Faguddannelserne skal give et grønt mindset

Hvad betyder bæredygtighed og grøn omstilling for, hvilke kompetencer de udøvende håndværkere skal have fremover og for indholdet af erhvervsuddannelserne. Det har Byggeriets Uddannelser kigget nærmere på, fortæller dir. Louise Pihl.

Dygtige faglærte er kernen i byggeriet, og de unge som vælger erhvervsuddannelserne har en stor mulighed for at være med til at præge fremtidens bæredygtige byggeri. Den bæredygtige dagsorden rykker sig hurtigt, og det har selvfølgelig også betydning for faguddannelserne.

– Et grønt mindset helt centralt, siger Louise Pihl, direktør i Byggeriets Uddannelser. Det kan hun se ud fra to store analyser af, hvad bæredygtighed og grøn omstilling betyder for uddannelserne inden for byggeog anlæg. Målet med analysearbejdet var at finde ud af, hvilke kompetencer de udførende håndværkere fremover skal have, og hvilke behov håndværkerne skal efteruddannes til.

– Selvom om man måske ikke alle steder i branchen i dag oplever, at grøn omstilling og bæredygtigt byggeri fylder, så kommer det. Kravet i bygningsreglementet om, at man skal regne på, hvor stort et CO2-aftryk et byggeri har, har allerede nu stor betydning for virksomhederne i branchen, og det kommer til at betyde meget for arbejdet fremadrettet. Man skal simpelthen have viden om, hvordan kan vi bygge, så vi belaster miljøet mindst muligt og generelt have en forståelse for, at det man gør, påvirker miljøet.

Nye AMU-mål Lige nu bliver der kigget ind i erhvervsuddannelsernes indhold, og samtidig bliver der udviklet AMU-mål til grøn omstilling.

– Det forventer vi os faktisk en hel del af, og at der kommer en efterspørgsel fra virksomhederne. Især de mange virksomheder, der bygger på certificerede byggerier som Svanemærket og DGNB, fordi her stilles der krav til, hvordan man skal agere som håndværker. Det kan AMU-kurserne være med til at bakke op om og give håndværkerne de kompetencer.

Tværgående fokus I Byggeriets Uddannelser kan de se, at de kompetencer, der bliver brug for, går på tværs af uddannelserne, siger Louise Pihl:

– Der skal endnu mere fokus på samarbejde og sikkerhed. Farlige stoffer, støv, støj og vibration. Det gælder for affaldshåndtering. De udøvende håndværkere skal f.eks. kende affaldshierarkiet og vide, hvorfor skal man sortere og hvad kan genbruges.

– Og så skal de vide noget om at bygge energieffektivt, for selve byggeprocessen kræver jo også meget energi, så hvordan laver man en byggepladsindret- ning, og hvordan får man adfærd på byggepladsens, så man bruger mindst muligt energi.

Dokumentation er også en opgave, de skal kunne tage fat på, mener hun:

– Det er ikke lærlingene, som har ansvaret for dokumentationen, men de skal kunne bistå deres mester i at lave den digitale dokumentation, der kræves, når man bygger bæredygtigt.

– Derudover er hele dimensionen af materialekendskab. Alle skal kende til, at alle materialer i dag har fået EPD’er, altså en produktvaredeklaration, der siger noget om deres miljøpåvirkning.

De skal også vide noget specifikt om materialerne inden for deres eget fagområde. Eksempelvis træ og nye biogene materialer, som tømrerne og murerne typisk vil komme til at arbejde med.

Et grønt mindset ved noget om:

• materialer og nye biogene materialer

• fugt og indeklima

• genanvendelse

• affaldssortering

• energieffektivitet

• sikkerhed

Ud i praktiklokalet Selvom dagsordenen med bæredygtigt byggeri flytter sig hurtigt, er det ikke en kæmpe omvæltning. Meget gør man allerede, siger Louise Pihl:

– Det, som især er vigtigt er at tænke anderledes og være opmærksom. Alt er jo ikke spritnyt, men bliver bare skærpet.

– Og så kan der være nye ting, man skal lære, hvis eksempelvis tømrere skal til at bygge i højden med CLT-træ eller med moduler af biogene materialer, så skal de have nogle nye kompetencer.

Lige nu kigger de faglige udvalg på, hvordan man kan justere erhvervsuddannelserne, og det nyt indhold skal helst tages med ud i praktiklokalet. For en af de ting analysen på træfagenes uddannelse viste fra interviews med - og spørgeskemaer til en masse lærlinge var, at de på ingen måde havde lyst til, at det skal være teoretisk undervisning i et lokale, hvor de skal sidde og høre om FN’s verdensmål eller lave beregninger, fortæller Louise Pihl:

– Det er hverken deres eller uddannelsernes behov. Det handler rigtig meget om, at de får en praktisk forståelse. Så alt, hvad der overhovedet kan, skal flytte ud i praktiklokalet, hvor man kan få lov til at røre ved tingene. Det er noget af det, vi nu øver os i at få beskrevet, så undervisningen ikke går ind i et teorilokale. Det er meget vigtigt.