SÆRUDGIVELSE OM TRÆ I ARKITEKTUREN by MediaXpress

SÆRUDGIVELSE OM

TRÆ I ARKITEKTUREN

Et særtillæg udgivet af

i samarbejde med

INDHOLD ANNONCE

TRÆ I ARKITEKTUREN

4 ”Det er lidt af en månelanding inden for træbyggeri”

– I fremtiden kan vi skabe endnu bedre byer, hvis vi arbejder tværfagligt. For biodiversiteten drejer det sig også om at være nysgerrig på hinanden og kombinere viden.

10 Portal til unikke naturoplevelser

Tømmer og planker, som indgår i de bærende konstruktioner, er produceret af Rold Skovsavværk A/S, der har mange års erfaring i at producere store dimensioner.

16 Klimaloven giver travlhed hos Taasinge Elementer

Udfordringer med brandsikkerhed og lydisolering er løst – og vejen for endnu mere træ i byggeriet er dermed banet.

6 Børn trives i sunde træhuse

Det er på mange måder et foregangsbyggeri i CLT. Det er for det første et rart træhus, der danner ramme om en flok heldige børnehavebørn i Gladsaxe.

12 Husk arkustikken, når træbyggeriet skyder i vejret

Træ rummer mange fordele for et mere bæredygtigt byggeri. til gengæld giver letvægtsmaterialet akustiske udfordringer.

8 Bergsten Timber A/S Brandpartner på det danske marked

Lunawood ThermoWood® genforbinder natur og bymiljø

14 Succes med råhuse som samlesæt

Når højvande truer bygninger, er mobile kyst PEFC™-certificerede vægrammer, dækmoduler og tagmoduler fra Palsgaard Spær kan leveres som et samlesæt på byggepladsen.

TRÆ I ARKITEKTUREN

ANNONCE LEDER

Træ kan accelerere den grønne omstilling Når det gælder klimaet, så kan byggesektoren træde på speederen. Løsningerne er der - men den politiske vilje mangler. Leder af Mikael Koch, Direktør i Træinformation

yggesektorens største udfordring burde være velkendt for de fleste; byggeriet står for 30% af Danmarks CO2 udledning. Fra januar 2023 er der nu endelig sat en grænse på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år, som bliver det maksimale, der må udledes for byggerier over 1000 m2. Det er en forsigtig start, hvor de fleste kendte byggemetoder kan opfylde kravet. Hvad skal der til for at opnå absolut bæredygtighed? Forskere fra DTU er nået frem til, at vi skal ned på ca. 1,8 kg CO2 pr. m2 pr. år, hvis vi kun skal bruge ressourcer svarende til den ene planet, som vi har til rådighed. Er det overhovedet muligt, kunne man spørge? Et af de seneste bæredygtige projekter er en bebyggelse med individuelle 130 m2 boliger i tre etager, der viser, at vi med eksisterende løsninger kan nå ned på næsten 3 kg CO2 pr m2 pr år. Behøver jeg at nævne, at der indgår en hel del træ i bygningernes konstruktioner? Løsningerne findes derude, men det viser også, at ambitionerne er sat konservativt og ikke har det mod, som da man besluttede, at man ville til månen og nu kikker mod Mars. Har vi de rigtige mål, situationen på klimaområdet taget i betragtning? Eller er vi så handlingslammede, at vi ser Mars som vores redning? Er der andre indikationer på udvikling? Nej, tværtimod så vidner diskussioner om CO2-afgift, hvor mineralogiske processer skal have CO2-rabatter (læs cement, stål, glas og stenuld) om stor frygt for tab af et begrænset antal arbejdspladser og en manglende tillid til, at vi kan skabe nye løsninger, produkter, arbejdspladser og mulige eksporteventyr, der gør at vi ikke bare får en chance for at overleve, men også kan leve af det. CO2-rabatterne er ikke kun diskrimination af materialer og unfair konkurrence. De betyder også, at vi skyder os selv i foden. De økonomiske incitamenter til at søge mod materialer med lavere CO2-udledning udebliver, og det vil sænke farten på omstillingen og udviklingen af innovative løsninger og arbejdspladser. Vi bliver også nødt til at betragte bestanddelene i mineralogiske og metalliske byggematerialer som de begrænsede ressourcer, de er. Sjælland er allerede næsten løbet tør for grus. Med andre ord skal beton og stål m.m. bruges, hvor det er absolut nødven-

digt, men bør erstattes af fornybare ressourcer som træ, hvor det er muligt. Vi har ikke tid til at vente – det gælder klimaet, og vi kan også hurtigt få brug for nye arbejdspladser med de udfordringer, Europa står over for politisk og økonomisk. Der er brug for politisk mod, visioner og planlægning, der går på andet end at sikre genvalg. Vi husker alle de store politikere, der havde mod og visioner - om det så var Marshall-planen, drømmen om at nå månen eller kampen mod racisme. De mødte ikke realiteterne med

eksempler på, hvad der kan lade sig gøre. Og træ som byggemateriale indgår her i løsningen. Det er en fornyelig ressource, der kan optage CO2 fra atmosfæren, og hvorigennem vi kan oplagre CO2 i vores bygningsmasse. At vælge træet er en realiserbar her-og-nu-løsning på optag og lagring af CO2, i modsætning til mere tvivlsomme teoretiske metoder eller fx udtagning og lagring af CO2 fra røg, der vil kræve mængder af udstyr og energi. Ifølge BUILD ligger der et stort og ligetil potentiale i enfamilieshuse. Så det kan undre én, hvorfor grænseværdier for bygninger under 1000 m2 skal vente? Bygherrer skal alligevel allerede nu betale for beregninger af CO2-udledningen. Rent byggeteknisk skal vi bruge alternativer til terrændækkene i beton, der i dag udgør mindst 50% af CO2udledningen for et parcelhus. Den gode nyhed er, at hvis bygningsværket ovenfor terrændækket også er lavet af træ, så er der endnu mere CO2 at spare. Der bliver fremover både udfordringer og muligheder for alle i branchen. Opfordringen til landets ledere går ud på at vise handlemod; giv bygningsreglementet et servicecheck målt på bæredygtighed, stram op på grænseværdierne for udledning, fordel CO2-afgifter ligeligt og nedbring barriererne for mere brug af materialer som træ. Og plant så i øvrigt mere skov, træerne optager CO2 og sikrer byggematerialer til de næste generationer.

glemsel eller foragt, men italesatte dem og tog de første vigtige skridt mod forandringer, hvilket sikrede dem en velfortjent plads i historien. På turen til månen opdagede vi, at vi er på en lille og sårbar planet som måske er en unik perle i universet. Det burde derfor ikke være farligt at være den politiker, der stiller sig i spidsen for ambitiøse klimamål, men visionerne skal følges op med handling. I byggebranchen er vi vant til modgang, kriser og udfordringer. Vi har rimelig godt styr på energiforbruget i opførte bygninger, så nu skal vi i gang med at reducere udledningen ved produktion og opførelse. Vi er nødt til at satse på de løsninger, som hurtigt kan bringe os mod absolut bæredygtighed, og derved også forlade de dårligste løsninger med det samme. Her er vi så heldige, at der er flere gode

TRÆ TRÆ II ARKITEKTUREN ARKITEKTUREN

ANNONCE

I træbyggeriet til et sparesort i Sverige har SHL arbejdet med det lokale med et nærhedsprincip, så alt lige fra sten til fliser til træet bliver hentet inden for en radius af kun 50 km fra byggepladsen. Projektet er tegnet for Skanska.

”Det er lidt af en månelanding inden for træbyggeri” SHL bygger verdens højeste boligbyggeri med en bærende konstruktion i træ. Rocket & Tigerli er lidt af en månelanding for træbyggeri, men alle erfaringer skulle ikke spoles helt tilbage, siger Kristian Ahlmark, partner og design director.

Tekst af Malene K. Holm. Renderinger af Schmidt Hammer Lassen

ige nu ligger det højeste hus i verden med træ som bærende konstruktion lidt uden for Oslo og er 84 meter højt. Men når Rocket & Tigerli står færdigt i Winterthur i Schweiz i år 2026, vil det indtil videre med sine 100 meters højde overtage som verdens højeste. Schmidt Hammer Lassen vandt konkurrencen om det banebrydende boligbyggeri. – Projektet er en slags en månelanding inden for træbyggeri, siger arkitekt Kristian Ahlmark. Vi talte med ham om SHL’s rejse ind i Tube IN Tube systemet, hvad vi kan lære af byggeriet, og kommer vi også snart til at se træbyggeri i samme storskala herhjemme?

VALGTE AT GÅ FORREST

Projektet blev udskrevet som en konkurrence af investoren Ina Invest og entreprenørvirksomheden Implenia, der er en stor europæisk spiller inden for byggeri og anlæg, fortæller arkitekten: – Ina Invest og Implenia har taget et aktivt valg for at være forrest i feltet, når det kommer til at arbejde med træ som konstruktion. Sammen med ingeniørvirksomheden Walt Galmarini og ETH-

Det tekniske univervistet i Zürich - har de udviklet deres eget byggesystem i træ. Grundlaget for konkurrencen var at bruge dette byggesystem, men også at udfordre det og belyse, hvordan det arkitektonisk kunne sættes i spil inden for rammerne af den masterplan, der allerede var lavet for området, hvor huset skal stå.

SPOLER IKKE TILBAGE TIL NUL

Træsystemet har Implenia allerede testet én til én, både stress- og brandtestet, og er allerede langt med

sit første byggeri, der bliver 70 meter højt. For SHL er storskalabyggeriet et meget anderledes projekt og så alligevel ikke, siger Kristian Ahlmark: – Nu har vi i cirka 100 år dygtiggjort os i at arbejde med stål, sten og beton, og det, vi skal i gang med nu, er at indarbejde træet ikke blot i lavt byggeri, sommerhuse osv., men rent faktisk i en direkte udfordring til mere konventionelle byggemetoder i beton. Vi har været i Schweiz og se mock up’en, der er bygget i fuld størrelse, for at forholde os til

TRÆ TRÆ II ARKITEKTUREN ARKITEKTUREN

ANNONCE

Rocket & Tigerli bliver verdens indtil videre højeste boligbyggeri med en bærende konstruktion i træ. Trækonstruktionen er udviklet særligt med henblik på højhuse. Byggeriets facade bliver beklædt med en terrakotta tegl i en farvepalette, der matcher de historiske omgivelser.

dimensionerne, og hvordan udtrykket er. Men der er ikke nødvendigvis så lang vej fra at arbejde med beton til at arbejde med træ konstruktivt. Mange af teknikkerne, når det handler om produktionsteknik og modulære systemer, kan vi næsten overføre. Der er det ikke nødvendigt at spole tiden helt tilbage.

TUBE IN TUBE-SYSTEMET

Træsystemet er lavet i LVL (Laminated Veneer Lumber), en krydsfiner søjlebjælke konstruktion i meget kraftige dimensioner. På spørgsmålet om arkitekturen bliver mere kasseagtig i de her træsystemer, forklarer Kristian Ahlmark: – Ikke som sådan. Jeg kan godt se det, ift. hvad du kan med formstøbt beton, hvor du sådan set kan lave præcis det formæssige udtryk, du vil. Det kan man selvfølgelig ikke med træ. Træ er jo groet og har dermed iboende karakteristika, som man er nødt til at respektere. De retningsbestemte fibre er eksempelvis enormt gode til et søjle-bjælkesystem eller bindingsværkprincip. Træ kan også sagtens være svungen eller organisk – bare man arbejder med og ikke imod materialets egenskaber. Tænk bare på tempelkonstruktioner i Østen, eller de 7’er stole mange af os har stående omkring spisebordet. Her viser træet sine overlegne egenskaber til at kombinere lethed, styrke og taktilitet. I Rocket & Tigerli er der nogle begrænsninger i det anvendte Tube In Tube-system, som basalt set er to konstruktive rammer - den ene inden i den anden. Eksempelvis hvor langt der kan være imellem de to rammer for at afstive konstruktionen som sammenbindes af dækkene. Men det er i høj grad et spørgsmål om dimensioner, siger arkitekten: – I Rocket & Tigerli ligger bæringen delvist i facaden. Vi ville gerne vise det konstruktive princip

i husets udtryk, så man får en vis ærlighed og kan aflæse tektonikken i facaden. Derfor har vi indarbejdet det som en del af det arkitektoniske udtryk. Enkelte steder bryder vi så rammen og lægger bæringen lidt dybere ind for at kunne skabe nogle dobbelt høje rum osv. Ved traditionelt ”curtain wall” højhus byggeri hænger man facaden på huset efterfølgende og kan således tilføje et lag uafhængigt af bygningens konstruktive principper.

du på transport og løft. Træet er nemt at forarbejde på byggepladsen. Og det har gode taktile egenskaber, det er rart at røre ved og dufte til, siger Kristian.

– Men i forhold til det kasseagtige er det i høj grad bygningens fysik, der er afgørende. Når man bygger højt, handler det i høj grad om at minimere materialeforbruget. Og her giver det naturligvis mening at bruge materialet optimalt. Hvilket også er gældende for beton og stål.

– Vores bygherrer bliver f.eks. de første til at gøre det. Du kan ikke trække på erfaringer på et lignende byggeri. Du skal selv ud og afsøge, hvad der virker. Det er klart, at der løber man jo som bygherre altid en risiko, når man prøver at flytte på dagsordener. Men derudover er det en oplagt mulighed for et land som Danmark at prøve at komme ind og spille med på den bane.

UDFORDREDE RAMMERNE

En af grundene til, at SHL vandt konkurrencen var, fortæller Kristian Ahlmark, at de udfordrede rammerne. I masterplanen var foreskrevet et tårn, som var en del af en lavere karrebebyggelse. – Vi valgte at skære karrebebyggelsen op i fire individuelle bygninger. Det var der flere grunde til, at vi gjorde – både for dagslyset og et bedre bymiljø. Men også for at vurdere byggesystemet. Tube IN Tube, som vi bruger i tårnet, er måske ikke det mest gavnlige i de lave bygninger. Det må man vurdere løbende, og vi arbejder også med hybride systemer i delvis træ og beton.

HVILKE UDFORDRINGER ER DER?

– Man kan finde på mange udfordringer, men vi mener selvfølgelig, at fordelene så klart op hæver dem, ikke mindst set ift. den umiddelbare miljøbelastning. Både træets evne til at indkapsle CO2, at det et lettere byggemateriale - og derved sparer

I et projekt i Rocket & Tigerli-størrelsen vil der skulle betrædes nyt land, både hos bygherrer og forsyningskæder og i den danske lovgivning om brand, mener Kristian Ahlmark:

TRÆ ER IKKE LÆNGERE KUN ALTERNATIVET

Her i foråret har Kristian Ahlmark afleveret seks konkurrencer, som alle har været træbyggeri i forskellige skalaer: – Tidligere når vi præsenterede træ som byggesystem, havde vi det gerne med som et alternativ for at vise, at vi kunne gøre begge ting. Nu er det noget, som vores entreprenører gerne vil være med til at skubbe på. Til trods for at de af naturlige årsager ikke har den store erfaring endnu. Men de kan se, at det er de nødt til at få, hvis de vil være med i tiden fremover. Vi skal tænke de cykliske baner ind. Her kan vi tage facaden af og skille træet ad. Vi har ikke flere materialer at bruge på jorden, så dem vi bruger, dem skal vi kunne genbruge.

ANNONCE

TRÆ I ARKITEKTUREN

Børn trives i sunde træhuse Det er på mange måder et foregangsbyggeri i CLT. Det er for det første et rart træhus, der danner ramme om en flok heldige børnehavebørn i Gladsaxe. Dernæst er byggeriet også på positivlisten, når det handler om verdensmål, træ i byggeri og effektive byggeprocesser i såvel nybyggeri som renovering.

Fotos af Jens Lindhe

an kan sagtens se, at det er en gammel gård, der er blevet transformeret til en moderne børnehave og med stor respekt for både historie og fremtidens krav til grønt og bæredygtigt byggeri. Børnehaven oser af atmosfære og trivsel, og det kan i høj grad tilskrives det partnerskab mellem kommune, arkitekt, entreprenør og leverandør, der på det skærmede område ved Gladsaxe Ringvej har realiseret et byggeri, der lever op til ni af sytten verdensmål – herunder anvendelse af træ i stedet for beton til nye konstruktioner.

Det er så oplagt, at indtænke de klimamæssige — fordele ved træ, fordi det også giver trivselsmæssige fordele. Det er især oplagt, når vi har at gøre med institutionsbyggeri, hvor børn, unge og ældres sundhed i et godt indeklima skal vægtes højt, siger direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark.

NEMT OG LET

CLT Denmark har leveret konstruktionsmaterialer i svanemærket krydslamineret tømmer, som er godt på vej til at blive en standard i byggeriet under navnet CLT. CLT Denmark leverer faktisk det eneste konstruktionsmateriale, der findes på det danske marked med Svanemærke. Grønnegården er altså et foregangsbyggeri i forhold til den grønne dagsorden og i forhold til at fremvise fordelene ved at anvende det CO2-venlige CLT i stedet for mere klimabelastende konstruktionsmaterialer. Nemt og let er nok kodeordene, når vi taler om — CLT. Det er nemmere, for når elementet først er sat, ja så er det sat. Så skal det ikke udtørres eller tilpasses på anden vis. Det er nemt og håndterbart og giver en effektiv byggeproces, siger Per Thomas Dahl, og fortsætter: Træ er cirka fem gange så let i kilo som beton. — Det betyder mindst fem gange færre transporter altså færre logistisk udfordrende leverancer. Dernæst kan det meget nemmere løftes på plads uden brug af kæmpemæssige kraner. Det gør det hånterbart på byggepladsen, og det giver en kortere byggetid, siger Per Thomas Dahl der vurderer, at der kan skæres

CLT Massivtræselement 100mm, Træisolering 300mm, Træfiber vindplade 40mm, Træforskalling, Bræddebeklædning

adskillige uger af byggetiden, som betyder meget i forhold til økonomi og mandskabsforbrug.

OVERFLADE MED VISUEL KVALITET

I Børnehuset Grønnegården har man overvejende valgt CLT i overflader, der er egnet til at stå synlige med de visuelle kvaliteter som kendetegner træ. Overfladerne er flere steder bejset i nuancer, som visuelt er med til at fremhæve træet, og det bidrage også til at berige den rumlige oplevelse. CLT kan anvendes nøjagtig som beton. Træet kan fremstå synligt og fremhæve sin visuelle kvalitet, akkurat som beton eller mursten. Og CLT kan beklædes med f.eks. skærmtegl eller trælammeller - her er der lige så mange muligheder, som ved andre konstruktionamaterialer.

www.wooden-drawers.dk Din adgang som B2B kunde til vores store sortiment af træskuffer, beslag, LED belysning samt overflade- og reparationsprodukter. Opret dig som kunde i dag, og få gratis tilsendt en prøveskuffe samt vores katalogmateriale.

Unitpartner ApS

Messingvej 1 E, 8940 Randers SV Tlf. 8937 7777 Mail: kundeservice@unitpartner.dk

ANNONCE

TRÆ I ARKITEKTUREN

Projekt Ö i Finland designet af Aleksi Hautamäki er blevet tildelt prisen Green Good Design. Anvendt produkt Luna Panel System beklædning og Luna SHP PF3 40

Bergsten Timber A/S – officiel partner på det danske marked Lunawood ThermoWood® genforbinder natur og bymiljø.

om officiel brandpartner for Lunawood på det danske marked ser Bergsten Timber ind i flere og bedre muligheder for at servicerer kunderne med tilpassede Thermowood® løsninger til både store og små træbyggerier og projekter. – Lunawood er verdens største og førende producent er Thermowood og da vi har samarbejdet med dem siden 2011 har vi et indgående kendskab til hinandens virksomheder; udtaler direktør Jan Ipsen. Lunawoods bæredygtige ThermoWood® produkter bliver designet og produceret i Finland med mere end 20 års stærk professionalisme giver Lunawood inspiration samt vejledning til bæredygtig arkitektur gennem et verdensomspændende netværk af partnere. Lunawood har et stort sortiment af færdigforarbejdede profiler, som kan leveres direkte fra Finland. Kombineret med Bergsten Timbers langvarige partnerskab med Protræ om forarbejdning af træprofiler i Danmark ser man ind i øget udbud af va-

rer, med meget stor fleksibilitet og med mulighed for at levere specifikt efter kundens ønske. – Med vores stærke projektteam og tætte samarbejde med både arkitekter, rådgivere og trælaster i Danmark, ser vi det at være brand partner som det perfekte ægteskab mellem to progressive virksomheder, der arbejder intensivt for at øge brugen af træ i byggeriet, afslutter direktør Jan Ipsen.

100% FRA CERTIFICEREDE LEVERANDØRER

Historien om Lunawood tager udgangspunkt i bæredygtige råmaterialer – nordisk fyr og gran fra certificerede leverandører. Træet stammer fra bæredygtigt forvaltede nordiske skove. Den gennemsnitlige transportafstand er kun 235 km, hvilket øger gennemsigtigheden i forsyningskæden.

0% KEMIKALIER – STYRKEN I VARME OG DAMP

Lunawoods gift-og kemikaliefrie thermomodificeringsproces anvender udelukkende varme og damp til at forbedre og styrke træets naturlige egenska-

ber permanent – fra ende til anden. Lunawoods varemærkebeskyttede ThermoWood® produkter produceres med en patenteret thermomodificeringsproces, der årligt revideres og overvåges af en uafhængig tredjepart. Den helt gift- og kemikaliefrie thermomodificeringsproces gør ThermoWood® til et virkeligt bæredygtigt, holdbart, stabilt og naturligt smukt produkt, der er dekorativt som både inden- og udendørsbeklædning i alle klimaer. Lunawood er medlem af International Thermowood Association og producerer ægte ThermoWood®.

LANGSIGTET CO2-LAGRING KOMBINERET MED NORDISK DESIGN

Lunawood ThermoWoods lange livscyklus betyder, at ThermoWood® kan fungere som CO2-lager fra generation til generation. En kubikmeter Lunawood lagrer over fem gange så meget CO2 fra luften sammenlignet med CO2-udledningen fra produktionen. Lunawood er den første træleverandør på markedet, der har udstedt officielt EPD-dokument. Samtidigt med at træ fungerer som CO2-lager, så giver træ et sundt indendørs- og udendørsklima.

TRÆ I ARKITEKTUREN

Luna Triple har modtaget Architecture Masterprize 2011 i kategorien Bæredygtige produkter. Luna Triple 32x140 anvendt i House Sensu

Takket være thermomodificeringsprocessen er Lunawoods produkter rene, sikre og hygiejniske til indendørs brug – selv til allergikere, der ellers kan opleve reaktioner relateret til træ og træprodukter. Den totale emission fra Lunawood ThermoWood® er betydeligt lavere end emissionen fra ubehandlet træ.

ANNONCE

Lejlighedskompleks i Els Brisoleis i Spanien. Anvendt produkt Lunawood SHP42x42 lægter. Arkitekt NEAR by Joaquin Anton for LOVHOMS Foto af Simón Garcia

LUNAWOOD KOLLEKTION – TIL MODERNE NORDISK DESIGN

Lunawoods kollektion indeholder et bredt udvalg af fer og not profiler til beklædning og paneler, lægter til dekorative trækonstruktioner og terrassebrædder med skjult montering. Lunawoods kollek-

tion er baseret på skandinavisk design kombineret med ThermoWoods gode tekniske egenskaber. Alt sammen for at imødekomme den moderne arkitekturs behov. Det er designet og udviklet i Finland i tæt samarbejde med internationale fagfolk.

LET VEDLIGEHOLD OG NATURLIG GRÅLIG PATINA

Lunawood produkter behøver ingen overfladebehandling for at kunne modstå tidens gang og forskellige vejrforhold. Det betyder, at Lunawoods produkter er et fornuftigt valg både ud fra et omkostnings- og bæredygtighedsperspektiv. Dette gælder når de er installeret og monteret korrekt i forhold til Lunawoods officielle installationsinstruktioner. Thermomodificeringsprocessen giver Lunawoods produkter en helt særlig brun nuance og en naturlig vejrbestandighed under alle vejrforhold uden nedbrydende partikler og kemikalier. Den brune nuance vil dog falme over tid på grund af påvirkningen fra sol, vejr og vind. Når det sker, vil træet gradvist blive gråt. Den grå farve kan variere fra platinsølv til en lysere rustik tone afhængigt af konstruktionen og de vejr- og klimaforhold, træet udsættes for. For at bevare den originale brune nuance er det nødvendigt at overfladebehandle produkterne med en pigmenteret UV beskyttende træolie.

Lunawood bliver naturligt sølvgråt over tid når det udsættes for UV-lys. Arkitekt Mariá Castelló Martinez

ANNONCE

TRÆ I ARKITEKTUREN

Portal til unikke naturoplevelser Tømmer og planker, som indgår i de bærende konstruktioner, er produceret af Rold Skovsavværk A/S, der har mange års erfaring i at producere store dimensioner.

ebildporten fungerer som indgangsportal for besøgende i Rebild Bakker og Rold Skov, der er et af de mest populære udflugtsmål i Nordjylland. Her kan vandrere og andre naturelskere blive klogere på området og få inspiration til at udforske de ældgamle, imponerende bøgetræer og lyngklædte bakker. Besøgscentret, som efterhånden er blevet et vartegn for området, er designet af tegnestuen CEBRA, der har skabt en skulpturel struktur i råt træ. Mødet med bygningen skal opleves som en gåtur gennem skoven, hvor man betragter det kaotiske netværk af grenenes krydsende linjer – og indånder den friske duft af træ. Alt råtræet er fældet lokalt i den del af Rold Skov, der tilhører Lindenborg Gods A/S. Det er efterfølgende opskåret på Rold Skov Savværk A/S til tømmer og planker i dimensionerne 300x300mm og 150x300mm og indgår i de bærende konstruktioner. Rold Skov Savværk A/S har mange års erfaring i at håndtere store dimensioner og er desuden en del af Lindenborg-koncernen.

VÄLKOMMEN TILL

Nordens största mötesplats för industriell träbearbetning och samhällsbyggande i trä 30 AUG – 2 SEP 2022 · SVENSKA MÄSSAN, GÖTEBORG Läs mer och registrera dig på traochteknik.se

SÅGVERK OCH TRÄBEARBETNING

INTERIÖR OCH SNICKERIER

ARKITEKTUR OCH SAMHÄLLSBYGGNAD

Teknikscenen med fokus på de smartaste lösningarna - både inom produktion och verktyg

Wood-Fusion-scenen med fokus på framtidens interiör, snickeri, beslag och möbelindustri.

Bygga i trä-scenen med fokus på design, byggnad och konstruktion i ett flexibelt och klimatsmart material

200+ UTSTÄLLARE

50+ SEMINARIER

7000+ KOLLEGOR

ANNONCE

TRÆ I ARKITEKTUREN

Husk akustikken, når træbyggeriet skyder i vejret Træ rummer mange fordele for et mere bæredygtigt byggeri. Til gengæld giver letvægtsmaterialet akustiske udfordringer, påpeger akustiker og teamleder for rum- og bygningsakustik i Sweco, Søren Vestbjerg Andersen, som dog mener, at udfordringerne kan løses.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Moelven

oligbyggeriet i Danmark har historisk set overvejende været baseret på bærende konstruktioner i træ, indtil betonelementbyggeriet overtog– og vi for en periode lagde naturens smukkeste byggemateriale på hylden. Nu er træet på vej frem igen pga. dets mange kvaliteter og store potentiale. Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco er en af Nordens mest erfarne rådgiver om træbyggeri og råder over en nordisk ekspertgruppe

med erfaringer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Et af specialeområderne er akustik, hvor akustiker og teamleder for rum- og bygningsakustik i Sweco Danmark Søren Vestbjerg Andersen sidder med.

et design eller en dekoration. Men også træ som et mere bæredygtigt alternativ til konventionelle konstruktioner i beton og stål i etagebyggeri til boliger og erhverv, siger Søren Vestbjerg Andersen og fortsætter-

– Vi oplever, at flere og flere bygherrer i Danmark ønsker at bruge træ i deres projekter. Både indretningsmæssigt hvor træ de senere år har vundet indpas i form af akustikbeklædninger og rumdelere, som integrerer den støjdæmpende funktion i

– Generelt er den gode akustiske oplevelse, at du træder ind i et rum og mærker en samhørighed mellem det arkitektoniske udtryk i samspil med øvrige indeklimafaktorer som lys, luft og temperatur. Mange vil opleve, at akustikken i et træhus er be-

TRÆ I ARKITEKTUREN

ANNONCE

hagelig. Det handler ikke alene om selve kvaliteten af lyden, men om helhedsoplevelsen af rummet. Til gengæld vandrer lyden lettere mellem etager og rum i en let træbygning, hvilket er en udfordring, der kræver stor opmærksomhed.

