Stram styring er med til at skabe en levende bydel

Carlsberg Byen er underlagt meget præcise krav – men netop det er med til at skabe gode boliger i områder, fortæller Lone Wiggers fra C.F. Møller.

Tekst af Tim Panduro. Fotos af Tom Jersøe

Carlsberg Byen har i de seneste år tegnet sig mere og mere ind i den engang så flade københavnske skyline.

Den nye bydel på den gamle bryggerigrund blev udlagt i en masterplan i 2007, og siden har arkitekter og byplanlæggere arbejdet på at gøre plads til undervisning, kontorliv, butikker – og ikke mindst boliger.

C.F. Møller har som tegnestue sat et stort præg på bydelen – og fingeraftrykkene går helt ned på gadeplan, hvor den erfarne virksomhed i 2015-17 sørgede for at udfylde rammerne i den oprindelige masterplan ved hjælp af en lokalplan for 350.000 af de i alt 600.000 kvadratmeter, der skal opføres i bydelen.

Siden har tegnestuen tilføjet tre projekter til bydelen. Kontorhuset Christen Hus, der blev indviet i 2018, samt Fristrup Hus og Tuxens Tårn og Winge Hus og Grønlundstårnet, der begge rejste sig i 2021. De to sidstnævnte er hele karrerer, der ender i tårne – præcist som foreskrevet i rammelokalplanen – og de blander erhverv og boliger.

STRENGE KRAV

Arbejdet med både lokalplan og bygninger var båret af rammelokalplanen. Tårne, tæthed, tilgængelige gårdarealer og krav til parkering lå fast – så C.F.Møller var ”volumensnedkere“, som Lone Wiggers, der er arkitekt MAA og partner i C. F. Møller, betegner det.

– Vi flyttede på tårne, så de gav færrest mulige skyggegener og rykkede rundt på nogle andre ting. Da vi fandt ud af, at der manglede nogle kvadratmeter så vi, at vi inden for den godkendte byggehøjde kunne have seks etager bolig, hvor der kun var fem etagers erhverv. Det betød, at vi kunne lægge boligkvadratmeter ind i erhvervsbygningerne. Det stillede til gengæld krav til flere cykelpladser, postanlæg, p-pladser og andet. Det var en øvelse at få kvadratmeterne til at gå op, samtidig med, at lyset nåede bunden af gaderne. Samtidig skulle vi sikre, at bolig og erhverv ligger så tæt, at der altid er liv i områderne. Hvert eneste hjørne skulle gennemtænkes, siger hun.

Kravene til arkitekturen er videreudviklet i samarbejde med kommunen ud fra rammeplanens ideer og rummer stramme bestemmelser om materialevalg, byggehøjder og udtryk.

– Hovedmålet er en blandet og levende by med en skala som resten af Vesterbro brudt af tårne, siger Lone Wiggers.

– Man har ønsket murmassiver, der tager inspiration fra områdets fine gamle bygninger. Der er særkrav, som at man ikke må lave detaljer, der stikker mere end 60 centimeter ud eller går mere end 80 centimeter ind i tårnene, så arkitekterne har haft bundne hænder.

– Arkitekterne har altså ikke blot kunne slå sig løs – og det er som sådan en fordel, mener hun:

– Selv inden for mindre frirum er der mange muligheder for at tilføre detaljer, og kravene sikrer en homogen karakter, præcis som vi kan lide det fra Københavns brokvarterer.

DE FÆRØSKE SWEATRE

Lone Wiggers peger naturligt nok på de to blandede byggerier fra tegnestuen som eksempler på den karakter, Carlsberg Byen har – og på, hvordan man kan arbejde inden for rammerne og få et særligt indtryk. Møller. Lone Wiggers har givet dem et helt særligt kælenavn.

– Jeg kalder dem de færøske sweatertårne, fordi de har nogle superfine mønstre. Grønlund bliver grønnere og grønnere, mens Tuxens Tårn bliver rødere og rødere, siger hun.

Karrererne og indretningen er C.F. Møllers eget design, og der er lagt et stort arbejde i at skabe gode pladser, naturligt lys og almindelig komfort for både beboere og erhvervslejere. Lejlighederne i byggeriet er dog igen underlagt skarpe krav fra Carlsberg Byen.

– Man har ønsket mange værelser, selv om de enkelte lejligheders fodaftryk er små. Det udfordrer fællesarealerne i boligerne, men ønsket har været at matche de spredte familiemønstre, man har i dag. Det er dog blevet tacklet ved, at man kan købe lejligheder, hvor et værelse kan vælges fra og lægges til fællesarealerne, siger Lone Wiggers, der har fulgt Carlsberg Byen intenst – både som arkitekt og som beboer i en af de nye bebyggelser.

– Som alle andre nye bydele har den skulle falde på plads, før fortællingen opstår. Men der kommer stadigt mere liv, både i form af institutioner, skoler og restauranter.