SÆRUDGIVELSE OM LYS
Udgivet med Dansk Center for
af i samarbejde
Lys
Okholm Lighting skaber historisk belysning til flere generationer
Specialudviklet optik giver nattero til odderen
Lysværk omsætter videnskabeligt princip til en kunstnerisk lysinstallation
2 8 Fagerhult har med sit armatur af pap ønsket at sætte en ny grøn standard for generel belysning arkitektur. Og bæredygtigheden kan styrkes yderligere ved f.eks. at kombinere det nye armatur rnode, der styrer både dagslysstyring og bevægelse. Teknologier, der findes Fakta om Fagerhult Multilume Re:Think Ved at udskifte metallet i armaturhuset med pap er hele armaturets vægt reduceret med 32% med 30%. Klare fordele ved såvel t Montagevejledningen er trykt direkte på bagsiden af armaturet. Der er ingen plast eller flamingo emballage, og efter installation er der kun minimal emballage tilbage i form af genanvendeligt emballagen. Se mere på www.fagerhult.dk Der er brug for bedre kontrol af menneskeskabt lys Det siger belysningsarkitekt, ingeniør og professor, Kevin Houser fra The Daylighting Research Laboratory på Oregon State University i USA. Han beskæftiger sig med dilemmaet mellem naturligt og menneskeskabt lys. Kongstanken er, at alt levende har brug for en balance mellem lyse dage og mørke nætter – derfor skal vi kontrollere lyset bedre.
Dagmar Bille Milthers og Søren Norge Lauridsen er to unge, nyuddannede lys designere, som er aktuelle med det offentlige lysværk, Som Lyset Rejser, der kan ses og interageres med under Aarhus Festuge og to til tre år frem.
Montrer giver nyt liv til keramiksamlingen på Vejen Kunstmuseum
7 14 16 4 12 ANNONCE INDHOLDSÆRUDGIVELSE OM LYS
Tænd for en lysere fremtid med nyt klimavenligt armatur
Fagerhults kendte serie af indbygningsarmaturer er udvidet med Multilume Re:Think med en krop fremstillet udelukkende af det hårde papirmateriale, Solid Board.
Søtorvet i Silkeborg består af både boliger, park og et slynget stiforløb langs vandet. Det nye boligområde er en grøn oase og området er kendt for at huse den fredede odder, så Louis Poulsen har skabt en særlig belysning, der giver odderen nattero.
Når Vejen Kunstmuseum slår dørene op igen til foråret, er det med spritnye montrer til den enestående samling af keramik af især Niels Hansen Jacobsens værker. Lyssætningen med diskrete spots får stentøjsglasuren til at spille.
Når belysning skal restaureres på historiske og kulturarvsbygninger er Okholm Lighting blandt eksperterne. Ikke mange har samme erfaring med de særlige spilleregler for fredede bygninger samt høje krav til kvalitet og æstetik.
Der er meget på spil, hvis vi ikke udsættes for det rigtige lys. Det vil have indflydelse på vores ind vendige biologiske ur og vores døgnrytme. Hvis vi udsætter os selv for uregelmæssig døgnrytme over lang tid, er det veldokumenteret, at det ud over uoplagthed kan lede til livsstilssygdomme som overvægt, hjertekarsygdomme og kræft.
rigtige mængde styrer vores døgnrytme, og det sammen med regelmæssighed leder til en god og regelmæssig søvn.
Vi har nok ikke evnet at får formidlet godt nok, hvor vigtigt rigtigt lys er. Den nyeste forskning understreger mere end nogensinde dette. I en ny Technical Report kaldet ISO/CIE TR 21783, som forventes offentliggjort i august eller september i år, gennemgås den viden, vi har på lysets indfly delse på menneskers helbred. Altså på de mekanis mer, der ikke har med synsindtryk at gøre.
ALLIGEVEL FÅR LYSET SOM EGEN DISCIPLIN IKKE PLADS/BUDGET I DAGENS BYGGERIER; OG HVORFOR EGENTLIG IKKE?
Arkitekter, hold fast!
Collin fra Annell illustrerede en vigtig pointe på Lysets Dag, som blev afholdt af DCL i september i 2021: For 150 år siden gik vi til en smed, hvis vi havde tandpine. Helt sikkert en kom petent person, masser af erfaring og værktøj, nok også til en rimelig pris - og problemet blev ofte løst. Men blev det løst korrekt? Ingen ved deres fulde fem ville i dag frekventere en smed, hvis de har tandpine. Vi går til tandlægen, og en der måske endda ved en tandkirurg. Vi ved, at der skal specialister til at løse et så delikat og specielt problem.
Jim
OG HVORFOR ER SØVN NU VIGTIGT?
Lyset er den såkaldte ’main zeit-geber’ for vores døgnrytme. Det estimeres i et studie offentliggjort af Rand Corporation i 2016, at mangel på søvn ko ster det amerikanske samfund et økonomisk tab på $411 milliarder årligt. Så der er al mulig grund til at tage belysning – god belysning – alvorligt, både når det gælder sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.
at belysning og dagslys som discipliner skal vare tages af specialister, f.eks. af lysdesignere eller an dre med lignende kompetencer. Det synes dog også klart, at der stadig udestår meget forskning for til fulde at forstå alle de gavnlige mekanismer, rigtig og god belysning medfører. Det laver dog ikke om på, at der allerede er tilstrækkelig med evidens til, at det er uforståeligt, at der ikke tages specialister med på råd, når der planlægges nye belysningsan læg. Dårlig belysning koster på bundlinjen.
ANNONCELEDER SÆRUDGIVELSE OM LYS
Så måske skal bygherrer/lejer spørge sig selv inden de næste sparerunder: hvor meget koster 1 % fra vær i min virksomhed?
Leder af Per Reinholdt, Direktør i DCL – Dansk Center for Lys
3
Per Reinholdt, Direktør i DCL – Dansk Center for Lys
Mennesket har som biologisk or ganisme behov for at være i kontakt med naturen, og det skal be lysningen hjemme og på vores arbejdspladser afspejle. Konse kvensen ved ikke at have det rig tige lys er bl.a. tabt arbejdsfortje neste på grund af dårlig nattesøvn og fravær. Her er det vigtigt, at man som arkitekt holder fast og tager kampene for de gode løsninger – for brugernes skyld og i sidste ende for virksomhedernes skyld.
4
Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo
Der er brug for bedre kontrol af menneskeskabt lys
SÆRUDGIVELSE OM LYS
Det siger belysningsarkitekt, ingeniør og professor, Kevin Houser fra Oregon State University i USA. Han beskæftiger sig med dilemmaet mellem naturligt og menneskeskabt lys. Kongstan ken er, at alt levende har brug for en balance mellem lyse dage og mørke nætter – derfor skal vi kontrollere lyset bedre.
De fleste har nok prøvet at blive blændet af alt for skarpt lys om natten, hvis man f.eks. kører i bil på en mørk vej. Omvendt er det lige så irriterende at have svært ved at se, hvad der står på ens computerskærm eller mobiltelefon, når solen skinner fra en skyfri himmel. Og hvem har ikke prøvet at blive vækket kl. 04.00 om en sommer morgen, hvis man har glemt at trække gardinerne for eller rullegardinet ned? Og har man prøvet at sidde otte til ti timer på en arbejdsplads, hvor be lysningen – og luftcirkulationen – er forkert, ved
FRA ANALOGT TIL DIGITALT LYS
SÆRUDGIVELSE OM LYS
man med garanti, hvor træt man er i hovedet, når man går hjem.
Professor og chefingeniør Kevin Houser fra det anerkendte forskningscenter, Oregon State University. Han er desuden chefredaktør for det videnskabelige tidsskrift om belysning, LEUKOS.
tændt eller slukket. Lyset behøver kun at tænde, når der kommer en bil. Dernæst kan vi styre det i forhold til farvegengivelsen og en timingfunktion, ligesom vi kan vælge, om lyset skal dække et lille eller stort område, siger Kevin Houser og påpeger, at det er disse fire områder, som en ingeniør inden for lysdesign arbejder ud fra.
– Der er mange spændende muligheder i dag for at designe det menneskeskabte lys, men det er alt afgørende at forstå, at man ikke må sammenligne designet lys i bygninger med det naturlige lys i na turen. I moderne urbane miljøer er nætter blevet lysere og dagene mørkere, hvilket forstyrrer dyr og planter, forklarer Kevin Houser og fortsætter:
5
Houser ser det, opstår der ofte et di lemma mellem indendørs og udendørs belysning, ligesom der både er fordele og ulemper ved men neskabt lys. Hans kongstanke er dog, at alt levende har brug for en balance mellem lyse dage og mørke nætter, så man er nødt til at kunne kontrollere det menneskeskabte lys.
– De fire variabler kan man f.eks. observere på en parkeringsplads, hvor man f.eks. kontrollerer, om lyset skal være
Lyset i omgivelserne – både det naturlige og det menneskeskabte – påvirker os med andre ord langt mere, end vi måske regner med. Ovennævnte ek sempler er alle forskellige aspekter af lys, hvor det er det menneskeskabte lys, som kan skabe proble mer, hvis vi ikke bliver i stand til at kontrollere det bedre. Det har den amerikanske belysningsarki tekt, ingeniør og professor, Kevin Houser, Oregon State University i USA beskæftiget sig med i hele sin Somkarriere.Kevin
– I millioner af år har folk brugt mest tid uden for om dagen og sovet om natten. Men statistik fra USA viser, at befolkningen opholder sig 90% af deres vågne timer i menneskabt lys og 10% i na turligt lys. Det påvirker os biologisk, og derfor bør vi implementere en strategi for lysdesign, så lyset tager hensyn til det omkringliggende samfund.
Der er i løbet af de senere års udvikling inden for brugen af menneskabt lys, sket et skift fra analogt til digitalt lys, og det giver mange muligheder for, at man kan kontrollere lyset via computere og ikke via knapper på væg eller lampe.
Det er ikke kun mennesker, som påvirkes af både menneskeskabt og naturligt lys inde og ude. Det gør dyr og planter i naturen også, og Kevin Houser nævner eksempler med dyr, som i deres habitat bli ver forstyrret af menneskabt lys. Forskning viser, at adfærden hos både fisk og flagermus påvirkes negativt i forhold til deres jagt på føde og i deres –parringsmønstre.Alleved,atinsekter tiltrækkes af lys og især blåt blinkende lys, og det er et faktum, at menneskabt lys har vidtrækkende konsekvenser for økosyste met. Fugleovervågningstjenesten, BirdCast, gør nu en indsats for at hjælpe trækfugle ved at slukke projektører, så man undgår store mængder af > >
Det behagelige lys har ifølge Kevin Houser en god farvegengivelse, som giver en god fornemmelse for brugerne. Men hvad kendetegner påvirkningen af menneskabt lys i det bebyggede miljø? Til det spørgsmål lyder Kevin Housers svar, at vi menne sker kan anvende og styre lyset på fire måder: 1) Intensiteten, 2) Spektret, 3) Timingen og 4) Di stributionen.
Vi sover og præsterer bedre, hvis vi udsættes for den rigtige balance mellem lys og mørke, siger Ke vin Houser, som understreger, at der selvfølgelig både findes smukke udendørsmiljøer med menne skabt lys, men også det modsatte med ubehageligt, skarpt og blændende lys.
HENSYNTAGEN OG FALSK TRYGHED
– Selv om lys er noget af de vigtigste for livet på jorden – i form af fotosyntesen – er der i lige så høj grad brug for mørke. Både mennesker, dyr og planter har brug for lyse dage og mørke nætter, da vi påvirkes af begge dele fysiologisk og mentalt.
BEVIDSTHED ER AFGØRENDE
– Sundhed og sikkerhed er nummer et i forhold til bygninger, da de ændrer os via vores ophold og interaktion med dem. En bygning kan i den grad påvirke vores helbred og få sundhedsmæssige kon
markerne i nærheden. Det er heldigvis relativt nemt at imødekomme den sidste strategi ved f.eks. at opsætte persienner og sikre, at belysning ikke generer omgivelserne og derfor har en positiv ef fekt på dyrelivet.
døde fugle, som resultat af at de flyver ind i mure på grund af forvirring, fortæller Kevin Houser, som også påpeger problemet med nyklækkede hav skildpaddeunger, der normalt orienterer sig efter månen, men risikerer at gå den forkerte vej – mod en lysende gadelampe.
– Selv prisvindende belysningsprojekter I det be byggede miljø kan få mig til at krympe tæer, som f.eks. lys under broer, så fisk forstyrres i deres ha bitat. Det handler ikke om ond vilje, men om en vis form for naivitet, hvor lysdesignere og deres kunder har en tendens til at prioritere det visuelle output frem for at overveje de potentielt negative konsekvenser, siger Kevin Houser og fortsætter:
– Dommere i konkurrencer om lys er ofte andre designere, som desværre fortsætter ud af en vej, hvor man ikke tager hensyn til de økoogiske kon –sekvenser.Jegernok
SÆRUDGIVELSE OM LYS
– Folk forbinder oplyste gader med sikkerhed, lige som de forretningsdrivende er glade for dets effekt kommercielt set. Oplyste gader og stræder med butikker betyder, at folk kommer efter mørkets frembrud. Så menneskabt lys har mange fordele, men kun til en vis grænse, da det ikke forhindrer kriminalitet, men flytter problemet til andre områ der. Fordelen ved lys er, at fodgængere kan se, hvor de går, siger Kevin Houser og understreger, at mere lys ikke altid er bedre end mindre lys.
ikke den eneste, der overvejer disse spørgsmål, men for mig er det vigtigt, at vi alle tænker over, hvordan vi med belysning påvirker både mennesker og dyr. Vi bør fokusere på stør relsen af bebyggende miljø, da mennesker i den udviklede verden opholder sig mest der. Derfor er bygninger vigtige set i forhold til lys og luft osv., siger Kevin Houser og fortsætter:
Den tredje vigtigste strategi er at distribuere lyset korrekt. Det vil sige ifølge Kevin Houser sige, at vejbelysning kun skal være rettet mod vejen – og ikke oplyse folks soveværelser i nærheden eller
Det problem tager mange kystbyer nu højde for ved at slukke gadelamper om natten. Men et andet problem er, at menneskabt udendørs lys ofte er po pulært blandt folk generelt, da man forbinder det med tryghed.
– Mere lys er ikke lig med større indtjening eller mere sikkerhed. Tilgangen bør i stedet være, at man finder den rette mængde belysning. Den første og vigtigste strategi er derfor ikke at overbelyse/ blænde. Lys skal kun være tændt, når vi når har brug for det. Det behøver ikke være tændt fra sol nedgang til solopgang, men måske kun i de første aftentimer, hvor folk er på vej hjem. Konstant lys ikke nødvendigt, da det skaber ubalancer for men nesker og dyr, forklarer Kevin Houser om den næst vigtigste strategi.
Kevin Houser anbefaler derfor, at man samfunds mæssigt tager det langsigtede perspektiv alvorligt og tænker over, hvordan mennesker, planeten og økosystemet er tæt forbundet. Der er nødt til at være en balance mellem lys og mørke, da det er bedst for måde mennesker og dyr.
– Vi sover ganske enkelt bedre i mørke og performer bedst i dagslys. Så vi skal kigge på, hvordan vi bedre kan kontrollere det menneskeskabte lyst ved at skabe mønstre og rytmer i det. Det er måske ikke alt, der skal oplyses. Vi må spørge os selv om, hvad har vi egentlig har brug for? Og hvordan vi kan skabe det hensyntagende lys, slutter Kevin Houser, som i sit eget hus har 2/3 af taget som ovenlysvinduer.
6
sekvenser. På den anden side handler det også om planetens fremtiden, da statistik viser, at bygninger i USA står for 40 % af det samlede energiforbrug.
Som belysningsarkitekt og ingeniør ser Kevin Houser sin vigtigste rolle som at være bevidst om, hvordan det bebyggede miljø og det menneske skabte lys spiller sammen, da begge påvirker alt levende på jorden.
– Lyset måtte på ingen måde ramme vandspejlet, så det kunne forstyrre odderens rytme. Vi designede en specialoptik, der gav et fokuseret og retningsbe stemt lys med meget lidt baglys og minimal blæn ding. På den måde kunne vi tilgodese odderens behov og samtidig skabe en belysning, der gør det trygt at færdes nede ved vandet. Der er jo natteliv med mange cafeer, så folk skal kunne gå på sti erne uden at føle, at de går et skummelt sted, siger Søren Schnedler, Area Sales Manager, Outdoor i Louis Poulsen.
Specialudviklet optik giver nattero til odderen
behov for tryg hed og oplyste stiforløb kan virke forstyrrende på dyr, der lever om natten. Derfor sigter stadig flere projekter på at skabe belys ning, der fremmer velværet for både dyr og menne sker. Et af de nyeste skud på stammen er Søtorvet i Silkeborg, hvor et goldt industri- og parkeringsom råde er ved at blive forvandlet til et grønt boligom råde lige ved vandet. Søtorvet ligger midt imellem Silkeborg Langsø og Remstrup Å, der huser den sky og fredede odder.
– Odderen er et af de 39 mest truede arter i Dan mark, så det er meget vigtigt, at vi ikke forstyrrer deres yngle- og rasteområder. Odderen lever om natten og løber nogle gange op ad de grønne skrå ninger. Vi skulle designe et lys, som ikke forstyr rede dens aktiviteter om natten, forklarer Carina Nørlund fra Team Anlæg i Silkeborg Kommune.
Søtorvet i Silkeborg består af både boliger, park og et slynget stiforløb langs vandet. Det nye boligområde er en grøn oase og området er kendt for at huse den fredede odder, så Louis Poulsen har skabt en særlig belys ning, der giver odderen nattero.
ANNONCESÆRUDGIVELSE OM LYS 7
Silkeborg Kommune havde tidligere brugt Told bodlygten fra Louis Poulsen langs havnen og ville gerne fortsætte med det klassiske lampedesign i de nye byrum, så de gamle og nye områder blev knyttet sammen i en sammenhængende fortælling. Samti
Belysningen er designet med to LED boards i stedet for ét, så blændingen opleves mindre, og der opstår en større lyskomfort. Samtidig bliver belysningen reduceret med 50% om natten for at spare på energien. Lamperne er malet i Silkeborgs særlige farvekode, så farven passer byens øvrige byrumsinventar og efterfølgende sat op af AURA –installation.Viharhaft en god proces med Louis Poulsen. De har sat positivt fokus på dyrelivet og været meget behjælpelige med at løse de problemer, vi havde. De har taget opgaven alvorligt og har flere gange været forbi for at sikre sig, at det tekniske spillede, som det skulle, slutter Carina Nørlund.
MINIMAL LYSFORURENING
dig var det vigtigt, at den nye belysning ikke bidrog til lysforurening, som kunne forstyrre odderen. Lys forurening opstår, når lyset reflekteres på flader og lyser op, hvor det ikke har en funktion, men tværti mod virker forstyrrende på mennesker og dyr.
Menneskenes
GOD PROCES
8ANNONCE SÆRUDGIVELSE OM LYS
Der
Mads Kjædegaards opgave blev at tegne fire mon trer til keramik af Niels Hansen Jacobsen (18611941), som museet i 1924 blev grundlagt som se parat museum for. Samlingen af billedhuggerens eksperimenterende keramik er en af museets grund piller.
DEN DISKRETE SPOT
Når Vejen Kunstmuseum slår dørene op igen til foråret, er det med spritnye montrer til den enestående samling af keramik af især Niels Hansen Jacobsens værker. Lyssætningen med diskrete spots får stentøjsglasuren til at spille.
– Spotlamperne er fleksible og kan nemt flyttes, vrides og vendes, og de kan individuelt skrues op og ned i styrken, så eventuelle lux-krav kan over holdes. Det er nemt at skifte linser på dem, så lysets spredning ændres, og det giver gode muligheder
er i den grad noget at glæde sig til, når det nyrenoverede Vejen Kunstmuseum slår dø rene op i foråret 2023 og fylder hele huset med værker fra egen samling. Gæsterne kan nyde den unikke keramiksamling smukt iscenesat i nye montrer designet af arkitekt Mads Kjædegaard.
Under processen med at tegne montrerne vid ste Mads Kjædegaard præcis, hvilket lys han ville have i montrerne. I sin jagt på den perfekte lampe stødte han på den lille diskrete spot fra –Ljusdesign.Jegvarpå udkig efter en spot, der var så diskret som muligt. Jeg arbejder ud fra, at det er artefak terne, det handler om, i det her tilfælde keramik ken. Det levede lampen fra Ljusdesign op til, for tæller Mads Kjædegaard og tilføjer:
for at lave fine lyssætninger. Ja, og så var det heller ikke uvæsentligt, at de kunne konkurrere på pris. Mads Kjædegaard kontaktede Jens Lind, direktør i Gobo, som er distributør af det svenske brand i Danmark samt Nordeuropa. Gobo, som leverer lysudstyr til museer og andre udstillingssteder, har forhandlet Ljusdesign i 10 år, og ifølge Jens Lind har det svenske brand igennem årene perfektioneret lampen til udstillingsformål:
VÆKKER KERAMIKKEN TIL LIVE
– Ljusdesign har i mere end 30 år leveret montre belysning i høj kvalitet til museer verden over. De har taget kvaliteterne ved teaterspots og lavet mi niatureudgaver, som gør dem optimale til at styrke storytelling på udstillinger.
ud. Der er ikke brug værktøj, når man sætter nye hylder i. På denne måde kan man løbende rykke rundt, når nye værker kommer til, eller noget skal udlånes. Det skal være en levende udstilling.
Montrer giver nyt liv til keramiksamlingen på Vejen Kunstmuseum
– Mads arbejdede videre med desevognstanken. Hylderne svæver, og det er nemt at skifte værkerne
I forbindelse med renoveringen skulle museet have nye montrer til keramiksamlingen, og museums direktør Teresa Nielsen var så begejstret for mu seets tidligere samarbejde med Mads Kjædegaard om en udstillingsmontre til Vejen Rådhus, at hun bad Mads Kjædegaard bearbejde konceptet til brug på kunstmuseet. Montrenes design er inspireret af desevognen, som er det stativ, keramikerne stiller plankerne med keramikken til tørre inden bræn ding, fortæller Teresa Nielsen:
Museet er kendt for sin store samling af dansk sten tøj og kunstnerkeramik fra 1890 til i dag. Muse umsdirektør Teresa Nielsen har gennem årene søgt Statens Kunstfond om keramik til deponering både på museet og på byens rådhus, der fungerer som et udstillingsvindue for museet.
MONTREN SOM ISCENESÆTTER AF KUNSTEN
En afgørende fordel ved lamperne er, at de er så små, at de sættes inde i montren – på bagsiden af –frontrammen.Titdørtingene
ANNONCESÆRUDGIVELSE OM LYS 9
i en montre. Man kan forsøge at sætte lyset under hylden, i toppen eller foran mon tren. Men det er irriterende, når man står foran en udstillingsgenstand og selv skygger for den. De her små lamper er monteret inde ved genstandene, hvil ket sikrer, at man ikke står i lyset. Det giver heller ingen blændingsgener, fortæller Teresa Nielsen.
Og dermed bliver keramikken vakt til live: > >
10ANNONCE SÆRUDGIVELSE OM LYS
Når museumsdirektøren kalder lampen fra Ljusde sign for en åbenbaring, skyldes det også, at den er nem at arbejde med:
– Lyset er sindssygt vigtigt for, hvordan vi opfatter tingene. Lyset styrer stemningen. Man kan for ek sempel gøre det dramatisk og pege på, at her er der noget ekstraordinært - lige der, hvor lyset samles. Man kan definere tingene. Hvis man har skinnende genstande og bare banker lys på dem, så slører man objektets form, men hvis man lægger lyset rigtigt, opfatter du runding, teksturer og farver.
Ljusdesign har et strengt fokus på kvalitet og leverer kun lamper med rent, hvidt lys med høj farvegengivelse.
– Det bæredygtige element var vigtigt for os. At lampen er produceret i Sverige, betyder jo, at den kan repareres. Det er ikke bare endnu en ting fra Langbortistan, som man er nødt til at smide væk.
Lyset kan hjælpe museumsgæsten med at navigere i udstillingerne:
GOBO OG LJUSDESIGN
LYSET SOM STORYTELLER
– Det er afgørende, at lyset ikke er trættende. Hvis man bare sætter en stor lampe på i montren, så bli ver øjet træt, men med lampen fra Ljusdesign har man mulighed for at differentiere lyset, så øjet kan vandre.
VEJEN KUNSTMUSEUM
– Stentøjsglasuren kræver et stærkt lys, man skal kunne se, at der er et spil i det – og det får man ikke ved at sætte en lampe øverst i en montre med et generelt lys, siger Teresa Nielsen.
– Det er intuitivt at arbejde med lamperne. De kræ ver hverken værktøj eller ekspertise. Lamperne sidder på en skinne og kan nemt klikkes af og flyt tes
– Jens Lind er en god medspiller, han forstår opga ven og ved, hvad han taler om. Han vidste f.eks., hvor mange lamper, jeg havde brug for, da han har
Det gør produkterne mere bæredygtige, fordi de kan sendes til Sverige til reparation, og giver en fleksibilitet, da lamperne hurtigt kan modificeres.
MONTRE
ANNONCESÆRUDGIVELSE OM LYS 11
Derudoverrundt.
har det været vigtigt for Teresa Nielsen, at lampen er produceret tæt på Danmark:
Mads Kjædegaard var glad for den sparring, han fik hos Jens Lind, som har mange års erfaring med lyssætning og storytelling på museer:
Museetveau.
– Man kan også bruge lyset til at danne grupper inden for en større samling. Man fokuserer lys på f.eks. fem objekter og gør det lidt mørkere, inden man når frem til næste objekt, så det ikke er en ens artet flade og ens oplyste objekter.
De bruger de bedste LED Chips og optimerer linserne, så de får det optimale udbytte med en høj Ra værdi og et kraftigt output, som kan reguleres med den indbyggede dæmper.
blev grundlagt i 1924 som ramme om billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsens livsværk. På museet kan man studere alle sider af hans vilde eksperi menter, der selv i dag virker moderne.
Gobo er distributør af Ljusdesign i store dele af Europa. Ljusdesign er designet og udvik let i Sverige og er et af de få brands, der selv producerer lamperne.
Hansteriør.
Og her gjorde den lille spot fra Ljusdesign gavn:
portefølje omfatter udstillingsdesign og inventar til landets største kunstmuseer, særligt Louisiana Museum of Modern Art, hvor Mads Kjædegaard har været udstil lingsarkitekt siden 2007.
Vejen Kunstmuseum huser en enestående samling af dansk symbolisme og art nou
Montrebelysning handler om at understøtte en histo rie, og som udstillingsarkitekt er Mads Kjædegaard vant til at arbejde med lyset som historiefortæller.
styr på dimensionering i forhold til strøm og trans formatorer. Og så fik jeg en rigtig god service hos Gobo. De lånte mig flere produkter og forklarede mig mulighederne.
Montrerne er tegnet af udstillingsarkitekt og designer Mads Kjædegaard og produceret af AM Metal, Special-Snedkeriet og Ohrt In
Armaturet kommer som en "familiepizzabakke'". Der er en perforering, hvor låget trækkes a f, og den mikroprismatiske afskærmning ligger nedenunder. Så kan armaturet lægges op i skinnesystemet, hvor driveren klikkes i og så videre ud.
12ANNONCE SÆRUDGIVELSE OM LYS
Når kommuner, driftsfolk og bygherrer søger råd om mere bæredyg tig belysning, er et af de vigtigste spørgsmål: Hvordan kommer vi et skridt videre?
Styringer og sensorer, der nedbringer energiforbruget, har været på markedet i lang tid. Så hvordan kan belysning gøres endnu mere bæredygtig?
Derfor er der nu et øget fokus på, hvordan belysningsarmaturerne produceres, hvor og af hvilke materialer. På forbrugermarkedet har lamper og pendler fremstillet af genbrugsmaterialer været kendt i en årrække, mens der først nu kommer flere bæredygtige løsninger til det professionel le marked som Multilume Re:Think.
Hvordan gøres belysning endnu mere bæredygtig?
Nu er Fagerhults kendte serie af indbygningsarmaturer videreudviklet med en ægte klimanyhed: Multilume Re:Think har en krop, der udelukkende er fremstillet af det hårde papirmateriale, Solid Board.
nye Multilume Re:Think ar matur i papirmaterialet Solid Board er et innovativt skifte væk fra uorga niske materialer som plast og metal - over til vedvarende ressourcer, natu ren hele tiden kan danne på ny.
prismatisk afskærmning for at rette lyset mere ned i rummet og mindske blænding. De i alt 109 arma turer til 9 klasselokaler med tilhørende grupperum er så lette og flade, at de blev leveret på én palle.
Derfor er der nu et øget fokus på, hvordan belys ningsarmaturerne produceres, hvor - og af hvilke materialer. På forbrugermarkedet har lamper og pendler fremstillet af genbrugsmaterialer været kendt i en årrække, mens der først nu kommer flere bæredygtige løsninger til det professionelle mar ked - som Multilume Re:Think.
Fagerhult har med sit armatur af pap ønsket at sætte en ny grøn standard for generel belysning til arkitektur. Og bæredygtigheden kan styrkes yderli gere ved f.eks. at kombinere det nye armatur med en integreret sensornode, der styrer både dagslys styring og bevægelse. Teknologier, der findes i dag.
Tænd for en lysere fremtid med nyt klimavenligt armatur
FAKTA OM FAGERHULT MULTILUME RE:THINK
Multilume Re:Think armaturerne er med tunable white, hvor der er mulighed for at skifte Kelvinfra 2700 til 6500 Kelvin. Der er valgt en mikro
FLAD SOM EN FAMILIEPIZZA - ENKEL AT MONTERE
TESTES I UNDERVISNINGSMILJØ
Styringer og sensorer, der nedbringer energiforbru get, har været på markedet i lang tid. Så hvordan kan belysning gøres endnu mere bæredygtig?
Resultatet er et armatur, der har 83% lavere klima påvirkning samtidig med, at det opfylder alle krav til DS/EN 60598 - belysningsarmaturer.
Fagerhults
HVORDAN GØRES BELYSNING ENDNU MERE BÆREDYGTIG?
Tænd for en lysere fremtid med nyt klimavenligt armatur
Kroppen på Fagerhults nye Multilume Re:Think armatur, til 60x60 cm. loftsystem, er fremstillet af papirmaterialet Solid Board
Det nye armatur er aktuelt i en af de store hovedstadskommuner, som i samarbejde med sin rådgiver på belysning har valgt at teste Multilume Re:Think på en skole, hvor der i dag er 60x60 cm. paneler med lysrør. Det er valgt, fordi det er nedbringer CO2 markant og er et rigtig godt bud på en ny vej at gå. Der skal nye tanker til og nye måder at gøre tingene på i fremtiden og samtidig giver skiftet fra lysrør til LED besparelser på driften fra dag 1.
Det nye armatur er aktuelt i en af de store hoved stadskommuner, som i samarbejde med sin rådgiver på belysning har valgt at teste Multilume Re:Think på en skole, hvor der i dag er 60x60 cm. paneler med lysrør. Det er valgt, fordi det er nedbringer CO2 markant og er et rigtig godt bud på en ny vej at gå. Der skal nye tanker til og nye måder at gøre tingene på i fremtiden - og samtidig giver skiftet fra lysrør til LED besparelser på driften fra dag 1.
Armaturet kommer som en „familiepizzabakke‘“. Der er en perforering, hvor låget trækkes af, og den mikroprismatiske afskærmning ligger nedenunder. Så kan armaturet lægges op i skinnesystemet, hvor driveren klikkes i - og så videre ud.
Fagerhults kendte serie af indbygningsarmaturer er udvidet med Multilume Re:Think med en krop fremstillet udelukkende af det hårde papirmateriale, Solid Board.
Ved at udskifte metallet i armaturhuset med pap er hele armaturets vægt reduceret med 32 % og volumen med 30 %. Klare fordele ved såvel transport som Montagevejledningeninstallation.ertrykt direkte på bag siden af armaturet. Der er ingen plast eller flamingo emballage, og efter installation er der kun minimal emballage tilbage i form af genanvendeligt pap. Armaturet er emballagen.
13
Et innovativt skifte væk fra uorganiske materialer som plast og metal over til vedvarende ressourcer, naturen hele tiden kan danne på ny. Resultatet er et armatur, der har 83% lavere klimapåvirkning samtidig med, at det opfylder alle krav til DS/EN 60598 belysningsarmaturer.
ANNONCESÆRUDGIVELSE OM LYS
Testes i undervisningsmiljø
Når kommuner, driftsfolk og bygherrer søger råd om mere bæredygtig belysning, er et af de vigtigste spørgsmål: Hvordan kommer vi et skridt videre?
– Vi har lavet vores lysværk på baggrund af de to aarhusianske videnskabsfolk, Ole Rømer og Lene Hau, da de begge er kendt for at have haft nøglerol ler i opdagelserne af, at lyset har en hastighed og kan bremses. Vi lægger en abstraktion, hvor man i stedet for forklarende skilte med tekstbudskaber selv skal opleve lyset via interaktion, siger Søren Norge Lauridsen og understreger, at man på den
Hun er sammen med sin makker gennem studieti den, Søren Norge Lauridsen, 28 år, frontløbere for nye måder at bringe belysning i spil, og deres fæl les afgangsprojekt, Som Lyset Rejser, har de netop været i Aarhus for at installere og fernisere. De res lysværk lanceres som en del af Lysfesten 2022 og Videnskabens Ø under Aarhus Festuge, og det præsenteres som et af festugens højdepunkter. Rent fysisk befinder lysværket sig på Pier 2 i den nye bypark i Aarhus Ø. Det består af 14 armaturer ak tiveret af sensorer, som skaber en zigzaggende lys linje gennem parkens rum, hvor pulser af skygge og lys løber igennem, når folk krydser lyslinjen.
Afgangsprojektet, Som Lyset Rejser, kan ses i Aarhus Bypark på Pier2 i Aarhus Ø. Foto: Henrik Vierø
14
Dagmar Bille Milthers er Hum. Bach i Kunst og Teknologi fra Aalborg Universitet (2019) og Cand. Scient i Lighting Design fra Aalborg Universitet, København (2022).
Oplysning
Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo
Lysværk omsætter videnskabeligt princip til en kunstnerisk lysinstallation
– Lyset i det offentlige rum skal kunne mere end at give folk mulighed for at kunne se, når det er mørkt. Lys kan skabe indbydende og behagelige rum, markere byens kulturarv, men kan også være kunst i sig selv. Det er derfor vigtigt, at vi indtæn ker lysets mange funktioner, når vi planlægger og udvikler vores byer, da det er essentielt for, hvor dan en by opleves efter mørkets frembrud, forkla rer 28-årige Dagmar Bille Milthers, som er nyud
SÆRUDGIVELSE OM LYS
Dagmar Bille Milthers og Søren Norge Lauridsen er to unge, nyuddannede lysdesignere, som er aktuelle med det offentlige lysværk, Som Lyset Rejser, der kan ses og interageres med under Aarhus Festuge og to til tre år frem.
dannet lysdesigner og formand for Ungt Lys, en gruppe af unge medlemmer af foreningen Dansk Center for Lys (DCL).
af det offentlige rum er langt fra en ny opfindelse – tænk blot på de gamle lyg temænd i København, der gik rundt for 500 år siden og tændte lys i byens gaslamper. Siden 1500-tallet har man forsøgt at belyse byernes gader efter mørkets frembrud, og i dag er LED-oplyste byrum det mest naturlige i verden. Spørger man to unge, nyuddannede lysdesignere om, hvordan de opfatter brugen af lys i både det private og offent lige rum, lyder svaret:
skulle passe til byrummet og ikke larme for meget uden at blive usynligt. Da det skal blive stående i længere tid, skal det tilføre stedet en æstetisk værdi uden at overdøve eller forstyrre det øvrige miljø. Vores værk er tiltænkt som et øvre, forskønnende lag til den øvrige belysning, slutter Dagmar Bille Milthers.
Søren Norge Lauridsen har en bachelor fra i Kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding (2017) og Cand. Scient i Lighting Design fra Aalborg Universitet, København (2022).
SÆRUDGIVELSE OM LYS 15
–verden.Vores
I deres fælles afgangsprojekt har de valgt at skabe et lysværk, der kombinerer en formidling af lys som et fysisk princip og et smukt lysværk, hvor brugerne får et indblik i, hvordan man selv kan på virke man videnskabelige love inden for fysikkens
Det er afgørende for Dagmar Bille Milthers og Sø ren Norge Lauridsen, at man tilgår belysning med en både eksperimenterende og legende metode. Det gør det ifølge dem lettere at forstå lysets rolle.
BRUGERE UDLØSER LYSET
– Vi ville gerne undgå at anvende en meget direkte kommunikation igennem f.eks. skærme, som jo i bund og grund er en form for lys. Øvelsen for os har været at bruge lys i en ’naturlig’ form. Det
afgangsprojekt har helt fra start handlet om at undersøge, hvordan man laver en interaktiv lys installation i det offentlige rum, der fortæller noget byens historie. Alle byer har en historie, som man normalt skal være aktivt opsøgende for at se, da den normalt er gemt væk på museer, forklarer Dag mar Milthers og fortsætter:
Der er ifølge Søren Norge Lauridsen visse udfor dringer i forhold til, hvad man kan formidle med lys på grund af udformningen af selve mediet.
Dagmar Bille Milthers, der har haft et god parløb via forskellige projekter sammen med Søren Norge Lauridsen i løbet af studietiden.
– Når brugerne får en oplevelse, vil belysningen i højere grad engagere dem. Når man tilføjer visu elle virkemidler i udendørs arealer, hvor folk gerne må røre og pille ved det – i vores værk via en sim pel ’trip wire’-effekt langs en sti – og derfor selv påvirker lyset bevidst eller ubevidst, skaber det in teraktion mellem parkens brugere og værket, siger
måde engagerer brugerne og gør belysning rele vant.
– Kigger man på f.eks. byens bygninger, statuer og buster fortæller de sjældent noget direkte om vær ket, så det er nemt at overse deres historie – især om natten. Derfor har vores benspænd været, hvor dan vi kan bruge lys i det offentlige rum til at en gagere folk i byens historie. Men hvordan fortæller man en historie med lys?
Lys
til historiske bygninger og kul turarvsbygninger er noget af det, vi laver mest af hos Okholm Lighting. Det er kirker, slotte, herregårde og mange andre steder. Vi leverer både standardlamper og løsninger, der skal tilpasses rummene, fortæller Peter Okholm, direktør i Okholm Lighting.
Det er ofte fredede bygninger, og restaureringer skal derfor følge retningslinjerne fra frednings myndighederne og Kulturstyrelsen.
starte med et enkelt rum og senere gribe om sig til udendørsbelysning eller andet. Når et projekt vokser, handler det altid om, at bygherre gerne vil skabe sammenhæng, lyder det fra Peter Okholm, som fortsætter:
ofte en meget ydmyg tilgang til det og vil gerne af levere stedet i samme stand eller måske endda lidt bedre til næste generation. Når du restaurerer, er det altså ikke bare for to års ekstra holdbarhed men flere generationer.
ANNONCE SÆRUDGIVELSE OM LYS
Halsted Kloster
Når belysning skal restaureres på historiske og kulturarvsbygninger er Okholm Lighting blandt eksperterne. Ikke mange har samme erfaring med de særlige spilleregler for fredede bygninger samt høje krav til kvalitet og æstetik.
KVALITET DER HOLDER I GENERATIONER
Okholm Lighting har også leveret lamper til et pro jekt for Predikherenklooster i Mechelen, Belgien.
KENDT BLANDT INTERNATIONALE ARKITEKTER
16
Projektets begyndelse er et klassisk eksempel på et lysprojekt til en historisk bygning. En arkitekt kontakter Okholm Lighting med en skitseret idé. Herfra skal Okholm Lighting lave lysberegninger og ud fra en tæt dialog lave de endelige produkti –onstegninger:Projektetkan
– Vi har altid et fysisk møde på stedet for at kunne fornemme rummene. Arbejdet med historiske byg ninger handler i høj grad om kvalitet. Ejerne har
Okholm Lighting skaber historisk belysning til flere generationer
– Arkitekten har hørt om os gennem kollegaer i branchen. Projektet er et gammelt kloster, som bygges om til blandt andet kontorer og bibliotek. Okholm Lighting leverede små Scan pendler, som giver et blødt nedadrettet lys. Pendlen har et enkelt og elegant design med en messingskærm og sort fatning. Derudover har Okholm Lighting også le veret Nymølle væglamper i kobber, som giver god orienteringsbelysning på eksempelvis gangarealer.
Halsted Kloster på Lolland er et nyt og spændende projekt for Okholm Lighting:
– Jeg er blevet ringet op af restaureringsarkitekten, Peter Bering. Bygherren ønsker belysning i en stor sal, som minder om de ikoniske lysekroner i Brød remenighedens kirke i Christiansfeld, fortæller di rektør Peter Okholm.
– Vi har eksempelvis leveret til både Amalienborg og Eremitageslottet. Når jeg kommer ud til sådan et projekt, har jeg den helt store materialekuffert med. Der er alt fra messing til støbejern. Det er vig tigt, at de nye belysningsløsninger kan spille sam men med andre elementer i indretningen.
Predikheerenkloster, Mechelen
Se hvordan man med simple midler kan udnytte ly set til at give liv og sjæl til et rum, en bygning eller et landskab.
Udforsk belysningens potentiale!
Lys er ikke længere bare en lampe over spise bordet med en konkret funktion. Belysning giver i dag mulighed for at lege, skabe stemninger og kommunikere effektfuldt med omverdenen.
Bliv inspireret på indret.dk/belysning
På vores temaside om Belysning sætter vi fokus på ekstraordinære lysdesigns, samt hvordan be lysning kan indtænkes i arkitektur og indretning på nye, fantasifulde måder.
KOLOFON Chefredaktør Mikkel Weber Tlf:ms@mediaxpress.dkSandahl+4531407503 Skribent Astrid Helene Seier Ellemo Koordinator Andrejs andrejs@mxi.dkVisockis Art Director Benny bl@mediaxpress.dkLeick Multimedie Designer Nina Maria Brieghel nina@mediaxpress.dkHøm Forside Udstillingen, Som Lyset Rejser Foto: Henrik Vierø Mediekonsulent Annette Sindal Tlf:annette@byggeri-arkitektur.dkKristensen+4531212628 Udgiver MEDIAXPRESS A/S Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 info@byggeri-arkitektur.dkwww.byggeri-arkitektur.dk22 SÆRUDGIVELSE OM LYS Dansk Center for Lys Tlf.: 47 17 18 Sidewww.centerforlys.dkTlf.:c/oUngtSideOregonSidewww.okholm-lighting.dkTlf.:OkholmSidewww.louispoulsen.dkTlf.:LouisSidewww.gobo.dkTlf.:GOBOSidewww.fagerhult.dkTlf.:FagerhultSidewww.centerforlys.dk0034355370012,13702219668-11Poulsen703314147Lighting7471043616StateUniversity4-6LysDanskCenterforLys4717180014,15 LÆSERSERVICE
