3 minute read

Formpasset kobber på historiske Frederiksborg Slot

Her er der lagt kobber på én af langsiderne forneden, hvor næste bane parat til at blive falset sammen med de andre baner. Her er én af de mere sjove inddækninger, også kaldet en Volut

Frederiksborg Slots fangetårn bliver i øjeblikket restaureret af Toft Kobber med ny kobberdækning, udskiftning af underlæggende trækonstruktion og renovering af murværk.

Frederiksborg Slot ligger i Hillerød og blev bygget i 1600-tallets første årtier lige ud til Slotssøen. Fangetårnet eller porttårnet, som det også kaldes blev tidligere brugt til at holde fanger indespærret i trælugerne, som findes under portrummes gulv. Det er Slot- og Kulturstyrelsen, som er bygherre på restaureringsprojektet, og i sådanne opgaver er det ikke givet, at hverken bygherre eller rådgivere, kender det fulde omfang af restaureringen før der bliver skabt adgang, afmonteret og undersøgt tilstanden. Direktør i Toft Kobber, Brian Toft, fortæller: – Fangetårnets udskiftning af selve kobbertaget er en opgave, som ligger meget fint til os, da vi har stor erfaring i den gamle type kobbertagdækning, nemlig kvadderdækket kobberdækning. Efter at vi modtog en kontrakt på opgaven, har det været helt fra starten en opgave, som har krævet meget forberedelse, tilrettelæggelse, planlægning og ikke mindst vidensdeling om omfanget af restaureringen af træ- og kobberdækning mellem de involverede parter. Samarbejdet mellem Tømrerfirmaet Børge Nielsen (fra Hillerød) og byggeledelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen Hjørdis Grindsted, har været en vigtig brik i at få det til at lykkedes og komme godt fra start. BYGGEPROCESSEN

– Da vi fik åbnet op og fik demonteret det gamle kobber, kunne vi konstatere, at rigtigt meget af det underliggende træ, som ellers ved tidligere forundersøgelser så rigtigt godt ud, desværre ikke havde den kvalitet og styrke, som den burde have, udtaler Brian Toft og fortsætter: – Den rigtige store ”joker” er, hvor skævt det hele er, også i forhold til hinanden. Der er f.eks. ikke to flader, der på nogen måder er ens i den 8 kantede flade rundt på nedre kuppel – det er ikke millimeter skævheder, vi måler, men snarere centimeter og decimeter. At det er meget skævt betyder at der skal bruges mere tid på opgaven, fordi det færdige udtryk skal se lige ud – og ikke være det. Bruger vi f.eks. et vaterpas, vil de enkelte flader se skæve ud i dækningen, da de ikke vil følge linjerne i den underliggende trækonstruktion. Det skønne ved arbejdet på så ikoniske bygninger, er at man bliver en smule ”starstruck” når man ankommer til byggesagen, for hold da op et festfyrværkeri af detaljer, der skal udføres. Når man så kommer i gang, er det lidt meget noget, vi har prøvet mange gange før – med altid med et tvist i detaljen, som vi ikke har prøvet. Mine kobberdækkere, som går og udfører sådanne opgaver, er gjort

Her er Toft Kobber begyndt at gøre klar til at inddække ornament fremspringet.

af et specielt stof, de er først og fremmest ydmyge i forhold til deres arbejde, ydermere er de som håndværkere bare rigtigt dygtige, og dygtigheden hos dem, kommer ved hele tiden at være indstillet på, at livet er en læringsproces, også når man er på arbejdet, Jeg nyder at arbejde sammen med dem men også se dem arbejde med kobberet, nyder at se den glæde de har ved arbejdet. Bonusglæden for os, er at vi alle deltager i den rejse sammen, som er at udvikle håndværket sammen.

OM TOFT KOBBER

Toft Kobber er startet af Brian Toft den 1. oktober 1986. I de første år af firmaets historie, blev det klart, at det var den gamle kobberdækning, som blev kerneinteressen og siden hen udviklet til den retning virksomheden er i dag. Brian Toft har med arbejdsrejser, herunder også praktikophold lært og dygtiggjort sig med det specielle håndværk, hvor størstedelen af den vidensbank, kom fra bl.a. tyske kobberdækkere, som stort set ikke havde lavet andet hele livet.

This article is from: