2 minute read
Det nye flugtmuseum er udstyret med specielle og krævende glasløsninger
Glasfacaderne i det nye museum i Oksbøl, FLUGT, er udført af Nordic Glass Solutions, som har været rådgivende underentreprenør for BIG – Bjarke Ingels Group og bygherre.
Det nye museum, FLUGT, som er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group, er udstyret med både specielle og krævende glasløsninger, som Nordic Glass Solutions har stået for. Som eksperter i specialløsninger inden for glasfacader og ovenlys søger de gerne grænserne.
Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo. Fotos af Rasmus Hjortshøj
Når man som rådgivende underentreprenør samarbejder med en tegnestue som BIG – Bjarke Ingels Group, ved man, at det sandsynligvis kommer til at kræve særlige kompetencer. Det ved facadeentreprenørvirksomheden Nordic Glass Solutions, da de allerede har samarbejdet med den berømte, internationale tegnestue før. Denne gang er det om det nye museum, FLUGT, som er kendetegnet af cortenstål og glasfacader. – Bygningen til det nye flugtmuseum er ekstraordinær. Den består af et skønt samspil mellem det tunge materie cortenstål på facaden, som gøres let og organisk ved hjælp af vores glasfacade. Glasløsningen er integreret i facaden, så der ingen synlige profiler eller bærende dele er, fortæller Morten Thomsen, direktør og partner i Nordic Glass Solutions, der er specialiserede i glasfacader og ovenlys.
– Stilles der større krav end normalt til glasløsninger, er vi den rette partner. Arkitekter ved godt, at vi kan være med på de ekstraordinære opgaver som f.eks. det nye museum i Oksbøl. Vi henvender os til et specielt segment, som efterspørger customized eller anderledes løsninger, forklarer Morten Thomsen, som derfor ofte kommer tidligt ind i processen.
– Vi er med som rådgivere på sidelinjen fra begyndelsen, og det har været en klar fordel for projektet. Opgaven har været at opfylde BIG – Bjarke Ingels Group og bygherrers ønsker bedst muligt. Vi har været så heldig at vinde sagen, og vores fokus har hele vejen igennem været at løse opgaven med det særlige krav til glasfacaden. Vi gør alt for at løse en opgave og lave noget, man ikke har gjort før, siger Morten Thomsen og fortsætter:
– Nordic Glass Solutions vil være kendt for, at man gerne udfordrer grænserne – men med æstetikken i fokus. De speciallavede løsninger er ofte så anderledes, at de er alt andet, end det man plejer. Vi tør godt gå ud over grænser.