2 minute read

Penthouse-lejligheder med bæredygtige trægulve

I Silkeborgs Papirtårnet er der kræset for helheden og for detaljerne. Det gælder også trægulvene fra Kopenhagen Floors, der både har leveret bæredygtige kvalitetsplankegulve til de fleste boliger og eksklusive sildebensgulve til husets penthouselejligheder.

Tekst af Rune H. Jensen

Træder man indenfor i lejlighederne i Silkeborgs nye vartegn Papirtårnet, så går man på bæredygtige, æstetiske og gennemcertificerede trægulve. Fra bygherre Aberdeen Asset Managements side har man nemlig bevidst ønsket at skabe ekstra eksklusive løsninger i det 70 meter høje hus ved Gudenåen:

–Vi gik i dialog med bygherre og rådgav om en løsning, der kunne modsvare ønskerne til lækre og bæredygtige materialer. Det har ført til, at vi både har leveret plankegulve i børstet, hvid matlak og naturmatlak – samt ikke mindst sildebenstrægulve til penthouselejlighederne i tagetagen, fortæller Jacob Lyseen, adm. direktør hos Kopenhagen Floors. PLANKER OG SILDEBEN MED DGNB-STATUS

Virksomheden har leveret i alt 7.000 m2 trægulve til det nye højhus på 23 etager i hjertet af Silkeborg. Hos Kopenhagen Floors er det et adelsmærke, at al dokumentation og alle certificeringer er i orden med miljørigtighed for øje. Derfor kommer al træ udelukkende fra europæiske skovbrug, og derfor er alle trægulve FSC- og PEFC-certificerede, som er en forudsætning for at opnå den DGNB-status, som Kopenhagen Floors trægulve har. Og når leveringen samtidig sker til et byggeri i den mere eksklusive og bæredygtige ende som Papirtårnet, så er kvalitet og sikringen af de grønne kriterier helt essentielle:

– Tendensen i markedet er i dag, at bygherre gerne vil bruge lidt ekstra på at opgradere nogle af etagerne. Når man som boligkøber investerer X antal mio. kr. i en lejlighed, så forventer man selvfølgelig også lidt ekstra. Vi differentierer os netop her og kan rådgive bygherre om at skabe en lækker løsning inden for budgettet, hvor alt er bæredygtigt og af den bedste kvalitet. Og derfor er vi nået frem til bæredygtige trægulve med det karakteristiske sildebensmønster i husets penthouselejligheder, siger Jacob Lyseen. VEJEN TIL ET VELLYKKET RESULTAT Kopenhagen Floors gør sig primært i større eksklusive projektbyggerier og har bl.a. leveret til Kajplads 2150, hvor 68 eksklusive boliger i Nordhavnen har fået gulve udført med færdigbehandlet sildebensparket, ligesom 42 boliger i PIERS på Sluseholmen har fået let røget lamelplanker i børstet matlak. Og til Papirtårnet, hvor der er kræset for alle detaljer, har valget været en stor succes:

– Vi har haft et fantastisk forløb og en meget tilfreds bygherre, totalentreprenør – KPC Byg – samt en rigtig god dialog med gulventreprenøren Wenge Gulve, der er medårsager til det succesfulde resultat, slutter Jacob Lyseen.

This article is from: