BOA 7 - 2022

INDHOLD

Postbyen er en rejse i byudvikling og bæredygtighed

Snart flytter Danske Bank ind i sit domicil i Postbyen, der bliver en grøn bilfri oase, hvor erhverv og boliger blandes i et fortættet bykvarter med vægt på at skabe diversitet i det helt nye bykvarter for alle københavnere.

Læs artiklen på side 4, sektion 1

og byggebranchen.

Læs artiklen på side 12, sektion 1

Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Tryk: OTM Avistryk ISSN 0908-1178 www.bygge-anlaegsavisen.dk

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Postbyen er en rejse i byudvikling og bæredygtighed 6 De gammeldags postkasser er snart fortid 8 Bæredygtigt byggeri er komplekst - hvordan viser Verdensmål os vej? 10

Når Øresundskollegiets 70er-blokke bliver renoveret 12

Byggebranchen skal være åben overfor brud med normen

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

Få styr på styrken i ældre murværk

Tagsten i kvalitet og fremtidens solcelletagsten

Bæredygtig renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger

’Bestseller’ i ny farve

Udnyt digitalprint og skab akustiske designoplevelser

Malingsystemer i fugtig zone skal være robuste og vandtætte

Et utæt hus koster på varmeregningen – hvad bør man undersøge?

BYGGEPLADSEN

2 Stort Aarhusbyggeri skal vise effekten af grøn omstilling 4 Maskinparken er en vigtig del af den grønne omstilling 6 Fire gravemaskiner og et par skudsikre veste! 8 Rocky roads forude – tid til at skifte retning! 10 Elektrificeringen af maskiner og materiel stiller nye krav til opladning 11 Driftssikkerhed er vigtigere end nogensinde før 12

Vinduesmontering gjort lettere 13

Test af CleanSpace2-turboværn 14 Test af M12 FUEL slagnøgle fra Milwaukee: Monsterstærk og engleblid 15 God indretning af varebilen kan ses på bundlinjen 16

Test: Sommer, sol og veganske sikkerhedssandaler 18 Hvad betyder de milde vintre for valget mellem vinterdæk og sommerdæk?

SÆRTILLÆG OM SVØMMEBADE

Vandsikkerhed skal tænkes bedre ind i projekteringen 4 Fysiske faldsikringsløsninger kan redde liv på de danske havne 6 Hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet? 8 Stort potentiale i driftsoptimering i svømmehaller og wellnesscentre 10 Der er fordele ved at efterligne naturen i dit svømmebassin 12 Rådgivning om bassiners holdbarhed og klimaaftryk sikrer gode bassinløsninger 14 Gode badeoplevelser opstår både i og omkring bassinerne 16 Svømmefaciliteter bygget med blik for kvalitet 18 Smart teknologi beskytter LED-armaturer i svømmehaller 20 Energitjek er bedre end lukning af svømmehaller

I denne udgave af Bygge- & Anlægsavisen besøger vi tre ambitiøse byggepladser, som på hver sin måde er med til at give et blik på fremtidens byggeplads. På den nye markante bydel Postbyen ved Københavns Hovedbanegård taler vi med Lars Blegvad Danielsen og Ann-Marie Lewis fra Danica Ejendomme om at bygge på et frimærke og det enorme logistiske puslespil.

Anders Ikkala fra CG Jensen fortæller om boligprojektet UN17 Village, hvor man arbejder med mange nye materialer, og det har krævet et pionerarbejde for folkene hos CG

Jensen, ligesom de nye løsninger medfører nye spørgsmål – eksempelvis i forhold til akustikken i CLTbyggeriet og fugt.

På det store kontorbyggeri Mindet ved Aarhus Havn taler vi med Rune Østergaard Haven fra Per Aarsleff om Fremtidens grønne byggeplads, hvor man afprøver forskellige grønne tiltag på byggepladsen inden for eksempelvis arbejdsmetoder og brændstoftyper.

Vi taler med administrerende direktør for Riwal Danmark, Claus Kromann, om lift-virksomhedens

beslutning om at omlægge til el-drift, og på den måde imødekomme de kommende maksimalkrav fra Bygningsreglementet til udledning fra større byggerier i hele deres livscyklus i 2023.

Som Frederik Krogsøe fra teknologifirmaet SiteHub påpeger, så skal også de danske entreprenører være klar til at arbejde på nye måder, hvor man sætter bæredygtighed først, hvilket naturligt vil ændre både kulturen, tilgangen og samarbejdsmetoderne.

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion Mole Arkitekter

2. Sektion Teknologisk Institut 3. Sektion Nordic Tech Tools

Særtillæg: Svømmebade Junkerhaven

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør Malene K. Holm Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter Astrid Helene Seier Ellemo Frank Ulstrup Lars Krogh Nicholas Jungblut Knutsson Tim Panduro

ANNONCEAFDELING

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Mediekonsulent Asim Mustaq asim@boaa.dk AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Udgiver MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Tryk OTM Avistryk Oplag 13.500 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor bygge- og anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer

Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Mikkel Weber Sandahl Chefredaktør

Postbyen er en rejse i byudvikling og bæredygtighed

Bag Københavns

Hovedbanegård er Postbyen ved at tage form, og det er en helt særlig opgave at bygge et nyt bykvarter så centralt i København, fortæller Lars Blegvad Danielsen og Ann-Marie Lewis, begge projektudviklingsdirektører i Danica Ejendomme og ansvarlig for opførelsen af den nye bydel Postbyen.

– Vi bygger for at skabe et område, som mennesker kan lide at være i. Det kan minde om Manhattan i sin fortættethed, men er ikke et nyt ”financial district”. Vi får en intimitet nede ved jorden, når vi bygger så tæt, og suppleret med en grøn bypark og et bilfrit område får københavnerne et miljø, som ikke findes andre steder i byen.

Da Bygge- & Anlægsavisen er tilbage på byggepladsbesøg i Postbyen, er entreprenørerne Aarsleff i gang med færdiggørelsen af Danske Banks domicil og Nordstern i gang med etape 2, som er den firkantede kontorbygning The Stamp og fire høje tårne til boliger og hotellejligheder. Samtidig har de bygget Plinten - en kælder under byparken, hvor al biltrafik og logistik bliver håndteret.

Komplekst at bygge tæt på et ”frimærke”

Erfaringen fra byggeriet er, at det tager længere tid, end man forventede i begyndelsen.

– Projektet startede i 2015, hvor Danica købte grunden, og

planlægningen tager tid. Der hvor man typisk undervurderer er, at fra man har et projekt og til, at man kan starte på pladsen, der går lang tid. Der er en lang myndighedsproces med lokalplan, og du skal beslutte dig for, hvad du skal bygge.

Danske Bank står færdig i 2023, og sidste etape ned mod Banedanmarks kontroltårn vil først stå færdig i 2028, siger Lars Blegvad Danielsen.

– Det er som at bygge på et frimærke, når man bygger så meget låst inde mellem Villa Copenhagen, Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade.

Hele logistikken har været en udfordring, fortæller AnnMarie Lewis:

Det specielle er, at vi bygger så stor en bygningsmasse på så lille et areal, og bygger bygningerne sammen. Det gør det komplekst logistisk at få byggematerialer ind, og vi har ikke pladsen til at bygge flere etaper på samme tid. Skurbyen ligger faktisk der, hvor etape tre skal være, men vi er afhængig af pladsen her til etape to.

En rejse i bæredygtighed På bæredygtighed har projektet været på en rejse undervejs fra det gik i gang i 2015 til frem

mod 2028. Det er løbende blevet opgraderet, da Danica Ejendomme stiller høje krav til de bygninger, de ejer.

– Danske Bank domicilet er bygget til Leed Gold, for da vi lavede aftalen, var Leed Gold det, man gik efter. Efterhånden nåede udviklingen så til DNGB, og det fik vi med i The Stamp, der går efter Gold, og tårnene går efter Sølv. I dag er vi så endnu længere fremme, for vi skal lave DNGB platin på de næste bygninger, som bliver med en trækonstruktion, fortæller Ann-Marie Lewis.

Detaljer og relieffer Hvor Postdanmarks pakketerminal blev revet ned, er Danske Banks nye domicil, tegnet af Lundgaard og Tranberg, snart færdig til indflytning. Fra hovedindgangen i Bernstorffsgade vil man træde ind i et atrium i fuld højde, som der lige nu arbejdes på at gøre færdig.

Da alle tidligere bygninger blev revet ned, har der ikke været nogen historiske detaljer at bygge videre på. Derfor er der lagt vægt på at skabe detaljer i bygningernes facader.

– I Danske Banks facade er der relieffer for at lege med dybdevirkninger. For et nyt kvarter i København skal passe til bygningerne omkring sig og give en levende facade, der taler til menneskers øjne. Det er taget med over i The Stamp, og på tårnenes facade er savtakker,

der giver en speciel arkitektur. fortæller Ann-Marie Lewis.

Erhverv kickstarter Postbyens liv, men det grønne vil tiltrække alle – Vi ønsker at få mange aktiviteter ind i området, så vi får en blandet bymasse og en stor diversitet. Etape 2 er centrum af Postbyen., hvor vi bygger The Stamp, der bliver et super moderne kontorhus med en cafe i stueetagen, der vil være åben for alle, forklarer Ann-Marie Lewis: Kontorer og beboere vil kickstarte livet i Postbyen, men kvarteret er lige så meget for børnefamilier på udflugt eller

folk på gåtur og gerne vil nyde udsigten i eftermiddagssolen udover baneterrænet. Heroppe kommer et springvand, lavet af billedkunstneren Jeppe Hein, og en legeplads, der helt sikkert vil trække børnefamilier fra Vesterbro over i Postbyen.

Langs den ene side af Danske Banks domicil er ved at blive anlagt en grøn trappe, som fører op til byparken, der kommer til at gå hele vejen fra Hovedbanegården til Dybbølsbro.

Tekst af Malene K. Holm

Lars Blegvad Danielsen og Ann-Marie Lewis, projektudviklingsdirektører, Danica Ejendomme

Åbent fibernet til renoverings- og nybyggeri

LÆS MERE HER NORLYS.DK/FIBERNETVAERK

De gammeldags postkasser er snart fortid

Den gammelkendte røde postkasse, som de fleste nok husker fra deres ungdom, er snart et historisk klenodie, som vi kommer til at se på museum i fremtiden. For de gammeldags postkasser kan ikke længere følge med tiden, da onlinehandlen er kommet for at blive. Og pakker sendt fra firmaers lagre og direkte hjem til privatadressen er nutidens forbrugeres foretrukne måde at handle på. Og det krav imødekommer Renz Group og SALTO Systems, der sammen står for de moderne digitale postkasseanlæg, som man ser flere og flere af rundt omkring i landet.

– Man kan sige, at vi hos Renz Group i samarbejde med SALTO Systems er på en fælles mission, hvor vi er i gang med at skabe en ny postkasseløsning i landet. Den gammeldags postkasse er ikke længere optimal, da handelsmønsteret har ændret sig i så væsentlig grad, både hvad angår karakter, hastighed og størrelser i forsendelserne, siger Kenneth Steinmetz, der er CEO i Renz Group.

– Vi er på sin vis blevet magelige på den gode måde, da vi går efter bekvemmelighed.

Vi vælger de letteste løsninger, og derfor står vi over for en transition fra den gamle pakke- og postkasseløsning til et moderne logistikcenter hos kunden – det være sig i rækkehusbebyggelser, på kollegier, i

Intelligente postkasser

Fakta er, at over 40% af alle forsendelser bliver returneret, så det stiller større krav til postkasseanlæg. Dette gør de elektroniske postkasseanlæg meget lettere, da kunden kan spare sig for turen ned til nærmeste pakkeshop – og turen sparet er tiden tjent. Som postkasseleverandør har Renz valgt at samarbejde med SALTO Systems.

– Den analog verden er på retræte, og alt styres i dag intelligent via mobiltelefonen, så vi opstiller et mindre logistikcenter hos den privat kunde.

Her kæder vi alle låseenheder sammen i en enkelt nøglebrik, så kunden kan nøjes med samme nøgle til f.eks. hoveddør, terrassedør, kælderrum, garageport, vaskerum og postkasseanlæg – mulighederne er uendelige, fortæller Kenneth Steimetz, der suppleres af Jesper Buch, direktør i SALTO Systems.

– Vi samarbejder med Renz Group i forbindelse med, at vores SALTO KS er det cloudbaserede IT-system, der ligger bag deres moderne postkasseanlæg.

Der er tale om en integration mellem SALTO Systems og Renz Group, hvor brugeren kan bruge samme adgangsmedie i form af en nøglebrik til postkasse, hoveddør, vaskekælder osv., siger Jesper Buch, direktør hos SALTO Systems, en af markedslederne og Nordens tredjestørste producent af pro-

dukter inden for området med adgangskontrol.

Der er generelt flere fordele for brugerne, når de kan nøjes med at bruge én profil og dermed nøglebrik til at sende og modtage post, låse deres lejlighed op og tilgå andre fællesfaciliteter. Systemet er enkelt og bekvemt for både brugere og administratorer.

– Det er et add-on og en convenience-løsning for alle parter, når man har et Renz-postanlæg

med adgangskontrol, da brugerne først og fremmest sparer tid i hverdagen, når de ikke behøver finde den nærmeste pakkeshop for at afhente en pakke, der er købt online.

Brugere og administratorer kan også sende pakker retur fra postkasserne, ligesom anlægget har større låger til brug ved større pakker, fortæller Jesper Buch, som naturligvis er tilfreds med, at SALTO via samarbejdet får adgang til en større kundegruppe.

Han påpeger, at vi har et andet forbrugsmønster i dag, hvor pakker ønskes leveret ved hoveddøren.

lejlighedskomplekser, forklarer Kenneth Steinmetz.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Adm.direktør Kenneth Steinmetz, Renz A/S

Jesper Buch direktør i SALTO Systems

Bæredygtigt byggeri er kompleksthvordan viser Verdensmål os vej?

Bæredygtigt byggeri er komplekst og tager mange år, før det ligger på rygraden. I boligprojektet UN17 Village vil NREP integrere alle 17 Verdensmål og skabe en metode for bæredygtigt byggeri. CG Jensen er i gang med udvikle den.

Hvad har sult i Afrika at gøre med et boligbyggeri på Amager? Umiddelbart ikke meget og så alligevel. I Ørestad Syd opfører totalentreprenøren CG Jensen og bygherren NREP boligprojektet UN17 Village, der bygges ud fra alle 17 Verdensmål og herunder 200 bæredygtighedstiltag.

Det er ambitiøst og målet er at opnå de højeste certificeringer og standarder indenfor både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med byggeriet har NREP som mål at skabe en metode for at bygge bæredygtigt, som vil kunne bruges af alle.

UN 17 Village ligger med gudesmuk udsigt udover Amager Fælled. I midten står det første CLT-byggeri herhjemme, der er bygget i højden. De øvrige fem boligblokke er betonkonstruktioner med træ- eller stålfacader, og sammensætningen af mange nye materialer har været et pionerarbejde for CG Jensen, da mange af dem ikke er udført før. Der er derfor lavet forarbejder, mock ups og tests på sammenføjninger af træ og beton, akustik, fugt og brand m.m.

Her har der ikke lige været Bygerfa-blade eller et kursus, fordi ingen har gjort det før, fortæller projekteringschef hos CG Jensen Anders Ikkala:

– At bygge bæredygtigt lige nu stiller langt større krav til faglig dygtighed hos projekterende og udførende. Det giver en form for skjult pres, når der endnu ikke er regler, som du kan holde dig til. Hvis du siger, at du bygger bæredygtigt, så skal du gerne kunne bevise det bagefter. Det skal jo helst ikke være sådan, at to DTU-studerende på en uge kan pille hele projektet fra hinanden bagefter og få det til at fremstå som, at man har fejlet.

Hybridbyggerier - når byggeriets CO2-aftryk skal ned

Når man skal sænke CO2aftrykket til under 12 kg per kvm fra 1. januar 2023, bliver valg af materialer centralt, siger Anders Ikkala:

– Så vi har set på alle materialer og spurgt, er det her materiale så bæredygtigt? I dag tager det meget længere tid at finde materialer, der kan bruges i et bæredygtig byggeri, for vi skal også tale med nogen, der har

viden om kemi og kan lave beregninger af det. Der går nok nogle år, før man føler, at man har rygradsviden til at kunne sige, at det her har vi brugt tidligere - det fungerer bare og er bæredygtigt.

Med nye løsninger opstår nye spørgsmål, både til akustikken

i CLT-byggeriet og fugt, hvis træet er udsat under byggeriet.

– Selvom træet er tykt, går lyden igennem i boligerne, som hvis du banker i en bordplade. Boligerne bliver derfor lydisolerede med gipsplader m.m., som betyder andre arbejdsprocesser ift. at få materialer bragt op i lejligheder-

ne og skulle have en tømrer til at gå og arbejde i lejlighederne, forklarer Anders Ikkala.

Se på ressourceforbruget Med 200 bæredygtighedstiltag er der meget nyt i UN 17 Village, og derfor kunne Anders Ikkala godt ønske sig flere standardiserede mål tænkt ind.

I et bæredygtigt byggeri skal langt flere materialer håndteres manuelt, og derfor behøver der måske ikke være 25 forskellige baderum, siger han:

– Jeg siger ikke, at vi skal bygge det hele ens. Det ville jo være kedeligt. Men jeg siger til de projekterende, at hvis der findes en kendt løsning, som vi tidligere har afprøvet for at vælge noget lidt anderledes, så skal vi tage den. For vi har rigelig med løsninger, vi skal ud og opfinde.

I måden materialerne bliver produceret på, har man også set på at sænke materialespild. Eksempelvis i produktionen af træfacadekassetterne var Anders Ikkala imponeret over, hvordan træproducenten med et computerprogram kan styre, at afkortersaven skærer længderne på CLT-spærtræet ud, så der nærmest ingen spildstumper er tilovers.

Bæredygtighed er nemlig også optimering og mindst muligt spild.

Verdensmål kan vise vejen Der skal bygges boliger til en voksende befolkning og samtidig må man ikke overforbruge naturens ressourcer. Er det er muligt?

UN Village byggeriet er tænkt som et åbent laboratorium – og ambitionen er at dele erfaringer med resten af byggebranchen, så man i fællesskab kan nå frem til at finde nye, bæredygtige metoder.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af CG Jensen

Når Øresundskollegiets 70er-blokke bliver renoveret

I renoveringen af Øresundskollegiet fra 1974 er udskiftningen af de markante røde vinduespartier en væsentlig vej til både energioptimering, bedre indeklima og trivsel, fortæller totalrådgiver Holmsgaard A/S og Mole Arkitekter.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos og renderinger af Øresundskollegiet, Mole Arkitekter

Øresundskollegiet er fodboldturneringer, tømmermændsbiograf, blokfester, men ofte også et ungt menneskes første bolig, køkkenhygge, nye fællesskaber og eksamenslæsning. Det ikoniske Københavner-kollegie fra 1974 ligger først på Amager og er tegnet af arkitekterne Hans Bølling og Alex Wancher. De 12 høje betonblokke danner hjem for omkring 1.500 beboere.

Siden sommeren 2021 har beboernes hverdag skullet fungere samtidig med flere hold håndværkere på skift er i gang med en totalrenovering af bygningerne. For efter 48 år trængte både vinduer og køkkener til at blive udskiftet, og vand- og afløbsinstallationer og faldstammer til at blive renoveret. Samtidig har kollegiets fællesarealer fået en opdatering med glas i de nye døre, der skaber mere transparens og styrker det sociale fællesskab. Desuden er dørene mod boligerne blevet udskiftet til mere lydisolerede og med nøglebrikker, så kollegiet på flere måder giver en mere tidssvarende ramme om de unges hverdag og trivsel.

Holmsgaard A/S er totalrådgivere på projektet, der er delt ud på tre hovedentrepriser.

Heraf er Mole Arkitekter med som underrådgiver på entreprisen for udskiftning af vinduer og døre. Vi talte med byggeleder Thomas Andersen fra Holmsgaard A/S og Thomas Wille-Garvin og Monique Kyhl fra Mole Arkitekter, der

er underrådgivere, om hvordan kollegiet er løftet op til nutidige energikrav.

Valg af energioptimering Renoveringsprojektet går cirka fem år tilbage, hvor Mole Arkitekter lavede tilstandsrapporter på vinduespartierne, der dækker mere end 50 % af facaden. Vinduerne var gamle og gav træk i boligerne, men også på

driftsomkostninger til løbende at skifte beslag og tætne dem.

– Det har været den bedste investering ift. at energioptimere bygningen. Vindueselementerne bringer vi op til moderne isoleringsstandard med tre-lags lavenergiglas, så man får nogle meget moderne vinduer ift. varmetab, siger Thomas Andersen.

– Halvdelen af kollegiet er bygget i beton, som vi aldrig kommer til at kunne optimere, og da man først begyndte at åbne op, kunne man se, at isoleringen ikke er, hvad man vil finde i nybyg. Der er valgt en opdatering, der lever op til den højeste energikrav, også i forhold til lydisoleringen er der stillet høje krav for blokkene ud mod gaden, siger Thomas Wille-Garvin, Mole Arkitekter.

Mere dagslys giver højere trivsel Øresundskollegiet er kendt for sine markante røde vinduespartier med en meget karakteristisk opdeling og takt.

– Vi valgte tidligt i projektet at ændre takten en smule, hvor glasset før gik helt ned til gulvet bag en lille radiator, og foroven

var et lukket blændfelt, som forstyrrede lysindfaldet. Derfor rykker vi hele partiet opad, som giver et isoleret felt bag radiatoren, og man kan virkelig mærke, hvordan lysindfaldet kommer længere ind i boligerne, som før kunne være lidt skumle i de små køkkener, fortæller Thomas Wille-Garvin, og Monique Kyhl supplerer:

– Foran vinduerne har vi lavet en bænk, så man kan opholde sig tættere på vinduerne. De nye vinduer har meget mere glasareal, så beboerne får større lysindfald, end de nogensinde har haft, og man kan åbne vinduerne mere op. På den måde kan beboerne bedre være i kontakt med ude og inde.

Opgradering af klimaskærm Indeklimamæssigt har det givet en stor forbedring, fordi kuldenedfaldet er blevet markant reduceret, fortæller Thomas Andersen:

– Mere lysindfald gør, at man får en større opvarmning via passiv energi fra solen. Derfor jo mere sollys du får ind i boligen, jo varmere bliver væggene omkring vinduet og inde i boligen varmet op af solen.

Thomas Wille-Garvin tilføjer:

– Når man bor i en bolig, hvor man ved, at vinduer er utætte og måske taper dem til, er man mindre tilbøjelig til at få dem åbnet, og nogle af kollegieboligerne kunne godt være rimelig indelukkede. Men med de nye vinduer vil man føle sig mere tryg ved at åbne dem op. Og det er rigtig vigtigt at kunne få frisk luft ind i boligen.

Om Øresundskollegiet:

- Den omfattende renovering blev stemt igennem på be boermødet d. 6. juni 2018.

- Med sine 1.024 lejemål er Øresundskollegiet Nordens største kollegium.

- I 2020 blev kollegiet en del af boligorganisationen PAB og overgik dermed til at være almene boliger.

- Kollegiet administreres til dagligt af boligorganisationsadministrationen FA09.

Og

wedi - intelligente løsninger

wedi

Traditionel konstruktion kræver en større indsats fra håndværkeren.

Det er mere tidskrævende og det er dyrere. Fra du starter til din brusevæg er klar til flisebelægning, tager det mere end 4 timer. wedi sanwell brusevæg med integreret niche monteres hurtigt, sikkert og effektivt på mindre end 30 minutter.

Det stabile vægelement med integreret niche er nem at indbygge og tilpasse, og fliserne kan monteres direkte på vægelementet. Sanwells vægelement har en bredde på hhv. 90 eller 120 cm.

Kontakt wedi på +45 4738 2329 eller info@wedi.dk

Byggebranchen skal være åben overfor brud med normen

Byggefirmaet Log Ladies nøjes ikke blot med at tilbyde klassiske tømrer- og snedkeropgaver, men yder en aktiv indsats for at få flere kønsminoriteter og kvinder ind i håndværksfagene og byggebranchen.

Der mangler ikke blot hænder i byggebranchen generelt, men der mangler også en diversitet og en større mangfoldighed i ansættelserne af håndværkere, hvis man spørger byggefirmaet Log Ladies. Undersøgelser viser, at kvinder kun udgør 4 % af den samlede arbejdsstyrke, og det kan ifølge Log Ladies ændres, hvis der sker en holdningsændring inden for håndværksfagene.

– Det gør, at håndværksuddannelserne ikke er attraktive for kønsminoriteter. Derfor holder Log Ladies oplæg på folkeskoler, efterskoler og højskoler samt afholder workshops, hvor de unge kan få et indblik i, hvad de kan forvente eller komme til at forandre, hvis de vælger denne vej i uddannelses- og arbejdslivet, siger Sini Ramm fra Log Ladies.

De unge får i workshops hos Log Ladies mulighed for helt konkret at prøve kræfter med, om håndværksfagene er noget for dem. Der er fokus på sikker værktøjslære, byggeglæde og musik, og opgaven kan f.eks. være at bygge en bænk. Men hvem er Log Ladies med deres egne ord?

– Vi er et byggekooperativ med afdelinger i København og i

Svendborg, som udfører alle former for tømrer- og snedkeropgaver som smårenoveringer af køkkener, isætning af vinduer og montering af terrasser. Vi er pt. fem ansatte, og vi arbejder for en dagsorden, hvor der også er rum og arbejde til dem, som ikke lige er cis-mænd – og for en mere demokratisk, bæredygtig verden, siger Sini Ram, 31 år, der er uddannet tømrer fra Roskilde Tømrerfirma og

NEXT i København for tre år siden.

Hun suppleres af Laura Heiberg Pedersen, 31 år, der også er uddannet tømrer og medkooperatist i Log Ladies. Navnet Log Ladies er en reference til den amerikanske tv-serie af David Lynch, Twin Peaks, hvor en af bipersonerne gik under navnet The Log Lady.

– The Log Lady betyder jo slet og ret Kævle Kvinden, og vi har valgt navnet, da vi gerne vil identificere os med trækvinder. I Twin Peaks gik The Log Lady rundt med en kævle under armen, og den kunne tale og spå om fremtiden, og hun videreformidlede dens analyser. Det er et lidt excentrisk univers, men vi kan godt lide det, og det er et godt og fængende navn, fortæller Laura Heiberg Pedersen.

Først og fremmest håndværkere

Da Log Ladies blev grundlagt i 2018 som koncept, var der fra start fokus på, at man gerne ville have flere kvinder ind i byggebranchen. I dag har de værksted i både København og Svendborg – og har mange opgaver.

– Vores etablering hænger sammen med det faktum, at der generelt er et fåtal af kønsminoriteter og kvinder i byggebranchen, og den norm vil vi gerne gøre op med. Vi afholder derfor workshops i separatistiske læringsrum for transpersoner, ikke-binære og kvinder, hvor de selv kan prøve kræfter med, om håndværksfagene og byggebranchen kunne være noget for dem, forklarer Sini Ramme, der understreger, at kønnet i hverdagen ikke fylder noget hos Log Ladies.

– Kønnet betyder først noget i vores workshops og i de debatter, som vi bliver inviteret til at deltage i. Det fylder meget, når vi er ude på skoler og holde oplæg om, hvordan det er at være håndværker. Så køn fylder mest udadtil, hvor vi prøver at ændre holdningen i branchen, siger Sini Ramm og påpeger, at Log Ladies bygger med fokus på bæredygtighed, et sundt arbejdsmiljø og at være dygtige håndværkere.

Alle skal kunne lære at bruge værktøj og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at bygge.

Genbrugs- og FSC-certificeret træ

Som byggekooperativ med fokus på diversitet og bæredygtighed ønsker Log Ladies – med deres demokratiske virksomhedsmodel – at indgå aftaler med andre virksomheder om at arbejde aktivt for en bæredygtig fremtid. Som de selv beskriver det på deres website, arbejder de for ”mangfoldighed, bæredygtighed og en mere demokratisk verden.”

– Vi køber FSC-certificeret træ til vores tømrer- og snedkeropgaver, men aftager også genbrugstræ fra f.eks. GENTRÆ hos STARK og indtænker generelt genbrugstræ for at gøre vores bidrag til byggebranchen mere bæredygtigt, siger Laura Heiberg Pedersen.

for, om man synes, at byggeri er sjovt eller ej. Jeg har f.eks. mødt en pige, som havde svært ved at koncentrere sig i skolen, men når hun byggede, havde hun ikke koncentrationsbesvær, forklarer Sini Ram.

Mangler forbilleder

En ting er at prøve håndværk og byggeri af, noget andet er at vælge at gå ind en branche, hvor man er minoritet i kraft af sit køn. Flere undersøgelser viser, at unge oplever, at det er svært at modtage kønsrelaterede kommentarer.

– Hvis man er den eneste kvinde på f.eks. byggelinjen på erhvervsskolen og senere på lærepladsen, er det let at føle et stort pres. Det er helt klassisk, at minoriteter presses til at bevise deres værd i højere grad end majoriteten. Derfor er det vigtigt, at man føler sig velkommen. Det skal branchen tage stilling til, men også den enkelte kollega og den generelle strukturering af fagene på de tekniske skoler, siger Sini Ramm og fortsætter:

Log Ladies har i 2022 fået støtte fra Tuborg-fondet i en toårig periode, så de kan udvikle deres workshops og oplæg på efterskoler og højskoler.

Men hvordan bliver byggebranchen mere attraktiv for transpersoner, ikke-binære og kvinder? På det spørgsmål lyder svaret fra de to unge Log Ladies, at man for det første skal vide, at det er en mulighed for alle køn at arbejde i byggebranchen. For det andet skal unge på et tidligt tidspunkt præsenteres for konkrete oplevelser med håndværk ved f.eks. at få stukket et værktøj i hånden og skulle bygge et eller andet.

Der er mange unge og især piger, der ikke har brugt værktøj før, og de kan ved at prøve det af, finde ud af, om det tænder det noget dem, forklarer Laura Heiberg Pedersen, der anbefaler en vekselvirkning mellem at bruge hænder og hoved, hvilket også er årsagen til, at Log Ladies laver workshops på skoler og efterskoler samt og samarbejder med ungdomsskoler.

– I København holder vi workshops, hvor vi præsenterer konceptet for de unge, som kan se, at en håndværker ikke behøver være en mand. Det er de kropslige erfaringer, der er afgørende

– Der bør ansættes flere lærere, som ikke er cis-mænd, så flere unge kan sig spejle sig selv i underviseren og dermed have større forudsætninger for at lykkes med et håndværksfag. Gode oplevelser spreder sig som ringe i vandet, men det gør de dårlige også, f.eks. med sexisme, som giver færre lyst til at gå ind i branchen. Mange kvinder falder fra, hvis der ikke er nogle at spejle sig i – og hvis man er transkønnet håndværker, er det endnu sværere. Derfor skal være en nultolerance over for mobning.

Skoleledere, lærere og håndværksmestre skal ifølge Log Ladies tage ansvar for og italesætte, at der ikke skal gøres forskel i ansættelse eller opstår negativ behandling uanset køn. Ellers bliver branchen aldrig mere mangfoldig. Laura Heiberg Pedersen slutter af med at understrege, at man ikke behøver være cis-mand for at have et håndværksfirma:

– Det er synd for branchen, hvis man bare henviser til, at ”hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så må man smutte”. Mangfoldighed vil være et gode for alle og behøver ikke være skræmmende. Tværtimod vil det være en berigelse, at alle ikke er ens.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Årets workshop på Roskilde Festival var en stor succes for Log Ladies.

Foto: Sigrid Ellesø

• 2 eller 3-lags termorude

• Støjreduktion op til 45 dB

• U værdi ned til 1,0 W/m²K

• Cv værdi op til 0,62

• Spar 2 m2 pr. etage i forhold til OTV

• DS/EN 12101-2

Jörg Brinkmann tiltrådt som ny CEO for H+H International

Jörg Brinkmann, 43, er 1. oktober 2022 tiltrådt som ny CEO for danske H+H International A/S, der er en af Europas største producenter af porebeton og kalksandsten. H+H International A/S driver 32 fabrikker i Nord- og Centraleuropa og beskæftiger mere end 1.600 medarbejdere i otte lande. Jörg Brinkmann kommer fra en stilling som europæisk CEO for James Hardie Europe, en markedsleder inden for byggematerialer, der indeholder fibercement.

Jörg Brinkmann har en alsidig ledelsesbaggrund inden for den europæiske byggematerialesektor. Han har stået i spidsen for James Hardie Europe, det tidligere Fermacell, i en periode med markant vækst og har haft ledelsesroller i både den europæiske og tyske del af organisationen siden 2011. Inden da var han marketingdirektør og i ledelsesgruppen i Tyskland for Xella.

Birger Hjelm ny salgschef hos Johs. Møllers Maskiner

En kendt skikkelse i entreprenørkredse, Birger Hjelm, skifter titel og ikke mindst funktion hos den danske Liebherr-importør og -forhandlere, Johs. Møllers Maskiner A/S. For små tre år siden vendte han tilbage til Johs. Møllers Maskiner A/S som key account manager. Nu er han udnævnt til chef for virksomhedens salgsorganisation. Det sker som en styrkelse af virksomheden og virksomhedens ledelse, oplyser administrerende direktør Leif Rudebeck Petersen. Han og Birger Hjelm kommer til at køre parløb i salgsledelsen, hvor den nye salgschef primært skal tage sig af udviklingen af markeds- og kundepotentiale, support til sælgerne og have den daglige kontakt til Liebherrs fabrikker i Kirchdorf i Tyskland, Colmar i Frankrig og Bischofshofen i Østrig. Samtidig beholder Birger Hjelm sine nuværende funktioner i Johs. Møllers Maskiners afdeling i Horsens.

Glaseksperten ansætter ny business controller

Jo Brocks Østergård, 40 år, er pr. 15. august 2022 tiltrådt som business controller hos Glaseksperten i Hjørring. Her skal hun blandt andet bidrage til implementeringen af en helt ny budget- og rapporteringsløsning, videreudvikle virksomhedens business intelligence-løsning, drive et lønsomhedsprojekt og optimere processer.

Jo Brocks Østergård, som er bosiddende i Hjallerup, er udannet cand. merc i applied economic & finance fra Copenhagen Business School, og hun er kommet til Glaseksperten fra stillinger som henholdsvis financial controller og commercial project manager hos Siemens. Derudover har hun arbejdet som controller hos Sanistål og økonomikonsulent hos Deloitte.

Pihl Koncernen byder to nye direktører velkommen

„Ingeniører uden grænser“, som er en organisation baseret på frivillige med en stærk faglighed. Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør i Pihl & Søn, har ønsket at skrue ned for tempoet og træder derfor tilbage fra sin stilling som adm. direktør for at fortsætte i en ny rolle i Pihl Koncernen.

årtier

ledende profiler valgt at overdrage posten til en ny generation. I samme ombæring fusionerer to driftsselskaber. Per Semmling, adm. direktør i LM Byg har valgt at gå på pension, for at få mere tid til familien og frivilligt arbejde, hvor der er behov, herunder i

Den nye adm. direktør i LM Byg bliver Frank Aarslew-Jensen, som har en stor andel i selskabets succes. Han har været en del af LM Byg de sidste 9 år og har derudover 15 års erfaring fra entreprenørbranchen i Pihl og Skanska. Gennem de sidste mange år har han været med til at drive LM Byg fremad, først sammen med grundlægger Carsten Mindegaard og siden med Pihl Koncernens CEO, Hans Anker Nielsen i front. Efterfølgende blev Frank Aarslew-Jensen udnævnt til direktør, hvor han det sidste 2 år har haft et tæt samarbejde med Per Semmling, hvor de sammen har varetaget vækst og styring af LM Byg.

Efter

i byggebranchen har to

A Airtox

Tlf.: 71 99 40 40 www.airtox.dk Sektion 3, side 16

Alfix Tlf.: 75 52 90 11 www.alfix.com Særtillæg om Svømmebade, side 12

B Bott Danmark Tlf.: 64 41 44 18 www.bott.dk Sektion 3, side 15

Bridgestone

Tlf.: +32 2 714 67 00 www.bridgestone.dk Sektion 3, side 18

Byg-Erfa

Tlf.: 82 30 30 22 www.byg-erfa.dk Sektion 2, side 10

C CG Jensen

Tlf.: 43 44 68 00 www.cgjensen.dk Sektion 1, side 8

D DAMPA Tlf.: 63 76 13 00 www.dampa.dk Sektion 2, side 8

Danica Ejendomme

Tlf.: 33 33 82 82 www.danicaejendomme.dk Sektion 1, side 4

Dansk Svømmeunion Tlf.: 44 39 44 50 www.svoem.org Særtillæg om Svømmebade, side 20

DUKO

Tlf.: 42 42 10 90 www.duko.dk Sektion 2, side 11

Dækbranchen Danmark Tlf.: 39 63 97 79 www.daekbranchendanmark.dk Sektion 3, side 18

F Fjordblink Tlf.: 86 49 46 22 www.fjordblink.dk Særtillæg om Svømmebade, side 8

I iTOOLS

Tlf.: 53 53 33 15 www.itools.dk Sektion 3, side 13

J Jacobi Tegl

Tlf.: 75 12 53 62 www.jacobi-tagtegl.dk Sektion 2, side 4

Jens Jensen Murer & Entreprenør Tlf.: 96 10 84 00 www.jensjensen.dk Særtillæg om Svømmebade, side 16

Junckerhaven Tlf.: 46 49 61 03 www.junckerhaven.dk Særtillæg om Svømmebade, side 10

M Michelin Danmark Tlf.: 80 82 00 91 www.michelin.dk Sektion 3, side 18

Milwaukee Tlf.: 43 56 55 55 www.milwaukee.dk Sektion 3, side 14

Mole Arkitekter Tlf.: 70 70 74 18 www.moleark.dk Sektion 1, side 10

N

Newtek Tlf.: 21 24 24 54 www.newtek.dk Særtillæg om Svømmebade, side 18

Nordic Tech Tools Tlf.: 29 28 41 40 www.nordictechtools.dk Sektion 3, side 12

L Log Ladies Tlf.: 31 34 18 35 www.logladies.dk Sektion 1, side 12

O

OJ Ingeniører Tlf.: 75 62 34 99 www.ojas.dk Særtillæg om Svømmebade, side 14

P Panasonic Tlf.: 43 20 08 00 www.panasonic.dk Sektion 2, side 7

Per Aarsleff Tlf.: 87 44 22 22 www.aarsleff.dk Sektion 3, side 2

Pratec Group Tlf.: 70 27 50 50 www.pratec.dk Sektion 3, side 10

R Renz

Tlf.: 46 19 35 00 www.renzgroup.dk Sektion 1, side 6

Riwal Danmark Tlf.: 70 10 00 97 www.riwal.dk Sektion 3, side 4

Rådet for Større Badeog Vandsikkerhed Tlf.: 53 39 83 85 www.badesikkerhed.dk Særtillæg om Svømmebade, side 2

S Safe2Fall Tlf.: 66 10 91 01 www.safe2fall.dk Særtillæg om Svømmebade, side 4

Scantruck Tlf.: 96 14 71 47 www.scantruck.dk Sektion 3, side 6

SiteHub Tlf.: 30 65 43 90 www.sitehub.dk Sektion 3, side 8

Steelwrist Tlf.: 81 45 55 66 www.steelwrist.dk Sektion 3, side 6

Systemair Tlf.: 87 38 75 00 www.systemair.dk Særtillæg om Svømmebade, side 6, 7

T

Teknologisk Institut Tlf.: 72 20 20 00

www.teknologisk.dk Sektion 2, side 2 & 6

Næste udgave af Bygge- & Anlægsavisen udkommer d. 5. december Vi sætter bl.a. fokus på:

DR-program om håndværk – Danmarks stærkeste

hænder

Vi ser nærmere på et nyt stort program på DR, hvor ti danske håndværkere konkurrerer med hinanden på tværs af fagområder. Hver eneste dag smøger flere hundrede tusinde danskere ærmerne op, spænder sikkerhedshjelmen og knokler hårdt for at holde Danmark i gang. De står op før de fleste, og de har de fysisk mest krævende jobs. I ‘Danmarks stærkeste hænder’ kæmper ti af Danmarks dygtige håndværkere på tværs af faglighed og styrke. Vi bringer i den forbindelse et stort interview med den 27-årige tømrer Sandra Jørgensen fra Næstved, som virkelig brænder for sit fag.

Tema: Beton

Der er et øget fokus på bæredygtighed i større byggeprojekter fra alles side, og da beton som materiale fylder meget på de større byggerier, sætter Bygge- & Anlægsavisen fokus på betonens rolle i den bæredygtige dagsorden. Samtidig er der sket en stor udvikling i forhold til at skabe en effektiv byggeproces, hvor man ved præfabrikerede elementer nedbringer potentialet for fejl og forsinkelser, hvilket er alfa og omega på de store byggerier. Vi taler med Rasmus Louis Frederiksen, CG Jensens projektchef på boligbyggeriet UN Village og betonsjak-formand John Olsgaard om hybridbyggerier, som helt konkret har medført, at betonsjakkets kompetencer er blevet opgraderet til også at kunne håndtere træ i egenproduktion.

MATERIALER & LØSNINGER

Bæredygtig

renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger

Vi har en absolut nødvendig målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030, og nu haster det! Det pointerer Grith Bech-Nielsen fra Teknologisk Institut, og hun fremhæver, at det er vigtigt, at vi begynder at begrænse egne behov og ser det smukke og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser.

Læs artiklen på side 6

Få styr på styrken i ældre murværk

Bygninger af murværk er en stolt dansk byggetradition, og hvert år renoverer vi ejendomme og murværk for millioner. Nye resultater fra Teknologisk Institut giver dokumentation for ca. 3 gange så store stivheder i de gamle mørtelfuger, som hidtil påvist, og det kan gøre renoveringen eller ombygningen af bygninger med ældre murværk både billigere og mere bæredygtig. Læs artiklen på side 2

Få styr på styrken i ældre murværk

Bygninger af murværk er en stolt dansk byggetradition, og hvert år renoverer vi ejendomme og murværk for millioner. Nye resultater fra Teknologisk Institut giver dokumentation for ca. 3 gange så store stivheder i de gamle mørtelfuger, som hidtil påvist, og det kan gøre renoveringen eller ombygningen af bygninger med ældre murværk både billigere og mere bæredygtig.

For nylig offentliggjorde Teknologisk Institut resultater fra et udviklingsprojekt, støttet af Grundejernes Investeringsfond, om styrkemåling i gamle mørtelfuger – og det er godt nyt for alle bygningsejere, der ønsker at renovere eller ombygge ældre murværksbygninger.

Toke Rask Frandsen er specialist i murværk og han er godt tilfreds med projektresultaterne, som gør livet både billigere og nemmere for bygningsejere der ønsker at renovere eller bygge ovenpå eksisterende murværk. Samtidig gør den nye måde at beregne styrken på, at renoveringen af murværk bliver mere bæredygtig – også bogstaveligt talt.

– I projektet har vi fokuseret på at skabe et nyt og validt beregningsgrundlag for at udregne stivheden af murværket opmuret med ren kalkmørtel som har opnået minimum 150 døgns styrken. Indtil nu har beregningsgrundlaget for stivheden været baseret på 28 døgns styrker, men ren kalkmørtel er langt fra færdighærdnet efter 28 døgn. Forventningen ved

projektets opstart var derfor, at der er større stivhed at hente for gamle bygninger, end normerne ellers foreskriver. I projektet har vi gennemført tests og efterfølgende udarbejdet den dokumentation, det kræver for at ændre beregningsmetoden for stivheden. Resultatet er, at man nu har dokumentation for ca. 3 gange så store stivheder i de gamle mørtelfuger, som har opnået 150 døgns styrken, forklarer Toke Rask Frandsen.

Længe ventede resultater Det overordnede mål med projektet var at gøre branchen i stand til at gennemføre renoveringer af murværk billigere og mere bæredygtigt end hidtil. Ved at anvende den nye beregningsmetode kan bygherre spare på forstærkningen af de eksisterende konstruktioner, og i højere grad bevare dem, hvilket sparer både ressourcer og økonomi.

– I praksis kan det have ret stor betydning for en bygningsejer, som gerne vil i gang med en renovering, fordi stivheden af murværket øges, hvilket giver en langt højere lodret

bæreevne. Behovet for forstærkende konstruktioner bliver dermed mindre, når der f.eks. skal opsættes altaner, eller rives bærende vægge ned, siger Toke Rask Frandsen, og fortæller, at resultatet fra projektet er indarbejdet i den kommende norm

DS11990 ”Bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner”.

Allerede nu foretager Toke Rask Frandsen og kollegaerne beregningen af elasticitetsmodulet efter de nye resultater, når de skal bestemme et murværks

styrkeparametre med X-bor. Og der er stor interesse for projektresultaterne fra branchen.

– Da vi offentliggjorde resultaterne på LinkedIn, blev det hurtigt et populært opslag og det var tydeligt at se, at mange i branchen har haft en opfattelse af, at kalkmørtlen var stærkere end det man hidtil har kunne beregne – men de har manglet dokumentationen. Den har de nu og det er fedt at se, at rigtig mange har brug for resultaterne af projektet, siger Toke Rask Frandsen, som har fået mange henvendelser fra forskellige dele af værdikæden, siden resultaterne kom ud.

Tid til tjek af murbindere Når talen falder på styrken af murværk og ikke mindst renovering, har Toke Rask Frandsen også et andet flag, han ønsker at hejse; Få styr på murbinderne i de ældre byggerier!

– Gennemtærede murbindere kan være årsag til, at en gavl kollapser, særligt i forbindelse med storme. Og selvom både myndigheder og forskere igennem mange år har advaret om,

at risikoen for gavlkollaps bliver større og større, fordi murbinderne bliver ældre og enten er tæret igennem eller ved at tære igennem, så er det langt fra alle bygningsejere, der er opmærksomme på problemet, siger Toke Rask Frandsen og fortsætter.

– Det var først i 1984 der blev indført et generelt krav om, at alle bindere i ydermure skal være rustfaste. Vi ved, at de mest udsatte murbindere er brugt mellem 1930 og 1984. Gennemtærer murbinderne, er der nedstyrtningsrisiko for murede gavle. Det sker heldigvis sjældent, men som bygningsejer, er det vigtigt at kende tilstanden på murbindere og hulmuren i det murede byggeri – ikke mindst i ældre byggeri. Det er nemlig bygningsejers ansvar, at bygningen er i forsvarlig stand. Det kan derfor være en god ide at få styr på tilstanden af murbindere inden efterårsstormene for alvor sætter ind, og skal man alligevel renovere – måske i forbindelse med en energirenovering, så er der i hvert fald ingen grund til ikke også at få set på murbinderne samtidig, slutter han.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Ny konference om tegl

TEGLDAGEN

1473 Kbh K

TEGLdagen giver dig den nyeste viden inden for tegl og de mange muligheder der er for et æstetisk, solidt og holdbart byggeri. Vi har sammenkaldt de ypperste eksperter i murværk og sammensat et helt forrygende program med en hel dag i teglets navn.

Hvordan klarer teglbranchen sig i den grønne omstilling?

Hvornår kan mursten og tagsten genbruges?

Kalkmørtel anvendt i nye konstruktioner

Molios beskrivelsesværktøj for murværk

Rapport fra laboratoriet Hør om årsagerne til skader i murværk

De 10 Bud - vejen til det fejlfri murværk

Match miljø og materialer korrekt

Få styr på fugten med fugtspærre, inddækning m.m.

Bliv klog på mørtler

Vi udfordrer et ekspertpanel Dialog om god byggeskik

Oplægsholdere og panel:

Charlotte Gudum (Byggeskadefonden), Poul Dupont Christiansen (Masonry), Lars Peter Salmonsen (Rambøll), Abelone Køster (Teknologisk Institut)

Moderator: Gitte Krusholm Nielsen

Tilmeld dig her molio.dk/kurser/konferencer/tegldagen

Hør om

Tagsten i kvalitet og fremtidens solcelletagsten

Ioktober var ni håndværkere fra 10-4 Tømmerhandel i Varde sammen med Jacobi Tegl A/S på fabriksbesøg hos Jacobi Tonwerke GmbH i Tyskland. På teglværket blev de modtaget af adm. direktør Günther Reese og fik en 2,5 times rundtur på teglværket.

– Det var en vældig godt tilrettelagt tur, hvor vi fik grundig viden om Jacobi Tegl og en forståelse af den måde, de laver tagstenene og brænder dem på. Vi fik et indblik i, hvad det kræver for at opnå den gode kvalitet, og det inspirerer én til at sælge produktet. De laver kvalitetstjek helt ned til den enkelte sten, som bliver lyttet til for at høre, om den har den rigtige lyd, fortæller Brian Thomsen fra 10-4 Tømmerhandel.

– På turen så vi alt fra forarbejdning af de cirka 600 ton ler, der dagligt kommer til værket, selve produktionen af tagsten, hvor modellen bliver presset, sendt til tørreskabet og til sidst overfladebehandlet – som man kalder for engobering. For i sidste ende at blive placeret på

store skinnevogne, som trækkes igennem de 130 meter lange ovne, siger Erik Jørgensen, adm. direktør i Esbjerg-virksomheden Jacobi Tegl A/S.

Lytter til tagstenens kvalitet Efter brændingen bliver alle tagsten testet for brud og fejl, inden de kan godkendes til afsendelse.

– Kontrollen af tagsten er stadig en manuel arbejdsopgave, som

endnu ikke kan erstattes af robotter. Kvalitetskontrolløren slår på samtlige tagsten med en stemmegaffel og udfører samtidig en visuel inspektion af form og overflade. Det er en særlig oplevelse, man sent glemmer, siger Erik Jørgensen.

Nysgerrig på solcelletagstenen Det nyeste skud på stammen er solcelletagstenen Stylist PV. Den var et af de største samtaleemner for 10-4s håndværkere,

og der blev interesseret spurgt ind til samtlige aspekter af systemet. Stylist PV bliver for alvor introduceret i Danmark i 2023.

– Der er sket meget siden de første traditionelle solcellepaneler blev introduceret på markedet, og med de nye solcelletagsten får man et langt pænere tag end med solcellepaneler på. På grund af energikrisen er der generelt stor interesse for solcel-

letagsten. I Tyskland har Jacobi kørt med den i halvandet år, hvor de har afprøvet og tilpasset den efter de første børnesygdomme. Så de har stille og roligt samlet viden og udarbejdet et produkt i en kvalitet, man synes, at man kan være bekendt at sende på markedet.

Det har været en forholdsvis lang rejse, men de har fået en god respons i Tyskland på de første Stylist PV, de har solgt.

Nu hvor der er opnået en sikkerhed i produktet bliver solcelletagstenene derfor rullet ud i hele Europa, siger Erik Jørgensen.

Hos Jacobi Tegl i Danmark vil vinteren gå med indkøring af Stylist PV, så man er klar til markedsføring i foråret 2023, forklarer han:

– Vi kan mærke en stigende efterspørgsel. Det særlige ved Jacobis Stylist PV er, at de er parallelt forbundet. For at udnytte en inverter i et 6 kW system, skal der bruges 5-600 af de her tagsten. De har en højere funktion end traditionelle solcellepaneler, fordi du ikke vil opleve samme udfald i ydeevne.

Er der én solcelletagsten, som ikke fungerer, vil de øvrige stadig kunne fungere maksimalt, fordi de er parallelt forbundet. Solcellen sidder på den enkelte tagsten, så du undgår de her plader på dit tag. Det bliver derfor en smukkere løsning, da man ikke får afbrydelser i rytmen i tagstenene og overfladen. I overfladen er stenene en lille smule mere blanke end almindelig tagsten.

Med en app kan man kommunikere med solcelletagstenene

Jacobi Tegl i Tyskland har også taget den nyeste teknologi i brug i solcelletagstenene, så boligejerne kan kommunikere med sine solceller, fortæller Erik Jørgensen:

– Man kommer til at kunne downloade en App til sit tag, hvor man bl.a. kan få overblik over sit systems ydeevne og hver enkelt Stylist PV’s aktuelle tilstand. Hvis der er en tagsten, der ikke virker, kan den nemt lokaliseres og skiftes ud.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Jacobi

Teglværket Jacobi Tonwerke GmbH i Tyskland.

Hotel Der Kronprinz

Håndværkere med 10-4 og Jacobi Tegl medarbejdere

wedi - intelligente løsninger

Byg

Traditionel konstruktion kræver en større indsats fra håndværkeren.

Det er mere tidskrævende og det er dyrere. Fra du starter til din brusevæg er klar til flisebelægning, tager det mere end 4 timer. wedi sanwell brusevæg med integreret niche monteres hurtigt, sikkert og effektivt på mindre end 30 minutter.

Det stabile vægelement med integreret niche er nem at indbygge og tilpasse, og fliserne kan monteres direkte på vægelementet. Sanwells vægelement har en bredde på hhv. 90 eller 120 cm.

Kontakt wedi på +45 4738 2329 eller info@wedi.dk

wedi

vægelement

integreret

Bæredygtig renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger

Bæredygtig renovering er også kunsten at begrænse egne behov og forventninger

Vi har en absolut nødvendig målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030, og nu haster det! Det pointerer Grith Bech-Nielsen fra Teknologisk Institut, og hun fremhæver, at det er vigtigt, at vi begynder at begrænse egne behov og ser det smukke og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser.

Vi har en absolut nødvendig målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030, og nu haster det! Det pointerer Grith Bech-Nielsen fra Teknologisk Institut, og hun fremhæver, at det er vigtigt, at vi begynder at begrænse egne behov og ser det smukke og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser.

Indlæg af Grith Bech-Nielsen, Center for Murværk, Teknologisk Institut

Indlæg af Grith Bech-Nielsen, Center for Murværk, Teknologisk Institut

VVi taler meget om bygningernes rolle i den grønne omstilling – herunder f.eks. bygningers CO2 aftryk, deres holdbarhed og levetid og deres energimæssige ydeevne.

i taler meget om bygningernes rolle i den grønne omstilling – herunder f.eks. bygningers CO2 aftryk, deres holdbarhed og levetid og deres energimæssige ydeevne.

Og heldigvis er der fortsat uudnyttede potentialer i byggeriet, der kan bidrage markant til reduktionen af Danmarks samlede CO2 aftryk. Bæredygtig renovering af den eksisterende bygningsmasse fremfor at rive bygninger ned og opføre nye er – alt andet lige – en for bygherrer og byggebranchen oplagt vej mod et betydeligt bidrag til realisering af 2030-målet. Det har flere rapporter tilmed dokumenteret.

Og heldigvis er der fortsat uudnyttede potentialer i byggeriet, der kan bidrage markant til reduktionen af Danmarks samlede CO2 aftryk. Bæredygtig renovering af den eksisterende bygningsmasse fremfor at rive bygninger ned og opføre nye er – alt andet lige – en for bygherrer og byggebranchen oplagt vej mod et betydeligt bidrag til realisering af 2030-målet. Det har flere rapporter tilmed dokumenteret.

I lyset af klimaforandringer og manglen på råstofressourcer,

I lyset af klimaforandringer og manglen på råstofressourcer,

lyder det simpelt og i virkeligheden oplagt, at vi selvfølgelig og ”bare” skal renovere vores eksisterende bygningsmasse og genbruge langt flere byggematerialer end vi gør i dag. Desværre er der en række strukturelle og teknologiske barrierer, som skal imødekommes og håndteres, hvis det fulde renoveringspotentiale skal og kan udnyttes og indfries. Det er der lige nu et stærkt fokus på at udrede og afhjælpe i branchen. Og det er godt.

lyder det simpelt og i virkeligheden oplagt, at vi selvfølgelig og ”bare” skal renovere vores eksisterende bygningsmasse og genbruge langt flere byggematerialer end vi gør i dag. Desværre er der en række strukturelle og teknologiske barrierer, som skal imødekommes og håndteres, hvis det fulde renoveringspotentiale skal og kan udnyttes og indfries. Det er der lige nu et stærkt fokus på at udrede og afhjælpe i branchen. Og det er godt.

Også vores ansvar at være omstillingsparate

Også vores ansvar at være omstillingsparate

Men måske har vi i den forbindelse for lidt fokus på vores egen rolle ift. at kunne udnytte bygningernes grønne potentiale optimalt. Min og din rolle og de barrierer, som knytter sig til vores evne og vilje til at

Men måske har vi i den forbindelse for lidt fokus på vores egen rolle ift. at kunne udnytte bygningernes grønne potentiale optimalt. Min og din rolle og de barrierer, som knytter sig til vores evne og vilje til at

tilpasse os den eksisterende bygningsmasse og de her iboende bæredygtige præmisser. Og ikke omvendt!

tilpasse os den eksisterende bygningsmasse og de her iboende bæredygtige præmisser. Og ikke omvendt!

Tilpasning som bl.a. handler om vores oparbejdede behov til størrelsen på vores boliger, vores forventninger til arkitektonisk udtryk og æstetik – herunder vores valg af f.eks. genbrugte versus nye materialer – både når vi bygger nyt og når vi renoverer.

Tilpasning som bl.a. handler om vores oparbejdede behov til størrelsen på vores boliger, vores forventninger til arkitektonisk udtryk og æstetik – herunder vores valg af f.eks. genbrugte versus nye materialer – både når vi bygger nyt og når vi renoverer.

Det er i hvert fald fristende at spørge, om vi i tilstrækkelig grad er indstillede på at renovere med genbrugte materialer? Er der i virkeligheden brug for, at vi gør en større indsats for at ændre vores syn på, hvornår noget er æstetisk og funktionelt tilfredsstillende at arbejde og bo i, hvis vi for alvor skal rykke på

Det er i hvert fald fristende at spørge, om vi i tilstrækkelig grad er indstillede på at renovere med genbrugte materialer? Er der i virkeligheden brug for, at vi gør en større indsats for at ændre vores syn på, hvornår noget er æstetisk og funktionelt tilfredsstillende at arbejde og bo i, hvis vi for alvor skal rykke på

genbrug og genanvendelse? Man kan også spørge om det er bæredygtigt, at vi bliver boende i vores énfamilieshuse, efter at børnene er flyttet hjemmefra og først flytter ud, når vi skal på plejehjem?

genbrug og genanvendelse? Man kan også spørge om det er bæredygtigt, at vi bliver boende i vores énfamilieshuse, efter at børnene er flyttet hjemmefra og først flytter ud, når vi skal på plejehjem?

Og hvordan nedskalerer vi det oparbejdede - og i virkeligheden oftest unødvendige behov for antal boligkvadratmeter pr. individ? Er vi i virkeligheden tilstrækkeligt fleksible og ’flytbare’ ift. at oppebære et måske mere bæredygtigt flow i vores bygningsmasse, så vi ikke skal bygge så meget nyt?

Og hvordan nedskalerer vi det oparbejdede - og i virkeligheden oftest unødvendige behov for antal boligkvadratmeter pr. individ? Er vi i virkeligheden tilstrækkeligt fleksible og ’flytbare’ ift. at oppebære et måske mere bæredygtigt flow i vores bygningsmasse, så vi ikke skal bygge så meget nyt?

Den helt store kunst Behovet for at renovere og transformere - genbruge og genanvende vores bygninger og de byggematerialer, som de rummer, er presserende. Det bæredygtige potentiale ligger

Den helt store kunst Behovet for at renovere og transformere - genbruge og genanvende vores bygninger og de byggematerialer, som de rummer, er presserende. Det bæredygtige potentiale ligger

derfor også gemt i vores vilje til at få så meget som muligt ud af så lidt som muligt. Derfor bør vi i langt højere grad se det store bæredygtige potentiale i kunsten at begrænse egne behov og forventninger.

derfor også gemt i vores vilje til at få så meget som muligt ud af så lidt som muligt. Derfor bør vi i langt højere grad se det store bæredygtige potentiale i kunsten at begrænse egne behov og forventninger.

Men det forudsætter et paradigmeskift i vores adfærd. Vi skal omstille vores krav og ønsker til materialer og overflader og vi skal ville se det smukke, funktionelle og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser. Vi skal evne at acceptere nye standarder og normer for, hvordan og hvornår vores boliger og kontordomiciler er renoverede – ’nye’ og ’nyistandsatte’.

Men det forudsætter et paradigmeskift i vores adfærd. Vi skal omstille vores krav og ønsker til materialer og overflader og vi skal ville se det smukke, funktionelle og fornuftige i genbrugte materialers patinerede overflader og i materialernes nye anvendelser. Vi skal evne at acceptere nye standarder og normer for, hvordan og hvornår vores boliger og kontordomiciler er renoverede – ’nye’ og ’nyistandsatte’.

For vi kan ganske enkelt ikke tillade os at fråse mere. Hverken

For vi kan ganske enkelt ikke tillade os at fråse mere. Hverken

med byggematerialer eller med kvadratmeter. Og det, at nå dertil, er måske den helt store kunst!

med byggematerialer eller med kvadratmeter. Og det, at nå dertil, er måske den helt store kunst!

’Bestseller’ i ny farve

Panasonics luft til luftvarmepumpe HZ

Flagship har i mange år været en af de mest efterspurgte modeller blandt Panasonics kunder. Særligt ejere af huse og sommerhuse af en vis størrelse er glade for den effektive og kraftfulde varmepumpe. Med en varmekapacitet på 3,6 kW ved -25 grader og energiklassificeringen A+++ er modellen særlig velegnet til det kolde nordiske klima, ikke mindst da den hjælper med at holde elregningen nede.

Nu kan HZ-topmodellen fås i en ny udgave i graphite grey, der lanceres på det danske marked i løbet af efteråret.

Nordisk design og bedre luftkvalitet

Farve og design har i dag stor betydning for valget af varmepumper. Den nye HZ Flagshipmodel i graphite grey fra Panasonic er designet i moderne stil med inspiration fra den nordiske indretning. Den passer derfor ind i de fleste hjem og miljøer.

Den nye model har indbygget nanoe X-teknologi, der er designet til at give et renere indeklima.

– Nanoe X kan reducere dårlig lugt, skimmelsvamp, pollen,

støv og ikke mindst visse typer bakterier og vira. Teknologien er især relevant for mennesker, der er generet af støv og pollen.

Den indbyggede teknologi kan bruges både ved opvarmning, køling eller selvstændigt, siger Country manager for Panasonic Heating & Cooling Solutions Danmark, Henriette Brune.

Nanoe X er en teknologi, der benytter og spreder hydroxylradikaler indendørs. Partiklerne findes i naturen og gør luften renere uden brug af skadelige kemikalier.

Styr varmepumpen med din stemme Panasonics nye flagship-model har indbygget wifi-styring, hvilket betyder, at man nemt kan forbinde den til sin telefon via Panasonics Comfort Cloud-app. Anvender man Google Home eller Alexa, kan varmepumpen også let tilsluttes disse systemer, så man kan ændre indstillingerne via stemmestyring.

I appen har man fuld kontrol over varmepumpens temperatur og energiforbrug. Er varmepumpen fx installeret i et sommerhus, kan den opretholde en lav temperatur til at vedligeholde huset og forhindre frostskader, mens man nemt kan øge temperaturen via sin telefon, så

der er varmt, når man ankommer til huset.

Om Panasonic Group

Panasonic er verdensførende inden for udvikling og produktion af innovative teknologier og løsninger inden for forbrug, boliger, bilindustri, virksomheder, kommunikation og energi. Per 1. april 2022 skiftede Panasonic Group til et driftsselskab med Panasonic Holdings Corporation som et holdingselskab med otte virksomheder under sig. Gruppen, der blev grundlagt i 1918, driver sin forretning ud fra grundlæggende principper om at hjælpe med at skabe et bedre samfund ved at tilbyde bæredygtige løsninger.

Ved udgangen af regnskabsåret 31. marts 2021 havde selskabet en nettoomsætning på 56,4 milliarder euro. Panasonic arbejder på at skabe værdi gennem innovation med et ønske om at gøre hverdagen enklere og dermed sikre et bedre liv for forbrugeren.

Udnyt digitalprint og skab akustiske designoplevelser

Med muligheden for digitalprint forvandles akustikpaneler til kunstværker, portrætter og nødvendig wayfinding. Alt fra store hovedsæder til børnehaver har fået øjnene op for mulighederne.

Der var engang, hvor akustikløsninger lignede det, de var: En praktisk løsning til et rum med dårlig akustik.

Men det var dengang.

Siden da har DAMPA, der er eksperter i akustiske metalløsninger til loft og væg, skubbet til opfattelsen af, hvordan akustik kan tage sig ud rent visuelt. Det betyder, at DAMPAs akustikløsninger i dag indgår som en integreret del af rummets design, bl.a. fordi metallernes egenskaber indbyder til leg med overfladen igennem f.eks. digitalprint. En teknik, der let forvandler akustikløsningerne til kunstværker, portrætter eller skilte, der hjælper, den besøgende på rette vej.

To fluer med et smæk

Dermed har man reelt forvandlet et praktisk-akustik-problem til en forskønnende eller oplysende ressource, fortæller Lone Rold, der er projekt- og arkitektrådgiver i hos DAMPA:

– Hvis man skal sige det lidt firkantet, så er det to fluer med et smæk. Tidligere var man jo tvunget til at montere akustikløsningerne på væggene, hvorefter den æstetiske- eller praktiske vægdekoration måtte passes ind, hvor der var plads. Med vores akustikpaneler i metal, får man begge dele i én og samme løsning, og det giver masser af nye muligheder, lyder det.

Fantasien er grænsen

Lone Rold fortæller videre, at muligheden for at lave digitale print på vægpanelerne er relativt ny, og at alt fra børnehaver til virksomhedernes ho vedsæder er begyndt at få øjnene op for produktet. Ikke mindst fordi kvaliteten er rigtig god – både når det gælder den akustiske dæmpning, som DAMPA har årelang erfaring med – men også med hensyn til den fototekniske kvalitet:

– Man kan i virkeligheden komme med et hvilket som helst foto i den rette størrelse,

og så er det muligt at gengive det på metalpanelerne. I banken kan der f.eks. printes den traditionelle kavalkade af tidligere bankdirektører på akustikpaneler, og i venteværelset på hospitalet kan der dekoreres med beroligende billeder af f.eks. valmuemarker. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, siger Lone Rold.

Robust og bæredygtigt En anden kvalitet, der har gjort DAMPA’s paneler populære i f.eks. børnehaver og skoler er deres bemærkelsesværdige robusthed. For ud over at sænke efterklangstiden, kan panelerne også tåle lidt af hvert:

– Den store fordel er jo, at de er fremstillet i metal. Rammer en fodbold et panel, går det ikke i stykker, og det mærke bolden afsætter, kan bare vaskes af.

Det er noget man er rigtig glad for, når man f.eks. har med en masse små krudtugler at gøre, smiler Lone Rold, og tilføjer at

metallet faktisk også gør vægpanelerne til en særdeles langsigtet øsning:

– Det er igen på grund af holdbarheden. Vores paneler skal ikke skiftes i tide og utide fordi de er blevet beskidte eller er gået i stykker. De bliver bare hængende år efter år og sikrer en god akustik samtidig med, at de nu også bliver en del af rummets egentlige udsmykning, lyder det.

Akustik og design i særklasse

DAMPA Silent Board og DAMPA Silent Board Flex tilbyder et væld af designmuligheder. Der kan digitalprintes direkte på akustikpanelerne, som desuden fås i alle RAL- og NCS-farver.

Endelig kan den akustiske perforation laves i forskellige mønstre, så det designmæssige udtryk bliver helt unikt.

Tekst af Frank Ulstrup

Malingsystemer i fugtig zone skal være robuste og vandtætte

Malingsystemer i vådrum har været anvendt gennem mange år på både tunge og lette vægge. Men anvendes der et malingsystem, der ikke er tilstrækkelig vandtæt eller robust, kan det give store problemer, f.eks. i form af skimmelvækst. Erfaringsbladet om malingsystemer fra BYG-ERFA anviser, hvordan disse udføres korrekt på skeletvægge i fugtig zone.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

Malebehandling i et vådrum er en del af et samlet malingsystem, som typisk består af ”vådrumsspartel”, grunder/primer, klæber, glasfibervæv eller glasfilt, evt. vævfylder og efterspartling samt færdigstrygning med maling i én eller flere omgange.

Bemærk, at der ikke må bruges en blanding af materialer fra forskellige systemer.

Almindelig malebehandling på skeletvægge i vådrums fugtige

zone er ikke en tilstrækkelig løsning, idet den ikke kan sikre væggens vandtæthed eller er tilstrækkelig robust til at kunne tåle stød og slag uden at blive skadet. Malebehandling i vådrum kan desuden blive misfarvet, hvilket især skyldes skimmelvækst, som kan optræde, hvor der er længere tids opfugtning, f.eks. pga. manglende udluftning eller aftørring.

Det anviser erfaringsbladet ’Malingsystemer til vægge i vådrums fugtige zone’ (ID-nr. (42)

22 04 21), der er forfattet af en række fagkompetencer, bl.a. Martin Morelli, civilingeniør ph.d. i Bunch Bygningsfysik. Det er dette erfaringsblad, denne artikel tager udgangspunkt i, forklarer han.

– Både vægge af uorganiske materialer og skeletvægge skal være vandtætte overalt– også ved samlinger og gennemføringer. Der kan kun opnås vandtæthed og tilstrækkelig diffusionsmodstand af malebehandlingen på væggene ved brug af de korrekte

malingsystemer og den rigtige påføringsteknik – som skal være anvist af leverandøren.

Brug af et malingsystem på vægge i vådrum kræver derfor sikkerhed for bl.a. vandtæthed, vanddamptæthed (diffusionsmodstand), vedhæftning, lagsammenhæng, modstandsevne mod stød og slag, rengøringsvenlighed, samt vedligehold af malingsystemet.

MK-godkendelse, krav og regler

Det anbefales generelt, at der anvendes malingsystemer med en MK-godkendelse, hvorved det sikres, at alle nationale krav til malingsystemet er opfyldt. En MK-godkendelse betyder bl.a., at leverandøren både skal dokumentere, at kravene er opfyldt, og stille en udførlig, dansksproget arbejdsbeskrivelse til rådighed. Denne godkendelse sikrer desuden, at kvaliteten af de anvendte produkter bibeholdes over tid. Ydermere er der flere krav og regler, malingsystemet skal opfylde.

– Bygningsreglementet (BR18, red.) stiller krav om, at der på skeletvægge og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal anvendes et egnet vand-

tætningssystem. I vådrummets fugtige zone (se figur 1, red) kan malingsystemer, der opfylder betingelserne for at opnå en MK-godkendelse, anvendes som egnet vandtætningssystem, siger Martin Morelli.

Han tilføjer, at SBi-anvisning 252 beskriver alle de egnede underlag for malingsystemer. For også på andre underlag, fx letbeton og murværk, bør der i vådrum kun anvendes malingsystemer, som opfylder betingelserne for at opnå en MK-godkendelse.

– Reglerne er desuden fulgt op af anbefalinger fra BUILD (tidl. SBi) og Danske Malermestre om helt at undlade brug af malingsystem i vådzonen, og det kan du læse mere om i erfaringsbladet, siger han.

Læs mere om materialekrav, skeletvægge og organisk materiale, dampspærre på ydervæg, vægge af uorganiske materialer, krav til udførelse, gode råd før, under og efter udførelsen – og ikke mindst kvalitetssikring i erfaringsbladet.

BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

Om BYG-ERFA

Et utæt hus koster på varmeregningen – hvad bør man undersøge?

Op mod 30 % af de helt nye huse ikke lever op til bygningsreglementets krav til tæthed, siger ingeniør og energikonsulent Kurt Lynge Christensen, der også er formand for faggruppen Klimaskærm under Danske Bygningskonsulenter. Et tæt hus er en vigtig forudsætning for en lav varmeregning, og det er ikke altid, at husets tæthed bliver undersøgt, inden de nye ejere flytter ind.

af Mikkel Weber Sandahl

Huset skal være så tæt, som bygningsreglementet kræver, og som rådgiveren har forudsat i energiberegningerne. Ellers vil energiforbruget blive højere end beregnet. Jo nyere huset er, jo større krav til tæthed vil der være forudsat i beregningerne af husets energiforbrug. Derfor er det også en god idé at undersøge, om huset er så tæt som forudsat i beregningerne.

Nye huse kan også være for utætte Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til huses tæthed. Selv helt nye huse kan ifølge de firmaer, der tester husenes tæthed, være så utætte, at de ikke lever op til bygningsreglementets krav til tæthed. Hvor mange nye huse, det drejer sig om, ved branchen ikke med sikkerhed. Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om, at et nyt hus bliver testet for tæthed, men det er ikke et krav i alle byggetilladelser. Alle nye huse har dog siden 2006 skullet opfylde bygningsreglementets krav til tæthed.

– I de tilfælde, hvor der er stillet krav om test af husets tæthed, ser vi, at 10-30 % af de helt nye huse ikke lever op til bygningsreglementets krav til tæthed, siger ingeniør og energikonsulent

Hvis det nye hus er så utæt, at det ikke lever op til bygningsreglementets krav, skal det tætnes. Det er som regel både besværligt og dyrt. Dampspærren sidder skjult i konstruktionerne og er derfor ikke ligetil at reparere eller skifte.

Undersøg husets tæthed med blower door-test

En bygningskonsulent eller energikonsulent kan undersøge, hvor tæt huset er, ved at gen-

nemføre en blower door-test. Resultatet er en værdi, der angiver hvor meget luft, der kan strømme ud gennem utætheder i huset. I nye huse er dampspærren i lette vægge og lofter en vigtig del af tætheden.

En dampspærre er en plastfolie, der limes sammen med f.eks. tape, og som limes til de øvrige bygningsdele med tape eller manchetter. Her er det vigtigt, at plastfolie, tape og manchetter passer sammen. Bent Bagge Nøhr, der er energikonsulent, bruger blower door-test til at undersøge om hans kunder rent faktisk har fået det tætte hus,

de har bestilt. Derfor har han erfaring med, hvilke årsager der er til utætheder.

– Når huset er utæt, er det oftest samlingerne, der fejler. Det kan være samlingerne mellem dampspærren eller samlingerne mellem dampspærren og de omkringliggende konstruktioner, forklarer Bent Bagge Nøhr.

Ifølge Bent Bagge Nøhr, opjusterer den projekterende ofte tæthedskravet, for at bygningen kan opfylde energikravet, men det sker uden at sikre, at vægge og lofter rent faktisk er så tætte, som den projekterende har forudsat.

– De projekterende er ikke altid klar over, hvor meget tætheden i praksis betyder for varmeforbruget i huset. Men det har utrolig stor betydning, siger Bent Bagge Nøhr og fortsætter:

– Hvis dampspærren er utæt, er det ofte fordi håndværkeren har brugt folie, tape og manchetter fra forskellige producenter. Tingene passer ikke sammen, og derfor opstår der utætheder.

Når man skal have bygget et nyt hus, bør man som forbruger bede håndværkeren om at bruge det, vi kalder et dampspærresystem, der indeholder alle de nødvendige dele.

Blower door-test udføres bl.a. med en ventilator isat yderdøren.. FOTO: Dansk Infrarød Inspektion, Bent Bagge Nøhr.

Så meget kan ejere af et tæt hus spare Firmaer, der tester tætheden af huse, rapporterer om utætheder i dampspærrer på over 100 % i forhold til det tilladte. For en ejer af et parcelhus på 205 m2 betyder en utæthed på 80 % over det tilladte en merudgift på 450 kr. årligt, hvis huset er tilsluttet fjernvarme. Huset vil bruge 11 % mere energi til opvarmning.

– Det er tosset, at bygningsejere risikerer fugtskader og en højere varmeregning, når udgiften til en tæt dampspærre er til at overse. Det er vanskeligt at finde en billigere eller lettere måde at spare på varmeregningen, end at kræve en tæt dampspærre, mener energikonsulent Lars Pedersen, der også er direktør for DUKO (Dampspærre- og UndertagsKlassifikationsOrdning). DUKO klassificerer uvildigt undertagsmaterialer, men er også klar til at klassificere dampspærresystemer, hvilket ifølge Lars Pedersen vil være en fordel for rådgivere, håndværkere såvel som forbrugere.

Klassifikationen sikrer ifølge DUKO, at dampspærresystemets egenskaber er undersøgt, og at det er let for rådgivere og håndværkere at finde det produkt, der passer bedst til den konkrete byggeopgave.

Systemerne er nemlig ikke ens. Nogle passer til en høj fugtbelastningsklasse, mens andre passer til en lav. Nogle fungerer kun i en uventileret konstruktion, mens andre kun kan anvendes i en ventileret konstruktion. Det er altså ikke ligetil at vælge det rette produkt. En klassifikation af dampspærresystemerne kan gøre valget lettere.

Fakta om DUKOs klassifikation af dampspærresystemer

– DUKO er klar til at klassificere dampspærresystemer.

– Klassifikationsordningen skal gøre det let at vælge et velegnet dampspærresystem ud fra den belastning, dampspærresystemet vil blive udsat for.

– Klassifikationen udføres i samarbejde med producenter og leverandører af dampspærresystemer

– DUKO blev stiftet i 2004 som reaktion på omfattende problemer med undertage.-, Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS (DUKO) ejes af Byggeskadefonden og DI Dansk Byggeri.

Kurt Lynge Christensen, der også er formand for faggruppen Klimaskærm under Danske Bygningskonsulenter.

Tekst

Dampspærre i loftet mangler her tætning til vindueselementet. FOTO: Nordjysk Bygningssyn, Lars Pedersen.

Døren der beskytter alt og alle.

Daloc Sikkerhedsdør skærmer dig ikke blot fra lyden af den glade, gøende hund. Den beskytter også mod brand, indbrudstyve, røg og mados. Døren har et unikt design, der sikrer holdbarhed og sikkerhed i mange, mange år. En sikker investering for dig og dine byggeprojekter – og for alle dem, der skal bo bag den.

Læs mere om den ultimative lejlighedsdør på daloc.dk

Stort Aarhusbyggeri skal vise effekten af grøn omstilling

Et kontorbyggeri på Mindet i Aarhus danner rammen om storstilet forsøg om fremtidens grønne byggeplads.

Læs artiklen på side 2

Maskinparken er en vigtig del af den grønne omstilling

Kravene til reduktion af klimabelastningen i byggeriet bliver stadigt større – men den grønne omstilling går hurtigt, fortæller direktør for liftfirmaet Riwal, der selv er i fuld gang med at skifte til rent elektrisk udstyr.

Læs artiklen på side 4

Vinduesmontering

gjort lettere

God indretning af

varebilen

kan ses på bundlinjen

Der findes mange spændende nye varevogne, kassevogne og pick-up’s, der kan få dig fra A til B og som har en masse pladskapacitet til dit værktøj og dine materialer, men Mika Hamalainen fra firmaet Bott-Danmark mener, at der er mange håndværksfirmaer, som ikke kender fordelene ved en professionel bilindretning.

Læs artiklen på side 15

Stark Udlejning ønsker at finde innovative løsninger, som skaber bedre arbejdsvilkår for håndværkere. Derfor udlejer de det nye løfteværktøj UPCLIMBER, der letter arbejdsbyrden, når der skal monteres vinduer. Læs artiklen på side 12

Stort Aarhusbyggeri skal vise effekten af grøn omstilling

Et kontorbyggeri på Mindet i Aarhus danner rammen om storstilet forsøg om fremtidens grønne byggeplads.

Tekst af Tim Panduro

Et stort kontorbyggeri på Mindet ved Aarhus Havn skal under navnet Fremtidens grønne byggeplads visei hvilket omfang det er muligt at reducere både det globale klimaaftryk og byggegener i nabolaget.

Alt fra co2-effekten fra maskinerne og over til den grønneste og mest logiske indretning af skurbyen er i fokus i projektet, der gennemføres i samarbejde mellem en række virksomheder og institutioner.

Bygherre på projektet er er Olav de Linde, og hovedentreprenør er Per Aarsleff A/S, der har arbejdet på at finde grønnere metoder i en årrække.

– Vores arbejde begyndte længe før vi vidste, at vi skulle bygge højhuset på Mindet. Rigtig meget af vores klima- og miljøpåvirkning finder sted ude på byggepladserne, så nye løsninger på det område er en vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi, siger Rune Østergaard Haven, der er seniorfagleder hos Per Aarsleff A/S.

– Vi vil se på alt, der skaber emissioner, både i forhold til klima og CO2 og i forhold til alt det, der kan genere naboer

med støj, støv og vibrationer. Det er en stadigt større udfordring efterhånden som byerne fortættes.

Både arbejdsmetoder og brændstoftyper i spil, fortæller Rune Østergaard Haven og nævner som eksempel, at der bores pæle

ned i stedet for at installere spunsjern til byggegruben for at reducere støj og vibrationer.

Brændstof i fokus På brændstoffronten er diesel skiftet ud med biobrændstof, der produceres på restprodukter fra fødevareindustrien.

– Vi har gennem årene testet hele vores maskinpark med biobrændstof. Det gør meget ved CO2-aftrykket, selv om vi ikke er helt emissionsfri, siger han.

– Vi glæder os til at få yderligere dokumentation for, hvad skiftet til biobrændstof har af effekt på den samlede udledning.

Den dokumentation leveres blandt andet af Teknologisk Institut, der også fokuserer på en lang række andre faktorer på byggepladsen.

– Vi måler hvor meget maskinerne forurener, hvor meget energi, de forbruger og hvor godt de performer både på det anvendte biobrændstof og på konventionelt diesel. Mig bekendt er vi de eneste i Danmark, der kan rulle ud med det mobile måleudstyr, der også bruges til at teste personbiler i forhold til de gældende krav, siger Lars Overgaard, der er projektleder på Teknologisk Institut.

Målet er at give entreprenørbranchen tilgaang til præcis viden om maskinernes effekt på begge brændstoftyper – og hvad det betyder for blandt andet brændstofforbrug, udledning af partikler og CO2-udledning.

Fremtidens elektriske maskiner

I Aarhus laves forsøg med mindre elektriske entreprenørmaskiner – og fremtiden byder på stadigt større elmaskiner. Det vil stille nye krav til infrastrukturen på pladserne.

– I dag får entreprenøren typisk byggestrøm fra de kabler, der lægges til selve bygningen. Men øget elforbrug vil give risiko for, at der skal bruges mere strøm end det. Så vi kigger på energibalancen, hvordan man skal planlægge opladning og mulighederne for energilagring onsite,’ siger Lars Overgaard.

Fremtidens grønne byggeplads

Fremtidens grønne byggeplads er et samarbejde mellem Per Aarsleff A/S, CP, Volvo Entreprenørmaskiner A/S, Airlabs Denmark, Alumichem A/S, Purefi A/S, Aarhus universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDPprogram og gennemføres i tæt samarbejde med bygherre Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S.

Maskinparken er en vigtig del af den grønne omstilling

af Tim Panduro

Bygge- og anlægsbranchen har gennem årene haft en kedelig topplacering, når listen over de største syndere inden for udledning af klimaskadeligt CO2 er blevet opgjort i Danmark.

Både lovgivere og brancheorganisationer har da også rettet blikket stift mod byggepladser, produktionsvirksomheder og andre dele af den vidtforgrenede danske byggebranche i forsøget på at nedbringe udledningen.

Fra 2023 bliver Bygningsreglementet udvidet til at omfatte maksimalkrav til udledning fra større byggerier i hele deres livscyklus. Det stiller krav allerede i byggefasen og til branchen, der da også har sat gang i flere tiltag for at imødekomme de mange klima- og miljøudfordringer i bracnhen.

Det kom blandt andet til udtryk i foråret, hvor 24 organisationer i byggeriet lancerede et storstilet strateginetværk for bæredygtigt byggeri. Det kom efter, at et Folketingsflertal havde udpeget en stribe initiativer for at øge bæredygtigheden i brancherne.

Men ikke alle indsatser kører oppe på de helt store strategiske

nagler. Dagligdagen på byggepladser og renoveringsprojekter bliver også stadigt grønnere – og håndværkere og bygherrer efterspørger derfor grønne løsninger, der kan erstatte det traditionelle udstyr.

80 procent elektrisk Det mærker man blandt andet hos Riwal Danmark A/S.

Virksomheden kalder sig Danmarks største liftspecialist og er en del af den hollandske Riwal Group.

– For nogle år siden besluttede vi os for at lægge vores materiel om til eldrift. Det er ganske enkelt der fremtiden ligger, siger Claus Kromann, der er administrerende direktør for Ri-

wal Danmark A/S og ansvarlig for Riwal i hele Norden.

– Vores overordnede strategi er at være lagt helt om til el inden 2030. Lige nu er vi på 80 %, siger han.

Omlægningen er drevet virksomhedens hensigter om at være så grøn som muligt. Ud over

at levere grønne produkter, har Riwal Danmark indgået aftaler om grøn strøm med Energi Fyn som et led i ønsket om at få en grøn supply chain. Desuden har liftleverandøren satset på bæredygtigt arbejdstøj, el-firmabiler og energibesparende foranstaltninger på hovedkontoret i Odense og i lokalafdelingerne rundt omkring i Danmark.

Interesserede kunder Omstillingen kræver dog også interesse fra kundekredsen – og den er der i høj grad, fortæller Claus Kromann.

– Virksomhederne spørger mere og mere efter elektriske maskiner, siger han.

– Mange har en interesse i at gøre deres byggepladser så grønne som overhovedet muligt, og det indebærer selvfølgelig også elektriske lifte.

Hurtig udvikling

Udviklingen inden for elektriske entreprenørmaskiner og lifte går da også stærkt. De fleste gængse produkter kan det samme som deres CO2-udledende kollegaer, men på byggepladserne kan der stadig være lidt udfordringer, fortæller Claus Kromann.

– Der er jo behov for el til maskinerne, og det kræver en stærk infrastruktur på byggepladserne, når de skal håndtere elektriske maskiner. Men udviklingen går stærkt, og vi oplever en meget stor vilje og efterspørgsel i branchen, siger han og kalder Danmark et foregangsland.

– Vi er rigtig godt undervejs med den grønne omstilling herhjemme. Der er både vilje og interesse, og det er helt fantastisk at opleve, siger direktøren.

Tekst

The bio-based road binder

Før Efter

egen støvbinder

PROBLEMATIK

De fleste af os kender til det, at det støver på grusvejen; på vej til møde, på en byggeplads eller når der skal hentes maskiner på en plads. Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er ikke rar, støvet slider og skader også det dyre materiel, og derfor løfter vi undskyldende hånden til de mennesker, som vi udsætter for det; fordi, hvad kan vi ellers gøre?

VI GØR NOGET

Entreprenør Flemming Søndergaard satte sig for, tilbage i 2008, at finde et støvbindingsmiddel der kunne afhjælpe problemet, men han ville ikke godtage de traditionelle produkter. Kravet var for ham, at det skulle være naturligt, miljørigtigt og effektivt, og samtidig måtte det ikke være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand – og skulle samtidig være biologisk nedbrydeligt. Løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex(lignin), som produceres i Sarpsborg af Borregaard.

PRODUKTET

Årsagen til at Dustex er en klog og miljørigtig løsning, skal findes i det, som produktet består af; nemlig Lignin. Nordmændene udvinder Lignin fra grantræer, som er bindemidlet i grantræer. Da Dustex er miljøneutral, betyder det, at der ingen korrektionsskader er på maskineri og materialer.

TILFREDSHED

”Ved brug af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, entreprenører, plads-folk, ingeniør m.m. Det kan vi se ved, at når først de har prøvet Dustex, ja så kommer de altid igen”, fortæller Entreprenør Flemming Søndergaard, som i dag er importør af Dustex til det danske marked.

MILJØ

Ud over at Dustex er miljørigtig, er der kommet øgede fokus på byggepladsernes arbejdsmiljø. I takt med at virksomhederne er blevet mere miljøbevidste, er der også kommet et større krag til arbejdsklima/miljø. Så det er naturligt, at virksomhederne i byggeriet ser sig om efter alternativer metoder for støvbinder, nemlig Dustex

ARBEJDE

Dustex bliver sprøjtet ud over grusveje eller gruspladser enten af Søndergaards firma eller af den stedlige entreprenør, som kan blive oplært af Søndergaard i at gøre det rigtig

”Jeg kan kun sige, at hvis du sidder derude og kan nikke genkendende til problematikken; så skal du hive fat i mig, så vi sammen kan finde en løsning. Kontakt Flemming Søndergaard på 40335362

FAKTA

Dustex kan anvendes til at dybde stabilisere kørevej og pladser.

• Den første patentering af brug af lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år. Og mere end 10 år i Danmark

• Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres mere end 70 pct.

• Ved at erstatte cement eller bitumen med Dustex i forbindelse med dybdestabilisering af veje, kan CO2-udslippet reduceres med mere end 80 pct.

• For hvert 1 kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

• Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at nå de store CO2-reduktionsmål.

Kilde:

Fire gravemaskiner og et par skudsikre veste!

Når der er stor efterspørgsel på nye maskiner, som få kan levere, smitter det af på handlen med brugte maskiner. Og når en maskinleverandør altid er klar til at købe brugte maskiner, også selv om det ikke er i bytte for en ny, kommer der gang i løjerne.

– I starten af året solgte vi så stærkt, at vi simpelthen ikke

kunne holde maskiner på hylderne. Vi har været heldige både i ind- og udland med at købe en del løse maskiner uden indbytning., og det har sat gang i slutsedlerne. På årsbasis ryger der i omegnen af 1.000 maskiner gennem Brugtcentret, og vi eksporterer over 300 af dem, fortæller brugtcenterchef Hasse Juel hos Scantruck A/S, som har Skandinaviens største brugtcenter. Der er otte medar-

bejdere i afdelingen, som tillige får teknisk hjælp af Scantrucks værksted og serviceafdelingen.

– Når det kniber med, at fabrikkerne kan levere de nye maskiner, søger kunderne over til os i Brugtcentret, siger Scantrucks markedschef Dennis Faurby.

Nul dage

– En af vores store styrker er Scantrucks netværk hele verden

over. Vi er blevet rigtig dygtige til at finde maskinerne, og i dag kommer mange henvendelser den modsatte vej. Kunderne véd, at vi er hurtige, siger Hasse Juel:

– For brugt-køberne er det en stor fordel, at vi i Brugtcentret kører med nul dages leveringstid. Vi kan levere en let brugt maskine i perfekt stand og med fuldt udstyr her og nu.

Læsser og dozer til gummiplantage

– Hvis vi ikke køber ind, kan vi ikke holde flowet i Brugtcentret. Men det er langt fra alle de ældre maskiner, der kommer i arbejde igen i Danmark. Vi eksporterer også mange brugte maskiner, siger Scantrucks markedschef, Dennis Faurby.

Scantruck har blandt andet sendt en gummihjullæsser og en dozer til Elfenbenskysten, hvor

begge

– Vi har faktisk haft en forespørgsel fra Ukraine på skudsikre veste, våben og hjelme. Den kunne vi trods alt ikke klare. Vi holder os til brugte entreprenørmaskiner, konstaterer Hasse Juel.

maskiner fik ny ungdom i en gummiplantage. Og der er leveret maskiner til krigsramte Ukraine.

