Nordatlantisk Byggeri #7

NORDATLANTISK

BYGGERI

#7

Forsidefoto:

Venligst udlånt af:

KJ Greenland

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør

Malene K. Holm

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter

Frank Ulstrup

Kristoffer Dahl Sørensen

Morten Bøcker

Tim Panduro

Sælgere:

Joe Henningsen

Key Account Manager

Mail: joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Usman Malik

Mail: usman@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 33 18 57

AD’er

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Udgiver

MediaXpress A/S

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax: 33 44 55 50

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri!

Nordatlantisk Byggeri udkommer næste gang den 7. oktober 2024, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.

Ny udgave af Nordatlantisk Byggeri!

Nu er det syvende gang, at vi udgiver vores magasin med fokus på bygge- og anlægsprojekter i Grønland, Island og Færøerne. Her kan du bl.a. læse vores interview med Jens Lauridsen, CEO i Kalaallit Airports, der fortæller om den nye lufthavn i Nuuk, som kommer til at give et helt nyt grundlag for en større og robust turismesektor med dertilhørende byggeprojekter.

Læserservice

A

Arctic Law Greenland

Tlf.: +299 32 12 52 www.alg.gl

Side 16

B

Bunch Bygningsfysik

Tlf.: 52 39 79 52 www.bunchbyg.dk

Side 24

D

DC System

Tlf.: 98 62 42 00 www.dc-system.dk

Side 10, 11

F

Fuglark

Tlf.: +298 45 78 87 www.fuglark.fo

Side 8

G

Grønlands Erhverv

Tlf.: +299 32 15 00 www.sulisitsisut.gl

Side 3

Grønlandsbanken

Tlf.: +299 70 12 34 www.banken.gl

Side 6 J Jens’ Malerforretning

Tlf.: +299 54 52 17

Side 18

K

Kalaallit Airports

Tlf.: +299 34 21 40 www.kair.gl

Vi skal ikke foregribe udviklingen, før vi kender den

Direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, glæder sig over højkonjunkturen i Grønland, og alt tyder på, at de igangværende lufthavnsprojekter og havneudvidelser vil booste væksten via øget turisme, men alligevel mener han, at større projekter såsom hotelbyggerier bør ske løbende og være baseret på reel efterspørgsel, fremfor for forhåbninger.

Af Mikkel Weber Sandahl

Der er store forventninger til de tre kommende lufthavne i Grønland. Den internationale lufthavn i Nuuk åbner i 2024, fulgt af lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq, som for alvor åbner for væksten i Grønland.

Samtidig er man lige nu i gang med at undersøge alle havne, så man sikrer sig, at kapaciteten er på plads til øget eksport og turisme. Vi har talt med direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen om det store fremtidige potentiale for Grønland.

Infrastruktur er den klart vigtigste driver i meget udvikling i Grønland lige nu?

– Det må man sige. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke kan starte et nyt forretningsområde ved at investere i infrastruktur – disse investeringer kan understøtte en eksisterende udvikling, men bedre infrastruktur skaber ikke vækst alene. Der skal igangsættes nye udviklingsprojekter i sammenhæng med de store infrastrukturprojekter, som gør det muligt at opstarte andre steder i Grønland.

Hvor meget fylder turismen i grønlændernes bevidsthed?

– Der er store fremtidige forventninger om turisme, og vi ser, at mange selskaber bevæger sig ind på området. Og med lufthavnen i Nuuk får hele Grønland en ny lufthavn med en kapacitet, som vil drive efterspørgsel på mange andre områder. Men jeg mener, at man bør udbygge løbende, ligesom vi har set på Færøerne, således man opfører hoteller, når efterspørgslen er der – og ikke sælger skindet, før bjørnen er skudt.

Løber udviklingen hurtigt i Nuuk i forhold til resten af Grønland?

– Nuuk er hovedstaden, og de store virksomheder ligger her, ligesom der er en global tendens, hvor folk flytter til byerne, så den udvikling kan vi ikke bremse – det er naturligt – men jeg mener godt, man kan gøre mere for at gøre andre steder mere attraktive. Her bør man satse mere på gode, lokale kraftcentre, såsom Sydgrønland, området ved Ilulissat, området ved Sisimiut og Diskobugten, som alle rummer hver sit enorme potentiale i forhold til fiskeri, turisme, råstoffer mm. Vi kan ikke standse urbaniseringen, men vi skal bruge de store projekter til at sprede væksten ud – og herved give et andet ansigt til Grønland.

Og hvad med arbejdskraft – kommer Grønland ikke til at mangle hænder i endnu højere grad?

– Vi mangler generelt arbejdskraft lige, da der er mere business, end vi kan håndtere. Det går så godt i Grønland, at vi har det problem. Der sker også en udvikling, hvor dansk arbejdskraft typisk har fyldt meget, men det er ved at ændre sig nu, hvor der kommer flere og flere fra Asien – faktisk udgør personer fra asiatiske lande lige nu 3 % af arbejdsstyrken. Og det kommer også til at have en positiv afsmittende effekt på udviklingen, hvor man kunne forestille sig, at der bliver åbnet flyruter baseret på hvor i verden, som arbejdskraften kommer fra. Men igen, lad os ikke foregribe udviklingen, men være klar til at diskutere forskellige scenarier.

Hvad er de vigtigste begivenheder de næste par år?

– Lige nu er vi midt i en højkonjunktur, båret af de store anlægsprojekter, men vi må også forvente, at der kommer en mindre afmatning, efterhånden som de bliver færdige. Og når den stabilisering er her, så skal vi have en stærk dialog om fremtiden med en plan for hvad, der så skal på banen.

Og det er vel hovedtemaet for Future Greenland konferencen?

– Investeringer fylder meget på konferencen. Grønland skal tiltrække investeringer og være attraktiv som investeringscase, og her er det vigtigt at have såvel skattemæssig-, politisk- og investeringsmæssig stabilitet. Men ellers fylder den grønne omstilling meget – hvordan al udvikling skal ske på en måde, så vi ikke gør uoprettelig skade på natur og klima. Andre temaer er iværksætteri og diversitet, og i år vil der være mange paneldebatter, så vi får en stærk dialog om Grønlands fremtid.

Om Future Greenland

Future Greenland er Grønlands største erhvervskonference, der foregår 14.15. maj 2024 i Katuaq, Nuuk. Konferencen arrangeres af Grønlands Erhverv med ønsket om at være med til at formidle kontakt mellem politikere, erhvervsliv og civilsamfund. Årets tema er potentialet for et bæredygtigt Grønland – Hvorfor, Hvordan og Hvad?

Strålevarme giver energibesparelser på op til 40% Nye produkter fra Zehnder

Klimalofter Klimalofter kan både køle og varme og er dermed ideelle i kontorlandskaber, forretnings- og udstillingslokaler, foyerer, renrum operationsstuer o.s.v. De leveres som fuldt loftsintegrerede paneler, komplette lofter eller som sænkede lofter i øer. Eksisterende lofter og systemlofter af alle fabrikater kan også aktiveres med varme og køl.

Strålevarme

ZIP-modeller 1 ZIP, 2 ZIP, 3 ZIP, 4 ZIP fra bredde 32 cm til 147,2 cm

• Standardfarve RAL 9016 lagerførende

• Kan leveres i 700 andre farver

• Letvægtspanel

• Høj ydelse

ZFP-modeller fra 30 cm -150 cm i intervaller på 15 cm

• Standardfarve RAL 9016

• Kan leveres i 700 andre farver

• Letvægtspanel

• Høj ydelse

Varmepumper

• Energibesparende

• Luft-vand fra 20 - 300 kW

• Kølemidler R410A og R 290

• Hurtig levering

Det grønne skifte for lysstofrør er en gylden mulighed

Millioner af lysstofrør lyser på sidste vers og giver opgaver for elektrikerne. Samtidig kalder det på et skifte til energibesparende belysning. SG Armaturen tilbyder hjælp til beregning af besparelser og moderne lysløsninger.

Af Malene K. Holm. Fotos: SG Armaturen

Siden september 2023 har det været forbudt at importere lysstofrør i EU. Så der er nok at tage fat på, for branchen anslår, at der sidder omkring 5-7 millioner lysstofrør rundt om herhjemme, som med tiden skal udskiftes til moderne belysning.

– Dette er et af de sidste step i at udfase kviksølvprodukter i EU, og der er ingen grund til at vente for elektrikerne. For hvis ikke de griber opgaven, er der nok andre, som ser en forretningsmulighed i det her, siger Terry Goldenbeck, direktør i SG Armaturen, der leverer og designer kvalitetsbelysning til alt fra private hjem til plejehjem og sygehuse.

Lys med et lavere energiforbrug

Producenterne melder allerede, at i løbet af foråret har de ikke flere lysstofrør på lager, så man bør begynde at se på en konvertering:

– Det er oplagt for elektrikere at tage et kig i kundebasen og få orienteret ud om de nye regler. Samtidig kunne man jo foreslå, om man ikke lige skulle komme forbi og tjekke kundens installationer. Og til bygningsejerne, vil jeg sige, at har man lidt penge på kistebunden, er det en god idé at komme i gang med at fremtidssikre sin bygning.

Er man som elektriker i tvivl om, hvordan man skal gribe det an, kan SG Armaturen hjælpe på flere måder.

Lys til kundens behov

I en periode har mange erstattet lysstofrør med et LEDrør, men når et LED-rør bliver sat i et gammelt armatur, går en masse af lyset tabt, forklarer Terry Goldenbeck:

– Hvor et lysstofrør lyser hele vejen rundt og fordeler lyset, kan et LED-rør kun lyse punktvis nedad og fordeler ikke lyset så jævnt som et armatur. Moderne LEDarmaturer er både energibesparende og har mulighed for dæmp, så de kan tilpasses de enkelte bygningers behov.

Få et lavere energiforbrug

SG Armaturen tilbyder moderne LED-armaturer, der kan erstatte lysstofrørene en til en og passer til det eksisterende ledningsnet. Men det er oplagt også at se på energioptimering af hele bygningen. Det vil være en investering for kunden i starten, men betaler sig hjem over nogle år, siger Terry Goldenbeck:

– På vores hjemmeside kan man beregne energibesparelse, tilbagebetalingstid og CO2-gevinst ved en

energirenovering. Det giver elektrikeren et grundlag for en snak med kunden og nogle tal på, hvornår udskiftningen er tjent hjem.

Lovlig udskiftning er sikrest Nogle løsninger er nemme her og nu, men ikke alt er lovligt. For skifter man til LED-rør, mister man garantien på installationen, fortæller Terry Goldenbeck:

– Den lette løsning er at købe retrofit LED-rør, men de er ikke lovlige at sætte i, da selve armaturet ikke er godkendt til LED-rør, men til T5 eller T8 rør, som blandt andet har en anden varmepåvirkning, EMC og andre ting som ligger i CE-godkendelsen. Hvis man derfor erstatter lysstofrør med LED-rør, skal armaturet have en ny CE-godkendelse.

– I gamle armaturer eller ledninger kan der ske en kortslutning, hvis man ændrer på opbygningen. Skulle der ske en elektrisk fejl i en bygning, vil ansvaret ligge hos den enkelte elektriker, der har sat det op. Og er det en ulovlig installation, er der ikke nogen forsikring, der dækker. Brandmyndigheden vil kigge på armaturets stempel og spørge producenten, om der sidder den rigtige lyskilde i. En elektriker kan i værste fald risikere at skulle betale for en renovering af bygningen. Det er den, som skifter røret fysisk, som står med ansvaret.

Skræddersyet Retrofit design

– Som en af de eneste i Danmark kan SG Armaturen også tilbyde at designe en ny løsning til en Retrofit indsats, som vi oveni købet producerer i Danmark, runder Terry Goldenbeck af:

– Det kan være specielle lofter, der ikke lige kan udskiftes, eller hvor det ikke passer ind i æstetikken at få et nyt moderne armatur. Vi skifter så al teknikken og sætter nyt CE-mærke på armaturet. Her kan vi hjælpe med både design, produktion og installation af skræddersyede belysningsløsninger.

Sense Åbyskolen

Sense Kuben

Arena

Sense Levanger sygehus

Sense start loungen

Bæredygtighed handler også om at se på helheden

Bæredygtig tankegang er både nødvendigt og rigtigt, mener man hos Grønlandsbanken, der mærker en øget interesse for området – også når det handler om den sociale bæredygtighed.

Af Tim Panduro

IGrønlands hovedstad Nuuk er der så mange byggekraner i sving, at den virker større end de knap 20.000 beboere, den er hjem for.

Byggeboomet har gjort en diskussion om bæredygtighed nødvendig – og den diskussion deltager Grønlandsbanken meget gerne i. Banken er den helt store økonomiske spiller på verdens største ø, og erhvervsrådgiver Morten Balle ser store fordele i, at byggeriet er så bæredygtigt som muligt.

– Dels handler det om, at vi skal tage ansvar for vore omgivelser, og dels handler det om, at vi er stærkt afhængige af både import og eksport. Det betyder, at vi skal forholde os til reglerne i Europa, selv om Grønland ikke er en del af EU. Hvis vi ikke leger med, bliver vi sat af, siger Morten Balle.

Han ser samtidig en økonomisk sund fornuft i at leve op til krav om bæredygtighed. Grønland er da også begyndt at se de første DGNB-certificerede byggerier, og han understreger, at banken støtter op om de bæredygtige projekter, selv om byggebudgetterne i nogle tilfælde bliver lidt højere.

– Byggeri udgør en stor del af Grønlandsbankens portefølje, og hvis vi skal vælge mellem to byggerier, er vi tilbøjelige til at gå efter det mest bæredygtige. På kort sigt

er det måske lidt dyrere at bygge bæredygtigt, men på længere sigt gør det sig ikke gældende. En bæredygtig bygning vil holde værdien meget bedre end et traditionelt stykke byggeri, og det gavner virksomhedens image at have de rette certificeringer, uanset om det er brugeren af bygningen eller bygherren, siger han.

Morten Balle ser det som en moralsk forpligtelse for Grønlandsbanken at understøtte den bæredygtige udvikling, men han ser også frem til, at der kommer en national strategi på området.

– Det ser heldigvis ud til, at der kommer en national bæredygtighedsstrategi allerede her i 2024, som vi kan læne os opad, og Grønland har også indgået Parisaftalen. Så blikket er også rettet mod bæredygtighed fra national side, og det vil selvfølgelig betyde meget, både i forhold til offentligt og privat byggeri, siger erhvervsrådgiveren.

Den sociale bæredygtighed Bæredygtighedsdagsordenen handler ikke kun om miljø og klima – specielt ikke i et samfund som det grønlandske, der er kendetegnet af store afstande og små befolkningsgrupper.

Den sociale bæredygtighed er således også vigtig –og det er flere virksomheder opmærksomme på. En af

dem er AK Byggeteknik, hvor projektdirektør Andreas Kold ser social bæredygtighed som et hovedfokus.

– Vi bruger rent lokal arbejdskraft, og vi har et stærkt fokus på at uddanne lærlinge inden for branchen. Vores ide om bæredygtighed er hovedsageligt at uddanne lokale unge til at føre faget videre i næste generation, siger Andreas Kold, der opfordrer til, at netop den sociale bæredygtighed ikke bliver glemt i diskussionen.

– Der er for eksempel mangel på boliger i Nuuk, og det gør, at det kan være svært at få medarbejdere andre steder fra til at flytte til byen, så der burde bygges flere almene boliger.

Hos Grønlandsbanken er der også en bevidsthed om den problemstilling.

– Det er vigtigt, at bæredygtighed bliver tænkt hele vejen rundt, siger Morten Balle.

– Det skal være muligt for virksomheder at tiltrække medarbejdere, og vi skal også have fokus på, at behovene generelt er meget forskellige, alt efter om vi er i Nuuk eller ude i områder med 2-300 indbyggere. Så selv om den miljømæssige bæredygtighed er enormt vigtig, skal vi også være opmærksomme på, at bæredygtighed favner bredere end det.

Fra venstre: Adm. direktør, Anders Kristiansen, projektdirektør, Andreas Kold Larsen og erhvervskundechef, Morten Balle. Foto: Emil Stach

NORDISK FUNDERING

Din nye partner inden for specialfundering

SPUNS, JORDANKRE, KERNEBORINGER... UANSET HVOR DU ER

Med erfaringen, kompetencerne og udstyret vil Nordisk Fundering være din næste samarbejdspartner til at udføre kerneboring på Grønland og resten af Arktis. Vi har musklerne, hvis du har opgaven.

2 nye top moderne Helli portable borerigge X-10 Tactex Base Drill

• Tier 4 Cummins Turbo Diesel 180 Horsepower 4 cylinder

• 45,000Lbs pull back double ram

• 45 to 90 degree operational angles

Besøg vores hjemmeside på www.nordiskfundering.dk for yderligere information, og kontakt os gerne for en dialog om jeres næste projekt.

Transformation af fiskefabrikker

Industri og bysamfund hænger uløseligt sammen, og som arkitekter ønsker vi at sikre, at industribyggeri ikke står i negativ kontrast til omgivelserne, siger Svend Sivertsen, arkitekt i tegnestuen Fuglark.

Af Malene K. Holm

Fiskeindustrien på Færøerne er i færd med en transformation, hvor traditionelle fiskefabrikker er flyttet ombord på store fiskeskibe, og bearbejdningen af fisk således foregår langt ude på havet. De eksisterende anlæg på land bliver oftest ombygget og udbygget til nye funktioner. Det pelagiske fiskeri og havbrugsindustrien har i de senere år oplevet en kraftig vækst, hvor flere anlæg i dag knyttes til produktion af blandt andet fiskefoder.

Lokalsamfund og havneområderne

Fiskeriet og fiskeindustrien er tæt knyttet til lokalsamfundene. De skaber arbejdspladser og bidrager stærkt til den lokale økonomi. Havne spiller en central rolle som knudepunkter for fiskeriet og fiskeindustrien. De er steder, hvor fiskerne lander deres fangster, og hvor råvarer forædles og udskibes.

Udover lokale fiskere, er der også udenlandske fiskere som lander deres fangster på Færøerne. De lokale fabrikker laver råvarerne til halvfabrikata, der transporteres videre til andre anlæg, hvor de videreforarbejdes og sendes ud på de globale markeder. Fiskeindustrien er en kultur i sig selv, der særligt trækker på lokale underleverandører, der leverer inputs i produktionen og serviceydelser.

Forbindelse til byen

– Alt hvad man bygger, skal tage sit afsæt i den kontekst, man bygger i, både hvad angår historie, materialer og skala. Det er her, at vi som arkitekter kan sætte

vores præg på bygningerne, så de ikke bare bliver lukkede halbygninger, siger Svend Sivertsen, arkitekt i tegnestuen Fuglark:

– Når byggerierne vokser i den skala, som vi ser lige nu på Færøerne, skal man fagligt være i stand til at formidle den skalering, så den menneskelige faktor stadig holder, fortæller arkitekten.

Som arkitekter og rådgivere er de opmærksomme på, at de ofte store bygninger skal bearbejdes, så de både passer til nye arbejdsprocesser og vokser ind i den lokale kontekst.

Fiskefabrik i Fuglefjord

Et aktuelt projekt ligger i Fuglefjord i en meget stor industrihavn, hvor et foderanlæg for lakseopdræt skal udvides.

– I udvidelsen af fabrikken anvender vi mange af de samme materialer, som er på den eksisterende fabriks bygninger, så vi er med til at forbinde det nye til det eksisterende byggeri og skabe en helhed, fortæller Svend Sivertsen.

Ombygningen sker i tæt dialog med totalentreprenøren og byggeherrens maskinleverandør. Bygningen skal danne en klimaskærm rundt om maskinanlægget, der er det centrale i projektet.

– Det er altid vores mål, at gennemføre projekter, der i sine løsninger fremstår afklaret og vi har styr på alle rådgiverled.

– I sådan en opgave har vi en løbende ping pong dialog med de involverede aktører, for få det til at hænge sammen med de øvrige funktioner i fabrikken.

Tegnestuen

Tegnestuen har været en aktiv del af den arkitektoniske udvikling på Færøerne, i snart 50 år. Den blev stiftet i 1978 under navnet Fuglø Arkitekter, og har siden ændret navn til Fuglark.

Tegnestuen har alle årene haft hovedsæde i Klaksvik, hvor nærområdet og den barske og storslåede færøske natur har været kilde til inspiration. Fagområderne og opgaverne har været talrige og spændt vidt i disse år.

Fuglark arbejder med projekter i alle størrelser og yder rådgivning indenfor byplanlægning og byrum, landskab, skoler og daginstitutioner, alderdomshjem og boliger m.m. Indgangen til projekterne er altid at høre og forstå kundens ønsker og behov. Opgaver løses i tæt dialog og samarbejde med byggeherren og dennes brugere.

– Vores projekter reflekterer vores medarbejderes kompetenceniveau og ajourførte viden, som konstant styrkes og fastholdes med målrettede efteruddannelser, siger Svend Sivertsen.

Tegnestuen er i dag ejet og drevet af arkitekterne Svend Sivertsen og Høgni Kastalag, der begge aktivt er med i udviklingen af virksomheden, så vel som de enkelte projekter. Tidligere har Svend Sivertsen også arbejdet ti år på en tegnestue i Grønland, og har grundigt kendskab til byggeri og myndighedssamarbejde deroppe.

Svend Sivertsen, arkitekt og partner i Fuglark

Høgni Kastalag, arkitekt og partner i Fuglark

Tegnestuen Fuglark i Klaksvik

Fiskefabrik i Fuglefjord

10-års jubilæum for igangsættelsen af tidsbesparende prøvehus

I 2014 udviklede DC-System deres DC-Thermopaneler, som er de paneler, der udgør råhuset til prøvehuset. Et veludført hus, beliggende ved siden af DC-Systems hovedkontor i Aars, som er derfor opført uden brug af de traditionelle bærende elementer såsom stål eller træ.

Tilbage til, hvor det hele startede… Spoler vi tiden tilbage til 2013, var det året, hvor DC-System indgik et meningsfuldt samarbejde med Kuben Management om opførelse af 6 små lejligheder til udsatte borgere i Aalborg. Lejlighederne blev opført i DC-Systems standard sandwich paneler, som er paneler bestående af to stålplader, med isolering imellem.

Dette projekt igangsatte spekulationer hos DC-Systems direktør, Allan Andersen, om hvorvidt DC-paneler også kunne bruges indenfor husbyggeri? Spekulationerne resulterede i nytænkning omkring, hvordan DC-System kunne udvikle paneler, der ville gavne byggeindustrien. Her er der ikke langt fra tanke til handling og i år 2014 modtog DC-System tilskud til udviklingen af bærende letvægtspaneler, som er de paneler, prøvehuset består af. Dette tilskud blev modtaget gennem støtteprogrammet EUDP, hvortil DC-System indgik et samarbejde med Kuben Management, Grontmij, Arkitektfirmaet Krogh Madsen samt ikke mindst Aalborg Universitet, omkring udviklingen af disse paneler.

En vigtig bemærkning hertil er, at der i et EUDP-tilskud ligger en klausul om, at tilskudsberettigede virksomheder heraf, skal opføre et demonstrationsprojekt til fremvisning af resultatet – hvilket i vores tilfælde var prøvehuset – som nu er det, DC-System fejrer nu, 10 år senere.

– Uden prøvehuset havde det været meget svært at overbevise nye potentielle kunder om fortræffeligheden af det nye produkt, da man som kunde gerne vil se eller afprøve nye produkter før man køber dem, fortæller direktør i DC-System, Allan Andersen.

Selve prøvehuset på 115 m2 blev opført i år 2014, hvor opsætningen af prøvehuset skete samtidig med udviklingen af det nye byggesystem. Tanken bag dette var, at produktet hele tiden skulle afprøves 1:1 for at sikre en nøjagtig gengivelse af konceptet i praksis. Dette er essentielt, da det ikke blot tillader en realistisk vurdering af byggesystemets funktionalitet og effektivitet, men også muliggør en omhyggelig kvalitetssikring gennem hele processen.

Ved at opføre huset 1:1 skabes mulighed for at identificere og løse eventuelle udfordringer eller forbedringer

10 års anvendelse, hvor den rå cementbundne spånplade har stået frit eksponeret for vind og vejr

tidligt i udviklingsfasen, hvilket er afgørende for at levere et bæredygtigt og pålideligt produkt af høj kvalitet. Denne konstante gennemtestning resulterede dog i en længere byggetid, end hvis huset skulle opføres den dag i dag, hvor råhuset kan opføres på 2-4 dage.

Fordelene ved denne innovative byggemetode er mange, og udover den imponerende tidsbesparelse er det også værd at fremhæve de ekstra kvadratmeter, som denne bygningskonstruktion skaber. De ekstra kvadratmeter kommer sig af, at DC-Thermopaneler er 46 % tyndere end traditionelle hulmurs ydervægge, hvilket har medført 17,2 ekstra m2 (tilsvarende et børneværelse). Derudover er husets stabilitet påvist af certificerede statikere samt ikke mindst 10 års anvendelse, hvor den rå cementbundne spånplade har stået frit eksponeret for vind og vejr.

Huset har desuden et meget lavt energiforbrug på 2000 kW til opvarmning om året, hvilket understreger energieffektiviteten samt husets bæredygtige karakter. For at opsummere karakteristikaene ved prøvehuset, repræsenterer denne bygningskonstruktion sammensmeltning af praktisk funktionalitet, merværdi i form af ekstra kvadratmeter og miljøvenlige egenskaber, hvilket tilsammen bidrager til en enestående udførelse inden for nutidens boligbyggeri.

Lydisolering, bæreevne og beskyttelse mod skimmelsvamp

DC-System bygger på gamle værdier, hvor sikring af kvalitet er af afgørende betydning, uanset hvilket produkt der sælges.

Værdierne harmonerer med EUDP-programmets princip omkring opførelse af et demonstrationsprojekt, hvor prøvehuset hermed testes under forskellige påvirkninger for at sikre kvaliteten og funktionaliteten.

DC-Thermopanelerne er godkendt som bærende vægge og har opnået brandgodkendelse (REI30) samt

B-s1, d0 af Dansk Brandteknisk Institut. Panelerne er desuden testet af DELTA, akkrediteret test- og konsulentfirma, der har påvist en indendørs lyddæmpning på 36-38 dB. Derfor kan prøvehuset betragtes som værende moderat til høj grad af isolering, hvormed huset altså er godt beskyttet mod ekstern støj for netop at skabe et afdæmpet og behageligt indeklima.

DC-Thermopaneler er godkendt og tildelt indeklimamærke af Dansk Indeklima Mærkning efter en udført test, der stemmer overens med Dansk Indeklima Mærknings kriterierne for loft- og vægsystemer. Desuden er der i DC-Thermopaneler ingen risiko for skimmelsvamp, da panelerne består af uorganisk materiale, hvorfor skimmelsvamp ikke kan vokse.

Alle tests og godkendelser er foretaget i Danmark af certificerede prøvningsinstitutter. Dertil er alle tests understøttet af Aalborg Universitet, for at opnå bedst mulig kvalitetssikring af indeklimaet.

Udover det flotte prøvehus i Aars, er der sidenhen leveret DC-Thermopaneler til omkring 500 boligbyggerier i Jylland, på Sjælland og Bornholm for ikke at glemme Grønland. DC-System har derfor ikke blot efterladt deres præg på det danske fastland, men også på Grønland, hvor DC-Thermopanelerne er det ideelle valg, der står imod de barske udfordringer i det arktiske klima, og skaber holdbare og energieffektive boliger.

Husets stabilitet er påvist af certificerede statikere samt ikke mindst

2200 meter der kan skabe ny vækst i Grønland

I løbet af året er lufthavnen i Nuuk klar til at modtage store fly. Ilulissat følger efter næste år. Det bliver startskuddet på en ny æra, hvor Grønland rykker tættere på omverdenen, og hvor bygge- og anlægsbranchen også kan stå over for store muligheder.

Den er 2200 meter lang og ligner nærmest en hvilken som helst landingsbane på kloden. Men netop denne bane i Nuuk og en tilsvarende i Ilullisat har potentiale til langt mere end blot starter og landinger. Banerne gør også Grønland langt mere tilgængelig, fordi fly fra hele verden snart kan lande direkte på destinationerne - uden besværlige og fordyrende mellemlandinger.

Men hvad kommer der reelt til at ske, fra den første Airbus 330neo fra Air Greenland med plads til 300 passagerer sætter hjulene på banen i Nuuk efter planen den 28. november i år?

– Lufttrafikken har været begrænset, fordi de fleste internationale passagerer lander i lufthavnen i Kangerlussuaq og derfra skal videre i propelfly med plads til 37. Nu får vi næsten ubegrænset kapacitet, og det vil først og fremmest give grundlag for en større og robust turismesektor, siger Jens Lauridsen, CEO i Kalaallit Airports. Prisen for at komme til Grønland vil formentlig også falde, når der konkurreres på den rene billetpris uden omstigning. I dag koster en returbillet fra København til Grønland cirka 8.000 kr. i en tilfældigt valgt uge. Den udvidede lufthavn i Nuuk får kapacitet til 800 passagerer i timen fordelt på 400 ankommende og 400 afgående passagerer.

Betyder det, at vi kommer til at se et boom i turismen? – Vi er meget bevidste om at passe på det, folk kommer til Grønland for at se. Vi skal have en bæredygtig udvikling og vækst, hvor samfundet kan følge med. Vi skal kunne leve af og med turismen, siger Jens Lauridsen.

– I øjeblikket taler vi med flyselskaberne om, hvordan de nye muligheder passer ind i deres forretning. Vi oplever stor interesse – men også en bekymring for kapaciteten på hoteller med mere, siger Jens Lauridsen. Store muligheder for turismen – og byggeriet Der er dog ingen tvivl om, at der vil komme en vækst i antallet af passagerer fra dag et, og at den vil animere

turistindustrien til at skrue op for investeringerne. Så hvor anlæg og byggeri af de nye lufthavne har opslugt store mængder arbejdskraft i en længere periode, kan væksten i turismen og opførelse af flere hoteller tage over. Jens Lauridsen fortæller, at der allerede er udlagt områder til hotelbyggeri i Nuuk og Ilulissat, og at Hotel Arctic, der ejes af Air Greenland, er i færd med at projektere et hotel i Ilullisat med 164 dobbeltværelser. Turismen kan også blive katalysator til mere boligbyggeri. Der er nemlig ingen arbejdsløse i Grønland, så der er behov for at få arbejdskraft tilført udefra.

– Og de nye medarbejdere skal have et sted at bo, hvilket stiller krav om at sætte mere i gang. For i øjeblikket er de boliger, der opføres, udlejet, inden de er bygget, siger Jens Lauridsen. Der kan også blive behov for flere daginstitutioner, dagligvarebutikker med mere.

Havnen i Nuuk undersøger udvidelse

Den nye lufthavn og dens 2200 meter landingsbane sætter også gang i overvejelserne om en udvidelse af havnen i Nuuk.

– Krydstogtselskaberne får nu mulighed for at modtage deres gæster via vores lufthavn, og det giver flere fordele, forklarer Jens Lauridsen. De store skibe kan lægge til kaj i dybvandshavnen i Nuuk og dermed spare sejltid fra for eksempel Reykjavik. Det kunne godt give anledning til nogle mere attraktive produkter fra krydstogtselskaberne, siger Jens Lauridsen. I dag er der også krydstogtskibe, der samler passagerer op i Kangerlussuaq. Men der er generelt store logistikmæssige fordele forbundet med at lægge til kaj i Nuuk. Eksport af fersk fisk står formentlig over for et boom

Grønlandsk fisk er i høj kurs, og med mulighed for at lande store fragtfly ganske tæt ved havnene i både Nuuk og Ilulissat, kan eksporten af fersk fisk stå over for et stort vækstpotentiale, som igen kan smitte af på andre brancher. Eksport af i øjeblikket frossen fisk er en af Grønlands betydeligste indtægtskilder. Nu kan en øget eksport af også fersk fisk sammen med turismen og måske mere minedrift gøre Grønland mindre afhængig af tilskud og føre til en langt mere robust økonomi. Og netop opnåelse af disse mål var da også årsagen til, at lufthavnsbyggerierne blev besluttet. Nu åbner investeringerne store muligheder, som venter på at blive grebet og omsat til ny forretning og vækst i Grønland.

Fakta om Kalaallit Airports

De to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat ejes af Kalaallit Airports International A/S. Det grønlandske selvstyre ejer to tredjedele af selskabet, og den danske stat en tredjedel. Det grønlandske selvstyre ejer 100 % af Kalaallit Airports Domestic A/S, som er i gang med at opføre en ny regional lufthavn i Qaqortoq i Sydøstgrønland. Lufthaven i Nuuk bliver færdig ultimo 2024, mens lufthavnen i Ilulissat kan modtage sine første internationale fly direkte i 2025. Lufthavnen i Qaqortoq er klar i 2026. Det samlede anlægsbudget for de tre lufthavne er fem milliarder kroner.

Af Morten Bøcker. Fotos: Kalaallit Airports

Sådan kommer den nye lufthavn i Ilulissat til at tage sig ud fra luften. Fra næste år kan turister flyve direkte fra hjemlandet til den smukke natur omkring Ilulissat

– Vi oplever stor interesse fra flyselskaberne – men også en bekymring for kapaciteten på hoteller med mere, siger Jens Lauridsen

DET GRØNNE SKIFTE

Har du fundet en løsning til at udskifte dine gamle belysningsarmaturer med lysstofrør, som pr. 01/09 - 2024 bliver ulovlige at importerer i hele EU ?

Arena Eco

Arena Eco er et energibesparende og praktisk LED-armatur til lager- og industrivirksomheder.

Er tilgængelig i to længder, for enkel erstatning af lysstofrørs armaturer fra 2x36W til 2x58W.

Færdig viderekobling og kabeltilslutning i begge ender.

Lineær linseoptik optimerer lysfordelingen.

5-polet klemrække med 5x2,5 mm² gennemgående ledningsføring.

Tysnes 66

Tysnes 66 er et kapslet armatur til værksteder, lagerrum og produktionsfaciliteter.

Robuste stålclips, der er fastgjort til armaturet, fastholder afskærmningen. Det har kabelindgange i begge ender og en åbning til kabelføring fra bagsiden.

Fås i 3 længder og har DIP-switche på driveren, det muligt at indstille det påkrævede lysniveau.

Fås også som nødbelysning batteripakke til 3 timer.

Hurdal

Hurdal er et meget effektivt overflademonteret armatur, der egner sig til en lang række anvendelsesformål.

Det er nemt at montere direkte på loftet eller væggen og har en kabelindgang i begge ender samt to på midten.

Armaturet er IP44-klassificeret og har en base af stål og endegavle i aluminium.

Fås i tre længder.

DIP-switchen gør det muligt at justere lysstyrken.

Stejl vækstkurve fører til intern oprustning

Efter kraftig vækst igennem en årrække, har KJ Greenland, der er blandt Grønlands største byggefirmaer, udvidet ledelsen. En af de stiftende ejere får frigjort tid til fortsat forretningsudvikling.

Af Morten Bøcker. Foto: KJ Greenland

Lige siden Karl og Jens Jensen gik ind i bygge- og entreprenørvirksomhed i Grønland for 30 år siden, har ”aftalt kvalitet til aftalt tid” været de grundlæggende værdier. Og sådan skal det fortsat være, selv om virksomheden de senere år har haft en vækstkurve med form som en ishockeystav og har rundet en omsætning på 400 mio. kr., der placerer KJ Greenland som en af Grønlands største entreprenørvirksomheder og den største i Nordvestgrønland.

Derfor besluttede virksomheden sidste år at udvide ejerkredsen med Mads H. Nørgaard, der har titel af vicedirektør, og Bjarke Fuglsang Cortes, der tiltrådte som projektchef i afdelingen for storskalabyggerier, herunder bygningerne i de nye lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq.

De to brødre, Karl og Jens Jensen, der startede det hele, har hidtil været ledere af afdelingerne i henholdsvis Ilulissat og Aasiaat. Jens fortsætter som sådan i Aasiaat, mens Karl bliver bakket op af Mads H. Nørgaard på posten i Ilulissat. Det sker som led i et rettidigt generationsskifte og for at frigive noget af Karl Jensens tid til at udvikle forretningen yderligere og fastholde de gode kunderelationer, virksomheden har opbygget gennem tiden.

KJ Greenland har over årene opbygget en afdeling i Nordvestgrønland, altså nord for Ilulissat, som ledes af Karl Jensen selv med god opbakning fra lokale kræfter. Løsning af de krævende og til tider ekstremt udfordrende opgaver i disse områder ligger stifteren dybt på sinde at løfte.

– Væksten tog for alvor fart i 2017 på grund af mange store byggeprojekter, og medarbejderantallet er steget støt op til de cirka 300, vi er i dag, siger Mads H. Nørgaard. – Med så voldsom vækst ligger fokus naturligvis på driften; på at sikre og overholde kvalitet og tidsplaner på de enkelte projekter. Nu har vi fået tilført mere ledelseskraft, så vi kan holde skarpt fokus på, at vores værdier følger med, når organisationen vokser, og vi stadig har en høj grad af troværdighed, som er grundlaget for vores forretning, siger Mads H. Nørgaard.

Stærkere byggeledelse og generationsskifte

Mads H. Nørgaard og Bjarke Fuglsang Cortes har både forstærket byggeledelsen i virksomheden og er indtrådt i ejerkredsen, så man kan sige, at vejen er banet for det rettidige generationsskifte over år.

Mads H. Nørgaard har været ansat i KJ Greenland siden 2019, og hans første projekt som projektleder var Isjordscentret i Ilulissat, som KJ Greenland havde hovedentreprisen på.

Han er uddannet tømrer i 2001, og i 2017 tog han eksamen som bygningskonstruktør. I en periode under ansættelsen i KJ Greenland boede han i Danmark, men siden han indtrådte i ejerkredsen bag firmaet, har adressen været i Grønland.

Bjarke Fuglsang Cortes er også uddannet tømrer, officer fra forsvaret og har ligeledes bygningskonstruktøreksamen. Bjarke Fuglsang Cortes kommer med international erfaring, idet han har fungeret som projektleder for LEGO System A/S og senest fem år i Asien for et privatejet familiekontor.

Bjarke har udmærket sig i KJ Greenland gennem lufthavnsbyggerierne og derigennem skabt en stærk profil i virksomheden og blandt virksomhedens samarbejdspartnere.

KJ Greenland har mange ekspertiser

I de seneste år har større byggerier fyldt godt i KJ Greenlands portefølje af opgaver. Isfjordscenteret står som det mest ikoniske projekt. Og lufthavnsbyggerierne profilerer virksomheden som en væsentlig spiller i udviklingen af Grønland.

I Aasiaat opføres i øjeblikket de såkaldte 20 + 40 boliger, og i både Aasiaat og Ilulissat opføres standardkollegier for det grønlandske selvstyre.

Yderligere har KJ Greenland for tiden hovedentreprisen på op førelse af ny politistationen i Ilulissat og Upernavik samt renovering af politistationen i Uummannaq.

Virksomheden udfører også en række delopgaver for private og offentlige bygherrer i fag- hoved- og totalentreprise.

Hertil kommer anlægsopgaver i form af fundamenter, veje og kloakering samt stenknusning, sprængning og minøropgaver. KJ Greenland er faktisk startet på minørog entreprenørarbejder med jord, sten og sprængning.

Havnebyggeri, uddybning og dykkeropgaver er også blandt de mange ekspertiser, som gør KJ Greenland til en aktør, der kan påtage sig en bred vifte af opgaver i landet.

KJ Greenland havde hovedentreprisen på det ikoniske Isfjordcenter i Ilulissat

Slæbebådsløsninger

The key to success of the Danish family-owned company

45 års erfaring fra

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea. Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

udland

pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far away Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.

Strong traditional values

• Sværgodstransport

• Passagertransport

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and can change or adapt quickly to any situation needed”

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer

Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg

Phone: +45 6222 2911

E-mail: info@nhtowage.dk

www.nhtowage.dk

Førende advokat er lidt bekymret for Grønlands vækst

Britta Keldsen, partner i Arctic Law Greenland, har - sammen med sine otte kolleger i et af Grønlands største advokatfirmaer - fingeren på pulsen i samfund og erhvervsliv. Væksten har været eksponentiel i en længere periode. Nu skal mulighederne gribes, hvis ikke udviklingen skal gå lidt i stå, mener hun.

Mange taler om det. Bekymringen fornemmes tydeligt i erhvervslivet og virksomheder, der arbejder for dem – som for eksempel Arctic Law Greenland. I flere år har man nærmest knebet sig i armen: Drømmer jeg eller er jeg vågen, når den ene store investering efter den anden blev sat i gang i form af anlægs- og byggeprojekter. Alle hænder har været og er fortsat i arbejde. Men det kan ikke fortsætte på den måde, er den udbredte holdning. Så hvad nu? Hvad er vigtigt for at undgå noget, der minder om en nedtur?

Britta Keldsen, der er en af to partnere i et af Grønlands største advokatfirmaer og medlem af brancheudvalget for liberalt erhverv ved Grønlands Erhverv, er blandt de bekymrede – men hun kan også se muligheder.

– Den største drivkraft er infrastrukturprojekterne i form af de tre nye lufthavne, hvoraf den ene er færdig i år og de to andre næste år. Det skaber selvfølgelig bekymring i bygge- og anlægsbanchen for, hvad der skal tage over, siger Britta Keldsen. Hertil kommer afmatning i det private byggeri, hvilket til dels skyldes, at det grønlandske selvstyre har ændret lånebevillingsmetoden, så der ikke længere kan opnås offentlige lån. Finansieringen er blevet dyrere i takt med inflation og rentestigninger. Tilbage er det offentlige byggeri, som også har haft fart på i en årrække.

– Det offentlige har et meget stort ejerskab i Grønland. De offentlige projekter driver udviklingen. Derfor er god planlægning helt essentiel, så virksomhederne kan være sikre på, hvad der kommer, og opnå stabilitet, siger Britta Keldsen.

I venteposition til vandkraftværker

En af de muligheder, Britta Keldsen ser, er, at den politiske proces omkring udbud af vandkraftværker kommer på plads.

– Det er der mange i entreprenørbranchen, der går og venter på. Projekterne skulle have været udbudt i 2022. Men i øjeblikket er der ingen, der ved, hvornår det sker, siger Britta Keldsen.

– Og det er naturligvis ærgerligt, når vi nu står i scenariet med lufthavnene, som snart er færdigbyggede. Mine-projekterne er også på ”hold”.

– Vi kan ikke rigtig komme fra efterforskning til udnyttelse. Og ændringer af lovgivningen, efter at der er investeret mange penge, får branchen til at ryste. Troværdigheden har lidt et knæk, siger Britta Keldsen. Turismen derimod ser ud til at kunne fylde noget af det projekttomrum, der opstår efter lufthavnene.

– Vi står over for et stort potentiale, som også vil have stor betydning for bygge- og anlægsbranchen. Men det er ikke kun hoteller, der bliver behov for, hvis turismen skulle komme til at opleve et boom. Der er også behov for medarbejdere udefra, idet der ikke er nogen ledighed i Grønland.

– Og det er administrativt rigtig tungt at få disse medarbejdere til Grønland, siger Britta Keldsen.

Artic Law Greeland har stærk lokal forankring Netop immigration er noget af det, Arctic Law Greenland kan hjælpe med. Virksomheden kender det grønlandske erhvervsliv og rådgiver inden for et bredt udsnit af juridiske fagområder og har en stærk lokal forankring blandt andet gennem et bredt erhvervsmæssigt netværk.

Hertil kommer det frivillige ”pro bono” arbejde, som Arctic Law Greenland også kendes for. Det kan være frivillige vagter i den lokale retshjælp samt frivilligt og ulønnet arbejde i råd, nævn og faglige organisationer.

– Det gør vi af lyst, men også fordi det giver et indblik i det grønlandske samfunds sammenhængskraft og dermed indsigt og styrke i forhold til vores rådgivning, siger Britta Keldsen.

Af Morten Bøcker. Fotos af Arctic Law Greenland

Arctic Law Greeland har en solid forankring i det grønlandske samfund blandt andet gennem et bredt erhvervsmæssigt netværk og frivilligt arbejde i råd nævn og faglige organisationer. Teamet tæller hele ni medarbejdere

De offentlige projekter driver udviklingen. Derfor er god planlægning helt essentiel, så virksomhederne kan være sikre på, hvad der kommer og opnå stabilitet, siger Britta Keldsen

Med mange års erfaring som underentreprenør kan vi hos Trapez Montage A/S tilbyde erhvervskunder både i Danmark og Grønland samlede løsninger på højprofiler til større konstruktioner.

Trapez Montage A/S

VI STÅR BÅDE FOR LEVERING OG MONTERING

Det hele er op til dig – vi skræddersyer gerne en løsning, som dækker de specifikke behov og krav, der er i forbindelse med din opgave.

Aalborgvej 76

9520 Skørping

KONTAKTINFO:

Vi kan kontaktes på telefon 40 93 95 29 eller på vores e-mail rm@trapezmontage.dk

Nuuk Lufthavn

Malerarbejde til boligblokke, kirker, KOKS og Isfjordscenter

Grønland er stort, men malerfirmaet Jens’ Malerforretning rejser gerne rundt og løser opgaver i hele landet. Isfjorden Kangia har sat Ilulissat på verdenskortet, men også mange i Grønland kender den lille malerbutik med stor erfaring.

Af Malene K. Holm

Som et af de ældste malerfirmaer i Grønland, har Jens’ Malerforretning en bred erfaring om valget af de rette materialer, hvad enten det gælder nybyggeri, spjældopgaver eller vedligehold og renovering af historiske bygninger.

Når man tager rundt til kunderne langt væk fra Ilulissat, er det lidt af en rejse, men hen over årene er det blevet til opgaver i hele Vestgrønland fra Nuuk til Qaannaq for malerfirmaet. Malermester Niels Erik Bro fortæller, at rejseaktiviteten rundt til byer og bygder har gjort, at mange kender malerfirmaet og malerbutikken.

– Det har været med til at vende bøtten i svære tider, at vi har en stor kundekreds, fortæller Niels Erik Bro.

I opgavearkivet ligger hospitalet i Nuuk, hvor operationsafdelinger, skadestuer og patienthotel skulle males. Der er også det prisbelønnede Isfjordscenter i Ilulissat, hvor man fortsat står for vedligehold på den vingeformede bygning. Jens’ Malerforretning var med som underentreprenør hos KJ Greenland, forklarer Niels Erik: – Der var store krav til opgaven og det er blevet en flot bygning, tegnet af Dorte Mandrup. Vi stod for det indvendige og udvendige malerarbejde plus gulvslibning og oliering, som krævede erfaring. Egetræsgulvet giver vi stadig olie mindst en gang om året. I sådan et stort prestigefyldt projekt er kommunikation og samarbejde vigtigt. Det skaber resultatet i sidste ende.

Det gode samarbejde og udstyr

– Det at komme så meget rundt til forskellige opgaver giver oplevelser og ny viden for medarbejderne. Derfor prioriterer vi at tage ud, men jeg sørger altid for. at der også er nogen hjemme i Ilulissat til at holde forretningen kørende. Kunderne er også glade for, at vi plejer at komme ret hurtigt ud, siger Niels Erik:

Hvorfor hedder firmaet Jens’ Malerforretning ApS? - Det kommer sig af, at min far startede firmaet i 1995 og jeg kom med i 1997. I 2016 overtog jeg så min fars part i firmaet, fortæller Niels Erik.

Faren Jens Stenild Bro maler stadig, nu med 60 års erfaring med penslen. Selv har Niels Erik malet i 40 år. I firmaet er man gennemsnitlig otte medarbejdere, og senest er to murere og en tømrer er kommet til. Man vil også gerne have lærlinge, for der bliver ikke uddannet nok malere i Grønland.

– Vi sætter det gode samarbejde forrest og sørger for støt at udvikle os. Har man godt udstyr og høj sikkerhed, er man godt kørende. Så vi sparer ikke på udstyret og holder hele tiden øje med, hvad der kommer af nyt udstyr, der gør arbejdet nemmere for os, fortæller Niels Erik.

Nænsom og langtidsholdbar renovering Vedligeholdelsesopgaver er der mange af. For boligblokke, butikker og hoteller skal jævnligt holdes i god stand.

– Lejligheder og huse skal males ude og inde. Der skal laves nyt badeværelse eller slibes gulve. Vi laver det hele, undtagen el og vvs. Lige nu er vi i gang med at lave nye badeværelser i 24 lejemål for et boligselskab. Om lidt skal man i gang på fire store boligblokke i Ilulissat, hvor ståltaget trænger til at blive malet.

– Det er et omfattende projekt til over fem millioner med store sikkerhedsforanstaltninger på så højt et byggeri. Ståltage kræver en særlig maling, så tagene ikke skal regne med at blive malet mere i bygningens levetid, fortæller Niels Erik.

– Andre opgaver, der er spændende er renovering af gamle bygninger her i Grønland. Fordi det er en anden måde at gribe tingene an på, når man kun må bruge materialer, som blev brugt i gamle dage. For eksempel har vi malet to af Grønlands ældste huse, hvor den færøske michelin-restaurant KOKS holder til i øjeblikket. Husene er ført tilbage til oprindelige materialer og farver.

Kirker er også på favoritlisten og i fremtiden skal Niels Eriks folk snart i gang med renovering af Zionskirken, hvor man skal lave alt det udvendige arbejde, og klokketårnet skal repareres og males op. Her er der igen brug for al erfaringen om materialer og nænsom renovering.

Tlf. 00299 54 52 17

Har du problemer med skimmelgrønne belægninger

eller borebiller i dit træværk?

BORACOLeffektivt som grundingsmiddel også på vådt træ.

BORACOLgodkendt middel mod råd, svampe og insektskader i trækonstruktioner

Ring og få professionel rådgivning om dit problem.

7582 5033

Mandal Allé 9A, 5500 Middelfart

T. 7582 5033 | lavtox@lavtox.dk

Qullilerisoq

startede som elektriker og fejrer jubilæum som entreprenør

Niels Berthelsen, manden bag Qullilerisoq, har 25-års jubilæum som selvstændig i Upernavik. Han startede som elektriker og har grebet forretningsmulighederne undervejs, så han nu beskæftiger 30 medarbejdere, der kan lidt af hvert. Blandt andet bygge en daginstitution!

Af Morten Bøcker. Fotos af Qullilerisoq

Umiddelbart skulle man ikke tro, det var muligt at bygge en større virksomhed op i en by med godt 1.100 indbyggere og ni omkringliggende bygder med tilsammen små 1.700 indbyggere. Men hvis man griber forretningsmulighederne, når de opstår, og har evnen til at få det bedste ud af dem, er der nærmest ingen grænser. Og i disse dage kan Qullilerisoq (Elektrikeren) fejre 25-års jubilæum som en betydelig spiller i Upernaviks erhvervsliv og med minimum 30 beskæftigede på årsplan.

Manden bag erhvervseventyret på Upernavik øen i Baffinbugten i det nordligste Vestgrønland er Niels Kristian Berthelsen. Han kom til verden i området med en dansk far og en grønlandsk mor – og voksede op hos sine bedsteforældre. Efter uddannelsen til elektriker fik han en opringning fra Jern- og Metalskolen i Nuuk, som manglede en elev for at kunne starte et forkursus. Det blev den første chance, han greb.

– Opkaldet fik mig til at ændre mine livsbane, og jeg tog til el-installationsskolen i Danmark og blev fagudlært i december 1998. I starten af 1999 startede jeg så min elektrikerforretning.

– Jeg havde lyst til at kunne styre tingene selv, forklarer Niels Berthelsen.

Mange ”ben” er hemmeligheden bag succesen

At drive virksomhed i Upernavik er lidt af en udfordring, for der er mørkt døgnet rundt fra november til februar. Og i de første år var netop vintermørket lidt af en udfordring. For det lægger en dæmper på aktiviteten.

– Jeg følte, at hvert år, når det blev forår, var det som om, virksomheden skulle bygges op helt forfra, siger Niels Berthelsen.

Derfor besluttede han sig for at brede sig over flere aktiviteter, så Qullilerisoq ikke var så afhængig af årsrytmen. Det betød i første omgang, at Niels Berthelsen ansatte nogle tømrere og dermed føjede et nyt ”ben” til virksomheden. Det skulle vise sig at blive en god forretning.

– Vi begyndte for alvor at bygge for 15 år siden, og efterhånden deltog vi i licitationer. Det har ført til, at Qullilerisoq er blevet hovedentreprenør på kommunale projekter.

– Vi er netop nu i gang med at opføre en daginstitution i Tasiusaq 80 km nord for Upernavik. Den skal afleveres i efteråret 2025, fortæller Niels Berthelsen. Bygningen er på 250 kvadratmeter, og lige nu er håndværkerne ved at lukke bygningen i minus 30-35 grader.

I Upernavik Kujalleq bygden er Qullilerisoq i gang med at opføre et servicehus, som skal afleveres i efteråret.

Qullilerisoq kan det hele…

Til el-, tømrerarbejde og hovedentrepriser kommer en række andre ”ben” i virksomheden.

– Vi har også malere ansat og nogen, der kan reparere bådmotorer, fortæller Niels Berthelsen. Det er også Qullilerisoq, der tager de store motorbåde op af vandet, når de skal til service.

Endvidere driver Niels Berthelsen en butik og flere udlejningshuse, der blandt andet bruges til indkvartering af folk, der skal arbejde i de forskellige områder. Driver man en af de mange fiskefabrikker i området, kan man ringe efter Qullilerisoq, hvis man skal have udvidet sin kølelagerkapacitet eller stablet kølecontainere.

– Vi har for eksempel bygget en ny lagerbygning på 160 kvadratmeter til Pilersuisoq A/S i Kullorsuaq, fortæller Niels Berthelsen.

For 25 år siden lagde Niels Berthelsen kimen til det, der i dag er en stor virksomhed i den relativt lille by Upernavik i det nordligste Vestgrønland.

Rejsegilde på daginstitutionen i bygden Tasiusaq 80 km nord for Upernavik – i 35 graders kulde…

Qullilerisoq opfører det nye servicehus i bygden Upernavik Kujalleq i hovedentreprise.

Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri

Det er syvende gang, vi udgiver dette særtillæg udelukkende med fokus på bygge- og anlægsprojekter på Grønland, Færøerne og Island, og der sker en rivende udvikling i disse år, ligesom der er flere markante projekter i støbeskeen. Det er interessant at se på særlige udfordringer, som gælder her, samtidig med den storslåede og barske natur er en unik kulisse for byggeprojekterne.

Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri!

Nordatlantisk Byggeri udkommer næste gang den 7. oktober 2024, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.

– Hvordan kan din virksomhed bidrage til byggebranchen på Grønland, Færøerne og Island?

Har spørgsmål eller vil du høre mere om mulighederne for markedsføring i Nordatlantisk Byggeri, så kontakt:

Joe Henningsen

Key Account Manager

Mail: joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Usman Malik

Mail: usman@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 33 18 57

Bygge- & Anlægsavisen finder frem til dig!

Er du bosiddende på Grønland, Island eller Færøerne, så husk også at du kan tegne abonnement på Bygge- & Anlægsavisen. Skriv til andrejs@mxi.dk

Tibnor genbruger stål fra ældre

bygninger med

97 % klimabesparelse

Nordens største ståldistributør, Tibnor, står bag et nyt genbrugsprojekt i Sverige, som gør det muligt at opnå en klimabesparelse op til 97 % ved at genbruge gamle stålbjælker i nye bygninger. Selvom projektet har sit udspring i Sverige, er der tale om et Nordisk projekt, som kan imødekomme byggebranchens stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger i hele Norden.

Ide seneste år har der været et stigende fokus på byggebranchen som en af de store klimasyndere, hvilket stiller større krav til nye og grønne tiltag, der skal bidrage til at reducere C02-udledningen. Denne udvikling har blandt andet været medvirkende til, at ståldistributøren Tibnor i samarbejde med Sweco og Dekra i Sverige har igangsat et projekt, der gør det muligt at genbruge stål fra ældre bygninger:

– Et vellykket projekt med opstart i Köping i Sverige har vist, at der er store miljøfordele ved at genbruge stålbjælker, der er blevet demonteret fra ældre bygninger. Faktisk er klimabesparelsen op til hele 97 %, når man bruger genbrugsstål fremfor ny produceret eller genanvendt stål. Men det kræver en omhyggelig designet proces med test, kontrol og dokumentation for at opfylde branchens høje krav til sporbarhed af produktet, forklarer Patrik Bjelovuk, Teknisk specialist hos Tibnor Sverige, og fortsætter:

– I dag genanvendes næsten 99 % af alt stål, men det kræver enorme ressourcer i form af den energi, der skal til for at smelte stålet om, og derfor er det langt mere klimavenligt at genbruge stålbjælker og andre stålmaterialer med dette samme. Derudover er genbrug af gammelt stål ikke dyrere end at købe helt nyt stål, slutprisen er nemlig den samme som for nye stålbjælker.

Erfaringerne med genbrugsstål har foreløbigt været så gode, at Tibnor nu har mulighed for at tilbyde lignende løsninger til resten af Norden – heriblandt Danmark.

– Selv om vi på nuværende tidspunkt forarbejder stålmaterialet i Sverige, oplever vi interesse fra blandt andet arkitekter og bygherrer på nordiske marked, hvilket har været grobund for, at vi er klar til at implementere projektet i hele Norden, siger Patrik Bjelovuk.

Skræddersyet proces kvalitetssikrer genbrugsstålet

I Tibnor har man udviklet en intern struktur, som gør det muligt at kunne overføre hele processen med demontering, test, dokumentation og sporbarhed til det nordiske marked. Det er med til at sikre, at stålet fortsat er af den bedste kvalitet – selvom det er genbrugt:

– Når vi får stål retur fra en ældre bygning, foretager vi en undersøgelse af stålet for at sikre, at det er egnet til genbrug i nye bygninger. Det indebærer alt fra at sikre materialets tolerance til at udføre forskellige tests, hvilket sker hos Tibnor og på et eksternt laboratorie. De værdier, vi får ud af analyserne, deklareres derefter i et dokument, som sendes til kunden, så vi sikrer 100 % sporbarhed – samtidig med at kunden præcis ved, hvilke materialer han bygger med, afslutter Patrik Bjelovuk.

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

I Nuuk kommer dansk byggeskik til kort

Kombinationen af voldsomme vindtryk, slagregn og arktiske temperaturer stiller særlige krav til klimaskærmen i Grønland – og i særdeleshed i Nuuk. Men ofte går det galt, med træk og skimmelsvamp til følge, lyder det fra rådgiveren, Bunch Bygningsfysik ApS.

Af Frank Ulstrup

Selvom klimaet i den grønlandske hovedstad kan se tilforladeligt ud på en sommerdag, skal man ikke lade sig narre: Hen over året, kan temperaturerne svinge fra plus 15 grader til minus 20, og vindtrykket kan være op til fire gange så stort som under hjemlige danske forhold. Det giver nogle helt særlige udfordringer, som betyder, at dansk byggeskik lidt for ofte kommer til kort, siger ejer af Bunch Bygningsfysik ApS, Tommy Bunch-Nielsen:

– Vi bliver ofte kaldt ud til punkthus-byggerier, hvor beboerne oplever både skimmelsvamp og træk i lejlighederne. Typisk er det fordi, man har bygget efter dansk tradition og standard og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i Grønland, lyder det.

Slagregn og lette træfacader

For Bunch Bygningsfysik, der har specialiseret sig i fugttekniske forhold omkring klimaskærm og indeklima, har det betydet mange rejser mellem firmaadressen i Vedbæk og Nuuk:

– Vi rådgiver både entreprenører og bygherrer, men laver også masser af Syn & Skøn samt udredning af byggeskader. Og det er rigtig meget det sidste, der holder os beskæftiget i Grønland, siger Tommy Bunch-Nielsen og nævner, at det typisk er ved brug af lette træfacader, at det går galt:

– De er jo fine i Danmark, men med de vindhastigheder og den nedbør, der gør sig gældende i Nuuk, kan de simpelthen ikke holde slagregnen ude. Det betyder faktisk, at der i Grønland er flere, der bliver syge på grund af skimmelsvamp. Både fordi forekomsten er større, men også fordi man opholder sige langt mere inden døre og derfor eksponeres mere, lyder det.

Dansk regn og arktisk vind

Når Tommy Bunch-Nielsen eller én af hans 14 medarbejdere sætter kursen mod Grønland er det oftest Nuuk, der er destinationen. Det skyldes ikke bare dens størrelse, og at der i øjeblikket bygges rigtig meget i Nuuk. Det har også med byens placering at gøre:

– Jeg plejer at sige, at det danske- og det arktiske klima mødes i Nuuk. Det skal forstås på den måde, at der som i Danmark er relativt meget nedbør i form af regn – men at man også har den arktiske vind. Og det er i høj grad kombinationen af regn og vind, der er udfordringen, siger han og tilføjer, at man ikke oplever de samme problemer længere nordpå i Grønland:

– Her blæser det selvfølgelig også, men der er meget mere tørt, hvilket gør hele forskellen.

40 års erfaring

Tommy Bunch-Nielsen etablerede Bunch Bygningsfysik i 2013, og firmaet består i dag af en erfaren gruppe medarbejdere med speciale i bygningsfysik og byggeteknik. Dertil kommer, at Tommy Bunch-Nielsen som civilingeniør er forfatter til en række Byg-Erfa blade, og desuden er tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, hvor han bl.a. udarbejder anvisninger i relation til fugt og skimmelsvamp.

Det er dermed ikke for meget sagt at Tommy Bunch gennem de sidste 40 år har set sin del af fugtskader –og også beskrevet dem indgående:

– Jeg synes, jeg har skrevet mange Erfa-blade, men når det kommer til byggeri i Grønland, virker det ikke altid som om, de bliver læst, smiler han:

– Jeg tror, man vil kunne spare en hel del ærgrelser ved at læse lidt mere op på lektien, før man går i gang – eller alternativt tilknytte nogle af de lokale rådgivere.

Genkender studerende

Når det er sagt, lægger Tommy Bunch ikke skjul på, at han er glad for opgaverne i Nordatlanten:

– Jeg synes, man oplever en samarbejdsvilje og en imødekommenhed, som vi måske kunne lære lidt af herhjemme. Dertil kommer, at jeg er censor på DTU’s uddannelse for arktiske ingeniører, så ude på byggepladserne begynder jeg efterhånden at genkende mange af de unge, jeg har haft til eksamen. Det er altid både sjovt og hyggeligt, lyder det fra Tommy BunchNielsen.

Specialister i bygningsfysik og byggeteknik

Bunch Bygningsfysik ApS er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i bygningsfysik og byggeteknik. Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen er direktør og partner.

Medarbejdere fra Bunch Bygningsfysik deltager i forskningsprojekter og i udarbejdelse af Byg-erfa blade, SBi-anvisninger m.m. og opbygger herved specialviden, som bruges ved rådgivning af bygherrer, entreprenører og andre rådgivere.

Flere af virksomhedens medarbejdere er aktive som skønsmænd inden for bygningsfysik og almindelig byggeteknik.

Tommy Bunch-Nielsen, Bunch Bygningsfysik ApS

Masanti skaber bygninger med de bedste rammer om hverdagen

Med sit kendskab til byer og bosteder i hele Grønland har arkitekt- og ingeniørfirmaet Masanti A/S med i sine overvejelser, hvordan bygningerne falder bedst ind i omgivelser. Det ser man i den nye politistation i Ilulissat.

Af Malene K. Holm

IGrønland ser det lige nu fornuftigt ud med opgaver hos det rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaet Masanti A/S. Det er dog mest byggeprojekter med en kort tidshorisont, for man kan godt mærke, at de store lufthavnsbyggerier i Nuuk og Ilulissat bremser det offentliges investeringer i nyt boligbyggeri og større renoveringsopgaver, fortæller Morten Gosvig, der er direktør i Masanti.

– Men der er et behov i Grønland for at bygge flere boliger for både ældre og unge, nye daginstitutioner, skoler og funktionsbyggerier.

Er med fra den første spæde idé til færdigt byggeri Masanti er et af de førende grønlandske rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer og har kontorer i alle seks kommuner.

– Vi vil gerne være tilstede lokalt og have en tæt dialog med brugerne. For kunderne giver det bygninger, hvor der generelt er større tilfredshed med slutproduktet, fordi de selv er med til at skabe det hele. For de ansatte giver det mulighed for at komme rundt på forskelligartede projekter. Også i de små bosteder. I dag er eksempelvis en af vore medarbejdere sendt til Qaanaaq. Det er en oplevelse for livet.

Udover oplevelser får man en stejl læringskurve hos Masanti. For man kan være med på alle trin i projekterne og erfare, om ens ideer er bygbare.

– Vi laver også opmålingsopgaver og har flere dronepiloter, tilføjer Morten Gosvig.

Politistation med et godt indemiljø I Ilullisaat er man netop blevet færdig med den nye politistation.

– Det er en flot bygning, som falder flot ind i omgivelserne samtidig med, at politistationen er synlig og lettilgængelig fra resten af byen, synes Morten Gosvig.

Arkitekturen tilgodeser et godt indeklima og høj funktionalitet.

– I gavlene er store vinduespartier, der giver meget lys ind i rummene. Bygningen har gode arbejdspladser og en passende opdeling mellem den lettilgængelige offentlige del og den private del for de ansatte. For hverdagen skal hænge sammen, og der er tænkt over måder, man bevæger sig rundt i bygningen i det daglige arbejde.

Skolerenovering der giver de bedste rammer for børn og ansatte

I årenes løb er det blevet til flere skoler og institutioner, blandt andet den nye skole i Kangaatsiag og en nuværende opgave er Maniitsoq skole, der skal renoveres og udvides.

– Skolen har været skimmelramt og havde fået et dårligt indeklima, så lige nu er børn og ansatte genhuset. Bygningen er fra 1960-70erne og helt atypisk for arkitekturen i Grønland, da den er det største murstensbyggeri i Grønland. Den nye tilbygning er dog tænkt i mere traditionelle materialer for Grønland: beton, stål og træ.

Skolen skal give børnene og de ansatte meget bedre rammer for leg og læring.

– I dag er der mere fokus på fællesområder for hvert niveau i skolen. De traditionelle klasselokaler har fået mere fleksibilitet og tilsat fællesområder, hvor man kan trække ud, splittes op i grupper og lave noget sammen.

Dokumentation og genbrug

Et nyt projekt er på et større bæredygtighedsbyggeri i Nuuk, der skal DGNB-certificeres. Men også generelt tænker man en del over livscyklus i projekterne, selvom bæredygtighed er noget andet i Grønland end i Danmark. En af medarbejderne er ved at efteruddanne sig på et 3-årig bæredygtighedskursus på DTU, fortæller Morten Gosvig:

– Vi vil som minimum gerne informere kunderne om, hvad valget af materialer og løsninger på længere sigt betyder for drift af bygningen. Så kunderne kan træffe valg ud fra en god indsigt. Lever et byggeri i f.eks. 5060 år, hvordan kan man så på sigt genbruge materialer og komme af med byggeaffaldet.

– Det handler meget om dokumentation af de valg, man tager, og så at gøre nogle gode ting med bygningen, udover materialevalget. At man også indretter bygningen og placerer bygningen ordentligt i landskabet, så fornuftigt som det kan lade sig gøre.

Den nye politistation i Ilulissat falder ind i omgivelserne

Tilbygningen til Socialpædagogisk Seminarium er tilpasset facadeudtrykket

Arktisk acceleration: Klar til sæsonen i Grønland

Med erfaringen, kompetencerne og udstyret tilbyder Nordisk Fundering at være samarbejdspartner på at udføre kerneboring i Grønland og resten af Arktis henover sommeren, som er sæsonen for borearbejde på den nordlige halvkugle.

Nordisk Fundering besidder solid ekspertise inden for kerneboring, ankerboring og andre funderingsopgaver. Fokus er på effektive processer og tæt dialog med kunden i alle projektets faser. Man er dedikerede til at finde de rette løsninger og sikre en ansvarlig og bæredygtig udførelse af projekter for samarbejdspartnerne.

Specialfundering – uanset hvor

Ved boreopgaver i fjerne og isolerede områder er det afgørende, at maskinerne er robuste og af høj kvalitet for at kunne håndtere de komplekse opgaver. Derfor har Nordisk Fundering investeret i nogle af markedets mest avancerede maskiner, hvilket giver mulighed for at bore i store dybder og overvinde tekniske udfordringer. Med evnen til at bore ned til minimum 1100 meters dybde i permafrosten, er man fuldt rustede til at tackle enhver opgave på den nordlige halvkugle.

Nordisk Fundering har allerede afsluttet de første to projekter på Grønland, hvor man udførte kerneboringer på forskellige lokationer i samarbejde med DTU. Transport, planlægning og arbejdsomhed er nøglen til, at det lykkes. Og virksomheden sørger for det hele.

Næste stop er Sverige, Norge og Finland, hvor man snart påbegynder boringer. Kapaciteten er selvfølgelig til at håndtere flere projekter.

Ny i klassen, men ikke i branchen

Nordisk Fundering har hurtigt samlet et hold af erfarne medarbejdere, hvor de drivende kræfter inden for kerneboring i Arktis har mere end 35 års erfaring. Med 15 sæsoner i Grønland, er man velrustede til at håndtere

de opgaver, kunderne måtte have. Et omfattende netværk gør funderingsvirksomheden i stand til at tiltrække dygtige og erfarne borebisser fra hele verden.

Selvom man er et nyt firma, har alle i Nordisk Fundering rødder i virksomheder med lange og stolte traditioner inden for den danske funderingsbranche.

Et samarbejde med Nordisk Fundering betyder derfor en kombination af traditionelle dyder og nytænkende tilgange, hvor ansvarlighed er en central del af processen og forretningen.

En vision for en mere bæredygtig byggebranche

– Ambitionen er at tiltrække de bedste talenter inden for den danske funderingssektor og skabe en virksomhed, der kan gøre en forskel, fortæller Jesper Schack Fønss Bach, administrerende direktør for Nordisk Fundering og tilføjer:

– Min ambition er at præge byggeerhvervet i en mere bæredygtig og inkluderende retning. Det tager tid, men så længe vi indtænker det i vores strategi og de valg vi træffer, rykker vi os hver dag. Lige fra LCA-beregninger til flere firmabiler og maskiner på el.

– Vi skal derudover fokusere på det hele menneske og være forgangspersoner inden for moderne ledelse med fokus på kunder og projekter. Vi håber at kunne påvirke leverandører og kunder til at vælge de muligheder, så vi sikrer en bæredygtig fremtid, siger Jesper.

Musklerne til alle opgaver

2 nye top moderne Helli portable borerigge

X-10 Tactex Base Drill

Tier 4 Cummins Turbo Diesel 180 Horsepower

4 cylinder

45,000Lbs pull back double ram

45 to 90 degree operational angles

VEJEN TIL VÆKST

Vælg hellere et af de verdenskendte maskinmærker fra Scantruck. Kom på den sikre side med vores pålidelige maskiner, der år efter år bidrager positivt til bundlinjen i din virksomhed. For maskinerne er ikke blot bygget til at blive brugt, men er også sat i verden for at skabe vækst, fremdrift og lønsomhed i din virksomhed.

Kontakt os og lad os regne lidt på det …

Forhandler Færøerne Manitou og Komatsu

KJ-Hydraulik PF

+298 40 70 00 info@kj.fo

Forhandler Grønland

Komatsu

NEM Nordjysk Entreprenør Materiel A/S

+45 98 67 20 11 nem@nem.dk

Manitou

Usisaat Auto Service

+299 32 03 33 auto@usisaat.gl

Ny multihal på Færøerne opføres med hjælp fra dansk forskallingsleverandør

Færøerne oplever en stigende befolkningstilvækst, hvilket stiller store krav til infrastrukturen ‒ især omkring hovedstaden Thorshavn. Derfor opfører man nu en ny multihal, som skal være et sportsligt og kulturelt samlingspunkt for befolkningen.

Af Mikkel Weber Sandahl

For at realisere visionen om Thórshavns nye multihal valgte totalentreprenøren Articon at samarbejde med forskallingsleverandøren PERI Danmark, som har bidraget med deres MAXIMO vægforskalling og rådgivning, og dermed bidraget til en effektiv byggeproces. De to aktører har tidligere arbejdet sammen, og derfor var Articon heller ikke i tvivl om, at PERIs løsninger skulle vise sig at være de helt rigtige til projektet på Færøerne.

– Med den nye multihal kiggede vi ind i et komplekst projekt, der krævede specialiserede kompetencer og løsninger. Fra tidligere ved vi, at PERI er i stand til at løse opgaver, som kræver lidt ekstra, og derfor har vi været trygge og glade for at have dem med, fortæller projektansvarlig for Articon, Eyðfinn Guttesen.

Effektive og økonomiske besparelser takket være ankerteknik

Da totalentreprenøren, Articon, besluttede sig for at benytte in-situ-støbning som den foretrukne støbeteknik til projektet, var der ifølge projektlederen hos PERI,

Christian Brolund, heller ingen tvivl om, at PERIs MAXIMO vægforskallingssystem var den perfekte løsning til projektet.

Med sit solide kendskab til Articon og deres behov vidste han, at forskallingssystemet med sine mange tekniske fordele ville sikre en effektiv og gnidningsfri proces.

– Med systemets færre ankerhuller reducerer man behovet for mandskab, hvilket i sidste ende medfører økonomiske besparelser for projektet som helhed.

Og takket være ankerteknikken, som ikke kræver afstandsrør og konusser, reducerer man installationstiden og tilføjer dermed effektivitet til projektet, fortæller Christian Brolund.

Når kommunikation og logistik går op i en højere enhed

Spørger du Articon og PERI, strækker tilfredsheden sig langt ud over MAXIMOs mange funktioner og fordele. Også samarbejdet, rådgivningen og den gode dialog har spillet en afgørende rolle for projektets succes.

– PERI har været en stærk samarbejdspartner fra starten af projektet – først med deres rådgivning og sparring, og derefter med deres rettidige levering. Det har haft afgørende betydning for projektet, det er kommet godt fra start, forklarer Eyðfinn Guttesen.

Følelsen er gensidig hos Christian Brolund, der værdsætter den tydelige kommunikation fra bygherres side.

– De har været utroligt opmærksomme på at formidle deres behov og ønsker, hvilket virkelig har hjulpet os.

Det er særligt vigtigt, når man tænker på, at byggeriet foregår på Færøerne, hvor logistikken kan være en udfordring. At sende ekstra materiel er ikke så ligetil, så en klar forventningsafstemning var vigtig for os i vores rådgivning, fortæller Christian Brolund.

Multihallen forventes at stå færdig i starten af 2025, og vil blive taget i brug i løbet af 2025.

Din investering starter her

GrønlandsBANKEN er din pålidelige partner, der forstår de unikke muligheder ved investeringer i Grønland.

Kontakt vores erhvervsafdeling:

erhverv@banken.gl

3D-scanner giver arkitektvirksomhed forspring

m4 Arkitekter investerede i en 3D-laserscanner fra softwarevirksomheden Tick Cad. Det giver hurtigere og mere præcise opmålinger af bygninger og styrker den visuelle kommunikation med kunderne.

Af Kristoffer Dahl Sørensen. Fotos: Christina Kayser O

Præcis opmåling er afgørende i byggeriet. Derfor investerede m4 Arkitekter i december 2023 i en 3D-laserscanner. Forhåbningen var at slippe for unøjagtige målinger, der kostede tid og penge.

Efter tre måneder står det klart for arkitektvirksomheden, der beskæftiger 15 ansatte med afdelinger i København og Odense, at det nye 3D-måleudstyr har optimeret deres arbejde gevaldigt.

– Førhen kunne det tage en-fire dage at måle et hus op. Nu tager det et par timer, siger Jesper Stensen, som er bygningskonstruktør i m4 Arkitekter.

Ikke nok med at den nye 3D-laserscanner effektiviserer opmålingen ude hos kunden, samler den automatisk alle scanningspunkter til én stor 360 graders scanning. Det giver en hel anden forståelse af bygningen og gør arbejdet med projektering hjemme på kontoret lettere.

– Det er meget intelligent software, der sidder i 3Dlaserscanneren, siger Jesper Stensen. Han har lært at betjene den nye scanner på et par uger efter professionel rådgivning fra det Horsens-baseret softwarefirma Tick Cad. De forhandler i Danmark og Island 3D-laserscannere som BLK360, RTC 360 og BLK2GO fra den schweiziske producent Leica Geosystems.

Bedre samarbejde internt

m4 Arkitekter udfører primært opgaver for boligejere, hvor det er særlig vigtigt, at budgettet og tidsplanen ikke skrider af hensyn til privatøkonomien. I den sammenhæng er samarbejdet internt i virksomheden afgørende, og her støtter teknologien samspillet mellem de ansatte, mener Jesper Stensen.

– Scanneren gør det nemmere for kollegaer at overtage en sag, fordi de kigger på 3D-billeder af hele rummet og ikke bare på mobilfotos, siger han og tilføjer, at

scanneren kan bruges til alle projekttyper, som m4 Arkitekter favner – tilbygning, ombygning, renovering og nybyggeri.

Førhen tog Jesper Stensen ofte kun scanninger af den del af huset, der skulle renoveres. Nu scanner han hele huset for at få overblik over alle mål. Servicen med 3Dlaserscanneren indgår i dag som en del af m4 Arkitekters ydelse over for kunderne.

– Vi kan ikke regne med, at tegnematerialet på et hus holder. Med scanneren har vi en 1:1 sammenhæng mellem den virkelige verden og det tegnede materiale, siger Bo Hedman Hvidsten, som er administrerende direktør i m4 Arkitekter.

Han er ligesom Jesper Stensen begejstret for 3D-laserscanneren og rådgivningen undervejs fra leverandøren Tick Cad, som tilbød m4 Arkitekter at leje scanneren i en måned, inden arkitektvirksomheden købte udstyret for 250.000 kr. inkl. moms. Bo Hedman Hvidsten er overbevist om, at pengene tjener sig selv hjem, og lige så vigtigt har m4 Arkitekter nu et præcist værktøj til opmålinger.

– Førhen var noget overladt til gætteri. Nu er der ikke noget gætteri mere. Det er vigtigt for kunden at se, at der bagved arbejdstegningerne er et superprofessionelt måleredskab, siger han.

Gavner dialog med kunder

Kunderne hos m4 Arkitekter har allerede taget godt imod 3D-laserscannerens billeder. Fra at tale om opmåling af et hus, som kan være lidt kedeligt for kunder, sidder de nu med en ”wow-oplevelse”, forklarer Bo Hedman Hvidsten.

– Folks huse bliver bragt til live på en ny, inspirerende måde, der understøtter sikkerheden i detailtegningen. Han ser 3D-laserscanneren som ikke blot et internt arbejdsredskab for ansatte og håndværkere, men også som et eksternt kommunikationsredskab, der visualiserer byggeprocessen over for kunden.

– Scanneren er et dialogværktøj. Den er en vigtig brik i at tale i øjenhøjde ud fra noget konkret og faktuelt, siger Bo Hedman Hvidsten og tror, at det nye måleudstyr kan resultere i nye opgaver for både B2C- og B2B-kunder. Mens m4 Arkitekter har succes med at digitalisere processer, har 40% af de små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ikke ambitioner om at blive mere innovative, ifølge en ny analyse fra ConTech Lab fra februar 2024. Manglende tid er en barriere. Jesper Stensen kender til problematikken, men han mener, at det er vigtigt at være på forkant.

– For at være et skridt foran skal virksomheden have nogle folk, der gerne vil afprøve ny teknologi.

OM Tick Cad

Tick Cad er et konsulenthus, der specialiserer sig i løsninger inden for CAD, Scan og PLM. Læs mere på www.tickcad.

Jesper Stensen er ved at scanne et hus fra 1900-tallet

Lad dig ikke narre af navnet…

Hos Aasiaat VVS ApS

sætter

vi en ære i at være alsidige

Det betyder, at vi ikke bare er eksperter i veludført VVS-arbejde. Vi påtager os også tømrerarbejde samt el- og malerarbejde. Og har du brug for en vognmand eller en slamsuger, kan vi også hjælpe dig.

Vores alsidighed betyder også, at intet er for stort og intet for småt. Vi laver gerne reparationsarbejde, men trives også i rollen som totalentreprenør på større renoveringsprojekter og nybyg.

Aasiaat VVS er også en virksomhed, der er engageret i lokalsamfundet og i Grønlands fremtid.

Derfor har vi taget initiativ til projektet ”Grønlands bedste skole”, hvor håndværkere fra forskellige virksomheder besøger skolerne og

fortæller om deres arbejde. Det har været en stor succes, og vi håber, det vil motivere og inspirere de unge til at tage en uddannelse. Til gavn for dem selv og til gavn for Grønland.

Huskeliste

Møde i Nuuk marts 2024

O Mulige flyrejser og tidspunkter

O Transport efter ankomst?

O Overnatning?

O Rejsesikkerhed?

O Tryghed for hjælp undervejs?

O Budget og betaling?

O Firmarabat?

O Andet...?

+45 7642 9999

For lang vej til take off?

At bestille en rejse er meget mere end blot at foretage reservationen – vi gør det nemt for dig at realisere rejseplaner uden at gå på kompromis med din økonomi

Nyd rejsen med ro i sindet - velvidende at vi håndterer alle detaljer med omhu. Vi afsøger markedet, har styr på alle detaljerne og holder dig informeret om aktuelle rejseinformationer.

Service døgnet rundt

Vi ved, at behovet for assistance ikke altid følger normal arbejdstid. Derfor er vores dedikerede supportteam tilgængeligt 24/7.

Leverandøraftaler og fleksible betalingsmuligheder

Som pålidelige rejsepartner gennem mange år har vi etableret stærke leverandøraftaler,

der sikrer dig de bedste priser på fly, hoteller og aktiviteter. Vi forhandler løbende fordelagtige aftaler. Desuden kan du vælge mellem forskellige betalingsløsninger, der passer til dit budget og dine præferencer.

Gør din næste rejse til en behagelig oplevelse – fra booking til hjemkomst Lad os tage ansvaret, så du får adgang til alle fordelene, sparer tid og kan fokusere på opgaven.

Kontakt kundeservice allerede nu +45 7642 9999 . +299 322899 vr-travel.com