Det første du støder på, når du besøger Supermarco, er vores café. Og naturligvis i nostri angeli – vores engle.
De sørger nemlig for at stille din sult eller tørst med italienske lækkerier og drikkevarer – også når det skal gå stærkt i din frokostpause.
Vi har byens bedste kaffe fra Napoli, dejlige
drinks, pastaretter, pizza, panini, og cornetti, og du kan spise både inde og ude eller tage
maden med hjem. Vi glæder os til at se dig, og vi håber, du ligesom os føler, at du træder ind i et lille stykke af den Italienske madhimmel, når du besøger os og vores engle.
Vi ses i Supermarco – en bid af Italien.
OPSKRIFTER I SAPORI DELLA PUGLIA
VORES PRODUCENTER
GALANTINOS ELEGANTE OLIER
VINO
FINT BESØG
AMBASSADØREN FOR DEN GODE SMAG
REDAKTØR
Niklas Roar niklas@ello.dk
REDAKTIONSANSVARLIG
Barbara Lütken bml@ello.dk
FOTO FORSIDE
Colombus Leth
FØLG OS supermarco supermarcodk
FIND OS
Supermarco
Støbegodsvej 1, 2450 København SV
Supermarco.dk
Niklas er journalist, underviser og tidligere rejseredaktør og har i mange år haft en stærk passion for det italienske køkken. Han prøver at lære italiensk, er en glad amatørkok og producerer desuden film og tekster til Supermarcos onlineplatforme.
TRYK
Dystan & Rosenberg ApS
ANSVARSHAVENDE
Supermarco
Barbara er opvokset i Napoli, men har boet i Danmark siden 1997. Hun har arbejdet i reklamebranchen som art director og tegnestuechef, hun har udgivet kogebøger og stod bag magasinerne Si Italia og Italia – Ja tak.
Der er nu gået godt tre år, siden vi overtog Supermarco, og dengang sagde vi, at det netop ville tage tre år eller ca. 1000 dage at få vendt skuden og rettet op på forretningen.
Og det har faktisk holdt meget godt stik. Hullerne i skibet er lukket, lasten er intakt, kursen er sat, og der er god vind i sejlet. Det har været en vild rejse, specielt når man står på broen, men vi håber, at også I som kunder lægger mærke til forandringerne. Vi er i hvert fald ualmindeligt stolte, taknemmelige og ydmyge over for de mange glade og positive tilbagemeldinger, vi får på daglig basis fra jer i butikken og på vores sociale medier. Det oplever man sjældent i forretningslivet.
Her i år fire for ‘det nye Supermarco’ skal den stå på stabil drift, fortsat udvikling og fokus på sortiment og nye producenter, og hvordan I får en oplevelse, når I besøger os.
Vi ønsker nemlig at skabe en endnu mere autentisk og enestående oplevelse for alle, der kommer ind i butikken og følger os online.
Hvad angår onlinesalg, så oplever vi stor interesse og efterspørgsel fra folk i hele landet, men vi har fortsat valgt at holde fokus på vores fysiske forretning.
Vi ønsker primært at lægge vores kræfter i at skabe liv i lokalområdet og at bidrage til nærings- og kulturlivet i en ny spændende bydel, samtidig med at vi også vil være et sted, hvor kunder fra hele København, Sjælland, resten af Danmark og Skåne kan få en italiensk indkøbsoplevelse. De skønne rammer i vores renoverede bygning fra 1925, personalets hjælpsomhed og passion, de mange italienske gloser og fagter og duften af varerne. Kort sagt skal et besøg i Supermarco være som at få en bid af Italien.
Hvad fremtiden vil bringe, ved vi endnu ikke. Men vi ved, at vores primære fokus altid vil være at skabe den bedst mulige atmosfære i Supermarco. Og at vi bliver ved med at holde lukket om søndagen. Den dag er som i Italien helliget familien, og både vi og vores personale elsker den.
Vi kan også afsløre, at vi har en ombygning af vores cafe på tegnebrættet, og hvis alt går efter planen, vil den stå færdig og være endnu mere hyggelig og indbydende inden påske. Med et par overraskelser eller tre.
Vi glæder os til at tage godt imod jer i 2022.
Italiens hæl er et overflødighedshorn af betagende kyststrækninger, pittoreske landsbyer og skønne råvarer, der smager af sydens sol
AF REDAKTØREN
elkommen til Italiens hæl. En region der stod forrest i køen, da der blev uddelt skønne landskaber med betagende kyster, hvor blændende hvide sandstrande møder det azurblå Adriaterhav for så at blive afløst af dramatiske klipper, store marskområder og middelalderlandsbyer knejsende på centrallandets bakketoppe. Der er flere oliventræer her end noget andet sted i Italien, hvoraf mange har haft rødder i den næringsrige jord siden oldtiden og oplevet historiens
vingesus og alskens erobrere – grækere, romere, byzantinere, tyrkere, normanner og franskmænd. Alle har nydt godt af oliventræernes livgivende olie, og det apuliske køkken er i dag rustikt, ærligt og velsignet af solens smage. Det er enkelt og opbygget af gode lokale råvarer – fisk og skaldyr fra kysterne, pasta fra de enorme hvedemarker og vidunderlige oste fra bjerge og højland. På vinstokkene dominerer den kraftfulde Primitivo-drue og den mørke Negroamaro og bliver nærmest et billede på puglieserne, der er fyldt af varme, stolthed og en dyb kærlighed til deres land og deres kulturarv.
Jeg stillede kun op i Masterchef, fordi jeg ville vinde. Hvis jeg
stillede op i Vild med
dans, ville jeg ikke have en chance.
Det er kun en ekstra drivkraft for Timm Vladimir, når folk vil sætte ham i bås som ham komikeren, der nu også vil prøve at lave mad. For allerede som barn gik han i madskole, mens de andre drenge gik til fodbold.
Timm tager imod i sin nye kvistlejlighed på Nørrebro. En slank
hund hopper op og byder velkommen, og Timm forklarer, at han bekymrer sig lidt for underboerne, når Ozzy styrter frem og tilbage gennem det store åbne rum og angiveligt skulle lyde lidt som en galopperende hest, når man har soveværelse lige nedenunder.
Det er ikke lang tid siden, han har skullet vænne sig
til et nyt liv som single efter mange års ægteskab, men komikeren, iværksætteren og madentusiasten har efterhånden fundet sig til rette i en anden bydel med delebarn, delehund og et arbejdsskema, der buldrer derudad med både tv-programmer, forretningsmøder og foredrag.
Mange danskere kom på fornavn med Timm Vladimir, da han sammen med vennen Gordon Kennedy leverede aftenunderholdning
hos Statsradiofonien med catchphrases, som skulle blive en forankret del af eftertidens populærkulturelle referencer såsom ’Mester, den skal sgu have en tolvsyver i bagfætteren’, og ’Det bliver hun sgu glad for i længden’. Det var først mange år senere, han vandt Masterchef for kendte, men kærligheden til køkkenet kom faktisk før comedyen. ”Mad har altid været en kæmpe del af mit liv, og da de andre drenge gik til fodbold, så gik jeg til madlavning efter skole.
Det lyder så fancy at være forud for sin tid. Men på det tidspunkt var der jo ikke nogle tv-rollemodeller, så det faldt mig aldrig ind at blive kok. Mærkeligt nok. Det var først meget senere, da kokke begyndte at blive rockstjerner, at jeg tænkte: ’Det kan man også’, men så var jeg i gang med alt muligt andet.”
Det store skifte fra at være et kendt navn som ’ham komikeren’ til pludselig også at være køkkentalentet Timm Vladimir skete, efter han havde medvirket i programmet Til middag hos, som han vandt. Det førte til, at producenterne på Masterchef fik ham med i programmet, hvor han igen ikke blot vandt, men også satte sig respekt hos både deltagere og dommere.
”Jeg stillede kun op, fordi jeg ville vinde. Hvis jeg stillede op i Vild med dans, ville jeg ikke have en chance. De har spurgt mig
mange gange, men det kan jeg jo aldrig vinde, så det gider jeg ikke. Masterchef derimod var jo en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse. Også fordi jeg kunne få nogle benhårde topkokke til at vurdere min mad. Der får man jo bare helt ærlige bedømmelser råt for usødet.”
”Da jeg så var færdig med Masterchef, kunne jeg mærke, at jeg slet ikke var færdig med maden. Jeg har altid rendt rundt og været gøgler og standupper. Nu ville jeg lave noget med mad, men jeg skulle ikke have en restaurant. Jeg overvejede at finde en varevogn og så tage rundt i landet og lave cooking sessions - vel vidende at jeg med min tvivlsomme sans for logistik og orden forstod, at det ville blive et mareridt. Jeg var dog så heldig, at et par bekendte fra tv-branchen havde nogle lokaler i Valby, og så lavede vi madskole ét sted i stedet for at tage rundt.”
Det har langt hen ad vejen været ’learn by doing’ for Timm Vladimir, der jo ikke er hverken uddannet kok eller har studeret virksomhedsøkonomi på CBS. Men han har efter eget udsagn været privilegeret nok til at få chancen for at prøve nye ting af - og naturligvis til at lære af sine fejltagelser. Nogle af dem i privat regi. ”Nytårsaftener har næsten altid været holdt hos mig med 12-15 gæster, og jeg har begået alle de fejl, som foodies altid gør. Jeg var overambitiøs og stod i en uge mellem jul og nytår og lavede mad. Når det så blev nytårsaften, stod jeg hele aftenen i køkkenet uden at få talt med gæsterne, og vi var først færdige med at spise klokken to. Vi var lige ude og fyre noget af klokken 12 og så ind at spise igen,” ler Timm Vladimir.
Kritikernes spådomme en drivkraft
Det har ikke været uden udfordringer at skifte karriere. For selv om det på nogle områder har været en enorm fordel at være kendt, så er det samtidig en situation, hvor hans komikerbagdel er blevet placeret i den såkaldte klaskehøjde. ”I Danmark kan det godt være sådan, at nogen siger: ’Nå, nu er der en eller anden kendt, der stiller sig frem og laver noget, som han ikke er kendt for. Så må han være pissedårlig til det, og han gør det bare for at score lette penge.’ Logikken er altså, at fordi man er kendt for én ting, så kan
man åbenbart ikke andet?” spørger Timm og giver selv svar på tiltale. ”Det var nok halvdelen af branchen, der spåede, at mit projekt ville gå ned efter et halvt år. Men der var så også en masse kokkekaliffer, der sagde, at ’det kan han faktisk godt finde ud af, det der’. “
Nu ti år senere og med en sund virksomhed i vækst og udvikling er Timm Vladimir ikke i tvivl. ”Kritikernes spådomme har også været en drivkraft. Jeg skal fucking vise dem, hvad jeg kan!” Målrettetheden står tydeligt frem i hans ansigt, mens han placerer sine muskuløse underarme over kors på kroppen, og den velvoksne tatovering med ordet Libertá står
tydeligt frem og fortæller om hans drømme som menneske og som iværksætter. Italiensk for frihed.
”Jeg har hele tiden godt været klar over, at nogen kun kommer, fordi mit navn står på døren. Men hvis de kommer, og det er lort, så kommer de helt sikkert ikke igen.
Hvis du har haft en god oplevelse, siger du det til to personer, men hvis det ikke var godt, siger du det til ti. Så fra begyndelsen lavede vi en masse testruns. Jeg er meget ærekær. Det skulle bare sidde i skabet. Jeg vil ikke have, at nogen skal kunne sige til mig, at jeg er dårlig. Jeg oplever stadig, at der er nogen, der kommer ned og siger, ’det er ham fra Bagedysten’, og så har de nogle forventninger, der skal indfries.” Timms første madkursus bestod af italienske klassikere. Ganske enkelt fordi han ville give gæsterne en fornemmelse af succes. Og med hans egne ord, så er den italienske løsning sikker hver gang, hvis ellers det er gode råvarer. ”Vi laver et niveau, hvor alle får en succesoplevelse. Hvis niveauet er for højt, og det ikke bliver godt, så går folk hjem med en følelse af at have fejlet og i øvrigt ikke at have spist. Det går selvfølgelig ikke.”
Timm Vladimir elsker Italien og de seneste rejser er gået til henholdsvis Toscana, Umbrien og Veneto. I Toscana så han Det skæve tårn i Pisa for første gang under atypiske omstændigheder.
”Det var dels på bagkant af en nedlukning, men der blev også spillet italiensk landskamp, så der var ikke et øje. Det var EM-
Jeg har hele tiden
været klar over, at nogle kun kommer, fordi mit navn står på døren. Men hvis de kommer, og det er lort, så kommer de helt sikkert ikke igen.
semifinalen mod Spanien, og alle gader og pladser var lagt øde. Vi kom lige fra lufthavnen og skulle op at besøge min ven, der har et hus i bjergene, men på vejen bad vi chaufføren køre os til tårnet. Vi var der helt alene og tog nogle billeder, mens han fik en kop kaffe.”
Og det med at søge væk fra turistmasserne er helt afgørende for skuespilleren, der befinder sig bedst, når han er omgivet af autencitet. Han havde på forhånd troet, at det var noget af en umulighed i Venedig. ”Jeg var forberedt på at være overvældet af turisme. Men hvis man ellers bare lader være med at gå rundt på Markuspladsen hele dagen, så er der altså nogle store lokale oplevelser at hente. Byen er sgu fantastisk, hvis man gider at sejle lidt uden for de populære steder. Vi fandt de fedeste Vesterbro-agtige områder med masser af unge mennesker og naturvinbarer. Lidt smadret, men så fedt og et helt andet Venedig end det, man ser på billeder. Sådan nogle som mig er jo ellers lidt bange for at tage derned, for så står man der på Markuspladsen med en due på hovedet.”
Snakken går igen hen på italiensk mad, på venusmuslingerne i Venedigs laguner og på pasta og produkter, som står komikerens hjerte nær.
”Jeg kan ikke leve uden olivenolie. Jeg har altid en virkelig lækker olie,
Han rejser sig fra bordet og vender tilbage med en økologisk italiensk olivenolie af bedste beskaffenhed.
”Når den er så pisselækker som den dér, har jeg ikke noget imod at bruge 300 kroner på en flaske olivenolie.
Jeg elsker også oste. Jeg kan sagtens spise en Parmigiano Reggiano uden noget til – og jeg river det naturligvis ikke på spaghetti vongole”, siger han og løfter hænderne op foran sig som en italiener efterfulgt af et alvorsudtryk med mere end antydningen af et smil gemt bag øjnene.
som jeg bare hælder på en tallerken og dypper brød i. Det holder jeg meget af. Især nu hvor jeg bor alene. Jeg lavede altid mad til tre personer før, men nu er der bare mig selv. Så en ost, en pølse og en god olivenolie. Har man brug for andet?”
”Jeg elsker at lave pasta selv og gør det ofte. Det er jo ikke sådan, at man kan sige, pasta secca er en dårligere version af pasta fresca. Slet ikke. Det er to helt forskellige ting. Men det at lave det selv er skideskægt, og der er noget fedt håndværk i det. Jeg får min 12-årige knægt med, og så sidder vi en eftermiddag og laver det sammen i køkkenet. Jeg prøver helt generelt at involvere ham i madlavningen, men det skal være en god oplevelse. Jeg har selv været sindssygt kræsen som barn, men i dag spiser jeg alt. Lige nu gider han egentlig ikke at prøve nye ting, men hele hans liv har han set mig stå i køkkenet med alle mulige ingredienser. Så når han en dag får lyst, bliver han ikke bange for at stå med en fennikel eller en majroe. Når han selv en dag kommer til at stå i køkkenet, så er han
forberedt på det. Han er preppet og groomet på den rigtige måde,” fortæller Timm Vladimir og tilføjer: ”Håber jeg.”
Det er ham i det hele taget særdeles vigtigt, at børn lærer at lave mad og får et forhold til råvarerne, inden de flytter hjemmefra. ”Skal du købe det udefra, så bliver maden både dyr og dårlig.”
Han prøver også ad politisk vej at påvirke børns relation til mad ved at sætte det på dagsordenen i skolerne, og han er med i en række projekter med blandt andre Fødevareministeriet. ”Men hold kæft, hvor er det bare en lang og kedelig kamp med de der politikere,” siger Timm Vladimir og slår opgivende ud med hænderne og tager efterfølgende en tår af sin kaffe.
Tung fødevarepolitik eller ej, så står der fortsat mad på dagsordenen hos dagens hovedperson. For selv om han stadig har en ben i underholdningsbranchen, så er han slet ikke i tvivl om, at hans ti år gamle beslutning var helt rigtig, og at han fortsat er på vej ud ad rette spor. ”Jeg har ikke et endemål. Det er ikke vigtigt for mig. Men den nuværende retning er den, jeg vil gå. I dag kan jeg heldigvis rigtig hurtigt mærke, om det er noget jeg vil, når jeg bliver spurgt. Det kan godt være, at der er noget, jeg synes, lyder skidesjovt, men som
egentlig ikke er noget for mig. Jeg vil jo stadig gerne være top of mind hos folk, så på den måde er Den store bagedyst super, også selv om det ikke har noget med min madskole at gøre. Der må bare ikke være stilstand.”
direktører, som ikke bare har en hjertevirksomhed længere. En virksomhed er jo 90 procent hårdt arbejde, og det med at få det til at hænge sammen er vigtigt, og derfor er det også spændende hele tiden at udvide.”
Timm rejser sig, og det samme gør hunden Ozzy, der under morgeninterviewet er faldet helt til ro under bordet. Tv-værten stiller beredvilligt op til et par Instagramstories, før han giver hånden og takker af. En ny dag står klar til at blive erobret af madøret, komikeren, faderen og ejeren af en delehund.
Foruden Timm Vladimirs Køkken, driver Timm sammen med sin forretningspartner et bryggeri og en kantine, og han lægger navn til en serie af kvalitetskøkkenprodukter.
”Jeg kan godt se en restaurantkæde for mig. Jeg har ellers før været meget skarp på, at det skulle være en madskole, men nu er vi jo blevet sådan nogle gamle, tykke
I sin store Vinterkogebog
deler Timm Vladimir gavmildt ud af sine bedste opskrifter til årets kolde måneder. Der er både hurtige retter til familien på de travle hverdage og langsomme simreretter, der kan stå og passe sig selv, mens der hygges. I alt er der 140 lækre opskrifter at give sig i kast med. timmvladimirskoekken.dk
Jeg kan ikke leve uden olivenolie. Jeg har altid en virkelig lækker olie, som jeg bare hælder på en tallerken og dypper brød i.
Første gang ordet
Burrata optræder i en kogebog er i 1931
For få år siden havde de færreste danskere hørt om Burrata. Men i dag kan stadig flere af os ikke undvære den bløde friskost, og man kan vel sige, at den er blevet demokratiseret i en grad, så man efterhånden kan få den i flere større supermarkeder – i mere eller mindre lødige kvalitetsafskygninger. I Puglia derimod er det ikke ligefrem nogen nyhed, at vi her har at gøre med en formidabel formaggio, der kan få munden til at løbe i vand hos osteelskere verden over.
Den første Burrata bliver muligvis fremstillet i begyndelsen af 1900-tallet af Bianchini-brødrene Lorenzo og Vicenzo i den lille by Andria i Murgia vest for Bari. Andre og mere officielle kilder daterer
den dog til 1920’erne. Dengang var der ikke mere end nogle få hundrede køer, som græssede under egetræerne på de naturskønne bakker i det, der i dag er Parco Nazionale dell’Alta Murgia. Deres fedtfattige mælk udviklede en ganske særlig og aromatisk smag samt en kemisk sammensætning, der skulle bane vejen for det syditalienske osteeventyr.
Bedre smag – mindre madspild
Første gang ordet Burrata optræder i en kogebog, er i 1931, hvor man i Guida Gastronomica D’Italia beskriver osten som et egnstypisk produkt fra Andria. Det er dog først i 1956, at man satte den i produktion på Piana Paduragården. Som mange andre produkter, der senere har gået deres sejrsgang verden over, startede det som et biprodukt.
I dette tilfælde var det en metode, hvormed man kunne anvende resterne (i ritagli) fra mozzarellaproduktionen for at undgå kostbart madspild. En Burrata er således en Mozzarella, som fyldes med lige dele Mozzarellastrimler og fløde – det som i Puglia kaldes Stracciatella. Foruden at stå med et produkt, der havde en fantastisk smag, havde metoden den ekstra bonus, at holdbarheden blev forlænget, hvilket var en fordel i forhold til transporttiderne til markedet – især efter et sjældent snefald netop det år. For hverken dengang som i dag brugte man tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller citronsyre.
MADEKSPERT
Jeg må indrømme, at jeg har lyst til at købe Burrata, hver eneste gang, jeg ser den.” En BID af Italien har bedt madekspert og opskriftsudvikler Mira Arkin om at forholde sig til den syditalienske ost, som i disse år oplever en eksposion i efterspørgslen. Men selv når hun tager de professionelle briller på, melder trangen til Burrata sig.
”Altså, det er en kombination af den milde, sødlige mælkesmag og det cremede, forførende indre, som er uimodståeligt. Den er dermed også en god følgesvend til en masse andre ting: Prosciutto, tomater, grillede grøntsager, trøfler, stenbiderrogn eller bare et dryp god olivenolie. Alt muligt bliver ekstra lækkert sammen med Burrata. Og så ser det smukt ud på et fad med den hvide, tykmavede ost, som du skærer over og lukker det skønne indre ud,” fortæller Mira Arkin, der første gang stødte på Burrata for lidt over ti år siden.
”Jeg kan huske, at jeg var en Burrata-newbie i 2011, hvor jeg besøgte et mozzarellamejeri i Campania, som også fremstillede Burrata. Inden da havde jeg kun hørt om den.”
Er den der så køb den!
Der skulle gå lang tid, før man kunne få det i Danmark fraset udvalgte italienske specialbutikker, mens man i dag kan få den flere steder. Der skal man dog holde sig for øje, at der er stor kvalitetsforskel på produkterne.
”I starten kunne man jo ikke få Burrata ret mange steder, og vi skulle være heldige bare at finde én. Det er ikke mere end et par år siden, at jeg havde en regel, der hed, at hvis jeg så Burrata, så SKULLE jeg købe den. I dag er jeg nok nødt til at springe over en gang i mellem,” ler Mira Arkin.
For at få den bedst mulige Mozzarella eller Burrata skal den være så frisklavet som muligt.
”Mozzarella skal jo helst spises samme dag, den er lavet. Men da det ikke rigtig kan lade sig gøre at få mozzarella fra Italien så hurtigt til Danmark, så vi må nøjes med at det har et par dage på bagen. Burrata er mere tilgivende. Hvor en Mozzarella mister sin spændstighed efter et par dage, så skal Burrataens centrum af stracciatella og fløde jo være cremet, så den kan bedre klare tiden. Overfladen skal være glat og intakt. Hvis den er smuldrende og snasket, så er Burrataen måske for gammel, oplyser madeksperten.
Mange modeluner har det med at stilne af igen – vi nævner i flæng minarine, fusionskøkkenet og rucola på alt – men hvordan ser fremtiden ud for dagens store stjerne?
”Jeg tror den er kommet for at blive,” fortæller Mira Arkin. ”Der er eksempelvis åbnet en restaurant i København, hvor de har en Burrata bar (Osteria Nana). Alle elsker Burrata!”
Efterspørgslen på Burrata er eksploderet i de senere år. Madekspert Mira Arkin tror dog ikke, at det bare er et modefænomen.
AF NIKLAS ROAR
“Jeg tror, den er kommet for at blive”
Det er kombinationen af den milde, sødlige mælkesmag og det cremede, forførende indre, som er uimodståelig
Mira Arkin
Starterkultur: En mælkesyrebakterie, der omdanner mælkens laktose til mælkesyre.
Osteløbe: Et enzym/protein, som får mælken til at koagulere/stivne. Dette bruges i produktionen af faste oste, men ikke i friskost, da det får osten til at stivne meget.
Valle: Den klare væske, som bliver udskilt ved osteproduktionen.
Ved opvarmning klumper valleproteinerne sig sammen, og derved kan man eks. lave ricotta.
Valle indeholder kun en smule laktose.
Ved produktion af friskoste, som burrata, skal mælken syrnes. Dette kan gøres enten med en syre eller en starterkultur, som får osten til at stivne let.
ROAR
Hos Palazzo starter det hele med køerne. De græsser på de naturskønne bakker i Murgia Barese omgivet af skyggefulde ege- og oliventræer og en aromatisk bund af græsarter og krydderurter.
Virksomheden startede under ydmyge kår i 1957, hvor Vincenzo Palazzo begyndte at fremstille friskoste på mælk fra de lokale gårde. Mælken blev varmet op over et bål af hustruen Maria, og efterhånden blev det en stadig mere efterspurgt specialitet i området omkring Murgia. I dag indsamler man den fineste mælk fra flere end 100 mælkebønder, som bliver forarbejdet, pakket og distribueret af over 200 medarbejdere, men kerneværdierne er under Claudia Palazzo, datter af Vincenzo og Maria, stadig de samme som dengang: At varetage historien og familiens værdier, at hylde områdets righoldige kulturarv og levere håndlavede produkter med få led i produktionskæden.
Som et surdejsbrød
Mælken ankommer til Palazzo tidligt om morgenen, og den kommer straks på arbejde, når den har gennemgået en kompromisløs kvalitetskontrol. Det er hver gang en kompleks proces at lave osten, idet mælkens mikrobiologi løbende ændrer sig i takt med årstiderne, køernes fødevareindtag og de skiftende
temperaturer.
Hos Caseificio Palazzo bruger man hverken tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller citronsyre, og en burrata består udelukkende af mælk, valle og ganske lidt salt. Gårsdagens valle er naturlige mælkesyrebakterier, der tilføres den friske mælk og omdanner den til en naturlig ostemasse. Udover at halvere laktoseindholdet giver den en intens aroma og smag til osten, som ikke opnås ved brug af citronsyre, som de fleste andre producenter bruger. Man bruger altså et restprodukt fra osteproduktionen dagen forinden, og man kan sammenligne det lidt med den langsomme gæringsproces i et surdejsbrød. Det er også denne valle, man bruger til at fremstille frisk Ricotta.
Senere i processen omdannes denne ostemasse til forskellige produkter som Stracciatella, Treccia, Nodini, Bocconcini, Scamorza, Maialino, Caciocavallo og altså Burrata.
”Det er ostemageren, der ligesom en alkymist takket være sin professionalisme og erfaring, tjekker mælkekvaliteten, som er forskellig hver dag og bestemmer mængderne af valle, der skal bruges til at forny den og opnå en koagulum med den ideelle mængde syreholdighed til den næste røreproces,” oplyser man hos Palazzo.
Vi ankommer en lun septemberdag til byen Putignano, som ligger tre kvarters kørsel mod syd fra Bari, hvor vi skal besøge det familieejede mejeri Murgella di Caseificio Palazzo. Man fornemmer straks det nære bånd mellem ejer og personale, uanset om det er de søde piger på kontoret, eller de seje ansatte i produktionen. Alle bliver behandlet respektfuldt og ligeværdigt. Alle hilser pænt på os, som var det vores første arbejdsdag et nyt sted, og vi føler os ualmindeligt velkomne. Desværre må vi se produktionen lidt på afstand på grund af de meget restriktive hygiejneregler, men vi bliver sat grundigt ind i sagerne på Claudia Palazzos kontor, der stråler ligesom resten af den nyistandsatte bygning og nye emballage. Man fornemmer, at Claudia styrer det velrenommerede mejeri med en kærlig, men hård hånd, som er nødvendig, når man vil ligge forrest i et marked i stærk udvikling. Claudia er meget engageret, og hun er blandt andet medstifter af konsortiet Mozzarella di Gioia del colle PDO, som garanterer produkternes kvalitet og oprindelsessted.
Efter rundturen på mejeriet, indtager vi frokosten sammen med Claudia hos topkok og samarbejdspartner Luigi Pugliese på Osteria del Caroseno i nabobyen Castellana Grotte, hvor chef Luigi serverer de skønneste retter – naturligvis indeholdende Murgellas oste.
Men vi har allerede en god smag i munden. Vi er nemlig blevet forvisset om, at vi har valgt den helt rette producent til at levere den absolut ypperste burrata fra Puglia, og vi glæder os hver dag over at kunne give disse syditalienske smagspakker videre til Supermarcos kunder.
Supermarcos ejerpar sammen med Claudia Palazzo (t.v.) samt medarbejderne Gabriella og Elisabetta.
Marianna Muciaccia, København
Jeg kommer ofte i Supermarco for at nyde den dejlige italienske atmosfære. Her oplever jeg altid ægte italiensk gæstfrihed, og jeg er vild med de søde og sjove medarbejdere, der altid laver sjov med tingene og får mig til at føle, at jeg er hjemme. En af de ting, jeg altid køber, er kaffe fra Kimbo. Det er Napoli i en kop. Den smager ikke helt af det samme som i Napoli, hvor vandet er anderledes på grund af den vulkanske undergrund, men den er vidunderlig og intens lige som byen. Støjende og kaotisk, men varm, kærlig og utroligt gæstfri.
Daniela Milani, kok, Chef Dani
Jeg går altid i Supermarco for at købe mine italienske produkter, og jeg nyder atmosfæren i huset. Sentirsi a casa-siger vi i Italien. Når jeg spørger mine kunder, om de har lyst til at spice menuen op, så er ’Nduja altid det første, jeg tænker på. Det er en vare, som er super fleksibel og kan bruges i så mange forskellige ting. Men noget af det, jeg holder mest af, er bare at smøre den ud på et stykke bruschetta. Det er simpelthen så lækkert. Jeg er vild med smagen, og den er altid en succes på bordet. Nå ja, og så har Supermarco den absolut bedste Burrata i København.
Klaus Reimer, Taastrup
Jeg elsker at komme i Supermarco og har gjort det i mindst 10 år. Jeg ved næsten ikke, om jeg holder mest af stemningen eller varerne. Det er måske lidt af en kliché, men det er altså herligt at høre de italienske gloser herinde, og det er også noget af det, jeg nyder, når jeg handler i Italien. Jeg går også altid i delikatesseafdelingen. Der er så mange gode ting, at jeg har svært ved at vælge en enkelt vare ud. Men jeg køber hver gang den lækre Salame Finocchiona. Og så køber jeg vine med hjem. Som regel enten Brunelloer eller Baroloer, men jeg er blevet virkelig positivt overrasket over nogle af Puglia-vinene, der virkelig kan noget, og hvor druerne har fået det bedste ud af varmen.
Ingen region i Italien producerer så mange oliven som Puglia. Men tag ikke fejl. For hos særligt udvalgte producenter er der et entydigt fokus på kvalitet og ikke kvantitet. Således hos Galantino i den lille middelalderby Bisceglie lidt nord for Bari, hvor familiens oliemølle blev bygget i
1926, og siden har navnet været synonymt med lækre olivenolier, der både fås i flere forskellige styrker og med forskellig smag. Oliventræerne i dette område er oldgamle, og flere end 2.000 olivenbønder leverer oliven til Galantino-olierne, der er beskyttet af betegnelsen D.O.P. Terra di Bari – Castel del Monte, som sikrer den allerhøjeste kvalitet og ægthed.
Måske er du vild med Burrata. Måske er du vild med trøfler. Ærede læser, her er den så. Kombinationen af de to ting, som tilsammen giver et produkt, hvor summen af én plus én giver ti. Glat udenpå, blød og cremet indeni og med en subtil smag og duft af den eftertragtede svamp. Den kan bruges til mange ting, men i Puglia vil man oftest lade den stå for sig selv i selskab med tomater og en ikke alt for dominerende olivenolie, men den kan også bruges i en vintersalat med rå eller kogte grøntsager. Palazzo bruger kun de fineste råvarer, og du har her at gøre med et produkt, som du ikke finder mange andre steder herhjemme om overhovedet nogen. Den har i øvrigt vundet priser ved World Cheese Awards i den spanske gastronomihovedstad San Sebastian.
Hvis du endnu ikke har smagt
Taralli, så må du hellere springe denne notits over, for de runde, sprøde snacks har det med at blive vanedannende, når man først har prøvet dem. De fås i flere varianter –blandt andet med fennikelfrø, og de fungerer aldeles glimrende sammen med ostetern, prosciutto og et glas Prosecco eller måske en kold øl og en fodboldkamp på skærmen. Det er faktisk også almindeligt at dyppe dem i vin. Vi har valgt Taralli fra Apulia Snacks, der er din garanti for kvalitet og velsmag.
Fabio Vallariello, fra byen Margherita di Savoia
Retten minder mig om weekenderne og ferierne hos Nonna Maria, der havde et lille hus lige ved havet i Margherita di Savoia. Jeg husker, hvordan vi kom op fra stranden i vores stadig våde badetøj og hængte vores håndklæder op i haven, mens duftene fra hendes køkken trængte ud til os børn, der tørrede under den brandvarme apuliske sol. Vi spiste typisk frokosten ved halv totiden, og både børn og voksne havde samlet masser af appetit på strandturen. Det er en meget enkel ret, der for mig bare er smagen af sommer og af Puglia.
Ingredienser (4 pers.)
• 500 g. Orecchiette Pirro
• 2 dåser Pomodorino
Piennolo
• 2-3 håndfulde rucola
• 2 fed hvidløg
• 200 g. Ricotta salata
• Salt og peber
Sådan gør du
Knus to fed hvidløg med skal og varm dem op i en pande med olivenolie. Fjern dem, når olien har taget smag af hvidløget.
Tilsæt herefter tomaterne og rør rundt. Smag til med salt og peber.
Når pastavandet koger, tilfører du rigeligt salt, hvorefter du lægger rucolaen i gryden lige inden pastaen.
Hæld først vandet fra, når pastaen er al dente og klar. Arranger det i lag. Pastaen nederst. Derefter tomatsaucen og så ricotta. Gentag det med tomatsauce og ricotta. Arranger det på en tallerken, og din ret er klar.
Letizia Bisceglie, fra byen Margherita di Savoia Denne ret minder mig om min farmor og om frokost med hele familien om søndagen. Jeg kommer fra den lille by Margherita di Savoia, der ligger ud til Adriaterhavet. Smagen minder mig om min kærlighed til Nonna Rosa, ligesom hun altid lagde så meget kærlighed i alt det, hun lavede i sit køkken. Det første, hun hver gang spurgte mig om, da jeg så hende, var: ”Har du spist?” I dag har jeg hende ikke mere, men denne ret bringer hende tilbage i mit liv. Jeg husker stadig duftene fra hendes køkken, og når vi ankom, prøvede mig og mine søskende altid at gætte, hvad vi skulle have.
Ingredienser (4 pers.)
• 3 dåser passata Mutti
• 300 g. Mortadella
• 200 g. Prosciutto Cotto
• Rigatoncini fra Rustichella d’Abruzzo
• 200 g. Parmigiano
Reggiano
• Ekstra jomfru olivenolie
• 1 Løg
• 300 g. Fiordilatte di Mozzarella Murgella
• 1 brik Besciamella Tre
Valli
Basilikum
• Brødkrummer
Sådan gør du
Start med at lave tomatsaucen. Skær løget i små tern og sauter dem i olien.
Tilfør så tomatpassata og frisk basilikum. Sæt pastaen over – kun et par minutter. Tag den op og læg den i et ovnfast fad og fordel
tomatsauce, bechamelsauce samt mortadella og skinke, som du har revet i stykker med fingrene.
Top gerne til sidst med brødkrummer og ost.
Sæt fadet i ovnen i en time ved 200 grader.
Ingredienser (4 pers.)
• 320 g ris af typen Carnaroli
• 1 løg
• Radicchio
• Ekstra jomfru olivenolie
• 1 glas rødvin
• Grøntsagsfond efter behov
• Salt og peber
• 2 burrataer
Sådan gør du Vask radicchioen og skær den i strimler. Varm bouillonen op. Brun de hakkede løg i olie ved svag varme og tilsæt lidt bouillon. Når væden er trukket ud, tilsættes risene og en del af Radicchioen, som sauteres i cirka to minutter.
Tilsæt et glas rødvin, og lad det dampe af ved høj varme.
... produceres af Murgella om torsdagen og køres så 2.200 kilometer fra Puglia til Supermarco og lander dugfrisk i butikken torsdag morgen. Mere frisk fås den ikke i Danmark.
Efter indkogning tilsættes bouillonen løbende et glas ad gangen, og der smages til med salt.
Når risene er klar, sluk da for varmen og tilsæt Burrataen i små stykker og rør det sammen. Tilsæt den resterende radicchio og lad den hvile i et minut. Pynt med den resterende Burrata i tern og server varm.
Prøv denne lækre risotto, der giver en lækker kontrast mellem den bløde burrata og den bitre radicchio.
Næsten halvdelen af al olivenolie i Italien bliver produceret i Puglia. Og det giver mening, når man kører rundt i den smukke region, der også er kendt som Italiens hæl. Vi har aldrig set så mange oliventræer før, og de fleste er ældgamle. Mange af dem har 500 år på bagen, men er ikke gået på pension og leverer stadig fremragende oliven. At finde den helt rette producent i et område med en kvart million olivengårde er som at finde den berømte nål i høstakken. Men vi ved, at det er lykkedes os. Frantoio Oleario Galantino ligger i den lille middelalderby Bisceglie i hjertet af Puglia cirka 35 kilometer nord for Bari.
Blandt andet fangede Galantino vores interesse, da virksomheden også fremstiller olivenolier tilsat smag fra krydderurter eller citroner, som de selv dyrker. Det står de langt fra alene på markedet med. Det spændende ligger derimod i høj grad i, at de presser dem sammen med olivenene, hvorfor olien får
en endnu mere intens smag, som virkelig gør en forskel i maden. Ligeledes har det haft betydning for vores valg af Galantino, at de stadig presser oliven efter den gamle metode med stenkværn inden 24 timer, hvorefter den går igennem en koldcentrifugering, som er med til at styrke smagen og duften af ekstra jomfruolivenolie.
Galantinos olier har vundet mange priser gennem årene. Det vidner de utallige diplomer, der pryder virksomhedens vægge om, men det er samtalerne med Vito og Maurizio, der for alvor bekræfter os i vores valg. De tager imod os som var vi gamle venner, og det er vidunderligt at mødes om en fælles passion for olivenolie, kvalitet og gastronomi. For os som ejere af Supermarco er det er en stor glæde og tilfredsstillelse at vide, at vi har kunnet følge olivenolien hele vejen gennem processen, og at vi virkelig kan stå inde for kvaliteten, så vi med stolthed kan stille produkterne på hylderne og håbe, at I alle får en smagsprøve på noget af det bedste, Puglia kan tilbyde. Vi har fundet nålen i høstakken.
• 48 procent af al italiensk olivenolie produceres i Puglia.
• I dag er der cirka 60 millioner oliventræer i regionen og fire millioner indbyggere.
• Der er cirka 267.000 olivengårde i Puglia og 904 olivenmøller.
• I 2019 produceredes 206.000 tons olivenolie i Puglia.
• De ældste oliventræer I Puglia menes at være mere end 3.000 år gamle.
(Kilde: Flos Olei, 2019)
CORATINA: Coratina er den mest dyrkede olivensort i Puglia blandt cirka 10 forskellige sorter. Den har også sin oprindelse her, og hovedproduktionsområdet er stadig i Bari-provinsen. Denne oliven bruges allermest i blends, og den tilfører olien karakter, elegance og en kraftig pebersmag med en anelse bitterhed. Desuden har den et lavt syreindhold og et højt indhold af antioxidanter, som er helt centrale for din krop og dit helbred.
Puglia er en af Italiens største vinregioner kun overgået af Veneto i nord, og faktum er, at man her producerer mere vin end på hele det australske kontinent. Særligt den kraftfulde Primitivo-drue trives under de varme himmelstrøg, og mange danskere elsker de fyldige vine med masser af krop og høje alkoholmængder.
Ellers er også Negroamaro-druen særdeles udbredt, og den er direkte oversat ’sort og bitter’ og bliver ofte blandet med den bløde Malvasia Nera for at skabe balance. Tidligere blev druerne fra Puglia mest brugt til at give saft og kraft til tyndbenede franske vine og til eksempelvis Vermouth, men i dag producerer man mange rigtigt spændende og helstøbte smagsoplevelser i Italiens støvlehæl.
Dansk-italienske Kenny Pellegino har skruet denne vin sammen af druer, der er modnet og har samlet masser af sødme og kraft fra den stærke syditalienske sol, hvorefter de er blevet tørret efter Appassimento-metoden inden presning. Den er intenst rubinrød og har noter af kirsebær, chokolade og solbær, og den har med sine 15 procents alkohol masser af krop og fylde. Nyd den sammen med stærkt krydrede retter eller modne oste.
Pr. fl. kr. 99,- (3 fl. for kr. 250,-)
Med denne økologiske rødvin viser Amastuola, at den ofte så folkelige Primitivo-drue kan løftes op i en ny liga. Vingården ligger i den skønne regionspark Terra delle Gravine omgivet af oliventræer, skovjordbær, havtorn og rosmarin. Vinen er frugtig og dufter af violer, skovbær og syrlige kirsebær. Den føles fløjlsblød i munden, og hvis du lukker øjnene, er det som en rejse til det marine og mineralske terroir nord for Tarranto. Drik den til fyldige kødretter, vildt eller lagrede oste.
Pr. fl. kr. 255,-
I det sydlige Puglia ikke langt fra Alberobello med de ikoniske Trulli-huse har Cantina Museo indsamlet Primotivo-druer fra lokale bønder. De er efter presning lagt til hvile på franske egetræsfade, hvorefter de har udviklet en skøn dybrød farve og masser af krop. Gran Maestoso er en let tilgængelig vin, der er faldet i mange danskeres smag, og der er ingen tvivl om, at du her har et virkeligt godt glas til ikke blot prisen, men også vinterens solide gryderetter. Fik vi nævnt, at den anerkendte vinanmelder Luca Maroni har givet den imponerende 98 point.
Pr. fl. Kr. 99,- (3 fl. For kr. 250,-)
Intet prægtigere end druens saft har nogen sinde været skænket mennesket
Platon, græsk filosof
Hvis du vil udfordres i din barnetro om, at der ikke produceres vine i Puglia, der skiller sig nævneværdigt ud, så lad os præsentere dig for denne biodynamiske vin fra Gargua. Vinmageren Valentina vil det bedste for ikke bare vindrikkere, men også for kloden, og hendes filosofi om at være i harmoni med jorden kan smages i vinen, der består af 100 procent Nero di Troia, som er en drue, der er helt specifik for Puglia. Her er en vin med både struktur, tanniner og farve, Det er en vin, der skal prøves. Pr. fl. kr. 399,-
ITALIENS STØVLEHÆL ER ENDNU EN LIDT OVERSET PERLE FOR MANGE DANSKERE. MEN REGIONEN ER EN SKATTEKISTE AF VIDUNDERLIGE OPLEVELSER. VI HAR UDVALGT TI, DU IKKE BØR GÅ GLIP AF.
Otranto er Italiens østligste by, og på en klar dag kan du skimte Albanien bag horisonten. Byen råder over hele 10 kilometers kyststrækning med både sand og klipper, og havet omkring byen er azurblåt og krystalklart og et paradis for snorkel- og dykkerfolket. Historisk set har byen og ikke mindst den vigtige havn været på både græske og romerske hænder og senere kom byzantinerne, normannerne og aragoneserne, før den i 1480 blev invaderet af tyrkerne. I modsætning til de fleste italienske ord udtales Otranto faktisk som flere af byerne i denne del af Italien med tryk på første stavelse.
#2
Den lille by syd for Monopoli huser blot 10.000 indbyggere, men den har opnået verdensberømmelse for de forunderlige trulli, der er små huse med koniske tage. Man begyndte at bygge dem sidst i 1400-tallet helt uden cement eller andet bindemiddel, således at man let kunne rive dem ned og bygge dem op igen for undgå høje ejendomsskatter, når myndighederne kom på besøg. I dag står der dog stadig flere end 1.400 trulli i de gamle bydele Rione Monti og Rione Piccola.
Det er en ganske særlig oplevelse at besøge saltmarsken i Foggia-provinsen. Her ser du en række kanaler løbe langs kysten. Man har siden oldtiden indsamlet salt, der bliver aflejret i den lavvandede lagune, og i dag har området den største saltproduktion i Europa. Saltet har gennem tiden været så populært som smagsgiver og konserveringsmiddel, at mange har kæmpet om de hvide krystaller. Området er fyldt med saltværker, og det er i dag en blanding af rå industri og en natur, hvor du blandt andet kan møde store flokke af flamingoer.
#3
BARI
Lecce er med sine 95.000 indbyggere Puglias femtestørste by, og byens status som universitetsby sørger for et sundt miks af ikke blot børnefamilier og ældre, men også unge, der vil uddanne sig for at skabe en bedre fremtid for et Syditalien med høj ungdomsarbejdsløshed. Byen har mange smukke barokbygninger fra 1700-tallet –faktisk så mange, at arkitekturen har fået et helt begreb; nemlig barocco leccese. Den 1800-tals rejsende Thomas Ashe har betegnet byens som den smukkeste i Italien. Vi overlader det til danske besøgende selv at dømme.
Puglias største by emmer af historie, og et væld af spændende oplevelser ligger og venter på den, der vover sig på opdagelse i de snoede gader i Centro Storico, eller som vil mærke historiens vingesus på molerne i byens havnekvarter, hvorfra blandt andre romerne havde en vigtig base for handelen med Østen. Det er også byen, der er hjemsted for forfatteren og tidligere anti-mafia dommer Gianrico Carofiglios advokat Guerreri i krimiromanerne om den sympatiske advokat, der giver et spændende indblik i byens underverden, forskelligartede kvarterer og ditto personager. I Bari bør du smage lokale retter med orecchiette, der betyder små ører, og som er særligt gode til at opsamle sauce.
Du finder næppe et mere fotograferet sted i hele Puglia, og det er der en god grund til. For uanset, om du betragter den lille klippeby fra havet eller fra landsiden, så er du garanteret et spektakulært vue med den skønne lille strand, der er indkapslet af klippevægge på begge sider. Byen er desuden kendt for at lægge faciliteter til en årlig klippeudspringskonkurrence, hvor vovehalse af begge køn hopper op til 27 meter ned i Middelhavet fra afsatser oppe i byen.
Også kendt som sporen på den italienske støvle er Gargano en del af en nationalpark. Foruden en naturskøn kyststrækning med dramatiske klipper og skønne strande finder man saltsøerne Lesina og Varano på den nordlige del af halvøen. Man bør heller ikke snyde sig selv for en tur op på Monte Gargano, hvor man kan besøge den ældste helligdom i Vesteuropa tilegnet ærkeenglen Michael. Har I tid, er det stærkt anbefalelsesværdigt at tage en færge fra enten Vieste eller Peschici for at besøge de fem Tremiti-øer uden for Gargano. Her kan man dykke, gå på opdagelse i grotter eller bare nyde den uspolerede natur og de små bilfri veje.
Hvis du er i nærheden af Alberobello, så bør du unde dig selv en tur til den lille landsby, der ligger på en klippetop. Her er der endnu en god chance for at slippe for turistmasserne, og det er svært ikke at lade sig forføre af den gamle bydels smalle gader med indbydende restauranter, små specialbutikker med lokalt kunsthåndværk og smukke piazzaer. Byen er omgivet af olivenmarker, og den har modtaget det eftertragtede Orange Flag, som tildeles små byer, der udmærker sig med skønhed, tilgængelighed og gæstfrihed. De typiske geometriske huse bygget i kalksten med skrå tage kaldes Le Cummerse
Middelalderbyen Monopoli er en skøn blanding af historiske bygninger, brostensbelagte gader, en pittoresk lille havn og ganske små strande, der i sommerperioden er særdeles velbesøgte. Med sine cirka 50.000 indbyggere er Monopoli en by, der ganske vist bliver besøgt af turister, men som primært har et eget lokalliv. Uden for den gamle bydel, er Monopoli bygget op af en masse vinkelrette gader uden lysreguleringer, så hold godt øje i den syditalienske trafik. Arkitektonisk er byen bedst kendt for sin barokke katedral, hvor byggeriet under opførelsen stod stille i 10 år, indtil et mirakel indtraf i 1117, da en tømmerflåde med et Madonna-ikon flød ind i havnen, og tømmeret blev således brugt til at færdigbygge taget.
Det vil ikke være nogen overraskelse for en førstegangsbesøgende, at Ostuni er kendt som Den hvide by. Når du kører gennem det skønne Valle d’Itria omgivet af oliventræerne ser du byen tårne sig op. Engang skulle beliggenheden afholde fjender fra at invadere, men i dag står portene åbne for turister, der glæder sig til at gå på opdagelse i et virvar af smalle gyder, trapper, buer og huse bygget oven på andre huse. Du ved aldrig, hvad der gemmer sig om det næste hjørne, og flere steder kan du også skimte Adriaterhavet i det fjerne.
Hvad betyder Supermarco for jer?
Luigi: Det er et af de steder i Danmark, hvor jeg føler mig mest hjemme. Her har jeg fundet den perfekte blanding af Italien og Danmark. Ejerne har formået at
finde autentiske italienske produkter og anbragt dem i stilfulde danske omgivelser.
Hvad kommer I for at handle?
Sabrina: Jeg er her oftere end min
mand. Jeg køber jævnligt ind til officielle middage, men primært vores familiehusholdning, som er meget af det samme, jeg ville købe i Italien. Delikatesseafdelingen er helt afgørende for mig, sådan at
jeg kan få fat i frisk mozzarella, prosciutto i friskskårede skiver og guanciale - jeg er jo fra Rom. Hvis jeg får gæster, så ved jeg, at jeg kan få fat i Burrata den ene dag og Bottarga eller trøfler den næste. Og så naturligvis vine fra alle regioner.
Hvad har I lært om danskerne?
Luigi: Logistikken virker perfekt i Danmark, ligesom i Supermarco. Alt er på rette sted. Ingen forvirring. Du kan finde det hele. Det kan virke som små ting. Men når man sparer en halv time på ikke at skulle lede efter noget, så har man i sidste ende ikke spildt en masse tid og været ineffektiv og nået mindre end planlagt. Klokken fire så er man klar til at hente sin børn og køre dem til fritidsaktiviteter og så videre. Det samme gælder mit arbejdsliv her. Normalt har en ambassadør høflighedsmøder i begyndelsen. Her lærte jeg meget hurtigt, at vi kom til sagen med det samme. Man sidder ikke bare og småsnakker for at lære hinanden at kende. Det er i stedet ekstremt effektivt. Hvorfor skal man også spilde tiden?
Hvad har overrasket jer mest?
Luigi: Jeg har også arbejdet i Sverige, og noget, jeg virkelig
har lært, er, at ethvert nord har sit eget syd. Og Danmark er så absolut nordens syd. Danskere minder på mange måder meget om italienere. Danskernes mentalitet er meget mere åben end resten af de nordiske lande – også sammenlignet med flere lande syd for os. Det er også meget nemt at tale med danskere om fortrolige emner.
Hvad har italienere og danskere til fælles?
Luigi: Vi fungerer virkeligt godt sammen. Der er meget Italien
i Danmark. Metrobyggeriet administreres for eksempel af et italiensk firma. Men endnu mere de to landes folk. Som ambassade ser vi mange dansk-italienske familier, og vi oplever faktisk, at disse forhold oftest fungerer virkelig godt. I Danmark er alle døre næsten altid åbne. Vi prøver at lande aftaler og skabe enighed, og oftest lykkes det. Både på et professionelt og personligt niveau.
Hvad savner du mest ved Italien efter tre år i Danmark?
Luigi: Man kan ikke ignorere Covid19, og at vi alle har lidt under det. I et år kunne vi ikke rejse hjem og se vores land, vores familier og venner, og det var trist. Mange ville nok svare den italienske sol, men sådan har jeg det ikke. For den danske attitude i forhold til vejret er meget vigtig. I slår til, når chancen er der. I Italien tager vi solen og varmen for givet. Her værdsætter I godt vejr som et privilegie. Noget I har fortjent og derfor kan nyde det, når det er der. Hver dag giver dig chancen for i det mindste at have et par timer med acceptable forhold. Vi har haft tre fantastiske år i Danmark.
Vi sælger cirka 1.000 panini om ugen i vores café.
I november havde vi besøg af Crucolo fra Trentino, der medbragte en ost på 178 kilo. Den blev skåret op og solgt på to uger.
Salget af den uhørt lækre Salsa di Noci fra Pesto di Pra’ er fordoblet på to måneder.
Vi solgte mere end to ton af Bolognas berømte pølse mortadella i 2021.
Vores hjemmelavede tiramisu er særdeles populær. Vi sælger hver uge mellem 500 og 800 enpersonersserveringer af den lækre italienske dessert.
Vores delikatessemedarbejder Francesca har ekspederet knap 2.000 kunder hver måned denne vinter.
Hvad koster turen til ...?
Quanto costa un biglietto per ...?
Italiensk for begyndere
Jeg har reserveret et værelse online
Ho prenotato una stanza online
Hvor lang tid tager det?
Quanto tempo impiega?
Hvor ofte går toget?
Ogni quanto passa il treno?
10
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Morgenmad til to, tak
Colazione per due, grazie
Jeg har ikke brug for at købe en ekstra
forsikring
Non ho bisogno di un’assicurazione aggiuntiva
Skal man også købe billetter til børnene?
Si paga anche per i bambini?
Må man parkere her?
Si puó parcheggiare qui?
Kører denne bus til …?
Questo autobus passa per ...?
Hvor finder vi …?
Dove si trova ...?
Det forpligter at være Nordens største og bedste italienske specialbutik. Vi stiller os ikke tilfredse med blot at høre om produkterne. Vi bestræber os på at være med i hele processen hos vores producenter, så vi kan se og opleve, hvordan de lækkerier, vi sælger, er blevet til, før de ender på
vores hylder og hjemme i dit køkken. Vores udvalg er blevet skabt gennem stærke relationer, gensidig respekt og massevis af besøg på olivengårde, oliemøller, vinmarker, mejerier, skove, havbrug og alt derimellem. Vi står inde for kvaliteten af vores produkter, og det håber vi, at du kan smage.
