Bygge- og Anlægsavisen #1 - sektion 2 by MediaXpress

MATERIALER & LØSNINGER Nr. 1 | Februar 2024 | 34. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt

INDHOLD

Den tekniske isolatør spiller en vigtigt - men overset rolle - i klimakampen Som teknisk isolatør er der jobgaranti, god løn og mulighed for at gøre en forskel. Men alt for få søger uddannelsen, der i en tid med klima på alle dagsordener burde være hot stuff.

Læs artiklen på side 10

Portræt af Torben Snoer:

Glarmesterfaget er slet ikke støvet Engang emmede kvarteret i Nordvest af håndværkserhverv, fortæller glarmester Torben Snoer, men i dag presses det mindre erhverv ud af større efterspørgsel efter boliger.

Vi skal have mere målbar bæredygtighed i 2024 Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut håber og forventer, at 2024 bliver året, hvor dokumentation, data og bredere fokus på bæredygtighed kommer til at spille en endnu større rolle i bygge- og anlægsbranchen. Læs artiklen på side 14

Har du problemer med skimmelgrønne belægninger eller borebiller i dit træværk? BORACOL effektivt som grundingsmiddel også på vådt træ.

BORACOL godkendt middel mod råd, svampe og insektskader i trækonstruktioner

Mandal Allé 9A, 5500 Middelfart T. 7582 5033 | lavtox@lavtox.dk

Ring og få professionel rådgivning om dit problem.

7582 5033

t= Effektivsitgelæde jd e rb a

ENGCON TILTROTATOR Tlf. +45 70 20 13 50 info@engcon.dk www.engcon.dk

Læs artiklen på side 2

BRUG XTRA PLADS? BRUGFOR FOR XTRA PLADS?

- til opbevaring/sikring af værktøj og materialer

- køb eller lej en container til opbevaring

Rin1g7 90

0 70 7r tilbud o f

Rin1g7 90 70

70 r tilbu 70 70 17 90 fo container@boxit.dk 70 70 17 90 - container@boxit.dk se mere på www.boxit.dk | www.boxit.dk

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Kosmisk rum. Et glaskalejdoskop af færøsk maler og glaskunstner Tróndur Pattursson. Snoer Glas har renoveret spejlgulvet og de udvendige glas

Portræt af Torben Snoer: Glarmesterfaget er slet ikke støvet

Engang emmede kvarteret i Nordvest af håndværkserhverv, fortæller glarmester Torben Snoer, men i dag presses det mindre erhverv ud af større efterspørgsel efter boliger. Af Malene K. Holm. Fotos: Snoer Glas ringsmuligheder for vores medarbejdere og firmabiler til et nyt byggeri. Det gør det efterhånden sværere og dermed mindre attraktivt at drive erhverv med værksted og produktion i byen. I 1981 flyttede glarmestervirksomheden fra et lejet butikslokale på Frederikssundsvej hen til Lærkevej 17, hvor nogle større og egnede bygninger var blevet tilgængelige. – Det var ganske betydende for os, fortæller Torben Snoer, som allerede den gang havde udvidet forretningen med også at inkludere både snedker- og aluhåndværket. Dette muliggjorde håndtering af mere komplekse og større entrepriser, med kun én kontakt til opgaverne. I dag beskæftiger virksomheden 55 medarbejdere. Torben Snoer på værkstedet

ører man ad Lærkevej, ligger Snoer Glas A/S gemt inde i et efterhånden tættere bebygget boligkvarter. Før i tiden var det i Københavns Nordvestkvarter, at man kunne finde mindre industri- og håndværksvirksomheder, og det havde sin helt særlige charme, synes

Torben Snoer, hvis bedstefar Johan Snoer åbnede Glarmester Snoer i 1922. – Førhen ønskede Københavns Kommune at have de små erhverv i byen. Nu kan vi godt føle os klemt, for arbejdet med glas fylder en hel del, og vi kan ikke udvide. Vi mistede også parke-

Fra blyindfattede ruder til brandbeskyttende glas Op af en kasse på værkstedet løfter Torben Snoer vinduer fra Københavns Rådhustårn og Statens Naturhistoriske Museum, som begge er ved at blive restaureret, men glarmestervirksomheden tilbyder også løsninger som glasfacader til nybyggeri, brandbeskyttende glas til tag og elevatorhuse samt almindelige reparationsruder.

Snoers projektliste er lang og inkluderer udover private kundeopgaver en bred vifte af projekttyper, såsom renovering af Østerport Station, restaurering af kirker, installation af glasvægge i BLOX og DTU, glasmontrer til diverse udstillinger og meget mere. Helt fra barnsben har glas og glarmesterhåndværket interesseret Torben Snoer, som også håber, at faget kan tiltrække flere lærlinge, for det har man brug for. På spørgsmålet, hvad er det ved faget, som fangede ham, lyder svaret: – Det er et faghåndværk, der er synligt i byggeriet. Det er ikke som at støbe et fundament, som bliver lukket til, så ingen kan se, hvor godt det er udført. Så

kan jeg også godt lide, at man kommer rundt til vidt forskellige kunder. – Selvfølgelig var det nærliggende for mig at gå ind i familieforetagendet, men først blev jeg udlært hos en kollegavirksomhed. Senere var jeg også væk fra faget i fire år og lærte andre fag, f.eks. at støbe. Det har helt sikkert givet mig noget mere ballast og forståelse for byggeri og projektering. Glasfacader giver lys helt ind i rummene Glas og glasfacader præger byggeriet i dag, for som mennesker søger vi lys, især os her i Norden, siger Torben Snoer: – Man er blevet mere opmærksom på kvaliteten af lys, at have

godt udsyn og kontakt med omgivelserne. Der er kommet flere glaskvaliteter, som giver nye muligheder, hvor vi i dag kan lave større glasfacader med energiglas, der ikke kræver helt så dyb fals. Det helt nye er vakuumglas, som er tynde og har høj isoleringsevne. Det kan sættes i gamle bygningers vinduer, da det hverken er tungt eller fylder så meget i dybden. – Men man skal også tænke sig om med de store glasfacader i boligbyggeriet. Det undrer mig, at boligerne skal være så åbne, at man kan se direkte ind. Det har man endnu ikke fundet den rette måde at skærme af for. Man kan blandt andet se det i Ørestaden, hvor folk hænger lagener eller stof op foran vinduerne. Det ser knap så kønt ud på facaden. Altid fagligt rigtigt Et af succeskriterierne for Snoer i forbindelse med renoveringsog restaureringsopgaver er at lave en løsning, der næsten ikke kan ses: – Målet for os er, at man næsten ikke kan se, at vi har været der. Jeg synes, at jo tættere på det oprindelige udseende, vi kan komme, jo sjovere er det at arbejde med. >

På rette vej... Det handler om flydende færdigbeton og det handler om at finde sin vej og sin plads. Med Heidelberg Materials er du altid på rette vej.

– mod mere

bæredygtighed Hos Heidelberg Materials står bæredygtighed højt på dagsordenen. Vi påtager vores ansvar i byggeriet. Og konkret arbejder vi mod, at CO2 udledningen i vores produktion reduceres med 50 % i 2030.

– mod kompetent

vejledning

Mange betonprojekter kræver vejledning om valg af betonprodukt eller rådgivning om alternative eller utraditionelle løsninger. I alle tilfælde stiller Heidelberg Materials sin kompetence og viden til rådighed for alle samarbejdspartnere.

www.beton.heidelbergmaterials.dk

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

at sætte personsikkerhedsglas i, for sker der en skade ugen efter – et barn løber gennem ruden – så er det os, der står til ansvar for skaden. Det digitale er en del af glarmesterfaget I dag er det digitale en stor del af glarmesterhåndværket, hvor man tegner løsninger i 3D, som bliver taget videre til produktion. Det ser glarmesteren som et værktøj til at få flere unge til at få øjnene op for faget.

Home of Carlsberg. Levering og montering af skydelåger og faste glaspartier til montrer til udstilling med flere end 22.000 ølflasker, udført for Albechs ApS der stod for design. > – Vi ser løsninger rundt omkring, hvor man ikke har haft fagligheden til opgaven. Der synes jeg, at man i stedet skal sørge for at samarbejde med en kollega med den rette faglighed. Hvis vi kan løse opgaven i den kvalitet, vi står inde for, så siger vi altid ja til opgaverne, siger Torben Snoer. – Vores seneste opgave var for Logik & Co som renoverede Sølvgade Skoles vinduer og hvor vi skiftede ruder. Vi tog glasset ud i en del af de gamle vinduer, og på snedkeriet gav

vi vinduesrammerne en dybere fals, så vi kunne sætte hærdet glas i de udvendige rammer og energiglas og tætningslister i forsatsrammerne. Nu kan de holde bedre på varmen på skolen. Ansvar for kvalitet Hvis der skulle være noget, Torben Snoer ærgrer sig over i faget, er det, at forsikringsbranchen ikke altid vil betale for den korrekte kvalitet i reparationer. For eksempel når der er brudskader i store butiksruder, hvor der er risiko for personskade.

– Når man udskifter en rude, og der ikke tidligere har været personsikkerhedsglas, så vil forsikringsselskaber ikke betale for, at vi sætter det i. Men vi vælger

– Det digitale er klart en fordel og kan vise, at glarmester ikke er et støvet fag. Vi bruger det digitale hver dag både i design, men også til at eftervise kvalitetssikring og proces som en hjælp for den udførende. Tog til Tyskland for at videreuddanne sig For flere glarmestre er det en udfordring, at der ikke er nogen til at overtage virksomheden.

Østerport Hos Snoer Glas er sønnen Tobias klar til at overtage en dag, og det er Torben Snoer glad for: – Næste generation vil helt sikkert gøre tingene på en anden måde. Tobias har været i Tyskland for at videreuddanne sig til Glasbautechniker, som er en slags glaskonstruktøruddannelse, hvor man tilegner sig viden om glassets muligheder indenfor statik og dimensionering. Et dybere kendskab til materialet giver mulighed for flere anvendelsesmuligheder i fremtidens byggeri. – Det giver da fornyet motivation til fortsat at udvikle virksomheden, siger Torben Snoer, inden vi bliver lukket ud på Lærkevej igen.

Sølvgade Skole

Torben Snoers gode råd til en nystartet glarmester - Lær om virksomhedsdrift - Sørg for at lave klare aftaler med kunden, så begge parter har en tydelig forventningsafstemning ift. hvad det er der skal leveres. – Vær opmærksom på at have fagligheden til opgaven. Og har man den ikke, så kan man danne samarbejder med en kollega, der kan. På denne måde leverer man gode resultater og man bliver ved med at dygtiggøre sig.

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning. Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark. Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde. En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier. Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter. HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft.Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER

bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

A-Supply A/S • www.bauroc.dk • bauroc@bauroc.dk • 72 34 44 04

- VORES PASSION

er også den naturlige ressource

Den naturlige ressource ler er vores vigtigste materiale. I vores vision 200 år med Jacobi Tegl bestræber vi os på at arbejde ressourceeffektivt og bæredygtigt. Derfor genetablerer vi vores lergrave og sørger for korte tilkørselsveje ved leveringen af vores kvalitetsler. Et vigtigt led i kvalitet på toppen.

Jacobi Tegl har det bredeste program i modeller og farver Du er velkommen til at få tilsendt en gratis prøvesten, hvis du går med tanker om udskiftning af dit tag. Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål, kontakt os på mail eller telefon.

J11 Engoberet

Gammelrød Glans 3

Z5 Ædelengoberet Ædelsort Glans 18

J13v Glaseret overflade Vulkansort Glans 82

- og vi garanterer dig 30 års garanti og kvalitet i topklasse

Jacobi Tegl A/S Oddesundvej 37 · 6715 Esbjerg N Tlf.: 75 12 53 62 · info@jacobi-tagtegl.dk · www.jacobi-tagtegl.dk

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Skunkrum med isolering og organiske materialer anvendt som installationsskakt. Hvis der opstår utætheder, vil vandet løbe ud og opfugte konstruktionen med risiko for skimmelvækst og vandskader på loftet nedenunder.

Uhensigtsmæssig placering af inspektionslem i bruseniche. Lemmen er tilmed ikke udført vandtæt, men blot lukket med to magnetlåse.

Installationsskakte gør drift og vedligehold af installationer og komponenter lettere

Bygninger og bygningsdele har ofte en længere levetid end bygningens monterede installationer og komponenter. Derfor kan installationer med fordel placeres i skakte med god tilgængelighed, så udskiftning og reparation bliver lettere. Som bonus er det lettere at opdage eventuelle lækager, før der opstår alvorlige skader. Af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA. Fotos udlånt af BYG-ERFA

ekniske installationer og komponenter har ofte kortere levetid end den bygning, hvori de er monteret. Derfor bliver de normalt udskiftet flere gange i løbet af en bygnings levetid – og derfor er tilgængeligheden til bygningens tekniske infrastruktur afgørende. – Traditionelt er de tekniske installationer typisk ikke monteret, så de er frit tilgængelige, hvilket medfører problemer, for så kan udskiftning kun ske ved at udskifte både konstruktion og overfladebeklædning. Det bliver en noget mere omfattende omgang end ellers nødvendigt, siger Martin Morelli, der er civilingeniør, ph.d., projektleder i Bunch Bygningsfysik ApS, samt en af forfatterne bag det erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA, som denne artikel tager udgangspunkt i. – Erfaringsbladet ’Installationsskakte – ved nybyggeri og renovering’ (ID-nr. (99) 23 10 26) fra Fonden BYG-ERFA er vigtig læsning for branchen, for det handler om fordelene ved at placere installationer i skakte, der er lette at komme til, når drift, eftersyn, reparationer og udskiftning bliver nødvendigt, siger Martin Morelli.

Uhensigtsmæssig placering af installationsskakt med åbning inde i et køkkenskab. Både aflæsning af målere og service/reparation er vanskelig på grund af adgangsforholdene. Nybyg: Ved etageadskillelse og toiletter En installationsskakt defineres ofte som en skakt, der løber gennem flere etager. Kravene til de omgivende konstruktioner afhænger af, om skakten er gennemgående eller opdelt, f.eks. ved etageadskillelserne. Installationsskakte kan dog også være mindre, f.eks. skakte til at skjule installationer og cisterner på toiletter. Ved nybyggeri skal de projekterende tidligst muligt i planlægningsfasen inddrage såvel place-

ring som føring af installationer, anviser erfaringsbladet. – I projekteringsfasen er der god mulighed for at bestemme en installationsskakts placering og udformning, så skaktens arealforbrug og afstande til forbrugssteder optimeres. Herved vil også udgifter til anlæg og drift blive minimeret, siger Martin Morelli og understreger: – Ved etablering i nybyggeri bør skakte projekteres, så de indeholder alle de normale vand-, varme-, ventilations-,

afløbs- og elinstallationer samt forbrugsmålere, følere, cisterner, pumper mv.

ringsbladet ’Installationsskakte – ved nybyggeri og renovering’ for flere detaljer.

Let at rengøre, reparere og udskifte De fleste skader i forbindelse med reparations- og vedligeholdsarbejder kan undgås ved at samle installationerne i hensigtsmæssigt placerede og udformede installationsskakte – især bør alle samlinger i vandinstallationer anbringes i en skakt, hvor de placeres, så de er tilgængelige.

Renovering og bygningsfornyelse Selve skakten skal tilpasses bygningens brugsmæssige funktioner, så der fx kan udføres aflæsning, service og reparationer - uden at beskadige andre installationer og omgivende bygningsdele, og så der er let adgang til inspektion af installationerne og hurtig melding om eventuelle lækager, så omfanget af skader reduceres.

– De projekterende på byggeprojektet skal være opmærksomme, når de projekterer og etablerer installationsskakte – både ved nybyggeri og renovering. Nogle installationer kan føres i tomrør, hvorved der opnås en – ofte dog kun teoretisk – mulighed for udskiftning af selve medierøret. Men ved at anvende synlige rør og installationer lettes reparation og udskiftning, siger Martin Morelli og tilføjer: – Til gengæld medfører synlige installationer andre ulemper, f.eks. i forhold til rengøring – og udskiftning af rørinstallationer i vådrum kan ødelægge vådrumsmembranen, der kan være svær at tætne efterfølgende, siger han og henviser til erfa-

– For at begrænse rørføringerne bør installationsskakten derfor

placeres centralt i forhold til de lejligheder eller rum, som den betjener. Der skal desuden afsættes plads til de enkelte rør mv., så der er plads til nødvendig tætning, isolering og inddækning. Og så skal installationsskaktens størrelse desuden afpasses de kanaler, rør og komponenter, som skal fremføres, siger Martin Morelli. Ydermere skal den geometriske udformning af skakten sikre, at den er overskuelig og der er mulighed for at aflæse målere og servicere og reparere installationerne, hvilket erfaringsbladet uddyber yderligere.

Installationsskakt, hvor der er meget dårlig plads, hvilket gør reparation og udbedring vanskelig.

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen Key Account Manager Mail: thomas@boaa.dk Mobil: 31542313

FONT SERAVEK

JOB PORTALEN

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Den bæredygtige dagsorden kræver en ny æstetisk opfattelse Rasmus Grusgaard fra brancheforeningen Plastindustrien mener, at vi i dag står over for et paradigmeskifte i vores opfattelse af skønhed og værdi i byggematerialer. Skønheden i et byggemateriale skal ikke kun måles på dets umiddelbare udseende, men også på dets miljø- og klimamæssige fodaftryk og levetid. Indlæg af Rasmus Grusgaard Seniorkonsulent i brancheforeningen Plastindustrien. Foto af Niels Flink

dagens verden, hvor ressourcebevidsthed og genbrug har stor betydning, står plast ikke kun som et symbol på miljømæssige udfordringer, men også som en potentiel løsning til at forbedre levestandarder og innovere inden for byggebranchen. Plast har længe været brugt i diverse applikationer på grund af dets alsidighed, holdbarhed og omkostningseffektivitet. Og alle steder hvor det har fundet indpas, har det revolutioneret industrier. Med en voksende fokus på miljømæssige fodaftryk, er genanvendelse af plast i byggeriet ikke kun en mulighed – det er en nødvendighed. Traditionelt har byggematerialer som kobber og tegl ikke blot været værdsat for deres funktionalitet og holdbarhed, men også for deres æstetiske appel. I dag står vi over for et paradigmeskifte i vores opfattelse af skønhed og værdi

i byggematerialer. Mens traditionelle materialer repræsenterer fortidens charme og styrke, bærer de også med sig en tung miljø- og klimamæssig byrde. Fremtiden tilhører materialer, der er lette, genanvendelige og fleksible – egenskaber, der er indbegrebet af moderne plastmaterialer. For at realisere denne vision, er det afgørende at fremme en ny æstetik, hvor skønheden i et byggemateriale ikke kun måles på dets umiddelbare udseende, men også på dets miljømæssige fodaftryk og levetid. Udover plast står traditionelle materialer som beton, stål, og tegl også over for udfordringer. Disse materialer har formet vores byggede miljø, men deres produktion og udvinding har også betydelige miljø- og klimamæssige omkostninger. Overgangen til syntetiske materialer

er næsten uundgåelig, givet den globale befolkningstilvækst og efterspørgslen efter boliger og infrastruktur. Udfordringer og potentiale med syntetiske materialer Selvom plast og andre syntetiske materialer tilbyder løsninger til mange af byggebranchens nuværende udfordringer, er deres relativt korte historie i forhold til traditionelle materialer et aspekt, der kræver opmærksomhed. Plast og andre syntetiske materialer kræver omhyggelig gennemarbejdelse, især i forhold til brandhensyn og holdbarhed over tid. Denne overgang kræver innovation, ikke kun i materialerne selv, men også i designprocesser, byggeteknikker og reguleringsrammer. Fremtiden for byggebranchen Fremtiden for byggebranchen vil sandsynligvis være en, der omfavner en blanding af både

traditionelle og syntetiske materialer, med en stigende vægt på bæredygtighed, effektivitet og innovation. Ved at fremme innovation, tilpasning og uddannelse kan byggebranchen spille en afgørende rolle i overgangen til en mere bæredygtig fremtid. Plastens rolle i byggeriet Plastmaterialer tilbyder en række egenskaber, der gør dem særdeles velegnede til byggeprojekter: Holdbarhed og letvægt Plast er modstandsdygtigt over for korrosion, fugt og kemikalier, hvilket gør det til et ideelt materiale til rør, isolering og andre byggekomponenter. Termisk isolering Med fremragende isoleringsegenskaber bidrager plastmaterialer til energieffektivitet, hvilket er afgørende for bæredygtigt byggeri.

Fleksibilitet Plast kan formes til næsten enhver form, hvilket åbner for kreative og innovative designmuligheder i byggebranchen. Genanvendelse af plast: Udfordringer og muligheder Mens plastens fordele er mange, kan ikke al plast genanvendes med samme effektivitet. Her står vi over for både tekniske og logistiske udfordringer. Alligevel, med fremskridt inden for teknologi og en stigende global indsats for at fremme bæredygtighed, er potentialet for genanvendt plast enormt, især i byggebranchen. Udvikling af genanvendelsesteknologier Teknologiske fremskridt i sortering og behandling af plastaffald gør det muligt at genanvende plast i højere kvalitet, hvilket er afgørende for anvendelsen i byggeriet.

Standardisering og kvalitetskontrol For at sikre at genanvendt plast lever op til byggestandarder, er der behov for klar regulering og standardisering af processerne. Innovation i design Ved at integrere genanvendt plast i designfasen, kan byggeprojekter ikke kun reducere ressourceforbruget og klimaaftrykket, men også fremme den grønne omstilling og innovation.

KEYLESS WORLD Digitale låseanlæg med adgangskontrol The finest in keyless security www.simons-voss.com

SimonsVoss Technologies GmbH I Din kontaktperson: henrik.kristensen@allegion.com

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Den tekniske isolatør spiller en vigtigt men overset rolle - i klimakampen Som teknisk isolatør er der jobgaranti, god løn og mulighed for at gøre en forskel. Men alt for få søger uddannelsen, der i en tid med klima på alle dagsordener burde være hot stuff. Af Frank Ulstrup spilde, siger han og fortæller, at isolatørerne primært arbejder i industrien.Her er det typisk varmerør, kedler, ventilationskanaler og procesrør som isoleres, og som dermed sikres mod unødvendigt energitab.

– Vi kunne optage mange flere, men søgningen er desværre ikke større, siger han og peger på nogle mulige forklaringer:

Graverende fejl Og det er ikke ubetydelige ting, den professionelle isolatør kan udrette, fortsætter Preben Kristensen: – Der er et enormt energitab fra de mange industrivirksomheder, vi har i Danmark. Og det skyldes ikke bare, at volumen og temperatur er meget større, end i en bolig. Det skyldes også, at kravene til isolering i industrien er haltet bagud i forhold til f.eks. boligområdet.

er er mange muligheder, hvis man gerne vil gøre noget godt for klima og

miljø. Man kan f.eks. udskifte sin gamle dieselhakker med en elbil, eller man kan lade være med at flyve til sydens sol og varme hver eneste gang vejret i Danmark bliver lidt kedeligt. Men, der er også en helt anden vej. Man kan f.eks. uddanne sig til teknisk isolatør og dermed

både hjælpe klimaet og ens egen karriere rigtig godt på vej. Spørger man Preben Kristensen, der er faglærer for Tekniske Isolatører på AMU-Syd i Kolding, er sidstnævnte det helt oplagte valg: – Hvis man vil gøre noget godt for klimaet og samtidig have jobgaranti, så er teknisk isolatør et rigtig godt bud. Som teknisk isolatør er man jo den, der sørger for, at energien ikke går til

Men der er mindst én grund mere, siger Preben Kristensen og peger på, at store dele af den tekniske isolering i industrien udføres af ufaglærte. Altså folk, der ikke nødvendigvis har de helt rette kompetencer. Og det har konsekvenser:

– Vores vurdering er, at der ved 10 % af de tekniske installationer er graverende fejl i isoleringen. Det kan f.eks. være rørbøjninger, der ikke er isolering i, og det kan være manglende dampspærre ved isolering af kølerør. Ved sidstnævnte vil isoleringen hurtigt blive våd og dermed ikke have nogen som helst effekt, lyder det. Perfekt til klimadagsordenen For virksomheder, der har fejl og mangler i isoleringen, vil resultatet også være et højere

energiforbrug og dermed større omkostninger. Og for klimaet vil det i de fleste tilfælde betyde mere CO2: – Derfor synes jeg, vi har en opgave i at sætte fokus på uddannelsen til teknisk isolatør. Folk skal vide, at uddannelsen ikke bare giver jobgaranti og en god løn, men at den også giver adgang til at arbejde med noget, der giver rigtig meget mening. Spørger du mig, er det et fag, der passer perfekt til klimadagsordenen og de udfordringer, vi står overfor, lyder det. Plads til mange flere Der har tidligere været to steder i Danmark, hvor man kunne tage den 3,5 år lange uddannelse til teknisk isolatør. Men i dag er der kun AMU-Syd i Kolding tilbage, hvor man hvert år optager mellem 14 og 20 elever. Med al den industri, der bygges, kan det virke som et meget lavt tal. Og det er det også, siger Preben Kristensen:

– Som fag har vi måske ikke været gode nok til at markedsføre os selv. Dertil kommer, at vi jo slet ikke færdes i private boliger i samme grad som murere og tømrere, så mange kender os simpelthen ikke. Endelig tror jeg, at mange forbinder isolering med noget, der kløer og kradser, hvilket var rigtigt for år tilbage. Men i dag er det ikke tilfældet, så det er bestemt ikke det, der skal afholde én fra at søge, lyder det fra Preben Kristensen. Fakta – Den tekniske isolatør arbejder primært inden for fire områder: Varmeisolering Køle- og kondensisolering Lydisolering Brandisolering -Typisk anvendte isoleringsmaterialer: Mineraluld Cellegummi Opskummet glas (foamglas) - For at beskytte isoleringsmaterialet anvendes ofte aluminium eller PVC som overfaldebeklædning. - Man kan søge optagelse på uddannelsen her: https://www.optagelse.dk/ ungdom/index.html

ANNONCE 11

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ORIGINAL

Hurtigste opvarmning af større rum med et minimalt energiforbrug.

Servicemontør til kunder på Sjælland Vi søger en dedikeret servicemontør til vores team. Som servicemontør får du en central rolle i at sikre, at vores kunder får den bedst mulige service og vedligeholdelse af deres maskiner. Du skal i samarbejde med vores serviceafdeling på selvstændig vis, kunne servicere vores nuværende og kommende kunder. Du skal udføre servicebesøg på vores maskiner hos en fast kundekreds og desuden udføre reparationer i forbindelse med nedbrud. Du skal kunne køre ud hjemmefra.

SPARE PENGE!

Eksempel på forbrug: › Isoleret industrihal 500 m³ › Udetemperatur: 0 ºC › Indetemperatur: 15 ºC TIL INDENDØRS BRUG Passer til alle rum 50 m2+ med normal ventilation

*Brændstofforbrug ca.

2,5 l /dag

PLUG AND PLAY

Mobil, ikke fast instalation Wifi-forbindelse og mobil app

HVORFOR AIRREX?

Strålevarme giver energibesparelser på op til 40% Nye produkter fra Zehnder

TEMPERATURREGULERINGSOMRÅDE (0-40 °C)

AC T

I VAT E E

YEAR WARRANTY

INGEN RØG, INGEN BLÆSER – INTET STØV

BIODIESEL, DIESEL ELLER FYRINGSOLIE

100% RESERVEDELE GARANTI

D I C .C O M

STØJSVAG, KUN 48 DB

REN FORBRÆNDING – INTET BEHOV FOR ET AFTRÆKSRØR

LAVT FORBRUG

RR ANT Y

3 ÅRS GARANTI, SERVICE I HELE DANMARK

Klimalofter Klimalofter kan både køle og varme og er dermed ideelle i kontorlandskaber, forretnings- og udstillingslokaler, foyerer, renrum operationsstuer o.s.v. De leveres som fuldt loftsintegrerede paneler, komplette lofter eller som sænkede lofter i øer. Eksisterende lofter og systemlofter af alle fabrikater kan også aktiveres med varme og køl. Strålevarme ZIP-modeller 1 ZIP, 2 ZIP, 3 ZIP, 4 ZIP fra bredde 32 cm til 147,2 cm • Standardfarve RAL 9016 lagerførende • Kan leveres i 700 andre farver • Letvægtspanel • Høj ydelse

ZFP-modeller fra 30 cm -150 cm i intervaller på 15 cm • Standardfarve RAL 9016 • Kan leveres i 700 andre farver • Letvægtspanel • Høj ydelse Varmepumper • Energibesparende • Luft-vand fra 20 - 300 kW • Kølemidler R410A og R 290 • Hurtig levering

rexnordic.dk I tlf. 22 119 897 & 29 115 570 Hornsyld Industrivej 5 / 8783 Hornsyld / Tlf.: 75688033 / E-mail: varme@hfas.dk

