Samtale med Charlotte & Poul Jørgensen af Kurt Verner

SAMTALE MED Charlotte & Poul Jørgensen

AF KURT VERNER FORMAND I NYBORG MARINEFORENING

Ien samtale med formanden for Nyborg Marineforening har Charlotte og Poul Jørgensen fortalt om deres overvejelser og oplevelser. Hvorfor Søværnet, samt før, under og efter udsendelsen til Den Persiske Golf 1990.

Hvad var baggrunden for at I valgte Søværnet og jeres specialer?

Charlotte: Jeg gik i gymnasiet, men var blevet skoletræt. Efter samtale med familie og studievejleder fremkom ønsket om militær tjeneste. Dengang var der ingen anden mulighed for piger end at melde sig til optagelsesprøve som konstabel (kontrakt 2 år 9 mdr.). Jeg havde et ønske om at sejle, derfor faldt valget på Søværnet. Jeg var til en optagelsesprøve i maj 1988, som jeg bestod. Jeg påbegyndte min tjeneste i oktober 1988 i Auderød med grundlæggende uddannelse. Herefter skulle der vælges speciale. Jeg valgte kampinformation (KI). Her indsamler og evaluerer man informationer via bl.a. kommunikation, egne radarsystemer, elektronisk og krigsførelsesudstyr, der anvendes i O-rum, og som er med til at skabe situationsoverblik i de tre domæner: luft, overflade og under vandet.

Denne uddannelse blev gennemført på Søværnets kampinformationsskole i Frederikshavn. Jeg fik opfyldt mit ønske om at gøre tjeneste i en korvet og kom ombord på PETER TORDENSKIOLD marts 1989. Uddannelsen fortsatte i Frederikshavn, nu med fokus på det avancerede O-rum i en korvet. Senere også Artilleriskolen på Sjællands Odde for uddannelse på 20 mm. kanon.

Poul: Jeg var i lære som maskinarbejder, da jeg på session trak frinummer. Det var ikke lige det, jeg havde ønsket mig. I 1989 var jeg udlært og søger om ansættelse i Søværnet som konstabel.

Jeg bliver optaget, og efter grunduddannelse søger jeg tjeneste på en korvet. Jeg bliver til kommanderet PETER TORDENSKJOLD som maskingast, og fortsætter min maritime uddannelse om bord.

Hvordan oplevede I PETER TORDENSKIOLD?

PETER TORDENSKJOLD var et rigtigt godt tjenestested. Der var et godt sammenhold i en homogen besætning. Hvilket nok også skyldes et godt officershold, der tog godt hånd om besætningen i en god tone, men der var aldrig tvivl om respekt og distance. Vi boede ombord og kom således tæt på hinanden. Fra 18 september 1990 har vi dannet par. Det gav aldrig problemer ombord.

I startede jeres tjeneste ved afslutningen på den Kolde Krig. Hvilke tanker gjorde i jer om det?

Ikke så mange, vi var jo unge og politik var ikke det første vi tænkte på. Tjenesten og uddannelsen ombord var god og spændende. Vi var på togter i Østersøen, de norske skærgårde og deltog i NATO øvelser bl.a. i Middelhavet med gode havnebesøg til følge. Dagene var rige på oplevelser for unge mennesker.

Hvilke tanker gjorde I jer da I fik at vide, at OLFERT FISCHER skulle udsendes og at I skulle afløse i Golfen?

Da meddelelsen om udsendelsen af OLFERT FISCHER, til Den Persiske Golf kom, var vi på øvelse. Vores chef meddelte samtidig, at vores besætning var udset til at skulle afløse. Det betød en total ændring af livet ombord med skarp træning og uddannelse samt ny udrustning.

Foto: Privat

Charlotte og Poul – Juleaften

Meddelelse skabte også forventninger til spændende oplevelse under fjerne himmelstrøg. Der blev gennemført en god og alsidig information om opgavens forskellige aspekter. Så godt som de nu var kendt. Der blev også gennemført en god information af vore familier bl.a. med besøg i Søværnets Operative Kommando (SOK). Søværnet tog virkelig hånd om os og vore familier. Det er fundamentet for en god indsats!

Hvordan var mødet med Golfen og OLFERT FISCHER, missionen, tjenesten ombord, i havn og under orlov?

Primo december 1990 var der afgang med et Hercules fly (forsvarets svar på turistklasse). Vi skulle nu ud på et spændende job, have en fed oplevelse, og vi skulle af sted sammen. Det var fantastisk. Mødet med Golfen i Abu Dhabi var en kulturoplevelse, mentalt, kulturelt, de fremmede folkeslag og så temperaturen. Ombord indledtes skarp træning målrettet de præcise opgaver der lå forude. Tjenesten blev hurtig rutine og udført i en god stemning. Arbejdet i O-rummet var vildt spændende, krævende og interessant siger Charlotte. Det var nervecentret og første parket. Arbejdet i maskinrummet, skibets driftsmæssige knudepunkt, gav mange udfordringer, men var også spændende udtaler Poul. Men min deltagelse i boarding operationer (entring af andre skibe), gav et spændende afbræk i rutinen. Vi var begge artilleri uddannet, og var derfor også en del af tørnen på 20mm kanonen.

Der var mange gode og spænde oplevelser. Den største var nok udnævnelsen til kommandørkaptajn, af en populær og respekteret chef nytårsaften 1990, samt at holde jul i 43 graders varme.

Et af de faste holdepunkter ombord var orlogspræsten. Han var det sociale samlingspunkt, og det alvorlige når det var nødvendigt. I julen 1990 dannede han således et hold til at klippe/ klistre hold og indøvelsen af Søren Banjomus, der blev sendt i DR TV med Charlotte som deltager. Bindeleddet og informationen til familie, venner og samfundet derhjemme var utrolig vigtigt. Det tog orlogspræsten sig rigtig godt af, med for eksempel de 9 nyhedsbreve, som han tog initiativ til.

Hjemme igen, hvad skal der nu ske?

I marts 1991 var det slut. Vi var hjemme igen, gensynet med familien var skønt, en stor oplevelse skulle fordøjes, og vores fremtidige liv skulle planlægges. Det betød, at Charlotte tog orlov og hjemsendtes i 1992 efter en dejlig tid i Søværnet. de bosætter sig i Nyborg, der er Pouls fødeby. Poul fortsætter sin tjeneste i Søværnet. Han har endnu en udsendelse til Golfen. I 1997 er han på øvelse i Storebælt. Han kigger ind på Nyborg og Dyrehavemøllen. Tankerne drejer sig om Charlotte og deres 2 dejlige børn. Han beslutter, at det er i Nyborg sammen med familien, at livet skal fortsætte. Han siger op og hjemsendes samme år.

Aktive i Nyborg Marineforening

Charlotte og Poul har holdt sammen siden. De blev optaget i Nyborg Marineforening i 2011 og er i dag aktive i foreningens arbejde. Et arbejde, som deres voksne børn også lejlighedsvis deltager i.

De dekorationer og Golf Diplomer, som de modtog for deltagelse i missionen, har de venligst udlånt til Nyborg Marineforening. De pryder i dag stuen sammen med andre maritime rariteter, og er med til at gøre et besøg i stuen til noget særligt.

Mange tak til jer begge.

Privat Foto: