Walthers vildtunderlige verden by martin wulff

vvvvvvvvvvv

PERSONGALLERIET gud Jesus ( nævnes ved navnet guds søn) Judas(ikke ved navn) Leonarod ( journalist) Indehaveren af restauranten på bakken Elektrikeren Thomas Tyven Edison Yufuc Stell Mi Idas Elektrikerne nævnes nu som Leopol Keld Nulle Walther nævnes som bogens hovedperson(ikke ved navn) Boghandler der sælger skoletasken Newton nævnes i forbindelse med hans lov Jan og Helle(i forbindelse med forfattergreb) Forfatteren En celle - her bliver der mange celler nævnt, til sidst bliver de dog til Panderichyst Fisken Karl Fisken Sille Charles D(arwin) Celui Pavot Her nævnes Walther som minum 3

Indkøbsvognen Walthers mor Jarl Friis Mikkelsen Mulam nævnes ikke(men Walther snakker med ham for første gang) Rådet der styrer landet Amy der taber 26 kg Person i døren til indkøb Døren snakker Vognen snakker Døende restaurantbestyrer i rom Fugl får opskriften afvide Flytteflok Mulam Hun ( magisk ukendt væsen der redder Walther) psykologen Guds mundskænk skøgen maria magdalena Borgmester 1 Robbert borgmester 2 Linda Katten der stedfortrædder for Linda hjemmerøveren og den pædofile 2 krager i et træ Indkøbsvognen kommer igen 4

Træet græder træets venner og søster Og ham det store lækre træ der er ved at blive fældet Karl nævnes igen plus oldebørn Stine og Nicolas Møgkøteren STOLEN Torturredskabet AKA Banjo Helt almindelig stol naboens dørklokke Naboen Børnehavepigerne Trine,Lisa,Emma og Mia Johan Spejderlederen Brandmænd Indkøbsvognen nævnes igen Sur børnehavedame opdager hængte dukker 321 ældre mennesker Omkring det dobbelte antal biler Tolder(vi er nu nået til smuglerløbet) Smugler og bagmænd og andre deltagere hjemmerøverne og den pædofile Biler og kærester Lexie og kæreste (ikke navn) rigtig mange køer Koen 5

Fugle, johan taler med Johans mor Johans psykolog

WALTHERS VILDT-UNDERLIGE VERDEN

1 BERETNINGEN OM TRÃ&#x2020; OG REB

Der er ganske få, der ved det, men først skabte Gud Manden. Derefter tog Gud to ribben fra ham og med det ene, skabte Gud Kvinden. Det tiloversblevne ribben, “the spare rib”, tog Gud med i værkstedet, og her brugte Gud følgeligt de næste mange tusind år på at koge, dryrubbe, grille og marinere dette ribben. Da opskriften endelig var korrekt, sendte Gud sin søn ned til os på Jorden for at sprede budskabet. Desværre havde Jordens befolkning på dette tidspunkt en sær fetish for mænd på trækors, så han nåede slet ikke at give folk opskriften. Han startede ellers godt ud med at skabe den korrekte vin, man drikker til “the spare rib”. Han helbredte de spedalske, så de ikke skulle tabe både næse og mund over smagen af de lækre ben. Da dagen endelig oprandt, valgte en af hans nære venner, at han ville holde opskriften for sig selv, og da han aftenen inden havde fået opskriften til et privat middagsselskab, “kun få inviteret, et dusin eller der omkring, og så en lidt speciel journalist ved navn Leonardo”, valgte han at stikke Guds Søn til ordensmagten og stikke af med den guddommelige opskrift. Igen, igen, desværre, viste det sig, at Jordens befolkning også havde en sær fetish for bondage … så han nåede ikke meget længere end til et træ lidt udenfor byen, hvor han blev hængende til sine dages ende. Opskriften blev senere hentet af endnu en 8

af de få inviterede fra det der intime middagsselskab, hvor han tog den med til Rom. Der fandt han en bakke og sagde: “Og på denne klippe vil jeg bygge min restaurant”. Hvordan opskriften kom videre fra restauranten, der forøvrigt 2 uger efter åbningsfesten blev lukket af Levnedsmiddelkontrollen, hvis udsendte, med et stort dumt smil sagde: “Den her bule kommer aldrig til at servere noget igen!” “Aldrig?” spurgte den knuste indehaver. “Ikke med mindre du tror, du kan køre stedet her rundt kun med tørre kiks og billigt portvin”, råbte han, mens han hulkende af grin gik sin vej. Han vendte sig om og tørrede et par tårer væk fra øjnene: “Nårh ja, og den store røgovn, du brugte til at ryge de der “spareribs”, den kan du bare lade stå, for du finder sikkert et eller andet og bruge den til. Resten kommer vi og henter på mandag. God weekend.”

2 BERETNINGEN OM MØRKE OG LYS

Gud gik gennem den mørke tunnel fra Edens have. 7 gange… hele 7 gange var den gået direkte på telefonsvarer hos elektrikeren. Gud: “det fungerer jo ikke med denne lange mørke tunnel med kun en enkelt 4000 watts pære for enden til at guide én i den rigtige retning. Jeg fyrer sgu den elektriker!” Dette var imidlertid ret urimeligt for den arme elektriker, der led under 3 store arbejdsmæssige udfordringer: 1: Hans telefon var ikke blevet opfundet endnu, og der ville foreløbig gå et ukendt antal år, før man bare begyndte at tælle år, og selv fra det tidspunkt ville der gå yderligere omkring ettusindottehundredeogseksoghalvfjerds år før “Alle Beelle mig ringe og fortælle” ville løfte røret for første gang. 2: Det lyssystem, han skulle sætte op i tunnel arealet var heller ikke blevet opfundet endnu. Fra den dag hvor man begyndte at tælle år, ville der gå yderligere omkring ettusindottehundredenioghalvfjerds år, før Thomas Tyven Edison, som han engang ville blive kaldt, stjal en elpære fra en lille dagligvare biks i nærheden af, hvor 10

han boede. Den forbedrede han og dermed blev elpæren 1,0 ubrugelig, og skaberen Yufuc Stell Mi Idas, som ellers skulle være leverandør på Guds tunnelprojekt, gik konkurs.. 3: Den tredje og nok største arbejdsmæssige udfordring, den arme elektriker havde, var nok, at han selv først ville blive født yderligere ettusindnihundredetoogfirs år efter man var begyndt at tælle år… og at han desværre var født uden arme. En lille ting mere, der ville være fair at nævne, var nok, at denne elektriker født uden arme omkring ettusindnihundredetoogfirs år (plus alle de år, man ikke tæller med) for sent til at kunne løse bare en af sine arbejdsopgaver, var født som en undulat, i en lille by uden for Hartzen. Dette resulterede i at den ellers smukke undulat ved navn Leopol levede et meget deprimeret liv grundet en sær følelse af utilstrækkelighed og et stort pres, der altid lå lige i baghovedet, men som Leopol aldrig kunne forstå. Det resulterede ydermere i en stressrelateret mavepine, som Leopol desværre mistolkede som mavepine grundet de sild hans, efter hans mening nærige ejere, gav ham, skønt han hellere ville have en lidt mere sukkerholdig kost. 11

Det endte på en trist onsdag morgen, hvor hans ejere Keld og Nulle endelig havde opfyldt Leopols usagte ønske og derfor havde sodavand og diverse frosne desserter med til ham. Leopol havde med vilje slugt et Silleben og lå nu død i bunden af buret. På den måde fik Leopol, den lille deprimerede undulat født alt alt for sent uden arme, lov til at hoppe igennem en mørk tunnel mod lyset, og der i den mørke gang sagde Leopol: “Nogen burde virkelige fyre den elektriker” Cirka totusinde år (plus det løse) tidligere, nåede Gud lyset for enden af tunnelen, trådte ind i sit værksted, og åndede lettet op og lagde “the spare rib” fra sig på bordet, slog håret ud og tog sin BH af…

3 BERETNINGEN OM BLÅ OG RØD Der gik ca 23 år, plus en del nuller, før Gud havde færdiggjort arbejdet på sin opskrift, det perfekte rib. 12

Imidlertid var hendes resterende ribben nået en del længere, cirka femhundredetoogtredivetusind kilometer og en helvedes masse religiøse placeringsspørgsmål under Paradis, men dog alligevel cirka femhundredeeenogtredivetusindnihundredenioghalvfem s kilometer og en himmelsk masse religiøse placeringsspørgsmål over, hvad den første af de to nævnte afstande ellers brugte som tillægsord, nå pyt med det … der nede på jorden er denne histories virkelige hovedperson, som -for at gøre hele denne historie endnu mere bizar- har en blå skoletaske, eller det ville han have haft, hvis den boghandler, han købte den hos, ikke havde været farveblind. Dette giver dog selvfølgelig ikke mening da hovedpersonen bare kunne have gjort opmærksom på, at den blå skoletaske, han havde bedt om at få taget ned fra hylden, var rød … men desværre for folk, der går op i farver, og heldigvis for folk, der synes at sammentræf er et rigtig godt forfatter greb, er vores hovedperson også farveblind. For at vise lidt respekt til Newtons Tredje Lov, skal det dog også siges, at den blå skoletaske, altså den som de to nu førnævnte personer selvfølgelig stadig var i god tro om er rød, blev solgt til en tredje person, som i over ti minutter argumenterede for, at det var en forkert farve, der lå på disken, men alligevel endte med at køre der 13

fra med den blå taske – altså i hovedpersonens og den på nuværende tidspunkt ligegyldige i boghandlers/fiskehandlers bevidsthed røde taske. Dette skyldtes dog mest, at den tredje person, som købte tasken, var stum og derfor ikke var ret god til at argumentere … Som før nævnt, er der nogle forfatter greb, man kan bruge, for at skrive en god historie. Dette er mest henvendt til folk, der følger reglerne og dermed også masserne, men som du måske har opdaget, er disse regler og forfatter greber fuldstændigt ligegyldige i bevidstheden på personen, der forfatter denne historie. Ja faktisk næsten lige så ligegyldig som bog- og fiskehandleren, og dette skyldes primært to ting: 1: Disse fortællegreber er brugt tusindvis af gange og kan hentes på det nærmeste bibliotek, hvor en sød ung herre, eller en sød ung kvinde – lad os for historiens skyld og for at bruge et af disse forfatter greber, give dem et navn, det kunne fx være Jan og Helle, selvfølgelig var navnet på kvinden Jan og navnet på manden Helle. Forstår i? Men at hente en sådan bog, ville selvfølgelig være en idé, hvis man ville bygge historien flot op. Problemet var bare, at denne forfatter 14

ikke kan læse. Det skyldes hovedsageligt yderligere to ting, hvoraf den første er den sætning, der starter – hvad end der kommer efter næste tal og kolon, der er skrevet i dette kapitel. Nu, når vi har det slået fast, skal det også siges, at vores forfatter havde en ubetalt bøde på biblioteket for en bog ved navn “Om at Eksistere”, som han heller aldrig havde fået læst, men heller ikke afleveret. Dette skyldtes fuldstændigt de to ting, som denne lange udenomssnak er en del af! 2: Mangel på øjne. Derudover var der igen et lille bitte “men”, der lød således: Forfatteren eksisterede ikke! En forfatter er kun nødvendig, hvis historien er fiktiv, eller der skal forfattes noget ekstra på historien. Dette er ikke nødvendigt, da alt i denne beretning er sandt og skrevet præcis, som det er foregået. Af den grund vil forfatteren skyde hovedet af sig selv med en meget langsomt virkende hundeproppistol grundet sin nu mangel på job, som så i virkeligheden vil være besat af en fortæller eller beretter. De to vil ikke blive nævnt yderligere i denne beretning – eller det vil sige at fortælleren kun vil blive nævnt tre gange mere i denne beretning, og i forhold til beretningens længde, er det så godt som ingenting. Hvad angår forfatteren, er der ingen der ved,

da ingen er klar over, hvor lang tid det tager at skyde hovedet af sig selv med en hundeproppistol.

4 BERETNINGEN OM VAND OG LAND Ca mange mange mange mange mange ja altså rigtig mange år før Gud blev opfundet, eller på samme tidspunkt bare i en alternativ bevidsthed eksisterede pludselig En Celle, ikke sådan en man sidder i, fordi man tro man kan snakke med fugle; nej en celle, faktisk Cellen, der flyder rundt i havet; en celle med en tanke: 16

“Jeg har krampe” Et ukendt antal år gik. To celler. To tanker. “Jeg har krampe” og “Jeg tror, det er vokseværk”. Et ukendt antal år gik. Tre celler, tre tanker. “Jeg har stadig krampe” og “Det var vokseværk” og “Her bliver lidt kedeligt”. To ukendte antal år gik. En organisme, en lidt mere gennemtænkt tanke. “Hvis jeg havde krampe, må jeg også have muskler”. Halvdelen af 3 ukendte antal år gik. En Panderichthys, 3 gennemtænkte tanker plus en knap så gennemtænkt tanke. “Jeg har muskler” og “Hvis jeg havde vokseværk, må jeg også have en krop” og ”Hvis jeg kedede mig, må jeg også have en hjerne” og “Jeg har lyst til kaffe…”. Et kendt antal år, men ikke noget, der vil gavne fortællingen, og derfor lader vi den ligge, gik. En osteolepiformer, en ret gennemtænkt tanke, det første tegn på skuffelse og et underligt udsagn, vi nok først forstår, når beretningen er til ende. “Jeg eksisterer, og det gør alt omkring mig også” og “Kaffe eksisterer ikke endnu” og ” En lilletå i krampe er aldrig noget, du vil se på en død mand”. Vi undskylder den ene fejl, der opstod i hjernen på dette lille væsen, men til dens/dets forsvar kunne den/det slet ikke vide, at forfatteren ikke eksisterer, og at dens/dets antagelse af, at alt omkring den eksisterer, var derfor 17

forkert. Derpå vil vi dog rose den/det for netop denne antagelse, da det senere blev til en bog , der dog ikke kunne lånes af nogen, da dens første låner aldrig fik leveret den tilbage og endvidere ikke engang læste den! 15 år gik. En fisk. En fisk med navnet Karl. Ret mange tanker, der var udmærkede, en personligheds krise, et møde med en anden fisk, en kortvarig romance, et brud og en gåtur. “Jeg er trist og alene. Der er ingen at snakke med”. Fisken Karl svømmede rundt i et meget stort og tomt ocean. Han var egentligt godt tilfreds med sin krop og sit liv, selv om han var teenager. Skægget voksede, som det skulle. Finnerne blev større og større desto mere, han besøgte Fishnet Centeret, hvor han pumpede jern. Hans stemme var gået i overgang, og når hans finner en dag var lange nok, kunne han nok også begynde at øve sig på at lave kaviar, for helt ærligt: Hvad er en æggemad uden kaviar? Men desværre for Karl var han alene. Han manglede nogen at snakke med. Han manglede nogen at være på bølgelængde med. Og derfor var det et held, at der cirka to kilometer derfra, var en anden encellet organisme, der havde udviklet sig flot. Store flotte runde gælder havde hun, og ja, som skæbnen nu lå, så mødtes de to fisk, og det foregik nogenlunde sådan her:

Karl så i retning af Sille, og hun så i retning af ham. De blev nysgerrige og svømmede tættere på hinanden. De mødtes! Hvordan de fik et forhold op at svømme, det er en lidt mere kompleks beretning, men for at gøre helheden mere læselig, vil noget af kompleksiteten blive skåret fra, og derpå vil en mere læselig og flot fortælling fremstå. Sille og Karl sad en dag og filosoferede over 3 ting. Det ene var deres navne; hvordan havde de fået dem? Var de blevet luft, altså hvor en sort- og hvidklædt fisk havde hældt luft på deres hoveder 3 gange? Det andet: fandtes der sorte og hvide klæder til de andre fisk, og var der overhovedet andre fisk? Og det tredje: Kunne fisk overhovedet sidde ned og filosofere? Da de var blevet enige om, at det kunne fisk ikke, da fisks tankerække ikke holdt til meget mere end ’ja og ja’ for en hanfisk og ’hmm og nå’ for en hunfisk, gik deres forhold faktisk som på finner … En dag gik det desværre sådan, at Karl var begyndt at få finner, der havde 3 udvækster på hver, og det havde Sille ikke, så da Sille så dem, sagde hun bare NÅ og ventede på, at Karl skulle svare på, hvorfor hun ikke også havde fået dem, hvorpå Karl bare svarede Ja! Dette tog Sille dog som en fornærmelse og svarede 19

”Hmm”, hvortil Karl fortvivlet svarede JA, som Sille så tog som det sidste ord i deres forhold! Karl var i krise! Han svømmede og svømmede op mod lyset. Han ville ikke mere. Nu skulle det slutte. Han ville tage hen til den nærmeste ovenvands sandstrand og binde et stykke let flydetang om halen, og så ville han tage sit eget liv ved at lufte sig! Der var dog et lille problem … endnu et af disse små “men”. To Tredjedele af planen var udført, og han flød mod overfladen, op i sollyset. Op i luften. Han blev skyllet ind på land og gjorde noget, som ingen levende organisme på dette tidspunkt havde gjort før ham. Han trak vejret! Kravlede et par skridt på sine pumpede finner/udvækster og så op mod Solen. Lyset var så stærkt heroppe. Den der kæmpestore pære brændte som en sindssyg, og det hele var underligt, og af alle verdens tanker, tænkte han kun en ting: “Nogen burde virkelig fyre den elektriker”! Nede i havet svømmede Sille rundt alene. Hun var i sorg. Hun var så ked af det, som kun en kvinde kan være det. Så ked, at hun bare, fordi hun kunne, blev nede på bunden ind til hundrede tusind år var gået, ind til hun kunne shoppe til hendes kort blev spærret, indtil hun kunne æde Ben and Jerrys, indtil hun kunne se Pretty Woman, og da hun så en dag tænkte: ”Der er jo ingen, der ser mig være ked af det her nede, så hvad er så hele idéen med at være ked af det?” og som følge af 20

den tankerække valgte nr. 2 i stedet for nr. 1, som et logisk tænkende væsen ville have valgt, men åbenbart ikke en mange mange tusind år gammel sild. 1: Lad være med at være ked af det, og kom videre med dit liv! 2: At følge i hendes tabte elskedes finnespor og gå op på land i håbet om, at han der ville sidde og se på hende være ked af det! Desværre for Sille var kun en af de, nu for mange tusind år siden encellede organismer, været så heldig at få evnen til kunne trække vejret, så da hun skyllede ind på land, nåede hun lige at se en underlig mand stå med en tegneblok og glo op i træerne efter nogle fugle. Hun vidste dog hverken hvad underlig, mand, tegneblok, træer eller fugle var, men det nåede hun ikke at bekymre sig om, før hun døde! Den underlige mand ved navn Charles D., der faktisk ved et helt vanvittigt “eller undskyld ordvalget, lad mig lige rette det”, der faktisk ved et helt luftalvor sammentræf, var på den ø for at studere netop, hvad hendes tabte kærlighed, Karl, var blevet til og hvorfor hun ikke var. Charles samlede Sille op, lagde hende i olie og i en konservesdåse fuldstændig uvidende om, hvor gammel og hvor vigtig Sille kunne have været for hans evulotionsteorier, og sendte hende derfor hjem til sin bolig, hvor hun blev stående på en hylde i mange år indtil den dag, hvor 21

Charles’ hus skulle ryddes, og hans konservesdåser skulle gives til de hjemløse i området. Ved et mærkeligt tilfælde overlevede dåsen i nogle år endnu inden den en dag havde fået sat ny etikette på af en medarbejder, der ville tage sin stille hævn, og derfor tog en dåse rådne fisk med på arbejde på fabrikken, og gav den et ny look, så en eller anden en dag ville åbne en dåse rådne sild, og så med et trylleslag, ville fabrikken blive lukket. Det gik hverken værre eller bedre end at den butik, som dåsen havnede hos, måtte lukke grundet konkurs, da en eller anden idiot havde stjålet indehavernes idé til en elpære og lavet en version 2.0, der solgte meget bedre. Da butikken nogle år efter blev lukket op igen, for at tømme de resterende varer, røg dåsen igen afsted, indtil den i slutningen af 1900-tallet blev solgt til en herre i en lille ikke-fødevare registreret biks i Hartzen. Herrren ved navn Keld tog den med hjem til sin kone, Nulle, og fodrede derpå deres undulat med mavebesvær med indholdet af dåsen. Undulaten valgte derpå, grundet andre ligegyldige årsager, at kvæle sig selv i Silles rygrad, og på den måde endte Sille sin lange rejse, og fløj til en meget dårligt oplyst tunnel.

5 BERETNINGEN OM VENSTRE OG HØJRE Det er lige før, at denne beretning også skal starte med ’Gud’, men det gør den ikke, eller i og med jeg lige nævnte hende, gør den måske alligevel … Ja okay … men havde det ikke været for den lille svipser, starter denne beretning altså ikke med hende der Gud. Nej, den begynder med indehaveren af en Rød/Blå skoletaske. Denne skoletaske havde kun en farve, men dog to forskellige, alt efter hvem der betragtede den. Dette vil sikkert blive en vigtig ting at huske på senere i livet, eller senere i fortællingen. Lige nu var tasken rød, den blev nemlig beskuet af hovedpersonen. Lad os for en god ordens skyld lave en indskudt sætning, der vil 23

gøre det nemmere for læseren at identificere sig med hovedpersonen og samtidig give en smule mening til den ellers så underlige begivenhed, der skete efter fødslen af hovedpersonen -i ved det der mærkværdige tidspunkt, hvor en person, som familien ikke kender, skal hælde vand i hovedet på barnet. ”Hovedpersonen hedder Minum Walther”. Nå, og så snakker vi ikke mere om ham! En mand født i midten af det nittende århundrede bliver i denne fortælling meget vigtig, derfor ville det være på sin plads lige at forklare, hvorfor han ”hvis en lille episode ikke var sket” slet ikke var vigtig, så I forhåbentligt glemmer ham, da det vil gøre overraskelsen større, når han igen dukker op -eller noget af ham gør- og bare rolig, det bliver ikke makabert, det er billedsprog. INFORMATION. Hvis du vil vide mere om billedsprog, kan du på ethvert bibliotek låne en bog om fortællegreb. Bogen er at finde lige ved siden af der hvor den ikke tilstedeværende bog skulle have stået. Hvilken bog? Jo, den, der er skrevet ud fra en ret gennemtænkt tanke fra en fisk engang. Nå men han var ligegyldig, fordi han i folks øjne havde en ligegyldig kone, et ligegyldigt arbejde, en ligegyldig hobby, og fordi han syntes, at venner var ligegyldige.

Hans navn var Celui, Han boede i en lille by, der lå så langt ude på landet, at kragerne ikke turde vende derude, da de helt sikkert ville blive skudt grundet de var sorte … dog var der et hus, et smukt træhus, der husede nogle intelligente mennesker, der var så oplyste, at de vidste, at der ingen forskel var på sorte mennesker og hvide mennesker, og at der var virkelig stor forskel på mennesker og fugle. Disse to mennesker var Celui og hans kone Pavot. Celui havde ikke noget mere kært i verden, ingen glæde så stor som at komme hjem efter en hård dag og se Pavots smukke ansigt, dufte til hendes hår og nyde, at de havde endnu en stund sammen i dette hans perfekte liv, og tanken om netop dette drev ham i alt, hvad han foretog sig. Pavot havde sin mand lige så kær, som han havde hende, så de var på alle måder perfekte for hinanden. Celui var kunstner, i hvert fald i Pavots øjne. Han skabte de smukkeste ting ud af træ. Det var ikke løver, drager eller trolde, som mange andre trækunstnere, nej det var ganske almindelige trapper. Hver dag tog han sin cykel og kørte hjemmefra med sin taske på ryggen fyldt med det værktøj, han skulle bruge på den opgave, han nu var sendt ud på af sin chef. Han havde indenfor de sidste 3 år lavet tohundredeelve trapper, hvoraf han have 4, der var en del af hans personlige top 5. Han 25

havde lavet trapper i over firehalvtreds byer og kun begået 2 fejl, og ingen af dem, var han klar over. Hans arbejdsrutine er som følger: Celui møder på arbejde og stiller sin cykel fra sig et sted, hvor han er sikker på, den ikke står i vejen for nogen. Han går ind i huset, hvor han skal bygge trappen, sætter sig på hug, finder det bedste billede, han har af sin elskede Pavot frem i sine tanker, og går i gang med at høvle, slibe, sømme og polere, kun med de få små værktøjer, han har i sin taske. Når fløjten lyder, og alle hans kolleger går til frokostpause, sætter han sig på det smukkeste af de trappetrin, han har skabt, og finder frem fra tasken den smukke fyldepen og den godt brugte blok. Ikke en frokost, da han ikke har haft den store appetit på det sidste. Han fordyber sig derpå i de ord, han smukt anbringer på blokken, og når fløjten så igen lyder, fordyber han sig i resten af trappetrinene. Bestemt det sidste, hvor han igen sætter sig på hug og fumler med et eller andet. Når dagen er forbi, pakker han sine værktøjer, sin fyldepen og blokken i sin taske, henter sin cykel og kører hjem uden at have andet i tankerne end den smukke trappe, han netop har færdiggjort og den smukke kvinde, han nu skal hjem til. Hans blomst.

På en ganske ligegyldig dag er det første, han ikke opdager, da han kommer hjem, den ene dumme krage, der har forvildet sig til at bruge denne by som vendeplads. Kragen ligger sørgeligt nok ubevægelig tæt ved et kloakdæksel ved den nærmeste lygtepæl. Den anden ting, han ikke opdagede, var, at der var en utrolig masse fugleklatter rundt omkring netop hans hus, og det er jo i sig selv er mærkeligt, da der ikke plejer at være fugle i eller over denne by. En enkelt gang under, men det er ikke sket endnu. I døren står Pavot og venter på Celui. De går ind sammen hånd i hånd. Han lægger sin taske fra sig i gangen, mens hun henter den forberedte middag. De sætter sig til bords, og Celui fortæller om sit arbejde. Der er lys på bordet og flot dækket op. Pavot fortæller om sin dag, som mest har foregået i haven. De kysser, spiser, kysser, spiser, kysser, kysser, spiser slet ikke mere, kysser, og lader det gå, som den slags gør. Derefter går de sammen i bad, rydder af bordet, kysser og går sammen i seng, indtil Celui igen næste morgen lister ud i gangen, tager sin taske og cykler på arbejde. Han står op i pedalerne, ikke fordi han har travlt, men fordi han har haft så ondt i den ene balle det sidste stykke tid. Da han ankommer til huset, de i dag skal bygge -et lille enderækkehus med en fin tegning af en flot trappe- vælger han det sted i nærheden hvor han 27

kunne forestille sig hans cykel ville stå mindst i vejen, og låser den der. Han går ind, sætter sig på hug, finder billedet fra i går, da det smukkeste billede, han kan finde af sin elskede Pavot, altid er fra sidst han så ind i hendes øjne, og går i gang med trappen. Fløjten lyder, bloggen kommer frem, fyldepennen fyldes, nogen bliver jo nødt til at holde navnet på den lille ting i live. Han sætter pinden på bloggen og rejser sig med et op … Det strammer og stikker i hans ene balle. Billedet af Pavot forsvinder en smule, men forstærkes så igen. Han prøver febrilsk at fastholde billedet, da det lindrer smerten en smule. Fløjten lyder igen, og han sætter sig ømt på hug og fortsætter med trappen. Da han kommer ud fra huset og går over mod sin cykel, kan han ikke få tankerne væk fra den smukke trappe samt den smukke kvinde, der venter derhjemme. Han sætter sig op på den cykel, der skulle stå lige der, indtil han opdager, at den ikke er der og derfor falder ned af den manglende cykel igen. Han lander oven på en bunke bøjet jern, som han -efter at have ømmet sig på over stødet mod sin balle- identificerer som sin cykel. Han ser tårevædet ned på resterne af sin elskede cykel, der lignede, at den var kørt over af en kampvogn. Ked af det tog han det ene ben foran det andet, det venstre foran det højre for at være helt præcis, og begyndte at gå hjem. Turen var lang og kold, og han var først hjemme sent ude på 28

aftenen. Hvor han ville have gået alene ind ad døren til en sur ventende kone -hvis ikke det lige var fordi, han var gift med Pavot. Da hendes elskede Aime, -det var for resten hans efternavn- ikke var kommet hjem, tog hun en frakke på og gik ud ad døren. Hun tog også det venstre ben foran det højre og begyndte at gå mod Celuis arbejdsplads. På halvvejen mødte hun sin elskede mand, og de fór i armene på hinanden, begge lykkeligere end nogensinde over igen at have en stund sammen i deres perfekte liv. De gik hånd i hånd -den højre i den venstre set fra hans perspektiv, og den venstre i den højre set fra hendes- hjem mod det smukke hus, som Celui havde bygget i det smukkeste træ, så det kunne rumme, hvad han syntes, var den smukkeste kvinde, og hvad hun syntes, var den smukkeste mand. Celui og Pavot havde kun hinanden. De ville ikke andre, og derfor ville andre ikke dem. Den nat elskede de, som aldrig før. De tænkte ikke på noget som helst andet end det, de var i lige nu. De faldt i søvn på stuegulvet, og da Celui næste morgen vågnede nogle timer før han plejede -grundet en stikken i ballen- bar han uden at vække hende, Pavot ind i seng, hvorpå han kyssede hende, tog sin jakke og listede ud ad døren. I dag tog han det højre ben foran det venstre, og da han ankom, udså han sig det bedste sted at stille sin cykel og var nået halvvejs hen med den, 29

før han kom i tanke om, at han ikke havde nogen cykel længere. Han gik ind og satte sig på hug, så op på trappen, tog sig til ballen, fandt febrilsk billedet fra stuegulvet natten før frem, smilede og faldt om. Celui Qui Aime blev to dage efter begravet i en kiste lavet af de smukkeste stykker træ delvist taget fra trappen, han døde ved og delvist fra træet fra stuegulvet i hans hjem. Dette valgte hans elskede Pavot, der var mere knust end Celui´s cykel. Celui endt i en mørk tunnel og tænkte som en af de første: ”Hvor er her dog smukt”. Så ledes sluttede historien om den ligegyldige mand, og historien om hans kone blev sat på pause. Minum vandrede over parkeringspladsen cirka halvtreds år senere, på vej mod indkøbscentret. Han var glad og havde lige nu en indre dialog kørende om, hvorvidt de mørkegrå eller lyseblå brikker i skak var dem, der skulle starte spillet. Han var glad, for dagen i dag var dagen, hvor han skulle købe en taske og helst i blå

6 BERETNINGEN OM NØGLER OG RØV Mimum gik over parkeringspladsen og hen til det lille skur, der var bygget til at huse indkøbsvognene. “Sådan. Vi gjorde det. Vi startede en beretning, uden at nævne hende, som vi ikke nævner, for hvis vi gjorde, ville vi have startet beretningen med hende igen! Gud hvor er vi gode … Ejjj Pis.” Minum, som faktisk slet ikke blev kaldt Minum, der ellers var hans fornavn, men derimod Walter, som var hans efternavn -den eneste, der kaldte ham Minum, var hans mor- , walther var det som folk altid brugte, når de tiltalte ham. Nu hvor Minum kom til at tænke over det, var han faktisk ikke blevet kaldt det i mange år. Selv folk, han havde kendt længe og været følelsesmæssigt tæt på, kunne blive helt overrasket over, at Walther i virkeligheden hed Minum. Men det havde han for længe siden slået sig til tåls med, i alle andres verden var han Walther, og det var der ikke noget at gøre ved. Og da vi er en del af alle andre, må vi nok også hellere kalde 31

ham Walther. Walther tog sit nøglebundt frem fra lommen, fandt husnøglen frem, klikkede den ud af nøgleringen, vendte den om, så han holdt med to fingre på den lange del af nøglen og stak den afrundede del med hul ind i indkøbsvognens møntrevne. Der lød et klik og vognen var fri. Derefter drejede han nøglen helt til højre og så helt til venstre, der lød endnu et klik, og nu var nøglen også fri. Walther trak den ud, og klikkede den tilbage i nøgleringen, derpå havde han ikke blot snydt en stakkels vogn for sin daglige løn, men også beriget verdens ellers så fyldte akustik med hele fire ekstra klik. Det tænkte Walther var en gerning. Hvorfor han tænkte sådan, skal vi nu prøve at lære som en del af en større forståelse af individualiteten af menneskehjerner og livssyn. Walther boede i et lille tyndvægshjem i den del af verden, hvor krig var noget, man hørte om i fladhedsoffentligtydmygelsesfremviseren eller læste i en historiebog, hvis selvfølgelig idioten, der havde lånt den før, havde husket at aflevere den. Så vidt Walther kunne huske, havde han aldrig glemt at aflevere nogen bog! Dette tyndvægshjem var bygget således, at det lå i forbindelse med cirka 12 andre tyndvægshjem som lå på en lang række, deraf navnet rækkehus. “Nogen skal 32

jo holde det ord i live”, men Walthers hus havde kun een nabo, da det var et enderækkehus. Et enderækkehus med en okay træ hoveddør, fine træpaneler, flotte træ vinduesrammer, og en decideret smuk trappe. Han boede alene med sin mor, hvilket gør brugen af ordet “alene” ligegyldigt eller faktisk dumt, men det var bare brugt for at forklare, at Walther boede i et hus med sin mor, og ikke som mange andre med både sin mor og sin far. Walther var en relituk, og for at imødekomme dit usagte spørgsmål, og for at gøre en faktisk ikke særlig lang historie lige så lang som den faktisk var, så er her svaret på, hvad en relituk er: En relituk er et stadie mellem dreng og mand, som i dette tilfælde betyder, at man aldersmæssigt er klar til at blive kaldt en mand, men hver gang ordet bliver nævnt, virker det som om, der bliver talt om en anden. ”Hvorfor skulle jeg dog også ændre på det med navnet?”, tænkte Walther en dejlig sommeraften i juni. ”Der er mange fine mennesker, der hedder Walther! Der er både ham fra den der film med Jarl Friis Mikkelsen? ” Walther tænkte lidt. ”Ja okay, der er kun den ene, og så er der mig! Hvorfor lave om på noget så ligegyldigt som et navn? Og hvorfor fører jeg egentlig en samtale med mig selv?” ”Det ved jeg ikke?” 33

”Jo, det er fordi, du er ensom?” ”Hold da kæft, det er ikke fordi, jeg er ensom! At snakke med sig selv er faktisk et tegn på Intelligens …” ”At snakke med sig selv, om at snakke med sig selv er et tegn på ensomhed.” ”Skal vi virkelig fortsætte den her?” ”Hvem er vi?” ”Du er kun dig, eller jeg er kun mig!” Sådan kunne aftenerne nemt gå hen og blive til nætter, og nætterne kunne gå hen og blive til flere aftener. Nogle gange foregik samtalerne højtråbende, og andre gange foregik de kun inde i hovedet på den unge relituk. Det var 6 uger inde i den periode af Walthers liv, som han kaldte ferie. Ferie var måske mere et ord, end det egentlig havde noget på sig. Ganske rigtigt havde Walther fri, men problemet var bare, at han ikke havde noget at få fri fra. Problem og problem var ikke, hvad Walther ville definere det som, da den sidste af hans endeløse monologer med sig selv var endt i, at det, som tidligere var blevet kaldt ”arbejdsproblemet”, ikke længere var et problem, da det kun var hans nære, der havde et problem med det. Men da hans næres problemer, selv når det omhandlede ham, gik hen og blev til hans problemer, så det problem han ellers lige 34

havde fået smidt i sin fiktive makulator, nu syntes at genopstå fra de ellers så glædeligt døde papirstumper på hans ellers ret rodede fiktive gulv. ”Jeg skal have et arbejde, så jeg kan… Så jeg kan hvad? Så jeg kan gøre min familie glade?” En stemme i hans hoved sagde ”Æhhh!”, som lyden når man svarer forkert i et quiz-program i TV, eller hvis man er et af de forfærdelige børn, der ikke kan synge og gør det alligevel på opfordring af nogle forældre, som virkelig ikke kan have kærlighed til deres afkom, hvis de lader dem ydmyge sig selv på offentligt TV? ”Sådan er jeg ikke, jeg elsker at synge, men ved udmærket godt, at jeg ikke er god til det. Jeg ville aldrig stille op i TV for at synge eller på nogen anden måde forsøge at gøre noget, jeg ikke er god til! Det er jo også det, der er galt med de fleste i Rådet. De stiller op og fortæller om, hvordan de synes, at landet skal ledes, men i de 73 år, der har eksisteret et Råd i landet, har der aldrig været 1 forslag, som alle 173 medlemmer synes om? Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Er de bare stædige for at være stædige? Er de bare i mod alt, hvad der ikke er skrevet med deres eget blæk? Hvad er problemet egentligt? Er det fordi …” Æhhh!-lyden kom igen inde fra Walthers eget hoved.

”Nåh ja, skal jeg få et arbejde for at gøre min familie stolt?” Et lidt lavere og mindre hånligt æhhh lød fra indersiden af hans hoved. ”Skal jeg så få et arbejde, fordi pengene og erfaringen ville komme mig til gode senere i livet?” Et lille kor og en kortfattet klapsalve lød fra indersiden af hans højttaler i bunden af han store fladeoffentligydmygelsesfremviser. Han havde igen glemt at slukke for det, og det betød, at han de næste 42 minutter (ikke medregnet de 6 minutters lange propagandagardiner) var næsten som tryllebundet til at se, om lille Amy kunne tabe sig 26 kilo, mens hun lavede dårlig mad til et publikum udelukkende bestående af kendte mennesker, der ikke kunne synge. Men når Walther så fladeoffentligydmygelsesfremviser, var det ikke, som når andre ser fladeoffentligydmygelsesfremviser. Det var nemlig igen gang i en fyldig monolog dog uden lyd og stadig med begge kiggedytter fastklæbet mod skærmen. Der gik et par hundrede jord omdrejninger, før vi nåede til det sted på Walthers livs målebånd, hvor den Walther netop havde snydt en stakkels indkøbsvogn for sin dags hyre og skubbede den underbetalte vogn mod de store skydedøre med et stort rødt kryds på, der var sat der for at signalere, at denne dør var til udgang hvorimod døren til højre var til indgang, selvfølgelig kun i den rækkefølge, hvis man så det udefra og omvendt, hvis 36

man så det inde fra, og selvfølgelig kun hvis man fulgte de regler og lod sig bestemme over af et klistermærke på en dør. Det gjorde Walther ikke. Han hævede nøglebundtet i en skæv vinkel over hovedet. mens den kidnappede vogn rædselsslagen så til, den tænkte kun en ting. “Kan det nøglebundt mere???” Walther pegede en lille lygte fra bundet op mod sensoren over døren med det stor røde kryds, der i Walthers øjne signalerede “kom an hvis du tør”, klikkede på lygten, så den lille grønne lys stråle ramte døren, der derpå måtte erkende sit nederlag og med et suk og en hvæsen, skød op. Derpå havde Walther nu tilføjet 5 klik til verdens akustik … på dette tidspunkt besvimede vognen af overraskelse. Walther skubbede vognen ind foran sig, og mens en person kom gående op mod ham, pegede på døren, pegede på den anden dør og pegede på ham og lavede en masse fagter og tegnsprog, men ikke en lyd fra personens mund. Walther kiggede på vedkommende og sagde: ”hvis den dør ikke skulle kunne åbne ude fra, så har elektrikeren, der har lavet den, ikke gjort det godt nok, og så burde nogen fyre ham” den gestikulerende person stoppede sine fagter og stod stille og kiggede vredt på Walther, men i det sekund lød et brag og en masse bøger faldt på gulvet fra vedkommendes taske,

der var revnet hele vejen fra den ene ende til den anden. Walther satte sig på hug og begyndte at læsse de mange tunge bøger op i den kidnappede vogn, en historiebog, en bog om at eksistere, en seddel med en reservation til en eller anden bog om fortællegreb, der åbenbart var lang lang kø til. De gestikulerende person pegede på sin mund, pegede på tasken, pegede på Walther, pegede på vognen og så derefter spørgende på Walther. Døren, der ikke skulle kunne åbne udefra, følte sig nu meget overset, da den kun var blevet peget på en gang, og alle de andre havde fået opmærksomhed to gange -det var trods alt den dør, der var blevet misbrugt. Walther forstod nu at personen overfor var stum og i det øjeblik brød hans verden sammen. Walther kunne ikke bære tanken om at nogle mennesker var skabt uden en evne, som resten af menneskeheden tog for givet, og derpå kom et par få sætninger ud af Walther: “Her, tag min vogn, og undskyld det med døren. Jeg er ked af, din taske gik i stykker, men jeg ved, at de har tilbud på flotte tasker oppe ved boghandleren”. Døren lo hånligt. ”HA, jeg får ingen undskyldning”. Vognen missede med øjnene, hvis den altså havde haft nogle, og sagde: ”DIN vogn?? Jeg er ikke engang betalt!”

Walther gik med en nonverbal monolog kĂ¸rende med, hvad han kunne gĂ¸re for at give den stumme stemmen igen,og imens sagde den stumme ikke noget â&#x20AC;Ś det gjorde dĂ¸ren og vognen nok heller ikke, men det ville de have gjort, hvis de kunne!

7 BERETNINGEN OM SKO OG HULLER På en bakke i Rom lå en lille restaurant, det vil sige på en bakke i Rom lå en lille tidligere restaurant, der nu fungerede som kirke. Dens bestyrere lå på deres dødsleje, dette betød for fortællingen at Den guddommelige opskrift var på nippet til at forsvinde for evigt, derfor skulle der ske noget nu. Der var nogle der skulle gribe ind, en eller anden kæmpe magt skulle komme og hente opskriften og bringe den videre, dette skete dog ikke. Indehaveren så sig derfor nødsaget til at give opskriften til den eneste, der var til stede, nemlig en lille sort krage, der sad i hans vindue. Denne fugl fik dog aldrig bragt budskabet videre til andre end sine unger, der gjorde det samme igen og igen dog uden det rigtigt endte ud i noget vigtigt, da mennesker ikke kunne forstå fuglesprog og ikke anede, at fugle kunne forstå menneskesprog, og de få mennesker, der rent faktisk kunne, blev højst sandsynligt spærret inde, hvis de nogensinde fortalte det til nogen. Hvad hverken fuglen eller indehaveren havde nogen idé om, var denne mandag dagen, hvor en udsending 208flyttefolk skulle hente de resterende køkkenartikler i den nu forhenværende restaurant, og hvad de heller 40

ikke var klar over, var at den ene lige nu stod og lyttede ved døren til det værelse, hvor indehaveren lå og snakkede til en krage. Han hørte derfor hele opskriften på The Spare Rib og skyndte sig at skrible det hele ned i sin lille notesbog. Walther låste sig ind ad hoveddøren, lagde sin nye blå taske fra sig og gik ind i den skofyldte gang. Egentligt vidste han ikke helt, hvorfor han havde så mange sko. For at forstå Walther korrekt, har vi fra de klogeste hoveder i et land langt væk fået et råd om at opdele Walthers personligheder i farver, det vil sige at når Malum taler, er teksten rød, normalt lytter vi ikke til de kloge hoveder, for hvem stoler på hoveder uden kroppe, men denne gang gør vi en undtagelse. ”Hvorfor smider du dem ikke bare ud? Du bruger jo kun det ene par.” ”Men hvad nu, hvis jeg får brug for et par andre, der er jo allerede hul i dem jeg går med nu!” ”Der er også hul i alle de andre par, der står her, du gad bare ikke smide dem ud, da de gik i stykker, og nu bliver du ved med at finde på undskyldninger for, hvorfor vi skal beholde dem.” ”Jeg finder ikke på undskyldninger, jeg siger bare, at jeg måske får brug for et par andre!” ”Det siger du ikke, det tænker du!”

”Ja, det tænker jeg, og lige nu ligger du bundet på skinnerne, og vent! Hvad er det, jeg kan høre? Er det det fiktive tog der kommer kørende nu? Hov det var det, det var vel nok ærgerligt, hva’?” Da Walthers fiktive henrettelse af sit fornuftige jeg, var overstået, fandt han sig selv siddende og spise sin aftensmad. Det skete ofte, at Walther uden selv at tænke over det gjorde ting, som ikke krævede den store indlevelse eller fokus. Han bar tallerkenen ud i køkkenet, som var et meget lille køkken, hvor der højst var plads til 2-3 mennesker. Med mindre selvfølgelig at de 2-3 mennesker var dværge, for så var der efter Walthers omhyggeligt gennemtænkte opmåling plads til 31 dværge, såfremt man brugte køkkenskabene som afsætningsplads for de små mennesker. Walther gik i gang med at vaske op, og næppe før hans fingre havde rørt det varme vandspejl i opvaskebaljen, skulle Walther tisse. ”Det er da egentligt mærkeligt, at man skal tisse, når man hører vand løbe eller rører vand eller kommer ude fra kulden og ind i varmen? Det er da underligt? Sådan er det da ikke med andre ting. Jeg skal da ikke skide, når jeg ser kød køre igennem en kødhakker? Jeg skal da ikke pudse næse, når jeg ser andre trække vejret? Jeg skal da…”

”Du skal da kaste op, når du ser ser andre kaste op, i fladeoffentligtsydmygelsesfremviser, haha.” ”Jeg troede lige, jeg havde kørt dig i smadder med et fiktivt tog?” ”Næ” Er du klar over, hvor meget et fiktivt tog vejer? Det vejer lige som en fiktiv færge.” ”Åh hold da kæft.” Walther gik ind på toilettet og smækkede aggressivt døren efter sig, hvilket fik håndtaget til at ryge ud. ”Pis også!” sagde han. Han bukkede sig ned for at samle det op. Det var den side af håndtaget uden den lange metalpind! ”Det er simpelthen løgn det her!” Han kiggede gennem håndtagshullet, og ganske som hans hjerne havde frygtet, lå der den lange metalting og selve håndtaget på gulvet! Walther satte sig på toilettet og begyndte at blive virkelig nervøs. ”Jeg er fanget. Jeg kan ikke komme ud. Jeg skal dø herinde.” ”Slap dog af, det er da ikke så slemt?” ”Ikke så slemt? Min mor er i Paris i 14 dage! Naboen er døv, min ringerheletiden ligger inde på bordet, og der er ikke noget vindue på badeværelset? Jeg er på røven!… Okay tænk! Du er intelligent, du er smart, kom nu … Okay…” Walther satte sig hen i hjørnet af badeværelset. 43

De hvide klinker var kolde og føltes som små knivstik i ryggen og lænden. Walter begyndte at rokke frem og tilbage. ”Jeg skal nok klare det her! Hvis det går helt galt, sparker jeg bare døren ind!” Walther tænkte lidt. ”Hvorfor hedder det egentlig det? Jeg skal jo ikke sparke den ind? Jeg skal sparke den ud.. med mindre man siger at den skal sparkes ind i gangen, men man plejer da at sige ud i gangen? Medmindre man kommer udefra, så siger man gå ind i gangen! Det vil så sige, at det kommer an på, hvor man er, inden man skal ind eller ud i gangen, men hvorfor hedder det så ind i stuen og ud på toilettet? Hvad er det for en sprogspasser, der har designet dansk?! FUCK DIG! JA, JEG BRUGTE LIGE ET ENGELSK ORD, HAHA! Knep dig, der har designet dansk, jeg vil skide på dig, skide dig lige ned i halsen! Du skal ikke bestemme, om min gang er inde eller ude! JEG SPARKER DET LORT OP! HAHA, JEG FIK DIG! ”OP”! Det havde du ikke regnet med hva’?” Walther tog pludselig sig selv i at have brugt både ordene ’knep’ og ’skide’, dette gjorde ham helt perplekst, derudover tænkte denne dør: “Hvad har jeg dog gjort? Hvorfor er han så vred? Hvem snakker han egentligt med?” Hvor er mit håndtag? disse tanker resulterede i at døren blev stiv af skræk, og det var nok grunden til, at der ikke

skete noget, selv om Walther lige nu stod og sparkede lidt på den! Det var lettere sagt end gjort. Et par hunderede spark mod den ellers så massive trædør kunne måske få et udfald, der resulterede i en redning. Men at sparke en dør op, betyder næsten uden undtagelse en smadret dør og dørkarm, og det var ikke ligefrem noget, Walther ønskede sig. ”Selvfølgelig, jeg kunne jo bare grave mig ud herfra!” ”Ja, kanon idé! Jeg tager da lige den her tandbørste og graver mig ud gennem betonfundamentet. Et lille skridt for menneskeheden og et enormt skridt for den tykke tumpe med tandbørsten… nej, tænk nu for menneske!” ”Hvis bare mit fiktive tog kunne smadre igennem væggen!” ”Tag dig nu sammen, det her er ikke nogen dårlig og ret glemt animation julefilm… nej, hvad så med den her idé?” ”Hvilken?” ”Haha, jeg vandt over dig! Jeg er en stemme i dit hoved, og alligevel kunne du ikke høre, hvad min idé var, haha! Hvad med den her idé fra din stemme i hovedet?” ”Flet næbbet!” Walther begyndte at vade rundt på det lille toilet. Efter en time, hvor den store redningsplan kun havde foregået nonverbalt, sagde han pludselig: ”Jeg

kom herind, fordi jeg skulle pisse, og det er det eneste, jeg ikke har gjort! Måske er det det eneste, der skal til!” ”Hvad mener du? At din urin skulle være kummens krav for at sætte håndtaget i igen? Du er virkelig sindssyg!” ”Ja, sådan må det være, jeg skal bare tisse, og så skal alt nok løse sig.” Walther stillede sig hen til kummen for at tisse. I sin iver ramte de første skvat ved siden af, men lige i det han tog et skridt tættere på kummen og urinen ramte vandspejlet, hørtes der en summen uden for døren, og ind gennem hullet i døren kom stangen fra håndtaget, og det håndtag, der lå på gulvet foran Walther, løftede sig, som var det magi. Det satte sig på stangen og døren gik op. ”Jeg er fri! Jeg er fri! Yes! Hvad sagde jeg?! Det eneste, der skulle til, var min urin, HAHA! Magisk pis! Jeg vidste, jeg havde en eller anden magisk evne!” Der lød intet svar fra stemmen i Walthers hoved. Walther gik ind i stuen, der var noget mørkere, end da han havde forladt den sidst. De grå gardiner var trukket for, og døren bag ham var lukket, selvom han lige var kommet ind ad den. Han gik hen til stuedøren og trak gardinerne til side. Det bælgragende mørke, som måtte stamme fra en eller anden kæmpe ting foran Solen, gjorde ham desorienteret, han ville kunne se igen lige om ganske få sekunder, bare lige et par blink mere med øjnene … men han forblev blændet. Han vendte sig om, 46

stuedøren var lukket, og han stod nu på den udendørs side. Han hamrede og bankede på glasset, men der skete ikke noget. Pludselig sagde Walther stille til sig selv: ”Jeg vil blive her. Jeg vil ikke af sted. Ikke endnu!” Han sank sammen og lå på et materiale, han ikke kunne bestemme. Det var blødt og alligevel solidt på samme tid. Han lå i en mørk tunnel. En mørk tunnel som så mange havde besøgt før ham. Men for første gang i Walthers liv, var der ingen tanker. Så lød en kvindestemme, “arhh, det er vist ikke din tur endnu.” 8 BERETNINGEN OM TIS OG BLOD Walther åbnede øjnene. Han kiggede op i et træloft med små stykker sølv isolation mellem brædderne. Han prøvede at sætte sig op, men en smerte skar gennem hans baghoved, så den fik hans øjne til at løbe i vand. ”Vågn op din idiot!” sagde en stemme. Han kiggede sig rundt for at lokalisere lyden, og der ovre i hjørnet af badeværelset sad en relituk med langt hår og med et dumt grin på læben. ”Hvem er du?” sagde Walther. ”Jeg hedder Malum.” Stemmen lød så bekendt tænkte Walther. ”Hvad sker der? Jeg var lige kommet ud her fra?” Malum grinede. 47

”Hvad snakker du om Walther? Du pissede på gulvet og så gled du i dit eget pis og knaldede dit hoved lige ned i vasken der, jeg har aldrig før set noget så sjovt! Det var bar pisse ærgerligt, haha! Fik du den taber? PISSE ÆRGERLIGT, HAHA!” Walther tog sin hånd op til sit lange hår. Det var varmt og vådt. ”Hvor længe har jeg været væk?” spurgte Walther. ”Nårh bare en 11-12 timer… det var utroligt kedeligt at sidde her og vente så længe!” Walthers mave knurrede. ”Jeg er sulten.” sagde han, og fortsatte: ”Hvordan er du overhovedet kommet herind?” ”Kommet ind? Ja, du må sku virkelig have slået dig! Jeg åbnede sku da bare døren og trådte ind?” ”Sagde du ikke lige du så mig falde?” ”Du stiller for mange spørgsmål Walther, hold nu din mund og find ud af, hvad du vil gøre for at komme ud!” ”Jeg aner ikke, hvordan jeg skal komme ud af det her helvede,? Walther vidste selvfølgelig at helvede rent faktisk lå femhundredetoogtredive kilometer og en himmelsk masse religiøse placering spørgsmål under ham. Hvis du kunne komme ind, kan du så ikke også hjælpe mig ud?” ”Walther, jeg er sku ikke nogen tryllekunstner, jeg er lige så meget fanget, som du er! kan du ikke regne ud, hvordan man skal komme ud? Du er sku næsten lige så klog, som jeg er?” 48

”Jeg er ikke klog! Jeg er bare alternativt begavet!” ”Hvorfor bliver du ved med at sige det, bare fordi dine ”jeg gider ikke arbejde på en folkeskole” undervisere har prøvet at få dig til at tro på det i 11 år?” ”Nej jeg er ba… Hey hvor fanden vidste du det fra?” ”Jeg ved også, at du scorede 143 i en ”se hvor klog jeg er test”, men at du siger til folk, du kun lå på omkring normalen for ikke at skabe distance til de venner, der ligger lavere!” ”hold kæft Malum! Jeg kan ikke bruge nogen skide test til at komme ud herfra! Jeg må tænke mig om for at overleve det her!” ”Slap da af din freak. ”Overleve”?! Du er fanget på et lokum, du kan sku da bare sparke døren op?” ”Nej jeg kan ikke! Det går ikke, du skal ikke blande dig!” Walther kiggede sig panisk omkring. ”Overleve det er sku egentligt et underligt ord for ikke at dø? Hvad er det modsatte? At underleve? Det lyder som underliv? Hvad har et underliv med ikke at dø at gøre? Selvom det kræver, man har været igennem et underliv, hvis man skal overleve? Medmindre man blev taget med kejsersnit! Men så har sædcellerne været igennem et underliv, og de var jo en del af mennesket eller er en del af mennesket, man kan...” mumlede Walther. ”LUK NU ! Walther, nu hører du rigtig godt efter! Du er fanget på et lokum, du bløder ud af hovedet, du har ikke 49

spist i over 15 timer, og så står du og snakker om underliv. Hvordan ville du tro filmen sluttede, hvis det her var en film?” ”Tja, det ved jeg ikke, måske med at den ene af os blev sindssyg og dræbte og åd den anden, og hvis du ikke snart lukker røven, så kan du godt forvente, at jeg er den, som er mæt når rulleteksterne kører!” ”Okay Walther, så siger vi bare, at jeg snupper en lur, og så kan du jo få os ud her fra? Ikke? ikke?!” ”Så sov dog, du er alligevel ikke til en nogen hjælp, du sidder bare der og spiller klog!” ”Godt, jamen du kan vække mig, når du ikke kan undvære mig længere?” ”Fint!” ”Fint!” Walther satte sig på gulvet og begyndte at tænke. ”Hvis det her var en film? Hvis det her var en film? Hvi… så ville jeg være super attraktiv og så ville alle 13 årige piger, der så mig, blive helt vilde, så ville de bare vente på, jeg smed trøjen og blev til en hund! De ville bruge deres fritid på at finde billeder af mig, når de altså var færdige med at klynke over, hvor hårdt det er at gå i folkeskole, og hvor mange lektier de har for. Når de var færdige med at lægge ”lad os se om kaninen får udslet og dør” creme i hele fjæset, og når de var færdige med at smugle ”se jeg kan ikke lide det, men drikker det 50

alligevel” drikke med til fester, de ikke er gamle nok til at deltage i, så ville de se filmen om Walther Warhund, og nej, de ville ikke forstå den, men skide være med det, han smider jo trøjen inden for de første 3 minutter af filmen! Han ville nok sidde på badeværelset over for et spejl og sige noget i stil med ”Jeg elsker dig, du er mit liv! Men vi kan ikke være sammen, det er for farligt for dig! Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg kom til at såre dig, undskyld!.........” MEN sådan er verden bare ikke, jeg er ikke med i nogen film, der er ikke nogen, der kan høre, hvad jeg siger eller tænker! Men hvis der er, så kan jeg ikke forstå, hvorfor du ikke svarer! Hvis… Nu taler jeg direkte til dig, der måske kan høre mig: …” Walthers tankestrøm gik i stå for en kort stund. ”Jeg ved ikke engang, hvad jeg skulle sige…” Walther rejste sig op og begyndte at samle ting sammen fra badeværelset. Han satte sig ned foran bunken med ting og begyndte at placere dem ved siden af sig. En tandbørste, et blåt plastikkrus, en tandpasta (næsten tom), en shampoo, en håndsæbe, en æske og et håndklæde. Efter 3 timer og 23 minutter vågnede Walther på det kolde gulv, han rejste sig op og så sig i spejlet. Han var meget bleg, og der var blod overalt på gulvet, og han følte sig meget svimmel.

”Jeg tror, du må se at komme ud,” lød det fra den anden ende af badeværelset. Det var Malum, ”du bliver ved med at bløde! Tag dig nu sammen Walther!” ”Jeg kan ikke finde på noget, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! Vil du ikke nok hjælpe mig Malum?” ”Så nu kan du godt bruge mig? Jeg hjælper dig kun, hvis du lover, at jeg må blive her.” ”Hvorfor fanden vil du blive på et lokum?” ”Jeg mener, hvis jeg må blive her i huset og bo? ”Okay, hvis du får os ud, kan du blive! Aftale?” ”Aftale! Hvad er der i æsken?” han pegede på de ting Walther havde stillede op på gulvet. ”Det er mit barbergrej?” ”Okay, åben den!” ”Ok?” Æsken indeholdt en stor skraber, et barberblad og en lille barberskum. ”Tag bladet!” ”Hvad? Til hvad?” Walther var forvirret. ”Gør det nu bare!” ”Okay?” Malum kiggede Walther dybt i øjnene, og i det sekund var det som om, at Walther forstod, hvad Malum ville have, han skulle gøre. ”Du vil vel ikke have, at jeg skal…?” Malum kiggede bare på ham med et sørgeligt blik. ”Der er ikke andet at gøre Walther.” ”Jamen du kan da ikke mene, at jeg skal…?” 52

”Jo Walther! Hvad ellers? Du har ikke noget at blive for? Der er ingen, der tænker på dig, der er ingen, der vil savne dig!” ”Jamen…” ”Jamen ikke noget ”jamen” Walther! Du bliver nødt til det! Jeg lover dig, jeg gør det lige bag efter dig! Vi har ikke andet valg!” der var stille et kort øjeblik før walther stille sagde ”Er du sikker på, du også gør det Malum?” ”Ja, Walther, jeg lover det, jeg sætter mig om bag badeforhænget og gør det!” ”Så skal du gøre det først Malum!” ”Okay, jeg skærer, og så smider jeg bladet hen til dig, lige inden jeg rejser væk! Aftale?” ”Aftale.” Malum tog bladet og satte sig ved brusenichen og trak for. Det føltes så uvirkeligt det hele, det føltes som om, en anden styrede Walthers krop. Han holdt øjnene stærkt sammen og hørte den forfærdelige lyd af noget metal, der ramte gulvet et par centimeter fra ham. Han hørte en rallende vejrtrækning, og lyttede i pinefuld tavshed, til lyden hørte op. Han åbnede øjnene en lille smule og så det blodige barberblad, der lå ved siden af ham. Hvert sekund han brugte på at trække vejret, gjorde ham svimmel. Han kunne ikke mere, det var slut! Han greb fat i barberbladet og tog det op, fast besluttet på, han ikke ville se, hvad der gemte sig bag 53

badeforhænget, han tog en dyb indånding og forstod på ganske kort tid, at det ville blive hans sidste. Hun kunne flyve. Hun havde lige slået øjnene op. Det var som om hun, var blevet hidkaldt, hun vidste præcis, hvor hun skulle hen. Hun fløj ned af vejen og så til venstre, hun kunne ikke mærke vinden i sine øjne eller susen for ørerne, hun fløj bare, som var der ingen verden, men kun hende og hendes mål. Et bump kun 2 igen - hendes åndedræt var også væk, der var kun hendes krop, ingen funktion. To bump, kun 1 igen - hun kunne stadig tænke, men tankerne virkede så ligegyldige. Det eneste der havde betydning var Minum. Sidste bump og så til højre ned ad gaden med de små tyndvægshjem, helt ned til det sidste og ind ad døren, gennem gangen med alle de store sko og så hen til døren, forbi håndtaget på gulvet og ind ad nøglehullet, ind på det lille badeværelse. Hen til forhænget og om bag det til den tomme plads. Han var her ikke. Det havde hun heller ikke regnet med. Hen over gulvet til den store bunke af plastik- og gummi støv, op til øret på Minum. ”Min Minum…!” hun tog plads ved siden af hendes elskede Minum, hun hviskede: ”Minum? Minum?! Du gjorde det!”

Walther vågnede nu igen op på badeværelset og lagde barberbladet fra sig. Han holdt sin tandbørste stramt i hånden, eller hvad der var tilbage af den, siderne manglede og den lignede ikke længere en tandbørste. Han rejste sig med besvær og tørrede noget væk fra sit øre. Det føltes som om, et insekt havde siddet der, men det var nok bare en bloddråbe, der var løbet ind i øregangen. Han kom på benene og gik hen til døren. Han tog den tilskårne tandbørste og stak den i det lille firkantede hul. Han drejede den forsigtigt og døren gik op, han var fri. Han var FRI! Kort tid efter da walther havde fortalt sin mor om episoden på badeværelset og og manun blev Walther kørt til en masse tests, en eller anden psykolog forklarede ham at manum slet ikke var der i virkelighed, at det var en personlighedsspaltning, ordet skizofreni kom op, andre ord kom op, en lille bussemand blev snøftet op i næsen på psykologen, flere ord kom op, bussemanden kom ned igen, og endnu engang blev den snøftet tilbage i den hule den kom fra, flere og flere ord kom men op alt dette hørte walther ikke da han lyttede til en anden stemme. den Psykolog er godt nok en idiot at høre på var? Ikke en lige så stor idiot som dig, du prøvede at slå mig ihjel.

Næææ det gjorde jeg faktisk ikke, jeg skræmte dig nok til du selv fandt på en løsning for at komme ud...

På en lille notesbog i lommen på en flyttemand for længe siden stod noget af historien samt opskriften på "the spare Rib" her røbes det at gud for mange år siden var så i tvivl om hvilke "ben" der var de bedste for menneskene at bruge nu når de selvfølgelig ikke kunne bruge menneskeriben, derfor fik gud sin Mundskænk til at bygge en stor båd hvorpå de samlede 2 af hver slag dyr, derpå lod gud vandene stige, da det kun var lovligt at slå dyr ihjel på internationalt farvand. det viste sig der at det ikke kunne være andet en gris der var det rigtige, skønt Klokkefrøens Ribs var bedre, dog var mængden ikke helt optimal det blev derfor svin... Bloggen i lommen blev desværre konfiskeret af flyttemandens kone da hun på en af siderne fandt en piges adresse, flyttemanden prøvede at forklare at adressen var til en pige hvis datter han havde lovet at passe mens moren igen flyttede, Hendes mand var gået bort for et år siden, og så underligt nok igen for et år og 3 dage siden, men alle i byen vidste at addresse var til hende skøgen maria magdalena.

9 BERETNINGEN OM FRA EDENS HAVE TIL DEN FEDES MAVE Selvom gud burde forbyde det findes der steder i verden hvor, larmen er ubærgelig, hvor der liggere sårede mennesker overalt, hvor folk der har psyken til den slags prøver at trøste og berolige de grædende sårede, genstande du ikke engang vil prøve at forestille dig hvad er flyver omkring ørene på dig, og du ved at der er ingen mulighed for at undslippe. disse steder bliver kaldt for børnefødselsdage. det var netop sådan et sted walther lige var kommet hjem fra, da han udenfor sin dør kiggede op på sit træ, som han havde gjort det så mange gange før. det højeste træ i hele byen. det var walthers stolthed, det var for ham et bevis på at dette var det rigtige sted at bo. det var et monument. ligesom peterskirken i rom var det for andre, ligesom eiffel tårnet var det for franskmænd og ligesom. klubhuset var det for de forfærdelige mennesker der havde besat stedet da det lukkede. her følger beretningen om Klubhuset.

i midten af 1900 tallet blev der for at øge byens vækst og selvfølgelig for at øge borgmesterens egenkapital bygget et klubhus så byen kunne få en fodboldklub. de hyrede de bedste håndværkere til at stå for det praktiske, og derfor blev hver lille del af klubhuset smukt, især trappen. da huset stod færdig manglede byen spillerne og derfor blev der på alle byens lygtepæle sat en plakat op, hvorpå der var skrevet en invitation til udtagelse til byens nye fodboldhold. mange mennesker dukkede op, og et par fugle gjorde også, de sad på klubhusets tag og skreg af deres lungers fulde kraft til stor irritation for borgmesteren der synes de var en plet på hans store dag. udtagelsen foregik inde i byen gamle hal. da de nye udendørs baner ikke var klar før til første kamp. men da ingen i byen havde spor forstand på fodbold og derfor ikke vidste af at der var nogen forskel på udendørs og indendørs bold, var der ingen der så noget problem i det. da dagen var omme havde borgmesteren og nogle andre slipseklædte mænd valgt 11 mand. ingen udskiftere, men dog var ham de havde fundet til pladsen som målmand, ekseptionelt god. Robert hed han, de trænede og trænede og var faktisk utroligt dygtige. da dagen kom hvor udendørs banerne var klar havde borgmesteren sat en kamp op imod den by han hadede 58

mest, det er værd at nævne at hans bror var borgmester for den by og at de to aldrig havde kunne komme ud af det med hinanden grundet at den ene bror havde stjålet den anden brors kæreste, i virkeligheden var det nok kæresten Linda der burde være sur da det var hende der en mørk vinternat var blevet proppet i en sæk mens hun lå og sov ved siden af den bror hun nu blev stjålet fra. tyveriet blev anmeldt til politiet og det endte med at broren der stjal Linda fra den anden bror skulle aflevere linda tilbage til den bror hun nu blev stjålet fra, dette skabte så meget drama at den nemmeste måde at forklare dette på uden at det bliver alt for mærkeligt, er at de to brødre igennem de næste 20 år stjal personer fra hinanden mindst en gang om dagen. hvordan de begge endte som borgmestre er en helt anden beretning. dog er denne lille detalje nok meget fair lige at give jer med inden vi går videre. Linda som blev stjålet 63 gange syntes en dag at det var for meget. hver anden dag vågnede hun op i en sæk og var efterhånden blevet så vant til det at hun havde lavet en aftale med den pågældende bror om at han skulle stjæle hende forsigtigt og stille for ellers kunne hun altså ikke komme op på arbejde dagen efter, men en dag var det som sagt for meget, hun hørte nogen ræsle ved døren og vidste med det samme at nu kom han, og han ville have sækken med. derfor listede hun ud af sengen 59

og lagde på hendes plads en meget meget meget klaustrofobisk kat, broren endte derfor ikke med en sæk fyldt med Linda men derimod med en sæk fyldt med klaustrofobisk kat. dette kom som sådan en stor overraskelse for broderen at han aldrig mere stjal Linda, eller katten... Dagen var kommet hvor bror skulle kæmpe mod bror. kampen de begge vidste skulle være den ultimative. fodboldkampen. det endte sådan at da klubhusets spillere marcherer ud på banen og kampen var fløjtet i gang tog klubhusets målmand sine handsker af og stak begge hænder ind i sine øjne mens han skreg. kampen endte 34, 3, og klubhuset scorede ikke et eneste af deres 3 mål. dette blev slutningen på taber brorens karriere. han lukkede samme dag klubhuset. fyrede spillerne og den sidste beslutning han tog for byen var at det hus aldrig skulle bruges igen. hvad man kan lære af denne beretning er 1 lad være med at stjæl andres kærester 2 Linda var en meget tålmodig pige 3 udendørs fodbold og Ekstrem Græsallergi er ikke en god kombination... der skulle en masse år før de tilskoddede døre på klubhuset blev brækket af. men da det endelig skete var det af en flok unge hjemmerøvere og en enkelt pædofil

der i de sidste 6 år havde plaget byen. nu havde de deres hovedkvarter, i klubhuset. og ingen vidste det! Walther stod stadig og betragtede træet, da noget i horisonten fangede hans øjne.. "hvad satan Walther" Det lå normalt ikke til Walther eller Minum at tale grimt, men som i måske havde lagt mærke til kom der nogle gange grimme ord når de befandt sig i pressede situationer. og lige nu var bestemt en presset situation da Walther og Minum lige nu stod og så på en horisontlinje hvorpå et træ det var næsten lige så højt som hans majestætisk ragede op, Det er højere end mit! gu er det ej.. det er mit der det højeste i byen. men det der træ er vokset sig så højt på meget kort tid, det vil sige det vokser hurtigere end dit! hvad gør vi? der er kun en ting du kan gøre Walther... og ud af alle valg der fandtes i verden var det ene forslag Minum kunne øjne det Walther valgte at agere på og derfor fik to sorte Krager der sad i et meget meget højt træ sig en overraskelse! for selvom de sad og skreg en opskrift på svineribben op havde de aldrig set noget så mærkeligt som en dreng der kom marcherende ind i

deres skov snakkende med sig selv og med en indkøbsvogn fyldt med værktøj. ved et forfærdeligt tilfælde var vognen der husede værktøjerne den selvsamme vogn som ellers lige var kommet sig efter en slemt overgreb af selv samme person som lige nu stod hev værktøjer op af den... kom nu walther, det står her over. slap nu lige af jeg kan ikke køre vognen længere ind, der er alt for sumpet, lad lortet stå og bær tingene resten af vejen.. Lortet, tænkte vognen, det er vel forhåbentligt ikke mig det sindsyge mennesker taler om! Jeg er i gang, råbte walther. han efterlod vognen og begyndte at vade ind i sumparialet, vognen græd, han efterlader mig, han efterlader mig, jeg er aldrig blevet efterladt før, kun den ene gang i slik afdelingen, i centeret. og så lige mens jeg var på slankekur, det var forfærteligt. men det her er jo desideret ubæreligt.. skoven var mørk, og det var mørkt. klokken var efter hvad walthers ur viste 21,37, 3 men da det ikke var et digital ur var den nok bare 20 i 10 walther kom længere og længere ind i skoven, er du sindsyg hvor er det uhyggeligt det er. slap af walther det er ikke en krimi eller en gyser, 62

nej men folk bliver altså også slået ihjel i virkeligheden ja walther men ikke i en skov i et boligkvarter bag en fodboldbane i danmark. nå okay kloge. men havde det været i udlandet var du allerede blevet slået ihjel walther stop minum. hvad mener du, har du glemt at jeg er dig. århh ikke den snak igen... STOP det er der.... hold da kæft hvor er det stort. vi tager hjem igen... nej walther nu gør vi det! hvad snakker du om minum vi kommer aldrig igennem den der stamme, den er mindst 3 meter tyk.. se nu her walther.. han tog øksen ud af bunken med værktøjer som han havde smidt da han blev chokeret over tykkelsen på stammen. han begyndte at hugge et slag, to slag, 3 slag, 6 slag, 262 slag, 3574 slag efter han var stoppet med at tælle. walther bandede og skændtes minum.. kom nu for fanden sagde den ene, gør det dog selv sagde den anden, vi er den samme for helvede sagde den eneste der var i skoven.. Kragerne skreg. vognen var der ingen der skænkede en tanke..

Et par timere senere oppe i en højde hvor mennesker normalt ikke kommer med mindrer det er i høje bygningere, Græd et stort majestætisk træ, nogen var ved at fælde hende, nogle var ved at afslutte det liv som ellers havde varet i over tohundrede år. de fleste af hendes venner var blevet til huse og åndssvage legepladser, selv hendes Søster var hun tvunget til at stå at se på hver dag. hun var blevet til et flot klubhus engang for mange år siden. nu skulle hendes liv så også slutte. endda nu hvor hun var blevet lige høj nok til at ham det store lækre træ i horisonten kunne få øje på hende. det skulle slutte nu, hun kunne mærke hendes fodfæste slippe. hun kunne mærke hver en Åre i hende skælve ved frygten for det der skulle ske. i det mindste havde hun sine gode venner siddende i en af hendes grene, til at holde hende med selskab her de sidste timer af hendes liv. bare de dog ville holde op med at skrige sådan.. Walther var drevet af en kraft som ingen udenforståendes ville kunne forstå, og hver gang han spurgte sig selv om det var det rigtige at gøre lød stemmen i hovedet igen, ikke minum nej, dette her var et minde. "se det smukke træ Minum, det er højeste træ i hele byen. det er vores træ dit og mit" Nu sker der noget råbte walther, ja der gør sku. det giver efter nu. 64

skal vi skubbe nej er du sindsyg hvis det går galt bliver vi revet midt over ja eller mast flade! slå en gang til walther. Walther løftede den snart smadrede økse, den led efter at have været brugt i over 6 timer. Han svingede den og lagde så meget kræft i som overhovedet muligt, han placerede slaget i den gabende uddybning og det gav en forfærdelig lyd igennem træet. det knagede og vred sig, og så sank det stykke der stadig holdt det gamle træ oprejst sammen så træet begyndte at hælde i den modsatte retning end hvad walther havde forventet. LØB Walther løb løb alt hvad han overhovedet kunne. træet faldt. stort tungt og usandsynligt højt... der lød et forfærteligt brag. det rungede i hele skoven. walther stoppede ikke før han var næsten hjemme, han så forpustet op på sit eget træ og hviskede, nu er du igen det højeste. Træet så forbløffet på horisonten, og sagde, årh hvad så skred hun bare?? typisk Egg

10 BERETNINGEN OM VOV OG SORG

I begyndelsen af livet, hvis man var af en anden overbevisning end dem der troede på hende der Gud, vandrede Karl rundt på det dejlige stykke land han havde valgt at kalde karlsland. Der var begyndt at opstå lidt liv omkring ham, og det var han ganske tilfreds med, de stammede trods alt fra ham og det rogn han havde i maven da han kom på land. Hans første tanke da rognen havde vist sig at blive til små levende organismer der senere blev til dyr havde, været "så er den æggemad ødelagt" hans næste tanke havde dog været at der nu var nogen at snakke med og nogen af dem kunne endda sige mere end bar "nå" og "hmm" dog var han efter et par tusind år ret træt af to af hans tip tip tip tip osv osv og så og så osv børn der hele tiden stod og diskuterede hvem af dem der var ældst!. til sidst måtte karl træde ind og forklare dem at svaret på om det var Stine eller Nicolas der kom først var det kun forfatteren der vidste og han fandtes åbenbart ikke! Det fik den lille høne stine til at blive så rasende at ægget nicolas og hende aldrig snakkede sammen igen og de så ikke hinanden igen før en eller anden havde opfundet panerede Chicken wings med mayonnaise. karl Havde efterhånden fundet sig godt til rette med at verden blev ældre og ældre men at han forblev lige så frisk som altid. et kort sekund tænkte han på sille. hvordan mon hun havde det. tanken plagede ham, han 66

savnede hende. savnet gjorde mere og mere ondt på ham, og til sidst et par uger efter en underlig mand med sin notesbog havde stået og gloet på ham et par uger gik Karl hen mod sit gamle hjem, så op mod solen og sagde. nu kommer jeg sille. han hoppede derpå med hovedet først i vandet, og i det han ramte overfladen hoppede et eller andet op lige ved siden af ham. men det ville han ikke bekymre sig om nu. han dykkede. længere og længere ned og i det han kunne ane bunden gav begge hans lunger op og han døde, hans døde krop blev senere skyllet på land i en lille havneby hvor den hurtigt blev snuppet af en flok fugle. karl var nu også kommet op i en mørk tunnel selvom han ellers var beviset på at den ikke burde eksisterer. men det gjorde den altså! Mange år senere blev walther igen vækket af den forfærdelige larm der kom fra struben på en 4 benet møgkøter der bestemt ikke er walthers bedste ven midt om natten. Det var nu 32. gang den åndssvage hund have vækket ham, og hvert lille pjef eller vuf eller vov eller hulk eller en strofe fra Fly me to the moon, den køter lavede skar i walthers sjæl. Det skal slutte nu... ja det skal! vi blænder det møgkræ.

hvor vil du finde en blender der er stor nok til en hund walther. det ved jeg da ikke, måske i magasin eller xl byg eller et andet sted der indikere at de har store maskiner. vi kunne selvfølgelig også partere den først? ej slap lige af manum det er altså et levende væsen... Som du lige har proppet i en stor blænder ? ja men det er noget andet! hvad er det så hvis det ikke er det samme? det er gastronomi! ad... ja du siger ad men 1,2 milliarder andre siger god appetit. hunden gøede højt, der var den sku igen, ja, ja jeg kan godt høre det, And let me play among the stars... ej du er sku sindsyg walther.. walther stod op der var alligevel ingen grund til at blive liggende, der var kun 2 timer til han alligevel skulle op, han væltede ned af trappen og åbnede hoveddøren for at få lidt luft, han gik ind i stuen og satte sig i stolen, når stolen nu er i bestemt ental skyldes det at dette var STOLEN! han hev i håndtaget så den lille indbyggede fodskammel sprang op og ryggen gled tilbage. 68

århh endelig lidt ro hva? ja de har sikkert lukket kræet ud så den kunne løbe en tur, haha tror du stadig den kan bruge sine ben de løfter jo fandme den kødpølse rundt hvor end de går? Husk walther "en hund er bare en ven du ikke har aflivet endnu" du er bestemt ikke rask... Han faldt i søvn, det skete tit når folk lå i Stolen, især walther for som regel var Stolen kun et sted han sad når der ikke var et gran af energi tilbage i ham. han blev vækket af en underlig kradsende lyd som når en af de gamle egyptiske faraoer fandt ud af at de bestemt ikke kunne lide bondagde og derfor prøvede at bruge deres fingernegle til at kradse sig fri fra deres sidste sæt tøj. walther rejste sig og slog fodskamlen ind med et højt brag. kradselyden stoppede. han gik hen mod døren i stuen der førte ud/ind/op/ned/hen i gangen og da han nåede den så han en stor kødpølse sidde på gulvtæppet i fulde gang med at farve det helt grønt! Nej nu kan det edersateme være nok, DER ER JO PIS OVER ALT!!! sådan walther på den! pus den! Walther skreg kan du så se at komme ud forhelvete!

Kødpølsen vendte om og løb ud af den åbne gangdør! walther hentede løb op på sit værelse ind i skabet og kom ud med det farligste redskab walther havde. det var rundt i bunden og havde en aflang udgroning fra midten og op efter, der var på monterede nogle lange metal snore der kunne bruges som nogle af de mest forfærdelige torturredskaber i verden. han løb ned af trappen og ind i stuen greb en helt almindelig stol der altid havde haft mindreværdskomplekser over at stå i stue med Stolen, når man er stue med Stolen så bliver man aldrig valgt.. men nu hvad skete der lige nu?? han havde fat i mig! han tog mig med?? skal jeg smides ud? Hjælp mig! Stol hjælp mig, Stolen sagde ikke noget men gav et lille smil, der sagde alt! Walther løb ud gennem gangen igen og planter den venstre fod foran den højre, den venstre i gulvet den højre i gulvet. den venstre i en halv liter pis... FUCK kom nu walther ud og torturere de svin! ja ikke hunden men ejerne!! BEGGE DELE WALTHER! Walther stillede den helt ligegyldige men dog rædselsslagne forrådte stol foran naboens hoveddør og satte sig på den. han tog sin pis dryppende fod op i en højde hvorpå den blev presset hårdt mod naboens dørklokke! der lod han sin fod blive således at 70

dørklokken fastholdt en tone der lød nogenlunde sådan her, Ihhaaaleeeææææææihaleeeæææææææaihaleeeæ æææ ingen lagde mærke til den A lyd der havde sneget sig ind og havde været undercover i snart 2 år for at opsnappe data om hvem der brugte ringeklokken. Døren blev flået op og der stod naboen. en dame på alder med walthers mor og hun så meget sur ud! Walther tog tortur redskabet frem og slog den føreste streng på banjoen an! derpå et lille forspil akomenjeret af ringeklokken og, hvis de havde kunne høre det, Den lykligste stol i verden, der nu endelig blev brugt! Walther åbnede munden og minum skrev teksten i en hast der ikke kan forstås af normalt tænkende mennesker, ok walther brug Blobs Vuggevise fra Min søsters børn som melodi! Wlather spillede ordne blev sendt fra manum og gennem walthers læber! "Lille hund nu skal du sove, ingen gider hør´dig Vove, Du skal ind i ovnen ja, skynd dig li så stærk du kan! Den sure dame gloede og var alt for forviret til at kunne andet end at se sur ud! 71

"Duften fylder mine lunger, Shokket kigger dine unger, De er sultne du er mad Du vil gør dine unger glad, nu hvor de er blevet mætte kan man se at de er trætte jeg er glad og høj på Tjal næste hund i ovnen skal! Naboen skulle til at sige noget, men walther kom hende i forkøbet! hvis den møgkøter vækker mig eller mor igen så får jeg den aflivet! han fjernede foden fra ringeklokken, rejstesig og tog stolen og banjoen over hver skulder og gik ind til sig selv lige inden han lukkede døren skreg naboen der endelig var kommet til genmæle, " så længe der er et heng imellem vores tos grunde så bestemmer jeg på min side og sådan er det!" walther lukede døren og gik i gang med at gøre tæppet rent! Manum blev stående uden for og skød Den sure dame tuisnd gange i mellem skuldrene med en fiktiv Automat riffel eller var det er rivejern? Stole stod nu i stuen og gloede ondt på den nok ikke helt så ligegyldigen stol, denne gang var det stolen der smilede og ikke Stolen.

11 BERETNINGEN OM GRÃ&#x2DC;NNE SKOVE OG GULD

At blive hængt fra loftet i en børnehave som havde man forrådt selveste guds søn er ikke noget man ønsker sig, i hvert fald ikke hvis man er helt normal oppe i hovedt. det var Trine, lise, emma og mia, de sad i deres lille hyggelige teselskab og snakkede om dit og dat, jeg synes det er utroligt med alle de Ditter der flyder rundt i vores samfund, sagde Trine. Thhh det er da ingen ting i forhold til alle de Datter som vælter rund i supermarkederne sagde lise. skal vi ikke finde et emne hvor vi også kan være med ? spurgte Mia. Ja sagde Emma i har jo allerede brugt både dit og dat hvad skal vi så snakker om?? i kan da bare snakke om stort og småt sagde Trine. med et toneleje og stemmeføring der antyede både at hun ville prøve at løse problemet men også som understregede at det altså ikke var hendes problem. Emma og mia begyndte derpå at snakke om stort og småt men da de begge stortset ikke havde sat sig ind i sådan nogle småting måtte de give op.. som tidliger nevnt var de alle helt normale oppe i hovederne, den diagnoseringn er altså kun gældene hvis man går ud fra at de fire piger hvoraf den ene altså i virkeligheden er en dreng, var mennesker. som i nok har på fornemmelsen er dette ikke tilfældet. de 3 piger og den fejldøbte dreng var nemmelig lavet af solidt plastik, et par glas øjne og et par kunstige hår som 74

øjnvibber, de var dukker, dukker der inden for den næste halve time ville opleve et marridt bestående af Hængning, tortur, atomisk splitning, og en tur i ovnen! alt sammen fordi den geniale bestyrelse i området havde bestemt sig for at børnehaven delte lokaler med en spejdergruppe. en spejdergruppe der i dette uheldige tilfælde havde et medlem ved navn walther. ind af døren til spejder/børnehaven kom en dreng, en dreng der på dette tidspunkt ikke viste nogen som helst tegn på, at han senere i sit liv ville vokse op blive manden der startede den nye vikinge revulution i danmark, hvis du læser denne fortælling før den nye vikingerebulution er her en lille opsumereing om hvad der kommer til at ske. Manden ved Navn Gudsspyd "forresten helt uvidne om at gud er hunkøn" havde samlet sig en flåde af speed både, ikke de slags speedbåde med moter og som var lavet af kulfiber, nej det var den anden slags, nemlig de både der er bygget af træ som rigtige vikingeskibe men hvor alle der sidder ved årene bliver fodret med C9H13N. derud over var sejlene lavet af hesian. og som alle ved er folk der bruger Hesian ikke nogen man vil i kampulage med.. nå med i hvertfald sejlede Gudspyd og hans flåde af flotte og tatoverede mænd med stoe skæg og hæstehaler ud på togt! det skal lige nævnes at grundet et citat fra 75

gudspyds ungdom var det ikke den slags togt hvor man plyndre og voldtager, det var mere den slags Togt hvor man sejler til fjerne kyster vandre store og muskuløse ind i byen finder de boligere hvor der befinder sig enlige mødre! Banker hårdt på døren, forklare citurationen til den skræmte mor, går ind til barnet, tager det op og giver det den faderkærlighed det påglældene barn mangler i livet! kort sagt de Pylre og Varetager. hvorvidt de indlete et forhold af romantisk karekter til den enlige mor var meget forskelligt. lad os bare sige det så klart og dog uklart som vi nu kan. resten af værden kom igen til at huske hvor store de danske vikinger var! ind i mellen spejder og den nye vikinge revulution havde Gudspyd dog et ophold i en grå bykning som walther ville komme til at kende til senere, hvorfor gudspyd endte i denne unavngivne og ikke specificerede grå bykning vil stå klart for dem der følger serdeles godt med når denne beretning er forbi. gudsspyd som på dette tidspunkt hed Johan stormede ind i den lille spejder/børnehave for hend til dukkerne tog alle 4 op lagde dem på et bord ventede spændt på walther skulle dukke op, for at forklare hvor spejderlederne var på dette tidspunkt bliver vi nu igen nød til at lave et sidespring denne gang til 3 af de forrige spejdermøder, ikke 3 i række følge, ikke 3 som er unikke

men 3 helt tilfældige møder der gerne skulle give et billede af hvorfor de ikke var tilstede på denne dag! 1 walther og Johan får af deres leder en opgave der lyder på for det første ikke at gøre andet end de forbesked på, så det ikke ender ligesom med skuret de brændte ned, eller som med det 32 meter høje reftetårn de bykkede og skulle hentes ned af af den lokale brændmands bedreskabs gruppe da de nægtede at komme ned før tårnet var højre end det de dumme franskmænd havde, eller så det ikke endte som da de valgte at tage samptlige mærker på samme tid og derfor sad i et træ i shorts med en sav en kniv en økse et ræb, og to ældremennesker der ikke anede hvordan de skulle komme ned og som var ømme i føderne efter at være blevet slæbt med på en 10 kilometers gå tur der dog for dem var ret så behalige da de skiftes til at sidde i en stjålen indkøbsvogn, der på dette tidspunkt var på sit første eventyr og aldrig kunne forestille sig at blive træt af det! DEN TOG FEJL! opgaven som lederen gav dem gik for det andet ud på at de skulle lære at binde et knob efter deres eget valg, det tænkte lederen kan ikke gå galt! 4 minutter og 34 sekunder senere havde de to drenge valgt et knob og bundet lavet fire flotte udstilinger og en kedelig af dette knob. det kedelige tog de i hånden og gik ud af rød stue og ind og viste til lederen, han smilte 77

og sagde " ja galje knobet det er vel okay, det er i hvertfald bundet rigtigt!" inden i fryede han sig over at han for første gang i de 3 år de to drenge havde været i gruppen havde givet dem en opgave de ikke havde fordrejet. de lukkede mødet og tog alle hjem værd for sig, johan og walther fulgtes da de begge boede i samme område, lys på cyklen og så eller i shorts selvom det var minusgrader hjem med et meget højt træ som pejlingspunkt morgenen efter da Spejderlederen lå og sov blev han ringet op af en meget sur kvinde der netop havde låst døren til blå stue op med en flok vilde børnehavebørn i hælene for sammen med de skrigende unger at opdage 4 babydukker hænge og dingle i loftet i galger som var de julepynt! spejderlederen fik her sit første sammenbrud siden den dag hvor walther og Johan skulle hjælpe gamle mennesker overvejen og derfor skruede de grønne og gule pære ud af et af de mest trafikerede lyskryds i området og derfor lod alle bilerne holde for rødt men fodgængerfeltet stående med grønt lys, derpå smadrede valther over på den anden side af vejen skæftet på sin dolk igennem den lille glasrude der udløste brandalarmen på plejehjemmet der lå klods op og ned af vejen, derpå gik evakueringen i gang og ca 321 ældre mennesker krydsede vejen for grønt på 78

under 10 minutter mens omkring det dobbelte antal biller lavede den lyd som biler nu laver når de har holdt i et kryds i næsten 15 minutter uden at kunne komme hverken frem eller tilbage. larmen plagede stadig spejderlederen og han vågnede tit op koldsvedende og i panik over hvor han var og især hvor walther og johan var... 2 Johan og walther er til smuglerløb, smuglerløb er for dem der ikke kender til det og som vil have den VOKSNE forklaring, at fragte et element fra A til B og så smugle Pengene elementet er købt for fra B til A! mellem A og B og altså også mellem B og A står så nogle toldere der tjekker efter ELement eller penge. Som nu nok kan gætte er det dog ikke lige sådan at det beskues og opfattes af Walther og Johan, som forresten bliver nævnt i tilfældig rækkefølge så de begge får både en førstenævenlelse og en anden nævenelse. Walther lå i en grøft, han kunne mærke Johan lå lige ved siden af ham selvom der ikke var nogle at se, det sørgede mudderet og bladene de havde smurt i hele hovedet og på deres hænder samt syet på deres uniformer for. Walthers hjerte hamrede som om det ville vinde en konkurance for hurtigts brug af stortrommepedalen på et musik koncervatorieum, med det vidste walther godt at det ikke ville, musik 79

koncavatorier lukker nemlig kun folk ind på deres talent og ikke på deres hjerter! Er du klar hviskede Johan? næ, er du? NÆh. ok så gør vi det. De hoppede begge op fra grøften og stormede hen mod Den meget forskrækkede tolder, der på grund af månelyset havde opdaget alle der havde prøvet at smule guld eller piller forbi ham hele natten. Han skreg, walther tog venstre arm og johan højre.. de lagde ham ned på den våde mudrede skovbund. walther satte sig på hans bryst mens johan gik i gang med at binde hans fødder med det medbragte Knobreb. han skreg og skreg, DET ER KUN EN LEG. DET MÅ I IKKE. I BLIVER SMIDT UD. Ordner du lige det der sagde Johan, ja da sagde walther og Satte et stykke Gaffatape på munden af den skrigende Tolder, der gik selvfølgelig som folk der har haft et stykke gaffatape på munden, det har alle vel.. ikke længe inden de forskellige mund væsker og kæbemuskler samt tungens vedvarende pressen ikke længe inden han igen kunne skrige, derfor satte walther denne gang et stykke for ikke at sige en rulle hele vejen rundt om hovedet på den ikke længere skrigende tolder! alt dette mens johan pillede hans tolder jakke og kasket af og bandt hænderne på ryggen. 80

de løftede nu begge den meget panikslagne tolder hen til et træ hvor de bandt ham fast med endnu en rulle gaffatape og begge walthers Knobreb.. Alt dette ville selvfølgelig være slemt nok i sig selv hvis den stakkels spejderleder der i forvejen havde det svært med Walther og johan havde fået en opringning om at dette var sket med en tolder, men det gjorde spejderlederen ikke det var der to grunde til 1 der var ingen ud over walther og Johan der vidste at den stakkels tolder sad der på den kolde skovbund uden jakke og kasket bundet til et træ midt om natten. 2 Det er utroligt svært at modtage et opkald når man sidder på en kold skovbund uden jakke og kasket bundet til et træ midt om natten! Videre efter planen? spurgte walther jep det kan du tro svarede Johan, som var i gang med at iføre sig den store jakke og kasketten. Jeg stopper alle smuglerne herfra mens du ordner Bagmændene, jep!! ses om en halv time. Walther løb op gennem skoven på en måde der antydede at han vidste præcis hvor hvert træ og hver rod stod og lå. efter et par minutter kunne han se den lille røde lygte der markerede at han skulle blive stående ved den til han blev hentet af bagmændene.

han stod der et par minutter inden han kunne høre stemmer, der var 2 præcis som de havde regnet med! Den ene stemme råbte til ham fra kanten af det lysfelt den røde lygte skabte. Har du piller med? Ja råbte walther.. Hvordan slap du forbi tolderen?? jeg, jeg øh. vis os pillerne ! Jeg øhh jeg har ikke nogen. tolderen tog dem.. så får du ikke nogle af de her, sagde den ene mand. af hvilken?? de her Svarede han, Jeg kan jo ikke se noget sagde walther Århh for fanden da sagde manden og tog sin mobiltelefon frem og lyste på et guldstykke han havde i hånden... nårhh nej okay jeg prøver bare igen. Ja da hahah held og lykke.. De vendte sig om og gik og valther løb i en lille cirkel om på deres venstre side.. der fulgte han dem helt stille. indtil de nåede deres lille jordhul hvor der var mere lys. walther kravlede lydløs hen til dem og holdt øje mens den ene lagde guld stykket tilbage i Kisten som bugnede af dem! derpå låste han den med den sorte

hængelås fra skuret tilbage i spejderhytten, alt efter planen. Walther kastede den tomme rulle gaffatape så langt han kunne derfra så det larmede lidt, Tror du det er ham igen ? lad os gå ud og kigge om det er en af de andre der har piller med.. de låste kisten op og tog et guldstykke ud igen og lod kisten stå åben... de begyndte at gå mod den røde lampe, mens Walther kravlede ned i jordhulen og byttede den sorte hængelås med den han selv havde lænket til sit bælte.. han modstod at tage et stykke guld da dette måske kunne røbe ham.. derpå løb han tilbage til johan der stod i måneskæret med to store tasker. virkede det? spurgte de i munden på hinanden. Ja da svarede de samtidig! Begge tasker? JA!! Fyldt??? JA"" du er for sindsyg johan! johan havde mens walther var væk, stoppet samtlige smugler mens han var iført toldertøjet og havde konfiskeret alle de piller de havde på sig.. det ville i korte træk sige at der ikke var flere piller i spil og at johan havde vundet hvis han kunne bringe dem til 83

bagmændene og få dem vekslet til guld. bagmændene ville dog så være på en delt førsteplads med johan og walther da deres mission er ikke at lade nogle tolder finde deres hule og ikke lade nogle afsløre hvem de er når spillet er slut... Walter og johan tog hver en taske på ryggen og begyndte at gå mod hulen.. denne vej hviskede walther.. de nåede den røde lampe og walther tog den anden rygsæk også, så han nu bar begge. han gav johan hængelåsen og gik igen i en cirkel over mod jordhuler. imens kunne han se de to bagmænd gå lige mod johan, walther kravlede ned i hulen og tjekkede at kisten var låst med den anden hængelås. det var den... i samme øjeblik stod johan i sit tolder tøj over for 2 bagmænd der var meget overrasket over hvordan en tolder kunne have fundet dem. Walther tog kisten og gik i den snart velkendte cirkel tilbage mod den røde lampe lige i tide til at høre johan sige i får lov at spille videre hvis i viser mig begge jeres navneskilte og giver mig 1 stykke guld.. Det gjorde de så. de vendte sig om og begyndte at gå walther og johan slentrede tilbage til spejderhytten og hvor spillederne stod, der fortalte de de andre smuglere at de lige havde set en stor bunke piller nede bag det 3 store elmetræ ved siden af der hvor tolderen stod.. johan var på dette tidspunkt smuttet ud at tolder tøjet og de 84

smuglere der nu løb afsted for at få de piller de snakkede om ville finde den rigtige tolder bundet.. derpå gav de begge spillederen alle pillerne, de gloede helt vandvitigt på dem og sagde hvor har i dem fra? hvordan. hvad. hvornår? da han igen havde fundet mælet sagde han. i kan ikke bruge dem til noget når i ikke har fået dem vækslet til guld hos bagmændene. det var så ca her at walther smed kisten på jorden og 2 meget meget bedragede bagmænd kom løbenden og råbte at de 2 der havde snydt... efter lidt diskution blev de eneige om at walther og johnan faktisk havde tabt da pillerene ikke er noget værd i sig slev og at kisten ikke tælder når den er låst!! der valgte Johan lige at bryde ind og sige begge de to Bagmænds navne og vise det ene stykke guld han havde... så nu har vi bagmændene, vi er dem der har flest piller, faktisk dem alle sammen,. vi er dem med mest guld, faktisk det hele i form af 1 stykke. og vi har kisten... den har ikkke den er låst og vi har nøgleen råbte bagmændene. okay sagde walther så lås den op..... de to bagmænd skiftes i flere minutter til at prøve at låse låsen op... men så tog walther sin nøgle og åbnede kisten... det havde alt sammen været en ef de største samtale emner i spejdergruppens historie hvis ikke lige 85

det havde været for en meget forfrossen mudderindsmurt spejderleder der i dette øjeblik kom løbende med en hel flok spejdere i hælene han stoppede op og anskuede det mærkelige senarie der udspillede sig foran ham, han så på walther, så på pillerne, så på den åbne kiste, på de to diskuternede bagmænd, de to lamslåede spilledere, på johan og så tilbage på walther, og for første gang i de ”antal kommer når tidsllinjen er færdig” år han havde været walther og johans spejderleder, smilede han, ikke længe, men akurat lige tids nok til at walther og johan anede det! Den eneste grund til dette kunne have blevet en af de mest omtalte episoder i spejdergruppens historie men ikke blev det, er at det i stedet for blev den mest omtalte episode i spejder gruppens historie.

12 BERETNINGEN OM FLOD OG EBBE da de havde gået i nogle timer og det begyndte at blive lyst igen stoppede Joghan pludsleig op, Walther fik øje på den før han behøvede at sige noget det var broen, grunden til broen var i bestemt ental var at det var stedet hvor en flok tumpede hjemmerøvere og en enkelt pedofil viste størelsen på deres køns organer ved hjælp af deres stjåldne biler som de meget i stil med barbi 86

dukker kunne byntes i forskellige kjoler og make up, derudover kunne deres allrede pyntede barbidukkekærester som ved hjælp af meget stramme læder lamminerede ben og et 3,145053 cm tykt makeup lag skjuler et agneramt ansingt der vidner om at en god tur ud og spiser er de dage hvor mc donalds coinoffer er blevet udleveret af en ansat der huskede at hive den syltede agurk ud inden hun selv skulle fidte sine 3,145 cm lange cilikone negle ind i ketchup, vise deres mangel på selvtillid ved at stå ved siden af barbidukkebilerne og lave lyde der kunne få en hver livsglad lapperador inden for 4 kilometers afstand til at hænge sig bare for at få lyden til at ophøre. Johan kiggede walther lige i øjnene og ingen af dem behøvede at skjule at de var bange! Ikke bange som når et skib på størelse med titanic pludselig faler ned fra himlen og destruere alt hvad du nogen sinde har elsket, for lad os være ærlige det sker jo næsten aldrig! Nej mere bange som når man ser en flok hjemmerøvere og en enkelt pedofil og deres fugleskræmselsbarbidukkekærester i deres barbidukkebiler på en bro der er i bestemt ental fordi den ligger så langt væk fra alting at hjemmerøverene, den enkelte pedofil og deres fugleskrmselsbarbidukkekærester med ketchup undere cilikoneneglene i barbidukkebilerene kan få lov at tæve 87

ligeså mange spejder drenge som de har lyst til uden nogen ordensmagt griper ind! Walther og Johan stod et par hundrede meter fra broen og skulle under den for at komme hen til deres spejderhytte/vuggestue det var sådan set ikke noget problem hvis det ikke lige havde været fordi den eneste vej hvorpå de kunne ungå at skule ind for øjesyn af barbi,barbi,den ekelte og hjemmerøverene var gennem en tætpakket mark med køer plus en meget ubehagelig å der uden tvivl vil blive vigtigt for beratningen siden den bliver nævnt helt ude af kontekst.. De to drenge, fik vi forresten nævnt at de begge to var drenge? Selfølgelig antyder navnene at de begge er hankøn, men det kan man altså ikke regne med, fx er der nogle hunløn der hedder noget så maskulint og matcho som Lilli, altså come on , snak om forældre der ikke ville ha en pige??! Nå men de to drenge var efter en meget langsomelig gå tur gennem en labyrinth af køer nået til den sidste flok køer de skulle pasere, da walther pludselig fik øjenkontakt med en stor grøn en af slagsen, den kiggede med et blik der ikke helt sagde ”jeg har aldrig været i østrig, og ej heller spist glutenfritbrød i en taxa” Det sagde mere ”jeg er en ko, og jeg er ikke grøn din farveblinde underlige dreng”

På en bro i et markområde havde Lexie lige skodet en ciggerutters ”ciggeretter var for dyre” han gik hen mod hans fede øse, lexie som i virkeligheden i lighed med walther ikke hed lexie men derimod et navn han ikke var blevet kaldt i 33 år, Han svedte, ikke sved fordi det var varmt, men koldsved, sved af angst, sved der dryppede af hans kinder i kapløb med tårende der blev kaldt frem af 25 års vrede og had til livet selv, der var blevet holdt inde. Det var her.. det var nu... alt eller intet. Han satte sig ind bag rettet. Du rør ikke den cele kommanderede han til pigen der var ved at sætte sig ind ved siden af ham! Hendes lange negle havde kun lige strejfet celen! Nej nej skat sagde hun lidt overrasket, selvfølgelig ikke! Jeg ved jo du kan køre bil, smilede hun, hun opdagede ikke at han græd, Lexi drejede nøglen og trådte spederen i bund så bilens omdrejninger steg til en vild væsen, men uden af bilen bevægede sig, han lukkede øjnene og lod bilen drøne fremad med en stigende vild fart, han slog sin knyt næve ned i hornet, først en gang så en tung rungende dyt lyd kom frem der efter slog han igen men holdt hånden på hornet så den tunge lyd varede ved et par sekunder, så skreg han! Det gjorde pigen ved hans side også! Hun i falsk ekstase for at vise sin begrejstring, han i sorg, for her bag rettet på broen var

han for første gang i 10 år i kontakt med det der havde ødelagt det liv han endelig havde kæmpet sig tilbage til! Walther stod og så koen i øjnene da johans hånd tog fat om hans skulder, hør sagde johan, det var lyden af en bildør der blev smækket oppe på broen, der gik et kort øjeblik hvor de begge stod omringet af køre og så på hinanden, koen så stadig på walther så lød en bil dør mere og en hurtig hissig væsen fra en bil der gassede op! Bilen kørte i vild fart oppe på broen og da den var næsten lige ud foran der hvor walther og johan og omkrin 232 kører den ene der gloede på walther stod neden for broen, lød et hårdt og dybt rungende Horn i dalen de stod i! Alle kørenens øjne stod nu vidt åbne og pannikken var tegnet i alle 464 af dem, et sekundt mere og så skete det! Et langt og voldsomt horn mere, denne gang blev det ved.. og alle køeren begyndte at løbe i panik og vildskab mod hinanden og væk fra lyden der i dalen kom alle steder fra. Walther blev væltet omkuld af den ene og johan prøvede at tage hans hånd men han blev blokeret af store tunge dyr der var overalt omkring dem! WALTHER skreg han! Walther åbnede øjnene og kunne først ikke se andet end blå himmel over ham, han følte rundt med sine hænder og kunne mærke at han lå i en blanding af gras og fugtigt jord. Der var fordybninger på størlse med store knytnæver overalt i jorden, han tog 90

fat i en af de store Klov huller med hver hånd og fik sig trukket op han kunne høre nogen skrige, hæst, som havde vedkomdnest stemmebånd fået en sandpapirsslibning, han spejdede efter lyden og der kom den igen, ”Walter?” Walter stod på en nu tom mark der var fyldt med de dybe klov fordybninger, og der henne ved floden lige ved skyggen af broen kunne walther se Johan, han sad i et lille træ og spejde efter walther, ” jeg er her råbte walther og løb mod ham, hans ankler knækkede sammen under ham adskilige gange på vej over det ujænve terrant grundet hullerne, walther nåede til træet der kun var omkring 3 meter højt, Er du okay skreg johan da walther kom tættere på, næ, råbte walther, Er du? Næ råbte johan, Godt råbte de begge i kor, ”men jeg sidder fast walther, walther så nu at det ikke war johans arme eller ben der holdt ham fast i træet, det var hans spejder bælte der sad stramt hen overlivet på ham men med en gren i mellem ham og bæltet, det så faktisk lidt komisk ud og walther råbte ”hænger du ud?” ja råbte johan grindene og sagde ” men jeg tør ikke løsne pæltet for så drætter jeg på hovedet ned”. Jeg kommer råbte walter, det vil sige han råbte ikke rigtigt mere da de ligesom begge godt var klar over at træet kun var omkring 3 meter højt og walther stod lige neden foran det og johan hang som et kræmmerhus på et juletræ i en stor græn nær ved 91

toppen.. ”nu ved jeg hvordan Trine, lise og emma og mia har det” sagde johan der også var stoppet med at råbe. Denne handling fik en sandpapirs mager i området til at miste en stor kunde” Walther kravlede op til johan og spændte sig selv ud over to paralelle grene lige under johan, således at hans ene ben ver over en stor græn, det andet under og ligeledes med hans arme. Spænd bæltet op sagde walther, er du sikker? Ja! Gør det nu... johan trykkede på den lille kanp med liljelogoet og han falt ned på walther der hang lige under ham, var det også din første gang spurgte Walter, de skreg af grin og klatrede med lidt besvære ned fra træet. De stoppede hurtigt med at grine da walther shyyse på johan, walther havde hørt noget, en lyd der skræmte ham mere end nogen lyd der kunne komme fra broen, dette her var lyden af noget stort, hvad? Sagde johan, svaret kom inden walther nåede at svare, en muen, men ikke som fra dem men høre i reklamer for mælk eller i børne bøger hvor man skal trykke på et dyremotiv for at høre lyden, de så over mod flod breden bag dem og de kunne lige skimtes nogle plask fra noget stort grønt, de løb begge uden at sige et ord der over. Der i det kolde mudrede hissigt bevænden flod vand brød en koes hovede vand overfladen, den snappede effter luft men kun hver andent åndedrat indeholdt luft og ikke vand,!! Begge drenge sprang i! De svømmede ud til midten 92

hvor koen langsomt blev trukket ud, walther skyndte sig ind under hovedet og prøvede at skuppe det op,, hvad gør vi skreg johan, ”sandpapirsmagerens aktier steg igen” det ved jeg ikke råbte walther, den er alt for tung!!! Johan dykkede ned så kun hans fødder stak op, og i det så walther koen i øjenen, og han vidste uden at være i tvivl at det var den samme ko som han for under en halv time siden havde set i øjene, den blinkede panikslagen til ham og han blev ved med at præsse koens hoved op mod overfladen. Johan kom op, walther,,, dens ben er helt smadret, de er knækket flere steder og der sidder en gren fast i dens bagparti... neeej råbte walther, LØB EFTER HJÆLP Johan! Johan så walther i øjnene og nikkede, han svømmede ind til kanten og kravlede op, og begyndte at løbe i retning af træet der nu var fyldt med skrbbende fugle. Han løb og stoppede ikke en gang i alt den tid han var i walthers syns felt. Walther kunne mærke panikken tage over sig, han frøs og havde krampe i det ene ben, det var nu over en halv time siden johan var løbet. Koen var nu så afkræftet at det tog alle walthers kræfter at holde dens hove over vandet. Og hver gang han selv skulle bruge kræfter på at holde sig oppe var koens hovede under overflade... Walther græd, du skal nok klare den råbte han, en uvedkomdne stemme i walthers hovde sagde, gi nu op walther, lad den drukne du kan ikke gøre mere... walther 93

rystede over hele kroppen, koen gled ud og ind af bevisthed med han kunne høre dens åndedrat ralle når han lyftede dens hovde.. Der gik 9 miutter mere før walther måtte opgive. Han strøg koen over øjnene og holdt med sine ene hånd på dens pande, det var ment som beroligende men han anede ikke om det hjalp, han slap den anden arm som holdt hovedt oppe, i det sekundt huskede walther ved hjælp fra stemmen i hovedet at druknedøden skulle være en af de mest forfærtelige måder at dø på da det først er ens mavesæk der bliver fyldt op og derefter lungerne,, Han Skreg,,, ”og en ko har fire maver? ==???? , han greb ned i sit bælte og kliggede en lille læder ståp op, han tog fat om skæftede på sin dolk og skreg så højt grædene og hjerteskærende han kunne, ”undskyld far”. Det var der johan stoppede ca 300 meter fra floden, han havde spejderledern og 2 andre af byens store mænd med sig, han kendte walther, han vidste at det var for sent. Og der ved selv samme træ han havde siddet fast i en time forinden pegede han op på de sorte fulge. Og skreg til mændene, ” de er der! Det var dem i skulle hjælpe! Kan i ikke høre hvor de skriger på hjælp. Hør dog fuglene!” mændene så uforstående på johan, Har du slæbt os her ned for at se på nogle fugle? Det her er dråben din sindsyge møgunge NU finder du walther og 94

så er i tilbage ved hytten om en halv time og der venter Din mor på at hente dig for sidste gang! Johan bed tænderne sammen og råbte ! jammen fint! Så siger jeg forvel til fuglene! OG det er ikke min skyld at i ikke forstår Fuglesprog!.. Mændene vendte sig om og gik! Johan løb over mod flodbreden. Da han kom hen under skyggen kunne han se walther sidde på kanten og grade. Han havde en blodinspurt dolk i hånden... koen lå fredfyldt lige under overfladen et par meter ude i floden! Johan satte sig ved siden af walther... Walther skulle til at sige noget men johan tog ordet!.. Kan du huske du engang fortalte mig at din far havde sagt til dig at fuglene kunne tale walther, og at du hvis jeg lovede at jeg ikke ville sige det til nogle andre fortalte at du kunne forstå noget af det de sagde?. Walther snøftede og sagde stille ”ja”? Jeg kan høre dem walther, det har jeg altid kunne, jeg ved din far havde ret i det med fuglene, og også i det vi altid har levet med som vores vigtigeste spejderregl,! Walther citerede, ”gør aldrig noget fortræd ligegyldigt hvorfor du føler lysten til at gøre det” Præcis sagde johan... Mener du det johan, kan du høre dem? Tror du min far havde ret? Og at det ikke bare er mig der er sindsyg? 95

De Taler lige så klart som du og jeg gør lige nu walther! Jeg blev nød til at fortælle spejderlederderen, smeden og sandpapirsmageren at jeg kunne høre fuglene! HVORFOR johan?????? Der var ingen der skulle vide det???!!! Nej walther, men jeg hørte dig råbe, undskyld. Og da vidste jeg hvad du havde gjort! Tænk hvis de 3 var kommet her hend og set dig sidde der med dolken og koen ligge der ude! Han pegede på koen der nu nermest skinede af den våde pels.. Du var blevet smidt ud Walter!, de ville aldrig have troet på os! Jammen hvad sagde de??? Hvad sker der nu?? Svar mig johan? Det ved jeg ikke walther. Kom vi må tilbage til hytten... De rejste sig og gik langsomt våde og kolde op mod hytten... Da de trætte traskede med hinanden ind på græsplæne ved spejderhytten stod johans mor og ventede på dem sammen med en mand walther ikke kendte, de så meget sure ud!, johans mor stoppede med en enkelt sætning johans snak før han fik begyndt ”du skal svare ærligt på det her johan! Det betyder alt!,” hun græd lidt.. manden ved siden af sagde du skal ikke påvirke ham! Johan så uforstående på dem.? Hva? Manden sagde 96

kort og præcist, ”jeg hedder jacob og jeg er fra psykiatrisk afdeling, Din spejderleder har ringet til os og forlangt en tvangsindlæggelse,” PÅ hvilken baggrund råbte johans mor! Spejderlederne trådte frem fra en stol han havde siddet gemt i bag ved jacob, på baggrund af at din søn er en forskruet lille møgunge, han har sat flere ældre menneskers liv på spil ved at udløse deres brandalarm nær ved en befærdet vej, han har bundet mig i en skov midt om natten og han traumatisere alle børn i dagplejen ved at hænge deres dukker op i galger, og han, JA SÅ ER DET GODT sagde jacob!. Alt dette er med i vurderingen men kan måske afslås som grove drengestreger påvirket af en anden, han så på Walther, MEN hvis det sidste du nævnte i telefonen er korrekt så er vi nød til at indlægge ham!. Derfor spørger jeg dig direkte Johan, TROR DU AT DU KAN SNAKKE MED FUGLE? OG FORSTÅ HVAD DE SIGER? Johan så rystende af raseri over på spejderleder, og sagde det var derfor du smilede dengang! Du vidste at du næsten havde nok på mig??? Spejderlederne sendte ham blot hans kolde øjne!. Johan så på sin grædende mor! SVAR HAM NU JOHAN, du er ikke sindssyg vel lille skat??! Johan så over på walther! Walthers øjne fandt hans og sagde, uden at trække en mine! JEG VED AT FUGLE KAN SNAKKE, OG DET ER IKKE MIN SKYLD AT I ikke kan sortere larmen fra så i 97

kan høre efter hvad de siger! Moren brød grædende sammen og råbte neeeeej i samme øjeblik som to mænd steg ud af en rød vogn der holdt parkeret lige ved siden af hytten uden hverken walther eller Johan havde lagt mærke til den. Det tog hver et fast tag i den lille men muskuløse johan, og førte ham med over til bilen I det hørte walther nogen hviske noget i hans øre, det var spejderlederne. ”jeg vidste at den største hævn jeg kunne få over jer to var at skille jer ad!. WALTHER SKREG ”!!! Johan!!! ” johan svarede DET SKAL nok blive okay walther! WALTHER OG MODEREN GRÆD. Jeg kommer snart ud råbte Johan NÆ!!! råbte spejderlederne! 13 BERETNINGEN OM DÅSESKJUL OG PUSLESPIL På en konservesfabrik stod en efterhånden meget træt medarbejder og ventede på at noget skulle ske! Det var nu 110 år siden hans far havde lagt sin grusomme plan, der skulle få det her hul til at lukke for evigt! Kooom nu sagde han, mens han så på sit ur. De tusind dåser væltede forbi på et rullebånd og ikke en eneste blev inspiceret, af Gustav, som han altså hed. Hans job var ellers simpelt, han skulle tjekke overfladerne af dåserne for huller eller fejl lukninger og så ellers bare gå til frokost, komme tilbage og tjekke overfladerne af 98

dåserne for huller eller fejl lukninger og så gå hjem, 11 timer om dagen.. det var ikke noget godt betalt job men der var dog penge nok til han kunne passe sin hobby i de resterende 13 timer af døgnet, det var der såmen nok alligevel, da gustavs hobby stort set ikke var andet end at lægge puslespil på gulvet i hans lejlighed, det var dog ikke helt traditionelle puslespil med brikker fra en stor æske, der så skulle blive til et motiv man allerede havde hvis man klippede siderne af kassen, Nej det var noget lidt mere grotesk... Det var ca 10 minutter inden lukketid da det endelig skete!, men slet ikke som han gerne ville have det! De kom bare ind. Cheferne, dem i jakkesæt... dem som hans far havde svoret sin hævn over... hans far... Thorkild, thorkild havde som 14 årig fået arbejde på en konservesfabrik som stik i rend dreng, men da han ikke anede hvad en rend var og hvorfor han skulle stikke i det, blev han hurtigt forfremmet til dåse inspektor, det var på det tidspunkt at han begyndte at stjæle en dåse med hjem fra arbejde hver dag, han kunne ikke læse og hørte aldrig efter så han vidste egentligt ikke hvad der var i dåserne. Og da han også var lidt for fantasiforladt og måske også lidt uintelligent prøvede han heller aldrig at åbne en. Han gravede dem derimod ned i haven. Faktisk var det ret imponernede for han havde gravet et 99

100

stort dybt firkantet hul som han begyndte at sætte dåserne i, først som et lille gulv. Derefter som væge. Efter ca 7 år lagde han bræder på toppen og dækkede huldet til. Hans ide om hvorfor han gjorde dette var i virkeligheden sørgelig. For hans tankerække gik således, Jeg har verdens bedste spise kammer, hvis der bliver krig flytter jeg bare der ned!.. han havde desvære glemt to ting i byggerriet, en luftkanal og en indgang... derfor var det 7 års spildt arbejde! Den dag besluttede han sig for at det bestemt ikke var hans skyld! Det var fabrikkens skyld. Der var ingen der havde fortalt ham at hvis man stjal en dåse med hjem hver dag og begyndte at bygge en beskyttelses kælder af dem så skulle man altså lave en dør og en luftkanal, det var lidt unfair for faktisk stod det i ansættelseskontrakten, som også blev læst højt for ham på hans første dag som stik i rend dreng, men eftersom han ikke kunne læse og aldrig hørte efter var hans vrede i han øjne fuldt berettiget. han planlagde derfor sin hævn da han en dag fik en dåse rådne sild i hånden, han smuglede den med på på fabrikken og satte en ny merkat på. Og så ventede han!.... i ca 30 år. Så fik han en søn. Ikke sådan ud af det blå, men faktisk mere ud af det røde, det var den gode gamle histiore som faktisk hverken var god eller gammel, mere dårlig og ret ny. Han gjorde en glædes 100

101

pige gravid og hun ville ikke have barnet så hun sendte ham en slags stork med babyen, storkern var mere kroværten fra glædepigernses hus AS. Som troppede op og sagde du glemte den her for 9 måneder siden inden i en af mine piger. Og så skylder du forresten ikke for 1 aften mere men for 270... du kan jo bare komme forbi en af dagende og afregne! Sønnen voksede, og hver nat blev han fortalt historeier af Thorkild om hvordan fabrikken var det onde og de var det gode, og hver dag kom thorkild hjem fra arbejde med et meget skuffet ansigtst udtryk og så på sin søn, den er ikke lukket endnu!, da sønnen fyldte 13 lå thorkild på sit dødslege. Og det sidste han sagde til sin søn var, at du bliver nød til at tage job på fabrikken så du kan se deres dumme ansigter når de bliver lukket af fødevarestyrelsen. Så dødede han. ” det gør folk tit på deres dødsleje”! Gustav tog job som stik i rend dreng på fabrikken, men da han ikke vidste hvad det var han skulle stikke i rend drengen var han jo dømt til en forfremmelse, og der blev han i yderliger 40 år.... Og det var så nu det skulle ske, alle de historier han havde hørt sin far fortælle om hvordan det skulle ske, skulle gå i opfyldese nu. For der stod de! Jakkesætscheferne som hans far hadede, nu hvor gustav kom til at tænke over det havde han aldrig fået 101

102

svar på hvorfor hans far haddede dem! Det var ikke fordi han ikke havde spurgt? Nej han spurgte hver eneste dag og gerne flere gange om dagen, han havde også spurgt hvor han havde fået sildene fra og hvordan han vidste at der var rådne sild i når nu hans far ikke kunne læse? Men det var som om at Thorkild slet ikke hørte efter! Der var stille på fabrikken ud over de tusind dåser der kørte forbi på båndene, så råbte den ene jakkesætschef som hans far haede uden gustav vidste hvorfor, ” Fabrikken er blevet opkøbt af et andet firma, i kan allesammen tage en uges fri og så kan i komme tilbage og få arbejde her igen, så går vi lige ud og køber nye jakkesæt imens. Den anden jakkesætschef som nu skulle ud og have et nyt jakkesæt nikkede og råbte, og som en lille gave kan i alle tage en valgfri dåse med hjem! De andre fabriksmedarbejdere råbte og skreg i glæde og svingede deres jakker over dem! Gustav, der lige som sin far aldrig havde lært at læse men dog høre efter, råbte og skreg ikke, for den uge de nætop havde fået fri var alligevel hans ene årlige ferie uge... En uge senere mødte gustav ind på den gamle fabrik der var blevet bygget en del om han tog sin nye uniform på, den havde en lomme foran som nok ikke kan bruges til andet end at ødelægge pasformen i så fald nogen er 102

103

dumme nok til at lægge et opjekt støre en en gennemsnitlig afskåret pegefinger i den! Han sløsede hen mod døren til hans nye arbejdsplads og gik ind.. I de næste måneder skete der noget der hvis det blev fortalt til hans far ville få ham til at vende sig i sin grav... Det vil sige at faktisk havde gud lige lænt sig ind over bordet hvor hun af urensalige årsager spiste middag med Thokild, hun sagde, prøv lige at se hvordan det går med din søn der nede! Han udvikler sig, han er nået så langt. Thorkild kiggede på hende og sagde, ”undskyld sagde du noget?

Et halvt år efter gik den nu aldrene gustav mod fabrikken og håbede på at det igen ville blive en fridag. Gustav elskede fridage. Ikke fordi et job som primært bestod af opsavering af væske der forlader røde frugter i superslowmotion er et hårdt eller kedeligt job. Men efter 8 måneder med samme stiling uden nogen revulusinering af produkten andet end en udgave hvor kun omkrin 50 af væsken havde forladt de røde frugter og fik et ret ligyldigt og nermest ugenkenliget karerktiristika samt en plads på de værse ”der mangler for resten et t i det ord” fastfood/sandwitch/bagle/altid

103

104

åben franshaising resturanter, men fordi så kunne han komme hjem og fortsætte sit mærkværdige puslespil Han satte sig på sin plads foran de mange rækker af de rød frugt bærende planter og så på sit ur! Lagerhallen med det jorddækkede gulv og de tusind sprænklere, klippe maskiner og så maskiner der kunne så op til 35 planter i minuttet var mørk og var kun oplyst af nogle meget svage lamper der på ingen måde var stærke nok til at uddrage væske fra noget som helst andet en den pedel der 3 gange om ugen skiftede pære i dem. 4. 3. 2.1 alle medarbejderne kiggede op mod det mørke loft som langsomt skød til side som taget i en af de store fodboldstadions, det gik langsomt og stål kablerne som trak i de to plader der delte loftet i to lavede en forfærdelig lyd som ofte var nok til at få de nye på fabrikken til at holde sig for ørerende og kikke panik slagen rundt på de andre, med et udtryk i øjnene der sagde ”er i sikre på det ikke styrter ned i hovedet på os?” det blik fik ofte en flok af ALFAHANNERNE på fabrikken til at se på hinanden og råbe Plejer det at sige sådan?`?? løbbb det kollapser” hvilket Gustav i for et halvt år havde opfundet da nytjakkesætschefen for fabrikken for første gang besøgte lagerhallen. Det havde resulteret i at chefen foran sekretæren som han tydeligt prøvede at imponere , samt 2 lidt ældre herrer begge med hvidt jakkesæt og en grå hat, havde løbet i 104

105

høj hastighed lige ind i de nydeligt opsatte glasdøre som chefen selv have kæmpet for at få op så han kunne ”øge effektiviteten” det øgede selvfølgeligt ikke andet end den bule chefen fik, samt de fine våde plamager på glasset, da chefens chokkende møde med de eller så gode at kigge igennem for at se om folk gøre deres arbejde, havde ladet blæren lægge en dråbe eller to!. Og så lige i det nye flotte jakkesæt. I dag var der ingen der løb. Men da de alle så at der igen i dag var overskyet og gråt rejste alle medarbejderne sig tog deres tasker og jakker og gik endnu engang hjem! Endnu en fridag sagde Gustav, og prisede sig lyklig for At de skide tomater abselut skulle soltørres. 14 BERETNINGEN OM BRØD OG DØD På en bro midt om natten stod walther lige nu og så på sin spejder dolk! Den havde indtøret blod på sig og dens skæfte var blevet noget mørkere, end da ham og johan købte dem. Walther så ned på floden der løb under ham, han spejde efter koen, men han kunne ikke få øje på den selvom månelyset fra fuldmånen lyste vandet op. Så fik du nok lige slået en ko ihjel sagde en stemme i hans hovde, jeg havde ikke noget valg, svarede Walther. Du kunne jo bare have ladet den drukne walther, den havde været død alligevel, desuden er det 105

106

din skyld at johan er blevet kørt væk! Walther svarede ikke men så bare ned på kniven, Du er godt klar over at man ikke lukker sådan nogle syge mennesker der tror de kan tale med fugle, ud igen ikke? 6 år forinden havde walther stået sammen med sin far. Han havde været der, stået lige ved siden af ham. Ikke her på broen men ikke særligt langt her fra, lige der for foden af det høje træ der tegnede sig stille og majestætisk i horisonten. Er det ikke ikke smukt spurgte Per joé, sagde walther? Er det vores? Der er ikke noget i naturen der er vores Walther, men det står i den have som det hus vi bor i høre sammen med. Jamen så er det da vores? Nej walther, for hvis det nu var vores træ, hvor stopper ejerskabet så? Er fuglene der sidder i træet så også vores, eller er de træets?, Nej hvis du tænker på det som noget levende Walther så bliver alting meget nemmere, forestil dig foreksempel at træet har føleser, hvad tror du så det ville tænke? Jeg tror det ville tænke at det var det sejeste træ i hele verden far! Hvorfor dog det smilede Peré, fodi det er det højeste træ i hele området far! Og fordi alle de andre træer kan se det og ville ønske de var lige så høje og smukke som vores, Walther? Nåre ja, som det træ her! Og ved du hvad mere far? Nej svarede Peré stille, og så også fordi det 106

107

træ her har verdens bedste naboer! Dig mig og mor! Peré mund ændrede sig nu til en stor åbning der strømmede latter ud af, og walthers mund blev til en næsten lige så stor åbning og også fra den veltede latter ud. Træet åbnede for første gang sine øjne og så verden ligge for dets røder, det så også en 9 årig dreng og hans far grine samme for sidste gang. Et par dage efter havde Peré fået ret ondt i maven, lægerne fortalthe Walter og hans mor at Peré var meget speciel, fordi der kun var 7 andre mennesker der havde ondt i maven på samme måde som Walthers far. Det synes walther var ret underligt for lige meget hvor meget de besygte Peré på sygehuset og lige meget hvor meget chokolade de tog med til ham, stopede hans mavepine ikke. Men så en dag kom peré hjem, han var der bare da walther kom hjem fra skole, han sad ude i haven under træet med et stykke brød, walther skulle lige til at råbe af glæde, men så så han at Peré sad lige ved siden af en lille duge, den var kun få centimeter fra ham, og han talte med den, den spiste stille af hans brød, kiggede op og pippede så til Peré, walther gik stille der hen og Peré sagde til duen, Se der nu kommer min søn, dugen så på walther, sæt dig ned her ved siden af, sagde peré. Dugen pippede. Du er hjemme far!! Ja sagde peré, og du snakker med en fugl? Pere 107

108

smilede lidt, ja walther. Jeg sikre mig bare at den lille fyr her har holdt godt øje med at dig og mor har det godt mens jeg var væk, og at den vil gøre det igen hvis jeg skal væk igen? Men det skal du da ikke vel far?? Hmm det tror jeg altså jeg skal walther, for dugen her er faktisk ved at lære mig at flyve!, kan jeg så ikke også bare lære det far? Peré så trist på walther, alle mennesker skal lære at flyve walther, men først når de er gamle og klar til det, når man kan begynde at forstå hvad fuglene siger til en, og til hinanden, er man klar til at lære at flyve walther, men du kan fugle sprog walther, for du er min søn, du skal bare lige lære det først! Walther slog ud efter dugen som straks fløk sin vej! NEEj råbte Peré. Hvad laver du walther?? , den møgfugl skal ikke lære dig noget der skilder os ad... der lagde peré hånden på walthers skulder mens han så ham ind i øjnene, og sagde, gør aldrig noget frotræd walther, ligegyldigt hvorfor du føler lysten til at gøre det. Walther så ham ind i øjene, og spurgte, hvorfor vil du flyve fra mig og mor? Pere tog rundt om Walter og sagde ”jeg lover at blive rask Walter” Walter opdagede ikke hvor meget Peré græd..

108

109

efter ganske kort tid fik han en ny smart seng, der kunne gå op og ned, og sofaen blev rykket ned i den anden af stuen. Walther syntes, at den nye seng var så fantastisk, op og ned, ned og op. Op op og ned ned og så til en afvæksling op ned ned ned ned op. Men så efter et par dage kom walther ned i stuen, og der var der lige pludselig en masse mennesker for at besøge Peré. En af dem havde endda taget en flot hvid blomst med, som lå på den sovende fars bryst. Walther kunne ikke rigtig forstå, hvorfor alle folk havde vand i øjnene, og hvorfor de dog ikke vækkede Peré, nu når de var kommet hele den lange vej for at besøge ham. Så Walther møvede sig ind mellem benene på alle de store folk og kravlede op på sengen til hans far, men lige meget hvor meget han ruskede i Peré, ville han slet ikke vågne og alle folkene larmede bare mere og mere med deres mærkelige katte lyde. ”Hvorfor vågne du ikke far?” Han spurgte igen og igen ind til hans en eller anden tog ham i hånden og løftede ham hen til sofaen. Hun forklarede ham noget underligt voksent noget, som han ikke forstod, men hun sagde også, at Peré ikke ville komme tilbage. Men det passede i hvert fald ikke, for han kunne jo se ham lige her fra, han lå jo lige der og sov med den flotte blomst på brystet.

109

110

Efter hvad der føltes som højst 2 minutter senere, kom en mand ind i stuen. Han havde en stor hvid kasse med, og walther blev så bange, at han gemte sig bag ved sofaen, mens han hørte noget blive lagt i kassen. Da han kiggede op, var både kassen og Peré væk. walthers mor kom nu frem over sofaen og så ned på ham med et ansigtsudtryk han aldrig havde set før, det var som om der manglede noget bag hendes øjne, hun tog ham i hånden og sagde, at nu skulle de ud og sige farvel til far. Da de kom ud, holdt der en meget lang bil, hvori den hvide kasse stod. Alle dørene i husene på vejen var åbne, og alle tyndvægsbeboerene stod bare og så på. Walther hørte bilen tænde og så den begynde at trille, han vristede sig fri, og løb efter den, han skreg, på sin far stop ikke tag ham, stop!. Men bilen stopede ikke og der stod omkring 20 mennesker og så på den lille walther, der løb efter den lange bil hele vejen op til den store vej. De så alle sammen bare på at drengen ikke kunne få manden i bilen til at stoppe og give ham hans far tilbage. Det var fuldmåne den dag, og der udeforan det lille tyndvægshjem med den smukke træppe sad en duge i et meget højt træ og så på en lille dreng der sad og stirede direkte på den gennem et vindu, hans mund bevægede sig, men dugen sagde ikke en lyd.

110

111

Under den samme måne, men 7 år senere stod walther på broen. Og der gav han slip på sin dolk, der faldt ned i vandet langt under ham, med et lydløst plask. Det fik en flok fugle til at lætte fra det træ johan havde sidet fast i for blot en håndfuld timer siden.

15 BERETNINGEN OM HOVEDRET OG DESSERT På en gade der var svagt oplyst af en gade gadelygte på patrolium, hastede en man med en lille æske hen mod en dør, han låste den op og gik hurtigt ind og op af en hel ordinær trappe, han rev meget bestemt de store tunge bruhne gardiner fra så lidt af lyset fra patroliums gadelygten strøg ind og oplyste hans skrivebord, hvor et stort akregat stod, han åbnede æsken, og træk en lille metalcylinder op, han rettede lidt på sine briller og træk så været dybt, og satte cylinderen ind i mekanismen akregatet på bordet der lød en biib tone, han stoppede med at trække vejeret, og så chokeret på sin kreation, jeg gjorde det. Den virker.. han tog rørert der var forbundet til akregatet og lagde det op til sit øre, han berørte den lille metal cylinder og så hørte biib lyden op, der gig et par sekunder inden der skete noget.. men så, pludselig lød en kvinde stemme. ”velkommen til voicemail. Du har 7 indtalte beskeder? Første besked 111

112

modtaget for 1 seckundt of 44 hundrede dele siden. En anden og lidt mere anspendt kvinde stemme afløste den første, Ja det er hvor here, elller det er hvor frue. Eller det er din frue. Altså ikke som i din frue, men ja, altså jeres. Årh for min rival også, Det er gud. Tag nu den telefon, lyset er helt skidt her! Den første kvinde stemme kom nu tilbage. Ønsker du at lytte igen tas 1, ønsker du at ringe tilbage til afsender tast 2. manden kiggede helt forviret på sin kreation der ikke havde nogle taster. Han var i fuldkommen forviret uforstående shok. Næste bedsked modtaget i dag klokken 23.44. ja det er mig igen kan du ikke ringe mig op jeg skal bruge noget ordenligt lys og det skal atså være nu... første kvindestemme gentog nu, ønsker du at lytte igen tast 1, ønsker du at ringe tilbage til modtager tast 2. manden greb ud efter sylinderen og rørte den kort 2 gange, han råbte nu ind i røret halllo det er hallo du taler med hallo det er mig Alle Belle altså alexander Graham bell hedder jeg, er der nogen hallo. Uheldigvis for den kære mand havde de to berøringer slette de 2 tidliger beskeder og desvære også de 5 næste der ellers ville have været samme indhold dog mere og mere akresive. i den delvist oplyste stue sad en meget forviret Alle, og der besluttede han, for sin opfindelses skyld at ingen

112

113

nogen sinde ville få avide hvad han netop havde oplevet... ethundrede og år efter sad en ung dreng ved navn lexie i sin bil med sin kæreste og hendes datter og havde lige givet dem begge et kys. Det var endelig lykeds for dem nu skulle de væk fra det helvede lexie var opvokset i, den boligblog hvor han hver dag havde vågnet op til tæsk og tvang. Hans liv var startet ret specielt. Han var født i en lille by hvor hans mor havde passet på ham, hans far døede før han blev født, men hans mor var svag, hun havde ikke kunne se på lexie uden at tænke på hendes afdøde elskede. Det resulterde i at hun måtte bort adoptere ham, så efter blot 3 måneder i live var lexie på plejefamiliernes shopping liste. Han endte i modsætning til andre kun et sted, hvor han blev. I et lille værelse i en boligblog hvor han boede hos den enlige automekaniker Morten, morten havde snydt sig til at adoptere ved hjælp af en prostiueret han havde betalt godt for at få til at spille hans kone, og da de virkede som et meget lykkeligt par der mest af alt ønskede sig et barn havde det fået lexie. lexie kunne når han senere tænkte tilbage på det, huske hvornår han første gang blev slået, ej hellere hvornår Morten første gang havde stukket noget i hans mund eller i den anden ende... det var i hvertfal fra før han blev 5 år for på hans femårs 113

114

fødselsdag havde han fået sådan et smæk på den ene kind at en af hans tænder blev slået løs, blodet havde fyldt hans mund, og inden han så sig om var det noget helt andet der fyldte hans mund.... det havde ikke altid kun været tæsk og tvang. Morten havde lært Lexie at lave biler, få dem til at køre stærkere og også reparere dem når de var gået i stykker. Da lexie fyldte 16 fandt han en kæreste, hun var smuk og kun 3 år ældre end ham selv og så hed hun louise. Hun vidste indtet om hvad morten stadig gjorde ved ham, og Morten vidste intet om louise, og ej heller om louises datter der netop var blevet født få uger tidliger. Lexie Elskede dem begge inderligt. og en aften lagde han et brev tik morten på stuebordet, der forklarede at han ville rejse væk og aldrig komme tilbage, og at han mere end noget andet ville ønske at Morten ville brænde op i helvede... desvære havde morten fundet brevet 2 timer for tidligt og havde målrettet gået ud i værkstedet hvor der holdt en rød boble, tjekket i nøgle skabet hvor alle nøglerne hang til de indleverede biler, og rigtigt nok var nøglen til boblen væk. Han var blevet i værkstedet de næste 14 minutter og havde derpå gået ind til lexie for at give ham en sidste omgang tæv, med dessert. Derefter var han stille og roligt gået ind i seng og havde lagt sig til at sove! En halv time senere listede lexie haltene ud til bilen og åbnede døren. Han rullede garragedøren op og 114

115

satte bilen i frigir, så han kunne skubbe den stille ud på gaden og tænde den når han var lidt væk fra boligbloggen. Det gjorde han, og alt gik som planlagt. Han kørte et par hundrede meter ind til han nåede til louises lejlighed, hun stod der. De stod der. Louise med sin lille datter på armen.. han var fri. Nu skulle det nye liv begynde. De to piger satte sig ind. Og lexie kyssede inderligt louise, og derefter inderligt den lille pige, lidt for længe, louise grinede, og sagde ej lexie du skal jo ikke suge alt luften ud af hende. Han så op og smilede forviret. Nej nej. Så kørte de. Der gik ca 10 minutter, før det første dyt lød hårdt og brutalt, det var fra en lastbil der havde set at den lille røde boble svingede over i dens vejbane, de var på en bro. En bro med vand under, lexie prøvede at rette op, men bilen lyttede ikke, styretøjet ville ingen ting. Loise skreg. To dyt mere og så remte lastbilen dem. Mens lexie skreg. Den lille røde bobbel fløj i en lille bue over stål siderne af broen. Lexie slog hovedt mod frontruden på vej ned. Så bristede ruden og han blev slynget ud og landede bevidst løst i den lille flod. I følge den efterfølgende report var louise Landet i et lille træ, hun var revet helt i stykker og skulle samles op i flere dele. Den lille ny fødte datter var blevet i bilen og skulle graves ud med skærebrænder, og blev omgående lagt i kustig narkose da det meste af hendes

115

116

ansigt var flået i stykker. Og man ikke vidste om der var hjerneskader. Lexi vågnede op på en stue på et hospital 3 timer senere og fik her nyheden om at hans to med passagere var døde. Her låvede lexie sig selv aldrig at sætte sig bag rettet igen. Han ville ikke tilbage til Morten igen. Han måtte finde på noget andet! Der gik nogle år før Morten slog sig til tak med at Lexie havde overlevet ulykken. Det havde været meningen at han skulle dø... at han ville være i topfart når han opdagde at styretøjet var ødelagt. Morten havde solgt autoværkstedet og sin lille lejlighed, da det gik dårligt efter det havde rygtet sig at han stedsøn havde stjålet en af de inleverede biler. Han var nu flyttet ind i et nedlagt Fodbold klubhus med en flok hjemmerøvere som han bestemte over. De var under hans kommando. Og så var 1 af dem mindreårig. Det betød at Morten sov godt om natten!

16 BERETNINGEN OM Walther stod grædene i mørket og søgte efter den. Han vidste at det var her han havde glemt efterladt den. Han var vågnet fra et forfærdeligt maridt en time tidliger. Det havde føltes så virkeligt, han havde kørt Johan rundt i 116

117

indkøbsvognen, og alt var godt, men scenerriet havde skiftet og pludselig så han johan ligge fanget under indkøbsvognen i mudret ved det militære område, han skreg på walther, og der var ikke meget luft tilbage mellem det tykke lag mudder og bunden af den omvendte vogn. Vognen havde også råbt. Men nogle dog meget mere ondskabsfuldt og bebredene, ”hvorfor har du efterladt os walther, det er din skyld, alt er din skyld”! Walther var vågent koldtsvedene og løbet ned af den smukke træppe og uden andet tøj end underbukser var han løbet på bare fødder op af den lille vej, over den lidt støre vej og så gennem krættet ind på fodboldbanen. Grenene rev hul på hans skuldre og hans lægge, men han løb panik slagen og målrettet vidre mod det der for noget tid siden var et pejlemærke der næsten var lige så højt som træet i walthers have, walther var forpustet og kunne mærke små sten skære hul på hans fødder, så lød stemmen, ”walther løb hurtiger, han drukner... ” du bliver nød til at redde ham.” jeg er jo på vej tænkte walther, men jeg kan ikke se noget som helst, han nåed hegnet og lagde sin højre hånd på det kolde metal, mens han løb mod venstre langs hegnet ind til han fandt hvad han søgte. Det lille firkantede hul, der var lavet til man lige kunne klemme sig igemmen hvis man havde skudt en bold over hegnet, det blev dog aldrig brugt, for var noget først 117

118

kommet over på den anden sidde var det gået tabt.. walther klemte sig ind og rev også hul på sin ene kind, Walther forfanden du skal skynde dig, han drukner”! Walther løb nu lidt langsommer grundet alle grænene og det sumpede område han vidste rummede både vognen og Johan. Walther råbte efter ham! ”johan, hold ud jeg kommer! Han løb ind i noget stort der ramte ham fra fødderne og helt op til under navlen, og faldt foroverbøjet hen over den store tygge træstramme der lå i mørket. De må have ladet stykket på denne side af hegnet ligge sagde walther, JA det ser sådan ud, men det er da bare til vores held, så kan vi jo følge den hen til træets rødder?, det var der du efterlod Vognen, og der du så Johan i din drøm! Du har ret manum, walther lagde sin venstre hånd på stammen og begyndte at gå med håndene kørende på toppen af det en gang så majestætiske træ, men efter et par minutter nåede mudderet ham til lige under knæene, og han vidste at det betød johan og vognen ikke havde længe igen... nu nåede det ham til lårne og det gjorde hvert skridt så meget hårede at tage, derfor to walther også højrehånd og lagde på stammen mens han vendte sig ind mod den for at trække sig op, han nåede et lille stykke op da hans ene mudrede fod gled og han skrabede både lår og mave skindet til blods på den ru stamme, han skreg denne gang af smerte, han prøvede 2 gange mere før 118

119

han fik held til at trække sig op så han sad med meget spredte ben over skrevs på stammen. Han løftede sig så han kom op på de blødene knæ og vidre op på de forrevene fødder, han gik som en lile dansker nu på den tykke stamme mod der hvor han vidste hans økse havde ødelagt det, han gik og kunne mærke at stammen blev tykkere og tykkere, der var intet måneskind og ingen lys fra nogen lygte, pludselig var der ikke mere stamme, hans ene fod ravede ud efter et skridt mere, men der var ikke flere, Walther stod grædene i mørket og søgte efte den, Han vidste at det var her han havde glemt efterladt den. Spring i Walter, du har ikke mere tid, det er nu ellers er de væk for evigt! Han følte med sine tæer på den ene side af stammen. Han skulle ikke mere end et par centimeter ned af siden på stammen før hans føder var dækket af mudder, det hele var oversvømmet her, han skreg en sidsste gang efter johan, så tog han et dybt åndedrag og så sprang han, han ramte ikke bunden, ham lanede i mudret der var meget tyndere end han havde regnet med, men også meget koldere. Han kunne svømme i det, og kunne mærke at det måtte være ca lige så dybt som ham, han prøvede at stå på bunden og kunne lige akurat få næsen over, men ikke mere end et par sekunder, for så sank føderne længere i den mudrede bund,.. han plaskede rundt og pludselig ramte hans 119

120

højre fod på noget hårdt. Under vandet det var glat og rildet, det mådte være den! Han rejste sig op på det og trak vejeret i stød, så hoppede han på hovedt i, og dykkede ned, det var vognen. Han hev og trak i den under vandet mens han skreg så en stor flok bobler røg ud fra hans mund, så gav den slip. Og han kunne løfte den lidt op for fra bunden ,, han fik hovedet over vandet og tog et per åndedrag før han med den venstre hånd fik han fadt i håndtaget på vognen og trak med alle sine kræfter vognen efter sig mens han med de blødene ben og højere hånd tog svømmetag. Det blev mindre og mindre dybt, og snart kunne han se vogen komme til syne bag sig , skynd dig nu walther... han trak den op på et lille stykke græs der ikke var oversvømmet, det gippede i ham da han så en skikkelse i ligge i vognen, johan jeg er her råbte walther, han kravlede ind i vognen og der stoppede hans hjerte med at slå for det var en tom jakke, den jakke walther havde glemt i vognen da træet blev feldet. Bare rolig walther, det var en drøm sagde manum, han er her ikke han er jo en viking, han kan klare alt sådan noget her selv. Og desuden fik du ham jo spæret inde. Ja men han må jo være stukket af sagde walther, ellers ville jeg jo ikke have fået den drøm om han var her?. Han var i vandet her! Er du sikker, spurgte mannum? Ja, han var her !!! her brød vognen ind, tak fordi du rede mig walther. Hvor er johan råbte 120

121

walther panisk, med en stemme der rystede, jeg må vide det! Han er ikke her walther! Han er vel på vikinge togt ikke? Tror du ? ja svarede vognen, walther sagde nåre ja, og pludselig vidste han alt om Johans navne skift til Gudsspyd og hans togt på SPEED bådene for at pylre og varetage! Du må altså hjem sagde munum! Du bløder overalt sagde vognen.. hop op mannum sagde walther og begygndte at skuppe den mudrede vogn i retning af det højeste træ i hele området. Da han nåede til den lille vej han skulle gå ned af for at komme til enderækkehuset blev de små huse skiftevist oplyst af små mørkegrå og røde blink, da han kom tættere på kunne han se en bil holde for enden foran hans hus, og der stod en mand i uniform og sankkede med hans mor... han gik langsomt hen mod dem da vognen sagde, hvad sker der her, og manum sagde, nu er du sku på den walther, WALTHER råbte hans mor da hun fik øje på sin søn. Poletimanden så en ung dreng smurt ind i blod og mudder, drivvåd komme gående i baretær og uderbukser skuppende med en indkøbsvogn, og det er bare lige for at alle er med på hvad poletimanden havde set i sin kariære, var det her bestemt på toppen over det mærkeligste, dog ikke så skræmende som den gang han skulle hive et spædbarn ud af en bil i en lille dal ikke så langt her fra.

121

122

17 BERETNINGEN OM her kommer hanlingsforløbte i der dækker et par af de de mange år, hvor gud prøvede at forfine opskriften på the sparerib inden det var klart til hun kunne sende det ned på jorden. Det var efterhånden gået op for hende at det var ret usmageligt lige gyldigt hvor godt det end smagte at spise sine børn.. derfor måtte hun jo finde på et andet dyr der kunne ligge ribben til The sparerib” Derfor valgte hun at prøve et riben fra hvert levende væsnen. Man effter en uge hvor hun ikke havde formået at fange et eneste skide dyr måtte hun tage mere drastiske metoder i brug, hun beordrede en af sine følgere nede på jorden til at bygge et skib, og udstyre det med alt det nødvendige køkkengrej. Derefter skulle hendes fyr der nede finde 4 af hver typpe dyr, og få det ombord på hans skib, to af hver køn, derefter oversvømmede hun verden da det ikke var lovligt i nogen lande at lave systematisk massemord på dyr på land. Men på internationalt farvand var det en helt anden historie. Der gik et par uger hvor en af hver han og en af hver hun blev slagtet parteret og marineret og derefter var der ædegilde, det vidste sig at top 3én i bedste smag var som følger, nr 3. Gris. Nr 2 Mamut, Nr 1 Bi. Men bi var for små og en istid eller 2 ødelagde mamuten var det grisen der blev brugt for eftertiden. Da 122

123

de havde været på havet så længe at gud var sikker på listen var sandfærdig sendte hun en duge ned til dem, som kunne bringe listen tilbage til hende. Og det lille skib lod hun sejle sin egen sø, ind til de blev Bjerget. Et antal år der efterhånden går hen og bliver lidt rodet efter, sad walther igen på det åndsvage kontor med en åndsvag læge og hans mor. De sagde igen en masse ord som walther ikke hørte da han var i nonverbal samtale med manum, men de nævnte i hvertfald ”mulig” ”psykotisk” ”skitzofræni” ”indlæggelse” og noget om en hest... men hul i det lige nu forklarede manum walther om hvordan speedbådene der var læsset med C9H13N fungerede og allerede var nået til bla. England med Gudsspyd i spidsen!. Dagen efter havde walthers mor taget en alvorlig snak med sin søn hvori walthers eneste deltagelse var at han blev ved med at spørge hende hvorfor hun havde ringet efter politiet og hvor vognen var? Hun svarede at hun havde hørt ham løbe ud af døren og hun kunne se at hans sko alle sammen stadig stod i gangen, derfor walter! Du løb midt om natten!. Og vognen har jeg kørt tilbage til centeret! Og jeg måtte stå og vaske den en time walther! Han sad nu og prøvede at uddelukke gøeeen fra nabokræet, for igen at kunne koncentræer sig om at lære et særligt svært stykke musik på sin banjo... Men den blev ved! Også selvom han 3 gange i denne uge havde haft selv 123

124

samme banjo og stolen med ind til nabon og sunget sin dødsvise, men nu var det nok han tog fattet sin taske og denne gang sit tøj på, også sko, og gik ind og bankede fast på døren! Der var ingen der åbnede. Derfor slog walthers del af hjernen fra og manum to over... det skete sjældent med nu var der ingen vej tilbage... Walther med manum som shaufør løb over i skuret og lukkede døren op, gik ind og tog den lille røde dunk, han stillede den uden foran sin egen dør og løb ind og tog en lighter ud af sin mors Canserpinde, gik ud og greb dunken, gik rundt om huset gennem sin have og helt hend til det grimme hegn der skilte deres have fra naboens, så skruede han låget af dunken og begyndte at vande det bruhne hegn, da dunken var tom og duften havde udspilet hans næsebord tog han i takt med hundens gøen lighteren frem vooov3, vooooov 2 voooov vov vov 1, vuf 0 walther tændte lighteren og satte den hen mod hegnet, og før den overhovede remte stod hele hegnet i store stik flammer. Det var ikke nok WALTHER SKREG AF sine lungers fulde kræft! NU HOLDER DU KRÆFT EDME DIN KÆFT DIT HUNDEHOVEDE så hev han bukserne ned og begyndte at over pisse det brændene hegn! Der gig ca 14 minutter før der ikke var mere ild men det skyldets mest at der heller ikke var mere hegn, Derpå vadede walther med lidt besvær lige ind over de brædte brader, hen til deres store stue vindu 124

125

hvor 2 skræmte børn, en gøende hund og 3 ældre damer stod med at flag i hånden og nabo damen selv med en telefon, de gloede på walther og på det nu nedbrændte hegn, i dette øjeblik lod manum igen walther få kontrolden og der stod walther så og så ned af sig selv og opdagede at hans bukser hang nede om anglerne på ham! Han trak dem op og gloede tilbage på den shokkede familie, der stod en kage på ders bord og det hang flag og ballonner over alt. Så råbte walther bare ”tillykke med dagen” vendte sig og vaede over de glødene rester og gik så ind i sit eget lille hus igen. Langsomt om af den smukke træppe så hans mor ikke vågnede! Walther vidste at de ikke havde ringet til politiet! For det ville betyde at de ville miste deres hund! Det havde walther gjort klar for dem! At hvis de ikke var tilfreds med ham, så ville han bestem heller ikke lade gøen gå lige så uset hen som han nu havde gjort. Da politiet 3 minutter senere bankede på hans dør og han åbnede spurgte walther pænt om de kunne tage den uden for da hans hus roede sådan, de spurgte om hans mor var hjemme, den ene af dem havde walther set før, men der var det meget mørkt og der havde han haft lidt mindre tøj på.. hun er ikke hjemme desvære.. HAR DU BRÆNDT din nanobs hegn ned! Ja... og jeg er så ked af det. Jeg havde lovet min mor at fjerne ukrudt fra bedet i dag, og 125

126

for at spare tid fandt jeg på det med benzinen, det havde jeg set nogle gøre i et blad. Det hedder ukrudtsbrænderri. Men det var altså et uheld.. Hvad jeg prøvede også at slukke det ved at helde væske på det men det var desvære forsent!. Politiet kørte til naboernes store skuffelse der fra uden Walter, de rykkede lidt tilbage da walther gik mod dem! i morgen kl 10 kommer jeg og henter den møg hund og så tager jeg den med over på dyrehospitalet og får den aflivet, sagde walther!. Du kan tro du ikke gør noget som helst sagde nabokonen! Hvis ikke du lader mig gøre det så ringer jeg til politiet og fortæller dem om hvordan du tjener dine penge, Hvad fanden mener du med det sagde hun? Jeg mener at de små poser flormelis du sælger om natten, slet ikke bliver brugt til at bage med, og det tror jeg godt du ved er ret vigtigt for politiet at vide! Hun smækkede døren i hovedt på walther. Walther gik ind til sig selv og tjekkede at hans mor stadig sov, det gjorde hun, det gjorde hun jo altid, Det havde hun gjort lige siden Pere blev hentet. Det var som om de var kommet til at tage noget af hende med også! Men nu stod det klart for walther at han skulle og måtte gøre det i morgen! Hunden måtte væk. Og det var den eneste løsning!

126

127

18 BERETNINGEN OM I et lille smukt træ hus i en meget lille by, hvor en fugl var en fulg og en trappe var en trappe. Gik parvot rundt og græd, hun gik runt i stuen, og dette skal tages helt bogstaveligt da hun gik i en decidert cirkel rundt om et stort hul i gulvet, der fjernet seks bræder fra gulvet og man hun kunne derfor se direkte ned på nogle ældre bræder der delvist var dækket til at jord, sikkert en gammel brønd tænkte parvot, hun vidste nemlig at hendes afdøde mand havde bygget dette hus på en grund hvor der kun havde ligget et gammelt faldefærdigt skur, og at der her hvor deres stue lå, tidliger havde været hvad skurets beboer måtte have anset som skurets have... dette var også komplet ligegyldigt for hun var så knust over hendes mands død at der skulle gå mange år før hun ville tænke på andet end ham igen.. Hun havde besluttet sig for at hun ikke ville leve mere, at hun ville tage afsted og gense sin mand igen, de sidste 3 uger havde hun set ham over alt. Og ligegyldigt hvad hun havde fortaget sig havde hun taget sig selv i at snakke med ham og række ud efter hans hånd. Derfor stod hun nu på gulvet inde i sin stue ved siden af hullet og havde tænkt sig at smide sig ned på de gamle bræder og så forhåbenligt ryge lige igennem og dybt ned i en kold brønd. Men i det hun skulle til at 127

128

lade sig falde bag over lød et højt klir fra et sted bag ved hende, hun vendte sig om og så at en krage havde smadret igennem hendes vindu og nu lå og vred sig på gulvet. Hun buggede sig ned og samlede den lille fugl op, den var knabt i live hun så på den og for første gang i mange år så hun noget der ikke var hendes elskede celiu. Derfor tog hun sig af fuglen. Hun bandt dens vinge ind i gage, og gav den mad og vand 3 gange om dagen. Fuglen kom sig langsomt og da hele hendes opmærksomhed var på fuglens ve og vel opdagede hun ikke at hendes mave langsomt voksede. Da det endelig gik op for hende at hun var gravid, måtte hun tage til læge for at være sikker. Lægen i den lille by var ellers ikke nem at få til at tjekke hende da der på hendes skulder sad en sort krave, og som lægen råbte da det blev hendes tur så ”var sorte altså ikke velkomne i hans klinik” hun svarede at det var en fugl og at han da måtte være sindsyg, men da parvot var en smuk kvinde og lægen bestemt ikke havde noget mod at give hende en gynakologisk undersøgelse var han nød til at lade fuglen komme med ind. Den bed ham i fingrene flere gange under undersøgelse og da de var færdige og han kom tilbage til kotoret fandt han også en stor fugleglat på midten af sit skrivebord, ”den satans møg krage” mumlede han og trak derefter bukserne ned om anklerne. Der gik 4 måneer mere før parvot fik besøg af 128

129

lægen der skulle stå for hjemmeføslen, hun havde stædigt holdt på at barnet skulle fødes her i dets fars smukke hus, og derfor var lægen en kold dag sat sig ud i sin kampvogn og kørt ud til parvots hus, ”hvorfor lægen havde en kampvogn i stedet for en bil er altså ikke en passende historie at fortælle her, så den må i altså lede efter et andet sted” han ankom og gik ind i huset da han kunne høre parvot skrige inde fra stuen.. hun lå i en sofa ved siden af et stort gulvtæppe der lå i midten af rummet. Han satte sin taske fra sig på en smuk stol og hjalp derefter til med fødslen. Det hele blev akompaingeret af en meget højtlydt fugl der sad i vinduskarmen og så forfærdiget til mens en mand trak et menneske ud af hans ejer. Fuglen var så skramt af synet at den flere gange måtte stikke hovedt ud af et hul i glasset for at få luft... en lille halv time efter lægens ankomst kunne der ikke længre høres skrig fra parvot, ej hellere pippen fra fuglen men derimod barnegråd, lægen var i gået i delvist vrede da parvot hårdt havde sagt at hun godt selv kunne tage den her fra da han 3 gange havde forslået at skyde den sorte møgfugl. Fuglen sad nu på parvots skulder og i hendes arme lå en smuk lille dreng. Han var så smuk, han lignede ham så meget, tænkte parvot, den smukkeste lille dreng, hans søn. Der gik ca en måned da hun en dag kom ind fra haven og fandt kragen liggende død i vindus 129

130

karmen. Det var tydeligt fra hullet i dens lille bryst at den var blevet skudt. Og hun vidste også hvem der havde gjort det hun tog den lile fugl og lod den falde ned i hullet i gulvet og dækkede det til med tæppet igen hun tænkte ved sig selv at nu lå selv samme fugl som havde redet hende fra at smide sig selv i hullet selv samme hul. En forfærdelig tanke ramte hende og hun farede hen til vuggen og så at hendes smukke søn var okay, 3 dage senere om natten kom lægen bræsende ind og med vold tilvang han sig adgang til hendes skød. Dette skete 2 gange mere den uge og hver gang truede han hende med at myrde hendes nyfødte søn hvis hun ikke maggede ret. Der gik flere uger hvor han ikke dukkede op men det var som om noget i hende vidste at det kun var en stakket frist. De næste 7 dage sad hun konstant vagt ved barnets side og ind til frygten tog helt over, hun turde ikke have ham her! Celoui skulle ikke dø fra hende to gange og derfor besluttede hun at bortadoptere ham! 19 BERETNINGEN OM BLÆK OG FROST Der var ingen tegn på at gud ville give walther nogen form for Glæde her i livet, Hvorfor skulle hun dog også det? Hun havde lige taget hans far fra ham, og hans mor havde få dage efter fået Winnie! Og med alt det arbejde der er i at passe sådan en 8 armet satan af et 130

131

sugekops-under-vands dyr er der jo ikke så meget tid til walther. Men så skete det! Gud sendte Walther ”Sibbemor” sibbemor er nok et af de væsner på denne jord der elskede walther mest! En kat, smuk grå på den ene side og leopard plettet på den anden side. Hun fulgte walther overalt. Sov hos ham. Sad ved skolens port mens han var der inde. Fulgtes hjem med ham når han slap fri og mest af alt slikkede hun ham under øjnene når de var utætte. Hun var alt det som Winnie ikke var for walthers mor, hvis Winnie havde været en giraf havde der været 3 ting der gjorde sig gældene, 1, den havde haft en hals der ville kunne knækkes flere steder, og det ville walther med glæde gøre, og nyde det imens! 2 man ville kunne se dens dumme hovde rage op fra et hul i taget og folk ville være nød til at fortælle hvor forkert det var at have sådan et dyr boende i et tyndvægshjem. 3 Den ville blive omtalt som ”Raffen”. Havde Winnie været en elefant ville 3 ting have gjort sig gældene! 1 Den ville være så tung at den ikke ville kunne være på morens værelse på første sal, og derfor ville den dratte igennem gulvet og højst sansynligt ville alle 4 ben knække sammen under den ved sammenstødet med ettagen under den! 2 Folk ville høre støjen og komme løbende og højst sandsynligt kræve at den skulle tages fra moren! 3 den ville blive omtalt som ”Fanten” Men det var værken en Giraf eller en Ellefant. 131

132

Det var et undervandsdyr med 8 arme der var befængt med sugekopper, og den boede i en glastank med en væske der burde have været vand men som på grund af den var sort som blæk. Mére som Walters mor hed. Blev forgabt i det bæst! Hun Brugte ligeså meget tid med Winnie som Walther gjorde med Sibbemor. Det var først efter et par uger at Walther begyndte at lægge mærke til at Winnie bestemt ikke behandlede Mére godt, for det første kom hun meget meget sjældent ud mere. Hun blev oppe ved tanken for at fodre Winie. Derudover skiftede hun vand på glas tanken flere gange om dagen, med det værste var dog at Winnie nu tilsyndeladene var blevet så tryg og tæt knyttet til Mére at den kravlede op af hendes arme og efterlod blæk klatter på hendes tøj og små mærker forskellige steder på hendes krop. Der gik endnu et par uger før Walther opdagede at mens han var i skole og selvfølgelig var Sibbemor med, I hvertfald til porten. Blev Winnie Taget med rundt i huset og efterlod sine mærker overalt. Også selvom Mére prøvede at skjule dem! Winnie var ikke bare et undervandsvæsen med sugrkopper, den var også giftig. I dens sugekopper sad små stive ”hår” der efterlod en lille smulle gift de steder den berørte. Dete vidste Mére bare ikke, ellers så hun igennem fingre med det fordi hun ikke turde undvære Winnie så hun igen var alene. Tegnene på giften begyndte efter et par måneder at vise 132

133

sig, Mére blev træt og fik talebesvære, efter et år var det også motorikken hun havde problemer med, efter 2 år var det, hukommelsen der begyndte at forsvinde. Tilsidst efter 3 år kunne hun hellere ikke styre sit humør længere, Det ene øjeblik Råbte hun af Walther, det andet Græd hun når walther spurgte ind til hvor winnie var? ”har du gemt den i et af skabene? Hvor er den?” Den er oppe i sin tank walther, jeg har slet ikke fodret den eller haft den ude i dag. ”vil du ikke nok lade være med at lade den kravle på dig mor?? Græd walther Jeg kan ikke kende dig når det møg væsen har rørt dig! Walther den har brug for mig! De skændes og der blev råbt, grædt og to gange prøvede walther at true Mére med at tage sit eget liv hvis hun ikke skildte sig af med Winnie! 3 år senener var winnie vokset til næsten den 4 doppelte størelse af da den føreste gang kravlede op af tanken! Walthers kærlighed til Mére var i disse år på ingen måde blevet mindre, for han tænkte at Mére måtte have brug for Winnie fordi han ikke var nok! Derfor var hans forhold til Sibbemor, blevet støre end noget andet venskab nogensinde skulle blive for Walther igen! Hun var grunden til han levede! Hun kunne se ham! Se hans sjæl. Derfor stod han over for sit livs største traume da han en aften efter at have været ude og spille fodbold med et par af drengene på vejen stod ved boldbanen og kiggede efter Sibbemor, det var jo her hun plejede at 133

134

vente på ham, men hun var der ikke. Han gik ned af den lille vej mod sit hus da han hørte en lyd der skar i hans øre resten af hans liv, det var en skinger lyd af en kat der ”skreg” han løb mod lyden og der på jorden uden foran naboens dør lå hun. Sibbemor, med leopardpletterne på den ene side men også med pletter på den grå sidde, de var blå... hun Rystede i kramper og der var blod overalt i pelsen. Overbøjet over hende stod naboens nye hund..med tænderne klemt om hendes ene ben. Walther gik i panik. Han gjorde det eneste han kunne gøre, han slog hunden. Lige mellem øjenene. Den slap Sibbemors ben og løb ind af den lille lem i døren til naboen mens den gøede og pev på skift. Denne lyd der nu var blevet tilføjet til verdens akustik blev et kort sekundt efter overdøvet af en ung drengs skrig, mens han sad på den kolde asfalt med sin bedsteven liggende rystende op af hans brystkasse. Hun krampede og gispede efter vejret, Walther Græd og Græd, og så skete det, Gud gjorde hvad hun havde gjort de sidste firetusind år hun testede sin kreations evne til at overkomme smærte. Hun tog Sibbemor tilbage. Hun løftede sig fra walthers bryst og med sine sidste kræfter kravlede hun op mod hans ansigt, ét sidste åndedrag og så slikkede hun en tåre fra walthers kind, lukkede øjnene og fandt ro under hans hage. Walther skreg og skreg, og først morgenen efter blev 134

135

han opdaget af naboen der kom ud for at hente posten. Der sad en dreng i shorts på en tilfrosset pøl blod med en død kat i sine arme og han græd stadig. Hun så fra ham til katten. Og så tilbage på ham! Han sagde ikke noget. Men hans øjne sagde tydeligt at hvis hun sagde det mindste ville han flå hende som hendes hund netop havde havde flået ikke bare Sibbemor, men også walthers sjæl. Dette var dagen hvor walther blev opslugt af et had så stort ikke bare til hunden men også til naboen. Derfor var det med et brændene ønske om at få hævn at walther lige nu stod med naboens Hund i en snor uden foran naboens hus, den var blevet overladt af naboen der under præs var blevet tvunget til at give slip på hunden! Også selvom hun vidste at det betød at Walther ville slå den ihjel! Walther så med så fast et blik på naboen som hun ikke havde set siden den morgen hvor selv samme hund havde flået selv samme drengs mest elskede ven! Han vendte sig om og tog et fastere tag i snoren og sagde uden nogen skælven i stemmen ”KOM” nu skal du op og be om tilgivelse for Sibbemor! 20 BERENTNINGEN OM SPYT OG byttepenge Den snusede, og så savlede den... så snusede den ingen! Og så satte den sig ned og kørte røven hen over græsset som om den var en fed mand på en kælk der 135

136

ikke kunne bære ham og heller ikke kunne glide nogle vegne fordi der ikke var noget sne... Walther væmmedes ved at skulle trække sig afsted med Røvgnider hunden. der gik dog ikke mere end ca 2 minutter før walther følte sig nødsaget til at bryde stilheden mellem ham og Røvgniderhunden! Som Malum netop havde døbt den! ”Du ved godt du skal dø ikke?” Sagde walther mens han så på Røvgniderhunden. Røvgniderhunden svarede ikke men gned bare sin røv mod jorden. ”Du skal dø, og det er ikke fordi du larmer, og pisser, og skider overalt og heletiden, det er fordi du slog min bedste ven ihjel! Røvgniderhunden så på walther og Malum med sine store våde øjne. Walther vendte sig om og trak hunden efter sig. Men walther hvordan vil du slå Røvgnider ihjel? Vil du drukne den? Eller måske stikke en spejderdolk i hovedt på den? Samme sted som du slog den? Lige mellem øjnene, kan du huske det? Walther svarede ikke men det gik op for ham at han faktisk havde glemt at han havde slået hunden.. Hallo Walther hvor er vi på vej hen og hvordan har du tænkt dig at dræbe røvgnider? Jamen DU MÅ SKU DA OGSÅ HAVE EN INTERESSE I AT DET MØG DYR SKAL DØ MALUM? Du dukkede jo faktisk op den nat møghunden ”ÅD” sibbemor! Ja walther! Men jeg kan ikke se hvordan det kan bringe sibbemor tilbage at slå Gnider ihjel? Det 136

137

skal jo forfanden da heller ikke bringe hende tilbage. Men synes du det er okay at hendes morder lever et godt liv uden nogen angerfølese overhovedt? Hvad er planen så her walther? Spurgte malum. Walther stod pludselig ved busstoppestedet ved centeret. Der stod et par menesker ved stoppet En ældremand og en dame med en blå rygsæk. Der lignede den var stop fyldt med telefonbøger. Skal vi med bussen Walther? JA! Walther kan man komme med bussen uden penge? Jeg finder på noget.. WALTHER? Ja.... Må man have vaffel is med ind i bussen? Hvad sankker du om? Svar nu! Har du en plan malum? Sagde walther forhåbningsfuldt. MÅ man Walther? Nej? Okay Walther! Må man ryge i bussen? Hvor vil du hen med alt det her malum? Svar nu forfanden bare walther! NEJ man må ikke ryge i bussen! Okay walther! Må man have to røde pølser med ind i bussen så? Neeeeeeeeeeeej kom nu til pointen! TROR DU SÅ FORHELVEDE DA AT DU MÅ HAVE EN STOR SVEDENE MØG KØTER DER GNIDER SIN BESKIDTE RØV OP AF ALLE OVERFLADER DEN KOMMER I NÆRHEDEN AF MED IND I BUSSEN???? Århh hvor er du dum! Har du da forfilan da ikke snart fattet at jeg altid finder en løsning og at jeg ville kunne bryde ud af gountarnomo med en tandbørste og et barbeblad, for jeg ser ALT, jeg kan se hver lille detalje og hver persons næste skridt før de selv ved de vil tage det! ROLIG NU 137

138

WALTHER du har foreksempel ikke opdaget at hende den ældre dame, Røvgnider lige nu røvgnider sig op af, er hende med den stumme, hvis taske gik i stykker lige der over i centret! Åhh gud, sagde walther, en knude i hans mave stræmmedes, og følsen af at ville gøre noget vendte tilbage med en kæmpe styrke.. Det næste der ramte ham var sidespejlet fra bussen der nettop ankom, heldigvis snittede sidespejlet kun hans venstre øre, men valther reagerede hurtigt og lagde sig på knæ, mens bussen bræmsede op. Den gamle mand, stod nu lige ved siden af fordøren som åbnede mens Walther hurtigt hev i snoren så Røvgnider blev tvunget til at stoppe med at røvgnide sig op af en stum ældre dame, ud af den åbne bus dør kom en meget sur buschaufør stormende ud til walther der lå på knæ ved den midderste dør. Han maste sig forbi den ældre mand der forviret stod og spærede for udsynet til den liggende dreng. Chauføren kom tætter på walther og råbte mens han spyttede af hissighed, ”Hvad helvede Tror du at du laver din idiotiske møgunge? Walther smilede ned i asfalten men uden at nogen andre så det, hvad smiler du for spurgte malum?, ja hvad tror du? Han er jo en idiot? Han råber og taler grimt? Det var jo lige det jeg håbede, jeg ville jo ikke kune tåle at tage røven på ham hvis han havde været et godt menneske! Tag røven på ham? Ja sagde walther, nu tager han fat i mig og så 138

139

begynder det.. Den spytteende hissiprops chaufør, tog fat i Walthers ene arm og løftede ham voldsomt op. ”du kan sku da ikke stå... men nu slog walther til... ”stå på fortovet, og vente på bussen? Afsluttede han propshauførens sætning Hvad ? sagde proppen overrasket. Ja du er da fuldstændig sindssyg, du kan jo se at halvdelen af din møgbus forjul holder oppe på fortovet, og hvis der havde siddet nogen andre i bussen, så kunne du jo nok også have set i dit bakspejl at du havde så meget fart på, at de havde fløjet frem i sædte, med den hårde opbræmsning du lavede, men den er tom. Har du kørt alle de andre der skulle med ned også?? ÅRH hold da din kæft møgunge spyttede han. Walther frigjorde sig fra hans greb, der grundet walthers verbale modandgreb var en smule mindre stramt. Tror du ikke bare du skal sætte dig ind og køre din bus vidre så de 2 passasegere du ikke har formået at påkøre kan nå deres aftaler. Poppen skulle lige til at spytte en sidste gang da walthers med den ene hånd på ryggen krydsede sine fingre. Men det var ikke nødvendigt for han vidste det ville ske nu. Og så skete det! Den ældre mand som stadig ikke havde forstået noget af hele cituratioen sagde ”skal vi ikke køre eller hvad? Spytteproppen nåede slet ikke at spytte sin sidste hissighed ud over walther men vendte sig der imod om og spyttede derimod den ældre mand” JO 139

140

FORHELVEDE” så gik han forbi den stumme der stod lamslået og så til men uden at sige noget, han masede sig forbi den ældre mand og satte sig ind på sin plads... og råbte så kom dog forhelvede... han lukkede de midterste døre og den ældre man gik ind og lagde sine 20 kroner på den lille plade, så gik den stumme ind og lagde en mønt på den lille plade, DET ER EN 10ér, DET KOSTER EN Tyver! Råbte shauføren. Den stumme roede i sin sin pung, har du de penge eller hvad? Sagde proppen. Den stumme svarede ikke. Er du dum eller hvad? HALLO? Hun er stum sagde Walther roligt, han stod nu i døren til bussen. Bare gå ind jeg skal nok tage den her, sagde Walther til den stumme der kiggede på ham, og så gik hun ind og satte sig midt i bussen lige på sædet foran den ældre mand. Walther trådte alene op i bussen og dørene lukkede bag ham. Du er da et utroligt negativt menneske, du er! Sagde walther til proppen. Nu sætter jeg mig ned bagerst i bussen og hvis du ikke opføre dig ordenligt resten af dagen og for den sags skyld resten af din kariere som Chaufør så blive jeg meget meget gal! Og hvorfor tror du en dreng som dig skræmme en mand som mig? Tro mig sagde Walther, som nu smilende og med en meget rolig stemme. Store trærer kan også vælte! Og mon ikke at dit arbejde er ret så afhænig af at du taler pænt til folk og for den sags skyld ikke køre dem ned?! Walter 140

141

tilføjede, og så tror jeg at vi siger at den her er min og de sidste 30 kroner også er på din regning i dag! Walther snuppede 10eren fra den lille plade og gik ned gennem bussen. Han stoppede op ved den stumme dame samtidig med at shauføren satte så hårdt i gang, at Walther måtte gribe fast i en af de gule stænger! Og prøve at genfinde balancen da bussen var kørt ned fra fortovs kanten!. Det her var vidst din sagde han og gav rakte den stumme 10kronen. Men hun svarede stadig ikke. Hun så bare forundret på den dreng og Walther kunne se at hun nu genkendte ham fra centret. Han gik forbi den ældre mand der forvirrede kiggede på ham og udbrød, ”så køre vi da”. Walther gik op af den lille trappe og helt ned bagerst i bussen. Han satte sig ind til venstre på det næst inderste sæde fra vinduet, vedsiden af ingen andre end Røvgnider, der toldmodigt sad og ventede på ham! DU skal ikke tro at du slipper for at dø bare fordi du forstod planen! Og malum, jeg har lige et spørgsmål til dig? Ja sagde malum?? Har du en smøg. To røde pølser og en vaffelis? For så tror jeg faktisk ikke man kunne tage mere fejl en du gjorde før! Årh hold kæft Walther! Røvgnider, den stumme, spyttehissigpropsshauføren, og den gamle mand sagde ikke noget. Men walther nynede lige så stille,” lille hund snart skal du sove”

141

142

21 BERETNINGEN OM KNALD og FALD Parvot sad ved siden af den tomme vugge det var nu 2 dage siden hun havde gevet slip på sin lille søn. En sød hærre med hans lidt dullede kone havde adopteret ham. Og de havde besluttet at beholde det navn hun havde givet sin lille dreng. Hun sad nu tilbage alene i et hus med hul både i vinduet, men også under gulvtæppet. Der stod en tom vugge til minde om hendes søn der nu var væk, hullet i gulvet minnede hende om de gulvbræder hendes mand havde lagt men som var blevet til en del af den kiste han blev lagt i, og hulvet i vinduet minnede hende om den lille fugl hun havde holdt så meget af.. hullet i mellem hendes ben, minnede hende om de nætter hvor hun var blevet misbrugt af lægen! Derfor var det ikke den store livsglæde hun havde tilbage.. det var måske derfor at det nettop i dette sekundt bankede på hendes dør. Om det var gud der havde sendt satan for at besøge hende er uvidst, men da hun ikke åbnede gik døren op og ind kom lægen, han så med de øjne hun havde drømt om de sidste mange uger, og hun vidse hvad han ville. Han gik hen med hende og hun så at han havde den lille pistol i 142

143

hånden.. Den der dræbte fuglen. Hun havde ingen intention om at kæmpe i mod. Hun havde givet op. Men skæbnen ville det at lægen smilede ondskabsfult til hende mens han kom næreme og sagde! Spred benene! Hun gjorde hvad han beordrede hende til. Han tog et skridt mere men da han satte den venstre fod på tæppet var der ikke noget gulv til at tage hans vægt. Så derfor styrtede han ned hullet. Tæppet follede sig sammen om ham da det røg med og han ramte et par stykker gammelt træ det tog hans vægt. Så der sad parvot så i et hus med 4 blottede huller, vinduet, gulvet og de 2 mellem hendes ben. Tæppet hvor den tomme vugge havde stået på havde sammen med læget trukket vuggen helt hen til kanten af hullet i gulvet hvor den nu stod og vukkede over kanten. Lægen råbten. ” din lede bøgkælling når jeg kommer op her fra slår jeg sku både dig og din møg unge ihjel på samme måde som jeg dræbte din møgfugl, han fik famlet tæppet af sig og idet han ville finde fod fæste ramte hans hånd noget vådt klistrede. ”HAHAH råbte han ” den er jo lige her ” din møg fugl! Der var et lille rådnene lig af den fugl han havde skudt. Han sad på knæene og ville for at ødelægge parvot en gang for alle smide den lille rådne fjer klump op i hovedt på hende. Hen gjorde klar til at kaste men den lille fugl gik i stykker i hånden på ham så lige da han havde svinget armen over sit hovde og givet 143

144

slip røg fuglens rådnene indre ud i ansigtet på ham og ind i hans grinedne mund. Det af fuglen der nu skulle flyve for sidste gang ramte op i den vippende vugge og gjorde udfallet det fik vuggen til at tage et sidste vip, og så røg den ned i og smadres på ryggen af lægen der prøvede at spytte rådne fugle indvolde af sit ansigt. Den ekstra vækt og stødet gjorde at ikke bare vuggen gik i stykker men også lægens ryg, og ikke mindst bræderne under ham og tæppet. Han styrtede i brønden der var dy mørk og kold! Slog hule på sit hovede på vej ned og brækkede ca 39 procent af de knogler han havde i kroppen da han ramte stenbunden. Oppe i stuen havde Parvot samlede sine ben og trak et tæppe fra soveværelset ind for at dække hullet. Hun var shorkeret over hvilken drejning hendes liv havde taget. Det sidste lægen så inden han tog sin sidste indånding var et lille stykke af vuggen der lå ved siden af hans ene virkende øje. Der var på malet et lille navn på træet, der stod lexie..

22 BERETNINGER OM SMIL OG SKRIG Er kort stykke tid efter Walther havde fået Sibbemor var han begyndt at fodre panderen et par gange om ugen. Det var på

144

145

en af disse mange ture at walther begyndte at opdage hvor forfærdelig et væsen panderen var! For det første var dens fodder utroligt tungt og larmede helt vildt når man gik med det! For det andet var dens største formål med livet at genere Walther mest muligt! Walthers første møde med Panderen var et meget specielt et. Og hvem ved, måske er det mødet der ændrede alt! Nej, det er var det faktisk ikke. Det lød bare utroligt dramatisk og spændende! Derfor er her et af de andre møder de havde, for at være præcis var det møde nr 32 ud af ca 445. Walther gik over mod centeret, og gik lige forbi den indkøbsvogn der på dette tidspunkt levede i lykkelig uvidenhed om alle de grufulde ting der skulle ske for den senere i livet, nettop med den dreng der nu gik forbi med to tunge klirende poser! Walther pegede sit nøglebundt op mod døren censer og gik igennem den med et stort blåt kryds på! Døren sov dybt og var derfor ligeglad med at blive misbrugt! Han nåede op til posthusets altid lange, lange, lange, lange, lange kø og tog et nummer som han altid gjorde. Derefter gik han ind gennem sådan nogle sving dimser der ikke er døre og heller ikke låger, men der er ingen der ved hvad hedder, gik hen til panderen og gjorde hvad han havde gjort over 3 gange før! Han lagde sine liv i hænderne på et meget betialsk væsen. Han åbnede posen med mad, og trak forsigtigt den første glas beholder op! Såååå, sagde Walther til panderen,”rooolig, ikke bliv bange, ” han lagde hånden op på panderen et sted lidt over munden, og aede den blidt. ”nu kommer den første, så ikke lav problemer i dag vel?” han skubbede langsomt

145

146

glasbeholderen op til munden og lod den ligge på tungen, mens panderen væssede voldsomt. Den sugede maden ind og lod den køre et par omgange på tungen og alle smagsløgne fik lidt! Walther krydsede sine fingre og hviskede ”kom nu kom nu kom nu, du kan jo godt li det! Han var helt rolig, panders øjne begyndte at lyse og walther vidste at nu kom domme. ” please, please please” En lille men tydelig skrevet besked kom frem i det display der, var pant automantens øjne. ” For ødelagt ” Walther kiggede mistroisk på pantautomaten og i det sekund hvor den spyttede en helt og adelels ikke ødelagt glasbeholder med A pantmærke ud igen trak han vejret dybt og SKREG AF SINE LUNGERS FULDE KRAF ”PIIIIIIIIIIIIIIIIISSSSSS, NEEEEEEEJ IKKE IGEN DIT SKIDE LORTE KRÆ” en hel dagligvarebutik, stod stille og vendte hovedet mod walther, alle der var inde og handle gloede forskrækket, alle undtagen 3. Den første der ikke kiggede var den unge kassemedarbejder, der hver dag den sidste måned havde oplevet denne magtkamp mellem en ung dreng og en pantautomat! Person nr 2 der ikke var overrasket var butiksbestyreren der havde hørt på den typpe børn der kiggede ind i væggen hele dagen og som ikke kunne tåle at røre ved stregerne på fortovet, og derfor ikke så noget underligt i, at han sikker også var sådan en artistisk een! Den 3 person der ikke overhovedet gav nogen reaktion var en ældre herre der stod og læste indholdsfortegnelsen på en pose bolsjer... Walther prøvede stille og roligt at putte Glasbeholderen ind i dyrets mund igen! Denne gang fik den 4 omgange på tungen! Den walther afventede igen! Så kom

146

147

beskeden! ”flasken er ikke tom” og samtidig med at pantautomaten spyttede en fuldstændig Tom flaske ud! Skreg walther ”jamen forhelvede hvooooooooooorfor???? ” han skreg mens han stak hele sin arm med glasbeholderen i, ind i gabet på Panderen og slog den op og ned i ganen på dyret! Pandaderen bibbede og igen kom en besked op i øjnene på den. ”skub ikke flasken ind”. Walther trak hånden ud og ventede et par sekunder til dyret var færdigt med at brokke sig, så lagde han glasbeholderen på tungen af kræet igen, og denne gang hviskede han til panderen, ”NU ÆDER DU DET LORT DIT LORTEKRÆ” Denne gang vidste han at der var noget galt, efter 7 omgange på tungen, kom beskeden ”Denne variant modtages ikke” Walther mistede fatningen fuldstændig, og stillede beholderen fra sig på gulvet, og stillede sig hen til munden og råbte ind i hullet, ”hvad satan er der galt med dig ÆD NU DET FORBANDENE LORT ELLERS FINDER JEG TO ØLKASSER SOM JEG KAN KRAVLE OP PÅ OG SÅ PISSER JEG DIG I MUNDEN” der var efterhånden en del tilskuerer til magtkampen, og den unge kassemedarbejder og butiksbestyreren stod nu ude ved bagdøren og fik sig deres daglige Artisten er her smøg. Den ældre mand stod og ville betale for sine bolsjer, men der var jo ingen i kassen så han sagde bare, skal jeg ikke betale eller hvad? Walther løftede nu igen den tomme, flotte, ikke ødelagte undervandsdyremads glasbeholder op og lagde den på tungen af panderen. Den tog et par omgange og så skete det, DYRET SLUGTE FLASKEN, og oppe i øjene på bæstet kom den besked walther havde ventet på, ” næste

147

148

flaske” Walther råbte ”yeeeeeees” men så kiggede han ned på poserne og det gik op for han stadig havde omkring 15 flasker igen! I det sekundt lyste kræets øjne op igen og endnu en besked stod småt men tydeligt, ”Båndet er fyldt, Kontakt personalet” Walther lukkede øjnene og vendte hovedet op mod loftet, derefter lod han både papiret med de 3 kroner hans fodder havde inbragt, og de 2 poser med glasbeholdere stå og henge ved panderen! Denne gang magtede han ikke at tage kampen op!, han gik gennem den tomme kasse og forbi den ældre mand der var begyndt at spise bolsjerene, bag ham tog en fra ”publikum” papiret med de 3 kroner fra maskinen, mens resten af publikum så forarget på hendes gemte ansigt. Walther gik hen til den stadig lange, lange, lange, lange kø ved posthuset og stillede sig i midten af de mange mennesker. Han begyndte at smile til dem, en efter en, den første mand han fik øjnekontakt med, kiggede hurtigt væk, mand nr 2, så underligt på han, kvinde nr 6 så nedværdigende på ham, mand nr 19 spurgte groft, ”hvad glor du på” kvinde nr 31 spurgte, ”hvad er der galt med dig? Men kvinde nr 43 vandt, walther smilede da han fandt hendes øjne, og hun gjorde det eneste rigtige, smilede igen, også havde hun søde øjne. Walther spurgte ” hvad nummer har du? Han skævede over mod nummer tavlen der stod på 74. ”øhh” smilede hun og tog sit nr op, ”94 sagde hun. Dejligt sagde walther og trak det nummer op han havde taget inden han skulle fodre dyret! Vil du så ikke have mit for jeg skal ikke bruge det alligevel, han gav hende en lille sedel med nr 76, hun så forundret på walther og sagde

148

149

tusind tak, mens hun gik op mod kassen, hun blev nedgloet af ca 62 sure mennesker! Walther vendte sig om og gik hjem, med udsigten til at skulle fortælle Mére at han i dag ikke havde nogle penge med hjem fra fodringen!

23 BERETNINGER OM stævn og agter Den Første store bølge ramte stævnen af skibet og skyllede voldsomt, ind over de 6 mænd der sad Ned og med en voldsom kraft kørte hver en åre i cikulære bevæelser! Deres fokus lå primært på at trække vejret i vilde stød, men deres pupiller viste at den aktivitet bestemt ikke var nok til at dræne alt den energi de havde! På dækket stod en muskuløs, tatoveret mand med langt hår og fuldskæg! På hans arme var med runer tatoveret ”Guds Spyd” hans ansigt var furet efter knap et års sejllads men hans øjne var stadig var stadig fæstnet mod horisonten! Hans popiler bar ikke præ af at have smagt på noget af lasten! Lasten var der lå lige under dækket var et bjerg af hvide piller, en i timen til hver de åreførende! Gudspyd vidste at han snart var i mål! Han havde gået i land på over tyve kyster, og havde gjort sin pligt som Dansker. Nu manglede bare Enn kyst. Et sidste Togt og så kunne han vende hjem.. ombord på skibet var 15 levende væsner! 12 mænd der kørte på 6mands skift om at ro, først roede de første 6 mænd i 21 dage uden pause, og så roede de andre 6 mænd i 21 dage, det hold der havde pause kastede sig efter et kvarters pause i havet og svømmede så 149

150

foran skibet mens de råbte til de 6 roende, ” kommm nu, Træk nu til! Vi skal videre!” ud over de 12 mænd med alt formeget ennergi og mad behov der hodt sig til en pille i timen, en halv når de var ”pause” skiftet, var der 1 krage, ældre mand, og selvfølgelig Guds Spyd! Hvor langt igen råbte Guds Syd op i mod masten? En lille sort krage sad på toppen og så ned på Guds Spyd, Vi ER DER NÆSTEN, HOLD FAST FOR DET ER NU DET GÆLDER!!!! Svarede kragen! SÆT Sejlet brølede guds Spyd, og strak hoppede de 6 mænd der var på ”pause” på skift om i båden 3 af den kravlede op i masten og ud på hver siden af den tværgående overlægger, mens den sidste blev i midten. Lad gå, lød det først fra Kragen, og derefter samme ordre for Guds Spyd. Et stort laset segl rullede nu ned til de 3 mænd der derpå kunne gribe det. Vinden fangede sejlet og spændte det ud så man på bagsiden kunne se Broderingen af en galge med en en mand, og på den anden side et stort billede af en ko med et plaster på panden, en glorie og engle vinger! Da de havde drevet med vinden i knap to timer rejste Gudspyd sig fra fjernsynet der stod nede i lasten, han havde netop skuffet fundet ud af at den dvd han med sine sidste penge han havde købt, desvære ikke var Hot Fuzz som der stod på coveret, men derimod en eller anden tøse film om en luder der blev forelsket i en af de svin hun var sammen med! Han havde ellers lige sat sig klar med is af den fede usa´ske slags. Filmen lod han køre da det virkede som om det lige var noget for manden der sad og sagdde, skulle vi ikke se film eller? Guds Spyd gik op på dækket, og måtte gripe fast i

150

151

masten da den første bølje bestemt havde fået familiebesøg, af både far, mor, onkler, nieæcer, fætre, kusiner, grand onkler, grand tanter, et enkelt grandtræ der var gået forkert, og så den der irreterende mand der er gift med en eller anden i familien, men som synes det er utroligt maskulint at knuse andre menneskers hænder for at vise hvor meget mand han selv er, det var sådan cirka sådan en bølje der ramte skibet lige da Guds Spyd kom på dæk. Det var samtidig signalet til at de var der!!! Guds Spyd gav tog slag på sin højre skulder og et lille fløjt, Kragen forlod den gyngende mast og fløj i en fin lille bevægelse med strækte vinger ned og satte sig på den ny slåede skulder! Er det her Mugin? Spurgte ”Spydet” Ja det er ”svarede hugin, som fuglen altså hed, men det var der ikke tid til at diskutere! Bare lige for en god ordens skyld, så hed fulgen hverken Hugin, eller Mugin, eller noget andet betydningsfuldt navn, den hed altså Klauuus. Er du sikker på at vi kan klare det? Spurgte ”spydet” Som sagt så er der 3 af disse steder i verden, Der er berhmuda trekanten, Frumauda Cirkelen, og så er der den her ”Jónshons mærkværtigheds firkant!” Og hvad er så Speicelt ved den her? Spurgte Guds Spyd. Det er umuligt at forklare, men igen jeg er en talende fugl, så jeg prøver lige lynhurtigt. Der er få steder i verden, hvor reglerene for tid og fysikkens love ikke gælder! Det her er et af de steder, se selv! Sagde fuglen. Gudsspyd behøvede ikke kigge, for at vide at noget var galt, han kunne høre 12 mænd skrige som småg piger. Han valgte dog alligevel at kigge, da de tolv mænd jo kunne skrige af mange grunde,

151

152

det kunne være at der ikke var flere piller, det kunne være at de var blevet immune overfor pilerne og deres læmmer begyndte at give efter fra det pres det nu er at svømme og ro uden at sove mere end et kvarter hver enogtyvendedag. Men det var ikke nogen af de grunde! Nej de skreg nok fordi at der foran skibet var et decideret hul i havet! Ikke som en malstrøm, nej det var et tunnel lignede rør lige ned i havet, det var cementeret, og det var dukket op fra ingen ting! Gudsspyd løb ned på dækket og hen til stævnen, han så dirrekte hen mod kanten, og mens skibet blev trukket hurtiger og hurtigere mod afgrunden, Skreg kragen: Ned med seglet.. Gudspyd gentog! Seglet blev hurtigt kappet af 2 af mændene, mens resten med alt kraft roede i modsat retning end afgrunden! Gudspyd var i chok, han anede noget mystisk ved den ellers i forvejen ret mystiske afgrund. På den modsatte side end den de nu var på vej imod, altså klokken 12 hvis dybet var et ur, var nogle hvide på malede striber der ledte ned i dybet. Gudsspyd genvandt kontrollen og lod chokket forlade kroppen, men desværre på et tidspunkt hvor spidsen af skibet allerede var begyndt at glide ud over kanten! Han sprang adrat over de 6 sæt åre og i en glidene bevægelse hoppede han ned i lasten lige forbi den ældre mand der sad foran tv skærmen, han kiggede på gudsspyd og sagde ”årh du kommer lige til den bedste kysse scene ” gudsspyd svarede ikke men styrtede ind til bunken af piller, han skovlede en ordenlig omgang i lommerne og fyldte favnen mens han løb op af trapperne igen, men i det blev skibet revet til højre så gudsspyd blev banket ind i vægen til

152

153

venstre for ham! Han tabte alt hvad han havde i hænderne og de små hvide piller dryssede ned af trapperne, han fandt fodfæste og trådte op af det sidste trin og måtte indstille sine øjne på at der nu var utroligt lyst. Rundt om det runde rør ned i jordern var nu en malstrøm der førte dem rundt om rørert mod ureret så skibet der stadigvæk hang med fronten ud over kanten nu var på vej mod kl 12, og derfor fik udsigt til kl 6, der havde små lamper på monteret hele vejen ned i dybet i en lige linje. ROOO forhelvede skreg kragen! Guds spyd gentog! Han begyndte mens han holdt fast at dele pillerne fra hans lommer ud til de 12 mænd der ikke roede! De begyndte derpå at fodre sig selv og de roende hvorpå de selv satte sig sammen med de 12. så der nu var 24 utroligt stor pupillede mænd der roede mod vandet der strømmende både mod urert og ud over kanten! Det var ikke nok. Skibet var nu halvt ude over kanten og Kragen råbte” VI SKAL DØ!! FORLAD SKUDEN” GUDS SPYD gentog IKKE! Han løb igen ned af trapperene med små hvide tapletter knustes under hans tunge vikingeføder! Han nåde lige at høre den ældre mand pudse næse da filmen åbenbart var nået til et yderst røreende moment, inden han rev fjernsynet og dvd afspilleren ud af stikket, som fik støm fra 3 mus der løb i en trædemølle. Musene var døde. derfor var de ikke nævnt i de lvevede væsner ombord. De, løb stadig væk da de Havde smug spist af nogle små hvide piller da de stadig var i live, han greb isen ud af hånden på den ældre mand og løb op af trapperne med et fjernsyn hængene over den ene

153

154

skulder, en dvd afspiller i den ene hånd en is holdt mellem tænderene, den anden skulder og den anden hånd var på dette tidspunkt arbejdsløsse. Manden i der nu sad i et lastrum sammen med 3 døde mus, en masse knuste piller, en ske med en lille smule is på, og et dvd cover fra filmen hotfuzz, sagde ”skal vi ikke se film eller hvad?” oppe på dækket mødtes Gudsspyd af et syn foran ham var en øde stævn, de 12 åremænd med storepopiller var væk, og skibet hang nu helt ud over skranten, på en måde så hvis det havde været et ur var klokken nu 1 min og 23 sec i 9 eller faktisk bare 9, og skibets front hang i en meget skrå vinkel ned i hullet! Han vente sig om og så at alle 12 mæn stod på skibet agter side og fungerede som modvægt! Kom her op råbte Kragen fra toppen af masten. Gudsspyd trædte et skridt frem mod dypet for at gøre sig fri fra døren. Dette resulterede i at skibet tippede endnu mere ned i det gabende dyb, han kravlede op af trappen mod bagenden af skibet og stod efter lidt klatring i skibets bagende sammen med de 12 andre og skibet tippede nu tilbage over kanten og stod grundet vægten fra fjernsynet, dvdén og og ham selv! Der Lød en enorm høj lyd nede fra dybet som et enormt dyr! Det hele rystede og skibet stod nu med venstreside ud over kanten og hælede ud over kanten! SMID ALT VER BORD OG TILBAGE TIL ORRENE SKREG Gudsspud! Fuglen gentog! Gudspyd smed fjernsynet og dvdén i dybet, isen røg samme vej! de 24 mænd havde tømt hele skibet for vægt, og båden var nu næsten let nok tiil de kunne ro væk! De 12 af de 24 hoppede i havet og tog fat i det kappede sejl der kun

154

155

hang fast i mastens bund! Så begyndte de at trærkke skibet fri fra den kanten! Der lød igen et GØEN NEDE FRA DYBET, og i det sekund slap skibet fri fra strømmen! På agtersiden stod Gudsspyd og med et lille smil grep han i sin lomme og smed han sit næsten tomme dankort i dypet og råbte Farvel! Der kom et gøen til, og båden stoppede i vandet som om nogen havde trukket en håndbremse i en meget lang bus. Op fra fronten af skibet kom en sur mand gående, ikke den ældre mand , men en spyttende hissigprop, der tog fat i gudsspyd og rystede ham mens han råbte og spyttede ” DU må ikke ha dyr her inde din møg unge” så er det fandme af! Walther blinkede et par gange og så busshauføren? Han ikkede sig rundt og opdagede at han sad på bagsædet i bussen. ” men hvad!? HVOR ER ? GUDSSPYD? HVAD SKER DER?”

24 BERETNINGER OM TILBAGE OG FREM Walther vaklede desorienteret ud af bussen med røvgnider i hælene, han var bestemt ikke i mental topform. Båden, Gudsspyd, hvor er han?? Bussen smækkede dørene i og gassede op så dækne drejede rundt i den grusede vejgrøft, walther blinkede med øjnene og røvgnider gøede, mens bussen forsvandt i en fart der ville have gjort en Mustang Gt rød af misundelse. Der stod de så, ved et skovbryn der strakte sig så langt øjet rekte. Walther begyndte at gå i den retning bussen forsvandt, og lundtene med små skridt og en 155

156

tunge der hang og dryppede ud af munden på den, fulgte røvgnider med! Efter et par minutter i stilhed brød walther den, Du skal stadig ikke tro du slipper, jeg kan ikke skåne sådan et kræ som dig. Røvgnider svarede ved at hoppe op og slikke på walthers hånd der daskede nogle centimeter over den! Føj, ad fingerslikker og røvgnider, hvad har noah tænkt da du fik en billet til krystogtet? Walther, stoppede op, Krystogtet.... Båden, Gudspyd, HVOR ER JOHAN??? Walther spærede øjenen forvildet op og skreg så, ”JOHAN” røvgnider sad og ja, røvgned. Men så uden varsel satte walther det venstre ben foran det højre og spurtede ind i skoven mens han råbte på johan. Røvgnider/Fingerslikker sad lidt og så forundret efter walther før den også uden varsel galloperede efter ham, som havde han nu fået et stort nok forspring i et darpy.. Walther stoppede op i vandkanten, et uendeligt stort hav planede sig ud foran ham, han tog sine sko af og gjorde sig mentalt klar på smerten der kommer når man i bare føder krydser de første meter af skarpe sten og tang der skaber forhindringsbanen for så mange badeglade folk. Han satte foden i vandet og lige der skete det nok største mirakkel Walther ville opleve inden den grå bygning blev ham bekendt. Hans bare fod stod på solid grund, skønt han med sine øjne kunne se at der var mindst 20 centimeter fra hans fod og til havbunden. Han stod på vandet.. han tog et skridt mere og forsøgte tøvende om den anden fod også var stabil, det var den. Walther så op i mod himlen og sagde stille, ”tak” og så løb han! Han løb som han aldrig havde løbet før, på en overflade der var blød som vand men dog

156

157

stabil og tør som cemet! JEG KOMMER JOHAN! Han kunne se et eller andet der i horisonten, han kom nærmere og nærmere og så inden han kunne nå at stoppe eller sagtne farten stod der midt i havet et meget højt træ, man skulle tro at walther og træet ikke havde set hinanden i utroligt lang tid, for de for i armene på hinaden med en hastighed der fik to kraver til at frolade træets top walther stødte ind i det masive træ.. han stod stille et øjeblik og faldt så bag om og mærkede sin ryk bryde vand overfladen og gå til bunds. Så stoppede hans hjerne for første gang i hans liv med at køre på højtryk. Walthers krop blev trukket med af strømmen i den flod den lå i, og en gang i mellem kunne små bobler undslippe hans næse og hans mund, et par gange vendte han opmod himlen og overfladen så en lille smule ilt kunne snige sig ned i næsen og munden, den slappe krop drev med strømmen og først efter godt ti minutter blev de skyllet ned af en lille sideløbende flod afløb, der endte han op med gentagende gange at blive klasket ind mod en kant med nogle hvide gren lignede stykker der stak ud fra jorden, den ene stak hul på walthers venstre side lige under nederste riben, en anden gav han et slemt snit i panden, og fra begge steder blødte han. Der skulle gå en time før han vågnede, og det der vækkede ham var et en gentagnde nappen i hans venstre hånd, han åbnede det ene øje og prøvede at orientere sig, det andet øje ville ikke åbne, der på hans sidde plaskede en vådhund der blev uden at bide blev ved med at trække ham til sig når han flød væk fra bræden. Røvgnider, rallede walther, og røvgnider spjettede af glæde. Walther

157

158

prøvede at rejse sig, men hans ben gav op under ham i det sekundt de røte bunden, en skarp smærte skar igennem hans venstre side men han turde ikke mærke efter.. Kan du gøre noget for mig Røvgnider? Kan du hente hjælp? Røvgnider så walther i øjene og lovrede stadig glad! Vil du ikke nog røvgnider, tiggede walther svagt. Nej det er vel for meget at be om efter alle de gange jeg har sunget om dig, walther trak et af de grenlignede hvide ting ud jorden, han så at der var blod på og det her lugtede mere og mere af råd og mose. Det lignede lidt en stødtand fra en elefant her din åndsvage hund råbte han og kastede den blod indsmurte elefanttandgrenknogle ting ind i mod skoven og Røvgnider løb efter! Efter en halv var det lykkedes walther med en utrolg kam at vende sig om på maven og han skulle nu til at bestigen den lille jordsrkænt med de skarpe elefanttandgrenknogle stikkende ud, han kæmpede sig længere og længer op af bræden og tog fat i en en rund hvid sten der stak lidt ud, han trak sig op men stenen gav efter og blev revet ud , walther lå nu på maven med noget i hånden er hverken var en gren, ej heller en elefanttand det var en knogle! Men ikke umilbart fra et menneske... denne tanke beroligede walther lidt! Men så gik det op for ham at de lange buede knogler måtte være ribben. Kunne det være en hest? Ja det måtte det være! han fandt endnu en knogle at gribe fat i og den her sad fast.. det var rygraden kunne han ser da jord raslede af. Med en pusten og stønnen nåede han op så han ikke længere lå i vandet. Men derimod satte ryggen mod jorskrænten. Der sak riben ud på hver side af ham, så det på

158

159

en bisar måde lignede at han sad i en trone lavet knogler! Han tog hånden ned til sin venstre side og kunne mærke noget løbe ned af benet på ham, han blødte altså fra maven, det gik op for han at det ene øje stadig var lukket, og førte hånden op, for at gnide sig i øjet. Det var noget indtøret klistret der holdt øjet lukket, der gik et par minutter mere før det slog ham at det var blod fra flængen i panden. walther lukkede det andet øje i også og vilede sit hovede på brystet, han faldt i søvn. Da han vågnede igen, havde vandet fra hans hår dryppet en fin lille pøl i mellem hans ben, om walther også havde tisset anede han ikke, men i hvertfald var en underlig ting kommet til syne på bunden af den lille pøl. Det var et en sten med et hul i, eller var det en sten? Det var vel nok en knogle lige som resten af den her kirkegård han sad i, og som han siggert selv ville blive en del af! Ribenen på hver side af ham og rygsøjlen bag ham måtte jo betyde at han enten sad på hestens bagparti eller hovede.. walther gravede lidt, og fik så sat fingrene omkring den aflange knogle, der uden tvivl var hestens kranie. Han fik med lidt rysten hevet det op af sandet, og sad med det i hånden hand vendte det og så demrede det for ham, kraniet der lige over der hvor øjnene engang havde siddet havde et bredt tyndt hul som var det lavet med et svær, var ikke fra nogen hest! Det var en ko, en ko med et stiksår i panden! walther udbrød ”åhh gud” og besvimede!... 25 Beretningen om ar og tænder

159

160

Noget slikkede på walthers fingre, det føltes nubret og varmt, han prøvede at åbne øjene men de villle ikke, han prøvede at sende små korte beskeder via sine nærvebaner til føder og hænder men der måtte være dårligt signal, for de reagerede ikke. Han prøvede at få sin mund til at gøre hvad den alitd havde gjort, men tale kunne han heller ikke. Han fik det ene øje til at fungere og så op i en masse trækroner, hovedet ville ikke dreje så han kunne se hvad der slikkede hans hånd, i stedet fokuserede han ihærdigt på at forbedre sin hørelse, han begyndte at spænde og løsne kindbene, for at skabe en pulserene bevægelse der rystede hans øregange, og efter et øje blik lød et pop og en væske strømmede ud af hans ene øre, han kunne høre vand der klukkede, en tung værdtrækning, som måtte komme fra hans engen næse, og så var der lyden der skræmte ham, lyden af noget der gentagende gange blev slået mod skovbunden, som små piske smeld. Walther kunne mærke en kildren i halsen og prøvede at lave synkebevægelser men ente med at kaste om i munden på sig selv, det gav ham på en eller anden underlig måde styrken tilbage til at kunne rulle om på siden og lige der mens han spyttede opkast ud over skovbunden stod den! Røvgnider. Walther hørte den gø 2 gage og så lød der en meget velkommen råben ikke så langt derfra, ”den løb denne vej, skynd jer” To piger i løbetøj kom tilsyne oppe på den lille skrant, den ene med med en gul løbe trøje den anden med en sort, med to store engle vinger påmalet over brystet. Det sidste walther så var at hende med

160

161

vingerne havde ar i hele ansiget, så gav øjet op igen! Men han kunne stadig høre dem, de råbte, råbte først om han var okay? Walther synes ærligttalt det var et lidt irreterende spørgsmål, taget i betragtning at han lå her spurt ind i mudder, blod og opkast, med lukkede øjne i en vandkant midt i en skov, jo tak tænkte walther jeg har det udemærket, og jer? Derefter begyndte den ene at råbe om aflagtsildelege, her tænte walther, ”nå så er det altså slut, det var også hyggeligt så længe det varede, men jeg kommer sku nok ikke levende fra de to der, om lidt vil de sikkert give mig Tærtepassage, eller Gundstigt åndespræt”. De to fik lagt Walther i det en ene eller andet sildelege, og han kunne mærke at den ene prøvede at strye hans hår fra hans øjne, gi mig din drikke dunk sagde den ene, et låg blev skruet af og så fik walther tømt en dunk kold vand i hovedt, ”tak jeg har ellers lige været i bad” den ene pige begyndte at grine, Sagde jeg det højt, spurgte walther? Ja, det gjorde du... sagde den ikke grinene pige. Walther prøvede igen at åbne øjene og denne gang virkede det! Og så endda med dem begge! Han så at den grinene pige var hende med vingeren og arene. Lige over ham sad en knap så smilende pige med mørkt hår hvad er der sket? Spurgte hun. Walther overvejede lidt hvad han skulle svare og blev så enig med sig selv om at de nok ikke ville tro på ham hvis han fortalte at han var ude og løbe en lille tur på havet fordi hans bedste vens vikingeskib var ved at kendre grundet en spyttende busshaufør, og sagde derfor, jeg var ude at gå tur med min hund og så må faldt jeg i åen, røvgnider slikkede ham igen

161

162

ved denne mærkværdige drejning af deres forhold, pigen med det mørke hår sagde jeg ringer lige efter en ambulance, du bløder ret meget, pas du på ham imens, henvendt til den anden pige. Pigen med vingerne satte sig ved siden af ham og spurgte så med en meget smuk stemme, Hvad hedder du? Jeg hedder walther, hun smilede igen, med et stort vidt tandsæt. Og hvad hedder din hund?, den hedder røvgnider, sagde walther og kunne med det samme høre hvor dumt det lød. Pigen grinede nu endnu mere, hahah okay, det var virkeligt godt du havde røvgnider med dig walther for ellers havde vi aldrig fundet dig. Walther så på røvgnider og kom med det samme til at mindes at han vidst havde kaldt den noget grimt lige inden den var løbet efter benet. Ja røvgnider har nogle skjultetalenter, sagde walther mens hunden hoppede og trillede rundt af glæde. Hvad hedder du? Jeg Hedder Ditte, sagde hun. Løber i tit er spurgte walther, nej Sofie gør, men jeg hadder at være her, der er urtrolig mange dårlige minder for mig i den her del af skoven, nu var det walthers tur til at grine, jahaha også for mig sagde han, Ditte kiggede spørgende på ham, gør du grin med mig? NEJ sagde walther, det er sku rigtigt! Den her møg skov bringer uheld og ulykke! Ditte så ned i jorden og svarede ikke. de snakkede ikke mere før ambulancen kom og walther blev kørt afsted uden pigerene. Han nåede at råbe tusind tak inden de smækkede dørene og Ditte vinkede, men så ud som om hun var midt in et mareridt inde i hovedt! Det tog 5 før walther kunne komme fra hospitalet og hjem igen, der skulle dog ikke gå særligt længe fra han kom hjem og før

162

163

han igen skulle huse en afdeling på hospitalet! De 5 dage vil vi vende tilgbage til senere for lige nu er de uden betydning! Walther kom hjem til det lille tyndvægs hjem en eftermidag i selskab med sin mor, dan han kom ind af døren kunne han se at undervandsdyret var sluppet fri i de dage han havde været afsted, der var sorte pletter over alt og ophopede Pander mad overalt! Walther og hans mor tog et skenderri som ikke gavner dig at høre, der var selvmordstrusler fra Walther og han kom så langt ud at han spyttede sin mor i ansigtet og storemede ud af døren. Han græd som pisket og opdagde slet ikke at der uden foran hans dør stod en og iagtog ham, han gik målrettet mod centeret og iagtageren fulgte med. Walther førte en dialog med Manum som kun kunne høres af ham selv og de to der gik lige bag ham, hun ved jeg hadder det møg væsen! Ja walther men har du tænkt over hun måske lod det kravle frit rundt fordi hendes eneste søn var indlagt på sove piller og smærtestildene fordi han havde kastet sig i en å ude i en skov? Jeg kastede mig ikke i, og det ved du godt! Jeg prøvede at rede Gudsspyd! Ja walther med ved hun det? Og ville det ændre noget hvis hun vidste det? Hun er så afhænging af Winnie, jeg hadder hadder hadder den råbte walther! Så gør noget ved det sagde minum! Det har jeg også tænkt mig sagde walther! Godt så! Godt så! Walther nåede over til centret og skulle til at tage en vogn da noget fangede hans blik helt ned i enden af vogn skuret.. han stoppede op og prøvede at fokusere på den bagereste vogn, så uden at sige noget hoppede han adrret op på vognrækken foran sig og kravlede febrilsk ned i

163

164

enede hvor der stod en meget rusten og beskidt vogn, Walther lagde sin hånd på håndtaget og vidste dybt nede i sit hjerte at det var den! Vognen! Han kravlede ude igen og i en vandvitig fart uden at opage at der stod en pige med en hund og gloede på han låste han med sin nøgle hver enkelt vogn op og skubbede dem ud på parkeringspladsen, efter ca 20 vogne nåede han ind til den sidste han viskede til den, Jeg er her, det er mig! Og stak så sin ovendte nøgle i, der lød et klik men nøgle sad fast og da han prøvede at trække den ud gav nøgleringen efter og efterlod nøglen siddene i vognen. Heldigvis var det en gammel postkasse nøgle så det betød ikke noget. Vognen svarede, ”hvor har du været?” fandt du Johan?, nej sagde walther. Men vi finder ham sammen! Så vendte han sig om og var tæt på at køre ind i pigen med hunden, han sagde ” så pas dog p” og så tav han, han så på hende og fik øje på arnene der pryede hendes ansig. Det var ditte, og walther blev væltet omkuld af en lovrende og meget savlende røvgnider! Hvad laver i her??? Spurgte walther, jeg fulgte efter dig, sagde ditte uden at trække en mine. Jeg har ledt efter dig siden vi mødtes i skoven, men kunne ikke finde dig før i går, hvor jeg besøgte din mor. Jeg ville jo aflevære røvgnider. Men din mor sagde at i slet ikke havde nogen hund. Og så besluttede jeg at vente på du kom hjem og det gjorde du så i dag`! men så var der nogle der råbte inde i huset og så ville jeg ikke banke på. Men så kom du og nu er vi så her! Walther kom på benene igen mens han gloede på hende og røvgnider... hvordan fandt du ud af hvor jeg boede spurgte han? Hmm det gjorde jeg faktisk heler ikke men jeg

164

165

fandt ud af hvor din nabo boede og så så jeg dit navn på poskassen ved siden af. Eller jeg så dit efternavn, minum walther, stod der... det rykkede i walther da han hørete sin fornavn, hvordan fandt du min nabo sagde han lidt angribende!? Røvgnider er ørremærket sagde Ditte. Så det var såmen meget nemt! Hvorfor gik du så ikke ind til min nabo med hunden? Det var fordi jeg ville give den tilbage til dig personligt, så må du gøre med den og din nabo og din mor for den sags skyld hvad du vil! Walther forstod ikke hvad hun mente, for hun kunne jo ikke vide noget som helst om hverken naboen eller mor! Han lagde mærke til at hun stadig havde vinger over brystet og det gik nu op for ham at det slet ikke havde været noget på løbetrøjen, de var tatoveret på henden, det havde bare væet gennemsigtigt stof hun havde på... walther ærvede sig lidt over han ikke havde kigget lidt længere ned den dag, og smilede så. Vil du med ind og hente noget på post huset spurgte walther? Det kan jeg da godt svarede ditte. Men så skal vi lige binde røvgnider først. IKKE tale om sagde walther og løftede røvgnider op i vognen! Jammen man på ikke have hund med ind, det er der en tegning af lige der på døren, over krydset! Jeg lader ikke en tegning styre mit liv sagde walther bare og gik med den rustnen beskidte vogn men en pjeffende røvgnider mod den dør der bestemt kun var ment til udgang og pegede sit nøgle bundt mod den lille senser. Døren gik op og de kørte ind. Ditte løb efter mens hun skraldgrinede, i hendes rygsæk stak en hvid elefantlignede gren op, der var stadig lidt blod på. Og utallige biddemærker fra røvgnider!

165

166

26 Beretningen om Busk og Kusk Walther stormede op af dem klinkebelagte gang med butikker på hver sidde, der var mennesker overalt men som det altid havde været med walther, kom han igennem forhindringsbanen som om han kunne læse de mange menneskers næste skridt, hende der kigger ned i sin telefon walther hun går udforan dig nu! Modtaget sagde walter. Ham der skal lige til at svinge med armene og stoppe op fordi han har glemt sit kort i automaten bag ham, Forstået! Den lille blåhårede dreng skupper den lille pige ind foran dig om 1 sec, Enig, svarede walther! En lille pige blev skubbet ud foran der hvor walther havde gået for et halvt sekund siden, men han var nu allrede over i venstre side af den befærdede gang, walther lukkede øjnene og sank en klump, egentligt sank han ikke noget, og slet ikke en klump, det var bare en bevægelse der førte lidt spyt fra munden og ned gennem hans spiserør, da han åbnede øjenen igen så han et hidtil ikke før set antal mennesker på vej mod ham, røvgnider og vognen der, han vendte sig om mod ditte der stod lige bag ham, bare læg din ene hånd på min skulder og følg med lige meget hvad der sker, Ditte grinede med sit store smil og lagde så sine lange fingre på hans skulder, det var som om walther havde mærket hende så tæt ved hans øre før og denne gang fik det ham faktisk til at synke en klump, en klup hvad finder vi nok aldrig ud af med mindre det fremgår et eller andet gemt sted i beretningen som så meget andet! Walther tog et fastere græp i vognen og vognen tog et fastere græp i røvgnider hvis røv tog et 166

167

fastere gnid i vognen. Vognen begyndte at trille fremad mod en ung kvinde og hendes kæreste, kæresten bar på en masse poser mens hun spejdede efter indnu flere ryksmærter, til hendes pakæsel, de spærede vejen for at komme vidre men mialum sagde bare, kør mod æslet! Walther smilede og forstod, han satte farten op og kørte direkte mod et bjerg af poser og sekundet før kolisionen hev den spejdene kvinde æslet til venstre for at vise ham det par sko der skulle koste ham 2 cm yderligere af hans højde. Ingen af dem ænsede den tossede flok der kom drønedene mod dem. højre råbte vognen, og walther gjorde hvad han fik besked på, foran dem åbenbarede et koransk syn sig, for godt nok var walther ikke muhammed men bjerget var så sandelig på vej i mod ham! En stor stor stor mand med en is der i hans hænder ligndede spidsen af en nedslidt blyant med et sjovt farvet viskelæder på toppen, men som nok var på størelse med røvgnider. Kan vi det spurgte røvgnider med et sulten blik, ja svarede walther med et blink i øjet, han stødte vognen fra sig mod manden mens han og ditte løb den anden vej uden om, således at vogen kørte venstre om bjerget og walther med ditte bag på, kom højre om, walther nåede op på siden af manden og råbte til ham ” Hey, jeg er brændene busk!!” mens walther rækte ud mod manden. Dette fik ham panisk og beskyytende til at tage sin is fra munden og ud i hans højre arm i en hurtig bevægelse, Walther smilede og løb vidre om bag ham og mod venste hvor vognen kom trillende, han greb fat om håndtagende og bag sig tog manden en bid af vaflen der ikke længre indeholdt den viskelæderfarvede is... walther så ned i vognen og smilede til den is indsmurte røvgnider, der glad slikkede sig om munden, Bagfra råbte ditte, ”SIG MIG, hvor meget af det her er planlagt?” walther sagde, det kommer an på hvor længe man en ide skal eksister før den kvalificere sig som en plan?. Hun grinede.. manum sagde så, du ved godt at det med den brændene busk er fra billen og ikke fra koranen`? walther

167

168

bræmsede vognen og sagde så, ja, og her er så det røde hav! Foran dem stod en menneske mængte de ikke kunne gennemtrænges. Folk i blåt tøj der alle stod og lyttede til Lille amy der ikke kunne synge, på en scene i den anden ænde af centret. Hvordan kommer vi igennem her? Spurgte ditte!. Walther så sig lidt omkring og kiggede så over mod brandskabet der stod på venstre side af dem, nej! Sagde ditte! Okay sagde walther så.. så har jeg en ide jeg tror du vil synes er lidt mere passende. Er det en plan spurgte ditte?, walther lo, hvis den virker så var det! Og hvis den ikke gør? Så var det bare en ide! En dårlig ide? Spurgte Ditte? Der findes ikke dårlige ideer, der findes kun forkerte tidspunkter at bruge dem på! så håber jeg at det her er det rigtigte tidspunkt, sagde hun.. også mig svarede walther... walther kravlede ind imellem benene på de mage mennesker. Og forsvandt ud af syne i et par minutter. Og der stod så en rusten, beskidt vogn, en is indsmurt røbgnindene hund, en pige med ar i ansigtet og vinger på brysterne og spejde efter en dreng de ikke anede hvor var! Så lød en høj skinger lyd, og et lille host!, og den hæslige sang forstummede, De så op mod scenen i den anden ende af centeret. Og så walther stå der oppe med en mikrofon i hånden. HEJ jeg har et par ting jeg lige vil sige, men først! ” kunden der nettop har købt vores største is med 11 kugler, bedes indfinde sig i isbutikken da vi desvære kom til kun at putte 10 kugler i, og derfor gerne vil give en ny som undskyldning for fejlen” nå sagde walther mens lille amy stod og så på ham! Det samme gjorde ca 459 andre mennesker, en hund og en rusten vogn, inde i dagligvare butikken tog kassemedarbejderen og butikschefen et kig på hinanden da de så hvem der stod på scenen og gik derefter ud og tændte en smøg... ”Jeg hedder walther Minum og som i nok alle sammen ved er det mig der har det højeste træ i byen. Og jeg har hørt mere end en lille fugl synge og snakke, og det er altså ikke meningen at det skal lyde sådan her, han så på amy og spurgte hende så, kan du lide

168

169

at synge amy? Hun så over på siden hvor hendes mor stod og snakkede i telefon uden overhovedt at have opdaget hvad der foregik, hun så tilbage på walther som knælede ned ved hendes side, hun formede hænderne som et lille talerør og viskede så ind i mikrofonen, ”Nejj” hvorfor gør du det så ven? Spurgte walther, der var helt stille for uden et par stor trummer i bagrunden, ”min mor siger at jeg skal” sagde hun” hvad kan du aller bedst lide i hele verden spurgte walther? Hmmmm, jeg kan godt lide at hullahoppe, sagde hun så... Jammen amy skal du så ikke bare hullahoppe i stedet for at synge? ”jammen min mor siger at man ikke bliver kændt af at hullahoppe”. Ved du hvad amy, min mor sagde også altid at jeg ikke kan få lige hvad man peger på. ”det kan man da heller ikke kan man? Nej amy, men man kan pege lige ind til ens fingre gør ondt, og hvis det så ikke virker, så kan man prøve noget andet! Og prøv at se alle de mennesker der ude, Der lød et vov! Ja og den hund der nede!, de står alle sammen her for at se på dig! Tror du ikke gerne de vil se dig hullahoppe alt hvad du har lært! Det ved jeg ikke svarde amy,,! Vil i ikke gerne det sprugte walther så det rungede ud gennem alle højtalerene i centeret! JOOOOOO råbte alle 459 mennesker og et lille vov lød biffaldt! Men jeg har ikke nogen hullahop ring sagde amy, Det er der vi skal sørge for at både min og din mor tog fejl amy! Sagde Walter!, Walther rejste sig op og så over på legetøjsbutikken til højre for scenen, se der sagde han og pejede på en stativ med hullahop ringe! Amy pegede også der ned nu, den blå der er lige min størelse, sagde amy, Den er godt nok rød svarede walther og sagde så ud i mikrofonen, er der ikke nogle der vil donere en hullahopring til amy her!, folk der stod tæt på legetøjsbutikken kæmpede næsten om at få lov at betale for både røde og blå hullahopringe, men butikshefen i legetøjsbutikken rømmede sig og råbte, der er slet ikke nogen der får lov til at betale de hullahopringe DEM GIVER JEG! Og mens walther og amy stod og så til

169

170

blev en helt stativ af farvede hullaopringe sendt en af gangen fra person til person op mod scenen! Her sagde walther der igen knældede for at få fat i hullaerene han rakte ay, de første par hullahopringe, og så må du love mig at næste gang en dreng sidder på knæ foran dig for at give dig en ring så skal du kunne se ind i hans øjne og vide at det er de øjne du har lyst til at se på hver dag resten af jeres liv!, folk grinede, amys svarede ”jeg kan nu godt lide dine øjne walther! Walther smilede og lagde mikrofonen fra sig han så på amy og nu var det kun de to der kunne høre hvad der blev sagt, fra nu af skal du bare gøre præsic hvad du synes gør dig glad... og så er der lige en sidste ting jeg kan gøre for dig.

170

171

27 Beretningen om snak og tak Walther rejste sig og gik ud i scene kanten hvor amys mor stadig stod og snakkede i telefon, Walther begyndte at græde, han så på damen. Der ikke værdigede ham et blik. Så prikkede han hende på skuldren, og sagde grædene, ”jeg kan ikke finde min mor!!! Vik kom her op sammen men så ringede hendes telefon og nu er hun væææææk... whahaha lød det fra ham... hun så på ham og sagde så du er en stor dreng hvorfor ter du dig sådan? Han græd vidre, må jeg ikke lååååååne diiin teleefon og ringe til heeende?? Whaahaha. Jo hvis det får dig til at opføre dig ordenligt sagde hun med vemmelse! Walther sagde taaaak, og tørede tårende væk fra øjenede med telefonen i hånden. Så vendte han den om og pillede bagklappen af, tog batteriet ud og gav hende telefonen igen mens han smed batterriet ud i menneskemængten. Hun måbede. Og skreg så skingert, hvad fanden laver du din møg unge! Walther svarede, ” du er en stor pige hvorfor ter du dig sådan?. Du smed mit batterri væk mens din lille... walther afbrød hende, Hvis det kan får dig til at opføre dig ordenligt, han så på

171

172

hende med kolde bestemte øjne der var så langt fra dem hendes datter lige havde komplimenteret, og sagde så, amy kom her op i dag sammen med hendes mor, som så fik et telefon opkald, men jeg tror jeg har fundet hende nu! Vær så vennelig at se din datter optræde med det hun bedst kan lide! Min datter synger det kan du vel høre... og lige i det øjeblik gik det op for hende at der ikke var nogen der sang, der var derimod en stortrumme i bagrunden så begyndte næsten 5 hundrede mennesker at huje og fløjte og klappe da amys nummer begyndte. ”jeg gætter på du kan finde dit batterri når den sidste af de meensker der lige nu hylder din datter er gået hjem! Og så hoppede han ned i menneskemængen og kravlede væk... dog ikke mod vognen og kompani. Men mod den næstsidste del af iden der havde vist sig at være mere end god nok til at kvalificere sig til at være en plan. Er du sikker spurgte walther, jeg vil mægtig gerne betale den! JA! Efter det du lige gjorde oppe på scenen er jeg parrart til at forære hele dagens beholdning væk! Tusind tak sagde walther, men jeg gjrode bare hvad alle ville have gjort!. Du er en besynderlig dreng walther det må jeg sige! Walther kravlede igen ud i det røde hav af blåklædte menesker og styrede dennegang i mod Den rustne vogn og dens venner, da han dukkede op fra et hav af føder og ankler så de benorvede på ham og de smillede alle 3! du er fantastisk sagde Ditte og tog rundt om Walter, og så kyssede hun ham... det var første gang at walther ikke tænkte på noget i mere end 5 sekunder. Hun slap ham og hendes store smil skinnede mere end nogensinde før, og i skæret fra de kridhvide tænder kunne man slet ikke se arene der pryede hendes ansigt på samme måde som uvisheden om hendes ophav præede hendes sjæl.. men walther sagde hun så og sagde så i kor med røvgnider, malum og vognen. Men vi kan jo stadigvæk ikke komme igennem de mennesker for at nå op til posthuset bag scenen.? Walther

172

173

lo og sagde så, hør! Ud over de vedvarende bifald fra folkemængden kunne en stadig stigende lyd af en stor trumme høres. Bum. Bum. Bum, bum, walther pegede på den opsatte vand automat, der stod tæt ved! For hvert bum kune der ses en overfladespænding brydes i vandet. De vendte sig alle 4 langsomt om og så bjerget komme gåenden mod dem! hvert skridt han satte i gulvet lød som en stortrumme og fik vandet i beholderen til at danse! Han gik forbi dem uden at ense andet end isbutikken i horisonten! Walther, malum, vognen, ditte og røvgnider gik ind bag ,bjerget! OG SÅLEDES KOMMER VI TØRSKOET UD PÅ DEN ANDEN SIDE” sagde Walter, de mange mennesker delte sig på midten og skabte en stil gennem dem, walther gik forrest og muren af mennesker på både højre og venste side, gav ham delvist highfives og klap på skuldrene som annekendelse af at de så hvad der skete på scenen, røvgnider rankede op i sig selv og sad ret i vognen, den nød de mange kærligheds tilkendegivelser den fik! Så lød dittes stemme bag fra. Walther? Hvad når han finder ud af at det ikke var ismanden i højtaleren og at der ikke venter nogle gratis is? Bare rolig Ditte den er ordnet! Walther smilede og bukkede ud til de mange mennesker, Vognen råbte ” han har jo ikke noget tøj på” og walther grinede endnu mere! Ditte så forundret på, og røvgnider gned igen røv, malum, var allrede vidre og forklarede nu walther historien om kejsernes nye klær, i en lidt anderledes version end du måske kender den!. Da de endelig var igennem og bjerget modtog sin is med 11 kugler fra dem man walther havde talt med lige effter hans scene besøg, gik de tørskoede i land bag scenen og vadede op til posthuset der var helt affolket, walther tog et nummer som så mange gange før, men denne gang var det til ham selv! Nr 21 og mensanten om ikke nummertavlen viste 20, og ingen i kø... walther trådte frem til en smilende ekspidient og viste sit nr. Walther minum spurgte hun?, ja sagde han lidt overrasket. Jeg

173

174

hørte dit navn og synes nok jeg havde set det på en af pakkerne da jeg åbnende, her sagde hun og rakte ham en papkasse. Han lagde den i vognen og røvgnider vogtede den straks.! Så skal jeg bare lige have en underskrift her, sagde hum, valther kiggede, op må jeg tegne en hest i stedet? Spurgte han, Ja for min skyld må du skrive Moses på den kvitering, vi bruger den ikke alligevel! Walther lo, og tegnede en hest. Han afleværedet den til damen og sagde så. Du må ha det rigtigt dejligt! Hun svarede ” i lige måde walther minum, han nåede et par skridt væk. Før hun råbte din tegning ligner altså lidt mere en ko end en hest!, walther så på vognen og de andre, så kiggede han op gennem loftet, og blinkede til en usynelig stjerne der sikkert gemte sig der oppe et sted! Der lød et kæmpe bifald og walther måtte udlede at amy var færdig med sit 3 ekstra nummer, der lød igen en hyletone og et lille host, hej jeg ville bare lige sige at jeg tager resten af dagen fri sammen med en ven, og isen kan jo ikke sælges i morgen så der er gratis is til allle her over!! Folk hujede endnu mere. Lad os se at komme ud sagde walther og mens alle 459 mennesker med amy i spidsen gik til højre mod isboden, sneg walther og kompani, venstre om menneskemængden og kunne gå frit gennem hele centeret ud i den friske luft igen!

174

175

28 BERETNINGEN om Der findes et produkt som overgår og overtræder alles vildeste fantasier, moral og etik, produktet bliver produceret nogenlunde således: Step 1 Først addoptere man en lille sød gris, at grisen er sød er ikke noget krav, men taget i betragtning at du skal spendere ca 5 år i selskab med det lille svin synes vi det er en god ide. Den lille gris, bliver så underlagt en dåbssermoni, og døbes Mandela, derefter skal træningen i gang, mandela, skal de næste 5 år trænes til at finde hvide trøfler. Øffi Mandela som er grisens fuldenavn har i alle disse 5 år monteret et Bang og olufsen headset for ørene som udelukkende spiller temasange fra børnefilm og sereier, dog på skiftevis doppelt og så halv hastighed. Hver fjerde time bliver sangenene afbrudt af en svensk mande stemme 175

176

der siger, heyson Øffi Mandela, hårrrt vi nuuun exstra sikringer, mit reeeelææ et helt ødellllakts. Hvorfor alt det her er nødvedigt vides ikke med sikkerhed men, nogen af verdens skarbeste hjerne har gættet på at det simpelthen er for at ødelægge svinets hjerne så meget at alt andet end dens basicske instinkt for at finde trøfler bliver slået fra! Hver gang Øffi Mandela finder en trøffel bliver den gemt til den næste er fundet, og den af de to trøfler der så er mindst blver Øffi Mandela så fodret med, dette system betyder at den største trøffel heletiden bliver bibeholdt og den mindste bliver spist af Øffi! Dette resultere i at Øffi på dens 5 års dag gerne skulle være i besidelse af en hvid trøffel på størelse med en amerikansk fodbold og selv have indtaget i snit 23,67 trøfler om dagen. Derpå tager man bang og Olufsen høretellefonerne af grisen midt i sætningen Mit reeeelæææ er heeelt... dette får grisen til at gå fulstendigt amok, og den aflives derfor på stedet med en mont blanc fyldepind... Øffimandela fillteres derefter og fra grisen laves 2 perfekte stykker Bacon.. Step 2 Man indfanger en extra jomfruhummer, en ekstra jomfruhummer er ikke navngivet sådan fordi det er en tiloversbleven jumfruhummer, men derimod navgivet lige som extrajumfru oliven olie, og som alle ved er jumfruolivenolie lavet med oliven der ikke har haft sex endnu, hvor extrajumfruolivenolie er lavet med oliven der ikke har onnaneret endnu.. nogle af olivenene bliver dog frarøvet muligheden for at blive noget som helst andent end extrajumfru eller jumfru, da man for nogle år siden fandt ud af at kastrere dem, efter de havde fået fjernet stenene mistede de fuldstændigt deres sex lyst, nogle af dem blev grønne af missundelse over de oliven der frit kunne elske og tilfredsstille sig selv. Andre gik helt i sort og kom aldrig ovenpå igen... men man indfanger altså en hummer der ikke har hverken dyrket hed

176

177

elskov eller har tilfredsstillet sig selv sexuelt. Hummeren fodres herefter med de to perfekte stykker bacon, Step 3 Man køre fra start til slut af den kinesiske mur på en ethjuletcykkel, på hele turen er den store hvide vinterrtrøffel påspændt din cykkelhjelm. Dette giver en god ”dryage”på trøflen. Og giver også rytteren mulighed for at se den smukke mur.. for enden af muren overleveres trøflen til en kinesisk skræder/origarmi expert der syer/folder et jakkesæt af trøflen. Step 4 På en lille mark i nepal, tages frøene fra en safrankrokus, og bæres op i et tipetanskmunkekloster hvor den så plantes i en lille inddøres krukke, der viger 45 munke så deres liv til at passe denne hellige plante, og lever selv som extrajumfrutippitanskemunke for at vise deres respekt til planten, når den er vokset færdig og er klar til høst vader du ind i klostret og tager støvfanget fra planten mens alle kigger på dig i panik og forviring, som havde nogle slukket deres bang og Olufsen headset midt i en svensk sætning. For en god ordensskyld tømmer du lige en ennagidrik ned i potten så planten ikke har chancen for at overleve! Derpå siger du pænt farvel og går! Fra støvfangeren udvinder du så safranen, som opbevares i mellem sidderne på en stjålen Leonardo davinci dagbog, gerne mellem de sidder hvor han forklare om the sprare rib fra et middagsselskab han var journalist til. Step 5 Du tager til sahara og får gravet to store huller midt i ørkenen, hvis du er dygtig nok kan du jo bare sælge sandet, så køberene tager det med! Disse to huller skal så fyldes op med saltvand, dette er jo i sig selv lidt en udfordring taget locationen i betragtning, men det forbedre siturationen at begge huller skal fyldes med tåre leveret fra

177

178

grinthevale, derfor alierer du dig med 3 færøske hval fangere og en helicoter pilot, de binder så 2 hvaler under helicopteren og flyver afsted kun i besidelse af en pisk og et familiefotoalbum, når hvalerne er anbragt i hullerne piskes de så samtdig med de ser billeder af de sidste 3 generationers grinthevhaldrab, og dette plejer at udløse en tåre strøm der kan fylde hullerne, for at få de sidste tåre ud af valerne pustes safrannen i øjenen på dem og der efter flyves de væk igen, sættes gerne fri dagen før grinthevaldrabsdagen tæt ved færøerne så de kan nå en tur i fishnet centeret inden den store dag. Step 6 I de 2 bassinter gravet af sandkøberene midt i sarah og derefter fyldt med tårene fra piskede traumatiserede grinthewaler pustet i øjenene med safran, stjålet fra extrajumfrutippitanskemunke, udsættes nu en flok stør. Og disse stør skal så gyde! Når deres belugarogn er klar til høstning bliver de fragtet ud af ørkenen på en ethjuletcykkel som hvis alt er timet perfekt cirka passer med at rytteren ankommer fra skræderen.. de fragtes så tilbage til den nu extra mætte extrajumfruhummer som har fordøjet sine 2 skiver perfekte bacon og nu er klar til at blive iført Trøffel jakkesættet. Step7 Hummeren får nu syet en pærlekæde af belukarognen og den bliver så trukket igennem tarm systemet på hummeren, kæden bliver i hummeren således at den kanhænges til tøre på denne line. Her dryagedes, Extrajumfruhummeren så i dens tryffeljakkesæt og med belugakaviar stikkende ud af begge ender. Step 8 Efter et par måneder tages denne nu extradøede extramette extravelklædte extrajumfruhummer med til frankrig til en forgras farm, der blænder man hele lortet i en god blender og stopfodre så en

178

179

forgras gås med den. Derpå dræbes forgras gåsen og dens forgras tages ud, den forgras tager man så med til en forgras forgras farm. En frogras forgras farm er lige som en forgras farm men hvor forgras gæsne kun stopfodres med fogras. Så stopfodre man forgras forgras gåse, med den forgras man har lavet ved hjælp fra den extradøede extramette extravelklædte extrajumfruhummer. Forgras, forgras forgrasen fra den forgras forgras forgras gås udvindes så mens gåsen er i live og flyves til japan. Step 9 Du står nu i japan med din forgras, og bliver intrudoseret for en vidunderligskabning der hedder vangu, vangu køer et smukke væsner der vaskes i risvin og lytter til klasisk musik dagen lag. Der vælger du så to kobe køer som deler din forgras, den ene tager du med hjem og sætter af på en mark som back up, giv den gerne et lille brandemærke formet som en wspa facer der bliver skudt, så du kan kende den. Den anden parteres i flyet på vej hjem, gerne for øjenen af den overlevende ko så den kan se hvad venter den! Det er nogen lunde her at iden til DøKoLogi opstod, men det ved du jo sikkert alt om. Så tages de bedste udskæringer fra koen og gemmes, det er Cout de bouf og kæberne. Resten smides af flyet i ca 2 kilometers højte og gerne i en smut tur ind over indien! Step 10 Kæberne braseres og efter dryagening i 3 år af coutdebouffen hakkes den og blandes i kæbebraseringen! Hele herligheden fragtes så tilbage til sahara hvor størne så bliver stopfodret med den lækre gryderet! Derpå dræbes alle andre stør end en og den ene bliver så nød til at æde de andre, den stør bliver så indsprøktet med et stof der formisker dens ægproduktion, men dog får væksten på æget til at gå hurtiger og blive enormt store, derfor ender man med at have få rogn men som

179

180

hver er på størelse med et menneske øje... Produktinformationerne er tilsendt af fuckmoralogetikogselvfølgeligwspaogveganerne APS

29 Walther og johan var på vej hjem, dukkerne var endnu engang hængt op i de flot bundne galge knop, det var stort set blevet deres kendetegn, efter den dag hvor spejderlederen havde skældt dem ud til Walther begyndte at græde havde johan hver aften lige efter mødets afslutning skulle ind og hente et eller andent han havde glemt, der havde han så trukket et par knobrep ud af sit bælte, og havde lynhurtigt bundet et par galger, som han derpå havde hængt Trine og

180

181

lise op i, pernille og mia, havde ingen kunne finde de sidste mange uger. Drengene cyklede mod det højeste træ de kunne se! Skal vi lave noget sammen i morgen walther spurgte johan, det er jo fri fra skole dag! Det er da ikke fri fra skole dag i morgen? Jooo det er da walther, har du da ikke også enormt ondt i halsen? Ondt i halsen? Jaaa, det må da være de her kolde cykkelture sagde johan, nåre jo svarede walther og gav et lille falskt host.... skal vi så det walther? Næhh, svarede walther. Fedt! Så lad os mødes over i centeret efter vores forældre er taget på arbejde, walther kiggede væk, og sagde stille, fint. De drejede hver deres vej og styrede stadig mod det høje træ. Da han nåede hjem kunne han med det samme se at winnie var ude af sin tank! Igen var der der spor efter den, ikke pletter som der nogle gange var, men den havde væltet en masse ting, Walther gik ind i stuen hvor hans mor lå på sofaen, han tog tæppet og lagde det over hende, han gik op på hendes soveværlse og hentede hendes vægge ur, skruede på den lille knap bag ved og stillede det så på stuebordet ved siden af sofaen, han gik selv op i seng og lagde sig til at sove. Da han vågnede af vægge uret som kunne høres nede fra sturen bib bib bib bib, lå han stille og ventede omkring 20 minutter på at høre døren smække. Så er hun sku taget afsted walther. Ja det kunne jeg godt høre malum, tror du jeg er døv? Ja walther råbte malum, du er hjernedøv, eller døvfødt, eller en døvbidder, eller bedøvet, døvsyg, eller bar døv og trutte i, eller.. walther afbrød ham, Undskyld, sagde du noget?? Malum grinede... nå walther så vi pjekker i dag? Ja det er desvære sådan at johan og jeg efter utallige lange kolde cykkelture er gået hen og har fået ondt i halsene, det har jeg 3 spørgsmål til walther! Ja? Sagde walther. For det første tror jeg ikke på dig når du siger utallige cykkelture, jeg kender dig og der er jo ikke en ting her i verden du ikke har tal på, du ved hvor mange trappetrin der er op og ned af trappen, du ved hvor mange

181

182

klinker der er på badeværelset, du ved hvorma.. ja ja ja, næste spørgsmål. Okay nr 2, du siger i er gået hen og har fået ondt i halsen, hvor nøjagtigt går man hen for at få det? For jeg tænker om de havde mere da i var der for så vil jeg også gerne gå hen og få udleveret lidt ondt i halsen så jeg kan tage med jer i dag! Du er jo altid med din klovn, jeg kan jo ikke gå nogle steder uden du render med. Godt godt walther, så kommer mit 3 spørgmål... ja??? Svarede walther. Du siger ondt i halsene, hvorfor siger du det? Fordi vi er 2? hvad? Ja johan og jeg har jo ikke samme hals? Vi har hver en hals, og to halse der ikke er den samme hals bliver altså til halsene? Men nu har jeg jo også ondt i halsen walther, hvad hedder 3 halse så? Tja.... det hedder vel bare hals-i-trejde? Jeg giver op sagde manum. Walther gik ned af trappen og lod denne gang være med at tælle trinene. Han gik i bad og tog tøj på. så gik han over mod centeret. Gik forbi skuret med vogne og ind af døren man ikke burde kunne gå ind af. Lige inde for døren lå johan på knæ bag en skraldespand. Walther så forundret på ham og da johan fik øje på ham vitede han ham hend til spanden mens han holdt en tyssende finger over munden, walthar satte sig også på knæ og viskede hvad laver du?? Johan smilede og pegede ind i centeret, walther stak hovedet ud fra sit skjul og så en gris og en ko gå rundt der inde, eller han så en to store kustymer af en gris og en ko gå rundt der inde, hvad sker der, spurgte walther. Johans øjne lyste... ”DET ER VEGANERNE WALTHER” alle de små hår på walthers arme begyndte at stritte. Er du sikker sprurgte walther ærefrygtdigt? Jeg ved det walther jeg kan kende hende der! Han pegde på en pige der stod ved et lille bord. Hvordan spurgte walther? Jeg har mødt hende før! Er det hende du fortalte om?? Ja svarede johan, det er deres leder! Hun er overveganeren... Er det virkelig weg-margrethe?? Nej walther det her er hendes datter! Jeyispaiserintashøtsdutirr. Jeg vidste ikke weg-

182

183

margrethe havde en datter?. Jo walther. Men jeg ville ikke fortælle dig det fordi du så ville blive så bange.... jammen johan kan du så ikke fortælle mig hele historien om weg-margrethe, jeg kan godt tåle at høre den! Ingen kan tåle at høre den historie walther! Men nuvel, du skal få lov at høre den! Hvad betyder nuvel, spurgte walther, det ved jeg ikke sagde johan, men det er heller ikke så vigtigt lige nu-vel? Walther vendte sig om mod elevatoren der var lige bag dem, den gik ned til sol centeret og blev faktisk aldrig brugt, højst sansynligt fordi der ikke var enormt mange mennesker der ikke kunne gå ned af trappen, men som så var i stand til at kravle op i solcenter maskinen der var hævet over halvanden meter fra gulvet sat oven på en hel masse papkasser der stod stablet oven på hinanden, hvad der var i kasserne havde walther ikke tænkt over men besluttede sig for at kigge hvis han en dag fik muligheden,.. han trykkede på knappen og de kravlede begge ind. De satte sig på gulvet ved siden af hinanden og ventede et par sekunder på at dørene lukkede! Så begyndte johan at fortælle!

30 I en lille by fødtes en pige, da hendes forældre fik bragt hende ind til hartzen sygehus for at tjeke om den her også havde en genetisk medfødt mavepine der ville ende ud i et selvmord sagde lægerne at selvom hun ikke ligefrem var det smukkeste barn, ser det ikke ud til at

183

184

der er noget andet galt! Forældrene var både glade og det modsatte. For det var jo selfølgelig dejligt at deres nyfødte barn ikke havde nogen medfødt smærte der gjorde det suicidalt, men på den anden side var det jo også ret træls at den var så umådeligt grim.. ”jeg kunne bedre lide nr 1 sagde keld. Også jeg svarede nulle. Den lille pige plev efter et halvt års tid døbt leopol den anden, Det stod dem klart at 2éren skulle være bedre end etteren, så derfor fodrede de hende fra etårs alderen med sukkerholdige drikke og desærter lavet på frosne mælkeprodukter. Det resulterde i at da hun fyldte 4 år fyldte hun betydeligt mere en de andre 4 årige. Det var på dette tidspunkt at kjeld og nulle blev enige om at 3 gang er lykkens gang så de fik en datter mere. 3éren blev døbt leopol 2,1 og endnu engang var hun ikke en af guds smukkeste skabninger, måske fordi gud stadig var lidt træt af at leopol ikke fik fikset hendes lyssystem, og at modargumentet på hendes eksistens var det der drabte hendes elektriker. Lepol2,1 blev fodret med sild og sukkerfriedrikke og dette resulterede i at da hun fyldte 4 år fyldte hun betydeligt mindre end andre 4årige, mest fordi at blandingen gav hende konstant dierer. de to søskende kunne ikke være mere forskellige, den ene alt for høj og alt for mager, og den anden alt for lav og alt for bred. Deres hjem lidt uden for hartzens var prydet med lange smalle rammer med billeder af leopol den anden. Og små bræde rammer af leopol2,1 og så helt perfekte små kvadratiske rammer af leopol. En dag blev ders tilværlse for meget for de 2 søskende og de dræbte derpå kjeld og nulle.. og da de gik fulstændigt i panik over hvordan man skulle slippe af med lignde, besluttede de sig for at æde dem... Det fik det udfald at leopol den anden, tog omkring 15 kilo over en periode på to uger, og at leopol2,1 fik en endnu voldsommere dirrere og tabete sig ca 15 kilo på ca to uger. De to søskende boede nu alene hjemme i en alder af 12 og 16, og en dag

184

185

opstod iden om at ligge begge deres liv om, og droppe sild, sukkerfriedrikke, frosne mælkeprodukter, og sukkerholdige drikke, de danede WEG-MAGRETHES VIDNER. Leopol den anden var dronning, og leopol2,1 blev prinsesse. de to søskende tog derefter på ders første store rejse, de gik ud af døren 4 huse længere ned af vej hvor der lå en lille resturant, de gik ind af døren og spurgte så den unge herre der stod der inde, hvad ville irretere dig mest ved os som kunder? Han svarede at han slet ikke havde kunder i hans resturant, men derimod kun gæster, og at i der var da slet ikke noget ver jer to der kunne irretere ham?. Heller ikke hvis vi ikke spiser hverken sild, frosne mælkeprodukter eller sukkerfri/sukkerholdigedrikke, nej det er da helt okay vi skal da nok finde noget andet til jer, Hvad med fx en pølse lavet på and, i et surdejsbrød. NEJ for vi spisser heller ikke pølser. Eller surt brød. Nå okay, hvad så med porcheret torskeryg i et brød lavet på rug? Neeeeej sagde den anden søster, for vi spiser heller ikke torskerogn og rubrød, nej? Jammen måske kalvekæber i en skal lavet på hytteost? Neeej vi spiser altså ikke noget overhovedt? Jammen hvorfor kom i så her ind spurgte deb unge mand, jeg mener vi spiser sket ikke noget af det du har, svarede leopol den anden. Nåre svarede manden, er i veganere? JA Råbte leopol2,1 mens hu så forviret ud, og hendes søster så spørgende på hende. Jammen jeg har da så sandeligt også nogle veganske ting på kortet, NÅ jammen dem spiser vi altså heller ikke sagde leopol den anden. Er i Da råwfoodveganere? Jaaaaaaaaa vi er nemlig så skreg leopol2,1! ja den er altså list sværer, der er jeg ikke så dygtig må jeg sige men jeg kan godt lave en lækker veganskråwfood kage til jer? Neeeeej du kan sku ej sagde leopol den anden hårdt. Manden stod og tænkte lidt, et det det der halløj med skrald eller nedfaldsfrugter spurgte han så! Og så skreg de begge to i kor, BEGGE DELE! Så vi vil altså gerne have et måltid der ikke indeholder nogle

185

186

animalskeprodukter, som kun består af råvare der ikke har været opvarmet til mere end 42 grader, og som derudover kun skal stamme fra planter der selv har givet slip på dem og som ikke må erhverves for penge men skal være samlet op fra en skraldespand ejet af en virksomhed? ØHHHHHH JA! Findes der nogle andre måder at spise på sagde leopol den anden, og lige i det øjeblik blev de to søskende enige om at de altså var rååwfoodnedfaldsskraldeveganere ventede så på at se den ungeherere miste roen... han sagde ”lige et øjeblik” gik ud bag ved og kom så tilbage med 2 lukkede hænder, de to søskende så skeptisk på dem, og sagde skal vi tro på at du i de hænder har noget, der opfylder vores krav? Manden smilede, vi kan jo prøve at se. Prøv at peg på en hånd. De to søskende pegede på en hånd værd, det går ikke sagde manden jeg bestemmer det er mig der er dronningen sagde leopol den anden, NEEEJ dronningen hedder magrethe, jammen det gør jeg også bare så! Så hedder jeg Weg-margrethe, åben så den hånd! Sagde hun komanderene til manden. Han åbnede den og viste en lille nøgle nøgle frem. Hvad er det? Spurgte Weg-magrethe. Det er en nøgle sagde manden smiledne, ja det kan jeg sku godt se men hvad er den til?. Den er til døren der, sagde han og pegede på hovededøren de var gået ind af. Hvad er der så i den anden sagde leopol2,1 han åbnede hånden og viste så lille sort plastik pistol og et par hvide tapletter frem, er det sådan en nytårs pistol til børn spurgte leopol med store øjne. Ja det er det nemlig, og nøglen til butikken får, jeg skal sku ikke være i den her branche mere, han gik forbi dem og gik ud af døren, og forresten held og lykke jeg tror sku i dør af sult før jeg får held med denne her sagde han og viftede med pistolen. De to søskende så på hinanden, og som det var sket næsten 2000 år tidligere blev endnu en resturant bygget om til en kirke, nemmelig Weg-margrethes vidner!

186

187

Er det weg-margrethes vidner der står der inde i centeret ? sprugte walther johan, ja walther men du har stadig kun hørt starten, det bliver meget meget værere. Fortæl resten johan. Okay walther men så skal du også love at det forbliver en hemmelighed! NÆ sagde walther! Godt svarede johan!

31 Da kirken stod færdig bygget, begyndte weg-magrethe at erhverve sig nye medlemmer. Hun holdt møder hver lørdag hvor hun fortalte hun, Walther afbrød, og gav johan ordet ”predikede” deres ideer, walther afbrød igen ”ideologi” for alle der ville lytte, først var der kun hende og søsteren men, ret hurtigt voksede menigheden til omkring tusind mennesker, hvofor gjorde den det spurgte walther? Du er slet ikke klar over hvor mange mennesker der er enormt suger og hadder hele verden, og som bare leder efter noget eller nogen at skyde skylden på walther, her kunne de hadde alle dem der ikke var Rawfoodnedfaldsskraldeveganere. Så det gjorde dem på en måde glade! Så de blev glade over at være sure? Ja sådan er de altså walther! Hvad fortalte hun så hende Weg-margretehe til de møder? Jammen først skal du hvide at hvert møde varede omkring 11 timer, hun talte i halv hastighed af normale mennesker og det lagde de der tosser der lyttede i en eller anden underlig søvn., ”trance” sagde walther. Ja traske! Hun fortalte dem at alle der ikke var som dem ikke ville komme

187

188

i den Rawfoodnedfaldsskraldeveganerehimmel, hvor der venter dem 72 Skraldespande fyldt med frisk ikke opvarmet nedfalds vegansk mad! Og selv dem der bare var skraldere, eller veganere, eller råwfoodere eller veganskeråvfoofere, eller råwfoodskraldere eller skralderveganere, kom til at brænde op i helvede, sammen med alle os andre!!! Det var så voldsomt at efter en episode hvor en 14 årig pige havde spist en oliven der var faldet af et oliventræ på en var sommer dag hvor der var 43 grader i solen. Blev ofret ved altret i kirken! De tog hende om og lagde hende i et kar fyldt med brændenæller, og hvis du tror det gør ondt så skal du ikke høre det næste de gjorde ved hende? Årh det må virkeligt have gjort ondt, sagde walther, hvad var det næste de gjorde ved hende? Det skal du ikke høre sagde johan, Nåre nej, svarede walther. Det værste var at pigen var weg-margrethes datter! gjorde hun begge de ting ved sin egen datter? ja walther men det er ingen ting i forhold til hvad hun gjorde ved sin søster! Hun satte til at arbejde i et skur på hvordan man laver Rawfoodnedfaldsskraldevegansk miltbrænd! Og da hun endelig fandt ud af hvordan tvang weg-magrethe Leopol2,1 til at bruge det på sig selv! Hvordan gjorde hun det spurgte walther? Weg-margrethe spurgte bare leopol2,1 hvordan det Rawfoodnedfaldsskraldeveganske miltbrand duftede så hun kunne skrive det på pakken! Walther grinede. Det passer ikke sagde han??? Jo walther. Hun dræbte sin egen søster og derefter brændte hun liget, nok fordi hun var mæt efter at have spist et eller andet Rawfoodnedfaldsskraldevegansk. Så døbte hun sin døde søster for Roasted-weg margrethe og bildte alle ind at hun var dø i et flystyrt. Men hun gemte altid asken fra hende i en lille pose i inderlommen på hendes pælsforede læder jakke... hvor længe siden er det spurgte walther! Det er ca 15 år siden walther og hende der inde det er hendes datter! lever weg-margrethe endnu? Ja walther

188

189

men ingen ved hvor gammel hun er og hvor i verden deres kirke liger nu, for den flytter sig hver uge! Men en dag tror jeg de vil udryde os alle sammen med deres Rawfoodnedfaldsskraldeveganskemiltbrænd som igen ved hvad dufter af! Jammen sagde walther! Vi må da gøre noget??? Ja sagde johan. Men hvad? Hvad er det værste der kunne ske for weg-margrethes vidner? Spurgte walther, jeg tror det ville være hvis de ikke får erhvervet nogle nye medlemmer, det er nok derfor de er her! Jeg har en ide sagde walther og rejste sig op fra elevatergulvet. Han trykkede på knappen og døren gik op, og inden de gik ud trykkede han på knappen så elevatern ville køre ned efter de var nået ud. Er du klar johan? NÆ sagde han, GODT følg efter mig. Walther gik langsomt igennem centeret forbi de to udklædte Rawfoodnedfaldsskraldeveganere i deres griske og ko kustymere. Så råbte Jeyispaiserintashøtsdutirr hey i to, vil i ikke kramme dyrene så i kan mærke at de søde og rare og at vi ikke skal spise dem? gerne på vej ud svarede walther og sneg sig uden om koen der tydeligvis slet ikke kunne se ud af sit kustyme, det samme gjorde johan ved grisen der havde samme problem. De gik målrettet op mod legetøjsbutikken ved siden af scenen og gik ind. Heej jeg skal bruge et overskæg til mit chaplin kostyme sagde walther. Johan kiggede underligt på walther. Hmmm sagde legetøjsmanden, jeg tror faktisk jeg ikke jeg har et chaplin skæg, men jeg har det her og tog et stort overskæg ned fra hylden. Det er perfekt sagde walther og betalte med de mønter han havde i lommen fra gårdsdagens fodring af pantheren, har i en indpakningstation? Manden smilede og sagde det var da en ung veltalende mand var? Mange tak hr, men har i? Ja lige der over sagde han og pegede på et bord ved udgangen lige ved siden af hullahopringene, pas nu på med saksen unge mand. Det skal vi nok svarede johan, walther gik over og tog saksen frem, klippede skæg

189

190

pakken op og klippede det store skæg ud til to perfekte chaplin skæg. Videre sagde han. Johan så på walther og skulle til at sige noget men sagde så næhh. De gik ned tilbage nu ned til centerets information hvor walther vendte sig om og kiggede op i loftet, og blinkede lidt, og så begyndte han at græde, johan spurgte hvad sker der walther?? Walther førte en tyssende finger op til munden og gik så hen til damen ved disken, jjjjeeeg kan ikke finde min mor, hun så på ham og sagde er du okay lille ven? Jaaa men min mor er væk..... hun sagde skal jeg prøve at gå med dig ud og lede? Neeeej kan du ikke få hende til at komme og hente migggg, jeg viiil hjemmm. Jo lille ven jeg kan kalde hende over højtalerne? Jaaaa men så skal du sige til hende at walther står og venter ude ven den store åbne skraldespand på parkeringspladsen ved hans cykkel. Damen sagde, ja okay walther. Men der går altså lige 3 minutter før jeg kan bruge højtaleren for de der reklamer skal lige være færdig først. Okay tusind taaak. Husk jeg står ved den åbne skralde spand hun ved godt hvor det eeeeeerrrrr... ja det skal jeg nok svarde hun. Walther gik og johan fuldte med,... hvad gik det ud på ??? det får du afse. De løb ned til trappen der førtened til solcnetet og løb ned af den, da de kom ned til centret stod der ud over klistrermærket med NYE RØR også et klistermærke hvor der stod Frækt legetøj. Johan sagde ”jeg anede ikke de havde en legetøjsforretning her nede også? Det er vidst ikke helt sådan noget legetøj sagde walther! Walther sagde nu må du ikke blive bange men inde på vægen der inde er der nogle store plastik tissemænd! Og jeg vil ha at du tager de 2 største af dem og sniger dig ud mens jeg afleder ham bjerget der arbejder der inde! Jammen walther?=? ikkke nu sagde walther igen og gik ind. Af døren hvor der stod nye rør! Han kom ind til en masse døre med tal på og gik of af gangen til han kunne se legetøsafdelingen på den ene side og sol centerdørene på den anden side. Lige frem sad bjerget og passede

190

191

kassen, hallo ? sagde walther bjerget kiggede op, ja der er altså noget der drypper ned her inden i rum 3 sagde walther? Hvad sagde bjerget. Ja sagde walther der drypper noget ned fra solmaskinen ned på de kasser de står på! bjerget rejste sig i en helt urealistisk fart og gik med tunge rungene skridt hen mod walther. Walther åbnede døren ind til centeret og så maskinen oven på kasserne, walther skyndte sig at tage den solkræm der stod på bordet ved siden af og trykke et par sprøjt ud over maskinen, den første dråbe ramte en af kasserne lige i det manden nåede hen til døren. Minne kaasser sagde han så og prøvede at komme ind i det lille rum, men uden held, kan du ikke tøre det af for mig sagde han og rækte walther et par stykker papir fra holderen på vægen. Jo sagde walther og tørede det af men lige præcis så hurtigt at han kunne nå at løfte låget på den ene kasse. Det var bare de åndssvage klistermærker med nye rør han havde hængene ude på døren. Walther var lidt skuffet men tog alligevel 2 op og gemte dem under sin bluse. Nå men jeg smutter igen! Sagde han mens bjerget flyttede sig fra døren. Jammen tak lille ven sagde bjerget. Men skulle du ikke ha sol? Jo sagde walther men det får man da udenfor, her inde får man kræft,... århh hold da kæft sagde bjerget og gik tilbage mod sin disk! Walther så at johan stod uden foran døren med to meget store underlige plastik tissemænd i favnen!. Kom så sagde walter og gik hen til elevatoren han trykkede på kanappen og med det samme åbnede døren og elevatoren var klar.. han trykkede på op og den satte i gang. Nu vil jeg gerne have afvide hvad der foregår sagde johan! Idet døren gik op og skraldespanden de havde gemt sig bag ved åbenvbarede sig. Ja men så kom sagde walther og kravlede hen bag den igen! Johan kravlede med, hør så sagde walther, og i det lød en dame stemme højt ud af højtaleren i centeret. Walther kan ikke finde sin mor og han står derfor og venter på hende ude ved sin cykkel ved parkeringspladsen.

191

192

Walhters øjne spileds op... ”Jeg sagde hun skulle huske det!!! Hvorfor glemte hun det?? Er hun dement.... så lød stemmen igen og det var altså ved hans cykkel uden ved den åbne skraldespand ved parkerings pladsen. Walther smilede lettet, se sagde johan og pejdede på Jeyispaiserintashøtsdutirr hun så op mod højtaleren og rejse sig så op og gik ud mod parkeringspladsen med et sulten blik.. walther sagde kom så! Og johan sagde næh! De løb hen mod dyrne der stadig bankede ind i hinandne og ting fordi de ikkke kunne se noget. Walthar tog de to overskæg frem og klistrede dem på dyrende lige under næsen! Han hev de to klistermærker ud fra under trøjen og bed et hul i midten af dem begge så sagde han til johan. Ræk mig dem! johan smed de to store plastik tissemænd over til walther og walther satte et klistermærke ned over hver, sådan så de stak ud igennem hullet på klistermærkerne, han rev bagbeklædningen af klistermærkerne og førte det helt ned til de tor stor plastik kugler i bunden af plastik tissemanden. Derpå klisterede han en tissemand på hvert af de to dyr råbte så til dem,, hvor koom lyden fra, lyden af hende damen der sagde noget lige før! Begge dy begyndte at peje op mod det sted hvor de troede at højtalerne sad men da der ikke rigtigt var nogle fingre i kustymet blev det med strlæte kloge/hove/tær i samme sekund som walther og johan smuttede ind i en chrem butik ved siden af de pegene dyr kom 2 betjendte ind af døren til centeret den ene havde sin walkitalki fremme og sagde ned i den, vi behøves ikke lede efter de stjåldene genstande de er her oppe.! Der lød en stemme fra walkitalkien, der var fandme hurtigt har i pågrebet tyvenè? Ja sagde politimanden, men det at altså en brustig nazzi ko og en eregeret nazzi gris der står og hejler her oppe.... Hvad sagde stemmen i walkien... ja kom du hellere selv om og se... Walter og johan skreg afgrin da nazi dyrene med stive plastiktissemænd og teksten nye rør stående rundt

192

193

om selv samme plastiktissemænd og med nazzi skæg blev anholdt og sat ind i politi bilen og kørt væk den eneste der ikke grinte var Jeyispaiserintashøtsdutirr der stod og så forundret på optøjerne med et råden gullerod i munden.

193

194

32 Han var efterhånden ved at være den mest omtalte person i verdenshistorien, det gennemsnitlige menneske nævnte ham vel 3 gange om dagen, han havde mange navne og var på en eller anden måde blevet symbolet på ondskab. I virkeligheden hed han latså Niels. Der var 3 ting der kendetegnede niels, 1 han havde to store ar på ryggen 2 hans hoved havde to meget små buler i hovedt. 3 han havde utroligt lange hårde tå negle Niels kom til verden i en smuk have, hvor han boede sammen med en smuk kvinde et stykke tid, men efter et voldsomt fal, blev han en sær snegl, ihvertfald i andres optik. Han rejste sig hvor han faldt men på vej tilbage til haven hvor han boede faldt han i et hul, et meget dybt hul.. og der blev han så. Niels fandt sig til rette i hullet, det var både stort og rummeligt, det eneste problem var at der var så koldt i grotten.. derfor gik niels ud og købte sig 20 brænde ovne, men grundet en tastefejl ved bestillingen kom der dagen efter en lastbil med 2000 brændeovne. Da de var bestilt til at skulle opsætte dem også, kom Niels hjem til en meget varm grotte. Det havde Niels nok været utroligt sur over hvis ikke det var fordi han lige havde fået løst et af de største problemer i hans liv, han havde nemmelig været til bandagist, som kunne lave et par sko han kunne passe, det var svært for ham grundet de lange hårde negle! Den eneste ulempe var at de tog næsten en time at tage på! Niels blev efter et langt stykke tid lidt træt af at indretningen i grotten kun bestod af 2000 brændeovne og en skotøjsæske, så derfor bestilte han en lokal kunstner til at dekurere vægene lidt, han mødte op og brokkede sig over varmen, men niels bad ham tie og gøre sit arbejde! Det irreterede kunstneren i sådan en grad at han i modsætning til hans

194

195

tidligere værker som inkluderede en flot langbords middag for et dusin mennenseker og en del flotte nonotesbøger, malede han et grimt portræt af niels, det blev malet sådan at hans to store ar på ryggen var skabt af to hvide vinger der blev flået af ham, og så de to buler i hans hovede lignede to gedebukke horn, for at toppe det hele op, malede han, nielses fødder som to store horve eller klove. Niels blev sur og fyrrede kunstneren men grundet den malingsopløsning kunstneren havde brugt, sammen med varmen fra brændeovnene var malerriet umuligt at få af vægen igen! Niels, sad for det meste, alene på gulvet i midten af sin grotte, han lyttede til de skrig der havde været i grotten siden han selv ankom, det var mange forskellige skrig, kvinder, mænd, børn, dværge, hunde, katte, undulater, fulge, alle slags skrg var der, men det var først flere tusind år efter han selv var ankommet at en tanke slog ham, ”det var da egentligt underligt med de skrig!” derfor rejste han sig op, tog sine sko på og 58 minutter senere gik han over til billedet af ham selv på vægen. Han lagde øret ind til billedet af hans egget øre, for det var ca der lyden kom fra, han kørte øret lidt rundt på malerriet af ham selv og ca i skridt højte af portrættet var lyden højest. Lige der lå han så på knæ med øret midt i skridtet på ham selv, og i det han lagde hånden på malerriet for at rejse sig skød vægen, indad og viste en lille trappe ned. Niels gik ned af den og kom til et rum størrere end noget han nogensinde havde set før. Rummet gik længerer end øjet rakte, og efter et par sekunder gik det op for niels at de gulvet som lignede at det var lavet af små kugler ikke var lavet af små kugler. Det var hoveder... hovder uden kroppe men som bestemt var i live. For de skreg! Niels kom også til at udslippe et lille skrig, og idet han gjorde det vendte alle hovederne sig mod ham! Der måtte være over en milion! Måske over en miliard. De så alle sammen på ham! Og så begyndte det! De råbte alle samme i kor men på 100 forskellige sprog, ”Det er

195

196

ham” niels blev ved med at se på dem mens han langsomt baggede komisk ud af rummet og op af trapperne. Han gik ud gennem den tilside skudte væk og klaskede hånden på malerriet af sit skridt hvorefter væggen skød på plads. gik ind på midten af grotten og tog sin skotøjsæske under armen og begav sig derefter op gennem hullet mod overfladen... det var mange år siden han sidst havde været oppe og der var det for at få nye sko. Det stod sådan til at der i mellemtiden var poppet en lille virksomhed op lige oven på hullets indgang/udgang/opgang/nedgang det drejede sig om en lille svensk virksomhed der solgte møbler fra designere ingen kendte, og som desuden havde en ting mere i deres vare sortimant, og det var ALT! De havde bygget en kæmpe bunker af beton i 3 etager med et modbydeligt gult og blot logo. Der var så den beton bygning at Niels skulle grave sig igennem. Efter 3 dage nåede han igennem grund fondamentet og befandt sig i en kælder fyldt med, biler. Bilerene var lidt i stil med det rum han nettop nu flygtede fra fyldt med skrigene mennesker, der råbte af hinanden for at bakke ind og ud af små linjer tegnet på jorden! Tænk at de ville lade deres liv styre af kridtstreger på jorden, tænkte Niels han trådte op på taget af en bil og begyndte at grave sig gennem loftet.. efter 3 dage nåede han til en afdeling med hylder så høje at man ikke kune se toppem. Alle hylderne var fyldt med papkasser, og igen stod der ved næsten hver hylde skrigende mennesker, denne gang skreg de om hvor tunge og højt oppe de forskellige papkasser var.. det gik op for niels at det ca var her hans Speciel skomager havde ligget da han besøgte den og at den sikkert var blevet knust af dette store pakhus.. han kravlede op af den nærmeste hylde og begyndte så at grave sig gennem det næste loft! 3 dage senere kom han så til en afdeling der havde solgte mad... denne gang stod de skrigende mennesker og skiftevis skreg og kastede op grundet smagen

196

197

på nogle små bruskkugler de spiste.. Niels kiggede ned i hulvet han havde gravet. Det var gravet i en helt perfekt linie så han kunne se ned i hyldeafdelingen, vidre ned i parkeringskælderen og videre ned i grotten. Han kiggede op og begyndte så at kravle opad via en stapel af mad bakker. Indtil han nåede loftet, 3 dage senere var han også igennem det! Han befandt sig nu på gulvet i noget der lignede et dukkehus, der var vidt forskellige værelser overalt, soveværelser, stuer, badeværelser, børeneværelser men her hørte han her kun skrigende kvinder, de skreg alle samme af deres mænd, som lignede nogle der havde opgivet livet. Niels tog for første gang nogen sinde et skridt væk fra det runde hul han havde gravet og i det begyndte hans ben at brænde, der gik ganske enkelt ild i ham. Han knækkede sammen og smed sig mod det eneste han kunne støtte sig til. Nemmelig en indkøbsvog. Han sprællede et par sekunder før han klaskede brændene sammen i indkøbsvognen og der lå Niels Lussifor Jensen så på en indkøbsvogn i en lille svensk virksomhed med hulv i gulvet og fyldt med skrigende mennesker. Politet fandt ikke nielss lig da de sagde det var brændt helt væk og da der ikke var nogle synlige spor efter ham satte de vognen tilbage i stakken, den ene politiman kunne have svoret på at han hørte et lille ”av fra vognen da den blev kørt sammen med de andre.

197

198

Walther gik hjem mod træet mens han skubbede vognen foran sig, i vognen sad Røvgnider i skødet på ditte. Hvad er planen walther, spurgte hun? Det ved jeg ikke svarede walther, men jeg er ret sikker på at vi 5 skal på eventyr! 5 spurgte Ditte?? Walther grinede ja, jeg tæller for 2 og så er der jo dig og røvgnider, okay så men det giver jo kun 4. Vognen gav et ryk da den kørte over en lille sten på vejen! Ja sagde walther men så er der jo altså også vognen! Nåreh sagde ditte grinedne med sine flotte tænder. Jammen så lad os tage på eventyr! Ja men jeg skal hjem først, der er lige nogle ting jeg skal hente sagde walther. De nærmede sig træet uden at snakke så meget sammen, men walther holdt øjenkontakten med Ditte det meste af vejen og hver gang han kiggede ind i dem smilede han og det fik hende til at smile, røv gnider nød den konstante ompækrsomhed der kom fra nusningen fra dittes hænder. Da deligationen ankom til det lille tyndvægshjem kunne han med det samme se at der var noget galt... Døren stod åben og der lå glasskår på jorden og der lå mængder af blæk og flæd fra skårene, walther slap håndtaget af vogenen og gik målrettet mod den åbne dør der førte ind i gangen, det knasede under ham da glasskårene blev trådt i flere stykker, walther hørte ikke at ditte råbte efter ham, han gik bare.. Ind i gangen søgende efter hans mor og winnie. Han behøvede ikke mere end at træde ind i gangen før han så det, på den smukke træppe til venstre lå walthers mor klasket sammen på nogle af de midterste trin. Hun var bevidstløs, Walther løb et par trin op og prøvede at løfte hende op men winnie havde suget livet helt ud af

198

199

hende, hun havde store blæk mærker rundt om munden og ned af trøjen. Walther tog prøvede igen at løfte hende men hun var tung. Han lukkede øjnene og sagde så til manum, hjælp mig! Okay walther, på 3. 1, 2, 3 Walther løftede og denne gang fik han hende op. Han åbnede øjenen og så at på den anden side af hans mor stod Ditte og bar løftede op i de tunge ben. Walther stivnede, Så walther, nu er det slut sagde malum, nu skrider hun... walther så bare på ditte som stirede tilbage på ham. Så walther prøvede at sige noget men kunne ikke få en lyd frem. Så sagde Ditte, Hun virker træt, skal vi ikke hjælpe hende i seng? Walther blinkede. Øhhh jo det skal vi.. hendes seng er der oppe. Han pegede op af trappen, okay så, et trin af gangen. Walther tog godt fat i de tunge arme. Og skulle til at sætte af i et godt løft! Men idet brød hans ene ben igennem det ene trappe trin under vægten fra moren ditte og walther selv. Han trak sit ben op og forsatte mere forsigtigt op af trappen. Ditte løfede til og ved fælles hjælp fik de lagt hende i seng. Lad os komme væk sagde walther med tåre i øjenene, Okay sagde ditte og lod walther gå først ned af trappen han sprang over det ødelagte trin og gik hen mod køkkenet. Han nåede lige at se Ditte bøje sig ned ved det ødelagte trin og række hånden ned i hullet, hun ville sikkert fiske de to bræder op. Han gik ind i køkkenet og tog en blok papir og en kuglepind. Der skrev han, hvis winnie ikke er væk om en uge. Så ser du mig aldrig i live igen, minum! Så gik han han ud til vognen. Røvgnider og Ditte, og som om intet var sket sagde han, lad os tage på eventyr! Og smækkede døren bag sig i takt til den knasende lyd fra glasskårene! En time senere var alt som en time før, røvgnider på skødet af Ditte, og ditte på skødet af vognen, walthers lidt mere våde blå øjne fæstnet i dittes! Efter lidt tid sagde ditte, jeg fandt noget hjemme hos dig walther, Hvad sagde walthe? Nede i trinnet vi ødelage, hun trak en lille flot kuvert fram hvorpå der med smuk håndskrift var et svungent 4tal,

199

200

walther kiggede forundret på ditte, Lå det nede i vores trappe?? Ja sagde Ditte jeg troede måske det var noget du havde gemt? Mig?? Nej jeg aner ikke engang hvad det er! Skal vi så ikke finde ud af det, spurgte ditte smilende, jo svarede vognen, malum, og røvgnider i kor. De to passasegere steg ud af vognen og de satte sig ned på græsset tæt ved skoven der engang havde rummet et træ, der næsten var højere end walthers. Okay åben det sagde walther! Ditte kiggede på ham, ”det skal du da selv gøre walther” det lå jo hjemme hos dig! En tanke slog walther, Malum? Hvad nu hvis det er et brev fra min far? Han er jo død walther, svarede malum, ja men hvad hvis han skrev det før han døede og gemte det i trappen?? Du drømmer walther! Det brev ser meget ældre ud end dig! Walther tog brevet og rev forsigtigt toppen af, et smukt stykke papir kom til syne med smukke svungende bogstaver der flød på papiret fra venstre til højre. Walther læste prøved at læse det højt men de små bogstaver sammen med skrifttyppen og hans i forvejen nedsattelæseevne var for stor en mundful, ditte som i mellemtiden var rykket tættere på og havde lagt sit hoved på hans skulder tog over og læste højt. Godt min blomst, som du lige nu ser er denne trappe endnu smukkere end den i klubhuset og dem før det! jeg håber ikke denne tur volder dig for mange problemer og at det hele virker dumt og uovverskueligt. jeg ved at vores liv endnu ikke har bragt os det du ønskede mest, og at der ikke er nogen i byen der holder af os, men min kærlighed til dig og det vi har sammen er det eneste der betyder noget! Faktisk var det her meningen af det skulle være brev nr 5 da dette er trappe nr 5 men jeg besluttede at det ville være smukkest at din jagt sluttede ved tappe nr 4 da den er lige noget for dig! Jeg elsker dig hver dag og jeg håber vi en dag kan opfylde vores støreste ønske! Din Celui

200

201

De sad alle sammen og så lidt på hinanden, det havde givet et lille gip i walther da ditte læste ”jeg elsker dig”. Kender du nogen der hedder Celui? Spurgte Ditte. nej svarede walther.. men det lyder som om han skriver til sin kone, og det er i hvert fald hverken min mor, min far eller mig grinede han. Skal vi finde det næste brev spurgte Ditte? hvad sagde walther? Ejj walther jeg troede du var den klogeste dreng i byen? Walther rødmede, okay sagde han så. Malum hjælp mig lige, Malum ramsede op. ”denne trappe” det betyder nok at alle breve er gemt i trapper, og at der er 5 bræve og dette er ment som det næst sidste brev, det betyder også at det brev nr 3 højst sansynligt er i et klubhus, og det eneste klubhus der er i byen er den gamle tilskoede møgbunge over på boldbanen! Tak sagde walther og åbnede munden for at genfortælle alt det malum netop havde sagt. Du er jo skide klog walther, sagde Ditte efter at have hørt tankerækken. Skal vi køre der over? Ja sagde walther og fik hulpet Ditte op i vognen sammen med røv gnider. Walther skuppede dem op på cykelstien og fulgte den hen til der kom et hul i hegenet, der skuppede han vognen igennem og så kørte de hen mod hjørnet som skjulte klubhuset. Da de drejede om hjørnet ventede et syn walther ikke havde set komme! Der lå ruinenere af et gammelt tilskodet klubhus der var delt over i to, splittelsen af huset skyldes kronen på et enormt træ der lå væltet lige ned i klubhuset! Walthers mave vred sig da han med gru genkendte træet som det han selv havde fældet midt om natten for ikke så lang tid siden!

201

202

Ditte trådte et par skridt tættere på ruinen af det tilskoede klubhus, hun drejede hovedt tilbage mod walther, vognen og røvgnider ”hvor længe har det været så smadret” spurgte hun, da hverken vognen eller røvgnider svarede måtte walther tag ordet, tja det har det faktisk ikke været så længe, eller altså der har været skoder på det siden en eller anden idiot borgmester tabte en fodboldkamp her, men træet har jeg ikke set før” Ditte, løftede et øjnbryn der antyede at hun ikke helt troede på walther, men hun spurgte ikke mere. Vognen næremest citrede op mod walther og blev ved med at viske til ham, ”jammen det er jo” jammen walther” ”træet er da” ”du er jo ham der” ”walther” walther viskede tilbage ”hold så kæft.” skal vi gå der ind spurgte ditte, og denne gang svarede Røvgnider før nogle af de andre kunne komme til det! et højt ”vov” der betød noget i stil med ”JA for fanden da!” vognen undrede sig nu over hvorfor den abselut skulle blandes ind i det her” walther manede sig lidt op med et par hårde ord fra malum, ”gå nu ind først walther, der er sku ikke nogen der gider sådan en tøse dreng, og så er det jo enda dig der har smadret huset! Walther trådte tættere på ruinen og kravlede op på stammen, han måte kravle ind mellem grenene og bladene for at komme ind i kronen der lå midt i huset. ”kom med her op Ditte, jeg tror godt vi kan kravle ind her oppe fra! Ditte kravlede hurtigt op med en ballance der overraskede walther,

202

203

bag hende lød et lille ufff, hun kiggede sig over skulderen og bad røvgnider blive hos vogenen, walther klemte sig ind mellem et lille stykke husmur og nogle store grene, han skulle lige vende sig til mørket der stod i skarp kontrast til den høje sol uden for han lod sig glide ned af stammen og lanede på gulvet med et bump. Han missede med øjnene og først et par sekunder senere kunne han begynde at se rummet foran ham, han vente sig om og tog i mod ditte der smidigt lod sig glide ned i hans arme, han satte hende forsigtigt på gulvet men så han stadig stod med hende i armene, de havde ansigt mod ansigt og så skete det som walther efterhånden så som sine bedste tidspunkter, ditte smilede med sit store smukke smil, det var som om at hendes hvide tænder skindede så skarpt at man slet ikke så arene i hendes ansigt. ”gør det nu walther, kys hende!” ”det tror jeg ikke malum, hvad hvis hun ikke har lyst” ”det har hun da! Prøv at se hvor tæt hun står på dig og hvor meget hun kigger på dig!” jammen hvad....” walther nåede ikke at tænke mere, for nu lænede ditte sig tættere på ham og kyssede! Det var vildtunderligt! Dejligt, men mærkeligt på samme tid! Walther så hende i øjene og ville sige noget men ordene ville for første gang ikke komme, Ditte smilede til ham og vendte sig mod rummet. Nå walther lad os finde den trappe. Ja sagde walther, det var nemmere sagt end gjort, ”selvfølgelig kun hvis det var nemt at sige, det havde foreksempel været nemmere gjort end sagt hvis foreksempel personen der skulle sige det havde hovedet under vand, eller stammede extremt meget, eller var stum, eller var en hund, eller var en indkøbsvogn, eller tusindvis af andre eksempler. Men det var altså ret svært da rummet var næsten dækket af træets krone, walther gik lidt rundt og undersøgte rummets vægge, der var en masse underlige pletter på et par af dem, som om maleren havde fejlet og malet blå pletter som han så havde prøvet at fjerne igen, ”her” råbte ditte, Hun diragonalt i

203

204

forlængelse af stammen lige der hvor træets højeste blade lå, walther smøg sig uden om nogle græne, over nogle andre og til sidst under de tynde grene der for kort tid siden havde været næsten lige så højt oppe som træet der hjemme, det gav et sug i maven på walther da han kom til at tænke på ”hjemme” var hans mor mon vågnet nu, havde hun fundet sedlen, ditte rev han ud af hans tanker, Walther den er her! Walther så mod hende der var en stejl trappe som før havde ligget skjult af vinklen på træet. Træet havde smadret de første 4 trin af trappen så der var knap en meter op til næste trin. walther og ditte kiggede på hinanden og kravlede uden at sige noget ned under bladene for at kæmpe sig hen til de første trin. de famlede lidt men efter et par minutter var de fremme walther famlede dinr henner op på det ødelagte trin der måtte være det første, han mærkede efter et brev men fik ikke fat i andet end affaldne blade og træstykker fra trinnet. Walther kravlede længere hen og ind i hullet mellem trin 1 og 3. han var nu kravlet helt ind i trappen og ditte fulgte med, det er lidt ligesom Harry potter der bor i pulterrummet under trappen var? Spurgte ditte. walther grinede og idet sekundt vidste Malum hvad der skulle ske, walther, det er nu! Du får dit brev nu... walther begyndte at sitre over hele kroppen. Da Ditte lænede sig ind mod ham og kyssede ham på en måde han aldrig var blevet kysset før! Det vil i walthers verden sige, uglen kom flyvendene mod vinduet i køkkenet, den satte sig på det lille plato foran vinduet og prikkede til vinduet. I næbet på den smukke ugle var brevet. Invitationen. Malum åbnede vinduet og lukkede den smukke ugle ind, uglen havde ar i det meste af ansiget men det gjorde den bestemt ikke mindre smuk. Malum nuppede brevet ud af næbet og læste, du er hermed blevet optaget på hogwarts skole for heksekunst og troldmanskab, der stod også en masse advarsler omkring hvad der

204

205

kunne ske hvis malum stod på hogwarts expressen. Til sidst stod der et lille PS. denne ugle ved navn arawl har haft det hårdt, men hun kan flyve. Malum tog sit tøj af for iklæde sig sin skole uniform da han et kort stykke tid efter stod ved parron 9 og 10, en parron på hver side af ham. En forbi perserne fortalte ham at parron 9 ¾ lå lige mellem de to parronner, men malum kunne ikke se andet end en smuk mur, hvordan gør man? Han anede det ikke, endnu en forbi persernene stoppede op og sagde, ”du skal bare gå lige igennem muren” malum trak vejret dybt og løftede for første gang hans tryllestav, og pressede sig ind gennem murstenenen, og så var han der! Stedet han havde hørt så meget om! Hemmelighedernes kammer, det rum hvor sallazar slitherrin havde tiltængt at slangen skulle bo! Malum gik forsigtigt frem, langsomt op gennem rummet, men destomere tryk han blev, jo mere satta han farten op, hans puls steg og hans vejerttrækning blev tung og kom i stød, han kunne se hende, hun lå der på gulvet. Pigen han skulle rede, pigen han skulle sørge for kom sikket gennem det her! Malum trådte et skridt tættere på og stod pludselig under slagpoplen, dens grene famlede rundt på hans ryg og kørte sine kviste igennem hans hår! Der stod hun, pigen han lige havde ligget pu gulvet uden at bevæge sig, men nu stod hun op, og så på fuldmånen, hendes øjne vendte det vide ud og hun blev pludslelig meget dyrisk, hun begyndte at hyle mod månen og bide ud efter malum, i det hun var over ham skiftede scenerriet igen. Nu stod han midt i en labyrint, med hække så høje at man ikke kunne se toppen, han vidste sat trekamps pokalen, var et sted her inde! han løb ned mellem to meget tætte hække og kom forbi, en pige han havde gået i klasse med, hun sad i en rød natkjole, han løb videre og hans puls og åndedrat steg endnu engang. Han løb hen mod et lille lag dis der lå på græsset, trådte forsigt ud i det og pludselig

205

206

kunne han høre en stemme havde hørt i en film engang, det var en dyb kvinde stemme der tiggede ham om at holde om hende, han blev svimmel og alt blod steg ham til hovedt. Han løb vidrere og endte denne gang i en blindgyde, men lige der stod den. Trekampspokalen. Han tog fat om den og den rev transporerede ham til et sted han vidste ikke var det rigtige! Han stod nu i ministeriet for magi, i et rundt rum med en masse dørre, han kunne høre at hun var bag en af dem! men hvilken, han vidste også at hvis han åbnede bare en forkert dør ville hun være væk igen. Der var en dør der skildte sig ud, den var lavet af smukt træ, men havde en skåret x hen over, derudover havde den 4 håndtag, malum tog fat i det ene med venstre hånd, han greb ud efter en håntag der sad længere oppe, med sin frie højre hånd og lænede sig ind over det midterste nederserste håbdtag, så ledes at hans hofte trykkede det ned. Det sidste håndtag der sad lige ud foran hans øjne, måtte han gribe med munden, og da han lænede sig ind mod døren gav den efter med en høj skinger knirken! Han væltede ind på gulvet i et et rum fyldt med opmagasinerede ting! Et helt livs hengemte sager, der i et ildhav veltede mod ham, demonlure, ilden der ikke kunne stoppes, nu skete det! Malum brændte også! Han lå i en bunke af mærkværdige genstande, en rød stem, en lysende pokal, en tand fra en slange, et kort der en præstissimokost, en elleksirbog og hende! Hun lå der ved siden af ham og så omsluttede ilden dem begge! De holdt om hinanden da de brandte. Så lå de pludselig uden ild uden tøj på gulvet på Kings Cross station, de drejede hovedet og så på hinanden. Vidste at de elskede hinanden og de var i live! De rejste sig og steg på et tog, og igen lå de så der under trappen. og der mellem walther og Ditte lå brevet!

206

207