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Første år med LCA-krav – hvad har det betydet på byggepladserne? Vi skal i fællesskab finde ud af, hvordan gør vi det her klogt. Bygherre og rådgiver kan ikke gøre det alene. De udførende står med de afgørende kort på hånden, mener Værdibyg, der står bag vejledningen "LCA-processen". Af Malene K. Holm. Fotos: Værdibyg

Nina Koch-Ørvad

ed afsæt i de nye klimakrav til byggeriet fra 2023 har byggebranchens udviklingsprogram Værdibyg udarbejdet en vejledning om at bruge LCAberegninger i byggeprocessen: ”LCA-processen” samler viden fra branchen om, hvordan man praktisk bruger LCA-kravet til at bygge mere CO2-besparende. Projektchef Nina Koch-Ørvad og seniorprojektleder Stephan Sander har begge været med til at udvikle vejledningen, og Bygge- & Anlægsavisen spurgte dem om, hvordan det er gået det første år med LCA i byggeriet? – Den knap, man gerne vil skrue på med lovgivningen, er i høj grad materialerne og dermed byggeriets CO2-udledning her og nu, forklarer Nina KochØrvad: – For vi kan ikke vente. Det er en dårlig bankrådgiver, der siger at man kan vente og afbetale over en længere tidshorisont, når man brænder alt for mange penge af nu og her. Vi er allerede langt ud over grænsen af planetens ressourcer, så det er nu, der skal skrues ned. Mavefornemmelsen er, at arkitekterne har været forrest på agendaen, og med lovkravet er bygherrerne nogle af dem, som er kommet med ombord, siger Stephan Sander: – Bygherrerne er blevet meget bevidste om deres rolle som kravstiller og nogle er langt fremme med egne CO2-regn-

Stephan Sander skaber og vil rigtig gerne, men har svært ved at finde løsninger. Dokumentation gør os klimabevidste – Når vi er ovre i udførelsen, så oplever de udførende, at der ikke er den store forskel fra det, de plejer at gøre, men at de skal dokumentere en masse ting. Og det er sigende for, hvor vi er lige nu – på vej mod en klimabevidst omstilling, siger Stephan Sander: – Nogle taler ligefrem om et dokumentationshelvede, men det er nok ikke kun LCA-krav, der får dem til at opleve det. Der er kommet mange former for dokumentation, hvor LCAkravet er en del af det. Nina Koch-Ørvad tilføjer: – Man skal tænke på, at der kun er gået ét år, og en byggeproces forløber over lang tid. De projekter, vi har set færdige i 2023, var færdigprojekterede, før de nye lovkrav kom ind. Så de byggerier, der bliver projekteret med øje for LCA og CO2-optimering, dem har vi ikke set blive bygget endnu, de kommer. Projektchefen forstår godt, når de udførende oplever, at de gør det samme, som de plejer: – Lovkravet om 12 kg CO2 er langt hen ad vejen ’business as usual’. Den første lovgivning handlede om at skabe klimabevidsthed i byggebranchen bredt og få styr på dokumentationen. Vi håber på, at der kommer skrappere krav næste gang. Det

vil virkelig kunne gøre noget for omstillingen og udviklingen i branchen.

”Så dem, der kører derudad, får delt deres erfaringer med alle de andre på en måde, så det er lige til at spise. Man skal ikke stå og læse tunge rapporter.” Projektchef Nina Koch-Ørvad, Værdibyg – Går man derimod efter lavemissionsklassen, så skal der noget ekstra til. Bygherrer og rådgivere, der virkelig vil det her, oplever, at der ligger meget ekstra arbejde i at spare de næste kilo. Det er ligesom med en slankekur; de første kilo går nemt, det er de sidste, der virkelig kræver arbejde. Men vi kan altså godt, understreger projektchefen: – Vi ser en del fyrtårnsprojekter, men vi mangler endnu at se effekten i det bredere byggeri. Hvordan vil CO2-loftet opleves på byggepladsen? I første omgang vil de udførende se mere specifikke krav til de løsninger, de skal lave, mener Stephan Sander: – Man kommer til at udføre opgaver på en bestemt måde, som er projekteret med henblik på klimapåvirkningen. Tidligt i projekteringen vil der være truffet nogle valg, man som udførende ikke kan lave om.

– Lige nu handler det om enkelte elementer i byggeriet, der skiftes ud med noget andet, f.eks. en ny type fundament eller isolering. Man afprøver én ting ad gangen – og senere bliver det en kombination, siger seniorprojektlederen, og Nina Koch-Ørvad supplerer: – I det praktiske vil man se på, hvad betyder det her materiale for vores skillevægskonstruktion eller gulvopbygning? Hvilken betydning har det for andre designløsninger. Og her vil rollen som udførende komme til at forskyde sig lidt, tror jeg. De unge, jeg har talt med, for eksempel Lærlinge for Bæredygtighed, de vil rigtig komme med forslag - også ude på pladsen. Men lige nu føler de ikke, at de får albuerum. Her tror jeg, at når der kommer mere involvering af de udførende i designprocessen, så kommer det albuerum, som de unge står og råber på lige nu. Flere udførende om bordet Man hiver dog ikke bare lige en masse løsninger ned fra hylden, som kan reducere klimapåvirkningen radikalt, mener Stephan Sander: – Der er flere snublesten i den proces. Der er løsninger, men så er de risikobehæftede eller ikke rigtig afprøvede endnu. De kan også have nogle muligheder, som kaskader ud i andre problematikker og bringer risiko til andre områder. Så man lader hellere være. Selv de projekter, som prøver at gå relativt radikalt til værks, oplever også, at der er mange udfordringer ved

at komme langt ned i klimapåvirkning. – Et af vores eksempler i vejledningen er Nærheden ved Hedehusene som opføres af ejendomsselskabet Home. Earth. og er et projekt der går radikalt til værks for at reducere klimapåvirkningen. Vi har talt med Tegnestuen Vandkunsten, som er en part i projektet, og de peger på tidlig involvering af entreprenøren som afgørende - de ser gerne at entreprenøren kommer ombord med innovation på løsninger tidligt i projektet.

udgangspunkt i, at det er materialerne, som bliver skruet på i det fremtidige byggeri, vil det påvirke den udførende i form af tidlig inddragelse i projekterne. – Vi hører en interesse for at få hevet viden ind meget tidligere på materialer. Hos Værdibyg er næste skridt blandt andet at få samlet erfaringer og viden fra de udførende, fortæller hun: – Så dem, der kører derudad, får delt deres erfaringer med alle de andre på en måde, så det er lige til at spise. Man skal ikke stå og læse tunge rapporter. Man skal nemt kunne hente de 10 gode råd fra et skoleprojekt i Rødovre med lavt CO2-aftryk, så alle dem, der bygger skoler i Vejle og Svendborg, kan gøre det samme. Derfor er hendes opfordring til de udførende:

LCA-Processen forside Nemt at gå til Materialeknappen sætter et fokus på genbrugsmaterialer og biogene materialer, uddyber Nina Koch-Ørvad: – Man vil opleve mere arbejde i træ, halm og ler. Derudover vil den tunge konstruktion blive udfordret – væk fra beton og over i noget mere biobaseret til dels. Oveni vil kvadratmetrene blive skåret. Men når vi tager

– Del, del, del! Det er også en måde at synliggøre, hvor dygtig du er. Vis det, så bygherre og rådgiver kan se, at du er en frontrunner figur, og du kan inspirere andre til at komme med på bølgen.

Climaver - Fremtidens bæredygtige kanalsystem

Energieffektivt og godt indeklima

Høj fleksibilitet og nem installation

• Høj termisk ydeevne • Ingen behov for kondensisolering • Fantastiske lydegenskaber • Skaber et behageligt indeklima • Reduktion af energiforbrug • Overlegen holdbarhed

• Nem og hurtig installation • Skræddersyede faconstykker sikrer høj fleksibilitet • Nem tilpasning på stedet • Beklædt udvendigt med alufolie og indvendigt med sort glasvæv

Climaver er din bæredygtige vej mod fremtidens energieffektive ventilationsløsninger Vores revolutionerende isolerede kanalsystem Climaver, er den perfekte kombination af kanal og kondensisolering. Det banebrydende design muliggør hurtig og nem installation, samtidig med

imponerende lydegenskaber og enestående holdbarhed. Climaver består af 80 % genbrugsmateriale, hvilket gør Climaver til det miljøvenlige valg, der hjælper med at mindske dit CO2-aftryk.

ØLAND-AiRFORCE

Kompetencecenter

Kontakt os på: 7020 1911 og hør mere...

Vi er eksperter! Gennem mange år har vi leveret ventilation til byggerier, hvor selv de skrappeste indeklima- og brandkrav gør sig gældende.

NIKLAS KETO

SALGSINGENIØR

NIELS THRANE

SALGSINGENIØR

JØRN SCHMIDT

SALGSCHEF.TEK.ISO

KASPER BARRET

SALGSINGENIØR

JAKOB LUND

SALGSINGENIØR

RONNIE SCHRØDER

SALGSINGENIØR

JENS HANSEN

SALGSINGENIØR

SALGSCHEF

FLEMMING CHR.

Hos ØLAND-AiRFORCE har vi et team af eksperter, som er klar til at hjælpe dig med rådgivning og sparring, uanset hvilket projekt du er involveret i.

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Vi skal have mere målbar bæredygtighed i 2024 Målbar bæredygtighed er nøgleordet for den grønne omstilling, mener Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut, som håber og forventer, at 2024 bliver året, hvor dokumentation, data og bredere fokus på bæredygtighed kommer til at spille en endnu større rolle i bygge- og anlægsbranchen. Det er essentielt, at vi bliver endnu bedre til at måle på bæredygtigheden – også selvom det er svært. Indlæg af Martha Katrine Sørensen, Sektionsleder, Teknologisk Institut

er er ingen tvivl om, at den stigende efterspørgsel på dokumentation af bæredygtighed er en udfordring for flere aktører i byggebranchen. Det er dyrt, data er omfangsrige og ofte komplekse. Men der er ingen vej uden om, hvis vi gerne vil rykke os i den rigtige retning imod den grønne omstilling. Målbar dokumentation af bæredygtighed er kommet for at blive! Klimakrav og nye øjne på livscyklusvurderinger Med klimakravene i Bygningsreglementet sidste år, opstod der et stort ryk på behovet for dokumentation af den miljømæssige bæredygtighed. Her er livscyklusvurderinger værktøjet til at dokumentere miljøeffekterne på produktniveau og på bygningsniveau igennem byggeriets levetid. Som mange nok ved, så er en stramning af kravene til forhandling lige nu, og vi venter spændt på udfaldet. For en stramning er nødvendig,

hvis byggeriets miljøaftryk for alvor skal reduceres. Og det skal det! Ellers kommer vi ganske enkelt ikke i nærheden af Parisaftalen og de 1,5C temperaturstigning – for der er behov for en markant stramning af kravet til nybyggeri, og det er også nødvendigt at udvide scope, så kravene også omfatter det eksisterende byggeri. På Teknologisk Institut har vi arbejdet med livscyklusvurderinger til dokumentation af byggeriets miljøeffekter i mere end 12 år. Og vi mærker helt sikkert også, at det for alvor har taget fart de seneste par år – og det kommer vi til at se endnu mere af i 2024. Også de biogene og cirkulære produkter vil i 2024 og fremefter i stigende grad være en del af både renoveringer og nybyggeri. I den forbindelse skal vi skal sikre, at vi fortsat udvikler løsninger, der ikke blot skaber nye problemer. I dag er EPD’erne og bygnings-LCA’erne baseret

på den såkaldte ”cut-off model, der populært allokerer hele miljøbelastningen til et produkts første livscyklus. Vi skal til også at anvende den såkaldte ”Konsekvens-LCA”, som fokuserer på at analysere de potentielle konsekvenser af ændringer i produktionssystemet. Det kan f.eks. være ændret efterspørgsel eller ændret markedsdynamik. Hvad betyder det f.eks. for plastindustrien, der gerne vil tilbyde bioplast, at byggeriets efterspørgsel efter biogene materialer stiger? Vores omstilling skal ikke belaste andre Vi skal også være langt mere bevidste om, at den grønne omstilling ikke er en national affære. Vi er nødt til at forstå, hvordan vores handlinger i Danmark påvirker forholdene uden for landets grænser. Vi kan ikke løse klimamålene i Danmark ved at høste materialer til fx produktion af vedvarende energi i en mine, hvor der anvendes børnearbejde, eller

der er udfordringer med sikkerheden. Det handler om den sociale bæredygtighed. Et afgørende værktøj til at dokumentere de sociale effekter, som er forbundet med produktion af f.eks. byggevarer er social-LCA - eller SLCA blandt venner. I dag er det en stor udfordring at få fyldestgørende data for de sociale forhold igennem hele værdikæden, hvor der i mange udviklingslande er manglende gennemsigtighed og data om sundhedsvirkninger, børnearbejde, skader og dødsfald, krænkelser af menneskerettighederne mv. SLCA bliver kun mere relevant med stigende efterspørgsel på f.eks. kritiske metaller. Vi har desværre ikke rigtig tradition for at dokumentere og kvantificere social bæredygtighed gennem hele livscyklus, hverken i Danmark eller i Europa. Derfor håber jeg, at 2024 bliver året, hvor byggeriet går sammen om at blive klogere på det område, så vi kan blive

meget bedre til at stille krav om social bæredygtighed. Eller sagt på en anden måde. Mit håb er, at 2024 bliver året hvor SLCA bliver det nye sort. Også selvom det er en svær øvelse. For vi kan ikke lade os stoppe af, at det er svært. Og det første skridt vi skal tage sammen i branchen, er at blive enige om, at det er nødvendigt at have en bedre dokumentation af forholdene på tværs af nationale grænser. Den gode nyhed er, at vi allerede er i fuld gang med ”næste skridt”, som er at udvikle og afprøve metoden, og forhåbningen er, at 2024 bliver året, hvor dokumentationen af den sociale bæredygtighed bliver noget vi forholder os til hver gang vi køber en byggevare. PFAS og fremtidssyn I 2024 skal vi også have sat fokus på, at der anvendes mere og mere kemi i byggematerialer. Det er en udfordring for nærmiljøet, for indeklimaet og for mulighederne for at cirkulere

materialerne. På Teknologisk Institut håber vi, sammen med gode partnere, at starte et projekt op om PFAS i både eksisterende og nye byggematerialer. Det er en overset problematik, som vi har behov for at blive klogere på. På Teknologisk Institut er det netop vores rolle at bidrage til at udvikle metoder, viden og dokumentation til de udfordringer vi ser ind i. En stor del af vores arbejde er at stille os der, hvor vi kan se, at branchen og virksomhederne får brug for hjælp til at løse de udfordringer de står med. En opgave vi har haft i 117 år – og en opgave, som vi glæder os til at fortsætte med i 2024.

Brandsikre ventilationsløsninger

med innovativ brandgennemførings enhed for enkel montage Forenklet montage proces JS-ventilations specialudviklede montagesystemer for brandgennemføring i etagedæk og væg-konstruktioner sætter en ny standard for montage venlighed. Kanaler kan nu monteres tættere op af lofter og vægge, faktisk helt ned til 50 mm fra væggen. Tolerancen for form og hul i væg går helt op til 800 mm større end kanaldimensionen, hvilket er det største på markedet. For at lette monteringen af kanaler ved brandgennemføringer, har vi udviklet brandgennemføringen som en selvstændig enhed, dermed kan man montere alle brandgennemføringerne fra start og eftermontere kanalerne. Med denne løsning speeder man montagen op og faciliterer en effektiv projektafvikling, hvor flere faggrupper kan arbejde samtidigt.

Længere kanaler og færre bæringer JS-ventilation har som de eneste på det danske marked udviklet en løsning, som gør det muligt at montere kanalsektioner på helt op til 2000 mm, derudover er vores kanaler godkendt til ophæng med hele 1800 mm mellem bæringer. Dette betyder færre samlinger og bæringer, og dermed bedre økonomi. Alle vores løsninger er godkendt til brug i bygninger og efterlever krav fra gældende bygnings- og brand-reglement (BR18 §421 stk. 1 samt DS 428 og DS/EN 1366-serien). Brandgennemførings enhed



 2000 mm

1800 mm



● Kanalsektioner op til 2000 mm ● 1800 mm mellem bæringer ● Brandgennemføring som selvstændig enhed

Kontakt os nu og start dit projekt med en godkendt og gennemtænkt ventilationsløsning

Tlf. 43 42 20 10 | www.js-ventilation.dk

wedi - intelligente løsninger

Fundo Ligno Plus gulvelement løser din højdeudfordring

Højdeudfordringer på trækonstruktioner? wedi Fundo Ligno® Plus (23 mm) er specialudviklet til trækonstruktioner, hvor højden er en udfordring wedi Fundo Ligno Plus er et nyt gulvelement, der erstatter wedi Fundo Ligno. Udsparingen på bagsiden af gulvelementet er optimeret til en rund form, hvilket muliggør en lettere montage i CLT-konstruktioner, da udsparingen/hullet i konstruktionen kan skæres med et hulbor. Til Fundo Ligno Plus er det muligt at få machende Fundo Top designoverﬂade. - 23 mm tykt gulvelement med indbygget fald - Rund udsparing på bagsiden - Mulighed for central og decentral aﬂøbsplacering - 100% vandtæt - Nem & hurtig montering wedi Fundo Ligno Plus gulvelementet har desuden en MK Godkendelse (MK 7.22/1727).

Kontakt wedi på +45 4738 2329 eller info@wedi.dk

MK 7.22/1727

wedi Fundo Ligno Plus; kun 23 mm tykt gulvelement.