BOA#6 - Sektion 1

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Den menneskelige faktor tæller

6 Forarbejdet kan betale sig, så byggeriet ikke forsinkes

8 Genbrugsmaterialer er det rigtige, også selvom det er bøvlet

10 Godt klædt på i miljøvaredeklareret arbejdstøj

12 Grafitperler - det grå guld, sender byggeriet på slankekur

14 Det er faktisk mere end OK at tænke plast ind i grønt byggeri

16 En bæredygtig illusion?

18 Inden for fliser er Made in Spain lig med Made in Valencia

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

2 Stålet spiller en kernerolle i omstillingen til grøn energi

4 Komplette indeklimaløsninger med de rigtige beregninger

6 Håndværkerportræt: ”Mit liv startede først rigtigt da jeg kom i lære som smed”

10 Kan vi gøre godkendelse af CLT-byggeri nemmere for brandrådgiverne?

12 Faldstammerne på Øresundskollegiet får beboervenlig renovering

14 Indbrudssikring skal tænkes ind fra start

16 Commissioning. Løsningen på tekniske byggeprojekter

18 Vejen til succes

BYGGEPLADSEN

2 Nedriverbranchen står foran store forandringer

4 Selektiv nedrivning rykker nu op på bygherre- og rådgiverniveau

6 Sikkerhed er ikke længere et konkurrenceparameter

8 Sennebogen går elektrisk med 50 tons teleskopkran på bælter

10 „Rat“ lækker til din arbejdsdag

12 Demolition får andre nedrivningsmaskiner til at ligne hobbitter

13 Rødt næsehorn hjælper entreprenør med den grønne omstilling

14 Test af Husqvarnas batteri motorsav: Batterikraft i trætoppen

16 Ny konsulentordning hjælper med arbejdsmiljøet

17 Find, bekæmp og forebyg borebiller i træ

18 Test af Milwaukee borehammer: Der er gode vibrationer – og der er dårlige vibrationer

SÆRTILLÆG OM NORDATLANTISK BYGGERI

4 40 års efterslæb på Selvstyrets boliger skal indhentes

6 Vinylgulve oplever en stor popularitet på det nordatlantiske marked

8 Ny stor STARK-trælast i Nuuk skal højne kvalitet og udbud

10 En usikker tid skaber nye samarbejdsformer i byggeriet i Grønland

12 Bæredygtigt byggeri i Danmark er ikke nødvendigvis bæredygtigt i Grønland

14 Brøndum Grønland har gennem 40 år sat sit aftryk på de tekniske anlæg

16

I Nordatlanten kan entreprenørmaskiner også få service tæt på

18 Arkitektdesignede ovenlys til det arktiske klima

20 VVS- og smedeforretning i Nuuk opruster

22 Når bygninger formidler fortiden

24

26

Fokus på detaljen sikrer holdbare dørløsninger i hårde miljøer

Rederi sejler verden rundt med stabil forsyningssikkerhed

28 250 tons stål bærer endnu tre etager på Nørrebro

30 Grønland har behov for øget fokus på den målbare bæredygtighed

32 Dansk gazelle vil levere entreprenør-maskiner til hele Nordatlanten

34 Moderat optimisme i bygge- og anlægsområdet i Grønland

36 Et ærligt rejseselskab med grønlandske forbindelse

38 Dansk tegnestue bag endnu et markant skolebyggeri i Nuuk

40

42

44

46

Vi tager højt mod nord for at finde det bedste træ til bæredygtige og vedligeholdelsesfrie træfacader

Nordatlantens klima stiller helt særlige krav til vinduesløsningerne

WERK forvandler Bergens campusområde fra grå asfalt til frodig park

Ny cirkulær demens- og plejebolig på Island

Langsigtede prioriteringer – for både håndværkerne og bygningerne

I denne udgave taler vi med Balder Johansen fra københavnske Logik & Co, som han var med til at starte med et ønske om at gøre op med den hårde tone i byggebranchen og skabe en virksomhed, hvor alle føler, at deres indsats har betyd ning. Erkendelsen af, at det er men neskerne, som er det vigtigste i en virksomhed, stemmer fint overens med Henrik Wiingaard-Madsens filosofi. Som grundlægger af Airtox har han ønsket at være med til at udvikle sikkerhedssko, som ved at mindske nedslidning og smerter

giver brugeren et sundere og læn gere liv.

Vi skal sørge for at udnytte alle resurser – både de menneskelige og de materielle – og vi har talt med ejendomsudvikler Olav de Linde om de mange udfordringer ved at anvende genbrugsmaterialer i reno veringen af gamle bygninger. Han mener, vi skal finde glæden ved genanvendelse og prioritere det, fordi det er det rigtige at gøre.

Entreprenør og nedrivningsspecia list Lasse Hockerup fra LH Hocke

rup nyder, der endelig er kommet fokus på det område, så man kan arbejde på at høste ressourcerne i en bygning under en nedrivning. Det er meget nemmere og billigere at gøre, som man plejer. Men som Lasse Hockerup påpeger, så har vi på et eller andet tidspunkt ikke flere materialer, og derfor skal vi øve os og blive klogere på at genanvende.

Det handler om at turde prioritere langsigtet.

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion Logik & Co.

2. Sektion DI Træsektionen

3. Sektion Ford

Særtillæg: Nordatlantisk Byggeri Schüco

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter Anne-Sophie Rømer Thostrup Astrid Helene Seier Ellemo Frank Ulstrup Gudrun Henrysdóttir Malene K. Holm Nicholas Jungblut Knutsson Tim Panduro

ANNONCEAFDELING Salgschef Usman Malik usman@boaa.dk

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Lars Henrik Heilmann lars@boaa.dk

Mediekonsulent Asim Mustaq asim@boaa.dk

AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Udgiver MediaXpress A/S

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Tryk OTM Avistryk

Oplag 13.500 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor bygge- og anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnementÅrsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer

Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Den menneskelige faktor tæller

& Co., er en drøm om at ændre

Ligeløn, medejerskab og troen på, at alle er lige meget værd i den dag lige udførelse af hånd værksopgaverne, kendetegner det københavnske byggekoope rativ, Logik & Co., med 60 an satte, som blev stiftet for 20 år siden af otte håndværkere. I dag er der tre tilbage, hvoraf den ene, Balder Johansen, er valgt til daglig leder på virksomhedens årsmøde. Han er ufaglært byg ningshåndværker med erfaring fra de fleste håndværk, hvorfor han har fået tildelt lederrollen – i hvert fald for øjeblikket, da alle medarbejdere i kooperativet kan vælges til posten. Som dag lig leder står han for regnskaber og jobsamtaler til ansættelser.

– Vi stiftede Logik & Co., fordi vi gerne ville have en anderledes hverdag tilbudt som bygnings håndværker. Vi vil gerne have et arbejdsliv med ordentlige forhold, hvor man taler pænt til hinanden og uddanner en masse lærlinge – skabt ud fra en drøm om at ændre hverdagen i byggebranchen, siger Balder Johansen, som lægger vægt på, at man som ansat i kooperativet skal kunne få hverdagen til at hænge sammen, og at alles ind sats har lige meget betydning.

Ingen racisme og sexisme

Derfor ansætter han alle typer håndværkere – fra den velfun gerende familiefar gift med en sygeplejerske til den socialt ud satte, hvor Logik & Co. måske er sidste udvej. Ligestilling er

også højt prioriteret, og man er i dag oppe på 30 % kvinder/ transpersoner blandt medarbej derne.

– Vi prioriterer, som vi gør, fordi vi har taget en beslutning om, at vi ikke vil være en del af hamsterhjulet. Det er naturlig vis svært at undgå, men vi be stemmer selv, hvordan vi løber.

