Nordatlantisk Byggeri #8 by MediaXpress

NORDATLANTISK

BYGGERI #8

Forsidefoto:

Venligst udlånt af: Tnt Nuuk

Adm. direktør

Usman Malik

Mail: usman@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 33 18 57

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter

Frank Ulstrup

Gudrun Henrysdóttir

Malene Holm

Morten Bøcker

Paornánguak Helene Kleist

Tim Panduro

Salg

Joe Henningsen

Key Account Manager

Mail: joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

AD’er

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Udgiver

MediaXpress A/S

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax: 33 44 55 50

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri!

Nordatlantisk Byggeri udkommer

næste gang den 17. marts 2025, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.

Til luft, til vands og til lands – men der skal fokus på undergrunden

Vi er stolte af at kunne præsentere den nye udgave af magasinet Nordatlantisk Byggeri, hvor vi sætter fokus på bygge- og anlægsbranchen i Grønland og på Island og Færøerne.

I denne udgave taler vi med borgmester for Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, der ser renovering af havnen i Sisimiut som en vigtig forudsætning for fortsat udvikling i kommunen. Han fremhæver, at flere trawlere og krydstogtsskibe vil skabe arbejdspladser og fremgang for både borgere og virksomheder.

Grønlands bygge- og anlægsbranche er i det hele taget midt i en rivende udvikling til, men også inden for råstofområdet er der et enormt potentiale. Vi har talt med uddannelseschef, Hans Hinrichsen fra Råstofskolen om hvilke kompetencer, der bliver efterspurgte i forbindelse med fremtidige mine- og råstofprojekter.

Nalunaq Goldmine i Sydgrønland forventes at genåbne minedriften i slutningen af oktober og vil dermed blive den ene af to aktive miner. Naaja H. Nathanielsen, Minister for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling i Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut, har fokus på, at mineralerne skal komme hele samfundet til gavn, ligesom der ikke er villighed til at gå på kompromis med miljøforhold på råstof-projekterne.

De store lufthavns-projekter fylder stadig meget i Grønland, og vi har talt med Niklas Frederiksen og Jonas Graabeck Andersen fra Spangenberg & Madsen om de mange tekniske udfordringer, der kommer sig af at bygge i et klima med hård frost, ligesom der skal tages højde for store mængder smeltevand, når sommeren kommer.

På Færøerne er endnu et megaprojekt undervejs, hvor en 22,8 kilometer lang undersøisk tunnel skal sikre, at 99 % af landet bliver forbundet via en fast vejforbindelse. Vi har talt med Teitur Samuelsen, direktør i P/F Suðuroyartunnilin om projektet, der er Færøernes største anlægsarbejde til dato.

Læserservice

Amerloq Byg

Tlf.: +299 52 73 28

Side 10

Bunch Bygningsfysik

Tlf.: 52 39 79 52

www.bunchbyg.dk

Side 28

Dykkerfirmaet Masik

Tlf.: +299 38 39 01

www.masik.gl

Side 18

Fuglark

Tlf.: +298 45 78 87

www.fuglark.fo

Side 12

Grønlandsbanken

Tlf.: +299 70 12 34

www.banken.gl

Side 32

KJ Greenland

Tlf.: +299 89 27 67

www.kj.gl

Side 26

KTI Råstofskolen

Tlf.: +299 86 16 02

www.kti.gl Side 14

L Lafuco

Tlf.: 43 53 40 40 www.lafuco.dk Side 4

Malermester Amalie Kleemann

Tlf.: +299 55 67 64 Side 16

Naalakkersuisoq

Tlf.: +299 34 50 00 www. naalakkersuisut.gl Side 3

Nordisk Fundering

Tlf.: 29 29 93 08 www.nordiskfundering.dk Side 34, 35

NTI

Tlf.: 70 10 14 00

www.nti-group.com Side 24

Nuuk Transport

Tlf.: +299 32 24 80 www.transport.gl Side 31

P/F

Suðuroyartunnilin

Tlf.: +298 34 08 00

www.landsverk.fo

Side 30

Qeqqata Kommunia

Tlf.: +299 70 21 00

www.qeqqata.gl Side 36

Qullilerisoq v/Niels Berthelsen

Tlf.: +299 59 01 39 Side 6

S Saffiorfik

Tlf.: +299 34 24 89 www.saffiorfik.gl Side 22, 23

SG Armaturen

Tlf.: 70 70 72 13 www.sg-as.dk Side 38

Spangenberg & Madsen

Tlf.: 43 44 60 00 www.sogm.dk

Side 28, 29

T Tibnor

Tlf.: 43 23 77 00 www.tibnor.dk Side 20

TNT Nuuk Tlf.: +299 32 12 56 www.tntnuuk.gl Side 8

Minister om udviklingen af minedrift i Grønland: Det skal gøres ansvarligt

Der er i Grønland stor opbakning til minedrift og råstofaktiviteter, men der er ingen villighed til at gå på kompromis med miljøforhold, fremhæver Naaja H. Nathanielsen, Minister for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling i Grønlands Regering Naalakkersuisut.

Af Mikkel Weber Sandahl

Hvad kommer der til at ske inden for minedrift og råstofudvinding i den nærmeste fremtid?

– Vi er virkeligt glade for den stigende interesse og arbejder for at kunne omsætte ’interesse’ til ’investeringer’. Der er brug for al slags aktivitet, lige fra de indledende geologiske undersøgelser i form af forundersøgelser til de efterfølgende faser, hvor der efterforskes nærmere, og hvor selskaberne sporer sig ind på en ressource, der er rentabel at udvinde. På hvert eneste trin er der brug for opbakning for investorer og for at den ressource, man kigger på, er efterspurgt. Der er med andre ord rigtig mange elementer, der skal passe sammen. Naalakkersuisut har netop afsluttet arbejdet med at opdatere lovgivningen. I den forbindelse har vi effektiviseret og lettet sagsbehandlingen, så selskaberne kan køre flere processer sideløbende. For tid er også en væsentlig faktor. Derudover er vi ved at opdatere vores mineralstrategi, da den nuværende udløber ved årets udgang. Der vil også i den nye strategi være fokus på at fremme investeringer, og vi vil udvikle samarbejder og alliancer med andre lande.

Er der bestemte projekter, som du vil følge med stor interesse?

– Der er flere projekter, der rykker i disse år og vi gør hvad, vi kan fra Naalakkersuisuts side, for at understøtte deres vej mod egentlig minedrift. Vi ser selvfølgelig interesse fra omverden på projekter, der fokuserer på mineraler, som EU eller USA, opfatter som kritiske for deres udvikling. Men vi ser også interesse for guld og for et mineral som molybdæn.

Hvad er ministerens prioriter i den forbindelse?

– Grønland er stadigt et ungt mineland. Vi har kun 1 mine i drift, og meget af landet er fortsat uudforsket. Opgaven for os er derfor at udvide omverdens kendskab til vores mineraler og potentialet i undergrunden, så det kan omsættes til øget velfærd for landets borgere. Fra den dag vi overtog retten til undergrunden, har vi fokuseret på, at mineralerne skulle komme samfundet til gavn. Derfor er borgerinddragelse konstant et fokuspunkt.

Hvordan sikrer man helt konkret, at projekterne kommer det grønlandske samfund til gode?

– I dag er råstofområdet ikke en stor bidragsyder til landskassen, men råstofområdet har en voksende og vigtig betydning for den lokale økonomi, hvor man bestemt kan mærke, når der er aktivitet i området, uanset hvilken fase projekterne er i. Al aktivitet har en positiv afsmittende effekt lokalt, i form af samarbejde med det lokale erhvervsliv og jobskabelse. Når en mine igangsættes, er der krav om en IBA (Impact Benefit Agreement), der er en trepartsaftale mellem den lokale kommune, Selvstyret og selskabet, hvor man fokuserer på emner, der kan bidrage positivt til samfundet.

Hvor meget fylder beskyttelse af klima og miljø i forbindelse med disse projekter?

– Der er i hele processen et meget stort fokus på miljøforhold. Det er et gennemreguleret område, og man har politisk valgt at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen hører til hvert sit departement for at sikre en balance. Der er krav om en VVM undersøgelse /Vurdering af Virkning på Mil-

jø, der selvsagt er i offentlig høring, og det er påkrævet, at selskabet og ministeren afholder fælles borgermøder i lokalområdet hvor, VVM fremlægges og diskuteres.

Og kan man holde et fokus på miljøet i udviklingen i Grønland?

– Der er i Grønland opbakning til minedrift og råstofaktiviteter, men der er ikke villighed til at gå på kompromis med miljøforhold. Dette er noget, der lægges vægt på i befolkningen og er et emne, der altid kommer op på borgermøder. Vi lever af naturen og er ikke sentimentale omkring udnyttelse af jordens ressourcer – men det skal gøres ansvarligt.

Er der bestemte bygge- og anlægsaktiviteter, som ministeren vil fremhæve?

– Fra et erhvervssynspunkt som minister med ansvar for bl.a. handel og erhverv er jeg selvsagt glad for de massive investeringer i infrastruktur, der pågår i disse år. De investeringer er enormt vigtige for erhvervsudviklingen. Det drejer sig både om investeringer i lufthavne, havne og vandkraft, men også mikroinfrastruktur i form af stier, pontonbroer og lignende.

Hvilke effekter forventer du, at projekterne vil have for virksomheder og borgere?

– Jeg forventer at projekterne vil gøre hverdagen lettere og mere effektiv for store dele af befolkningen og erhvervslivet. Det er dog også en pointe, at landet er så utroligt stort, at ikke alle vil opleve den positive effekt af eksempelvis de store lufthavne, der anlægges. Derfor

er det væsentligt at fortsætte udbygningen af infrastruktur udenfor de største byer for at sikre at hele landet bindes sammen. Infrastruktur kan ikke drive udvikling alene, men det er svært at opnå udvikling uden infrastruktur, og derfor vil det på den lange bane være helt afgørende hvordan og hvor, projekter anlægges. For tilstedeværelsen eller fraværet af infrastruktur vil helt grundlæggende enten fremme eller hæmme udvikling. Sideløbende med anlæggelsen af 3 nye lufthavne er vi også i gang med at projektere anlæggelse af en lufthavn i Tasiilaq på Østkysten, ligesom der planlægges udvidelser og anlæggelse af vandkraftværker.

Hvilke værdier er vigtige at prioritere på den kommende tids store projekter i den grønlandske undergrund?

– Naalakkersuisut er gået ”all in” på at bidrage til den helt nødvendige globale grønne omstilling. Vi råder over rigtig mange af de løsninger, der kaldes på, både på den lange bane og i form af overgangsteknologier. Vi har f.eks. gode forudsætninger for CCS (Carbon Capture and Storage) som vi er ved at modne, og vi planlægger udbud af vandressourcer i de kommende år. Derudover råder vi over mange af de kritiske mineraler der er behov for i den grønne omstilling. Vi byder op til samarbejde, men gør også opmærksom på, at den grønne omstilling ikke er gratis. Man kan ikke få den på discount. Hvis man vil have mineraler fra allierede, der har ordnede forhold og som stiller krav til både god miljøhåndtering og gode arbejdsvilkår, så vil det afspejle sig i priserne, og man kommer ikke udenom at skulle forholde sig til den protektionisme, der præger verdensmarkedet.

Eksklusive

glasvægge med indbygget fleksibilitet

Lafuco har designet, udviklet, produceret og monteret eksklusive glasvægge siden 1997. I dag er virksomheden altid med, når der gives tilbud på større projekter. Men faktisk fylder mindre projekter en hel del i porteføljen.

Af Morten Bøcker. Fotos af Lafuco

Projektchef og medejer af Lafuco, Henrik Jespersgaard Jensen, fortæller, at løsninger kan leveres med super-vision, så nordatlantiske håndværkere selv kan stå for en stor del af montagen

Glasværn til panda anlægget i Københavns ZOO med krumme og skrå glasflader af 21 mm hærdet, lamineret glas. Unikke glasvægge til de nye lufthavne i Grønland med høj brandmodstand og sikkerhedsglas. Og kurvede glasvægge til uddannelsescentret Glasir i Torshavn – virksomhedens til dato største projekt. Listen over spændende referencer er lang, og Lafuco er næsten altid med i opløbet til spektakulære byggerier.

Siden 1997 har virksomheden med hovedsæde i Ishøj været samarbejds- og ikke mindst sparringspartner for bygherrer, arkitekter og entreprenører, der vil lade eksklusive indvendige glasvægge indgå i deres projekter. Men det er ikke udelukkende de ”kendte” projekter, Lafuco er involveret i.

– Vi leverer løsninger til mange mindre byggerier, for eksempel kontorer, fortæller projektchef og medejer af Lafuco, Henrik Jespersgaard Jensen.

– Her er vi en lige så god samarbejdspartner. Lafuco har fokus på omkostningerne både ved design, udvikling og montage. Når det gælder montagen, har Lafuco et særligt tilbud, som imødekommer behovene ved nordatlantiske projekter.

– Vi giver mulighed for, at man selv kan stå for montagen med supervision fra os, fortæller Henrik Jespersgaard Jensen.

– Det foregår på den måde, at vi sender en enkelt montør til eksempelvis Grønland. Samtidig med, at han selv monterer, lærer han fra sig, så de lokale håndværkere kan udføre en stor del af arbejdet. Det er relativt dyrt at udstationere medarbejdere i Nordatlanten, så på denne måde er der penge at spare for bygherren. Henrik Jespersgaard Jensen siger videre, at man kan købe glasvægge og ydelser præcist efter behov og ønsker.

– Vores tilbud er delt op i en leveringspris, en montagepris og supervision. Det er især de komplekse løsninger, der kræver supervision, mens andre løsninger kan monteres uden ekspertviden og/eller -bistand.

Nordatlantisk marked i vækst Lafuco startede som en iværksætterdrøm, og i starten var tømrerentrepriser også en del af ydelsen. Men fra

2008 har virksomheden udelukkende fokuseret på glasvægge, og de i alt cirka 30 medarbejdere besidder i dag Danmarks måske bredeste og dybeste ekspertise inden for glasvægge. I de senere år er det nordatlantiske marked begyndt at fylde mere.

– Cirka 15 % af vores omsætning kommer fra Færøerne, Grønland og Island, og denne andel kunne godt stige på basis af vores tilbud om fleksibilitet i leveringen og supervision, siger Henrik Jespersgaard Jensen.

Tag Lafuco med fra starten i et projekt

Det optimale projekt begynder allerede, når arkitekten gør sig de første tanker om glasvægge.

– Her kan vi være med til at pege på forskellige løsninger, og hvad der skal til for at opfylde brandkrav, siger Henrik Jespersgaard Jensen.

– Vi kan også være med til at gøre projektet billigere ved at tage højde for vægt og dermed transportomkostninger. Og det er jo ikke uvæsentligt, hvis materialerne skal transporteres til eksempelvis Grønland. I de senere år har Lafuco øget sin rådgivningskompetence væsentligt, og flere medarbejdere har brandrådgiver klasse 2 certificering. Derfor er virksomheden ofte med, når de helt specielle løsninger skal designes, for eksempel i paskontroller i lufthavne, i fængsler og på sygehuse.

Lafuco har leveret indvendige glasvægge til uddannelsescentret Glasir i Torshavn, tegnet af BIG

Eksperter i specialdesignede glasløsninger til moderne erhvervsbyggeri

Med mere end 25 års erfaring er intet projekt for stort, for kompliceret eller for småt. Vi udfører alt i glasværn og indvendige glasvægge inkl. tilhørende døre – og kan opfylde alle brand- og lydkrav. Vi opererer udover i Danmark også i Grønland, på Færøerne og Island.

For mere information om os og vores projekter, besøg www.lafuco.dk eller ring på telefon: +45 43 53 40 40

Afdeling Sjælland: Baldershøj 26B, 1. sal 2635 Ishøj

Afdeling Jylland: Hindbærkrattet 57, 8850 Bjerringbro

Med lige godt 1.000 indbyggere i Upernavik i Nordgrønland, har elektriker Niels Berthelsen måttet være kreativ for at drive en rentabel virksomhed året rundt. Udover elektrikeropgaver løser Qullilerisoq også tømrer-, maler og rørlæggeropgaver

Det arktiske klima bremser grøn omstilling

Grøn omstilling er nået op til Upernavik i Nordgrønland. Elektriker og entreprenør Niels Berthelsen fra Upernavik, har sat luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper op i sit hus og andre steder, for at teste dem. Kulden har sat sine begrænsninger, men der er fordele.

Af Paornánguak Kleist. Fotos Qullilerisoq

Klimaforandringerne har mange konsekvenser i Grønland bl.a. i form af indlandsisen der bliver mindre og mindre, varmere klima og tørke om sommeren og havisen der udebliver mere eller er mindre om vinteren. Selvom det kan være begrænset hvad lokalbefolkningen kan gøre, så er der lokale kræfter for at have de samme muligheder for grønne løsninger, som resten af verden. Elektriker og entreprenør, Niels Berthelsen fra Upernavik i Nordgrønland installerede sidste år luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper i sit hus og andre steder.

– Jeg er nødt til selv at sætte de forskellige løsninger op, både for at lære dem at kende og se hvordan de virker i det arktiske klima. Hvis jeg ikke tester dem, kan jeg ikke vurdere hvorvidt de er egnede til den hårde vinter vi har her i Upernavik og omegn, siger Niels Berthelsen.

Udfordringer i kulden

Der er fordele at hente ved de luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper han har sat op i sit eget hus og flere andre steder – lige indtil kulden når ned på -10 grader.

– Varmen der leveres, bliver mere og mere begrænset jo koldere det bliver, og strømforsyningen begynder at blive dyrt. Den lille varmepumpe kostede 2.000 kr. om måneden, og den gav næsten ingen varme. Vi kunne få varmen ”op til” 5 grader, fortæller Niels Berthelsen, og siger, at sådan en varmepumpe må være et godt supplement til dem der opvarmer hjemmet med en skibsovn.

– Varmepumpen kan have sine fordele. Da kulden kom ned på -10 til -15 grader udenfor, så overtog oliefyret opvarmningen hjemme hos os. Til gengæld kunne vi slukke for vores oliefyr i maj, og gå over til varmepumpe, fortæller han.

Solpaneler og vindmøller

Byens elektriker og entreprenør er en kreativ mand, som i tidens løb har udviklet sit firma fra kun udelukkende at

Niels Berthelsen har sat sig for at afprøve grønne løsninger, for at se hvordan de reagerer under den hårde vinterkulde. De luft-til-vand varmepumper og solpaneler har elementerne imod sig, men der er fordele, fordi de fra sent forår til efteråret kan erstatte opvarmning fra oliefyr

levere elinstallationer til også at levere tømrer-, malerog rørlæggeropgaver ved byggerier i Upernavik, dens bygder i det store landområde og Qaanaaq helt op i nord. Han kan se mulighederne i de grønne løsninger.

– Jeg har modtaget solpaneler og vindmøller i år. Det næste bliver at installere dem og afprøve dem. Foråret har været hårdt, for der var mangel på sol, men hvis man supplerer det med små vindmøller, så kan der være gode fordele. Jeg forventer at installere dem næste år, siger Niels Berthelsen. Elektrikeren lægger ikke

skjul på, at det har sine udfordringer at ligge så fjernt fra større byer i så vidtstrakt et land som Grønland.

– Vi må selv søge den viden vi mangler. Jeg søger helst ikke arbejdskraft uden for landet, for jeg vil hellere uddanne de lokale og få lokal arbejdskraft. Også selvom de måske flytter væk fra Upernavik til et andet sted i Grønland. Det er svært at tiltrække og fastholde god arbejdskraft, men jeg foretrækker dem, udtaler Niels Berthelsen.

Fokus på lærlinge

Den driftige mand har nu i flere år haft fokus på at have tømrer- og elektrikerlærlinge i sit firma, og bidrager den vej til at uddanne de unge i Upernavik.

– Flere er efterhånden blevet færdiguddannede, og vi har lige nu tre tømrerlærlinge og en enkelt elektrikerlærling.

– Der er færre opgaver om vinteren, men vi har sørget for at der er balance mellem antal ansatte og opgaver. Vi sender ikke folk hjem, men lader folk arbejde i seks timer i stedet for otte timer, når der ikke er opgaver nok, forklarer Niels Berthelsen. Det er et virkelig stort område Niels Berthelsen har som arbejdsplads med sit entreprenørfirma. Fra Upernaviks sydligste bygd, Upernavik Kujalleq, til den nordligste bygd, Kullorsuaq, er afstanden på godt 320 km. Der er ingen veje imellem by og bygder, så Niels Berthelsen og hans ansatte har en båd til at sejle sig i sommerperioden. Niels Berthelsen og hans firma Qullilerisoq får også opgaver i Qaanaaq fra tid til anden, som ligger over 600 km nord for Upernavik.

SG INSTALL

SG Install er en komplet serie af afbrydermateriel I højeste kvalitet med masser af fordele til både forbruger og el-installatør.

NYT Design +S

· Revolutionerende hurtigklemmer

· Anti-bakterielle overflader er standard

· UV beskyttende overflader

· 10 års garanti

· Stærk pris

NYE Tidsbesparende dåser

Forfradåser

· 2 aflastninger er sat i dåsen, som ikke falder ud

· Mere plads

· Stærkere og større hjørner

Indmuringsdåser

· Mere plads

· Kan sammenkobles ryg mod ryg

· Passer med letbeton blok 100 mm

· Spartellåg er standard

LEDDim Smart Ceiling

Styr den trådløst via SG Smart App, Smart Switch, LEDDIM Smart Push II eller push input med fjeder, hvis der allerede er en afbryder ledning i lampeudtaget.

Tegnestue i Nuuk tegner projekter,

der kan løfte Grønland

To store analyseprojekter har givet den grønlandske tegnestue en enorm viden om, hvad lokale drømmer om for udviklingen af den grønlandske hovedstad og byens rum.

Det er kun 1 ½ år siden, at Helena Lennert og Jakob Exner overtog ejerskabet af teg nestuen Tnt Nuuk med nye drømme for fremtiden, men også fortsat at være med til at forme Grønland og oparbejde lokale kompetencer.

– Vi har haft en klar strategi om at opkvalificere os som tegnestue, så vi kan løfte større opgaver. Det omfat ter både at blive flere medarbejdere for at få ekstra råderum fysisk og mentalt, men også at digitalisere os, fortæller Jakob Exner, direktør i Tnt Nuuk.

Siden foråret har da også to større strategiske analy seopgaver fyldt ny viden i tegnestuen. Den ene er ny hovedstadsstrategi for Nuuk, som Tnt Nuuk vandt i partnerskab med konsulentfirmaet Pikiala samt Rambøll Management i Aalborg. Det andet projekt er Projekt Uppik, som er en behovsanalyse forud for en kom mende udvidelse af Ilisimatusarfik Universitet.

– I foråret havde vi kalenderen fuld af møder med alle mulige mennesker, alle med meninger om hvad man har brug for i Nuuk. Hovedstadsstrategien er den absolut største inddragelsesproces, kommunen nogensinde har været involveret i. Der er lagt et stort stykke arbejde i at høre, hvad lokale borgere, virksomheder og foreninger ønsker sig, fortæller Helena Lennert, kreativ leder i Tnt Nuuk. Hun tilføjer:

Kommunalbestyrelsessalen

– Det handler om kernevelfærd, og processen har givet et indblik i, hvad borgerne i Nuuk ser som kvalitet og hvordan de vil prioritere. Forløbet har virkelig beriget mig som arkitekt i måden, jeg tænker projekter på. Der er ting, vi før havde en fornemmelse af, som vi nu har en masse menneskers ord for. Med den viden er vi bedre klædt på til at gå i dialog med bygherrerne. Man må værne om ressourcerne

Et af tegnestuens nyere projekter er en døgninstitution i Nuuk for sindslidende børn og unge med plads til 12 børn mellem 8-18 år, som er under opførsel. Institutio-

synligt at kunne bygge til en rimelig penge. Desuden kan denne type byggeri lige så godt bygges i træ frem for stål og in situ støbt beton, så længe der er fokus på de byggetekniske løsninger, fortæller Jakob Exner og tilføjer:

– Vi har arbejdet meget med at finde den rigtige placering og få flest mulige kvadratmetre. Husene ligger nærmest oppe på toppen af en fjeldkam og vi holder udsprængningsmængden på et minimum. For vi er et sted i verden med en ret afgrænset og defineret mængde af ressourcer, og det er op til os at få mest gavnlig nytte ud af dem. Det gennemsyrer alt, hvad vi gør.

– På alle projekter bruger vi relativt meget krudt på at gennemskue de geotekniske forhold, fordi det er så væsentlig en del af byggeriets placering og økonomi, fortæller Jakob Exner, og Helena Lennert uddyber:

– Institutionen er opdelt i tre dele, så ledelse og psykologer opholder sig i administrationsbygningen, og bør-

nene bor i bygninger med en anden nærhed. Bygningerne er samlet omkring et naturområde og gør institutionen til en lille landsby i fjeldlandskabet. Institutionen ligger både tæt på beboelse af enfamiliehuse, for man vil gerne give de her ungetilbud en hjemlighed. Men de ligger også tæt ved naturen, så man lige kan tage langrendsskiene på og komme direkte ud i naturen og måske afreagere, hvis man har behov for det.

Betydning for samfundet

Et andet projekt er et kollegiebyggeri, der er udviklet med forskellige boligtyper for at kunne rumme studerende i forskellige livssituationer, men også samle de unge i sociale fællesskaber. Selvom tegnestuens palet er rimelig bred, drømmer Tnt Nuuk om også at få lov til at løse renoveringsprojekter.

– Der er et stort renoveringsefterslæb i Grønland, især på boliger, hvor det kunne være spændende at nytænke og få mest ud af de materialer og rumligheder, der er, slutter Helena Lennert: Det er her, vi tror, at nogle af de største potentialer for et bedre fremtidigt Grønland ligger gemt - både i forhold til at være med til at forbedre helt almindelige menneskers boligvilkår og i forhold til at kunne give de bymæssige forhold et løft til gavn for alle.

Af Malene K. Holm. Fotos: Tnt Nuuk

Kollegiet, Kujallerpaat

Døgninstitution på fjeldkammen

Batteri-opvarmet tøj til professionelle Hold varmen uanset vejret!

Kulden skal ikke stoppe dit arbejde. Vores batteriopvarmede tøj sikrer op til 10 timers varme, så du kan arbejde effektivt og frit bevæge dig på byggepladsen.

Designet til at beskytte mod stivhed og spændinger, der reducerer risikoen for de kulderelaterede arbejdsskader og sygedage – selv i de koldeste vintermåneder.

Invester i komfort og ydeevne. Hold dig varm og produktiv hele dagen!

Amerloq Byg ApS

– Sisimiuts lokale bygmester

Amerloq Byg ApS har specialiseret sig i fag- og hovedentrepriser på små og mellemstore byggerier. Virksomheden tilbyder også byggeteknisk rådgivning og indeklimaundersøgelse.

Familien Lennert har sat sit præg på byggeri i Sisimiut og omegn i snart 70 år. Grundlaget for virksomheden blev skabt af den nuværende ejer, Hans S. Lennerts far, og var et af de første mesterfirmaer i Grønland. Med det nuværende navn, Amerloq Byg ApS, har virksomheden siden 2011 været involveret i en lang række projekter og har slået sit navn fast som en kvalitetsbevidst og fleksibel samarbejdspartner både som hovedentreprenør på mellemstore projekter og som fagentreprenør.

– Vi beskæftiger cirka 20 dygtige håndværkere, og det har vist sig at være en fin virksomhedsstørrelse for os, siger Hans S. Lennert. Han er født og opvokset i Sisimiut, der er Grønlands næstestørste by med 5.600 indbyggere cirka 300 km nord for Nuuk. Her boede Inuit folket allerede for 4.500 år siden. Virksomhedens navn er inspireret i den 36 km lange Amerloq fjord syd for Sisimiut. Hans S. Lennert er uddannet bygningsingeniør fra Aarhus Teknikum og arbejdede efterfølgende fire år i en rådgivningsvirksomhed, inden han blev ansat i faderens virksomhed.

Han står selv for den daglige ledelse af Amerloq Byg sammen med Vittus Karlsen, der er bygningsrådgiver og har bragt en ny ekspertise inde i virksomheden, nemlig analyse og artsbestemmelse af eventuelle rådog skimmelsvampangreb samt anvisninger på, hvordan problemet kan løses.

Udbyd gerne flere projekter i fagentreprise! I øjeblikket er Amerloq Byg engageret til at udvide en døgninstituion for Qeqqata Kommunia. Opgaven løses i hovedentreprise og er eksempel på en opgave, der ligger godt for den lokale byggevirksomhed.

–-Vi er også i gang med at udvide den lokale politistation samt udvendig renovering af beboelser, fortæller Hans S. Lennert.Blandt de senere års projekter er også medvirken ved opførelse af 16 handicapvenlige boliger, renovering af sygehuset, opførelse af kulturhuset, teleposthus og 40 kollegier.

Amerloq Bygs egen ekspertise omfatter tømrer- og malerarbejde samt betonarbejder. Øvrige entrepriser løses med samarbejdspartnere. Op imod 90 procent af opgaverne er offentlige projekter, og Hans S. Lennert har en appel til bygherrerne:

– Udbyd flere byggerier i fagentrepriser, så de lokale byggefirmaer kan byde ind, i stedet for at der bruges udenlandsk arbejdskraft, opfordrer han.

– Når vi selv har ekspertisen i Sisimiut, er det ærligt talt lidt træls at se på, at de større byggerier går uden om os.

Skimmelsvamp problemer skal løses professionelt

Langs hele den grønlandske kyst er der mange byggerier, der kæmper med skimmelsvamp, og Amerloq Byg tilbyder at komme ud og foretage undersøgelser.

– Vi har vores eget laboratorium, hvor vi analyserer prøverne, fortæller Hans S. Lennert. Men analyser er ikke det eneste, der skal til. Løsningen af problemet kræver en professionel tilgang.

– Vi har set og hørt om, at nogle institutioner, skoler og beboelser er blevet lukket på grund af skimmelsvamp ud fra et forkert undersøgelsesgrundlag, nemlig mycometertest. Man undersøger ikke indeklimaproblemerne i deres helhed, siger Hans S. Lennert. Han opfordrer derfor til at se skimmelsvamp i et bredere perspektiv.

– Vi skal naturligvis udskifte de angrebne bygningsdele. Men det er ikke ensbetydende med, at en hel institution skal flytte. Det er også vigtigt at udarbejde en handlingsplan for at komme problemerne til livs, så de ikke bare opstår igen, siger Hans S. Lennert.

– Som vi ser det, bruges der i øjeblikket for mange ressourcer på at renovere, uden at man går i dybden med årsagerne.

Af Morten Bøcker. Fotos af Amerloq Byg

Hans S. Lennert driver Amerloq Byg ApS. Han opfodrer til, at flere projekter udbydes i fagentrepriser, så de lokale kan byde ind.

Udvidelse af politistationen udføres i hovedentreprise

Malerarbejde er en af Amerloq Bygs kernekompetencer

Amerloq Byg er bl.a. i gang med at renovere udvendige beklædninger ved beboelser

Traditionel færøsk byggestil og moderne læringsmiljø forenet

FUGLARK’s udbygning af folkeskole i Eystur kommune understøtter de yngste elevers udvikling og læring i en ramme af genkendelig traditionel færøsk byggestil og moderne læringsfaciliteter i tråd med nutidige pædagogiske principper.

Af Guðrun Henrysdóttir. Fotos: FUGLARK

Med foranderlige normer om læring og pædagogik udvikler samfundet sig konstant. Dette ses tydeligt i institutioner, der spejler det samfund, vi lever i og omvendt, giver os mulighed for at se samfundet spejle i de rammer, vi skaber.

Det færøske arkitektfirma FUGLARK har sammen med Eystur kommune, skolens ansatte og byggeudvalg udarbejdet designet for den nye udvidelse af skolen i den lille bygd Leirvík i Eystur kommune, som i dag huser elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Projektet skal omfavne kompleksitet og mangfoldighed og sikre lærere og pædagoger de nødvendige faciliteter til at løfte de faglige og sociale opgaver.

Udbygningen, som dækker et areal på cirka 2.500 m², skal indeholde moderne faciliteter, der lever op til nutidens standarder for læring og pædagogik rettet mod de yngste elever. Den nye skole skal samtidigt være eksempel på, hvordan byggeri gennem skala og form tager hensyn til de traditionelle omgivelser.

Traditionel arkitektur og nutidige læringsrum Bygningen opføres i flere niveauer, der følger terrænets naturlige skråning. Dens ydre har et meget ”færøsk” udtryk særligt grundet materialerne med facaden, som er beklædt med sten og sortmalet træ, der rammer bygningen ind. Taget er dækket af det karakteristiske græstørvtag – det traditionelle ’flagtak’. Arkitekturen henviser til tidlige tiders byggeskik på Færøerne, der falder naturligt ind i landskabet, og harmonerer med den eksisterende skole.

– Skolen er placeret i en af bygdens ældre bydele, og det har været vigtigt for hos at designe udbygningen til at tilpasse sig den eksisterende bygningskultur og landskab,fortæller arkitekt hos FUGLARK Svend Sivertsen.

– Samtidig har vi villet skabe noget moderne og tidssvarende med den indvendige arkitektur.

Skolen er indrettet med ny design former og moderne faciliteter. Klasselokalerne, herunder dem til musik, håndarbejde og traditionel undervisning, er optimeret i forhold til akustik og fleksibilitet, hvilket sikrer de bedste betingelser for undervisning og skaber et dynamisk læringsmiljø. Sociale funktioner er tænkt ind i de brede gange med plads til elevskabe og ophold ved siddepladser langs væggene. Gymnastiksalen er centralt placeret i byggeriet med en højde på to etager. Den har store vinduer og skaber forbindelse mellem salen og gangarealet og er et godt eksempel på nutidig designtænkning, hvor grænserne mellem rum flyder sammen.

En skole med historiske rødder Den oprindelige skole blev bygget i 1929 og senere udvidet i 1982. Rammerne har været præget af en vis ensformighed med klassiske undervisningslokaler, som både har været begrænsede i størrelse og fleksibilitet. Det har været rammer, som tydeligt har tilhørt en anden tids pædagogik og en smallere målgruppe af elever. I udarbejdelsen af udbygningen har det været nødven-

digt ikke blot at tilføre til plantegningen, men også at ændre på den grundlæggende.

– Vores mål har været at udarbejde et design, der lever op til nutidens behov for specialiserede læringsmiljøer og krav om større inklusion af elever. I processen har vi erkendt, at den oprindelige bygning ikke ville kunne omdannes til at leve op til de standarder, som kræves i dag, fortæller Svend Sivertsen.

Beslutningen om nedrivning af den ældste bygning har imidlertid gjort det muligt at fremme en inkluderende arkitektur med større variation og fleksibilitet end nogensinde før.

Med projektet har FUGLARK formået at skabe en harmonisk balance mellem historisk færøsk byggestil og moderne krav til læringsmiljøer og inklusion. Skolen er et eksempel på, hvordan fremtidens skoler kan forene læring, kreativitet og bevægelse i en arkitektonisk sammenhæng, der styrker både elevernes trivsel og lokalsamfundets identitet.

EDUCATION

ARCHITECTURE OFFICE BASED IN THE FAROE ISLANDS

LEIRVÍK •FAROE ISLANDS

Råstofaktiviteterne i Grønland foregår langt ude i naturen og ofte oppe på de smukke fjelde, som dette billede fra Nalunaq Goldmine i Sydgrønland. Både de aktive miner og efterforskningsaktiviteterne skaber arbejdspladser både til lokalbefolkningen og internationalt

Råstofskolen har plads til dobbelt så mange elever end de 10-12 nye elever og ca. 20 erhvervselever der begynder hvert år

Nalunaq Goldmine i Sydgrønland forventes at genåbne minedriften i slutningen af oktober, og vil dermed blive den ene af to aktive miner. Der er dog udsigt til flere råstofaktiviteter i Grønland, som Råstofskolen leverer kompetencerne til

Råstofskolen i Grønland kan have dobbelt så mange elever

Entreprenør- og minebranchen efterspørger kompetencerne fra Råstofskolen, men der er for få, der sender en ansøgning til uddannelsen, og uddannelseschef, Hans Hinrichsen, vil derfor satse på bedre markedsføring for at tiltrække flere elever.

Af Paornánguak Kleist. Fotos af Råstofskolen & Nalunaq Goldmine

Grønland er i rivende udvikling, både indenfor bygge og anlæg og råstofområdet. Begge steder er der brug for maskinførere, sprængningsledere og mange flere spændende kompetencer. Råstofskolen er netop tilpasset de kompetencer der er behov for i de to brancher. Men uddannelseschef Hans Hinrichsen mangler elever til skolen.

– Der har aldrig været så stort et behov for vores elever. Eksempelvis har lufthavnsprojekterne skabt mange arbejdspladser og råstofaktiviteterne efterspørger også medarbejdere med samme kompetencer, fortæller Hans Hinrichsen.

Det er nemt at få praktikpladser og mange får et arbejde på deres praktikplads efterfølgende. Problemet er, at der langtfra er nok ansøgninger til Råstofskolen.

– Vores størst udfordring er, at vi kunne sagtens have flere elever. Faktisk dobbelt så mange, og det er nemt at få praktikpladser. Vi bliver nødt til at blive bedre til at markedsføre os via de sociale medier, for udfordringen ligger i, at de dygtigste unge mennesker automatisk bliver henvist til GUX (Den gymnasiale uddannelse i Grønland, red.).

Hans Hinrichsen mener derfor at det mest sandsynlige indsats må være over for uddannelsesvejlederne på folkeskolen. Ved at oplyse bedre om råstofskolen til uddannelsesvejlederne håber han, at de unge også vil få mere at vide om de spændende muligheder Råstofskolen har at byde på indenfor uddannelse og karriere.

– Rigtig mange af de unge ryger til GUX, og så må vi slås om resten. Vi må gennemføre en større informationskampagne, som fortæller om de mange karrieremuligheder, praktikpladser og jobs der hænger på træerne. Minerne er meget interesseret i at få kvalificeret arbejdskraft fra Grønland, for det er billigere at ansætte lokalt, siger Hans Hinrichsen.

Uddannelseschef i Råstofskolen i Grønland, Hans Hinrichsen, står i spidsen for en international stab, der udover de grønlandske ansatte kommer fra Canada, Spanien og Danmark. Det afspejler minebranchen

International arbejdsplads

Uddannelseschefen havde netop været i guldminen i Nalunaq i Sydgrønland, da interviewet fandt sted. Her mødte han mange af deres gamle elever, som trives i en international arbejdsplads.

– Det var en fornøjelse at se mange elever og kursister på arbejde der. Det var positivt. Nalunaq er en stor international arbejdsplads, hvor der er amerikanere, tyskere, serbere, canadiere og mange flere. Og arbejdssproget er engelsk.

– Der er faglige og tekniske termer på engelsk alle skal lære for at begå sig i en mine. Derfor er det ikke nok med engelsk i folkeskolen. Det kræver engelskundervisning på niveau C. Men de unge mennesker bliver

bedre og bedre til engelsk, fordi de får en masse lært, når de gamer og ser film, siger Hans Hinrichsen. Hans Hinrichsen er ikke i tvivl om at der vil komme gang i flere mineprojekter i fremtiden, og at der vil være behov for flere uddannede.

– Lufthavnsprojekterne varer ikke evigt. Det næste store projekt bliver udvidelsen af vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk. Mange af vores gamle elever er kvalificeret nok. Derudover vil der komme flere og flere råstofprojekter, som jeg tror bliver til noget. Det betyder, at der vil komme mange flere jobs til vores elever.

Råstofskolen i Grønland

Elever i råstofskolen kan tage en uddannelse som maskinentreprenør og minesvend, som bl.a. indeholder:

• Kendskab til brug og vedligeholdelse af forskellige entreprenørmaskiner

• Lære om bygge- og anlægsbranchens forhold i Grønland

• Teori og praktik indenfor anlægsteknik som f.eks. byggemodning, vejanlæg og vandbygningsarbejder.

• Efterforskning i nye udvindingsområder

• Fjeldboring og fjeldsprængning

• Processer brugt i udtagning af mineraler i Grønland

• Brug af entreprenørmaskiner i åbne miner

For at tage uddannelsen kræver det folkeskolens afgangsprøve i matematik, engelsk og dansk. Derudover tilbyder skolen forskellige kurser som maskinfører, borevogn, sprængning, kerneboring, Rigging & Lifting og førstehjælp, og har hvert år ca. 100 kursister.

NORDISK FUNDERING

Din nye partner inden for

specialfundering

SPUNS, JORDANKRE, KERNEBORINGER... UANSET HVOR DU ER

Med erfaringen, kompetencerne og udstyret vil Nordisk Fundering være din næste samarbejdspartner til at udføre kerneboring på Grønland og resten af Arktis. Vi har musklerne, hvis du har opgaven.

2 nye top moderne Helli portable borerigge X-10 Tactex Base Drill

• Tier 4 Cummins Turbo Diesel 180 Horsepower 4 cylinder

• 45,000Lbs pull back double ram

• 45 to 90 degree operational angles

Besøg vores hjemmeside på www.nordiskfundering.dk for yderligere information, og kontakt os gerne for en dialog om jeres næste projekt.

Amalie og hendes team maler Nuuk

Malermester Amalie Kleemann ApS har blandt andet specialiseret sig i fraflytningslejligheder, mellemstore nybyggerier og underentrepriser. Nuuk-maleren tilbyder faste priser og hurtigt udførelse.

Det var faktisk slet ikke meningen, at Amalie Kleemann skulle være maler og selvstændig. Hun havde i stedet sat sig for at blive socialrådgiver.

– Men dengang var jeg meget til fest og farver og kom ikke videre til anden del, fortæller hun. Inspirationen til at bliver maler kom fra hendes storebrors kæreste, der var malerlærling, men det var ikke muligt at komme ind på maleruddannelsen i Sisimiut, når man som Amalie havde en datter.

– Heldigvis kunne jeg komme ind på Teknisk Skole i Odense, og så rejste jeg frem og tilbage mellem skolen i Danmark og praktik i Nuuk, fortæller Amalie. Svendbrevet fik hun i august 1991, og de første 18 år var hun ansat som malersvend.

– Jeg havde altid drømt om at blive selvstændig og i 2008 købte jeg en Fiat Panda, lejede en halv opvarmet container til mine ting og fik en revisor til at hjælpe med at lave en forretningsplan, så banken kunne bevilge en kassekredit på 100.000 kr. Fra dette minimale setup voksede det lille firma sig hurtigt større, for Amalie Kleemann var kendt for sit kvalitetsarbejde, og mundtil-mund markedsføring er stærk i det relativt lille bysamfund Nuuk.

– Så jeg fik hurtigt en del kunder både inden for det offentlige og private, fortæller Amalie Kleemann.

Air Greenland er blandt kunderne Amalie Kleemann synes, at den størrelse, virksomheden har nu med godt 10 medarbejdere, er passende.

– Jeg har ikke fokus på at blive meget større. I stedet ønsker jeg at holde et højt kvalitetsniveau – og passe rigtig godt på de mange gode, faste kunder, vi har, siger Amalie Kleemann. Blandt disse er Air Greeland, hvor Amalie og hendes team er fast engageret til et istandsætte fraflytningslejligheder og også står for den udvendige vedligeholdelse.

– Vi har også Dronning Ingrids Hospital som kunde og ordner deres lejligheder, fortæller Amalie Kleemann.

En af fordele ved at få ordnet lejligheder af Amalie Kleemann ApS er, at prisen er kendt på forhånd.

– Vi har faste priser efter størrelsen på lejlighederne og hvor meget der skal laves – for eksempel reparationer af vægge, maling af vægge efter hvor slidte de er, maling af rør og træværk med mere.

– Det er også den prisliste, vi bruger, når vi sammensætter faste tilbud til andre håndværksvirksomheder og entreprenører, siger Amalie. Hun fortæller, at der også udføres malerarbejder på timebasis for en del kunder.

Vi kan lidt af det hele…

Modsat i Danmark, hvor firmaer har specialiseret sig i opgaver som spartling eller fugning, skal et malerme-

sterfirma i Nuuk kunne udføre alt inden for det, der traditionelt hører til malerentreprisen. Så Amalie Klemann søger for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer. Firmaet tager også nye områder ind og er eksempelvis begyndt at tilbyde afslibning af gulve. Reparationsarbejder efter udskiftning af vinduer kan også omfatte lidt af hvert.

– Vi vil gerne kunne tilbyde det, som kunderne efterspørger og har for nylig været på tapetkursus i Silkeborg. Tapetsering er blevet ret populært igen, fortæller Amalie. Men hvorfor egentlig vælge Malermester Amalie Kleemann ApS?

– Vores motto er: Altid klar. Når folk ringer, vil vi gerne kunne tilbyde dem at udføre arbejdet inden for en overskuelig fremtid, og vi har faktisk mange her-og-nu opgaver. For at kunne tilbyde hurtig løsning af opgaverne søger Amalie Kleemann for at udvide teamet om sommeren, hvor det udendørs arbejde kommer oven i alt det indendørs.

Tekst af Morten Bøcker. Fotos af Amalie Kleemann

Teamet består af cirka 10 medarbejdere. Amalie Kleemann ønsker ikke at vokse yderligere, men har i stedet fokus på at passe rigtig godt på de mange gode og faste kunder

Amalie Kleemann ville egentlig have været socialrådgiver. Nu driver hun Nuuks malerfirma, hvor kvalitetsarbejde og hurtigt udførelse er blandt styrkerne

Renovering af fraflytningslejligheder er en stor aktivitet for Malermester Amalie Kleemann ApS

Få en samlet løsning på levering og montering af højprofiler/selvbærende trapezplader

Med mange års erfaring som underentreprenør kan vi hos Trapez Montage A/S tilbyde erhvervskunder både i Danmark og Grønland samlede løsninger på højprofiler til større konstruktioner.

VI STÅR BÅDE FOR LEVERING OG MONTERING

Det hele er op til dig – vi skræddersyer gerne en løsning, som dækker de specifikke behov og krav, der er i forbindelse med din opgave.

Trapez Montage A/S • Aalborgvej 76 • 9520 Skørping

Strålevarme giver energibesparelser på op til 40%

Nye produkter fra Zehnder

Klimalofter

Klimalofter kan både køle og varme og er dermed ideelle i kontorlandskaber, forretnings- og udstillingslokaler, foyerer, renrum operationsstuer o.s.v. De leveres som fuldt loftsintegrerede paneler, komplette lofter eller som sænkede lofter i øer. Eksisterende lofter og systemlofter af alle fabrikater kan også aktiveres med varme og køl.

Strålevarme

ZIP-modeller 1 ZIP, 2 ZIP, 3 ZIP, 4 ZIP fra bredde 32 cm til 147,2 cm

• Standardfarve RAL 9016 lagerførende

• Kan leveres i 700 andre farver

• Letvægtspanel

• Høj ydelse

ZFP-modeller fra 30 cm -150 cm i intervaller på 15 cm

• Standardfarve RAL 9016

• Kan leveres i 700 andre farver

• Letvægtspanel

• Høj ydelse

Varmepumper

• Energibesparende

• Luft-vand fra 20 - 300 kW

• Kølemidler R410A og R 290

• Hurtig levering

KONTAKTINFO: Vi kan kontaktes på telefon 40 93 95 29 eller på vores e-mail rm@trapezmontage.dk

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev

– Direkte adgang til branchens egne historier

Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægsbranche.

I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesværdige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, telefon eller tablet, så snart avisen er på gaden!

Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

Nuuk Lufthavn

Hornsyld Industrivej

Farvandet ved Grønland er vores hjemmebane

Masik er over fire årtier vokset fra hobbydykning til Grønlands største specialrederi med bugsertjeneste og pramme. Nye skud på stammen er et olieselskab, en marina og udlejningsejendomme.

Hjemmebanefordel - et velkendt begreb, når to fodboldhold tørner sammen. At kende til de forhold, man skal præstere under, giver rygstød til at yde sit bedste. Men hjemmebane er ikke nødvendigvis en grønsvær med hvide striber. Den kan også – som i tilfældet med Masik – være et farvand med til tider barske vejrforhold, isflager og en havbund, hvor mange af skærene ikke er registreret. Igennem næsten fire årtier har Masik opbygget viden og erfaring til at yde service til erhvervslivet, som har brug for dykkertjeneste, bugsering, flytning af materiel til miner, byggeri under vand og meget mere. I havet ved Grønland er Masik i sit rette element; de erfarne grønlandske medarbejdere er på hjemmebane. Stifter og ejer af virksomheden. Mike Høegh, fortæller, at det hele startede med en lyst til at dykke.

– Jeg havde prøvet af dykke og fik lyst til at komme på dykkerskole i København, hvor jeg også havde læst til ingeniør. Men der var fem års ventetid. Da jeg så forklarede dem, at der kunne være behov for dykkerkompetencer i Grønland, fik jeg at vide, at jeg kunne starte om to uger. I starten var dykningen en hobby, som han havde ved siden af job som anlægschef i lufthavnsvæsenet. Men Mike Høegh så, at der kunne være behov for en virksomhed med bredere kompetencer inden for det martime, og i 2002 købte han sin første bugserbåd. Og i 2010 en sandsuger. Herfra er Masik vokset ved knopskydning. I 2013 kom den første fuldtidsansatte til. Det var Mikes kone Bodil, som skulle holde styr på økonomien. 10 år efter i 2023 havde Masik cirka 35 ansatte og en omsætning på 80 mio. kr.

– I dag udgør dykning blot en lille procentdel af vores samlede virksomhed. Hovedvægten ligger på søtransporter, søentreprenøropgaver og bugsering, siger Mike Høegh.

Opererer på hele den grønlandske kyst Masik sejler fra Tassilaq på østkysten, på hele vestkysten og endda nord for Qaannaq. Alle skibe er godkendte af myndighederne til sejlads under de barske forhold, og samtlige skibe har grønlandske besætninger. Det rette materiel, de rigtige kompetencer, stor erfaring og lokalkendskab er grundlaget for Masiks vokseværk, og i dag er mineindustrien en stor samarbejdspartner.

– Vi er med helt fra start, hvor maskiner og udstyr skal sættes af på kysten ved etablering af minen. Det foregår ofte med helikopter, som losser prammene, fortæller Mike Høegh.Masik har 25 forskellige entreprenørmaskiner – fra småmaskiner, der kan slinges med helikopter, til store gravemaskiner og dumpere. Materialet stilles direkte på standen eller fjeldet. Virksomheden arbejder også med anlæg af havne og moler, hvor blandt

andet undervandsarbejdet er et speciale. Bugsering og bjærgning af skibe er et tredje stort arbejdsområde.

– Der findes to slags søfolk på Grønland. Dem, der var været på grund, og dem der ikke taler sandt, siger Mike Høegh.

– Hovedparten af de grønlandske farvande er uopmålte. Derfor oplever vi en del bundberøringer, og vi har stor erfaring i bjærgning. Bulklaster transporteres mellem byer og bygder, og der sejles fornødenheder til radiostationerne i hele Grønland. Indvinding af sømaterialer klares af Masik Sioraq, der kan suge materialer på 20 meters dybde og laste 365 kubikmeter. Losningen kan foregå fleksibelt efter kundens ønske og behov. Masik har etableret to kajanlæg og oplagsplads på 80.000 kvadratmeter nord for byen.

Marina med 200 bådpladser i Nuuk

Mike Høghs indstilling til at drive forretning er, at man skal tilbyde det, der er behov for. Derfor har Masik også taget initiativ til en marina med 200 bådpladser, bådhus og udlejningslejligheder, som ligger i Nuuk bydelen Qingorput.

– Vi etablerede marinaen for fem år siden og er nu i gang med at udbygge molerne til turbåde, fortæller Mike Høegh. Ved siden af marinaen ligger Nuuk Oil, som Masik startede i 2013. Virksomheden leverer brændstof til skibe generelt og ligger også meget belejligt for de mange både i marinaen. Udbygningen af marinaen skal også ses i lyset af Mike Høeghs tro på, at turismen i Grønland vil vokse, når man kan flyve direkte til Nuuk fra slutningen af november 2024. – Vi regner med, at turismen vil vokse meget, siger han.

Tekst af Morten Bøcker. Fotos af Masik ApS

Masik har udviklet sig til Grønlands største specialrederi

Masik er mineindustriens samarbejdspartner, når der skal sejles materialer og udstyr frem til minerne

Masik er ved at udbygge marinaen i Nuuk med moler til turbådene

Tibnor leverer 4500 ton stål til infrastrukturprojekt på 172 km

Udbygningen af det danske el-net på den jyske vestkyst er i fuld gang, hvor Arkil koncernen lægger fundamenter til 438 luftledningsmaster. Tibnor har leveret 4500 ton stål til de nye master.

Der er et presserende behov for at udvide

Danmarks kritiske infrastruktur. Med opførelsen af nye havvindmøllerparker, solcelleparker og PtX-anlæg er det nødvendigt at give elnettet en markant forbedring i løbet af de næste år for at kunne klare den stigende mængde elektricitet, der produceres fra vedvarende energikilder.

En central del af denne udvidelse er Vestkystforbindelsen, som man lige nu er i gang med at bygge på en 172 km lang strækning oppe fra Holstebro og ned til den dansk-tyske grænse.

Arkil koncernen anlægger for Energinet intet mindre end 438 fundamenter til nye luftledningsmaster, som skal armeres med 4500 ton armeringsjern, der bliver leveret af ståldistributør Tibnor.

