NORDATLANTISK
BYGGERI #8
Minister om udviklingen af minedrift i Grønland: Det skal gøres ansvarligt
Der er i Grønland stor opbakning til minedrift og råstofaktiviteter, men der er ingen villighed til at gå på kompromis med miljøforhold, fremhæver Naaja H. Nathanielsen, Minister for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling i Grønlands Regering Naalakkersuisut.
Af Mikkel Weber Sandahl
Hvad kommer der til at ske inden for minedrift og råstofudvinding i den nærmeste fremtid?
– Vi er virkeligt glade for den stigende interesse og arbejder for at kunne omsætte ’interesse’ til ’investeringer’. Der er brug for al slags aktivitet, lige fra de indledende geologiske undersøgelser i form af forundersøgelser til de efterfølgende faser, hvor der efterforskes nærmere, og hvor selskaberne sporer sig ind på en ressource, der er rentabel at udvinde. På hvert eneste trin er der brug for opbakning for investorer og for at den ressource, man kigger på, er efterspurgt. Der er med andre ord rigtig mange elementer, der skal passe sammen. Naalakkersuisut har netop afsluttet arbejdet med at opdatere lovgivningen. I den forbindelse har vi effektiviseret og lettet sagsbehandlingen, så selskaberne kan køre flere processer sideløbende. For tid er også en væsentlig faktor. Derudover er vi ved at opdatere vores mineralstrategi, da den nuværende udløber ved årets udgang. Der vil også i den nye strategi være fokus på at fremme investeringer, og vi vil udvikle samarbejder og alliancer med andre lande.
Er der bestemte projekter, som du vil følge med stor interesse?
– Der er flere projekter, der rykker i disse år og vi gør hvad, vi kan fra Naalakkersuisuts side, for at understøtte deres vej mod egentlig minedrift. Vi ser selvfølgelig interesse fra omverden på projekter, der fokuserer på mineraler, som EU eller USA, opfatter som kritiske for deres udvikling. Men vi ser også interesse for guld og for et mineral som molybdæn.
Hvad er ministerens prioriter i den forbindelse?
– Grønland er stadigt et ungt mineland. Vi har kun 1 mine i drift, og meget af landet er fortsat uudforsket.
Opgaven for os er derfor at udvide omverdens kendskab til vores mineraler og potentialet i undergrunden, så det kan omsættes til øget velfærd for landets borgere. Fra den dag vi overtog retten til undergrunden, har vi fokuseret på, at mineralerne skulle komme samfundet til gavn. Derfor er borgerinddragelse konstant et fokuspunkt.
Hvordan sikrer man helt konkret, at projekterne kommer det grønlandske samfund til gode?
– I dag er råstofområdet ikke en stor bidragsyder til landskassen, men råstofområdet har en voksende og vigtig betydning for den lokale økonomi, hvor man bestemt kan mærke, når der er aktivitet i området, uanset hvilken fase projekterne er i. Al aktivitet har en positiv afsmittende effekt lokalt, i form af samarbejde med det lokale erhvervsliv og jobskabelse. Når en mine igangsættes, er der krav om en IBA (Impact Benefit Agreement), der er en trepartsaftale mellem den lokale kommune, Selvstyret og selskabet, hvor man fokuserer på emner, der kan bidrage positivt til samfundet.
Hvor meget fylder beskyttelse af klima og miljø i forbindelse med disse projekter?
– Der er i hele processen et meget stort fokus på miljøforhold. Det er et gennemreguleret område, og man har politisk valgt at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen hører til hvert sit departement for at sikre en balance. Der er krav om en VVM undersøgelse /Vurdering af Virkning på Miljø, der selvsagt er i offentlig høring, og det er påkrævet, at selskabet og ministeren afholder fælles borgermøder i lokalområdet hvor, VVM fremlægges og diskuteres.
Og kan man holde et fokus på miljøet i udviklingen i Grønland?
– Der er i Grønland opbakning til minedrift og råstofaktiviteter, men der er ikke villighed til at gå på kompromis
med miljøforhold. Dette er noget, der lægges vægt på i befolkningen og er et emne, der altid kommer op på borgermøder. Vi lever af naturen og er ikke sentimentale omkring udnyttelse af jordens ressourcer – men det skal gøres ansvarligt.
Er der bestemte bygge- og anlægsaktiviteter, som ministeren vil fremhæve?
– Fra et erhvervssynspunkt som minister med ansvar for bl.a. handel og erhverv er jeg selvsagt glad for de massive investeringer i infrastruktur, der pågår i disse år. De investeringer er enormt vigtige for erhvervsudviklingen. Det drejer sig både om investeringer i lufthavne, havne og vandkraft, men også mikroinfrastruktur i form af stier, pontonbroer og lignende.
Hvilke effekter forventer du, at projekterne vil have for virksomheder og borgere?
– Jeg forventer at projekterne vil gøre hverdagen lettere og mere effektiv for store dele af befolkningen og erhvervslivet. Det er dog også en pointe, at landet er så utroligt stort, at ikke alle vil opleve den positive effekt af eksempelvis de store lufthavne, der anlægges. Derfor er det væsentligt at fortsætte udbygningen af infrastruktur udenfor de største byer for at sikre at hele landet bindes sammen. Infrastruktur kan ikke drive udvikling alene, men det er svært at opnå udvikling uden infrastruktur, og derfor vil det på den lange bane være helt afgørende hvordan og hvor, projekter anlægges. For tilstedeværelsen eller fraværet af infrastruktur vil helt grundlæggende enten fremme eller hæmme udvikling. Sideløbende med anlæggelsen af 3 nye lufthavne er vi også i gang med at projektere anlæggelse af en lufthavn i Tasiilaq på Østkysten, ligesom der planlægges udvidelser og anlæggelse af vandkraftværker.
Hvilke værdier er vigtige at prioritere på den kommende tids store projekter i den grønlandske undergrund?
– Naalakkersuisut er gået ”all in” på at bidrage til den helt nødvendige globale grønne omstilling. Vi råder over rigtig mange af de løsninger, der kaldes på, både på den lange bane og i form af overgangsteknologier. Vi har f.eks. gode forudsætninger for CCS (Carbon Capture and Storage) som vi er ved at modne, og vi planlægger udbud af vandressourcer i de kommende år. Derudover råder vi over mange af de kritiske mineraler der er behov for i den grønne omstilling. Vi byder op til samarbejde, men gør også opmærksom på, at den grønne omstilling ikke er gratis. Man kan ikke få den på discount. Hvis man vil have mineraler fra allierede, der har ordnede forhold og som stiller krav til både god miljøhåndtering og gode arbejdsvilkår, så vil det afspejle sig i priserne, og man kommer ikke udenom at skulle forholde sig til den protektionisme, der præger verdensmarkedet.
Eksklusive
glasvægge med indbygget fleksibilitet
Lafuco har designet, udviklet, produceret og monteret eksklusive glasvægge siden 1997. I dag er virksomheden altid med, når der gives tilbud på større projekter. Men faktisk fylder mindre projekter en hel del i porteføljen.
Af Morten Bøcker. Fotos af Lafuco
Projektchef og medejer af Lafuco, Henrik Jespersgaard Jensen, fortæller, at løsninger kan leveres med super-vision, så nordatlantiske håndværkere selv kan stå for en stor del af montagen
Glasværn til panda anlægget i Københavns ZOO med krumme og skrå glasflader af 21 mm hærdet, lamineret glas. Unikke glasvægge til de nye lufthavne i Grønland med høj brandmodstand og sikkerhedsglas. Og kurvede glasvægge til uddannelsescentret Glasir i Torshavn – virksomhedens til dato største projekt. Listen over spændende referencer er lang, og Lafuco er næsten altid med i opløbet til spektakulære byggerier.
Siden 1997 har virksomheden med hovedsæde i Ishøj været samarbejds- og ikke mindst sparringspartner for bygherrer, arkitekter og entreprenører, der vil lade eksklusive indvendige glasvægge indgå i deres projekter. Men det er ikke udelukkende de ”kendte” projekter, Lafuco er involveret i.
– Vi leverer løsninger til mange mindre byggerier, for eksempel kontorer, fortæller projektchef og medejer af Lafuco, Henrik Jespersgaard Jensen.
– Her er vi en lige så god samarbejdspartner. Lafuco har fokus på omkostningerne både ved design, udvikling og montage. Når det gælder montagen, har Lafuco et særligt tilbud, som imødekommer behovene ved nordatlantiske projekter.
– Vi giver mulighed for, at man selv kan stå for montagen med supervision fra os, fortæller Henrik Jespersgaard Jensen.
– Det foregår på den måde, at vi sender en enkelt montør til eksempelvis Grønland. Samtidig med, at han selv monterer, lærer han fra sig, så de lokale håndværkere kan udføre en stor del af arbejdet. Det er relativt dyrt at udstationere medarbejdere i Nordatlanten, så på denne måde er der penge at spare for bygherren. Henrik Jespersgaard Jensen siger videre, at man kan købe glasvægge og ydelser præcist efter behov og ønsker.
– Vores tilbud er delt op i en leveringspris, en montagepris og supervision. Det er især de komplekse løsninger, der kræver supervision, mens andre løsninger kan monteres uden ekspertviden og/eller -bistand.
Nordatlantisk marked i vækst Lafuco startede som en iværksætterdrøm, og i starten var tømrerentrepriser også en del af ydelsen. Men fra
2008 har virksomheden udelukkende fokuseret på glasvægge, og de i alt cirka 30 medarbejdere besidder i dag Danmarks måske bredeste og dybeste ekspertise inden for glasvægge. I de senere år er det nordatlantiske marked begyndt at fylde mere.
– Cirka 15 % af vores omsætning kommer fra Færøerne, Grønland og Island, og denne andel kunne godt stige på basis af vores tilbud om fleksibilitet i leveringen og supervision, siger Henrik Jespersgaard Jensen.
Tag Lafuco med fra starten i et projekt
Det optimale projekt begynder allerede, når arkitekten gør sig de første tanker om glasvægge.
– Her kan vi være med til at pege på forskellige løsninger, og hvad der skal til for at opfylde brandkrav, siger Henrik Jespersgaard Jensen.
– Vi kan også være med til at gøre projektet billigere ved at tage højde for vægt og dermed transportomkostninger. Og det er jo ikke uvæsentligt, hvis materialerne skal transporteres til eksempelvis Grønland. I de senere år har Lafuco øget sin rådgivningskompetence væsentligt, og flere medarbejdere har brandrådgiver klasse 2 certificering. Derfor er virksomheden ofte med, når de helt specielle løsninger skal designes, for eksempel i paskontroller i lufthavne, i fængsler og på sygehuse.
Lafuco har leveret indvendige glasvægge til uddannelsescentret Glasir i Torshavn, tegnet af BIG
Eksperter i specialdesignede glasløsninger til moderne erhvervsbyggeri
Med mere end 25 års erfaring er intet projekt for stort, for kompliceret eller for småt. Vi udfører alt i glasværn og indvendige glasvægge inkl. tilhørende døre – og kan opfylde alle brand- og lydkrav. Vi opererer udover i Danmark også i Grønland, på Færøerne og Island.
For mere information om os og vores projekter, besøg www.lafuco.dk eller ring på telefon: +45 43 53 40 40
Afdeling Sjælland: Baldershøj 26B, 1. sal 2635 Ishøj
Afdeling Jylland: Hindbærkrattet 57, 8850 Bjerringbro
Færøerne står foran en milepæl inden for infrastruktur og tunneller
Endnu et megaprojekt er undervejs på Færøerne: En 22,8 kilometer lang undersøisk tunnel vil sikre, at 99 % af landet bliver forbundet via en fast vejforbindelse. Det er Færøernes største anlægsarbejde til dato.
Af Guðrun Henrysdóttir. Fotos: P/F Suðuroyartunnilin
Efter succesen med de seneste års undersøiske tunnelprojekter, der har ført med sig demografiske ændringer og nye forbindelser til hovedøen, planlægges nu et endnu større projekt: Suðuroyartunnelen, der skal forbinde Færøernes sydligste ø, Suðuroy, med hovedøen. Med sine 22,8 kilometer bliver tunnelen det største anlægsarbejde i Færøernes historie og dobbelt så omfattende som de foregående projekter.
Forprojektet til Suðuroyartunnelen præsenteres for Lagtinget i efteråret, hvor der tages stilling til den nødvendige økonomiske støtte. Hvis finansieringen godkendes, kan den detaljerede planlægning begynde, hvorefter projektet sendes i udbud.
Det er gruppen bag P/F Eystur- og Sandoyartunlar under navnet P/F Suðuroyartunnilin, der med samme drivkraft og høje ambitioner står i spidsen for projektet.
– Den forprojekterede undersøiske tunnelen til Suðuroy er dobbelt så lang som de to forudgående tunneller. Det i sig selv giver projektet en anden og mere omfattende dimension, hvor særligt de geologiske undersøgelser og risikovurderinger vejer tungt og skal udføres over et større område, fortæller Teitur Samuelsen, direktør i selskabet.
Optimisme omkring projektet
Geologer fra Jarðfeingi og ingeniører fra Sintef, Norconsult og LBF arbejder tæt sammen for at sikre, at forholdene er gunstige for tunnelboringerne. Undersøgelserne af de geologiske og seismiske forhold er ved afslutning, og det ser lovende ud.
– Vi har haft gode resultater fra de geologiske og seismiske undersøgelser og står ikke over for nogle uforudsete problemer, som kunne forsinke arbejdet, fortæller Teitur Samuelsen, direktør i P/F Eystur- og Sandoyartunlar og P/F Suðuroyartunnilin.
Den kommende tunnelboring er et megaprojekt i en helt ny skala. Trods projektets størrelse er der stor optimisme fra folkene bag. Forholdene i undergrunden har vist sig at være sammenlignelige med tidligere projekter, og det har givet positive forventninger, også
i forhold til eventuelle udfordringer med sikkerhed og løbende risikovurderinger. Færøerne har en lang tradition for tunnelboringer og denne erfaring kombineret med de positive geologiske fund, gør det muligt at anvende velkendte metoder og teknikker fra de tidligere projekter.
Videreførelse af en mangeårig vision
Landet åbnede sin første undersøiske tunnel i 2002, og flere er fulgt efter i de seneste årtier. Diskussionen og ambitionen for bedre infrastruktur har derfor været et tilbagevendende tema. I 2020 blev Eysturoyartunnelen indviet som det største anlægsprojekt i Færøernes historie og, som en del af nyere tids udvikling.
Den 11,2 kilometer lange tunnel, med tre forgrenede tunneller og en rundkørsel under vandet, når ned til 187 meter under havoverfladen. Denne tunnel forbinder de to største øer, Eysturoy og Streymoy. For under et år siden i december 2023 blev endnu en tunnel indviet denne gang mellem Streymoy og Sandoy. Begge projekter har på kort tid ændret rejsemønstrene for færin-
gerne, og det har åbnet nye muligheder for bosættelse og arbejde.
Selvom det er for tidligt at vurdere, hvordan tunnelen til Sandoy vil påvirke øens befolkningstal, har tunnelen mellem Eysturoy og Streymoy allerede ført til øget boligbyggeri uden for Tórshavn.
En ny forbindelse for Suðuroy
Når tunnelen til Suðuroy er færdig, vil det markere et historisk øjeblik for Færøerne. Den faste forbindelse til øen vil erstatte den nuværende færgeoverfart og skabe nye muligheder for udvikling.
– Forskellen mellem en fast forbindelse og en færge er enorm. Vi har allerede set de forandringer, de andre tunneller har skabt – det ændrer alt, fortæller Teitur Samuelsen.
Hvis projektet gennemføres som planlagt, vil 99 %t af Færøerne være forbundet via vej, hvilket vil sikre en moderne og robust infrastruktur, der kan understøtte øernes fremtidige behov og støt stigende vækst både i økonomi og i indbyggertal.
SG INSTALL
SG Install er en komplet serie af afbrydermateriel I højeste kvalitet med masser af fordele til både forbruger og el-installatør.
NYT Design +S
· Revolutionerende hurtigklemmer
· Anti-bakterielle overflader er standard
· UV beskyttende overflader
· 10 års garanti
· Stærk pris
NYE Tidsbesparende dåser
Forfradåser
· 2 aflastninger er sat i dåsen, som ikke falder ud
· Mere plads
· Stærkere og større hjørner
Indmuringsdåser
· Mere plads
· Kan sammenkobles ryg mod ryg
· Passer med letbeton blok 100 mm
· Spartellåg er standard
LEDDim Smart Ceiling
Styr den trådløst via SG Smart App, Smart Switch, LEDDIM Smart Push II eller push input med fjeder, hvis der allerede er en afbryder ledning i lampeudtaget.
Tegnestue i Nuuk tegner projekter,
der kan løfte Grønland
To store analyseprojekter har givet den grønlandske tegnestue Tnt Nuuk en enorm viden om, hvad lokale drømmer om for udviklingen af den grønlandske hovedstad og byens rum.
Det er kun 1 ½ år siden, at Helena Lennert og Jakob Exner overtog ejerskabet af teg nestuen Tnt Nuuk med nye drømme for fremtiden, men også fortsat at være med til at forme Grønland og oparbejde lokale kompetencer.
– Vi har haft en klar strategi om at opkvalificere os som tegnestue, så vi kan løfte større opgaver. Det omfat ter både at blive flere medarbejdere for at få ekstra råderum fysisk og mentalt, men også at digitalisere os, fortæller Jakob Exner, direktør i Tnt Nuuk.
Siden foråret har da også to større strategiske analy seopgaver fyldt ny viden i tegnestuen. Den ene er ny hovedstadsstrategi for Nuuk, som Tnt Nuuk vandt i partnerskab med konsulentfirmaet Pikiala samt Rambøll Management i Aalborg. Det andet projekt er Projekt Uppik, som er en behovsanalyse forud for en kom mende udvidelse af Ilisimatusarfik Universitet.
– I foråret havde vi kalenderen fuld af møder med alle mulige mennesker, alle med meninger om hvad man har brug for i Nuuk. Hovedstadsstrategien er den absolut største inddragelsesproces, kommunen nogensinde har været involveret i. Der er lagt et stort stykke arbejde i at høre, hvad lokale borgere, virksomheder og foreninger ønsker sig, fortæller Helena Lennert, kreativ leder i Tnt Nuuk. Hun tilføjer:
Kommunalbestyrelsessalen
– Det handler om kernevelfærd, og processen har givet et indblik i, hvad borgerne i Nuuk ser som kvalitet og hvordan de vil prioritere. Forløbet har virkelig beriget mig som arkitekt i måden, jeg tænker projekter på. Der er ting, vi før havde en fornemmelse af, som vi nu har en masse menneskers ord for. Med den viden er vi bedre klædt på til at gå i dialog med bygherrerne. Man må værne om ressourcerne
Et af tegnestuens nyere projekter er en døgninstitution i Nuuk for sindslidende børn og unge med plads til 12 børn mellem 8-18 år, som er under opførsel. Institutio-
synligt at kunne bygge til en rimelig penge. Desuden kan denne type byggeri lige så godt bygges i træ frem for stål og in situ støbt beton, så længe der er fokus på de byggetekniske løsninger, fortæller Jakob Exner og tilføjer:
– Vi har arbejdet meget med at finde den rigtige placering og få flest mulige kvadratmetre. Husene ligger nærmest oppe på toppen af en fjeldkam og vi holder udsprængningsmængden på et minimum. For vi er et sted i verden med en ret afgrænset og defineret mængde af ressourcer, og det er op til os at få mest gavnlig nytte ud af dem. Det gennemsyrer alt, hvad vi gør.
– På alle projekter bruger vi relativt meget krudt på at gennemskue de geotekniske forhold, fordi det er så væsentlig en del af byggeriets placering og økonomi, fortæller Jakob Exner, og Helena Lennert uddyber:
– Institutionen er opdelt i tre dele, så ledelse og psykologer opholder sig i administrationsbygningen, og bør-
nene bor i bygninger med en anden nærhed. Bygningerne er samlet omkring et naturområde og gør institutionen til en lille landsby i fjeldlandskabet. Institutionen ligger både tæt på beboelse af enfamiliehuse, for man vil gerne give de her ungetilbud en hjemlighed. Men de ligger også tæt ved naturen, så man lige kan tage langrendsskiene på og komme direkte ud i naturen og måske afreagere, hvis man har behov for det.
Betydning for samfundet
Et andet projekt er et kollegiebyggeri, der er udviklet med forskellige boligtyper for at kunne rumme studerende i forskellige livssituationer, men også samle de unge i sociale fællesskaber. Selvom tegnestuens palet er rimelig bred, drømmer Tnt Nuuk om også at få lov til at løse renoveringsprojekter.
– Der er et stort renoveringsefterslæb i Grønland, især på boliger, hvor det kunne være spændende at nytænke og få mest ud af de materialer og rumligheder, der er, slutter Helena Lennert: Det er her, vi tror, at nogle af de største potentialer for et bedre fremtidigt Grønland ligger gemt - både i forhold til at være med til at forbedre helt almindelige menneskers boligvilkår og i forhold til at kunne give de bymæssige forhold et løft til gavn for alle.
Af Malene K. Holm. Fotos: Tnt Nuuk
Kollegiet, Kujallerpaat
Døgninstitution på fjeldkammen
Batteri-opvarmet tøj til professionelle Hold varmen uanset vejret!
Kulden skal ikke stoppe dit arbejde. Vores batteriopvarmede tøj sikrer op til 10 timers varme, så du kan arbejde effektivt og frit bevæge dig på byggepladsen.
Designet til at beskytte mod stivhed og spændinger, der reducerer risikoen for de kulderelaterede arbejdsskader og sygedage – selv i de koldeste vintermåneder.
Invester i komfort og ydeevne. Hold dig varm og produktiv hele dagen!
Greenland er med til at realisere Grønlands selvstyres store satsning på tilstrækkelig kollegiekapacitet i studiebyerne.
De ældre fra Ilulissat området får denne fine terrasse med høj himmel og fantastisk udsigt over Ilulissat og bugten
De bygger Grønland
Med forstærket ledelse inden for byggeri og et skarpt fokus på de grundlæggende værdier i virksomheden fortsætter KJ Greenland med at udvikle sin byggeforretning. Netop nu opføres alderdomshjem og standardkollegier.
Som en af de foretrukne partnere, når selvstyret og kommunerne bygger, har KJ Greenland oplevet markant vækst, siden strømmen af nye projekter i Nordvestgrønland for alvor tog fart i 2017. I en periode, hvor antallet af opgaver og medarbejderantallet stiger støt, er der behov for at styrke de indre linjer, og sidste år trådte Mads H. Nørgaard og Bjarke Fuglsang Cortes ind i ledelsen og ejerkredsen af KJ Greenland, som blev startet af Karl og Jens Jensen for over 30 år siden.
Mads H. Nørgaard med titel af vicedirektør og Bjarke Fuglsang Cortes som projektchef i afdelingen for storskalabyggerier. De to stifteres motto var og er ”aftalt kvalitet til aftalt pris” – og den forstærkede ledelse har skarpt fokus på, at de værdier, som virksomheden er grundlagt på, holdes i hævd, fortæller vicedirektør Mads H. Nørgaard.
– Efter en årrække med massiv vækst og travlhed har vi i en periode i højere grad fokuseret på at praktisere de værdier og principper, som KJ Greenland bygger på. Derfor har der været en stor udvikling i vores fokus på samarbejde, sikkerhed og kvalitet, og vi mærker, at vores medarbejdere og samarbejdspartnere trives i denne udvikling, siger Mads H. Nørgaard.
– For at overholde aftaler og styrke samarbejdet på byggepladserne er der øget fokus på tværfagligt samarbejde i ledelsen. Vi praktiserer og træner ”rettidig omhu” under vores processer. KJ Greenland har rundet 300 medarbejdere og en omsætning på over 400 mio. kr. Virksomheden vinder opgaverne på en kombination af pris og det renomme, som Karl og Jens Jensen har opbygget. Hertil kommer naturligvis erfaring og viden om at bygge under ofte vanskelige forhold.
Plejehjem med udsigt og fleksible kollegier Blandt de aktuelle projekter er Avannaata kommunes nye alderdomshjem i Ilulissat.
– Vi praktiserer og træner ”rettidig omhu” i vores processer for at overholde aftaler og styrke samarbejdet på byggepladserne, siger vicedirektør Mads H. Nørgaard
– Her bygger vi en helt ny fløj med udsigt ned over bugten, som skal stå færdig ultimo 2026. Endvidere skal vi renovere den bygning, som skal forbinde ny og gammel fløj, fortæller Mads H. Nørgaard. Den nye fløj er i tre etager med i alt 1.800 kvadratmeter, og den opføres med bærende konstruktion af betonelementer med påhængte lette facader af træ.
Alderdomshjemmet er tegnet af Titarneq i traditionel stil. KJ Greenland er også engageret til at realisere Grønlands selvstyres store ambition om at sikre et tilstrækkeligt antal kollegieboliger i uddannelsesbyerne, som er fleksible og kan huse singler, par og små familier. Virksomheden står for opførelsen af kollegierne i Ilulissat og Aasiaat.
– Efter at have afleveret etape 1 er vi nu i gang med etape 2, som består af en bygning hvert sted. De skal afleveres i sommeren 2025, siger Mads H. Nørgaard. Der er tale om byggeri af betonelementer, der støbes på KJ Greenlands eget betonstøberi. Facaderne beklædes med udvendig isolering, der afsluttes med en stålbeklædning i forskellige farver for hver bygning. Standardkollegierne er tegnet af TNT Nuuk.
Udvidelse af vejen til ny lufthavn KJ Greenlands entreprenørafdeling oplever en jævn strøm af projekter inden for veje, vand- og kloakledninger, fjernvarmerør og højspændingsledninger. Virksomheden er også engageret ved opførelse af lufthavnene i Ilulissat og Qaqortoq. Lufthavnsprojekterne fylder godt i produktionen og kræver stor opmærksomhed pt. og er KJ greenlands største projekter.
Som eksempel på et anlægsarbejde nævner Mads H. Nørgaard udvidelsen af vejen til den nye lufthavn i Ilulissat. KJ Greenland er endvidere i gang med et etablere ny hovedvandledning i Ilulissat og kloakledninger i Aasiaat og Uummannaq, fortæller Mads H. Nørgaard. Havne renoveres og udbygges for selvstyret, senest i form af en udvidelse i kullorsuaq samt opstart på udskiftning af spuns og belægninger på atlantkajen i Maniitsoq . Entreprenørvirksomhed var det, der startede KJ Greenland, og virksomheden har opbygget et stærkt netværk af samarbejdspartnere til løsning af de ofte komplekse opgaver
Af Morten Bøcker. Fotos af KJ Greenland
KJ
KJ Greenland har netop startet opførelsen af en ny fløj til aldersdomshjemmet i Ilulissat med tre etager og 1.800 kvadratmeter boligareal
Din investering starter her
GrønlandsBANKEN er din pålidelige partner, der forstår de unikke muligheder ved investeringer i Grønland.
Kontakt vores erhvervsafdeling: erhverv@banken.gl
Traditionel færøsk byggestil og moderne læringsmiljø forenet
FUGLARK’s udbygning af folkeskole i Eystur kommune understøtter de yngste elevers udvikling og læring i en ramme af genkendelig traditionel færøsk byggestil og moderne læringsfaciliteter i tråd med nutidige pædagogiske principper.
Af Guðrun Henrysdóttir. Fotos: FUGLARK
Med foranderlige normer om læring og pædagogik udvikler samfundet sig konstant. Dette ses tydeligt i institutioner, der spejler det samfund, vi lever i og omvendt, giver os mulighed for at se samfundet spejle i de rammer, vi skaber.
Det færøske arkitektfirma FUGLARK har sammen med Eystur kommune, skolens ansatte og byggeudvalg udarbejdet designet for den nye udvidelse af skolen i den lille bygd Leirvík i Eystur kommune, som i dag huser elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Projektet skal omfavne kompleksitet og mangfoldighed og sikre lærere og pædagoger de nødvendige faciliteter til at løfte de faglige og sociale opgaver.
Udbygningen, som dækker et areal på cirka 2.500 m², skal indeholde moderne faciliteter, der lever op til nutidens standarder for læring og pædagogik rettet mod de yngste elever. Den nye skole skal samtidigt være eksempel på, hvordan byggeri gennem skala og form tager hensyn til de traditionelle omgivelser.
Traditionel arkitektur og nutidige læringsrum Bygningen opføres i flere niveauer, der følger terrænets naturlige skråning. Dens ydre har et meget ”færøsk” udtryk særligt grundet materialerne med facaden, som er beklædt med sten og sortmalet træ, der rammer bygningen ind. Taget er dækket af det karakteristiske græstørvtag – det traditionelle ’flagtak’. Arkitekturen henviser til tidlige tiders byggeskik på Færøerne, der falder naturligt ind i landskabet, og harmonerer med den eksisterende skole.
– Skolen er placeret i en af bygdens ældre bydele, og det har været vigtigt for hos at designe udbygningen til at tilpasse sig den eksisterende bygningskultur og landskab,fortæller arkitekt hos FUGLARK Svend Sivertsen.
– Samtidig har vi villet skabe noget moderne og tidssvarende med den indvendige arkitektur.
Skolen er indrettet med ny design former og moderne faciliteter. Klasselokalerne, herunder dem til musik, håndarbejde og traditionel undervisning, er optimeret i forhold til akustik og fleksibilitet, hvilket sikrer de bedste betingelser for undervisning og skaber et dynamisk læringsmiljø. Sociale funktioner er tænkt ind i de brede gange med plads til elevskabe og ophold ved siddepladser langs væggene. Gymnastiksalen er centralt placeret i byggeriet med en højde på to etager. Den har store vinduer og skaber forbindelse mellem salen og gangarealet og er et godt eksempel på nutidig designtænkning, hvor grænserne mellem rum flyder sammen.
En skole med historiske rødder Den oprindelige skole blev bygget i 1929 og senere udvidet i 1982. Rammerne har været præget af en vis ensformighed med klassiske undervisningslokaler, som både har været begrænsede i størrelse og fleksibilitet. Det har været rammer, som tydeligt har tilhørt en anden tids pædagogik og en smallere målgruppe af elever. I udarbejdelsen af udbygningen har det været nødven-
digt ikke blot at tilføre til plantegningen, men også at ændre på den grundlæggende.
– Vores mål har været at udarbejde et design, der lever op til nutidens behov for specialiserede læringsmiljøer og krav om større inklusion af elever. I processen har vi erkendt, at den oprindelige bygning ikke ville kunne omdannes til at leve op til de standarder, som kræves i dag, fortæller Svend Sivertsen.
Beslutningen om nedrivning af den ældste bygning har imidlertid gjort det muligt at fremme en inkluderende arkitektur med større variation og fleksibilitet end nogensinde før.
Med projektet har FUGLARK formået at skabe en harmonisk balance mellem historisk færøsk byggestil og moderne krav til læringsmiljøer og inklusion. Skolen er et eksempel på, hvordan fremtidens skoler kan forene læring, kreativitet og bevægelse i en arkitektonisk sammenhæng, der styrker både elevernes trivsel og lokalsamfundets identitet.
Slæbebådsløsninger
45 års erfaring fra ind- og udland
pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.
veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.
Med service og fleksibilitet
The family-owned firm have also worked some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far away Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.
- finder vi en løsning som passer til dit projekt
Strong traditional values
• Bugsering
• Havneudvidelse
Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both
• Sværgodstransport
• Passagertransport
NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and can change or adapt quickly to any situation needed”
• Udlejning af mandskab
As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer
Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg
Phone: +45 6222 2911
E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk
Råstofaktiviteterne i Grønland foregår langt ude i naturen og ofte oppe på de smukke fjelde, som dette billede fra Nalunaq Goldmine i Sydgrønland. Både de aktive miner og efterforskningsaktiviteterne skaber arbejdspladser både til lokalbefolkningen og internationalt
Råstofskolen har plads til dobbelt så mange elever end de 10-12 nye elever og ca. 20 erhvervselever der begynder hvert år
Nalunaq Goldmine i Sydgrønland forventes at genåbne minedriften i slutningen af oktober, og vil dermed blive den ene af to aktive miner. Der er dog udsigt til flere råstofaktiviteter i Grønland, som Råstofskolen leverer kompetencerne til
Råstofskolen i Grønland kan have dobbelt så mange elever
Entreprenør- og minebranchen efterspørger kompetencerne fra Råstofskolen, men der er for få, der sender en ansøgning til uddannelsen, og uddannelseschef, Hans Hinrichsen, vil derfor satse på bedre markedsføring for at tiltrække flere elever.
Af Paornánguak Kleist. Fotos af Råstofskolen & Nalunaq Goldmine
Grønland er i rivende udvikling, både indenfor bygge og anlæg og råstofområdet. Begge steder er der brug for maskinførere, sprængningsledere og mange flere spændende kompetencer. Råstofskolen er netop tilpasset de kompetencer der er behov for i de to brancher. Men uddannelseschef Hans Hinrichsen mangler elever til skolen.
– Der har aldrig været så stort et behov for vores elever. Eksempelvis har lufthavnsprojekterne skabt mange arbejdspladser og råstofaktiviteterne efterspørger også medarbejdere med samme kompetencer, fortæller Hans Hinrichsen.
Det er nemt at få praktikpladser og mange får et arbejde på deres praktikplads efterfølgende. Problemet er, at der langtfra er nok ansøgninger til Råstofskolen.
– Vores størst udfordring er, at vi kunne sagtens have flere elever. Faktisk dobbelt så mange, og det er nemt at få praktikpladser. Vi bliver nødt til at blive bedre til at markedsføre os via de sociale medier, for udfordringen ligger i, at de dygtigste unge mennesker automatisk bliver henvist til GUX (Den gymnasiale uddannelse i Grønland, red.).
Hans Hinrichsen mener derfor at det mest sandsynlige indsats må være over for uddannelsesvejlederne på folkeskolen. Ved at oplyse bedre om råstofskolen til uddannelsesvejlederne håber han, at de unge også vil få mere at vide om de spændende muligheder Råstofskolen har at byde på indenfor uddannelse og karriere.
– Rigtig mange af de unge ryger til GUX, og så må vi slås om resten. Vi må gennemføre en større informationskampagne, som fortæller om de mange karrieremuligheder, praktikpladser og jobs der hænger på træerne. Minerne er meget interesseret i at få kvalificeret arbejdskraft fra Grønland, for det er billigere at ansætte lokalt, siger Hans Hinrichsen.
Uddannelseschef i Råstofskolen i Grønland, Hans Hinrichsen, står i spidsen for en international stab, der udover de grønlandske ansatte kommer fra Canada, Spanien og Danmark. Det afspejler minebranchen
International arbejdsplads
Uddannelseschefen havde netop været i guldminen i Nalunaq i Sydgrønland, da interviewet fandt sted. Her mødte han mange af deres gamle elever, som trives i en international arbejdsplads.
– Det var en fornøjelse at se mange elever og kursister på arbejde der. Det var positivt. Nalunaq er en stor international arbejdsplads, hvor der er amerikanere, tyskere, serbere, canadiere og mange flere. Og arbejdssproget er engelsk.
– Der er faglige og tekniske termer på engelsk alle skal lære for at begå sig i en mine. Derfor er det ikke nok med engelsk i folkeskolen. Det kræver engelskundervisning på niveau C. Men de unge mennesker bliver
bedre og bedre til engelsk, fordi de får en masse lært, når de gamer og ser film, siger Hans Hinrichsen. Hans Hinrichsen er ikke i tvivl om at der vil komme gang i flere mineprojekter i fremtiden, og at der vil være behov for flere uddannede.
– Lufthavnsprojekterne varer ikke evigt. Det næste store projekt bliver udvidelsen af vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk. Mange af vores gamle elever er kvalificeret nok. Derudover vil der komme flere og flere råstofprojekter, som jeg tror bliver til noget. Det betyder, at der vil komme mange flere jobs til vores elever.
Råstofskolen i Grønland
Elever i råstofskolen kan tage en uddannelse som maskinentreprenør og minesvend, som bl.a. indeholder:
• Kendskab til brug og vedligeholdelse af forskellige entreprenørmaskiner
• Lære om bygge- og anlægsbranchens forhold i Grønland
• Teori og praktik indenfor anlægsteknik som f.eks. byggemodning, vejanlæg og vandbygningsarbejder.
• Efterforskning i nye udvindingsområder
• Fjeldboring og fjeldsprængning
• Processer brugt i udtagning af mineraler i Grønland
• Brug af entreprenørmaskiner i åbne miner
For at tage uddannelsen kræver det folkeskolens afgangsprøve i matematik, engelsk og dansk. Derudover tilbyder skolen forskellige kurser som maskinfører, borevogn, sprængning, kerneboring, Rigging & Lifting og førstehjælp, og har hvert år ca. 100 kursister.
NORDISK FUNDERING
Din nye partner inden for
specialfundering
SPUNS, JORDANKRE, KERNEBORINGER... UANSET HVOR DU ER
Med erfaringen, kompetencerne og udstyret vil Nordisk Fundering være din næste samarbejdspartner til at udføre kerneboring på Grønland og resten af Arktis. Vi har musklerne, hvis du har opgaven.
2 nye top moderne Helli portable borerigge X-10 Tactex Base Drill
• Tier 4 Cummins Turbo Diesel 180 Horsepower 4 cylinder
• 45,000Lbs pull back double ram
• 45 to 90 degree operational angles
Besøg vores hjemmeside på www.nordiskfundering.dk for yderligere information, og kontakt os gerne for en dialog om jeres næste projekt.
Byerne uden for Midtgrønland er kommet
med på udviklingsbølgen
Turismeprojekter og erhvervsudvikling i hele Grønland har længe været et fokusområde for GrønlandsBANKEN – derfor er det naturligt, at nye egne af det gigantiske land er kommet i fokus.
Med et nyt hotel- og lejlighedskompleks for turister og andre besøgende har den grønlandske by Uummannaq taget et stort skridt ind i en fremtid, hvor turisme spiller en stadigt større rolle.
Hotel – og lejlighedskomplekset er en videreudvikling af en familievirksomhed, der i forvejen ligger i den godt 1.400 indbyggere store by. Og det var blandt andet mikset af en erfaren udvikler, nyudvikling i konceptet og placeringen i Vestgrønland, der var med til at motivere GrønlandsBANKEN til at støtte op om projektet.
– Det var et rigtigt spændende byggeprojekt, som vi er glade for at være med til at finansiere, da det er med til at skabe vækst i det nordligere Grønland, siger Pia ladefoged Madsen, der er erhvervschef i GrønlandsBANKEN.
Mange af bankens tidligere projekter er centreret omkring de større byer i Grønland, og det er stadig et fokusområde – og som er omfattet af et enormt byggeboom i disse år, som følge af etablering af tre nye landingsbaner i Grønland.
Men blikket er på det seneste gledet længere mod nord, hvor både erhvervsudvikling og turismen for alvor er begyndt at røre på sig. Fra GrønlandsBANKEN side er det fokus på det nordligere områder både i tråd med sund forretningsstrategi og med bankens ønske om at understøtte udviklingen i hele landet.
– Der er en stadigt stigende efterspørgsel inden for turisme og infrastruktur, og der er blandt andet behov for overnatningsmuligheder til både forretningsbrug, selvstyrekommunernes personale og turister, siger erhvervschefen.
– Meningen med GrønlandsBANKEN er at være ”Til gavn for Grønland”, og derfor er vi meget interesserede i at underbygge projekter, der kan skabe værdi for lokalområderne, uanset hvor i landet, de befinder sig.
Stort potentiale
Selv om Uumannaq ligger mere end 400 kilometer nord for polarcirklen, er turismen i vækst i området – og i det nordlige og vestlige Grønland generelt. Det betyder, at udviklingspotentialet er stort.
– Der er ved at blive etableret tre nye lufthavne, så turisterne får lettere adgang til flere områder, som vi synes er ustyrligt attraktive. Området har meget at tilbyde turister, der kommer for at opleve den helt særlige natur. Både kajakker og trofæjagt tiltrækker særlige turistgrupper, der gerne vil sove og leve i naturen, men også gerne vil kombinere det med ophold i hotellejligheder. Det er et mere ekstremt Grønland deroppe end i de større byer,’ siger Pia Ladefoged Madsen, der selv har base i Nuuk.
Stærke partnere
GrønlandsBANKEN står ikke alene med projekterne. Banken har et tæt samarbejde med EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond og den grønlandske pendant Nalik Ventures. Det betyder blandt andet, at banken kan hjælpe investorer og idemagere med at skabe kontakter – også lokalt.
– På den måde er vi mere end blot en bank. Vi vil gerne underbygge god udvikling på længere sigt, og vi arbejder meget med at sætte folk sammen i partnerskaber, så de kan opnå noget, der er større end det, de og vi kan skabe alene, siger Pia Ladefoged Madsen.
– Der er så mange muligheder og så meget potentiale i Grønland. Både GrønlandsBANKEN og landet er på en rejse lige nu, og det er en utroligt spændende proces at være en del af. Derfor er vi altid glade for at høre om folks ideer, så vi kan vurdere, hvordan vi kan hjælpe med at løfte dem.
Af Tim Panduro
Få en samlet løsning på levering og montering af
Med mange års erfaring som underentreprenør kan vi hos Trapez Montage A/S tilbyde erhvervskunder både i Danmark og Grønland samlede løsninger på højprofiler til større konstruktioner.
VI STÅR BÅDE FOR LEVERING OG MONTERING
Det hele er op til dig – vi skræddersyer gerne en løsning, som dækker de specifikke behov og krav, der er i forbindelse med din opgave.
Trapez Montage A/S • Aalborgvej 76 • 9520 Skørping
Strålevarme giver energibesparelser på op til 40%
Nye produkter fra Zehnder
Klimalofter
Klimalofter kan både køle og varme og er dermed ideelle i kontorlandskaber, forretnings- og udstillingslokaler, foyerer, renrum operationsstuer o.s.v. De leveres som fuldt loftsintegrerede paneler, komplette lofter eller som sænkede lofter i øer. Eksisterende lofter og systemlofter af alle fabrikater kan også aktiveres med varme og køl.
Strålevarme
ZIP-modeller 1 ZIP, 2 ZIP, 3 ZIP, 4 ZIP fra bredde 32 cm til 147,2 cm
• Standardfarve RAL 9016 lagerførende
• Kan leveres i 700 andre farver
• Letvægtspanel
• Høj ydelse
ZFP-modeller fra 30 cm -150 cm i intervaller på 15 cm
• Standardfarve RAL 9016
• Kan leveres i 700 andre farver
• Letvægtspanel
• Høj ydelse
Varmepumper
• Energibesparende
• Luft-vand fra 20 - 300 kW
• Kølemidler R410A og R 290
• Hurtig levering
KONTAKTINFO:
Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev
– Direkte adgang til branchens egne historier
Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægsbranche.
I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesværdige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, telefon eller tablet, så snart avisen er på gaden!
Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nuuk Lufthavn
Kerneboringer i Grønland
Nordisk Fundering har hurtigt etableret sig som en pålidelig leverandør af kerneboringer og geotekniske undersøgelser. Med mange års erfaring og udstyr af høj kvalitet, kan Nordisk Fundering udføre kerneboring og geotekniske undersøgelser i Grønland og resten af Arktis.
Selvom Nordisk Fundering er en ung virksomhed, trækker man på mange års erfaring fra vores nøglepersoner. En af dem er Tonny Arndt som er Drilling Supervisor i Nordisk Fundering. Siden 2008 har han hver sommer arbejdet i Grønland. Han har en betydelig indsigt i de udfordringer, der er forbundet med funderingsopgaver i det arktiske miljø. Hans ekspertise gør Nordisk Fundering til en oplagt aktør, når det kommer til krævende opgaver i Grønland.
Udfordringerne ved Grønland
At arbejde i Grønland er væsentligt anderledes end i Danmark. Vejret spiller en afgørende rolle, og ofte må projekter justeres for at imødekomme de barske forhold. Vejrligsdage, hvor arbejdet står stille på grund af dårligt vejr, er en tilbagevendende udfordring.
Grønland byder på korte perioder med gunstigt vejr, primært fra juni til august, hvor effektivitet er afgørende for projektets succes. Derudover er logistikken en udfordring. Grønlands afsidesliggende beliggenhed og begrænsede infrastruktur betyder, at alle forsyninger og alt udstyr skal planlægges omhyggeligt.
– Vi har to af hver kritisk del med, så vi kan fortsætte arbejdet, selv hvis der skulle opstå tekniske problemer. Denne forberedelse er med til at sikre, at vi kan arbejde så effektivt som muligt, når forholdene tillader det, fortæller Tonny Arndt.
Nuuk Havn – et konkret eksempel
En af Nordisk Funderings seneste opgaver i Grønland er udvidelsen af Nuuk Havn, hvor man udførte kerneboringer og geotekniske undersøgelser i samarbejde med M.J. Eriksson. Opgaven omfattede 12 borehuller i fjeldet for at levere geotekniske data, som var nødvendige for udvidelsen af terminalen med 400 meter.
Selvom boretiden var planlagt til 18 dage, tog projektet i alt 5 ½ uge at fuldføre på grund af dårligt vejr og logistiske udfordringer. Arbejdsdagene blev ofte forlænget til op mod 18 timer for at udnytte de gunstige tidevandsforhold. Undervejs opstod der udfordringer med at få prammene til at ligge korrekt på grund af kraftige strømme, hvilket førte til 11 ventedage.
– Man har stopuret kørende hele tiden. Vi arbejder i døgndrift, og når vejret er godt, handler det om at få mest muligt ud af tiden, forklarer Tommy.
Samarbejde med DTU – et andet vigtigt projekt
Forrige år gennemførte Nordisk Fundering et spændende samarbejde med DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Grønland. Projektet involverede kerneboringer af seks huller på forskellige lokationer over hele Grønland, hvor boredybden varierede fra 100 til 500 meter. Disse undersøgelser var en vigtig del af forskningsarbejdet for at forstå undergrunden i Grønland og indsamle data til fremtidige projekter. Dette projekt stillede særlige krav til præcision og logistik, da borestederne var spredt over store afstande og krævede omfattende planlægning.
Teknologisk udvikling og fleksibilitet
For at kunne arbejde under disse forhold har Nordisk Fundering investeret i specialudstyr, herunder Tactex X-10 borerigge, som er blandt de mest avancerede inden for kerneboringer. Dette udstyr er designet til at kunne bore ned til 2.000 meter i dimensionen NQ, hvilket gør det muligt for at håndtere selv de mest krævende opgaver.
Samarbejdet med lokale aktører er også en vigtig del for Tonny. Siden 2018 har han undervist i kerneboring i samarbejde med Råstofskolen og har endda rekrutteret nogle af sine kursister til projekter.
Udsigten til fremtidige projekter
Nordisk Fundering er allerede i gang med at planlægge næste sæson i Grønland og står klar til at udføre flere komplekse kerneborings- og funderingsprojekter i de kommende år.
Med en kombination af moderne teknologi og mange års erfaring er Nordisk Fundering rustet til at tackle selv de mest komplekse opgaver under ekstreme forhold. Virksomheden er klar til at fortsætte arbejdet i Grønland og sikre, at kunderne modtager præcise og pålidelige løsninger til deres funderingsbehov.
Fakta
Nordisk Fundering leverer en række funderingsløsninger til alle byggeprojekter i hele landet. Man er specialister med mange års erfaring fra branchen –og det primære fokus er specialfundering.
Desuden har man et stort fokus på at skabe en grønnere specialfundering til store byggerier samt at sikre, at man er en god arbejdsplads, der altid kan tiltrække og fastholde dygtige mennesker med gode kompetencer.
Nordisk Fundering råder over en moderne maskinpark, der bl.a. består af fem nye ankerigge og to borerigge.
Sisimiut skal have en dynamisk havn hele året rundt
Borgmester for Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, ser renovering og udvikling af havnen i Sisimiut som en vigtig forudsætning for fortsat udvikling i området. Han fremhæver, at flere trawlere og krydstogtsskibe vil skabe arbejdspladser og fremgang for både borgere og virksomheder.
Hvilken rolle har Sisimiut havn haft historisk og frem til i dag?
– Havnene har, siden fanger-erhvervet skiftede over til fiskeri og til den dag i dag, haft meget stor betydning. Og selvom Grønlands Selvstyre har havnene som ansvarsområde, så har Qeqqata Kommunia i 2012 fået bygget en ny havn til 58 mio. kr. for at den nye havn kan være til gavn økonomisk. Dengang var der olieefterforskning i vores farvande, og olieefterforskningsselskaberne havde behov for en havn. Og havnene bliver, udover fiskeriet i dag brugt af krydstogtsskibe.
Hvorfor er renoveringen vigtig?
– Kommunens havn bliver brugt i begrænset omfang, selvom den bliver brugt af krydstogtsskibene om sommeren i stor stil. Årsagen er, at den ikke kan bruges fuldt ud ved losning af trawlere, fordi overfladen ikke er dækket af cement. Derfor har vi finansieret dækningen med cement og påsætning af zink-anoder, således havnen kan være i brug mange år frem. Vi har kun en enkelt kajanlæg der kan benyttes til losning af trawlere, og når Royal Arctic Lines skib ligger ved kaj to gange om ugen, så kan trawlere desværre ikke losse af der. Men når kommunens havn er blevet repareret, så kan trawlerne losse af der, uden at tage hensyn til om RAL’s skibe ligger ved kajen.
Fortæl om den videre udvikling?
– Forskellige rederier har en fælles plan om at bygge et stort fryseanlæg på kommunens havn. Hvis dette lykkes, vil det være en fremgang i trawlernes losninger, og vil sikkert skabe blivende arbejdspladser i vores kommune.
Stiller I krav til de virksomheder, som skal stå for det ?
– Vi arbejder lige nu på, at brugerne af havnene skal betale en brugerafgift fra det nye år. På den måde kan vi begynde at lægge midler fra til vedligehold i fremtiden.
Hvad kommer den til at betyde for borgere og erhvervsliv på den korte bare?
– Virksomheder eller lokalbefolkningen mærker altid på deres omsætning, at der er flere trawlere og kryds-
togtsskibe i byen. Derfor vil større brug af havnen have positive konsekvenser.
Og for Qeqqata Kommunia og Sisimiut på lange bane?
– Vi er selvfølgelig interesserede i, at der er størst mulig indtjening på noget, kommunen selv har fået bygget for 58 mio.kr. Og hvis havnen kontinuerligt bliver vedligeholdt, vil den kunne holde i 100 år, så den vil altid være vigtig for kommunen. Jeg synes derfor, at byggeriet af havnen er en fremadrettet fornuftig beslutning.
Hvilke visioner har du for Sisimiut – hvilken udvikling ønsker du som borgmester?
– Som borgmester er jeg selvfølgelig interesseret i, at der sker en udvikling, og selv hvis jeg ikke var borgmester, så vil jeg gerne bo i en by i udvikling og hvor der sker noget. Og jeg ønsker som borgmester, at der ligger skibe ved kaj, som giver arbejde de fleste af ugens dage. Det er derfor vigtigt at udvikle infrastrukturen kontinuerligt, ligesom vi også bygger en ATV-vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut, som vi forventer at få åbnet i oktober.
Andre vigtige pointer i den her forbindelse?
– Jeg mener, at overførsel af 25 mio. kr. fra byggemodning til forbedring af havnen vil have en bedre og hurtigere indvirkning på omsætningen.
Af Mikkel Weber Sandahl
Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia
BORACOL® PASSER PÅ VÆRDIERNE
Beskyttelse fra første penselstrøg!
BORACOL® er mere end 20 års erfaring
med professionel beskyttelse af træog murværk, samlet i ét penselstrøg.
✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb
✔️ Godkendt til indendørs brug
✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer
✔️ Virker også på vådt træ
✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen
Har du spørgsmål?
Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 75 82 50 33
Ingen registrering for at købe BORACOL® www.lavtox.dk
Trådløs lysstyring i LED armatur giver energibesparelse op til 90 %
SG Armaturen lancerer SG Connect, der er en smartløsning til at styre lyset i bygningen. Via en app kan elinstallatøren nemt installere den trådløse lysstyring, som er integreret i de nye SG Connect LED armaturer.
Af Malene K. Holm
Itråd med at man nu skal udskifte lysstofrør til mere energieffektive løsninger som LED-belysning, er det oplagt i samme omgang at installere lysstyring, så lyset slukkes, når der ikke er nogen i rummet. For tit har bygningen mange kvadratmeter, hvor man ikke har behov for at have lys hele tiden, og her kan energieffektiv lysstyring give store besparelser, fortæller Terry Goldenbeck, direktør hos SG Armaturen, der leverer kvalitets belysning og tilhørende udstyr.
SG har fokus på energibesparende belysningsløsninger og har netop lanceret SG Connect. Produktserien er et trådløst lysstyringssystem med en integreret sensor i de LED armaturer, man monterer i sine bygninger.
– Når man alligevel er i gang med at skifte sine gamle T8 lystrofrør, er det ikke meget dyrere også at tage den sidste del med, i form af en smartløsning til lysstyring. Ved hjælp af bevægelsessensorer og dagslysregistrering kan man nemlig styre lyset helt ned til den individuelle arbejdsplads. Det, sammenholdt med den moderne LED teknik, kan faktisk reducere energiforbruget med 80-90 %.
– Det helt nye ved SG Connect er, at man ikke skal lave ny installation for at få sensorstyringen med. Da sensorerne er integreret i armaturet, og kommunikationen
imellem armaturerne er trådløs, kan den eksisterende installation ofte benyttes. Programmering og styring klarer man via apps, så det er nemt at komme i gang, forklarer Terry Goldenbeck. SG Armaturen leverer til elinstallatører i Nordeuropa og Nordatlanten. I Grønland har man leveret lys i mere end 15 år.
– Energi er generelt dyrt på Grønland, og jeg oplever, at man længe har været rigtig godt fremme i bussen på energioptimering af bygninger. En del af året er her også rigtig mange mørke timer, hvor det kan være rart med belysning, og SG Connect er en løsning, man også kan anvende for udendørs lys, siger Terry Goldenbeck.
Et system man kan tilpasse efter behov SG Connect serien består af lysarmaturer med integreret styring samt drivere til styring af lys i eksisterende belysningsarmaturer. Ved hjælp af SG Connect systemet kan elinstallatøren inddele bygningen i en række grupper, så belysningen kan styres i mindre zoner. Dette giver en fleksibel løsning, som kan tilpasses ved ændringer i indretningen eller ombygning.
SG Connect egner sig derfor til mange forskellige miljøer, både små og store. Lige fra industri til kontorer, skoler eller børneinstitutioner.
– Eksempelvis kan man forestille sig et lagerrum, hvor man kun går ud et par gange om dagen. Det kan også være i et kontor med ti arbejdspladser, hvor nogle medarbejdere arbejder hjemme eller er ude til møder, så kun tre medarbejdere er på arbejde. Med SG Connect kan man styre lyset til kun at tænde i de tre zoner, som medarbejderne bruger. På denne måde vil man få en hel del færre brænd timer.
Installation og styring via app
Lysstyring-systemet bliver konfigureret via to apps og elinstallatøren behøver derfor kun en smartphone til at sætte SG Connect op. Det tager kort tid at finde bygningens armaturer, som inddeles i grupper og zoner.
Og for hver zone kan oprettes en QR-kode, som giver medarbejderen adgang via en bruger-app til at styre lyset inde på sit eget kontor eller arbejdsområde. På denne måde får man det bedste lys i forhold til ens behov.
Kvalitet står øverst
SG Armaturen har leveret belysningsløsninger til Grønland i mange år og ved, hvad der skal til for, at produkterne kan holde i nordlige klima.
– Da byerne ligger ude ved kysterne er der meget vind og salt, så der skal ikke særlig meget hul nogen steder, før vand eller sne lander inde ved elektronikken. Men ligegyldigt hvilke udendørs produkter man vælger i vores katalog, kan de holde til det hårde klima. Vi giver ti års garanti på vores produkter, også i Grønland, slutter Terry Goldenbeck.
Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri
Det er ottende gang, vi udgiver dette særtillæg udelukkende med fokus på bygge- og anlægsprojekter på Grønland, Færøerne og Island, og der sker en rivende udvikling i disse år, ligesom der er flere markante projekter i støbeskeen. Det er interessant at se på særlige udfordringer, som gælder her, samtidig med den storslåede og barske natur er en unik kulisse for byggeprojekterne.
Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri!
Nordatlantisk Byggeri udkommer næste gang den 17. marts 2025, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.
– Hvordan kan din virksomhed bidrage til byggebranchen på Grønland, Færøerne og Island?
Har spørgsmål eller vil du høre mere om mulighederne for markedsføring i Nordatlantisk Byggeri, så kontakt:
Joe Henningsen
Key Account Manager
Mail: joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Usman Malik
Mail: usman@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 33 18 57
NORDATLANTISK
Bygge- & Anlægsavisen finder frem til dig!
Er du bosiddende på Grønland, Island eller Færøerne, så husk også at du kan tegne abonnement på Bygge- & Anlægsavisen. Skriv til andrejs@mxi.dk
Bygger du Grønland?
Arbejder din virksomhed på byggeprojekter i Grønland?
Med vores ekspertise i Grønlands unikke forhold hjælper vi dit team med at planlægge hver detalje – fra flybilletter og overnatning til logistik og transport til de mere afsidesliggende områder.
Hos VR Travel forstår vi de udfordringer, der følger med byggeprojekter i Grønland – fra barske vejrforhold til komplekse logistikløsninger. Derfor tilbyder vi fleksible rejseplaner, der tager højde for jeres projektspecifikke behov, så I kan fokusere på arbejdet.
Vores lokale samarbejdspartnere sikrer, at alt går smidigt, lige fra ankomst til afrejse, og vi tilbyder løbende support under hele jeres ophold.
Udover planlægning og booking af erhvervsrejser får du mange fordele ved at samarbejde med os. Du opnår bedre styring af rejsepolitikker, adgang til statistikker over rejseforbrug, CO2 belastning og bedre mulighed for at anvende jeres firmaaftaler og priser hos både flyselskaber, hoteller og billejeselskaber.
Det siger kunderne
”Da vores virksomhed fik til opgave at bygge et større anlæg i Grønland, vidste vi, at der ville opstå udfordringer – ikke mindst med at få vores team frem og på plads. VR Travel gjorde hele processen utrolig let. De sørgede for alt fra fly og overnatning til logistik i nogle af de mest isolerede områder.”
”VR Travels lokale viden og fleksible service betød, at vi kunne fokusere 100% på byggeprojektet, velvidende at vores rejse- og opholdsbehov var i de bedste hænder. Det var en kæmpe lettelse, og vi kunne ikke have gjort det uden dem.”
Kontorer i Danmark og Grønland
Siden 1969 har vi sørget for at booke erhvervsrejser og grupperejser for vores erhvervskunder. Vi har kontorer i Danmark og i Grønland.
Lad os tage os af de praktiske detaljer, så jeres byggeprojekt kan komme godt fra start. Kontakt os i dag, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og dit team med en problemfri rejse til Grønland:
DK:
+45 7642 9999 / business@vr-travel.com
GL: +299 322899 / info@vejle-rejser.gl