevælde. Muscat var bestemt en oplevelse og i øvrigt en meget mere arabisk by end Dubai. På gaderne sås væsentligt flere af den lokale befolkning end i Dubai, hvor den største procentdel er gæstearbejdere.

Juleaftensdag blev vi purret til tonerne af ”Det kimer nu til julefest”. Næstkommanderende og ”370” leverede musikken på trompet. Da vi stod ud af køjen, havde nissebanden slået til og været rundt på skibet og lagt et stykke legetøj i de grå langskaftede strømper, der var hængt op til formålet, og da der ikke findes uartige børn ombord, fik alle. Juleaftensdag kl. 16.00 havde vi julegudstjeneste på agterdækket. Alle var omklædte i den hvide sommeruniform, og juletræet stod smukt pyntet med lys og flag og fortalte, at det var jul. Skibets orkester ledsagede afsyngningen af de kendte julesalmer og gudstjenesten afsluttedes med, at chefen og besætningen efter Søværnets skik sagde:

”Gud bevare Dronningen”.

Nytårsaften i Hormutz Strædet overkaliffen er blevet udnævnt til kommandørkaptajn.

Nyhedsbrev nr. 3. Bahrain, OLFI, den 7. januar 1991.

Nytårsaften fejrede vi i søen ud for Hormuzstrædet under forlægningen fra Omanbugten til Jebel Ali Port. På trods af, at nytårsaften 1990 var meget anderledes end en almindelig nytårsaften med sjov i gaden og på trods af ”at en hver form for morskab uden alkohol er kunstig”, så blev det en uforglemmelig aften.

Med årsskiftet skete der en skelsættende begivenhed om bord, idet vores chef Thor B. Nielsen blev udnævnt til kommandørkaptajn. Da chefen i al ubemærkethed forsøgte at slippe væk for at skifte distinktioner, blev han holdt tilbage. Til lejligheden var der nemlig indkøbt et rigtigt araberdress med hovedbeklædning – den sorte kappe med guldkanter var blevet udstyret med hjemmegjorte kommandør-distinktioner. Efter denne udnævnelse lignede chefen en rigtig Sheik Ben Thor ibb al B. Nielsen Abu OLFI. 6. januar blev vi purret allerede kl. 0600 for at være omklædt i den hvide uniform og opstillet til parade på kajen for at modtage forsvarsminister Knud Enggaard kl. 0700. På grund af diverse sikkerhedsforanstaltninger blev forsvarsministeren forsinket, og vi nåede at blive godt våde af en morgenbyge. Vi følte os på det nærmeste hensat til en regnvejrs sur morgen på Holmen. Men endelig dukker forsvarsministeren op sammen med chef SOK. Efter en kort parade holdt forsvarsministeren en tale til os, hvori han udtrykte sin glæde over at kunne aflægge korvetten et besøg og ved selvsyn danne sig et indtryk af korvettens indsats og operationsvilkår.

Forsvarsministeren fremhævede, at der har været og stadig bliver spekuleret over, hvorledes situationen kan udvikle sig. ”Uanset hvad der er sagt og skrevet i den henseende, er der grund til at præcisere, at OLFERT FISCHER’s opgave fortsat er medvirken til international håndhævelse af FN’s sanktioner, som besluttet af regeringen og tiltrådt af Folketinget i august sidste år. Hverken mere eller mindre.

”Skulle der udbryde krig i området, vil regeringen naturligvis gøre sit yderste for, at OLFERT FISCHER ikke udsættes for unødige risici”. I øvrigt konstaterede forsvarsministeren, at den tidligere og nuværende besætning kunne se tilbage på indsatsen i bevidsthed om, at blokaden nytter, ikke mindst set i lyset af frigivelsen af gidslerne.

Nyhedsbrev nr. 4.

Golfen, OLFI, den 17. januar 1991.

I disse timer, hvor dette nyhedsbrev skrives til Jer, skrives der historie. Golfkrigen er gået ind i sin endelige og afgørende fase. Kl. 0314 lokal tid fløj amerikanske fly ind og bombede strategiske mål i Irak og Kuwait, men alt dette er I hjemme lige så godt informeret om, som vi. 12. januar atter i søen. Lige så dejligt det er at komme i havn og få strakt benene på landjorden, lige så dejligt er det igen at komme på havet til den vante rutine. Denne gang var vi selvsagt meget spændte på, hvad fremtiden ville bringe os.

Men dagligdagen leves, tørnen passes, de forskellige ruller og opgaver gennemprøves, og materiellet efterses, alt er i den fineste orden. Den gode stemning understreges af efterfølgende citat fra en artikel, som kommandørkaptajn Thor Nielsen skrev i sidste nummer af vores skibsavis ”New’s Flash”. ”Vi nærmer os nu halvvejen af ”Golftur”. Det har været en stor oplevelse indtil nu. Og en flot indsats. Det er en tryg fornemmelse som chef at vide, at jeg er omgivet af en besætning, der arbejder harmonisk sammen, og som lyser af berettiget selvtillid. De, der har sejlet inspektionsskib, ved, at man der taler om et midtvejssyndrom.

En periode præget af gnidninger og trakasserier. Hvis vi skal møde dette problem, er det tiden nu. Vores situation er nok anderledes end i Inspektionsskibseskadren.

Vi har større muligheder for enestående oplevelser, og vi har vel nok alle sammen en vis intens spænding om, hvad der vil ske i området, og hvad vores rolle bliver i det, der sker. Hvad de næste uger end bringer os, er jeg sikker på, at vi kan klare det, og også at vi i fællesskab fortsætter det sammenhold, der har været kendetegnet for TORDENSKIOLDS besætning.”

Nyhedsbrev nr. 5.

Golfen, OLFI, den 30. januar 1991.

Siden sidste nyhedsbrev har vi kun været i havn to døgn. Derfor er der ikke så meget at berette om med hensyn til landloven. Det de fleste af os først og fremmest så frem til ved dette havneanløb var post. Heldigvis var der post. Og som sædvanligt var det utrolig dejligt at høre nyt hjemmefra. I aner ikke, hvor meget det betyder for os at få brev, humøret – der ellers er upåklageligt – stiger flere hundrede procent. Det er virkeligt fremmende for moralen, så derfor må I endelig benytte enhver mulighed for at sende os en hilsen.

I gør Jer sikkert mange forestillinger om vores dagligdag, og på afstand synes den måske ensformig. Der har været røster fremme om, at kedsomheden skulle brede sig om bord. Det er nu ingenlunde tilfældet. Og som bekendt keder intelligente mennesker sig aldrig. De fleste af Jer ved allerede, at for de fleste besætningsmedlemmer indeholder et arbejdsdøgn 12 timers arbejde. Så når man også skal sove, spise m.m. Ja, så går tiden forbavsende hurtigt. Hvad angår fritiden ombord må vi ikke glemme at skrive, at solen ofte skinner. Selv om der i den mellemliggende periode siden sidste brev har været dage med gråvejr og høj bølgegang. Når solen skinner, ligner agterdækket Bellevue på en god sommerdag.

Baderulle på agterdækket.

Charlotte og Poul på vej til Golfen

Nyhedsbrev nr. 6

Golfen, OLFI, den 9. februar 1991.

Til stadighed får vi underretning om, hvor bekymrede I er derhjemme. Der er heldigvis fortsat ikke nogen grund til at nære bekymring for os om bord i OLFI. Der er dem, der har ment, at vore nyhedsbreve er ”olierede”, forstået således, at de skulle give et forskønnet billede af vores situation. Det er ikke rigtigt. I må have tillid til vore meldinger. Vi forsøger ikke at stikke noget under stolen. Vore nyhedsbreve er fyldestgørende, for hvad vi føler og tænker. Vel er Golfkrigen uforudsigelig, men hverdagslivet må gå videre for Jer såvel som for os i OLFI. Det er ikke fordi, vi er overfladiske, at vi har valgt at tage den internationale ”galskabssituation” på denne måde, men vi skal alle overleve denne nye og ganske uventede udfordring, som Golfkrigen er. Vi skulle gerne slippe igennem mange erfaringer rigere, som Søværnet forhåbentlig kan drage nytte af i mange år frem i tiden.

Til stadighed fornemmer vi, at vi har det danske forsvar og den danske offentlighed i ryggen. Vi får breve og telegrammer fra Marineforeninger, vælgerforeninger, privatpersoner og tegninger fra skolebørn. Forleden modtog vi et fra Thomas på ni år. En tegning af korvetten i et drabeligt slag med ordene: ”Ta’ det roligt, Gud hjælper jer”. Her i de sidste dage har vi fået de første reelle underretninger om udskiftningen i marts. Det er nu ved at være på plads, hvem der skal hjem med 1. og 2. hold. Hold 1 ankommer 16. marts, hold 2 ankommer 22. marts, og flyene lander både i Karup og Værløse. Transporten er også denne gang med Herkules med overnatning et eller andet sted i Mellemeuropa.

Privat Foto:

Nyhedsbrev nr. 7.

Golfen, OLFI, den 15. februar 1991.

Rundt omkring i skibet kan man se forskellige tegn på, at nedtællingen til besætningsskiftet er begyndt. F.eks. har de på skibskontoret lavet en målekalender, som krydses af hver dag. Og om alt forløber efter planen, er det den tredje sidste sejlads vi er på i øjeblikket. Der er også andre tegn på, at vi nærmer os afslutningen. Hver eneste gang vi har været i havn, har indkøbsiveren været stor, men det er som om den får en ekstra tand. Der er ikke grænser for, hvad der kan købes. Elektronik, guld, legetøj, ure, musik tøj osv. Dubai er et rent Mekka.

Nyhedsbrev nr. 8.

Golfen, OLFI, den 26. februar 1991.

Det er næsten ikke til at tro, at vi efterhånden synger på sidste vers. Om få dage har halvdelen af OLFI’s besætning været hjemmefra i tre måneder. Det kan godt slå en, at det er meget lang tid, men på den anden side, er tiden gået utrolig hurtigt. Det hænger sikkert sammen med, at der er sket så meget i den tid, vi har været i Golfen.

Temperaturen har svinget en del i den sidste uges tid. Det har regnet og blæst. Der har nærmest været sandstorm. Det er formodentlig vejret, der er skyld i, at vi er en del, der har haft snue og forkølelse. Der er også dem, der vil hævde, at sygdomsprocenten altid stiger på slutningen af sådan et togt. 20. februar var 3. skifte til midtvejsfest på Jebel Ali Hotel. Det blev en meget fornøjelig aften, fordi nogle af deltagerne fra sidste midtvejsfest havde ønsket at være med igen. Nogle fra KV ANDENES besætning ville også gerne joine os. Så vi blev omkring 70 denne gang. Som sidst havde vi barbecue på stranden.

Vi skal ikke undlade at fortælle, at det har glædet os utrolig meget, at præsident Bush under H.M. Dronningens og H.K.H. Prinsens besøg i USA roste den danske indsats i Golfen og specifikt nævnte OLFERT FISCHER ved navn. Til vores store glæde modtog OLFERT FISCHER’s besætning i går den 26. februar en hilsen fra H.M. Dronningen gennem CH SOK.

Besætning på udflugt i ørkenen Foto: Privat

Nyhedsbrev nr. 9. Golfen, OLFI, den 7. marts 1991.

Nyhedsbrev nr. 9 og efter alle solemærker at dømme det sidste fra PETO’s besætning i OLFI i Golfen.

Det er vort håb, at vi med disse nyhedsbreve kunne formidle vores oplevelser til Jer, og af de mange positive tilkendegivelser mener vi, det er lykkedes.

Forsvarsminister Knud Enggaard ankommer med eskorte i Bahrain