– Det er en opgave, vi er meget stolte af. Projektet er vitalt for, at man kan imødese fremtidens energibehov og understøtte en grøn omstilling. Der er ingen tvivl om, at det er komplekst at bygge de nye fundamenter, der skal stå med 330-340 meters mellemrum på denne lange strækning. Produktionsprocessen har vi derfor timet og tilrettelagt ned til den mindste detalje, fortæller Per Helgesen, som er projektchef hos Arkil.

Logistikken er afgørende Opførslen af den store mængde nye elmaster stiller særlige krav til logistikken. For Tibnor skal levere stålløsningerne til de helt præcise koordinater for den enkelte mast, hvilket har betydet hele 438 delleveringer: – Udover at skulle udvikle den rette armeringsløsning, som sikrer, at betonfundamenterne vil kunne bære de utrolig høje elmaster, har vi også haft en særlig logistikudfordring i at levere armeringsstålet på de præcise lokationer og det rette tidspunkt. Det er noget, som

kræver en masse planlægning, også fordi der er tale om usædvanlig byggeplads, som strækker sig over de flere hundrede kilometer, forklarer produktspecialist hos Tibnor, Rune Lorentzen, og Per Helgesen tilføjer:

– Det var vigtigt for os at have en samarbejdspartner, som kan håndtere logistikopgaven. For det involverer en hel del kørsel frem og tilbage for at få timingen til at lykkes. For at kunne gennemføre projektet med så store mængder armeringsstål på flere lokationer, har det været afgørende, at aftaler bliver overholdt og leveringer kommer til tiden. Derfor det været nødvendigt med en løbende koordinering mellem Tibnor og Arkil for at holde processen i gang.

Hele planlægningen af Vestkystforbindelse har været i gang i otte år med byggestart i efteråret 2023 og fundamenterne til de to første af syv sektioner er i øjeblikket ved at være færdige. Hele udvidelsen forventes af være færdig i tredje kvartal af 2026.

Rune Lorentzen, Tibnor

Din investering starter her

GrønlandsBANKEN er din pålidelige partner, der forstår de unikke muligheder ved investeringer i Grønland.

Kontakt vores erhvervsafdeling: erhverv@banken.gl

Nuuk Transport klædt på til svære mineopgaver

– Tag fat i os, når I kender behovene, så strikker vi en løsning sammen, der til fulde dækker behovene, siger Niclas Niclasen, direktør i og ejer af Nuuk Transport, der er specialist i mineopgaver.

Af Morten Bøcker. Fotos af Nuuk Transport

Vi ved, hvad vi laver, og hvad behovene er. Så kom til os, når I planlægger jeres mineprojekt eller skal have udført transport- og løfteopgaver i forbindelse med det, opfordrer Niclas Niclasen. Han er direktør i og ejer af Nuuk Transport, der er kendt for sine høje faglighed og evne til at løse opgaver overalt i Grønland.

– Vi går ikke af vejen for noget og engagerer os helhjertet i opgaven. Vi har maskinerne, der skal til og hjælper, når der er brug for os – uanset årstiden. Når man indgår partnerskab med Nuuk Transport, får man ikke alene adgang til en stærk vogn- og maskinpark. Man får et samarbejde med en virksomhed, der brænder for at levere service, der overgår forventningerne.

– Vi leverer også den tekniske drift. Hvis der sker noget med et køretøj, en maskine eller kran, løser vi det med det samme. Der er altid styr på hele ydelsen! understreger Niclas Niclasen. Det har Lumina Sustainable Materials A/S oplevet, da de skulle reparere havnen og udvide minen 80 km. vest for Kangerlussuaq.

– Nuuk Transport er virkelig professionelle og meget fleksible. Alt kan lade sig gøre, og de springer til med kort varsel, siger Engineering Manager Gorm Teper, Lumina Sustainable Materials.

– I Grønland kan det godt være svært at finde de rigtige kompetencer. Men Nuuk Transport viser igen og igen, at de er et lokalt firma, der sagtens kan løse opgaverne, siger Gorm Teper.

Vi foreslår den rigtige kapacitet Nuuk Transport har alle forudsætninger for at løse de ofte krævende opgaver; udstyr, ydelser og mandskab. Og så har det vist sig at være en meget stor fordel for kunden, at samarbejdet går videre og starter allerede inden, projektet skal i gang.

– Vi vil gerne være med til at kortlægge behovene og foreslå den rigtige kapacitet, siger Niclas Niclasen.

– Vi forstår kundens opgaver og problemstillinger. Vi kan rådgive og skabe værdi.

Passende udstyr til alle opgaver

Uanset opgavens karakter, kan Nuuk Transport byde ind med løsninger.

Nuuk Transport stiller med de stærkeste og mest terrængående køretøjer

– Vi kan være samarbejdspartner i forbindelse med etablering af minen og blandt andet tilbyde specialtransporter. Vi har mobilkraner med træk på alle hjul og de stærkeste Volvo specialtrækkere med træk på flere aksler og høj lastekapacitet, fortæller Niclas Niclasen.

Hertil kommer sideloader, som gør det mere effektivt af transportere containere, og meget andet løfteudstyr. Endvidere har Nuuk Transport og BMS et tæt samarbejde.

– Det betyder, at vi kan levere en totalløsning, vel at mærke uden at ydelserne bliver dyrere, siger Niclas Niclasen.

”Fleksible og løsningsorienterede”

Tidligere direktør for Greenland Ruby og LNS Greenland, Peter Jensen, roser samarbejdet, han havde med Nuuk Transport ved etablering og drift af minen:

– Nuuk Transport stod for al logistik og transport fra deres oplagsplads til vores pram og hjalp os hver gang, vi skulle have leveret materialer og sprængstoffer. De assisterede os med lastbiler og kraner on-site, siger Peter Jensen.

– Jeg oplevede stor fleksibilitet. Nuuk Transport er altid klar og villige til at udføre opgaverne.

– De er meget løsningsorienterede og kommer med forslag – også andre end dem man lige selv havde tænkt på, siger Peter Jensen.

– Vi går ikke af vejen for noget og engagerer os helhjertet i opgaven. Vi har maskinerne, der skal til og hjælper, når der er brug for os – uanset årstiden, siger Niclas Niclasen, direktør i og ejer af Nuuk Transport.

– Nuuk Transport er virkelig professionelle og meget fleksible. Alt kan lade sig gøre, og de springer til med kort varsel, siger Engineering Manager Gorm Teper, Lumina Sustainable Materials

3D-scanningsværktøj giver mindre spild og tryggere kunder

3D-scanning har helt ændret arbejdsmetoderne hos SMJ Rådgivende Ingeniører i deres byggeprojekter Ved at arbejde med modellen på én fælles ACC-platform, kan de levere mere præcise løsninger og har reduceret deres CO2-aftryk.

D-scanning og digitale fælles platforme giver store muligheder i byggeriet, både for bygherre, rådgivende ingeniører og de udførende. For har man prøvet, at et projekt ikke rigtig går som planlagt, kan man godt blive ærgerlig og frustreret. Men her kan 3D-scanning og en fælles platform som Autodesk Construction Cloud hjælpe til at give overblik og mere miljøvenlige løsninger.

– Mange virksomheder anvender allerede nu 3D-scanning til visualisering af miljøer, dokumentation og kvalitetskontrol. Men man tænker måske ikke over, hvordan 3D-scanning også kan hjælpe i det daglige arbejde til at spare på virksomhedens rejseomkostninger og materialer, og derved er et redskab, der kan bidrage positivt på bæredygtighedsregnskabet, fortæller Johan Harrestrup, som er adm. direktør i NTI Danmark, der tilbyder digitale løsninger til byggeriet og industrien:

– Når man med en 3D-scanning får opmålt og registreret byggepladsen i første besøg på pladsen, behøver man ikke komme tilbage for yderligere opmålinger. Derved kan man spare på både arbejdstimer og trans-

port, plus at det giver mulighed for at optimere materialeforbruget, så man undgår overproduktion og spild.

3D-model giver færre fejl og bedre samarbejde Det rådgivende ingeniørfirma SMJ har arbejdet med projekter i Grønland, på Island og Færøerne og i Danmark i mere end 50 år. Et af deres seneste projekter var at forbinde fjernvarmenet i Nuuk og Nuussuaq på Nordhavnsværket.

SMJ havde et ønske om at sænke sin rejseaktivitet og arbejde mere effektivt. Med 3D-scanning tog det kun et par dage for SMJ at scanne lokationen for fjernvarmeprojektet i Grønland. Derefter kunne man arbejde videre hjemme fra kontoret på Færøerne og sparede derved på rejseudgifterne og fik sænket sit CO2-aftryk.

– Tidligere arbejdede vi mere manuelt og tog ud for at måle op på byggepladsen. Når man så kom tilbage på kontoret, skulle man prøve at skabe sig et overblik over

alle delene. Men efter at vi er gået over til at bruge 3Dscanning, har vi meget nemmere ved at have et mere præcist helhedsbillede af byggepladsen og hele processen, fortæller Kristian O. Andreasen, IKT-leder hos SMJ Rådgivende Ingeniører.

På den digitale platform Autodesk Construction Cloud (ACC) kan man samle alle faser og dokumentation i et byggeprojekt ned i alle detaljer ét sted. Det optimerer chancerne for at levere et projekt til tiden og budgettet.

Står stærkere overfor kunderne

Hos SMJ sendte man før filer og dokumenter frem og tilbage, men nu har man et samlet samarbejdsværktøj på ACC-platformen, og alle data bliver synkroniseret i realtid. Den digitale model giver et mere præcist billede af, hvor mange materialer der er brug for i projektet, hvornår de skal være leveret, og hvilke mere bæredygtige løsninger kunden kan vælge. Det går også hurtigere med kontrolprocesser.

– Før vi fik ACC, arbejdede vi med traditionel granskningskontrol og sendte workfiler frem og tilbage, som godt kunne give gnidninger i samarbejdet. Det gnidningspunkt har vi helt fjernet, da al dokumentationen ligger samlet på platformen. Samtidig kan vi i dag også kan få tegningerne igennem godkendelsesprocessen meget hurtigere.

Hos SMJ Rådgivende Ingeniører har man også kunne mærke, at kunderne føler sig mere trygge i samarbejdet.

– 3D-værktøjerne hjælper os til at kunne vise kunderne, hvordan det endelige produkt bliver. Derved står vi stærkere, runder Kristian O. Andreasen af.

Om NTI

NTI leverer digitale løsninger til byggebranchen og industrien, der optimerer design- og konstruktionsprocesser med fokus på bæredygtighed. Vi tilbyder rådgivning, software og kompetenceudvikling og er en af verdens førende Autodesk-partnere med kontorer i bl.a. Danmark og Island.

Johan Harrestrup, som er adm. direktør i NTI Danmark

Kristian O. Andreasen, IKT-leder hos SMJ Rådgivende Ingeniører

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

JOB PORTALEN

Greenland er med til at realisere Grønlands selvstyres store satsning på tilstrækkelig kollegiekapacitet i studiebyerne.

De ældre fra Ilulissat området får denne fine terrasse med høj himmel og fantastisk udsigt over Ilulissat og bugten

De bygger Grønland

Med forstærket ledelse inden for byggeri og et skarpt fokus på de grundlæggende værdier i virksomheden fortsætter KJ Greenland med at udvikle sin byggeforretning. Netop nu opføres alderdomshjem og standardkollegier.

Som en af de foretrukne partnere, når selvstyret og kommunerne bygger, har KJ Greenland oplevet markant vækst, siden strømmen af nye projekter i Nordvestgrønland for alvor tog fart i 2017. I en periode, hvor antallet af opgaver og medarbejderantallet stiger støt, er der behov for at styrke de indre linjer, og sidste år trådte Mads H. Nørgaard og Bjarke Fuglsang Cortes ind i ledelsen og ejerkredsen af KJ Greenland, som blev startet af Karl og Jens Jensen for over 30 år siden.

Mads H. Nørgaard med titel af vicedirektør og Bjarke Fuglsang Cortes som projektchef i afdelingen for storskalabyggerier. De to stifteres motto var og er ”aftalt kvalitet til aftalt pris” – og den forstærkede ledelse har skarpt fokus på, at de værdier, som virksomheden er grundlagt på, holdes i hævd, fortæller vicedirektør Mads H. Nørgaard.

– Efter en årrække med massiv vækst og travlhed har vi i en periode i højere grad fokuseret på at praktisere de værdier og principper, som KJ Greenland bygger på. Derfor har der været en stor udvikling i vores fokus på samarbejde, sikkerhed og kvalitet, og vi mærker, at vores medarbejdere og samarbejdspartnere trives i denne udvikling, siger Mads H. Nørgaard.

– For at overholde aftaler og styrke samarbejdet på byggepladserne er der øget fokus på tværfagligt samarbejde i ledelsen. Vi praktiserer og træner ”rettidig omhu” under vores processer. KJ Greenland har rundet 300 medarbejdere og en omsætning på over 400 mio. kr. Virksomheden vinder opgaverne på en kombination af pris og det renomme, som Karl og Jens Jensen har opbygget. Hertil kommer naturligvis erfaring og viden om at bygge under ofte vanskelige forhold.

Plejehjem med udsigt og fleksible kollegier Blandt de aktuelle projekter er Avannaata kommunes nye alderdomshjem i Ilulissat.

– Vi praktiserer og træner ”rettidig omhu” i vores processer for at overholde aftaler og styrke samarbejdet på byggepladserne, siger vicedirektør Mads H. Nørgaard

– Her bygger vi en helt ny fløj med udsigt ned over bugten, som skal stå færdig ultimo 2026. Endvidere skal vi renovere den bygning, som skal forbinde ny og gammel fløj, fortæller Mads H. Nørgaard. Den nye fløj er i tre etager med i alt 1.800 kvadratmeter, og den opføres med bærende konstruktion af betonelementer med påhængte lette facader af træ.

Alderdomshjemmet er tegnet af Titarneq i traditionel stil. KJ Greenland er også engageret til at realisere Grønlands selvstyres store ambition om at sikre et tilstrækkeligt antal kollegieboliger i uddannelsesbyerne, som er fleksible og kan huse singler, par og små familier. Virksomheden står for opførelsen af kollegierne i Ilulissat og Aasiaat.

– Efter at have afleveret etape 1 er vi nu i gang med etape 2, som består af en bygning hvert sted. De skal afleveres i sommeren 2025, siger Mads H. Nørgaard. Der er tale om byggeri af betonelementer, der støbes på KJ Greenlands eget betonstøberi. Facaderne beklædes med udvendig isolering, der afsluttes med en stålbeklædning i forskellige farver for hver bygning. Standardkollegierne er tegnet af TNT Nuuk.

Udvidelse af vejen til ny lufthavn KJ Greenlands entreprenørafdeling oplever en jævn strøm af projekter inden for veje, vand- og kloakledninger, fjernvarmerør og højspændingsledninger. Virksomheden er også engageret ved opførelse af lufthavnene i Ilulissat og Qaqortoq. Lufthavnsprojekterne fylder godt i produktionen og kræver stor opmærksomhed pt. og er KJ greenlands største projekter.

Som eksempel på et anlægsarbejde nævner Mads H. Nørgaard udvidelsen af vejen til den nye lufthavn i Ilulissat. KJ Greenland er endvidere i gang med et etablere ny hovedvandledning i Ilulissat og kloakledninger i Aasiaat og Uummannaq, fortæller Mads H. Nørgaard. Havne renoveres og udbygges for selvstyret, senest i form af en udvidelse i kullorsuaq samt opstart på udskiftning af spuns og belægninger på atlantkajen i Maniitsoq . Entreprenørvirksomhed var det, der startede KJ Greenland, og virksomheden har opbygget et stærkt netværk af samarbejdspartnere til løsning af de ofte komplekse opgaver

Af Morten Bøcker. Fotos af KJ Greenland

KJ Greenland har netop startet opførelsen af en ny fløj til aldersdomshjemmet i Ilulissat med tre etager og 1.800 kvadratmeter boligareal

Bunch Bygningsfysik:

Der er for meget vild-vest i solcellemontagen

Efter 10 – 15 år på markedet – og masser af skader – må det være på tide med formelle retningslinjer og dokumentationskrav ved montering af solceller. Det mener Bunch Bygningsfysik ApS, der ofte tilkaldes, når skaden er sket.

Det er måske ikke ligefrem arktiske vinde, der bestryger de danske tagflader, men mindre kan faktisk også gøre det. For når det handler om at få skruer og beslag til at løsne sig – for derefter at lade dyrt indkøbte solceller flyve ad Pommern til, skal der ikke alverden til. Tommy Bunch-Nielsen har i hvert fald set det mange gange, når hans rådgivende ingeniørfirma, Bunch Bygningsfysik ApS, har været tilkaldt af et forsikringsselskab.

Alle kan være montør

– Det handler grundlæggende om, at der ikke findes en formel vejledning og formelle dokumentationskrav i forhold til montering af solceller. Det betyder i princippet, at enhver kan tilbyde montering så længe vedkommende allierer sig med en elektriker, der kan koble kablerne. Det er lidt det vilde vesten, og det kommer der mange skader ud af, siger han og fortsætter:

– Det handler jo heller ikke bare om, at solcellerne pludselig ligger ovre hos naboen. Før de river sig løs, er der typisk en længere periode, hvor der er trængt vand ind ved befæstelsen. Så mange ender både med ødelagte paneler og fugt i tagkonstruktionen, lyder det.

Er Danmark et u-land?

På spørgsmålet om, om Danmark er et rent u-land hvad angår solcellemontage og vejledning herom, smiler Tommy Bunch-Nielsen og ryster på hovedet:

– Nej, det kan man ikke sige. Faktisk har vi i Danmark været forskånet for mange af de solcellebrande, som man f.eks. har oplevet i Italien. Det skyldes i høj grad, at vi har dygtige elektrikere, der forstår at dimensione-

re, og får lavet nogle gode samlinger. Når det er sagt, så er det også tit elektrikeren, der står for selve montagearbejdet på taget. Og det er efter min mening mindre heldigt, siger han og peger på problemets kerne:

– Vi ser tit, at beslagene bare er skruet ned gennem et fladt tagpap-tag, og at skruerne så har fået en gang silikone. Men erfaringen viser desværre, at det slet ikke rækker.

Kommer vejledningen nu?

At der efter 10 – 15 år med solceller på danske tage stadig ikke er kommet en formel vejledning, er faktisk

heller ikke så overraskende, siger Tommy BunchNielsen:

– Forløbet med solceller afviger ikke synderligt fra det, vi ser på andre områder. Når der udvikles nye ting, eller nye teknikker, vil der typisk være en periode, hvor der stort set ingen regler er, og hvor der indhøstes erfaringer på godt og ondt. Har der så været tilstrækkeligt mange skader, vil forsikringsselskaberne ofte begynde at presse de aktuelle brancheforeninger for at komme med vejledninger. Og jeg tror - og håber - at det er der, vi er ved at være nu. Det vil i hvert fald være rigtig god timing, nu hvor regeringen også har udsendt sin solcellestrategi, lyder det.

Specialister i bygningsfysik og byggeteknik

Bunch Bygningsfysik ApS er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i bygningsfysik og byggeteknik. Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen er direktør og partner.

Medarbejdere fra Bunch Bygningsfysik deltager i forskningsprojekter og i udarbejdelse af Byg-erfa blade, SBi-anvisninger m.m. og opbygger herved specialviden, som bruges ved rådgivning af bygherrer, entreprenører og andre rådgivere.

Flere af virksomhedens medarbejdere er aktive som skønsmænd inden for bygningsfysik og almindelig byggeteknik.

Af Frank Ulstrup

Tommy Bunch-Nielsen, Bunch Bygningsfysik ApS

Lufthavne i Grønland:

Klima, infrastruktur og undergrund stiller store krav

Projektering i de nordatlantiske egne kræver både lokalfaglig indsigt, fremsynede løsninger og tilpasningsdygtighed – til både klima, kalender og infrastrukturelle muligheder. Ikke desto mindre er det ’fagligt fantastisk’ at få lov at være med på så teknisk kompliceret et projekt, fortæller teknikrådgiver-teamet i Spangenberg & Madsen, der har projekteret stort set al el, VVS og ventilation på lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Af Louise Gadeberg-Larsen. Foto: Jonas Graabeck Andersen, Spangenberg & Madsen og KJ Greenland

At bygge lufthavne i Grønland er langt fra lige ud af landevejen…

Faktisk er der i den grad brug for kreativ faglighed og teknisk tilpasningsparathed, når komplekse byggerier som lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq skal opføres og leve op til moderne forventninger til komfort og internationale krav til sikkerhed.

– Udfordringerne er mange: Undergrunden er fjeld, kalenderen tillader kun ydre etablering i sommerhalvåret, alle materialer skal sejles dertil. Om sommeren står solen højt, om vinteren tager snemasser over, og infrastruktur som kloak, strøm og varme er meget anderledes end det, vi kender fra f.eks. vores løbende indsats i CPH – Københavns lufthavn, siger Niklas Frederiksen, civilingeniør i bygningsdesign og VVS- og ventilationsrådgiver i Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.

I mange tilfælde det med andre ord nødvendigt at skabe lufthavnens egen forsyningsproduktion, for der er hverken fjernvarme eller gas i det grønlandske fjeld.

– Alt skal etableres fra grunden, fordi der er kun elopvarmning og oliekedler som backup deroppe. Kombineret med vores moderne forventninger til indeklimakomfort giver det en kompleks projektering, som er en spændende, faglig udfordring at være en del af at løse.

Opvarmede elkabler, isolerede afløb og smeltevand

Fordi lufthavnene i Grønland er bygget direkte på fjeld, skal der sprænges meget præcist, så installationernes etablering i ’jorden’ passer fra starten – også mellem bygningerne. For man kan ikke lige grave et ekstra rør ned midt i opførelsesprocessen, lyder det. Installationer på Grønland udsættes desuden for nogle store og svingende, klima og temperaturmæssige forskelle, hvilket stiller andre krav til projekteringen end vanligt i Danmark.

Jonas Graabeck Andersen, Niklas Frederiksen og Søren Søes er alle tre ingeniører i Spangenberg & Madsen og arbejder på lufthavnsprojekterne

– Vi afviger fra danske løsninger på f.eks. ledningsdybder og isoleringstykkelse på rør i jord og det fri. Nogle rør bliver elektrisk opvarmet, så de ikke kan fryse. Afløbsrørene isoleres og el-traces, så spildevandet, der skal løbe ud, ikke fryser til is på vej over til opsamlingstanken. Og så er der vandet, der opstår, når vinterens sne smelter. Hvor løber overfladevandet hen? Og hvor løber smeltevandet fra fjeldets underjordiske lag hen? Der er mange faktorer at tage hensyn til, siger Niklas Frederiksen.

Selvfølgelig føles anvisningerne fra den lokale forsyning på Grønland, understreger han, for alt skal sikres mod frost og de andre udsving i klimaet. Så indtag af luft til ventilationsanlæggene sikres f.eks. med et indtagskammer, så sneholdig luft undgås – og køling af kontroltårne, der også om vinteren udsættes for stærk sol, nedkøles korrekt.

– For mig fagligt er det fantastisk at være med til projekter som disse lufthavne, for jeg får virkelig lov til sammen med vores team og samarbejdspartnere at tænke fagligt komplekst og kreativt. En lufthavn rummer jo også en brandstation og et lastbilværksted, så der er mange funktioner og risici i spil i sådan et byggeri – og det er bare udfordrende og spændende.

Byggeriet begynder, før projekteringen er færdig

”Meget er anderledes, når du projekterer på Grønland”, siger Jonas Graabeck Andersen, stærkstrømsingeniør og el-rådgiver i Spangenberg & Madsen (S&M).

– Eksempelvis måtte arbejdet med fundamentet begynde, mens vi projekterede færdig, fordi klimaet på Grønland kun tillader udendørs arbejde i sommerhalvåret. Så er vi som projekterende nødt til at projektere mere fremsynet, visionært og gennemtænkt, så vi har forudset eventuelle behov eller ændringer allerede i første projekteringsforslag, siger Jonas Graabeck Andersen og roser samarbejdet med både MT Højgaard og KJ Greenland.

Sammen med Niklas Frederiksen og andre kollegaer i S&M-afdelingen Byggeri Øst har Jonas Graabeck Andersen arbejdet på den mest optimale projektering af de lufthavne.

– Fagligt er der store sikkerhedskrav forbundet med at bygge lufthavne. En ting er sikkerhed og krav ift. godkendelser til international flytrafik. Dette stiller f.eks. krav til opbygning af installationer og vægge mellem airside og landside-grænsen. En anden ting er forsyningssikkerhed, da en lufthavn jo ikke pludselig må mangle strøm, så flyene ikke kan lande. Byerne i Grønland ligger geografisk langt fra hinanden og er elmæssigt ikke forbundne, så strømafbrydelser er mere normalt deroppe end her i Danmark. Sådan nogle forhold er virkelig udfordrende og spændende at arbejde under og med – det udvikler virkelig ens faglige mindset.

Færøerne står foran en milepæl inden for infrastruktur og tunneller

Endnu et megaprojekt er undervejs på Færøerne: En 22,8 kilometer lang undersøisk tunnel vil sikre, at 99 % af landet bliver forbundet via en fast vejforbindelse. Det er Færøernes største anlægsarbejde til dato.

Af Guðrun Henrysdóttir. Fotos: P/F Suðuroyartunnilin

Efter succesen med de seneste års undersøiske tunnelprojekter, der har ført med sig demografiske ændringer og nye forbindelser til hovedøen, planlægges nu et endnu større projekt: Suðuroyartunnelen, der skal forbinde Færøernes sydligste ø, Suðuroy, med hovedøen. Med sine 22,8 kilometer bliver tunnelen det største anlægsarbejde i Færøernes historie og dobbelt så omfattende som de foregående projekter.

Forprojektet til Suðuroyartunnelen præsenteres for Lagtinget i efteråret, hvor der tages stilling til den nødvendige økonomiske støtte. Hvis finansieringen godkendes, kan den detaljerede planlægning begynde, hvorefter projektet sendes i udbud.

Det er gruppen bag P/F Eystur- og Sandoyartunlar under navnet P/F Suðuroyartunnilin, der med samme drivkraft og høje ambitioner står i spidsen for projektet.

– Den forprojekterede undersøiske tunnelen til Suðuroy er dobbelt så lang som de to forudgående tunneller. Det i sig selv giver projektet en anden og mere omfattende dimension, hvor særligt de geologiske undersøgelser og risikovurderinger vejer tungt og skal udføres over et større område, fortæller Teitur Samuelsen, direktør i selskabet.

Optimisme omkring projektet

Geologer fra Jarðfeingi og ingeniører fra Sintef, Norconsult og LBF arbejder tæt sammen for at sikre, at forholdene er gunstige for tunnelboringerne. Undersøgelserne af de geologiske og seismiske forhold er ved afslutning, og det ser lovende ud.

– Vi har haft gode resultater fra de geologiske og seismiske undersøgelser og står ikke over for nogle uforudsete problemer, som kunne forsinke arbejdet, fortæller Teitur Samuelsen, direktør i P/F Eystur- og Sandoyartunlar og P/F Suðuroyartunnilin.

Den kommende tunnelboring er et megaprojekt i en helt ny skala. Trods projektets størrelse er der stor optimisme fra folkene bag. Forholdene i undergrunden har vist sig at være sammenlignelige med tidligere projekter, og det har givet positive forventninger, også

i forhold til eventuelle udfordringer med sikkerhed og løbende risikovurderinger. Færøerne har en lang tradition for tunnelboringer og denne erfaring kombineret med de positive geologiske fund, gør det muligt at anvende velkendte metoder og teknikker fra de tidligere projekter.

Videreførelse af en mangeårig vision

Landet åbnede sin første undersøiske tunnel i 2002, og flere er fulgt efter i de seneste årtier. Diskussionen og ambitionen for bedre infrastruktur har derfor været et tilbagevendende tema. I 2020 blev Eysturoyartunnelen indviet som det største anlægsprojekt i Færøernes historie og, som en del af nyere tids udvikling.

Den 11,2 kilometer lange tunnel, med tre forgrenede tunneller og en rundkørsel under vandet, når ned til 187 meter under havoverfladen. Denne tunnel forbinder de to største øer, Eysturoy og Streymoy. For under et år siden i december 2023 blev endnu en tunnel indviet denne gang mellem Streymoy og Sandoy. Begge projekter har på kort tid ændret rejsemønstrene for færin-

gerne, og det har åbnet nye muligheder for bosættelse og arbejde.

Selvom det er for tidligt at vurdere, hvordan tunnelen til Sandoy vil påvirke øens befolkningstal, har tunnelen mellem Eysturoy og Streymoy allerede ført til øget boligbyggeri uden for Tórshavn.

En ny forbindelse for Suðuroy

Når tunnelen til Suðuroy er færdig, vil det markere et historisk øjeblik for Færøerne. Den faste forbindelse til øen vil erstatte den nuværende færgeoverfart og skabe nye muligheder for udvikling.

– Forskellen mellem en fast forbindelse og en færge er enorm. Vi har allerede set de forandringer, de andre tunneller har skabt – det ændrer alt, fortæller Teitur Samuelsen.

Hvis projektet gennemføres som planlagt, vil 99 %t af Færøerne være forbundet via vej, hvilket vil sikre en moderne og robust infrastruktur, der kan understøtte øernes fremtidige behov og støt stigende vækst både i økonomi og i indbyggertal.

Saffiorfik leverer alt til byggeri og mine

Hvis du skal i gang med et byggeprojekt eller anlæg og drift af mine, er det store smede- og lastvognsværksted Saffiorfik i Nuuk et godt bud på en samarbejdspartner, som kan stå for hele den tekniske side.

Af Morten Bøcker. Fotos af Saffiorfik

One Stop Shopping er, hvad Saffiorfik i Nuuk kan tilbyde virksomheder, der skal i gang med et byggeprojekt eller minedrift.

– Vi kan levere hele paletten lige fra faglært og ufaglært personale, over indkøb og levering af materialer på byggepladserne, til udlejning af materiel, siger ejer af Saffiorfik, Niclas Niclasen.

Virksomheden råder over en stor maskinpark og har samarbejdsaftale med internationale udlejningsfirmaer, som alt i alt betyder, at mulighederne for at sammensætte den rette maskinpark nærmest er grænseløse.

– Vi kan hjælpe med det hele og assistere ved byggerier, havneanlæg og etablering og drift af miner.

– Saffiorfik vil gerne være med i et projekt fra starten og stille vores viden og erfaring til rådighed for at sammensætte den helt rigtige løsning, siger Niclas Niclasen. Efterfølgende tilbyder Saffiorfik at stå for den tekniske drift og sørge for, at maskinparken konstant er ”kampklar”.

Hvis et dæk eller en skovl på en gravmaskine skal udskiftes eller repareres, er det ikke noget, kunden skal bruge tid på.

– Filosofien er, at Saffiorfik står for det hele og vi skalerer ydelserne op og ned helt efter behov. Vi tilbyder også at drive værkstedet i en mine, siger Niclas Niclasen.

Stærke samarbejdspartnere og værdifuldt netværk

Saffiorfik startede for blot tre år siden og har markeret sig som den hurtige og servicemindede virksomhed med supermoderne lastvogns- og smedeværksted. Ejeren Niclas Niclasen er også indehaver af Nuuk Transport, og både hver for sig og sammen udgør Saffiorfik og Nuuk Transport et stærkt bud på en samarbejdspartner på det tekniske område.

Medarbejderne efteruddannes løbende, og Saffiorfik har naturligvis egne certikatsvejsere. Maskinparken suppleres af et samarbejde med den verdensomspæn-

dende udlejningsvirksomhed Riwal, der har specialiseret sig i maskiner til arbejdsopgaver i højden.

– Uden at det bliver dyrere for kunden kan vi som led i samarbejdet tilbyde løfteudstyr fra Riwal, der har et

meget bredt sortiment og en meget ung og velvedligeholdt liftflåde, siger Niclas Niclasen.Et andet meget værdifuldt aspekt af samarbejdet er det netværk, Saffiorfik er en del af.

– Vi kender jo hinanden her i Grønland og er gode til at koordinere internt, når opgaver skal løses. Det kræver bare en opringning, hvis man har brug for, at andre virksomheder giver en hånd med, siger Niclas Niclasen.

– Det fungerer godt, når vi er flere, der går sammen om at løse en opgave. Vi lokale kender jo de særlige og vanskelige forhold og ved, hvad der kan være svært at skaffe. På grund af forholdene kan noget nemt gå skævt, men det kan vi være med til at styre udenom, siger han.Endelig fremhæver Niclas Niclasen Saffiorfiks gode forbindelser, når det gælder indkøb til et byggeprojekt eller en mine.

Hurtig udrykning til svært tilgængelige områder

Foruden vejret er de store afstande altid en parameter i arbejdet, men Saffiorfik bestræber sig på at minimere udfordringen ved at prioritere hurtig udrykning til de projekter, man er en del af.

– For nylig var der en lastbil i en mine, der skulle have nye dæk. Vi fik ordren onsdag aften og sendte en båd med nogle nye af sted. Fredag eftermiddag var den igen i drift, fortæller Niclas Niclasen.

På det store værksted i Nuuk råder Saffiorfik over alle moderne hjælpemidler og veluddannet faglært personale, der hurtigt får bilerne ud at køre igen.

Saffiorfik er klar, når biler og maskiner behøver service eller reparation ved minen.

Byerne uden for Midtgrønland er kommet med på udviklingsbølgen

Turismeprojekter og erhvervsudvikling i hele Grønland har længe været et fokusområde for GrønlandsBANKEN – derfor er det naturligt, at nye egne af det gigantiske land er kommet i fokus.

Med et nyt hotel- og lejlighedskompleks for turister og andre besøgende har den grønlandske by Uummannaq taget et stort skridt ind i en fremtid, hvor turisme spiller en stadigt større rolle.

Hotel – og lejlighedskomplekset er en videreudvikling af en familievirksomhed, der i forvejen ligger i den godt 1.400 indbyggere store by. Og det var blandt andet mikset af en erfaren udvikler, nyudvikling i konceptet og placeringen i Vestgrønland, der var med til at motivere GrønlandsBANKEN til at støtte op om projektet.

– Det var et rigtigt spændende byggeprojekt, som vi er glade for at være med til at finansiere, da det er med til at skabe vækst i det nordligere Grønland, siger Pia ladefoged Madsen, der er erhvervschef i GrønlandsBANKEN.

Mange af bankens tidligere projekter er centreret omkring de større byer i Grønland, og det er stadig et fokusområde – og som er omfattet af et enormt byggeboom i disse år, som følge af etablering af tre nye landingsbaner i Grønland.

Men blikket er på det seneste gledet længere mod nord, hvor både erhvervsudvikling og turismen for alvor er begyndt at røre på sig. Fra GrønlandsBANKEN side er det fokus på det nordligere områder både i tråd med sund forretningsstrategi og med bankens ønske om at understøtte udviklingen i hele landet.

– Der er en stadigt stigende efterspørgsel inden for turisme og infrastruktur, og der er blandt andet behov for overnatningsmuligheder til både forretningsbrug, selvstyrekommunernes personale og turister, siger erhvervschefen.

– Meningen med GrønlandsBANKEN er at være ”Til gavn for Grønland”, og derfor er vi meget interesserede i at underbygge projekter, der kan skabe værdi for lokalområderne, uanset hvor i landet, de befinder sig.

Stort potentiale

Selv om Uumannaq ligger mere end 400 kilometer nord for polarcirklen, er turismen i vækst i området – og i det nordlige og vestlige Grønland generelt. Det betyder, at udviklingspotentialet er stort.

– Der er ved at blive etableret tre nye lufthavne, så turisterne får lettere adgang til flere områder, som vi synes er ustyrligt attraktive. Området har meget at tilbyde turister, der kommer for at opleve den helt særlige natur. Både kajakker og trofæjagt tiltrækker særlige turistgrupper, der gerne vil sove og leve i naturen, men også gerne vil kombinere det med ophold i hotellejligheder. Det er et mere ekstremt Grønland deroppe end i de større byer,’ siger Pia Ladefoged Madsen, der selv har base i Nuuk.

Stærke partnere

GrønlandsBANKEN står ikke alene med projekterne. Banken har et tæt samarbejde med EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond og den grønlandske pendant Nalik Ventures. Det betyder blandt andet, at banken kan hjælpe investorer og idemagere med at skabe kontakter – også lokalt.

– På den måde er vi mere end blot en bank. Vi vil gerne underbygge god udvikling på længere sigt, og vi arbejder meget med at sætte folk sammen i partnerskaber, så de kan opnå noget, der er større end det, de og vi kan skabe alene, siger Pia Ladefoged Madsen.

– Der er så mange muligheder og så meget potentiale i Grønland. Både GrønlandsBANKEN og landet er på en rejse lige nu, og det er en utroligt spændende proces at være en del af. Derfor er vi altid glade for at høre om folks ideer, så vi kan vurdere, hvordan vi kan hjælpe med at løfte dem.

Af Tim Panduro

Slæbebådsløsninger

45 års erfaring fra ind- og udland

pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

Med service og ﬂeksibilitet

The family-owned firm have also worked some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far away Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.

- finder vi en løsning som passer til dit projekt

Strong traditional values

• Bugsering

• Havneudvidelse

Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

• Sværgodstransport

• Passagertransport

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and can change or adapt quickly to any situation needed”

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer

Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg

Phone: +45 6222 2911

E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

Kerneboringer i Grønland

Nordisk Fundering har hurtigt etableret sig som en pålidelig leverandør af kerneboringer og geotekniske undersøgelser. Med mange års erfaring og udstyr af høj kvalitet, kan Nordisk Fundering udføre kerneboring og geotekniske undersøgelser i Grønland og resten af Arktis.

Selvom Nordisk Fundering er en ung virksomhed, trækker man på mange års erfaring fra vores nøglepersoner. En af dem er Tonny Arndt som er Drilling Supervisor i Nordisk Fundering. Siden 2008 har han hver sommer arbejdet i Grønland. Han har en betydelig indsigt i de udfordringer, der er forbundet med funderingsopgaver i det arktiske miljø. Hans ekspertise gør Nordisk Fundering til en oplagt aktør, når det kommer til krævende opgaver i Grønland.

Udfordringerne ved Grønland

At arbejde i Grønland er væsentligt anderledes end i Danmark. Vejret spiller en afgørende rolle, og ofte må projekter justeres for at imødekomme de barske forhold. Vejrligsdage, hvor arbejdet står stille på grund af dårligt vejr, er en tilbagevendende udfordring.

Grønland byder på korte perioder med gunstigt vejr, primært fra juni til august, hvor effektivitet er afgørende for projektets succes. Derudover er logistikken en udfordring. Grønlands afsidesliggende beliggenhed og begrænsede infrastruktur betyder, at alle forsyninger og alt udstyr skal planlægges omhyggeligt.

– Vi har to af hver kritisk del med, så vi kan fortsætte arbejdet, selv hvis der skulle opstå tekniske problemer. Denne forberedelse er med til at sikre, at vi kan arbejde så effektivt som muligt, når forholdene tillader det, fortæller Tonny Arndt.

Nuuk Havn – et konkret eksempel

En af Nordisk Funderings seneste opgaver i Grønland er udvidelsen af Nuuk Havn, hvor man udførte kerneboringer og geotekniske undersøgelser i samarbejde med M.J. Eriksson. Opgaven omfattede 12 borehuller i fjeldet for at levere geotekniske data, som var nødvendige for udvidelsen af terminalen med 400 meter.

Selvom boretiden var planlagt til 18 dage, tog projektet i alt 5 ½ uge at fuldføre på grund af dårligt vejr og logistiske udfordringer. Arbejdsdagene blev ofte forlænget til op mod 18 timer for at udnytte de gunstige tidevandsforhold. Undervejs opstod der udfordringer med at få prammene til at ligge korrekt på grund af kraftige strømme, hvilket førte til 11 ventedage.

– Man har stopuret kørende hele tiden. Vi arbejder i døgndrift, og når vejret er godt, handler det om at få mest muligt ud af tiden, forklarer Tommy.

Samarbejde med DTU – et andet vigtigt projekt

Forrige år gennemførte Nordisk Fundering et spændende samarbejde med DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Grønland. Projektet involverede kerneboringer af seks huller på forskellige lokationer over hele Grønland, hvor boredybden varierede fra 100 til 500 meter. Disse undersøgelser var en vigtig del af forskningsarbejdet for at forstå undergrunden i Grønland og indsamle data til fremtidige projekter. Dette projekt stillede særlige krav til præcision og logistik, da borestederne var spredt over store afstande og krævede omfattende planlægning.

Teknologisk udvikling og fleksibilitet

For at kunne arbejde under disse forhold har Nordisk Fundering investeret i specialudstyr, herunder Tactex X-10 borerigge, som er blandt de mest avancerede inden for kerneboringer. Dette udstyr er designet til at kunne bore ned til 2.000 meter i dimensionen NQ, hvilket gør det muligt for at håndtere selv de mest krævende opgaver.

Samarbejdet med lokale aktører er også en vigtig del for Tonny. Siden 2018 har han undervist i kerneboring i samarbejde med Råstofskolen og har endda rekrutteret nogle af sine kursister til projekter.

Udsigten til fremtidige projekter

Nordisk Fundering er allerede i gang med at planlægge næste sæson i Grønland og står klar til at udføre flere komplekse kerneborings- og funderingsprojekter i de kommende år.

Med en kombination af moderne teknologi og mange års erfaring er Nordisk Fundering rustet til at tackle selv de mest komplekse opgaver under ekstreme forhold. Virksomheden er klar til at fortsætte arbejdet i Grønland og sikre, at kunderne modtager præcise og pålidelige løsninger til deres funderingsbehov.

Fakta

Nordisk Fundering leverer en række funderingsløsninger til alle byggeprojekter i hele landet. Man er specialister med mange års erfaring fra branchen –og det primære fokus er specialfundering.

Desuden har man et stort fokus på at skabe en grønnere specialfundering til store byggerier samt at sikre, at man er en god arbejdsplads, der altid kan tiltrække og fastholde dygtige mennesker med gode kompetencer.

Nordisk Fundering råder over en moderne maskinpark, der bl.a. består af fem nye ankerigge og to borerigge.

Sisimiut skal have en dynamisk havn hele året rundt

Borgmester for Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, ser renovering og udvikling af havnen i Sisimiut som en vigtig forudsætning for fortsat udvikling i området. Han fremhæver, at flere trawlere og krydstogtsskibe vil skabe arbejdspladser og fremgang for både borgere og virksomheder.

Hvilken rolle har Sisimiut havn haft historisk og frem til i dag?

– Havnene har, siden fanger-erhvervet skiftede over til fiskeri og til den dag i dag, haft meget stor betydning. Og selvom Grønlands Selvstyre har havnene som ansvarsområde, så har Qeqqata Kommunia i 2012 fået bygget en ny havn til 58 mio. kr. for at den nye havn kan være til gavn økonomisk. Dengang var der olieefterforskning i vores farvande, og olieefterforskningsselskaberne havde behov for en havn. Og havnene bliver, udover fiskeriet i dag brugt af krydstogtsskibe.

Hvorfor er renoveringen vigtig?

– Kommunens havn bliver brugt i begrænset omfang, selvom den bliver brugt af krydstogtsskibene om sommeren i stor stil. Årsagen er, at den ikke kan bruges fuldt ud ved losning af trawlere, fordi overfladen ikke er dækket af cement. Derfor har vi finansieret dækningen med cement og påsætning af zink-anoder, således havnen kan være i brug mange år frem. Vi har kun en enkelt kajanlæg der kan benyttes til losning af trawlere, og når Royal Arctic Lines skib ligger ved kaj to gange om ugen, så kan trawlere desværre ikke losse af der. Men når kommunens havn er blevet repareret, så kan trawlerne losse af der, uden at tage hensyn til om RAL’s skibe ligger ved kajen.

Fortæl om den videre udvikling?

– Forskellige rederier har en fælles plan om at bygge et stort fryseanlæg på kommunens havn. Hvis dette lykkes, vil det være en fremgang i trawlernes losninger, og vil sikkert skabe blivende arbejdspladser i vores kommune.

Stiller I krav til de virksomheder, som skal stå for det ?

– Vi arbejder lige nu på, at brugerne af havnene skal betale en brugerafgift fra det nye år. På den måde kan vi begynde at lægge midler fra til vedligehold i fremtiden.

Hvad kommer den til at betyde for borgere og erhvervsliv på den korte bare?

– Virksomheder eller lokalbefolkningen mærker altid på deres omsætning, at der er flere trawlere og kryds-

togtsskibe i byen. Derfor vil større brug af havnen have positive konsekvenser.

Og for Qeqqata Kommunia og Sisimiut på lange bane?

– Vi er selvfølgelig interesserede i, at der er størst mulig indtjening på noget, kommunen selv har fået bygget for 58 mio.kr. Og hvis havnen kontinuerligt bliver vedligeholdt, vil den kunne holde i 100 år, så den vil altid være vigtig for kommunen. Jeg synes derfor, at byggeriet af havnen er en fremadrettet fornuftig beslutning.

Hvilke visioner har du for Sisimiut – hvilken udvikling ønsker du som borgmester?

– Som borgmester er jeg selvfølgelig interesseret i, at der sker en udvikling, og selv hvis jeg ikke var borgmester, så vil jeg gerne bo i en by i udvikling og hvor der sker noget. Og jeg ønsker som borgmester, at der ligger skibe ved kaj, som giver arbejde de fleste af ugens dage. Det er derfor vigtigt at udvikle infrastrukturen kontinuerligt, ligesom vi også bygger en ATV-vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut, som vi forventer at få åbnet i oktober.

Andre vigtige pointer i den her forbindelse?

– Jeg mener, at overførsel af 25 mio. kr. fra byggemodning til forbedring af havnen vil have en bedre og hurtigere indvirkning på omsætningen.

Af Mikkel Weber Sandahl

Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia

BORACOL® PASSER PÅ VÆRDIERNE

Beskyttelse fra første penselstrøg!

BORACOL® er mere end 20 års erfaring

med professionel beskyttelse af træog murværk, samlet i ét penselstrøg.

✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb

✔️ Godkendt til indendørs brug

✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer

✔️ Virker også på vådt træ

✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål?

Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 75 82 50 33

Ingen registrering for at købe BORACOL® www.lavtox.dk

Trådløs lysstyring i LED armatur giver energibesparelse op til 90 %

SG Armaturen lancerer SG Connect, der er en smartløsning til at styre lyset i bygningen. Via en app kan elinstallatøren nemt installere den trådløse lysstyring, som er integreret i de nye SG Connect LED armaturer.

Af Malene K. Holm

Itråd med at man nu skal udskifte lysstofrør til mere energieffektive løsninger som LED-belysning, er det oplagt i samme omgang at installere lysstyring, så lyset slukkes, når der ikke er nogen i rummet. For tit har bygningen mange kvadratmeter, hvor man ikke har behov for at have lys hele tiden, og her kan energieffektiv lysstyring give store besparelser, fortæller Terry Goldenbeck, direktør hos SG Armaturen, der leverer kvalitets belysning og tilhørende udstyr.

SG har fokus på energibesparende belysningsløsninger og har netop lanceret SG Connect. Produktserien er et trådløst lysstyringssystem med en integreret sensor i de LED armaturer, man monterer i sine bygninger.

– Når man alligevel er i gang med at skifte sine gamle T8 lystrofrør, er det ikke meget dyrere også at tage den sidste del med, i form af en smartløsning til lysstyring. Ved hjælp af bevægelsessensorer og dagslysregistrering kan man nemlig styre lyset helt ned til den individuelle arbejdsplads. Det, sammenholdt med den moderne LED teknik, kan faktisk reducere energiforbruget med 80-90 %.

– Det helt nye ved SG Connect er, at man ikke skal lave ny installation for at få sensorstyringen med. Da sensorerne er integreret i armaturet, og kommunikationen

imellem armaturerne er trådløs, kan den eksisterende installation ofte benyttes. Programmering og styring klarer man via apps, så det er nemt at komme i gang, forklarer Terry Goldenbeck. SG Armaturen leverer til elinstallatører i Nordeuropa og Nordatlanten. I Grønland har man leveret lys i mere end 15 år.

– Energi er generelt dyrt på Grønland, og jeg oplever, at man længe har været rigtig godt fremme i bussen på energioptimering af bygninger. En del af året er her også rigtig mange mørke timer, hvor det kan være rart med belysning, og SG Connect er en løsning, man også kan anvende for udendørs lys, siger Terry Goldenbeck.

Et system man kan tilpasse efter behov SG Connect serien består af lysarmaturer med integreret styring samt drivere til styring af lys i eksisterende belysningsarmaturer. Ved hjælp af SG Connect systemet kan elinstallatøren inddele bygningen i en række grupper, så belysningen kan styres i mindre zoner. Dette giver en fleksibel løsning, som kan tilpasses ved ændringer i indretningen eller ombygning.

SG Connect egner sig derfor til mange forskellige miljøer, både små og store. Lige fra industri til kontorer, skoler eller børneinstitutioner.

– Eksempelvis kan man forestille sig et lagerrum, hvor man kun går ud et par gange om dagen. Det kan også være i et kontor med ti arbejdspladser, hvor nogle medarbejdere arbejder hjemme eller er ude til møder, så kun tre medarbejdere er på arbejde. Med SG Connect kan man styre lyset til kun at tænde i de tre zoner, som medarbejderne bruger. På denne måde vil man få en hel del færre brænd timer.

Installation og styring via app

Lysstyring-systemet bliver konfigureret via to apps og elinstallatøren behøver derfor kun en smartphone til at sætte SG Connect op. Det tager kort tid at finde bygningens armaturer, som inddeles i grupper og zoner.

Og for hver zone kan oprettes en QR-kode, som giver medarbejderen adgang via en bruger-app til at styre lyset inde på sit eget kontor eller arbejdsområde. På denne måde får man det bedste lys i forhold til ens behov.

Kvalitet står øverst

SG Armaturen har leveret belysningsløsninger til Grønland i mange år og ved, hvad der skal til for, at produkterne kan holde i nordlige klima.

– Da byerne ligger ude ved kysterne er der meget vind og salt, så der skal ikke særlig meget hul nogen steder, før vand eller sne lander inde ved elektronikken. Men ligegyldigt hvilke udendørs produkter man vælger i vores katalog, kan de holde til det hårde klima. Vi giver ti års garanti på vores produkter, også i Grønland, slutter Terry Goldenbeck.

Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri

Det er ottende gang, vi udgiver dette særtillæg udelukkende med fokus på bygge- og anlægsprojekter på Grønland, Færøerne og Island, og der sker en rivende udvikling i disse år, ligesom der er flere markante projekter i støbeskeen. Det er interessant at se på særlige udfordringer, som gælder her, samtidig med den storslåede og barske natur er en unik kulisse for byggeprojekterne.

Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri!

Nordatlantisk Byggeri udkommer næste gang den 17. marts 2025, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.

– Hvordan kan din virksomhed bidrage til byggebranchen på Grønland, Færøerne og Island?

Har spørgsmål eller vil du høre mere om mulighederne for markedsføring i Nordatlantisk Byggeri, så kontakt:

Joe Henningsen

Key Account Manager

Mail: joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Usman Malik

Mail: usman@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 33 18 57

NORDATLANTISK

Bygge- & Anlægsavisen finder frem til dig!

Er du bosiddende på Grønland, Island eller Færøerne, så husk også at du kan tegne abonnement på Bygge- & Anlægsavisen. Skriv til andrejs@mxi.dk

Bygger du Grønland?

Arbejder din virksomhed på byggeprojekter i Grønland?

Med vores ekspertise i Grønlands unikke forhold hjælper vi dit team med at planlægge hver detalje – fra flybilletter og overnatning til logistik og transport til de mere afsidesliggende områder.

Hos VR Travel forstår vi de udfordringer, der følger med byggeprojekter i Grønland – fra barske vejrforhold til komplekse logistikløsninger. Derfor tilbyder vi fleksible rejseplaner, der tager højde for jeres projektspecifikke behov, så I kan fokusere på arbejdet.

Vores lokale samarbejdspartnere sikrer, at alt går smidigt, lige fra ankomst til afrejse, og vi tilbyder løbende support under hele jeres ophold.

Udover planlægning og booking af erhvervsrejser får du mange fordele ved at samarbejde med os. Du opnår bedre styring af rejsepolitikker, adgang til statistikker over rejseforbrug, CO2 belastning og bedre mulighed for at anvende jeres firmaaftaler og priser hos både flyselskaber, hoteller og billejeselskaber.

Det siger kunderne

”Da vores virksomhed fik til opgave at bygge et større anlæg i Grønland, vidste vi, at der ville opstå udfordringer – ikke mindst med at få vores team frem og på plads. VR Travel gjorde hele processen utrolig let. De sørgede for alt fra fly og overnatning til logistik i nogle af de mest isolerede områder.”

”VR Travels lokale viden og fleksible service betød, at vi kunne fokusere 100% på byggeprojektet, velvidende at vores rejse- og opholdsbehov var i de bedste hænder. Det var en kæmpe lettelse, og vi kunne ikke have gjort det uden dem.”

Kontorer i Danmark og Grønland

Siden 1969 har vi sørget for at booke erhvervsrejser og grupperejser for vores erhvervskunder. Vi har kontorer i Danmark og i Grønland.

Lad os tage os af de praktiske detaljer, så jeres byggeprojekt kan komme godt fra start. Kontakt os i dag, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og dit team med en problemfri rejse til Grønland:

DK:

+45 7642 9999 / business@vr-travel.com

GL: +299 322899 / info@vejle-rejser.gl