Konference: It og medier i skolen

Page 1

It og medier i skolen Konference 7. oktober 2010


It og medier i skolen 02 Pagineringstekst

It og medier i undervisningen er en konference som kan lære dig at udvikle og kvalificere anvendelsen af it og medier i din undervisning. Mobiltelefoner, digitale kameraer, computerspil og gratis online-tjenester på nettet kan bruges aktivt i undervisningen, men stiller også læreren over for nye udfordringer. Konferencen tager udfordringerne op til diskussion og giver dig igennem workshops mulighed for selv at prøve kræfter med de nye medier i en undervisningssammenhæng. Konferencen retter sig primært mod skolelærere, pædagoger i skolen, undervisere på ungdomsuddannelserne, samt undervisere ved de professionsrettede uddannelser. Der veksles mellem oplæg og workshops med vægt på aktiv deltagelse. Både nystartede og rutinerede it-brugere er velkomne.

Praktiske oplysninger Tid og sted: 7. oktober 2010, 8.30-16.30 Læreruddannelserne Metropol Nyelandsvej 27 2000 Frederiksberg Pris: 1.300 kr. Tilmelding senest 7. september online på: www.phmetropol.dk under videreuddannelser. Tilmeldingen er bindende, efter fristens udløb.


03

Program 7. oktober 2010, 8.30-16.30 08.30-09.00 Registrering og velkomst 09.00-10.00 I kølvandet på Web 2.0 – en ny læremiddelkultur? I kølvandet på Web 2.0 er der opstået en ny læremiddelkultur, hvor materialer til brug i undervisningen kun er et klik væk. Oplægget forsøger at give en overordnet didaktisk ramme, som kan bruges, når man leder efter anvendelige web 2.0 værktøjer til brug i undervisningen. Igennem en blanding af teori og praksiseksempler eksemplificeres det, hvordan web 2.0 kan didaktiseres og anvendes i praksis. Oplægsholder: Uffe Sørensen, Projektleder, Webtjenesten LærIT 10.30-11.45

Digital kompetence: pædagogiske udfordringer Hvad er digital kompetence? Hvordan udvikles den i dag i skolen? Hvilke udfordringer stiller den til fremtidens lærere? Foredraget vil give svar på disse spørgsmål og vil bl.a. inddrage eksempler fra undersøgelser fra forskningscentret DREAM, som oplægsholderen er leder af. Oplægsholder: professor, dr.phil. Kirsten Drotner

11.45-12.30

Frokost

12.30-14.00

Workshop, første session Der er mulighed for at vælge sig på én workshop i hver session. Workshop 6 fortsætter dog over begge sessioner. Workshop 1-6 er beskrevet nedenfor.

14.30-16.00

Workshop, anden session

16.00-16.30

Afrunding: Lidt godt for øjet, ganen, øret og hjertet.


Workshops Du kan vælge 2 af nedenstående workshops. Pladserne tildeles efter ’først til mølle’ princippet.

04 Pagineringstekst

Workshop 1: Det eksperimenterende fællesskab Workshoppen indeholder praktiske eksempler på leg med kameraer, mobiltelefoner, enkel redigeringssoftware, billeder, legetøj og kasserede computere. Pædagogiske overvejelser over hvordan medielegen kan organiseres, så børnene er med til at finde på, undersøge teknik og skabe fortællinger. Workshoppen retter sig mod indskoling, samarbejdet med SFO og daginstitution og fagene dansk, natur/teknik og projektorganiseret undervisning. Workshoppen bygger på forsknings- og udviklingsarbejde med børn, pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere. Medbring din egen bærbare, din mobiltelefon med kabel til computeren, dit webcam og kamera med kabel til din computer. Download det gratis program Picasa3 på computeren. Workshopledere: Klaus Thestrup, lektor ved VIA UC, ph.d.-stipendiat v. Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet. Ole Caprani, Lektor ved Datalogisk Institut, Århus Universitet


05

Workshop 2: Praksis 2.0 – Undervisning er kommunikation Med udgangspunkt i nye perspektiver på undervisningspraksis didaktiseres gratis online-tjenester og nettet betragtes som et reservoir af lærermidler. I workshoppen får du berøring med en lang række gratistjenester, som for altid vil ændre din undervisning. Hvordan visualiseres en tekst? Hvordan eksternaliseres et digt? Hvordan får jeg indblik i elevernes forforståelse? Sammen didaktiserer vi web 2.0 applikationer, og samler vores praksisideer og refleksioner i et fælles mindmap, som efterfølgende kan danne basis for din egen søgen efter web 2.0 lærermidler. Workshoppen tager primært udgangspunkt i en praksis omkring de humanistiske fag - dansk, sprogfagene, historie, samfundsfag, etc. Det er en god idé at medbringe sin egen computer. Workshopleder: Uffe Sørensen, Projektleder, Webtjenesten LærIT.


06 Pagineringstekst

Workshop 3: Naturfag, interaktive tavler, dataloggere, mikroskopiering med mikroskopkamera, mobiltelefoner Denne workshop retter sig mod naturfagsområdet. Der vil blive vist eksempler på anvendelsen af en lang række virkemidler som kan være med til at gøre naturfagsundervisningen mere dynamisk og levende. Med udgangspunkt i praksis fra folkeskolen vises eksempler på undervisning, hvor integreringen af mobiltelefoner, mikroskopkameraer, mv. i sammenspil med interaktive tavler sætter helt nye normer for hvad naturfagsundervisning kan være. Efter introduktionen vil deltagerne selv blive sat overfor at anvende de forskellige værktøjer, ud fra nogle få konkrete opgaver. Det er ikke nødvendigt selv at medbringe computer. Workshopholder: Nicolai Munksby, lektor ved Læreruddannelserne Metropol.

Workshop 4: Om computerspil i undervisningen Workshoppen præsenterer computerspil i mediebilledet som et nyt kulturfænomen og placerer computerspil i folkeskolens undervisning i relation til Fælles Mål 2009 samt faghæfte 48, It- og mediekompetencer. Der vises eksempler fra konkrete undervisningsforløb i fagene dansk, engelsk og historie, hvor computerspil er brugt sammen med bøger, film og tegneserier. Andre praksiseksempler viser, hvordan computerspils motivationspotentiale udnyttes til at arbejde hen mod de faglige mål for fagene. Endelig gives der bud på, hvordan der kan arbejdes med elevernes mediebevidsthed i relation til computerspil. Ved workshoppens start udleveres en omfattende og notatvenlig linksliste, som følger workshoppens kronologi. Workshopholdere: Mathias Poulsen, cand.mag. og Ella Myhring, lærer, skolebibliotekar. Begge er initiativtagere til spilskole.dk


07

Workshop 5: Mobiltelefon, skattejagt og smartkoder It og digitale medier bliver stadig mere mobile. Vi kan ”forstærke” vores virkelighed, og fx via vores mobiltelefon hente flere oplysninger om de steder, hvor vi befinder os. Det betyder, at vi kan flytte læring ud af klasselokalet og stadig få adgang til et hav af information og data. Denne form for forstærket virkelighed kaldes med et fint ord augmented reality. En simpel og stort set gratis måde at komme i gang med augmented reality er ved hjælp af smartkoder – eller QR koder. Et lille program installeres på mobiltelefonen og ændrer på den måde mobiltelefonen til en digital kodelæser. I workshoppen vil vi kort se på fænomenet augmented reality, og herefter kaste os ud i praktisk brug af koderne med hjælp til opsætning af telefon og produktion at egne koder. Tag din mobiltelefon med! Workshopleder: Malene Erkmann, pæd. it-konsulent.

Workshop 6: Lommefilm Workshoppen vil give et indblik i, hvad lommefilmen (film optaget på mobiltelefoner) kan bruges til i undervisningen. Vi viser eksempler på kampagner, hvor lommefilm og undervisninger er gået hånd i hånd. Desuden skal deltagerne på workshoppen selv lave film på egne mobiltelefoner, så de er rustede til selv at arbejde videre med mediet. Besøg lommefilm.dk inden konferencen for at se eksempler på film og projekter. Medbring mobiltelefon og meget gerne egen pc. Workshopledere: Kasper B. Olesen og Martin Spenner, Lommefilm. (HUSK: Denne workshop har dobbelt varighed. Vælges denne workshop, vælges derfor kun denne ene).


Professionshøjskolen Metropol LÌreruddannelserne Metropol Nyelandsvej 27-29 2000 Frederiksberg Kontakt Helle Salby Telefon +45 72 48 72 83 hesa@fredersem.dk www.phmetropol.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.