Brugtcenterchef Hasse Juel og markedschef Dennis Faurby ved et Weycorvalsetog, som Brugtcentret har købt i Tyskland og er klar til at sende ud på nye oplevelser.

Brugtcenterchef Hasse Juel (til venstre) og salgskonsulent Mikkel Balling ved en alderstegen Volvo-dumper. Maskinen er fra 1980 og klar til at vende hjem. Scantruck har solgt den til en kunde i Sverige.

Poul Dalby tjekker, at en Manitou 280TJ-bomlift er klar til at forlade Brugtcentret.

Spar tid og penge med NO DIG

Med G.C Entreprise behøver du kun én leverandør til dit anlægsprojekt. Vi kommer 360 grader rundt om dit anlægsprojekt, og når vi arbejder med styret underboring, arbejder vi ud fra NO DIG-metoden.

Med NO DIG-metoden er det ikke nødvendigt at grave jorden op oven på rør og ledninger i området, hvor der bores. Kontakt os også i forbindelse med: • Gravearbejde ifm. kloakker • Asfaltarbejde og fræsning • Vognmandskørsel

Rocky roads forude – tid til at skifte retning!

Vi skal nok betragte 2022 som en forsmag på fremtiden, hvis vi fortsætter i den nuværende retning. Der er dømt rocky roads forude. Fyldt med voldsomme klimarekorder, hvor hedebølger, tørke og voldsomt, uforudsigeligt vejr bliver normalen. For byggeriet vil fremtiden byde på stigende efterspørgsel, som i kombination med knappe ressourcer vil afføde stigende materialepriser og lange leveringstider. Hvordan det føles, får vi jo netop en forsmag på i disse måneder.

Mindre snak - mere handling 2022 er i sandhed et vanvittigt dramatisk år med krig og klimaforandringer, skyhøje energipriser og inflation. Ikke ligefrem den ønskede start på et årti, som vi efter Corona-krisen havde store forventninger til. Men lad os prøve at se det fra en anden vinkel. For når 2022 giver os en forsmag på fremtiden, så giver det os også en mulighed for at handle i tide. Det bør og skal få os til at reagere og udnytte alle muligheder for at gå nye veje, arbejde på nye måder og ikke mindst gøre tingene bæredygtigt.

Lige nu er der utrolig meget snak, men desværre alt for lidt handling. På byggepladsen forbliver tingene alt for ofte, som de altid har været. Måske er der lidt inkrementelle fremskridt, men ikke en transformerende forandring, hvor vi for alvor ændrer kulturen, tilgangen eller samarbejdsmetoderne. Jovist, det er udsagn, som bevidst er sat på spidsen for at fremme forståelsen. Men det ændrer jo

ikke på, at byggeriet er en svær størrelse, som gennem mange årtier har været mere eller mindre forandringsresistent.

Bæredygtighed skal ind i direktionslokalet Hvor kan forandringen så ske? Et godt sted at starte er hos de mange bæredygtighedsansvarlige, som dukker op i virksomheder i alle led af byggeriets værdikæde. Dygtige og inspirerende mennesker, der arbejder benhårdt på at ville gøre denne verden til et bedre sted. Men en væsentlig iagttagelse er, at de ikke for alvor får lov at spille

deres rolle fuldt ud og dermed opnår den nødvendige indflydelse på forandringerne ude på selve pladsen. De sidder i de fleste tilfælde uden for direktionslokalet og er begrænset på reelle handlemuligheder. De får lov at lægge planer, men planerne ender ofte som ofre for den nuværende modus operandi ude på byggepladsen. Hvis vi for alvor skal nå at dreje af i tide, så bliver vi nødt til at sætte bæredygtighed op øverst på virksomhedens dagsorden og lægge handling bag! Det betyder, at vi skal tage bæredygtighed hele vejen ind i direktionslokalet med

ressourcer, indflydelse og mod på forandring som de nødvendige følgesvende.

Lad os plukke de lavthængende frugter Og så er det vigtigt at forstå, at vi ikke kommer til at ændre byggeriet alene. Det kræver, at vi arbejder sammen og lærer af hinanden undervejs. Det kræver også, at vi hver især går ind og tager et ansvar på os. For vi har alle en vigtig rolle at spille. Uanset om man er bygherre, rådgiver, leverandør eller entreprenør på et projekt, så ligger der et stort ansvar for at bringe de nye bæredygtige løsninger i spil.

Men hvad så med omkostningerne? Det bliver jo dyrt. Det korte svar er nej. De bæredygtige løsninger behøver ikke være hverken dyrere eller koste på bundlinjen. Med blik for de stigende materialepriser, brændstofudgifter og lange leveringstider, så er der faktisk rigtig god fornuft i at gøre tingene bedre end i går. For der er lavthængende frugter at hente, hvor den grønne bæredygtighed går hånd i hånd med de sorte tal på bundlinjen:

Spild. I dag går 10-15 % af materialerne til spilde på pladsen - ofte fordi de ikke bliver behandlet ordentligt og dermed går i stykker. Hvis du behandler og opbevarer dine materialer ordentligt, kan du reducere materialeforbruget med mere end 10 %. En del af løsningen kan være at anvende et nærlager med løbende afkald. Dette kan også have betydning positiv betydning for antallet af

leverancer til pladsen. Det kan i den grad mærkes, når regningen skal betales.

Transport. I dag udgør en stor del af leverancerne til pladsen dag til dag-leveringer. Det betyder små og hyppige leverancer. Det er både en omkostning på bundlinjen, for klimaet og for omgivelserne. Ved at planlægge leverancerne og sikre fulde læs, er det muligt at reducere transporten ind og ud af pladsen med op til 50 %.

Arbejdskraft. I dag bruger håndværkerne på pladsen op mod 20 % af deres tid på at håndtere materialer - ofte uden at have de rette hjælpemidler eller metoder. Undgå spild af tid ved at lade andre faggrupper håndtere materialerne med

de rette hjælpemidler - så kan håndværkerne bruge tiden på at gøre det, som de er bedst til.

Bæredygtighed. I Danmark står byggeriet for 41 % af den samlede affaldsmængde. Ved at reducere spildet på pladsen, bruge materialerne effektivt og øge genanvendelses- og genbrugsprocenten bidrager vi alle til et mere bæredygtigt byggeri.

Den første indsats er stor. Den kan virke uoverskuelig og dyr. Men fremtiden er bæredygtig, og forandring kræver mod. 2022 fortæller os med store bogstaver, at vi inden længe har ryggen mod muren. Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv: Kan vi tillade os at lade være?

Partner & co-founder i SiteHub Frederik Krogsøe mener, den danske byggebranche skal reagere på energikrisen og de knappe resurser ved at arbejde på nye måder, hvor man ved at sætte bæredygtighed først for alvor ændrer kulturen, tilgangen og samarbejdsmetoderne.

Indlæg af partner & co-founder Frederik Krogsøe, SiteHub Frederik Krogsøe, SiteHub

SiteHub har på renoveringsopgave i Bredgade København haft samlet ansvar for materialelogistik og affaldshåndtering med integreret datafangst på alt, der ankommer og forlader pladsen.

Elektrificeringen af maskiner og materiel stiller nye krav til opladning

Byggepladsen bliver i stigende grad elektrisk. Og det er ikke blot værktøjet, men også minigravere, havetraktorer, større gravemaskiner og meget andet, der sættes strøm til. Og er der ikke direkte adgang til strøm, er en Offgrid Powerbank det, der skal til for at have strøm nok til en hel arbejdsdag.

af Lars Krogh

En grønnere, renere og mindre støjende byggeplads.

Pratec Group er et mindre firma fra Fredericia, der går omstillingen og de nye tider i møde med åbne arme. Virksomheden har stor ekspertise i netop Offgrid Powerbanks og tilbyder derudover flere andre produkter, der på forskellig vis imødegår fremtidens krav om en grønnere, renere og mindre støjende byggeplads.

– Indenfor de sidste par måneder har vi udvidet sortimentet med Pramac Mobile’s produkter, fordi vi har fået rigtig mange forespørgsler på mere grønne og bæredygtige produkter. De mange nye maskiner på el er med til at reducere både brændstofforbruget og CO2udledningen, men det kræver jo, at man “kan tanke” på byggepladsen, fortæller adm. direktør Uffe Pedersen.

Virksomheden tilbyder Powerbanks i tre forskellige størrelser: - SX model 3 – 10 kva

- MX model 10 – 30 kva

- LX model fra 20 – 60 kva

Powerbanks leveres med enten Gel- eller Lithium-batterier alt efter størrelse og brug.

Hybrid lystårne med op til 665 timer pr. opladning

Pramac Mobile tilbyder også hybrid lystårne med batterier. De findes i tre forskellige modeller, der kan oplyse op til 2.500 m², og batterierne holder op til 665 timer pr. opladning.

Udover hybrid-løsningerne har Pramac Mobile yderligere to andre serier indenfor lystårne. Den ene serie har dieselmotor og findes i 14 forskellige modeller. Den anden serie fungerer via 230 volt strømtilførsel.

Sortimentet spænder fra mindre lystårne med hjul og håndtag, der kan flyttes ved håndkraft til større modeller, der flyttes via gaffeltruck eller monteres som anhænger bag en bil. Lystårnene oplyser arealer fra 850 m² op til 8.000 m², og der er mere end 25 forskellige modeller at vælge imellem.

Byens reneste byggeplads

Pramac Mobiles mobile vaskeanlæg hjælper til med rengøringen ude på pladsen.

Vaskeanlæggene har alle et vandsystem, der filtrerer vandet, så det kan genbruges. Anlæggene har også en olieudskiller, der filtrerer olie og andet fra, så vandet er så rent som muligt til næste vask. Filtrationsanlægget fås med to forskellige tankstørrelser: 600 liter og 3.000 liter. Derudover har vaskeanlæggene kapacitet fra 1.200 kg. og op til 15 tons alt efter hvor store maskiner, man har behov for at rengøre. En ekstra bonus er, at anlæggene kan transporteres med rundt på pladserne, så det er nemt at holde maskinparken ren og præsentabel. Dette sender også positive signaler til omverdenen.

Pramac hybrid-generator - stor ydelse med mindre brændstof og CO2-udledning Pratec Group’s produktsortiment indeholder nu også flere hybridmodeller indenfor gene-

ratorer. F.eks. indeholder GRW 67P-generatoren den nyeste hybridteknologi, som nedsætter brændstofforbruget og CO2udledningen. Maskinen består af en dieselgenerator på 65 kva med Stage V-motor samt en batteripakke på 35 kva, hvilket giver en samlet kapacitet på 100 kva. Når man har behov for mindre ydelse, så bruger man batteriforsyningen, mens større behov varetages ved enten ren generatordrift eller samlet batteri- og generatordrift. Hybridmaskinerne er den reneste energiløsning til byggepladsen, hvis ikke man vælger en Mobile Offgrid Powerbank.

– Vi er nødsaget til at tænke grønt, og for os i byggebranchen betyder det, at vi skal tænke elektrisk. Vi vil gerne være et skridt foran og støtte op om de nye krav til klima og CO2 udledning, runder Uffe Pedersen af.

Fordelene ved Powerbanksbatterier:

• Reduktion af brændstofforbruget og CO2-udledningen

• Mindre støj på byggepladsen

• Billigere service og vedligehold

• Rigeligt med strøm til en hel arbejdsdag

Tekst

Driftssikkerhed er vigtigere end nogensinde før

Steelwrist opgraderer endnu engang på service og udvider med produktion og reservedelslager i Danmark.

Ien verden præget af usikkerhed er det vigtigere end nogensinde at have styr på, at alt fungerer som det skal i dagligdagen og at vide, at der er hjælp at hente, hvis noget

er nedbrud på en maskindel og det vil det lokale reservedelslager kunne være med til at sikre. Et andet tiltag er at udvide den danske service. I forvejen har Steelwrist både en

Løber du tør? Vi leverer dag-til-dag i hele Danmark

Det er aldrig rart at løbe tør for diesel – især ikke når der er travlt på byggepladsen. Hos YX kan vi levere Diesel i bulk fra dag-til-dag. Det betyder, at ringer du i dag, så leverer vi i morgen. Kontakt vores Erhvervsteam i dag og hør, hvad vi kan tilbyde dig.

Tekst af Tim Panduro

Vinduesmontering gjort lettere

Stark Udlejning ønsker at finde innovative løsninger, som skaber bedre arbejdsvilkår for håndværkere. Derfor udlejer de det nye løfteværktøj UPCLIMBER, der letter arbejdsbyrden, når der skal monteres vinduer.

af Nicholas Jungblut

Byggebranchen står overfor mange krav, der skal sikre, at håndværkere ikke bliver opslidte. Derfor er der brug for innovative løsninger. Her kommer UPCLIMBER ind i billedet – et nyt løfteværktøj, beregnet til at montere vinduer og facadeplader.

UPCLIMBER er udviklet af Jonas Møllenborg fra Nordic Tech Tools i samarbejde med håndværkerfirmaet Jakon, entreprenørvirksomheden Hoffmann og udviklerne fra Lolle & Nielsen Inventions. Værktøjet kan allerede lejes igennem Stark Udlejning, for som key account manager Anne Jürs forklarer, er det vigtigt for dem at være firstmovers.

– Der kommer hele tiden nye løsninger, og ofte finder vi dem på efterspørgsel af vores kunder. Vi er meget åbne overfor, når de kommer med opgaver, som vi endnu ikke har værktøj til. Så prøver jeg og mine kolleger at finde det og få det ind i vores udlejningen.

– Det er også derfor, vi har UPCLIMBER’en. Den er genial, fordi den løser rigtig mange udfordringer, især når man arbejder på stilladser. Da jeg havde været til møde med Jakon, hvor

vi kom til at tale om det her produkt, gik jeg derfor i krig med at finde ud af, om det var noget, vi kunne bruge.

UPCLIMBER har to elektroniske sugekopper og et wiresystem, som gør det muligt for en enkelt person at hejse og montere et vindue på op til 130 kg. Systemet kan enten

installeres på en skinne på et stillads eller med en løftestang, som hviler op ad facaden. Ud over vinduer kan UPCLIMBER desuden bruges til facadeplader og til at hejse murerspande eller lignende.

Arbejdsforhold på byggepladser

Når der skal introduceres nye metoder i byggebranchen, kræver det nogle gange en smule tålmodighed. Selvom UPCLIMBER stadig er ved at finde sit fodfæste i branchen, har Stark Udlejning allerede fået god feedback fra deres kunder.

– Vi hører fra håndværkerne, at lige så snart man har fundet

rytmen, så kører det bare. Indtil videre er det især de store byggefirmaer, der har taget godt imod værktøjet. De kan se idéen med det – de kan se at arbejdsgangen bliver lettere. Når det især er de store virksomheder, der er åbne overfor nye løsninger, skyldes det muligvis, at de også har et større

budget til bl.a. specialudstyr. Men hvis det er økonomien, der får de mindre virksomheder til at holde sig tilbage, har Anne en vigtig meddelelse til dem:

– Hvis en virksomhed har mellem to og hundrede ansatte, har de mulighed for at søge om tilskud til hjælpemidler gennem Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje om afprøvning af tekniske hjælpemidler. Det er også de små virksomheder, som kan få stor glæde af puljen, og de skal bare tage fat i os, for vi hjælper dem med at søge.

– Generelt må virksomhederne gerne tage fat i os tidligt, for vi vil rigtig gerne være med i processen fra starten. Når vi bliver

kaldt ud til et byggeri, hvor der f.eks. allerede er stillads og vinduer, kan det nemlig være sværere at finde frem til de gode løsninger.

At der findes høje krav til byggepladser og puljer til hjælpemidler understreger, at opslidning i håndværkerfaget er en problematik, der skal tages alvorligt.

For de mindre virksomheder kan det måske virke som et ekstra besvær at leje udstyr, som de endnu ikke har erfaring med, men det kan alligevel betale sig at undersøge mulighederne.

Og med hjælp fra Anne Jürs og hendes kolleger vil de nok opdage, at der findes flere effektive værktøjer, ligesom UPCLIMBER, der kan hjælpe med at lette noget af arbejdsbyrden.

Tekst

Hvad er værdien af et godt helbred?

Det er måske et passende spørgsmål, hvis man kvier sig ved prisen på et godt åndedrætsværn, eller hvis man rent faktisk har et hængende, men bare ikke får det brugt.

Bygge & Anlægsavisen har i dette nummer set nærmere på det australske produkt, CleanSpace2 turboværn fra leverandøren iTools:

CleanSpace2 er et såkaldt aktivt åndedrætsværn – også kaldet en overtryksrespirator, hvor en motor trækker luft ind gennem et filter, og sender det videre ind i masken. På den måde er der altid overtryk i masken, så forurenet luft ikke finder vej gennem eventuelle lækager mellem maske og ansigt.

Overtrykssystemet er selve essensen i et turboværn og går således igen på tværs af forskellige fabrikater. Men der er en række andre features, der adskiller CleanSpace-teknologi og design fra andre turboværn på markedet.

Følger åndedrættet

Det første er, at der er indbygget en sensor, der måler lufttrykket i masken 100 gange i sekundet. Det betyder, at motoren ikke pumper unødvendigt meget luft ind i masken, hvilket kan være generende og desuden resultere i forkølelse.

Motoromdrejningerne og dermed lufttrykket følger i stedet brugerens åndedræt, så omdrejningstallet øges, når vejret trækkes ind. Dermed forhindrer teknologien ikke bare, at der pumpes unødvendigt meget

luft ind, den giver også lithium polymer-batteriet en kapacitet på helt op til otte timer. CleanSpace Respirators kalder selv princippet for et ”demand flow system”.

Motor – lige i nakken Et andet forhold, der adskiller CleanSpace2 fra andre brands, er motorenhedens placering.

Hos de fleste sidder den ved brugerens lænd, og holdes på plads af et mavebælte. Motorenheden er så forbundet til masken eller hætten ved hjælp

af en slange, der hænger ned ad brugerens ryg.

Hos CleanSpace Respirators er ingeniørerne gået en helt anden vej. Her har man for at øge bevægelsesfriheden placeret motor og filter bag brugerens nakke. Det får hele setuppet til at veje mindre end 500 g, og forhindrer samtidigt, at diverse genstande griber fat i slange og bælte.

Overraskende tæt CleanSpace2 kommer med en hovedsele og med to nakkepuder, der gør det muligt at justere hele opsætningen individuelt. Dertil kommer naturligvis, at de to gummibælge, der forbinder motorenhed og maske, kan justeres i længden. De mange justeringsmuligheder og det forhold, at masken er fremstillet i en meget blød silikone, giver overraskende stor tæthed. En tæthed som undertegnede, der både har briller og skæg, ikke er forvænt med.

Lækager kan høres Dertil kommer også en tryghed i den lyd, som motorenheden

afgiver. Opstår der en læk mellem masken og brugerens ansigt, vil omdrejningstallet med det samme stige, og det kan høres. Altså ved man, at hele opsætningen bør justeres.

Dermed også sagt, at motorlyden er relativt kraftig, og at den måske kan være generende i længden. På den anden side vil man helt sikker ikke registrere den, hvis værnet f.eks. anvendes under arbejde med en vinkelsliber eller lignende.

Enkel betjening

Om betjeningspanelet er der kun at sige, at det er såre enkelt. Et enkelt tryk på ON/ Off-knappen bringer systemet i standby-tilstand – dog uden at motoren starter. Det gør den først – og helt automatisk, når brugeren tager den første indånding og trykket i masken dermed falder.

På samme måde stopper motoren af sig selv og overgår til standby-tilstand, når masken tages af. Efter tre minutter deaktiveres hele systemet.

Ud over den obligatoriske batteriindikator er CleanSpace2 udstyret med en filteralarm, som både blinker og bipper, når filteret har mindre end 15% levetid tilbage. Med en medfølgende studs er det desuden muligt at lave en såkaldt flowtest og dermed få et indtryk af filterets tilstand.

2000 gange renere CleanSpace2 er certificeret med P3 TM3-filtrering, hvilket giver en nominel beskyttelsesfaktor på 2000. Det betyder kort og godt, at luften inde i masken er 2000 gange renere, end udenfor, og at den maksimale tilladte lækage er på 0,05%.

Det betyder også, at man med CleanSpace2 eller et andet lignende turboværn er godt beskyttet, og at man forhåbentlig ikke ender som én af de op mod 250 håndværkere, der ifølge arbejdsmedicinsk forskning hvert år mister livet som følge af mikroskopisk byggestøv i lungerne.

De tal er værd at tænke over.

Tekst af Frank Ulstrup

CleanSpace2

og engleblid

Det har været en sand fornøjelse for Bygge & Anlægsavisens skribent, at han denne gang selv har fået lov til at teste et stykke værktøj. Og særligt fordi, værktøjet er en M12 FUEL, ¼” Hex, slagnøgle fra Milwaukee.

For den lille røde fyr skuffer bestemt ikke. Den kan derimod godt give anledning til lidt selvransagelse:

– For hvorfor i alverden har man aldrig anskaffet sig en batteridrevet slagnøgle?

Man kunne f.eks. have gjort det, før man monterede et helt pandepladetag, hvor mange af skruerne gik hårdt, og hvor resten var selvskærende, og skulle spændes med nænsomhed. Det ville have resulteret i mindre ømme håndled og langt færre overspændte skruer. Men som de siger: Man lever, og man lærer.

Stærk men engleblid Én anden ting, som undertegnede har lært, er, hvor meget power det er muligt at indbygge i et lillebitte værktøj på kun 129,5 mm i længden.

M12 FUEL leverer ikke mindre end 115 Nm i tilspændingsmoment og 136 Nm i løsrivningsmoment. Det er meget, og det skyldes ikke mindst den kulfrie

Powerstate motor, som kan indstilles i fire forskellige trin. Trin 1 – 3 regulerer omdrejningshastighed og moment, mens trin fire er til selvskærende skruer i f.eks. plademetal.

Her starter maskinen op med høje omdrejninger som sikrer, at skruen hurtigt får fat. Derefter reduceres hastigheden for til sidst at ende med en engleblid fastspænding af skruen.

Milwaukee kalder det Drive Control, og det er hverken for meget eller for lidt, det er lige tilpas.

Terpentin-testen…

Milwaukee Tool bryster sig af at producere værktøj, der kan klare lidt af hvert. Undertegnede har kun haft slagnøglen til test i nogle uger, og kan derfor ikke sige noget fornuftigt om den generelle levetid.

Derimod er han ganske uforvarende kommet til at lave sin helt egen kvalitetstest. Den er godt nok uortodoks, men må

alligevel sige et eller andet om nøglens design og kvalitet.

For at komme til sagen, så lykkedes det nemlig nærværende skribent at vælte en balje terpentin ned over slagnøglen, som han efterfølgende forventede at skulle sige farvel til. Men Sørme om ikke en afblæsning med trykluft og en lun nat i fyrrummet, bragte den lille fyr tilbage. Og i helt samme form: den spænder, løsner og lyder præcis som før. Sidstnævnte –den støj, der er uundgåelig i et hammerværk - er i øvrigt det eneste negative undertegnede har at sige. Men støjen gælder som sagt for hele slagnøglegenren, og opvejes så rigeligt af alt det andet.

Fakta Kort om M12 FUEL, ¼” Hex, slagnøgle 4-trins Drive Control med auto-stop-funktion Omdrejninger ubelastet: 1300/1900/3200/3200

Kompakt og kulfri motor Længde: 129.5 mm – vægt inkl. batteri: 0,9 kg. Op til 115 Nm i tilspændingsmoment og op til 136 Nm i løsrivningsmoment 1/4 firkant med friktionsring for hurtigt skift at toppe

LED-lys og kompatibel med alle Milwauee M12 batterier

Tekst af Frank Ulstrup

Slagnøglen

God indretning af varebilen kan ses på bundlinjen

Der findes mange spændende nye varevogne, kassevogne og pick-up’s, der kan få dig fra A til B og som har en masse pladskapacitet til dit værktøj og dine materialer, men Mika Hamalainen fra firmaet Bott-Danmark mener, at der er mange håndværksfirmaer, som ikke kender fordelene ved en professionel bilindretning.

Tekst af Sean Fitzgerald Coard

Bygge- og Anlægsavisen har talt med direktør Mika Hamalainen fra firmaet Bott-Danmark A/S, der er en af de førende producenter af bilindretning, arbejdspladssystemer og værkstedsindretning på verdensplan.

Sammen med licenspartnere og importører i hele verden opfylder de lokale behov individuelt – lige fra rådgivning og planlægning til montage. Hovedsædet i Tyskland samler de forskellige erfaringer og inputs fra alle lande for at kunne tilbyde hvert land innovative kvalitetsløsninger og dermed ideelle forudsætninger for effektiviteten i kundernes daglige arbejde.

Med en professionel bilindretning får du en helt anden arbejdsdag, der letter håndværkeren eller entreprenørens dagligdag, heriblandt overblikket. Det skal være tidsbesparende at finde dét værktøj, der skal bruges på hver enkelt opgave og det må ikke rode i dit køretøj. Derudover er det vigtigt med en bilindretning, der giver dig som medarbejder en høj sikkerhed.

Vidste du f.eks. at en færdigmonteret varevognsindretning med lavere vægt giver et mindre brændstofforbrug, hvilket reducerer din virksomheds CO2udledning. Det giver bl.a. din virksomhed bedre signalværdi til medarbejdere, kunder, såvel overfor omverdenen. Endvidere er du medvirkende til et bedre miljø nu og for fremtiden. Sidst men ikke mindst kan det ses på brændstofforbruget, hvilket gør at du kan få en bedre bundlinje.

Vi har konstateret, at hvis du laver en varevognsindretning selv i f.eks. aluminium eller krydsfiner, tager det dig ca. en dag at bygge. Men det anbefales at outsource denne del til en virksomhed, der har dette som en af sine spidskompetencer, som har hands-on og som ved hvad der vil virke for dig og din virksomhed. Samtidig har du færre udgifter til brændstof og sparede ressourcer på ikke at skulle montere varevognsindretningen selv.

Bott-Danmark A/S har tre ben i deres forretning, som er bilindretning, værkstedsindretning og produktionslinier. Først nævnte

forretningsområde tegner 8085% af omsætningen, hvilket gør at vi her på Bygge- & Anlægsavisen syntes, at det er relevant at kigge dem over skuldrene, da der kan være meget at hente på bundlinjen for landets håndværkere og entreprenører.

Flere og flere håndværkere og entreprenører begynder at have eldrevne køretøjer. Derfor er det interessant at høre nogle af de gode indspark Hamalainen fremhæver. Opbygningen skal være så let som muligt, f.eks. ved at benytte aluminium og

herved hiver man ikke en masse strøm ud af batteriet. Ofte vejer en opbygning 50-200 kg afhængig af varevognens størrelse. En anden ting der er vigtig, er at opbygningsmaterialerne er TÜV crash testet og godkendt, hvilket sker i Østrig og Tyskland. Samme forskrifter har de andre store aktører indenfor bilindretning. Tendenserne i markedet er sikkerhed og alsidigheden ved at man har et værksted på hjul. Håndværkeren har sit værktøj og tilbehør lige ved hånden. Endvidere bekræfter Mika Hamalainen vores konstateringer, at der er flere og flere virksomheder, der har fokus på skiftet til elbiler / elvarevogne, bl.a. grundet politikernes pres i storbyerne for en grøn udrulning, såvel signalet til omverdenen at man tager ansvar.

Der er stor konkurrence på markedet for bilindretning, men de er kun en håndfuld af specialiserede firmaer i dette felt.

Ny varebilsindretning kan spare en millioner i brændstof om året

En klimarapport som en stor entreprenør og håndværkervirksomhed har fået udarbejdet i.f.m samarbejde med en anden udbyder indenfor varevognsopbygning, viser at over 90% af deres CO2-udledning kom fra deres store vognpark på flere hundrede varevogne, hvoraf hovedparten havde bilindretning i krydsfiner. Tidligere brugte virksomheden en dag på at bygge bilindretningen selv, men har sidenhen valgt at få en færdig løsning i stedet. En Rådgivningsvirksomhed som bl.a. har bæredygtighed som speciale lavede beregninger på, hvor meget CO2 de kunne spare, hvis de ændrede hele deres vognpark med indretning, der har en lavere vægt end bilerne med krydsfiner. Her fremgik det, at der kunne spares ca. en halv million i brændstof om året med de nuværende brændstofpriser, når hele flåden havde fået ny indretning. Samtidig ville CO2 udledningen blive reduceret med forventeligt 90 ton CO2 om året.

Nogle af de ting vi har erfaret, som man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger at få en udbyder på markedet til

at varetage sin opbygning, er at funktionaliteten og sikkerheden er i top. At man som virksomhed kan flytte sin opbygning fra den ene vogn over i den anden vogn, når man ønsker at udskifte sin gamle varevogn. Her oplyser Mika Hamalainen, en opbygning kan gøres 2-3 gange, svarende til en holdbarhed på ca. 12 års virke. Opbygningen skal være alsidig, således at den kan bruges i forskellige henseende. Endvidere skal den matche til din dagligdag og fungere problemfrit. Miljødelen er også vigtig i disse tider og sidst men ikke mindst skal prisen også passe.

Ved at outsource sin bilindretning kan din flåde være ensrettet i modsætning til, når det er selvbygget af de forskellige medarbejdere. Med en ensartethed kan dine medarbejdere / kollegaer bytte køretøj, uden at det skaber udfordringer i dagligdagen, da alt har sin plads uanset hvilken vogn, der vælges til dagens opgaver.

Man kan ved en opbygning overveje at påføre solceller på taget. Herved slipper man for at ”køre rovdrift” på vognens batteri. Til gengæld lader man solcellerne komme med strøm til sit værktøj. Solcellerne på taget limes fast og ellers benyttes beslag. Hvis man vil have tagbøjler på sin varevogn, er det svært med beslag, det skal man lige være opmærksom på. Til gengæld ved brug af lim, er det svært at tage solcellerne af igen. De følger simpelthen med varevognen ved et salg.

Professionel bilindretning kan optimere arbejdsprocesserne, besparelser på bundlinjen, såvel medvirke til et bedre miljø.

Mika Hamalainen er direktør for Bott-Danmark A/S, der har bilindretning som sin spidskompetence, hvilket tæller 80-85% af firmaets omsætning.

Test: Sommer, sol og veganske sikkerhedssandaler

Sikkerhedssandalen FS22 fra Airtox er let, luftig og særdeles behagelig at have på. Eneste ubesvarede spørgsmål er, om det smarte power pro-snørebåndssystem kan klare strabadserne i længden.

Frank Ulstrup

Danske Airtox er helt ærlige om, at man ikke laver sikkerhedssko, der skal holde så længe som overhovedet muligt. For gør man det, går det ud over komforten, lyder det.

Og der er da heller ikke det mindste at udsætte på komforten i det par allround sikkerhedssandaler, som Bygge & Anlægsavisen har taget et nærmere kig på i dette nummer.

Faktisk er komforten i FS22, som sandalerne hedder, så god, at det lige så godt kunne være et par løbesko eller helt almindelige sneakers, man havde spændt på fødderne.

Og det vel at mærke til trods for, at sandalerne er udstyret med både tå- og sømværn.

Hemmeligheden bag

Hemmeligheden skal formentlig findes i sidstnævnte – sømværnet, som Airtox har sin helt egen opskrift på, og som kun vejer 32 gram.

Her er nemlig hverken tale om stål eller kevlar, som i traditionelt sikkerhedsfodtøj, men om det lette og fleksible filtstof, Whitelayer, som Airtox selv beskriver som en revolution.

Faktisk var det så revolutionerende, at man i 2019 satte rekord, da man præsenterede en sikkerhedssko i størrelse 42 på bare 285 gram.

De sandaler, som Bygge & Anlægsavisen har erhvervet er i størrelse 47 og tynger vægten med omkring 655 g.

Men de føles stadig som et par dansesko sammenlignet med undertegnedes gamle sikkerhedsstøvletter.

Veganer sandaler?

Hvad angår designet, beskriver Airtox det selv som minimalistisk, og det er ikke helt forkert.

De er ganske neutrale og ligner mere et par helt almindelige sko, end de ligner sandaler.

Det er da også udelukkende de fire store ventilationsåbninger på hver side af skoen, der i Airtox-terminologi gør det til en sandal.

Airtox kan i det hele taget godt lide at give den gas med sproget. F.eks. står der i salgsmaterialet, at skoens ”overdel er udført i vegansk læder”. ¨

Google kan dog berolige med,at det er det samme som kunstlæder, og at Airtox altså ikke laver

sko af veganere. Det er godt at vide, men om vegansk læder i denne sammenhæng er værre eller bedre end naturligt læder, skal være usagt.

Glem alt om sløjfer En anden feature, der også er ny for undertegnede, er det såkaldte power pro lace-snørebåndssystem.

Her skal man hverken kunne lave sirlige sløjfer eller dobbeltknuder for at kunne snøre sin sko. Det hele fikses let og elegant med en drejeknap og en skralle, som spænder det stålforstærkede snørebånd.

Skal man være skeptisk, kan man frygte, at skidt med tiden finder vej ind i mekanismen, og sætter den ud af spillet.

Men det er som sagt kun gætværk. Og skulle der opstå problemer, er det ikke værre, end at metalsnøren kan udskiftes med et helt almindeligt snørebånd.

32 gram Whitelayer erstatter kevlar og stål og er det værn, der skal holde søm og andre spidse genstande ude.

Tekst

Airtox FS22: Minimalistisk, let og fleksibel sikkerhedssandal.

”Snørebånd” Power pro lace-snørebåndssystemet er smart. Tiden vil vise, om det bliver ved med at være det.

ELEKTRISK MULTITRÆKVOGN

Terrængående multitrækvogn med tilpasningsmuligheder der dækker ethvert transportbehov på byggepladsen.

Til levering i januar 2023.

Fordele:

• Undgå tunge løft og arbejdsskader • Nem betjening • Terrængående

• Tilbehørsprogram / Add-ons til ethvert behov • Stærk kvalitet og høj sikkerhed • Godkendt og CE-mærket

Hvad betyder de milde vintre for valget mellem vinterdæk og sommerdæk?

Vejrforholdene ændres i disse år, hvilket har ændret bilisternes opmærksomhed på, hvornår der skal ”nye sutter” på varebilen aka nye vinterdæk. Mange risikerer derfor at blive overrasket, når kulden først rammer og varebilen glider lystigt på vejbanen. Samtidig er andelen af bilister, der vælger helårsdæk som en nem løsning steget.

af Sean Fitzgerald Coard

Efter, at bilisterne i en årrække har været meget opmærksomme på det halvårlige skifte fra sommer- til vinterdæk her i efteråret, har tingene ændret sig de senere år. Her har fraværet af tidlig frost og en lav risiko for sne fået bilister til at ”trække” dækskiftet lidt eller helt glemme vinterdækkene indtil frost og sne pludselig er over os.

Hos Bridgestone er der gode råd at hente, nu hvor efteråret banker på med mørke, regn, våde & kolde veje, hvilket stiller krav til din varebil. Gør din varevogn klar og kom sikkert gennem efterårets udfordringer vejrmæssigt. Bygge- & Anlægsavisen har fået Teknisk chef fra Bridgestone, Jesper Sørensen til at give sine bud på, hvad man som håndværker skal være særligt opmærksom på.

Tjek for begyndende rust, stenslag eller små sprækker i lygterne, hvor der kan trænge fugt ind. Herefter Tjek at alle dine lygter virker, heriblandt blinklys, bremselys og stoplys. Det kan være fatalt i efterårsmørket, hvis en pære er røget. Herefter tjek vinduesviskerne. Er de klar til at give dig frit udsyn ved f.eks. kraftigt regnvejr? Hvis gummiet er slidt, skal de skiftes.

Det kan du sagtens gøre selv ved at trille ned på tanken.

Vask bilen med en blød børste eller en svamp rundt om blinklys, lygter og nummerplade, så de er til at se. Vask også hjulkas-

ser, panelkanter og bag gummilister for at forebygge rust. Dét er ikke nok at køre i vaskehallen! Smør herefter viskearmen, alle hængsler, anhængertrækket og brændstofklappen og brug låseolie til alle låse, især dem,

du ikke bruger. Smør gummilisterne i dørene med silikone.

Har dine dæk revner eller andre skader?

Er de slidt uregelmæssigt, eller er mønsterdybden ved at være i den lave ende? Pas godt på –det kan give dig problemer, især på våde veje.

Jesper Sørensen anbefaler en mønsterdybde på minimum 3 mm for optimal sikkerhed på især våde veje. Sørg også for at dit dæktryk er højt nok, ellers har du forringet styre- og bremseevne. Herefter få tjekket at der er masser af sprinklervæske, olie, bremse- og kølervæske – og gennemgå luftfiltre, oliefiltre og kølerslanger. Sørg altid for at have ekstra sprinklervæske i bilen. Det kan være farligt at løbe tør på farten og miste udsynet mellem dagens arbejdsopgaver. Gør bilen ren indvendig og sørg for at støv, snavs og beskidte ruder gøres rent, da det er med til at skabe dug, som giver dårligt udsyn for dig som chauffør

Har du en elvarevogn, slipper du for nogle af punkterne, fordi den ikke har så mange mekaniske komponenter. I stedet skal du være mere obs på dine bremser, fordi du bruger dem mindre – derfor kan de have brug for

mere vedligeholdelse, f.eks. med at rense og smøre.

Bygge- & Anlægsavisen har også taget temperaturen hos Michelin Danmark. Tendensen er, at bilisterne er blevet lidt mindre fokuserede på, hvornår det er en god ide at få skiftet til vinterdæk. Hvor oktober tidligere var absolut højsæson, så strækker skifte-perioden sig nu langt ind i november og for nogle helt ind i december. En god idé er at få det gjort i tide og herved opstår der ikke stress i dagligdagen.

Vinterdækket derimod er designet til at bevare sin fleksibilitet i kulde og har et dækmønster, der er designet til de mere våde, fedtede og også rim- og isglatte forhold i vinterhalvåret. Test af sommerdæk og vinterdæk viser, at vinterdæk på kold og våd vej kan have op til 30 % kortere bremselængde – på is og sne bliver forskellen endnu større. Helt op til 19 meter ved 50 km/t[1]. Derfor skal bilisterne ifølge Claus Chouhan holde fast i de gode vinterdæk-vaner.

– Jeg forstår godt, at man måske slækker lidt på de gode vaner med vinterdæk, når vintervejret udebliver år efter år. Men fra et trafiksikkerhedsperspektiv er det ikke en heldig udvikling,

fordi sommerdæk ikke er beregnet til kulde. Mit råd er, at du får planlagt skiftet til vinterdæk i god tid. Selv om temperaturen i dagtimerne i oktober godt kan ligge over 7 grader, så tænk på, hvornår du oftest sidder bag rattet. Det er typisk i morgentimerne og i tidlige aftentimer, hvor det er koldere end midt på dagen. Så oktober er faktisk en god måned til at få booket dækskiftet. Men uanset, hvad du gør, så glem alt om at liste igennem vinteren på sommerdæk. Det er decideret farligt, siger Claus Chouhan fra Michelin i Danmark

Ifølge direktør Volker Nitz fra brancheorganisationen Dækbranchen Danmark skifter flere senere og senere deres dæk type, men det er stadigvæk 80-85 % af privatbilisterne, som skifter mellem sommer- og vinterdæk. Til gengæld halter man kraftigt efter i erhvervslivet, hvilket i høj grad kan undre Volker Nitz. Seneste undersøgelse udført i uge 4 af dæktypen i vinterperioden viste et nedslående resultat på blot 63 %, når vi taler vinterdæk på varevogne. Tal fra dækbranchen viser også, at andelen af bilister, der vælger helårsdæk, er stigende. I dag udgør helårsdæk ca. 10 procent af markedet.

Tekst

Det halter kraftigt i erhvervslivet at skifte fra sommer til vinterdæk, hvilket i høj grad kan undre direktør Volker Nitz fra brancheorganisationen Dækbranchen Danmark.

Det er ikke kun varevognen, der bør få et grundigt tjek. Du bør også gøre det på din egen personbil.

Slæbebådsløsninger

pipe laying projects in Yara Sea and towage from and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a lot knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging con struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and re cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a large part of the business with large scale projects in Germany, United Kingdom and as far away as Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.

Strong traditional values

• Bugsering

• Havneudvidelse

• Sværgodstransport

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right price and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and we can change or adapt quickly to any situation needed”

• Passagertransport

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works on the assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev

– Direkte adgang til branchens egne historier

Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægsbranche.

I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesværdige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, iPhone eller tablet, så snart avisen er på gaden!

Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

Vandsikkerhed skal tænkes bedre ind i projekteringen

Det mener Erik Bech, formand for Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, og han påpeger, at der er en støt stigning i antallet af ulykker, hvor mennesker falder i vandet ved et uheld. Sammenholder man det med, at der i de senere år bygges meget i havneområder, så er det på tide, at arkitekter, byplanlæggere og politikere sætter fokus på vandsikkerhed og indtænker forskellige former for afskærmning, når der bygges tæt på vand.

De fleste drukneulykker finder man, hvor mennesker er faldet eller kørt i vandet. Statistikker fra Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed viser nemlig, at drukneulykker ved fald på land, typisk sker ved havnekajer, broer og lignende – ofte langt fra kyster – og derfor mener formand Erik Bech også, at det er på tide med større fokus på risikoen ved at færdes på havneområderne i byerne:

– Det er klart den største ulykkestype, når en person falder i vand. Og det hænger sammen med, at der er en enorm forskel på, om man falder i vand uforberedt, sammenlignet med hvis man eksempelvis tager ud i en kajak. Derfor ser jeg en fare i den udvikling, som foregår i disse år, hvor havneområder er gået fra afspærrede, industrielle områder til rekreative områder, hvor der foregår en række aktiviteter med mange mennesker. Der har altid været mange boliger på Islands Brygge, men det er først i nyere tid, at man har fået den frie adgang til vand.

Vandsikkerheden er som, trafiksikkerheden var for 80 år siden

Erik Bech fortæller, at når han viser kolleger indenfor vandsikkerhed fra udlandet rundt i København, så undrer de sig ofte over, at der er masser af rækværk på vores broer, men ikke på vores havnearealer. Ifølge Erik Bech, halter lovgivningen inden for vandsikkerhed så alvorligt bagefter, at man kan sammenligne det med niveauet for trafiksikkerhed for 80 år siden.

– I Danmark er vi kendte for vores demokratiske adgang til kysterne og vandet, og i Rådet for Større Badeog Vandsikkerhed mener vi heller ikke, man skal hegne en hel havn ind: Der skal bare sættes ind der, hvor det giver mening, og derfor anbefaler vi, at man på udvalgte steder planlægger fysiske barrierer, ligesom vi har vænnet os til store blomstervaser i bybilledet som terrorsikring – man kan i virkeligheden ændre ret meget med enkle midler, fortæller Erik Bech og fortsætter:

”Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed tror på forebyggelse fremfor redning, og når man færdes i et lækkert, nyanlagt byrum, så er der en forventning om, at man ikke kan falde i vandet uden videre.”

– Der mangler lovgivning på området, så der kan tænkes vandsikkerhed bedre ind i projekteringen. Når entreprenører spørger os hvilke krav, der eksisterer, og vi må svare, at det er en vurderingssag, så falder interessen for at gøre en ekstra indsats for sikkerheden. Jeg foreslår ikke en rigid lovgivning, men man skal på én eller anden måde ansvarliggøre grundejerne i forhold til vandsikkerhed.

Forebyggelse fremfor redning

Den engelske professor i psykologi, James Reason mener, at alle ulykker kan spores tilbage til fire lag af sikkerhed, hvor ét af niveauerne er hvordan, folk bedømmer faresituationen, og det er ifølge Erik Bech den største kilde til de mange drukneulykker, at folk simpelthen ikke opfatter faren ved at færdes på havnen.

– Vi tror på forebyggelse fremfor redning, og når man færdes i et lækkert, nyanlagt byrum, så er der en forventning om, at man ikke kan falde i vandet uden videre. Fælles for både DOKK1 i Aarhus, Ofelia Plads i København og Aalborgs Jomfru Ane Gade er, at de er designet til, at vand og land skal gå i ét – hvor bølgerne skulper ind over belægningen og giver et flot syn. Men det er farligt, når det er mørkt, og det snyder folk. Jeg er ikke modstander af pæn arkitektur, men jeg er modstander af arkitektur, der kan forårsage drukneulykker. Arkitekter og byplanlæggere må udvise ansvarlighed, fortæller Erik Bech og uddyber:

– På lang sigt skal lovgivningen ændres. På kort sigt kan man tage hånd om det ved at indtænke vandsikkerhed i projekteringen – eksempelvis med bænke, der vender indad, så ryglænet fungerer som rækværk.

Der er mange rumlige muligheder for at arbejde med sikkerheden og skabe kreative rækværk, så man forhindrer, at folk balancerer på bolværket eller går tæt på kanten, hvilket, videoovervågning viser, ofte sker ved drukneulykkerne. Næsten alle drukneulykker ved fald kan forhindres, og jeg har svært ved at forstå, at vi bare skal affinde os med det.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Foto af Steffen Muldbjerg on Unsplash

Fysiske faldsikringsløsninger kan redde liv på de danske havne

Stålproducenten Scan Convert har udviklet en faldsikringsløsning ved navn Safe2Fall, der både er diskret og effektiv. Løsningen kan allerede ses på mange broer, men der findes et andet sted, hvor behovet også er stort.

Når stålproducenten Scan Convert gerne vil udbrede deres faldsikringsløsning Safe2Fall, drejer det sig ikke kun om at få flere kunder – det er også et spørgsmål om at redde liv. Og som ejer og projektleder Jes Bo Rennebod forklarer, kan de især se et stort behov ved havnefronterne i de danske storbyer, hvor der jævnligt sker ulykker.

– Havnene bliver gjort mere og mere attraktive for bl.a. studiemiljøer. Det er en del af urbaniseringen i dag, at vi trækker funktionerne helt ud til kanten, så vi kan få en flot udsigt. Det er rigtig lækkert, men det er også farlig. Rundt omkring i de danske havne sker der drukneulykker, som man principielt kan afværge, ved at bruge vores Safe2Fall-system.

Foruden det åbenlyse argument, at sikkerhedssystemet kan redde liv, har Jes Bo flere gode grunde til at implementere det netop her.

Enkelt og vedligeholdelsesfrit

Safe2Fall er et kassettesystem, der består af en fast stålramme med et metalnet, der monteres horisontalt på siden af en konstruktion. Ved at bruge et wiresystem, der optager noget af vægten, er kassetterne gjort så smalle, at de forstyrrer det visuelle udtryk mindst muligt. Når noget tung lander på nettet, registrer den enkelte kassette aktiviteten og sender en melding ind til et alarmsystem.

Faldsikringsløsningen er udviklet til at blive monteret på broer i samarbejde med entreprenørvirksomheden Per Aasleff, men materialerne gør det også muligt at bruge den på en havnekant.

– Stålrammerne er produceret af syrefast, rustfri stål. Det har en ekstremt lang levetid, og der er stort set ingen drift og vedligeholdelse. Selvom det er fremstillet til at blive monteret oppe i luften, har vi dermed sørget for, at det også er muligt at bruge i maritime miljøer.

Der findes andre løsninger, som er statisk beregnet og godkendt ud fra samme europæiske normer, men der er stadig store risici ved at bruge dem netop på broer og i havnemiljøer.

– De andre sikkerhedssystemer på markedet er baseret på net, som vi kender det fra bl.a. fiskeri eller under linedanseren i cirkus. Denne type løsning afbøder faldet, men personen kommer til at hænge i et niveau, som potentielt er dødeligt, for på broen kan man kan blive påkørt og i havnen kan man drukne. Safe2Fall adskiller sig markant fra de andre løsninger, fordi rammen og wiresystemet sikrer, at det eftergivelige net holder sin form.

Politiske beslutninger

Fra politisk side er der allerede fokus på problematikken vedrørende drukneulykker i de danske havne, men efter Jes Bo Rennebods mening er de eksisterende alarmsystemer ikke nok, for de omfatter sjældent en konkret, fysisk barriere.

– Det nemmeste ville være at sætte et hegn op, så man ikke kan falde i, men det fravælges ud fra nogle æstetiske betragtninger. I stedet sætter man termiske kameraer op, så en vagt kan råbe folk an, hvis de kommer for tæt på vandet. Det er fint nok, men det ændrer ikke ved, at man kan drukne, hvis man falder i. Det er simpelthen så lavpraktisk.

Det kan diskuteres, om de æstetiske hensyn er de korrekte at tage, men efter Jes Bos mening behøver kommunerne slet ikke gå på kompromis, hvis de vælger at sætte faldsikringsløsningen Safe2Fall op i supplement til de eksisterende termiske systemer.

– Det er diskret og kan placeres nede i vandkanten. Det er super nemt at montere og vedligeholde, og det kan klappes op, så det ikke forstyrrer noget infrastruktur. Desuden gør kassettesystemet det muligt at udbygge efter behov, og den teknik, der er brug for, er relativ billig. Derfor kan jeg ikke forstå, at der ikke er større interesse for at tage det i brug.

Selvom løsningen er relativt billig, skyldes det muligvis stadig økonomiske faktorer, at systemet ikke bliver set ved de danske havnekanter. Men hvis det er tilfældet, har Jes Bo et direkte spørgsmål til kommunerne: Hvad er prisen på et menneskeliv? Og kan det virkelig betale sig at lade være med at gøre mere?

Safe2Fall er statisk projekteret og beregnet – med afsæt i den europæiske norm 1263-1

Scan QR-kode

https://www.msn.com/da-dk/ video/news/derfor-druknerdanske-unge-nr-de-falderi-havnen-eksperiment/viXXXXXXX#SFeU4up6Y10_yt

Tekst af Nicholas Jungblut

Hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet?

Den stigende inflation har sat forsyningskæder under et massivt pres. Stigende priser er en realitet. Et sted at spare på energien for svømmehaller er ved at få mere vand i luften, siger Peter Thygesen, produktchef hos Menerga.

Tager man energi-brillerne på og kigger ind i byggeriet, ser tiden heller ikke ud til at være moden til investering i udskiftning af gamle anlæg til mere energibesparende, grundet de usikre inflationstider. Det vil ganske simpelt være en længere proces og dermed koste mere. Men noget skal der gøres, og det skal gøres nu.

Så hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet? Vil man gennem simple setpunkts-ændringer kunne sænke sit energiforbrug?

Husk den sociale bæredygtighed

Man fristes til at gøre drastiske ting, som at slukke for det varme vand i bruseren eller sænke vandtemperaturerne i bassinerne. Begge dele vil kompromittere den Sociale bæredygtighed (som bl.a. dækker over et sundt indeklima for de personer der opholder sig i svømmehallen), og dette kunne medføre færre gæster og et ubehageligt indeklima.

Koldt bassinvand vil for mange føles ubehageligt og ikke give den ønskede velværeoplevelse man søger i sit svømmehalsbesøg, og dette kan i værste fald betyde, at svømmegæsterne helt bliver væk.

Skal det bæredygtige perspektiv opretholdes, så kan vi altså ikke spare på den energi vi tilfører, men kun på den energi vi fjerner fra systemet, jf. termodynamikkens 1. hovedsætning. Løsningen er simpel, for ved at anvende de rigtige indekonditioner, skal vi skrue ned for friskluften. Og helt uden at vi mærker det!

Det handler om at begrænse afdampningen Mange har som tommelfingerregel, at lufttemperaturen skal være 2-4K over vandtemperaturen, for at mindske fordampningen. Det står i den tyske VDI2089 standard, som en huskeregel. Men kigger man på formlen for fordampning i samme norm, så vil man se at lufttemperaturen påvirker afdampningen med ca. 1/600 del pr. 1K. Det skyldes at der divideres med T, som er den gennemsnitlige værdi af vand- og lufttemperatur i Kelvin, der er den absolutte temperaturskala (°C + 273,13).

Ta’ energi-brillerne på

Stigende energipriser på baggrund af stigende inflation, er derfor heller ikke nogen undtagelse. De stigende energipriser er opstået meget pludseligt, og det ser ud til, at man fortsat ikke har set topniveauet endnu.

Værre er det med koldt vand i bruseren, så vil afvaskningen ikke blive ordentlig og man risikerer at der dannes ekstra THM’er i luften (temperatur, luftfugtighed og fjernelse af forurening), som skal ventileres ud.

Det der hovedsageligt bestemmer fordampningen er drivtrykket, som er trykdifferencen mellem partialtrykket af vand i luften (pD) og skillelaget (ps), der ligger over vandoverfladen.

Partialtrykket fra vand i luften er helt analogt med det absolutte vandindhold, ergo, des mere vand i luften,

Indlæg af Peter Thygesen, produktchef Menerga

des højere partialtryk og dermed mindre drivtryk, hvilket begrænser afdampningen.

VDI2089 foreskriver et partialtryk på 22,7 hPa, som svarer til 14,3 g/kg vandindhold. Man kan opnå dette vandindhold ved flere forskellige indekonditioner.

30 °C / 54 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (32)

29 °C / 57 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (30)

28 °C / 60 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (29)

Denne grænse kaldes også lummergrænsen og er et udtryk for, hvornår indeklimaet bliver ubehageligt at være i. I Danmark har vi ikke en norm på samme måde som i Tyskland, og det giver os mulighed for at arbejde med den følte temperatur. Den afhænger også af temperatur og fugtighed, som vi kender det fra Wind-Chill effekten eller kuldeindekset. Man kan bruge et heat-indeks til at bestemme den følte temperatur. Her vil man kunne se, at des mere vand der er i luften, des varmere føles det.

Hvis vi har et setpunkt på 30 °C / 54 RH% vil temperaturen føles som 32 °C. Så hvis vi ikke skal mærke ændringen, så kunne vi anvende:

29 °C / 64 RH% => 25,6 hPa = 16,1 g/kg - (32)

Det vil reducere afdampningen med 19% ved en vandtemperatur på 28 °C, pga. den øgede mængde vand i luften, hvilket man så kan reducere friskluftmængden med.

Men hvorfor så ikke bruge et setpunkt med 100 RH%, så man får mest muligt vand i luften? Her kunne vi med fordel anvende:

27 °C / 100 RH% => 35,6 hPa = 22,7 g/kg - (32)

Der er en fysisk grænse, ved 65 RH%, så begynder metaller at ruste. Da en svømmehals aggressive luft indeholder THM’er, vil selv rustfrit stål begynde at ruste. Af samme grund skal man være påpasselig med at gå over 60 RH% og helst gøre det i samarbejde med en specialist. Et setpunkt man kunne prøve er:

29°C / 60 RH% => 24,0 hPa = 15,1 g/kg - (31)

Det vil reducere afdampningen og dermed friskluftmængden med små 9% ved en vandtemperatur på 28 °C. Dette stort set uden at kompromittere indeklimaet.

32 °C / 60 RH% => 28,5 hPa = 18,0 g/kg - (37)

Det vil reducere afdampningen og dermed friskluftmængden med 38% ved en vandtemperatur på 28 °C. Det vil dog medføre øget varmetab igennem klimaskærmen med 8%, men totalset vil det betyde en klar energibesparelse.

Det kan være svært for svømmehallens indeklima at stabilisere den hævede temperatur, for derefter at sænke den igen i et relativt kort interval. Det afhænger meget af den enkelte svømmehal og dens tyngde. Des tungere ting er, des mere varme kan de optage, som derved skal afgives igen.

En anden udfordring eller begrænsning kan være det enkelte ventilationsaggregats evne til at regulere friskluftmængden ned. Det vil gøre det svært at få vandindholdet op i luften, da den tørres for meget. Alle ventilationsaggregater leveret med fabriksmonteret automatik, bør dog kunne absolvere en regulering af friskluftmængden.

Tør du energioptimere svømmehallens indeklima?

Alle svømmehaller er forskellige og den enkelte halinspektør har gennem erfaring fundet et indeklima, der giver færrest klager.

I disse tider bør man dog kigge på, om man kan få mere vand i luften ved at lave en setpunkts ændring. Dette skal gøres med hensyn til, hvordan badegæsterne og de ansatte oplever ændringerne. Man skal huske på den ventilationstekniske regel med ”Predicted Mean Vote”, som siger, at 5% altid vil være utilfredse med indeklimaet, da mennesker er forskellige i størrelse, form og isolering.

Skru op for varmen og spar energi!

Det vil typisk være livredderne der har det varmt i en svømmehal og også dem der kontrollerer og begrænser temperaturen, som også har en påvirkning af mængden af vand i luften. Men når svømmehallen er lukket, har man ikke længere en temperaturbegrænsning at tage hensyn til.

I svømmehallen lukkede timer, kunne man med fordel hæve temperaturen i svømmehallen til 32 grader. Her vil setpunktet se sådan ud:

Stort potentiale i driftsoptimering i svømmehaller og wellnesscentre

Hos Fjordblink oplever man ofte, at bygherrer og ejere mangler fokus på bassinernes driftsomkostninger – både når de bygger og når anlæggene er i drift.

om at spare direkte på energien og få mest muligt ud af det vand, vi bruger. Vi arbejder hele tiden med nye teknologier og metoder, der kan reducere driftsøkonomi og miljøpåvirkning.

Wellness i Grønland

Fjordblink har også mange opgaver med nyetablering af forskellige vandanlæg, hvor design, brugervenlighed og energihensyn skal gå op i en højere enhed. Et af de mere usædvanlige er ved at blive skabt på en ø ud for Grønland.

– Det er et unikt lille wellnesscenter til et hotel med blot 16 værelser. Det er en sauna og et udendørs svømmebassin, der hænger helt ude på kanten med udsigt over fjorden. Øen kan nås med skib om sommeren, og ellers skal man med helikopter. Planen er at lave et stålbassin, der kan transporteres i container derop, siger Henning Børgesen.

Et hotelophold er først rigtigt luksuriøst, når der er mulighed for at tumle sig i swimmingpools eller spabade og slutte af med en tur i sauna. Skal man score point hos ungerne, er en tur i badeland eller den lokale svømmehal et sikkert hit.

Gennem mere end 50 år har Randers-virksomheden Fjordblink både etableret og sørget for drift af bassiner, saunaer og andet udstyr til vandhunde. Kundekredsen er både hoteller, svømmehaller og private, der vil trække på den erfarne virksomheds innovative løsninger.

En af de faste kunder er Hotel Vejle Fjord, der gennem ti år har benyttet sig af Fjordblink til at optimere dets svømme- og badefaciliteter – både, når det handler om drift og design.

– Lige for tiden er vi i gang med at optimere den eksisterende sauna fra 100 milimeters isolering og til 200 milimeter, samtidig med, at den skal optimeres driftsmæssigt. Den får også et nyt udtryk, så den ser

mere moderne ud, samtidig med at den stadig matcher omgivelserne derude, siger Henning Børgesen, der er administrerende direktør i Fjordblink.

Renoveringen af saunaen har krævet et vist forarbejde i samarbejde med hotelejeren. Blandt andet er der etableret en midlertidig sauna, så hotelgæsterne ikke skal undvære den lune oplevelse i en kold tid. Hotellet i Vejle har ifølge Henning Børgesen et godt blik for, at optimering er både nyttigt og nødvendigt for at sikre både komfort og fornuftig driftsøkonomi.

– Energipriserne stiger, så det er sund fornuft at isolere for at reducere omkostningerne. Samtidig kan man benytte lejligheden til at opdatere design og forny sig. Vi ved, at der er et genrelt behov rundt omkring, blandt andet kunne mange offentlige svømmehaller tåle et friskt blik udefra for at gøre op med den vanetænkning, der nogle gange er i branchen, siger direktøren, der har været en del af Fjordblink i 30 år.

– I al den tid har vi arbejdet målrettet på at reducere forbruget mest muligt hos kunderne. Det handler både

De ekstreme klimaforhold i Grønland giver naturlige udfordringer, som Fjordblink har måtte finde særlige løsninger på.

– Hvis vi holdt bassinet opvarmet hele tiden, ville vi smide energien ud til fuglene. Så vi har valgt at lave en jordtank, hvor vandet kan pumpes ud, når bassinet ikke er i brug. Det kan fyldes på få minutter takket være kraftige pumper. Vandet holdes på en passende temperatur, og stålet bliver varmet op til 25 grader, inden vandet bliver pumpet i, så det ikke nedkøler vandet, selv om bassinet også skal bruges om vinteren.

Teknikken bliver også brugt af Fjordblink i wellnesscentre i Danmark. I stedet for at spabade har et panel, hvor brugerne selv skal holde øje med, om vandet er den rette renhed, bliver bassinet simpelthen tømt, når kemi-værdierne bliver overskredet.

– Det er ikke velvære, hvis man selv skal sidde og holde øje. Så er det lettere blot at konstatere, om der er vand i bassinet eller ej.

Tekst af Tim Panduro

Jes Bo Rennebod

Der er fordele ved at efterligne naturen i dit svømmebassin

Svømmebassiner uden klor skaber ikke kun en behagelig badeoplevelse, det pynter også i haven og på elregnskabet. Derfor ramte anlægsgartneriet Junckerhaven plet, da de introducerede konceptet til det danske marked.

af Nicholas Jungblut

Naturpools og svømmesøer oplever stor fremgang i udlandet, især i vores tysktalende nabolande, hvor konceptet er blevet udviklet. Herhjemme er interessen også stigende, fortæller Lars Juncker, grundlæggeren af anlægsgartneriet Junckerhaven, der egenhændigt har stået for udbredelsen på det danske marked. Siden 2008 har de bygget 60 anlæg over hele Danmark, og Lars fremhæver flere gode grunde til at hoppe med på bølgen.

– Det er en stor oplevelse at bade i vores svømmebassiner. De består af et lukket system med drikkevand, som bliver renset biologisk. Derfor skal man ikke bruge store pumper til at flytte vandet igennem kraftige sandfiltre, og man opnår en meget stor energibesparelse. Og så har vi mulighed for at skabe et design, der passer fuldstændig individuelt til haven.

Vandkvalitet og energiforbrug

Selvom en pool i haven nok er på mange danskeres ønskeliste, er det ikke alle, der har lyst til at bruge store mængder kemi og elektricitet på at rense den. Det er til gengæld ikke nødvendigt med en af Junckerhavens naturpools eller svømmesøer, for her foregår vandbehandlingen på en anden måde.

– Vi opnår badevandskvaliteten ved at efterligne processer fra naturen. I vores bassiner renses vandet biologisk ved hjælp af et vandrensningsområde, hvor det recirkulerer igennem et medie, så der dannes biofilm. Området samler skidtet fra overfladen og spiser de skadelige bakterier. Faktisk elimineres bakterier så effektivt, at en måling på 100 MPN/100ml E. coli reduceres til en tiendedel ved et enkelt bypass igennem filtret.

Så effektiv er naturen!

Systemet gør det altså muligt at undvære konventionelle pool-pumper og -filtre, og dermed bliver bassinet også meget billigere i drift. Dette erfarede bygherrerne, Solrød Kommune, i 2015, da Junckerhaven ombygge-

de deres gamle friluftsbad i Ruds Vedby, så det fik et biologisk rensesystem. I dag er energiomkostningerne nedbragt til under en femtedel for badet, der er godkendt til 400 daglige badegæster.

Design og miljø

Som Junckerhavens mange projekter viser, er der store variationsmuligheder med deres bassiner. De kan både bruges i private eller offentlige sammenhænge og have forskellige design afhængig af kundernes ønsker og behov.

– I naturpoolen placeres filtret ofte ved siden af bassinet i det vi kalder en skimmersø. I svømmesøer, som har et mere naturligt udtryk, er der en plantezone mellem land og vand. Det er noget, mange danskere ønsker sig i dag – at flytte naturen hjem i haven, og pga. de mange designmuligheder er vores badevand let at integrere.

Biologisk rensning af vand er et felt, der konstant bliver videreudviklet. I fremtiden er det især faktorer såsom bæredygtighed og klimaforandringer, der spiller en væsentlig rolle.

– Vi prøver hele tiden at finde løsninger, der er mere naturnære, selvfølgelig ift. energiforbruget, men også i byggefasen. I stedet for at støbe, hvilket jo er miljøbelastende, er vi derfor også begyndt at bygge væggene af bassinet i træ – en løsning, der samtidig er meget dekorativt.

– Desuden har vi lavet Danmarks første godkendte vandlegeplads med regnvand for Københavns Kommune på Straussvej. Her opsamles vandet i regnbede, der fungerer som et pre-filter, og ledes gennem kanaler, hvor børn kan lege med det, inden det ender i et prydbassin i gårdens midte.

– Det er rigtig spændende at kigge på LAR (lokal afledning af regnvand), for når vi skal skybrudssikre i fremtiden, kan vi rense vandet og udnytte det til pryd og leg. Det virker til, at det har været en god investering for Junckerhaven at blive eksperter på området, og i dag er de stadig de eneste på det danske marked, der bygger naturpools og svømmesøer – to koncepter, der kun ser ud til at vinde større indpas i fremtiden.

Tekst

Naturpool privathave Jyderup

Privat svømmesø - Gadevang - sider i svømmeområdet i træ.

Danmarks første godkendte vandlegeplads med opsamlet regnvand LAR er blevet etableret Straussvej, udført for Københavns kommune.

Ruds Vedby Friluftsbad - Etableret for Sorø Kommune 2015

Privathave - svømmesø med sider i træ under opførsel.

Specialist i LED belysning til krævende miljøer

EVA Optic er hollandsk udvikler og producent af LED belysning til sportsbelysning. Deres ”AQUA HE LED” serie er internationalt kendt for høj lyskvalitet og høj lyseffekt, og bruges i dag i over 250 svømmehaller, badelande og sportscentre samt i over 1000 private pools .

EVA LED lys kan findes i projekter, hvor kravene til kvalitet og oplevelse er høje. Alle LED armaturer har standard flerfarve t RGBW dioder, så farven på lyset kan bestemmes under installationen. DMX eller DALI lysstyring giver dig mulighed for nemt at styre armaturer ne i forhold til farve, styrke, farvescener, musik og hastighed.

Vi tænker i muligheder; Hvad har dit projekt brug for? Hvad er dine ønsker? Sammen laver vi belysningen til dit næste sportsbelysningsprojekt!

Rådgivning om bassiners holdbarhed og klimaaftryk sikrer gode bassinløsninger

Hos Alfix har man stærkt fokus på vejledning og analyser – målet er at sikre kunderne solide bassinløsninger, der ikke har større miljøpåvirkning end nødvendigt.

Når eleverne på Tirsdalens Skole i Randers næste år kan springe i vandet i nyrenoverede bassiner i skolens svømmehal, vil det nok være de færreste af de unge vandhunde, der har fokus på bassinernes holdbarhed og klimaaftryk.

Men begge dele er fokuspunkter, der indgår i både Randers-renoveringen og i alle de andre svømmeanlæg, der udføres med materialer og rådgivning fra Alfix.

Med fra start til slut

Den danske producent af membraner, fliseklæb, fuger, støbe- og pudsprodukter til fremstilling af svømmebassiner er nemlig mere end en produktleverandør. Virksomheden deltager aktivt, allerede fra de første ideer om en etablering eller renovering af et svømmebassin dukker op – og helt til overdragelsen af det færdige projekt. Det sikrer de bedste løsninger, både når det handler om driftssikkerhed, holdbarhed og klimaaftryk, fortæller Carsten Schultz, der er teknisk leder og ansvarlig for svømmebadsanlæg hos Alfix.

– Vi bygger ikke ud fra, hvad vi synes og føler, men ud fra alle gældende regler og normer og med udgangspunkt i grundige forundersøgelser, siger han.

– Bassiner er krævende miljøer. Der er klor og varme til stede, og der kan være olier, salte og andre aggressive stoffer, vi skal være opmærksomme på i forhold til både fliser, fuger, beton og det rustfrie stål. Vi går ind med alt det, der virker og er afprøvet, men vi leverer aldrig bare metervarer. Alt er tilpasset det enkelte projekt.

Analyser gjorde en forskel Tirsdalens Skole er som sådan et typisk projekt. Her nyindrettes seks bassiner i den 40 år gamle svømmehal,

og Alfix har været med fra renoveringsprojektets start siden før den første flise blev banket ned i de gamle bassiner.

– Vi analyserede betonunderlagets tilstand, og kunne konstatere, at det var gammelt og uensartet i overfladen. Prøver viste, at det ikke var brugbart, som det stod, så vi sleb det ned og prøvede igen. Den eksisterende bund var meget tyk, så hvis den skulle fjernes, ville vi have to-tre måneders tørretid på den nye støb-

ning. Vi fandt derfor en alternativ løsning, som kunne opfylde gældende regler for en betonkonstruktion i svømmehaller. Det sparede meget tid for entreprenøren, fordi der ikke skulle støbes nyt beton, og det er godt for miljøet, siger Carsten Schultz.

En del af en grøn udvikling

Analyser og undersøgelser fylder i det hele taget meget. Hvis der skal monteres stiger, lamper eller andet udstyr i bassinet, tilbyder Alfix laboratorieundersøgelser for at finde de bedste løsninger for indbygning af udstyret. Da der er forskel på vands egenskaber, tilbyder Alfix også analyser af bassinvand. Analysen er altafgørende, når der skal vælges den rette beton eller epoxy til opgaven.

– Det er vigtigt, at vi ikke overgør produktvalg og mængder og derved bruger flere materialer end nødvendigt. Vi er superstolte over at være en del af en grøn udvikling. Vi ved, at svømmeanlæg er energitunge, så hvis vi kan reducere klimabelastningen med 10-20 procent, betyder det en hel del. Det kræver, at vi hele tiden har øje for, hvad vi gør. Hvis man bare bruger epoxy blindt, risikerer man et meget højt klimaaftryk i forhold til, hvis man overvejer og analyserer sig gennem hele forløbet og sørger for at give den rigtige vejledning til alle byggeriets parter, siger Carsten Schultz, der tilføjer, at hans opfattelse er, at kunderne sætter stor pris på den tætte tilstedeværelse i projekterne.

Tekst af Tim Panduro

Bassinrenovering på Tirsdalens Skole, hvor der bliver sparet på både tid og materialer ved at undgå at støbe et helt nyt betonunderlag

Gode badeoplevelser opstår både i og omkring bassinerne

Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter har fået mange nye kvadratmeter med tilsvarende mange faciliteter. Det er den lokale svømmeklub, der har ageret bygherre, og på den måde har bygningen fået sit helt personlige præg.

Lokal identitet

Frem til 2022 bestod svømmehallen i Lystrup kun af et enkelt 25-metersbassin. Over de seneste par år er anlægget blevet udvidet med ca. 1.000 kvm og mange nye faciliteter. Det nye anlæg går i dag under navnet Momentet – Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter.

Udvidelsen blev opført i et samarbejde mellem GPP Arkitekter, OJ Rådgivende Ingeniører og entreprenør Jens Jensen. Den lokale svømmeklub, Lystrup Svømning, var bygherrerne, og de bidrog med en masse engagement i løbet af processen, fortæller den ledende ingeniør Søren Alrø Skovbo.

– Lystrup Svømning er en af Danmarks største svømmeforeninger, som drives af nogle meget entusiastiske folk med rigtig mange gode idéer. Deres planer om, hvordan faciliteterne skulle bruges, og den driftstid, man forventede, lå langt over, hvad der ses normalt. Sammen med arkitekterne har vi forsøgt at imødekomme alle deres ønsker inden for den økonomi, der var til rådighed.

Og det er ikke så lidt, svømmeklubben har fået ud af projektet. Der er kommet nye omklædningsrum, som også kan bruges af personer med handicap, et motions- og legeområde, en spa, to saunaer med koldvandsbrusere, et varmvandsbassin til træning og diverse lokaler og opholdsområder.

Tekniske installationer

I svømmehalsbyggerier er der mange faktorer, som skal tages i betragtning for at sikre et behageligt og sundt indeklima – ikke mindst når der er flere forskellige bassiner. Her er god ventilation og effektiv vandbehandling noget af det væsentligste.

– Med ventilationen er det vigtigt at holde luftfugtigheden nede, så man beskytter bygningskonstruktionen og sikrer gæsternes velbefindende. Dette kræver store luftmængder, som vi skaffer ved en blanding af cirkulation og udskiftning. Desuden er det vigtigt, at luften kommer hen over vandet, så det fjerner de tunge

kloridforbindelser, men uden at skabe for meget træk. Det har vi sikret ved at lave simuleringer af luftens bevægelser.

– Vandbehandlingen foregår gennem sandfilteranlæg fra Dansk Vandteknologi, som er fremstillet i samarbejde med Teknologisk Institut. Fordi der er tre bassiner med forskellige krav, er de tilknyttet hvert sit vandbehandlingssystem.

Tilsvarende er der separate ventilationssystemer i henholdsvis omklædningsrummene, opholdsområderne og svømmehallen. Med sådan et omfangsrigt svømmeanlæg, er der derfor store driftsomkostninger, som ingeniørerne har forholdet sig til.

– Vi stiller store krav til vores ventilation og vandbehandling, så det ikke bruger mere energi end nødvendigt, og vi forsøger hele tiden at optimere. Svømmehaller har generelt et stort varmetab, som vi bl.a. holder nede ved at varmeisolere så godt som muligt. Desuden er der forberedt til, at man senere kan installere varmetæpper, som skal lægges hen over bassinerne, når de ikke er i drift.

Noget af det, der adskiller sig ved Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter, er den personlighed, klubben har valgt at give bygningen. Det kan især ses på den måde, væggene er udsmykket.

– Bygningen er blevet meget indbydende. Ofte har svømmehaller en tendens til at være en smule sterile med hvide klinker over det hele – det er Momentet ikke. Her har man fået en lokal kunstner ved navn Hans Oldau Krull til at lave store vægmalerier inde over bassinerne. Generelt har bygherrerne været rigtig gode til at udnytte det, de har haft til rådighed.

Gennem det vellykkede samarbejde er tilbygningen blevet et stort, nyt anlæg med mange faciliteter og anvendelsesmuligheder. Bassinerne er designet med henblik på at skabe gode badeoplevelser og et godt indeklima, og med den lokale kunst er det lykkedes lystrupperne at sætte sit helt unikke præg på deres nye svømmehal.

Tekst af Nicholas Jungblut. Fotos af OJ Rådgivende Ingenører

Dæmp støjen i svømmehaller

DEN KOMPLETTE LØSNING

Ecophon har udviklet to typer film, der har gjort det muligt at lave akustikplader, der både tåler vand, klor og høj luftfugtighed, samtidig med at det bagvedliggende akustiske materiale bevarer sine gode lydabsorberende og klang-regulerende egenskaber.

Det fysiske miljø i svømmehaller og vandlande er meget barskt. Lydniveauet er højt og samtidig er sikkerheden kritisk. Derfor stilles der helt særlige krav til løsninger og materialer, når man skal skabe ordentlig akustik. En god akustikløsning skal derfor mindst leve op til disse 5 krav:

● Skal kunne reducere støjniveauet effektivt

● Skal kunne tåle vandstænk

● Skal kunne modstå høj luftfugtighed og varme

● Skinnesystemer skal være korrosionsbestandige

● Skal kunne modstå klor

AKUSTIKLØSNINGER TIL ALLE SITUATIONER

Ecophons store produktudvalg gør det muligt at regulere akustikken i alle dele af bygningen - hvad enten det er en svømmehal, et vandland, et indendørs pool-område eller andre våde miljøer. Lydmæssigt bliver løsningen optimal, fordi man nu kan bruge præcis de akustiske materialer fra Ecophon, der giver bedst resultat på hvert enkelt sted i bygningen: fra forhal til kontorer til selve svømmehallen.

I vådområderne kan spares udgifter, fordi der målrettet kan veksles mellem at bruge en løsning, der er helt vandtæt og tåler klor på de steder, hvor det er nødvendigt. Mens der på andre steder kan anvendes en løsning, der tåler vandstænk – eller blot høj luftfugtighed og varme.

Akustikløsninger fra Ecophons lever op til krav om:

● Bæredygtighed

● Økonomi

● Point til certificering; DGNB, LEED, BREEAM, WELL

Se mere på ecophon.dk eller kontakt os på tlf. 3677 0909 for professionel rådgivning.

Kombinér

Svømmefaciliteter bygget med blik for kvalitet

Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter indbyder efter ombygningen til mangeartede aktiviteter i såvel vandog svømmemiljøet, og centret er i dag mere end bare en ny svømmehal. Hos hovedentreprenør Jens Jensen Murer & Entreprenør A/S kan man se tilbage på et forløb, hvor et godt samarbejde med bygherre og rådgiver har betydet, at tingene blev gjort rigtigt første gang.

Tekst af Nicholas Jungblut

De nye faciliteter i Lystrup er en tilbygning til den eksisterende svømmehal på 1.300 m2, hvor det eksisterende 25 meter bassin er suppleret med et interaktivt svømme- og vandmiljø. Her er etableret varmtvandsbassin, soppe- og aktivitetsbassin, wellness-spa, boblebænk, klatrenet samt wellness-sauna og vildmarks-sauna. Dermed kan det nye aktivitetshus bl.a. bruges til træning, genoptræning, vandbasket, vand-yoga mv.

Det har i processen været særligt vigtigt, at indretning og brug af centret skulle være fleksibelt og inspirere til socialt samvær mellem alle brugere. Derfor tilbyder stedet en masse mere end en tur i svømmehallen. Det er fyldt med folkelig kunst i form af skulpturer, malerier og et stort vægmaleri af den aarhusianske kunstner Hans Oldau Krull, der bor i Lystrup. Kunstneren er blevet inddraget på foranledning af svømmeforeningen Lystrup Svømning, og dermed har de lokale spillet en aktiv rolle ift. at give hallen sit endelige udtryk.

I projektet er der tænkt alternativt og innovativt, og fra starten har Lokale- og Anlægsfonden været en del af projektet med støtte på 6,5 millioner. Hos Lokale- og Anlægsfonden ser man det nye Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter som et spændende bud på at skabe markant nye vandaktivitetstilbud i de danske svømme- og vandsportsforeninger både i og på kanten af basinnet.

Der er også etableret et nyt ankomstområde, som er delt i tre funktioner, ankomst, eventrum og fleksibelt lokale. Ankomstområdet fungerer også som café, information/billetsalg og fordelingsrum til medarbejderfaciliteter, toiletter samt omklædningsrum til besøgende og medarbejdere. I hele bygningen er der lagt vægt på tilgængelighed for personer med varierede funktionsevner, så alle kan få glæde af centret. Eksempelvis er der løfteagregater og hæve- og sænkelifte i omklædningen, ligesom der er speciallift ved bassinkanten.

Kælderplan indeholder teknik for vandbehandling og 1. sal med loungeområde samt tekniske installationer.

En moderne og velkonsolideret partner Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter er opført i hovedentreprise af Jens Jensen Murer & Entreprenør, hvor egenproduktion har omfattet beton- og murerarbejdet.

Projektleder Jens Erik Hansen har i sit arbejdsliv beskæftiget sig en del med den tekniske side af byggeprojekter, hvilket har været en stor fordel, da hvert led i byggeprocessen på et komplekst byggeri som en svømmehal skal udføres i sammenhæng med det forrige og det kommende led.

– Arbejderne udføres successivt, og det betyder, man skal holde tungen lige i munden i koordineringen, så tidsplanen ikke løber løbsk. Og det er vi lykkedes med på Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter, fortæller Jens Erik Hansen og fortsætter:

– Jeg er glad for at arbejde sammen med en aktiv bygherre, som Lystrup IF har været her på projektet. Den dialog er kernen i vores arbejde, og jeg ser bygherres involvering som én af grundene til, at Lystrup Svømmeog Aktivitetscenter er blevet så vellykket. En god dialog sikrer en smidig byggeproces og mange gode løsninger, som man ellers ikke vil have fundet.

Jens Jensen kan tilbyde mere end 135 års erfaring, med dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det er centralt i virksomheden at have motiverede medarbejdere med løbende kompetenceudvikling og høj faglig viden. Herved er man sikret en god byggeproces, der gør det muligt at levere de bygge- og anlægsløsninger, som skaber tilfredse kunder.

Jens Jensen udfører opgaver indenfor murer-, tømrer og entreprenørarbejde i total-, hoved- og fagentrepriser for både offentlige og private kunder - og i alle størrelsesordener. Virksomheden har desuden en stor servicedel, hvor man udfører alt i vedligehold og reparationsarbejde.

Fakta om Lystrup

Svømme

& Aktivitetscenter

Bygherre: Lystrup IF, Svømning

Arkitekt: GPP Arkitekter A/S

Ingeniør: OJ Rådgivende Ingeniører Hovedentreprenør: Jens Jensen Murer & Entreprenør A/S.

Periode: 2020 – 2022

Entreprise: Hovedentreprise

Entreprisesum: 33 mio. kr.

Areal: 1.330 m²

Fotos af OJ Rådgivende Ingenører

Smart teknologi beskytter

LED-armaturer i svømmehaller

EVA Optics LED-armaturer fra NEWTEK behøver ikke at kunne nås fra svømmehallens bassinkant som traditionelle lysarmaturer, der kræver hyppig service. Innovative teknologier giver dem den bedst mulige beskyttelse for LED-levetiden.

AQUA HE er en komplet LED-produktlinje fra hollandske EVA Optic udelukkende til svømmehaller og vandlande. Armaturerne er udstyret med adskillige innovative teknologier, såsom ATS (Automatic Temperature System) og en større kølekapacitet, der udfører et unikt job med at beskytte lysdiodernes levetid. Derved tages der højde for høje temperaturer ved hvert trin i design, udvikling og produktionsproces. På grund af ATS er LED’en beskyttet ved at begrænse temperaturen til 65° C. Hvis denne temperatur er nået i selve armaturet, dæmpes belysningen automatisk tilbage, uden at dette kan ses. Denne smarte teknologi beskytter lysdioderne i armaturerne på en unik måde for at sikre den længst mulige levetid. Samme lyseffekt

Når en lyskilde bliver ældre og har lyst i mange timer, vil dens lyskapacitet falde. Af denne grund er det vigtigt at tage højde for dette under beregningen af det ønskede lysniveau. For at forhindre overeksponering i starten er EVA Optics lineære LED armaturer udstyret med CLO drivere, der sikrer, at lysudbyttet forbliver konstant i hele armaturets levetid.

CLO kombineret med ATS

ATS gør det muligt at få mest muligt ud af CLO (Constant Lumens Output) teknologien. Outputtet fra hver lyskilde falder gradvist i løbet af dets levetid, så CLO sikrer, at denne reduktion kompenseres fra allerførste brug. CLO driveren indstilles fra fabrikken til et bestemt startpunkt, det forventede antal lystimer (f.eks. 100.000 timer). Belysningen starter på dette tidspunkt og forbliver på dette niveau i løbet af sin levetid.

For at sikre at CLO fungerer i praksis, er ATS imidlertid nødvendigt. Faldet i lysudbytte er nemlig tæt forbundet med LED temperaturen. Jo højere LED temperaturen bliver, jo mere og hurtigere falder lyset. Så uden ATS er CLO ikke mulig! ATS i kombination med CLO sikrer en optimal udnyttelse af LED’ens effektivitet og energibesparelse.

Stigende temperaturer

Alle er bekendte med de høje temperaturer i en svømmehal! 32° C i lufttemperatur på gulvniveau er faktisk i dag ret normalt. Så hvor varmt bliver det på toppen af bassinområdet omkring seks meter over gulvet?ww Ja, der kan, over klimaanlægget, blive betydeligt varmere. En solrig sommerdag, hvor klimaanlægget skruer ned, eller måske slukker helt på grund af en uventet elektrisk fejl, kan resultere i endnu højere temperaturer.

Effekten af et varmt svømmemiljø på LED-belysning

Kun et par miljøer er mere krævende for et belysningssystem end en svømmehal. Varme, fugtighed og klor: den betydelige indflydelse disse har på produkterne til svømmehaller eller vandlande er desværre oftest undervurderet. LED svømmebassinbelysning fra EVA Optic reagerer på de afgørende faktorer inden for svømmebadsmiljøet ved at tilbyde ATS til sine produkter. Og med stor gavnlig effekt!

LED armaturer skal være i stand til at håndtere disse ekstreme temperaturer i årevis, hver eneste dag. Udover armaturets indvendige temperatur skal det også være modstandsdygtig over for ekstreme temperaturer over poolen. Varmen, der udvikler sig i swimmingpoolmiljøer, overstiger langt kapaciteterne i standardarmaturer. Armaturer, der i teorien vil virke til swimmingpoolmiljøer, kan ofte ikke klare temperaturstigningerne i praksis. LED’er vil kontinuerligt blive overeksponeret, hvilket får deres levetid til at blive eksponentielt kortere eller endda får dem til at stoppe med at fungere for tidligt.

UPCLIMBER

– Brug en Upclimber når du skal montere vinduer til dit næste svømmehalsprojekt.

Vinduesmontering er synonymt med tunge løft, tidskrævende processer og dårlige arbejdsstillinger. Men sådan behøver det ikke at være. Den danske opfindelse UPCLIMBER gør vinduesmontering til en fornøjelse takket være et unikt løftesystem.

• Montere vindue med bunden først

• Nem opsætning og betjening

• Undgå tunge løft og arbejdsskader

• Kan betjenes af én mand

• Let at flytte på – fylder minimalt

• Til udendørs og indendørs montering

• Kan benyttes fra terræn og stillads

• Stærk kvalitet og høj sikkerhed

• Godkendt og CE-mærket

Energitjek er bedre end lukning af svømmehaller

Det vil ramme danskerne hårdt, hvis svømmehallerne bliver lukket. Cirka 150.000 børn går til svømning i de danske svømmeklubber og generelt set er svømning den største aktivitet blandt danske børn og i top fem for voksne. Det vil derfor ramme danskerne hårdt hvis svømmehallerne, som følge af energibesparelser, bliver lukket.

Loven stiller i dag krav om, hvor meget vand der skal cirkuleres hen over de filtre, som renser bassinvandet (den cirkulerende vandstrøm), en proces som er særdeles strømkrævende og er i gang døgnet rundt i alle svømmehaller. Det som Miljøstyrelsen påpeger er, at kommunerne selv kan fastlægge, hvor meget vand, som skal cirkuleres. Dermed kan kommunerne altså selv bestemme, hvor meget el de vil spare, ved at sænke cirkulationen, så længe man overholder lovens krav til vandkvalitet.

Tidligere i år offentliggjorde Dansk Svømmeunion, Lokale & Anlægsfonden og Danske Svømmebade en undersøgelse der viste stort potentiale for et mere bæredygtigt indeklima og energiforbrug i danske svømmeanlæg. Undersøgelsen peger især på ventilationen i svømmehallerne som et område hvor de danske svømmehaller kan energioptimere og dermed spare penge.

om lukning af en svømmehal, hvilket vil ramme børn, unge, foreningsliv og badegæsterne hårdt. Man behøver ikke drive svømmeanlæg mere energitungt end nødvendigt, slutter Allan Nyhus.

4 SPARETIPS FRA DANSK SVØMMEUNION

• Indfør ”belastnings baseret” cirkulation. Det er en proces, hvor man sænker den såkaldte cirkulerende vandstrøm i alle bassiner til 50 % af det normale driftskrav jævnfør BEK 918, §10, stk. 1 (herunder bilag 2) og stk. 4, både under drift og om natten. Den cirkulerende vandstrøm hæves til 100 % under drift, hvis kvalitetskravene i BEK 918, bilag 1 overskrides.

Fra Dansk Svømmeunion opfordrer vi kommunerne til at tage et energitjek på deres svømmehaller og undersøge hvordan man kan sænke forbruget yderligere i stedet for at lukke svømmehallerne, som enkelte kommuner aktuelt overvejer, siger medlem af direktionen i Dansk Svømmeunion Allan Nyhus.

– Vi har stor forståelse for, at kommunerne, i den nuværende situation, overvejer mange scenarier. Men vi appellerer også til, at man ikke træffer forhastede beslutninger om eksempelvis helt at lukke svømmehaller, før man har kastet et blik på mulige og forholdsvis nemme energibesparelser, supplerer Allan Nyhus.

Et sted at spare er eksempelvis den såkaldt cirkulerende vandstrøm i svømmehallen. Bestyrelsesmedlem i Dansk Svømmeunion, Lars Warm, som i sit civile hverv i Dansk Svømmebadsrådgivning arbejder med svømmehaller, har været i dialog med Miljøstyrelsen omkring mulighederne for at reducere den cirkulerende vandstrøm i svømmehaller. Det oplyser Miljøstyrelsen at kommunerne selv kan tage beslutning om.

- Vi anerkender fuldt ud både kommunale, selvejende og private svømmeanlæg står overfor store udfordringer med de høje energipriser. Derfor opfordrer vi også til at tage et konstruktivt og kritisk blik på, hvor der kan energioptimeres inden man tager en hurtig beslutning

• Andre steder i svømmehallerne kan der her og nu spares en del el ved at slukke for de såkaldte UVanlæg, så længe den bundne klor ikke overstiger de lovpligtige 0,5 mg/liter.

• Der vil kunne spares en del elektricitet ved at udskifte til LED-lys i de svømmehaller, hvor det endnu ikke er sket.

• Overdæk bassinerne/overløbsrender om natten, hvilket holder på varmen i bassinet.

Det er vigtigt at understrege, at dette er inspirationstip. Tiltagene skal vurderes individuelt for hver enkelt svømmehal.

Facader af glas og aluminium til

facadebeklædning

Hos A.S. Facader i Ikast nær Herning og Silkeborg bestræber vi os på at være de førende inden for udførelse af glasfacade, glasvægge og andre glasløsninger. Vi designer, leverer og monterer din glasfacade ligemeget hvor i landet du bor. Det sker altid i et tæt samarbejde med de relevante bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører.

Lalandia Søndervig

Over 25 år har vi leveret omklædningsfaciliteter i Skandinavien

Dux Tæller- og Adgangssystemer forhandler skabe og interiør fra KUPAN som er en af Europas største leverandører af løsninger i højtrykslaminat ”HPL”.

Kupan producerer omklædningsskabe, toiletkabiner, laboratorieinteriør og døre i innovativt design. Idrætsfaciliter, skoler, indkøbscentre, hoteller og hospitaler er blot nogle eksempler på anvendelse.

Produkterne er vedligeholdelsesfri og de selvlukkende hængsler er specielt udviklet af Kupan.

Kupan leverer holdbare løsninger i fremtidens design og med de nyeste teknologier.

Der kan vælges mellem mange farver, mønstre og finish.

Kupan

• Steelhouse Copenhagen

• Nexthouse Copenhagen

• Ølstykke Svømmehal

• Køge Svømmeland

• Lystrup Svømme og aktivitetscenter

• Lemvig Idræts - & Kulturcenter

• Vestre fængsel

• Bispebjerg Hospital

• Åbyskov Strand Camping

• DCU Skærby Camping

Øget Sikkerhed

Øger sikkerheden på broer ved trafikuheld Forhindrer drukneulykker på havneanlæg

Fleksibelt Design

Safe2Fall® Systems med fleksibelt design - kan tilpasses alle typer af broer

Lang Levetid

Langtidsholdbart med levetid op til 40 år Designet til maritime og korrosive miljøer Besøg os på www.Safe2Fall.dk Jes Bo Rennebod T: +45 20 20 51 36 jr@scan-convert.com