PDC Report Mathias Mellergaard

Permakultur Design Certificering Af Mathias Mellergaard Nielsen August 2018

INDHOLDS FORTEGNELSE

Lokation

4.

- OmrĂĽdet

6.

- Bebygelse

7.

- Beplantning

8.

Analyser

10.

Eksisterende grund

20.

Ă˜nsker

21.

Design

22.

- Zone krav

23.

- Vand systemer

24.

- Zone 0

26.

- Zone 1

28.

- Plante eksempel

30.

- Zone 2

32.

- Madskoven

34.

- Zone 3

36.

- Zone 4-5

38.

Konklusion

40.

Side 2

Baggrund / Motivation

Jeg er en nyuddannet Arkitekt (cand polyt i arkitektur). Og interessere mig meget for bæredygtigt design og livsstil. Derfor vil jeg gerne udvide min horisont og være i stand til at lave et fuldt ud bæredygtigt design, lige fra hvordan haven, landbruget eller byrummet mellem husene, til hvordan huse, industri, institutioner, og ja alt byggeri opføres.

Jeg har selv kastet mig ud i at lave en permakultur have i min kolonihave, hvor jeg også selv har et byggeprojekt hvor jeg laver en Dome der skal fungere som hus.

Dette er for også at få den praktiske erfaring der forhåbentligt kan stille mig stærkere i mine fagligheder, forståelse og selvfølgelig bidrage til et bedre design.

PERSONLIGE INFORMATION ADRESSE

THISTEDVEJ 1C 1, LEJL 3 NØRRESUNDBY, DANMARK

E-MAIL

MATHIASMELLERGAARD@HOTMAIL.COM

TELEFON

+45 23 49 13 02

ISSUU

/ISSUU.COM/MATHIASMELLERGAARD

LINKEDIN

MATHIAS NIELSEN

HJEMMESIDE

HTTPS://MELLERARCHITECTS. COM/

Side 3

LOKATION

Opgaven vil tage udgangspunkt på en grund i Nordjylland, 9300 Sæby, Grønhedeven 55.

Dette er en nedlagt landejendom på 19265 m2.. Grunden er omgivet af landbrug og fredskov.

NORD

Side 4

Grønhedevej 55, 9300 SÌby

Danmark - valgt lokation

Page 5

Området Som det ses på illustrationen er området præget af landbrug med store arealer dækket af fredskov, og dermed sikret at der vil forblive skov i området. Dette betyder også der er et beriget vildt liv i området, der til tider også lader vilde dyr som rådyr græsse på grunden.

Side 6

Bebyggelse Grunden er bebygget med en hus på 140 kvadratmeter og to sammenbygget lader, der tilsammen har et areal på 710 kvadratmeter.

Den ene del af laden har tidligere været brugt til svinesti hvor den ene ende nu er lavet om til hestestald, for privat hestehold.

Dog ønskes laden at laves om til et værksted. Der skal derfor være adgang for biler at komme ind af de eksisterende porte, endvidere ønskes den store gårdsplads at bibeholdes.

Side 7

Beplantning på grund Det meste af grunden er udlagt til hestefolde, da grunden har været hjemsted for en mindre heste besætning. derfor er der udelukkende lav beplantning, hovedsageligt af græs, med mange vilde planter imellem. Her ses de forskellige planter fundet mellem det høje græs.

Side 8

Kornblomst

Tidsler

Kamille

Syre

Kløver

Rejnfan

Mælkebøtter

Vejbred

Beplantning langs kant af grund

Dunhammer

Brombær

Vild Pære

Rødel

Langs den nordlige kant af grunden ligger en stribe vildt bevoksning mellem grunden og vejen, hvorefter fredskov kommer på den modsatte side af vejen, i dette stykke findes der lidt bær, samt en stor mængde af nærings fikserende bevoksning som El. langs den østlige del af grunden løber bækløbet hvilket er domineret af dunhammer. Den østlige og sydlige kant er der plantet en række af grantræer der med tiden skal gro op og virke som et læhegn.

Hindbær

Side 9

ANALYSER

For at kunne lave det bedst mulige design er man nødt til at kende klimaet på og omkring grunden. Samtidig skal man være opmærksom på landskabets og omgivelserne.

Til vejr analyser vil den nærmeste vejrstation (Hellum) blive udgangspunktet.

Side 10

Vindrose

Den primær vind kommer fra SydVest om sommeren, hvor vi også har de hårdeste vinde fra. Om vinteren ses der mere vind fra Sydøst.

Dette kan hjælpe med at beskytte vise udsatte elementer.

Middel vind hastighed Middel vindhastighed Måned Jan m/s

5,8

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

År

5,3

5,0

4,6

4,6

4,6

4,0

4,3

4,8

4,9

5,4

4,9

5,0

Det ses tydeligt der er en konstant middel vindhastighed året rundt, dette kan senere bruges til at hjælpe med at designe landskabet og implementere vindmøller.

Side 11

Gennemsnitlig nedbør på grund Nedbør Hellum Måned Jan mm

83,0

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

60,5

54,8

44,1

63,3

85,2 103,9 85,5

Jul

63,9

98,3

90,1

71,7 904,3

Nedbørene er målt på et gennemsnit på 5 år. Hvilket viser at der kommer store mængder regn i området, selv i de varme tider, hvilket giver gode muligheder for at udnytte og holde vandet på jorden.

Nedbør - Tøreste og vådeste perioder i Danmark Periode Forår (MAM) Sommer (JJA) Efterår (SON) Vindter (DJF) Hele året

Tørreste år 46 mm 1974 49 mm 1976 105 mm 1920 46 mm 1947 466 mm 1947

Det er vigtigt at finde de tørreste og vådeste perioder til at sikre der kan opbevares nok vand, eller ledes nok vand væk fra systemet, således der ikke kommer tørke eller oversvømmelser. Skemaet viser et billede af hvordan det ser ud på landsplan, hvor projekt grunden ligger mere vådt, som ses i skemaet ovenfor.

Den største nedbørsmængde set i Danmark over 24 timer er 168,9 mm på Ærø i 1931.

Side 12

Vådeste år 285 mm 1983 323 mm 1980 327 mm 1967 319 mm 2007 905 mm 1999

År

Temperatur Middel temperatur Danmark Måned Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

År

Grader

0,4

2,1

6,7

10,7

13,9

16,6

16,5

13,2

8,5

4,9

1,6

8,0

0,9

Skemaet viser den gennemsnitlige temperatur, mens ekstremerne er noget anderledes. De mest ekstreme temperaturer der er målt i danmark er + 36,4 grader og - 31,2 grader, disse er dog målt langs den vestlige kyst i ubeskyttede områder.

Sol Globalstrålingsum Hellum Måned Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

År

Mj/m2

108

283

439

610

655

605

486

317

170

61

33

3812

47

Når solen står højest på himlen står den med en vinkel på 56 grader, og solen er over horisonten i 17 timer, mens den om vinteren er blot 12 grader over horisonten og dagen er 7 timer lang.

Side 13

Landskabet Grunden ligger i et bakket landskab med hældningen faldende mod nord, dette kan give komplikationer med lys, men samtidig giver hældningen en stor mulighed for at opsamle den store mængde vand der kan komme fra det højere liggende terræn, grunden er illustreret med den røde cirkel, og som det ses ligger den i en fald rande af vand der leder ned til en dal længere nede.

Side 14

Landskabet på grunden Grunden ligger omringet af en stor mark på 29,5 Ha, hvoraf ca. 27 Ha bliver drænet og ledt ned i et kunstigt bæk løb på den østlige side af grunden. Dette bæk løb har vand i selv i tørkeperioder, dog ligger det lavere end et godt stykke af grunden.

Målforhold Dato © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

1:1000 02-07-2018

Signaturforklaring Matrikelkort

Side 15

Nøglepunkt (punkter) Som ses på illustrationen nedenfor, er der to typer cirkler, de store er dem der kan omtales som nøglepunkter, hvor den nederste på billede vil være nøglepunktet, da det vil være her den sø der ligger højest kan placeres. De små blå prikker er også gode områder til naturlige søer, men vil kræve mere arbejde end de andre.

Side 16

Vand opsamling På grunden er der to konstruktioner det er muligt at samle vand fra, hvilket idag ikke bliver udnyttet.

Huset er på 140 kvadratmeter og der kan derved årligt samles 126,6 kubikmeter. Mens laderne er 710 kvadratmeter og dermed potentielt kan samle 642,2 kubikmeter vand.

Samlet set giver det en opsamling på 768,8 kubikmeter, og en familie på 4 personer har normalt et forbrug på 140 kubikmeter, det efterlader 628,8 liter vand der kan bruges til dyrehold eller vanding.

Side 17

Kunstigt bæk løb Som det ses på illustrationen kommer bækløbet og stopper på linje med husets sydlige side, her løber det ind i et rør der fortsætter nordpå og løber under vejen. Her kan være gode muligheder for at lede vandet ind i bunden af grunden hvor højden er ca. tilsvarende højden på bækløbet.

3.

2.

1.

Målforhold Dato © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Side 18

Signaturforklaring Matrikelkort

1:1000 02-07-2018

Test af jord

Natron

Eddike

Som ses på illustrationen til venstre for, er der vist hvor der er taget jord prøver. Her er der først lavet en test med natron og eddike, for at finde ud af om jorden er syrlig eller basisk.

Der var ingen store udslag, dog var der en lille smule aktivitet i testen med natron, der viser at jorden er svagt syrlig.

Ler Silt Sand

Som det ses på de 3 jordprøver indeholder jorden meget lidt både organisk materiale samt ler. Dette vil betyde der skal introduceres ler hvis der skal laves søer eller damme på grunden, da jorden helst skal indeholde ca. 30% jord for det er muligt at trykke den nok til at lave en tæt bund.

Side 19

Eksisterende grund Den eksisterende grund har nogle begrænsninger med hensyn til strukturer, disse vil blive respekteret og udgangspunkt for designet.

Samtidig tilbyder grunden nogle muligheder i for af etableret læhegn og bæk. Endvider har grunden været græsset af heste og er nu vild bevoksning, dette betyder der ikke har været pløjet eller lignende.

Der er derfor en god jordstruktur

med massere af næringsstoffer, der kræver relativt lidt arbejde for nyetablering.

NORD

Side 20

Ønsker / Designkriterier Ønsker Kunden er en familie der består af 4 personer, hvoraf 2 er små børn. Af dyr er der hunde og katte. Foreløbigt er der også heste, men de ønskes afskaffet.

Der ønskes gårdsplads bibeholdt og indkørsel til det kommende værksted.

Muligvis en dyrebestand på et tidspunkt, ellers vildt stykke til råvildt for jagt.

Designkriterier: - Systemet skal kunne forsyne familien og give plads til alle medlemmer.

- Celle græsning - Egen kødproduktion - Egen produktion af alle grøntsager, nødder, frugter, bær og nødder - Produktion af tømmer - Vild natur - Sø/søer med fisk og skaldyr - Produktion af egen energi - Egen affaldshåndtering - Vand høstnings systemer

Systemet skal ikke være selvforsynende med følgende, og må derfor kunne købe eller bytte sig til dette med overskud fra egen produktion: - Mælkeprodukter - Korn / Mel Overskud forventes at komme ved: - Kød (kaniner, ænder og høns) - Æg - Frugt - Bær - Evt. salg af planter Side 21

DESIGN

ZONE 4-5

ZONE 3

ZONE 2

ZONE 1

ZONE 0

ZONE 2

Side 22

Zone krav Zone 0 Denne zone vil være inde i huset.

Huset vil kun blive berørt på et konceptuelt plan, således der kun vil komme nogle få forslag til ændringer der muligvis kunne forbedre huset.

Zone 1 Denne zone skal stå for en stor del af produktionen af mad, dette vil indebære køkkenhave og drivhus, bærbuske og frugttræer kan også indføres her eller kanten til zone 2.

Desuden kan denne zone indeholde madkammer, redskabsskure, espaliere, forspiring og træning af planter til udplantning. Men her kan stille dyr også holdes, som vagtler og kaniner. Måske endda høns og ænder.

Zone 2 Denne zone vil indeholde frugt skov med planter der nemmere kan holde sig selv, i denne zone vil vi også se flere dyr. I kombination med frugt skov kan der plantes stævnings træer som ammetræer. Her kan vi også havde hovedafgrøder til at stå, som for eksempel kartofler, hestebønner og rødbeder eller ruer.

Zone 3 Denne zone kan også indeholde frugt skov, hvor der fx kan holdes grise under. I denne zone eller zone 2 vil der også kunne laves zone afgræsning. Zonen vil være mere præget af skov landbrug.

Zone 4 Denne zone vil være mere til tømmer og evt. placering af et bistade Zone 5 Denne zone vil være vildt zone, hvilket i dette tilfælde vil blive kombineret med zone 4.

Side 23

Vand høstnings system Der vil blive anlagt 4 søer til opsamling af vand, disse vil blive lagt på forskellige højdekurver, hvor den øverste (sø 1), vil havde en lang swale der vil opsamle vand fra det store arealer syd-vest for grunden. Denne sø vil være den andenstørste og vil også være her det overskydende vand fra laden vil blive ført hen. Herfra vil det blive delt ud i swalen som vil sprede vandet.

Sø 1 vil havde et overfladeareal på ca. 250 m2. De næste to søer (sø 2 og 3) vil være mindre, ca. på 125 m2. stykket, og samtidig være med til at holde og fordele vand.

Den sidste sø (sø 4), vil havde den største kapacitet, med en overflade på ca. 750 m2(foruden alle swales og å løb). Denne vil også have mere dybde end de andre. Søen er forbundet til drænet fra naboens

4

3 2

1

Side 24

mark, og vil derfor havde tilførsel af vand året rundt. Dette kan også udnyttes til at pumpe vandet fra denne sø, og op til den øverste sø, og dermed sørge for der er vand året rundt grundet den kraftige dræning af naboen. Når systemet er tilpas mættet, skulle det være istand til selv at holde på vandet, men vil stadig havde behov for at bringe det tilbage op på det højeste punkt.

Overløbs system Systemet er bygget op med overløb, således at hvis der skulle komme kraftige nedbør, vil vandet blive ledt de steder hen der er ønsket. alle spilde veje leder ned til en swale eller sø lige nedenfor, og sørger samtidig for vandet vil blive spredt ud, men ved for kraftige nedbør er der lavet mere direkte nedløb der gør vandet hurtigt kan komme væk. Ved den nederste sø er der rør der går under

vejen, disse afløbsrør skal være dimensioneret til at kunne tage den store mængde vand der kommer fra hele systemet. Rørende er allerede etableret da naboen dræner hele området, og der er derfor ikke nødvendigt at lægge yderligere rør, blot omdirigere dem til søen.

Side 25

Zone 0 Denne zone er huset, her tillader jeg mig at tage parkeringspladsen og laden med, da disse to også er i brug dagligt, og der er ønske om at gøre laden til arbejdsplads. Derfor vil man befinde sig her meget af sin tid.

Her kan laves nogle forskellige tiltag, hvis vi startet med huset, vil man her kunne lave vand indsamling fra taget og lave en vandbeholder. Danmark er heldig at havde regn året rundt, men kan i nogle tilfælde godt være foruden i 3 måneder som i denne sommer 2018. I denne periode vil en familie som denne ca. bruge 35 kubikmeter vand, det vil derfor være en fordel at have en beholder der minimum kan holde dette. Dog kan vandforbruget reduceres betydeligt, hvis man vælger at lave om i huset, således at alt vand fra vandhanen og brusere (også kaldet grå vand) genbruges som toiletskyl (hvorefter det bliver til sort vand) og herefter kommer det i nedsivningsbrønden, som er eksisterende på adressen.

I huset kan tiltag som en raket ovn kombineres med en masseovn også laves, og dermed effektivisere varme produktionen og udbyttet i huset, det vil gøre det billigere at varme, og man vil samtidig kunne varme med mindre pinde man nemt kan hente ude i sine skovhave.

Man kan med fordel også begynde at kigge på energioptimering, fx i forbindelse med isolering, hvor at væggene kan efterisoleres, enden udvendigt eller indvendigt, dog kan dette være en lidt uattraktiv løsning da det indvendigt vil tage plads, og udvendigt måske ville kræve tagkonstruktionen udvides, her kan det samtidig være ret omkostningsfuldt da en ny udvendig beklædning skal laves. Et andet initiativ ville være at bygge et drivhus Side 26

på den sydlige side af huset, og indarbejde ventilation gennem dette og ind til stuen, således den i vinterhalvåret kan bruges til at give forvarmet luft ind i huset.

Hvis man vil havde en mere simpel løsning kan man nøjes med at udskifte vinduerne til vinduer der er indbygget ventilationssystemer i, der gør det muligt at ventilere mellem glasset, og dermed kan forvarme luften inden den kommer i huset, udviklingen af disse er ret langt fremme, og de kan regulere sig selv ved hjælp af følsomme materialer som ler, der udvider sig og trækker sig selv sammen ved bestemte temperaturer og derved sørger for optimal udluftning selv hvis man ikke er hjemme til at justere det.

Ved et for varmt hus kan man lave større udhæng over vinduerne eller lave lameller på udvendig side af vinduet. Det er vigtigt det er på udvendig side, da det så vil blokere solstrålerne for at komme igennem glasset, og dermed stoppe varmen, dette opnår man ikke ved et gardin der kun holder lyset ude.

Husets tag har en god hældning og orientering i forhold til solceller og der kan med fordel sættes et anlæg op der kan forsyne familien med al energi der er nødvendigt, dog bør en lille vindmølle supplere i vinterhalvåret, dette kan gøres ved en mølle der senere vil blive nævnt i Zone 2. Denne mølle vil skulle pumpe vand op i den tørre tid for at holde området vådt, men i danmark har vi en fugtig vinter, hvor det ikke vil kræve den samme mængde vand at blive pumpet op om vinteren som om sommeren for at holde den øverste dam fuld, derfor kan man udnytte mere af den producerede energi til husholdning.

Laden bør også bruges til vandopsamling, og måske havde en reservetank til husbehovet, da laden har et stort areal og potentielt kan fange rigtigt meget vand på selv en lille regnskylle. Samtidig bør der opbevares vand til tørkeperioder, og til vanding af køkkenhaven.

Systemet skulle gerne være designet til at klare sig selv, men det vil køkkenhaven ikke kunne, og desuden vil der skulle bruges rent vand til dyrene. Det vil også kræve vand at vaske den høstede mad fra systemet, og vand til rengøring af forskelligt udstyr, især i forbindelse med slagtning af dyr.

I laden bør man lave forskelligt arbejdsplads, både til reparation af værktøjer, men også vaske og slagte borde. Laden kan samtidig også fungere som kølerum og opbevaring af diverse ting. Her kan det være en god idé at lave en kælder, eller et rum der kan holdes frostfrit året rundt, således man kan opbevare mad til vinterens forbrug. Det kan også være en god idé med frysere eller køleskabe til produkter til salg, der forventes længere salgstider.

Skygge rum kan også laves og måske indrettes til ophæng af røget eller saltet kød.

Laden bør samtidig indeholde plads til ejendommens dyr og beholdninger af foder til disse. Også selvom man regner med at dyrene kan finde deres foder i deres indhegninger, dette kan dog fx gøres ved at man som sin cash-crop eller sin hovedafgrøde, altså den man regner med at kunne lave penge på, dyrker ting, der både kan sælges men også bruges som foder. Mange rodfrugter har fx en god holdbarhed, både i og oppe af jorden, har god foderværdi og er også en fantastisk spise i det

danske køkken. På den måde kan man slå 3 fluer med et smæk, man har sået en foder sikkerhed til sine dyr, som kan stå på marken rigtig længe, nogle endda vinteren over, behøver dyrene ikke foderet, vil rodfrugterne stadig være friske og kan enten spises selv eller sælges.

Dette vil kunne gøres først på foråret når man har set om dyrene har tilstrækkeligt foder, inden det igen begynder at spire udenfor igen.

Det vil selvfølgelig være vigtigt at man husker at reducere sin bestand i efteråret, så man skal bespise så få dyr vinteren over som muligt, og her konservere dyrene på en sådan måde de rækker til foråret, eller få dem solgt.

Side 27

Zone 1 Zone 1 vil være den zone der kræver flest besøg, derfor er det vigtigt at få den placeret tæt på hvor man bor, og derfor gøre det lettere at komme til.

Ofte vil det også være den mindste zone. Den vil dog i dette design være ret stor, men nogle af funktionerne i zonen kræver ikke meget tilsyn, men er taget med i zonen af anden grund.

Som udgangspunkt vil størstedelen af familiens mad også blive produceret her, således den er nem at komme ud og plukke.

En gennemsnitlig dansker spiser lige under 2 kg mad dagligt, dette vil være udgangspunktet for dette design.

Et veludnyttet højbed i danmark kan der næsten opnås et udbytte på 12 kg om året pr. m2. Her vil vi sætte udbyttet lavere for at tage hensyn til der kan være et tab på nogle afgrøder i forhold til sygdom osv. Derfor regner jeg med 8 kg pr m2. Håbet med designet er at der skal være mange flere årigt planter, og derfor bliver højbedene sat til et lavt areal, nemlig et effektivt gro areal på ca. 125 m2. Det vil om året producere 1000 kg ud af familiens behov på 2920 kg. Samtidig vil der være et drivhus på knap 30 m2. Her regner jeg med 10 kg pr m2. da vi her også kan udvide sæsonen, og ofte her har tomater, agurker og vindruer der kan give et kæmpe udbytte. Nord for drivhuset l der blive placeret krydderurte spiraler, disse er placeret tæt på husets indgang, og gør det derfor nemmere at plukke friske urter til madlavningen, her vil det også være muligt at havde andre råvare som søde kartofler der er mere varmekrævende. Spiralerne vil jeg ikke regne med i mad balancen.

Nord for krydderi spiralerne er der placeret græsgange til kaniner, her er der lidt over 100 m2. Hvor der Side 28

tiltænkes der skal gå 2 kanin familier.

Disse kan græsse her, eller blive sat i bure hen over køkkenhaven, hvor de vil afgive gødning til planterne.

Kaninerne er desuden gode til at udnytte vores køkken rester, og meget affald fra køkkenhaven, som toppen af gulerødder og rødbeder, og meget andet. To kanin familier skulle gerne kunne producere 100 kg kød årligt.

I denne zone vil der blive anlagt en stor frugt, nøde og bærskov. Her kan man blande godt og få stor biodiversitet. Dette vil være planter der har et stort behov for næring, ca.

2-8 g N/m2. Derfor vil der her også skulle plantes nærings fikserende stævnings træer, dette kan være bælgplanter, dette kan også være spiselige arter som ærte træer. Men vil primært være Rød og Grønel, disse producere op mod 10 g N/m2. og kan derfor nøjes med at udgøre under halvdelen af arealet. Samtidig kan de beskæres og bruges som brænde og vil skyde igen. Dog vil denne madskov bestå af ca.

60% nærings fikserende planter, men også akkumulerende planter som Kulsukker. Dette gør der kan opsamles løvfald fra skoven og bruges som gødning i højbedene.

Arealet består af godt 2.200 m2. og vil bestå af godt 50% mad producerende træer (heriblandt ærte træer og sølvblad som også fiksere næring). Økologiske plantager har ca. et udbytte på 1,47 kg frugt pr. m2, dette kan her give os et udbytte på ca. 1617 kilo. Dette bringer os på 3017 kg årligt. Men vi vil stadig kunne få mere mad ud af zone 1. I madskoven vil høns blive implementeret og kontrolleret, hvor man kan flytte dem rundt i en hønse traktor. Dette vil gøre de vil spise forskellige insekter og nedfaldent frugt, og dermed udnytte

de ressourcer vi ikke selv bruger.

En bestand på 10 høns vil være rigeligt til husbehov, og madskoven burde i løbet af forår, sommer og efterår kunne producere det mad bestanden spiser, men her kan med fordel holdes op til 250 høns til producering af æg og kød med henblik på salg, og dermed give en indkomst. Dog vil mellem 10-20 være at foretrække til et bæredygtigt system. Dette vil kunne give ca.

6000 æg årligt med 20 høns, dette svarer til ca. 300 kg mad, nogle af dem vil man kunne lade rue ud og give kyllinger til slagte, og mange æg ville kunne sælges.

Den eksisteren lade vil blive brugt til madopbevaring, redskabsrum osv, da der allerede eksistere noget, og har god plads til dette, og det vil derfor være unødigt at opføre nyt. De mest basale redskaber kan muligvis haves i drivhuset og dermed have dem hurtigere ved hånden når man er i køkkenhaven.

En enkelt svale bliver også drejet uden om køkkenhaven, og her er der behov for der bliver jævnet lidt jord ud.

Side 29

Plante eksempel i højbede for udbytte på op til 12 kg pr. m2 Et eksempel på hvordan man udnytter sit højbed meget effektivt, og samtidig har en god biodiversitet og udnytter flere forskellige lag.

Det skal nævnes metoden virker bedst, hvis man ikke graver i jorden, men blot hver forår ligger et par centimeter gødning på toppen af jorden uden at prøve at arbejde det ned i jorden. Og derfor ikke forstyrre bakterierne, svampe og dyrene i

Som man kommer længere ind mod sommeren, og man har plukket spinat og salat fra bunden bliver der plads til man kan så gulerødder og broccoli imellem dem, så gerne dette tidligt da det er længe om at spire og komme op og fylde, salaten kan godt stå og vokse og lade sig plukke et måned efter gulerødderne er sået.

Side 30

jorden. Det opfordres også til ikke at rive planter op med rødderne, men prøve så vidt muligt at beskære dem lige under jordhøjde og lade rødderne rådne op i jorden. Først på foråret kan man allerede forspire indendørs, så gerne 10-15 løg i hver kammer og plant dem ud sådan, her tynder man dem ud og bruger toppende som forårsløg, tynd ud til der står ca. 4 løg i hver klump.

salaten dyrkes og man tager altid de nederste blade på planten og lader den vokse videre. Rødbeder behandles på samme måde som løgene, og bladene gør det godt i salat.

Som tingene bliver modne og klar til høst plukker mand og planter nyt der er forspiret forinden, dette kan føre til der hurtigt kommer en anden høst, eller nogle rigtigt store afgrøder sidst på sæsonen, kålen samt gulerødder kan stå langt ind i vinteren og hen på foråret og kan altid tages op når behovet er. Bønnerne bør tages inden frosten kommer, mens rødbederne kan tåle noget frost.

Der kan med fordel også plantes porre der også kan tåle frosten, og man har dermed et godt bed der kan forsyne en med friske afgrøder i løbet af vinteren.

Den varierende mængde er afgrøder gør at jorden ikke bliver skør, og man behøver derfor ikke yderligere rotation af afgrøderne end der ses her, dog anbefales

det, det kan også anbefales der hvert tredje eller fjerde år plantes grøngødning eller blomster, således nogle af køkkenhavens bede består af blomster og tiltrækker bier mm.

Når man gør dette bør tagetes sås sammen med, da de bekæmper forskellige pest det kan ophobe sig i jorden.

Companion planting Højbedene bør optimalt også benytte så meget companion planting som muligt, det vil sige planter, der direkte har en gavnlig effekt på hinanden, eller udnytter nogle andre ressourcer, eller ressourcerne på en anden måde end dens nabo.

Et kendt companion planting par, er det man kalder de tre søstre. Det består af man sår majs, der vil sætte sine stilke og blade lige op i luften, de har en stærk stamme og kan derfor

godt holde til der klatre bønner op ad dem, så udnytter man at majsen har en stærk stamme og skal ikke lave et seperat stativ bønnerne kan kravle op ad, desuden tager bønnerne ikke næringen fra jorden, men fra luften, det vil sige når planten dør, så vil plantedelene fra bønnen være noget man har tilført udefra, og virker derfor som gødning for næste års sæson. Til sidst planter man squash eller græskar nede i bunden. disse

vil udnytte den lys der kommer ned mellem de andre planter, og de vil samtidig dække jorden, således der intet sollys kommer ned og rammer jorden direkte. Dette gør at fordampningen reduceres og der ikke skal vandes så meget, og samtidig dækker det også for lyset til ukrudt, og vil dermed reducere mængden af disse, eller helt eliminere det.

Side 31

Zone 2 I denne zone vil der blive placeret ting der kræver mindre påsyn, her vil hovedafgrøden fx være. Dette vil være disse afgrøder der potentielt vil brødføde familien, men da dette burde kunne klares fra zone 1 i vores beregninger, kan hovedafgrøden også være det der skal give en indtægt. Arealet i det Sydøstlige hjørne tilbyder ca. 1600 m2 plads.

Her kan man fx plante kartofler, majs eller bønner. Man kan også gå til flerårige afgrøder såsom Jordbær.

Eller dele stykket op til forskellige afgrøder og køre rotation. Hvis man ønsker det kan man også så korn, dog vil der være mindre arbejde i at dyrke nogle af de andre afgrøder og bytte sig til korn og halm til sine dyr.

Zone 2 vil i det Sydvestlige hjørne havde grunden højest placeret dam, her kan man med fordel havde en flok ænder bosat, i en lille madskov med vilde planter der kan passe sig selv. Skulle ens køkkenhave blive angrebet af snegle, kan ænderne føres ned og bekæmpe sneglene.

Ellers kan de næsten passe sig selv, så længe der er frisk vand og læ til dem. Ænderne levere gode æg større end hønsenes, men giver samtidig også kød. Når man fodre sine høns vil de smide mange af deres ekskrementer i vandet, og det vil dermed blive skyllet ned gennem ens system. Stykket er på ca. 750 m2 og en madskov kan her også hurtigt producere meget mad eller havde mange nærings fikserende planter der kan smide deres blade og fordele næring længere ned ad bakken og ned i systemet.

Nord for ænderne vil der blive anlagt zone afgræsning, der vil bestå af 28 felter bestående af 100 m2 stykket. Dette vil være til græsning af større dyr, disse felter vil svare til 3 heste kan græsse et felt Side 32

hver dag, således de rykkes et felt hver dag. Dette betyder at fra de har gået på et felt, vil der gå 28 dage før de kommer igen. Dette er den optimale tid for græsset til at komme tilbage, og sætte gode rødder og sunde næringsrige skud op igen.

Dette giver græsset de bedste betingelse, samt dyrende det mest næringsrige foder. Afgrænsningen kan også bruges af andre kreaturer som fx. køer, geder eller får. Ønsker man ikke større dyr, kan man med fordel lade dette stå som eng i forældelse med stykket nord for det vil blive forklaret senere, og dermed forbedre betingelserne for vildt til jagt.

I det Sydvestlige hjørne op mod markerne vil der med fordel kunne placeres en vindmølle, den vil stå tilpas langt væk fra huset, og nu vil der være træer mellem møllen og huset hvilket vil tage noget af lyden.

Møllen vil her kunne lave strøm, eller pumpe vand op fra den nederste sø og op til den øverste, for altid at holde rotation i vandet, og dermed også sørge for at grunden ikke vil skulle vandes, selv i tørkeperioder, da systemet hurtigt vil blive mættet og holde vandet i flere år. Samtidig vil man kunne udnytte dræningen af nabo marken.

Side 33

Madskov - Design i etager Når man designer en skov er der mange forskellige lag, man kan argumentere for hvor mange lag der er, normalt siger man 7, men her vil jeg tage udgangspunkt i 9: 1. Trækronen (de højeste træer) 2. Mellemstore træer 3. Små træer 4. Buske 5. Græsarter / klumpplanter 6. Urter 7. Rhizosfære (såsom rodfrugter) 8. Bunddække 9. Klatreplanter For at lave en bæredygtig skov skal man minimum have 3 af disse lag, og gerne flere. Jo flere man selv indsætter jo større er chancen for alle nicher vil blive udfyldt, og dermed ikke efterlade plads til andet.

Det er også vigtigt her at kigge på hver enkelt art, og finde arter der udnytter sollyset på forskellige årstider. Dette kunne fx være man havde nogle løg der kommer tidligt i foråret, lig efter den første frost er væk, dette kunne være ramsløg eller tulipaner. Så kan man havde røllike der kommer lige efter, hvorefter men hen på foråret for blade på træerne, her vil ramsløgene normalt ikke havde det store lysbehov da de tidligt sætter blomst og frø, og dør hen kort efter trækronerne har skærmet næsten alt lys af, for at komme igen næste år når frosten er på flugt. Rølliken kan klare sig med lidt sol, og vil måske med fordel ikke Side 34

gå i frø, da de kan sprede sig rigtigt meget. Man kan samtidig havde nogle bunddække planter der kan skygge jorden godt af, hvis man vælger at have god afstand mellem sine store træer, for at lade flere mindre ting vokse i sin skov.

En god strategi vil være at sætte de store træer, og i kanten af dem sætte mindre træer eller buske, og her skal man igen huske på det med næringsbalance, sætter man fx et stort valnøddetræ, kræver det meget næring, derfor vil man kunne sætte buske som havtorn omkring den, da de er nærings fikserende og dermed vil give næring til valnøddetræet år efter år. Rundt om havtornene kan man sætte akkumulerende planter, som er de planter der er gode til at trække mineraler ud af vores jord, dette kan være Kulsukker eller Tidsler. Tidslerne er gode til at akkumulere jern, hvilket bærbuske bruger meget af (såsom havtornen). så kan man her også plante et bunddække af fx europæisk blåbær, eller jordbær. og på den måde har man her forskellige planter, der alle udnytter forskellige højder i luften, og er med til at bidrage med forskellige mineraler og næring. Dette betyder at alt vi skal, er at plukke frugterne når de er modne. Vi kan sågar havde dyr til at gøre dette for os, hvis vi har store arealer, de vil automatisk spise alle de nedfaldne frugter, også kan vi engang imellem fange en høne, en gris eller hvilke dyr vi nu ønsker at havde til at gå i vores skov, og slagte dem. Dette er også med til at gøre vi ikke skal fodre så meget, og kan fokusere på at passe andre ting.

Side 35

Zone 3 Zone 3 er lidt utraditionelt mindre end zone 2. Normalt som man bevæger sig ud i zonerne vil zonerne blive større da de normalt kræver mindre vedligeholdelse, men da vi er begrænset af 2 hektar er der ikke plads til de helt store zone i zone 3, 4 og 5.

Denne zone vil igen indeholde en madskov / stævningsskov. Arealet er på ca. 2600 kvm. Her tænkes der at der kan holdes grise, måske i en zone opdeling, således de kun går i et enkelt felt en enkelt dag, eller at det bliver delt op i nogle større felter af ca. 500 kvm og de så for lov til at gå et par enkelt dage i hvert felt. Det er vigtigt at huske på grise er et skovdyr, men også at de er altædende, og derfor kan være hård ved skoven, derfor er det vigtigt at få etableret nogle store træer, inden grisene introduceres.

Stykket vil også havde gode muligheder for geder, også et destruktivt dyr, dog med lidt dårligere grave evner.

Stykket kan med fordel også bruges sammen med zone afgrænsningen afhængigt af hvilke dyr man gerne vil have og hvor mange, har man fx ingen heste eller køer, kan grisene få nogle større felter i zone 2 hvor der er zone afgræsning, også vil de ind imellem komme ind i skovstykket at gå i zone 3, da de vil være nemme at flytte fra den ene indhegning til den næste.

Hvis man ikke ønsker at holde dyr på stykket vil det med fordel kunne stå som et vildt stykke hvor vilde dyr vil kunne indfinde sig, så som råvildt. Stykket indeholder også den nederste dam, samt åen op til den store dam, dette gør det muligt også Side 36

at havde fisk her, eller skaldyr, derfor skal det også være muligt at komme til disse hvor man evt kan fiske eller sætte garn og fælder.

Side 37

Zone 4-5 Disse 2 zoner har jeg valgt at slå sammen, da der er begrænset plads.

Denne zone vil indeholde en eng til rådyr, manden i huset er jæger, og der vil derfor i denne forbindelse også blive placeret et skytte tårn her, hvor der vil være udkig over det meste af grunden, i tilfælde af men ikke vil have dyrehold, og derfor vil havde store arealer hvor vilde dyr kan komme og finde føde.

Der er allerede nu en flok af rådyr der besøger grunden og græsser i de gamle hestefolde, og derfor kan der med fordel bruges vildt blandinger målrettet på at holde denne flok i området. Denne eng vil ligge i forbindelse med zone afgrænsningen og ønskes der zone afgræsning vil der blive lavet et læ bælte mellem de to zoner, således rådyrene føler sig mere beskyttet og nemmere lokkes frem.

Nord for engen vil der laves et tømmer stykke ud mod vejen, for at minimere trafikstøj, men også igen for at skabe trygge rammer for rådyrene, således biler ikke fare forbi. Det vil samtidig give mere privatliv til grunden, selvom vejen er meget lidt trafikeret.

I det Nordøstlige hjørne vil endnu et vildt stykke med stævning og tømmer etableres. Her vil den store sø også være, så her vil der være gode muligheder for et større fiskehold, området vil også være meget lidt forstyrret og vil derfor begynde at tiltrække flere vilde dyr, fugle og insekter, man kan derfor være heldig at udvide sit jagtbytte med måske ænder, fasaner mm.

Side 38

Side 39

Konklusion / afrunding En omlægning af de 2 hektar vil kunne komme til at havde en stor biodiversitet, med mange forskellige zoner, der hver kan bidrage med noget forskelligt. Det vil være muligt at blive selvforsynende med mad på en brøkdel af grunden, og dermed er der et stort potentiale for et overskud.

Dette overskud vil være vare der kunne sælges og give en indkomst der måske ville kunne understøtte en hjemmegående familiemedlem.

Grunden giver gode muligheder for at lave vandsystemer, der kan holde jorden frugtbar, men også indeholde liv, såsom skaldyr og fisk, der også kan være en kilde til mad. Dette giver også gode muligheder for at tiltrække vilde dyr, der kan gøre det til et mere attraktivt jagtområde.

Området har også en størrelse der gør det er muligt at plante et mindre stykke til tømmer, dog kan mere plads inddrages til dette hvis det er vigtigt for husstanden, da engen kan inddrages til dette. Kronvildt vil stadig kunne komme her, der vil dog være mindre føde til dem.

Men bestemt en grund med meget potentiale trods den nedadgående hældning mod nord, men med strategisk plantning af lavere træer mod syd, og bevæge sig op mod nord som også er vist i designet, vil der stadig være plads til en tæt beplantning.

Side 40

ZONE 4/5 - VILDT

ZONE 4/5 - TØMMER ZONE 3 - MADSKOV OG DYR ZONE 4/5 - ENG

ZONE 1 - MADSKOV OG HØNS

ZONE 2 ZONEGRÆSNING

ZONE 1 - KØKKENHAVE OG KANINER

ZONE 2 HOVEDAFGRØDRE ZONE 2 - ÆNDER

Side 41