Ud over det selvvalgte tempo betyder det rigtig meget for os at slippe for den udbredte hårde tone i skurvognen, hvor racisti ske og sexistiske kommentarer er hverdagskost, fortæller Balder Johansen og fortsætter:

– Hos os skal man ikke sidde med ondt i maven over alle mulige ting. Vi er herre i eget hus, selv om det selvfølgelig er bygherre og arkitekt, som be

stemmer, hvad vi bygger, men hvordan vi gør det, bestemmer vi selv. Det giver en kæmpe livskvalitet, især når vi løbende bliver spurgt til råds.

Et håndværkerkooperativ lyder som en kommunistisk drøm, men det handler i bund og grund om, at alle får samme løn for deres arbejde. Lærlingen får mindstelønnen ifølge overens komsten.

– Vores koncept med ligeløn til alle, handler om, at vi ikke kan lide tanken om, at mester kører rundt i en stor bil og har swim mingpool, mens hans ansatte ikke kan få økonomien til at hænge sammen. I kooperativet er vi alle medejere og lønmod tagere, så alle har på sin vis ansat hinanden.

Det har en kæmpestor betyd ning, at alles arbejde er lige meget værd, forklarer Balder Johansen.

Ikke en kristen sekt De 60 medarbejdere i Logik & Co. mødes hver mandag mor gen kl. 6.30, hvor forskellige praktiske spørgsmål tages op. Fremmødet er generelt på 80 %, og Balder Johansen beretter om en stor medarbejdertilfredshed, da alle udvalg er frivillige. Han ansætter både etniske danskere og folk med anden hudfarve end hvid, ligesom folk med handicap eller misbrug også er velkommen.

– Kommer der en lærling – med god familiemæssig baggrund og masser af overskud – kan jeg godt gå lidt hårdere til vedkom

mende og spørge, hvad han eller hun vil bruge tiden hos os til bagefter – arbejde i kooperativ eller være selvstændig? Vi går mere i dybden med lærlinge, som er på kanten af samfundet, da det sociale ansvar er afgø rende for os. Det er den men neskelige faktor, der tæller, siger Balder Johansen, som påpeger, at man har en kultur, hvor man passer på hinanden og har god stemning på byggepladsen.

– Vi er ikke en kristen sekt, og vi fester ligesom alle andre, men vi er gode til at samle hinanden op. Vi er ikke moralske og hellige, og vi oplever da også de klassiske udfordringer i kol lektiver, hvor det ender med en kamp om opvasken! Vi alle er mennesker af kød og blod, siger Balder Johansen og understre ger, at alt handler om medmen neskeligt samkvem.

Væk med lovgivningen Opgaverne hos Logik & Co. er primært mindre renove ringsprojekter i København, og kunderne er primært pensions kasser, developers, andels- og ejerforeninger og udlejnings ejendomme.

– Vi gerne vil holde os fra store entrepriser, gerne under 10 mio. kr., og vi har udviklet os fra mange små private projekter i begyndelsen til bærebæredyg tig renovering af lejligheder for f.eks. PFA. Vi vil gerne være med til at skubbe den dags orden og siger nej tak, når vi

bliver spurgte, om vi ikke lige kan bygge 35 af dit eller dat af moderne nybyggeri. Så mister vi sammenhængskraft, siger Balder Johansen, som

Spørger man ham, hvad bygge branchen kan gøre bedre, lyder svaret bl.a., at den største hæm sko er lovgivningen med regler og regulativer.

– Der er næsten Kafkask’ med rammevilkårene, hvor f.eks. brandregler er den største hæmning for at bygge eller renovere bæredygtigt. På den ene side skal der tjenes penge, og bygmestrene sidder med deres Excel-ark. På den anden side opstår en spekulation med misbrug af stakkels folk fra Østeuropa, fortæller Balder Jo hansen og fortsætter:

– Alle presser alle, og til sidst møder man håndværkere, som er pisseligeglade. Lovgivningen bør fjernes, og vi bør tilbage til at hylde håndværkere, der kan bruge både deres hoved og hænder samtidig. Vi skal tilbage til den faglige stolthed, da byg geriet er blevet dårligere i takt med flere reglementer. Jeg ser to scenarier for fremtiden: Enten bygger vi alle bæredygtigt, eller også bygger vi diger til at holde vandet ude.

Balder Johansen var med til at grundlægge byggekooperativet, Logik & Co. for 20 år siden og er i dag daglig leder.

vores passionerede medarbejdere leret inden det udvindes

lergrave. Hver lersorts vandindhold, egenskaber og efterfølgende bearbejdning har stor betydning for det færdige resultat. For at opnå den optimale konsistens, valses leret helt ned til en partikelstørrelse på 0,5 mm.

hjertet i vores tagstensproduktion, og hver sten brændes ved temperaturer over 1000 grader. Desuden er vores tegltagsten 100% genanvendelige.

Forarbejdet kan betale sig, så byggeriet ikke forsinkes

HosOBH har de mange års erfaring med at rådgive i forbindelse med renovering af både boliger, erhvervsbygninger og institu tioner, og spøger man Hector Villagra Diaz, som er specialist i biologiske og kemiske proble mer i byggeriet, kan det godt betale sig at lave en grundig ud redning af den pågældende byg ning, inden den skal renoveres.

– Når man f.eks. kaster sig ud i at skifte en tagkonstruktion, skal man gerne have lavet en grundig undersøgelse af spær samt af bjælker og remme i ydermuren på forhånd – måske er der trænedbrydende insekter og svampe i konstruktionen, som man skal have styr på, inden man går i gang med at skifte taget, siger han.

Har bygningen ikke fået et sund hedstjek på forhånd, risikerer man nemlig at byggeriet trækker ud, og det kan blive dyrt.

– Jeg har oplevet, at man skulle udskifte et stort tag på en ejendom, hvor håndværkerne pludselig fandt insekthuller i spærene, som simpelthen smuldrede, så de ikke kunne få skruerne til at tage fat. De var blevet angrebet af husbuk, som er et meget destruktivt insekt, og byggeriet endte med at blive

forsinket i 4-6 måneder, siger Hector Villagra Diaz.

Når man for eksempel finder insektangreb, skal man udtage prøver, som skal sendes til labo ratorie, man skal vente på svar og det forsikringsmæssige skal på plads. Imens går byggeriet i stå, håndværkerne må forlade bygge pladsen, økonomien skal revur deres og tidsplanen skal justeres til det nye behov. Det er dyrt.

– Havde man været opmærk som på det fra starten, kunne man have fået det med i tilbud det og fået styr på det forsik ringsmæssige, inden man star tede byggeriet, siger han.

Hos OBH har de deres eget laboratorie, som de bruger til at analysere de prøver, de tager i

forbindelse med undersøgelser i byggerier.

– Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde omkring de kemiske og biologiske undersøgelser. Og vi går meget op i at indsamle viden og få en grundig forståelse for materialerne og konstruk tionen i bygningen, så vi kan kortlægge de skader, der skal udbedres og anbefale de rigtige løsninger, fortæller Hector Vil lagra Diaz.

Den bedste løsning i situationen Ofte er der flere forskellige løsninger, når det kommer til at renovere og udbedre skader, så det handler om at finde den, der passer bedst ud fra en helheds betragtning. OBH har for ek sempel hjulpet en virksomhed,

som havde været udsat for en stor vandskade, som resulterede i skimmelsvamp.

– Normalt havde vi udskiftet alle konstruktioner, der var ramt af skimmelsvampen, men her var der større dele af væggene, som ikke kunne fjernes, da de stod i rum med store kritiske servere og tekniske anlæg, på størrelse med huse, som vi ikke lige kun ne flytte, og som virksomheden ikke kunne sætte ud af drift, for tæller Hector Villagra Diaz

Derfor kom de i stedet skim melsvampen til livs ved at for segle overfladen på de konstruk tioner, hvor skimmelsvampen ikke kunne fjernes og hvor væg gene ikke kunne rives ned.

– Ved afsluttende kvalitetssikring viste vores prøver, at forseglingen fungerede, og at indeklimaet var acceptabelt efter udbedringen, så i dette tilfælde var det den bedste løsning, siger han.

Fredede bygninger Når det kommer til fredede bygninger bliver Hector Villagra Diaz og hans team for alvor sat på arbejde. Her skal man ofte gå ekstra langt for at bevare de oprindelige materialer. Mange gamle ejendomme er bygget af en kvalitet tømmer, som man ikke længere kan få fat i.

– Hvis man for eksempel skifter et spær eller en bjælke i tag konstruktionen på en flere 100 år gammel kirke, så skal man huske, at de aldrig vil være lige så stærke som de oprindelige, og det skal man naturligvis tage højde for. Derfor er det vigtigt, at man bevarer de oprindelige materialer, når det er muligt og giver mening, siger han.

Viden og grundighed er vigtigt hos OBH, og de har et indgå ende kendskab til materialer, og til hvordan biologien påvirker dem over tid. I OBH’s afdeling for Miljø og Sundhed giver de sig god tid til undersøgelserne. I modsætning til andre produkter, som tilstandsrapporter af hele ejendomme, har rådgiverne hos OBH mulighed for at fordybe

– Vi bruger den tid, som er nødvendig for at kortlægge problemet og udarbejde de ud bedringer, der skal laves. Det er bare så ærgerligt at opdage, at der er skimmelsvamp i vægge, skunkrum eller spidsloft, fordi man har valgt den forkerte efterisoleringsløsning, når man lige har sat de sidste tagsten på plads, og det hele står flot, siger Hector Villagra Diaz.

sig i enkelte konstruktioner og problemstillinger. Herunder også i områder, som ikke umid delbart er tilgængelige.

Når man laver en grundig inspicering af en bygning, inden den renoveres, undgår man uventede fund, som kan trække byggeprocessen i langdrag, siger Hector Villagra Diaz, som er specialist hos OBH Rådgivende Ingeniører i afdelingen Miljø og Sundhed.

Tekst af Anne-Sophie Rømer Thostrup

Hector Villagra Diaz, specialist i biologiske og kemiske problemer i byggeriet

Genbrugsmaterialer er det rigtige, også selvom det er bøvlet

af byggematerialer for klimaets og planetens skyld er på alles læber. For Ejendomsselskabet Olav de Linde er genbrug dog slet ikke nyt. Når de renoverer gamle bygninger, foretrækker de at tage byggematerialer ned for at komme dem ind i bygningen igen. Kan de ikke genanvendes her og nu, kommer de ud på et kæmpe lager på Aarhus Havn, indtil de passer ind i en anden bygning.

Genbrug

– Man kan faktisk have beton, jern og træ fra 2005, som man ikke må bruge, fordi der ikke er normer på dem. Ek sempelvis hvis jernet ikke er certifice ret, eller betonen ikke har en standard. Så skal du til at bore i betonen for at se, hvad der er i af jern og regne ud, om den kan bære. Men så har du allerede brugt flere penge på en ingeniør end en ny bjælke koster.

Bygge- & Anlægsavisen talte med Olav de Linde, der i dag er bestyrel sesformand for selskabet, som han selv etablerede for 48 år siden, om hans erfaringer med genbrugsmaterialer, og hvilke udfordringer der er.

– Vi har altid brugt genbrugsmateria ler, fordi det er pænere med gamle ting ved siden af gamle ting. Senere er der kommet det miljømæssige til. Men i bund og grund er det - om man kan lide at smide noget væk, og det har vi aldrig kunnet, siger han.

Normer og krav er velkomne Genbrugsbyggeri er dog ikke uden di lemmaer. Olav de Linde mener, at ve jen frem er normer og krav til genbrug af materialer som isoleringsvinduer og -døre, træ, beton og jern. Det vil gør genbrugs-byggeri nemmere.

Behold bygningens krop Hvordan Ejendomsselskabet Olav de Linde griber det an, er den tidligere posthuscentral i Ankersgade 12 i Aar hus et eksempel på. Alle andre ville nok have brækket den ned. Vi valgte at bevare og transformere, og resultatet er faktisk blevet pænt og har givet noget til området, siger han:

– I en bygning som Ankersgade 12 fjer ner vi de tekniske installationer, som er slidt op, men bruger huset, som det er. Den bedste måde at genbruge på er at beholde ydervægge, nogle vinduer, tag og dæk. Derved bevarer vi mest mulig CO2 i bygningen og formindsker brug af CO2, fordi vi ikke tilfører nye materialer.

På Ankersgade-projektet bad Olav de Linde firmaet Transition om at lave en livstidsanalyse af renoveringen for at få sat tal på sin tilgang. Efter en om bygning vil man have sparret ca. 2.200 tons CO2 i forhold til nybyg – og set efter 50 års drift af ejendommen.

Nyt & gammelt giver kant For Olav de Linde er det et fornuftigt valg at transformere og bevare noget af historien og bygningens egenart:

– Æstetikken er nært forbundet med det miljømæssige. Når du renoverer med noget ’Nyt & Gammelt’, bringer du æstetikken tilbage. Vi har en for kærlighed for gamle bygninger, men dem kan vi ikke leve af uden at trans formere dem til moderne erhvervsleje mål. Vores erfaring er, at lejemål med kant er mere efterspurgte og holder rigtig mange år.

I renoveringen prøver ejendomsselska bet altid at viderebringe bygningens historie.

– I underetagens gulv var der lagt stål plader til transportbånd, hvor lokomo tiver kunne køre ind. Disse små halvvejs kældre har vi bevaret med stålpladerne, så folk kan gå ned i dem ved at åbne pla derne og bruge dem til kontordepoter.

For meget eller for lidt Økonomien er en af udfordringerne ved genbrugsmaterialer, da de gør det dyrere, siger Olav de Linde:

– Folk er vant til at gå hen til en tøm merhandel og købe plader, gips, træ osv. Når vi får nye medarbejdere eller samarbejder med nye firmaer, fortæller vi helt nøjagtigt, hvordan vi gerne vil have, at bygningen ser ud, når vi er fær dige. Vi tegner det op og siger: Vi har de her lagre, som I kan hente på. Fordi mange kan ikke forstå, hvorfor de skal bruge en gipsplade, der brugt to gange før, eller gamle brædder, som de skal trække søm ud af. Men når først de har set resultatet, kan de godt forstå det.

En anden udfordring er logistikken og finde nok genbrugsmaterialer, der pas ser til det enkelte hus.

– Tit må vi købe på forkant – en masse vinduer eller 500 m2 fyrretræsgulv.

Men vi aner jo faktisk ikke, hvor vi skal bruge det henne. Det giver en udfor dring, at vi får for meget på lager eller har for lidt.

Kan man bygge med næsten 100 % genbrug? Hvad nu hvis man skulle bygge helt i genbrugsmaterialer? Den udfordring stillede Olav de Linde sig selv og fir maet:

brug eller mere. Den er lavet af gamle mursten, gammelt stål, gips, rockwool, gulvbrædder, loft og endda gamle el-installationer. Kun nogle få ovenlys vinduer, søm og skruer er nye, fortæller Olav de Linde

Både for tidsforbrug, materialer og økonomi var det en udfordring at lyk kes med genbrugsbyggeriet.

– Du skal finde på løsninger undervejs, og det tager tid. Økonomisk løb det også noget løbsk. Det tager f.eks. fem gange så lang tid at lægge et gammelt gulv. Der opstår også problemer med målene, hvor det er en udfordring at få gamle vinduer til at passe sammen, fordi de jo ikke er købt efter bestemte mål.

Genbrug er gentænkning Renoverede bygninger skal finde en ny anvendelse og Olav de Linde plejer ’at gå en tur og snakke med bygningen’ for at vurdere, hvad der kan genbruges i bygningen, og hvad kan den bruges til bagefter, og er der kunder til at leje den.

Selvom det ikke er let at bygge med genbrugsmaterialer, er det det helt rig tige, mener Olav de Linde:

tilbygning ’Væksthuset’ ovenpå for at undersøge, hvilke udfordringer vil vi få, hvis vi skal lave en bygning, der er 95 % gen

– Vi lavede

– Man skal se genanvendelse som en glæde. Det er måske tit mere bøvlet og i sidste ende også dyrere, men man skal se det som det rigtige, også miljømæs

I den renoverede bygning i Ankersgade 12, Aarhus, bor cirka 12 forskellige lejere bl.a.: Jumbo Bakery, Blå Kors Genbrug, Brødrene Dahl, Fitness X, Sleeknote, IT Minds, Capturi, PUMA og Mood.

AJ

Godt klædt på i miljøvaredeklareret arbejdstøj

Fristads – som er Kansas’ svenske søsterbrand – har med deres nye banebrydende miljøvaredeklaration (EPD) og Green Calculator gjort det nemmere for kunderne at tage miljørigtige valg, når de vælger arbejdstøj.

Fristads

var de første i verden til at udvikle og anvende en ny standard til måling af et pro dukts samlede miljøpåvirkning på en tøjkollektion med en miljøvaredeklaration (EPD). Dette gør det lettere for kunder, indkøbere og de ansvarlige for offentlige indkøb at træffe ind sigtsfulde beslutninger og be vidste valg for at mindske deres miljøpåvirkning.

Verdens første miljøvaredeklarerede tøjkollektion

Fristads lancerede, som led i ar bejdet med at udvikle nye stan darder, Fristads Green – verdens første miljøvaredeklarerede tøj kollektion. I efteråret 2019 var det en kollektion til håndvær kere, og i begyndelsen af 2020 blev den fulgt op af en kollek tion til service og industri. I dag præsenterer de ligeledes Fristads Green High Visibilitykollektionerne, som består af GPLU- og GSTP-kollektionen. Kollektionerne efterkommer en stor efterspørgsel indenfor i sær deleshed transport samt byggeri

og anlæg, men er også ideelle for folk indenfor vejarbejde og logistik. GPLU-kollektionen er lavet af økologisk bomuld og polyester fra genbrugte PET-fla

sker. GSTP-kollektion er lavet i 4-vejsstretch fra biomateriale og genbrugte materialer og er tilgængelig i tre forskellige far vekombinationer samt i mange størrelser, og der findes adskil lige modeller til kvinder.

Green Calculator giver værdifuld indsigt og gennemsigtighed Fristads har også gjort det let at måle sit miljøaftryk med deres Green Calculator, som samler data for alle produkter med en miljøvaredeklaration (EPD)

ét sted og holder dem op mod sammenlignelige produkter fra Fristads’ øvrige produktsorti ment. Ved at vælge det ønskede

arbejdstøj samt antallet af an satte i virksomheden, beregner Fristads’ Green Calculator hurtigt miljøpåvirkningen af produkterne, og hvor meget CO2-udslippet og vandforbru get kan reduceres ved at vælge produkter fra Fristads Greenkollektionerne.

– Vi håber, at Green Calculator vil give vores kunder værdifuld indsigt og gennemsigtighed samt vil overbevise flere om at træffe bevidste valg, når det kommer til arbejdstøj. Godt arbejdstøj skal beskytte brugeren, men ikke på unødig bekostning af miljøet, siger Anders Hülse, administre rende direktør i Fristads AB.

Siden 1925 har Fristads AB udfordret og drevet udvik lingen af slidstærkt og funktionelt arbejdstøj - altid med de professionelle fagfolk i tankerne og med innovation og bæredygtighed som drivkraft. Sortimentet af arbejds tøj omfatter klassisk såvel som moderne arbejdstøj til en bred vifte af brancher og er lavet til at opfylde de højeste standarder, når det kommer til kvalitet, sikkerhed og komfort. Fristads er en del af Hultafors Group, som er ejet af Investment Latour AB og tilbyder en bred porte følje af produkter og mærker til professionelle fagfolk.

I Danmark distribueres Fristads af søsterselskabet Kansas A/S.

Fotos af Fristads AB

Hos Fristads arbejder de med ”Life Cycle Assessment” som en hjælp til at udvælge områder, hvor de kan forbedre sig ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Miljøpåvirkningen er et fokusområde helt fra produktidé til den dag, produktet bortskaffes.

Netop i disse dage lanceres Fristads’ nyeste kollektion af miljøvaredeklarerede HiVis-produkter – de første af deres slags i verden.

OM FRISTADS AB

Grafitperler - det grå guld, sender byggeriet på slankekur

Derer fokus på ma terialeoptimering hos landets entre prenører. Derfor vælger flere entreprenører grå Sundolitt Climate, når de skal isolere tag, gulv og facade. Også på arkitekternes tegnestuer giver brugen af grå Sundolitt Climate nye muligheder. Især i tagkon struktioner, der kan slankes med mere effektiv isolering. Mens materialepriserne topper, ser entreprenører og arkitekter sig om efter nye muligheder for at reducere materialeforbruget. Det har de fundet i brugen af grå EPS, hvis råvare, Sunde

Arctic, er mørkegrå Grafitholdige perler, som ekspanderes i produktionen af grå Sundolitt Climate.

Råvaren produceres i Norge, hvor energien bl.a. kommer fra norsk vandkraft. Med Sunde Arctic får grå Sundolitt Climate ca. 20 % bedre isoleringsevne, grundet dens reflekterende evne i grafitten, der reducerer tab af varmestråling.

Når det kommer til optimering af isolering, er her tre råd, der alle dækkes ind af grå Sundolitt Climate.

Råd nr. 1: Sæt fokus på isoleringsevnen

Den hvide EPS har i mange år været standard i dansk byggeri –men i takt med klimaudfordrin ger og trængte byggebudgetter er det tid til at tænke nyt.

– Vi oplever rigtigt mange væl ger den hvide EPS af ren vane, fortæller direktør i Sundolitt Danmark Henrik Vasylyeva.

– Først og fremmest giver det jo mere plads i byggeriet. Den plads kan med fordel bruges til installationer eller til at skabe flere effektive kvadratmeter.

Det er der brug for, uanset om man bygger nye luksussom merhuse eller energieffektive erhvervsbyggerier, hvor fokus på byggematerialerne og deres isoleringseffekt er større nu end

dolitts fødevarekunder. Brugen af cirkulære byggematerialer vil være af stor betydning fra 2023, hvor der sættes max CO2 på byggerier over 1000 kvm. Når byggerier DGNB certificeres vil der således kunne optjenes CO2 besparelser, der enten kan bru ges til mere CO2 krævende løs ninger et andet sted i bygnin gen - eller CO2 tallet nedsættes for det samlede byggeri.

– Hele byggebranchen er stillet ind på maksimal optimering, nu hvor materialepriserne er tårnhøje. Den grå Sundolitt Climate opfylder alle forvent ninger til effektivitet, arkitektur

og CO2 udledning. Derfor ser vi den også som fremtidens iso lering, slutter Henrik Vasylyeva, administrerende direktør for

Det er svært at gøre op med – men i kølvandet af de høje materialepriser, er man ble vet mere opmærksom på nye konstruktioner. På den måde har materialekrisen gjort noget godt – den har åbnet op for nye optimeringsmuligheder.

Råd nr. 2: Tænk arkitekturen ind Der er arkitektoniske fordele at hente, ved at optimere isolerin gen. Hos Martin Kallesø Arki tekter er man helt klar over de arkitektoniske muligheder, det giver, når isoleringstykkelsen mindskes.

nogen sinde. Den mest synlige forskel for øjet ses i tagkon struktioner. Her vil en slank tagkonstruktion lette byggeriet, så det ikke opleves tungt og gammeldags, fortæller Martin Kallesø, Arkitekt M.A.

Råd nr. 3: Vælg cirkulært – så sparer du CO2 i byggeriets klimaregnskab

Grå Sundolitt Climate er let at transportere, vedligeholdelsesfri og 100% genanvendeligt. Der er endda mulighed for at be stille isoleringen som 2nd Life isolering, så den er fabrikeret med genanvendt EPS fra Sun

Grå

Entreprenører sparer isolering ved at vælge grå Sundolitt Climate, der har en bedre isoleringsevne.

Grå Sundolitt Climate giver arkitekterne mulighed for at slanke tagkonstruktioner - det giver plads til installationer eller flere effektive kvadratmeter.

2nd Life isolering fra Sundolitt er lavet med genanvendt EPS fra termokasser, returneret fra koncernens fødevarekunder.

Grå Sundolitt Climate sparer ca. 20 % isolering takket være en bedre isoleringsevne.

Det er faktisk mere end OK at tænke plast ind i grønt byggeri

PVC vinder frem

byggeriet

og det er faktisk grønnere end mange tror. For plast kan bidrage til

Kritikken

af PVC-plast har lydt på, at den er giftig for menne sker og miljø under produktion, brug og bortskaf felse. I mange år har man derfor arbejdet på at få den ud af produktion, også fordi PVC, også kendt som vinyl, er lavet af fossile råvarer.

– PVC har haft et dårligt ry, men den måde, man fremstiller det i dag i Europa, har ændret sig væsentligt. Man har investe ret i en bæredygtig udvikling, og PVC-plast i dag er nærmest et helt nyt materiale i forhold den plast, der var i fokus i 1990erne og 80erne, siger To bias Johnsen konsulent i PVC Informationsrådet og WUPPI:

– De gamle argumenter holder derfor ikke i dag, og man kan ikke sige, at der automatisk er fordele ved at udfase PVC’en og bruge andre materialer.

McKinsey-rapport: Plast spiller en vigtig rolle

I en nylig rapport har McK insey & Company undersøgt plastens klimapåvirkning ved at sammenligne den med alter nativer. Her fandt de ud af, at plast kan spille en vigtig rolle for bæredygtig produktion ved sine egenskaber til at forlænge brug (som fødevareemballage) og til at bidrage til energief fektivitet og reducere drivhus gasser.

Et mere grønt syn på plast PVC er den mest anvendte plast type i byggeriet og bruges i rør, vinduer, døre, tagbelægninger, gulve, kabler, tagrender m.m.

Men hvordan har plast kli mafordele, når nu den ofte er udskældt? For kloakrør har PVC f.eks. en 35 % lavere klimapåvirkning end støbejern og 45 % lavere end beton, siger McKinsey-rapporten. PVC’ens fordel er, at man bruger mindre vægtmæssigt materiale, og jern og beton er tungere at transpor tere, fortæller Tobias Johnsen:

– F.eks. kan du isolere med meget lidt plastmateriale ift. mineraluld, og med vinduer er der fordele i modsætning til træ, som skal males. Der er også biodiversitetsdiskussionen om, hvor meget træ skal vi bruge, og skal træ blive stående? Der kan plast jo noget.

– I byggeriet kan PVC også bi drage med sin lange holdbarhed til at nedbringe materialefor bruget. Plasttypen kan genan vendes op til 8-10 gange, uden at miste sine tekniske egenska

ber, så der er mange års levetid i f.eks. et rør.

Vi skal indsamle og genanvende mere plastaffald Afskårne rørstumper er eksem pler på plastaffald, der sagtens kan genanvendes. Men meget af affaldet når slet ikke genan vendelsescontaineren og ender i stedet med at blive brændt.

indsamlingen af plast til gen brug kræver et nyt fokus, og sidste år indgik Miljøstyrelsen og Dansk Industri en klimaaf tale på affaldsområdet, der bety der, at bygge- og anlægssektoren i 2025 skal udsortere 25 % af plastaffaldet til genanvendelse og 75 % i 2030.

Udfordringer for retursystemer PVC har været i gang siden 1997, hvor WUPPI-ordningen startede, fortæller Tobias John sen:

– Så vi sidder måske med en model for, hvordan man kan organisere det og komme i gang. Andre plastmaterialer har ikke samme historik som PVC, der i mange år har været sær skilt behandlet med lovkrav om at udsortere det.

– Udfordringen bliver, hvordan vi nemmere får plastaffaldet ud fra byggepladsen. Man skal ud danne håndværkerne med mere materialekendskab og skabe en

logistik med containere på byg gepladsen. Det er også vigtigt at plastaffaldet bliver eftersorteret, så man får en høj værdi ud af det.

Nye EU-regler på vej for mere genanvendelse af PVC

I dag tillader den danske lov givning ikke, at blyholdigt PVC genanvendes i Danmark. I ste det bliver det kørt til genanven delse i andre EU-lande.

Men EU-Kommissionen arbej der på et forslag til en ny EUforordning, der ændrer denne praksis, og PVC-industrien ser frem til, at dansk PVC-affald kan genanvendes i Danmark.

Bag EU-Kommisionens forslag ligger en grundig videnskabelig vurdering af, at migrationen fra genanvendt blyholdigt PVC er ubetydelig og ikke udgør nogen risiko for mennesker, men at man derimod kan drage stor

nytte af klima- og ressourcebe sparelser ved at genanvende det.

– Det gør, at du kan bruge plast til at opfylde krav om genanvendelse og lavere klima belastning i dit byggeri. Så kan du putte genanvendt PVC ind i kernen af et nyt kloakrør uden risiko for mennesker og miljø, i stedet for at bruge 100 % nye materialer, siger Tobias Johnsen.

Om WUPPI-ordningen: I Danmark skal hårdt PVCbyggeaffald indsamles til genanvendelse. I mere end tyve år har WUPPI-ordnin gen sørget for, at hård PVC fra byggesektoren kan blive indsamlet og genanvendt. Det sker i et samarbejde med Marius Pedersen A/S.

Tekst af Malene K. Holm

Tobias Johnsen konsulent i PVC Informationsrådet og WUPPI

Det korrekte fald, der holder vand wedi er løsningen...

wedi tegningsdatabase indeholder over 300 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer. Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

En bæredygtig illusion?

Deter rigtig popu lært at anvende ordet bæredygtig i dag. Både om produkter, om virksomheder og om processer, men dykker man lidt ned i ”det bæredygtige”, så handler ’snakken’ rigtig ofte om CO2-udledning – og ikke så meget andet. Og så kan vi faktisk ikke tale om bæredygtig hed. Slet ikke.

At bæredygtighed og CO2 kob les sammen på den måde, er for så vidt forståeligt nok, for det er det vi hører om hele tiden. Det bliver sagt af politikere, virk somhedsledere, brancheorgani sationer og i reklamer, for det er nemt at kommunikere den grønne omstilling og reduktion af CO2-udledningen under ter men bæredygtighed, det bliver det bare ikke mere rigtigt af. Men faktum er, at bæredygtig hed er meget mere end CO2 Faktum er også, at når vi glem mer det – og det sker desværre ret ofte – så risikerer vi at træffe forkerte valg, f.eks. i form af materialevalg, når vi bygger el ler bygger om.

Den holistiske kage

Man kan på en måde sige, at det at se på et byggemateriale med ”bæredygtighedsbrillerne” er lidt som at bage en kage. Skal vi bage en god kage skal vi huske alle ingredienserne –hvis vi f.eks. kun putter mel og

vand i kagen, ja, så bliver den jo derefter.

Og det gør bæredygtigheden i princippet også, hvis vi kun ser på CO2. For så glemmer vi jo alle de andre ”ingredienser” som f. eks. skadelige stoffer, et højt ressourcetræk eller arbejdsforholdene for hele vær dikæden.

Ser vi f.eks. på en LCA, som lig ger til grund for de EPD’er, som vi heldigvis ser flere og flere af, så har LCA’en typisk 16 miljøpa rametre. CO2 er en af disse pa rametre i form af GWP, Global Warming potential, eller CO2e. Men der er jo så 15 andre para metre, som vi bestemt ikke bør glemme, hvis vi ønsker at træffe mere miljørigtige materialevalg.

Det er bestemt ikke fordi jeg mener at vi ikke skal have CO2 udledning for øje, når vi taler bæredygtighed, for det er jo en vigtig del af kagen, men jeg mener måske, at tiden også er til, at vi har en mere holistisk tilgang til bæredygtigheden, så vi på den måde kan give hinan den en bedre mulighed for rent faktisk at vælge den mest bæ redygtige løsning og ikke blot den, der udleder mindst CO2 –selvom der selvfølgelig kan være sammenfald mellem de to.

Det kan for eksempel være, at man vælger en gulvløsning,

hvor overfladen skal behandles med noget for at den også kan holde til dagligdagens slid. Sel ve gulvløsningen er måske rigtig fin målt på CO2-udledning, men kombineret med overflade behandlingen, er der pludselig et rigtig usundt indeklima i hu set, fordi overfladebehandlingen har en usund afgasning eller den valgte overfladebehandling har udledt meget CO2 i pro duktions- og transportfasen.

Havde man husket flere para metre her – eller måske ligefrem alle parametre, så havde man måske valgt en anden gulvløs ning. Det kan også være, at man vælger et gulv, der kom mer fra et område med skov hugst, dårlige arbejdsforhold, børnearbejde og en forurenende produktion, men måske er det billigt – så har man et ikke-bæ redygtigt gulv, men overfladebe handlingen kan være fin.

Det er her diskussionen om burden shift kommer ind. Et område hvor dilemmaerne står i kø, og hvor der ikke er nogle lette valg. Og slet ikke hvis vi går fra ’kun’ at se på CO2 og miljø til at se på bæ redygtighed. Burden shift er, i den korte forklaring, når vi skal vælge mellem to eller flere umulige valg. Hvad er bedst? En lav CO2-udledning eller en høj udledning af næringssalte, der giver fiskedød? Eller hvis

vi flytter produktion tilbage til Europa, hvor vi kan kontrollere miljø og arbejdstagerforhold, men så fjerner en arbejdsplads i et område af verden, hvor der måske ikke er så meget arbejde at få? Hvilken situation sætter vi de familier i, som er afhængig af et produktionsarbejde?

Vi skal stræbe efter mere Langt hen ad vejen vil valget af materiale altid være et kompro mis. Som det er i dag, er vi slet ikke i stand til at producere 100 % bæredygtige materialer til vores bygninger. Man kan selv følgelig argumentere for, at man så lige så godt kan vælge alene baseret på CO2-udledning, men jeg vil argumentere for det modsatte.

Eftersom vi ikke kan træffe vores materialevalg ud fra 100 % bæredygtighed, så må vi gøre det så godt vi kan og med så mange parametre i spil som muligt og i øvrigt hele tiden arbejde på udvikling, f.eks. med afsæt i de mange informationer vi kan hente i f.eks. en LCA og en EPD. Forstår man at anven de disse til også at udvikle på produkterne og materialerne, så er vi for alvor på vej i den rigtige retning.

Ikke at stræbe efter den holisti ske bæredygtighed vil være som strudsen, der stikker hovedet i sandet, når der opstår proble

mer – eller som at bage en kage kun med mel og vand! Ingen af delene er en særlig god ide og jeg er helt overbevist om, at det ikke er sådan, vi når i mål med den grønne omstilling.

Kald spaden for en spade Men hvad kan vi så gøre, tæn ker du måske? Hvis vi starter med at se helt overordnet på begrebet bæredygtighed og den oprindelige definition i Brundt landrapporten fra 1987, så kan vi starte med at konkludere, at der i dag ikke findes hverken bæredygtige produkter eller bæredygtige virksomheder. Punktum.

Vi skal starte et sted. Og det sted skal være oplyst og vidende om, at vi ikke kan kalde os selv bæredygtige fordi vi arbejder med at nedbringe CO2-udled ningen fra vores produkt – eller for den sags skyld arbejder med et eller flere områder indenfor bæredygtigheden. Hvis ikke vi også arbejder med alle de andre parametre – og kan dokumen tere både arbejdet og resulta terne, som skal være bedre end sammenlignelige produkter, så skal vi holde op med at sige, at vores produkt er bæredygtigt.

Så kan vi i stedet sige, at vores produkt udleder mindre CO2 end traditionelle og/eller sam menlignelige produkter og vi kan sige, at vi arbejder med et

område af bæredygtigheden og dermed italesætte vores indsats i de rigtige rammer og ikke kon sekvent anvende ordet bæredyg tighed, uden at leve op til det.

Vision eller illusion?

Og så til det store spørgsmål. Er det overhovedet muligt at blive ægte bæredygtige i vores produktion, i vores virksomhe der og i vores samfund? Eller er bæredygtighed mere en vision, en ledestjerne, som viser os vejen mod det (helt ærligt) lidt uopnåelige mål – eller måske ligefrem en illusion?

Betyder det så, at vi skal opgive?

Det mener jeg bestemt ikke. Vi skal tværtimod blive endnu bedre til at bruge den viden der er, udvikle de steder vi ”har glemt” – både i forhold til produkter, processer og virk somheder. Vi skal blive mere strukturerede i vores tilgang til at arbejde med bæredygtighed og vi skal se holistisk på be grebet – men også vide, at vi ikke kan implementere alt fra starten. Og så skal vi holde op med at anvende ordet bæredyg tighed hele tiden, for det giver et forkert billede af hvor langt vi er med udviklingen – og det er ikke særligt langt. Det synes jeg vil være et rigtig godt sted at starte!

Vi skal holde op med at anvende ordet bæredygtighed hele tiden, mener Lise Lyngfelt Molander fra Teknologisk Institut, for det giver et forkert billede af hvor langt, vi er med udviklingen – hvilket ikke er særligt langt!

Indlæg af Lise Lyngfelt Molander, Teknologisk Institut

INTET andet!

Inden for fliser er Made in Spain

lig med Made in Valencia

Det er ingen tilfældighed, at Valencia danner ramme for keramiske fliser inden for arkitektur, indretning og andre kategorier. Bygge- & Anlægsavisen har været på besøg i den fliseindustrisens hjerte sammen med brancheorganisationen for spanske fliseproducenter ASCER.

Inden for en radius af 20 kilometer finder man ikke mindre end 90 % af hele den spanske fliseindustri. Forklaringen er især geografi og jordbund. Der er en stor forekomst af ler, navnlig rødler, i Valencia-regionen, og helt tilbage til antikken har Spanien været arnestedet for europæisk fliseproduktion.

I nyere tid blev Valencia-regio nen i 1970’erne og 1980’erne ramt af en stor tilbagegang i landbrugsproduktionen, ikke mindst appelsiner, hvilket førte til, at flere lokale erhvervsfolk orienterede sig mod fliserne.

Mange af regionens flisepro ducenter er den dag i dag i familieeje og man finder både gigantiske fliseproducenter som Porcelanosa med tilstedeværelse i mere end 100 lande og min dre, mere værkstedsbaserede

fliseproducenter med skrædder syet produktion.

Den udpræge e flise-cluster i Valencia er understøttet af et tæt samspil mellem læreanstal ter, forskere, producenter og erhvervsfremmeorganisationer. Læreanstalterne søger bl.a. at fremme innovationen i flise produktionen, herunder bæ redygtighed og mere effektive produktionsformer.

Bygge- & Anlægsavisen har be søgt fliseproducenter i Valencia i begge ender af spektret, der alle tæller imponerende show rooms med fremvisning af en meget forskelligartet brug af keramiske fliser til både gulve, vægge og facader. Imiteringer er meget udbredt, f.eks. træ,

marmor, natursten eller metal. Fliserne anses for at være meget robuste og modstandsdygtige over for ydre påvirkninger.

Det er lykkedes de spanske fli seproducenter at udvikle alver dens mønstre, farvesammensæt ninger, størrelser og anvendel sesmuligheder, hvilket de meget veludstyrede showrooms er et tydeligt vidnesbyrd om. F.eks. til køkkener, badeværelser, soveværelser, swimmingpools, facader og meget mere.

75 % går til eksport

– USA er største marked Den spanske fliseindustri med centrum i Valencia-regionen, eksporterer til 180 lande. Hele 75 % af produktioner går til

eksport. USA er det største afsætningsmarked med knap 23 %. Her spiller hotel- og restau rationsmarkedet en stor rolle fordi der er tradition for en hastig udskiftning og fornyelse af interiør – oftere og hyppigere end i f.eks. Europa. Med 567 millioner kvadratmeter fliser om året er Spanien den største fliseproducent i Europa.

Mangler hvidler fra Ukraine I moderne tid har de span ske fliseproducenter benyttet hvidler, hvor råstofferne især er kommet fra den østlige del af Ukraine, som det for tiden ikke er muligt at skibe ud fra landet. Spanierne forsøger for tiden at substituere med hvidler fra Tyrkiet og Portugal og ved nye udvindinger fra Spanien, men det sidste er svært på grund af miljøhensyn.

I dag udgør hvidler 60-65 % af produkterne fra Valenciaregionen og rødler de resterende 35-40 %. For ti år siden var det omvendt. Italien, der er Spaniens største konkurrent på fliser, benytter hele 80-90 % hvidler. Generelt er prisen på de spanske fliser lavere end de italienske.

Tekst af John Bo Northroup

Pavillonen på Plaza del Ayuntamiento af Miguel Arraiz Area fra tegnestuen Arqueha er opført i anledning af, at Valencia er World Design Capital 2022. Når eventet er ovre, vil bygningen blive flyttet til havnefronten. Foto af David Zarzoso, BRAVA.

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev

– Direkte adgang til branchens egne historier

Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægs branche.

I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesvær dige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, iPhone eller tablet, så snart avisen er på gaden!

Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

NAVNENYT

50 år med møbler

Stifteren af designvirksomheden dk3, Jacob Plej drup, fylder 25. september 50 år. Han er vokset op med duften af træ, og har levet et liv med design møbler som omdrejningspunkt. I dag leder han Vejle-virksomheden dk3, som har stor succes både i Danmark og internationalt.

Jacob Plejdrup stiftede møbelvirksomheden dk3 i 2009 med en egenkapital på 125.000 kr. og en masse gå-på-mod. I dag sælger Vejle-virksomheden møbler til mere end 30 markeder og i løbet af de seneste tre år har virksomheden næsten tredoblet sin omsætning.

Arkitekt med speciale i bæredygtighed er ny projektleder hos Dansk Boligbyg

Jakob Kirkegaard er ansat som projektleder hos Dansk Boligbyg Roskilde den 1. september. Han har en unik profil med særlige kompetencer inden for bæredygtighed og ressourcestyring.

Jakob Kirkegaard er oprindeligt uddannet arkitekt fra Københavns Kunstakademi i 2004, hvorefter han kom til Hillerød Tegnestue og arbejdede som klassisk arkitekt i en række arkitektfirmaer i 14 år.

Jakob Kirkegaard bor i Hvidovre med sin kom mende hustru og har fem børn i alderen et til 17 år. Han har benzin i blodet og elsker klassiske biler og motorcykler. Selv har han en legendarisk Yamaha XS 650 CC fra 1978

Bøjsø Døre & Vinduer ansætter ny ekstern salgskonsulent

Michael Wolff, 52 år, er netop tiltrådt en stilling som ekstern salgskonsulent hos Bøjsø Døre & Vinduer i Vorbasse. Her er han ansvarlig for salg og rådgivning til fagfolk, blandt andre arkitekter og tømrermestre, i Jylland og på Fyn. Michaels primære opgave er at bidrage til virksomhedens synlighed samt at sikre en god dialog med kun derne gennem kompetent rådgivning.

Michael er oprindeligt uddannet tømrer og har tid ligere været vinduesmontør. Han har desuden 15 års erfaring som sælger inden for vinduesbranchen.

Privat er Michael bosiddende i Rødding i Sønderjylland.

Ny administrerende direktør i MT Højgaard Projektudvikling

Mads Bøgelund Lauritzen den nuværende ad ministrerende direktør Erik Nielsen som led i et planlagt generationsskifte. Mads Bøgelund Lau ritzen har igennem de seneste 5 år stået i spidsen for Bygherrefunktionen og gennemført en række større udviklingsprojekter inden for erhvervs- og boligbyggeri.

Mads er 43 år, uddannet civilingeniør og har en lang og bred erfaring indenfor byggebranchen. Han har således tidligere været både bygherreråd giver og projektansvarlig i en større entreprenør virksomhed.

Den 15. september kan Anders W. Christensen og Carsten Brandt – makkerparret fra Jylland sætte hak ved deres første 10 år som salgskonsulenter hos vvs- og designvirksomheden Unidrain. Anders og Carsten overbeviste Unidrains dengang admi nistrerende direktør om, at de begge var egnede til opgaven – dét til trods for at kun én stilling var opslået og ingen af dem havde brancheerfaring. I 2012 startede Carsten Brandt (51) og Anders W. Christensen (59) i deres nye job som salgs konsulenter. De var begge ganske grønne i vvsbranchen, men fandt hurtigt deres ben og rette tilgang til kunderne.

HOTELOVERNATNING

HÅNDVÆRKERE

OG DIG PÅ FARTEN

Har du tit arbejdsopgaver rundt om i Danmark og har brug for en overnatning, hvor du kan slappe af og nyde et godt måltid mad.

Overnat på et af vores hoteller og lad os klare alt det praktiske inklusiv madpakken til turen.

Ny distriktschef med 30 års erfaring

Peter Gravesen, 45 år, er tiltrådt hos Johs. Møllers Maskiner A/S som ny distriktschef for Nordjyl land. Han behøver ikke den store introduktion. Maskinbranchen kender ham i forvejen. Alligevel er det nyt for Peter Gravesen at beskæftige sig med andre entreprenørmaskiner end mærket Volvo. Det har han gjort i 30 år. Nu har han skif tet mærke til Liebherr.

Peter Gravesen er i øvrigt ikke typen, der ligger på den lade side. Når han ikke sælg entrepre nørmaskiner, passer han fritidslandbruget med kødkvæg og nogle heste. Han brænder for for eningsarbejde og er i øjeblikket næstformand i AaB Ishockey og kasserer i det lokale vandværk. Han er gift med Susanne, og tilsammen har par ret tre børn mellem 18 og 20 år.

Ny ansvarlig for al produktion hos

Saint-Gobain Weber

Civilingeniør Sadia Ahmad, 36, tiltræder fra 1. oktober 2022 som produktionsansvarlig hos SaintGobain Weber med ansvar for tre fabrikker i hhv. Karlslunde, Galten tæt på Aarhus og Kværndrup på Fyn. Hun kommer fra en stilling som Ware house Manager ligeledes hos Saint-Gobain Weber. I sin nye stilling får hun ansvaret for produktionen af mere end 100.000 tons materialer til byggebran chen om året. Saint-Gobain Weber fabrikkerne producerer bl.a. mørtel, stolpebeton og gulv-, mur- og facadeprodukter.

Sadia Ahmad er sproglig student fra Ishøj Gym nasium og uddannede sig dernæst til civilingeniør med speciale i international teknologi og ledelse. For næsten ti år siden gav hun et stort ansøgerfelt baghjul og blev optaget som én af kun tre trainees i hele Norden på Saint-Gobains leder-uddannelse for unge talenter, ”Global Player.” Det blev start

skuddet til et langt karriereforløb i Saint-Gobain, der er en af verdens største producenter af ma terialer til byggebranchen. Efter at have været udstationeret i Oslo og en tur forbi Saint-Gobain Distribution i Randers, blev hun tilbudt job som World Class Manufacturing Manager (WCM – et udvidet lean program) hos Saint-Gobain Weber.

Jan Holm er ny mand i stillingen som OJ Electro nics’ produkt- og projektdirektør, og spørger man den 51-årige fynbo selv, er han og elektronikvirk somheden fra Sønderborg det helt perfekte match.

– Jeg har altid betragtet OJ Electronics som en innovativ og agil virksomhed, hvor der er styr på processerne. Det er jeg kun blevet bekræftet i, og jeg glæder mig enormt meget over at være blevet en del af en fremsynet virksomhed, der tænker i udvikling og vækst, siger Jan Holm.

Jan Holm, der har en baggrund som maskinmester og kølemontør, kommer fra en stilling hos venti lationskoncernen Aldes, hvor han de seneste fem år har siddet som head of product and marketing. CV’et tæller desuden otte år som product director hos Danfoss, hvor han havde ansvaret for forskel lige produktområder.

Når Jan Holm ikke er på kontoret i Sønderborg, står den i fritiden på mountainbike-ture, lande vejscykling og golf.

projektdirektør

A

DI Byggeri

AE Maskiner

Tlf.: 86 48 76 16

www.aemaskiner.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 32

Airtox

Tlf.: 71 99 40 40

www.airtox.dk Sektion 3, side 6

Arssarnerit

Tlf.: +299 32 21 11 www.arssarnerit.gl

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 10, 11

ASCER

Tlf.: +34 964 727 200

www.ascer.es

Sektion 1, side 18

B Brøndum

Tlf.: 86 62 36 66

www.brondum.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 14

Byg-Erfa

Tlf.: 82 30 30 22

www.byg-erfa.dk

Sektion 3, side 17

C

Tlf.: 33 77 33 77

www.danskindustri.dk/bran cher/di-byggeri/ Sektion 2, side 10 Sektion 3, side 2, 16

DTU

Tlf.: 45 25 25 25 www.dtu.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 12

F

H Hedensted Kommune

Tlf.: 79 75 50 00 www.hedensted.dk Sektion 3, side 17

Husqvarna

Tlf.: 70 71 73 90 www.husqvarna.dk Sektion 3, side 14

I

Flemming Sørensen VVS Tlf.: 86 98 87 77

www.flemming-vvs.dk Sektion 2, side 6, 8

Ford Danmark

Tlf.: 43 68 20 00

www.ford.dk Sektion 3, side 10, 11

Forsikring og Pension Tlf.: 41 91 91 91

www.fogp.dk Sektion 2, 14

G Greenpipe

Tlf.: 40 56 19 76

www.greenpipe.dk Sektion 2, side 12

I-Plus Tlf.: 60 60 79 20 www.i-plus.dk Sektion 2, side 4

InduDoor Tlf.: 88 44 05 40 www.indudoor.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 24

J

Johs. Møllers Maskiner A/S Tlf.: 70 11 01 16 www.jmm-group.dk Sektion 3, side 12

K Kansas Denmark Tlf.: 70 10 70 76 www.kansas.dk Sektion 1, side 10

LH Hockerup

Tlf.: 46 36 57 60 www.hockerup.dk Sektion 3, side 4

Logik & Co. Tlf.: 35 24 11 03 www.logik.dk Sektion 1, side 4

LOOP Architects Tlf.: 26 22 12 99 www.looparchitects.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 46

M Milwaukee Tlf.: 43 56 55 55 www.milwaukee.dk Sektion 3, side 18

N NH Towage Tlf.: 62 22 29 11 www.nhtowage.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 26

Nic’s VVS Tlf.: +299 55 42 37 www.nicsvvs.com Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 20

Olav de Linde

Tlf.: 86 15 42 44 www.olavdelinde.dk Sektion 1, side 8

R Rambøll Greenland Tlf.: +299 32 40 88 www.ramboll.com

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 30

S

Södra Wood

Tlf.: 48 48 82 00

www.sodra.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 40

T

Teknologisk Institut

Tlf.: 72 20 20 00

www.teknologisk.dk Sektion 1, side 16

Scantruck

Tlf.: 96 14 71 47 www.scantruck.dk Sektion 3, side 8

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 16

Schüco Denmark

Tlf.: 36 34 22 00 www.schueco.com

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 42

SNA Arkitektar Tlf.: +298 35 48 12 www.sna.fo

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 22

Special Maskiner Tlf.: 62 56 16 67

Timberman Tlf.: 99 52 52 52 www.timberman.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 6

Trekantens El-Teknik

Tlf.: 88 44 81 80

www.trekantens-elteknik.dk Sektion 2, side 18

V

VR Travel

Tlf.: 76 42 99 99

www.vejle-rejser.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 36

W WERK Arkitekter

Tlf.: 33 32 78 04

www.werkarkitekter.dk

CX Planner

Tlf.: 32 67 97 67

www.cxplanner.com Sektion 2, side 16

D Dansk Stålinstitut

Tlf.: 66 13 08 88

www.steelinfo.dk Sektion 2, side 2

Næste

Grønlands Erhverv Tlf.: +299 32 15 00

www.sulisitsisut.gl

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 34

Grønlands Selvstyre Tlf.: +299 34 50 00

www. naalakkersuisut.gl Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 2

KHR Architecture Tlf.: 41 21 70 00 www.khr.dk

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 38

L Lamilux

Tlf.: 82 82 37 00 www.lamilux.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 18

NP Stål Tlf.: 27 79 67 40 www.np-staal.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 28

O

www.special-maskiner.com Sektion 3, side 13

Stark Tlf.: 89 34 34 34 www.stark.dk Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 8

Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 44

Wuppi

Tlf.: 40 57 69 40 www.wuppi.dk Sektion 1, side 14

OBH-Gruppen Tlf.: 70 21 72 40 www.obh-gruppen.dk Sektion 1, side 6

Sundolitt Tlf.: 70 11 10 20 www.sundolitt.dk Sektion 1, side 12

af Bygge- & Anlægsavisen udkommer d.

Vi sætter bl.a. fokus på:

Tegl

Dansk byggeskik er uløseligt forbundet med tegl som materiale, hvor man bygger for fremtidige generationer. Vi taler med Toke Rask Frand sen fra Teknologisk Institut om resultaterne fra projektet ”Optimeret styrkemåling i gamle mørtelfuger”, som viser, at der kan regnes med en markant højere stivhed for murværk opmuret med ren kalkmørtel, end tidligere antaget – fak tisk over 3 gange højere stivhed. I praksis kan det have ret stor betydning for en bygningsejer, som gerne vil i gang med en renovering, fordi stivheden af murværket øges, hvilket giver en langt højere lodret bæreevne.

oktober

Uddannelse Rekrutteringog

For at sikre en stærk dansk byggebranche i frem tiden er det vigtigt med løbende opkvalificering, så virksomhederne kan byde ind med ny viden, nye teknikker og nye løsninger. Men der er stadig mange unge mennesker og kvinder, som bevidst fravælger en karriere i byggebranchen, selvom der er et utal af muligheder for at præge den bære dygtige omstilling i samfundet. Vi taler med det bæredygtige byggekooperativ Log Ladies om at skabe inkluderende lære- og arbejdspladser med plads til alle køn.