Prøv at spørge andre, du behøver ikke kunne alt selv
Det siger jeg tit, fortæller Morten Rosenberg, CPH Steel. Han startede som smed i en kassevogn og fik kunder gennem ekstrajobbet som dørmand. Siden er virksomheden vokset gevaldigt og man elsker svære opgaver, andre takker nej til. Læs artiklen på side 8
Brændt træ er facadebeklædning på to brandstationer
Bestræbelserne på at mindske CO2-udledningen fra byggeriet giver næring til en skov af idéer og løsninger. En af dem er at brænde træet til facadebeklædning i stedet for at trykimprægnere og male. Læs artiklen på side 12
Bæredygtighedskrav er byggeriets største udfordring – er din virksomhed klar?
Digitaliseringsekspert Mike Ransby fra Byg Digitalt spår, at mange virksomheder i 2025 vil miste ordrer på baggrund af, at man ikke er dygtig nok til at dokumentere den bæredygtige leverance. Læs artiklen på side 18
2
BRUG FOR XTRA PLADS? - til opbevaring/sikring af værktøj og materialer
BRUG FOR XTRA PLADS? - køb eller lej en container til opbevaring
Rekordhøjt grundvand truer bygninger og infrastruktur
Grundvandet står rekordhøjt, og det presser bygninger og infrastruktur med vand i eller tæt på terræn. Vandudfordringerne – nu også nedefra – bliver mere normale og kræver nytænkning af det byggede miljø og langsigtede løsninger, mener Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut.
Læs artiklen på side 2
Foto: Stig Alenas/Adobe Stock
Rekordhøjt grundvand truer bygninger og infrastruktur
Grundvandet står rekordhøjt, og det presser bygninger og infrastruktur med vand i eller tæt på terræn. Vandudfordringerne – nu også nedefra – bliver mere normale og kræver nytænkning af det byggede miljø og langsigtede løsninger, mener Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut.
Af Mikkel Weber Sandahl
Vi har længe hørt om havvandsstigninger, stormfloder og skybrud, men vi står nu også over for vandudfordringer nedefra. Rekordstore mængder nedbør det seneste år har nemlig ført til rekordhøj grundvandsstand.
GEUS har i år målt den højeste grundvandsstand siden 1989, hvor de begyndte at måle, og ifølge de seneste tal fra GEUS fra august 2024 står grundvandet omkring 40 centimeter højere på landsplan, end det normalt gør på denne tid af året.
– Det er særdeles højt i forhold til normalen for årstiden. Normalt står grundvandet højt i april, men falder over sommeren. I år har det stået højt hele sommeren igennem, siger centerprojektleder Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut, der bl.a. rådgiver i klimatilpasning og vurdering og håndtering af højt grundvand, og fortsætter:
– De små hulrum i jorden er mættet med vand, så vandet kommer tættere på terræn.
Når grundvandet står højt over længere tid, så presser det vores bygninger og infrastruktur i lavtliggende områder – især fundamenter, kældre, veje og andre konstruktioner, der er tæt på eller under jorden.
Teknologisk Institut ser i øjeblikket flere henvendelser fra kunder med problemer med fugt -og skimmeldannelse i kælderrum og krybekældre. Især ældre huse er bygget af mere fugtfølsomme materialer og har ikke altid god ventilation,
hvilket betyder, at de kan være udfordret.
Grundejernes eget ansvar Det stigende grundvand sætter bolig- og sommerhusejere under pres, for ifølge Ulrik Hindsberger er det grundejernes eget ansvar at håndtere udfordringerne med stigende grundvand.
– Det største problem er, at man har bygget mange steder, hvor grundvandet vil stige i fremtiden, og hvor det ofte er svært eller umuligt for den
enkelte grundejer at sikre sin ejendom, uden at det bliver meget dyre løsninger, siger Ulrik Hindsberger.
– Bor man i lavtliggende områder, er det en god idé at forberede sig og forebygge. I nogle tilfælde kan man pumpe eller dræne vandet væk, f.eks. ved hjælp af omfangsdræn, drænpumpebrønde og LAR-løsninger, siger Ulrik Hindsberger.
– Ved nybyggeri kan man være opmærksom på at bygge en vandtæt kælder med god ventilation. Man kan også tætne en eksisterende kælder, men det er meget dyrt, siger Ulrik Hindsberger.
Kræver nytænkning
Ifølge Ulrik Hindsberger må vi forholde os til, at vandudfordringer nedefra bliver mere normalt. DMI og IPCC skønner, at grundvandet i år 2100 i nogle områder i Danmark vil stå ca. 1,5-2 meter højere, end det gør nu.
– Udfordringer med vand oppefra i form af regn og udefra
i form af stigende havvand er efterhånden veldefineret. Der findes lovgivning på området og nationale handlingsplaner, og der er afsat midler til løsninger. Men der er også behov for øget fokus på, hvordan vi i fremtiden skal håndtere det stigende grundvand, siger Ulrik Hindsberger.
I et nyt projekt, der er finansieret af DANVA, KL og Realdania og ledet af den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP, har Teknologisk Institut og arkitekttegnestuen Schønherr medvirket til at undersøge konkrete løsninger på problemet.
– I projektet har vi undersøgt konkrete steder, hvor man har lavet løsninger for højt grundvand, f.eks. med dræning, pumpning, LAR-løsninger, eller hvor forsyningsselskaber, har lagt en tredje ledning til at afhjælpe udfordringer med det højtstående grundvand. I forhold til forsyningsselskabernes rolle kræves der imidlertid en ændret lovgivning, hvilket der arbejdes på i øjeblikket, siger Ulrik Hindsberger og fremhæ-
ver, at projektet har fokus på mulighederne i at udnytte de stigende mængder vand, herunder også grundvandet.
– I projektet ser vi på, hvordan det højtstående grundvand kan udnyttes, så det ikke kun er et problem. Kan det f.eks. bruges til vanding, i industrien eller til køling? Kan vi koble det til Power-to-X? Og kan vi bruge det til noget rekreativt?
Med den rekordhøje grundvandsstand er jorden mættet med vand, og ved større mængder nedbør er der risiko for hurtigere oversvømmelser i lavtliggende områder.
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key
Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
FONT SERAVEK
Stigende grundvand kræver nye veje – både i teori og praksis
Det seneste år med rekordstore nedbørsmængder har vist, at der er behov for nytænkning, når det kommer til vedligehold af grus- og jordveje. Grusvej.dk har udviklet effektive og klimavenlige processer til at fremtidssikre veje.
Grusvej.dk er specialister i etablering og vedligehold af grusog jordveje, og i virksomheden har man aldrig før oplevet så store udfordringer med vandfyldt terræn, som det mandskab og maskiner møder lige nu. Dette gælder, uanset om vi taler skovveje, private veje, sommerhusområder eller nyanlagte grus-, jord- eller asfaltveje.
Grundvandet pibler frem
Grundvandet i store dele af Danmark står nu højere end nogensinde. De store nedbørsmængder i vinter- og forårsmånederne har mættet de øverste jordlag, og grundvandet ligger nu 40 cm over det normale niveau. Dette skaber akutte problemer på mange stræknin-
ger med grus- og jordveje, og det ser kun ud til at blive værre. Når grundvandet står så højt, er der simpelthen mindre kapacitet til at optage de kommende måneders regnvand.
Ifølge GEUS, statens geologiske videnscenter, kan grundvandsniveauet i fremtiden stige med op til 27 cm inden udgangen af dette århundrede. Danmarks Meteorologiske Institut forudser også en stigning i nedbørsmængderne på 6-12 % i efterårs- og vintermånederne. Vandet presser sig altså på fra både neden og oven.
Vejene bliver hurtigere nedbrudt I en stor del af skov- og sommerhusområder samt på landet er de eksisterende veje slet ikke
Hos Grusvej.dk er man specialister i anlæg og genopretning af grus- og jordveje. Med specialmaskineri kan man med få arbejdsgange skabe stærke og langtidsholdbare veje.
bygget til at klare nutidens vandpres. Mange veje stammer fra en tid, hvor de blot var simple hjulspor, som blev anlagt af velhavende byboere til deres sommerresidenser. Der er jordveje, som måske er blevet forstærket med murbrokker eller byggematerialer, og har ikke den bæreevne, der kræves i dag.
Når store regnmængder rammer, kan dette primitive vejfundament simpelthen ikke holde til presset. Underlaget bliver blødt, og vejen falder bogstaveligt talt fra hinanden eller skylles væk. De gamle materialer fra fortiden kommer op til overfladen, og moderne biler kan slet ikke køre komfortabelt på sådanne veje. Til sidst bliver vejene helt ufremkommelige. Hvad gør vi for at sikre vejene?
– Løsningen kaldes for opklassificering. Man er nødt til at gøre noget effektivt for at skabe bedre energi og holdbarhed i vejene, så de kan holde i fremtiden på trods af de stigende vandmængder, fortæller LarsHenrik Jensen fra Grusvej.dk. En af metoderne er genopretning af de nuværende grus- og jordveje. Grusvej.dk har udviklet effektive og klimavenlige processer til at fremtidssikre vejene. Med tunge specialmaskiner knuses de gamle materialer på stedet, hvorefter vejen stabi-
Gamle jordveje er slet ikke anlagt til at kunne klare stigende grundvand og regnmængder. Derfor falder de sammen med huller og store vandpytter til følge.
liseres med kalk eller cement. Herefter udlægges et mindre, supplerende bærelag og slidlag.
Til slut komprimeres jorden, og vejen profileres korrekt, så vandet ledes naturligt væk fra overfladen – eventuelt til anlagte regnvandsbassiner. Fordi processen foregår med eksisterende materialer på stedet, er der ikke behov for at transportere råmaterialer til og fra, hvilket reducerer CO2-udledningen.
Mange steder findes der allerede grøfter og kanaler til vandaf-
ledning i terrænet, men der har ikke været den store vedligeholdelse af disse, da grundvandet tidligere har stået lavere. Med den aktuelle situation, hvor grundvandsspejlet bliver højere, vil der være et behov for at genskabe afledningssystemer og måske endda etablere nye nedsivningsområder og grøfter langs vejene. Genopretningen kan gøres komplet ved at anvende støvbindingsmidlet Dustex, som er et restprodukt fra papirproduktion. Det er giftfrit og giver ingen påvirkning i naturen. Dustex går i forbindelse
med jord- og støvpartikler, og hjælper til at binde materialerne til en hård og ultraholdbar overflade.
Knappe råstoffer Man skal spare på Danmarks råstoffer eller finde på nye løsninger. Her er stabilisering en af fremtidens nye metoder, fortæller Lars-Henrik Jensen.
– Ved at tilføje kalk eller cement i råjorden øger man bæreevnen, ligesom tilførsel af cement eller ligning i bundsikrings- og bærelaget reducerer forbruget af råstoffer, og dermed kan CO2 forbruget reduceres væsentligt.
– Vi skal gøre os større tanker om at reducere CO2 og råstofforbruget, når det gælder vores mange grus- og jordveje. Lige nu står vi midt i udfordringen –og heldigvis med mulighed for at gøre noget effektivt ved det, slutter Lars-Henrik Jensen fra Grusvej.dk
BIOLINER
Et nyt klimavenligt produkt i 2024
POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER
Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.
Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.
Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.
En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier.
Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.
HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG
Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.
POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS
STØRSTE PRODUENT
Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af pore- betonbyggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.
HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.
• Terrazzotrapper
• Trapper
• Altaner / altangange
• Filigrandæk
• Filigranvægge
• Søjler & Bjælker
• Vægge
• Facadeelementer
• Specialelementer
Betonelementer
PL Beton fremstiller betonelementer og filigranelementer.
Rene råvarer, bornholmsk håndværk og generationers erfaring.
PL Beton har stor erfaring i individuelle løsninger og deltager gerne med professionel rådgivning og udvikling af fleksible løsninger i samarbejde med kunden.
Mange typer betonelementer fra facadeelementer i alle ønskede overflader, altaner, søjler og bjælker til reposer og trappeelementer.
Elementerne udføres både som standard eller specialdesignede efter opgave.
Desuden specialelementer som fx stern, gesimselementer, lyskasser mv.
Trapper udføres med terrazzobelægning i standard grå, forskellige farver eller indfarves efter ønske.
Pulverlakeret gelænder leveres desuden i valgfri farver.
Bevar tagets look på bevaringsværdige ejendomme
Vingetagstenen H2 er en ægte klassiker hos Jacobi Tegl, og dens moderne efterkommer Z5 har samme svungne udtryk kombineret med en falstagstens tæthed og modstandsdygtighed.
Mange bygninger fra 1900-1920’erne er nået til, at taget har udtjent sin tid og skal sættes i stand. Det er noget. man mærker hos teglproducenten Jacobi Tegl, og som har givet en opblomstring til en klassiker.
– Vi modtager i dag flere henvendelser på Vingetagsten H2, der er en gedigen klassiker i Danmark og som vi fører i forskellige farver.
Efterspørgslen går på tagsten til både enkeltstående boliger og bygninger, men også til de store boligkarrer, der blev opført i 1900-1920. Det er bygninger opført i gammel byggeskik, hvor boligselskaber eller kom-
muner nu ønsker at renovere med respekt for det oprindelige udtryk og bygningens historie.
Klassisk udtryk og nem at lægge
Vingetagsten H2 er blevet fremstillet på Jacobis teglværker siden 1860 og H2 er den ægte klassiker, som har fået en ny version i den dybe falstagsten Z5 Classic. I udseendet ligner Z5 Classic med sin dybe, svungne form fuldstændig den traditionelle vingetagsten H2, men den har en tæthed grundet dens falssystem.
– Vi har udviklet på vingetagstenen til en mere moderne version, Z5 Classic. Den anvendes i høj grad i renoveringen af historiske og bevaringsværdige bygninger, hvor man ønsker at bevare bygningens autencitet og look, men samtidig tætheden af en falstagsten, fortæller Erik Jørgensen, direktør i Jacobi Tegl Danmark.
– Z5 Classic er på samme måde strengeskåret for enden, men som en falstagsten låser den
de omkringliggende tagsten i hjørnet. Derved vil den ikke forskubbe sig, når man lægger taget. Når Z5 først ligger der, så ligger den tæt og fast.
Modstår alt vejr Med sine perfekte afslutninger ved hjørner, kanter og flader har Z5 Classic en modstandsdygtighed overfor store regnmængder, UV-stråler og hagl.
– Den dybe falstagsten er velegnet til vandafledning, og Z5 har
både bakke og dal, og derved kan den nemt lede vandet væk, når det regner, forklarer Erik Jørgensen.
– Fra start har det været vigtigt for os, at Jacobi Tegls falstagsten skulle have den fornødne tykkelse, uden at det gik udover tagstenens udtryk, form og false. Vores tagsten er massive med en tykkelse på mindst 10 mm, og de kan modstå belastninger som eksempelvis hagl og ekstremregn.
– Nogle af Jacobi Tegls falstagsten har opnået de bedste resultater i en haglmodstandstest foretaget af instituttet IBS i Schweiz. Du kan læse om testen på vores hjemmeside. Det giver både en sikkerhed for bygningen og for tagdækkeren, der skal ligge tagstenen, understreger Erik Jørgensen.
Rene materialer
Tagsten fra Jacobi Tegl er forarbejdet efter alle kunstens regler for at sikre en høj kvalitet. Der bliver brugt den rigtige blanding af skiferler, som man valser ned til en kornstørrelse på maksimalt 0,5 mm. Derved opnår man en homogen konsistens, lav vandoptagelse og tæt overflade i tagstenen.
– Ler er noget af det mest bæredygtige materiale, du kan få. Der er ikke tilsat nogen fyldstoffer eller andet i produktet, som kan forurene, runder Erik Jørgensen af.
Når tagstenen efter mange år på et tag er nået til at skulle udskiftes, kan de brugte tagsten
Falstagsten Z5
blive genanvendt, for eksempel i tennisbaner.
Naturrød og engoberet gammelrød Farvemæssigt tilbyder Jacobi Tegl mange forskellige farver af tagsten, men til renoveringen af historiske huse, er de traditionelle farver naturrød og engoberet gammelrød de mest velkendte og højt værdsatte for deres flotte udtryk.
Bestil en prøve Hos Jacobi Tegl kan fagfolk bestille en prøve af klassikerne inden for tagsten, så man selv kan se tagstenenes fine overflader og farver. For en tagstens kvalitet skal ikke kun ses, den skal også sanses.
Af Malene K. Holm
DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER
Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.
DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 30 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der er grundlaget for ”hands-on” management strategien.
DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.
Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.
Prøv at spørge andre, du behøver ikke kunne alt selv
Det siger jeg tit, fortæller Morten Rosenberg, CPH Steel. Han startede som smed i en kassevogn og fik kunder gennem ekstrajobbet som dørmand. Siden er virksomheden vokset gevaldigt og man elsker svære opgaver, andre takker nej til.
Som ung kom Morten Rosenberg tilfældigt ind i smedefaget, og han havde måske ikke dengang set sig selv som rådgiver på afstivningen af en historisk bygning for at redde den fra at falde sammen. Men det var hos CPH Steel, at telefonen ringede dagen efter, at Børsen brød i brand.
Da vi taler med Morten, er det kun en uge siden, at CPH Steel afsluttede arbejdet på Slotsholmen. Over de seneste måneder har man fulgt den plan for Børsen, som Morten udviklede sammen med ingeniørerne. Det er det her med at sætte ting sammen og hvordan man får det til at holde, som fascinerer ham.
– Jeg har en stor teknisk forståelse og sætter mig grundig ind i tingene. Det har altid fascineret mig at få ting til at lykkes. Hvor ligger styrkeforholdet i materialerne og hvordan kan vi udnytte dem bedst muligt? Herude kan vi lave nærmest alt, fra små stearinlysholdere til store komplekse stålkonstruktioner. Jeg kan godt lide at være med til at strække andres ideer.
Smedevirksomhedens rejse er svejset af en kæmpe drivkraft til hele tiden at gøre det bedre end i går, en nysgerrighed på materialer og mennesker - og en vis portion frækhed.
Man skal turde spørge, eller får man ikke noget Sin uddannelse startede Morten Rosenberg i blødere materialer. Efter handelsskolen startede han som tøjekspedient.
– Men jeg kedede mig og kom i stedet ned og på havnen i Esbjerg og svejse, hvor man kunne tjene gode penge. En af smedemestrene så noget i mig og tilbød mig læreplads. Jeg fik sagt til ham, at jeg ikke mente,
at jeg kunne være lærling til den løn. Det gav en lidt højere løn, og jeg bad også om meritoverførsel. På den måde fik jeg kortet min uddannelsen ned med to gange ni måneder.
Meget tidligt fandt Morten ud af, at han trivedes bedst som iværksætter og fik et par mand ansat. De første opgaver var inden for designsegmentet opstod gerne gennem kontakter fra jobbet som dørmand.
Men skridt for skridt
firmaet.
Fra museumsmontre til byggeri
Første adresse var på Nørrebro, hvorfra man rykkede til større lokaler på Refshaleøen, dengang alt endnu var lukket af med kæder og kvadratmetre var der rigeligt af.
– Jeg har helt tiden troet på, at det skulle gå, og har haft en
plan for fremtiden. I 2010 får jeg min første projektleder ansat. En ældre herre fra stålbyggeriet, og en dag spørger han, om han må kontakte sine gamle kunder i byggeriet. Det er faktisk først der, at vi kommer ind i byggebranchen. Opgaverne gør så, at vi må rykke til større lokaler i Glostrup.
– Et andet vigtigt skridt var, at allerede i 2012 begynder man at skulle auditeres til at levere CEmærket stål. Vi var nogle af de første, der rykkede på CE-mærket stål i københavnerområdet, og Refshaleøens postnummer 1332 ligger som et af de første, når man slog op, hvem der kunne levere CE-mærket stål. Det hjalp os på vej inden for byggeriet.
Altaner skruede op for volumen i smedevirksomheden
Det første projekt, hvor der skal tænkes i en større skala var et projekt på Christianshavn med levering af 240 altaner.
– Her skulle vi spidse alt, hvad der kunne spidses, både finde folk til at lave det, men også omdanne værkstedet til en proceshal. Jeg lejede pladsen udenfor til at samle altanerne, og så skulle de bare køres af sted med det samme.
Flere designprojekter har været med til at få CPH Steel på landkortet.
– På Vadehavscentret havde vi totalentreprisen på alt stålinventaret, og Himmeltrappen på taget af Eksperimentarium i 2019 gjorde også at flere fik øje på os. Den er jeg stolt af. Den var både kompliceret og sjov at lave.
Øjnene på bolden Det er dog ikke kun gået opad, og det har Morten Rosenberg lært af:
– Jeg har virkelig haft nogle bump på vejen og taget mine slag. I 2018 fik vi en ordentlig en på sinkadusen. Vi tog en opgave, som nok skulle have kostet 2 millioner kroner mere. Så de penge skulle vi have ind på anden vis. Det var en ordentlig læresteg og en løftet pegefinger.
At drive en smedevirksomhed kræver, at man både har teknisk indsigt og økonomisk sans, ifølge Morten:
– For hvis ikke man har begge dele, så kan man være verdens bedste håndværker og så starte en virksomhed og produktet kan være verdens bedste, men hvis du ikke har styr på den økonomiske del, så kommer du til at brænde fingrene.
– CPH Steel er underleverandør for en række entreprenørvirksomheder. Et eksempel er Kammeradvokatens nye kontor på Kalvebod Brygge. >
voksede
Af Malene K. Holm. Fotos: CPH Steel og Benita Marcussen
Morten Rosenberg, CPH Steel
Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendelig tag- og facadebeklædning
DS Nordic Klikfals tidløse tag- og facadeprofiler i stål
DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og 100% genanvendeligt materiale.
Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med lang levetid, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic Klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med vores prælakerede stål, der er Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendeligt, sætter vi en streg under styrke og kvalitet. Du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med mange farver og over fladetyper. DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink og kobber.
> Den opgave reddede os lige omkring Corona, hvor vi stod til at sende folk hjem. Men opgaven med at opsætte 4.000 m2 akustikvægge gjorde, at vi kommer fint ud af tiden, hvor Danmark ellers blev lukket ned.
I 2023 fik CPH Steel mulighed for at opkøbe smedevirksomheden PMJ A/S, som var lidt af et ønskekøb. Med PMJ A/S kom opgaver til med service på Københavns broer.
Flyvende ideer får holdbar form
Selvom Morten Rosenberg nu er direktør for en større sme-
devirksomhed, har han stadig hænderne i projekterne.
– Jeg kan lide hele tiden at udvide min horisont og trække viden ind fra andre fag, og synes at det er spændende at strække andres tanker for, hvordan man løser en opgave. Derfor bliver jeg brugt som sparringspartner, sidst på en stor sag som Børsen. Vi har et tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører. Man vil gerne have denne her ’flyvende genstand’, og det kan så ikke lade sig gøre pga. tyngdekraft. Her er jeg ret god til at skære tingene til, så vi får mest muligt ud af ideen.
– I 2021 bygger vi verdens første eldrevne båd i aluminium til en privat kunde. En prototype på 37 fod. Et skelsættende projekt for os, hvor man skulle bruge sin hænder og være kreativ, for den havde nogle ret store runde former.
Brug hinanden
Byggebranchen kan være en hård branche, og hvis man ikke selv også er lidt hård den anden vej, kan man hurtigt blive taget ved næsen. Men det handler om at være et godt team og spørge om hjælp, mener Morten Rosenberg:
– Jeg har altid været god til at opbygge relationer, til både banken og kunder. Desuden har jeg omgivet mig med en bestyrelse siden 2010-11, hvor
CPH Steel blev omdannet fra anpartsselskab til et aktieselskab. Jeg savnede at sparre med nogen, som kan sortere ud i alle mine gode ideer, og de har hjulpet til at tage de rigtige valg. Jeg fandt også en mentor i Palle Beck Thomsen, Atkins tidligere direktør og bestyrelsesmedlem i Aarsleff Rail,
– For man behøver ikke løse alt selv. Hvis man ikke tør spørge, så får man ikke noget. Det er noget, jeg ret ofte siger til andre. Har du et problem, så prøv at spørge andre om de ikke kan hjælpe dig med at løse det.
Smedefaget savner fokus Smedebranchen er, ligesom andre håndværk udfordret af manglende arbejdskraft, og får slet ikke nok fokus, mener Morten Rosenberg. På trods af, at det er en kæmpe stor industri for Danmark.
– I konkurrencen med udlandet er vi udfordret på tid, og at tingene ikke må koste særlig meget. Det er umuligt at drive en stålvirksomhed i København og konkurrere på udenlandske priser. Derfor skal vi specialisere os og ikke bare sige, at vi er gode på pris og kvalitet. Det vi kan i CPH Steel er at skabe tryghed for kunden, fordi vi udfører opgaverne til tiden og holder budgettet. For kunderne betyder det mindre bøvl på byggeprojektet.
– Man har i mange år slet ikke haft nok øje på smedebranchen herhjemme. Det bliver kun bekræftet af den nye tekniske
skole i Storkøbenhavn, som bliver bygget. Her er lokalerne til smedene langt under halvdelen af den størrelse, man har i Ballerup. Men det er noget, jeg håber i fremtiden at kunne slå et slag for, slutter Morten Rosenberg.
Et godt råd fra Morten Rosenberg, CPH Steel – Find nogle mennesker du kan stole på, som har forstand på forretning. Så du kan drøfte dine ideer med dem og lave en plan. I dag er det alt for farligt at køre uden en plan. Der er kommet så mange lovkrav og sikkerhedskrav og kvalitetssikring, så du skal virkelig have styr på dine ting.
Vi producerer alle former for STÅLKONSTRUKTIONER og løser alle opgaver i STÅL, RUSTFRIT STÅL, ALUMINIUM OG KOBBER
Tlf.: 86 62 06 77 pj@ronp.dk www.røn-petersen.dk
Bæredygtighedskrav er byggeriets største udfordring – er din virksomhed klar?
Digitaliseringsekspert Mike Ransby fra Byg Digitalt spår, at mange virksomheder i 2025 vil miste ordrer på baggrund af, at man ikke er dygtig nok til at dokumentere den bæredygtige leverance. Han efterspørger tværgående tekniske løsninger, som skal hjælpe virksomhederne med byrden af dokumentation.
Indlæg af Mike Ransby, indehaver af Byg Digitalt
Den gældende lovgivning i byggebranchen kalder på et betydeligt større fokus på bæredygtighed, dataindsamling og dokumentation. Et fokus hvor teknologien er i centrum for at skabe bedre rammer for en bæredygtig proces, som i øjeblikket foregår meget håndstyret, til frustration for de involverede parter. Det kræver nye systemer, digitalt samarbejde og nye kompetencer for diverse virksomheder i byggebranchen. Derved står vi som branche over for en række taksonomikrav, der har til formål at understøtte den bæredygtige agenda. Disse krav indebærer en række procesmæssige udfordringer, hvilket man, både som branche og som enkeltstående virksomhed, skal have fokus på at omvende til muligheder for innovation og forbedret samarbejde gennem digitalisering.
Vi står midt i en udvikling og fra 2025 kommer det til at gå stærkt
Den nok mest effektive metode til at skabe udvikling i bygge-
branchen, er via lov. Lovgivningen er allerede gældende på området, da der er indført grænseværdier for byggepladsens- og bygningernes CO2 forbrug.
Og fra midten af 2025 bliver kravene skærpet, så det omfatter alle nybyg sager. Det er altså ikke længere et spørgsmål om at være firstmover og udskyde udviklingen på området. Det handler nu om at være compliant og overholde den gældende lovgivning, hvis ikke man vil sakke bagud og generelt opleve udfordringer med at aflevere sine projekter og få godkendt sin rapportering.
Hvem tør og bør tage de første store skridt?
I byggebranchen er man oftest tilbøjelig til at sparke bolden tilbage til bygherre, da parternes indsats jo gerne skal honoreres. Ingen honorering er typisk lig med ingen udvikling. Og det er vel egentlig helt fair. Men når det omhandler bæredygtighed, så er der noget mere på spil. For selvom bygherre er villig til at afsætte de nødvendige midler,
og mulighederne er der for at søge ekstra fondsmidler, så står vi som branche overfor en anden udfordring. Vi mangler nemlig systemisk sammenhæng og datastruktur.
Et oplagt sted at starte er hos materialeleverandørerne og softwareleverandørerne. Både rådgivere og entreprenører er nemlig dybt afhængige af data og systemer, som kan hjælpe dem med at opnå overblik, samt samle og styre den data de skal bruge til rapporteringen. Det går i forvejen enormt stærkt i branchen, og tid er en mangelvare. Derfor er det indlysende, at hvis vi som branche skal lykkedes med bæredygtighedsagendaen, så skal vi gøre det teknisk muligt at træffe valg på oplyst grundlag, gennem hele værdikæden – det gælder både udbud, tilbud, projektering, udførsel og drift.
Hvorfor kommer vi så ikke bare udover stepperne?
Det er der rigtig mange årsager til, både politiske, konkurrencemæssige, tekniske og menneskelige årsager. En af de reelle
Mike Ransby fra Byg Digitalt
udfordringer er bl.a., at det vil kræve en meget stor indsats for de enkelte materialeleverandører, som ligeså er udfordrede på at modtage samme data/EPD fra deres egne underleverandører. Særligt i tilfælde hvor underleverandørerne er en mindre virksomhed fra udlandet, er det nærmest en umulig opgave.
Derudover er leverandørerne tøvende, da en sådan database vil kræve et enormt stort arbejde, som man frygter man ikke vil blive honoreret for. Når det kommer til udvikling, sådan helt generelt, så er det altid omfattende og omkostningstungt at være i blandt de første på markedet, og derfor higer flertallet typisk efter at blive en fast-second.
Bæredygtighed har af flere bølger haft en disruptiv effekt på byggebranchen, men det er et helt andet niveau vi bliver ramt af om lidt. Et niveau hvor datastruktur, databaser, digitale arbejdsflow, helhedsløsninger og automatisering vil spille en kæmpe rolle i at lykkedes med at drive en effektiv forretning.
Byggebranchen kommer ikke med en færdig løsning lige pt. Derfor står man fortsat på egne ben i de enkelte virksomheder, og det værste man kan gøre, er at udskyde processen, i håbet om at løsningen snarest bliver serveret på et guldfad. Det bliver ikke tilfældet.
Hvordan får man så skudt gang i processen?
Der findes allerede rigtig mange leverandører og værktøjer i branchen, som netop er målrettet og engageret på området. Og det er i konstant udvikling. Desværre er der ikke en tendens til at disse løsninger er tværgående, men nærmere nicheprodukter udarbejdet af fagspecialister på udvalgte om-
råder, som derved kun løser en del af udfordringen.
Der er behov for en løsning som integrerer alle de smarte databaser som allerede findes, og sammensmelter det hele i en brugervenlig platform. Det er ikke optimalt at springe mellem 3-4 platforme, da det medvirker videnstab og et enormt tidsspild.
Det er min klare tro og anbefaling, at man i nærmeste fremtid vil opleve en vækst i det jeg kalder ”Innovationspartnerskab”.
Altså nye samarbejder med fokus på at løse komplekse udfordringer i byggebranchen og på konkrete projekter, via digitale helhedsløsninger. Det kræver en tæt form for samarbejde mellem rådgivere, entreprenører, digitale specialister, materialeleverandører, LCA2- konsulenter
og softwarevirksomheder. Der er ingen der kommer til at løse denne komplekse udfordring alene, og den kan ikke angribes via den sædvanlige fragmenterede fasemodel. Det kræver en ny form for partnerskab med et oprigtigt fælles mål. De parter som lykkedes med det vil dog også stå rigtig stærkt og opnå et betydeligt forspring ift. konkurrenterne.
Er der overhovedet en konsekvens ved ikke at handle?
Alt for længe har der ikke været konsekvenser på området. Alle skubber agendaen foran sig, og forsøger at placere ansvar hos modparten, og ingen er for alvor interesseret i at gå forrest. Der er mange halve løsninger i markedet, men halve løsninger er ikke tilstrækkeligt for de medarbejdere som skal holde
styr på de mange bæredygtighedsdata i hverdagen. Det er for tidskrævende for den projekterende og for den udførende at styre så manuel en proces, sideløbende med alt det andet som også skal styres på et projekt og en byggesag.
Derved er det uundgåeligt at en manglende løsning og fokus vil påvirke den nødvendige styring af projektet og byggeriet, og det vil medvirke fejl som en direkte konsekvens. Derudover er der for virksomhederne risiko for at blive dømt for ”Green washing”, hvis ikke man lever op til kravene, og ifølge Markedsføringsloven § 5-6, så kan det medføre store bøder.
Dér hvor det formentlig vil gøre mest ondt på virksomhederne, er når man ligefrem begynder
Jeg tror, den målbare bæredygtighed bliver et kæmpe konkurrenceparameter, langt større end det har været tidligere. Og jeg tror på at det for en gangs skyld vil give en kæmpe fordel til dem, som har valgt at gå forrest på denne rejse.
Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at ’opfinde’ den gode løsning. Det handler mindst lige så meget om at virksomheden skal have trænet en ny muskel, og få indarbejdet nye arbejdsflows og vaner for at undgå nedgang i virksomhedens daglige effektivitet.
Grænseværdier for de kommende klimakrav
• Fra midten af 2025 må alt nybyg max udlede 7,1 kg CO2/m² i gennemsnit.
at miste ordrer på baggrund af, at man ikke er dygtig nok til at dokumentere den bæredygtige leverance.
Hvad kan den enkelte virksomhed gøre?
Det er ikke i sig selv løsningen med en forkromet tjekliste, for så går hver virksomhed blot i løsnings-mode og forsøger at løse udfordringerne internt på bedste vis. Som virksomhed må man erkende sine styrker og sine begrænsninger, og det er de færreste virksomheder i byggebranchen som er eksperter på dette område. Man er dygtig til at projektere, bygge, drifte osv., for det er jo dén erfaring man har opbygget de sidste mange år, og det taler direkte ind i kerneforretningen. Derved spilder man sin tid hvis man internt forsøger at opfinde systemet på egen hånd, og det vil medvirke at man delvist fjerner fokus på sin kerneforretning. Man skal ud i branchen og skabe sig de rette alliancer, så man bruger sin tid fornuftigt.
• Byggepladsen er også underlagt taksonomikravene, med en særskilt grænseværdi på 1,5 kg Co²/m²/år, som skal tillægges de nye grænseværdier.
• De kommende klimakrav tilpasses løbende for 2027 og 2029, baseret på en samlet vurdering af om kravene fortsat er rimelige ift. ny teknologi, viden og data. Lige pt. forventer man at den obligatoriske grænseværdi bliver omkring 5,8 kg CO2/m².
Fakta om Byg Digitalt Byg Digitalt drives af Mike Ransby, som har mere end 18 års erfaring med digitalisering i byggebranchen, med erfaringer fra begge sider af bordet, senest fra rollen som Proces- og Digitaliseringschef i en af de største entreprenørvirksomheder.
Forebyg skader med jævnlige
fugtundersøgelser af bygningen
Hold løbende fokus på bygningens fugtmæssige tilstand, og afdæk eventuelle og potentielle skader – og uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så potentielle skader forebygges. Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA gennemgår en række relevante opmærksomhedspunkter og metoder.
Af Louise Gadeberg-Larsen. Foto: BYG-ERFA
Formålet med en fugtundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens fugtmæssige tilstand, herunder at afdække eventuelle fugtskader, som skal udbedres – samt at identificere uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så potentielle skader forebygges. Erfaringsbladet ’Fugtundersøgelse af bygninger’ (ID-nr. (99) 23 03 15’) fra Fonden BYG-ERFA, anviser, hvilke opmærksomhedspunkter og undersøgelsesmetoder der er vigtige at forholde sig til i den forbindelse, siger erfaringsbladets forfatter, diplomingeniør Morten Kronholm Mathiasen.
– Den væsentligste årsag til skader på bygninger skyldes typisk opfugtning af bygningsdele, hvorfor det er vigtigt, du foretager fugtundersøgelser, f.eks. i forbindelse med køb og salg af ejendomme, forundersøgelse ved renovering, periodisk bygningsgennemgang, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, men selvsagt også i forbindelse med reelt konstaterede vandskader, tegn problemer med skimmelsvampevækst eller lignende fugt- og lugtgener, siger han.
Hensigten med en systematisk fugtundersøgelse er derfor netop at konstatere eventuelle skader, før omfanget bliver kritisk, samt at fastslå årsag til og omfang af skaderne, pointerer Morten Kronholm Mathiasen:
– Og ikke mindst at beskrive forslag til udbedring af eventuelle skader og følgeskader
Dét skal du holde øje med Det er vigtigt at holde løbende øje med tegn på fugtskader, f.eks. fugtskjolder og andre misfarvninger, kondensvand, synlig
skimmelsvampevækst, råd og anden nedbrydning/forvitring, løst væv/filt/tapet, løst puds, lugte og opbuling af trægulve, anviser erfaringsbladet.
– Hvis du har er mistanke om fugtskader, kan det være nødvendigt at iværksætte dybtgående bygningsundersøgelser. Afhængigt af problemets art kan det anbefales at inddrage fugtsagkyndige, siger Morten Kronholm Mathiasen.
Forud for enhver fugtundersøgelse bør der desuden indhentes
oplysninger om den aktuelle bygning, herunder alder, type, placering mv., og der bør om muligt fremskaffes bygningstegninger, f.eks. fra digitale byggesagsarkiver, anviser erfaringsladet.
– Det kan også anbefales at inddrage oplysninger fra bygningens brugere, f.eks. om vanddryp, vandindtrængning, dug på ruder, lugtgener mv. Og du bør også vurdere, om der er
behov for hjælpemidler til undersøgelsen eller håndværkerbistand til indgreb i gulve, vægge, lofter eller lignende.
Undersøgelse og rapportering
For at kunne dokumentere fugtniveauer og skadeomfang er det nødvendigt at benytte fugtmåleudstyr. I forbindelse med enhver fugtmåling er det vigtigt at udtage referencemålinger andre steder i huset for derigen-
nem at fastslå forskelle mellem normalt tørre og fugtskadede områder, anviser erfaringsbladet.
– Det er vigtigt at udarbejde en kontrolliste, så undersøgelserne gennemføres systematisk, særligt ved samvirkende skadesårsager. Vurder også, om tidligere udbedringer indikerer et længerevarende problem. Efter en fugtundersøgelse udarbejdes en rapport, der redegør for bl.a. baggrund for undersøgelsen, bygningsbeskrivelse og historik, formål med undersøgelsen, målemetoder og udstyr mm – og rapporten bør indeholde billeddokumentation, siger Morten Kronholm Mathiasen og henviser til erfaringsbladet for yderligere information om emnet.
Løstsiddende, udbulende væv og bulende (vaskebræt) paneler er typiske tegn på fugtpåvirkninger
Together we add new dimensions to customization.
Swisspearl overtog i 2022 Cembrit og er nu én af de førende producenter af fibercement i Europa. For dig betyder det en udvidet og stærkere produktpalette og en second to none kvalitet og service.
Swisspearl skaber uanede muligheder med facadeløsninger, der kan tilpasses i præcist de størrelser, formater, mønstre og farver, som din kreative vision kalder på.
swisspearl.com
Fibercement er løsningen, hvis du søger et ubrændbart materiale, som kan modstå al slags vejr, og som kan bidrage positivt til bæredygtige byggerier. Det fremstår æstetisk, både i sig selv og i kombination med materialer som træ, sten, stål og glas.
Uanset hvad din vision er, står vi klar til at hjælpe dig med at føre selv de vildeste idéer ud i livet – og vi følger dig hele vejen fra start til slut i processen.
Rift om brandvagter efter mange renoveringsbrande
Manglen på kvalificerede brandvagter er så stor, at DBI har udviklet et særligt kursus målrettet brandvagter. Efterspørgslen kommer efter, at flere bygherrer har indført skærpede krav til byggeprojekter og renoveringer.
Af Mikkel Weber Sandahl
Siden den store brand på Børsen i april har en række brande sat fokus på sikkerheden i forbindelse med renoveringsarbejder. Flere bygherrer kræver nu brandvagter indsat til renoveringsopgaver, ligesom de også har skruet op for, hvor grundigt og hvor længe en byggeplads skal overvåges for at forhindre brand.
Alt dette har medvirket til, at markedet for brandvagter er brandvarmt. Det kan mærkes hos firmaet Groupsecurity, der blandt andet leverer brandvagter til byggepladser.
– Bygherrerne har en langt større opmærksomhed på brandvagter efter Børsen-branden og brandene hos blandt andet Novo Nordisk. Sammenlignet med sidste år er min omsætning på brandvagter steget 100 %, siger Ken Rasmussen, der er administrerende direktør i Groupsecurity.
Hidtil har det været uklart, hvem der kan agere brandvagt, hvilke kompetencer det kræver og hvilket ansvar, en brandvagt kan påtage sig. Efter flere
henvendelser har DBI – Dansk Brand og sikringsteknisk Institut derfor nu udviklet et særligt kursus for brandvagter.
– Der findes ingen krav i lovgivningen om, hvad en brandvagt skal kunne. Men i DBI synes vi, det er det eneste rigtige at få en kompetent og ikke blot en observerende person som brandvagt. Derfor er brandvagtkurset bygget op om de samme kvalifikationer til brandvagter, som allerede indgår i vejledningen for varmt arbejde, siger brandteknisk rådgiver i DBI Marcello Francati, der har været primus motor på at udvikle undervisningsplanen for brandvagtkurset.
Flere begyndende brande skal opdages
I løbet af en formiddag får kursisterne hands on-erfaring med elementær brandbekæmpelse, og de får teori med brandforebyggelse, forsikringsforhold samt indføring i ansvar og procedurer for en brandvagt. Det hele afsluttes med en multiple choice-prøve, der skal bestås, før man får det afsluttende bevis i hånden.
– Det handler ikke om at kunne sætte flueben ved, at byggepladsen har en brandvagt. Det skaber jo først værdi, når brandvagten kan se, at kollegaen med skærebrænderen mangler en håndildslukker, eller kan påtale, når tagdækkerens gasflasker ligger og ruller på taget. Eller ultimativt når brandvagten opdager og bekæmper en begyndende brand, siger Marcello Francati.
”Det er mere interessant at forebygge brand end at slukke den”
Det mener Marcello Francati og af samme årsag er han også stærk fortaler for, at der bør udarbejdes retningslinjer, som sikrer byggeri i perioden, før det tages i anvendelse. Og branden på Børsen, som 16. april ødelagde store dele af den smukke 400 år gamle bygning, taler sit eget tydelige sprog om behovet for retningslinjer på området.
– Vi har et omfattende bygningsreglement, der generelt sikrer et højt brandsikkerhedsniveau i vores byggeri. Problemet er bare, at stort set alle regler bortfalder i det øjeblik,
en bygning er under opførelse, renovering eller ombygning. Dermed er bygningen faktisk allermest udsat i bygge- og renoveringsfasen. Det bør vi råde bod på ved at udarbejde nogle klare retningslinjer og anbefalinger på området, siger Marcello Francati.
Den daværende Bygge- og boligstyrelse udgav i 1994 et cirkulære om renovering og brandsikkerhed. Men ifølge DBI trænger cirkulæret til en overhaling, der gør det mere forståeligt, løfter det op til en brandteknisk vejledning og omfatter alle bygninger i stedet for kun fredede bygninger.
DBI anbefaler
• Udarbejdelse af retningslinjer for brandsikring under renovering og ombygning
• Installation af ABAanlæg i alle
• Udarbejdelse af værdiredningsplaner for alle bygninger med uerstattelige værdier
Bestræbelserne på at mindske CO2-udledningen fra byggeriet giver næring til en skov af idéer og løsninger. En af dem er at brænde træet til facadebeklædning i stedet for at trykimprægnere og male.
Af Morten Bøcker. Fotos af BurntWood
Det startede i vikingetiden. Vores gæve forfædre havde erkendt, at træstolper og jord ikke er nogen varig cocktail, så de fandt på at imprægnere træet ved at brænde overfladen. Og det var faktisk genialt, for når det sker, forsvinder sukkerstoffer og evnen til at suge vand, og derfor kan der ikke dannes råd. Teknikken er blevet forfinet i Japan, hvor metoden går under navnet Shou Sugi Ban – og måden, træet patinerer på, kaldes Wabi Sabi.
– Det er det poetiske argument for at brænde træet – at det ældes med ynde på en naturlig måde frem for den unaturlige, hvor man bruger gift og kemikalier for at få noget til at se yngre ud, fortæller tømrermester og indehaver af virksomheden BurntWood i Aarhus, Anders Mølgaard.
– Når man bruger brændt træ får man en unik og vedligeholdelsesfri facade, som med tiden bliver sølvfarvet, forklarer han. Anders Mølgaard er gået ind i brændt træ med liv og sjæl, fordi det giver mening. Han vil gerne være med til at bygge på en måde, så CO2-påvirkningen bliver så minimal som muligt.
– En løsning på vores alt for store udledning er at opbevare CO2’en. Jo flere plantebaserede
– I byggebranchen bliver der talt meget om bæredygtighed, genbrug og livscyklus, men realiteten er, at det er omstændeligt at bruge træ fra en genbrugsstation. Med vores løsning kan det lade sig gøre, siger Anders Mølgaard
byggematerialer, såsom træ, hamp, halm med mere, vi kan opbevare i byggeriet, jo bedre. Og hvis man i stedet genbruger træet som byggemateriale, får man både CO2 opbevaring, og man undgår at fælde så mange træer, siger Anders Mølgaard. Derfor har hans virksomhed BurntWood lanceret et alternativt produkt til nyt, brændt træ. Det hedder BurntWood ReUse og består af træ fra genbrugspladser.
– De forskellige dimensioner sammensættes i facadeelementer til en levende arkitektonisk struktur. Elementerne kan laves af træstykker helt ned til 65 cm i længden. Vi bruger træ, der
er mellem 19 mm og 50 mm i tykkelsen og bredder fra 30 mm til 400 mm, og kan dermed udnytte hovedparten af det træ, der bliver afleveret på genbrugsstationen, siger Anders Mølgaard.
– I byggebranchen bliver der talt meget om bæredygtighed, genbrug og livscyklus, men realiteten er, at det er omstændeligt at bruge træ fra en genbrugsstation. Med vores løsning kan det lade sig gøre.
Hvorfor ikke male med ild?
Anders Mølgaard har i en årrække drevet ØkoTømreren i Aarhus, og når han skulle bygge
et skelet til en terrasse, brændte han træet i stedet for at bruge trykimprægneret.
– Jeg troede egentlig, metoden var almen viden, fortæller han. Så det var først da en kollega udbrød ”hvorfor ikke male med ild”, at han indså, der kunne ligge en forretningsmulighed i det.
– Vi blev inviteret med på Building Green messen, og så stak det helt af, fortæller Anders Mølgaard.
På de få år, der er gået siden da, har BurntWood leveret facader til flere spektakulære byggerier, blandt andet badehusene på Aarhus Ø, tegnet af BIG og Tscherninghuset, som har vundet renoveringsprisen 2024. Hertil kommer to brandstationer i Aarhus.
– Brandstationerne har valgt løsningen, fordi den er vedligeholdelsesfri, og så er det da lidt sjovt, at en brandstation er beklædt med brændt træ, siger Anders Mølgaard.
Måske går facadebeklædningen hen og bliver et hit til brandstationer, for der er også et par stationer i Norge, som har den. Blandt mange andre spændende referencer er boligområdet Østergaardsparken i Tranbjerg ved Aarhus, hvor der er med-
gået hele 7.000 kvadratmeter brændt træ.
To produktionslinjer står klar
BurntWood er en lille virksomhed med blot et par faste medarbejdere. Men Anders Mølgaard har etableret to fabrikker i Aarhus, og selv om efterspørgslen skulle stige i takt med interessen for at nedbringe CO2-aftrykket, mener han at kunne følge med.
Virksomheden har også indgået et samarbejde med Comeback Woodstop, som er en virksomhed, der er specialiseret i at hjælpe unge mænd med udfordringer i forhold til kriminalitet og udsathed til at tage ansvar for egen udvikling.
Comebacks idé er, at alle fortjener en chance for at udvikle sig og nå deres fulde potentiale. Derfor arbejder virksomheden på at skabe nye muligheder og løsninger for en gruppe af unge mænd, som har behov for støtte og vejledning for at komme videre i livet.
– De udfører vores elementer af genbrugstræ, som vi så køber af dem til samme pris, som hvis de var produceret af en tømrer, fortæller Anders Mølgaard. Samarbejdet med Comeback Woodstop harmonerer med hans egne idé, om at have hjertet og sig selv med i joblivet; når man spørger ind til hans ambitioner, er svaret en fire-dages arbejdsuge og fri i alle skoleferier sammen med børnene.
BurntWood er blandt leverandørerne til Tscherninghuset, som er opført med 89 % genbrugsmaterialer og har vundet Renoveringsprisen 2024, som uddeles af Realdania og Grundejernes Investeringsfond
BurntWood har leveret brændt træ til facaderne på de to nye brandstationer i Aarhus, som er opført i henholdsvis 2023 i år
Skal du bruge EPD’er for Belimos produkter?
Udbudsmaterialer indeholder ofte krav til produkternes miljøpræstationer. Belimos miljøvaredeklarationer omfatter produktgrupper, materialedeklaration, CO2-aftryk i henhold til TM65 samt oplysninger om REACH og RoHS. Vores miljøvaredeklarationer er designet i et klart og struktureret layout, så du hurtigt og nemt kan finde og forstå de relevante oplysninger.
Se vores EPD’er på Belimo.dk/EPD, eller tag fat i os for at finde den, du leder efter.
Hør mere og spørg vores support Ring på tlf. 86 52 44 00
LEDDim Smart Ceiling
Styr den trådløst via SG Smart App, Smart Switch, LEDDIM Smart Push II eller push input med fjeder, hvis der allerede er en afbryder ledning i lampeudtaget.
LEDDim Smart Ceiling er en smart lysdæmper, som kan dæmpe armaturer med bagkantsdæmp, alle Tunable White LEDDim enheder; den kan blot være en SMART on/off enhed eller en trappeautomat via countdown funktion. Dette vælges i SG SMART App’en, når den monteres.
Dæmperen kan styres via SG Smart appen, samt af smart enheder som f.eks Smart Switch, eller den kan styres af afbryder med KIP funktion. LEDDim Smart Ceiling er forsynet med skrueklemmer med 5 poler.
Alle skrueklemmer er isoleret mod utilsigtet berøring. Monteres i en Euro dåse eller SG loftdåse. Den er også kompatibel med andre loftdåser på det danske marked. Frontplastik medfølger og er udført i farvebestandigt og antibakteriel plastik, som ikke falmer i farven, og som er med til at holde berøringsoverflader rene og bakteriefrie.
