Hjemme hos Shahbaz Aslam

Tekst og foto: Flemming Falkenberg

Hvor kommer du fra?

- Jeg er født i Odense. Mine forældre kom hertil fra Pakistan som gæstearbejdere i de glade dage i 1968. De følte sig meget velkomne. Danskerne var venlige og gæstfrie. Folk var også nysgerrige, for der var ikke så mange mørke i huden.

- Jeg er gået i dansk skole og legede med danske kammerater, og jeg voksede op i Munkebjergkvarteret. I teenageårene var jeg optaget af mange former for sport - karate, judo, fodbold, og så dyrkede jeg Bruce Lee-film. Det var sådan omkring 1990.

- En dag fortalte en kammerat, at han havde fået bank. Så blev jeg først sur og ville finde ham, der havde slået, og give ham tæsk. Men det var lidt underligt, for jeg fik at vide, at han var lille fyr. Så fandt jeg ham, og vi faldt i snak. Det viste sig, at den lille fyr var polak - og så var han bokser. Og ikke bare bokser, men dansk mester inden for ungdomsrækkerne. Så gjorde han noget banebrydende for mig: Han tog mig med til boksning. Vi blev nære venner og snakker stadig om det i dag.

Hvornår kom du til Vollsmose?

- Her begyndte mit eventyr med Vollsmose og boksning. For mig var boksning meget forskellig fra de andre sportsgrene, jeg havde prøvet. Allerede første gang kunne jeg mærke fællesskabet. Den anerkendende opmærksomhed. Uanset religion og hudfarve. Der var en respekt overfor andre, som jeg ikke har følt andre steder.

- Jeg følte mig virkelig velkommen fra det første møde. Og så kom det grænseoverskridende øjeblik, da jeg første gang fik handskerne på, mærkede præcisionen, hvordan slaget sættes, og du bare kan fyre igennem. Adrenalinen stiger.

- Jeg havde aldrig før prøvet kræfterne af på den måde. Jeg fandt ud af, hvor

Jeg følte mig virkelig velkommen fra det første møde. Og så kom det grænseoverskridende øjeblik, da jeg første gang fik handskerne på, mærkede præcisionen, hvordan slaget sættes, og du bare kan fyre igennem. Adrenalinen stiger stærk jeg egentlig var. Fik lov til at slå igennem og få ros for det. 15 år gammel. Træne et stykke tid. Første kamp mod rapperen Al Agamis lillebror Josef. At gå op i ringen er noget helt andet end at træne. Folk hepper. Man skal kontrollere nerverne. Og så er der spændingen ved at komme op i ringen. Men først og fremmest skal du bruge hovedet. Ramme og undgå selv at blive ramt, og derfor er det alt afgørende, at du lærer at bruge benene.

- Du skal også disponere kræfterne, hvis du skal holde til alle runder. Så at udvikle sig til en god bokser kræver hele mennesket: de unge lærer at bruge deres kræfter og selvkontrollen, at du lærer at styre dit temperament.

Hvordan ser du på inddragelse af forældre?

- Mange kvinderne er der hele tiden. Det kan tit gå galt for de unge, hvis forældrene ikke er støttende i børnenes fritidsaktiviteter og hepper på dem. Det halter nogen miljøer.

- Nogle forældre kan sige: “Jeg har ikke tid” eller “Jeg bryder mig ikke om boksning”. Man skal være god rollemodel for sine børn. Hele vejen igennem og fra de er små. Uanset hvilken fritidsinteresse barnet har.

- Det er nemmere at begynde, mens børnene er små. Hvis et barns udvikling afspores, bliver det svært at rette op senere. Hvis børn bliver afsporet, inden de bliver teenagere, er det hårdere at gøre indsats, som ofte er specialpædagogisk og dyrt for samfundet. Derfor er det vigtigt, at skoler også bakker op om sporten.

Hvordan samtaler vi bedre på tværs af forskelle?

- Det er grunden til, at vi i Vollsmose Boxing gør meget ud af dannelse. Det er afgørende som menneske at tro på sig selv. Højne selvværdet. Sporten kan hjælpe unge til bedre at hvile i sig selv. Du lærer også at kontrollere dig

Hjemme hos..

“Hjemme hos…” er en interviewserie i Vollsmose Avisen af Flemming Falkenberg.

Som en slags besøgsven er Flemming “hjemme hos” mennesker med forskellig baggrund i den dejlige og mangfoldige bydel, som Vollsmose er.

Interviewserien skal vise, at Vollsmose er en tværkulturel bydel, og at det i høj grad er fremkommeligt med en smule venlighed, imødekommenhed og en smule omsorg.

Hvert interview skal være et vindue ind i en kulturel baggrund, der kan føre til at åbne for forståelse og mere samvær på tværs af kulturer.

Flemming har tidligere arbejdet ved Vollsmose Kulturhus. Og ellers har han mødt mange mennesker i de otte år, han har boet i Vollsmose.

Som “hjemme hos’er” får du fire spørgsmål:

1. Hvor kommer du fra?fortæl din historie selv, og det kan bruges i deres senere liv i samfundet.

2. Fortæl om Danmark og danskere? Hvordan var dit kulturmøde?

- Vi er vedholdende med de her mål. Det skal lykkes. Jeg kan være ret stædig. Og det er vigtigt for mig, fordi alternativet kan være, at et stort talent ender i en forkert løbebane eller kriminalitet.

- At tale sammen afhænger af, hvordan ledere snakker med hinanden. Det gælder også politikere. Medierne har meget magt. Religiøse ledere i de almene boligområder har magt. Jeg mener derfor, at de også har et ansvar, hvad angår deres vejledning i religionen.

- Man skal ikke docere, hvem der er rigtige eller forkerte - uanset hudfarve, kultur eller religion. Ingen er større end andre. Så har man misforstået de grundlæggende værdier i religionerne, og ærer særlige traditioner mere end det oprindelige budskab.

- Som jeg har forstået Is-

3. Hvordan er din hverdag? - Fortæl om dit liv i Vollsmose her og nu

4. Hvordan bliver vi bedre til at forstå hinanden i Vollsmose? Har du lyst til at blive interviewet af Flemming? Så send en mail til redaktionen på anst@boligsocialthus.dk lam, betyder det, at ”ingen af jer er sande troende, førend I ønsker for jeres broder, hvad I ønsker for jer selv”, Det betyder også, at “broder” forstås som “alle mennesker” og gælder andre end muslimer.

- Jeg blev gift med en somalier. Det reagerede flere på med fordomme i Vollsmose. Hvad tænker du på, Shahbaz? Og jeg tænkte jo på hende, for jeg fandt bare en pige, jeg blev glad for. Jeg er rummelig, men pakker ikke mine meninger ind.