Broby 2019
Udgivet af Sønder Broby Menighedsråd 2019 Produktion og layout: Mark & Storm Grafisk Oplag: 2000 Foto: Christel Dall Tekst: Jørgen J. Wackes Ansvarshavende redaktør: Jørgen J. Wackes
Citat fra tale af biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt ved genåbningen af Sønder Broby Kirke første søndag i advent den 9. december 2018: ”Den gamle dør ind til kirken er blevet sat i stand, så den kan holde til at blive åbnet mange gange og mange år endnu. Og så er den – ganske tankevækkende – blevet vendt, så den åbner udad. Som kirken skal. Vende sig ud mod samfundet og livet. I kirken hører vi ord, vi ikke kan sige om os selv om kærlighed og tilgivelse og guddommelige dimensioner. Vi kommer ind i kirken for at høre dem, og vi tager dem med ud i livet som et godt rygstød. Min opfordring til Jer er: Tag nu og brug kirkerummet og kirken! Kom med jeres fedtede fingre og mudrede støvler, med balsko og store kjoler, og kjole og hvidt, i dagliglivets klæder, i arbejdstøj og overtøj – ja nogle steder inviterer man børnene til at komme i nattøj. Brug huset og kirken. Det er nemlig godt at være sammen om tro og kristendom. Det er godt at gå ud af sit eget hus og ind i et større hus, hvor man kan høre store ord, som vores små ord kan tage bolig i og hente styrke fra.Vær ikke bange for at huset her, kirkerummet, tager skade af børnelatter, høj musik – som måske endda er moderne – af gråd og smerte og fortvivlelse, af de store følelser og deres store udtryk. Der skal mere til at ryste huset end det. Og tænker I nu, at så skal der gøres ekstra rent, og hvad med de nye gulve og hynderne, som bliver slidt og bænkene og væggene, som får sorte fingre på – og det bliver dyrt. Ja. Måske. Men den risiko synes jeg, I skal løbe. Det er det huset, kirken er til for. Og den bedste måde at passe godt på det er at bruge det.”
Forord Det er med kirker som med andre gamle huse - de skal passes og plejes, og engang imellem skal der fornyelse til. Kirkerummet i Sønder Broby Kirke var senest blevet kalket i midten af 1980’erne, og kirken fremstod efterhånden som en mørk og trist kirke på grund af sodsværtede vægge. Desuden var der problemer med dryssende kalk fra tårnhvælvet på grund af indtrængende fugt. Menighedsrådet så den nødvendige kirkekalkning, hvor store dele af inventaret af praktiske grunde midlertidigt skulle flyttes ud af kirkerummet, som
en mulighed for samtidig at få gennemført en række ønsker til forbedringer. Det drejede sig om nye farver i kirkerummet, et mere fleksibelt kirkerum og et bedre indeklima. Ved samme lejlighed kunne der foretages en renovering eller fornyelse af prædikestol, kirkebænke, gulve, vinduer, indgangsdør, belysning og varmeanlæg. Istandsættelsen af kirkerummet kunne samtidig give mulighed for visse handicapmæssige forbedringer i form af fjernelse af dørtrin og etablering af gulve i ét plan.
Den hidtidige matte gråliggrønne farve på kirkebænkene stammede fra 1960’erne, hvor kirken senest var blevet restaureret. Med opsætningen i 2002 af en ny altertavle udført af kunstneren Sonia Brandes harmonerede farverne på bænkene ikke længere med altertavlen, som er udklippet i folie belagt med bladguld i forskellige nuancer. Indtil da havde de gråliggrønne farver harmoneret fint med den daværende alterskrifttavles sorte flader. Menighedsrådets ønske var at få et kirkerum, hvor farverne i rummet igen spillede sammen med altertavlen. Menighedsrådet savnede desuden et mere fleksibelt kirkerum, hvor
indretningen passede bedre til de aktiviteter, som man også gerne ville have til at foregå i kirken ud over de almindelige gudstjenester og kirkelige handlinger. Det drejer sig f.eks. om koncerter, børne- og familiearrangementer og socialt samvær i form af kirkekaffe. Kirken var lukket i de ca. halvandet år, istandsættelsen stod på. Første søndag i advent 2018 genåbnede en fyldt kirke med en festgudstjeneste under ledelse af biskop og sognepræst. Og hvad var det så for en kirke, som mødte kirkegængerne den pågældende dag? Deltagerne i festgudstjenesten blev budt velkommen af et lyst, venligt og imødekommende
kirkerum, hvor kirkens udtryk nu spiller sammen med Sonia Brandes’ gyldne altertavle. Prædikestolen er blevet forgyldt på udvalgte steder, og de nymalede nu lyse kirkebænke er blevet belagt med bladguld og har fået nye hynder betrukket med gyldent stof. Forrest i kirken er der ved at flytte døbefonten fra koret til skibet og fjerne nogle paneler blevet bedre plads til deltagerne i dåben og samtidig bedre plads til sangkor og orkestre ved koncerter. Bagerst i kirken er der ved at tage kirkebænkene ud blevet skabt et rum, som med løse borde og stole kan bruges til forskellige
arrangementer og også kan tages i brug, når der ved forskellige kirkelige handlinger er særligt mange kirkegængere til stede. Sønder Broby Menighedsråd vil hermed ved hjælp af fotos og korte beskrivelser i dette lille skrift give sognets beboere og særligt interesserede et indtryk af de forbedringer, som istandsættelsen har medført. Et resultat der næsten er blevet bedre, end menighedsrådet på forhånd kunne drømme om.
God kigge- og læselyst!
Fortidens spor Kirken ligger som den ældste og markanteste bygning midt i vores sogn og minder os om århundredernes gang. I otte århundreder har bygningen været vidne til menneskers sorg og glæde i livets store begivenheder. Her har de store ord gennem tiderne fået husly. Det er en bygning, vi skal passe på. Menighedsrådet har under restaureringen af kirken været meget bevidst om sit ansvar for, at de valg, der er blevet truffet, formentlig skal kunne holde de næste hundrede år. F.eks. er der ved valget af de nye farver på kirkens inventar taget hensyn til, at der er valgt en farve, som er langtidsholdbar i et ikke for nutidigt farvesprog.
Selvom den tidligere formand for menighedsrådet Jens Peter Ægidius i det lille fremragende skrift ”Sønder Broby Kirke – Beskrevet i historisk lys” på baggrund af omfattende studier af skriftlige kilder meget grundigt har nedfældet kirkens historie med de forandringer, der er sket med kirkebygningen og dens inventar gennem tiderne, har det alligevel været spændende, om der under restaureringen ville dukke ting op, som aldrig er blevet nedfældet på skrift og derfor er gået i glemmebogen.
Forseglingen over nedgangen til krypten i skibet består nu af en solid betonplade, hvor håndværkerne har indgraveret datoen 25.05.18 i den våde cement.
Menighedsrådet blev ikke skuffet. Fjernelsen af det gamle udslidte gulv under orgelpulpituret afslørede et meget velbevaret underliggende gulv af munkesten lagt i løst sand. Stemplet i munkestenen afslører, at der er tale om munkesten bragt hertil fra et teglværk i Slesvig. Nationalmuseet gav tilladelse til, at gulvet blev omlagt, og det fungerer nu som et flot gulv i rummet under orgelpulpituret, som vi nu populært kalder kirkecaféen. Fjernelsen af gulvet ud for det sted, hvor den gamle grevestol var placeret, åbenbarede desuden et stort støbt firkantet hul skjult under en betonplade. Opdagelsen var i første omgang omgærdet med stor mystik.
I et skrift udgivet af A/S Lange – Svendborg Jernstøberi, som menighedsrådet tilfældigt kom i besiddelse af, fremgår det imidlertid, at Sønder Broby Kirke sammen med bl.a. en række nabokirker havde fået installeret et varmlufts-varmeapparat formentlig i 1920’erne. Hullet har været benyttet til en del af denne installation. I forbindelse med renoveringen har nedgangene inde i kirken til de to krypter under skibet og under koret været afdækket. Man viste ikke helt præcis, hvor nedgangene befandt sig; men en forsænkning inde i kirkens midtergang i skibet har gennem tiden givet anledning til en vis nervøsitet, som viste sig ikke at være helt ubegrundet.
En træplade, som var lagt hen over nedgangen til kryptrummet, havde givet sig og var skyld i miseren. I begyndelsen af 1960’erne var der sidst personer i kryptrummet, som i modsætning til krypten under koret kun kan forceres via nedgangen inde i kirken. Rummene og kisterne var intakte, og der blev foretaget en hovedrengøring af rum og kister, inden nedgangene igen blev forseglet under de nye gulve. Forseglingen over nedgangen til krypten i skibet består nu af en solid betonplade, hvor håndværkerne har indgraveret datoen 25.05.18 i den våde cement. Når man går i gang med at renovere et hus af lidt ældre dato, så ved man, at der hurtigt kan dukke et par overraskelser op i form af skjulte
skader på bygningen, når håndværkerne bliver sluppet løs. Sådan er det også gået i Sønder Broby Kirke. Gulvet i koret viste sig at være så hårdt angrebet af råd, at det lige som de øvrige gulve i kirken måtte udskiftes. Dette fordyrede renoveringsprojektet betydeligt. Fjernelsen af de eksisterende gulve afslørede i øvrigt, at en særlig hånd må have været holdt over skiftende præster og menigheder. Døbefonten, prædikestolen og orgelpulpituret viste sig kun at være understøttet med yderst spinkle og skrøbelige opklodsninger, som der nu er er rådet bod på.
Bedre plads Ved at fjerne bænkene under orgelpulpituret har menighedsrådet bagerst i kirken fået opfyldt et meget stort ønske om at få skabt et fleksibelt rum, som kan benyttes til forskellige formål. Hidtil har menigheden måttet stå som sild i en tønde i våbenhuset, når menighedsrådet har budt på kaffe eller et glas vin efter f.eks en kirkekoncert. Der er nu skabt et hyggeligt rum – som ovenfor nævnt en slags kirkecafé - hvor vi ved hjælp af løse stole og borde kan skabe de bedste rammer for f.eks. sociale arrangementer, intimkoncerter, foredrag og lignende.
Rummet kan også fortsat benyttes ved f.eks. julegudstjenester, konfirmationer, bryllupper og begravelser med ekstra mange deltagere. Forrest i kirkerummet har vi åbnet kirkerummet op ved at fjerne nogle paneler, så buen mellem kor og skib nu fremstår tydelig i sin smukke form. En flot konstrueret ny bred trappe fuldender billedet af en ny harmonisk overgang mellem kor og skib. Alterskranken med knæfaldet er blevet afkortet med nogle balustre i hver side og trukket tilbage mod alteret. Endvidere har vi flyttet døbefonten fra dens placering i koret til skibet modsat prædikestolen. Det er der store fordele ved.
De samlede ændringer forrest i kirken har nemlig bevirket, at der er blevet meget mere plads til de involverede i dåben. Og så giver det gangbesværede i dåbsfølget mulighed for at sidde på første parket på kirkebænken tæt ved døbefonten. Og for menigheden er der blevet skabt et bedre udsyn til dåbshandlingen. Den ekstra plads giver også bedre forhold til orkestre, kor og solister ved koncerter, som afvikles forrest i kirken. Den forholdsvis smalle døråbning mellem skibet og våbenhuset har ind imellem givet udfordringer under bisættelser og begravelser, når kisten og dens bærere har skullet igennem den.
Åbningen er derfor blevet gjort bredere, og det har derfor været en nødvendighed på nænsom vis at gøre den gamle dør tilsvarende bredere. Samtidig er dørtrinet blevet fjernet for at forbedre adgangen til kirken for handicappede. Gulvet under det fjernede gulvtrin er blevet repareret ved hjælp af klinker, som er fjernet fra gulvet i bunden af et af skabene i våbenhuset.
Endvidere har vi f lyttet døbefonten fra dens placering i koret til skibet modsat pradikestolen. Det er der store fordele ved.
Lysere kirkerum Menighedsrådet har glædet sig til at få kirkerummet kalket, hvilket længe har været tiltrængt. Normalt regner man med, at der skal kalkes fem gange, men her var det nødvendigt med ti gange. Forinden kalkningen er der foretaget en omfattende tørrensning. Nu står kirkens hvælv og vægge til gengæld igen med den særlige fløjlsagtige hvide farve, som er så karakteristisk for kalken, og som de nye farver i kirken kan læne sig op ad. I forbindelse med kalkningen er der foretaget en konservatormæssig behandling af kalkmalerierne i kirken.
Det drejer sig om de romanske kalkmalerifragmenter i apsis og buen mellem apsis og kor, viekorset øst for døren til våbenhuset og det såkaldte ”murermestermaleri” med årstallet 1486 i et af skibets hvælv. De nye grå farver går igen på indersiden af kirkens hoveddør i våbenhuset, våbenhusets træværk og orgelpulpiturets rækværk. De nye gyldne hynder på knæfaldet og på kirkebænkene løfter sammen med det nye bladguld på inventaret og de nye grå nuancer kirkerummet op og taler fint sammen med guldet i Sonia Brandes’ altertavle.
Der går et gyldent bånd af bladguld gennem kirken fra altertavlen til alterskranken, videre over prædikestolen og kirkebænkene, sluttende med den gyldne stribe på orgelpulpiturets rækværk og et punktum i form af en anelse guld på trappegelænderet i våbenhuset. Den matsorte alterskranke og de matsorte nummersalmetavler, som spiller sammen med den sorte indmurede mindetavle i det nederste af skibets vestlige hvælv, sætter prikken over i’et i den samlede farvesætning. Farverne på de nye gulve i kirken komplementerer den øvrige farvesætning. De nye handicapvenlige gulve lagt i samme plan i skib og tårnrum smyger sig med deres forskellige farver op ad de fremspringene kampesten i væggene.
Det nye egetræsgulv i koret og under kirkebænkene har fået en lys oliering, og midtergangen med de nye sæbebehandlede gule murstensklinker harmonerer flot med bænkenes grå nuancer og gyldne hynder.
Farverne i kirken ændrer sig i forhold til det dagslys, som trænger ind gennem vinduerne. Årstiden, vejrliget og dagens gang spiller ind på kirkens farveudtryk. Det gælder særlig for kalken, de bemalede flader og glaspladerne i altertavlen. Farveudtrykket med den elektriske belysning tændt uden dagslys er mere entydig. Menighedsrådet har sammen med fagfolk gennemgået belysningen i kirken med forskelligt lysarmatur ophængt.
sidstnævnte vindue har fået påsat et stykke hvidt stof til at dæmpe lyset. Det må accepteres, at altertavlen, på trods af alle bestræbelser for at undgå genskin og spejlinger, har sit eget udtryk alt efter årstid, vejr eller tid på døgnet. Det må endvidere accepteres, at alterbordspanelet fra slutningen af 1500-årene, som beklæder tre af alterets sider, farvemæssigt lever sit eget liv i forhold til den øvrige farvesætning i kirken.
De to altertavler, som tidligere har været opsat i kirken, men som nu flankerer orglet, har været gennem en omfattende restaurering hos konservator. Her er de blevet renset for smuds, fernis og kalk, og skader i farvelaget er blevet udbedret, ligesom der er foretaget farvejustering af ældre retoucheringer. Pulpituret fremstår nu lyst og venligt, hvor det tidligere fremstod med et meget støvet look.
I koret er den moderne lysekrone blevet erstattet med to væglamper, og væglamperne i skibet var i en så ringe forfatning, at de måtte udskiftes. Loftslamperne under pulpituret er erstattet med to væglamper, og på orgelpulpituret er opsat to ekstra lamper, som kan tændes og slukkes individuelt, så det er muligt at få forskellig lyssætning bagerst i kirken. De to gamle messinglysekroner i skibet, hvis ophængning er blevet sænket, har været hos gørtler for at blive poleret og lakeret.
Panelets bemaling er en bevaringsværdig rekonstruktion af dets oprindelige renæssancebemaling i 1500-tallets tidstypiske røde farve. Denne farve skal bevares, og der må af den grund ikke foretages ny farvesætning.
Over det hele midt i kirken mellem de to gamle messinglysekroner svæver kirkeskibet, som har været en tur på modelværft, hvor det er blevet kølhalet. Skibet har bevaret sine oprindelige farver, men er nænsomt blevet renset for støv og snavs. Knækkede liner i riggen og et brud ved bagbord er blevet repareret, og bunden er blevet malet op.
I bestræbelserne på at få den bedste elektriske lyssætning har der været særlig fokus på altertavlen, idet dens glasplader er udsat for genskin fra lamperne i kirken, når de er tændt. Spejling i altertavlen af kirkens indre gør sig også gældende om dagen, når lyset trænger ind gennem sidevinduerne og bagfra gennem apsis’ vindue i østsiden, selvom
Gulvet under pulpituret med de genfundne gamle røde munkesten fra Slesvig giver både en flot afslutning på kirkerummet og markerer samtidig afgrænsningen af det nye kirkecafé-rum. På pulpituret er det eksisterende fyrretræsgulv blevet slebet og sæbebehandlet.
Kalken står på fornemste vis i kontrast til kirkebænkenes nye grå nuancer, som har sit afsæt i farverne på den gamle dør mellem skib og våbenhus.
Bedre indeklima Kirken har været plaget af en relativ høj luftfugtighed og dårligt indeklima. I forbindelse med restaureringen af kirken er der derfor foretaget forskellige tiltag for at nedbringe luftfugtigheden og dermed forbedre indeklimaet. I mange år har en affugter været opstillet i tårn rummet for at formindske den værste fugtpåvirkning af orglet. Så længe nogen kan huske tilbage, har der i tårnrummet været problemer med kraftigt dryssende kalk fra tårnhvælvet. Dette skyldtes indtrængende fugt, som havde medført voldsomme afskalninger i kalklaget på vægge og hvælv. Nogle steder på den nordlige væg var den gullige middelalderkalk blotlagt, og i hvælvet var pudset mange
steder ligeledes blotlagt og nogle steder sågar nedbrudt, så murstenene fremstod blottede. Resten af kirkens vægge og hvælv var i begrænset omfang ramt af fugtskader, herunder fugt i murværket mod nord i skibet. Opgaven var at få forebygget fremtidige og repareret eksisterende fugtskader. De store åbne glugger til klokkerne i tårnets andet stokværk mod nord og syd har hidtil været en stor kilde til indtrængning af fugt, og gluggerne er derfor blevet afskærmet. To nye revleluger med automatiske lugeåbnere, som er samordnet med det automatiske ringeanlæg, er blevet sat i glughullerne, som samtidig er blevet sikret med trådnet, så fugle ikke længere kan flyve ind og forurene klokkeloftet. Samtidig er klokkeloftet blevet renset
for et tykt lag af dueekskrementer, som er ophobet gennem årene. Fugt har haft fri adgang til hvælvets overside, og med fugten følger erfaringsmæssigt også luftbåret salt, som nedbryder kalk, puds og mursten. Hvælvlommerne på oversiden af tårnhvælvet er blevet renset for løst snavs, som kan indeholde de skadelige salte på grund af tilgang af fugt. Derefter er der lagt et såkaldt offerlag af kalkmørtel på oversiden af hvælvet, som har til opgave at vende fugtvandringen og opsamle nogle af de skadelige salte i mørtellaget. På grund af kirkens enorme murmasse vil der gå år, inden saltene og fugten, som er ophobet gennem mange år, vil blive frigivet. Så vi må i fremtiden formentlig fortsat skulle forlige os med nogen kalkafskalning.
Men der stilles også af hensyn til en gammel landsbykirkes bygningsdele, kalkmalerier, inventar og orgel krav om en højere luftfugtighed end i almindelige huse og krav om langsomme variationer i temperaturen i kirkerummet. Kompromiset er derfor at opvarme til en så lav temperatur som muligt og at tilføre kirkerummet så lidt energi som muligt, men hvor kirkegængerne samtidig ikke komfortmæssigt føler opholdet i kirken ubehageligt.
Da man fjernede de gamle trægulve i skibet og koret, blev der konstateret omfattende rådskader på gulvstrøer og brædder formentlig på grund af opstigende fugt. En bjælke fik målt en fugtighedsprocent i bunden på 45. Udendørs er fugerne i kirkens sokkel derfor blevet repareret, og i kirkens nordside er brolægningen op til soklen blevet lagt om, og fugerne i brolægningen er blevet efterfyldt med stenmel. Ligeledes i nordsiden er terrænet blevet gravet af, så der nu er fald væk fra kirken. Udover gulvene og væggene er den øvrige del af kirkens klimaskærm blevet efterset, dvs. vinduer, døre og tag. Trævinduet i kirkens tårn var så nedbrudt af vind og vejr, at det måtte udskiftes, medens øvrige trævinduer har fået udskiftet de dele, som var nedbrudte af råd.
Våbenhuset har fået en ny adgangsdør, som af brandsikkerhedsmæssige årsager lukker udad. Døren er konstrueret, så den kan åbnes i to dele, hvorved den kan gøres bredere ved f.eks. bisættelser og begravelser. Kirkens tegltag er relativt nyt. Der er lagt nyt tegl på skib og kor i 1983 og på tårnet i 1988. Taget på apsis fik i 1992 lagt nyt blybelægning på. Understrygningen på tegltaget er gennemgået og konstateret intakt, og der er ikke konstateret algevækst på indersiden, som kunne indikere, at de er utætte eller nedbrudte. Hele det hidtil eksisterende varmeanlæg med el-radiatorer er blevet udskiftet med et nyt automatisk anlæg. Varmeanlægget skal selvfølgelig kunne varme kirkerummet op, så kirkegængerne føler sig rimelig tilpas.
Sønder Broby Kirke er kendetegnet ved, at kirkerummet kun benyttes få gange om ugen. Når kirken ikke er i brug bliver temperaturen automatisk styret til ikke at overstige otte grader C. Til gengæld skal anlægget være dimensioneret således, at temperaturen kan hæves tolv grader C på seks timer. I det ny anlæg er der placeret nye radiatorer forskellige steder i kirken og såkaldte bænkvarmekassetter under kirkebænkene. Ved placeringen af de enkelte dele i varmesystemet er der udover arkitektoniske hensyn taget hensyn til, at varmekilderne er placeret, hvor de skaber mest komfort, dvs. dér hvor kirkegængere og kirkens personale, herunder præst og organist befinder sig i kirkerummet.
”Det har været anstrengende, udfordrende og krævende, men resultatet er intet mindre end fabelagtigt. Nu står kirken som den flotteste version af sig selv”. - Sognepræst Anette Agersnap