TÆNK AKUSTIK IND FRA STARTEN

Både lydisolation i etageadskillelser og vægge og flanketransmission mellem tilstødende bygningsdele skal håndteres, når der bygges med bærende konstruktioner i træ som f.eks. med CLT (krydslamineret træ) eller skeletkonstruktioner med konstruktionstræ og limtræ. Der er nemlig en meget direkte sammenhæng mellem, hvor meget et materiale vejer, og hvor modstandsdygtigt det er overfor transmission af lyd. Som et meget let materiale har træ en udfordring, mens eksempelvis beton, som et fem gange tungere materiale, naturligt har en meget bedre lydisolation. Men akustikudfordringerne i træprojekter kan løses, forklarer Søren Vestbjerg Andersen. Enten ved at tilføre vægt til gulvdækket med påstøbt beton, ler, sand eller grus eller ved at anvende gulvopbygninger, lofter o.l., som er afstemt til at fungere optimalt i samspil med de lette konstruktioner. Han henviser til Mjøstårnet i Norge, der er et af verdens højeste træbygninger med bærende konstruktioner i træ, hvor Sweco har stået for projektering af b.la. akustik og brandsikring. – Med sine 85 meter og 18 etager er Mjøstårnet bygget op omkring en gitterkonstruktion, der kan sammenlignes med en lodretstående bro, hvilket giver optimal stabilitet. De øverste etager har etageadskillelser i beton, og huset står på et betonfundament, der sikrer, at den lette konstruktion ikke svajer i vinden samtidig med, at betonen tilføjer en masse, som udnyttes til bedre akustisk isolering mellem lejlighederne, som er placeret øverst i bygningen, siger han og slutter af: – I andre projekter arbejder vi indvendigt med at sikre mest muligt synligt træ som et arkitektonisk element, hvilket stiller store brandtekniske og akustiske krav. Nøglen til at sikre et godt lydmiljø er en integreret designproces med tidlig involvering og tæt samarbejde mellem konstruktører, brandrådgivere og akustikere. Samt at vi kan trække på projekterfaringen fra vores kollegaer i Norden til danske træbyggerier.

ANNONCE

TRÆ I ARKITEKTUREN

Vægrammer rejst i stueplan som nu enten kan lukkes med tagmoduler, eller pålægges dækmoduler til 2. plans byggeri.

Succes med råhuse som samlesæt PEFC™-certificerede vægrammer, dækmoduler og tagmoduler fra Palsgaard Spær kan leveres som et samlesæt på byggepladsen og bruges i stigende grad til især rækkehuse og enfamiliehuse i både et og to plan. Men hvorfor vælge fabriksfremstillede byggemoduler fra Palsgaard Spær?

Vi vil gerne gøre det fedt at bygge i moduler, lige fra arkitekten sætter de første streger, til bygninger står samlet. Nogen vil måske blive overraskede over, hvor mange muligheder vores produkter kan give. Vi vil gerne med ind i processen hurtigst muligt, så vi kan bruge al vores ekspertise og erfaring til at udvikle den helt rigtige løsning til det enkelte projekt, siger Thomas Hansen.

er rejses hurtigt et råhus på grunden. En funkisvilla kan ofte rejses af vægrammer og lukkes med tagmoduler på en enkelt arbejdsdag. Et andet eksempel kunne være seks rækkehuse i et plan, som typisk kan rejses på et par dage - alt efter størrelse og kompleksitet.

PALSGAARD SPÆR ER EN DEL AF NORDIC WOOD INDUSTRIES

Et råhus giver en god totaløkonomi. Meromkostningen ved at bestille moduler som halvfabrikata indhentes på byggepladsen, fordi råhuset kan samles hurtigere. Vægrammerne leveres færdige med vindplade og forberedte til døre og vinduer, hvilket forkorter byggeprocessen mærkbart og giver et hurtigere flow i hele byggeprocessen. Tagmodulerne ankommer til byggepladsen med første lag tagpap og forberedt til nem indblæsning af isolering, hvis det ønskes. Når byggeriet lukkes hurtigt, reduceres risikoen for fugt, og man kan derved opnå et mere optimalt træhusbyggeri. Modulerne ankommer i sektioner fra fabrikken og rejses eller løftes hurtigt på plads, hvilket også minimerer byggepladsspild og oprydning. Alle produkter kan bruges samlet eller enkeltvis uden begrænsninger. Det samme gælder for andre Palsgaard Spær produkter, som for eksempel PosiJoist bjælker™ eller alle træspærtyperne.

Palsgaard Spær er en del af koncernen Nordic Wood Industries, der er en af Danmarks førende producenter og leverandører af træbaserede materialer og præfabrikation til bæredygtigt byggeri i Danmark og udvalgte lande i Nordeuropa.

Montage af tagmoduler i store sektioner, som hurtigt lukker råhuset.

Kunden kan altså frit vælge mellem alle de løsninger, der tilbydes i produktkataloget. Thomas Hansen, som er projektsælger hos Palsgaard Spær fortæller: – Derudover er der jo også det bæredygtige aspekt, da træ er et bæredygtigt byggemateriale. Vores produkter er træbaserede og PEFC™-certificerede.

Palsgaard Spærs vægrammer og dækmoduler klar til montering af installationer og isolering.

I NÆSTE UDGAVE AF BYGGERI+ARKITEKTUR SOM UDKOMMER 13. JUNI – har vi fokus på stærke kvinder der med holdinger og drivkraft sætter deres tydelige præg på arkitekturen i Danmark

Sofie Willems og Joan Raun, Spektrum Arkitekter

Harpa Birgisdottir fra BUILD

Med en ambition om at gøre en forskel via arkitekturen er arkitekterne i Spektrum Arkitekter, Joan Raun og Sofie Willems, optaget af projekter, der øger livskvaliteten.

