1 minute read

Offentlige indkøbere anerkender VinylPlus-miljømærket

Offentlige indkøbere anerkender VinylPlus-miljømærket

Det nye VinylPlus-miljømærke for bæredygtige PVC-byggeprodukter opfylder kravene i EU-direktivet om offentlige indkøb. Det er således anerkendt på linje med Svanemærket, Cradle to Cradle og FSC i Belgien.

VinylPlus er den europæiske PVC-industris program for bæredygtig udvikling, som gennem de seneste to årtier har sørget for at PVC-materialet har gennemgået en markant positiv udvikling. Programmet har medført, at omkring 800.000 tons PVC genanvendes årligt i Europa. Det danske bidrag kommer fra WUPPI, som er de danske PVCproducenters indsamlingsordning for hård PVC.

Men VinylPlus går videre end cirkulær økonomi. Programmet omhandler også energi- og klimareduktioner, ansvarlig produktion af råvare og bæredygtig brug af tilsætningsstoffer. Disse elementer er blevet integreret i VinylPlus-miljømærket, som er en bæredygtighedscertificering for PVCprodukter i bygge- og anlægssektoren. Mærket er udviklet sammen med det anerkendte britiske Building Research Establishment og miljørådgiverne The Natural Step.

Indtil videre har 10 virksomheder modtaget mærket for 112 forskellige PVC-produkter, der er produceret 18 forskellige steder i Europa. For at opnå mærket skal man dokumentere en lange række bæredygtighedskriterier, bl.a. indhold af genanvendt materiale og at PVC-råvaren er produceret efter de høje europæiske standarder.

VinylPlus-produktmærket er netop blevet anerkendt af det belgiske føderale institut for bæredygtig udvikling som et mærke der opfylder kravene i EU-direktivet om offentlige indkøb. Produktmærket indgår nu i vejledningen til bæredygtigt indkøb i produktkategorierne vinduer og døre, produkter indeholdende genanvendt plast, beskyttelsesfilm, og gulvbelægninger. Det sker på linje med miljømærker som Svanemærket, FSC, PEFC, Cradle to Cradle og Der Blaue Engel.

This article is from: