Stiftavisen 79 by Mark & Storm Grafisk

StiftAVISEN BRAMFRI OVERFOR VORHERRE

HUNDREDE SANGERE

FLØDESKUMS STRIKNING

Side 2 I Indhold

nr. 79

StiftAVISEN

3 I Det der opleves som mobning, er mobning 4 I Bramfri overfor Vorherre og alle os andre 7 I Vandrende kirke 8 I Fyens rundkirke 10 I Præstegården – Sognets centrum 14 I Samtaler med Luther 16 I Syvhundrede sangere 17 I Fejringen af reformationsjubilæet fortsætter 18 I Opslagstavlen 20 I Flødeskumsstrikning Indlæg og meddelelser til Stiftavisen sendes til redaktøren: Mikkel Holmegaard Larsen på mihl@km.dk. Stiftavisenudkommer næste gang i september 2017 Deadline er: Fredag d. 4. august 2017

Side 3 I Det der opleves som mobning, er mobning

LEDER

er mobn ng Det der opleves som m bning

Af Mikkel Holmegaard Larsen Sognepræst ved Ansgars Kirke, Odense

Så kom MOBBE-rapporten. En udløber af den store undersøgelse fra 2013 om arbejdsmiljøet i Folkekirken, der viste, at der var grund til at kigge nærmere på et enkelt punkt: Mobning af præster.

eget forenklet viser undersøgelsen, hvor ca. halvdelen af alle præster deltog, at 25% oplever at blive mobbet – 1% bliver moppet hver dag, 4% ugentligt, 3% månedligt og 17% bliver mobbet af og til. Nu kan 1% jo siges at være en meget lille gruppe, men ud af ca. 2000 præster, er det faktisk 20 mennesker, der dagligt bliver mobbet. 3% lyder heller ikke af meget, men er faktisk 60 mennesker der bliver mobbet ugentligt og så videre. I alt altså 500 mennesker ud af 2000 der bliver mobbet, mens de udfører deres arbejde. Det er beskæmmende tal, og selvom statistikken viser, at Fyens Stift ikke er værst ramt, er mobning, selv for blot et enkelt menneske, ødelæggende for tilværelsen og arbejdsglæden. Rapporten har været samtaleemne mange steder rundt omkring, siden den blev offentliggjort.

Mange har reageret ved at sige: ”Det kan jeg simpelthen ikke forstå – vi oplever da ingen mobning her hos os”, eller, som jeg også har hørt: ”Jamen, hvad er mobning? Lidt kærligt drilleri er vel ikke mobning”. Som hovedregel kan man sige, at DET der opleves som mobning, ER mobning, uanset hvor ”kærligt” det er ment. Personligt har jeg for eksempel ofte oplevet, at blive klappet ”kærligt” på maven med en bemærkning om at jeg da vist havde det for godt i sognet, så meget som jeg gik og lagde mig ud. Jeg kan sige, at som overvægtig, er der intet, man er sig mere bevidst end sin vægt, også uden at blive klappet op maven. Eller klassikeren hvor latteren ingen ende vil tage, mens det bliver påpeget, at man jo kun bestiller noget om søndagen, og tilbringer resten af tiden i lediggang med kolde drinks i haven.

Småting, vil mange nok mene. Det er der da ingen, der kan lade sig anfægte af. Sagen er bare, at det kan man ikke vide. Mobbere er sig jo sjældent bevidst om, at de er mobbere. Graveren eller organisten, der venter til søndag morgen, hvor præsten ankommer til gudstjenesten, med at fortælle, at han har glemt at aflevere salmenumrene, så de er desværre hverken sat op på tavlerne eller blevet indøvet. Så kan hun lære det! – Det er naturligvis et tænkt eksempel, men der er mange eksempler derude. Nogen har karakter af ”kærlige drillerier”, mens andre er konflikter i udbrud, der truer både helbred og arbejdsglæde. Det der opleves som mobning, er mobning. Det er bemærkelsesværdigt at et fællesskab, hvor ”elsk din næste som dig selv” er et af hovedbudskaberne, oplever så meget ukærlighed og konflikt. Mobberapporten afslører nemlig ikke ny viden. At Folkekirken visse steder er et studie i dårligt arbejdsmiljø, er kendt viden. Det skal retfærdigvis siges, at det ikke kun er præsterne der bliver moppet, men nu er det altså lige det problem, der er blevet undersøgt.

Side 4 I Bramfri overfor Vorherre og alle os andre

K LU M M

Bramfri

Der er gennem de sidste 10 år sket et bemærkelsesværdigt skred i konfirmandernes tale om tro, Gud og Kristendom.

overfor vorherre og alle os andre Af Jens Rothmann, sognepræst i Balslev-Ejby

amen, det er fordi at man tror på Gud! Sådan lyder det fra en meget stort del af konfirmanderne, når man, på den første undervisningsdag, stiller dem spørgsmålet om, hvorfor de skal konfirmeres. Konfirmanderne skal to og to fortælle deres sidemand hvad de hedder, hvor gamle de er, hvad de er gode til og lidt om deres hobby – og endelig, skal de så fortælle sidemanden om, hvorfor de skal konfirmeres. Alt sammen er en del af en indledende ”lær hinanden at kende leg” – og hvor konfirmanderne så bagefter, på skift, fortæller om deres sidemand, til resten af konfirmandholdet.

Og så er det, det sker – det som har overrasket mig de sidste mange år. Nemlig når spørgsmålet om hvorfor de skal konfirmeres skal besvares. For så kommer det meget bramfrit fra stort set alle; jamen det er fordi at de tror på Gud. Det var ikke sket i min tid, da jeg gik til konfirmandundervisning helt tilbage i midten af firserne i det forrige århundrede. Da kunne bramfriheden om ens tro ligge på et meget lille sted. I hvert fald der hvor jeg kom fra! Det var ikke noget man sådan snakkede højt om som barn og ung – og da slet ikke over for ens skolekammerater, heller ikke når man gik til præst. Og blev man så stillet til ansvar

for, hvorfor man nu ville konfirmeres, ja så var svarene stort set altid de samme: gaverne – festen eller fordi, at det blev storebror også, og sådan gør man nu i ens familie, eller fordi...” det siger min mor og far at jeg skal”. Meget sjældent havde svaret noget med Gud og Vorherre at gøre – eller for den sags skyld, bekræftelse af ens dåb. Det lå ligesom ikke i luften at svare sådan og den der så endelig gjorde det, han eller hun, var at betragte sådan lidt specielle i andres øjne. Der var en blufærdighed over for det, at være kristen eller troende i det hele taget. Det var en privatsag og noget som man altså ikke luftede, for det kunne komme til at svie ondt tilbage. Jeg kan med gru huske en kristendomstime i 6. klasse

Side 5 I Bramfri overfor Vorherre og alle os andre

»Se, der er nogle som stadig tror på det gamle pjat...« i folkeskolen, hvor jeg uforvarende kom til at svare positivt på lærens spørgsmål, om der var nogen i klassen der troede på Gud. ”Ja” rakte lille Jens sin finger i vejret og fortrød det så bitterligt bagefter, ligesom den anden i klassen som havde gjort det samme.

konfirmationstid nærmerede sig – og der gik vel flere år, inden at mit mod vendte tilbage igen. Det var vel også med den erfaring in mente, at jeg drog ind i konfirmandverdenen små 18 år efter jeg selv var blevet konfirmeret, nu som præst og konfirmandlærer.

For ”..se, der er nogle som stadig tror på det gamle pjat” – svarede læreren grinene ud over klassen til de andre klassekammeraters morskab. Så meget for den bramfrihed overfor Vorherre og alle de andre – og fra den dag af, skulle jeg udelukkende konfirmeres, for festen og gavernes skyld og vist nok også fordi, ”.. at sådan gjorde man i min familie”. Det var i hver fald mit ”bramfri” svar, da min

Og jeg kunne fra starten ikke dy mig for, at stille konfirmanderne det berømte spørgsmål, om hvorfor de nu skulle konfirmeres. Jeg er desværre forfærdelig nysgerrig af natur! Jeg brugte fra starten af sidemands modellen og lod sidemanden svare – og svarene var nogenlunde som forventet; gaverne, festen, familien osv. Måske var der en tre fire stykker som snakkede om Gud og det vist nok var

noget med at bekræfte troen eller dåben, men ellers ikke andre og kun en lille flok, når der var tale om i alt ca. 35 konfirmander. Alt var ligesom ved det gamle – det jeg kom fra og kendte, en blufærdighed over tro, Vorherre og kristendom. Sådan gentog det sig de næste år også. Men så skete der et skred, - for sådan ca. 9-10 år siden. Uforklarligt og uforståeligt i den store sammenhæng fra før. Flere og flere konfirmander begyndte nemlig at svare, at grunden til at de skal konfirmeres, er at de tror på Gud, eller det er fordi, at de på den måde, kan bekræfte deres dåb eller deres tro.

Læs mere på næste side

Side 6 I Bramfri overfor Vorherre og alle os andre

13.5 %

Årets konfirmander svare på spørgsmålet

"Hvorfor bliver du konfirmeret"

Bekræfte deres dåb og troen på gud Festen, gaverne osv.

I de første år var det ca. 25% der svarede sådan, den første gang vi mødtes. Så 30% og året efter 45%, - året efter igen, endnu flere. I år var der 5 konfirmander der svarede at det er pga. festen, gaverne osv., - de resterende 37 svarede at det var fordi de troede på Gud, eller ville bekræfte deres dåb. Og jeg må indrømme, at jeg da selvfølgelig er glad for at konfirmanderne svarer som de gør, men jeg fyldes også med en stor på portion undren. Positiv forundret selvfølgelig! For hvorfor er det skred kommet, at man nu modsat før, bramfrit tør tale om tro og Gud, og det overfor alle os andre?

Man vil gerne fortælle hvad man tror på og man vil gerne snakke om Gud og kristendom. Og hvorfor er det skred sket inden for de sidste ca. 10 år? Og nej, det er ikke fordi at disse konfirmander har gået til minikonfirmand, og har lært det herfra, - for det er først blevet indført så sent her på stedet, så først næste års konfirmander har haft det som en mulighed. Og nej – det er ikke fordi at jeg har haft konfirmanderne før jeg stiller dem spørgsmålet – og har kunnet præge dem på den måde. Spørgsmålet bliver jo netop stillet første dag vi mødes, i den første time. Jeg har snakket med andre kollegaer,- og de fortæller det samme.

Der er en blufærdighed som er forsvundet og en ligefremhed, som er bemærkelsesværdig og ikke mindst befriende. Nogen vil påstå at det har noget med tiden at gøre, med en globaliseret verden, og hvor andre religiøse grupper frit taler om deres tro. Det har vi ikke rigtig kendt til her i landet i lang tid. Men måske er det ligeså stille på vej tilbage. Det kunne da være skønt, og så fra de unges side af – sådan atter at være bramfri over for Vorherre og alle os andre.

Side 7 I Vandrende kirke

Vandrende kirke Af Vibeke Busse, medlem af menighedsrådet i Dreslette-Helnæs

Efter strukturændringen i Assens provsti i efteråret 2016 er det hidtidige samarbejde mellem Sønderby/Kærum sogne og Dreslette/ Helnæs sogne blevet udvidet med Haarby sogn. En af de ting der i det nye fællesskab blev besluttet, var at gennemføre en pilgrimsvandring anden påskedag - en af Haarbys traditioner. Deltagerne fra Haarby startede med en kort andagt i Haarby kirke ved sognepræst Adam Boas, og de fire andre sogne begyndte på samme måde i Dreslette kirke ved sognepræst

Else Suhr. I perfekt forårsvejr begav vi os alle ud på en 6-7 km. smuk vandretur til Løgismoses slotskapel. Da alle var nået frem til Godset Løgismose, blev den medbragte mad indtaget på den grønne plæne foran kapellet. Derefter var der en kort andagt i slotskapellet ved sognepræst Rikke Graf. De fem sognes tre præster havde på denne måde delt opgaverne imellem sig. Under andagten i Løgismose var der endvidere et musikalsk indslag, forestået af kirkesangere og en graver.

Efter andagten drog deltagerne tilbage til udgangspunkterne, hvor der blev serveret en velfortjent kop kaffe. Under den ganske lange vandretur blev der naturligvis lejlighed til at møde og tale med rigtig mange om stort og små – ja, møde andre fra sognene, som man måske ikke kendte så godt i forvejen. Dette var et meget værdsat og værdifuldt element under pilgrimsvandringen. Arrangementet var en stor succes med deltagelse af ca. 60 personer, ligeligt fordelt på de to grupper.

Side 8 I Fyens rundkirke

Fyens rundkirke Af Lars Christensen, historiker og næstformand i Korsløkke Sogns menighedsråd

irken i Horne er Fyns eneste rund kirke, men den er også så meget andet. Uanset hvordan man nærmer sig halvøen Horne Land, er kirken i Horne synlig: højt beliggende, stor og – rund på midten. Det er Fyns eneste rundkirke og den ene af kun tre middelalderlige rundkirker uden for Bornholm. Rundkirken er en del af den oprindelige bygning fra kirkebyggeriets storhedstid i 1100-tallet. Det nøjagtige byggeår kendes ikke, men kirken blev formentlig bygget i valdemarernes storhedstid og minder om en tid, hvor politik, krig og religion (heller) ikke var adskilt. Fæstning og Gudshus Den runde bygning er bygget af op til 2,3 meter tykke kampestensmure, og der har oprindeligt været to etager.

Der er skydeskår, så kirken har på alle måder været velegnet som forsvarsværk. Fjenden var først og fremmest venderne, det krigeriske, hedenske folkeslag syd for Østersøen, der tog på hærgende togter i danske farvande. Det fik Valdemar den Store og biskop Absalon sat en stopper for på ægte korstogsmanér: en blanding af brutal vold og mere eller mindre tvungen omvendelse af hedningene. Måske har Horne Land været udgangspunkt for en del af den ledingsflåde, der drog på vendertogt og siden på mere offensive korstog til blandt andet Estland, hvor Vorherre ifølge sagnet skænkede Valdemar Sejr Dannebrog i 1219. Rundkirkerne menes både at være inspireret af Karl den Stores ottekantede kirke i Aachen og Gravkirken i Jerusalem. Den tysk-romerske kejser Karl var forbillede for alle korsfarere, og Gravkirken havde kors-

StiftAVISEN sætter fokus på udvalgte kirker på Fyn. Kirker, der har en spændende historie eller skiller sig ud arkitektonisk. Denne gang går turen til Horne

riddere, der nåede Jerusalem efter de kristnes generobring af byen i 1099, set. Der har oprindeligt hørt et romansk kor til den runde bygning, så denne har været kirketårn og tilflugtstårn. I gotisk tid blev koret ombygget og fik et slankt ottekantet tårn. Nogenlunde samtidig blev kirken forlænget mod vest og forsynet med et tårn, som i renæssancen blev forhøjet med svungne gavle. Under Hvedholms vinger Horne Kirke er som så mange fynske kirker blevet præget af herregårdene, her af Hvedholm. Ude og inde satte de selvbevidste ejere deres stempel på kirken og blev begravet inde i eller uden for den. Blandt ejerne var Jørgen Brahe, kaldet ”Den lille konge i Fyn” på grund af sine store jordbesiddelser og sin store indflydelse på øen.

Side 9 I Fyens rundkirke

Han blev naturligvis begravet i krypten under koret, da han døde i 1661. Jørgen Brahe var gavmild over for sine kirker og forsynede blandt andet Horne med alterstager og en middelalderlig evangeliebog. I 1800-tallet satte Bille-Brahe-slægten deres præg på kirkens indre. Preben Bille-Brahe sørgede for indretningen i empirestil, og han var også mæcen for kunstnere. Således for den unge C.W. Eckersberg, som i 1812 malede alterbilledet. Det forestiller de små børn, der kommer til Jesus som skildret i Lukas-evangeliet og i dåbsritualet. Greven sørgede for at få sit monogram placeret strategiske steder, ligesom han havde sin egen loge overfor prædikestolen. Orglet blev placeret over alteret. Til gengæld måtte et fornemt korbuekrucifiks forvises til væggen i rundkirken i stedet for i koret. Da det i 1800-tallet blev forbudt at blive begravet inde i kirken, lod Preben Bille-Brahe i 1825 opføre et mausoleum på kirkegården til slægten. Han var i god tid, for først i 1857 døde han selv som ejer af blandt andet Damsbo, Egeskov, Steensgaard og altså Hvedholm. I 1920 overgik Horne Kirke – eller Fyens Rundkirke – til menighedsrådet, der har vogtet over den fornemme arkitektoniske arv siden. Tak til menighedsrådsformand Hanne Wolfsberg for hjælp med billeder og tekstmateriale.

Side 10 I Præstegården – Sognets centrum

Præstegården – Sognets centrum Af Else Suhr, sognepræst Dreslette-Helnæs

ræstegårde - ikke mindst i Fyens Stift fryder ethvert øje. Ved reformationens indførelse i Danmark i 1536 blev det legalt, at præsten også havde familie bag de smukke facader. Nu skulle der ikke blot tænkes teologiske tanker, præstegården blev også centrum for sognets kultur, forbilledlig husførelse – foruden præsten også skulle udtænke markplaner – da han skulle leve af landbruget. Det var ikke altid, det gik lige godt. Det afhang af præstens dygtighed og jordens beskaffenhed. Man talte derfor om de magre og de fede embeder. Imponerende bygninger, vidunderlige haver med smukt revne stier. Præstegårde og haver leder én til paradisiske tanker – ikke mindst præstegårdenes frugthaver! I dag kæmper præsterne med at spise al frugten - førhen var der et stort hushold, som syltede, henkogte og pressede den – som en del af de daglige gøremål. Der blev desuden brygget øl, slagtet, da man stort set var selvforsy-

nende – sådan som man også var på sognets andre store gårde. Før reformationen blev de dengang katolske præster betalt for de ”goder” - såsom sakramenter, forbøn og belæring – som kirken ydede. Det gik senere over til, at sognet skulle betale tiende, altså en tiendedel af alle afgrøder. Det skulle fordeles således, at kirken, biskoppen og præsten fik en tredjedel hver. Korntiende, som var det vigtigste, blev kørt til de lokale kirkelader, hvor kornet blev opbevaret og tærsket. Kirkeladerne stod i nærheden af kirken og præstegården. De fleste kirklader er nu revet ned, men der findes blandt andre stadig Vindinge Kirkelade ved Nyborg. Ved reformationen overgik en stor del af kirkens jord til kongen – men det var kun den jord, som hørte til biskopperne. Den jord, der hørte til præstegårdene forblev præstegårdenes. Det blev almindeligt at den lutherske præst, nu da han havde fået familie, skulle tildeles en af sognets bedste gårde.

Præsten blev i højere grad end tidligere landmand, selvom tiendebetalingen ikke blev afskaffet ved reformationen. Der var dog forskel på jordens beskaffenhed, der var områder, som havde fed jord – mens præsten andre steder måtte slide med mager jord. Efter en lov af 4. oktober 1919 skulle præstegårdsjorden afstås, når et præsteembede blev ledigt. Præsten fik derefter fast løn og var ikke længere landmand. Dog er der stadig knyttet en mindre del jord og skov til mange embeder. Som sagt blev det først ved reformationen legalt for præsten at gifte sig, for som Luther sagde om ægteskabet: ”Hvad er det dog for noget, når man vil forbyde og fordømme ægteskabet, som er det naturligste i verden”? Præstegården fik dermed en Luthersk tænkt familie – hvor præstekonen havde en selvstændig og central rolle. Der skulle være styr på husholdningen – hun skulle fremstå, som det gode eksempel i sognet – på

Side 11 I Præstegården – Sognets centrum

Den fynske Landsby ”Præstegårdskultur gennem 500 år”

fra den 2. april -31. august. Udstillingen er i Tommerup Præstegård og Eskær Skole. Åbent hus i præstegårdshaven den 17. juni. Se www.fyensstift.dk

samme måde som præsten ikke kun skulle være en god forkynder, landmand, men også hyrden, som skulle lede sognets beboere på rette spor i alle henseender. Præsten og husstanden i præstegården skulle selv gå forrest i flokken: ulastelige og fromme – med de kristne værdier i fokus. Efter reformationen var præsten ikke længere ansat af den katolske kirke. Nu var præsten både kirkens og statens mand. Derfor blev præstegården endnu mere et centralt og vigtigt omdrejningspunkt i sognet, da præsten også skulle kundgøre ny lovgivning og føre tilsyn med den lokale skole. Helt frem til 1975 stod der i lovgivningen, at skolens værdigrundlag skulle være kristent. Derfor blev skolen ved reformationen et barn af kirken – alle skulle have adgang til Guds ord – og det blev formidlet af præsten. I forlængelse af det blev konfirmationen indført i 1736, og undervisningen foregik i præstegården eller i kirken efter kirketid.

Med de nye gøremål blev det også mere og mere nødvendigt, at præsten uddannede sig. Præstegården blev derfor med præstens uddannelse mere og mere kulturens centrum. I præstegården var sognets bibliotek, der var her, man kunne indhente informationer. Før reformationen - i den katolske tid - var der også præstegårde – endda helt tilbage til da de første kirker blev bygget i tiden efter 1100. De katolske præster skulle leve i cølibat – det er dog meget som tyder på, at der uofficielt var præster, som levede med familie i gårdene. Det handlede om at være pragmatisk. Sådan var det også efter reformationen, hvor ægteskab blev tilladt. Det var ikke helt ualmindeligt, at når den nye præst overtog et embede efter en afdød præst, så overtog han også forgængerens enke. Det kunne derfor være lidt en opgave for den helt nye præst at bestride et nyt embede. Der findes mange anekdoter om netop det. En af dem er fra Svanninge præstegård, hvor Dorthe Christensdatter når

at blive gift med hele tre præster, de to sidste ægtemænd, Hans Olufsen Tage og Mathias Hoff, er efterfølgere af hendes første mand sognepræst Jacob Hansen Køpping i embedet i Svanninge. At det ikke altid har været lykken vidner denne anekdote om, som fortæller, at præsten Mathias Hoff en jul måtte holde juleprædiken med tydelige skrammer i ansigtet efter et opgør med sin kone. Det blev et turbulent ægteskab, som først endte i 1715, hvor Dorthe Christensdatter døde 65 år gammel, og dermed efterlod sin 16 år yngre præst Mathias Hoff som enkemand. I dag huser de rummelige gårde kun præsten og præstens familie – som præsten vel og mærke selv har valgt. De gamle avlsbygninger er med tiden blevet revet ned eller omdannet til sognegårde. Dog bliver præstegården på landet stadig betragtet som sognets centrum, nye tider med anden demografi sætter præstegårdens fremtid på prøve – spørgsmålet er, om de alle får lov at overleve.

Side 12 I Samtaler med Luther

”Alt varer kun fire uger, derefter skal der ske noget andet – Denne jagt efter nyt er roden til alt ondt”.

Samtaler

med luther

Af Lone Wellner Jensen, sognepræst Kerteminde-Drigstrup

i fejrer Luther og teserne med manér. Luther, hans reformation og teologi er på manges læber. Reformationens betydning for vores samfund og tankegang beskrives, og det er godt at få gjort rede for, så den lutherske arv ikke bliver mølædt og glemt. I Kerteminde-Drigstrup havde vi den tanke, at reformationen gerne måtte komme lidt længere ind på kroppen af os. Vi ville som et led i vores reformationsfejring lave et arrangement, hvor vi kom tættere på Luther som person og hans tanker om almindelige ting.

Det blev til ”Samtaler med Luther” Vi dækkede borde i Kerteminde kirke. 6 – 8 personer ved hvert bord. Nu skulle vi føre samtaler – som i sin tid ved Luthers bord i Wittenberg. Der blev sat pølser, ost, brød og øl på bordet. Derudover lå der et menukort med udvalgte citater fra Luthers bordsamtaler til diskussion. For at give et par eksempler: Hvad betyder det for os i dag, når Luther siger: ”Hvor Gud bygger en kirke, bygger djævelen et kapel ved siden af” eller ”Alt varer

kun fire uger, derefter skal der ske noget andet. Denne jagt efter nyt er roden til alt ondt”. Der var tolv citater på menukortet, og de blev diskuteret livligt. Der er ikke noget sted, hvor man samtaler så godt som over et veldækket bord med god mad og stearinlys! I ørerne havde vi under måltidet musik af J.S. Bach fra kirkens højtaleranlæg. Ind imellem sang vi salmer, og vi læste lidt længere passager fra Bordsamtalerne højt, så alle fik en fornemmelse af Luthers djærve samtalesprog.

Side 13 I Samtaler med Luther

ØL BR YG GE TA F3

G LE, HUM TYPE R BYGMALT, 2 TYPER

VA OG ÆR

ND .A LK .5 ,7%

Fyens Stift

TI EVA , LL ÚPOL AMB: T RES TIPUS DE MALTA D’ORDI, LL

RE FS VIN DIN GE . DKAND 5853 ENST . FLAS KENS INDHOLD SVARER TIL 1,5 G

VO L. E LAB ORA DA

Martin Luther 500 CL .

, .5 LK .A UA AIG

Derudover var der også lidt information om bordsamtalernes tilblivelse, Luthers hushold osv. Der var ikke lagt vægt på det teologiske, men på de reformatoriske tankers ”setting”. På det almindelige liv og den daglige konversation – men dog betydende menneskelige ting. Vi havde ikke nogen intention om, at måltidet eller omgivelserne skulle være autentiske. Det var ikke målet.

år med reformationen

O3 TT NE

Målet var, at vi skulle diskutere de samme emner som Luther, hans hushold, studerende og venner og fornemme noget af reformationstidens ånd. Behøvede det at være i kirkerummet? Det spørgsmål blev vi mødt af vi flere gange.

Kirkerummet ledte tankerne hen på måltidets særart. Spisestuestemningen forsvandt og Bach, Luther og Katharina sad med ved bordet, selvom det var ost og pølser fra Kerteminde Brugs.

Det viste sig i alt fald, at kirkerummet var velegnet, fordi det har den egenskab, at det kan ophæve tiden for en stund.

Engang imellem er det godt at skabe nyt rum om, og for, alle ordene.

Side 14 I Syvhundrede 14 I Klummen: Efter sangere gudstjenesten IV – Surt show

Syvhundrede sangere Af Inger Krarup medlem af arbejdsgruppen for Nordisk Kirkesangerfest

Læs mere om Folkekirkens Ungdomskor www.fuk.dk

Næste år holdes Nordisk Kirkesangsfest for første gang i Danmark

oksne korsangere fra de nordiske lande sætter næste forår deres præg på Odense.

I Kr. Himmelfartsferien fra den 9. til den 13. maj mødes sangerne til Nordisk Kirkesangsfest, hvor de vil indstudere en række kirkemusikalske værker. Deltagerne holder desuden en række koncerter i Odense, og de medvirker ved gudstjenester i fynske kirker skærtorsdag.

Det kan nævnes, at Fyn er repræsenteret ved organist og korleder ved Vor Frue Kirke i Svendborg, Povl Christian Balslev og ved dirigent og docent, Alice Granum. Povl Christian Balslev er komponist til et af hovedværkerne, og Alice Granum dirigerer et af hovedværkerne. Nordisk Kirkesangsfest holdes hvert fjerde år, og det er første gang, at arrangementet afvikles i Danmark. Tidligere har kirkekorene holdt stævne i Sverige, Norge, Finland og på Færøerne.

”Formålet med kirkesangsfesten er at skabe et rum, hvor musikalske venskaber mellem deltagerne kan opstå. Kirkesangsfesten styrker korsamarbejdet på tværs af landegrænser, og sangerne vender tilbage til deres hjemkor med fornyet energi” siger organist Anne Lise Quorning, der er tovholder på kirkesangsfesten. Både amatørkor og professionelle kirkekor deltager i stævnet, og alle sangerne deltager blandt andet i alsang på Flakhaven i Odense,

Side 15 I Syvhundrede sangere

Læs mere om Nordisk Kirkesangsfest

ved en stor koncert i Odense Musikhus samt ved en afsluttende højmesse i Odense Domkirke søndag den 13. maj 2018. Det er Folkekirkens Ungdomskor (FUK), som står bag arrangement i Danmark. Folkekirkens Ungdomskor har som formål at styrke dansk kirkekor-tradition. FUK vil styrke sangen og dermed den almene dannelse - til glæde for det enkelte menneske, menigheden og samfundet.

www.nksf2018.dk

Medlemmer af det udvalg under FUK

Inger Krarup, Glamsbjerg,

Anne Lise Quorning Formand og kontaktperson

Kirsten Buskbjerg Lübker

som arrangerer Nordisk Kirkesangsfestival i Odense, Danmark:

Mail: alq@fredenskirken.dk, Tlf: 51 24 47 54

Povl Christian Balslev Svendborg,

pens. musikskoleleder, medlem af FUKs Hovedbestyrelse Organist og korleder i Hårslevog Padesø

Hans Christian Magaard

organist og korleder, Vor Frue Kirke

Vejle, pens. organist og kantor, medlem af FUKs Hovedbestyrelse

Preben Berg

Kirsten Wind Retoft

Odense, organist og korleder, Pårup kirke

Ringe, organist og korleder

Side 16 I Tro - Fejringen af reformationsjubilæet

Tro Fejringen af reformationsjubilæet fortsætter overalt på fyn I sommertiden er der mulighed for at se to udstillinger, der hver belyser reformationen og virkningerne deraf.

Side 17 I Tro - Fejringen af reformationsjubilæet

Udstillingerne er på Nyborg Slot og i Den Fynske Landsby.

stfyns Museer har arrangeret udstillingen ”Tro” på Nyborg Slot. Det er en plancheudstilling, der med reformationshistorien som udgangspunkt fortæller om residensbyen Nyborg.

I foråret har der været en foredragsrække på Nyborg slot og til efteråret vil den blive fulgt op af nogle musikalske indslag også på Nyborg Slot, alle med reformation som omdrejningspunkt.

Byen var for 500 år siden centrum for begivenhederne, da Christian den Tredje efter ”Grevens fejde” vandt kongemagten og indførte reformationen i Danmark.

Hvis man planlægger at se udstillingen, skal man være forberedt på, at adgangsforholdene til slottet kan være lidt besværlige på grund af den igangværende store restaurering.

De autentiske lokaliteter på Nyborg Slot forstærker virkningen af udstillingen, der på dramatisk og visuel vis fortæller om byen og troen under reformationen.Udstillingen, der er i slottets 2. etage, er åben hver dag fra 1017 og slutter 31.oktober.

Præstegårdskultur i 500 år Fyens Stift har i Tommerup præstegård i Den Fynske Landsby arrangeret en udstilling, der sætter fokus på de funktioner, som præsterne eftter reformationen kom til at udfylde.

Udstillingen, der er i Tommerup præstegårds forpagterbolig, der ligger til venstre for præsteboligen, består af 20 plancher, der meget pædagogisk og instruktivt beretter om livet i præstegårdene og præsternes mange funktioner. Fire plancher er placeret i Eskær Gamle skole., der ligger ved Landsbyens gamle hovedindgang. De fire plancher fortæller om præsternes opgaver som tilsynsførende med skolerne. Udstillingen er åben tirsdag - søndag 10-17 og slutter 31.august, hvorefter den skal være en vandreudstilling, der stilles til rådighed for sogne og institutioner på Fyn. Der kan arrangeres en sogneudflugt til udstillingen. Nærmere oplysninger om guide m.m. kan fås hos Frede Madsen jfmadsen@youmail.dk.

Side 18 I Opslagstavlen

Opslagstavlen

– meddelelser fra hele Fyn

LUTHERMIDDAGE

OBS! D. 31. oktober er der ingen middag, da der er Lutherfejring i

Prisen er 300 kr. for tre serveringer inkl. en øl

Præstegårdsudstilling i Den Fynske Landsby

Underholdningen vil blive en bordtale, fælles Luthersalmesang og luthspil. Tilmelding til Fyens Stift. Der er 40 pladser ved hvert arrangement, der finder sted i Oluf Bagers gård, Nørregade 29, 5000 Odense.

Læs mere på: www.fyensstift.dk/aktiviteter/

Den sidste tirsdag i hver måned er der mulighed for at deltage i en middag - Et måltid, som det foregik i Augustinerklosteret i Wittenberg hos Luther og hans kone.

Domkirken for hele stiftet. Tilmelding senest 10 dage før den sidste tirsdag i hver måned til Fyens Stift. evt. spørgsmål kan stilles til Inger lund på tlf. 29270575. Udstillingen om den Fynske præstegårdskultur åbnede den 1. april som en del af reformationsfejringen.

AF- OG TILGANGE AF PRÆSTER I FYENS STIFT SIDEN SIDST Glamsbjerg

Sognepræst Jørgen Samsing Bendixen er fratrådt som sognepræst pr. 30. april 2017.

Magleby-Bagenkop

Sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen er fratrådt som sognepræst pr. 31. maj 2017.

Sdr. Højrup-Årslev

Sognepræst Peter Ulrik Jensen er ansat som sognepræst pr. 15. maj 2017.

Statsfængslet Søbysøgaard

Sognepræst Povl Götke er ansat som sognepræst pr. 1. april 2017.

University Center Lillebælt og Natkirken ved Skt. Knuds Kirke Sognepræst Kirstine Hansen er ansat som studenterpræst og natkirkepræst pr 1. maj 2017 (Kirstine Hansen kommer fra Skt. Nicolai pastorat i Haderslev Stift).

Vor Frue, Odense

Sognepræst Jørgen Samsing Bendixen er ansat sognepræst pr. 1. maj 2017

Se mere om de nye præster på

www.fyensstift.dk

Side 19 I Redaktionen

Redaktionen består af: Ansvarshavende redaktør Mikkel Holmegaard Larsen sognepræst, Ansgar Kirke, Odense mihl@km.dk

Lars Christensen Næstformand, Korsløkke Sogns Menighedsråd, Odense larschristensen@c.dk

Inger Lund næstformand, Helnæs Menighedsråd in47lu@hotmail.com

Jens Buchwald Andersen Sygehuspræst på OUH jba@km.dk

Kirsten Luunbjerg formand, Padesø Menighedsråd kirstenluunbjerg@gmail.com

Søren-Herluf Sørensen sognepræst, Dalby-Stubberup Pastorat shes@km.dk

Vibeke Busse Andersen Medlem af menighedsrådet, Helnæs vbussea@gmail.com

Else Suhr Sognepræst Dreslette-Helnæs elsu@km.dk

Produktion og layout Mark & Storm Grafisk Korsvangen 15, 5720 Ringe Oplag: 1500 Foto: Colourbox og privatfoto Bagside illustration: Folkekirkens Billedebase

Det er tilladt at citere Stiftavisens artikler, når det sker med tydelig kildehenvisning. Synspunkter i Stiftavisens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.

Suppleanter Bo Christensen medlem af Thomas Kingos Kirkes Menighedsråd lenebochr@mail.tele.dk Preben Berg organist i Paarup kirke preben@paarupkirke.dk Kasserer Rasmus Rasmussen Tangmosen 38, 5600 Faaborg toveograsmus@stofanet.dk Telefon 62 61 64 48 Nordea reg.nr. 5702, kontonr. 4376 421 398

Adresseændringer meddeles venligst til kassereren

Returadresse: 47725 Stiftavisen v. Rasmus Rasmussen, Tangmosen 38, 5600 Faaborg

Returneres ved varig adresseforandring

Flødeskumsstrikning Af Inge Moritzen, medlem af korshærsrådet i Svendborg

å introduktionsmødet for nyvalgte rådsmedlemmer i marts var der også lejlighed til at idéudveksle om andet end menighedsrådsarbejde. Mange af os er frivillige i flere sammenhænge, både kirkeligt og alt mulig andet. Jeg er selv medlem af korshærsrådet i Svendborg. Jeg kom til at tale om økonomi og måder at skaffe penge til ferieophold for udsatte familier med en gruppe aktive, vist fra Odense. Ideerne var mange, pengene få. Jeg kunne fortælle om en konkret måde, der skaffer penge til Kirkens Korshær i Svendborg. Men først skulle jeg overbevise ferieopholdsgruppen om, at korshæren ikke var en del af kirken og dens økonomi. Alt det overordnede vedr. organisationen, se www.kirkenskorshaer.dk

Jeg kender mest til Svendborg, hvor vi har en, desværre, meget besøgt varmestue. Der er op til 60 besøgende pr. dag. Økonomien er baseret på diverse former for puljemidler og offentlige tilskud - og overskuddet fra de 3 genbrugsbutikker. Og så har vi en flødeskumsgruppe - det var mit input til de andre! Der er en gruppe på 8 af primært strikkere, der fremstiller diverse former for håndarbejde og sælger det på fx. Egeskov julemarked. Der er alt i lækker kvalitet og håndlavet, diverse børnemodeller, ponchoer, huer og sokker. Jeg selv er lidt med på sokkeholdet, men ellers leverer jeg broderede nålepuder. Overskuddet går til gratis kaffe i varmestuen, julegaveposer, en månedlig gratis maddag for varmestuens brugere og andet ud over lige den daglige drift. Og ja, det tager tid og ideudvikling at skaffe penge på den måde, men det er altså også sjovt at være med.