Harpa Birgisdottir fra BUILD har stærkt fokus på her-og-nu-emissionen i byggeriet – det haster, hvis vi skal undgå de værste klimakatastrofer, men heldigvis er byggeriet og arkitekterne lydhøre, fortæller hun.

ANNONCE

TRÆ I ARKITEKTUREN

Stor interesse for træ:

Klimaloven giver travlhed hos Taasinge Elementer Udfordringer med brandsikkerhed og lydisolering er løst – og vejen for endnu mere træ i byggeriet er dermed banet.

Tekst af Frank Ulstrup

2023 indfases nye krav i bygningsreglementet til bygningers samlede klimaaftryk – herunder aftrykket fra selve byggeprocessen. Og det kan mærkes – ikke mindst hos Taasinge Elementer der siden 1971 har produceret og monteret præfabrikerede tag- og facadeelementer i træ. – Vi har oplevet en stigning i efterspørgslen på komplette løsninger i træ på mellem 20 og 30 % indenfor de sidste år par år, fortæller kommerciel direktør, Ole Hybel. Og årsagen er indlysende, tilføjer han: – Ud over, at vi har 50 års erfaring med præfabrikerede træelementer, så handler det selvfølgelig om, at træ ikke er til at komme udenom, når CO2 udledningen fra byggeriet skal reduceres. Det er både bygherrer, entreprenører og rådgivere bevidste om, så vi modtager rigtig mange forespørgsler, lyder det.

UDFORDRINER RYDDET AF VEJEN

Udover sårbarhed for fugt, har forhold vedrørende brandsikkerhed og lydisolering været de traditionelle hurdler, når det kom til komplette byggerier i træ. Men med det store fokus på udvikling af grønne løsninger, er der fra rådgivernes side arbejdet rigtig meget med de to sidstnævnte: – Det betyder, at vi nu kan levere et komplet og meget klimavenligt råhus i træ. Det eneste, vi ikke kan erstatte med træ, er faktisk fundamentet, som dog kan slankes ganske betragteligt, når der er tale om lette byggerier, siger Ole Hybel.

KONTROLLERET PRODUKTION

En del af forklaringen på den stigende efterspørgsel, skal formentlig også findes i de miljømæssige fordele, som fabriksfremstillede, fuldisolerede elementer med indbygget dampspærre, tilbyder. Her er det væsentligste, at materialerne

ikke udsættes for fugt, og at de leveres helt indpakkede til byggepladsen: – Dermed er der i mange tilfælde slet ikke behov for efterfølgende udtørring af byggeriet. Dertil kommer også, at man med lette elementer kan klare sig med meget mindre udstyr, og at byggeriet kan lukkes meget hurtigere. Det er alt sammen med til at reducere CO2-udledningen og bidrage til et endnu grønnere klimaregnskab, lyder det fra Ole Hybel.

Enestående håndværk Eg Toscana Chevron fra Trækompagniet Designet i samarbejde med designer Anne Louise Due de Fønss

TRÆKOMPAGNIET E K S K L U S I V E

T R Æ G U L V E

Showroom Buddinge Hovedgade 321 2880 Bagsværd Telefon 44 44 16 20 Web www.traekompagniet.com

TRÆ I ARKITEKTUREN

LÆSERSERVICE

Bergsten Timber Tlf.: +45 56 63 00 17 www.bergstentimber.dk Side 8-9

Træinformation Tlf.: 45 28 03 33 www.traeinfo.dk Side 3

KOLOFON CLT Denmark Tlf.: +45 61 95 33 54 www.clt-denmark.dk Side 6

Trækompagniet tlf.:+45 44 44 16 20 www.traekompagniet.com side 17

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Tlf: +45 31 40 75 03 Skribent Morten Bøcker Malene K. Holm Frank Ulstrup Mikkel Weber Sandahl

Palsgaard Spær Tlf.: +45 75 77 51 55 www.palsgaardspaer.dk Side 14

Taasinge Elementer Tlf.:+45 62 22 54 55 www.taasingeelementer.dk Side 16

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Rold Skov Savværk Tlf.: 99 40 40 60 www.roldskov.dk side: 10

Sweco Danmark A/S Tlf.: 45 72 20 72 07 www.sweco.dk Side 12-13

Schmidt/ Hammer/ lassen Architects Tlf.: 45 70 20 19 00 www.shl.dk/dk Side 4-5

Trä og Teknik Tlf.: +46 (0)31-708 80 00 www.traochteknik.se Side 11

Unit-Partner Tlf.: +45 89 37 77 77¨ www.unitpartner.dk Side 7

Multimedie Designer Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk Forside Venligst udlånt af Taasinge Elementer Mediekonsulent: Annette Sindal Kristensen annette@byggeri-arkitektur.dk Tlf: +45 31 21 26 28

Udgiver MEDIAXPRESS A/S Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk