1 minute read

Ørkenfortet genfødes med ny facade

Netop nu iklædes Ørkenfortet en helt ny facade, der giver den gamle bygning nyt liv samtidig med, at det københavnske ikons ånd bevares. Bag den flotte facade og de mange vinduespartier står facadeproducenten og entreprenøren HSHansen.

Tekst og foto af Alexander Tengbjerg

På Strandgade 7, i hjertet af København ligger Ørkenfortet, der oprindeligt var en administrationsbygning for B&W, som blev tegnet af Palle Suenson og Kampsax. Sidenhen indtog Nordea bygningen. Nu står det modernistiske ikon så overfor en gennemgribende renovering og ombygning, hvorpå Ørkenfortet vil blive genfødt som et luksushotel. Ambitionsniveauet for projektet er højt. Der er tale om et DGNB Guld-certificeret byggeri, hvor der hverken spares på de grønne eller æstetiske ambitioner. Som en af hovedaktørerne bag bygningens revitaliserede udtryk, står facadeproducenten HSHansen.

SVÆRE FORHOLD PÅ BYGGEPLADSEN

HSHansen har leveret og monteret mere end 1.000 Millenium vinduer og 2.500 m2 UnitAl elementer (præbrikkerede facadeelementer). En stor opgave, hvor alt skal planlægges nøje i forhold til den trange byggeplads, der er placeret på en svært fremkommelig lokation i indre by.

– Den største udfordring ved denne byggesag har været at få hele logistikken til at hænge sammen. Men det her er hverken vores første eller sidste byggesag i det centrale København, så vi har stor erfaring med disse komplicerede byggepladser. Den erfaring har uden tvivl været med til, at vi snart er sikkert i mål med dette utrolige projekt, udtaler Hans Bering sig fra HSHansen, Key Account Manager med ansvaret for store lukningsentrepriser i Danmark

– Det er også spændende at være med på et projekt, hvor det grønne ambitionsniveau er så højt. Her har vi for alvor kunnet bringe vores erfaring i spil. Vi har jo i mange år tænkt certificeringerne ind i vores projekteringer, og vi arbejder også fokuseret på at gøre vores egen produktion grønnere. Vi arbejder f.eks. med genanvendt aluminium i vores facadeløsninger, der har en utrolig lang levetid. Vi er af den klare overbevisning, at en facadeløsning, hvor kvalitet og æstetik går hånd i hånd, også er en bæredygtig løsning.

This article is from: