Bygge- & Anlægsavisen #3 - sektion 4 by MediaXpress

SÆRTILL ÆG OM

RENOVERING

Nr. 3 | Maj 2022 | 32. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Kære bygherre, husk at bygningerne også skal vedligeholdes I dag kæler man mere for ejendommene og vælger sunde materialer, men man skal huske at vedligeholde undervejs og tænke det ind i planlægningen, mener Finn og Charistoffer Barsdal hos Byggeriets Vinduerenovering. Tekst af Malene K. Holm. Fotos: Byggeriets Vinduesrenovering.

os Byggeriets Vinduesrenovering i Valby er de to generationer - Finn Barsdal og hans søn Christoffer, og samtidig har de malerfirmaet Bendt Barsdal. I mange år var håndværksbranchen ikke en vej, Christoffer havde tænkt sig at gå, men der var alligevel noget ved den dybe brønd af viden og håndværkstraditioner i firmaet, der blev startet af hans farfar, som trak i ham. De er eksperter i vindues- og facaderenovering og har arbejdet på en lang række af ældre og ikoniske bygninger. – Jeg synes, at jeg har været rodet ind i en

masse - både inde på Hovedbanegården, Frederiksberg Slot, Fødevareministeriet, Bellavista og pilotprojektet på Nyboder, fortæller Finn Barsdal: – Restaurationen af den fredede Arne Jacobsen

bygning, Bellavista, på Strandvejen er en fantastisk opgave, fordi der virkelig bliver gået grundigt til den. Så man er sikker på, at den holder i mange år. En gang om året har jeg møde med bestyrelsen, hvor vi taler om, hvad de skal gøre. De er meget stolte af deres ejendom.

Hvordan ser bygningsrestauration ud i dag? Finn og Christoffer oplever, at man kæler mere for ejendommene nu. Man vil gerne bringe dem tilbage, som de så ud før i tiden. – Vi koncentrerer os om de ældre ejendomme,

så der er mere tid til at få lavet tingene. Jeg vil nødig lave nybyg. Det går bare derudad. Men mange af de nye byggerier er da spændende, siger Finn: – Op igennem 1960-80erne blev der ikke

tænkt på at restaurere. Der var det bare - nye vinduer i og ud med skidtet. Inden for de sidste tyve år er man begyndt at tænke mere over tingene, og det gælder både facader og indvendigt. – Vi har lige lavet en port i Upsalagade på

Østerbro med mange udsmykninger, som skulle have både messingbakke og nye beslag på. Sådanne specialopgaver synes vi er sjove, og der er ikke mange, der laver dem i dag. Det er ikke et håndværk, der forsvinder, men et spørgsmål om kroner og ører. – Flere private er begyndt at få øjnene op for,

at de nye vinduer ikke passer til deres hus. De

er ikke så pæne, som hvis man renoverer de gamle, siger Finn, og Christoffer runder af: – Der er meget fokus på at komme tilbage til det oprindelige og bruge de gamle maleteknikker og materialer, der ikke er fyldt med plast.

Vinduesrestaurering der holder på varmen Men hvad med isolering, varme- og energiforbrug, når man renoverer gamle vinduer?

cyklen. Da Finn overtog var de oppe på 4-5 mand, og i dag er de en mellemstor virksomhed med 30 mand. Undervejs udvidede de med Byggeriets Vinduesrenovering, som en bekendt ønskede at afhænde.

– Kommer der fugt ind bag plastmaling, skaller den af. Linolien derimod trænger ind i træet og konserverer træet, så fugten kan arbejde ud og ind af træet. Hvor plastmaling holder i 7-8 år, kan linolie holde i 20 år, forklarer Christoffer:

– Vinduesrenoveringen kom ind for 15 år

– Inden for de sidste 10 år er der kommet fokus på, at malingen skal være svanemærket og astma & allergi godkendt. Nogle gang bliver det også skrevet ind i projekterne. Der er krav om, at man skal bruge det produkt, der har den laveste malkode. Hvis du maler både indvendig og udvendig med plastmaling, er det lige som at tage hele bygningen og pakke den ind i en plasticpose, og klistre plasticposer på væggene inden for. Bygningen kan ikke ånde, men det kan den med de gamle fusionsåbne maleteknikker.

siden. Det lå ude på Avedøre Holme, så flyttede det ind til os, og vi har et værksted omme bagved, hvor hele processen med ovne og alt er samlet, fortæller Finn.

– Hvis du skal have termoruder i eller trelagsglas i, så bliver vinduesrammerne meget kraftige, og det vil sige, at du mister 10-15 % af lysindfaldet. Der foretrækker mange de gamle vinduer, som vi kan lave forsatsrammer til eller sætte optoglas på. Du kommer ikke helt lige så højt op på isoleringen som på en termorude eller trelagsglas. Men forsatsrammer med termoruder i giver en supergod isoleringseffekt, siger Finn.

Det vil koste en bondegård at vedligeholde Mange ældre bygninger ville have godt af at have en løbende vedligeholdelsesplan, mener Finn og Christoffer:

Værner om træet Hos Byggeriet Vinduesrenovering oplever de, at mange har fået øjnene op for, at træet, selvom det har siddet i rammerne i 100 år, ikke fejler noget. – Når de gamle rammer bliver renoveret, kan

de sagtens holde 100 år til, hvorimod nyere vinduer fra 90erne er allerede rådne og skal skiftes. Det kan godt være, at man i dag laver lidt bedre vinduer end i 90erne, men de holder stadig ikke lige så længe, som de gamle. Fordi man har ikke træet. Det skal jo være kernetræ, og det er svært at få fat i, siger Finn, og Christoffer tilføjer: – Når vi laver reparationer, så laver vi dem så små som muligt. Det træ, vi reparerer med, er stadig godt træ, men det er stadig ikke det samme som det eksisterende træ. – Før i tiden brugte man jo ikke træ, som man gør nu med alt det byggeri. I dag bliver man derfor nødt til at tage hurtigvoksende træ - grantræ og fyrretræ. De gamle vinduer er bygget af svensk kalmarfyr, som er langsomt voksende og får lov til at stå og hygge sig i 50 år, inden man fælder det, siger Finn.

Med stigen på cyklen Finns far, Bendt Barsdal, startede firmaet i 1950 med stigen over skulderen og afsted på

Det vi afleverer skal være i orden Kvalitet er Byggeriets Vinduesrenoverings mærke. Opgaverne kommer oftest ind gennem anbefalinger fra foreningen Historiske Huse og anbefalinger mund til mund på tegnestuerne. Det er hovedsaglig kunder i Storkøbenhavn samt enkelte på Fyn og Jylland. Men selv fra Norge og Island har de fået vinduer sendt ned. Lige nu venter flere renoveringsopgaver i København på Godthåbsvej og Nørrebrogade, samt en masse vinduer. – Vi sætter en ære i, at det arbejde, vi afleverer,

er i orden og har meget sjældent reklamationer. Måske er vi ikke de billigste på markedet, men vi kan stå inde for vores arbejde. Det har vi været kendt for i mange år, siger Finn.

Med naturlige materialer kan bygningerne ånde Plastmaling kom ind i byggeriet i en periode, hvor byggeriet gik så stærkt, så man havde ikke tid til at vente på, at malingen tog 3-4 dage at tørre. Men hos Byggeriets Vinduesrenovering vil de helst male med linoliemaling. Og det er ikke dyrere, når man ved, hvordan man skal male med det, understreger de. De bruger også gammeldags limfarve.

– Da vi lavede Frederiksberg Slot, var der ikke sket meget i mange år. Der er det jo smadder synd, at man ikke går ind og pletter vinduer lidt, så de holder i længere tid. Mange af rådskaderne kunne man have forhindret, hvis man havde lavet løbende vedligeholdelse. I stedet bliver det en del dyrere at sætte i stand. Nogle af de nyere bygninger i Københavns Sydhavn og Nordhavn mener Finn og Christoffer kan blive svære at vedligeholde. – Mange steder tager man ikke hensyn til, at det skal vedligeholdes. Når der er et vandbassin foran en ejendom på 12 etager, hvordan skal man kunne stille et stillads op? Det er altså rigtig fint i Sydhavnen, at der er moler til kajakker, men hvad skal man gøre, når der skal males vinduer? Der tror jeg, at arkitekterne og virksomheder som vores kunne nå frem til et bedre resultat sammen, siger Finn: – Der ender det med, at de aldrig får malet vinduer, for det er alt for besværligt og dyrt. Jeg synes, at man skal tænke over, at tingene skal vedligeholdes, og hvordan kommer man til det. Hvis nu molen havde ligget en meter længere ude, så kunne der være plads til et stillads.

„Vi er eksperter indenfor tage – både tagpaptage, folietage samt tage med zink og udfører tilstandsundersøgelser med tagskanning og udarbejder renoveringsprojekter“

Blowerdoormålinger

Utæt taghave over P-kælder

Utætheder i tag med opsamling af vand i spande under huldæk

Bunch Bygningsfysik ApS er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i fugtproblemer i tag, facade og gulve. Vi arbejder generelt med tæthed overfor vand, fugt og luft. Derudover ser vi på byggematerialers fugttekniske egenskaber og har bl.a. været med til at afdække MgOskandalen og ser nu også problemer med EPSbeton i byggeriet. Vurdering af dampspærre ved tagrenovering

Renovering af zinktage

Vi råder over udstyr til alle former for fugtmåling, Blowerdoor-målinger, skimmelmålinger og tagskanning. Projektgranskning kan være med til at begrænse antallet af byggeskader og vi udnytter vores erfaring fra skadesager til at udføre projektgranskning af klimaskærmsprojekter. Byggefugt har vist sig at være et af de største problemer i byggeriet og vi arbejder med fugtstrategiplaner til både nybyggeri og renovering.

Fugtmåling i facade efter udskiftning af MgO-plader

Renovering af industritage

Bunch Bygningsfysik ApS • Staktoften 22 A • 2950 Vedbæk • www.bunchbyg.dk • Tlf.: +45 5239 7952

4 ANNONCE

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Renovering skal ske på oplyst baggrund Når vi renoverer den eksisterende bygningsmasse, skal vi gøre det på oplyst baggrund, lyder det fra Lies Vanhoutteghem og Steen Pallesen fra Teknologisk Institut, som ofte oplever bygninger, som har udfordringer med fugt, efter de er renoveret.

er kan være mange grunde til at renovere en bygning fremfor at rive den ned og bygge nyt. Ikke mindst hvis man tager ”klimabrillerne” på.

fugtsimuleringer. Hun kender også til udfordringerne med renovering af tage og fugt. – Lige netop, når vi ser på isolering og fugtbelastningsklasser, så kan vi forholdsvis nemt eftervise disse med hygrotermiske simuleringer – som er dynamiske simuleringer af fugt-og temperaturforhold i konstruktioner. I SBI- anvisning 224 for konstruktioner er det anbefalet, at der bliver udført beregninger for fugtbelastningsklasse 4 og 5 – dog ikke kun i forbindelse med tage, men konstruktioner generelt. Det er især, når der nytænkes i forhold til anvendte materialer i forbindelse med en renovering, men ofte er det også fugtbelastningsklassen, der spiller en vigtig rolle, forklarer Lies Vanhoutteghem.

Selvom det er svært at argumentere imod, at de bygninger vi ikke bygger, er de mest bæredygtige, så kommer renovering af eksisterende bygninger ind på en flot 2. plads - hvis vi beholder klimabrillerne på. Dertil kommer det faktum, at vedligehold og optimering – eller renovering – af vores bygningsmasse er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at bygningerne fortsat er attraktive at opholde sig i og ikke mindst, hvis vi skal bevare bygningernes værdi.

Tjek på tilstanden inden arbejdet går i gang Steen Pallesen arbejder på Teknologisk Institut, bl.a. med at hjælpe bygningsejere med at foretage renoveringer på bedst mulige vis. Steen Pallesen har stor viden om renovering af tage og efterisolering – to steder, hvor det ofte går galt, når der bliver renoveret. – Inden opstart på en tagrenovering eller en efterisolering er der vigtigt at kende konstruktions- og ventilationsprincipperne i den eksisterende tagkonstruktion. Altså, hvordan er nuværende konstruktion opbygget og er det udført korrekt? Jeg kigger blandt andet efter om der er udført korrekt ventilation af tagkonstruktionen og om der er spor efter skimmelsvampevækst. Det er ikke sjældent, at jeg ser fugt og skimmelsvampevækst, der, hvor ventilation ikke er udført korrekt, siger Steen Pallesen. For Steen Pallesen er det afgørende for en god renovering, at bygningen bliver gennemgået grundigt i en forundersøgelse. – Det giver ikke mening at springe over, hvor gærdet er lavest, når man renoverer. Jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man foretager renoveringen på et oplyst grundlag via forundersøgelser. Ellers risikerer man faktisk at gøre ondt værre og i stedet stå

Sten Pallesen, Teknologisk Institut med en bygning, hvor der opstår nye problemer, særligt i forhold til fugt, siger Steen Pallesen. Han forklarer, at såfremt der er fugt og skimmelsvampevækst, så skal isoleringen fjernes og der skal udføres afrensning af eksisterende spær og plader/brædder (underlag for tagpap) m.m. Og så skal bygningsejer efterfølgende overveje, om man ved renoveringen vil fortsætte med den nuværende opbygning, hvad enten det er et koldt eller varmt tag. – Det kan være fornuftigt at overveje om det nye tag skal være opbygget som koldt eller varmt tag. Hvis den eksisterende konstruktion er et koldt tag, vel at mærke uden fugt eller skimmelproblemer, kan bygherre sagtens vælge at taget skal bygges om til et varmt tag. Her er det dog vigtigt at forholde sig til isoleringstykkelser og fugtbelastningsklasser. Som eksempel skal der ved fugtbelastningsklasse 2 være ca. 200 mm ny isolering, hvis den eksisterende isolering er 100 mm, og begge typer har samme

varmeledningsevne, forklarer Steen Pallesen og understreger, at der ikke er tale om en gennemsnitstykkelse, men om, at der skal være 200 mm ved laveste punkt på stedet, hvor der er mindst isolering ved kileopbygning. – På Teknologisk Institut har vi oplevet nogle sager, hvor der efter renovering til et varmt tag har kunne måles forhøjede fugtniveauer, som netop skyldes forkert udførelse i forhold til isoleringstykkelse. Der er simpelthen anvendt for lidt isolering, der, hvor der er mindst isolering på grund af faldet/kileopbygning af taget, hvilket har medført fugt og skimmelsvampevækst. Derfor er dette en vigtig regel at overholde, siger Steen Pallesen, som henviser til SBIanvisning 273, som et vigtigt sted at orientere sig, når taget skal renoveres.

Fugtsimuleringer kan være afgørende i fremtidens byggeri Også Lies Vanhoutteghem arbejder til daglig på Teknologisk Institut, bl.a. med såkaldt hygrotermiske simuleringer, også kaldet detaljerede

Ser man helt specifikt på sportsbygninger f.eks. idrætszoner og svømmehaller, skal man være klar over de forskellige fugtbelastningsprofiler for hver af disse zoner og hvilke forskelle det kan medføre i fx isoleringstykkelse i tagkonstruktionen ifølge Lies Vanhoutteghem. Hun ser også netop simuleringsværktøjet som yderst relevant i det klima vi både mærker nu og også kan se frem mod, hvor det regner både oftere og voldsommere og hvor vi ser, at både temperaturen og den relative luftfugtighed bliver ændret i forhold til nutiden. – Der er ingen tvivl om, at hygrotermiske simuleringer er et vigtigt værktøj i fremtidens klima – også, når vi renoverer. Det gælder især i forhold til ventilerede tagkonstruktioner, men generelt set tror jeg, vi kommer til at skulle forholde os meget mere aktivt til udfordringer fra klimaet, end vi gør i dag. Og her vil simuleringerne være en håndsrækning til at træffe de kloge valg, både når vi bygger nyt og når vi renoverer, slutter Lies Vanhoutteghem.

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Klimaloftet sikrer det optimale indeklima - uden støj, støv og træk Den grønne dagsorden og ønsket om et langt bedre indeklima har fået mange til at vende blikket mod klimalofter. De kan varme og køle – og fremfor alt skabe et indeklima helt uden træk og støjgener af nogen art. Tekst af Frank Ulstrup

lere undersøgelser viser, at hver femte kontoransat i Danmark oplever problemer med indeklimaet på deres arbejdsplads.

Vi ser en driftsbesparelse ved strålevarme sammenlignet med traditionel luftopvarmning. Det skyldes bl.a., at man har en mere ensartet temperatur i hele rummet, og at varmen heller ikke bare suser ud, når en dør åbnes. Igen skyldes det, at det ikke er selve luften, men rummets overflader og inventar, der opvarmes. Dermed er det en løsning, der på trods af lidt større anlægsudgifter, hurtigt betaler sig hjem igen, lyder det.

De adspurgte peger typisk på, at der er for varmt om sommeren, for koldt om vinteren eller for dårlig luftkvalitet og for meget støj. Hvad end kritikken går på, viser undersøgelserne også, at forholdene samlet set resulterer i lavere produktivitet og et højere sygefravær. Og netop den sammenhæng er én af de væsentligste grunde til, at man hos virksomhederne DAMPA og TechoKlima har rygende travlt i øjeblikket.

Miljøvaredeklareret Til trods for at stål og aluminium er tunge materialer at udvinde, er de et fordelagtigt materiale siger Michael Nykjær, der er adm. direktør hos DAMPA. Når først materialet er udvundet, har de stort set ingen udløbstid:

Passer til tiden De to virksomheder har gennem mange år samarbejdet om at designe og konstruere de såkaldte klimalofter, som ved hjælp af strålevarme og et akustisk gennemtænkt design, skaber et perfekt tempereret indeklima uden træk, støj og støvgener af nogen art. Lægger man dertil, at klimalofterne totaløkonomisk set er en gevinst, og at de ovenikøbet skåner miljøet - giver travlheden næsten sig selv, siger direktør i TechoKlima, Per Andersen: – Det er jo en løsning, der passer rigtig godt til tiden, og derfor forventer vi faktisk også at fordoble vores omsætning i forhold til sidste år, siger han og nævner, at TechoKlima fra starten har været specialiseret indenfor klimaløsninger til byggeriet.

Baseret på stråling Og det var netop de kompetencer, der for snart 20 år siden ledte til et samarbejde med DAMPA, der siden 1950’erne med stor succes har udviklet akustiske loftsystemer i metal. Per Andersen forklarer, at de vandbaserede køle/varme-elementer, som hans virksomhed leverer, monteres i DAMPAs velkendte loftsystemer. Dermed kan varmeenergi enten tilføres eller fjernes fra rummet – men ikke ved hjælp af traditionel luftopvarmning og konvektion. Det er det, der er hele pointen, siger han: – Der er tale om strålevarme, som i modsætning til almindelig konvektionsvarme – stort set ikke påvirker lufttemperaturen. I stedet opvarmes eller nedkøles rummets overflader og inventar inklusive de mennesker, der måtte opholde sig i det.

Ingen støv, støj og træk Det er en virkningsmåde, der har flere fordele, fortsætter Per Andersen og peger på, at tradi-

tionel konvektionsvarme fra f.eks. radiatorer skaber bevægelse i luften, og dermed hvirvler støv rundt i rummet: – Og det samme gør sig selvfølgelig gældende, når rumtemperaturen styres med den ventilationsluft, man blæser ind i lokalet. Her løber man tit ind i problemer med træk, fordi der i store energioptimerede byggerier skal køles rigtig meget, siger han og fortsætter: – Det har vi bl.a. oplevet på regionshospitalet i Viborg, hvor man simpelthen nåede grænsen for, hvor stort et luftskifte bygningsreglementet tillod. I den forbindelse blev vi bedt om at levere DAMPA Klimalofter med akustisk virkning til omkring 240 rum, lyder det

Hurtig tilbagebetaling Hvad angår økonomien i opvarmning og køl med klimalofter, erkender Per Andersen gerne, at der er tale om en lidt mere kostbar løsning – men kun i anlægsfasen:

– De kan anvendes igen og igen uden at forlade det bæredygtige cirkulære kredsløb, siger han og henviser til, at DAMPA Klimaloft er miljøvaredeklareret (EPD) og dermed kan indgå i miljøcertificerede byggerier: – Det er selvfølgelig også derfor, vi oplever den meget store efterspørgsel i øjeblikket. Man leder med lys og lygte efter bæredygtige løsninger, som også gør noget godt for indeklimaet. Og begge dele får man i al beskedenhed med et DAMPA Klimaloft, lyder det fra Michael Nykjær.

KA13. Fotos af Kyrre Sundal

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Sæby Stennæsskolen. Fotos af Steni

Facadeplader med +100 års levetid skal kunne få nyt liv efter bygningen Hos Steni lancerer man i løbet af kort tid en ændret tankegang for genbrugsprodukter og produktkredsløbet. De ønsker at sende mindst mulig ud af kredsløbet og er i gang med at industrialisere bæredygtig genbrug af facadepladerne. Tekst af Malene K. Holm

år ens produkt har en levetid på 100 år, er det skørt ikke at bruge det hele dets liv. Den tanke har længe rumlet hos Steni, fortæller landechef for Steni Danmark, Karsten Marott Hansen. Steni er en af Nordens førende virksomheder inden for facadeløsninger, og en Steni-plade har en levetid på +100 år, derfor bør der være mange gode ’facadeår’ tilbage i pladen, selv hvis bygningen rives ned. Når en bygning i dag rives ned, risikerer pladerne at ende i deponi sammen med ikke-genbrugbare materialer, og det kredsløb ønsker Steni at ændre på. – Vi ved jo alle sammen, at vi ikke kan blive ved med at bruge af naturens ressourcer, siger Karsten Marott Hansen:

– Hos Steni har vi et mål om at være den bedste samarbejdspartner, når det kommer til ressourceeffektiv planlægning af bygningsfacader, og en partner man har tillid til inden for genbrugs-koncepter.

Forlænge byggematerialernes liv

Pladerne leveres i hele farveskalaen

KA13

Mange arkitekter og bygherrer er bevidste om, at en Steni-plade har en levetid på mere end 100 år, og at der stadig er mange år tilbage i de plader, der tages ned fra bygninger, som renoveres, siger Karsten Marrott Hansen. Stenis nye tanker for produktkredsløbet er født gennem utallige forespørgsler fra arkitekter og bygherrer om at få second hand Steni facadeplader til deres projekter.

Først var tanken at holde sig til enkelte farver, men det gik man bort fra, da det vil begrænse arkitekterne i deres muligheder.

Kontorbygningen KA13 i Oslo (Kristian Augusts gate 13) er et af de projekter, der har været med til at føde Stenis tankegang. Bygningen er fra 1950erne og er det første renoveringsprojekt med nybyg efter norske FutureBuilt’s kriterier. Norske Mad Arkitekter har stået for ombygningen.

– For at genanvendelse af pladen kan gøres til reglen i stedet for undtagelsen, må hele produktkredsløbet gennemtænkes og ændres til en mere bæredygtig og cirkulær tankegang uden, at det ødelægger arkitektens designmuligheder, mener Karsten Marott Hansen:

Når en bygning en dag skal renoveres, kan de brugbare plader leveres tilbage til Steni til upcycling. Alt efter hvilken stand facadepladerne er i, vil de kunne anvendes direkte i nye projekter uden omlakering. Andre facadeplader vil gå en mere industriel vej og tilbage ind i materialekredsløbet, hvor de bliver slebet om og lakeret i den ønskede farve til næste projekt.

– Derfor har vi sat fokus på, at man i fremtiden vil kunne levere vores produkter tilbage til en industriel proces, hvor vi udbedrer skader og fornyer overfladen, så produktet kan sælges til ny kunde og dermed indgå i materiale kredsløbet endnu engang.

– Det er et meget hypet projekt i Norden, hvor bygherren ønskede, at alt skulle være genbrugsmateriale. Derfor har man fundet alle mulige gamle facadeplader og sat op. Man valgte Steni, fordi bygningen helst skulle have 30 år gamle facadeplader, og det kan ingen andre rigtig stå på mål for. 95 % af facadepladerne er derfor Steniplader, der er taget ned fra andre projekter og skåret til på de nye mål. – Problemet er jo, at man skal finde facadepladerne, man kan tage ned. Og der er ikke mange, som vil sælge sin bygningsfacade, så længe bygningen stadig står der, siger landechefen med et lille smil.

Man kan jo ikke sælge facader, mens de er i brug, og derfor er det i dag kun muligt at finde facadeplader til genbrug i mindre omfang. De nye tanker peger derfor ud i fremtiden og er et valg for arkitekter og bygherrer med tanke for bygningens livscyklus og materialepas.

Hos Steni ser de det som en win-win. Bygherren får mulighed for at komme fornuftigt af med sit byggeaffald på en bæredygtig måde, og Steni får tilgang til en ny råvaremasse, der kan gensælges, så ressourcerne genanvendes i stedet for at gå til spilde.

Vil industrialisere bæredygtigt genbrug

– Vores produkt er egentlig ikke nyt. Det baserer sig på facadeplader, vi allerede har i sortimentet. Men vi har udpeget et begrænset sortiment, der kan indgå i et cirkulært kredsløb i fremtiden. Der skal være mindst mulig bortskaffelse og deponering i den cirkulære økonomi, siger han.

Det er også muligt at genbruge Steniplader i andre bygninger uden, at Steni er inde over. Allerede nu kan facadeplader tages ned fra en bygning og sættes op et andet sted på samme bygning eller på en helt anden bygning. Her gennemgår pladerne ikke nogen fornyelse, de er vintage og har farve fra det oprindelige projekt plus de skrammer, der er kommet til gennem tiden.

For at have systemet for Steni Colour Reuse helt klar er der stadig et par løse brikker, som skal falde på plads. De handler bl.a. om at kunne give en reduceret garanti på de upcyclede facadeplader, her arbejder Steni i øjeblikket på at lave et materialepas på pladen med en sporbarhed. Desuden er der stadig et udviklingsarbejde på EPD’en, fortæller landechefen:

Steni Colour Reuse Det nye produkt hedder Steni Colour Reuse og omfatter et sortiment af plader i 12 formater med en fast boreskabelon, der gør det muligt at tage dem ned igen og sætte dem op et andet sted ved brug af de samme standard borehuller.

De dele af Stenis produktionsaffald, som ikke kan genbruges går til downcycling og kan blive genbrugt som tilsætningsstoffer i tagdækning og/eller beton.

– Vi tror på, at det i fremtiden er nemmere at få en ressource, der sidder på en bygning og skal smides ud, end at købe den som ny. Vi tror på, at man kan tjene penge på at sælge genbrugsvarer, siger Karsten Marott Hansen.

– Blandt andet arbejdes der på at få lavet et system til udarbejdelse af produktspecifikke EPDér på Steni Colour Reuse. Herved bliver det muligt at få konkrete data på, hvor stor en besparelse der er på f.eks pladens CO2-aftryk.

Bygninger til mennesker

Hurtigt og sikker miljøkortlægning Undersøgelser af høj kvalitet med hurtig levering, så din renovering eller nedrivning ikke bliver forsinket. Kontakt os på 2726 4664 og få en uforpligtigende snak om dit projekt.

Vi har vores eget laboratorium med erfarne biologer og laboranter, som er specialiserede i bygningsanalyse. I laboratoriet arbejder vi tæt sammen vores øvrige afdelinger med fagingeniører og bygningskonstruktører. Det er med til at sikre en hurtig levering.

+45 2726 4664 lab@obh-gruppen.dk

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Ressourcerækkerne af Lendager Group. Foto af Rasmus Hjortshøj

VCØB lancerer nyt initiativ for at sætte skub i den cirkulære økonomi i byggebranchen Det nye initiativ VCØB Community henvender sig til en bred vifte af aktører, lige fra bygherrer og arkitekter til nedrivningsfirmaer – medlemmerne skal hjælpe hinanden med at implementere nye cirkulære principper i byggebranchen. Tekst af Nicholas Jungblut

løsning er et eksempel på, hvordan VCØB Community arbejder på at finde og promovere simple nye metoder – det er nemlig en af deres væsentligste ambitioner, at alle skal kunne være med.

egrebet cirkulær økonomi betegner produktionsmodeller, der forsøger at skabe mindst muligt spildmateriale igennem bl.a. genbrug og genanvendelse (hhv. at genbruge materialer direkte og at anvende gamle materialer til at fremstille nye). Ifølge Miljøstyrelsen producerer byggebranchen ca. 40% af Danmarks samlede affald. Hvis Danmark skal være bedre til at tage ansvar for klimaet, er det derfor vigtigt, at byggebranchen følger med. Her kommer Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) ind i billedet. Videnscentret er tilknyttet Teknologisk Institut og arbejder med at promovere cirkulære principper i byggebranchen igennem vidensdeling og vejledning. I den forbindelse lancerede VCØB et nyt tiltag i februar 2022 ved navn VCØB Community i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Responsible Asset. Igennem et medlemskab i Community’et kan virksomheder bl.a. deltage i workshops, webinarer og konferencer, hvor de kan opsøge information og sparre med hinanden. Ifølge Tine Lange, grundlægger af Responsible Assets og medansvarlig for VCØB Community, er det vigtigt, at vi hjælper hinanden, for den opgave vi står overfor, er både omfattende og udfordrende:

Fordelen ved fællesskabet Det centrale princip i VCØB Community afspejles i tiltagets navn: Udfordringerne skal nemlig løses i fællesskab. Hvis vi vil lykkes med at skabe mindre byggeaffald, bliver vi nødt til at indtænke de cirkulære principper i hele bygningens levetid fra vugge til grav. Derfor har vi brug for et tværfagligt samarbejde, pointerer Tine Lange:

tilrettelagt, men de cirkulære principper møder en masse benspænd både praktisk og lovgivningsmæssigt, og derfor er det vigtigt, at vi lærer af hinanden.

vores bygninger selvfølgelig skal være sunde og sikre. Brugte materialer skal derfor ofte gennemgå dyre processer for at opnå samme kvalitet og renhed som nye.

Byggebranchens benspænd Noget af det første, som skaber udfordringer, når vi skal gøre byggebranchen mere cirkulær, er vores forventning til, hvordan et nyt byggeri skal se ud. Den cirkulære arkitektur bliver nemlig formet af nogle anderledes tektoniske principper, forklarer Tine Lange:

En potentiel løsning på denne udfordring, som VCØB foreslår, er at bruge de gamle materialer i udendørs konstruktioner, såsom drivhuse og hegn, hvor kravene ikke er lige så høje. Denne

– Hvis vi skal blive bedre til at recirkulere, bliver vi nødt til at bygge med synlige samlinger, så det rene træ, stål, tegl eller beton kan fjernes og genbruges. Så snart vi maler eller limer, har vi tilført fremmedelementer, som besværliggør og fordyrer genbrugsprocessen. Den cirkulære økonomi er derfor også et æstetisk opgør. – Man siger, at vi over de næste 50 år vil bygge lige så meget, som menneskeheden har bygget hidtil. Det er monstrøst at forestille sig. Hvor skal alle de ressourcer komme fra? Vi bliver nødt til at ændre den måde byggebranchen er

Desuden møder det cirkulære byggeri udfordringer både på markedet og i lovgivningen. Det er oftest billigere at gøre, som man plejer, hvilket kan gøre det svært for nye cirkulære virksomheder at bryde igennem. I lovgivningen stilles der høje krav til byggematerialer, fordi

– Ved at arbejde sammen kan vi lære mest muligt af hinanden. Grundlæggende går VCØB Community ud på at forbinde alle aktørerne – både bygherrer, ingeniører, arkitekter, entreprenører, nedrivningsfirmaer, materialeproducenter og embedsfolk. I dag er vi omkring 100 aktører, selvom det kun er omkring en måned siden, vi lancerede tiltaget. Vores mål er at komme op på 200, inden vi er færdig med 2022. Den store tilstrømning af medlemmer tyder på, at der allerede er en stod bevidsthed om de klimamæssige udfordringer i byggebranchen. VCØB Community skal fungere som et sparringsfelt, for ved at løfte i flok får vi de bedste forudsætninger for at lykkes med opgaven.

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Bevaring af karakteristiske gadefacader med indvendig isolering Med endnu et demonstrationsprojekt viser Københavns klimakarré hvordan man med indvendig isolering kan energirenovere sin ejendom og dermed reducere ejendommens energiforbrug. Når man alligevel er i gang med et renoveringsprojekt, kan det samtidig betale sig at integrere andre bæredygtige tiltag, fortæller Bjarne Gantzel fra Klimakarréen. Tekst af Susanne Noer Brandt, Energispring Sekretariatet

nnovationsprojektet Københavns Klimakarré, som ligger i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro, er kort sagt et udstillingsvindue for bæredygtig byfornyelse i København.

masse sensorer som måler fugt og temperatur, samt et ventilationssystem, som sørger for at fugten vandrer ud mod facademuren, forklarer Bjarne.

Som mange andre ældre bygninger i København har Københavns Klimakarré en karakteristisk gadefacade, som er fredet, hvilket betyder at det stort set er umuligt at efterisolere facaden udefra. Dette har Bjarne Gantzel, beboerrepræsentant i Klimakarréen – og civilingeniør i bæredygtig byudvikling ikke ladet sig stoppe af. Bjarne fik som led i et udviklingsprojekt hos DTU isoleret væggen i sin lejlighed ud mod den fredede gadefacade med et nyt indvendigt isoleringssystem – ISOVER RetroWall.

Selv om Bjarnes primære motivation for at for at få installeret og afprøvet løsningen i sin lejlighed er at bidrage til den grønne omstilling, nyder han samtidig godt af den øgede komfort som løsningen giver.

Designet til at undgå skimmelsvamp og fugt

Bjarne har en varmeregning på 550 kr./år, sammenlignet med 2855 kr. / år for en gennemsnitsbeboer i andelsboligforeningen.

– Problemet med indvendig isolering er ofte at det skaber fugt og skimmelsvamp i lejligheden, fortæller Bjarne og fortsætter: – RetroWall er specielt designet til at undgå skimmelsvamp, ved at der efterlades et hulrum mellem facaden og den indvendige mur, så isoleringen ikke ligger direkte ind mod facademuren. I hulrummet er der samtidig etableret en

Øget komfort som sidegevinst

– Jeg har kunne mærke en tydelig forandring på komforten i min lejlighed – der siver ikke kulde ind fra ydermuren. Og jeg har faktisk også kunnet mærke det på min varmeregning, udtaler Bjarne.

Den multifunktionelle gårdfacade Københavns Klimakarré har også udviklet og etableret en helt ny facadeløsning, Den Multifunktionelle Gårdfacade, som gør det muligt at arbejde med udvendig isolering af gårdfacader, samtidig med at de karakteristiske gadefacader i København bevares.

I facadens hulrum er der etableret sensorer som måler fugt og temperatur, samt et ventilationssystem, som sørger for, at fugten vandrer ud mod facademuren.

Den Multifunktionelle Gårdfacade er en skalerbar udvendig facadeløsning, med integreret føring af ventilation, el og vand i isoleringen. Dette betyder blandt andet, at der opsamles vand fra taget som anvendes til toiletskyld og tøjvask. Samtidig giver løsningen mulighed for etablering af franske eller spanske altaner, som kommer beoerne til gode i form af mere dagslys og plads i lejlighederne.

• blæst isolering (genbrugspapir) ind mellem øverste etage og loftet • fugtsikret ejendommen • lagt omfangsdræn • malet vinduer og døre – Når man alligevel er i gang med et renoveringsprojekt, kan det betale sig at lave flere bæredygtige tiltag samtidig, udtaler Bjarne.

Isolering mellem øverste etage og loft

Det Bjarne tager med sig fra de forskellige renoveringsprojekter er forståelsen af at ting tager tid og at man skal have tålmodighed. Der vil altid være bump på vejen når nye løsninger skal udvikles og afprøves, men det skal man ikke lade sig stoppe af.

Samtidig med etableringen af den Multifunktionelle Gårdfacade søgte Københavns Klimakarré byfornyelsstøtte til at få yderligere energirenoveret og forbedret ejendommen ved blandt andet at få:

Et godt råd til andre

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Rettidig omhu får 30er-bygning renoveret til energirigtig mønsterejendom

Gaihede ingeniører & arkitekter renoverer med respekt for arkitekturen. Det er Københavnerhistorie, der energioptimeres, når 30er-ejendommen AB Matosa i Nordvest bliver renoveret til en energirigtig mønsterbygning med solceller og LARanlæg i gården. Tekst af Malene K. Holm. Fotos: Gaihede.

e høje gule murstensejendomme fra 1930erne er en velkendt del af Københavns Nordvest-kvarter med deres regulære lejligheder, tørrelofter, vaskeri i kælderen og gårdmiljøer til leg, cykelskure og til at nyde solen. Det er efterhånden mere end 85 år siden, murermester Carlo Colmorten byggede Tagensboejendommene, som dengang faktisk var svære at finde lejere til. Siden har generationer af mennesker boet der, og årene har slidt på bygningerne. Derfor går andelsforeningen AB Matosa snart i gang med et stort renoveringsprojekt. Gaihede har løbende været foreningens rådgiver, og denne gang kom foreningen med et ønske om nyt tag og at udnytte tagetagen til flere boliger. Som eksperter i renovering af ældre bygninger, ser Gaihede på, hvordan man bedst højner ejendommens værdi med respekt for arkitekturen og området, den ligger i.

– Vi har anvendt en solcelle, der ligger i tagstenene, så man nærmest ikke ser den. Det er relativt unikt og kun lavet få gange før. Der er tegnet nogle førstegangsløsninger til ejendommen, da det ikke var løsninger, producenten lige havde i sit sortiment. Med udskiftning af taget bliver tagetagen udnyttet til 12 knopskydninger. De nye boligarealer bliver tilbudt til de øverste lejligheder og de ekstra indtægter hjælper foreningen til at finansiere renoveringen.

– Projektet startede som en relativ normal sag, hvor foreningen havde et behov for at skifte tag samt et ønske om taglejligheder. Vi kunne rådgive om Københavns Kommunes Energipulje, som helt særligt er sat i værk for at igangsætte solceller i Nordvest, hvor AB Matosa ligger, fortæller teknisk direktør i Gaihede Jesper Krog: – For ældre ejendomme er solceller en investering med en tilbagebetaling. Det er en merudgift her og nu, som er værd at bruge penge på. Solceller kan give besparelser på de fælles installationer i foreningen. Man kan måske få betalt sit lys på loftet, i opgangen eller kælderen - eller en oplader til en el-bil.

Renovering skal højne ejendommens værdi Gaihede er eksperter i renovering af ældre bygninger og hjælper med at transformere byens ejendomme til bæredygtige og energimæssigt langtidsholdbare løsninger. – Vi kigger altid på at højne ejendommens værdi og levetid. Mange starter med et ønske om at energioptimere og løfte sin ejendom til en tand bedre energimærke. Så ser vi på, hvad der skal til. fortæller Jesper Krog: – I energimærkerne er standardbemærkningen fra energikonsulenten, at der bør udføres udvendig facadeisolering. Og det er svært få til at hænge sammen med en ejendom inde i København fra omkring 1900-tallet. I stedet kigger vi på, hvilke andre greb vi kan tage, f.eks. isolere en gavl eller et loft, skifte vinduer osv. Gaihede anbefaler, at man laver en vedligeholdelsesplan, og at man løbende genbesøger den og ser, om der er et behov for justeringer. Jesper Krog forklarer:

Tørreloftet giver økonomisk rum Renoveringen vil opgradere ejendommen til en energirigtig mønsterejendom med solceller på taget, nyt varmeanlæg, nye altaner, ny kloakering og LAR-anlæg i gården, der sørger for vandafledning, så regnvand ikke løber i kloakken. Når kloakeringen er på plads, bliver gårdmiljøet indrettet med flere niveauer, mere grøn natur, plantekasser og plads til at være sammen.

man ikke bare ser ned på taget af et skur, når man kigger ned i sin gård. Den skal være et sted, man kan være fælles om og har lyst til at værne om.

Jesper Krog, teknisk direktør Gaihede

Optimerer på drift, varme og vand Inde i bygningen bliver varmeanlægget udskiftet til et to-strenget varmeanlæg, der sikrer, at ejendommen har størst mulig afkøling på sit returvand. Mange foreninger får en strafafgift,der kan være ganske betragtelig, fordi deres returvand har en for høj temperatur, fortæller Jesper Krog. I gården etableres en LAR-løsning til at håndtere regnvand, så det ikke afledes i kloakken. Udover det bæredygtige i LAR-løsningen tilføjer et indbydende gårdmiljø også værdi til ejendommen. – Vi laver et gårdmiljø med mere grøn natur og flere niveauer i terræn. Det giver en kvalitet, at

– Med tiden sker der slid og uforudsete hændelser, derfor skal en plan genbesøges. Det er f.eks. vigtigt, at man forebygger vandskader. Forsikringerne er kede af at forsikre ejendomme, der har for store omkostninger, og det er typisk forsikringsskader forårsaget af vandskader, der er problemet. – Foreninger kan også blive ramt af, at de ikke har overblik over vedligeholdelse og derfor kommer til at bruge uhensigtsmæssigt mange penge på lappeløsninger. Nogle gange udskyder de nødvendige reparationer og vil hellere tage udgiften senere. Men det giver ingen mening nu, hvor renten er forholdsvis lav, og det er aldrig en god forretning at udskyde nødvendigt vedligehold, da udgiften til reparation af følgeskader bliver for stor. Det kan også være, at materialerne er blevet dyrere, som under Corona, eller nogle

håndværkerfag er blevet dyrere. Så skal man lave en omprioritering.

Bedre at renovere end rive ned Det er altid bedre at renovere end rive ned og bygge nyt. De ældre danske bygninger, der er både 50 eller 100 år gamle, er af god kvalitet, og CO2 aftrykket er klart til renoveringens fordel, mener Jesper Krog: – Man skal renovere med respekt for den ejendom, den by og det område vi er i. Man skal holde sig for øje, at man ikke ødelægger noget - heller ikke med energien som undskyldning. Vi har et ansvar, selvfølgelig også i forhold til energien, men også overfor den by vi lever i – at den hænger sammen æstetisk. Vi har arkitekter ansat, som har en forståelse for det og er vant til at se bygningerne i sammenhæng med deres samtid og kigger på naboer, kvarteret og traditioner.

Hvad bliver fremtidens fokus på renoveringsområdet? Jesper Krog tror, at de stigende priser på energi helt naturligt vil øge fokus på energirenovering og optimering af varmesystemer. Desuden vil man komme til at gøre mere i solceller og i at kunne lagre sin energi og strøm: – Det kan være, at foreninger kan sætte ladestandere op til elbiler og tjene penge på, at andre biler kan lade op på ens ladestander. Det er ikke kun en god indtjeningskilde, men bliver også nødvendigt for at have et fornuftigt opladningsnet til elbiler. – Vandbesparelse kommer man i givet fald også til at gøre mere ved. At man undlader at aflede sit vand til kloakken, hvor det bliver blandet med spildevand, fortæller han og tilføjer: – Sidder man som forening, kan man godt få betalt noget af sit vedligehold ved at sælge sit loft eller indrette loftet til udlejning. Det kan man overveje især i øjeblikket, hvor der er gang i boligmarkedet.

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Opsvejst indstøbsningsdel for RL-protal iht. EN 3834-2

ANNONCE 11

Normalt in-situstøbt portalfundament

Rådgiver foreslår mere detailprojektering i udbudsfasen Det gode design starter med det gode fundament og eftervisninger af, om stålkonstruktionerne kan holde under de faktiske forhold, siger rådgiver, der efterlyser flere detailoplysninger fra bygherrer. Tekst af John Bo Northroup af de faktiske forhold i jordbunden og ikke på grundlag af skabeloner, som tidligere har været lagt til grund for opgaverne. Dog mangler der fortsat konkrete oplysninger om grundvandsspejl niveau (forventligt GVS-niveau henover årstiden) og konsolideringsmoduler, som der i stort set alle tilfælde skal foretages tolkninger på.

Om Scan Convert A/S, Absorb® og Safe2Fall Den familieejede virksomhed Scan Convert A/S står bag Absorb®-konceptet for støjskærme. Via absorption dæmper skærmene uønskede støjgener, typisk fra biler, tog og andre transportmidler. Desuden har Scan Convert udviklet sikkerhedsnettet Safe2Fall, som kan forhindre drukneulykker i havne og faldulykker fra broer.

– Jordbunden og dens styrkeparametre skal bl.a. vurderes ud fra udsving i årstiderne. Her er vandspejlet en vigtig faktor, og desværre bliver konsolideringsmoduler ofte udeladt i de geotekniske rapporter. Det betyder, at man som budgiver ofte bliver tvunget til at dimensionere efter worst case, siger Jes Bo Rennebod.

es Bo Rennebod, ejer og direktør for Scan Convert A/S, opfordrer til, at bygherrer stiller flere oplysninger til rådighed i udbudsfasen, f.eks. om jordbundsforhold, sådan at budgiver kan levere bud på mere fyldestgørende grundlag.

– Hvis alle får mulighed for at foretage mere præcise beregninger på et oplyst grundlag så kan vi generelt minimere risiko for byggesjusk og retssager, siger Jes Bo Rennebod. Han peger på, at det også må være i bygherrers interesse og til gavn for samfundet, når vi taler offentlige anlægsopgaver, at bud sker på basis

Målet er at være blandt de bedste danske producenter og leverandører af sikkerhedsnet, støjskærme og fundering af stålsøjler til støjskærme og vejportaler. Scan Convert A/S er certificeret i henhold til DS/EN 1090, som betyder at Scan Convert A/S må udføre dimensioneringer og projekteringer på stål- og aluminiumskonstruktioner og ligeledes certificeret i henhold til DS/EN ISO 3834, der er en internationalt anerkendt kvalitetsstyringsstandard til svejsevirksomheder.

Han fremhæver Per Aarsleff som et eksempel på en spiller indenfor byggeri og anlæg med en proaktiv tilgang til opgaverne – og som en totalentreprenør, der tager stort entreprenøransvar for projekteringer ved forestående byggerier. Og netop projektering i udbudsfasen er der ifølge Jes Bo Rennebod brug for. – Vi skal helst væk fra, at de, der regner på opgaven bliver straffet, mens de, der gætter bliver belønnet, opsummerer Jes Bo Rennebod. Rennebods firma har i øvrigt udviklet et cirkulært boret fundament, som optager mindre plads end de konventionelle løsninger. Det benyttes til portaler ved skilte ved vejanlæg. Den cirkulære form kan lade sig gøre når man på forhånd kender jordens beskaffenhed.

Rotationsstabilt cirkulært fundament

12 ANNONCE

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

By og natur smelter sammen i Jennumparken Boligområdet Jennumparken i det nordlige Randers er under forvandling. Til efteråret kan anlægsgartner OKNygaard endelig give grønt lys, så de mange beboere kan få glæde af nye natur- og aktivitetsområder, stier og træformede lysinstallationer.

løbet af oktober måned i år vil resultatet af millionprojektet ’Infrastruktur Jennumparken’ stå klar. Boligområdet skal have et nyt og grønnere udtryk, som fremstår mere åbent og tilgængeligt for beboere såvel som øvrige besøgende. Anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard har vundet opgaven som udførende anlægsgartner og er godt i gang med de sidste etaper af projektet. Begyndende i marts 2021 blev der anlagt nye bundsikringer og belægninger, sidenhen kom der nye planter i jorden og nu er dele af det udvendige inventar også etableret. – Projekt Jennumparken handler om at give området et frisk pust. Jennumparken ligger lige op ad store naturområder, og det skal beboerne kunne mærke, når de bevæger sig rundt i området. Derfor styrker vi koblingen mellem det bynære og den omkringliggende natur. Der laves bl.a. nye stiforbindelser, nye indgange og nye aktivitetsområder, som beboere i alle aldre og også folk udenfor området kan benytte, fortæller Nicolai Cramer, der er produktionschef hos OKNygaard og ansvarlig for anlægsprojektet i Jennumparken.

Blandt andet etableres der multibane, padeltennisbane og pannabane, som er en lav og rund fodboldbane samt udendørs fitness og parkour. Der bliver også rig mulighed for gode sommerstunder ved de nye overdækkede gril-

lområder med bord-bænkesæt. Endelig bliver fire nye lysende LED-træer en arkitektonisk krone på værket, som kun findes to andre steder i Danmark. Træerne kommer til at stå ved indgangene til boligområdet og ved aktivitetsområdet.

Løbende dialog og forventningsafstemning giver en smidigere anlægsproces Anlægsprojektet i Jennumparken skrider stærkt fremad og følger tidsplanen næsten spot-on. Spørger man OKNygaard skyldes det bl.a. det gode samarbejde mellem de involverede samarbejdspartnere i projektet. – Der har været rigtig god dialog og et godt

samarbejde mellem alle involverede parter fra starten af. Derfor styrer vi direkte mod mållinjen med hastige skridt på trods af dårligt vejr i løbet af vinteren, fortæller Nicolai Cramer, produktionschef hos OKNygaard. OKNygaards projektleder i Jennumparken, Martin Høj, supplerer:

– Undervejs i et godt projektforløb er samar-

bejde og kommunikation det, der forebygger forhindringer. Der forventningsafstemmes løbende via en god dialog samt byggemøder, hvor alle parter er godt repræsenteret. Derudover er jeg jævnligt i kontakt med både rådgiver og repræsentanter fra Randers Bolig, så vi altid er forud for eventuelle udfordringer. Ved anlægsprojekter i boligområder er det vigtigt for OKNygaard at sikre løbende brugerdialog, en samarbejdsorienteret tilgang og fleksibel planlægning. Det er svært at undgå at forstyrre beboernes hverdag i et eller andet omfang, når der graves og arbejdes lige udenfor hoveddøren, men generne skal minimeres mest muligt. Derfor kræver det en større grad af planlægning og koordinering mellem både bygherrer, rådgivere, entreprenører og de mange beboere. Peter Pedersen, som er inspektør i Møllevænget & Storgaarden, har også kun rosende ord om samarbejdet med anlægsgartnervirksomheden.

– Vi deltager i alle byggemøder og er rigtig

meget inde over processen. Det giver god mening, fordi vi kender alle dele af området og følger byggeriet tæt i det daglige. Det er f.eks. relevant, hvis vi opdager, at folk kører på en ny belægning, som ikke er beregnet til det. Så kan vi tage det op med entreprenøren, som finder en løsning, forklarer han. Han er enig i, at projektet vil give Jennumparken et stort løft.

Fakta: Bygherrerne på projektet i Jennumparken er boligorganisationerne Lejerbo Randers og Møllevænget & Storgaarden. Boligorganisationerne har tilsammen fem boligafdelinger i området, som er administreret af henholdsvis Lejerbo og RandersBolig. Arkplan Landskabsarkitekter har udformet projektet.

Isola Isosteel Isola Isosteel er en stærk, vandafledende undertagsbelægning, der er specielt velegnet som underlag til stålpladetage som f.eks. klikfals og pandeplader.

! D E H NY

Produktet består af en stærk stamme af polyester og glasfiber belagt med TPE-bitumen. Denne kombination gør produktet fleksibelt, holdbart og nemt at montere. Isosteel har en speciel PP-filtbelægning på for- og bagsiden, som har flere funktioner. Filten har en høj modstandsdygtighed over for sollys, skridsikker overside og forhindrer, at undertagsbelægningen glider under monteringen. En anden vigtig egenskab er at Isosteel, ikke ridser pladerne når stålpladerne monteres på plads. Isola Isosteel har selvklæbende kanter, der klæber ned til 5 °C. Produktet har forsænkede kanter i overlægget, hvilket betyder, at samlingen ikke får en høj kant, som det normalt er tilfældet. Dette gør produktet særligt velegnet som undertag til stålpladetage der monteres direkte på underlag af brædder eller krydsfiner. Isola Isosteel fastgøres med papsøm, alternativt med klammer.Ved montage af stålpladetag direkte mod undertag skal der altid foretages skjult fastgørelse af isosteel, synlig fastgørelse forsegles altid med Isola undertagstape. Kontakt din lokale forhandler for at få flere oplysninger.

Undertag

Asfaltbaseret filtbelagt undertag med selvklæbende kanter til tage med fast underlag af brædder eller krydsfiner

Undertag Asfaltbaseret filtbelagt undertag med selvklæbende kanter til tage med fast underlag af brædder eller krydsfiner Kundecenter

For bestilling og spørgsmål om ordre: ordre@isola-platon.dk For andre spørgsmål: isola@isola-platon.dk Telefon: 70 20 80 52

Produktinfo: Varenr. DB 2137380. Dimension: 1x12 m. Vægt: 1.800 g/m2, 21,6 kg/rulle. Antal på palle: 30 ruller. Forsænkede samlingskanter. Taghældning: ned til 3°. Eksponeringstid: 12 måneder. Sandfrit og skridsikker

Tagentreprenører

Send din henvendelse til os på mail: isola@isola-platon.dk

Teknisk rådgivning

Finder du ikke svar på spørgsmålene på vores hjemmeside kan du kontakte os på: 70 20 80 52

Adresse

Isola as Vesterballevej 5, 7000 Fredericia, Denmark www.isola-platon.dk

14 ANNONCE

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Miljøkortlægning sikrer nedrivningsarbejde uden overraskelser Miljøkortlægningen skal være på plads før en renovering eller nedrivning – det ved man hos OBH Rådgivende ingeniører, der også tilbyder udredning af skimmel og fugtangreb. Tekst af Tim Panduro

meget præcist til værks i laboratoriet ved svampeangreb.

er kan gemme sig mange ubehagelige overraskelser i en ældre bygning, når den skal gennemgå en større renovering eller skal ryddes bort.

Skelner mellem skader – Ud over konkrete udbedringsvejledninger og omfangsbestemmelse, kan vores laboratorium afgøre, om det i forsikringssammenhæng er en råd- eller svampeskade. Vores afgørelser ligger sædvanligvis til grund for, om forsikringsselskabet går ind i sagen eller ej, siger Kim Hansen, der er bevidst om, at resultatet af analyserne kan have stor påvirkning på økonomien i en svamperenovering.

Asbest, tungmetaller, PCB og andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer er ikke bare til fare for det omkringliggende miljø og for medarbejdere på byggepladsen, men de kan også have alvorlige konsekvenser for byggeriets budget, hvis de uventet dukker op, efterhånden som containerne bliver fyldt.

– Uanset undersøgelsesresultatet, har vi altid hjulpet folk med at få overblik i en uoverskuelig byggeskade. ”Bygninger til mennesker” er vores mest grundlæggende værdi, og i bund og grund kan man sige, at vores opgave er at betrygge bygningsejerne i at opnå gode løsninger samtidig med at de kender deres udgift inden sagerne sendes i udbud. På den måde undgår de grimme overraskelser senere i renoveringsprocessen.

For at gardere sig mod dyre overraskelser, er en miljøkortlægning nødvendig, og den er lovpligtig, hvis der produceres mere end 1000 kilo byggeaffald. Det fortæller Kim Hansen, der er forretningschef i OBH Rådgivende ingeniørers afdeling for Miljø & Sundhed. – En uvildig miljøkortlægning bør gennemføres allerede, når beslutningen om ombygningen eller nedrivning er taget. På den måde kan vi sikre et optimalt grundlag for det samlede udbudsmateriale, siger Kim Hansen. – Vi oplever, at kommunerne de senere år har stort fokus på om reglerne bliver overholdt, særligt ved større nedrivnings- og renoveringsopgaver. OBH Rådgivende ingeniører råder både over kemilaboratorium og byggeteknisk ekspertise, og kan levere præcise analyser og vejledninger til hvordan miljøfarligt byggeaffald og -komponenter kan fjernes og bortskaffes forsvarligt. – Vi tilbyder at være med hele vejen. Vi kan både udtage relevante prøver fra relevante bygnings-

dele, udføre laboratorieanalyser, gennemføre omfangsbestemmelser og udarbejde vejledninger for både personbeskyttelse, arbejdsprocesser og affaldshåndtering. Vi kan også indgå i udarbejdelsen af udbudsmaterialet og føre tilsyn, mens arbejdet står på, siger Kim Hansen.

domsramte”, med præcise analyser af angreb af skimmelsvampe, trænedbrydende svampe og -insekter. Afdelingens specialister gennemfører også komplicerede udredninger af opfugtede bygningskonstruktioner med konkrete løsningsforslag.

– Samlet set kan vi sikre, at opgaven ikke kommer til at indeholde kostbare og ubehagelige overraskelser, og kunden kan føle sig tryg i økonomien.

– Det er er ikke tilstrækkeligt at fjerne et angreb af fugt eller skimmelsvamp. Man skal udrede, hvor bygningssvigtet er, og om det konkrete problem er forårsaget af brugeradfærd eller om det er konstruktionsbetinget, siger Kim Hansen.

Sygdomsramte bygninger Ud over miljøkortlægningen, som er forebyggende, kan OBH Rådgivende ingeniører også diagnosticere bygninger som allerede er ”syg-

Ekspertudsagnet betyder meget i forbindelse med sagsbehandlingen, og derfor skal der gås

SÆRTILLÆG | RENOVERING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 15

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev – Direkte adgang til branchens egne historier Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægsbranche. I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesværdige projekter og innovative løsninger til byggebranchen. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, iPhone eller tablet, så snart avisen er på gaden!

Professionelt byggefirma Professionelt byggefirma med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

Professionelt byggefirma

med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

Professionelt byggefirma med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

Skal vi hjælpe dig med dit projekt?

Skal vi hjælpe dig med dit projekt? Skal vi hjælpe dig med dit projekt? Styring og rådgivning

Styring og rådgivning Styring og rådgivning

Entreprise og håndværksarbejde

Entreprise og håndværksarbejde Entreprise og håndværksarbejde

Mandskabsudlejning

Mandskabsudlejning Mandskabsudlejning

Kontakt os på 70 20 53 15

Kontakt os på 70 20 53 15 Kontakt os på 70 20 53 15

Skal vi hjælpe dig med dit projekt? Styring og rådgivning

Entreprise og håndværksarbejde

Mandskabsudlejning

ANLÆG I NEDBRYDNING I AFFALD I TRANSPORT

Vi kan mere end bryde ned

Hos os bortskaffer og genbruger vi med fokus på bæredygtighed Torben Clausen A/S er kendt som ”Entreprenøren med de mange specialer”. Du kan spørge os om både nedbrydning, transport, anlægsarbejde og affald. Hos entreprenørfirmaet Torben Clausen A/S i Haderslev løser vi store og små nedbrydningsprojekter. Vi arbejder i hele landet og har altid fokus på at leve op til ethvert miljøkrav.

Bæredygtighed betyder meget for os, og derfor sorterer vi altid til genbrug. I Sønderjylland sorterer vi affaldet på vores egen genbrugsplads, mens vi i resten af landet bruger lokale pladser. For os handler det både om økonomi og miljø. Vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud.

Medarbejderne deltager på alle de relevante kurser, og vi investerer løbende i grej, udstyr og værktøj. På den måde sikrer vi kvaliteten i både håndtering og dokumentation.

Entrepriser på sikker grund

To r b e n C l a u s e n A / S · O k s b ø l v e j 1 4 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · 7 4 5 2 4 7 2 3 · a d m @ t o r b e n c l a u s e n . d k · t o r b e n c l a u s e n . d k Annonce nedbrydning helside 266x365.indd 1

29.04.2021 09.41